Referat AALBORG BYRÅD. Aalborg Byråd. Mødet den kl Godthåbsgade 8,

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Skoleudvalget Mødet den kl Godthåbsgade 8,

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Program for budgetpunkt 2 3 Budgetrapport 2016, udgave Elevtalsprognose Organisering af 10. klasse - 1. behandling 10 6 Orientering fra rådmand og direktør 17 7 Eventuelt 18 8 Godkendelse af referat 19

3 Tid Tirsdag 16. juni 2015, kl Sted Godthåbsgade 8, Mødelokale 3 Afbud Til stede Øvrige deltagere Øvrige oplysninger Hans Thorup, Jørgen Hein, Helle Frederiksen, Lisbeth Lauritsen, Jan Nymark Thaysen, Tina French Nielsen, Per Clausen Martin Østergaard Christensen, Jakob Ryttersgaard og Hardy Pedersen Mødet starter med fællesmøde mellem Skoleudvalget og FMU om budget 2016.

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt. kl Side 1 af 19

5 Punkt 2. Program for budgetpunkt Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, program for budgetpunkt. Beslutning: Til orientering. kl Side 12 af 219

6 Sagsbeskrivelse 1. Indledning ved Tina French. 2. Budgetproceduren, det hidtidige arbejde og det kommende ved Martin Østergaard. 3. Budgetrapporten ved Hardy Pedersen a. Indhold b. Resume af budgettemaerne c. Andre emner til drøftelse d. Finansiering e. Økonomioversigt balance 4. Emner til budgetseminar 2, den 18. august 2015 a. Den økonomiske situation i Aalborg Kommune (herunder evt. kommuneaftale) b. Halvårsregnskab c. Eventuelle nye driftsemner i forhold til 16. juni 2015 d. Økonomioversigt opdateret e. Udviklings- og investeringsoversigt for anlæg kl Side 23 af 219

7 Punkt 3. Budgetrapport 2016, udgave Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget drøfter Budgetrapport 2015 udgave 1.0 Beslutning: Drøftedes. kl Side 14 af 319

8 Sagsbeskrivelse Budgetrapport fremsendes til Skoleudvalget. Budgetrapporten indeholder konklusionerne fra drøftelser af temasagerne, der er behandlet i perioden fra januar til og med juni Budgetrapporten indeholder desuden enkelte budgetemner, der ligger ud over temadrøftelserne. Der er tre mål med rapporten: Et ønske om at Skoleudvalget bliver givet et klart overblik af nuværende prioriteringer og fremtidige handlemuligheder i budget 2016, Et ønske om at skabe tydelig sammenhæng mellem visionen for skolevæsnet og de økonomiske prioriteringer i budget 2016 At budgetrapporten fungerer som arbejdsgrundlag for Skoleudvalget i Temasagerne har, ud over at være behandlet i Skoleudvalget, været behandlet i FMU (Forvaltningens MED niveau), i UFL (udvidede forvaltningsledelse) og FRO (overordnede bestyrelsesorgan). Budgetrapporten indeholder konkrete økonomiforslag, men indeholder også en række oplæg til en række analyseopgaver og udarbejdelse af beslutningssager til Skoleudvalget gennem hele Budgetrapporten 1.0 indeholder kun driftsområdet. Anlægsområdet bliver behandlet på udvalgets møde den 18. august kl Side 25 af 319

9 Bilag: Skoleudvalget Budgetrapport 2016 udgave 1.0 kl Side 36 af 319

10 Punkt 4. Elevtalsprognose Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at elevtalsprognosen anvendes som grundlag for planlægning i Skoleforvaltningen Beslutning: Godkendt. kl Side 17 af 319

