Til. Erhvervsstyrelsen. Dokumenttype. Rapport. Dato. Marts, 2014 CASESTUDIE BARRIERER OG TENDEN- SER FOR DANSK EKSPORT AF TJENESTEYDELSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til. Erhvervsstyrelsen. Dokumenttype. Rapport. Dato. Marts, 2014 CASESTUDIE BARRIERER OG TENDEN- SER FOR DANSK EKSPORT AF TJENESTEYDELSER"

Transkript

1 Til Erhvervsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Marts, 2014 CASESTUDIE BARRIERER OG TENDEN- SER FOR DANSK EKSPORT AF TJENESTEYDELSER

2 CASESTUDIE BARRIERER OG TENDENSER FOR DANSK EKSPORT AF TJENESTEYDELSER Revision 4 Dato Udarbejdet af HEKS, HBR, TONH, LINN Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 Barrierer og tendenser for dansk eksport af tjenesteydelser INDHOLD 1. Sammenfatning og anbefalinger 1 2. Indledning 3 3. Metodiske overvejelser Udvælgelse af markeder Udvælgelse af markeder i EU/EØS Udvælgelse af markeder uden for EU/EØS Udvælgelse af virksomheder Interviews Barrierer for international handel med tjenesteydelser Lovgivningsmæssige og tekniske barrierer Samfundsmæssige og kulturelle barrierer Branchespecifikke eksportbarrierer Konklusioner og anbefalinger De væsentligste barrierer for dansk eksport af tjenesteydelser Tendenser Anbefalinger 25 BILAG Bilag 1 Interviewguide Bilag 2 Barriereoversigt

4 Barrierer og tendenser for dansk eksport af tjenesteydelser 1 af SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER I denne rapport præsenteres en undersøgelse af barrierer og tendenser for dansk eksport af tjenesteydelser, som er udarbejdet af Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll) for Erhvervsstyrelsen (herefter ERST). ERST har ansvar for varetagelsen af danske interesser på tjenesteydelsesområdet, både igennem EU s bilaterale og regionale frihandelsforhandlinger og i relation til implementeringen af servicedirektivet (2006/123/EF). Det primære formål med undersøgelsen er, at etablere et opdateret kendskab til udvalgte tjenesteydelser Danmark eksporterer, hvordan eksporten foregår og hvilke eksportbarrierer danske virksomheder støder på. Rapporten skal anvendes af ERST og bidrage til at definere danske interesser i forbindelse med EU s frihandelsforhandlinger og implementeringen af EU s servicedirektiv. Bedre varetagelse af danske interesser vil føre til bedre eksportmuligheder for danske virksomheder, hvilket vil give bedre grundlag for vækst og beskæftigelse i Danmark. Undersøgelsen er baseret på interviews med 25 danske virksomheder. Virksomhederne er udvalgt i samarbejde med ERST ud fra et ønske om at sætte fokus på Danmarks eksport til særligt udvalgte eksportmarkeder kombineret med en bred repræsentation af brancher i undersøgelsen. De udvalgte eksportmarkeder omfatter både lande uden for EU; USA, Malaysia, Vietnam, Japan, Brasilien, Rusland, Indien og Kina, samt lande inden for EU/EØS; Sverige, Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Polen og Norge. For lande i EU/EØS er undersøgelsen afgrænset til brancher der som udgangspunkt ligger inden for rammerne af EU s servicedirektiv, bl.a. byggeri og håndværk, liberale erhverv, forretningstjenester, turisme, ejendomsservice og privatundervisning. For landene uden for EU/EØS er søtransportsektoren ikke medtaget i undersøgelsen. Det skyldes, at denne sektor i forvejen er relativt godt belyst. De mest gennemgående barrierer i undersøgelsen er relateret til selskabsregler, certificering og anerkendelse af medarbejderes uddannelse samt regler om midlertidig personbevægelse. Barrierer relateret til selskabsregler dækker over krav til, at virksomhederne skal etablere sig lokalt, have en lokal sponsor eller anvende lokale medarbejdere for, at levere deres tjenesteydelser til det pågældende marked. Mange af virksomhederne har oplevet krav relateret til både certificering af og licenser til produkter eller virksomheden samt anerkendelse af medarbejderes uddannelse. Det er ikke certificeringerne som sådan, som virksomhederne oplever som en barriere, men nærmere de store forskelle på tværs af markeder, som bevirker, at virksomhederne nærmest starter forfra, når der påbegyndes eksport til et nyt marked. Derudover har flere virksomheder oplevet barrierer relateret til regler om midlertidig personbevægelse, herunder krav om dobbeltbeskatning af medarbejdere, som gør det enten besværligt eller dyrt at udstationere medarbejdere selv i korte perioder. Desuden er der identificeret en række tværgående tendenser som har at gøre med a) om virksomheder primært eksporterer til lande indenfor eller uden for EU, b) om eksportmarkedet består af offentlige eller private kunder og c) om der er tale om en selvstændig tjenesteydelse eller en tjenesteydelse tilknyttet et produkt. Generelt oplever de interviewede virksomheder færre barrierer i eksporten til markeder inden for EU/EØS end markeder uden for EU/EØS, hvilket kan tilskrives EU's indre marked. Når nogle virksomheder alligevel oplever barrierer inden for EU, er det typisk barrierer forbundet med nationale udbudsregler. I lande uden for EU/EØS opleves langt flere barrierer. Disse er f.eks. relateret til selskabsregler, krav om certificeringer, offentlige udbud, visumregler og immaterielle rettigheder. Dertil opleves en del samfundsmæssige og kulturelle barrierer. I landene uden for EU/EØS opleves flere eksportbarrierer på mindre modne markeder som f.eks. BRIK-landene, i forhold til mere modne markeder, som f.eks. USA.

5 Barrierer og tendenser for dansk eksport af tjenesteydelser 2 af 26 Eksport til offentlige kunder sker typisk igennem udbud. Her har virksomhederne både oplevet barrierer i form af protektionistiske krav i udbudsbeskrivelserne i lande indenfor og uden for EU. Ved eksport til private kunder derimod opleves sådanne barrierer ikke i samme grad, da det private marked ikke er underlagt samme udbudsregelsæt. Derved er det i langt højere grad muligt at forhandle på det private marked, og det er med til at håndtere nogle af de barrierer, som virksomhederne møder på det offentlige marked. Virksomhederne oplever barriererne forskelligt, afhængigt af om de leverer selvstændige tjenesteydelser eller tjenesteydelser, som er knyttet til et produkt. For virksomheder, der leverer tjenesteydelser til et produkt, er deres primære forretning eksport af dette produkt, og det er således barrierer, relateret til produktet, som virksomhederne som udgangspunkt nævner som eksportbarrierer. Disse virksomheder har således overkommet en del af barrierene på forhånd, da de igennem leveringen af deres produkt har mødt disse barrierer tidligere. Endelig er det tydeligt, at der er forskel på, hvordan virksomhederne oplever eksportbarrierer. Dette er til dels forbundet med virksomhedens størrelse og historie på eksportmarkedet. Undersøgelsen viser, at en større virksomhed typisk oplever andre barrierer end en mindre virksomhed. Den større virksomhed er også ofte etableret lokalt i markedet og eksporterer derved ikke størstedelen af deres tjenesteydelser fra Danmark, men gennem lokal tilstedeværelse. Anbefalinger Undersøgelsen peger på, at ERST med fordel kan tage udgangspunkt i nedenstående anbefalinger i sit videre arbejde med at fjerne barrierer for danske virksomheders eksport af tjenesteydelser. Sætte fokus på de identificerede barrierer med at etablere sig lokalt på de udenlandske markeder både i og uden for EU. Det er særligt Kina, Rusland, USA, Norge, Tyrkiet, lande i Mellemøsten og Afrika, hvor de interviewede virksomheder har oplevet barrierer. Dette kan ske ved: a) en øget oplysning fra ERST igennem flere medier, såsom egen hjemmeside og infomateriale samt b) ved at arbejde for at fjerne hindringerne i forbindelse med forhandlinger med disse lande Arbejde for multilateral anerkendelse af uddannelser både i landene inden for EU/EØS samt landene uden for EU Tilskynde til etablering af ensartede EU/EØS-regler om midlertidig personbevægelse, herunder dobbeltbeskatning af medarbejdere på korttidsudstationeringer Indgå bilaterale aftaler med udvalgte lande uden for EU/EØS om regler for ekstrabeskatning af ydelser, således at virksomhederne kan levere deres tjenesteydelser og stadig være konkurrencedygtige. Disse lande er f.eks. Brasilien, Indien og Mellemøsten Danmark i EU-regi arbejder for, at servicedirektivet implementeres mere ensartet på tværs af EU. Der kan med fordel fokuseres på områder inden for tjenesteydelseskategorien Andre forretningstjenester, da denne står for en væsentlig del af den danske eksport. Her er det især virksomheder inden for arkitekt-, ingeniør og andre tekniske tjenester, som i høj grad oplever barrierer. Derudover viser undersøgelsen et generelt behov for en bedre kobling mellem virksomhederne og det, der foregår på det politiske niveau, f.eks. i regi af EU s frihandelsforhandlinger og implementeringen af EU s servicedirektiv. En bedre kobling er afgørende for, at Danmarks interesser varetages på bedst mulig vis. Den manglende kobling er især udtalt blandt små og mellemstore virksomheder, som i højere grad fremhæver barriere. Dette kan imødekommes ved at stille mere information til rådighed og arbejde for bedre virksomhedsrådgivning vedrørende eksport til og etablering i udenlandske markeder. Endelig peger undersøgelsen på, at der med fordel kan være et bedre samarbejde med andre offentlige og private organisationer om fortsat at identificere eksportbarrierer relateret til tjenesteydelser.

