DET HUMANISTISKE FAKULTET, SYDDANSK UNIVERSITET PÆDAGOGISK AUDIOLOGI BACHELORPROJEKT AUDITEST BRUGT SOM TALEAUDIOMETRI TEST

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET HUMANISTISKE FAKULTET, SYDDANSK UNIVERSITET PÆDAGOGISK AUDIOLOGI BACHELORPROJEKT AUDITEST BRUGT SOM TALEAUDIOMETRI TEST"

Transkript

1 DET HUMANISTISKE FAKULTET, SYDDANSK UNIVERSITET PÆDAGOGISK AUDIOLOGI BACHELORPROJEKT AUDITEST BRUGT SOM TALEAUDIOMETRI TEST Af: Nagehan Akkus (180592) Vejleder: Carsten Daugaard, ingeniør - Dansk Elektronik, Lys & Akustik (DELTA) Medvejleder: Mariann Borlund, audiologiassistent på Center for Høretab i Fredericia MAJ 2013

2 RESUME Formål: Formålet med denne opgave er at undersøge Auditesten på baggrund af kriterier opstillet til vurdering af taleaudiometri materialer. Undersøgelsen foretages for at klarlægge testens potentialer indenfor audiologisk praksis og for at vurdere, om Auditesten opfylder de opstillede kriterier i tilstrækkelig grad for at kunne fungere som en reel taletest. Desuden skal det undersøges, om Auditesten belyser aspekter af taleforståelighed som komplementerer eksisterende danske testmaterialer. Vigtig teori og forskning: Testmaterialer som indebærer talesignaler kaldes taleaudiometri. Taleaudiometri anvendes for at give et billede af taleopfattelsesevnen hos en person og tærsklen for denne har to komponenter som betegnes hhv. taletærkslen (SRT, speech reception threshold) og skelneevnen (DS, discrimination score). Der findes tre krav til en effektiv taleaudiometri: 1) det sproglige materiale i testen skal eksperimentelt standardiseres, 2) udstyret, hvilket testen indgives gennem skal være kalibreret og 3) testen skal undersøge specifikke aspekter af hørelsen. Herudover kan taletest vurderes på tre parametre: reliabilitet, sensitivitet og validitet. I Danmark er udviklet flere taletest materialer, men de mest fremtrædende er Dantale 1, Dantale 2 og HINT. Metoder: Opgaven består af et litteraturstudie hvor teori fra udlandet gennemgås. Men opgaven indeholder også praksiserfaringer i form af brugerevalueringer fra relevante fagpersoner. Resultat og konklusion: Auditesten er et meget klinisk anvendelig materiale som udfylder et stort hul indenfor dansk testmateriale. Den er god til at måle skelneevnen hos personer med høretab, men da den ikke opfylder alle de ovennævnte kriterier, vil man ikke kunne kalde den for en reel taleaudiometrisk test. Side 2 af 44

3 ABSTRACT Introduction: The primary purpose of this study is to evaluate the Auditest on the basis of established criteria for evaluation of speech audiometry materials. The study is carried out to clarify the potential of the Auditest within audiological practice, and discuss whether Auditest fulfill the criteria and expectations sufficiently to act as a real speech material. In addition, the study examines whether Auditest illustrates aspects of speech comprehension complementing existing Danish test materials. Theories and studies: Test materials that include speech signals are called speech audiometry, which is used to clarify a person s speech comprehension. The thresholds of this have two components, the speech reception threshold (SRT) and the discrimination score (DS). Three requirements have to be fulfilled for an effective speech audiometry: 1) The lingual materials have to be standardized experimentally, 2) the equipment have to be calibrated, 3) and the test have to check specific aspects of hearing. In addition the speech audiometry can be evaluated from the parameters: 1) reliability, 2) sensitivity, 3) validity. Methods: This study is a literature review of what had been written about the subject, but it also includes practical experiences and user evaluations from relevant professionals.. Results and conclusions: On the basis of the results, it can be concluded that the Auditest is very useful clinically, and it fulfills a big lack within Danish test materials. Auditest is especially useful to determine if a person with hearing impairment can make out the words or not, but the test do not meet the entire requirements described above, so it can not be called a real speech audiometry test. Side 3 af 44

4 Forord Denne opgave er min afsluttende bacheloropgave ved audiologi uddannelsen med specialisering i pædagogisk audiologi, Syddansk Universitet i Odense. Opgaven er udarbejdet i forårssemestret Opgaven er udarbejdet i samarbejde med DELTA (Dansk Elektronik, Lys og Akustik) på baggrund af en allerede eksisterende test, Auditest, til vurdering af i hvor høj grad den opfylder kriterierne som danner grundlaget for taleaudiometri materialer. I forbindelse med udarbejdelsen af denne opgave har Carsten Daugaard fra DELTA fungeret som vejleder. Jeg vil i denne forbindelse takke ham for hans venlighed, hjælpsomhed og for alt den tid han har givet mig. For at kunne nærme en optimal opsætning af Auditesten fandt jeg det væsentlig at kontakte relevante fagpersoner som har anvendt den i praksis. I tilknytning til dette har Mariann Borlund, audiologiassistent på Center for Høretab i Fredericia, fungeret som medvejleder. Derfor vil jeg sige mange tak for al den tid og hjælp hun har givet mig. I denne forbindelse vil jeg til sidst takke Lone Percy-Smith som har forsøgt at give mig feedback mht. anvendelse af Auditest i praksis, selvom det ikke lykkedes hende at opsætte testen pga. tekniske problemer. Nagehan Akkus Maj 2013 Side 4 af 44

5 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Baggrund Problemformulering Teoretisk baggrund Taleaudiometri Kriterier for taleaudiometrien To fremgangsmåder indenfor taleaudiometrien De danske testmaterialer DANTALE DANTALE Den Danske HINT Auditesten Tilblivelsen af Auditesten Udvælgelsen af Auditestens ordpar Operatøren Kort beskrivelse af de enkelte testsæt Baggrundsstøjen Afviklingsproceduren Auditest anvendelse i praksis Diskussion Konklusion Perspektivering Referenceliste Bilag Bilag 1 Dantale 2 ordlister Bilag 2 Oversigt over ordpar i Auditesten Bilag 3 Auditestens resultattabel Bilag 4 Opdateringer af Auditesten Side 5 af 44

6 1.0 Indledning Inden for det audiologiske arbejde beskæftiger fagpersonerne sig med både børn og voksne med en eller anden form for hørehandicap. Hørehandicappet vil påvirke samtalemulighederne med omverdenen idet mennesker først og fremmest kommunikerer via det talte sprog. Derfor har et hørehandicap stor indflydelse på den del af kommunikationen der går tabt. Et af de første tegn på høretab er nedsat taleforståelse i støjende omgivelser. Det er normalt at mennesker fra tid til anden oplever problemer med at forstå eller høre tale når de befinder sig i omgivelser med baggrundsstøj. Dette kan være til en forsamling med en masse mennesker, eller blot på en trafikeret gade. Dette er imidlertid et endnu større problem for mange mennesker med høretab. Det kan være svært at forstå hvad der bliver sagt, hvis der er for mange mennesker i det rum de skal lytte i. Som følge af dette er et tydeligt og forståeligt talesignal det vigtigste udbytte ved et høreapparat eller Cochlear Implant 1. Af denne grund undersøges rundt omkring i landets høreklinikker klienternes evne til at forstå tale, med og uden et høreapparat eller CI. Målinger med høreapparat eller CI benyttes til kontrol af høreapparat/ci-behandling samt i pædagogisk øjemed til bestemmelse af hørerestens praktiske anvendelighed mht. taleforståelighed. Som et led af denne hørelsesudredning benyttes ofte en audiologisk test, taleaudiometri. På baggrund af de ovennævnte problemstillinger, hvad angår baggrundsstøj, er det relevant, at taleaudiometriske målinger også kan laves med støj som baggrund. I Danmark anvender høreafdelingerne først og fremmest Dantale 1 til evaluering af taleforståeligheden. Der findes en række andre danske taletestmaterialer, hvor Dantale 2 er det mest fremtrædende materiale i forhold til klinisk anvendelse. Forskning og udvikling inden for dette område er dog fortsat et aktuelt emne og behovet for nye tests er endnu ikke udtømt. 1 Fremover vil jeg anvende forkortelsen CI for dette ord. Side 6 af 44

7 1.1 Baggrund Baggrunden for denne bacheloropgave er et taletestprogram ved navnet Auditest. I relation til de beskrevne problemstillinger i forrige afsnit var det fra DELTA et ønske at få beskrevet de forskellige parametre, der indgår i testprogrammet, med henblik på at pege på en fornuftig indstilling der kan danne basis for national sammenligning af resultater. Opgaven i dette bachelorprojekt er derfor at klarlægge, om og evt. hvordan valget af nogle disse parametre influerer på testresultaterne. 1.2 Problemformulering Opdraget i denne opgave er at vurdere Auditesten som er udarbejdet af læsekonsulenten & talepædagogen Marianne Aaen Thorsen og civilingeniøren Arne Aaen. Auditesten vil blive vurderet på baggrund af kriterier opstillet til vurdering af taleaudiometrimaterialer. Denne vurdering skal klarlægge Auditestens potentiale og berettigelse som en taletest indenfor den audiologiske praksis. Det skal undersøges om Auditesten belyser aspekter af taleforståelighed som komplementerer eksisterende danske testmaterialer og om den opfylder de opstillede kriterier i tilstrækkelig grad til at kunne fungere som taletest. Side 7 af 44

8 2.0 Teoretisk baggrund 2.1 Taleaudiometri Da den primære del af menneskers kommunikation med andre foregår verbalt, er det klart, at det talte sprog er et af de hovedsaglige signaler vi hører i hverdagen. Vi bruger hørelsen til at kunne kommunikere med mennesker, men at kunne høre er ikke ensbetydende med at kunne forstå det der bliver sagt. Derfor er det indenfor audiologien ikke nok kun at teste klienterne med rentoneaudiometri, da denne alene giver et billede af den auditive status. Desuden giver rentoneaudiometrien heller ikke direkte informationer om klientens høreevne samt forståelse af tale. Da taleopfattelsesevnen ikke kun kan forudsiges nøjagtigt via rentonetærskler, må audiologi personalet teste klienterne med materialer som indebærer talesignaler, hvilket kaldes taleaudiometri (Gelfand S.A., 2009). Taleaudiometri giver et godt indtryk af, hvordan patienter med hørenedsættelse fungerer i samtale med andre. I praksis vil de relevante fagpersoner ofte møde klienter som klarer sig overraskende godt på taleaudiometrien, selvom de har relativt dårlige rentonetærskler. Alternativt kan klienter med normalt eller gode rentonetærskler klage over dårlig taleopfattelsesevne eller de kan udvise et uforventet resultat indenfor taleaudiometrien ved at resultere i en dårlig diskriminationsevne. Derfor bør der ikke kun fokuseres på en bestemt audiometri-test, men derimod bør der altid sammenlignes og søges efter kontraster ved de forskellige fund fra rentone- og taleaudiometrien (McGrath A.P.). Forskellen på rentoneaudiometri og taleaudiometri er, at tærskelen fundet via rentoneaudiometri har definitionen lige dér hvor den givne tone kan høres af klienten. Til forskel fra dette har tærsklen for taleaudiometrien to grundlæggende komponenter (Gelfand S.A., 2009). Disse to komponenter er Speech reception threshold (SRT) og Speech discrimination (SD 2 ). Det første står for måling af taletærsklen og det andet for måling af skelneevnen. Taletærsklen, SRT er det svageste niveau for talesignalet, hvor klienten kan opfatte og gentage 50 % af ordene fra en liste som præsenteres gennem hovedtelefoner. Ordlisten består ofte af almindeligt forekommende ord med en eller flere stavelser. Generelt udføres SRT testen ved hjælp af ord der har to stavelser med lige stor vægt på hver stavelse i standard udtale. Eksempler på sådanne ord er "baseball", "flyvemaskine" og "legeplads" (McGrath A.P.). 2 Jeg bruger forkortelsen DS, altså Discrimination Score i min opgave Side 8 af 44

9 Måling af skelneevnen (DS) sker ved, at ordene præsenteres ved et niveau, hvor de er tydeligt hørbare og forståelige hos testpersonen. Testpersonen bliver bedt om at gentage alle ordene og på baggrund af dette beregnes antallet af korrekt identificerede ord som en score i procent. Skelneevnen måles henholdsvis i både ro og støj for at klarlægge testpersonens evne til at forstå tale (Widex, 2007). På trods af, at testproceduren teoretisk set lyder ret simpel, er der i praksis flere faktorer som praksispersonalet skal være opmærksom på. Dette er faktorer som kan påvirke det endelige resultat af testen. Den mest iøjnefaldende faktor er den testansvarliges ansvar for sammenligning af lytterens respons med det afspillede signal. Eksempelvis kan manglende opmærksomhed eller høretab påvirke resultatet af denne sammenligning. Andre påvirkende faktorer i en taleforståelsestest kan, ifølge Figur 2.1 fra Daugaard et al (2012) 3 opdeles under tre overskrifter: præsentationen, transmissionssystemet og lytteren. Figur 2.1: Illustration af kompleksiteten af en taletest Etiketten præsentationen henviser til faktorer lige fra udvælgelsen af talematerialet til oplæsningen og optagelsen af dette. Overvejelser der bør gøres når man skal vælge disse variabler, inkluderer valg af kompleksitet af materialet, størrelsen af materialet og valg af taler, f.eks. kvinde vs. mand. Etiketten transmissionssystemet behandler faktorer som er relateret til transmissionen af de udtalte ord, fra talerens læber til lytterens hjerne. Her kan faktorer som fx typen af rum, højtalerens kvalitet og evt. andre faktorer have betydning. Ved at kontrollere variablerne i netop denne etikette, bliver det muligt at få resultater, baseret på talematerialet. Den sidste etikette, lytteren, repræsenterer variablerne for personens evne til at opfatte og respondere under testen. Er personen f.eks. ikke i stand til at levere et lydligt respons, skal man undgå en test hvor en lydlig gentagelse kræves som respons (Daugaard C. & Pedersen E.R., 2012). 3 Lånt med accept fra Carsten Daugaard Side 9 af 44

