Energimærkning af gaskedler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energimærkning af gaskedler"

Transkript

1 Nr. 4 september årgang Foto: Christian Friis 20 år med dansk naturgas 1. oktober er det 20 år siden, Dronning Margrethe åbnede for hanerne til naturgassen fra den danske del af Nordsøen på behandlingsanlægget i Nybro ved Varde. Og i juni var det 25 år siden den første naturgaslov blev vedtaget. Daværende energiminister, EU-kommissær Poul Nielson sætter i dette nr. af Gasteknik denne beslutning i perspektiv. Side 4 Energimærkning af gaskedler DGC har stået i spidsen for en ny etablering af en ny mærkningsordning sammen med fabrikanter, gasselskaber og Energistyrelsen. Side 6-7 Glas i Gastanken Gasmuseet i Hobro har i år atter haft liv i glasværkstedet i den gamle gastank, hvor to unge glaskunstnere har huseret. Side 24 - det danske tidsskrift for gasinformation og -debat

2 Formlen for sikkerhed i gasinstallationer = ) DUNGS + fh ) DUNGS + fh Magnetventiler Pressostater Tryktransmittere Max. tilgangstryk 500 mbar Hurtig eller langsom åben Mængdeindstilling Et- eller to-trins Spænding volt Hz Dimension 3/8 - DN 200 Til gas og luft Trykområde 0, mbar Spænding Volt Kapsling IP 54 og 65 CE godkendte Betjeningsvenlige Funktionssikre Vedligeholdelsesfri Trykområde Pa Udgangssignal: Lineær karakteristik 0-10V Forsyningsspænding: 24V AC/DC Kapsling: IP 54 Leveres incl. monteringssæt fh-teknik a/s Ingeniør- og handelsfirma Toldbodgade Randers Tlf Fax fh. teknik.

3 INDHOLD LEDER Leder: Højeffektive kedler 3 Synspunkt: Naturgassen i Danmark 4 Succeshistorien i dansk energipolitik 5 Energimærkning af gasfyrede villakedler 6 Er A kedler bedre end B kedler? 8 Lov om registrering af ledningsejere 12 Nydanskere i energibranchen 14 Reduktion af formaldehyd fra gasmotorer 16 Kampagne for sparepumper 17 Energistudietur til nye EU-lande 18 Samarbejde skal hindre korrosion på gasrør 21 Varmeanlæg overvåges via internet 22 Med sikkerhed som omdrejningspunkt 23 Fra gas til glas 24 Temadag Gasmåling 28 Temadag Kraftvarme 29 IGU - i en agurketid 30 Medlem af Højeffektive kedler De fleste forbrugere er fortrolige med energimærkningen af hårde hvidevarer som f.eks. køleskabe, vaskemaskiner og opvaskemaskiner. Det iøjnefaldende mærkat afslører med grønne, gule og røde energipile og bogstaverne A-G, om apparatets energiforbrug er højt eller lavt. Undersøgelser peger på, at ordningen har flyttet markedet i retning af mere energieffektive apparater. En energimærkning tilskynder også fabrikanterne til fortsat produktforbedring. DGF hilser det derfor velkomment, at en tilsvarende ordning nu introduceres for gaskedler. Gasselskaberne, DGC, kedelleverandørerne og myndighederne står bag det nye energimærke. Energimærket giver forbrugeren mulighed for at sammenligne de forskellige kedlers energiforbrug. På tilsvarende måde som for energimærket for elapparater har kedler med det laveste energiforbrug et A og kedler med det højeste energiforbrug G. Ud over information vedr. energiforbrug indeholder mærket informationer omkring kedlens emission af kvælstofilte, kedlens årlige elforbrug og antallet af vandhaner, kedlen kan forsyne med varmt vand samtidig. Samlet et godt grundlag for valg af kedel. De energimærkede kedler kan ses på en liste på DGCs hjemmeside Mere om ordningen kan læses i artikler i dette nummer af Gasteknik Energimærket er en frivillig ordning, men DGF vil gerne opfordre til, at alle kedelleverandører bakker op omkring initiativet. Det danske energimærke for kedler kan også vise sig at blive et forbillede for en fælleseuropæisk ordning på området. Mærket er vel modtaget i EU-kommissionen og indgår i overvejelserne om et EU-energimærke. Vi håber i DGF, at ordningen bliver en succes og fører til en voksende bestand af velfungerende og højeffektive kedler. Frede Hansen formand Nr ISSN Sponsorer for Gasteknik: Innovativ energiudnyttelse ( s o m v i i n g e n i ø r e r s i g e r ) 3

4 SYNSPUNK T Naturgassen i Danmark Det er mærkeligt, at der allerede er gået så lang tid. Unge mennesker kender i dag ikke meget til tiden før naturgassen, for slet ikke at tale om hele det drama, der ledsagede ilandføringen og distributionen rundt i landet af gassen. Det er interessant at se tilbage først og fremmest på, hvorfor det blev betragtet som en national prioritet og ikke mindst, hvordan prioriteringerne skiftede over tid. Udgangspunktet var olieafhængigheden, altså forsyningssikkerheden. Men sammen med dette var betalingsbalanceproblemet et godt argument for at udnytte en indenlandsk energikilde. Det var den første oliekrise i 1973, der af gode grunde definerede de problemer, dansk energipolitik skulle søge løsninger på op gennem 70erne, kulminerende med lov om varmeforsyning og anlægsbeslutningen for gasprojektet i Med take or pay kontrakten med Shell, Chevron og Texaco samt Mærsk Olie og Gas var der en reel deadline i 1984, hvor transmissionsnettet og distributionen rundt omkring i landet skulle være færdigt. Kul erstattede gas Rigtigheden af at satse på gassen blev bekræftet af den anden oliekrise, der igen sendte prisen på en tønde olie op i et niveau, der gjorde næsten enhver investering i alternativer rentabel. Det betød også, at gigantiske investeringer i udvidelsen af kulbaseret kraftvarme fra de store kraftværker så rigtige ud. Store dele af det, der oprindeligt havde været antaget at skulle udgøre naturgassens bedste markedsområder blev flyttet ind under kraftvarme, mens naturgassen så at sige flyttede længere ud på landet. Meget af dramaet om end bestemt ikke det hele omkring gasprojektet skyldes objektivt set dette forhold. Varmeplanlægningen viste sig at være den helt afgørende faktor, der sikrede en vis rationalitet og en fornuftig samfundsøkonomi i det hele. Der var masser af sager, der kunne gå galt, og meget få, der gjorde det. Tilslutningspligten og ministerens magt til i sidste ende at kunne beslutte vedrørende varmeplanen i en kommune gav en realitet og en alvor i de års hæsblæsende arbejde med at skabe en langsigtet løsning på et af landets største problemer. Rigtig løsning Der var ingen tvivl om, at det var en rigtig løsning at lade kommunerne eje de regionale selskaber, også selvom der var mange friktioner i forholdet til Dansk Naturgas A/S. Den kommunale verden viste sig fra sin dynamiske og fremadskuende side i håndteringen af såvel introduktionen af naturgas som i hele varmeplanlægningen. Et enkelt regionalt selskab var måske lige lovligt dynamisk. For såvel gasprojektet som de store fjernvarmeudbygninger skabte det relative fald i olieprisen senere i 80erne betydelig nervøsitet med hensyn til rentabiliteten. Det forjættede 0-år, hvor lånene ville være tilbagebetalt, fortonede sig i en tåge af diskussion om forudsætningerne for regnestykkerne. Den planøkonomiske grundforudsætning om, at I anledning af 25-året for vedtagelsen af naturgasloven har Gasteknik bedt daværende energiminister Poul Nielson gøre status. AF POUL NIELSON, DANMARKS MEDLEM AF EUROPAKOMMISSIONEN, ENERGIMINISTER gassen (og reelt også fjernvarmen) ikke måtte være dyrere for forbrugeren end villaolien, var god at have på plads som en politisk kendsgerning. År efter år åd man sig ind på gælden, og op gennem 90erne så det mere og mere ud til, at de lange regnestykker havde haft betydelig robusthed. Begrundelse skiftede Det mest tankevækkende har ikke været, at vi altså havde ret. Det var snarere skiftet i begrundelsen for projektets samfundsmæssige værdi og nødvendighed, der fortjener nærmere opmærksomhed. Miljøaspektet, herunder den bedre virkning i forhold til CO 2 -udledningen, som anvendelsen af naturgas indebærer sammenlignet med kul, blev gradvist mere og mere det dominerende argument for naturgassen. Endog i et sådant omfang, at det klassiske og snusfornuftige og ansvarlige argument om satsning på en bred vifte af forskellige brændsler af hensyn til forsyningssikkerhed og økonomi gradvist så ud til helt at være gået i glemmebogen. Det var ikke nogen ringe bedrift, at Danmark ændrede sin situation væk fra en nærmest total afhængighed af olie til det, vi har i dag. Mange har glemt, at vi lukkede den sidste kraftværksblok baseret på indenlandsk brændsel (brunkul) lige netop samtidig med, at den første oliekrise ramte os. Og på det tidspunkt var det planen, at nye kraftværksenheder skulle baseres på olie. Decentrale værker En anden lære af historien om naturgassen i Danmark er, at det kan være svært helt og fuldt at optimere samspillet mellem politik og tekniskøkonomiske forhold. Men vi kan hævde at have optimeret, også selvom vi ikke har gjort det helt og fuldt. Historien om de decentrale kraftvarmeværker illustrerer dette. Det lykkedes kun efter ganske hård politisk pædagogik at få accepteret konverteringen af varmeværker til kraftvarmeværker og at få skabt regler om de såkaldte barmarksprojekter i mindre bysamfund. Men her viste det sig, at når nogle politikere havde fået indkodet den opfattelse, at når denne slags energiløsninger var gode, så måtte de være det grænseløst. Balancen i det samlede system, når vi også skulle sikre god plads til vindkraft m.v. blev ganske krævende. Omvendt viser selv samme sag, at politik ikke bare er et eller andet negativt og problemskabende, udtrykt med bemærkningen om, at der er gået politik i det, men at det også kan være det moment af vilje og dynamik, der skal til for, at noget nyt overhovedet kan lade sig gøre. Balancen er det interessante. Løft til erhvervsliv Industrien tog alt i alt godt mod naturgassen. Det manglede også bare. Det kunne være interessant at se en gennemgang af de industrielle aktiviteter, hvor nye og bedre processer blev muliggjort af naturgassen. Der er heller ikke megen tvivl om, at VVS-branchen fik et løft såvel kvantitativt som kvalitativt i forbindelse ned indførelsen af naturgas i Danmark. 4 Gasteknik 4/2004