6 Barrierer og tendenser for dansk eksport af tjenesteydelser 3 af INDLEDNING Erhvervsstyrelsen har ansvar for varetagelsen af danske interesser på tjenesteydelsesområdet, både igennem EU s bilaterale og regionale frihandelsforhandlinger og i relation til implementeringen af servicedirektivet (2006/123/EF) 1. En forudsætning for, at ERST kan varetage de danske interesser på bedste vis, er et opdateret kendskab til, udvalgte tjenesteydelser som Danmark eksporterer, hvordan eksporten foregår og hvilke eksportbarrierer danske virksomheder støder på. En bedre varetagelse af danske interesser vil føre til bedre eksportmuligheder for danske virksomheder, hvilket vil give bedre grundlag for vækst og beskæftigelse i Danmark. Derfor har ERST taget initiativ til en undersøgelse, der gennem en række interviews med danske virksomheder, kan bidrage til et opdateret overblik over de barrierer, som danske virksomheder oplever i forbindelse med eksport af tjenesteydelser. Rambøll har stået for udførelsen af 25 semistrukturerede personlige og telefoniske interviews med virksomheder. Her er virksomhederne blevet spurgt ind til hvordan deres eksport af tjenesteydelser foregår samt hvilke konkrete barrierer virksomhederne støder på i den sammenhæng. Interviewene har været målrettet danske virksomheder, som eksporterer tjenesteydelser, enten som en selvstændig ydelse eller som en ydelse relateret til et produkt. ERST har så vidt muligt deltaget i interviewene. Rapporten indeholder, foruden sammenfatning og indledning, tre kapitaler og to bilag. I kapitel 3 præsenteres de metodiske overvejelser i forbindelse med udvælgelsen af markeder og virksomheder, samt en redegørelse for den anvendte interviewteknik og analysemodel. Kapitel 4 præsenterer barriererne fordelt på barrieretype samt barrierernes tilstedeværelse i de udvalgte markeder. Endvidere vil en række sektorspecifikke barrierer blive beskrevet i dette kapitel. I rapportens sidste kapitel beskrives de overordnede konklusioner fra undersøgelsen og de fremadrettede anbefalinger til fokus- og arbejdsområder for ERSTs videre arbejde med de identificerede barrierer for danske virksomheders eksport af tjenesteydelser. Bilag 1 indeholder den anvendte interviewguide, hvor bilag 2 indeholder et oversigtsskema over alle de barrierer som virksomhederne har fremhævet, fordelt på branche og lande. 1 Servicedirektivet har til formål at gøre det lettere for tjenesteydere at gøre brug af etableringsfriheden samt lette den frie bevægelighed for tjenesteydelser og samtidig sikre et højt kvalitetsniveau for tjenesteydelserne

7 Barrierer og tendenser for dansk eksport af tjenesteydelser 4 af METODISKE OVERVEJELSER Dette kapitel indeholder de metodiske overvejelser og kriterier, som ligger bag udarbejdelsen af undersøgelsen. Dette er relateret til en udvælgelse af hvilke eksportmarkeder undersøgelsen fokuserer på, og hvilke 25 virksomheder, som er udvalgt til interview. 3.1 Udvælgelse af markeder Første step er at udvælge hvilke markeder for Danmarks eksport af tjenesteydelser, der skal belyses i undersøgelsen. Dette er delt op i hhv. markeder inden for og uden for EU/EØS. I hvert afsnit er specificeret hvilke kriterier, der ligger bag udvælgelsen Udvælgelse af markeder i EU/EØS ERST efterspørger et bedre indblik i Danmarks eksport af tjenesteydelser på det indre marked for tjenesteydelser omfattet af servicedirektivet. Figur 1 illustrerer strukturen og de udvælgelseskriterier, som benyttes til udvælgelsen af markeder inden for EU/EØS. Figur 1: Udvælgelsesstruktur inden for EU/EØS Potentielle lande Markeder for danske tjenesteydelser Vækstpotentiale Tjenesteydelseskategori Lande inden for EU/EØS. Markeder med høj import af danske tjenesteydelser omfattet af servicedirektivet. Markeder med høj vækst af danske tjenesteydelser omfattet af servicedirektivet ( ). Tjenesteydelseskategorier og deres andel af den samlede eksportindtægt fra landene. Geografi Geografisk spredning imellem lande. De potentielle markeder indenfor EU/EØS er afgrænset efter ønske fra ERST om, at fokusere på lande, hvortil Danmark især eksporterer tjenesteydelser, som er omfattet af servicedirektivet. Dette øger den direkte anvendelighed at resultaterne fra undersøgelsen. EU s servicedirektiv omfatter følgende kategorier af tjenesteydelser: byggeri og håndværk, de fleste liberale erhverv (advokat, arkitekt, ingeniør, revisor osv.), tjenesteydelser til virksomheder, turisme, ejendomsservice og privatundervisning. Disse poster stemmer ikke nødvendigvis overens med de kategorier, der er tilgængelige på Danmarks Statistik. F.eks. kan privatundervisning ikke adskilles fra sundhed (audiovisuelle tjenester samt tjenester i forbindelse med uddannelse, sundhed, kultur og rekreation). Derfor tages der under udvælgelsen af markeder i EU/EØS udgangspunkt i eksportområder inden for handel med følgende tjenesteydelser: 1) rejser, 2) bygge- og anlægstjenester, 3) data- og informationstjenester, 4) royalties og licenser og 5) andre forretningstjenester. Der er dog i undersøgelsen også inkluderet brancher og sektorer, som leverer tjenesteydelser, som ikke er omfattet af direktivet. Disse markeder er inkluderet i undersøgelsen, da denne viden også kan være af interesse for ERST.

