nr. 1 Februar 2012 Land Årsberetning 2011 Side 4 KU ønsker til lykke med de 100 år Side 26

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nr. 1 Februar 2012 Land Årsberetning 2011 Side 4 KU ønsker til lykke med de 100 år Side 26"

Transkript

1 nr. 1 Februar 2012 Skov & Land Årsberetning 2011 Side 4 KU ønsker til lykke med de 100 år Side 26 danske skov- & landskabsingeniører og HAVE- & PARKINGENIØRER

2 Udgiver: Danske Skov- og Landskabsingeniører og Have- og Parkingeniører Emdrupvej 28A 2100 København Ø Telefon Telefax Webside: Giro Redaktion: Marianne Tinggaard (ansv. redaktør) Mikael B. Hansen Informationsgruppe: Ramus Bartholdy Jensen Pernille Vous Jensen Benedicte Isabella Pedersen Niclas Scott Bentsen Magnus Knudsen Lasse S. Nielsen Helge Daus Annonceekspedition: AC Annoncer Kunneruphøj 34, Kolt 8361 Hasselager Telefon Deadline for annoncer til Skov & Land 2 er mandag den 12. marts Abonnement: Skov&Land udkommer 10 gange om året omkring den 26. i hver måned (januar og juli undtaget). Abonnementsprisen er 765 kr. pr. år inkl. moms. Trykning: Jørn Thomsen Elbo A/S Telefon Kontrolleret oplag: stk. i perioden 1. januar juni 2011 Indleveret til postbesørgelse onsdag den 22. februar. forsidefoto: Marianne Tinggaard Bliv medlem af DSK. Fra introdagen i 2011 Fotos i årsberetning: Marianne Tinggaard skovogland.dk skovogland.dk Leder Vær med til at gøre en forskel! DSL - smag på det. Det lyder bekendt, og det er da også foreningens officielle kaldenavn. Det blev besluttet på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde, som vi holdt torsdag den 9. februar. Vi fik, som tidligere meddelt, i alt 25 forslag til nyt kaldenavn. Vi har diskuteret navne, genkendelighed og signalværdi med en nedsat fokusgruppe, og vi har drøftet det nye navn i repræsentantskabet. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan fortsætte med at kalde os selv DSL - på baggrund af en god proces. Det er tillige besluttet, at vi opretholder vores nuværende logo i lettere justeret form. Repræsentantskabet har også bestemt, at medlemmer, der uddanner sig ud af foreningen, kan opretholde deres medlemskab som passive og modtage blad og adgang til hjemmesiden. Derved kan både vi i foreningen og sådanne medlemmer fortsat holde kontakten i netværkssammenhæng, og på den måde kan folk, der videreuddanner sig, på bedste vis forhåbentlig fortsat repræsentere DSL. For god ordens skyld skal det understreges, at passive medlemmer ikke har rettigheder til råd og vejledning og ikke kan vælges som repræsentanter i foreningens besluttende organer. Men i hvert fald velkommen tilbage. Det er samtidig starten på det nye år i DSL, hvor hovedtemaet i dette blad er kredsmøderne. De afholdes for første gang i mange år ikke samlet, idet de studerende holder deres officielle kredsmøde den 29. februar på Skovskolen. Det sker for at få en større tilslutning til mødet, og de studerende har derfor fået tilsendt en særskilt indkaldelse, inden dette blad postomdeles. De studerende er naturligvis også inviteret til»det store kredsmøde«i Vingsted den 15. marts, så der vil være god mulighed for at»nette«med medlemmer fra de andre kredse. Jeg håber, at rigtig mange vil dukke op til møderne, da det er helt afgørende for foreningens liv, at vi mødes og diskuterer, hvor og hvad vi skal bruge vores tid og ressourcer på. I år vil der være særlig fokus på 100 års aktiviteterne, uddannelsesspørgsmål, beskæftigelse, kontakt mellem uddannelser og erhverv samt foreningens udadvendte aktiviteter. Vel mødt! Henrik Steffensen Bach Formand for DSL skovogland.dk skovogland.dk

3 Indhold Årsberetning 4 En forening med kernekompetencer fra skov til by 9 Fællesskabet - det gør godt? 12 Friluftsliv - det nye sort? 14 At fange interessen 16 Hold fast i fagligheden - men lad den tilpasse sig tiden 18 Skovfogedens faglige spændvidde 20 Bindeleddet mellem traditioner og udvikling 22 Fællesskab og identitet i forandring 24 Årsregnskab 26 DSL: En seriøs og forandringsparat samarbejdspartner 100 års serie: I hvert af årets numre inviterer Redaktionen en samarbejdspartner til at sende DSL en lykønskning. 28 Trivsel forebygger stress Menneskets grundlæggende behov skal være i spil i dagligdagen, men arbejdet må aldrig være dét, der skal bære alle vore psykologiske behov. 32 Hvad der rør sig i DSL 32 Nyt om navne nr. 1 Februar 2012 Skov & Land 3

4 Beretning 2011 En forening med kernekompetencer fra skov til by AF HENRIK STEFFENSEN BACH, FORMAND FOR DSL På forkant af foreningens 100 års jubilæum den 12. oktober 2012 er det interessant at skrive en beretning, der mest af alt handler om, hvorfor vi stadig er her, hvad der er foreningens basisydelser, og hvordan vi finder ind til kernen af medlemmerne. Succes kræver rummelighed DSL har igennem en række år været meget aktive for at vise, at skov- og landskabsingeniø- rerne kan andet end at passe skov, og det er lykkedes med så stor succes, at de fleste af vore medlemmer er ansvarlige for langt større omsætning uden for skoven end i skoven. Det er gået så godt med at komme ud i tilgrænsende sektorer, at behovet for en ny uddannelse, nemlig uddannelsen til have- og park ingeniør, er opstået. Med et øget optag i år 2 ser uddannelsen ud til at kunne rekruttere unge, og at dømme efter de optagne kommer DSL medlemstal fordelt på ansættelsesform 1. januar Overenskomstansat, stat Overenskomstansat, kommune/region Tjenestemandsansat, stat Tjenestemandsansat, kommune/region Privatansat Skovdyrkerforeningerne Udlandsansat Selvstændig Hedeselskabet Ledig Pensionist/efterløn Studerende Ansat uden for DSL* I alt * 2011 og før Passive 4 Skov & Land Februar 2012 nr. 1