5 GASHISTORIE Succeshistorien i dansk energipolitik I 2003 udgjorde naturgas fra den danske del af Nordsøen næsten 23% af det samlede danske energiforbrug og mere end 25% af den samlede danske energiproduktion. Godt 35% af den danske naturgas blev eksporteret, primært til Sverige. Dermed må den beslutning, som blev truffet i Folketinget 30. maj 1979 og stadfæstet til lov 8. juni samme år, betegnes som en succeshistorie i dansk energipolitik. Godt fem år senere, 1. oktober 1984, blev den første danske naturgas ført i land på den jyske Vestkyst, hvor et stort gasbehandlingsanlæg stod færdigt i Nybro ved Varde til at gøre naturgassen klar til de danske forbrugere. Godt danske husstande har i de mellemliggende år udskiftet deres oliefyr med et tilsvarende naturgasfyr og endnu flere får indirekte deres opvarmning og en stor del af deres elforsyning fra naturgasfyrede kraftvarme- og fjernvarmeværker. Naturgassen har ikke alene mindsket afhængigheden af olien, som i stedet kan eksporteres. Den har også medvirket til en væsentlig mindre forurening med både svovl og med udslip af CO 2 til atmosfæren. Siden 1990 er den danske udledning af CO 2 faldet fra 60,9 til 51,6 mio. tons, når der korrigeres for klimaudsving og netto-eksport af elektricitet. I denne periode er naturgasforbruget tilsvarende øget næsten 150%, mens forbruget af de stærkt forurenende kul er halveret. Olieforbruget er kun faldet nogle få procent, væsentligst på grund af øget forbrug i transportsektoren. I samme periode er produktionen af vedvarende energi godt og vel fordoblet og udgjorde Gasteknik 4/2004 sidste år knapt 10% af den samlede energiproduktion. Hindrede atomkraft Indirekte har naturgassen betydet at Danmark er sluppet for atomkraft-anlæg, selv om det ikke var hensigten, da den første naturlov blev vedtaget i forlængelse af den første energipolitiske redegørelse, ER79. Her var det faktisk forudsat, at atomkraft skulle indføres på et senere tidspunkt til at sikre den fremtidige elforsyning, mens gassen skulle sikre varmeforsyningen. I lyset af den første energikrise i 1973 var det nemlig forsyningssikkerheden, der var i fokus. Forinden havde det A.P. Møller-ledede Dansk Undergrunds Consortium gjort fund af naturgas i Nordsøen, som selskabet i 1977 skønnede kunne dække 15-20% af Danmarks energiforbrug. Og året efter vurderede man at det var realistisk at indlede en produktion. I 1980 udsatte Folketinget beslutningen om at indføre atomkraft og fem år senere var den stemt helt ud af energiplanlægningen. Den var ikke længere nødvendig. Monopoltiden slut Allerede et par år før de danske gashaner blev åbnet, blev de første danske forbrugere koblet på det tyske naturgasnet i Syd- og Sønderjylland, hvor kommunerne i området til dette formål etablerede det første regionale naturgasselskab, Naturgas Syd. Siden fulgte Naturgas Midt- Nord, Naturgas Fyn, Naturgas 1. oktober er det 20 år siden, den første danske naturgas blev ført i land fra Nordsøen. Vi giver her et overblik over 20 års succes-historie i dansk energipolitik. AF JENS UTOFT, GASTEKNIK Sjælland og Hovedstadens Naturgasselskab (HNG), som alle fik til opgave at udbygge forsyningsnettet i hver deres område og samtidigt fik monopol på salget. To af disse selskaber, Naturgas Syd og Naturgas Sjælland, er indenfor de seneste år overtaget af det statsejede DONG, der hidtil har formidlet al salg og eksport af naturgas fra DUCfelterne i Nordsøen. Med den seneste aftale om forlængelsen af A.P. Møllers koncession sidste efterår skal parterne i DUC fremover selv stå for en del af dette salg. Ligeledes har de tilbageværende forsyningsselskaber mistet deres monopol. Større erhvervskunder kunne allerede 1. august sidste år frit vælge leverandør og fra 1. januar i år har det samme været tilfældet for alle øvrige forbrugere. Det er sket samtidigt med at de regionale forsyningsnet er udskilt i selvstændige selskaber, som skal betjene alle leverandører på ens vilkår. Også det overordnede transmissionsnet på knapt 900 km er tilsvarende skilt ud fra DONG i et selvstændigt, statsejet selskab, Gastra. Udbygning færdig Liberaliseringen, der til dels er opfyldelsen af et krav fra EU, kommer efter at udbygningen af naturgasforsyningen i Danmark stort set er afsluttet. Siden 2001 har forbruget været næsten uændret. Men først om en halv snes år har selskaberne afviklet den gæld, der blev stiftet til etablering af nettet. For private forbrugere udgør betaling for brug af nettet næsten halvdelen af den samlede udgift til naturgas energiafgifter og moms en stor del af resten. Der kan dog fortsat ventes investeringer i det overordnede forsyningsnet. DONG og DUC har således netop etableret en gasledning fra de danske Nordsø-felter til Holland for at øge afsætningsmulighederne. Samtidigt undersøges muligheden for at forlænge det svenske naturgasnet med dansk naturgas videre fra Göteborg til Oslo og Stockholm, og senere koble den norske naturgasledning i Nordsøen sammen med de danske i en skandinavisk ringforbindelse. Ligeledes er der planer om en naturgasledning fra Danmark og Sverige til Tyskland. Gas nok til 60 år Dermed lægges der op til en mere langsigtet energiforsyningspolitik, der rækker ud over den periode, hvor gassen fra de danske felter i Nordsøen må forventes at slippe op. En sammenkobling med ikke alene de norske, men også de enorme russiske gasfelter kan sikre danske forbrugere tilstrækkelige forsyninger langt ud i fremtiden forhåbentligt til konkurrencedygtige priser. Med den nuværende udvikling i forbruget og de kendte reserver skønner Det Internationale Energiagentur at der er naturgas nok til de næste 60 år. Og i løbet af 10 år er det planen at naturgassen skal dække omkring 30% af energiforbruget i EU. Talmaterialet i denne artikel er bl.a. baseret på Hovedtal fra Energistyrelsens foreløbige opgørelse af energiproduktion, energiforbrug og CO2-emissioner for

6 MINDRE ANL ÆG Energimærkning af gasfyrede villakedler Dansk Gasteknisk Center (DGC) har i samarbejde med gasselskaberne, Energistyrelsen og kedelleverandørerne udviklet og implementeret en dansk ordning for energimærkning af gasfyrede villakedler. Energimærkningsordningen er aftalt til idriftsættelse i efteråret Formålet med en energimærkningsordning er at skabe grundlag for energi- og miljøbesparelser samt at give naturgaskunderne mulighed for at sammenligne de enkelte naturgaskedlers effektivitet. Energimærket har et layout og design som for forbrugerne er velkendt og identisk med det energimærke som i mange år har været anvendt til elforbrugende apparater i hårde hvidevare branchen. Det forventes derfor, at forbrugerne i løbet af meget kort tid vil benytte sig af denne nye energimærkningsordning når der skal vælges ny gaskedel. Hvordan får en kedel et energimærke? For at en kedel kan få energimærket, skal gaskedlen gennemgå en række målinger, enten hos DGC eller et andet Den frivillige danske ordning træder i kraft her i efteråret og ventes at danne forbillede for en kommende mærkningsordning i hele EU. AF PER PERSSON, HNG I/S OG KARSTEN VINKLER FREDERIKSEN, DGC akkrediteret laboratorium i EU. Dette betyder at alle kedler bliver testet af en uafhængig instans. Selve beregningen samt et sæt spilleregler for korrekt afprøvning og gennemførelse af målinger på gaskedler sikrer, at den enkelte gaskedel udstyres med det rigtige energimærke uanset, hvor i Europa gaskedlen er afprøvet. Da energimærkningsordningen indtil videre kun er en ren dansk ordning er det kun DGC som kan udstede selve energimærket, mens målinger og afprøvninger altså sagtens kan udføres på andre laboratorier. Markedsføring og forbrugerinformation Alle gaskedler, der er med i ordningen, skal leveres med energimærket og den danske leverandør af kedlen er ansvarlig for trykning af energimærket, og at mærket vedlægges den danske brugervejledning for kedlen. Kedelleverandørerne kan frit markedsføre egne produkter via hjemmesider, brochurer, kampagner, etc. Gasselskaberne vil sikre, at alle kedler i udstillinger er korrekt mærket i overensstemmelse med det opnåede energimærke og at alt markedsføringsmateriale, inklusive elektroniske medier, der handler om specifikke gaskedler, vil indeholde korrekt energimærkning. Markedskontrol For at sikre at energimærket for gasfyrede villakedler ikke bliver misbrugt, vil anvendelsen af mærket løbende blive overvåget. DGC har det 6 Gasteknik 4/2004