11 Sagsbeskrivelse Elevtalsprognosen er endnu ikke færdiggjort, men gennemgås og udleveres på mødet. Prognoserne for antallet af elever i folkeskolen og børn i DUS laves i samarbejde mellem COWI og Skoleforvaltningen. Prognosen for 2015 dækker perioden frem til 2021/22. Elevtalsprognosen dannes med udgangspunkt i kommunens befolkningsprognose. Økonomi- og Planlægningsgruppen godkendte d. 22. maj 2015 befolkningsprognosen for Beregning af elevtalsprognose Prognosen tager udgangspunkt i elevernes søgemønstre de sidste 2 år. Data fra KMD Elev køres sammen med prognosemodellens børnetal fordelt på skoledistrikter, og der laves på denne baggrund beregninger af elevernes søgemønstre. Det opgøres i den forbindelse: I hvilken alder børnene begynder i skole fordelt på distrikter Hvilke skoler der søges af nye elever fordelt på distrikter Hvilken omfordeling der sker mellem skoler i forbindelse med skoleskift, herunder afgang til efterskoler og afslutning af skolegang Elevdata og skolesøgningsmønstre indlæses i modellen, der på baggrund af befolkningsprognosen beregner, hvor mange elever den enkelte skole kan forvente at få fremover. Problemstillinger Prognosen har de seneste år ikke været særlig præcis. Sammenlignes seneste prognose med indskrivningstallene for 2015/16 er der i prognosen 171 flere børn i 0. klasserne. En del af afvigelsen kan forklares ved ændringer i søgemønstre, antal skoleudsættere, tidlige skolestartere, kommunens boligprogram, mm. Da prognosen har afgørende betydning for Skoleforvaltningens økonomi, eftersom forventninger til elevtal ligger til grund for forvaltningens budget, er en præcis elevtalsprognose vigtig. Derfor vil forvaltningen gå i dialog med Cowi med henblik på at evaluere seneste års prognose. Kapacitet Prognosen danner grundlag for en opgørelse af skolernes kapacitet. Da prognosen endnu ikke foreligger, er kapaciteten på skolerne endnu ikke opgjort. I den kommende kapacitetsopgørelse vil resultaterne af den for nylig præsenterede Udviklings- og investeringsplan indgå. kl Side 28 af 319

12 Bilag: Skoleudvalget Skoleprognose 2015.pdf kl Side 39 af 319

13 Punkt 5. Organisering af 10. klasse - 1. behandling Skoleforvaltningen indstiller, at Skoludvalget godkender, at en af de beskrevne modeller for den fremtidige organisering af 10. klasse sendes i høring. Beslutning: Godkendt. Tina French Nielsen, Hans Thorup, Jan Nymark Thaysen og Jørgen Hein ønsker at sende følgende i høring: "En fremtidig organisering af Aalborg Kommunes 10. klasses tilbud på to fysiske placeringer. Et 10.klassestilbud placeret på samme adresse som en af erhvervsuddannelserne, og et 10.klassestilbud placeret på en af Aalborg Kommunes folkeskoler. Skoleforvaltningen skal i høringsperioden undersøge fysiske muligheder og udfordringer i ovenstående model". Per Clausen, Lisbeth Lauritsen og Helle Frederiksen stemte imod at sende, den i referatet beskreven model, i høring. Per Clausen, Lisbeth Lauritsen og Helle Frederiksen ville fortrække at sende model 1 i høring eller alternativt begge modeller. kl Side 10 af af 719