5 der nu unge studerende ind på Skovskolens ingeniør-uddannelser, som har en anden baggrund, end vi kender fra SLing-uddannelsen. Til min store tilfredshed besluttede DSL i 2011 at ændre navn til»foreningen af Skovog Landskabsingeniører og Have- og Parkingeniører«. Dermed er det lykkedes at holde sammen på de grønne forvaltere med en baggrund som professionsbachelor. Vi gamle SLing ere har i første omgang budt HOPIerne velkomne og ser frem til deres bidrag til foreningens udvikling - i første omgang forhåbentlig i De Studerendes Kreds og med stærkere fokus på byens grønne forvaltning. I årene fremover vil der komme andre professionsbachelorer eller akademiuddannede inden for det grønne område, hvad enten det er rettet mod menneskers brug af de grønne områder, eller det er den mere arealforvaltningsmæssige side af sagen. Det er min klare opfattelse, at DSL også vil og skal kunne rumme disse, og at vi aktivt skal arbejde for, at de bliver en del af DSLs faglige identitet og vores aftaleområde. Vi har for nærværende en række aftaler, som også arbejdsgiverne kan have en interesse i håndteres af DSL, hvis vi selv er parate til at udvide vores aftaleområde. Emnet vil igen skulle diskuteres på kredsmøderne. Arbejdsmarkedets behov for kompetencer Der har i det forløbne år været en heftig debat om SLing ernes kernekompetencer, nemlig evnen til at forvalte skov, herunder særligt skovdyrkningsmæssig indsigt. Lige præcis vore kernekompetencer, vores evne til at dele dem med hinanden samt Skovskolen vil blive et andet omdrejningspunkt for kredsmøderne. Er det en succes for en forening, der begyndte som skovfogedernes forening på private og statslige ejendomme for 100 år siden, at over halvdelen er ansat uden for skovgærdet - og i hvert fald beskæftiger sig med områder, der ikke har noget med skovdrift at gøre? Ja, det er en stor succes, for verden forandrer sig, og på arbejdsmarkedet - og for os, der arbejder med grøn forvaltning - er der fortsat behov for vore kernekompetencer, som er ledelse, økonomisk indsigt, stabilitet, helheds- og løsningsorienteret tilgang til al arealforvaltning og myndighedsbehandling. At der ikke er arbejde til så stor en mængde funktionærer i skoven, som der tidligere har været, er jo også et udtryk for, at verden forandrer sig - og ikke et udtryk for, at verden er gået af lave. Derfor er det glædeligt, at så mange SLing ere er ansat tæt på det, hvor vi gør en forskel for menneskers hverdag. Det kan være med friluftsliv i kommunerne og i staten, og i de sektorer der servicerer denne store og fortsat voksende efterspørgsel på oplevelser, gode nærområder og professionel administration af offentlige og private udearealer. Vi har i indsamlingen af årets lønstatistik forsøgt at få lidt større indblik i, hvad medlemmerne beskæftiger sig med, og meget tyder på, at der er et lige så stort økonomisk, ledelsesmæssigt og administrativt ansvar i den kommunale sektor som i den private og statslige sektor. Med andre ord: Der er fortsat behov for SLing ernes kernekompetencer som professionel ledelse, administration og økonomisk indsigt, og det vil også være kernekompetencer for en HOPI. Det, vi i dag beskæftiger os med, vil for de flestes vedkommende ske tæt på borgere og virksomheder. Som oftest vil det ske i et tæt samarbejde med andre faggrupper, hvor generalistfunktionen - og evnen til at koordinere og få ting til at lykkes - vil tilkomme os. Det er dette»brand«og denne evne, der vil fastholde og øge behovet for SLing ere og HOPIer på arbejdsmarkedet. Henrik Steffensen Bach nr. 1 Februar 2012 Skov & Land 5

6 Beretning 2011 Derfor skal vi ikke tænke tilbage på de gode gamle dages genkomst, men forstå at udvikle os med tidens krav. Indsigt i skovdyrkning - der er flere muligheder Den opmærksomme læser vil nu tænke, at formanden (på bedste politikervis) er kommet let og elegant hen over emnet om de nye SLing eres skovdyrkningsmæssige indsigt. Men nej. Jeg er meget optaget af, at SLing erne selvfølgelig også i fremtiden skal være den primære rekruttering af funktionærer til skovsektoren. Jeg anerkender, at der i SLinguddannelsen er sket en tilpasning til arbejdsmarkedets behov, hvor uddannelsen er gjort bredere, fordi arbejdsmarkedet bredt har efterspurgt flere grønne kompetencer. Der er desværre ikke sket en tilsvarende tilpasning af uddannelsens længde, og der er derfor i højere grad end tidligere lagt vægt på, at de studerende selv tilvælger faglig orientering inden for det grønne fag. Af den grund er der i højere grad end tidligere behov for rollemodeller og gode historier fra de dele af erhvervet, som efterspørger særlige grønne kompetencer. Derfor har det igennem nogle år været mit og foreningens mål at få så mange som muligt ud at stifte bekendtskab med de forskellige dele af erhvervet - og helst på et tidligt tidspunkt i studiet. I relation til uddannelsen har DSL som ét blandt flere tiltag stået fader til»advisoryboards«for fagene på Skovskolen, så underviserne har haft tættere kontakt til erhvervene. I relation til de studerendes kendskab til sektorerne har DSL lanceret en model for feriepraktik, som de studerende selv håndterer. Den er selvfølgelig afhængig af, at såvel de studerende som erhvervene stiller sig til rådighed. DSL vil i år præsentere endnu et tiltag, nemlig en mentor-ordning, hvor der skabes direkte kontakt imellem en studerende og en personlig coach fra erhvervet. Her er det lige så vigtigt, at erhvervene stiller sig til rådighed. Og det er næsten unødvendigt at nævne de ekskursioner, som foreningen tilbyder, og som genereres af flere af kredsene. Her kan vi alle deltage og både berige hinanden og de studerende. Et fælles projekt Det glædelige er nu, at der er fornyet interesse for skovforvaltning i sektoren. Det tilkendegives fra den private sektor, at man vil investere i skovdyrkning. Uanset om målet for den enkelte ejer er energitræ, naturnær skovdyrkning eller fladeskovbrug, så kræver forvaltningen naturligvis skovdyrkningsmæssig indsigt. Økonomisk ansvar Privat ansatte Kommunalt ansatte Statsligt ansatte Antal Procent Antal Procent Antal Procent Under 1 mill. kr mill. kr mill. kr mill. kr Mere end 50 mill. kr Intet økonomisk ansvar Ubesvaret Total Tabellerne indgår i DSLs seneste lønstatistik. Læs mere på >Løn og ansættelse>løn, honorarer og satser 6 Skov & Land Februar 2012 nr. 1

7 De seneste års ekstensivering lader til at undergå en forandring, hvor skovens flersidige styrke som bærer af friluftsliv, bæredygtige råstoffer samt klima-, natur- og miljøbeskyttelse igen skal forvaltes flersidigt - ved igen også at skabe træ af høj kvalitet. Jeg mener derfor, at debatten om de studerendes indsigt i skovdyrkning - som i andre dele af erhvervene - skal starte i mødet mellem skole, erhverv og studerende. I første omgang som en interesse-tilkendegivelse, hvor såvel studerende som erhverv ønsker dialog, og jeg er overbevist om, at de nødvendige tilpasninger på uddannelsen herefter vil ske. I den sammenhæng er det også vigtigt, at SLing ernes brede kompetencer inden for hele det grønne område tages op til revision, og at HOPI-uddannelsens sigte mod de bynære grønne arealer giver sig udslag i justeringer på SLing-uddannelsen. DSLs omverden DSL har igennem en årrække været meget synlig i en række organer tilknyttet vore arbejdsområder. Vi har imidlertid fra repræsentantskabets side besluttet at melde os ud af to af disse organer fra 2012, da der ikke umiddelbart var den fornødne tid til at repræsentere foreningen. Medlemskaberne har været en mulighed for, at vi som forening kunne vise vores tilstedeværelse og interesse, men det rækker naturligvis ikke længere, end at der skal være medlemmer, som kan finde den fornødne tid til at repræsentere foreningen. Vi har derfor meldt os ud af den danske PEFC-ordning, hvor vi havde en bestyrelsesplads, og tilsvarende af PartnerLandskab. Udmeldelserne kunne i omverdenen tolkes som, at vi ikke har interesse for disse områder, men intet er vel mere forkert! Vores repræsentation sker nu ikke som forening, men når I som enkeltmedlemmer repræsenterer jeres virksomheder. Vi er fortsat medlem af Friluftsrådet og Dansk Skovforening, som er de to store interesseorganisationer, der vedrører hovedparten af vore medlemmer. Foreningsdriften Samarbejdet i sekretariatsfællesskabet med JA og DDD foregår upåklageligt. Vi har hver især som små foreninger synergieffekten af samarbejdet, og vi i DSL har været så dygtige til at trække på de personalemæssige ressourcer, at fordelingen imellem foreningerne har ændret sig. Derfor har vi været nødsaget til at forhøje kontingentet for mere end vi sædvanligvis har gjort de senere år. Det har også givet anledning til, at vi i de politiske organer fra 2012 har ændret praksis mht. mødeafvikling: En større aktivitet sker i sekretariatet, primært for at mindske de ansattes rejsetid, og således at I som medlemmer fortsat kan have adgang til fuld betjening. Ændringerne er foretaget for at sikre en fornuftig fremtidig sikker drift af foreningen. Personaleledelsesansvar Privat ansatte Kommunalt ansatte Statsligt ansatte Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ingen ledelsesopgaver Ledelse over for 1-9 ansatte Ledelse over for ansatte Ledelse over for 25 eller flere ansatte Ubesvaret Total nr. 1 Februar 2012 Skov & Land 7