10 2.2 Kriterier for taleaudiometrien Carhart R. skrev i 1951, at moderne taleaudiometri muligvis var det mest brugbare værktøj, i testning af hørelse, siden introduktionen af rentoneaudiometri. Han definerer taleaudiometrien således: Speech audiometry may be defined as the technique wherein standardized samples of a language are presented trough a calibrated system to measure some aspect of hearing ability. Der er med hensyn til denne definition tre kritiske krav til en effektiv taleaudiometri. For det første, skal det sproglige materiale eksperimentelt standardiseres. En liste med udvalgte ord og/eller sætninger kan samles på grundlag af de principper der er valgt på forhånd (Carhart R., 1951). For det andet, skal det udstyr, gennem hvilken testen indgives, være kalibreret (Carhart R., 1951). Kalibrering af testmateriale er et nødvendigt teknisk skridt indenfor taleaudiometrien. Talesignaler, som dem der indgår i taleaudiometritests, er bredspektrede, tidsvarierende signaler, så når man kalibrerer et udstyr til taleaudiometri, benyttes ofte et kalibreringssignal, som består af en 1 khz tone (Jørgensen S. L., 2010) & (ISO ,1996), for det er meget svært at måle direkte på ord/sætningsmaterialet. For det tredje, skal man altid være opmærksom på, at en bestemt test undersøger specifikke aspekter af hørelsen (Carhart, 1951). Traditionelle taletest kan derudover vurderes på tre parametre: pålidelighed, sensitivitet og validitet. Pålidelighed er et mål for, i hvilket omfang vi kan forvente de samme resultater når testen gentages. I denne sammenhæng kan ordet reproducerbarhed bruges - graden af overensstemmelse mellem resultater af gentagne målinger af den samme målestørrelse, udført i løbet af kort tid under fastholdte målebetingelser. Dvs. med samme måleprocedure, samme operatør, samme måleinstrumenter og under samme eller lidt anderledes omgivelsesbetingelser 4. Sensitivitet udtrykker hvor godt testen kan udtrykke små forskelle i opfattelsen, dvs. hvorvidt testen kan vise de reelle forskelle der måtte være mellem personer med forskellige taleopfattelses-evner. Begrebet sensitivitet refererer også til, at testes den selv samme person under forskellige omstændigheder eksempelvis med og uden HA skal testresultaterne ligeledes kunne give et reelt billede af, hvorvidt vedkommende er hjulpet med apparatet eller ej 5. 4 Forklaring på ordet repeterbarhed er taget fra; 5 Taget fra Ellen Raben Pedersens speciale opgave Side 10 af 44

11 Da en taletest altid vil være en eksperimentel opsætning af livssituationer er det vigtigt at foretage overvejelser omring, hvor valid testen er. Altså om testen er en rimelig repræsentation af hverdagssituationerne og afspejler testen det, der ønskes information om. (Daugaard C. & Pedersen E. R., 2012). 2.3 To fremgangsmåder indenfor taleaudiometrien Der er to primære fremgangsmåder for afvikling af taletests, nemlig materialer hvor ordene er indspillet på CD eller computer og materialer hvor ordene gengives gennem live-stemme. Begge metoder har fordele og ulemper. Live-stemme tilgangen er klinisk set mere fleksibel, eftersom den tillader procedurer, der kan tilpasses frit til individuelle behov. Det grundlæggende ved denne fremgangsmåde er, at testmaterialerne læses på ny for hver patient gennem audiometerets mikrofon. En erfaren oplæser skal altid være klar til at udføre testen og være omhyggelig med at vedligeholde et ensartet niveau. Den foretrukne fremgangsmåde er at have en lydmåler placeret, hvor testeren kan se det. På denne måde kan han/hun vide, om materialet initieres på det rette lydniveau eller ej. Med andre ord overvåger testeren sin egen tale, mens testen bliver administreret (Carhart R., 1951). Ulempen ved denne fremgangsmåde er, at de ikke kan anvendes til at sammenligne resultaterne fra dag til anden eller fra en kliniker til kliniker. For eksempel, hvis en person første gang bliver testet af en ung kvindelig fagperson og derefter testes igen på et senere tidspunkt af en ældre mandlig fagperson, kan der så foretages en sammenligning mellem de to sæt af data? Desuden er det meget svært for klinikeren at opretholde præsentationsniveauet med absolut nøjagtighed, når der fremsættes sætninger med en levende stemme, men det er naturligvis ikke et problem indenfor den anden type fremgangsmåde (McGrath A.P.) Indspillede præsentationer er som nævnt tilgængelige på enten en CD eller et computerprogram. De har en tendens til at mangle tilpasningsevne som ofte er nødvendig i en klinisk situation, men de kan være mere nøjagtigt standardiserede. Det grundlæggende er, at en omhyggeligt forberedt fonografisk version af testen genspilles til hver patient. Det skal tilføjes, at overvågning af testsituationen er nødvendig ligesom det er med live-stemme proceduren (Carhart R., 1951). Uanset om der anvendes live-stemme eller indspillet materiale teknikken, skal det være muligt at administrere stimuli på meget svage niveauer. Det er ligeledes også vigtigt at have meget stærke niveauer til rådighed for at kunne udføre målinger på personer med stort hørenedsættelse. Side 11 af 44

12 Talestimuli kan tilføres lytteren på flere måder. Præsentationen kan enten være mono- eller binauralt. Stimulering af begge ører giver en indikation af patientens samlede binaural effektivitet. Når man herimod ønsker at bestemme effektiviteten af et enkelt øre er hovedtelefoner mest logisk at anvende (Carhart R., 1951). 2.4 De danske testmaterialer Selvom denne rapport omhandler konstruktion og evaluering af Auditesten er det interessant at få indblik i, hvordan udviklingen af danske taletests har været. Denne del af opgaven kommer ikke omkring alle de materialer som har været udviklet i Danmark, men beskriver kort de mest fremtrædende materialer som fx Dantale 1, Dantale 2 og HINT. En grundlæggende problematik indenfor taleaudiometrien er, at der er sproglige barrierer som besværliggør en komplet internationalisering af testmaterialerne. Når en test skal udvikles, er et af kernepunkterne dannelsen af sætningsmaterialet/ordlisten. Det er let at tænke sig, at de originale sætninger blot oversættes til det ønskede sprog, men dette er ikke muligt. Årsager som hyppigheden, sværhedsgraden og naturligheden af ord og sætninger har nemlig stor betydning. Desuden skelner fonetiske, prosodiske og intonationale forskelligheder det ene modersmål fra det andet. Dette faktum betyder, at taletestmaterialerne skal udvikles på en måde, så de bekendtgøres med de særlige kendetegn i hvert modersmål. Endvidere er de auditive krav som er stillet med henblik på at høre det talte sprog meget forskellige fra sprog til sprog og det auditive kapacitet som skal testes er derfor ikke identiske (Carhart R., 1951). I Danmark har der siden 1950 erne været udviklet en del materialer til brug ved taleaudiometrien som alle i større eller mindre omfang har været anvendt i den kliniske praksis, især har de tre oprindelige hørecentraler (Odense, Århus & København) haft stor betydning for udviklingen af disse. Materialerne har enten været baseret på enkeltord eller hele sætninger. Inden udviklingen af det første danske talemateriale, som var opbygget af enkeltord, var det almindelig praksis at vurdere en persons høreevne mere eller mindre uformelt. Det foregik typisk ved enten at bestemme fra hvilken afstand det for vedkommende var muligt at forstå tale med normal styrke eller ved at bestemme ved hvor svag en hvisken vedkommende kunne forstå det talte (Ludvigsen, 2005) 6. 6 Fra Ellen Raben Pedersens speciale opgave Side 12 af 44

13 Figur 2.4: Tidsaksen illustrerer, hvornår forskellige danske talematerialer er blevet udviklet DANTALE 1 Først i slutningen af 1980 erne blev et taletestmateriale, kaldt Dantale 1, taget i almindelig brug i de danske høreklinikker. Lige fra starten blev det oplyst, at Dantale materialet skulle opfylde alle de eksisterende krav indenfor taleaudiometrien. Det betød, at materialet burde kunne indarbejde talesignaler, burde være designet til at opfylde de forskellige krav og helst kompatible med de øvrige materialer som var i brug. Materialet omfatter derfor ordlister til både voksne, børn, og småbørn. Derudover består det af tre lister med talord, løbende tale som omhandler Samsø, maskerende støj og et sæt af forskellige kalibreringssignaler. Ordlisten som er beregnet til voksne består af i alt 200 enstavelsesord, hvilke er delt op i otte ordlister á 25 ord fordelt på navne-, tillægs- og udsagnsord. Fire ordlister med 20 ord hver er beregnet til børn og en enkelt liste med 8 ord i alt er tiltænkt småbørnene (Elberling C. et al., 1989). Selvom materialet har eksisteret i flere årtier er udformningen af testen samt udvælgelsen af ordlisterne stadig oplagt til forskning. Forklaringen på dette er kompleksiteten af foranstaltningen. Opfattelse af et talesignal er nemlig afhængig af mange faktorer som fx intensiteten, artikulationen af talesignalet, dialekt forskelle og størrelsen af det overførte information (Daugaard C. & Pedersen E.R., 2012) DANTALE 2 Dantale 2 er i modsætning til Dantale 1 et sætningsbaseret materiale som blev lanceret på CD i år Materialet er baseret på den svenske Hagerman test samt den tyske Oldenburger Satztest og blev udarbejdet af to audiologopædi studerende ved Københavns Universitet (Hansen M. & Ludvigsen C., 2001). 7 Fra Ellen Raben Pedersens speciale opgave Side 13 af 44

14 Testen består af 160 sætninger fordelt på 16 lister á 10 sætninger pr. liste 8. Sætningerne har en fast grammatisk struktur af fem ord: Det første ord er et egennavn, det anden et udsagnsord, det tredje et nummer, det fjerde et tillægsord og det sidste ord er et navneord. Fx Anders ser otte røde planter (Olsen S. Ø. & Hernvig L. H., 2005). Materialet er indspillet med en kvindelig indtaler og både ordmaterialet samt operatøren er blevet udvalgt af Regitze Ardenkjær og Jane Lignel Josvassen. Test-sætningerne genereres tilfældigt således, at testtageren udpeger et ord af de 10 alternativer der findes under hver bestemt ordklasse. Listens ord blev udvalgt på baggrund af en analyse fra 1992 af de hyppigste skrevne danske ord. Ud fra denne analyse er ordene forsøgt valgt således, at disse hverken er følelsesladede, stødende eller på anden måde geografisk, socialt eller fagligt betingede. Ordene er i øvrigt valgt således, at halvdelen af sætningerne er i nutid, mens den anden halvdel er i datid. Derved undgås samme tempusform, hvorved endelserne i udsagnsordene ellers ville have været ens (Wagener et al, 2003). Desuden er egennavnene ligeligt fordelt mellem drengeog pigenavne. I praksis udføres testen ved at variere styrken af tale og støj adaptivt, således at en vis procentdel af ordene i sætningerne opfattes korrekt. Resultatet er et signal-støj-forhold (SNR) 9 som et mål for hvor vanskelig en situation testpersonen kan klare (Hansen M. & Ludvigsen C., 2001). Støjen i Dantale 2 materialet er taleformet, dvs. at støjen er genereret ud fra testsætningerne Den Danske HINT Den nyeste af de tre tests er det danske svar på den internationalt anerkendte test HINT (Hearing In Noise Test), som blev udviklet i USA i Danmarks Tekniske Universitet (DTU) påbegyndte i 2004, under Center for Anvendt Høreforskning, arbejdet med at konstruere materialet. Her afdækkes taleforståeligheden gennem Den Danske Hint, hvor sætningerne består af sammenklippede ord, der er indspillet hver for sig. Materialet består af tre lister tiltænkt træning og 25 egentlige testlister med hver 13 sætninger, der er forsøgt udformet som hverdagssætninger (Nielsen, 2005). Hver sætning indeholder fem ord, som samlet består af otte-ni stavelser, hvoraf det enkelte ord højst indeholder fire. Hver sætning er opbygget således, at der indgår et udsagnsord, som dog ikke er på navneform, mens der i modsætning til Dantale II materialet ikke indgår navneord. Sætningerne er grammatisk korrekte og er ikke udformet som hverken et ordsprog eller et 8 hele listen kan ses på bilag 1 9 Fremover anvender jeg forkortelsen SNR for signal-støj-forholdet 10 Fra Ellen Raben Pedersens speciale opgave Side 14 af 44

15 spørgsmål indholdet er så vidt muligt meningsfyldt og semantisk neutralt. De er indspillet direkte med en mandlig indtaler, hvilket er i modsætning til Dantale II materialet, som er indspillet for at blive segmenteret og derpå sat sammen på ny 11. Korpus 2000 blev benyttet for at danne sætningerne. Korpus 2000 er produceret af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og indeholder en samling af sætninger fra danske aviser, magasiner, bøger osv. fra perioden fra 1998 til Ved hjælp af søgeværktøjet er det muligt at undersøge og se eksempler på sproglige fænomener sådan som de optræder i naturligt forekommende danske tekster 13. Som navnet hentyder, er dette en taleforståelighedstest i støj. Testen beregner taleforståelighed under omstændigheder der tillader forsøgspersonen at benytte begge øre på samme tid for at høre i støj. Efter endt test, udkommer resultatet i SRT, hvilket er sammenligneligt med SNR. Dvs. det punkt hvor lytteren kan percipere og gentage 50 % af det præsenterede materiale korrekt (Nielsen & Dau, 2009) Auditesten Tilblivelsen af Auditesten Auditesten er udarbejdet af talepædagog samt læsekonsulenten Marianne Aaen Thorsen og civilingeniøren Arne Aaen med hjælp fra: 1) professor og direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Jørn Lund, som har indtalt Auditestens ord og nonord. 2) Fonetiker og forfatter til flere bøger om fonetik, Nina Grønnum, som har givet fagligt input. 3) audiologopæd og ph.d.- stipendiat, Ulla Lahti, som har givet inspiration til testudformning og -afvikling og 4) Fredensborg Kommune, hvor testen er blevet afprøvet af talepædagogerne ansat på Pædagogisk og Psykologisk Rådgivning (PPR). Den er blevet udviklet i løbet af 2 år med start i Som følge af, at der ikke fandtes nogen auditiv diskriminationstest med talestøj i baggrunden, ville de fremstille ét: [..] Jeg fik derfor lyst til at lave en test til auditiv diskrimination af sproglyd med let mulighed for at få talestøj i baggrunden. Det var i første omgang meningen, at testen kun skulle anvendes i mit eget talepædagogiske arbejde. Men da vi (Arne Aaen og jeg) fik den idé, at testen skulle være computerbaseret, 11 Fra Ellen Raben Pedersens speciale opgave 12 Fra Christina Christoffersens speciale opgave Fra Christina Christoffersens speciale opgave Side 15 af 44