8 Barrierer og tendenser for dansk eksport af tjenesteydelser 5 af 26 De potentielle markeder bliver derefter sammenlignet efter størrelsen af Danmarks eksport af tjenesteydelser omfattet af servicedirektivet, i Markeder hvor Danmark har en eksportindtægt på over 1 mia. kr. i 2012 er vurderet til at have særlig interesse, og disse markeder er fremhævet i Tabel 1. Herefter ses der på markedernes vækstpotentiale. Markeder med en vækst på mere end tre procent i import af tjenesteydelser fra Danmark fra 2011 til er kategoriseret som markeder med et større vækstpotentiale. Derefter benyttes kriterier for fordelingen af de forskellige typer af tjenesteydelser, for at sikre en tilstrækkelig bred dækning. Ud fra ovenstående udvælgelsesskridt viser nedenstående tabel en bruttoliste af markeder. Tabel 1: Markeder inden for EU/EØS med en import fra DK på over 1 mia. kr. Markeder inden for EU/EØS Høj vækst i eksportindtægt ( )** Eksportindtægt* i mio. kr. (2012) Andel af Danmarks eksport af tjenesteydelser Tyskland % Sverige JA % Norge JA % Storbritannien % Nederlandene % Frankrig*** % Finland % Italien % Irland JA % Spanien % Polen JA % Belgien % Samlet udvalgte lande % EU % Hele verden Kilde: Danmarks Statistik. Note *: Danmarks eksportindtægt af tjenesteydelser omfattende: rejser, bygge- og anlægstjenester, data- og informationstjenester, royalties og licenser og andre forretningstjenester. **: Høj vækst i indtægt til Danmark, 2011 til 2012 (>3 pct.). ***: Frankrig er inkl. Monaco. Ovenstående tabel viser, at Danmarks nærmarkeder; Norge, Tyskland og Sverige står for langt størstedelen af Danmarks indtægter fra eksport af tjenesteydelser i Eksporten til Italien, Irland, Spanien, Polen og Belgien ligger væsentligt lavere, på under 3 mia. kr. per land i De 12 udvalgte markeder på bruttolisten udgør tilsammen 64 pct. af Danmarks samlede indtægt fra de tjenesteydelseskategorier, som er omfattet af servicedirektivet. Nedenstående tabel viser, hvilken type af tjenesteydelser Danmark eksporterer til markederne på bruttolisten. 2 Væksten i perioden 2008 til 2012 viser et lignende billede, hvor de identificerede lande med høj vækst, på nær Irland, har haft en positiv vækst.

9 Barrierer og tendenser for dansk eksport af tjenesteydelser 6 af 26 Tabel 2: Fordeling på tjenestekategorier, 2012 Rejser Bygge- og anlægstjenester Data- og informationstjenester Royalties og licenser Andre forretningstjenester Frankrig* 20 % 0 % 11 % 9 % 60 % Nederlandene 22 % 1 % 8 % 23 % 47 % Tyskland 52 % 1 % 6 % 3 % 38 % Italien 27 % 0 % 4 % 11 % 59 % Storbritannien 24 % 1 % 12 % 12 % 51 % Irland 3 % 0 % 41 % 21 % 35 % Spanien 28 % 1 % 10 % 10 % 52 % Norge 43 % 3 % 12 % 2 % 40 % Sverige 43 % 1 % 17 % 2 % 38 % Finland 17 % 0 % 18 % 6 % 59 % Polen 32 % 0 % 2 % 13 % 53 % Belgien 21 % 1 % 8 % 7 % 63 % Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. Note *: Frankrig er inkl. Monaco. Tabellen viser, at Danmark generelt får størstedelen af indtægterne fra de udvalgte markeder fra tjenestekategorien andre forretningstjenester, som dækker tjenesteydelser relateret til operationel leasing, juridiske tjenester, bogføring, virksomhedsrådgivning, reklame, forskning, miljøtjenester m.fl. Hele 63 pct. af indtægten fra Belgien er således fra andre forretningstjenester. I nabolandene udgøres en forholdsvis større andel af de samlede eksportindtægter for Danmark af tjenesteydelser relateret til "rejser". Dette forklares af, at der er forholdsvis flere turister fra nabolandene end fra markeder længere væk fra Danmark. Dertil har Irland en forholdsvis mindre andel i kategorien "rejser" samt en forholdsvis større andel i kategorierne "data- og informationstjenester" og "royalties og licenser" end de andre markeder (undtagen Nederlandene, hvor "royalties og licenser" også står for en stor andel af eksportindtægterne til Danmark). Royalties og licenser består af to dele, hvor den ene del er franchising-afgifter og royalties og den anden del omfatter licenser, patenter m.m. og andre ophavsrettigheder. På baggrund af de ovenstående statistiske sammenligninger er de tre nærmarkeder Tyskland, Sverige og Norge udvalgt til undersøgelsen grundet Danmarks store indtægt fra eksport af tjenesteydelser. Derudover er der medtaget et potentielt kommende vækstmarked i form af Polen samt andre mere traditionelle markeder såsom Frankrig og Storbritannien. Disse seks markeder vil give et overblik over Danmarks nuværende vigtigste eksportområder samt potentielle vækstmarkeder i EU/EØS. For alle markeder bliver der præsenteret et bredt udsnit af tjenestekategorier for derved også at kunne belyse, hvorvidt barriererne knytter sig til en bestemt tjenesteydelseskategori. Fokus i denne undersøgelse, for markeder i EU/EØS, er som nævnt på tjenesteydelseskategorier, som er omfattet af servicedirektivet. Tabel 3 viser en oversigt over de udvalgte markeder inden for EU/EØS.

10 Barrierer og tendenser for dansk eksport af tjenesteydelser 7 af 26 Tabel 3 Udvalgte markeder inden for EU/EØS Høj vækst i eksportindtægt ( )** Eksportindtægt, mio. kr., 2012** Andel af Danmarks eksport af tjenesteydelser Tyskland % Sverige JA % Norge JA % Storbritannien % Frankrig % Polen JA % Samlet udvalgte lande % EU % Hele verden Kilde: Danmarks Statistik. Note *: Danmarks eksportindtægt i Bygge- og anlægstjenester, Data- og informationstjenester, Royalties og licenser og Andre forretningstjenester. **: Høj vækst i indtægt til Danmark, 2011 til 2012 (>7,5 pct.). Af ovenstående tabel ses det, at de seks udvalgte markeder står for 36 pct. af Danmarks eksport af, de udvalgte tjenesteydelser. Til sammenligning udgør Danmarks eksport til EU-27 ca. 57 pct. af Danmarks samlede tjenesteydelseseksport Udvælgelse af markeder uden for EU/EØS De potentielle lande for undersøgelsen er afgrænset af ønske fra ERST om at opnå bedre indblik i Danmarks eksport af tjenesteydelser til BRIK-lande, samt lande med kommende eller igangværende frihandelsforhandlinger med EU. Dette øger den direkte anvendelighed at resultaterne fra undersøgelsen. Figur 2 illustrerer strukturen, som benyttes til udvælgelse af markeder uden for EU/EØS, hvilket følger samme struktur som inden for EU/EØS. Figur 2 Udvælgelsesstruktur uden for EU/EØS Potentielle lande Markeder for danske tjenesteydelser Vækstpotentiale - Lande med kommende eller igangværende frihandelsforhandlinger med EU. - BRIK-lande. Markeder med høj import af danske tjenesteydelser (ekskl. Søtransport*) Høj vækst i import af tjenesteydelser ( ) Tjenesteydelseskategori Tjenesteydelseskategorier og deres andel af den samlede eksportindtægt fra landene. Miljøtjenester Volumen i miljøtjenester. Note *: Søtransportsektoren er i forvejen godt belyst og dens størrelse vil have en for stort andel i forhold til andre sektorer. Nedenstående tabel viser en bruttoliste af lande uden for EU/EØS. Bruttolisten er derudover udvalgt med udgangspunkt i Danmarks eksportindtægt, eksklusiv søtransport i Der er således kun medtaget lande, hvortil Danmark har en eksportindtægt på mere end 240 mio. kr. Søtransport er ikke medtaget i undersøgelsen, da denne sektor i forvejen er relativt godt belyst. Nedenstående tabel viser Danmarks eksportindtægt fra det pågældende marked og andelen af