8 Beretning 2011 Kredsmøde 2012 Torsdag den 15. marts i Vingstedcentret Det stiller større krav til de politisk valgte, og det emne vil vi drøfte på repræsentantskabsmødet til maj. Foreningens økonomiske resultat har i 2011 udvist et mindre overskud, hvor der var budgetteret med underskud. Baggrunden skal først og fremmest søges i en række hver for sig mindre poster, primært omkring aktivitetsudgifterne, men også administration, lønudgift og lønrefusion har været lavere end budgetteret, og der har været større egenproduktion og dermed færre honorarer til artikler i Skov & Land. Vi har med udgangen af 2011 solgt foreningens portefølje af obligationer, og pengene placeres på en række aftalekonti. Der resterer en mindre portefølje af aktier, som afventer bedre tider. Foreningsdriften og politikken kræver også jer medlemmers aktive medvirken. Det sker selvfølgelig gennem kommunikation, og det er besluttet, at kommunikationen fremover primært sker elektronisk og via de skrevne medier. Det er derfor vigtigt, at alle har en opdateret profil på hjemmesiden, fx når vi skal indsamle lønoplysninger elektronisk. Opdater derfor din profil på DSL - gammel forening med fremtid i Jeg vil hermed byde alle velkommen til et kredsmøde, hvor Danske Skov- og Landskabsingeniører og Have- og Parkingeniører - fortsat DSL i daglig tale - sammen vil pege ud i fremtiden for foreningens virke. Som vanligt takker jeg de mange, der i årets løb har været aktive i Jubilæumsudvalget, Info-gruppen, Karriere-gruppen og i vore kredse. Desuden tak til de ansatte i sekretariatet og til samarbejdspartnere. Tilsammen udgør I foreningens liv. Vel mødt til kredsmøder torsdag den 15. marts i Vingstedcentret. PROGRAM Kl Morgenkaffe Kl Velkomst og valg af dirigent v/ Henrik Steffensen Bach Kl Forretningsudvalgets beretning v/ Henrik Steffensen Bach Kl Oplæg til drøftelser i kredsene v/ Henrik Steffensen Bach 1. Fremtidens jobmarked 2. Uddannelsesmæssige forhold 3. DSLs aktiviteter Kl Ny mentorordning v/ Karrieregruppen Kl års aktiviteterne v/ Jubilæumsudvalget Kl Frokost Kl Møder i kredsene med sæd vanlig standarddagsorden* 1. Valg af dirigent 2. Kredsudvalgets beretning 3. Oplæg til aktiviteter 4. Behandling af indkomne forslag 5. Valg af kredsrepræsentanter 6. Valg af suppleanter 7. Eventuelt Kl Kaffe Kl Fælles opsamling på kredsenes drøftelser Kl Tak for i dag Kl Busafgang Alle medlemmer af DSL er velkomne til at deltage i årets kredsmøde. Der er gratis busser med afgang fra Aalborg kl og fra Nødebo kl og opsamling undervejs. Tilmelding og yderligere oplysninger på Samme sted kan du finde en fuldmagtsblanket til afstemninger på kredsmødet. * Har du forslag til andre dagsordenspunkter i din egen kreds, så henvend dig straks til kredsformanden. 8 Skov & Land Februar 2012 nr. 1

9 Beretning 2011 Fællesskabet - det gør godt? AF Henrik Jørgensen, STATSKREDSEN Vi er nu i gang med et år, hvor DSL har 100 års jubilæum! Det har givet mig anledning til at reflektere lidt over det at være en del af det fællesskab, vi kalder en fagforening. De første fagforeninger blev dannet for over 100 år siden, og altså også DSL. Vi kender jo godt baggrunden for den succesrige organisering, der er blevet helt unik for Danmark, og som har været helt afgørende for den danske model med trepartsforhandlinger, hvor lønmodtagere, arbejdsgivere og regeringen mødes og bliver enige om løn- og ansættelsesforhold. Men er det nogen selvfølge? Hvorfor medlemskab af DSL? Økonomi har givet mange overskrifter i det forgangne år og vil også komme til at gøre det de kommende år - og det på alle niveauer. I de seneste år har det bl.a. udvirket, at fagforbundene er blevet udfordret. I form af både udfordringer på den danske forhandlingsmodel og massiv medlemsflugt i nogle forbund. I DSL er vi endnu forskånet for det, og der er en række forklaringer. Det gælder ikke mindst for Statskredsens medlemmer, og det tilskriver jeg, at mange er bevidste om betydningen af en fagforening. Det gælder ift. personlige forhold, men også i relation til arbejdsforhold, kollegaer, arbejdsmarkedsforhold mv., hvor de fleste godt ved, at der faktisk bliver lagt et stort arbejde blandt kolleger m.fl. til fælles gavn for os alle. Ikke desto mindre er der løbende nogle, der melder sig ud. Jeg bliver da også ofte spurgt om, hvorfor vi egentlig fortsat skal være med- lemmer, eller hvorfor jeg ikke melder mig ind i et af de»gule«fagforbund, som typisk er markant billigere. Spørgsmålene stiller jeg også ofte mig selv, og det oplever jeg som helt naturligt. Selvfølgelig skal man gøre sig overvejelser om, hvorvidt det er pengene værd. Måske i højere grad i et år, hvor DSLs økonomi er presset, og kontingentet stiger mere end inflationen. 80 pct. af dem, som skifter til de gule, gør det i øvrigt pga. kontingentets størrelse! Dette indikerer med al tydelighed, at Henrik Jørgensen det gængse rationale i højere grad ligger i prisen, frem for hvad man får ud af en fagforening, der kan tage hånd om vores løn- og arbejdsforhold. Konsekvenserne heraf kan blive meget alvorlige. Alt sammen forstærkes af, at vi lønmæssigt stagnerer, og overenskomsterne kun får marginal indflydelse på lønnen - vi vender kronerne en gang mere! Uanset om man er ansat på en overenskomst eller ej, så yder DSL en stor indsats - og det har vore kolleger gjort før os. Jeg skal ikke gøre dette teknisk på nogen måde, men jeg har behov for at understrege, at man som medlem af DSL bidrager, som medlemmerne nr. 1 Februar 2012 Skov & Land 9

10 Beretning 2011 før os gjorde det, til bl.a. at sikre generelle løn- og arbejdsforhold. Mange af de sværdslag, som er blevet udkæmpet i den danske model, er i dag en selvfølge: En 6. ferieuge, barselsorlov, fri ved barns sygdom, feriefridage, den aktuelle pension, 37 timers arbejdsuge, kursusdage osv. Det er ikke privilegier, som er dumpet ned fra himlen! Der er og bliver fortsat kæmpet med midler fra fagforeningen, men IKKE fra de gule fagforbund, der overlader overenskomsterne m.m. til de organiserede fagforbund. Det er i min optik en grundlæggende kortsynet og selvoptaget tilgang, når man jo samtidig læner sig op ad de opnåede overenskomster, uanset om man er ansat på overenskomst eller ej - langt de fleste ikke-overenskomstansatte bliver jo ansat på overenskomstlignende vilkår. Vilkår, som har kostet os penge, og kostet penge for dem før os. Ud over tidligere tiders sværdslag så er fx overenskomsternes resultat helt afhængige af velforberedte og veltilrettelagte forhandlinger. Det sker bl.a. ved kontingent til CO10, som igen bidrager og dermed kollektivt er tilknyttet hovedorganisationen FTF (tilsvarende gælder i øvrigt på det kommunale område). Derudover deltager trænede og kompetente medarbejdere fra sekretariatet og undertegnede i forberedelser såvel som møder. Dette blot i relation til selve forhandlingerne, derudover kommer de løbende forhandlinger, lobbyisme, sparring mv., som alt sammen betales via fagforeningskontingenter. Hertil kommer naturligvis os i kredsbestyrelsen, som jo fortsat gør arbejdet, fordi vi tror på det, og fordi vi kan lide det! Du får noget for kontingentet I Naturstyrelsen har en række af vore kolleger netop fået tilbudt en fratrædelsesordning, som blev forhandlet igennem med ledelsen af lokale tillidsfolk. Uddannede TRer, som konstant bidrager til at forbedre dine og dine kollegers ansættelsesforhold. Uddannelsen af TRer, sekretariats backup mv. er et konkret eksempel på en indsats fra fagforeningen - der kan være ikke-medlemmer, som DSL Aldersfordeling Aldersfordelingen i DSL Total og yngre og ældre 10 Skov & Land Februar 2012 nr. 1 DSL Aldersfordeling færdiguddannede