14 Sagsbeskrivelse Der har siden starten af november 2014 været nedsat en analysegruppe, der udover at implementere den nye EUD10 har haft til opgave at analysere muligheder og begrænsninger i to modeller for den fremtidige organisering af 10. klasse. Analysegruppens arbejde er tilendebragt, og Skoleudvalget skal nu tage stilling til, hvilken model der skal arbejdes videre med, således at den konkrete implementering kan igangsættes. Et nyt 10. klassetilbud skal igangsættes til skolestart De to modeller Model 1 Der arbejdes hen imod en fremtidig organisering, hvor Aalborg Kommune har et samlet 10. klassecenter, som gennem et formelt samarbejde med ungdomsuddannelserne sikrer, at dele af undervisningen foregår i deres læringsmiljøer, således at det samlede 10. klasses forløb styrker de unge fagligt, socialt og personligt med henblik på deres fremtidige ungdomsuddannelsesvalg. Udspecificering af modellen Der arbejdes på én fysisk placering ét center Aalborg Kommune er driftsherre og har det ledelsesmæssige ansvar Formelt samarbejde skriftligt nedfældet med ungdomsuddannelserne. En del af undervisningen skal foregå fysisk på ungdomsuddannelserne Model 2 Der arbejdes hen imod en fremtidig organisering, hvor 10. klasse ledelsesmæssigt er forankret på en erhvervsuddannelse med et samlet ungemiljø i en fælles fysisk ramme. Derudover etableres i folkeskoleregi et 10. klasse-tilbud, der har særlig fokus på de elever, der har brug for en særlig håndholdt overgang til en ungdomsuddannelse. Udspecificering af modellen En af erhvervsuddannelserne udbyder 10. klasse eller alle ungdomsuddannelserne går sammen om at udbyde et fælles 10. klassetilbud Det forventes, at tilbuddet kan foregå i en fælles fysisk ramme sammen med erhvervsuddannelsens/ungdomsuddannelsens øvrige elever (eller dele af eleverne) Erhvervsuddannelser/ungdomsuddannelser er driftsherre af 10. klasse der skal laves overenskomst/kontrakt med Aalborg Kommune med udspecificering af elevpris, forventning til fagligt indhold, aktiviteter osv. Aalborg Kommune skal derudover have et 10. klassetilbud dette tilbud skal være målrettet elever, der har særlige behov. I begge modeller er der lagt op til, at der skal være et fælles 10. klassetilbud. I forhold til model 2 er det ønskeligt, at erhvervsuddannelserne går sammen og laver et fælles tilbud; og meget gerne et tilbud hvor også gymnasierne indgår. Fordele og ulemper ved de to modeller I forbindelse med analysegruppens arbejde er der gennemført individuelle interview med hver af analysegruppens medlemmer. Det vil sige repræsentanter fra de nuværende 10. klassecentre, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Tech College, Aalborg Handelsskole, SOSU Nord og Aalborghus Gymnasium. I interviewene har deltagerne forholdt sig til, hvad der taler for og imod de to modeller ud fra forskellige parametre. Spørgsmålene har naturligvis hypotetisk karakter, fordi ingen af modellerne har været afprøvet tidligere i Aalborg Kommune. Der er derfor tale om nogle formodninger, som analysegruppens deltagere har om de to modeller og ikke nødvendigvis fakta. I nedenstående tabel er gengivet enkelte af de udsagn, der er nævnt i interviewene. Svarene på samtlige spørgsmål fremgår i bilag 1: kl Side 211 af af 719

15 Hvad taler for model 1? Hvad taler for model 2? Hvordan sikres bedst mulig overgang til ungdomsuddannelse? Den bedst mulige overgang skabes ved gennem året at stifte bekendtskab med de forskellige ungdomsuddannelser, finde ud af hvilke krav der stilles og få hjælp til at opfylde disse krav. Det gøres bedst med brobygning, introkurser og praktik. Den erhvervsuddannelse der udbyder 10. klasse vil få en stor andel af 10. klasseeleverne. Dette kan føre til omvalg/frafald Modellen vil kunne sikre mest objektivt uddannelsesvalg baseret på erhvervsønsker i stedet for studiemiljøønsker Omgangstone og adfærd er anderledes på en erhvervsuddannelse end i de nuværende 10. klassecentre. Eleverne vil møde andre elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse i stedet for elever i grundskolen. Det bliver i højere grad starten på en ungdomsuddannelse i stedet for afslutningen på grundskolen. Modellen giver mulighed for at bygge noget nyt op, som er mere målrettet mod erhvervsuddannelserne. Større social og kulturel integration i ungdomsuddannelsesmiljøet, som derved kan lette overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Hvordan opnås målsætningen om, at 30% af en ungdomsårgang skal gennemføre en erhvervsuddannelse? Den nuværende model med 10. klasse gør, at over 30% af eleverne i dag i 10. klasse vælger en erhvervsuddannelse Eleverne vil blive bekendt med miljøet på erhvervsuddannelserne og dermed have bedre mulighed for at tage stilling og vælge erhvervsuddannelsen. Hvordan bliver eleverne en del af et ungemiljø? Det at man kun bevæger sig rundt mellem elever på ens egen alder skaber et godt udgangspunkt for et attraktivt ungemiljø. Det skaber tryghed i stedet for at skulle bevæge sig rundt mellem personer der er meget ældre, og som faggruppe ikke er umiddelbar identificerbar. Elever i 10. klasse har brug for tryghed, og samtidig også en kontakt/klasselærer der tager hånd om dem. Et ungemiljø med unge fra hele kommunen. Mulighed for aktiviteter, arrangementer på tværs af de forskellige typer af 10. klasse. Knap så modne elever vil være mest trygge i denne model. Hvordan sikres mest effektiv styring/ledelse af 10. klasse? De unge vil blive integreret i et ungdomsuddannelsesmiljø. De vil få rollemodeller fra studiemiljøet, og vil indgå i fagkulturen fagkulturen vil øge elevernes motivation. Mulighed for både holdfællesskaber og sociale ungemiljøer bl.a. eventfora, fælles studieopstart. At samle alle 10. klasser på den samme matrikel giver god mulighed for en effektiv styring og effektiv udnyttelse af ressourcerne. Tilbuddet kan ensrettes, således at man får det samme tilbud. Tæt tilknytning til forvaltning. Kommunens udgift til ledelse/styring/kontrol er til at overskue. Det bliver ikke nødvendigt at etablere en kontrol af, om kontrakthaver opfylder kontrakten til fulde. Kritik vil være lettere at behandle. Hvem har ansvaret, hvis der ikke er tilfredshed med kontrakthaver? Muligvis enklere at håndtere uforudsete udfordringer ift. elevtal, elevprofiler, flytning mellem tilbud Kommer en udlicitering til at lønne flere, som ikke bidrager med noget fx til kontraktvedligehold, tilsyn, osv.? Der er mulighed for stordriftsfordele og synergieffekter, idet lærere kan undervise både på f.eks. et grundforløb og i 10. klasse. Ligeledes mulighed for ledelsesmæssige stordriftsfordele Ved at udlicitere opgaven tvinges kommunen til at sætte nogle standarder og nogle mål. Økonomi kan forudsiges. Sygdom og andre problemer er ikke kommunens udfordring. Det er ikke kommunens opgave at finde og betale for egnede lokaler. Klare aftaler om elevpriser og gennemførelsesprocenter gør det lettere for forvaltningen at lægge budget. kl Side 312 af af 719