16 så vi en masse muligheder for at udvikle og udvide testen. Så det, der engang blot skulle være et lille redskab til eget brug, er nu efter 2 år og mange timers arbejde blevet til Auditesten. 15 Auditesten er et computerbaseret screeningsmateriale til undersøgelse af børns, unges og voksnes auditive diskrimination af betydningsadskillende lyde i det danske sprog. Dvs. at vi her ikke taler om en live-stemme tilgang, men derimod om en indspillet præsentation. Adgang til Auditesten kræver at brugeren har Microsoft Excel på sin computer, da det er programmeret i VBA (Visual Basic for Applications), som er et Excel-værktøj. Programmet er testet på computere med Windows XP, Windows Vista og Windows 7 og er i øvrigt også testet med forskellige versioner af Excel såsom Excel 2003, 2007 og Der er ikke specifikke krav til hardware og almindeligvis bør en bærbar computer kunne anvendes. Testtageren må dog sikre sig, at den anvendte computer afgiver lyden på et kvalitetsniveau der gør, at både testtager og testperson kan høre forskel på de oplæste ord. Auditesten kan anvendes til personer med talesproglige - og skriftsproglige vanskeligheder samt til personer med dansk som andetsprog. Testen er en udpegningstest med illustrationer og giver adgang til tre forskellige testsæt: en demo, en generel screening og en specialtest. Det skal dog tilføjes at ordvalget kan indstilles i forhold til alder og derfor kan den generelle screening i Auditesten anvendes til undersøgelse af børn fra 5 6 års alderen - indholdet af disse testsæt vil blive uddybet senere i opgaven. Auditesten giver mulighed for at foretage en generel screening med rigtige ord og en generel screening med nonord. Ud over de generelle screeninger, giver Auditesten brugeren en mængde muligheder for at sammensatte specialtest ved selv at udvælge, hvilke betydningsadskillende lyde testtageren ønsker at medtage i sin test. Samtlige test kan foretages med eller uden talestøj eller hvid støj i baggrunden (Thorsen M. A & Aaen A., 2012). Marianne Aaen Thorsen skriver inde på sin hjemmeside 16, at Auditesten er tidsbesparende, da den afvikles og opgøres elektronisk og der udføres automatisk en række analyser af resultaterne. Disse resultater kan gemmes elektronisk og hentes frem igen når det ønskes. Derudover findes brugermanualer der automatisk slås op på den relevante side, ultrakorte vejledninger dukker op til hvert skærmbillede og pop-up tekster kommer frem med 15 Udtalelse fra Marianne Aaen Thorsen 16 Side 16 af 44

17 forklaringer til alle knapper i Auditesten. Som følge af disse muligheder beskriver hun også Auditesten som brugervenlig Udvælgelsen af Auditestens ordpar Auditesten omfatter 96 ordpar og 2 indledningsordpar med rigtige ord samt 52 ordpar og 2 indledningsordpar med nonord. Ordene er udvalgt således, at alle danske konsonantfonemer undtagen halvvokalerne j, w (som i hav) og r og 14 vokalfonemer indgår (Thorsen M.A. & Aaen A., 2012). Auditestens generelle screening (uddybes i et andet afsnit) kan indstilles efter personens alder. Testen som er beregnet til børn op til 7 år indeholder færre ord end den generelle test til personer over 7 år. Ordene i denne testdel er udvalgt på baggrund af en undersøgelse som blev foretaget i Fredensborg Kommune. De ønskede ord blev sendt ud til ca. 20 børnehaveklasseledere og disse personer blev herefter bedt om at afkrydse de ord, som de med deres erfaring vurderede var en del af det normale ordkendskab hos børnehaveklassebørn. Desuden blev kommunens talepædagoger også bedt om det samme. Ud fra denne undersøgelse er ordene forsøgt valgt således, at test-ordene skulle give et billede af barnets auditive diskriminationsevne af danske sproglyde samt være almindelige velkendte ord for børnegruppen. Oven i købet skulle der sørges for at så mange sproglyde som muligt blev dækket af testen. Ordene i Auditesten blev også udvalgt med hensyn til nogle principper. For det første skulle de to ord i hver opgave være minimale par, dvs. ordpar som påviser en fonemforskel på én plads i ordet, men ellers er identiske. For det andet skulle ordene kunne illustreres med et foto, som forstås rimeligt entydigt. For det tredje skulle ordene være på en og to stavelser for at undgå, at andre forhold kan forstyrre og forringe resultatet (fx auditiv spændvidde). For det fjerde skulle nonordene konstrueres således, at de afspejlede de rigtige ord i testen (personlig samtale med Marianne Aaen Thorsen, 2013). Halvvokalerne j, w og r er ifølge Marianne Aaen Thorsen blevet udeladt, da det ikke var muligt at finde relevante minimale par med halvvokalerne, og som kunne opfylde ovennævnte kriterier Operatøren Auditestens ord og nonord er indtalt af Jørn Lund, professor og direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. I den første version af Auditesten blev alle ord og nonord indtalt af en kvindelig operatør, Marianne Aaen Thorsen - grundlæggeren af Auditesten. Denne version blev afprøvet og Side 17 af 44

18 vurderet af talepædagogerne i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Fredensborg Kommune og blev i år 2009 afprøvet på 25 tilfældigt udvalgte børn i 3. klasse fra forskellige skoler (Thorsen M.A. - Hun forklarer vurderingen efter afprøvningen således: I vurderingen efter afprøvningen blev min lettere ålborgensiske udtale "kritiseret". Den kunne give anledning til, at børnene måske kunne misopfatte ordene og blive forvirrede/forsinkede i deres svar. Jeg oplevede faktisk også selv nogle børn, som spontant bemærkede den ålborgensiske udtale af visse ord. Denne fejlkilde ønskede jeg at fjerne, og derfor ville jeg have Auditesten indtalt med en udtale, der i videst muligt omfang kunne være fri for dialekt. Derfor blev Jørn Lund bedt om at indtale alle ord, da han i høj grad er bevidst om dialekter og udvikling af udtale på dansk. Jørn Lund ville efter min vurdering være i stand til at udtale ordene på "rigsdansk", og talepædagogernes vurdering af hans udtale er da også langt mere positiv Kort beskrivelse af de enkelte testsæt Demo: Idéen med denne del af Auditesten er at demonstrere den for testpersonen inden den afgørende test igangsættes. Således vil testpersonen få en idé om, hvad der skal foregå og hvordan det skal foregå. Demoen kan også give fagpersonen en idé om, hvorvidt testpersonen kender ordene og om han/hun kan genkende ordene ud fra de udvalgte illustrationer. Desuden kan fagpersonen iagttage, hvorvidt testpersonen forstår proceduren i testen. Der er ingen tvivl om at disse er nogle værdifulde oplysninger som kan lette testsituationen. Derfor kan demoen ses som en nødvendig beslutning for Auditesten. Generel screening: Den generelle screening har til formål at screene testpersonens skelneevne. Den består af 52 kommutationspar, dvs. to ord der kun adskiller sig fra hinanden ved en enkelt lyd som giver de to ord forskellige betydninger. Ordene har alle lyde tilfælles bortset fra det initiale bogstav, fx glad blad (Thorsen M.A. & Aaen A., 2012). Når testen vælges kommer der automatisk en oversigt over de kommutationspar som indgår. Det kan være en god idé at printe denne ud og anvende den til at skrive eventuelle notater på under testafviklingen. Da det er et computerprogram kan testpersonen risikere at trykke forkert og derved påvirke testresultaterne eller blive distraheret ved en opgave. Derfor bør fagpersonerne være opmærksom på dette. 17 Udtalelse fra Marianne Aaen Thorsen Side 18 af 44

19 Specialtest: Specialtesten er tiltænkt specifikke auditive diskriminationsfærdigheder. Det kunne fx være relevant for fagpersonen at undersøge, om testpersonen har svært ved at skelne to lyde fra hinanden. Denne test kan eventuelt tages efter den generelle screening, hvis denne tyder på specifikke vanskeligheder som ønskes til yderligere undersøgelser. Det er muligt at sammensætte en specialtest ud fra de specifikke områder der ønskes undersøgt. De udvalgte områder kan fx være specifikke fonempar, konsonanter og vokaler Baggrundsstøjen Baggrundsstøj er en af de faktorer, som personer med høretab klager mest over, da den udgør en ekstra belastning for testpersonens auditive diskriminationsevne. Dette gør det utrolig relevant at udføre taleforståelsestests med tilhørende baggrundsstøj. Auditesten kan afvikles med eller uden tilsat støj i baggrunden og de to typer af støj som kan tilsættes er talestøj eller hvidstøj. Hvidstøj er en type støj, som fremstilles ved at kombinere lyde fra alle mulige forskellige frekvenser (Gelfand S.A., 2009). Med andre ord, hvis alle de tænkelige toner som et menneske kan høre bliver kombineret sammen, vil hvid støj opstå. Som følge af dette anvendes hvid støj ofte til at maskere andre lyde. Talestøj er som navnet antyder støj som dannes af uønskede stemmer og kan distraherer, fordi det indeholder informationer. I Auditesten står talestøj og hvidstøj som udgangspunkt på 0, svarende til at lydniveau for oplæste ord ca. er det samme som lydniveauet for støjen. Men både talestøj og hvidstøj kan justeres op eller ned i styrke. Ved justering af talestøj eller hvidstøj til -10 reduceres lydniveauet for støjen med ca. 10 db i forhold til lydniveauet for de oplæste ord. Det er også muligt at justere både talestøj og hvidstøj til 5, hvilket betyder at støjen forøges med 5 db i forhold til lydniveauet for de oplæste ord (Thorsen M. A. & Aaen A., 2012) Afviklingsproceduren Afviklingen bør foregå i et roligt lokale, hvor testtager og testperson finder det let at høre de oplæste ord i testen. Testen kan foretages med hovedtelefoner på for at reducere eventuel udefrakommende støj, men ulempen ved dette kan være, at testtager ikke får så god mulighed for kontakt med testpersonen og at testtager måske ikke på samme måde kan følge med i testningen. Side 19 af 44

20 Når testprogrammet åbnes, kan der i hovedmenuen ses en boks hvorpå der findes tre trin: valg af ordpar, afvikling af test og analyse af svarene. For at kunne gennemføre Auditesten skal testtager og testperson følge trinene i den givne rækkefølge. Når det første trin er udført bliver det markeret med en grøn farve. Derefter klikkes på knappen Afvikling af test for viderebehandling, men inden da er der mulighed til at indtaste oplysninger om personen som skal gennemføre testen dog er det ikke et krav at dette gøres før testens påbegyndelse. Valg af ord: I forbindelse med valg af ord kander tages stilling til tre ting: ordtyper (rigtige ord eller nonord), indstilling af aldersniveau (fra 5 år) og valg af testsæt (demo, generel screening eller specialtest). Programmet tilbyder ikke en test hvori både rigtige ord og nonord indgår, derfor vælges enten rigtige ord eller nonord. Antallet af ordpar varierer mht. aldersniveauet. De yngste får færre ordpar. Endvidere er det muligt at justere, hvor mange opgaver der skal være til hvert ordpar og her er et interval på 1-4 (Thorsen M. A. & Aaen A., 2012). Afvikling af test: Auditesten kan afvikles enten automatisk eller via manuel bladring. Automatisk bladring betyder, at programmet viser billederne og oplæser testordene med faste tidsintervaller. Testpersonen har i hver opgave ca. 3 sekunder til at svare. Der er inden for de 3 sekunder mulighed for at omvælge. Hvis testpersonen selv vil styre hvornår de næste opgaver skal foretages og oplæses, kan manuel bladring vælges. Denne bladringstype giver ikke mulighed for at vælge om, men det er både muligt at springe ordet over (ved at trykke på enter tasten) og at få ordet læst op igen (ved at trykke på mellemrum tasten). Der er to principper for afvikling af testen og grunden til dette er, at der både findes rigtige ord og nonord i testen. Princippet for afvikling af rigtige ord er således, at når testen starter, er der midt i skærmbilledet to billeder der illustrerer de ordpar som indgår i den test man har valgt (se figur 2.5.6). Når operatøren siger det ene af ordene, skal testpersonen udpege det rigtige billede ved enten at klikke på billedet med musen eller ved at anvende piletasterne på tastaturet: pilen mod venstre for billedet til venstre og pilen mod højre for billedet til højre. Hvis der vises en gul markering under det valgte billede er det et tegn på, at Auditesten har registreret svaret. Hvis testtageren vil anvende nonord i screeningen vises der i skærmbilledet to billeder. Billedet til venstre har to ens ansigter og billedet til højre har to forskellige ansigter (se figur 2.5.6). Forklaringen på disse billede er, at hvis operatøren siger to ens nonord skal testpersonen vælge Side 20 af 44

21 billedet med to ens ansigter. Hvis operatøren derimod siger to forskellige nonord, som kun adskiller sig fra hinanden ved en enkelt lyd, så skal testpersonen vælge/klikke på billedet med de to forskellige ansigter (Thorsen M. A. & Aaen A., 2012). Ved valg af rigtige ord Ved valg af nonord Figur illustration af generel screening ved rigtige ord og nonord Analyse af svarene: Når testen er helt eller delvis færdig kører den tilbage til hovedmenuen, hvor testtageren kan klikke på analyse af svarene for at hente data - det skal dog tilføjes at det i Auditesten også er muligt at afbryde testen uden at færdiggøre den og dermed stadig få gemt resultaterne. Når der trykkes på analyse af svarene boksen, kan ses billedet nedenfor på skærmen: Ved at klikke på resultattabel 18 boksen kan Auditestens data aflæses fra et skema som giver et godt overblik over testpersonens resultater. Skemaet er opdelt i kolonner som hhv. ord1, ord2, 18 Bilag 3 Side 21 af 44

