Åben dagsorden Ældrerådet SÆH-sekretariatet

Transkript

1 Åben dagsorden Ældrerådet SÆH-sekretariatet Hjørring Kommune 16. januar 2017 Side 1. Mødedato: 16. januar 2017 Mødet påbegyndt: kl. 09:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: R-122 Fraværende: Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Godkendelse af dagsorden 2 2 Høring af forslag til kvalitetsstandard for madservice 2 3 Forslag til handleplan for sundhedspolitikken 4 4 Drøftelse af mad på centre 8 5 Ældrerådsvalg 9 6 Orientering og referat 9

2 Hjørring Kommune 16. januar 2017 Side A Godkendelse af dagsorden Sagsfremstilling Godkendelse af dagsorden Beslutning P Høring af forslag til kvalitetsstandard for madservice Resumé Ældrerådet forelægges forslag til kvalitetsstandard for madservice til høring. Sagsfremstilling BAGGRUND Kommunen er jævnfør Servicelovens 83 forpligtet til at levere færdigtilberedt mad til borgere, der pga. fysisk/psykisk funktionsnedsættelse eller sociale årsager ikke selv kan klare den daglige madlavning samt til borgere med særlige behov i forhold til kost og ernæring. Borgerne har frit valg i mellem den kommunale leverandør eller en privat leverandør, der er godkendt til levering af madservice. På denne baggrund er der udarbejdet en kvalitetsstandard, som nu står for at skal opdateres. Den hidtidige kvalitetsstandard har været gældende siden FORSLAG TIL KVALITETSSTANDARD I den opdaterede kvalitetsstandard (bilag 1) er de væsentligste ændringer følgende: Borgere med særlige behov i forhold til kost og ernæring er tilføjet som målgruppe for indsatsen

3 Det præciseres, at visitering til madservice sker gennem Myndighed Ældre, Hjørring Kommune Det præciseres, at der kan være tale om enten varm eller kølelevering Mulige typer af diætkost udspecificeres Kravene til personalet, der tilbereder og leverer maden, præciseres Hjørring Kommune 16. januar 2017 Side 3. Dertil kommer opdaterede formuleringer samt mindre ændringer i enkelte portionsstørrelser. I forslaget til kvalitetsstandard (bilag 1) er alle tilføjelser og ændringer markeret med rødt. Lovgrundlag Serviceloven 83 stk. 1 nr. 3 Økonomi Ingen bemærkninger. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Formålet med indsatsen er at fremme sundhed og forebygge sygdom ved at tilbyde borgerne varieret kost i form af velsmagende mad af god kvalitet tilpasset den enkelte borgers behov ernæringsrigtig kost jf. gældende Anbefalinger for den danske institutionskost (Sundhedsstyrelsen) Bilag 1. Forslag til kvalitetsstandard for madservice Forvaltningen indstiller, at Ældrerådet udarbejder høringssvar til forslag til kvalitetsstandard for madservice.

4 Beslutning Hjørring Kommune 16. januar 2017 Side P Forslag til handleplan for sundhedspolitikken Resumé Hjørring Byråd vedtog i februar 2015 en ny sundhedspolitik, der skal følges op af toårige handleplaner. Forslag til handleplan for forelægges hermed Ældrerådet til høring. Sagsfremstilling Hjørring Byråd vedtog på møde den 26. februar en ny sundhedspolitik for perioden Arbejdet med at omsætte sundhedspolitikken til virkelighed sker ved hjælp af toårige handleplaner, som de enkelte fagudvalg udarbejder. I handleplanerne beskrives de konkrete initiativer og aktiviteter, der i den kommende periode skal være med til at udvikle og kvalificere kommunens samlede sundhedsindsats, og dermed bidrage til indfrielse af de politiske målsætninger i sundhedspolitikken. Fagudvalgene har i november-december 2016 godkendt forslag til handleplan for Handleplanerne fremgår af bilag 2-7. I nedenstående afsnit præsenteres et sammendrag af handleplanerne. Arbejdsmarkedsudvalget Investeringen i udvidet arbejdsrettet rehabiliteringsindsats dannede udgangspunkt og ramme for arbejdsmarkedsområdets handleplan for sundhedspolitikken for Denne indsats videreføres i den kommende handleplan for sundhedspolitikken. Ligeledes videreføres to øvrige handleplaner, som endnu ikke er fuldt implementeret. Den ene handleplan omhandler kompetenceudvikling af Jobcentrets medarbejdere med henblik på at gøre dem i stand til at gennemføre tidlig opsporing af KRAM-problematikker og mental sundhed. Den anden handleplan lægger op til udarbejdelse af en analyse af mulighederne for at gennemføre opsøgende indsatser og tilbud om sundhedstjek og/eller stille viden og handlemuligheder til rådighed for særligt udsatte målgrupper i udvalgte virksomheder.