11 Barrierer og tendenser for dansk eksport af tjenesteydelser 8 af 26 denne i forhold til total eksportindtægt, samt hvorvidt der er oplevet høj vækst i eksportindtægten fra 2011 til Derudover er der angivet, hvorvidt det enkelte marked har en positiv import af miljøtjenester fra Danmark. Endelig har ERST haft et specifikt ønske om at undersøge Danmarks eksport at miljøtjenester 4, hvorfor dette også er fremhævet i tabellen.. Tabel 4: Markeder uden for EU/EØS med en eksport fra Danmark på over 200 mio. kr. og kommende frihandelsaftaler med EU Type Høj vækst i eksportindtægt ( )* Miljøtjenester** Eksportindtægt*** Andel af Danmarks eksport af tjenesteydelser ekskl. søtransport USA Forhandling ,1 % Japan Forhandling JA ,8 % Kina BRIK-land/ Forhandling JA ,4 % Rusland BRIK-land JA % Brasilien BRIK-land JA 729 0,4 % Forende Arabiske Emirater Forhandling 709 0,4 % Singapore Forhandling 562 0,3 % Indien BRIK-land/ Forhandling 491 0,3 % Costa Rica Forhandling JA 447 0,2 % Nigeria Forhandling 370 0,2 % Malaysia Forhandling JA 277 0,1 % Vietnam Forhandling JA 251 0,1 % Thailand Forhandling 242 0,1 % Ukraine Forhandling 240 0,1 % Samlet udvalgte lande ,5 % Samlet EU % Hele verden Kilde: Danmarks Statistik, samt egne beregninger. Note *: Høj vækst i indtægter fra tjenesteydelser, 2011 til 2012 (>10 pct.). **: Indtægter fra miljøtjenester i 2012 (> 1 mio. kr.). ***: Indtægter fra dansk eksport af tjenesteydelser ekskl. søtransport i 2012, mio. kr. EU har igangværende frihandelsforhandlinger med USA og Japan, som står for hhv. 8,1 og 4,8 pct. af Danmarks eksport af tjenesteydelser ekskl. søtransport. Herefter ses det, at eksporten til BRIK-landene er relativt lille, og de udgør således ikke for nuværende store markeder for Danmarks eksport af tjenesteydelser. Andre lande på listen såsom Malaysia, Vietnam, Thailand og Ukraine er derimod markeder med små eksportindtægter for Danmark, med ca. 1 mia. danske kr. i alt. Tilsammen udgør disse markeder 17,5 pct. af Danmarks samlede indtægt af tjenesteydelser, ekskl. søtransport. Tabel 5 viser hvilke typer af tjenesteydelser Danmark eksporterer til markederne på bruttolisten. 3 Væksten i perioden 2008 til 2012 viser et lignende billede, hvor de identificerede lande med høj vækst, på nær Rusland, har haft en positiv vækst. 4 Miljøtjenester omfatter behandling af radioaktivt og andet affald, fjernelse af forurenet jord, oprensning efter forurening, herunder olieforurening, samt landskabsgenopretning i mineområder. Posten omfatter også alle andre tjenester i forbindelse med rensning eller reetablering af miljøet, (Danmarks Statistik).

12 Barrierer og tendenser for dansk eksport af tjenesteydelser 9 af 26 Tabel 5: Fordelingen på tjenestekategorier, DK samlet indtægt fra alle lande, 2012 Lufttransport Anden transport (end søog luft) Rejser Kommunikationstjenester Bygge- og anlægstjenester Forsikringstjenester Finansielle tjenester Data- og informationstjenester Royalties og licenser Audiovisuelle tjenester mm.* Andre forretningstjenester Offentlige tjenester Ukraine 2 % 7 % 13 % 1 % 0 % 0 % 0 % 3 % 15 % 56 % 2 % 1 % Rusland 1 % 9 % 13 % 0 % 0 % 0 % 2 % 1 % 16 % 49 % 5 % 2 % Nigeria 37 % 0 % 1 % 12 % 1 % 0 % 0 % 3 % 2 % 43 % 1 % 0 % USA 10 % 1 % 12 % 1 % 0 % 0 % 3 % 6 % 15 % 50 % 0 % 1 % Costa Rica 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 1 % 0 % 0 % 97 % 2 % 0 % 0 % Brasilien 12 % 1 % 10 % 2 % 0 % 3 % 0 % 3 % 7 % 58 % 3 % 1 % Forende Arabiske Emirater 8 % 3 % 0 % 1 % 0 % 2 % 2 % 8 % 9 % 65 % 2 % 0 % Indien 23 % 2 % 4 % 5 % 1 % 2 % 0 % 7 % 20 % 33 % 1 % 2 % Thailand 18 % 3 % 2 % 0 % 2 % 2 % 29 % 5 % 9 % 25 % 2 % 3 % Vietnam 2 % 0 % 1 % 0 % 0 % 0 % 0 % 2 % 58 % 34 % 0 % 2 % Malaysia 5 % 1 % 0 % 2 % 0 % 1 % 1 % 3 % 21 % 64 % 2 % 0 % Singapore 5 % 4 % 1 % 2 % 2 % 3 % 9 % 5 % 17 % 52 % 1 % 0 % Kina 4 % 1 % 14 % 0 % 0 % 1 % 3 % 1 % 40 % 33 % 1 % 1 % Japan 2 % 0 % 2 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 6 % 88 % 0 % 0 % Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. Note: * Denne kategori indeholder Audiovisuelle tjenester samt tjenester ifm. uddannelse, sundhed, kultur og rekreation.

13 Barrierer og tendenser for dansk eksport af tjenesteydelser 10 af 26 Af Tabel 5 ses det, at andre forretningstjenester og royalties og licenser står for langt størstedelen af Danmarks indtægter, efterfulgt af rejser" og "lufttransport. Som beskrevet i forrige afsnit, dækker andre forretningstjenester over flere tjenester i forbindelse med operationel leasing, juridiske tjenester, bogføring, virksomhedsrådgivning, reklame, forskning, miljøtjenester, arkitekt-, ingeniør- og andre tekniske tjenester m.fl. royalties og licenser består af to dele, hvor den ene del er franchising-afgifter og royalties i forbindelse med brug af registrerede varemærker og den anden del omfatter licenser, patenter, design, computerprogrammer, industrielle processer, manuskripter og andre ophavsrettigheder. "Rejser" og "lufttransport" er også af en betydelig størrelse i eksporten og denne dækker både transport af gods og mennesker via luft samt varer og tjenester, der er erhvervet under udlandsrejser af under ét års varighed. Det fremgår endvidere af tabellen, at der kun er mindre variationer på typen af tjenesteydelser mellem de enkelte lande. F.eks. kommer størstedelen af de fleste landes indtægter fra tjenestekategorien andre forretningstjenester. Mens undtagelserne er indtægterne fra Kina og Vietnam, som overvejende er fra royalties og licenser. På baggrund af de beskrevne kriterier samt Tabel 4 og Tabel 5 vil relevante markeder til undersøgelsen være Brasilien, Indien, Kina, Rusland samt USA og Japan. USA og Japan er inkluderet grundet deres store volumen på samlet 24 mia. kr., hvilket står for ca. 13 pct. af den samlede eksportindtægt. Derudover vil Vietnam også blive inddraget i undersøgelsen, da Danmark har en vis eksport af miljøtjenester til Vietnam. Malaysia og Costa Rica opfylder derudover også kriterierne med høje vækstpotentialer, men da eksporten til Costa Rica hovedsaligt består af royalties og licenser (98 pct.), fravælges Costa Rica i undersøgelsen. På baggrund af det overstående indeholder Tabel 6 de udvalgte markeder udenfor EU. Tabel 6 Udvalgte markeder uden for EU/EØS Lande Type Høj vækst i eksportindtægt ( )* Miljøtjenester** Indtægt*** Andel af Danmarks eksport af tjenesteydelser ekskl. søtransport USA Forhandling ,1 % Japan Forhandling JA ,8 % Malaysia Forhandling JA 277 0,1 % Vietnam Forhandling JA 251 0,1 % Brasilien BRIK-land JA 729 0,4 % Rusland BRIK-land JA % Indien BRIK-land/ Forhandling 491 0,3 % Kina BRIK-land/ Forhandling JA ,4 % Samlet udvalgte lande ,1 % Samlet EU % Hele verden Kilde: Danmarks Statistik. Note *: Høj vækst i indtægter fra tjenesteydelser, 2011 til 2012 (>10 pct.). **: Indtægter fra miljøtjenester i 2012 (> 1 mio. kr.). ***: Indtægter fra tjenesteydelser ekskl. søtransport i 2012, mio. kr. De udvalgte markeder uden for EU/EØS til denne undersøgelse, som vist i overstående tabel, står for 16,1 pct. af Danmarks samlede eksport af tjenesteydelser. Derved udgør disse markeder en stor del af Danmarks eksport til markeder uden for EU, da den samlede eksport af ydelserne i EU står for 59 pct. alene.