7 MINDRE ANL ÆG overordnede ansvar for denne overvågning. Markedsovervågningen vil bestå af følgende aktiviteter: Kontrol af kedler på udstillinger Stikprøvekontrol af information fra kedelleverandører Stikprøvekontrol ved inspektion af nyinstallerede kedler Kontrol af laboratorietest De enkelte felter i energimærket Pile fra A til G Kedlerne vurderes på en skala fra A til G, hvor kedler med et A har det laveste energiforbrug. I feltet ser man kedlens årlige energiforbrug i forhold til nedenstående energiproduktion. Kedlens årlige gasforbrug til produktion af kwh opvarmning Kedlens årlige gasforbrug til produktion af kwh varmt vand Kedlens årlige elforbrug Årligt elforbrug Ligesom det årlige gasforbrug beregnes kedlens årlige elforbrug ud fra en årlig produktion af kwh opvarmning og 2000 kwh varmt vand. Årsnyttevirkning Årsnyttevirkningen angiver kedlens energiudnyttelse hvor indflydelsen fra årsvariationen i varmebehov indgår. Ligesom det årlige energi- og elforbrug beregnes årsnyttevirkningen ud fra en årlig produktion af kwh opvarmning og kwh varmt vand. Miljøbelastning (NO x) Miljøbelastningen (NOx) Gasteknik 4/2004 angiver kedlens årlige emission af NOx i kg/år sammen med en vurdering af, hvordan kedlens NOx-emission ligger på en skala fra A til G. Kedler med vurderingen A har en lav emission af NOx. NOx-emissionen beregnes også ud fra en årlig produktion af kwh opvarmning og 2000 kwh varmt vand. Vurderingen Antal vandhaner af kedlens NOx-emission gives i henhold til ovenstående skala. Antallet af vandhaner der kan forsynes med varmt vand samtidig For at give kunden en ide om, hvor meget varmt vand kedel og beholder kan levere, angives et antal vandhaner. I Svarer ca. til 1 Bruser 2 Bruser og håndvask 3 Badekar eller to brusere 4 To brusere og håndvask 5 badekar og bruser nedenstående figur er angivet, hvad der forstås ved et givent antal vandhaner. Mere information på hjemmesiden Ud over information om kedelleverandøren er der på energimærket et logo for henholdsvis gasselskaberne, DGC og Energistyrelsen. Gasselskaberne har ikke et fælles logo og det er derfor, i denne fase, valgt at anvende en gasflamme. DGC og gasselskaberne arbejder på at udvikle den danske energimærkningsordning til en europæisk standard og der er allerede konstateret mange positive tilkendegivelser fra forskellige europæiske organisationer og tilhørende samarbejdspartnere. Ønsker du yderligere informationer om energimærkningsordningen kan du med fordel klikke dig ind på DGCs hjemmeside under dgc.dk/privat/energimaerke. To temadage Den nye energimærksningsordning præsenteres ved to temadage hos DGC, henholdsvis 21. september i Hørsholm og 24. september på DGCs afdeling i Aalborg. Temadagene henvender sig til medarbejdere i gasselskaberne, energicentre, vvs-firmaer, typehusfirmaer, ejendomsmæglere o.l. Tilmelding kan ske via DGCs hjemmeside, Energimærkningsordningen blev præsenteret ved et møde hos DGC 22. juni og efterfølgende fejret med et glas champagne - her præsenteret af projektleder Karsten Vinkler Frederiksen, DGC 7

8 MINDRE ANL ÆG Er A kedler bedre end B kedler? Som økonom i HNG har jeg oplevet mange diskussioner blandt teknikere om forskellige gaskedlers relative fortræffeligheder. Hvornår kan det betale sig at installere en kondenserende kedel frem for en konventionel kedel? Hvor præcis er en energimærkeordning? Noget tyder på, at der går et holdningsskel ned gennem Fyn. I øst har vi været tilbageholdende med at anbefale kondenserende kedler til mindre huse, da besparelserne ikke altid opvejer merinvesteringen og de ekstra omkostninger til service og reservedele, mens man i vest mere har fokuseret på de rene energibesparelser. HNGs anbefaling har de seneste år bevæget sig fra, at kondenserende kedler kan være relevante i huse med et forbrug over m 3 pr. år til i dag over m 3 pr. år. Undersøgelser af kedler og forbrug HNG har således flere gange undersøgt energiforbruget hos vore kunder med kondenserende kedler sammenlignet med kunder med konventionelle kedler. Hver gang med det noget forbavsende resultat, at vi ikke kunne finde kundekategorier, hvor kondenserende kedler udviste et mindre forbrug pr. m² boligareal end konventionelle kedler! I 2002 gennemførte forsker Søren Leth-Pedersen, Amtskommunernes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) en stor undersøgelse, hvor han kombinerede data fra HNG og NESA med husstandsoplysninger i Danmarks Statistik og analyserede, hvad der bestemmer kundernes energiforbrug: Husets alder og størrelse er naturligvis af stor betydning Husstandens disponible indkomst er helt afgørende (tjener man det dobbelte, stiger forbruget med 38%). Ældste beboers alder er også af stor betydning - jo ældre, desto større varmeforbrug Husstandens størrelse er i praksis uden betydning. Mange forældres historier om teenagebørnenes effekt på energiforbruget er en skrøne! På kan man sammenligne egne tal med HNGs øvrige kunders forbrug og med AKF-undersøgelsens resultater. SKIFT TIL SKIFT FRA Gennemstr. kedel Er kondenserende kedler bedre end konventionelle kedler? Denne artikel, gennemgår undersøgelser af det faktiske forbrug ved kedeludskiftning AF OLE ALBÆK PEDERSEN, DIREKTØR HNG MIDT-NORD SALG A/S Gennemstr. kedel 9,1% (1.077) Kombikedel 11,8% (1.066) Atmosfærisk gaskedel Kondenserende kedel Gasblæseluftbrænder 15,9% (1.470) 0,5% (108) 11,4% (2.368) AKF undersøgte for HNG om der var forskelle i forbruget mellem de forskellige kedeltyper, når man korrigerer for huset og husstandens egenskaber. AKF viste, at der ved kondenserende kedler: er en besparelse på kun 1% frem for konventionelle kedler, en 4% besparelse frem for gasblæseluftbrændere, og 11% besparelse frem for atmosfæriske gaskedler. Kan det virkelig være rigtigt? HNGs og AKFs undersøgelser omfatter et stort antal forbrugere, langt ud over hvad der skal til for at sikre signifikans. Imidlertid viser laboratorietest af kedlerne og fabrikanternes annoncer mv. helt Kombikedel 6,5% (48) 9,4% (118) 18,7% (49) -1,0% (7) 9,0% (82) Atmosfærisk gaskedel 7,7% (26) 7,0% (7) 16,4% (111) 6,9% (5) 11,3% (175) andre besparelser, end dem, som vi hidtil har været i stand til at genfinde hos vore kunder. Et er teknik, noget andet er kundernes adfærd. Er det så simpelt, at når kunder har investeret i et dyrt energirigtigt fyr, så har de fået syndsforladelse til at grise med energiforbruget? Tager komforteffekten en stor del af besparelsen? Er de avancerede energirigtige gaskedler i dag så følsomme for indstilling, sammenhængen til det vandbårne system, vejret mv., at mange kunder slet ikke opnår de teoretiske besparelser i praksis? Når vi har præsenteret vore undersøgelser for kedelfirmaer, VVSere og energisparemyndigheder mv., har reaktionen været, at de kan ikke være rigtige: HNGs tal må være præget af gamle, knap så heldige modeller! De helt nye kondenserende Kondenserende kedel 17,3% (483) 19,6 % (248) 25,0% (1.062) 8,7% (232) 18,5% (1.135) Gasblæseluftbrænder - (0) 20,9% (1) - - (0) (0) 7,2% (81) Tabel 1. Den gennemsnitlige besparelse ved udskiftning af gasinstallation afhængig af installationstype før og efter (antal skift i parentes). 8 Gasteknik 4/2004

9 MINDRE ANL ÆG Figur 1. Fordeling af merforbrug/besparelser efter skift fra gasblæseluftbrænder kedler giver i hvert fald helt andre og store besparelser! Vi kender nogen, som har opnået enorme besparelser. Ny undersøgelse af besparelser Det er vigtigt for HNG Midt- Nord Salg A/S, at den rådgivning, som vi tilbyder nye kunder og eksisterende kunder er korrekt. Vi vil hellere overopfylde end at love noget, som kunderne ikke oplever i virkeligheden. Kundernes oplevelse er ikke kun den tekniske virkelighed, men også resultatet af deres bevidste eller ubevidste ændringer i adfærd efter skiftet. Vi må være opmærksomme på komfortfaktoren. Kunderne skelner ikke mellem, om det er et resultat af udskiftningen eller af en samtidig ændring i deres adfærd. Cand. oecon. Lars Rønn har i foråret 2004 for HNG gennemgået kedeludskiftningerne i perioden Det drejer sig om i alt udskiftninger, hvor HNG har oplysninger om forbruget før og efter med samme forbruger på adressen. Der er korrigeret for graddage, og er der flere observationer før og efter skiftet, er der anvendt et gennemsnit af disse for at begrænse usikkerheden. (Se Tabel 1) Gasteknik 4/2004 År efter skift 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år Skift til Konventionel kedel 11,0% 11,3% 11,8% 11,7% 11,3% Kondens. kedel 19,0% 19,0% 18,6% 19,8% 20,0% Tabel 2. Den gennemsnitlige besparelse i% i årene efter udskiftningen Faktiske besparelser Udskiftes en gennemstrømningskedel med en ny tilsvarende, så sparer kunden i gennemsnit 9%. Vælges i stedet en kondenserende kedel, spares 17%. Når kunden går fra blæsebrændere frem for gennemstrømningskedler giver det overraskende kun ekstra besparelse på 1-2%, mens et tilsvarende skift fra de atmosfæriske gaskedler giver en ekstra besparelse på 7%. Besparelsesmønsteret er karakteristisk for alle årene hver for sig. Solstrålehistorier fortælles ofte om kunder med enorme besparelser. Jeg har set kampagner, som lover op til 40% besparelser! Er disse ikke rigtige? Jo, tallene fra vore kunder viser, at nogle kunder har endog meget store besparelser, men der er meget stor spredning i resultaterne, og 40% forekommer ganske rigtigt hos enkelte kunder, men det er ikke noget, som nogen med rimelighed kan stille kunderne i udsigt. Der er flere kunder, der får et merforbrug. Figur 1 viser fordelingen af besparelser (merforbrug) hos vore kunder, som er gået fra henholdsvis gasblæseluftbrænder til ny gennemstrømningskedel eller kondenserende kedel i årene Det kan bemærkes, at der også er en ikke helt ubetydelig del af kunderne, som oplever et merforbrug efter udskiftningen! Risikoen for dette er markant lavere ved kondenserede kedler end ved konventionelle kedler. Når kunden oplever en besparelse det første år efter skiftet, holder den så ved over tiden? Svaret er klart JA. Tabel 2 viser udviklingen i den gennemsnitlige besparelse i årene efter udskiftningen. Der er Skifteår Skift til Konven. kedel 16,9% 12,9% 11,8% 11,1% 8,2% 5,4% Kondens. kedel 22,8% 21,7% 21,0% 19,4% 17,6% 17,0% fulgt knap konventionelle kedler og kondenserende kedler. Besparelserne er konstante over tiden! HNG har i tidligere ikke kunnet påvise, at der er et stigende forbrug med alderen for de efterhånden mange gamle gennemstrømningskedler. Er nye kedler bedre? Hvert år kommer alle fabrikaterne med nye og bedre modeller, som klarer laboratorietestene stadig bedre. Er det også kundernes oplevelser? Svaret er NEJ. Der er en markant tendens til, at de besparelser, som vore kunder faktisk oplever, er faldet over tiden. Den, der skiftede i 1996 fik større besparelser end den, der skiftede i 1997 og så videre. Er kedlerne blevet dårligere til at klare det virkelige liv ude i hjemmene? Var det de dårligste mandagsmodeller, som blev udskiftet først, mens vi nu udskifter kedler, som faktisk er temmelig velfungerende? Bliver vore kunder lokket til at udskifte kedler, som faktisk burde leve lykkeligt videre? Der er set kampagner, som anbefaler udskiftning af 10 år gamle kedler! Det burde og er heldigvis ekstrem undtagelse, hvor energibesparelserne og vedligehold kan finansiere en sådan udskiftning! Tabel 3 (øverst) viser udviklingen i besparelser for gennemstrømningskedler og kondenserende kedler over tiden efter skift fra gennemstrømningskedler, kombikedler og Tabel 3. Udviklingen i den gennemsnitlige besparelse i % i årene > > > 9