5 Derudover iværksættes to nye indsatser; opkvalificering af virksomhedskonsulenter, som er ansat i jobcentret, til at håndtere personer med psykiske lidelser samt anvendelse af naturen i arbejdsrettet rehabilitering. Der er evidens for, at sundhedsindsatser i naturen har en positiv effekt på borgernes fysiske og psykiske helbred, og formålet med indsatsen er derfor at vejlede, inspirere og motivere til anvendelse af naturen i konkrete indsatser. Derved skabes mulighed for at kombinere målsætningerne i både naturpolitikken, sundhedspolitikken og beskæftigelsespolitikken. Hjørring Kommune 16. januar 2017 Side 5. Teknik- og Miljøudvalget I handleplansperioden vil Teknik- og Miljøområdet samarbejde med Børne og Undervisningsområdet, UCN og Center For Undervisningsmidler med henblik på at inspirere til øget brug af naturen på skoler og i dagtilbud. Fokus er lagt på følgende tre områder: Inspirere til at inddrage naturen i udmøntningen og udviklingen af bevægelsespolitikker på skoler og dagtilbud. Inspirere til at inddrage naturen som ekstra læringsrum i forbindelse med Åben Skole, hvor blandt andet grønne foreninger og organisationer indtænkes som sparringspartnere. Inspirere til at inddrage naturen i nærmiljøet i forhold til udeskoleprojekter. Børne- Skole- og Uddannelsesudvalget Børne- Skole- og Uddannelsesudvalget fortsætter arbejdet med implementering af de nuværende handleplaner og igangsætter desuden to nye indsatser. I forbindelse med nybyggeriet af skole og dagtilbud i Vrå indtænker bygherreudvalget en række af sundhedspolitikkens målsætninger. Indsatsen gennemføres for at sikre, at der er nogle sunde rammer for de børn samt medarbejdere og ledere, der til dagligt skal anvende børnehaven eller skolen. Herunder for at sikre, at der er let adgang til idrætsfaciliteter, naturområder og bevægelsesvenlige miljøer, samt et godt indeklima. Derudover vil der være fokus på samarbejde med ungdomsuddannelserne omkring styrkelse af den forebyggende indsats ift. de unges druk-, rusmiddel- og festkultur. Fritid-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids- Kultur og Bosætningsudvalgets indsatsområder koncentrer sig fortsat om at stille faciliteter og aktivitetsstøttemuligheder til rådighed for foreningslivet, ligesom der fortsat vil være fokus på at inkludere børn og voksne med særlige behov i det etablerede idræts- og fritidsliv. Med henblik på at sikre, at børn og voksne har let adgang til idrætsfaciliteter, vil der desuden være fokus på udnyttelse af ledig halkapacitet også målrettet uorganiserede grupper.

6 Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets anlægspulje rummer også mulighed for støtte til etablering af multibaner og andre udendørs anlæg og Folkeoplysningsudvalgets Udviklingspulje har fokus på at støtte aktiviteter, der støtter deltagernes (borgernes) sundhed. Endvidere vil der være fokus på at inddrage VFF og Fortunas spillertrupper som rollemodeller for at fremme og tilskynde til fysisk bevægelse og motivere til det sunde valg. Dette indsatsområde indbefatter sponsorkontrakterne mellem Vendsyssel VFF, Fortuna og Hjørring Kommune. Hjørring Kommune 16. januar 2017 Side 6. Økonomiudvalget Hovedudvalget har i de forgange 2 år fokuseret på at motivere kommunens ansatte til ikke at ryge i arbejdstiden, og denne indsats fortsættes i den kommende handleplansperiode. Helt konkret vil der forsat blive udbudt rygestopkurser til kommunens ansatte, og der igangsættes en undersøgelse af, om strukturelle tiltag kan iværksættes som led i motivationen til røgfri arbejdstid. De strukturelle tiltag kan eksempelvis omfatte dialog om, hvor og hvornår der må ryges i arbejdstiden,og revision af kommunens røgpolitik. Økonomiudvalgets handleplan lægger desuden op til, at der tænkes alkoholforebyggende perspektiver ind i den igangværende revision af Hjørring Kommunes restaurationsplan. Det skal således sikres, at restaurationsplanen understøtter sundhedspolitikkens målsætning om at skabe en sundere alkoholkultur og udskyde alkoholdebuten blandt unge, f.eks. ved hjælp af krav om ansvarlig udskænkning som betingelse for at opnå bevilling. Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget På Ældreområdet vil der være fokus på at nedbringe andelen af ældre borgere med et højrisikoforbrug af alkohol samt udbredelse af velfærdsteknologiske løsninger i samarbejde med Handicapområdet. I bo- og dagtilbud iværkættes en indsats for at øge den seksuelle sundhed blandt borgerne, herunder at klæde personalet på til at støtte og rådgive borgerne om seksualitet på en positiv og respektfuld måde. I det nye sundhedscenter vil muligheden og interessen for at gøre matriklen røgfri blive undersøgt, og der vil være øget opmærksomhed på at tænke fysisk aktivitet i naturen ind i de eksisterende tilbud i Træningsenheden og Borgersundhed. I handleplansperioden skal der desuden tages politisk stilling til, om Hjørring Kommune skal etablere et borgerrettet stresstilbud med henblik på at opfylde sundhedspolitikkens målsætning om mental sundhed.