11 fx nyder godt af ovennævnte forhandlinger, krav til disse fagbureaukrater, hvis vigtigste uden at have bidraget til de grundlæggende mission til tider opleves som bidrag til at sikre, at det fagretslige system består og even- forudsætninger herfor. Er det rimeligt? Hertil kommer en lang række aktiviteter tuelt udvides. og tilbud, som er omfattet af kontingentet. Mit budskab i denne sammenhæng er blot, at Fagbevægelsen skal afspejle tidsånden jeg er enig i, at mange selv kan klare skærene, når de bliver udfordret, skal søge nyt job, og det er klart, at når resten af samfundet Vi skal udfordre os selv, vi skal forny os selv, har brug for vejledning, skal forhandle løn, bliver langtidssyg, ønsker fagligt fællesskab og Det sker i øvrigt i DSL! Derudover må vi løben- vender mønterne, så er vi også forpligtede. meget mere. Alle skal bare være klar over, de spørge os selv, hvad der er DSLs og vore hvor meget der ydes for, at de generelle løn- forhandlingsforbunds fremtidige roller? Som og ansættelsesvilkår ser ud, som de gør. Det det fremgår, er disse en central aktør i udviklingen i det danske samfund, og herfra skal er fællesskabet, der bidrager hertil, og i denne sammenhæng er det ikke noget fællesskab at være medlem af en gul fagforening! følger med udviklingen og tidsånden. Det også lyde en opfordring til, at fagbevægelsen Når ovenstående har forplantet sig bag kunne jo være, at det blev en succes. hjernebarken, skal jeg være den første til at DSL har nu eksisteret i 100 år, og det er erkende, at fagforeninger generelt, herunder kun sket, fordi vore kolleger gennem tiden også DSL, skal blive dygtigere. Det er som har fundet det fornuftigt. Det håber jeg også om, at når det kniber, forsøger man med vil være fornuftigt de næste 100 år - måske i DSL medlemstal: kendte redskaber Aktive fordelt at vende på Kredse skuden. samt Pensionister særdeleshed i en branche, hvor vi alle er 1. januar Det irriterer da også mig, når fx fagforeningsbosser bliver pampere, og det lyder til en central rolle ift. at bidrage til fællesskabet spredt på mange arbejdspladser. Her har DSL Medlemsudvikling i DSL tider lidt hult, når netop de taler om fx solidaritet og fællesskab. Reelt er de jo ikke længerekte eller indirekte, og så har jeg endda slet - et fællesskab, som alle har nydt gavn af, dire arbejdere, men professionelle kompromismagere, som lever godt af at forvalte over- for faglige arrangementer mv. ikke berørt den ekstra dimension, at DSL står Passive i perioden enskomstsystemet et skønnet til Vi 100skal løbende stille Vi ses derude! Privat Skovdyrker Hedeselskab Stat Kommune Studerende Aktive i alt Pensionister* I alt er fejlbehæftet med ca 25 fiktive medlemmer Tallene fra 2004 er efter skift af medlemssystem og oprydning i medlemsdata. *2011 og tidligere: Pensionister og passive DSL DSL medlemstal medlemstal aktive aktive på på kredse kredse Privat Skovdyrker Hedeselskab Stat Kommune Studerende 1100 DSL medlemstal på aktive og pensionister nr. 1 Februar 2012 Skov & Land

12 Beretning 2011 Friluftsliv - det nye sort? AF LARS DELFS MORTENSEN, KOMMUNEKREDSEN Lars Delfs Mortensen I en stadig mere presset kommunal økonomi klarer vi os heldigvis stadig godt. Den kommunale gruppe (kreds) har været støt voksende gennem nullerne, og tendensen ser ud til at fortsætte - om end på lavere niveau. Hvad er det så, vi kan eller gør rigtigt? Det er selvfølgelig flere ting, men det handler især om at være omstillingsparat og have den fornødne handlekompetence - være med, når der (igen) skal omorganiseres, kunne se mulighederne og ikke blive handlingslammet i en politisk virkelighed, hvor man konstant bliver udfordret på rigtigt/forkert og egne værdier. Naturgrundlaget er udgangspunktet Driften er konstant under pres - der skal plejes og passes stadig flere arealer for de samme (eller færre) midler. Finansiering af nye anlæg, faciliteter, skovrejsning osv. skal i langt højere grad findes via partnerskaber og tværgående projekter. Kompetencer som samarbejde, facilitering og projektledelse bliver centrale. New public management bliver nu stille og roligt afløst af Governance - hvorfor det altid skal hedde noget på engelsk...? Men sådan er det altså! På dansk er det en bevægelse fra borgeren som kunde til borgeren som partner. Et paradigmeskifte, jeg personligt hilser meget velkomment, men som selvfølgelig giver nye udfordringer. Inddragelse kræver tid (ofte masser af tid), skal styres stramt, og det egentlige demokratiske projekt, der ligger implicit, kan man godt stille spørgsmål ved. Grundprincippet er, at det foregår på frivillig basis, og man ved, at den typiske deltager er en ressourcestærk mand 55+. Er det egentlig særligt repræsentativt eller demokratisk? Skovdyrkningen er, som det livligt debatteres andre steder, en forsvindende lille del af det arbejde, jeg udfører. Det skal dog understreges, at skovdyrkning er en væsentlig del af det grundlag, vi hviler på. Det er i skoven, at vores helheds- og langtidsperspektiv bliver udviklet, og en SLing bør altid have et basiskendskab til skovdyrkning og dendrologi - fuldstændig som en HOPI bør kende til græs og græspleje. Når det er sagt, er det bare ikke vores primære mål at producere gavntræ. Til gengæld arbejder vi mindst lige så målrettet med naturgrundlaget som udgangspunkt for den produktion, vi laver - ikke så væsensforskellig endda, selv om folkesundhed, naturen for naturens skyld, miljøbeskyttelse osv. er mere komplicerede at finde bundlinjer for. Til gengæld viser enkelte nedslag i statistikker og budgetter, at disse områder har rigeligt med tyngde til at retfærdiggøre den opmærksomhed, de vises. 12 Skov & Land Februar 2012 nr. 1