22 position, lydskrift, fonempar, Centralt Aspekt Konsonanter, Centralt Aspekt Vokaler, svar 1, svar 2, tid, N og % rigtige. Hvis testtageren vælger at ordene i testen skal siges mere end to gange, kommer der flere svar kolonner med i resultattabellen. Ord 1 og ord 2 er de kolonner som viser test-ordene og de lyde som skal kunne skelnes af testpersonen er også angivet under kolonnerne lydskrift og fonempar. I kolonnen position kan ses hvor i ordene de pågældende konsonantlyde befinder sig, fx forlyd hvis konsonanten er første lyd i ordet, udlyd hvis konsonanten er sidste lyd i ordet, indlyd hvis inde i ordet og klynge hvis lyden er den første konsonant i ordet. Kolonnerne som hedder centralt aspekt konsonanter og vokaler viser, hvilke(-n) aspekt der adskiller de to test-lyde. Ved svar kolonnerne kan ses de ord som blev læst op og disse kolonner bliver vist i forskellige farver. Grøn kolonne betyder, at testpersonen har klikket på det rigtige billede, da ordet blev læst op. Rød/lyserød kolonne betyder herimod at der blev klikket på det forkerte billede og den sidste farve som kan dukke op er hvid, hvilken betyder, at testpersonen ikke har svaret. Hvis man i opgaven havde valgt manuel bladring, kan det i tid kolonnen aflæses, hvor lang tid testpersonen har brugt på at svare ved hver opgave. N kolonnen er her med til at vise, hvor mange gange man har bedt testen om at gentage ordene i opgaven. Dvs. at disse aflæsningsmuligheder er udelukket, hvis automatisk bladring har været valgt. Den sidste kolonne som findes i resultattabellen er % rigtige, hvor man som navnet antyder, kan aflæse rigtighedsprocenten for hver opgave. Disse kolonner har også farvekoder: 1) grøn hvis rigtighedsprocent er over 75 %, 2) gul, hvis over 50 % men under eller lig med 75 % og 3) rød hvis 50 % eller derunder. Den gennemsnitlige rigtighedsprocent kan ses nederst til højre. Svarene kan analyseres på flere forskellige måder, da Auditesten giver et godt statistikmateriale efter endt test. Auditesten tilbyder oversigter både i tabelform og i grafer/diagrammer, men ikke nok med det er det også muligt at sortere resultaterne efter forskellige parametre såsom procent rigtige, tidsforbrug pr. ord, antal gentagne oplæsninger. Side 22 af 44

23 3.0 Auditest anvendelse i praksis For at kunne nærme sig en optimal opsætning af Auditesten er det nødvendigt at finde ud af, hvordan Auditesten anvendes af fagpersoner i praksis. Auditesten er taget í brug forskellige steder i Danmark og nogle af de steder er Center for Høretab i Fredericia og Audiologisk afdeling på Gentofte Hospital 19. Adgangen til Auditesten er rimelig nem at gå til, da materialets brugerflade er baseret på Excel, hvorimod andre talematerialer kræver Matlab som har en dyr licens (personlig samtale med Daugaard C., 2013). Afdækning af auditiv diskriminationsevne kan være relevant i forbindelse med udredning af såvel talesproglige som skriftsproglige problemer, men for opgavens vedkommende vil dette område blive afdækket med hensyn til personer, hvis øre(r) har nedsat funktion. Tilblivelsen, opbygningen og indholdet af Auditesten blev gennemgået i forrige afsnit. Det grundlæggende er på plads, men hvordan er Auditesten i praksis anvendelse? Hvad er dens potentiale i forhold til andre tests? Kan den benyttes til sammenlignelige, repeterbare evalueringer af hørelsen? Er udlæsningen af testens resultater sammenlignelig med andre tests? Tidligere brugerevalueringer Auditesten har tidligere været anmeldt af Audiologopædisk Forening (ALF) og Tale-Høre-Nyt i deres tidsskrifter 20. Inden anmeldelserne gennemgås skal det tilføjes, at der her anvendes anmeldelser som indeholder objektive beskrivelser af testen som anmeldes, men vurderingerne af materialet er subjektive. ALF har i år 2010 anset materialet som en meget omfattende test med gode muligheder for resultatanalyse og statistik. De udtrykker deres glæde over, at man vha. materialet nemt og hurtigt kan aflæse testpersonens specifikke vanskeligheder gennem grafer, tabeller og figurer dette passer også overens med, at Marianne Aaen Thorsen beskriver Auditesten som tidsbesparende og brugervenlig inde på sin hjemmeside som nævnt under afsnit I anmeldelsen foreslår ALF nogle forbedringer til materialet. De skriver, at der savnes en overordnet beskrivelse af formålet med Auditesten på trods af, at en kort forklaring på dette er skrevet i manualen. Som det første kritiseres billeder i testen, da de ikke altid er entydige og derfor kan være distraherende for testpersonen. Derudover kritiserer ALF indtalingen, da de mener, at 19 Kan ses på kundelisten inde på 20 Anmeldelserne findes inde på følgende hjemmeside: Side 23 af 44

24 denne er meget forskellig fra ord til ord hvad angår intonation, kraft, tydelighed mv. og at distinktheden af ordene derfor er forsvundet. Derfor er det svært at høre forskel på lyde der ligger tæt op ad hinanden. Et andet problemer der nævnes er, at computeren under afprøvning flere gange ikke har registreret besvarelsen eller at den har registreret forkert. ALF har været glad for den brugervenlige manual på 98 sider, men de nævner i anmeldelsen at de godt kunne ønske et afsnit som gav informationer om tekniske krav til computerens lydkort, høretelefoner osv. Anden anmeldelse som Tale-Høre-Nyt står for anbefaler, at testen afprøves flere gange før testen påbegyndes. De mener yderligere, at den ekstra tid der bruges i starten kommer fint tilbage i form af et tydeligt opgjort testresultat. Generelt set er Tale-Høre-Nyt glad for testen som redskab til afdækning af diskriminationsevnen, men det anbefales at den afprøves på et større antal personer i forhold til en standardisering. På baggrund af de ovennævnte anmeldelser, primært ALF-anmeldelsen, har Marianne Aaen Thorsen udgivet en opdateret version af Auditesten med forbedringer der drejer sig om bl.a. genindlæsning af alle de rigtige ord i testen, udskiftning af enkelte illustrationer, opdatering af brugervejledning m.m. se bilag 4. I år 2012 har ALF endnu engang anmeldt Auditesten som følge af, at testen blev opdateret. I denne anmeldelse udtrykkes deres glæde over de foretagne forbedringer, men er stadig utilfredse mht. billederne i testen og indtalingen af nogle ord. Derfor har Marianne Aaen Thorsen kommenteret disse to punkter hvor det igen understreges, at testtageren, bør gennemgå illustrationerne med testpersonen inden afviklingen, hvis testen skal kunne foregå ordentligt. Aktuel brugerevaluering Mariann Borlund, audiologiassistent på Center for Høretab i Fredericia, har anvendt Auditesten i praksis og siger, at testtageren som i andre udpegningstest skal være opmærksom på hvorvidt barnet kender de anvendte begreber/ord eller ej. Nogle af illustrationerne i Auditesten kan desuden stadig være svære for enkelte børn at fortolke med de pågældende ord. Selvom Mariann Borlund, som Marianne Aaen Thorsen anbefaler, gennemgår billederne med testpersonerne før afviklingen kan børnene ikke altid huske alle billeder alligevel. Dette har givet anledning til, at tænke på et alternativ for at løse problemet, nemlig at screene børnene med nonord, da de i denne test ikke behøver at kende et ords betydning men blot lytte til, om der bliver udtalt to ens ord eller to Side 24 af 44

25 forskellige ord. Men at gå fra at skulle udpege et billede efter et oplæst ord, til at skulle udpege et billede efter to oplæste ord kan være svært at forstå for børnene. Som tidligere nævnt i opgaven, kan testtageren vælge om der til hvert ordpar skal udtales et ord, to ord, tre og eller fire ord. Ifølge Mariann Borlund er to eller tre ord mest fornuftigt. Fire ord kan ifølge hende være mere tids - og energikrævende samt kedeligt for testpersonerne. Flere ord vil yderligere kunne medføre koncentrationssvigt hos testpersonerne hvilket kan give fejlresultater. Hvis der er for få ord med i testen er det også problematisk, da dette kan medføre forvirring hos testpersonerne. Dette understøttes med et eksempel fra en testafviklingssituation: I testen findes et ordpar der hedder fugle-fulde. Under testafviklingen blev ordet fulde udtalt som det første og det tilsvarende billede var af fulde flasker. Herimod var der på det andet billede nogle fugle. Det testpersonen var mest bekendt med i sin hverdag var ordet fugle. Da han hørte ordet fulde vidste han ikke helt hvad den tilhørende illustration præsenterede og derfor valgte han billedet som han kendte bedre til, nemlig fugle. Næste gang blev ordet fugle oplæst og der kunne testpersonen indse sin fejltagelse, hvilket testtageren også var opmærksom på. Af denne grund anbefales, at fagpersonen er opmærksom på eventuelle forvirringer samt fejlresultater som Auditestens illustrationer samt barnets manglende ordkendskab kan medføre. Testafvikling Som tidligere nævnt skal testen afvikles i et lokale, hvor de oplæste ord er lette at høre. Lydniveauet skrues op til det punkt som vurderes til at være normalthørendes komfortable niveau. Dette svarer til et lydniveau på ca db SPL. Personen som vurderer dette er fagpersonen, fx audiologiassistenten. Udstyret, hvilket lyden udgives gennem er højttaleren og det er via en lydtryksmåler muligt at måle, om højttaleren egentlig udsender lyden med db SPL. Det er praktisk og klinisk set ikke muligt, at fagpersonen måler hvert enkelt oplæst ord. Desuden er det et krav, at et talesignal skal have en kalibreringstone (ISO , 2011) og dette krav lever Auditesten ikke op til (personlig samtale med Daugaard C., 2013). Ovennævnte kan refereres tilbage til figur 2.1 som illustrerer kompleksiteten af en taletest. Etiketten om transmissionssystemet indfatter, at højttaleren som anvendes også kan have en betydning for kompleksiteten af en taletest og derfor er det vigtigt at være opmærksom på højttalerens kvalitet. Side 25 af 44

26 Mariann Borlund fortæller, at børnene beholder deres høreapparater/cochlear Implant (CI) 21 på når de skal testes, da det endnu ikke er muligt for børn med høreapparater/ci, at anvende hovedog/eller høretelefoner. Testafvikling uden hovedtelefoner kaldes frit felt audiometri og her er det heller ikke muligt at regulere styrkerne i højre eller venstre side hver for sig. Derfor må testpersonerne benytte sig af deres binaurale retningshørelse. Audiometri i frit felt giver anledning til en række problemstillinger som ikke findes ved audiometri med hovedtelefoner, bl.a. er det i praksis umuligt for testpersonen (specielt børn) at sidde helt stille under testen. Herved ændres ørenes placering i forhold til højttaleren. Desuden er højden og hovedbredden hos den enkelte vidt forskelligt og dermed vil afstanden fra ørene til referencepunktet også variere fra person til person (DELTA, 1999). Derfor er det også vigtigt at være opmærksom på disse parametre. Brugen af støj Ifølge Mariann Borlund er det i første omgang vigtigst at teste personerne med deres høreapparater/ci på, uden støj i baggrunden for at få en idé om, hvordan personerne opfatter lyden i rolige omgivelser og for at finde deres maksimale skelne-potentiale med deres givne høreapparater/ci. Hvis testpersonen udfører denne uden besvær vil det være interessant at undersøge, hvordan personen klarer testen med støj. Hvis testresultaterne for testen med baggrundsstøj udviser en dårlig diskriminationsevne i forhold til hørenedsættelsen eller bare generelt, kan yderligere behandling/høretekniske hjælpemidler overvejes. Det er en fordel ved testen, at den både indeholder hvidstøj og talestøj. Støjtypen skal noteres ved afviklingen, da de to typer af støj ikke er sammenlignelige. Hvidstøj, også kaldt energisk maskering, er hovedsagligt en fysisk proces hvor et signal bliver forhindret ved, at et andet signal dækker over det. Talestøj, også kaldt informationsmaskering, påvirker processer på højere niveau i hørebanen og er vanskeligere at karakterisere end energisk maskering. Fx vil evnen til at følge en talende kunne forstyrres af en anden talende, selvom lydene ikke kommer samtidigt. Støj som indeholder information kan desuden påvirke koncentrationen og opmærksomheden (Francart T. et al., 2011). Talestøjen i Dantale 2 er som tidligere nævnt taleformet, dvs. at støjen har en frekvensfordeling ligesom tale. Den indebærer dog ingen modulation, dvs. at der er enkelte ord som ikke kan høres 21 Et cochlear implant er et elektronisk apparat (CI) der overtager funktionen af et defekt indre øre (sneglen). Det gør det ved at omdanne akustisk information til elektriske impulser, som sendes direkte til hørenerven ved hjælp af indopererede elektroder. For at forstå hvordan CI virker, må man kende opbygningen af et normalt øre. Side 26 af 44

27 og/eller genkendes plus at der ikke er pauser ligesom ved normal tale. Dette er heller ikke omfattende nok mht. den ovenstående beskrivelse af informationsmaskering. Ydermere kommer den taleformede støj som en susen, hvorimod man i Auditesten kan høre talen selvom det går lidt hurtigt. Derfor vægter validiteten mere i Auditesten end Dantale 2 testen. Testresultaterne: På høreklinikkerne anvendes taletest materialerne med det formål at vurdere potentialet i taleforståelighed og om skelneevnen passer til høretabet. Som McGrath A.P. nævner i sin artikel 22, kan det audiologiske praksispersonale i praksis møde klienter som klarer sig på en overraskende måde og årsagen til dette er interessant at undersøge på høreklinikkerne. Dvs. at testene anvendes til diagnostisk brug og ikke til pædagogisk brug. Herimod kan Auditesten anvendes til at undersøge testpersonernes specifikke vanskeligheder og derfor er det mest relevant at aflæse kolonnerne enkeltvis for at se, hvor meget testpersonen har scoret i præcis det fonem som ønskes undersøgt. Derfor er den gennemsnitlige procent score ikke afgørende for konklusionen i dette tilfælde. Som nævnt i teori delen findes skelneevnen (DS) på baggrund af antal korrekt identificerede ord som en score i procent og disse ord bliver gentaget af testpersonerne. Inden for taleaudiometri måler man i DS, SRT, SNR og Auditestens resultattabel er en fjerde ting i denne sammenhæng. Auditesten er i sig selv et udpegningsmateriale som også udgiver et resultatet i procent, men afviklingsproceduren for måling af skelneevnen (DS) er forskelligt fra den som er blevet gennemgået i opgaven 23 og de forskellige skelnetest er ikke skruet ens sammen, de kan have forskellige sværhedsgrader og forskellige vægtninger af testede lyde. Derfor kan Auditestens procentscore ikke sammenlignes med de andre testmaterialers resultater, fx Dantale 1. Der blev i opgaven nævnt, at både Dantale 2 og HINT materialerne resulterer i et SNR som er det punkt, hvor lytteren kan percipere og gentage 50 % af det præsenterede materiale korrekt. Da formålet er at hjælpe de hørehæmmede personer med apparater som kan kompensere for alle lyde, kan det antages, at Auditestens procent score er bedre i forhold til SNR, netop fordi procent scoren ikke kun dækker 50 % af talen men derimod 100 %. 22 Kan læses under afsnit Afsnit Taleaudiometri Side 27 af 44