7 Tværgående På tværs af områderne vil der være fokus på udmøntning af Hjørring Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik. Med afsæt i den overordnede mad- og måltidspolitik fortsættes det videre arbejde på forvaltningsniveau de næste to år med henblik på at sikre, at borgerne får sunde og varierede måltider, og at rammerne understøtter det gode måltid. Hjørring Kommune 16. januar 2017 Side 7. Høringssvar Ældrerådet den 16. januar 2017: Politisk Koordinationsgruppe for Sundhed den 16. januar 2017: Handicaprådet den 19. januar 2017: Lovgrundlag Sundhedslovens 119. Økonomi De økonomiske konsekvenser fremgår af de enkelte handleplaner. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Sundhedspolitikken udgør rammen for arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse i Hjørring Kommune, og det forventes, at politikken vil bidrage til at forbedre borgernes samlede sundhedstilstand. Bilag 1. Hjørring Kommunes Sundhedspolitik Handleplan - Arbejdsmarkedsudvalget 3. Handleplan - Teknik- og Miljøudvalget 4. Handleplan - BSU-udvalget 5. Handleplan - FKB-udvalget 6. Handleplan - Økonomiudvalget 7. Handleplan - SÆH-udvalget

8 Hjørring Kommune 16. januar 2017 Side 8. Forvaltningen indstiller, at Ældrerådet udarbejder høringssvar Beslutning A Drøftelse af mad på centre Sagsfremstilling På møde med SÆH-udvalget den 13. december 2016, fremkom eksempel på en madservering på et ældrecenter som man ikke mente levede op til kommunens standard. Efterfølgende har Ældrerådets formand fremsendt følgende punkter, hvor der ønskes mere oplysning: Hvem har ansvaret for maden, er det de enkelte afdelinger? Er der ernæringsassistenter på alle centre? Hvordan håndteres maden i det daglige? Har personalet fået undervisning ( også når der sker nyt? ) Eller føler personalet sig( godt klædt på til opgaven???) Sidder personalet sammen med beboerne? Med udgangspunkt i ovenstående drøftes Ældrerådets behov for yderligere indsigt i håndteringen af madservice på vores plejecentre. Beslutning

9 Hjørring Kommune 16. januar 2017 Side P Ældrerådsvalg Sagsfremstilling På møde i Byrådet den 21. december 2016, blev det besluttet, at valg til Ældrerådet skulle foregå som et fremmødevalg på samme dato som kommunalvalget, det vil sige, vi skal igang med at planlægge de praktiske ting vedr. valget. Deadline for opstilling Deadline for indmelding af antal tilforordnede Hvilke foldere skal der udarbejdes (der er igangsat et arbejde) Hvilke informationer skal vi have på intranettet Øvrigt Beslutning A Orientering og referat Formanden Medlemmerne Udvalgene

10 Hjørring Kommune 16. januar 2017 Side 10. Forvaltningen

11 KVALITETSSTANDARD Madservice Senest revideret og godkendt i SÆH-udvalget xxxx Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven 83 stk 1. nr. 3 Hvilket behov dækker indsatsen? Levering af færdigtilberedt mad Hvad er formålet med indsatsen? At fremme sundhed og forebygge sygdom ved at tilbyde borgerne varieret kost i form af velsmagende mad af god kvalitet tilpasset den enkelte borgers behov Ernæringsrigtig kost jf. gældende Anbefalinger for den danske institutionskost (Sundhedsstyrelsen) Hvem kan modtage indsatsen, og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen? Borgere, der pga. fysisk / psykisk funktionsnedsættelse eller af sociale årsager, midlertidigt eller varigt ikke selv kan klare den daglige madlavning. Borgere med særlige behov i forhold til kost og ernæring. Visitation til madservice sker gennem Myndighed Ældre, Hjørring Kommune. Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen? Varm eller kølelevering af færdigtilberedte måltider inkl. udbringning: (erstatter Levering af færdigtilberedte måltider ) a. Normalkost: Hovedmåltid (hovedret + forret og/eller dessert) b. Specialkost (vegetarkost, religiøse hensyn) c. Diætkost (hovedret + forret og/eller dessert) f.eks. i. Læge og diætistordineret kost ii. Fedtreduceret kost iii. Energirig kost til småt-spisende (ca. 50 % fedtindhold) iv. Kost med modificeret konsistens ved tyggesynkebesvær f.eks. gratinkost og gelekost v. Energiberigede produkter d. Øvrige måltider (morgenmad, madpakke/smørrebrød) e. Gæstemenuer f. Valgmenu g. Udsendelse af menuplaner til borgerne