13 Kan sektorerne samtænkes? Hvor kommer så friluftslivet ind i billedet? Jo - vi har i en årrække været rigtigt dygtige til at få bygget faciliteter, gjort naturområderne tilgængelige for alle mulige (og umulige) brugergrupper. Alt sammen i vældig god mening og i tråd med at levere til velfærdssamfundet - og så er der jo også gode billeder i politikere, der klipper snore med glade borgere i baggrunden. Friluftsliv og den sundhedsorientering, som hersker i samfundet, er nært forbundne, og der er stadig et stort potentiale, men også brug for større omtanke og for at tænke på tværs af sektorer. Friluftsprojekter kan typisk aktivere lokalsamfund, foreninger og interesseorganisationer i partnerskaber og kan således fungere som en indgang til positiv dialog mellem parter. Dermed kan friluftsprojekter hjælpe med til at gøre borgere og brugere medansvarlige, både for de prioriteringer der laves, og i stigende grad også for det vedligehold der skal til for, at tingene fungerer. Som nævnt understøtter friluftsliv sundhedsforebyggelse - og gør det tilmed i meget bred forstand. Aktiviteter, der bibringer fitness, jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger, er kun én del. Friluftsliv kan mere - bl.a. i form af stressreduktion, forbedret motorik og bedre indlæring. Om ens tilgang er holistisk og økosofisk eller mere mekanisk er i princippet underordnet. Faktum er, at det har effekt, og vi som samfund alle har gavn af, at flere kommer mere derud. I friluftslivets bredeste forstand er der tale om brugere i alle aldre og alle typer. Fra den stille vandrer over skolebørn, der leger og lærer, til selvrealiseringsprojekter og eventbaserede tiltag. Des mere specifikke og krævende brugerne bliver, des sværere bliver det at rumme dem i offentlige rammer, og jo mere økonomi er der sædvanligvis involveret - dvs. dermed også et markedspotentiale. Det har vi set fx med ridestier og MTB-spor. Min pointe er: At som uddannede forvaltere, der kan omsætte tanke til handling, som kan tænke bæredygtigt med udgangspunkt i naturgrundlag og økonomi, tilpasset et marked eller en politik, er det oplagt, at vi går foran på området og arbejder med det potentiale, der er. Hvad enten man sidder i en offentlig sektor og har som mål at levere samfundsydelser, eller man sidder på et privat skovdistrikt og skal få en økonomi til at hænge sammen, så er der puljer, fonde, partnerskaber og ikke mindst en efterspørgsel. Måske er det næste store projekt at tænke de to sektorer ud af konkurrence og ind i en kontekst, hvor de supplerer og understøtter hinanden. Så nej, friluftsliv er selvfølgelig ikke sort. Det er - og skal være - grønt, men kan måske også hjælpe til sorte tal! DSLs medier Medlemsbladet Skov & Land 10 numre pr. år Nyhedsbrevet Mellem Skov & Land 24 gange om året Jubilæumsskrift. Maj 2012 Hjemmesiden Hver dag nr. 1 Februar 2012 Skov & Land 13

14 Beretning 2011 At fange interessen AF SIMON MIKKELSEN, DE STUDERENDES KREDS Simon Mikkelsen Vi har været travlt beskæftiget det seneste år og er fortsat i en rigtig positiv udvikling. Vi har sat stor fokus på at aktivere medlemmerne på tværs af årgange/uddannelser og byde vores stadigt mange nye medlemmer velkomne. Vi har efterhånden udarbejdet en effektiv procedure til at fange de mange nye studerendes interesse og har igen i år opnået at hverve rigtig mange nye medlemmer blandt de nye SLingog HOPI-studerende. Vi holder fortsat et højt aktivitetsniveau i kredsen med minimum to årlige ekskursioner og en række foredrag i vinterhalvåret samt velkomstarrangementer i forbindelse med nye studerende på Skovskolen. Vi forsøger løbende at være opmærksomme på aktuelle emner og fagområder, som de studerende kan relatere til deres studie - og dermed klæde dem på til erhvervet. I foråret 2011 var der fx weekendtur til Fyn/Jylland med input om alt fra alternative indtægter i skoven gennem rekreative tiltag over skovdyrkning på den jyske højderyg til genopretning/pleje af store naturområder på Djursland. Bedre integration i DSK Medlemmerne af De Studerendes Kreds (DSK) dækker efterhånden over en bred vifte af studerende, bestående af de to søsteruddannelser med studerende, der har en stadigt mere spredt baggrund. Det betyder fortsatte nye udfordringer med henblik på at fange de studerendes interesse og opfylde deres forventninger til kredsen. Vi forsøger at tilbyde bladpakker og arrangementer med fokus på forskellige fagområder, så flest mulige studerende kan se værdien af at være medlem under deres studie. Networking i Vingsted De Studerendes Kreds holder i år deres eget kredsmøde på Skovskolen, og det sker allerede onsdag den 29. februar kl DSLs Forretningsudvalg opfordrer alligevel så mange studerende som muligt til at tage med kredsmødebussen til Vingsted og deltage i det fælles kredsmøde torsdag den 15. marts. Her vil der nemlig være lejlighed til: At deltage i mødet i netop den kreds, som er interessant for et kommende job. At lære erhvervet at kende! Måske at finde din praktikplads eller et feriepraktikophold. Vel mødt! 14 Skov & Land Februar 2012 nr. 1

15 I fremtiden bliver udfordringen formentlig kun større, da spændet synes at blive bredere og bredere for hvert år. Det betyder til gengæld, at den samlede viden og bredde hos de studerende er stor, og kredsen kan finde meget ny inspiration og nye måder at udvikle foreningen på i en fremadrettet positiv retning. Vores nyeste medlemmer fra have- og parkingeniør-studiet begynder nu at være en integreret del af De Studerende Kreds - som første niveau i DSL. Vi kan derfor tydeligt mærke, hvordan de søger efter deres fag- og interesseområder i foreningen, og vi skal i DSL have stor fokus på at være klar til denne udfordring. Det er vigtigt at kunne tilbyde nye og spændende praktikpladser under uddannelsesforløbet og arbejdsplader til de første færdiguddannede i Ved at fange de studerendes interesse under uddannelsen kan man bedre danne sig et indtryk af uddannelsens kompetenceindhold og præge de studerende i en ønsket retning. Dette bliver nævnt, da vi i De Studerendes Kreds har følt denne udfordring og ikke har løst den til fulde endnu, men kommer tættere på for hvert år i samarbejde med HOPI-studerende. Bl.a. udformer vi nu to bladpakker, så vi kan matche et bredere fagligt ønske, hvilket sikkert også bliver en fordel for flere SLing-studerende. Brug den frivillige feriepraktik For at give de studerende en virkelighedsfornemmelse og knytte dem til erhvervet arbejder vi fortsat med ordningen Feriepraktik, som tilbyder de studerende ophold af kortere varighed hos personer, der er tilknyttet erhvervet. Samlet har vi haft studerende af sted siden opstart i sommeren 2010, bl.a. hos HedeDanmark, Skovdyrkerne, Naturstyrelsen og i kommuner. Opholdene har været lærerige og givet erfaringer og oplevelser, hvilket gælder for både den studerende og praktikværten. Ordningen er en udpræget succes set fra vores synspunkt, men den har været præget af at være i en indkøringsfase. Feriepraktikken vil fremover blive håndteret mere struktureret og opdateret, da der er en stigende efterspørgsel fra de studerende og en berettiget forventning fra vores nuværende og fremtidige praktikværter. Det kan tilføjes, at vi allerede i år har sendt de første studerende af sted på feriepraktik. Nye folk i DSK Fremtiden ser derfor lys ud i De Studerendes Kreds, og der er masser af fremtidige projekter at arbejde videre med. Den nuværende formand og aktive studerende går af ved det kommende valg, og nye studerende skal arbejde videre med at udvikle kredsens aktiver og klæde de studerende på under deres studie. Gratis bus fra Nødebo Motorvejsafkørsel Skovskolen, Nødebovej 77 Kl Islev v/toysr Us (ved afkørslen) Kl Ringsted Ø, pendlerpladsen Kl Halskov v/q8 (ved afkørslen) Kl Odense V v/ Spedsbjerg rasteplads Kl Ankomst Vingstedcentret Kl Afgang Vingstedcentret Kl Samme stoppesteder som på udturen nr. 1 Februar 2012 Skov & Land 15