28 Auditestens anvendelse Det er i de audiologiske afdelinger vigtigt at teste, hvor godt klienten kan skelne talesproget. Mariann Borlund som er audiologiassistent mener, at for de personer som kan deltage i de almindelige skelnetest man bruger rundt omkring på landet, er det er mest oplagt at anvende disse. Auditesten vil til gengæld være god til at understøtte og supplere de andre. Men hun tilføjer dog at Auditesten udløser en procentscore som kan bruges til relative sammenligninger indenfor en gruppe, når bare parametrene i Auditesten er sat ens. Ifølge Mariann Borlund er det væsentlige ved Auditesten at den giver mulighed for at præcisere og kortlægge de vanskeligheder testpersonen oplever, idet testen, i modsætning til andre kendte skelnetests, ikke blot angiver antal rigtig scorede i procent. Oven i købet bon er Auditesten ud med helt eksakte problemer på bl.a. konsonant-, vokal- og fonemniveau. Efterfølgende er det muligt at træne videre på de afdækkede svage områder ved at tilrettelægge en undervisning der direkte tager udgangspunkt i zonen for nærmeste udvikling. Resultaterne kan også bruges som indikation af, at høreapparatet eller CI et ikke kompensere for lyde i det frekvensområde som testpersonen oplever vanskeligheder indenfor og således kan problemet også behandles ved at genjustere høreapparatet eller CI et. I andre tilfælde kan det vise sig at hørelsen eller hørebanerne er for beskadiget til at skelneevnen kan bedres (trods HA/CI i enkelte tilfælde). Sidstnævnte vil dog oftest først kunne konkluderes, når der har været arbejdet/høretrænet intensivt over en længere periode. Ofte vil det være svært med børn at vurdere om der findes høreproblemer eller sproglige vanskeligheder (personlig samtale med Mariann Borlund CFH, 2013) Udover audiologiassistent Mariann Borlund fra CFH har jeg forsøgt at kontakte audiologopæd Lone Percy Smith, men det har på deres afdeling ikke været muligt for dem at få assistance til selve opsætningen og kalibreringen har været alt for usikker i de højtalere afdelingen havde til rådighed. Men bortset fra det, ser hun Auditesten som klinisk anvendelig og mener at den udfylder et stort hul i dansk testmateriale, da det er den eneste PC styrede samt opdaterede test med billeder som tjekker for diskrimination af minimale par. Økologisk validitet Blandt danske testmaterialer var Dantale 2 tidligere nævnt i opgaven som det mest fremtrædende materiale. Materialet er sætningsbaseret, dvs. at sætningerne i materialet er konstrueret. Herimod er Auditesten baseret på enkle ord som fx glad-blad, bakke-pakke osv., hvilke er mere naturlige og Side 28 af 44

29 mere sandsynlige at tage fejl på i en hverdagssamtale, netop fordi der ikke er ret meget som adskiller de to ord fra hinanden bortset fra et enkelt aspekt. Derfor scorer Auditesten højere i økologisk validitet end Dantale 2. Med økologisk validitet menes, hvorvidt testen kan overføres fra selve den specifikke undersøgelsessituation til virkeligheden uden for 24. Kognitive vanskeligheder Tests used in the audiological clinic for assessment of the outcome of rehabilitation with hearing aids do not take the individuals cognitive abilities into account. Sådan kritiseres de taleaudiometriske tests af Mishra S. et al i artiklen Speech understanding and cognitive spare capacity. Forfatterne mener, at taletest materialer ikke tager hensyn til testpersonernes kognitive evner, såsom arbejdshukommelsen. Desuden mener de også, at høreapparat- og/eller CI brugere kan opleve et misforhold mellem det indgående lydsignal og den lagrede repræsentation i langtidshukommelse på grund af forskellige faktorer, herunder høretab, støj, rumklang og nedbrudt eller forvrænget signal. Fonologiske repræsentationer i langtidshukommelsen for personer med nedsat hørelse kan dermed ændre sig som følge af forringet eller forvrænget akustisk indgang. På baggrund af denne artikel kan Auditesten sammenlignes med de tests, hvilke indbefatter sætninger som gør det vanskeligt for testpersonerne at udtale dem pga. eventuelle kognitive vanskeligheder. Dantale 2 og HINT materialet er i dette tilfælde et godt eksempel på en sætningsbaseret test som kan være svær for især børn som endnu ikke har et bredt ordforråd samt for personer med kognitive vanskeligheder. Auditesten er en udpegningstest med illustrationer, dvs. at der er inddraget noget visuelt i testen. Derudover består Auditesten af minimale ordpar og forvekslingsord (hele listen kan ses i bilag 2), dvs. ord som lyder ens men staves forskelligt. De enkelte ord i testmaterialet bør på baggrund af artiklens kritikpunkter derfor være en fordel ved Auditesten, da denne kræver en god hukommelse som Dantale 2 og HINT materialerne gør dog måske ubevidst. Desuden behøver testpersonen ikke at udtale ordet korrekt, da Auditesten er en udpegningstest som fokuserer på det auditive og ikke den fonologiske bearbejdning b9bc21deb5b67ebaf0872 Side 29 af 44

30 4.0 Diskussion Inden diskussionen påbegyndes skal det nævnes, at manglende vurderinger af Auditesten fra relevante fagpersoner måske har påvirket konklusionen og har således måske ført til, at vurderingerne er mere subjektive end objektive. Der var ikke særlig mange audiologer og/eller audiologiassistenter som anvendte materialet og derfor er der sparsomt med forskelligt materialer. I opgaven er gennemgået teori om baggrunden for taleaudiometri og hvilke kriterier der danner grundlaget for materialer som har til formål at teste skelneevnen hos klienter med høretab. Derudover er der i opgaven nævnt nogen af de tidligere udviklede taletest materialer i Danmark som fx Dantale 1, Dantale 2 og HINT materialerne. Helt overordnet kan man diskutere, om vi tror på Auditesten på baggrund af de kriterier som blev nævnt i opgaven og hvad det betyder for testen, at den egentlig er udviklet for at teste børn med sprogvanskeligheder. Ud over dette kan tilblivelsen af testen diskuteres og om de foretagne valg ved opbyggelsen er rimelige nok. Taleaudiometri kriterierne Hvis der skal laves en taletest som skal benyttes til en form for klinisk evaluering, bør der tages hensyn til kriterierne der danner grundlaget for taleaudiometri materialer. Som nævnt i opgaven er disse kriterier for testen at dets sproglige materiale skal eksperimentelt standardiseres, materialet skal kalibreres, materialet skal undersøge specifikke aspekter af hørelsen, være pålidelig, være sensitiv og til sidst indebære validitet. Denne vurdering er oplagt til diskussion, hvis Auditesten skal kunne anvendes som et reelt taletestmateriale. I opgaven blev Auditesten rost for sine enkle og minimale ordpar. Men hvor meget opfylder Auditesten kravet om at det sproglige materiale skal være valgt mht. nogle principper? Ordene i Auditesten blev valgt på baggrund af nogle principper som Marianne Aaen Thorsen fandt relevant i forbindelse med materialets formål. Derudover blev en ordliste sendt ud til 20 børnehaveklasseledere samt kommunens talepædagoger og begge faggrupper blev bedt om at afkrydse de ord, som de med deres erfaring vurderede var en del af det normale ordkendskab hos børnehaveklassebørn. Børnehaveklasseledere og talepædagoger kan med deres erfaring godt vurdere hvad der er normalt ordkendskab for de børn, men det er ikke ensbetydende med, at det er de ord, som børnene hører og anvender mest i deres hverdag og som de har mest kendskab til. Desuden angives ofte to aldre for børn med stort høretab, evt. med CI: barnets levealder og barnets hørealder. Er barnet blevet 18 måneder, inden høretabet konstateres og behandles med HA eller CI, Side 30 af 44

31 vil barnet, når det har en levealder på 18 måneder, have en hørealder på 0 måneder. Forskellen på de to aldre er faktisk endnu større, idet børn med store høretab ikke har de auditive erfaringer med sig ved fødslen, som normalthørende børn har 25. Derfor vil ordkendskabet også være anderledes for børn med stort høretab og/eller børn med CI. Denne lille undersøgelse som Marianne Aaen Thorsen har foretaget, for at danne Auditestens ordliste, er mht. taletest kriterierne derfor ikke omfattende nok. I denne forbindelse består Dantale 2 og HINT materialerne af et mere gennemarbejdet grundlag end Auditesten. Et forslag til dette kunne være, at ordene ligesom i udvælgelsen af Dantale 2 ordlisten samt HINT ordlisten, slås op i en frekvensordbog 26 for at se, hvor ofte de forekommer i sproget. Dog skal man være opmærksom på, at ordene i Auditesten ikke bare er ord, men derimod som tidligere nævnt nogle ord der kun skiller sig ved et enkelt aspekt (kommutationspar). Dvs. at der via frekvensordbogen er muligt at sammenligne ordparrenes hyppighed og deraf vurdere, hvor de ligger i forhold til hinanden. Men det vil for Marianne Aaen Thorsen være svært at skulle udskifte ordene, da disse er valgt på baggrund af nogle principper se afsnit Det andet kriterium var kalibrering af det udstyr, hvilket testen afvikles gennem. Da Auditesten udføres i frit felt er det muligt at kalibrere højttaleren, men der findes ingen kalibreringssignaler i selve testen. Som minimum er det vigtigt at der i materialet findes kalibreringstoner (ISO , 2011), således vil testtageren kunne sikre sig, at der måles i de rigtige niveauer. Men dette er mere gældende, hvis testtageren skal anvende Auditesten som en reel taletest, hvor resultaterne kan sammenlignes på tværs af høreafdelingerne. Hvis Auditesten kun anvendes som en skelnetest, er det således ligegyldigt om den indfatter kalibreringssignaler, da det relevante for testpersonen i dennes dagligdag er, om han/hun kan skelne ordene i normalt lydniveau. Desuden vil ethvert menneske jo i dagligdagen højst sandsynligt blive udsat for at skulle lytte til alle lydniveauer. Mariann Borlunds afviklingsmetode som blev nævnt i afsnit 3.0 (testafvikling) kan også være problematisk, da enhver audiologiassistent kan vurdere normalt og behageligt taleniveau ret forskelligt, evt. måske fordi testtageren selv har noget høretab som han/hun ikke er klar over. Således kan det konkluderes, at som følge af manglende kalibreringsmuligheder, bliver testpersonerne ikke testet under samme forhold. Og hvis Auditesten afvikles på vidt forskellige Frekvensordbøger er formodentligt kun af interesse for sprogforskere, der beskæftiger sig med analyse af forekomster af bestemte ord i tekster. Ordbogstypen indeholder statistikker over antal gange, som specifikke ord er benyttet i bestemte tekster eller tekstkorpusser. Side 31 af 44

32 måder rundt omkring i landet, så kan sammenligningerne af Auditestens resultater mellem forskellige klienter også være diskuterbare, netop fordi de heller skrues ens sammen. Auditestens formål er mht. hørehæmmede at undersøge diskriminationsevnen, dvs. at hørelsen er den primære sans som anvendes under testningen. Der er desuden tale om et sprogligt fokus, da testpersonen bruger hørelsen for at kunne skelne de enkelte lyde. derfor kan man antage, at Auditesten på dette punkt opfylder et kriterium. Spørgsmålet om hvad det betyder for testen, at den egentlig er udviklet for at teste børn med sprogvanskeligheder kan hermed diskuteres i denne sammenhæng. Det testpersonerne bliver sat til at gøre i testen er at udpege et billede. Der kan være mange grunde til at testpersonen enten peger rigtigt eller forkert en af grundene til at der bliver svaret forkert kan være, at han/hun hørermæssigt ikke kan skelne det ord der repræsenterer det ene billede, fra det ord der repræsenterer det andet billede. Der kan også være tale om mere komplekse sprogproblemer og manglende sprogkendskab eller manglende opmærksomhed, enten sprogligt eller generelt. Hvis der svares rigtigt er det heller ikke nogen garanti for, at ordet er hørt/skelnet rigtigt. Det kan være tilfældigt eller det kan være, at testpersonen kun kender det ene ord og måske ville pege på det samme billede igen når det andet ord blev sagt. Disse fejlkiler er vigtige at være opmærksomme på, men Mariann Borlunds vinkel er, at hvis testen scores dårligt er det ikke så vigtigt om det er pga. noget sprogligt, hørelse, eller en kombination, da forløbet efterfølgende er det samme: træning med hørepædagog. De tre parametre: Da Auditesten ikke opfylder alle kriterier som danner grundlaget for et taletestmateriale, kan den ikke kaldes for en taletest. Men bortset fra dette bliver Auditesten alligevel vurderet mht. de øvrige parametre: pålidelighed, sensitivitet og validitet. Marianne Aaen Thorsen anbefaler, at billederne og begreberne bliver gennemgået sammen med testpersonen inden testafviklingen. Med et andet ord bliver testpersonen trænet i illustrationerne og ordene før afviklingen af testen og dette kan måske påvirke testresultaterne, da der kan opstå en vis læringseffekt. Såfremt der er tale om en fremtrædende indlæringseffekt som kan påvirke testresultaterne, kan jeg vurdere for Auditesten, at den ikke er reliabel. På baggrund af eksemplet med fugle-fulde i afsnit 3.0 (aktuel brugerevaluering) kan det også antages, at Auditest ordenes sværhedsgrad ikke er ens, hvorved der kan opstå en vis skepsis over for testresultaternes troværdighed og derved over for testens reliabilitet. Side 32 af 44

33 Herimod afspejler Auditesten et godt sensitivitet, da ordene som tidligere nævnt kun adskiller sig med et enkelt aspekt. Således viser Auditesten de reelle forskelle der kan være mellem personer med forskellige taleopfattelses evner. Auditesten er principielt sensitiv, men kun under forudsætning af, at den ovennævnte indlæringseffekt ikke er af afgørende betydning, og igen kun under forudsætning af, at Auditesten skal benyttes som en rigtig klinisk taletest, hvor den evt. skal udføres flere gange på samme testperson. Den sidste parameter er validitet og det virker til, at Auditesten afspejler denne parameter netop pga. sine enkle og minimale ordpar. Men som brugerevalueringerne også fremhæver, er illustrationerne i testen ikke altid entydige for testpersonerne. Da denne problematik stadig er aktuel ifølge den aktuelle brugerevaluering, kan dette påvirke validiteten af Auditesten. Side 33 af 44