12 Hvad er indsatsens omfang? Levering af mad fra 1 til 7 dage om ugen, 365 dage om året. (Varm eller kølelevering) Madleverance kan afmeldes for enkeltdage eller for en periode. Tidsfrister herfor fastsættes af den enkelte leverandør og fremgår af dennes informationsmateriale. Levering af mad kan være med eller uden udbringning til borgerens bopæl skal fremgå af leverandørernes informationsmateriale (slettes) Varm mad kan efter ønske leveres på alternativ adresse f.eks. aktivitetscentre, de dage borgeren opholder sig der. Er der valgmulighed med hensyn til leverandør? Jf. Servicelovens 91 er der mulighed for frit valg af leverandør (kommunal leverandør eller godkendt privat leverandør). Godkendte private leverandører fremgår af Hjørring Kommunes hjemmeside. Der kan skiftes leverandør med 1 måneds varsel. Beboere på ældrecentre etc. modtager mad fra Hjørring Kommunes Køkkenområde, da man i disse boliger er omfattet af Lov om boliger for ældre og personer med handicap, og der føres lovpligtige tilsyn jf. servicelovens 93, stk. 1. (Opdateret formulering, uændret indhold) Kompetencekrav til personalet Normalkost produceres af personale med kostfaglig uddannelse. Diæter og specialkost produceres af personale, som er kost- og ernæringsfagligt uddannet. Produktionskøkkenet skal leve op til gældende lovgivning og krav fra Fødevarestyrelsen. De medarbejdere, som leverer maden hos borgerne, skal være bekendt med (erstatter oplært i ) gældende krav og regler for: Transport, opbevaring etc. for den pågældende produktionsform (varm- eller køleleveret mad) Tavshedspligt Oplysnings-og tilbagemeldingspligt Værdigrundlag og kommunikation med borgerne Herudover skal de medarbejdere, som producerer maden, have kendskab til (erstatter De personer, der leverer ydelsen, skal være bekendt med ) Hjørring Kommunes kvalitetsstandard for madservice den konkrete afgørelse i forhold til brugeren, samt kunne kommunikere med borgerne. (Slettes)

13 Omkostninger for borgeren Betaling for leveret mad sker hver måned. Aktuelle priser (takstblad) kan hentes på Hjørring Kommunes hjemmeside Kvalitetsmål Borgeren kan forvente at: Visitation til madservice gennemføres den dag, borgeren henvender sig til myndighedsfunktionen Maden leveres o Dagen efter henvendelse til myndighedsfunktionen, hvis der ønskes varm leveret mad o Inden for 1 uge efter henvendelse til myndighedsfunktionen, hvis der ønskes kølemad Leverandøren ikke kan aflyse levering af maden Varm mad leveres hver dag mellem 11 og (leverandøren oplyser nærmere tidspunkt til borgeren) Kølemad leveres som hovedregel én gang om ugen Blive kontaktet af leverandøren, hvis det oplyste tidspunkt afviger med mere end ½ time De enkelte leverandørers retningslinjer fremgår af deres informationsmateriale f.eks. o leveringshyppighed og tidspunkter o hvornår leverandøren kan kontaktes pr telefon o Frister for bestilling og afbestilling af måltider o Valg af menuer o Omfang af levering af tilbehør til retterne Leverandøren kontakter Myndighed Ældre (erstatter hjemmeplejen ) hvis borgerens behov vedr. mad ændrer sig Leverandøren kontakter Hjørring Kommunes primærsygepleje (erstatter hjemmeplejen ), hvis der er uregelmæssigheder hos borgeren (f.eks. hvis borgeren ikke lukker op ved madlevering) Madudbringeren (Leverandøren) er behjælpelig med o At åbne emballage på varmholdt mad o At sætte kølemad i køleskabet og tjekke køleskabstemperatur hvis borgeren ønsker det. Maden er ernæringsrigtig og af god kvalitet, sammensat efter Sundhedsstyrelsens nyeste Anbefalinger for den danske institutionskost, er tilpasset målgruppen, og at måltidet tager udgangspunkt i gennemsnitsanbefalingerne for en 75-årig med et dagsbehov på 9000 Kilojoule (ca kcal) Få portionsstørrelser der indeholder mindst (færdigvægt): o Hovedret 100 g helt kød / g fisk / 125g farsmad 150 g kartofler / 150 g kartoffelmos/ 100g kogte ris/ 100 g kogt pasta