16 Beretning 2011 Hold fast i fagligheden - men lad den tilpasse sig tiden AF Niels-Hello L. Andersen og Heine F. Møller, HEDEDANMARK-KREDSEN Som medarbejdere i HedeDanmark er vi vant til at arbejde med den lange historie. Det skaber en vis respekt, at vi repræsenterer et firma i en kort periode og gerne skal aflevere det i bedre form til vore efterfølgere, end da vi selv»overtog«det. Lidt ligesom gedigen skovdyrkning - vi planter for næste generation. At blive 100 år og endda mere i et samfund, der på samme tid forandrer sig med lynets hast, siger noget om en vis tilpasningsevne. HedeDanmark (Hedeselskabet) begyndte med hedens opdyrkning over mergelgravning og dræning til i dag bl.a. at være førende inden for biomasse (flis) og drive Danmarks største anlægsgartnervirksomhed. Det gennemgående har været medarbejdere med evnen til at tilpasse og binde kundens og det omgivne samfunds behov sammen. Forandringsvillig, initiativrig og robust Uddannelsen som skov- og landskabsingeniør gør os i stand til med vores action-prægede tilgang at løse mange forskelligartede opgaver. Vi gør det ikke ens hver gang, men lytter og afpasser løsningen, altid med en god blanding af teori og praksis. Det er vigtigt fremadrettet, at uddannelsen fastholder disse kompetencer, og vi kan til dels være enige i privatskovbrugets kritik af uddannelsen - vi skal holde fast i vores faglighed, men også åbne for en debat om typen af faglighed. Fagligheden skal udvikle sig, og det er naturligt, at den kan ændre retning alt afhængigt af markedet. Når det så er sagt, så ser vi også gerne den gamle praktikperiode genindført i en eller anden form, men her må vi også gribe i egen barm og hjælpe de studerende ved at tilbyde praktikophold i ferier mv. Den faglige forankring er også vigtig som dét, der kitter det hele sammen. Også i DSL. Medlemskabet giver et tilhørsforhold, og naturligvis adgang til hjælp ved ansættelser, afskedigelser og ændrede arbejdsvilkår. I HedeDanmark har vi, som i mange andre virksomheder i disse år, været gennem organisationsændringer, og midt i sådan en turbulent periode er det rart med nogle at støtte sig op ad. Det er ikke sikkert, vi i HedeDanmark-kredsen kan hjælpe her og nu, men vi kan sikre, at medlemmet kommer videre og få løst sit problem. Uanset om der står SLing eller HOPI på visitkortet, er forandringsvillighed og initiativrigdom altafgørende for medlemmerne på dagens jobmarked. Vi mener, det er vigtigt at være positiv over for de forandringer, der sker i vores omverden, og som betyder, at vi også skal ændre os som virksomhed. Det er vigtigt at vise initiativ, både mht. interne forretningsgange og i forhold til udvikling af nye metoder og opgaveløsninger for vore 16 Skov & Land Februar 2012 nr. 1

17 kunder. Endelig er det vigtigt at have en god portion robusthed at stå imod med på vores vej gennem arbejdslivet. Det er de egenskaber, som efter vores mening kendetegner medlemmerne af HedeDanmark-kredsen, og som er med til at udvikle virksomheden. At være konkurrencedygtig Den karakteristiske skov- og landskabsingeniør, som vi kender i dag, vil også være at finde i mange forskellige jobfunktioner inden for det grønne område i fremtiden. Vi kan dog konstatere, at der også i HedeDanmark bliver behov for medarbejdere, der er specialiseret inden for have- og parkvirksomhed. I divisionen Grøn Service opleves i øjeblikket en meget positiv tilgang af kunder fra netop dette kundesegment - især flere kommuner udbyder i disse år driften af de grønne områder. Det stiller særlige krav til de medarbejdere, der skal håndtere den type kunder og opgaver, og derfor vurderer vi, at HOPIerne bliver attraktive for HedeDanmark. For at rumme denne bredde er det vores opfattelse, at DSL skal være synlig inden for alle sine medlemmers jobområder - og det kan fx gøres ved at fortælle de gode historier fra medlemmernes hverdag. Samtidig er det også vigtigt at være på forkant med fag- lige tilbud - både konkrete tilbud målrettet de forskellige medlemsgrupper og fællesarrangementer. Der er oplagt en styrke i at lære af hinanden på tværs af de forskellige grene inden for det grønne område. Og som moderne fagforening skal DSL være tro mod de forskellige faglige områder og samtidig tilbyde sine medlemmer noget, som andre faglige organisationer ikke kan! I HedeDanmark har DSLerne udviklet sig til alt lige fra direktører over ejendomsmæglere og skovfogeder til specialister inden for råtræ, flis, læhegn og anlægsgartneri. Hvad er det, der gør, at vi besidder så forskellige jobs - er vi unikke? Vi tror, det først og fremmest handler om at kunne agere i en foranderlig verden og dermed fortsat at være konkurrencedygtige. Niels-Hello Andersen Har du brug for en Fuldmagtsblanket? Find den på Heine F. Møller nr. 1 Februar 2012 Skov & Land 17

18 Beretning 2011 Skovfogedens faglige spændvidde AF FRANS SUNESEN og MARTIN VIBORG PEDERSEN, SKOVDYRKERKREDSEN 1. januar så mere og mere forskelligartet - øges kravene også til den enkelte skovfogeds faglige spændvidde. Forskellige mennesker giver forskellige målsætninger Ét medlem kan have jagt og herlighedsværdi Siden den første af De Danske Skovdyrkerforeninger blev oprettet for over 100 år siden, har vores hovedformål primært været rådgivning af de private skovejere samt - ved at stå sammen - at opnå gode priser på såvel skovens DSL produkter medlemstal som fordelt indkøb på af materialer Kredse (Alle) og entrepriseydelser til foreningens medlemmer. Det te har altid været de klassiske dyder hos som det alt overskyggende driftsformål, et Stat Kommune Skovdyrkerne og vil også være 166 det fremadrettet. Men i takt med at Skovdyrkernes 51 med grønt. 44Nogle 45 medlemmer 52 kigger 50 på optime andet 186produktion 200 af 229 juletræer 251eller pynte Privat Skovdyrker Hedeselskabet Studerende lemsskare bliver stadig større og herved 121 og- 118 ring, 120 helt ned 106 på afdelings- 103 og 113 litraniveau, 141 ana- 172 I alt DSL medlemstal på på kredse Stat Kommune Privat Skovdyrker Hedeselskabet Studerende 18 Skov & Land Februar 2012 nr. 1

19 lyserer likviditetsflow eller optimal aptering. Andre medlemmer har fokus på de mere bløde værdier, hvor driften optimeres på andre områder, såsom æstetik, oplevelsesskov, mulighed for indsamling af bær eller lettere adgang for gangbesværede. Denne udvikling ses også tydeligt hos de foreninger, der løser opgaver for kommunerne, hvor der ofte arbejdes med drift af arealer, der ikke har produktion som det primære formål, og hvor værdier som friluftsliv, leg og oplevelser vægter højest. Derudover oplever vi fortsat stor fokus på og interesse for bæredygtighed, certificering, CO 2 binding, energiproduktion osv., der efterhånden alle er emner, som en almindelig skovfoged om ikke skal være ekspert i, så i det mindste have en vis viden om og forståelse for. Som skovfoged hos Skovdyrkerne skal du have indblik i alle aspekter af forvaltningen af skov og natur i Danmark, idet de alle har indvirkning på de forretningsområder, som skal bidrage til, at der også i de næste 100 år er skov- og landskabsingeniører i De Danske Skovdyrkerforeninger. Der vil stadig være brug for de klassiske skovfoged-dyder inden for skovdyrkning, juletræer og pyntegrønt mv. - men der er også brug for viden om biomasse, klimatilpasning og certificering mv. Det er derfor vigtigt, at vores uddannelse til skov- og landskabsingeniør fortsat giver mulighed for, at de fremtidige forvaltere af vores skov og natur dels har den almene forståelse for skov- og landskabsforvaltningen, dels kan specialisere sig, således at de er i stand til at imødekomme de udfordringer, naturforvaltningen stiller i fremtiden. Set fra et skovdyrker-perspektiv er det desuden helt centralt, at man i den fremtidige udvikling af uddannelsen fastholder, at som skov- og landskabsingeniør har man en praktisk og anvendelsesorienteret tilgang til sit fag! Man behøver ikke at stå nede på bunden af plovfuren men man skal vide, hvorfor den er der! Martin Viborg Pedersen Uddannelsen skal matche udfordringerne Udviklingen i det moderne skovbrug skal naturligvis også afspejles i uddannelsen af de næste generationer af skov- og landskabsingeniører. Derfor skal der i dette jubilæumsår lyde en opfordring til at tænke ud af boksen med hensyn til vores uddannelse af nye skovog landskabsingeniører. Frans Sunesen nr. 1 Februar 2012 Skov & Land 19