34 5.0 Konklusion Formålet med denne opgave var at vurdere Auditesten på baggrund af kriterier opstillet til vurdering af taleaudiometri materialer. Undersøgelsen blev foretaget for at klarlægge dens potentialer indenfor audiologisk praksis og for at vurdere, om Auditesten opfylder de opstillede kriterier i tilstrækkelig grad til at kunne fungere som en reel taletest. Det blev også undersøgt om Auditesten belyser aspekter af taleforståelighed som komplementerer eksisterende danske testmaterialer. Jeg er, ved at vurdere hvordan Auditesten anvendes i praksis samt ved at relatere den til teorien kommet frem til, at der for Auditesten ikke er foretaget nogen standardisering, primært fordi man har skønnet, at det i øjeblikket var vigtigere at få materialet på markedet. Auditesten kan i praksis godt anvendes til at måle skelneevnen hos testpersonerne. Ikke nok med at resultere i en procentscore, får testtageren også en grundig analyse af de specifikke vanskeligheder testpersonen oplever. Således kan den relevante fagperson arbejde/træne videre på de afdækkede svage områder. Hvis der ikke ønskes at fokusere på de specifikke vanskeligheder, er det også muligt at vurdere testpersonen på baggrund af den gennemsnitlige procentscore, men dette resultat kan ikke sammenlignes med de øvrige skelnetest der findes, netop fordi de ikke er skruet ens sammen. Auditesten er på nogle punkter enten bedre eller dårligere stillet end andre tests. Den er især god fordi der i forhold til andre test bliver taget hensyn til testpersonens kognitive evner og fordi eventuelle udtalevanskeligheder ikke kan påvirke testresultatet, da det er en udpegningstest. Herimod er den dårligere, hvad angår grundig gennemarbejdning af fx ordvalg. Undersøgelser og vurderinger på baggrund af brugerevalueringerne tyder på, at Auditesten ikke opfylder alle kriterier i tilstrækkelig grad og dette er ikke i overensstemmelse med teorien, da denne kræver at et bestemt materiale skal opfylde de omtalte kriterier for at kunne blive kaldt et reelt taleaudiometrisk materiale. En vurdering af resultatet må således, indtil videre, bero på at Auditesten ikke kan kaldes for en reel taleaudiometri test da den ikke opfylder alle krav som danner grundlaget for taleaudiometri tests, men at den er klinisk anvendelig og udfylder et stort hul indenfor dansk testmateriale. Det er en meget individuel test som er lavet med henblik på at hjælpe den enkelte bruger videre, talehørepædagogisk set, ved at finde de eksakte vanskeligheder som opleves af brugeren. Side 34 af 44

35 6.0 Perspektivering Hvis emnet skulle undersøges yderligere ville det være interessant at finde ud af, hvilken opsætning der er bedst mht. Auditestens afvikling. Herudover kunne der laves kalibreringssignaler til testen samt kigge på/tjekke ordene hvilke indgår i testen endnu engang, så den kan opfylde de kriterier der danner grundlaget for en taleaudiometrisk test. Desuden vil fastfrysning af parametrene som en reel taletest kan vurderes på også være en god idé, da testen som følge af dette muligvis vil få en berettigelse. Det ville også være interessant at undersøge om ordene bliver udtalt på samme måde mht. intonation, tydelighed osv. Endvidere kunne det være interessant at prøve at afvikle testen på en gruppe hørehæmmede for at have en bedre indsigt i Auditesten og anvendelsen af denne i praksis. Det kunne være interessant at undersøge, om operatøren i disse tests er en af de afgørende faktorer for, hvor godt testpersonen klarer sig i Auditesten. Dette kunne også undersøges, om operatørens køn har en betydning for testresultaterne, da en mande stemme muligvis er dybere end en kvinde stemme. Dog er der ingen aktuel forskning der fortæller, hvilken frekvens den mest tydelige stemme ligger i (personlig samtale med Daugaard C., 2013). Det kunne også være interessant at undersøge, hvad det betyder for en test, at der anvendes en mekanisk stemme som fx i Auditesten. Kan vi forvente andre testresultater, hvis den samme operatør oplæste ordene som i live-stemme fremgangsmåden. Desuden kunne det undersøges hvilke muligheder der er for, at man i Danmark kun kan tillade ét materiale som brug ved taleaudiometri. Dette materiale bør således være meget grundigt gennemarbejdet. Side 35 af 44

36 7.0 Referenceliste Artikler: Carhart R. (1951): Basic Principles of Speech Audiometry. Acta Oto-laryngologica (40), s Carhart R. (1951): Instruments and materials for speech audiometry. Acta Otolaryngol 40(5-6): Daugaard C.; J. C. V. & Pedersen E. R. (2012): Speech tests as an outcome measure. Odense. Daugaard C. & Pedersen E.R. (2012): Speech as input for technical measures, Odense DELTA (1999): Vejledning i opstilling og kalibrering af udstyr til audiometri i frit felt, 2.udgave Elberling, C.; Ludvigsen, C. & Lyregaard, P. E. (1989): Dantale: A New Danish Speech Material, Scand. Audiol. 18 (3), s Francart T.; Wieringen A. V. & Wouters J. (2011): Comparison of fluctuating maskers for speech recognition tests. International Journal of Audiology 2011; 50: 2 13 Hansen, M. & Ludvigsen, C. (2001): Dantale II Danske Hagerman sætninger, Danske taleaudiometri materialer, Værløse. ISO (1996): Audiometric test methods Speech audiometry, kap. 4, Requirements for recorded speech material. Jørgensen S. L. (2010): Rapport, Undersøgelse af kalibrering af taleaudiometri udført for AMGROS. DELTA, Odense McGrath A. P.: Speech Audiometry, AuD 27 Mishra S.; Rudner M.; Lunner T.; Stenfelt S. & Rönnberg J. (): Speech understanding and cognitive spare capacity Olsen S. Ø. & Hernvig L. H. (2003): Learning effect on the outcome of the Danish Hagerman sentences (DANTALE II) in clinical use. Department of Audiology, ReSound as, Denmark Olsen S. Ø. & Hernvig L. H. (2005): Learning effect when using the Danish Hagerman sentences (Dantale II) to determine speech reception threshold. International Journal of Audiology 2005; 44: Wagener K.C. (2004): Factors influencing sentence intelligibility in noise. Bibliotheks- und Informationssystem der Universitet Oldenburg Wagener, K., Josvassen, J. L., & Ardenkjaer, R. (2003): Design, Optimization and Evaluation of a Danish Sentence Test in Noise. (42), s Udgivelsesåret kunne ikke findes Side 36 af 44

37 Bøger: Gelfand, S. A. (2009): Essentials of Audiology, Thieme, 2. udgave. Widex (2011): Lyd og hørelse sound and hearing Andet: Arbejdsmiljøinstituttet (2006): Støj fra menneskelig aktivitet et udredningsarbejde, DTKommunikation A/S, København Christoffersen C: (2012): Taleforståelse I støj bekendte vs. ubekendte stemmer. University of Southern Denmark Pedersen E.R. (2007): Bestemmelse af taleforståelighed i støj. University of Southern Denmark Thorsen M. A., & Aaen A. (2012): Brugervejledning til Auditestprogrammet. Ordifokus Side 37 af 44

38 8.0 Bilag 8.1 Bilag 1 Dantale 2 ordlister Side 38 af 44

39 Side 39 af 44

40 8.2 Bilag 2 Oversigt over ordpar i Auditesten krus blad pakke sår skåle pinde ti si hår bur ord hund mål stok kul stige lange tønde sukker ski næse bund måle grus glad bakke får skole penne si se får bord ur hånd nål stop kål stage mange tænde sokker sky læse bom mule Side 40 af 44

41 Side 41 af 44 master masker feje veje male made knude klude sal sjal penne penge due tue duen dugen dragt tragt made bade måle måne løbe løve krukke krykke regn hegn ruge ryge krabbe trappe fulde fugle rede røde kugle gule se sø rød rod ride hvide sand vand top kop

42 æble prikker kande kø sy æbler drikker katte ko sø Side 42 af 44

43 8.3 Bilag 3 Auditestens resultattabel Side 43 af 44

Ved grafisk afrapportering er det vigtigt at benytte samme symbolfamilie, fx ISO/IEC symbolerne, både til toneaudiometri og til taleaudiometri.

Ved grafisk afrapportering er det vigtigt at benytte samme symbolfamilie, fx ISO/IEC symbolerne, både til toneaudiometri og til taleaudiometri. Standardiseret rapportering af audiometriske test Denne afrapportering omfatter: Rentoneaudiometri - Luftledning Rentoneaudiometri - Taleaudiometri - SRT Taleaudiometri - DS/DL Tympanometri - Impedansmåling/refleksmåling

Læs mere

Det Danske APD test-batteri.

Det Danske APD test-batteri. Det Danske APD test-batteri. Indholdsfortegnelse CD indhold...1 Introduktion... 2 Filtered words... 3 Figure ground...4 Competing words...5 Dichotic digits...6 Duration pattern... 7 Gaps in Noise. (GIN)...8

Læs mere

Rapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus

Rapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus Rapport Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus 2003-08-19 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Teknisk-Audiologisk

Læs mere

Dantale II DANSKE HAGERMAN SÆTNINGER

Dantale II DANSKE HAGERMAN SÆTNINGER Dantale II DANSKE HAGERMAN SÆTNINGER Forord Denne rapport er en delvis dokumentation og brugervejledning af Dantale II materialet med de danske Hagerman sætninger. En yderligere dokumentation er under

Læs mere

DANTALE Auditiv og Audio-Visuel Test (DVD-version)

DANTALE Auditiv og Audio-Visuel Test (DVD-version) DANTALE Auditiv og Audio-Visuel Test (DVD-version) Bispebjerg Hospital Audiologisk afdeling Marts 1999 Erik Kjærbøl Dokumentationen er i 2015 redigeret til en tekstfil af Carsten Daugaard, DELTA INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

BILAG A Spørgeskema-undersøgelse...90 A.1 Følgebrev og spørgeskema...90 A.2 Besvarelser...95 A.3 Sammenfatning...97

BILAG A Spørgeskema-undersøgelse...90 A.1 Følgebrev og spørgeskema...90 A.2 Besvarelser...95 A.3 Sammenfatning...97 Bilagsfortegnelse Side 89 Bilagsfortegnelse BILAG A Spørgeskema-undersøgelse...90 A.1 Følgebrev og spørgeskema...90 A.2 Besvarelser...95 A.3 Sammenfatning...97 BILAG B Testprogram...98 B.1 Brugergrænseflader...98

Læs mere

Rapport. Sammenligning af T, FM og Dynamisk FM. Udført for Phonak Danmark og Oticon. Sagsnr.: A900306 Side 1 af 10 2/11 2010

Rapport. Sammenligning af T, FM og Dynamisk FM. Udført for Phonak Danmark og Oticon. Sagsnr.: A900306 Side 1 af 10 2/11 2010 Rapport Sammenligning af T, FM og Dynamisk FM Udført for Phonak Danmark og Oticon Sagsnr.: A900306 Side 1 af 10 2/11 2010 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Teknisk-Audiologisk Laboratorium Edisonsvej

Læs mere

Rapportering for 2014 vedrørende aftale mellem AMGROS, Danske Regioner og DELTA Teknisk-Audiologisk Laboratorium TAL

Rapportering for 2014 vedrørende aftale mellem AMGROS, Danske Regioner og DELTA Teknisk-Audiologisk Laboratorium TAL Årsrapport 2014 DELTA, Teknisk-Audiologisk Laboratoriums årsberetning til AMGROS og Danske Regioner Marts 2015 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Teknisk-Audiologisk Laboratorium Edisonsvej 24 5000

Læs mere

Resumé Side 1. Resumé

Resumé Side 1. Resumé Bestemmelse af taleforståelighed i støj Determination of Speech Intelligibility in Noise Af Ellen Raben Pedersen Studienr. 167595 Synopsis Denne rapport behandler forskellige parametre, der indgår i opbygningen

Læs mere

Measuring ability and aptitude. Forberedelsesguide

Measuring ability and aptitude. Forberedelsesguide Forberedelsesguide Indhold Måling af evner, intelligens Generel introduktion Test 1 Test 2 Test 3 Test 4: Test 5: Ræsonnement Opfattelseshastighed Talhastighed -nøjagtighed Sproglig forståelse Spatial

Læs mere

Vocally 3 Infinity. In-Line, stemme aktiveret opkaldsenhed Brugsanvisning. Rev 1.01

Vocally 3 Infinity. In-Line, stemme aktiveret opkaldsenhed Brugsanvisning. Rev 1.01 Vocally 3 Infinity In-Line, stemme aktiveret opkaldsenhed Brugsanvisning Rev 1.01 Dette er en Dansk udgave af producentens officielle bruger manual. Der henvises til den officielle i tvivls tilfælde og

Læs mere

GIA TESTPROGRAM. General Intelligence Assessment. VIGTIGT Læs venligst brochuren grundigt igennem, inden du gennemfører testningen

GIA TESTPROGRAM. General Intelligence Assessment. VIGTIGT Læs venligst brochuren grundigt igennem, inden du gennemfører testningen General Intelligence Assessment GIA TESTPROGRAM VIGTIGT Læs venligst brochuren grundigt igennem, inden du gennemfører testningen 1 INDHOLD GENEREL INTRODUKTION Test 1 Test 2 Test 3 Test 4 Test 5 RÆSONNEMENT

Læs mere

Brugervejledning. ClaroRead fra Dictus -PC

Brugervejledning. ClaroRead fra Dictus -PC Brugervejledning ClaroRead fra Dictus -PC 1 Indholdsfortegnelse HVAD ER CLAROREAD?... 3 INSTALLATION... 3 CLAROREAD-VÆRKTØJSLINJE... 3 AFSPIL... 4 STOP... 4 GEM TEKST SOM LYDFIL... 4 INDSTILLINGER... 5

Læs mere

Rapport. Undersøgelse af kalibrering af taleaudiometri. Udført for AMGROS. Sagsnr.: A Side 1 af marts 2010

Rapport. Undersøgelse af kalibrering af taleaudiometri. Udført for AMGROS. Sagsnr.: A Side 1 af marts 2010 Rapport Undersøgelse af kalibrering af taleaudiometri Udført for AMGROS Sagsnr.: A900292 Side 1 af 21 5. marts 2010 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Teknisk-Audiologisk Laboratorium Edisonsvej 24

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2014 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Brugervejledning ViseOrd til Mac Version 1.0, August 2015

Brugervejledning ViseOrd til Mac Version 1.0, August 2015 Side 1 Version 1.0, August 2015 Indholdsfortegnelse Copyright bestemmelser... 2 Hvad er ViseOrd... 3 Opstart og ViseOrd menuen... 4 Skrivestøtte... 6 Ordforslagslisten... 6 Ordforudsigelse... 7 Ordfuldendelse...