10 Er A-kedler bedre end B-kedler...? Tidligere årsforbrug (m3) Skift til MINDRE ANL ÆG Konv. kedel 8,1% 6,2% 8,0% 11,5% 13,6% 13,8% 12,1% Kond. kedel 9,1% 13,2% 13,9% 18,8% 19,9% 21,3% 22,2% Merbesparelse v. kond. kedel 1,0% 7,0% 5,9% 7,3% 6,3% 7,5% 10,1% Tabel 4 Gennemsnitsbesparelser i % som funktion af husstandens tidligere årsforbrug. (villaer med et boligareal mellem 100 og 200 m 2 ) gasblæsebrændere. Mønsteret er det samme, når vi alene kigger på skift fra gasblæsebrænderløsninger, hvor vi umiddelbart ville forvente et konstant udgangspunkt blandt de gamle brænderløsninger uden den store effekt af mandagsmodeller. Faktiske tal eller laboratorietests? Når kunderne søgte rådgivning i HNGs udstilling om valget af kedel, kunne vi indtil den nye energimærkningsordning rådgive på basis af kedlens målte årsnyttevirkning. Tallene viser, at der er større besparelser ved kondenserende kedler end traditionelle gennemstrømningskedler, men vi har inden for de to grupper undersøgt, om der er nogen sammenhæng mellem DGCs målte årsnyttevirkning på kedlerne og de besparelser, STRÅLE- VARM E der dur! - på gas eller vand CELSIUS 360 STRÅLEVARMEANLÆG Ensartet temperatur i hele rummet. Højt komfortniveau. Stor energibesparelse. Den ideelle løsning til større lokaler med loftshøjder fra INDUSTRIVARME 3 til 25 meter. Vi er specialister i strålevarme på gas og vand, med mange års erfaring. VEST ØST som vore kunder rent faktisk oplever. En kedel med 1% højere årsnyttevirkning burde resultere i 1% højere besparelse, men vore test på kundernes oplevelser viser ingen sammenhæng. Korrelationen er 0, hvor den burde være tæt på 1. Hvad kan det skyldes? Er problemet, at usikkerheden på laboratoriemålingerne er omkring 2%, samtidig med at hovedparten af dagens kedler faktisk ligger i et ganske tæt felt? Eller er det sådan, at laboratoriemålingerne kun fortæller meget lidt om, hvordan kedlerne vil fungere ude i hjemmene? Det bliver spændende om nogle år at teste, om de forbrugere, som efter den nye mærkningsordning har valgt en A kedel rent faktisk har haft et mindre energiforbrug end dem, der valgte en B kedel og så videre. Kondenserende kedel kræver stort forbrug Det ses (Tabel 4), at det er husstandene, som i forvejen har et relativt højt forbrug, som ikke blot i m³ men også procentvis opnår den største besparelse ved udskiftningen. Det rigtige valg for den enkelte forbruger afhænger givetvis af den konkrete installation, som vvs-installatøren må vurdere, men i bagklogskabens klare lys, ville jeg nok som økonom være tæt på et årsforbrug på m³ pr. år, før jeg vil anbefale kondenserende kedler til mine venner. Udgangspunktet for denne vurdering er en typisk merinvestering på kr. til en kondenserende kedel og merudgifter til service og reservedele på 360 kr. pr år. Nye huse sparer mindre Tabel 5 viser tilsvarende besparelserne pr. m² boligareal ved skift til henholdsvis traditionelle gennemstrømningskedler og kondenserende kedler. Tabellen viser at, der er en nogenlunde fast forskel på 8% i besparelsen ved kondenserende kedel uanset størrelse, mens der generelt er en tendens til, at de største huse opnår totalt set en lidt mindre relativ besparelse end de mindre huse. Mønsteret er også det samme, når der underopdeles efter bebyggelsesåret; dog opnår huse bygget efter 1979 generelt meget mindre besparelser end de ældre huse. Konklusion Jeg mener, at vi efter HNGs undersøgelse har belæg for At kunderne kan forvente en besparelse på ca. 10% ved udskiftning af gammelt gasfyr med ny konventionel kedel og 18% ved skift til kondenserende kedel. At kunderne generelt ikke Boligareal m 2 Under Over 200 Skift til Kondenserende 18,0% 18,8% 18,0% 16,0% Konventionel 10,8% 10,8% 9,8% 7,5% Tabel 5. Gennemsnitlige besparelser i % afhængig af husets størrelse bør stilles store ekstra besparelser i udsigt derudover, hvis skiftet sker fra gasblæseluftbrændere. At kunder med atmosfæriske gaskedler kan forvente ekstra besparelser på 6-7% ved udskiftning til moderne anlæg. At de opnåede besparelser ved udskiftningen varer ved. At kondenserende anlæg som hovedregel økonomisk set kun er rentable, hvis forbruget overstiger m³. At undgå, at der udskiftes velfungerede gasanlæg, hvor besparelserne på energiforbruget aldrig vil kunne begrunde den førtidige udskiftning. At være ekstra opmærksomme på, om de såkaldte tekniske forbedringer på gaskedlerne rent faktisk resulterer i ekstra besparelser ude hos kunderne. At være opmærksomme på, om gradueringen i energimærkningen rent faktisk udtrykker forskelle i energiforbruget, som forbrugerne efterfølgende kan konstatere. 10 Gasteknik 4/2004

11 Gasteknik 4/

12 GASTR ANSPORT Lov om registrering af ledningsejere Læserne af Gasteknik vil vide, at der igennem flere år har været arbejdet på det såkaldte FLIS projekt Fælles Ledningsejer Informations Service. Dette projekt kan stadig benyttes i hele Århus amt - Da der imidlertid ikke kunne skaffes midler til at indsamle data for hele landet, blev der rettet henvendelse til staten for at få dem til at fremme projektet, og dette er nu sket. Ved lov nr. 119 af 24. februar 2004 har Folketinget vedtaget lov om registrering af ledningsejere. Hidtil umuligt Jeg har flere gange i artikler i Gasteknik skrevet om graveskader på gasledninger i Danmark. Det viser sig, at i imellem 1/3 og 1/2 af alle graveskader, er der ikke indhentet ledningsoplysninger, inden der blev gravet. Dette på trods af, at ledningsejere gratis udleverer disse oplysninger efter henvendelse. En af årsagerne til de manglende forespørgsler er givetvis, at det ikke er særligt nemt at finde frem til alle de ledningsejere, der skal spørges. Ja, det er faktisk umuligt med sikkerhed at finde dem alle. Derefter skal hver enkelt ledningsejer kontaktes via brev, eller lignende. Det er her FLIS og nu LERprojektet kommer ind. Lovens formål Gennem etablering af et landsdækkende ledningsejerregister forventes det, at antallet af graveskader på nedgravede ledninger reduceres. Ved hjælp af registeret lettes entreprenørers og andres undersøgelser forud for gravearbejdet. Folketinget har sikret etablering af landsdækkende ledningsregister, som alle entreprenører har pligt til at anvende inden de begynder at grave - men kun hvis det er i vejene! AF JOHN THORN, HNG I/S Brugen af systemet Når der skal indhentes ledningsoplysninger, vil dette ske helt som i det nuværende FLIS-projekt, d.v.s. ved indtegning af det ønskede graveområde på et kort på skærmen, og systemet kan herefter finde frem til alle de ledningsejere, der har indberettet, at de har ledninger i det valgte område. Da der efter loven er en indberetningspligt for ledningsejerne ( 6.) kan en spørger være sikker på, at systemet finder alle de relevante ledningsejere. Registeret kommer kun til at indeholde administrative oplysninger som fx navn, adresse, m.v. og altså ikke de detaljerede oplysninger om, hvor ledningerne reelt ligger. Disse oplysninger vil som hidtil blive fremsendt efterfølgende fra de enkelte ledningsejere. Det forventes imidlertid, at systemet meget enkelt kan fremsende forespørgslen via til alle de fremfundne ledningsejere. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der stilles krav om, at ledningsejerne har en adresse. Det er der mange mindre ledningsejere, fx vandværker, der endnu ikke har. Da ledningsejerne kun vil modtage forespørgsler inden for det indberettede område, er det meget vigtigt, at dette område bliver indberettet korrekt og herunder fx bliver ændret, når der sker en udvidelse af et forsyningsområde. Indberetninger om ændringer af forsyningsområde forventes som hovedregel at ske via Internettet. Som udgangspunkt påtager registret sig ikke noget ansvar for en forkert eller manglende indberetning fra en ledningsejer. Pligt til at spørge i ledningsejerregistret Efter 9 skal enhver, der erhvervsmæssigt udfører gravearbejder på et offentligt vejareal eller arealer udlagt til privat fællesvej, inden arbejdet påbegyndes, foretage en forespørgsel i ledningsejerregistret om, hvilke ledningsejere der ejer ledninger i graveområdet. I 9 stk. 2 slås det endvidere fast, at virksomheder eller privatpersoner kan foretage tilsvarende forespørgsler. FULS er uforstående over for, at der efter loven kun er pligt til at forespørge i vejarealer, og ikke er en pligt til at forespørge i alle arealer. Mange af de største og vigtigste ledninger fx naturgastransmissions- og fordelingsledninger er ikke beliggende i vejarealer, og er dermed ikke omfattet af pligten til at spørge i registret. 12 Gasteknik 4/2004