14 o 75g kogt/stegt grøntsager / 1 portion råkost 1,2 dl sauce. 5 dl Hovedretssupper (Gule ærter, hvidkålssuppe ol.) Forret / Dessert 2,5 dl suppe eller 2,0 dl dessert, mælkegrød, frugtgrød Ved desserter med saftsovs: 1½ dl dessert og ½ dl (erstatter 1 dl ) saftsovs Diætkost følger Sundhedsstyrelsens nyeste Anbefalinger for den danske institutionskost (erstatter anbefalede hospitalsdiætprincipper ) Leverandøren omgående og for egen regning retter evt. fejl eller mangler i en leverance Maden fremstilles og transporteres jf. gældende forskrifter, og at mad, som leveres varmt har minimum spisetemperatur Hvordan følges op på indsatsen? Myndighedsfunktionens kvalitetsopfølgning: Dialog med brugeren ved opfølgning på visiterede ydelser Registrering af indkomne klager og opfølgning herpå som afsæt for læring og kvalitetsudvikling Brugertilfredshedsundersøgelser (slettes) (Ny tilsynspolitik under udarbejdelse) Leverandørens kvalitetsopfølgning Dialog med brugerne Brugertilfredshedsundersøgelser Registrering af indkomne klager og opfølgning herpå som afsæt for læring og kvalitetsudvikling Egenkontrol og kontroller jf. gældende regler for storkøkkener

15 Hjørring Kommunes SUNDHEDSPOLITIK

16 FORORD Vores borgere skal leve et godt, sundt og langt liv. Det er ambitionen med Hjørring Kommunes nye sundhedspolitik for perioden S undhedspolitikken bygger videre sundere og bedre hverdagsliv i Hjørring ret del af hverdagen, så de sunde valg på det solide fundament, som Kommune. bliver lette, sjove og oplagte valg. os, og sætter nye mål for vores fælles Mange af vores borgere lever allerede et Det betyder også, at vi skal understøtte sundhedsindsats de kommende fire år. sundt og aktivt liv og det skal vi i høj den brede vifte af tilbud og aktiviteter, Med borgerne i centrum vil vi sammen grad støtte op om. Vi vil arbejde for, at der dagligt hjælper borgerne til at tage skabe de bedst mulige betingelser for et sundhed bliver en naturlig og integre- ansvar for egen sundhed. På den måde den forrige sundhedspolitik har givet SIDE 2

17 skaber vi forudsætningerne for, at flere kan få en uddannelse, indgå i sociale netværk og tage aktiv del i samfundet. Samtidig erkender vi, at vi er nødt til at behandle borgerne forskelligt, hvis de skal have lige muligheder for at leve et langt og sundt liv. I Hjørring Kommune vil vi ikke se passivt til, mens den sociale ulighed i sundhed stiger og nogle grupper af borgere lever kortere, trives mindre og oftere bliver ramt af kronisk sygdom end andre. Vi vil derfor gøre en særlig indsats for de borgere, der har de største sundhedsudfordringer, og vi vil sikre, at sårbare borgere får ekstra hjælp og støtte til at træffe sunde valg. Sociale forhold, uddannelse, kulturel baggrund, infrastruktur, arbejdsmarkedstilknytning og fritids- og kulturaktiviteter spiller alt sammen en vigtig rolle for vores sundhed. Det gør borgernes sundhed og trivsel til et fælles ansvar for hele kommunen, civilsamfundet og den enkelte borger. Sammen skal vi skabe rammerne og forudsætningerne for, at vores borgere kan få flere raske leveår og større livskvalitet. Det glæder vi os til i Hjørring Kommune, og vi håber, at alle borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere vil bidrage til at gøre sundhedspolitikken til virkelighed. Arne Boelt, Borgmester Mai-Britt Beith Jensen, Formand for Den Politiske Koordinationsgruppe for Sundhed SIDE 3

18 VISION OG BÆRENDE PRINCIPPER Et godt helbred er en grundlæggende forudsætning for vores frihed til at kunne leve det liv, vi ønsker, og vi skal derfor i fællesskab sikre de bedst mulige rammer og tilbud til gavn for borgernes sundhed. Med sundhedspolitikken har Hjørring Kommune en vision om at skabe: Et sundt og stærkt medborgerskab, som giver individuel frihed, og som understøtter borgeren i at mestre eget liv. Med henblik på at understøtte denne vision er der vedtaget fire overordnede pejlemærker, der sætter retning for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde: Sunde rammer for borgernes hverdag Øget mental sundhed og trivsel Mestring af eget liv En styrket indsats for lighed i sundhed Pejlemærkerne definerer de områder, vi har fælles fokus på de næste fire år. I sundhedspolitikken udfoldes de enkelte pejlemærker og omsættes til konkrete målsætninger, der i sidste ende skal bidrage til, at borgerne i Hjørring Kommune får et langt, sundt og godt liv. Sundhedspolitikken bygger desuden på en række bærende principper, som går på tværs af pejlemærkerne og danner grundlag for vores sundhedsindsatser uanset hvilke specifikke målgrupper, tilbud og arenaer, der arbejdes med: SIDE 4