Læs mere

Natural Interactive Systems Laboratory Laboratoriet for Naturligt Interaktive Systemer

Natural Interactive Systems Laboratory Laboratoriet for Naturligt Interaktive Systemer NISLab document Natural Interactive Systems Laboratory Laboratoriet for Naturligt Interaktive Systemer Brugervejledning til Udtaletræneren 29 November 2004 Thomas Hansen, Niels Ole Bernsen og Kirsten Gregersen

Læs mere

Hands-on med. TRE fra ScanDis A/S

Hands-on med. TRE fra ScanDis A/S Hands-on med TRE fra ScanDis A/S TAL SEORD TEX Med dette materiale får du mulighed for at lave forskellige øvelser med programmerne ViTal, ViseOrd og ViTex. Materialet forudsætter lidt kendskab til programmerne,

Læs mere

Kursus i ViTre pakken fra ScanDis A/S. Hvordan, med ViTre Kursus - Del 1. Dette materiale udleveres ved arrangementer afholdt af ScanDis A/S

Kursus i ViTre pakken fra ScanDis A/S. Hvordan, med ViTre Kursus - Del 1. Dette materiale udleveres ved arrangementer afholdt af ScanDis A/S Kursus i ViTre pakken fra ScanDis A/S Hvordan, med ViTre Kursus - Del 1 TAL SEORD TEX Dette materiale udleveres ved arrangementer afholdt af ScanDis A/S ScanDis A/S Kursus Del 1 i ViTre pakken - 2013 Side

Læs mere

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk Computerprogrammet Stavevejen 2 Computerprogrammet Stavevejen 2 er en integreret del af systemet Stavevejen 2. Stavevejen 2 består af et elevhæfte, en plakat, en lærervejledning og dette computerprogram.

Læs mere

Computerprogrammet Stavevejen Start

Computerprogrammet Stavevejen Start Computerprogrammet Stavevejen Start Computerprogrammet Stavevejen Start er en integreret del af systemet Stavevejen Start. Stavevejen Start består af et elevhæfte, en plakat, en lærervejledning og dette

Læs mere

LÆSE- OG SKRIVEHJÆLP BRUGERVEJLEDNING

LÆSE- OG SKRIVEHJÆLP BRUGERVEJLEDNING LÆSE- OG SKRIVEHJÆLP BRUGERVEJLEDNING Introduktion ViTal er et program, der er udviklet med henblik på at afhjælpe læse- og skriveproblemer, både i forbindelse med læseundervisning og ved læsning af elektroniske

Læs mere

RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase

RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase RM Info kan anvendes til at se indikatorresultater, mangellister med komplethed, samt trække afdelings data for Den Ortopædiske Fællesdatabase, herunder

Læs mere

HT har ét rigtigt svar under beskrivelse, hvilket antyder, at hun som CI-bruger har svært ved at skelne de tre lydkarakterer. Dog har hun tre korrekte rækkefølger i deløvelsen med rangordning af musikeksempler,

Læs mere

ØVELSESRÆKKE OG VEJLEDNING TIL CD-ORD 5

ØVELSESRÆKKE OG VEJLEDNING TIL CD-ORD 5 ØVELSESRÆKKE OG VEJLEDNING TIL CD-ORD 5 LÆSEFUNKTIONER 1. Start CD-ORD 5 CD-ORD 5 startes fra genvejsikonet på Skrivebordet. Når det er startet ses programmets værktøjslinie øverst på skærmen. Ligger genvejen

Læs mere

APD Auditory Processing Disorder. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

APD Auditory Processing Disorder. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus APD Auditory Processing Disorder AUDIOLOGISKE UNDERSØGELSER RENATA JALLES HANSEN Århus Universitetshospital, Århus Sygehus APD Nedsat evne til at processere lyd i centralnervesystemet Den centrale auditive

Læs mere

TILSYN PÅ HØREKLINIK REG NR. : Beliggende : Navn Adresse Postnr. By

TILSYN PÅ HØREKLINIK REG NR. : Beliggende : Navn Adresse Postnr. By Checkliste vedrørende TILSYN PÅ HØREKLINIK REG NR. : Beliggende : Navn Adresse Postnr. By Rapportdato 03.11.2008 Dagsorden : Punkter i checklisten: Gennemgang af: 1. Indledning Identitet, ledelse/organisation.

Læs mere

Skriv med CD-ORD 8. Ordbogen.com

Skriv med CD-ORD 8. Ordbogen.com Ordbogen.com Skolerne i Furesø abonnerer på Ordbogen.com. Det er et online ordbogsprogram der lægger sig ind øverst i skærmbilledet. Det forsvinder igen, men efterlader en grå linie som kan aktivere programmet

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Audacity. Arbejd med lyd computeren. Version: August 2012

Audacity. Arbejd med lyd computeren. Version: August 2012 Audacity Arbejd med lyd computeren Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Audacity...4 Få fat i programmet...4 Brugerfladen...5 Optag fra mikrofon / line in / cd osv...5 Klip...6 Fade-in og fade-out...6

Læs mere

Brugervejledning. ClaroRead fra Dictus (Windows PC)

Brugervejledning. ClaroRead fra Dictus (Windows PC) Brugervejledning ClaroRead fra Dictus (Windows PC) Indholdsfortegnelse HVAD ER CLAROREAD?... 3 DOWNLOAD OG INSTALLATION... 3 DOWNLOAD AF STEMMER... 5 CLAROREAD- VÆRKTØJSLINJE... 7 AFSPIL... 7 STOP... 7

Læs mere

Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro

Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro Gary Rebholz Du har sikkert allerede ved, at Sound Forge Pro software kan bruges til en imponerende række af audio opgaver. Alt fra

Læs mere

TESTPORTAL: BRUGERVEJLEDNING LOG IND ADGANGSKODE

TESTPORTAL: BRUGERVEJLEDNING LOG IND ADGANGSKODE TESTPORTAL: BRUGERVEJLEDNING LOG IND Testportalen befinder sig på internetadressen http://www.testportal.hogrefe.dk/default.aspx. På denne adresse mødes man af ovenstående skærmbillede. Indtast her dit

Læs mere

Brugervejledning. People Software Solutions Ltd. Version: 2011.1.24

Brugervejledning. People Software Solutions Ltd. Version: 2011.1.24 Brugervejledning People Software Solutions Ltd. Version: 2011.1.24 1 Start programmet Isæt USB-nøglen i et ledigt USB-stik på computeren. Klik på: Klik på ikonet, når mappen på USB-nøglen er åbnet. Skulle

Læs mere

Tillæg til ViTal v.4.5.5. Nyheder i ViTal

Tillæg til ViTal v.4.5.5. Nyheder i ViTal Tillæg til ViTal v.4.5.5 Nyheder i ViTal Oplæseroversigten er udvidet så den indeholder: Flag og sprognavn for hver oplæser. Dialogboksen Oplæseroversigt kan justeres i størrelsen. Favoritliste som hjælper

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

AgroSoft A/S AgroSync

AgroSoft A/S AgroSync AgroSoft A/S AgroSync AgroSync er et AgroSoft A/S værktøj, der bliver brugt til filudveksling imellem WinSvin og PocketPigs. Fordele ved at bruge AgroSync: Brugeren bestemmer overførsels tidspunktet for

Læs mere

Toner i århusiansk regiolekt

Toner i århusiansk regiolekt 236 Bodil Kyst Copenhagen Business School Toner i århusiansk regiolekt 1. Forskellen mellem københavnsk og århusiansk regiolekt Moderne danske regiolekter adskiller sig primært fra hinanden ved deres sætningsmelodier.

Læs mere

Kursusmappen Kommuniker: På Tryk 2 (med ordforslag fra CD-ORD)

Kursusmappen Kommuniker: På Tryk 2 (med ordforslag fra CD-ORD) Kursusmappen Kommuniker: På Tryk 2 (med ordforslag fra CD-ORD) Øvelser Indhold Indhold... 2 Øvelse 1... 3 Start Kommuniker: På Tryk 2 og åbn nogle af de medfølgende dokumenter... 3 Øvelse 2... 4 Grundfunktioner

Læs mere

MANUAL. Præsentation af Temperaturloggerdata. Version 2.0

MANUAL. Præsentation af Temperaturloggerdata. Version 2.0 MANUAL Præsentation af Temperaturloggerdata Version 2.0 Indholdsfortegnelse FORORD...3 INTRODUKTION...3 KRAV OG FORUDSÆTNINGER...3 INSTALLATION...4 OPSÆTNING...8 PROGRAMOVERBLIK...10 PROGRAMKØRSEL...11

Læs mere

Kom nemt i gang med. TRE fra ScanDis A/S

Kom nemt i gang med. TRE fra ScanDis A/S Kom nemt i gang med TRE fra ScanDis A/S TAL SEORD TEX Denne korte manual gør det muligt, hurtigt og nemt, at komme i gang med at bruge programmerne ViTal, ViseOrd og ViTex fra ScanDis A/S Kom nemt i gang

Læs mere

Privat leverandør af høreapparater

Privat leverandør af høreapparater Privat leverandør af høreapparater Krav til at opnå og vedligeholde godkendelsen som privat leverandør af høreapparater September 2010 DELTA Side 1 af 7. Indhold Indhold.2 Indledning...3 Inden klinikken

Læs mere

IT-Brugerkursus. Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC. Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio. Printvenligt format. Indholdsfortegnelse

IT-Brugerkursus. Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC. Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio. Printvenligt format. Indholdsfortegnelse Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio IT-Brugerkursus Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC Printvenligt format Indholdsfortegnelse Formål og opbygning Opgave Vejledning til intranettet Åbne

Læs mere

KAPITEL 1 Introduktion

KAPITEL 1 Introduktion KAPITEL 1 Introduktion ZoomText 9.1 er et specialdesignet computer program der hjælper svagsynede med at se skærmbilledet på computeren. Ved at benytte både skærmforstørrelse og skærmlæsning giver ZoomText

Læs mere

tube tube Brugermanual Internet Radio Digital Radio OXX Digital 2010 1 Follow OXX DIGITAL on twitter Follow OXX DIGITAL Scandinavian

tube tube Brugermanual Internet Radio Digital Radio OXX Digital 2010 1 Follow OXX DIGITAL on twitter Follow OXX DIGITAL Scandinavian N E X T G E N E R A T I O N R A D I O tube Brugermanual Internet Radio tube OXX Digital 2010 1 Follow OXX DIGITAL on twitter Follow OXX DIGITAL Scandinavian on facebook Design Indhold Oversigt...3 Front

Læs mere

Daglig brug af JitBesked 2.0

Daglig brug af JitBesked 2.0 Daglig brug af JitBesked 2.0 Indholdsfortegnelse Oprettelse af personer (modtagere)...3 Afsendelse af besked...4 Valg af flere modtagere...5 Valg af flere personer der ligger i rækkefølge...5 Valg af flere

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Windows Vista 1. Side 1 af 10

Windows Vista 1. Side 1 af 10 Windows vista...2 Lukke for PC,en...3 Velkomstcenter...3 Finde/starte et program...4 Alle programmer...5 Menuen Start...5 Stifinder...6 Windows Sidepanel og gadgets...7 Dokumenter...7 Tilbehør...8 Windows

Læs mere

IDAP manual Emission

IDAP manual Emission IDAP manual Emission Dato: 08-06-2005 16:32:35 Indhold INDHOLD... 1 1 EMISSION... 2 1.1 KURVER... 2 1.2 RAPPORTER... 5 1.3 DATA REDIGERING... 6 1.3.1 Masse redigering... 7 1.3.2 Enkelt redigering... 10

Læs mere

Digital stemme hjælp. Mikro Værkstedet A/S

Digital stemme hjælp. Mikro Værkstedet A/S Digital stemme hjælp Mikro Værkstedet A/S Digital stemme hjælp: Mikro Værkstedet A/S Revision 1.5, 10. april 2008 Indholdsfortegnelse Forord... v 1. Hvilke programmer kan bruges med den digitale stemme?...