16 Nøgletal vedr. 10. klasse Opgørelse af 10. klasse elever pr. 5. september i perioden 2010/ /2015 Skoler Antal elever i 2010/2011 Antal elever i 2011/2012 Antal elever i 2012/2013 Antal elever i 2013/2014 Antal elever i 2014/2015 Antal elever 2015/2016 Folkeskoler (heraf 83 eud10) Privat- og friskoler Oplysning ikke tilgængelig Efterskoler Oplysning ikke tilgængelig I det eksisterende 10. klassetilbud i Aalborg Kommune er udgiften pr. elev beregnet til kr. Udgiften medtager undervisningsudgifter, ledelse, undervisningsmaterialer, bygningsudgifter (vedligeholdelse og rengøring). Særligt om model 1 Organisering Aalborg Kommunes samlede 10. klassetilbud samles på en fysisk lokation (der vil dog fortsat være et 10. klassetilbud i UngAalborg). Derudover skal der udarbejdes konkrete samarbejdsaftaler med erhvervsuddannelser og gymnasierne, således at en del af undervisningstiden kommer til at foregå i deres rammer. Medarbejdere Medarbejderne på Løvvangskolen og Seminarieskolen samles på et 10. klassecenter. Medarbejderne tilbydes at fortsætte i det nye 10. klassetilbud. Alternativt vil de få tilbud om at indgå i skoleforvaltningens overtallighedspulje. Fysiske rammer Der påbegyndes en større bygningsrenovering på Løvvangskolen fra skoleåret 2016/2017. Derfor vil 10. klasse på Løvvangskolen under alle omstændigheder skulle fraflyttes. På Seminarieskolen er der plads til ca. 300 elever. Med det nuværende elevtal i 2015/2016 kan eleverne fysisk rummes på Seminarieskolen. Det kan derfor overvejes at etablere det nye 10. klassetilbud på Seminarieskolen. Dog væsentligt at være opmærksom på, at elevtallet ikke skal stige væsentligt, hvis eleverne skal kunne være på Seminarieskolen. Skoleforvaltningen har forespurgt AaK Bygninger om andre egnede lokaler i nærheden af Aalborg Centrum. Der er ingen ledige lokaler ejet af Aalborg Kommune. Men der er mulighed for at leje lokaler, som kan anvendes til formålet. Dette vil i så fald medføre en anlægsudgift. Økonomi Det nye 10. klassetilbud vil ligesom i dag modtage en fast tildeling pr. elev. Udgiftsniveauet pr. elev vil ikke være væsentligt forskellig fra, hvad det er i dag. Særligt om model 2 Organisering Hvis det besluttes at arbejde videre med model 2, skal der udarbejdes en overenskomst, der beskriver: Kvalitetskrav og indsatsområder Undervisningens omfang antallet af undervisningstimer, hvilke fag skal udbydes Kapacitet og kriterier for optagelse Undervisningen elevplaner, anvendelse af it, evaluering, prøver og standpunktskarakterer, specialpædagogisk bistand, uddannelsesparathedsvurderinger osv. Fravær, orden og tilsyn med elever Befordring af elever kl Side 413 af af 719