19 EN SUNDHEDSFREMMENDE TILGANG I HVERDAGEN Vi tænker sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering ind i alle de sammenhænge, hvor vi møder borgerne; i daginstitutionerne, i skolen, på ungdomsuddannelserne, i beskæftigelsestilbuddet, botilbuddene, sygeplejen, aktivitetscentrene og de offentlige rekreative områder. I det daglige inspirerer og motiverer vi således borgerne til at leve et sundt og selvstændigt liv. BORGERSAMARBEJDE MED AFSÆT I DEN ENKELTES LIVSSITUATION Vi lægger vægt på, at alle indsatser tilrettelægges i samråd med borgeren og med respekt for den enkeltes ønsker, viden og erfaringer. Borgeren er den vigtigste part, når vi skal skabe sammenhængende forløb af høj kvalitet, og vi inddrager derfor altid borgeren og bringer dennes ressourcer i spil. Det indebærer også, at vi tager udgangspunkt i borgerens hele livssituation, så vores indsatser tager højde for både de fysiske, psykiske og sociale dimensioner af tilværelsen. SAMARBEJDE, PARTNERSKAB OG KOORDINERING PÅ TVÆRS Sundhed skabes på tværs af kommunen, og vi arbejder derfor hele tiden på at styrke vores interne koordinering og samarbejde til gavn for borgerne. Ligeledes udvikler vi samarbejdet med frivillige, idrætsforeninger, grønne foreninger, almen praksis, sygehusene og andre aktører, der kan bidrage til at skabe de bedst mulige rammer og betingelser for borgernes sundhed. INNOVATIVE OG VIDENSBASEREDE LØSNINGER Vi udvikler løbende kvaliteten af vores forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser ved at bruge den bedste viden og de bedste erfaringer på området. Der er dog stadig en række områder, hvor der mangler viden om effektive sundhedsindsatser, ligesom der er begrænset viden om implementering og organisering af indsatserne. Vi medvirker derfor til forskning, som kan belyse effekterne af vores tilbud, og vi afprøver nye løsninger, som kan være med til at sikre kvalitet i sundhedsarbejdet. SIDE 5

20 SUNDE RAMMER FOR BORGERNES HVERDAG Hjørring Kommune vil skabe sunde rammer, som giver borgerne de bedst mulige betingelser for at tilegne sig en sund livsstil og træffe sunde valg i hverdagen. Det sunde valg skal være det nemme og naturlige valg for vores borgere. Vi skaber sunde rammer for borgernes hverdag ved at indrette de fysiske omgivelser, så de indbyder til leg og bevægelse, ligesom vi etablerer cykelstier, der gør det nemt og sikkert for børn og voksne at komme rundt. Borgerne skal have mulighed for at vælge de sunde løsninger, og det skal vi understøtte, f.eks. ved at forebygge rygestart og fremme børn og unges adgang til sund mad i skolerne. I vores daglige kontakt med borgerne har vi en unik mulighed for at påvirke deres ryge-, alkohol-, kost- og motionsvaner. Vi vil derfor have fokus på sundhed alle de steder, hvor borgerne møder kommunen; i daginstitutioner, i skolen, i bo- og dagtilbuddene, på kommunens arbejdspladser og i ældretilbuddene. Børn og unge opholder sig mange timer i vores daginstitutioner og skoler, og det giver os et særligt ansvar for at bidrage til, at de får den sundest mulige opvækst og udvikling. Kommunens medarbejdere skal ligeledes have mulighed for at leve et sundt og langt liv, hvilket vi understøtter ved at skabe sunde rammer på arbejdspladsen. Vi vil fremme røgfrie miljøer, både for at øge sundheden for den enkelte og for at begrænse risikoen for at blive udsat for passiv rygning. Ved at give borgerne og medarbejderne mulighed for at opholde og bevæge sig i sunde rammer, tager vi et vigtigt skridt på vejen til at forbedre den samlede sundhedstilstand i kommunen. SIDE 6

21 DERFOR VIL VI Sikre at børn og voksne har let adgang til idrætsfaciliteter, naturområder og bevægelsesvenlige miljøer, der appellerer til fysisk aktivitet og rekreation - f.eks. ved at etablere flere multibaner og udendørs fitness. Fremme aktiv og sikker transport ved at videreudvikle den gode infrastruktur for fodgængere og cyklister. Skabe en bevægelseskultur, hvor bevægelse er naturligt, sjovt og muligt for både børn og voksne, bl.a. ved at understøtte skoler og daginstitutioner i at udarbejde handleplaner for fysisk aktivitet. Øge viden om og opmærksomhed på seksuel sundhed blandt børn og unge i daginstitutionerne, skolerne og på ungdomsuddannelserne. VIDSTE DU Udarbejde en overordnet kommunal mad- og måltidspolitik, som forpligter kommunale institutioner, skoler, arbejdspladser og haller til at udforme og implementere handleplaner for mad- og måltids-politikken. Arbejde for at skabe en sundere alkoholkultur og udskyde alkoholdebuten blandt unge. Fremme røgfrie miljøer, herunder øge andelen af arbejdspladser med røgfri arbejdstid. Styrke fokus på indeklima ved nybyggeri og renovering af skoler og daginstitutioner. Hver fjerde borger i Hjørring Kommune føler sig i mindre god eller dårlig form. Til gengæld ønsker mere end 60 % af borgerne at være mere fysisk aktive. SIDE 7