20 Beretning 2011 Bindeleddet mellem traditioner og udvikling AF SØREN LØTH, PRIVATKREDSEN Søren Løth 2012 er et skelsættende år for alle medlemmer af DSL: Foreningen fylder 100 år! Der vil foregå forskellige spændende arrangementer og aktiviteter, som kulminerer i den store jubilæumsfest i september. HUSK at komme og deltage i festlighederne på Skovskolen den 29. september! Ekskursioner som samlingspunkt Når vi ser tilbage på året, der er gået siden seneste kredsmøde i 2011, har det for Privatkredsens vedkommende været præget af bl.a. to meget succesfulde ekskursioner. Til Tirsbæk Gods i foråret, hvor temaet var, hvordan der kan laves en forretning ud af friluftsliv, publikum og betalende brugere. Og i efteråret til Lindenborg Gods, hvor temaet var det næsten stik modsatte, nemlig intensiv produktion af nåletræ i ensaldrende monokulturer med fokus på råtræ og kronvildt. To private godser, som på vidt forskellig, men stærkt fokuseret vis driver deres respektive forretninger. Det var for skovfolk nogle meget inspirerende dage. Men også enhver anden DSLer havde glæde af disse ture. Noget, vi alle kan bruge er nemlig at se, hvorledes andre vælger at drive en virksomhed, hvilke tanker der ligger til grund for en given forretningsmodel, hvordan problemer løses og overvindes, og hvordan kreative, engagerede og dygtige skov- og landskabsingeniører udfører deres hverv. En lang række problemstillinger og udfordringer er ens i vore job, uanset om vi er engagerede i skovbrug, handel, rådgivning, anlægsgartneri eller noget helt andet. Vi vil fortsætte med at arrangere ekskursioner mv. i de kommende år, for det er en af de måder, vi på tværs af foreningen, ud over kredsmøderne, kan pleje de sociale forbindelser på. Det er et mål, at vi prøver at arrangere ekskursioner, der spænder videst muligt inden for den grønne sektor, som vi er en del af på den ene eller anden måde. Så hold øje med hjemmesiden og bladet, for der kommer flere arrangementer ude hos vore kolleger. Eksistens og udvikling Det, der binder alle DSLere sammen lige fra Skovskolen og i resten af karrieren, er kærlighed til og respekt for natur, drift, udnyttelse af ressourcer og beskyttelse af samme. Skov- og landskabsingeniørens styrke har altid været en bred solid viden om, hvordan kombinationen af natur og naturværdier bedst muligt kombineres med drift og høst af ressourcerne uden at overforbruge. DSL har nu eksisteret i 100 år, og det viser med al ønskelig tydelighed, at der er et behov for os. Uddannelsens indhold har naturligt 20 Skov & Land Februar 2012 nr. 1

21 nok ændret sig betydeligt, siden de første skovfogeder kom ud. I dag arbejder vi i en næsten endeløs række af forskellige funktioner, der ligger både inden for og til tider langt uden for skovgærdet. Det er beviset på vores berettigelse. Til kredsmøderne er det altid spændende at møde kolleger og få inspiration og viden om, hvad der bøvles med rundt omkring. Jeg sidder her en frostklar morgen og skriver dette. Sneen er langt om længe kommet, og der er pludselig forholdsvis ro fra telefonen og en på Hjorthede Planteskole, hvor jeg arbejder. Det giver tid til lidt fordybelse, og tankerne kan flyde frit, nu hvor også jagtsæsonen er ved at være overstået. Sådan er det formentlig for en del af os. Vores årsrytme er påvirket af naturen og klimaet omkring os. Det kan være irriterende og forstyrrende, men i bund og grund er det også samspillet med naturen på godt og ondt, der har fået os til at blive SLing ere. Jeg håber, DSL vil bestå endnu 100 år. Og sikkert opleve lige så store forandringer som i de foregående 100. Naturen ændrer sig langsomt, som den altid har gjort. Men samfundet, vi lever i, ændrer sig i et forrygende tempo. Vi er blandt dem, som er bindeleddet mellem til tider modstridende interesser og forventninger. Den opgave vil vi løse. Vi er jo selv en blanding af gamle traditioner og viden på den ene side og teknologi, udvikling og moderne engagement på den anden side. På Privatkreds-udvalgets vegne vil jeg sige: Vi glæder os til at møde jer alle til diverse møder, jubilæumsaktiviteter, ekskursioner, erfagrupper og markvandringer i 2012! DSL medlemstal fordelt på kontingentsatser 1. januar Kvartalskontingent Aktiv uden for DSL 91 Selvstændige Stat uden for COII Udland Pensionist* Studerende DSL og JID medlem I alt * 2011 og før: Pensionist og Passiv nr. 1 Februar 2012 Skov & Land 21

økonomisk og økologisk

økonomisk og økologisk af Henrik S. BacH og Martin SejerSgaard-jacoBSen, dsls ForMandSkaB økonomisk og økologisk Beskæftigelsen På trods af en igangværende recession er der fortsat høj beskæftigelse for de uddannede skov- og

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

SKOV- OG LANDSKABSINGENIØR

SKOV- OG LANDSKABSINGENIØR SKOV- OG LANDSKABSINGENIØR FAGLIGT FOKUS OG BREDDE Skov- og landskabsingeniør er en professionsbachelor for dig, der vil arbejde med drift og forvaltning af skove, landskaber og bynær natur på et højt

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Beretning indtil 1. september 2014

Beretning indtil 1. september 2014 Beretning indtil 1. september 2014 DSL s 10 mand store overgangsbestyrelse har virket siden de nye vedtægters ikrafttræden medio maj 2014. Nærværende beretning vil derfor have fokus på netop overgangsbestyrelsens

Læs mere

Jordemoderforeningen søger konsulent

Jordemoderforeningen søger konsulent Jordemoderforeningen søger konsulent Job- og ansøgerprofil Inden du søger Tak for din første interesse for stillingen som konsulent i Jordemoderforeningen med opgaver på løn-, ansættelses- og forhandlingsområdet.

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

nr. 1 Februar 2013 Land Årsberetning 2012 Side 4 Mange fordele ved en mentor Side 26

nr. 1 Februar 2013 Land Årsberetning 2012 Side 4 Mange fordele ved en mentor Side 26 nr. 1 Februar 2013 Skov & Land Årsberetning 2012 Side 4 Mange fordele ved en mentor Side 26 danske skov- & landskabsingeniører og HAVE- & PARKINGENIØRER Udgiver: Danske Skov- og Landskabsingeniører og

Læs mere

Ergoterapeutforeningen

Ergoterapeutforeningen Ergoterapeutforeningen meget mere end en fagforening meget mere end et fagligt fællesskab etf.dk Kontant rabat på studiebøger Praktik- og studieforsikring Rådgivning om arbejde og studier i udlandet Hjælp

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

4. BESTYRELSENS VISIONER OG AKTIVITETSPLAN FOR DET KOMMENDE ÅR.. 4

4. BESTYRELSENS VISIONER OG AKTIVITETSPLAN FOR DET KOMMENDE ÅR.. 4 1. VALG AF DIRIGENT... 2 2. BESTYRELSENS BERETNING... 2 3. FORELÆGGELSE AF DET REVIDEREDE ÅRSREGNSKAB... 4 4. BESTYRELSENS VISIONER OG AKTIVITETSPLAN FOR DET KOMMENDE ÅR.. 4 5. BEHANDLING AF INDKOMNE FORSLAG...

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat Vi engagerer os mere Revision Rådgivning Skat Altid til rådighed... Jesper Christensen, Revisor Vi er med hele vejen Gennem en virksomheds livsforløb er der behov for assistance og rådgivning på en række

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

TILLYKKE NY TILLIDSVALGT

TILLYKKE NY TILLIDSVALGT TILLYKKE NY TILLIDSVALGT KÆRE TILLIDSVALGT (TV) Først og fremmest vil vi ønske dig velkommen i din nye rolle som frontfigur for kollegerne på din arbejdsplads og ikke mindst, som aktiv medspiller i HK

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Foreningen network danmark

VEDTÆGTER. for. Foreningen network danmark VEDTÆGTER for Foreningen network danmark Indholdsfortegnelse: 1. Navn, stiftelse og hjemsted... 2. Formål og virksomhed 3. Medlemskab... 4. Bestyrelse 5. Direktionen 6. Økonomi og regnskab 7. Generalforsamling

Læs mere

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen 1. BAGGRUND Stillingen er genopslået på baggrund af for få kvalificerede kandidater i første omgang. Lederen af vores regnskabsafdeling har valgt at

Læs mere

Hvad kan vi gøre for dig som leverandør til det offentlige?