13 GASTR ANSPORT Gasselskaber i fælles front mod graveskader Hvert år sker der graveskader på gas- og olieledninger for et anseeligt kronebeløb. Mange af disse skader kunne undgås og mange penge spares hvis de ansvarlige for gravearbejdet huskede at søge oplysninger om, hvor ledningerne er placeret, inden gravearbejdet blev påbegyndt. Vi har forsøgt at få dette ændret ved lovbehandlingen, og havde i den forbindelse foretræde for folketingsudvalget. Oppositionen støttede os, men ministeren ville ikke ændre det. Vi må så blot håbe, at dem der skal grave, benytter registret alligevel. Betaling for brugen af systemet Staten betaler de 5-6 mio. kr., det forventes at koste at etablere registret, men driften skal finansieres gennem brugerbetaling. Efter 11 stk. 2 kan dette gebyr maksimalt udgøre kr. pr. år pr. bruger. Der er endnu ikke udarbejdet en endelig bekendtgørelse for dette, men efter et oplæg til Bekendtgørelse om fastsættelse og betaling af gebyrer for benyttelse af statens lednings-ejerregister, skal denne betaling ske efter hvor mange m 2, der spørges på i løbet af året. FULS har derimod her foreslået, at der i stedet sker en betaling pr. gang der forespørges. Mange forespørgsler vedrører mindre gravearbejder, men bl.a. ved forundersøgelser til planlægning af fx nye gasledninger fra én by til en anden, skal der spørges på store arealer, og her viser det sig, at det med det foreslåede afregningssystem nemt kan komme til at koste kr. for en enkelt henvendelse! Erhvervs- og boligstyrelsen har derfor ved et møde erklæret sig enig i, at der skal findes en løsning, der tilskynder til størst mulig brug af systemet. Tidsplan Loven er trådt i kraft den 1. marts 2004 og senest den 1. marts 2005 skal ledningsejerne indberette deres forsyningsområder. Den 1. september 2005 træder pligten til at forespørge i registeret i kraft. Systemet er således endnu ikke færdigudviklet og klar til brug. Jeg ser frem til, at dette register vil nedbringe antallet af graveskader til gavn for både gasselskaberne og vores kunder. Bemærkninger til lovforslaget, udvalgsbehandlingen og betænkningen mv. kan ses på htm og den vedtagne lov på For at reducere antallet af graveskader indleder de danske gasselskaber, DONG, NGF, HNG/MN, KE og Gastra, nu en fælles informationskampagne. Via egne hjemmesider, forskellige kanaler og medier, vil selskaberne gøre opmærksom på problemet og minde entreprenører, maskinførere mv. om nødvendigheden af at søge ledningsoplysninger og vide, hvilke sikkerheds- og afstandskrav, der gælder i forbindelse med gravearbejde. Det er ikke kun naturgasselskaberne, der har interesse i at reducere antallet af graveskader. For entreprenørerne betyder graveskader ofte ekstra udgifter og forsinkelser, ligesom uheldene er til gene for forbrugerne og kan være til fare for maskinføreren og omgivelserne. Naturgasselskaberne tror derfor på, at både entreprenører, maskinførere og offentligheden vil være modtagelige for kampagnebudskaberne og på, at kommunikationsindsatsen vil medvirke til at overholde afstandskravene samt nedbringe antallet af graveskader. Initiativet fra gasselskaberne er kommet op via det fælles fagudvalg for gastransport, der repræsenterer medlemmer fra arbejdstilsynet, alle gasselskaberne samt Sydkraft fra Sverige, fordi der nu og fremover er særlig stor aktivitet med nedgravning af kabler, kabelkanaler for telekabler m.m., samt stor anlægsaktivitet generelt. Erfaringer viser, at antallet af beskadigelser og overgravninger er stigende og at afstandskravene ikke overholdes, så hvis ikke der sker væsentlige opstamninger på området, truer et kaos i den danske undergrund. Yderligere information vedrørende kampagnen fås ved henvendelse til Bent Houborg Andersen, DONG, på telefon Gasselskaberne har til brug for kampagnen mod graveskader fået udarbejdet denne illustration for at overbevise entreprenørerne om at bruge det nye, landsdækkende ledningsejerregister. Gasteknik 4/

14 REK RUT TERING Nydanskere i energibranchen Mange ledige med anden etnisk baggrund end dansk oplever stadig store problemer med at finde beskæftigelse på det danske arbejdsmarked. Tillige forventer mange indenfor forsyningsbranchen, at det i fremtiden vil blive sværere at rekruttere yngre mennesker indenfor det ufaglærte område. Ud fra disse forudsætninger har Miljø, Energiog Forsyningsarbejdernes Fagforening (MEFF) i samarbejde med tre forsyningsvirksomheder: Energi E2, Frederiksberg Forsyning og HNG besluttet at gennemføre et projekt, som kan medvirke til at skabe en ny model for, hvordan man får ledige, med anden etnisk baggrund end dansk, integreret på det danske arbejdsmarked, samt hvordan man får skabt et grundlag for, at virksomhederne fortsat kan rekruttere kvalificeret arbejdskraft på det ufaglærte område. Projektets indhold De tre deltagende virksomheder har aftalt at fordele i alt 16 projektdeltagere imellem Tre forsyningsselskaber har i samarbejde med fagforening haft succes med et projekt, der kombinerer kurser og praktik for at kvalificere deltagerne til ansættelse i branchen. AF LARS BO PEDERSEN, HNG I/S sig. HNG tager imod 4 projektdeltagere. Projektets indhold bygger på udvikling at et sammenhængende forløb, hvor deltagerne gennemfører i alt et halvt års uddannelse - vekslende mellem undervisning og praktik i virksomhederne. Herefter følger 3 måneders jobtræning i virksomhederne og yderligere 3 måneders ordinær beskæftigelse i virksomhederne. Den almene undervisning vil bl.a. omfatte supplerende danskundervisning, kommunikation, arbejdspladskultur, edb, fysik, kemi og matematik. Herudover skal deltagerne gennemføre en række specialkurser, rettet imod arbejdet i forsyningsbranchen. Her kan f.eks. nævnes brand- og førstehjælpskurser, svejsning af plastrør, krancertifikat og lagerstyring. Projekt-finansiering Uddannelsesperioden og jobtræningsperioden - i alt ca. 9 måneder - gennemføres med løntilskud fra Arbejdsformidlingen og Den Europæiske Socialfond. I perioden med ordinær an- WGB og WGB-K er to kondenserende gaskedler som opfylder den kvalitetsbevidste forbrugers strenge krav til funktion, økonomi og design. Begge har elektronisk, modulerende cirkulationspumpe som tilpasser sig husets behov, så strømforbruget minimeres. Dét har blandt andet medført, at de er kåret som bedste kedler i en tysk, uafhængig varetest. Vejrkompensatoren er naturligvis indbygget som standard Tarm Danmarks største kedelfabrikant med 75 års erfaring 14 Gasteknik 4/2004

15 REK RUT TERING 4 af de 16 deltagere i integrationsprojektet for nydanskere er i praktik hos HNG I/S. Det er fra venstre Tekin Cakaloglu, Mustafa Köse, Fadi Abou Jamous og Amir Ghorbani Fard. Foto: Per Daugaard sættelse - i alt 3 måneder - afholder virksomhederne lønudgiften. Projektets forløb Efter annoncering og informationsmøder blev de 16 projektdeltagere udvalgt blandt de, som ansøgte om at deltage i projektet. Det var et krav til deltagerne, at de skulle være mindst 25 år, have kørekort samt at de kunne tale og skrive dansk svarende til 9. klasses niveau. Herunder blev der, som ved enhver ansættelse, lagt vægt på de menneskelige egenskaber, og at ansøgerne viste interesse for forsyningsbranchen. De 3 deltagende virksomheder har sammen med fagforening, uddannelsesinstitutioner og arbejdsformidling planlagt og koordineret uddannelsesforløbet, og på hver virksomhed er der udpeget og uddannet et antal mentorer, hvis opgave er at stå for den praktiske oplæring af nydanskerne, samt at fungere som formidlere af kultur og samfundsforståelse imellem projektdeltagerne og deres kolleger i virksomhederne. Projektet er nu inde i den sidste fase og afsluttes til oktober. De fleste gennemfører 14 ud af de oprindelige 16 deltagere gennemfører projektet, og hos HNG har alle 4 gennemført i flot stil, både hvad angår de forskellige kurser og hvad angår det praktiske arbejde i virksomheden. For HNG har der været to gode grunde til at deltage i det beskrevne projekt: - det er positivt, hvis virksomheden kan være med til at skabe en model, som kan medvirke til løsning af ledighedsproblemet for nydanskere. - HNG står overfor et generationsskifte i store dele af virksomheden og kan ved deltagelse i projektet få adgang til at rekruttere veluddannet og gennemprøvet personale. Positiv oplevelse Det har på mange måder været en god oplevelse at være med i projektet. Et væsentligt bidrag til den gode oplevelse er kommet fra dem, som projektet handler om, nydanskerne, der fra første dag har vist engagement og en målrettet indsats, der går på at kvalificere sig til et job. Herudover er der etableret et værdifuldt netværk igennem det samarbejde der har været imellem fagforeningen, virksomheder, arbejdsformidling og uddannelsesinstitutioner. Selvfølgelig har der også været problemer, der skulle løses og fordomme, der skulle overvindes, men i det samlede billede af projektforløbet er det absolut de positive ting der har overvægt. Klar til job i branchen Det ultimative succeskriterium for projektet og deltagerne er selvfølgelig, at nydanskerne opnår ansættelse efter projektforløbet, men det har fra første færd været klart for alle, at der ikke var nogen garantier for at de tre deltagende virksomheder kunne ansætte alle projektdeltagere efterfølgende. Efter en status for virksomhedernes aktuelle behov for personale udestår således en sidste opgave for projektets ledelse. Nemlig at få udsendt et signal til andre virksomheder om, at der nu og her findes et antal veluddannede og topmotiverede medarbejdere, som søger job i forsyningsbranchen, og at den her anvendte integrations- og rekrutteringsmodel absolut kan anbefales til områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Gasteknik 4/