22 ØGET MENTAL SUNDHED OG TRIVSEL Hjørring Kommune vil fremme borgerens mentale sundhed ved at understøtte trivselsfremmende miljøer med fokus på trygge og inkluderende fællesskaber. Sundhedsfremme handler ikke blot om, at borgerne skal have mulighed for at leve et længere liv, men også et bedre liv. Når vi har det godt mentalt, har vi nemmere ved at klare hverdagen, og vi trives i samvær med andre mennesker. Mental sundhed er dermed en væsentlig forudsætning for et velfungerende børne-, ungdoms-, arbejds- og familieliv. Vi skal sætte tidligt ind i daginstitutionerne og skolerne så vores børn og unge får støtte til at grundlægge et mentalt sundt liv. Et godt mentalt helbred øger chancerne for at gennemføre et uddannelsesforløb og beskytter mod risikoadfærd i form af misbrug, rygning og fysisk inaktivitet. Fremme af mental sundhed kan dermed være et mål i sig selv, men det kan også være et middel til at forbedre indlæringen, øge beskæftigelsen, mindske sygefravær mv. Arbejdet med at fremme borgernes trivsel og forebygge mentale helbredsproblemer kræver en bred indsats på tværs af kommunens forvaltningsområder. Vi vil derfor integrere mental sundhed i de øvrige indsatser, så borgerne i videst muligt omfang bliver i stand til at klare dagligdags gøremål, indgå i sociale relationer og håndtere de forskellige udfordringer, en almindelig dagligdag byder på. På samme måde vil vi understøtte borgerne i at tage ansvar for egen mental sundhed ved at tilbyde viden og redskaber til at håndtere stress og udfordringer i hverdagen. SIDE 8

23 VIDSTE DU DERFOR VIL VI Fremme bevidstheden om mental sundhed og brugen af rekreative miljøer. Styrke det trivselsfremmende arbejde i daginstitutioner og skoler, herunder forebygge mobning og understøtte opbygningen af sociale fællesskaber. Understøtte og tilrettelægge aktiviteter, som fremmer trivsel og forebygger ensomhed blandt unge og ældre. Styrke de sundhedsfremmende og forebyggende indsatser for psykisk sårbare børn, unge og voksne. Have fokus på fremme af trivsel og reduktion af stress blandt voksne. Børn og unge med sociale og mentale problemer har oftere indlæringsvanskeligheder og sværere ved at gennemføre skolegang og uddannelsesforløb. SIDE 9

24 MESTRING AF EGET LIV Hjørring Kommune vil understøtte borgerne i mestring af eget liv, så alle borgere får mulighed for at udfolde deres livspotentiale. Mestring af eget liv handler om at understøtte den enkelte borger i et selvstændigt og meningsfuldt liv - uanset alder og funktionsniveau. Med flere ældre og flere med kroniske sygdomme vil der i stigende omfang være behov for de nære sundhedstilbud, og vi skal derfor tænke nyt og omprioritere ressourcerne, så vi fortsat kan tage hånd om de borgere, der har størst behov for vores hjælp og støtte. Vi ønsker, at vores borgere i videst muligt omfang skal mestre eget liv, fordi det giver større selvbestemmelse og livskvalitet, når vi selv kan klare en hverdag med egen bolig, sociale netværk og arbejde. Ved at understøtte borgerne i mestring af eget liv kan vi samtidig løse nogle af de udfordringer, vi står over for i de kommende år som følge af den demografiske udvikling og omlægningerne i sygehusvæsenet. Vi er allerede kommet langt i forhold til at understøtte mestring af eget liv hos ældre, ledige og borgere med psykiske lidelser - og vi skal fortsætte den positive udvikling. Vi vil derfor møde borgerne med en sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende tilgang på tværs af forvaltningerne og samarbejde om at bringe den enkeltes ressourcer i spil. På den måde øger vi livskvaliteten og mindsker behovet for hjælp. SIDE 10

25 DERFOR VIL VI Sikre sammenhængende og helhedsorienterede indsatser især på sundheds- social og arbejdsmarkedsområdet. En tredjedel af de borgere, der har langvarig sygdom, kan ofte eller meget ofte ikke overkomme de ting, de skal i hverdagen. Stille viden og handlemuligheder til rådighed, der kan styrke borgernes muligheder for at træffe sunde valg. Sikre at flest mulige borgere er selvhjulpne, så de kan leve et sundt og aktivt liv i samvær med andre. Investere i tværgående rehabiliterende indsatser, der understøtter borgerne i at bevare eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Styrke borgernes evne til at mestre den digitale hverdag, bl.a. ved at sætte digitalisering på skoleskemaet. Bruge velfærdsteknologi og telemedicinske løsninger til at forbedre borgernes livskvalitet og selvhjulpenhed. Vejlede og støtte familier i sund livsstil og trivsel samt styrke fokus på tidlig opsporing og indsats, f.eks. ved at udbrede den familieorienterede indsats for børn med overvægt. VIDSTE DU SIDE 11