Hvad kan vi gøre for dig som leverandør til det offentlige? Hvad kan vi gøre for dig som leverandør til det offentlige? Hvem er IKA og hvorfor vil vi gerne have dig som medlem? Kravene fra EU om anvendelse af direktiverne om offentlige indkøb, bevidstheden om bedre

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Bliv dus med Hold 2009

Bliv dus med Hold 2009 AF MARIANNE TINGGAARD, REDAKTØR Bliv dus med Hold 2009 De nye skov- og landskabsingeniører har forladt Skovskolen og er klar til at indtage arbejdsmarkedet Hold 2009 sagde farvel til Skovskolen sidst i

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK 22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet Beretning 2012 FOA - lille men stor i skrallet Så er det tid at samle op- se tilbage se på bunkerne af sager - hvad har vi brugt tiden til i det forgangne år? Har vi haft sejre - har vi lidt tab ja det

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR OVERBLIK OVERBLIK Hvem står bag? Side 3 Overblik På forkant Sygepolitik Hvad er indholdet i pjecerne? Særlige vilkår Side 4

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014 Side 1 af 5 Beretning 2013/2014 2013 har været et år, hvor der har været travlt med at se fremad i Værløse Boldklub, men for en kort bemærkning kigger vi lige tilbage og gør status på, hvad vi har opnået,

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

løn& udvikling klar parat for andring økonomaforeningen

løn& udvikling klar parat for andring økonomaforeningen løn& udvikling klar parat for andring økonomaforeningen Klar, parat, forandrinng - Økonomaforeningens forandringsprogram Layout: Torben Wilhelmsen Tryk: Eks Skolens Trykkeri økonomaforeningen oktober 2001

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision

Læs mere

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne

Læs mere

Djøfs strategi 2016/ 17 godkendt af Djøfs repræsentantskab den 28.04.2016

Djøfs strategi 2016/ 17 godkendt af Djøfs repræsentantskab den 28.04.2016 DJØFS REPRÆSENTANTSKAB DEN 28. APRIL 2016 Djøfs strategi 2016/ 17 godkendt af Djøfs repræsentantskab den 28.04.2016 Djøfs strategi 2016/17 Djøf er en forening dannet af medlemmerne. Visionen for Djøf er,

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere

Læs mere

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvorvidt vi holder ferie

Læs mere

OZ6HR flytter! Se mere side 3, 4/5 og 10. Indhold. Nr. 1. Januar, februar & marts 2005

OZ6HR flytter! Se mere side 3, 4/5 og 10. Indhold. Nr. 1. Januar, februar & marts 2005 Nr. 1. Januar, februar & marts 2005 Medlemsblad for EDR Horsens Afdeling, Gasvej 21, 2. sal, 8700 Horsens Pr. 1/2-2005: Kildegade 8-10, 8700 Horsens 3 Nytårshilsen Indhold 4 Nye lokaler, Kildegade 8-10

Læs mere

have- og parkingeniør

have- og parkingeniør have- og parkingeniør Praktisk og fagligt studie Have- og parkingeniør er en professionsbachelor for dig, der vil arbejde med byens grønne områder på et højt niveau. Uddannelsen har både et praktisk og

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

Samarbejde mellem FRI og DI

Samarbejde mellem FRI og DI DANSK INDUSTRI Den 6. december 2007 PFo Samarbejde mellem FRI og DI 1. DI som erhvervslivets interessevaretager Kort om DI DI er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. DI samler internationalt

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

Velkommen til dit nye hverv som MED-repræsentant. Du er udpeget af FTF s regionsbestyrelse til at være repræsentant i et Hovedudvalg.

Velkommen til dit nye hverv som MED-repræsentant. Du er udpeget af FTF s regionsbestyrelse til at være repræsentant i et Hovedudvalg. Velkommen til dit nye hverv som MED-repræsentant Du er udpeget af FTF s regionsbestyrelse til at være repræsentant i et Hovedudvalg. Kære FTF-repræsentant Tak fordi du stiller dig til rådighed. Der venter

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Hvad er der i JA? natur miljø videnskab teknik

Hvad er der i JA? natur miljø videnskab teknik Hvad er der i JA? natur miljø videnskab teknik JA er det naturlige valg for mig, fordi det er en fagforening, hvor jeg møder faglige interessefæller. Dorthe Brinck Lillelund, JA-medlem 2 Foto: Sarah Bender

Læs mere

HK-medlemmer har flere muligheder

HK-medlemmer har flere muligheder Weidekampsgade 8 HK/Danmark +++ 2857 +++ 0900 København C 09 Det Og der er mange andre fordele vil tage lang tid at opremse alle de fordele, du automatisk får som medlem af HK. Du får medlemsblade og anden

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Indhold: Politisk Vision. Virksomhedens Mission. Virksomhedens Vision. Virksomhedens Værdier. Brand & Rednings Mission. Brand & Rednings Vision

Indhold: Politisk Vision. Virksomhedens Mission. Virksomhedens Vision. Virksomhedens Værdier. Brand & Rednings Mission. Brand & Rednings Vision MISSION VISION - VÆRDIER BRAND & REDNING Indhold: Politisk Vision Virksomhedens Mission Virksomhedens Vision Virksomhedens Værdier Brand & Rednings Mission Brand & Rednings Vision Brand & Rednings overordnede

Læs mere

Have PR er sat på sagen og er kommet med et forslag til DATS nye strategi for mere synlighed.

Have PR er sat på sagen og er kommet med et forslag til DATS nye strategi for mere synlighed. 2008 DATS er inde i en lidt turbulent tid hvad angår DATS navn og de værdier, som navnet repræsenterer. Der har været år med faldende medlemstal, og det er efterhånden blevet tydeligt, at navnet Dansk

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Uddannelse og ansættelse 2007

Uddannelse og ansættelse 2007 Juli 2007 - nr. 2 Uddannelse og ansættelse 2007 Baggrund: DANSK IT s it-chef-panel er sammensat af 184 offentlig eller privat ansatte it-chefer i små og store virksomheder. DANSK IT har årligt siden 2005

Læs mere

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360 360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360 SOM TRAINEE HOS BDO BLIVER DU EN DEL AF ET STÆRKT NETVÆRK - LOKALT OG INTERNATIONALT. DU VIL KONSTANT

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Hvordan skaber man en af Danmarks Bedste Arbejdspladser?

Hvordan skaber man en af Danmarks Bedste Arbejdspladser? Hvordan skaber man en af Danmarks Bedste Arbejdspladser? Ditte Vigsø Great Place to Work Institute Danmark 11. november 2009 Hvad er en god arbejdsplads -for dig? 1 Hvorfor skabe en god arbejdsplads? Her

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Velkommen til DM

DM Fagforening for højtuddannede. Velkommen til DM DM Fagforening for højtuddannede Velkommen til DM Velkommen til DM Fagforening for højtuddannede DM yder både kollektiv interessevaretagelse og råd og vejledning til det enkelte medlem med hensyn til

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job?

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job? Kandidat til formandsposten Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg Kort sagt arbejder jeg med og for medlemmerne. Som kredsbestyrelsesmedlem gennem 8 år har jeg beskæftiget mig

Læs mere

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er)

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er) Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er) Lige om hjørnet Dansk Revision har kontorer i 26 byer landet over. Det betyder, at du har mulighed for at få et spændende job tæt på din bopæl uanset, hvor du bor.

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning på generalforsamlingen 5. maj 2014 på Odense Produktions-Højskole.

Bestyrelsens skriftlige beretning på generalforsamlingen 5. maj 2014 på Odense Produktions-Højskole. Bestyrelsens skriftlige beretning på generalforsamlingen 5. maj 2014 på Odense Produktions-Højskole. Indledning. Bestyrelsen havde forventet, at generalforsamlingen i 2014 skulle tage stilling til foreningens

Læs mere