16 STØRRE ANL ÆG Reduktion af formaldehydemission fra gasmotorrøggas Et projekt, der er afsluttet i foråret 2004, har haft til formål at undersøge mulighederne for at fjerne formaldehyd fra gasmotorrøggas ved hjælp af udvaskning. Projektet har udviklet og afprøvet en udvaskningsproces, der i et vasketårn udvasker og omdanner formaldehyd. Røggassen ledes gennem vasketårnet, hvor det optages i procesvandet og derefter omdannes kemisk til CO 2 og vand. Udvaskning, også kaldet absorption, er kendt fra andre kemitekniske processer, men har DGC bekendt ikke været afprøvet i forbindelse med udvaskning af formaldehyd fra gasmotorrøggas, hvor formaldehyd er eneste forbindelse, der ønskes fjernet. Tidligt i projektforløbet blev mulighederne for at omdanne det optagne formaldehyd undersøgt, da løbende omdannelse af formaldehyd er en nødvendighed for at udvaskningsprocessen er økonomisk attraktiv. Var dette ikke muligt, ville processen medføre en betydelig mængde procesvand, der efterfølgende skulle bortskaffes. Direkte i kloakken DGC har gennemført en detaljeret undersøgelse af den nødvendige omdannelse af formaldehyd i procesvandet. Den bedst egnede metode er oxidation ved hjælp af en proces, der kaldes Fentons reagens. Metoden går ud på at oxidere formaldehyd med hydrogenperoxid i surt miljø med en jernkilde som katalysator. Oxidationen kan da udføres direkte i vasketårnet og medfører, at procesvandet med tilladelse kan ledes direkte til kloakken. Test på 1 MW-alæg Efter at vandkemien var fastlagt blev vasketårnet designet og bygget i samarbejde med Reeco Stroem A/S, og opstillet ved Eremitageparkens kraftvarmeværk (1 MW e NESA anlæg). Et vasketårn til svarende til en 1 MW e gasmotor er ca. 5 meter højt med et grundareal på 2 m 2. Dertil kommer plads til pumper og styring. Anlægget kan forholdsvis let kobles ind på en eksisterende rørstreng fra motor til skorsten. Et fuldskalaforsøg har dokumenteret muligheden for at udvaske formaldehyd fra gasmotorrøggas, og dermed nedbringe emissionen af formaldehyd fra naturgasfyrede gasmotoranlæg. AF MICHAEL ØRTENBLAD, DGC A/S Effektiv metode I perioden nov. - dec udførtes en række pilotforsøg, for at afprøve proces og anlæg. Resultaterne af udvaskningsforsøgene viste, at processen reducerede formaldehydindholdet i røggassen med 66%. Det optagne formaldehyd omdannedes både løbende under forsøget og i en efterreaktionstank. Omdannelseseffektivitet en var ca. 95 % under forsøget og efter 24 timer var 99,9 % af det optagne formaldehyd omdannet til CO 2 og vand. Ovenstående resultater viser, at formaldehydemission fra gasmotoranlæg kan nedbringes effektivt ved absorption. Processen fungerer, og væskekemien oxiderer løbende formaldehyd under processen. For at processen kan finde industriel anvendelse, skal den optimeres, således at effektiviteten når op på en rensningsgrad på 85 95%. Økonomisk set er absorption en billig løsning med lave investeringsomkostninger og driftsomkostninger på niveau med en række katalytiske anlæg. En sidegevinst ved processen er (såfremt varmen kan udnyttes) en varmegevinst i forbindelse med en eventuel varmeveksling med procesvandet, der under forsøgene nåede en temperatur på 55 C. Samarbejdspartnere Projektet blev finansieret af Elkraft Systems PSO pulje, Reeco Stroem A/S og de danske gasselskaber. NESA stillede velvilligt anlæg til rådighed for pilotforsøg og Enmaco Motorer A/S var rådgiver undervejs i projektet vedrørende gasmotordelen. DGC ønsker at takke alle involverede parter for et godt samarbejde gennem hele projektet. Som opfølgning på projektet har gasselskaberne bedt DGC om at undersøge muligheden for at få optimeret processen, således at den kan anvendes industrielt. Generel principskitse af et vasketårn. Kilde: Reeco Stroem A/S. 16 Gasteknik 4/2004

17 STØRRE ANL ÆG Udvaskningsanlægget opstillet ved Eremitageparkens KV-anlæg. Pilen viser vasketårnet. Vil sikre gennembrud for miljøvenlige pumper Elsparefonden har samlet pumpeproducenter, VVS-grossister og VVS-installatører om en frivillig aftale, der skal sikre et gennembrud for en ny type elbesparende cirkulationspumper til private husejere. Målet er at reducere CO 2 -udledningen ved at øge sparepumpernes markedsandel fra 20 til 70 % i løbet af tre år. Den nye generation af effektive cirkulationspumper bruger mindre el og forårsager derved mindre CO 2 -udledning end de pumper, som i dag sidder i langt de fleste centralvarmeanlæg hos landets husejere. Elsparefonden har derfor i løbet af foråret været i dialog med hele VVS-branchen for at samle opbakning til en fælles kampagne for den nye sparepumpe. Resultatet er en banebrydende, frivillig aftale, hvorhele VVS-branchen pumpeproducenter, grossister og installatører har forpligtet sig til at efterleve aftalen, som skal sikre et gennembrud for den nye pumpeteknologi og i løbet af tre år hæve sparepumpens markedsandel fra 20 til 70 procent. Det vil føre til en samlet elbesparelse på 390 GWh i pumpernes levetid. Økonomi- og erhvervsministeren glæder sig over aftalen: - Det er glædeligt, at en hel branche går sammen om at udbrede ny, miljøvenlig teknologi. Det viser, at miljøhensyn og kommercielle initiativer kan gå hånd i hånd. Aftalen er et eksempel på det frugtbare offentligt-private samarbejde, som regeringens handlingsplan lagde op til tidligere på året, siger den konservative økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen. Kampagne i efteråret Som et led i aftalen søsætter Elsparefonden her i efteråret en kampagne, som skal fortælle husejerne om fordelene ved de nye pumper. Målet er at opnå samme effekt på pumpeområdet, som fonden opnåede med A-køleskabet: At bevidstgøre forbrugerne, så de efterspørger den nye, miljøvenlige teknologi. - Aftalen er perspektivrig, fordi hele branchen er med, og fordi Elsparefonden som uvildig myndighed lancerer en kampagne målrettet husejerne for at skabe den nødvendige efterspørgsel. Alle parter også husejerne vinder ved at tage den nye teknologi til sig, siger BR ANCHENY T direktør Søren Smedegaard, der er formand for Foreningen af Danske Pumpeproducenter. Den tæller Smedegaard, Wilo og Grundfos. COBALCH Accessories ApS Bregnerødvej Birkerød Tel.: Fax: Tekniq og DS Håndværk & Industri har med aftalen forpligtet sig til at øge medlemmernes viden om sparepumperne. Sikkerhed skal have første prioritet. Vi leverer den nyeste teknologi indenfor lækagesporing og peresonbeskyttelse til gassektoren Gasteknik 4/