14 Barrierer og tendenser for dansk eksport af tjenesteydelser 11 af Udvælgelse af virksomheder Rambøll har udvalgt virksomhederne på baggrund af branche, omsætning og eksportområde, hvor den enkelte virksomhed kan dække flere brancher, i KOB-Databasen 5. Da det ikke er muligt at identificere danske eksportører af tjenesteydelser direkte ud fra databasen, er der foretaget en søgning i databasen blandt virksomheder inden for serviceerhverv. Herefter er der foretaget en yderligere afgrænsning på eksportområde og omsætning, hvilket giver en større bruttoliste af virksomheder. Dertil har Dansk Industri leveret en mindre liste over virksomheder, som de har været i kontakt med vedrørende udfordringer i forbindelse med eksport og opstart af eksport. Rambøll har i den indledende telefoniske kontakt med virksomhederne indsamlet oplysninger om virksomhedernes specifikke eksportområder for at sikre, at de udvalgte lande og relevante brancheområder ville blive dækket i tilstrækkelig grad i undersøgelsen. Rambøll har kontaktet 79 virksomheder i alt, hvoraf 25 virksomheder valgte at deltage. 54 virksomheder valgte af forskellige årsager ikke at deltage. Årsagerne hertil var bl.a.: Ingen relevant eksport, herunder især virksomheder, som kun er lokalt repræsenteret i eksportlandet Virksomheden har outsourcet/udliciteret deres levering af tjenesteydelser Tidspres samt en generel holdning om ikke at deltage i undersøgelser mm. Ingen tilbagemelding efter flere opfølgninger. I forhold til fordeling på brancher, så er der interviewet virksomhederne inden for sundhedssektoren, rådgivende virksomheder, arkitekter samt tjenesteydelser forbundet med produkter af forskellige karakterer. De deltagende virksomheder er forskellige, hvad angår omsætning og antal medarbejdere. Hvor et par af virksomhederne er nogle af Danmarks største, er andre mindre virksomheder. Større og små og mellemstore virksomheder har typisk forskellige eksportstrategier. Det skyldes blandt andet at små og mellemstore virksomheder ikke i samme grad har mulighed for at være lokalt repræsenteret i alle eksportlande. Størstedelen af de virksomheder, som har deltaget i undersøgelsen, tilkendegiver et behov for lokal tilstedeværelse for at kunne levere deres tjenesteydelser. En del af tjenesteydelserne kan leveres fra Danmark, men geografiske og tidsmæssige distancer kan kræve, at virksomhederne rykker tættere på deres kunder. Det er også en omkostningsfuld og lang proces at opdyrke et nyt marked fra bunden, hvor virksomhederne via opkøb kan etablere et marked langt hurtigere. De forskellige eksportstrategier har også betydning for statistikken omhandlende Danmarks eksport af tjenesteydelser. Ved etablering af et datterselskab i et andet land vil en omsætning mellem en kunde og dette selskab eksempelvis ikke opgøres som eksport fra Danmark, selvom moderselskabet er dansk. Derfor vil den form for international handel ikke figurere som eksport i statistikken, medmindre det fulde beløb trækkes hjem til moderselskabet. En udfordring for undersøgelsen er det faktum, at der blandt de interviewede virksomheder ikke eksisterer en ensartet forståelse af hvad en barriere ved eksport af tjenesteydelser er. Rambøll har derfor i denne undersøgelse interviewet både små, mellemstore og store virksomheder for at belyse, hvorvidt disse opfatter barriererne på samme måde. Det overordnede billede er, at store virksomheder ikke mange af barriererne som værende direkte hæmmende for deres eksport, da de har kapacitet til at overkomme mange af barriererne. Virksomhederne kan have flere års erfa- 5 Det bedste udgangspunkt for nærværende virksomhedsundersøgelse ville have været at få adgang til de relaterede populationer af danske virksomheder, som Danmarks Statistik anvender til opgørelse af tjenesteydelsesbalancen. Danmark Statistik har dog af anonymitetshensyn ikke mulighed for at videregive oplysninger om disse virksomheder. Alternativt, og eftersom der ikke eksisterer tilgængelige databaser indeholdende danske eksportører af tjenesteydelser, er målgruppen for virksomhedsundersøgelsen blevet identificeret på baggrund af udtræk fra Experian-databasen (tidligere Købmandsstandens Oplysnings Bureau, KOB).

15 Barrierer og tendenser for dansk eksport af tjenesteydelser 12 af 26 ring og stor kapacitet i flere lande eller mulighed for at drive forretning i disse lande gennem netværk, partnerskab eller opkøb af platforme for deres salg. Disse virksomheder har også kapacitet og knowhow til at overkomme barrierer i forbindelse med certificeringer, visum osv. og til en vis grad de kulturelle barrierer. Undersøgelsen viser, at betydningen af barriererne er betydelig større for små og mellemstore virksomheder end for store virksomheder. De mindre virksomheder har ikke samme tilgængelighed af ressourcer eller kendskab til markederne, hvilket gør, at barriererne i højere grad kan hæmme deres eksport på et tidligere stadie. Det kan dog ofte være vanskeligt at vurdere, hvorvidt alle de oplevede barrierer er centrale barrierer, som bevidst skal vanskeliggøre eksport og tilgodese nationale aktører, eller om det blot er barrierer, der skyldes, at tingene gøres anderledes i andre lande. Det kan også tyde på en kløft i forståelsen af, hvad ERST som myndighed kan løfte af barrierer for disse virksomheder. ERST og andre myndigheder kan håndtere lovgivningsmæssige og tekniske barrierer, hvorimod andre barrierer såsom sprog og kultur ikke direkte kan påvirkes. Virksomhederne skelner ikke om, hvorvidt deres leverede tjenesteydelser er omfattet af servicedirektivet. Virksomhederne i undersøgelsen, som agerer i EU/EØS, har derfor ikke udelukkende udtalt sig om eksporterende tjenesteydelser, som er omfattet af servicedirektivet. Derfor er enkelte andre brancher, som under interviewet er vurderet interessant, medtaget i undersøgelsen alligevel, f.eks. vikarbureauer. Andre markeder end de udvalgte fokusmarkeder, som er nævnt i interviewprocessen, er ligeledes inkluderet i beskrivelsen af barriererne i kapitel 4, bl.a. er Tyrkiet nævnt i forbindelse med lokale selskabsregler. 3.3 Interviews De 25 virksomhedsinterview er alle foretaget som semi-strukturerede kvalitative interviews. De deltagende virksomheder har således alle deltaget i et dybdegående personligt eller telefonisk interview af 1-1½ times varighed, alt efter informantens ønske og mulighed inden for undersøgelsens tidshorisont. Inden interviewet fik virksomheden, ud over en kort mundtlig præsentation og et følgebrev fra ERST, tilsendt en interviewguide, se Bilag 1. Dette blev gjort, så virksomhedsrepræsentanten havde mulighed for at udvælge/sammensætte det optimale team til interviewet samt vurdere, hvorvidt virksomheden var relevant for undersøgelsen. Rambøll forestod samtlige interviews, og ERST har deltaget i det omfang, det var muligt. Der er gennemført 25 unikke virksomhedsinterviews, som fordeler sig således: 13 interviews med fokus på virksomheder med eksport til lande uden for EU 7 interviews med fokus på virksomheder med eksport til lande inden for og uden for EU 5 interviews med fokus på virksomheder med eksport til lande inden for EU. I interviewene har der først været fokus på at afdække virksomhedens eksporthistorie, herunder hvilke lande virksomheden eksporter til og hvorfor, samt virksomhedens eksportstrategi. Derefter har der været fokus på at afdække de eksportbarrierer, som virksomhederne har oplevet eller stadig oplever i forbindelse med eksport af tjenesteydelser. For hver oplevet barriere er virksomheden blevet bedt beskrive barrierens betydning, hvordan barrieren håndteres, herunder om barrieren har givet anledning til at begrænse eller stoppe eksportaktiviteter. Barrierer er bedt udspecificeret i forhold til lande, hvor barriererne primært opleves. Der er i gennemførelsen af interviewene blevet spurgt bredt ind til oplevede barrierer. Det betyder, at en virksomhed, som er udvalgt pga. dens fokus på eksport til lande inden for EU, også er blevet spurgt til oplevede barrierer uden for EU.