Læs mere

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere

Spil og svar. Journal nr. 13.12.599. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive

Spil og svar. Journal nr. 13.12.599. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive Journal nr. 13.12.599 Spil og svar Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Spil og svar

Læs mere

Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken

Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken - 1 - Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken Introduktion Input-output tabellerne er konsistente med nationalregnskabet og udarbejdes i tilknytning hertil. De opdateres årligt i december

Læs mere

Phonic Ear A/S Kongebakken 9 2765 Smørum Tlf.: 39177101 mail@phonicear.dk www.phonicear.dk. 921-35-901-00 /Rev. A 0409

Phonic Ear A/S Kongebakken 9 2765 Smørum Tlf.: 39177101 mail@phonicear.dk www.phonicear.dk. 921-35-901-00 /Rev. A 0409 Phonic Ear A/S Phonic Ear er et danskejet selskab i William Demant Holding A/S. Koncernen har over 100 års erfaring inden for høre- og lydområdet og består af en række internationalt orienterede virksomheder,

Læs mere

Vejledning til. Svejsevisitering. Oprettelse af kursister i testsystemet... 2. Opret Booking... 5. Kursisten tager test... 10

Vejledning til. Svejsevisitering. Oprettelse af kursister i testsystemet... 2. Opret Booking... 5. Kursisten tager test... 10 Kompetencecenter for e-læring Det Nationale Videncenter for e-læring Vejledning til Svejsevisitering Indhold Oprettelse af kursister i testsystemet... 2 Opret Booking... 5 Kursisten tager test... 10 Læreren

Læs mere

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet CD-ORD 8 Værktøjet til læsning og skrivning mikro Værkstedet CD-ORD CD-ORD er et personligt værktøj, der tilbyder støtte til læsning og skrivning for alle - i skolen, på jobbet, under uddannelse eller

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

I denne manual kan du finde en hurtig introduktion til hvordan du:

I denne manual kan du finde en hurtig introduktion til hvordan du: VORES NORDSJÆLLAND HURTIGT I GANG MANUAL 01: Bruger HVAD INDEHOLDER DENNE MANUAL? I denne manual kan du finde en hurtig introduktion til hvordan du: 1. Finder Vores Nordsjælland hjemmesiden 2. Opretter

Læs mere

Brugervejledning for TrivselsRADAR Version 1.5 revideret 30. november 2012

Brugervejledning for TrivselsRADAR Version 1.5 revideret 30. november 2012 Brugervejledning for TrivselsRADAR Version 1.5 revideret 30. november 2012 Udarbejdet af ASPEKT R&D A/S for Uddannelsesbenchmark.dk Hvad er TrivselsRADAR TrivselsRADAR er et interaktivt web-baseret værktøj,

Læs mere

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket. Vistemmernu Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Vistemmernu på HVAL.DK Forfatter: Susanne

Læs mere

Hands-on kursus/selvstudie i ViTre pakken

Hands-on kursus/selvstudie i ViTre pakken Hands-on kursus/selvstudie i ViTre pakken Formål: At give undervisere, vejledere og IT-ansvarlige indsigt i programmerne i ViTre pakken og samtidig sætte dem i stand til at foretage indstillinger i ViTre

Læs mere

Outlook 2010 opsætning

Outlook 2010 opsætning Outlook 2010 opsætning Personlig Workflow Nå mere og arbejd mindre Personlig Workflow www.personligworkflow.com kontakt@personligworkflow.com Introduktion til Outlook 2010 guide Microsoft Outlook 2010

Læs mere

Brugervejledning til Avery Wizard for Microsoft Office. Dansk version til www.avery.dk - www.avery.no

Brugervejledning til Avery Wizard for Microsoft Office. Dansk version til www.avery.dk - www.avery.no Brugervejledning til Avery Wizard for Microsoft Office Dansk version til www.avery.dk - www.avery.no Indholdsfortegnelse 1. Systemkrav 1. Systemkrav for at anvende Avery Wizard 2. Installering af Wizard

Læs mere

3OMSTILLING. Manual til 3Omstilling Webklient for brugere V2.0

3OMSTILLING. Manual til 3Omstilling Webklient for brugere V2.0 3OMSTILLING Manual til 3Omstilling Webklient for brugere V2.0 Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION... 3 2. MINIMUMSKRAV FOR WEBKLIENT... 3 3. LOG IND... 3 4. HURTIGT OVERBLIK... 3 5. ÆNDRING AF STATUS...

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Computerprogrammet Stavevejen 1

Computerprogrammet Stavevejen 1 Computerprogrammet Stavevejen 1 Computerprogrammet Stavevejen 1 er en integreret del af systemet Stavevejen 1. Stavevejen 1 består af et elevhæfte, en plakat, en lærervejledning og dette computerprogram.

Læs mere

Brugervejledning. ClaroRead. (Mac)

Brugervejledning. ClaroRead. (Mac) Brugervejledning ClaroRead (Mac) Indholdsfortegnelse HVAD ER CLAROREAD?... 3 DOWNLOAD OG INSTALLATION... 3 DOWNLOAD AF STEMMER... 4 CLAROREAD- VÆRKTØJSLINJE... 6 AFSPIL... 6 STOP... 6 GEM TEKST SOM LYDFIL...

Læs mere

Kom nemt i gang med ViTre pakken fra ScanDis A/S

Kom nemt i gang med ViTre pakken fra ScanDis A/S Kom nemt i gang med ViTre pakken fra ScanDis A/S ViTal ViseOrd ViTex Denne korte manual gør det muligt, hurtigt og nemt, at komme i gang med at bruge programmerne i ViTre pakken. ScanDis A/S Kom nemt i

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Carsten hjælp. Carsten 4.0. Mikro Værkstedet A/S

Carsten hjælp. Carsten 4.0. Mikro Værkstedet A/S Carsten hjælp Carsten 4.0 Mikro Værkstedet A/S Carsten hjælp: Carsten 4.0 Mikro Værkstedet A/S Revision 1.25, 25. juni 2009 Indholdsfortegnelse Forord... v 1. Hjælp i Carsten... 1 2. Carsten-stemmen i

Læs mere

Easy Guide i GallupPC

Easy Guide i GallupPC Easy Guide i GallupPC Version. 6.00.00 Gallup A/S Masnedøgade 22-26 DK 2100 København Ø Telefon 39 27 27 27 Fax 39 27 50 80 Indhold SÅDAN KOMMER DU I GANG MED AT ANVENDE GALLUPPC... 2 TILFØJELSE AF UNDERSØGELSER

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Ny læse-skrive-undervisning med 10Finger 3 og CD-ORD Af Jens Erik Rasmussen, jer@mikrov.dk Mikro Værkstedets Educational Farmer

Ny læse-skrive-undervisning med 10Finger 3 og CD-ORD Af Jens Erik Rasmussen, jer@mikrov.dk Mikro Værkstedets Educational Farmer Ny læse-skrive-undervisning med 10Finger 3 og CD-ORD Af Jens Erik Rasmussen, jer@mikrov.dk Mikro Værkstedets Educational Farmer Normalt skriver Mikro Værkstedets medarbejdere ikke navne på deres artikler,

Læs mere

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System ViKoSys Virksomheds Kontakt System 1 Hvad er det? Virksomheds Kontakt System er udviklet som et hjælpeværkstøj til iværksættere og andre virksomheder som gerne vil have et værktøj hvor de kan finde og

Læs mere

Softwaremanual. HP SimpleSave. Backup-software Brugsanvisning. SimpleSave

Softwaremanual. HP SimpleSave. Backup-software Brugsanvisning. SimpleSave HP SimpleSave Backup-software Brugsanvisning Softwaremanual SimpleSave Sådan får du hjælp For yderligere hjælp med dit drev, installation af det samt softwaren, kan du kontakte en af følgende: HP Kundeservice

Læs mere

DANSK SKOLEDATA APS. Tlf. 86 44 80 99 E-mail DSD@skoledata.dk DSA-Ventelisten

DANSK SKOLEDATA APS. Tlf. 86 44 80 99 E-mail DSD@skoledata.dk DSA-Ventelisten Indholdsfortegnelse Overordnet beskrivelse af programmets funktioner... 2 Log på... 2 Manuel oprettelse af elev.... 3 Optagelse af elever... 3 1 Gruppering og sortering af elever... 3 2 Udvælg aspiranter...

Læs mere

Manual til opsætning af Jit-klient version 1.0. Opsætning. Copyright Jit-Danmark Aps 2006. Find mere information på www.jitbesked.

Manual til opsætning af Jit-klient version 1.0. Opsætning. Copyright Jit-Danmark Aps 2006. Find mere information på www.jitbesked. Opsætning Indholdsfortegnelse Sådan finder du indstillingerne...3 Muligheder og begrænsninger...6 Hvilke søgeord skal jeg bruge?...6 Ting man skal passe på...6 Tilføjning/nedlægning af søgeord...6 Ændring

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

WebReq. Vejledning i rekvirering af mikrobiologiske prøver.

WebReq. Vejledning i rekvirering af mikrobiologiske prøver. Indledning. WebReq Denne vejledning gælder for rekvirering hos Klinisk Mikrobiologisk afdeling på Hvidovre Hospital, Region Hovedstaden. Vejledningen er et uddrag af WebReq brugermanual, Juni 2011. Manualen

Læs mere

Talesprog skriftsprog taleprocessering

Talesprog skriftsprog taleprocessering Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige

Læs mere

FAQ Frequently Asked Questions

FAQ Frequently Asked Questions FAQ Frequently Asked Questions Generel spørgeguide når en netværksdeltager henvender sig eller du selv har problemer: 1) Hvad står der på din skærm? (dvs. hvor/på hvilken side er deltageren i programmet)

Læs mere

ViTre ver. 91 Opdatering fra ScanDis A/S. Instruktion og nyheder i TAL. Automatisk ro Ny forbedret udtalebog. Automatisk ro

ViTre ver. 91 Opdatering fra ScanDis A/S. Instruktion og nyheder i TAL. Automatisk ro Ny forbedret udtalebog. Automatisk ro ViTre ver. 91 Opdatering fra ScanDis A/S Instruktion og nyheder i TAL Automatisk ro Ny forbedret udtalebog Automatisk ro ScanDis A/S ViTre version 91 opdatering Side 1 Ny indstilling af oplæsning med funktionen

Læs mere

Opsætning af Backup. Hvis programmet registreres korrekt vises nedenstående skærmbillede. Genstart herefter programmet.

Opsætning af Backup. Hvis programmet registreres korrekt vises nedenstående skærmbillede. Genstart herefter programmet. Opsætning af Backup Dette er en guide til opsætning af backup med Octopus File Synchronizer. Det første der skal ske er, at programmet skal registreres (programmet kan dog bruges i 30 dage, hvis det ikke

Læs mere

Computerspil som vindue til læring

Computerspil som vindue til læring Computerspil som vindue til læring Space Marines Stave Challenger Series Af Nikolaj Egholk Jakobsen og Suayb Köse Roskilde Tekniske Gymnasium Informationsteknologi B 9/1 2014 1 Indledning Analyse Danmark

Læs mere

Lærervejledning. Høreforeningens støjkasser

Lærervejledning. Høreforeningens støjkasser Lærervejledning Høreforeningens støjkasser Lærervejledning side 1 af 12 Indhold 03 Sådan bruger du Høreforeningens støjkasse i undervisningen 03 Oversigt over emner 04 Tak til Sponsorer 05 Gennemgang af

Læs mere

TEKNISK VEJLEDNING SPILLET FREMTIDENS LANDBRUG

TEKNISK VEJLEDNING SPILLET FREMTIDENS LANDBRUG TEKNISK VEJLEDNING SPILLET FREMTIDENS LANDBRUG Før du går i gang Inden I går i gang, skal du vide følgende: Spillet kan kun spilles på tablets og computere både stationære og bærbare. Spillet virker IKKE

Læs mere

IDAP manual Analog modul

IDAP manual Analog modul IDAP manual Analog modul Dato: 15-06-2005 11:01:06 Indledning Til at arbejde med opsamlede og lagrede analoge data i IDAP portalen, findes en række funktions områder som brugeren kan anvende. Disse områder

Læs mere

Indledning. På de følgende sider vises, primært i tegneserieform, lidt om mulighederne i PC-AXIS for Windows.

Indledning. På de følgende sider vises, primært i tegneserieform, lidt om mulighederne i PC-AXIS for Windows. Indledning PC-AXIS for Windows er et talbehandlingsprogram, der kan håndtere store mængder statistisk materiale. PC-AXIS giver mulighed for at arbejde videre med det statistiske materiale i egne programmer

Læs mere

Projektbeskrivelse Let-Engelsk d

Projektbeskrivelse Let-Engelsk d Lavet af Jacob A. & Morten fra 2.5 Fag programmering side nummer: 1 af 13 Projektbeskrivelse Let-Engelsk d Arbejdsgruppen: Jacob A & Morten fra 2.5. Afl. Dato: 1. marts 2012 Skrevet af: Jacob A. Fag: Programmering.

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Booking

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Booking Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Booking Version 1-1-1-1-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK - DATAUDTRÆK OG IMPORT TIL EXCEL

HOFTEALLOPLASTIK - DATAUDTRÆK OG IMPORT TIL EXCEL HOFTEALLOPLASTIK - DATAUDTRÆK OG IMPORT TIL EXCEL Når man er logget på KMS systemet, vælges Dataudtræk under punktet Vælg modul, hvorefter der klikkes på Gå til: På næste side klikkes på knappen Opret:

Læs mere

Novotek Planning Systems A/S 2013 Version 1.0 Jan 2013 ROB-EX 4.2

Novotek Planning Systems A/S 2013 Version 1.0 Jan 2013 ROB-EX 4.2 Version 1.0 Jan 2013 ROB-EX 4.2 Indhold Hovedskærmens opbygning... 2 Tastaturgenveje... 3 Hovedskærmbilleder... 4 Stamdata generelt... 5 Kalender... 6 Opret/rediger kalender... 7 Specifik kalender pr.

Læs mere

Professionel Hjernetræning - Nyt layout og nye funktioner

Professionel Hjernetræning - Nyt layout og nye funktioner Professionel Hjernetræning - Nyt layout og nye funktioner Onsdag d. 24. september bliver der gennemført en større opdatering af Professionel Hjernetræning. Der kommer nogle nye funktioner, og andre steder

Læs mere

1.TILBUD NYT TILBUD 1.1 TRIN FORUDSÆTNINGER

1.TILBUD NYT TILBUD 1.1 TRIN FORUDSÆTNINGER 1.TILBUD Fanen Tilbud giver en oversigt over alle de tilbud, der ligger i din database. Det er også herfra, at du har mulighed for at oprette, kopiere eller redigere et eksisterende tilbud. Det følgende

Læs mere

MedWin laboratorieskema

MedWin laboratorieskema MedWin laboratorieskema EG Data Inform A/S Albert Ginges Vej 10 9800 Hjørring Dusager 4 8200 Aarhus N Lautrupvang 12 2750 Ballerup Telefon: 96 23 51 00 Telefon Service Desk: 96 23 51 11 - www.egdatainform.dk

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Bogbyggeren på HVAL.DK

Bogbyggeren på HVAL.DK Journal nr. 7.32.78 Bogbyggeren på HVAL.DK Et web-baseret værktøj udviklet af Programdatateket i Viborg amt i forbindelse med ITMF-projekt 464 Din egen Historie på nettet Indholdsfortegnelse: Kom i gang...3

Læs mere

Words and Sentences Træn engelsk! LäraMera Program AB og Leripa AB Kristina Grundström Erik Truedsson

Words and Sentences Træn engelsk! LäraMera Program AB og Leripa AB Kristina Grundström Erik Truedsson Words and Sentences Træn engelsk! LäraMera Program AB og Leripa AB Grafik Kristina Grundström Musik Erik Truedsson Stemme Helen Melhuish 1 INDHOLDSFORTEGNELSE WORDS AND SENTENCES 1 Words and Sentences

Læs mere

Manual til Statistik. ShopStatistics. Med forklaring og eksempler på hvordan man håndterer statistik. Consulo ApS 20-03-2009

Manual til Statistik. ShopStatistics. Med forklaring og eksempler på hvordan man håndterer statistik. Consulo ApS 20-03-2009 2012 Manual til Statistik ShopStatistics Med forklaring og eksempler på hvordan man håndterer statistik Consulo ApS 20-03-2009 1 Introduktion... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Anvendelse... 3 2 Referencer... 4

Læs mere