18 ENERGIFORSYNING Energistudietur til nye EU-lande Artiklens forfatter har i maj 2004 været på studietur med en række nordiske Energister. Deltagerskaren omfattede folk ansat i energiforsyningsselskaber (el og gas), rådgivende ingeniører, energiplanlæggere og energirådgivere. Der deltog også ansatte i forsknings-/udviklingsvirksomheder inden for el- og gasbranchen. Deltagerne var primært fra det sydsvenske område, dog var der en enkel deltager fra Stockholm og undertegnede fra Danmark. Følgende steder blev besøgt: Brunkulsleje v. Nocten/ Boxbus i det tidligere DDR Brunkulsleje i Bogatynia (Polen) Brunkulsbaseret kraftværk under renovering (Turow Power Station, Bogatynia, Polen) Nyopført Combined Cycle gasfyret kraftvarmeenhed i Zielona Gora (Polen) Nyere Simple Cycle gasfyret gasturbine på kommunalt kraftvarmeanlæg i Gorzow Wielkopolski (Polen) Udover ovenstående aflagde deltagerne også et kort visit i det nye EU-land Tjekkiet samt besøgte en BMW montagefabrik i Berlin/Spandau. Brunkul spiller fortsat en betydelig rolle i energiforsyningen i Østeuropa. Der er dog stor aktivitet mht. anlægsrenoveringer, installation af ny teknologi samt øget anvendelse af naturgas. AF JAN DE WIT, DANSK GASTEKNISK CENTER A/S Brunkul Som nævnt blev to forskellige (åbne) brunkulslejer besøgt. Brunkul spiller fortsat en væsentlig rolle i denne del af Europa, og dette forventes at gøre sig gældende år endnu. Det skyldes forventningen om et væsentligt øget kraftbehov i de kommende år samt ønsket om ikke at skulle indkøbe udenlandsk brændsel. For begge de besøgte brunkulslejer ligger kraftværket, der aftager brunkulene, i umiddelbar nærhed. Stort gravearbejde Selve bruddene er både fascinerende og chokerende. Der er tale om ganske store arealer, hvor alt bliver endevendt. I det ene brud fandtes 1-2 meter brunkulslag på henholdsvis 30 og 80 meters dybde. I det andet brud har man gravet ned til 300 meter. Der gennemføres omfattende grundvandssænkninger/lerjordsafspærringer, før brydning er mulig. I gennemsnit flyttes ca ton jord og 5 ton vand for at få udgravet 1 ton brunkul med en brændværdi på 8 MJ/kg og et vandindhold på ca. 50%. Til sammenligning har naturgas en brændværdi på ca. 50 MJ/kg. Maskinerne, der flytter jorden, er imponerende store, de største inden for entreprenørbranchen. Svenske Vattenfall har investeret i det ene af de besøgte brud. Der er her opsat fine plancher, som fortalte om brydningen samt efterfølgende bestræbelser for retablering af områderne, f.eks. beplantning/anlæggelse af søer. På Figur 1 ses et billede fra det ene af bruddene, flere billeder mv. kan ses i /1/. Brunkulskraftværk Turow Power Plant Dette kraftværk er ganske stort med oprindeligt i alt 10 blokke og en samlet el-effekt på i alt 2000 MWe. Værket ligger i Bogatynia (Polen) i umiddelbar nærhed af et meget stor brunkulsbrud. Det blev for nogle år siden besluttet trinvist at ombygge en række af blokkene til såkaldt Cirkulerende Fluid Bed (CFB) forbrænding, idet denne forbrændingsteknologi egner sig godt til besværlige brændsler. Det finsk/amerikanske firma Foster/Wheeler fik i samarbejde med ABB Alstom Power (Switzerland) ordren på denne ombygning. Opgaven har givet store bygningsmæssige udfordringer, idet pladsen er begrænset, og værket som helhed skal være i drift samtidig med, at byggeriet pågår. CFB-enheden består af en kedel, hvor Figur 1 Brunkulsbrud ved Nocten. Kraftværket, der anvender brunkullet ses i baggrunden. 18 Gasteknik 4/2004

19 ENERGIFORSYNING Figur 2 Turow Power Plant brændsel samt forbrændingsog bæreluft for sandlaget ( bedden ) indblæses. Efter kedlen skal overbårent materiale (herunder sand) genfanges; dette sker i cykloner. I selve bedlaget anvendes også kalk, der optager svovlforbindelser. Til sidst ledes røggassen i elektrofiltre til rensning for partikler. Der planlægges ikke installeret yderligere rensning. Øget effekt Den løsning, som Foster Wheeler har valgt, giver en ydelse på 260 MWe (tidl. ca. 200 MWe) for de ombyggede blokke. Der indgår en række nyudviklinger, f.eks. indbygget separator (vand/dampkølet) opbygget med rørvægge som i normale dampkedelvægge. CFB-kedlerne omfatter også anvendelse af særlige overhedere. Anvendelsen af tungt ildfast murværk er hermed reduceret. I forbindelse med etableringen af filtre mv. ledes en række blokkes røggas til løb i samme skorsten. Dette har betydet, at enkelte af de eksisterende skorstene er blevet overflødige og nu skal nedrives. Nedrivningen af disse meget høje skorstene har også været en udfordring, idet de pga. manglende udenomsareal ikke kan væltes. Nedrivning foregår ved, at materiale smides i skorstenen og tages ud/ bort forneden. Sikrer beskæftigelse Det synes ganske åbenlyst, at anlægget i sin oprindelige udformning næppe har kunnet leve op til EU-krav vedr. emission (Large Combustion Plant Directive /3/). En lukning af værket har dog ikke været populær af hensyn til den fortsatte tilgængelighed af brunkul i bruddet ved siden af, hensyn til forventet stærkt stigende efterspørgsel på kraft samt hensyn til beskæftigelsen. I visse områder i Polen er arbejdsløsheden meget høj, og dette kunne man måske have frygtet i enklaven Bogatynia, hvor kraftværket er en meget stor arbejdsgiver. Miljøforbedringer De renoverede blokke forventes at give forbedringer af både miljø- og virkningsgrad. Om anlægget som helhed med den beskrevne røgrensning kan overholde de gældende EU-krav /3/ synes umiddelbart lidt tvivlsomt. Her forlyder det, at der er opnået en aftale med EU om disse forhold. De øvrige blokke er også delvist renoveret i flere etaper henholdsvis i 1998 og i Disse opgraderinger har dog været af mere traditionel karakter. Mere information om anlægget kan fås i /2/. Combined cycle med eget gasfelt I industribyen Zielona Gora (ca indbyggere) så turens deltagere et nyopført Combined Cycle anlæg (gasturbine med efterfølgende dampturbine). Anlægget, der omfatter 100 km gasrør, nogle km højspændingsledning samt selve combined cycle enheden, er etableret for private midler til en samlet pris af 1 mia. DKK. efter at man havde sikret sig langtidskontrakt på salg af el samt køb af gas. Enheden er opstillet på en kraftstation, hvortil der ikke tidligere har været anvendt gas. Man havde været ganske heldig, idet der var rigeligt med plads på matriklen, selv om denne lå i et industriområde. Anlægget bliver sat i drift i løbet af efteråret. Opført på rekordtid Den samlede byggetid for såvel gastransmission som elforbindelse og kraftvarmeenhed (inklusive bygning), har blot været 2 år. Dette er formentlig rekord for sådan et projekt i Polen. Som noget ganske nyt i forhold til tidligere tider skulle der forhandles med et stort antal lodsejere om passage af enten gas- eller el-ledning. I forbindelse med tilslutning til el-systemet var der tidsmæssige begrænsninger på f.eks. 3 timer for et antal opgaver; et element, der bestemt også var nyt i Polen. Man havde førhen i mindre omfang haft sådanne begrænsninger; dog havde de måske i højere grad karakter af hensigtserklæringer. > > > > Gasteknik 4/

20 Energistudietur til nye EU-lande... ENERGIFORSYNING Anlægget er meget flot, og der er en næsten privatbolig-finish over en række af lokalerne i tilknytning til anlægget, formentlig state of art blandt polske (europæiske?) anlæg. Nyt metangasfelt Gasfeltet, der som nævnt befinder sig ca. 100 km fra værket, er nyåbnet. I den vestlige del af Polen er der ikke et overordnet naturgastransmissionsnet som i den østlige del. Man anvender derfor disse egne kilder. Gassen består hovedsageligt af metan (CH 4 ) og ca. 20% kvælstof (N 2 ). På kraftværket var etableret en M/R-station med tilhørende opvarmning af gassen. Gasfelt, gastransmissionsledning og M/R-station drives af det polske gasselskab. Fransk ledelse Projektet er ledet af en franskmand, givetvis fordi Electricite de France (EdF) har en betydelig del af aktiekapitalen bag det selskab, der skal opføre, eje og drive anlægget. Man har valgt en gasturbinetype, der er meget anvendt inden for franske EdF og håber derved at kunne undgå børnesygdomme samt opnå, at servicerutiner er velkendte og, reservedelstilgængelighed er god. På byggepladsen sås også firmaskilte, der indikerede nordisk deltagelse, bl.a. af finske FORTUM. Udstødskedlen er leveret af det finsk/amerikanske firma Foster/Wheeler (/2/). Blandet teknologi Turens deltagere besøgte En række af turens deltagere på taget af kedelhuset på Turow Power Station. umiddelbart efter ovenstående en kommunal flerbrændselskraftstation. Her optrådte en stor blanding af teknologi og brændsler. Anlægget bar generelt præg af at køre med skrabede driftsbudgetter. Anlægget leverer såvel kraft som fjernvarme til byen Gorzow Wielkopolski. Dette sker dels fra den nye gasturbineenhed (General Electric) og dels fra dampturbineblokke samt olie- og kulfyrede kedler. De opstillede dampturbiner var delvis af tjekkisk oprindelse, dog var der også opstillet en meget bedaget svensk Ljungstrøm dampturbine. Det var naturligvis vanskelligt at få reservedele til sidstnævnte; dog var den blevet renoveret for ca. 15 år siden og indgik herefter igen i den daglige drift. På anlægget sås også russisk kedelteknologi. Som på alle øvrige anlæg foregik køling ved anvendelse af køletårne. På det aktuelle anlæg delvis opført i træ! Man har på dette anlæg ikke langtidskontrakter på køb af brændsel samt salg af el og varme/damp. Mange urentable fabrikker lukkes p.t. i Polen, og kundegrundlaget er bl.a. derfor usikkert. Simple Cycle Man er glade for den nye gasturbine, som betyder et nyt teknologielement i driften. Der var forud udført en del analyser om, hvorvidt det skulle være Combined eller Simple Cycle anlæg. Simple Cycle blev valgt, men på værket lagde man ikke skjul på, at dette formentlig var en forkert beslutning. Service og vedligehold er indtil videre overdraget til ekstern leverandør. Ved hjælp af et spjæld er der mulighed for at by-passe røggassen, så den ikke blev ledt i udstødskedel. Der er etableret ganske korte skorstene til hver af disse driftsformer. Gasturbinens skorstene er markant lavere end anlægget øvrige. Gasfeltet, der forsyner gasturbinen, ligger ca. 30 km fra kraftvarmeværket. Gassen består også her af metan (CH 4 ) med et vist indhold af ubrændbart kvælstof (N 2 ). Nye er velkomne Disse Energistudieture har nu været arrangeret i en årrække; hvert år går turen til et nyt område, primært inden for Norden/Baltikum. Skulle man have interesse i at deltage, er man meget velkommen til at kontakte artiklens forfatter. En lille, men væsentlig, detalje er, at turene gennemføres på motorcykel. Referencer /1/ (vedr. Vattenfalls engagement i tysk kraftværksdrift og brunkulsbrydning). /2/ Foster/Wheeler hjemmside /3/ EU Large Combustion Plant Directive (LCPD 2001/80/EC). 20 Gasteknik 4/2004

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer DGF årsmøde den 12. november 2004 i Nyborg Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer Karsten Vinkler Frederiksen, DGC Energimærke for gasfyrede villakedler Energi Mærke Logo Model Lavt forbrug

Læs mere

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører)

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) DGC-notat 10.11.2006 1/5 Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) Dette notat beskriver rammerne for, hvordan en kedelleverandør

Læs mere

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for

Læs mere

Dansk Gas Forening ERFA Konference Gasledninger 1-2. november 2007 John Thorn 1. Gasledning

Dansk Gas Forening ERFA Konference Gasledninger 1-2. november 2007 John Thorn 1. Gasledning John Thorn 1 Gasledning John Thorn Ansat i HNG Funktionsleder kontrakter og økonomi Medlem af arbejdsudvalget for FLIS Medlem af brugergruppen for LER Formand for Dansk Ledningsejerforums faggruppe til

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Gaspro On-line brugervejledning

Gaspro On-line brugervejledning DGC-notat 1/6 Gaspro On-line brugervejledning Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) har gennem en række år opdateret og vedligeholdt energiberegningsprogrammet GASPRO med hjælp fra de danske gasselskaber.