16 Barrierer og tendenser for dansk eksport af tjenesteydelser 13 af 26 Der er for hvert enkelt interview udarbejdet en casebeskrivelse til brug i ERST s interne arbejde. Virksomhederne fik mulighed for at gennemlæse, uddybe og godkende casebeskrivelserne, inden de blev præsenteret for ERST. Disse casebeskrivelser er fortrolige og er derfor leveret i en særskilt caserapport til ERST.

17 Barrierer og tendenser for dansk eksport af tjenesteydelser 14 af BARRIERER FOR INTERNATIONAL HANDEL MED TJENE- STEYDELSER Dette kapitel indeholder en opsamlende beskrivelse af de barrierer, som virksomhederne møder i forbindelse med eksport af tjenesteydelser. Barriererne er desuden samlet i en skematisk oversigt i Bilag 2. De deltagende virksomheder har været såvel service- som produktionsvirksomheder, og den leverede tjenesteydelse kan derfor stå alene eller være tæt koblet til eksport af et produkt. Dette vil i nogen grad have indvirkning på de barrierer, som virksomhederne møder, da produktionsvirksomhederne først og fremmest møder barriererne i forbindelse med eksport af deres produkt og dernæst barrierer i forbindelse med levering af tjenesteydelser. Eksport af tjenesteydelser kan overordnet foregå på fire måder 6 : Grænseoverskridende levering, dvs. en virksomhed leverer ydelsen fra Danmark til en kunde i udlandet. Dette kan f.eks. være arkitekt- eller ingeniørtegninger eller evalueringsrapporter, der sendes til kunden i udlandet via internettet Levering til kunder fra et andet land, der forbruger ydelser i Danmark. Det typiske eksempel er turisme, men det kan f.eks. også være oplærings- og træningskurser, der udbydes i Danmark Levering gennem lokal tilstedeværelse, f.eks. ved at virksomheden etablerer et datterselskab, hvorfra virksomheden ansætter enten lokal eller udstationeret arbejdskraft, der leverer tjenesteydelser til de lokale kunder Levering gennem midlertidig udsendelse af medarbejdere. Et eksempel kan være en dansk servicemedarbejder, der bliver udsendt for at montere et anlæg i Rusland eller en dansk medarbejder, som følger med en kunde til udlandet. I det følgende er de oplevede barrierer overordnet opdelt mellem hhv. lovgivningsmæssige og tekniske barrierer samt samfundsmæssige og kulturelle barrierer. Herunder er barriererne inddelt i forskellige underkategorier for at få et bedre overblik og muliggøre en kobling til de konkrete politiske forhandlinger, hhv. EU s frihandelsforhandlinger og implementeringen af servicedirektivet. Afslutningsvist fremhæver kapitlet nogle barrierer, som i modsætning til de overstående, ikke rammer på tværs, men kun opleves i enkelte brancher. 4.1 Lovgivningsmæssige og tekniske barrierer De lovgivningsmæssige og tekniske barrierer, som virksomhederne har fremhævet, kan inddeles i følgende kategorier: Selskabsregler Intellektuel ejendomsret Tekniske forskrifter Certificering Anerkendelse af uddannelse Konkurrenceforvridning Personbevægelse herunder beskatning Offentlige udbud Visum. 6 De fire leveringsformer er defineret i General Agreement on Trade in Services (GATS) fra 1995, som er den multilaterale aftale, der udgør grundlandet for den internationale handel med tjenesteydelser.

18 Barrierer og tendenser for dansk eksport af tjenesteydelser 15 af 26 Selskabsregler Virksomhederne i undersøgelsen påpeger, at de i flere lande er blevet mødt med krav om lokal etablering, lokalt ejerskab og/eller en lokal sponsor. Kravet om lokal etablering har en protektionistisk karakter, da det sikrer det pågældende land skatteindtægter, beskæftigelse og udvikling af industrien. Disse krav opleves i alle dele af verden. Eksempelvis har flere vikarbureauer, rådgivende ingeniørvirksomheder samt bygge- og anlægsvirksomheder i Norge og USA været nødsaget til at oprette juridiske enheder, da de er blevet mødt med et lovkrav om lokal etablering for at kunne levere tjenesteydelser til deres kunder. Ud over kravet om lokal etablering er flere af de deltagende virksomheder blevet mødt med krav om at overdrage dele af eller hele ejerskabet til lokale virksomheder eller ansatte. Flere af de deltagende virksomheder har derfor ikke været interesseret i at oprette selskaber i de pågældende lande. En virksomhed har tidligere oplevet, at der i Belgien stilles krav om et minimum lokalt ejerskab, hvor mindst én lokal skal have mindst én aktie. Andre virksomheder oplyser, at de også er blevet mødt med disse krav i bl.a. Sydafrika, Brasilien og Argentina. Ved etablering af selskaber i Mellemøsten, bl.a. i Qatar og Dubai, kræver den lokale lovgivning, at internationale selskaber laver et partnerskab med en lokal deltager, en såkaldt sponsor, som får en andel af overskuddet. Et par virksomheder har oplevet lignende krav i Vietnam og Indien. For at sikre beskæftigelse i landet har Tyrkiet og Brasilien en lovgivning, som har til formål at fremme lokal beskæftigelse. I Tyrkiet er det et krav, at en international virksomhed, som udstationerer en medarbejder i landet, skal ansætte mindst fem medarbejdere med samme uddannelsesbaggrund af tyrkisk nationalitet. Flere af de deltagende virksomheder har benyttet sig af bestemte selskabsformer eller kontraktforhold for at imødegå krav om lokalt ejerskab. Ved brug af joint ventures eller partnerskab med lokale og internationale virksomheder imødekommer virksomhederne kravet om lokal etablering og overgivelse af ejerskabet. Etableringen af selskaber i Mellemøsten og Afrika fremhæves af et par af virksomhederne som værende en kompliceret, dyr og langtrukken proces. En enkelt virksomhed nævner dertil, at de har oplevet lignende problemer i europæiske lande som Tyskland og Frankrig. Udfordringer i forbindelse med etablering i disse lande er langsommelig sagsbehandling og administration samt komplicerede selskabsregler. Som vist i Boks 1 har etableringen af selskaber i udlandet vist sig også at være langsommelig for flere af virksomhederne. Boks 1 Caseeksempel: Barrierer ved etablering af selskab Arkitekt-, ingeniør- og andre tekniske tjenester I Mellemøsten har virksomheden indtil nu brugt 18 måneder på at etablere et datterselskab. Deres oplevelse er, at når mange personer er involveret, såsom sponsorer, ejere osv., så bliver det relativt mere kompliceret og dyrt at etablere et datterselskab. Virksomheden har ved etablering af PE (Private Equity)-selskaber oplevet barrierer i flere lande, både indenfor og uden for EU. I Kenya f.eks. tog det mere end to år at få etableret selskabet, og der har ligeledes været problemer i Vietnam og europæiske lande såsom Tyskland og Frankrig.