17 Udarbejdelse af årsberetning Aftaler om revision af overenskomst. Aalborg Kommune har fortsat det overordnede ansvar for, at erhvervsskolerne løser opgaven med varetagelse af undervisning i 10. klasse i henhold til Folkeskoleloven og er ansvarlig for, at undervisningen lever op til de rammer, der er fastsat i overenskomsten. Aalborg Kommune vil jf. ovenstående skulle føre tilsyn med undervisning i 10. klasse. Der etableres i en overgangsperiode en egentlig styregruppe for implementeringen af det nye 10. klassetilbud. Medarbejdere Folkeskoleloven stiller krav om, at undervisere i 10. klasse skal være læreruddannet eller have læreruddannelse, der er godkendt af Undervisningsministeriet. Der kan dog ansættes personer med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag. De to 10. klassecentre har i dag 22 medarbejdere. For at fastholde den erfaring de nuværende medarbejdere har, vil der blive arbejdet på, at hovedparten af medarbejderne overføres til det nye 10. klassetilbud. Hvis overførsel ikke er muligt, har medarbejderne mulighed for at indgå i Skoleforvaltningens overtallighedspulje. Fysiske rammer Det skal tilstræbes, at 10. klasse udbydes med en fysisk placering på én fysisk lokation altså i samlede rammer, hvor alle erhvervsuddannelser indgår (og meget gerne sammen med gymnasierne). Alternativt kan undervisningen af eleverne i 10. klasse foregå på én adresse ved skolestart. Eleverne kan efter skolestart vælge sig ind på uddannelsesretninger, der ikke nødvendigvis foregår i den fælles ramme. Der er ikke taget stilling til fysisk placering, men der tilstræbes en central beliggenhed i Aalborg Kommune, således at eleverne relativt let kan komme til og fra med bus- og togforbindelser. Økonomi Aalborg Kommune finansierer 10. klasseforløbet med en fast takst. Derudover vil erhvervsskolerne modtage den statslige takst, der gives, når eleverne er i brobygning. Direktører på erhvervsuddannelserne er blevet præsenteret for den nuværende udgift pr. elev. Der er dog ikke taget stilling til, om den nuværende takst også vil være gældende for det nye 10. klassetilbud. Direktørerne har overfor Skoleforvaltningen tilkendegivet, at de er interesseret i at indgå overenskomst omkring et fremtidigt 10. klassetilbud. Tidsplan for det videre arbejde Tid Forum Indhold 7. maj Forvaltningsledelsen Drøftelse af sagsfremstilling 19. maj Forvaltningsledelsen Evt. endelig drøftelse af indstilling (medtages kun ved behov for ændringer) 2. juni Skoleudvalget Behandling af fremtidig organisering af 10. klasse 2.juni 21. august Skolebestyrelser og MED-udvalg Høring 3. september Forvaltningsledelsen 15. september Skoleudvalget Behandling 21. september Magistraten kl Side 514 af af 719

18 Tid Forum Indhold 28. september Byrådet Endelig godkendelse 28/9 1/ Skoleforvaltningen m.fl. Implementering af nyt 10. klassetilbud. December Skoleudvalget Orientering om status på implementering af nyt 10. klassetilbud kl Side 615 af af 719

19 Bilag: Skoleudvalget Bilag - Sammenskrivning af interview vedr 10. klasse.docx kl Side 716 af af 719

20 Punkt 6. Orientering fra rådmand og direktør Beslutning: Til orientering. kl Side 17 af af 119

21 Punkt 7. Eventuelt Beslutning: Intet. kl Side 18 af af 119

22 Punkt 8. Godkendelse af referat Beslutning: Godkendt. kl Side 19 af af 119