Læs mere

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Rådmandshaven 20 4700 Næstved DONG Gas Distribution A/S Teknikerbyen 25 2830 Virum Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 01 www.dongenergy-distribution.dk

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 31-03-2009 rev. B 13-05-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Fokuspanel Register over ejere af nedgravede ledninger. Oktober 2003

Fokuspanel Register over ejere af nedgravede ledninger. Oktober 2003 Fokuspanel Register over ejere af nedgravede ledninger Oktober 2003 Fokuspanel Register over ejere af nedgravede ledninger Oktober 2003 Indhold Side 1. Resumé... 1 2. Undersøgelsens resultater... 6 2.1

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Memo. Assens Kommune. Kommentarer til høringsbrev. Assens Kommune Vissenbjerg Fjernvarme, PLA FJE

Memo. Assens Kommune. Kommentarer til høringsbrev. Assens Kommune Vissenbjerg Fjernvarme, PLA FJE Memo Assens Kommune Titel Kommentarer til høringsbrev Dato 24. august 2011 Til Kopi Fra Assens Kommune Vissenbjerg Fjernvarme, PLA FJE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Projektforslag. i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende

Projektforslag. i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende Projektforslag i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende Rørledning og varmeakkumulator for udnyttelse af overskudsvarme

Læs mere

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg Stikledningen Nr. 26 August 2013 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk Kondenserende luftvarmeanlæg B-4 installationer, sikkerhedssyn Gaskvalitet DGC-kurser efterår

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

DONG Distribution A/S over Sønderborg Kommune af 11. december 2003 godkendelse af projekt for fjernvarme forsyning af ejendommen

DONG Distribution A/S over Sønderborg Kommune af 11. december 2003 godkendelse af projekt for fjernvarme forsyning af ejendommen (Varmeforsyning) DONG Distribution A/S over Sønderborg Kommune af 11. december 2003 godkendelse af projekt for fjernvarme forsyning af ejendommen Solvang 18 Nævnsformand, professor, cand. jur. Christen

Læs mere

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA DONG Gas Distribution A/S OVER Vordingborg

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Stikledningen Nr. 28 Februar 2015 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Gasbranchens installationsvejledninger Rørvalg til gasinstallationer

Læs mere

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31.

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31. Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs Teknologisk Institut skyggegraddage For kalenderåret 2014 Periode 1. januar 31. december 2014 Faktuelt om graddagetal udregnet fra 1. januar 2014 indtil

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING Kære Læser Det er blevet tid til nyt fra VE til proces-ordningen. Siden ordningens start har VE til proces modtaget knap 450 ansøgninger for mere end 900 mio. kr. I 2015 har VE til proces-ordningen 340

Læs mere

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Prisen Vi har haft et varmesalg på i alt 12.197 MW mod 11.024 MW i det foregående år. Forbruget har dermed været godt 10 % højere end i 2011/12. De fleste kan

Læs mere

NOTAT. Forhandlinger med Svendborg Fjernvarmecentral A.m.b.a.

NOTAT. Forhandlinger med Svendborg Fjernvarmecentral A.m.b.a. Svendborg, den 17. april 2007 NOTAT Til: Økonomiudvalget Vedr.: Forhandlinger med Svendborg Fjernvarmecentral A.m.b.a. Økonomiudvalget behandlede d. 23/1 2007 forslag til intern aftale mellem Økonomiudvalget

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Det er på mødet i Teknik og miljøudvalget d. 25. juni 2009 besluttet, at se nærmere på følgende muligheder:

Det er på mødet i Teknik og miljøudvalget d. 25. juni 2009 besluttet, at se nærmere på følgende muligheder: SAG: Faxe Kommune SAG NR.: 08350 Vej og park, Haslev VEDR.: Alternativ energi DATO: 2009.06.28 INIT.: CHL Indledning Nærværende notat er udarbejdet i forlængelse af tidligere notater samt drøftelser i

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

...ER ENIGE OM, AT DER ER...

...ER ENIGE OM, AT DER ER... ...ER ENIGE OM, AT DER ER......GOD BRUGERØKONOMI I SOLVARME VED UDSKIFTNING AF KEDEL ELLER BEHOLDER SOLVARME ER EN ÅBENLYS FORDEL I FORBINDELSE MED UDSKIFTNING AF KEDEL ELLER BEHOLDER INSTALLATØRENS KUNDERÅDGIVNING

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den

Læs mere

Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60

Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N. E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine HR 30, 43 og 60 - en ren gevinst M I L T O N E c o m L i n e HR 30 HR 43 HR 60 Milton EcomLine en intelligent kedelinstallation I 1981 introducerede Nefit den første kondenserende kedel

Læs mere

Energi Midt A/S Kølkær Varmecentral

Energi Midt A/S Kølkær Varmecentral Projektforslag Energi Midt A/S Kølkær Varmecentral Etablering af 2872m 2 solvarmeanlæg 1 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF SOLFANGERANLÆG PÅ EKSISTERENDE VARMEANLÆG HOS KØLKÆR VARMECENTRAL Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015

Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015 Anholt Nærvarme Resume I forlængelse af projekt: Naturpleje på Anholt, opstår der en mulighed for, at udnytte den uønskede bevoksning til biomasse, som ressource til vedvarende energi og et alternativ

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer? Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Læs mere

Notat Vedrørende høring om projektforslag for fjernvarme Haastrup

Notat Vedrørende høring om projektforslag for fjernvarme Haastrup Notat Vedrørende høring om projektforslag for fjernvarme Haastrup Projektforslaget har efter drøftelse i Teknik og Miljøudvalget den 20. december 2011 været sendt i høring hos ejendommene i Haastrup fra

Læs mere

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH

Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Tab i varme- og varmt brugsvandsanlæg Kondensgevinst Kedelsynsordninger Regelmæssige eftersyn: - Oliefyrede og fastbrændselskedler

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Behandling af høringssvar

Behandling af høringssvar Notat Behandling af høringssvar Der har i forbindelse med behandling af projektforslag for fjernvarme i Glamsbjerg, været to fokusområder Den samfundsøkonomiske beregning og Det økonomiske forhold, hvilket

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

Varde Kommune Att: Henrik Oxenvad. DONG Gas Distribution A/S fremsender hermed høringssvar til projektforslag for fjernvarmeforsyning af Oksbøllejren.

Varde Kommune Att: Henrik Oxenvad. DONG Gas Distribution A/S fremsender hermed høringssvar til projektforslag for fjernvarmeforsyning af Oksbøllejren. From: Kristian Nielsen Sent: 25 Nov 2015 17:00:35 +0100 To: Henrik Oxenvad Cc: Christian Bruun Subject: Høringssvar Oksbøllejren Attachments: Bilag 1 forbrugs og kedeloplysninger Oksbøl.xlsx, Bilag 2 kedelpriser

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent (Energi- og vandbesparelser i bygninger) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form...[klager] over Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse

Læs mere

Vi skal være fælles om det! en mere retfærdig tarif på afkølingen

Vi skal være fælles om det! en mere retfærdig tarif på afkølingen Vi skal være fælles om det! en mere retfærdig tarif på afkølingen Rudkøbing Varmeværk A.m.b.a. Strandlystvej 123. 5900 Rudkøbing. Tel.: 6251 2142 www.rudkoebingfjernvarme.dk Sydlangeland Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Projektsammendrag Skovparken Køge Danmark

Projektsammendrag Skovparken Køge Danmark Beskrivelse 394m2 tagintegreret Batec solvarmeanlæg til brugsvand delt op med 155 m2 på vestsiden og 239m2 på østsiden. Projektering udført af: Ai gruppen øst as i samarbejde med Batec A/S. Bygning Type

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Vejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen

Vejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen Vejledning til den kommunale energiplanlægger Energistyrelsen November 2015 PROJEKT NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI T: +45 4810 4200 F: +45 4810 4300 E: niras@niras.dk

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Få grøn fjernvarme. Sig ja nu. - tilslutningen er gratis. Vilkårene bliver ikke bedre. Fjernvarmen udvider i Hobro. Læs mere på hobrovarme.

Få grøn fjernvarme. Sig ja nu. - tilslutningen er gratis. Vilkårene bliver ikke bedre. Fjernvarmen udvider i Hobro. Læs mere på hobrovarme. Få grøn fjernvarme - tilslutningen er gratis Sig ja nu Vilkårene bliver ikke bedre Fjernvarmen udvider i Hobro. Læs mere på hobrovarme.dk Vil du sikre din varmeforsyning til fremtiden? Muligheden er enestående

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER INDLEDNING Gode el vaner er den direkte vej til lavere el regning og renere miljø. Langt de fleste familier kan skære 10 % af forbruget væk uden at sænke komforten.

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

Initiativer vedrørende varmepumper

Initiativer vedrørende varmepumper Initiativer vedrørende varmepumper Den lille blå om Varmepumper Kolding 2.november 2011 v. Lene K. Nielsen Energistyrelsen De energipolitiske udfordringer Regeringen vil hurtigst muligt fremlægge et forslag

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200 Notat Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 1. juli 2014 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1211776524 Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt

Læs mere

Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk

Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Skagen Varmeværk Amba Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Maj 2005 Skagen Varmeværk Amba Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Maj

Læs mere