19 Barrierer og tendenser for dansk eksport af tjenesteydelser 16 af 26 Intellektuel ejendomsret Flere af de deltagende virksomheder har oplevet, at deres produkt, f.eks. software, data eller arkitekttegninger, er blevet kopieret af deres kunder eller af ukendt tredje person eller firma. Virksomhederne fremhæver, at der er ekstra høj risiko for piratkopiering i Asien, f.eks. i Kina og Indien. Virksomhederne fremhæver ligeledes, at de ikke kan håndhæve deres rettigheder pga. en kompliceret og dyr rettergang, hvor det ikke er sikkert, at de får medhold. Flere af virksomhedernes produkter er nødvendigvis heller ikke patenterbare og derfor ekstra udsatte. Faren for kopiering forhindrer ikke virksomhederne i at levere deres tjenesteydelser i disse lande, men det kræver ressourcer at minimere omfanget af kopiering. Flere virksomheder, som leverer tjenesteydelser i forbindelse med salg af produkter, fremhæver, at de har svært ved at beskytte deres patenter i lande som Kina og Indien, hvor lokale kunder omgår regler og udnytter patenter. Boks 2 indeholder en beskrivelse fra en virksomhed, som fravælger bestemte markeder pga. usikkerheden. Boks 2 Caseeksempel: Usikkerhed med intellektuel ejendomsret Data- og informationstjenester Det opleves, at virksomheder, især i Sydøstasien, er interesserede i virksomhedens produkter og services for at kunne bruge dem til at udvikle egne produkter. Disse virksomheder forsøger at kopiere bagvedliggende teknologi til virksomhedens licenser og tilgang til services. Sådan en barriere påvirker virksomhedens eksportaktiviteter direkte ved, at disse markeder undgås for at beskytte produkter og services. Tekniske forskrifter Virksomheder, der har mødt barrierer i form af tekniske forskrifter, er hovedsagligt produktionsvirksomheder, som oplever høje krav til tekniske manualer og tilhørende materiale til deres produkter. Det er særligt produkter relateret til teknik og anlæg, som f.eks. i USA møder høje krav til den tekniske litteratur. Produkter, der er udviklet ved hjælp af f.eks. GMO (Genetisk Modificerede Organismer), skal også beskrives i tekniske forskrifter ved eksport til Japan. De tekniske forskrifter og barrierer relateret til disse skal ses i sammenhæng med de barrierer, der mødes ved certificering af tjenesteydelser og produkter. Certificering Certificering omhandler både certificering af produkter og tjenesteydelser. De virksomheder, der yder en tjenesteydelse i forbindelse med et solgt produkt, ser især den europæiske CE-mærkning som et hjælpemiddel til at få deres produkter godkendt i lande uden for EU. Deres levering af tjenesteydelser i udlandet er ofte afhængig af, om de kan få godkendt deres produkter. Dog anerkender Rusland, Brasilien og Mexico ikke CE-mærkede produkter. I disse lande vil myndighederne selv teste produkterne, hvilket kan tage op til seks måneder. Det er en barriere for eksport af produktet og derved også den relaterede tjenesteydelsen. En af virksomhederne fremhæver, at en produktregistrering i Mexico gælder i to år, hvorefter der skal ske en omkostningsfuld genregistrering. I Rusland skal produktet genregistreres en gang om året. I Brasilien skal virksomheden have en autorisation for at drive virksomhed i landet, som kan være svær at opnå. Autorisation, som kan sidestille med en form for certificering, kan opnås med en anbefaling fra en lokal myndighed. Det gør det vanskeligt for danske selskaber, som ikke har erfaring i landet og derved ikke kan få en anbefaling.

20 Barrierer og tendenser for dansk eksport af tjenesteydelser 17 af 26 Anerkendelse af uddannelse Barrierer relateret til godkendelse af medarbejderne fremhæves af flere af de deltagende virksomheder som værende en hindring for eksport. Det berører flere uddannelser og professioner. Det er især medarbejdere med længerevarende uddannelser, som skal have godkendt deres uddannelse i flere lande verden over. I USA skal danske ingeniører have et certifikat fra et lokalt universitet, som godkender deres uddannelse, for at de kan arbejde som ingeniører i landet. Det er en barriere for virksomhederne, da der er en meromkostning forbundet med certificeringen, og det komplicerer muligheden for at udstationere danske ingeniører. Boks 5 viser et eksempel fra en virksomhed, som er stødt på denne barriere. Boks 3 Caseeksempel: Manglende anerkendelse af uddannelse Øvrige forretningstjenester Den manglende anerkendelse af uddannelser på tværs af landegrænser hæmmer virksomhedens forretninger i EU. Et konkret eksempel er i Sverige, hvor der er stor mangel på specialuddannede sygeplejesker i sundhedssektoren. I Polen er et stort overskud af disse specialuddannede sygeplejesker, men deres uddannelse bliver ikke anerkendt i Sverige. I Rusland skal en udenlandsk rådgivnings- og entreprenørvirksomhed have referencer fra tidligere opgaver udført i Rusland og godkendt medarbejdere, før virksomheden kan opnå den nødvendige licens til at arbejde i landet. For at få godkendt medarbejderne skal de russiske myndigheder have godkendte og dimissionspapirer oversat til russisk. For medarbejdere med en kortere uddannelse og medarbejdere i et vikariat er certificering eller autorisation ikke nødvendigvis påkrævet, men det kræves i nogen tilfælde, at disse medarbejdere får deres kvalifikationer testet af lokale virksomheder. F.eks. kræves det, at en udenlandsk svejser beviser sin teknik på forskellige materialer hos kunden, før han kan levere tjenesteydelsen til virksomheden, eftersom vise materialegrupper ikke indgår i den danske svejseuddannelse. Dette opleves ligeledes i relation til lovregulerede erhverv, hvor der kan stilles forskellige krav til uddannelser og erhvervserfaring afhængig af landet eller igen i de tilfælde, hvor uddannelserne ikke findes i det pågældende land Konkurrenceforvridning Flere af virksomhederne oplever konkurrenceforvridning i Østeuropa og andre lande, f.eks. Vietnam og Kina, som stadig har mange statslige virksomheder. Som beskrevet i eksemplet i Boks 4, opleves det, at lokale virksomheder får fortrinsret, både i forhold til økonomisk støtte og opgavefordeling. Boks 4 Caseeksempel: Konkurrenceforvridning i Vietnam og Kina Øvrige forretningstjenester Virksomheden fornemmer, at der finder en de facto diskrimination sted i Vietnam og Kina, da der i begge lande er store statsejede virksomheder, som leverer samme ydelse som virksomheden. Dertil har virksomheden ingen offentlige kunder i disse lande, og det vækker mistanke. Personbevægelse herunder beskatning Virksomheder oplever en række barrierer i forbindelse med beskatning, hvilket især er relateret til udstationering af medarbejdere i kortere perioder i flere lande.

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Globale ambitioner i Region Midtjylland

Globale ambitioner i Region Midtjylland 23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 08/06/16 Indledning Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport

Læs mere

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Sagsnr. 14/142258 Sagsansvarlig: vpjacu Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Uddannelsesinstitutioner med internationale studerende Viborg Kommunes udviklingsstrategi beskriver indsatsområderne

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen. Barrierer for dansk eksport af tjenesteydelser til EU og udvalgte vækstmarkeder

Erhvervs- og Byggestyrelsen. Barrierer for dansk eksport af tjenesteydelser til EU og udvalgte vækstmarkeder Erhvervs- og Byggestyrelsen Barrierer for dansk eksport af tjenesteydelser til EU og udvalgte vækstmarkeder Marts 2009 Erhvervs- og Byggestyrelsen Barrierer for dansk eksport af tjenesteydelser til EU

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Grænseoverskridende virksomheder

Grænseoverskridende virksomheder Grænseoverskridende virksomheder Danske datterselskaber i udlandet 2008 Danmarks Statistik Grænseoverskridende virksomheder Danske datterselskaber i udlandet 2008 Grænseoverskridende virksomheder Danske

Læs mere

Resultatkontrakt Opfølgning 1. marts 2014

Resultatkontrakt Opfølgning 1. marts 2014 Resultatkontrakt Opfølgning 1. marts 2014 Vedrørende [Internationalisering af midtjyske virksomheder ] [1 marts 2013 30. november 2014] Journalnummer: 1-33-76-2-11 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM)

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

Tjenesteundersøgelse - forsikringsselskaber og pensionskasser

Tjenesteundersøgelse - forsikringsselskaber og pensionskasser Ændringer til adressen skrives i bemærkningsfeltet på sidste side i hæftet Tjenesteundersøgelse - forsikringsselskaber og pensionskasser Vejledning Betalingsbalancen skal registrere alle transaktioner

Læs mere

Tøjbranchen i Danmark En verden af muligheder. Deloitte, Juni 2014

Tøjbranchen i Danmark En verden af muligheder. Deloitte, Juni 2014 Tøjbranchen i Danmark En verden af muligheder Deloitte, Juni 2014 Beklædningsbranchen Indledning Deloitte præsenterer hermed endnu en midtvejsanalyse af den økonomiske situation, trends og udvikling i

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned August 2015, samt udvikling i forhold til august 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct.

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned Juni 2015, samt udvikling i forhold til juni 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned Juli 2015, samt udvikling i forhold til juli 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Årsrapport 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 3 1.1 Hovedresultater

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Udenlandske eksperter i Danmark

Udenlandske eksperter i Danmark Udenlandske eksperter i Danmark Teknisk Note nr. 19 Jan Rose Skaksen Introduktion Rockwool Fondens Forskningsenhed udgav i 2009 bogen Det danske arbejdsmarked og EUudvidelsen mod øst. I bogen var der et

Læs mere

Den 17. september 2013. Af cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) analyse stud. polit. Jesper Meidahl Petersen (jemp@di.dk)

Den 17. september 2013. Af cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) analyse stud. polit. Jesper Meidahl Petersen (jemp@di.dk) Den 17. september 213 Af cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) analyse stud. polit. Jesper Meidahl Petersen (jemp@di.dk) Handel med tjenester er en vigtig del den danske eksport og import, idet tjenestehandelen

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Tjenesteundersøgelse 1814-01 B

Tjenesteundersøgelse 1814-01 B Ændringer til adressen skrives i bemærkningsfeltet på sidste side i hæftet Tjenesteundersøgelse Vejledning Betalingsbalancen skal registrere alle transaktioner mellem Danmark og Danmarks Statistiks ansvar

Læs mere

Tøjbranchen i Danmark. Eksporten og internethandlen buldrer derudaf. Deloitte 2015

Tøjbranchen i Danmark. Eksporten og internethandlen buldrer derudaf. Deloitte 2015 Tøjbranchen i Danmark Eksporten og internethandlen buldrer derudaf Deloitte 2015 Tøjbranchen Indledning Deloitte præsenterer hermed endnu en midtvejsanalyse af den økonomiske situation, trends og udviklingen

Læs mere

Kortlægning af dansk tjenestehandel med udlandet

Kortlægning af dansk tjenestehandel med udlandet DI Marts 212 Kortlægning af dansk tjenestehandel med udlandet Af stud. polit. Jesper Meidahl Petersen (jemp@di.dk) og cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Handel med tjenester er en vigtig del den danske

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014. VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014. VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober 2014 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: december 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA #4 februar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk eksportudvikling Efter en høj vækst igennem 2010 faldt vareeksporten igennem store dele af 2011. Niveauet for den danske vareeksport i 2011 var dog 11,4 pct. højere

Læs mere

Dansk tjenestehandel med udlandet

Dansk tjenestehandel med udlandet DI Den 8. april 214 JEMP Dansk tjenestehandel med udlandet Af cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) analyse stud. polit. Jesper Meidahl Petersen (jemp@di.dk) Handel med tjenester er en vigtig del den danske

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Sverige GLOBAL. IDA Landerapport 2015. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

Sverige GLOBAL. IDA Landerapport 2015. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport 2015 Sverige IDA Landerapport 2015 GLOBAL Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Oktober 2012 M&A markedet i Danmark Kraftig fremgang i dansk M&A Alle transaktioner (køber, sælger eller target dansk): Aktiviteten steg

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar september 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

7 Overnatningsprognose for Danmark 2014-2017 Marked 2011 2012 2013 2014* 2015* 2016* 2017* Udlandet 4,6% 0,5% -0,3% 2-4 % 1½ - 3½ % 1-3 % 1-3 % Danmark 2,5% 0,0% 0,9% 1-3 % ½ - 2½ % 0-2 % 0-2

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa 01-09-2010 M&A International Inc. the world's leading M&A alliance M&A markedet i Danmark Markant fremgang i M&A-markedet i Danmark Alle transaktioner (køber,

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Eksport og import af svinekød

Eksport og import af svinekød Danmarks eksport af svinekød Eksport og import af svinekød Land Tons Mio. kr. Land Tons Mio. kr. Tyskland 562.024 6.592 Letland 3.294 37 UK 286.675 4.781 Cypern 3.217 45 Polen 171.445 2.021 Ukraine 3.092

Læs mere

Rapport om anmodninger om oplysninger

Rapport om anmodninger om oplysninger Rapport om anmodninger om fra offentlige myndigheder i perioden. juli til. december Hos Apple lægger vi stor vægt på at beskytte dine, og vi gør meget ud af at opretholde de højest mulige sikkerhedsstandarder

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Singapore GLOBAL. IDA Landerapport 2015. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

Singapore GLOBAL. IDA Landerapport 2015. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport 2015 Singapore IDA Landerapport 2015 GLOBAL Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Færøerne GLOBAL. IDA Landerapport 2015. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

Færøerne GLOBAL. IDA Landerapport 2015. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport 5 Færøerne IDA Landerapport 5 GLOBAL Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 3-33 mc@ida.dk IDA DK 78 København V ida.dk/global +45 3 8 48 48 Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 3-33 mc@ida.dk

Læs mere

Australien GLOBAL. IDA Landerapport 2015. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

Australien GLOBAL. IDA Landerapport 2015. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport 2015 Australien IDA Landerapport 2015 GLOBAL Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge

Læs mere

PRODUKTION & SALGSSELSKABER

PRODUKTION & SALGSSELSKABER Globalt salg og service Danfoss sælger produkter med tilhørende service over hele verden i et globalt netværk med 118 salgsselskaber og 72 forhandlere og distributører. Salgsselskaberne ledes fortrinsvist

Læs mere

IDA Landerapport 2015 GLOBAL. Holland +45 31 18 48 48 +45 31 18 48 48

IDA Landerapport 2015 GLOBAL. Holland +45 31 18 48 48 +45 31 18 48 48 IDA Landerapport IDA Landerapport Holland GLOBAL Ingeniørforeningen, IDA Kalvebod Brygge DK 78 København V + 8 8 8 mc@ida.dk ida.dk/global Ingeniørforeningen, IDA Kalvebod Brygge DK 78 København V + 8

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

Udenrigsøkonomisk Analyse: Udviklingstendenser i den indonesiske økonomi. Udenrigsøkonomisk Analyseenhed

Udenrigsøkonomisk Analyse: Udviklingstendenser i den indonesiske økonomi. Udenrigsøkonomisk Analyseenhed Udenrigsøkonomisk Analyse: Udviklingstendenser i den indonesiske økonomi Udenrigsøkonomisk Analyseenhed Sammenfatning: Den overordnede økonomiske situation og udvikling Med et BNP på 889,8 mia. USD var

Læs mere

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Svarstatistik for Det europæiske private selskab Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

Hovedkonklusioner undersøgelse af eksportforhold

Hovedkonklusioner undersøgelse af eksportforhold Hovedkonklusioner undersøgelse af forhold Fødevareministeriet Resultater fra survey gennemført i marts 2014 April 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING 3 2. HOVEDKONKLUSIONER 4 3. FORDELING AF DE DELTAGENDE VIRKSOMHEDER

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2016 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: marts 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar 2016

Læs mere

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8.

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. april 2015 Sammenfatning: Nærværende analyse af den økonomiske udvikling

Læs mere

9. Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug

9. Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug 9. Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug Tabel 9.1.1 Antal Fjerkræbesætninger, 2006-2012 *) 2006 2008 2011 2012 Burhøns, konventionelle bure 58 45 0 0 Burhøns, velfærdsberigede bure 7 15 36

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

Udenrigsministeriet, Eksportrådet

Udenrigsministeriet, Eksportrådet Udenrigsministeriet, Eksportrådet Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Delaftale 4: Kurser i forhold til virksomhedernes internationaliseringsstrategi Søren Juul Jørgensen, sorjor@um.dk 41733897 Kunderelationskontoret,

Læs mere

DI Topmødet 2011 Analyse. Business. Open. for

DI Topmødet 2011 Analyse. Business. Open. for pen for Bus DI Topmødet 2011 Analyse Frihandel tilbage på EU s agenda Open for Business Frihandel tilbage på EU's agenda Frihandel må prioriteres langt højere som et middel til at få Europa tilbage på

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Nordtyskland og Vestsverige er vigtige nærmarkeder for midtjyske virksomheder

Nordtyskland og Vestsverige er vigtige nærmarkeder for midtjyske virksomheder 21. januar 2010 Nordtyskland og Vestsverige er vigtige nærmarkeder for midtjyske virksomheder Internationale markeder. Næsten halvdelen af virksomhederne i Region Midtjylland har ikke kontakt til andre

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Rapport om anmodninger om oplysninger

Rapport om anmodninger om oplysninger Rapport om anmodninger om fra offentlige myndigheder i perioden. januar -. juni Hos Apple lægger vi stor vægt på at beskytte dine, og vi gør meget ud af at opretholde de højest mulige sikkerhedsstandarder

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft

Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft 16. december 2010 Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft. Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft ansat, og den udenlandske arbejdskraft udgør omkring 3 procent

Læs mere