26 EN STYRKET INDSATS FOR LIGHED I SUNDHED Hjørring Kommune vil fremme lighed i sundhed ved hjælp af en målrettet og tværgående indsats. At skabe lighed i sundhed er fortsat en af de største udfordringer på sundhedsområdet. Ulighed i sundhed hænger blandt andet sammen med forskelle i levevilkår og sundhedsvaner, men vi ved også, at der er social ulighed i brug og udbytte af de kommunale tilbud. Udsatte borgere bliver særligt hårdt ramt af kroniske sygdomme og lever væsentligt kortere end resten af befolkningen. Deres udsatte sociale situation kan være en barriere for at ændre sundhedsadfærd, men omvendt kan de sundhedsmæssige problemer også bidrage til, at det kan være svært at forbedre den sociale situation. Hvis alle skal have lige muligheder for at leve et sundt og godt liv, skal vi derfor turde at gøre forskel på borgerne. Det indebærer, at vi i højere grad skal differentiere og målrette vores indsatser til de borgere, der har sværest ved at tage hånd om egen sundhed, ligesom vi skal sikre tidlig opsporing og indsats gennem de generelle forebyggelsesindsatser. I den forbindelse vil vi sikre, at vores kommunikation og dialog er i øjenhøjde med borgeren. I arbejdet med at skabe lighed i sundhed vil vi have særlig fokus på børn, der ikke trives, og børn, som vokser op i sårbare og udsatte familier. Sundhedsvanerne grundlægges allerede i barndommen, og det er derfor nødvendigt at gøre en indsats i daginstitutionerne og skolerne, så vi kan give vores børn og unge den bedst mulige start på livet. SIDE 12

27 DERFOR VIL VI Målrette vores sundhedsindsatser til de borgere, der har størst behov, og tilpasse indsatsernes indhold og form til den enkeltes ressourcer og behov. Gennemføre opsøgende indsatser og tilbyde sundhedstjek til særligt udsatte målgrupper, eksempelvis på arbejdsmarkedsområdet, uddannelsesinstitutioner og i udsatte brancher. Understøtte foreninger, der tilbyder aktiviteter målrettet borgere med fysisk og psykisk sårbarhed. Sikre kompetenceudvikling af frontpersonalet, så de opnår viden om sundhedsfremme og forebyggelse samt metoder til rekruttering og fastholdelse af sårbare borgere i indsatser. Have fokus på tidlig opsporing og indsats i forhold til udsatte børn, herunder børn fra familier med psykiske lidelser og alkoholproblemer. Styrke samarbejde mellem kommune, sygehus og almen praksis i forhold til at opsøge og rekruttere borgere med kronisk sygdom til målrettede sundhedstilbud. VIDSTE DU 23 % af de borgere, der ikke har anden uddannelse end grundskolen ryger dagligt. Til sammenligning ryger 13 % af borgerne med en lang uddannelse. SIDE 13

28 SÅDAN STÅR DET TIL MED SUNDHEDEN I 2018 På baggrund af pejlemærkerne i sundhedspolitikken har vi opstillet en række fireårige mål for sundhedstilstanden i Hjørring Kommune. Målene vil vi bruge til at følge op på, om udviklingen går i den rigtige retning, og om sundhedspolitikken bidrager til at flere får et sundere og bedre liv. MÅL FOR KOST OG MOTION Andelen af borgere, der er fysisk aktive i fritiden er steget fra 83 % til 86 % Andelen af borgere, der har et højrisikoforbrug af alkohol er faldet fra 8 % til 5 % MÅL FOR ALKOHOL»» Andelen af borgere, der spiser middelsund eller sund kost er steget fra 82 % til 85 % Andelen af unge mellem år, der har et højrisikoforbrug af alkohol er faldet fra 21 % til 18 % SIDE 14

29 Andelen af voksne, der lever et røgfrit liv er steget fra 79 % til 84 % Andelen af unge mellem år, der lever røgfrit liv er steget fra de nuværende 73 % til 78 % Andelen af de kortest uddannede borgere, der lever et røgfrit liv er steget fra 75 % til 80 % Andelen af borgere, der dagligt er udsat for passiv rygning er faldet fra 30 % til 25 % MÅL FOR RYGNING Andelen af borgere med dårligt mentalt helbred er faldet fra 11 % til 7 % MÅL FOR MENTALT HELBRED MÅL FOR MESTRING AF EGET LIV Andelen af +65 årige, der har behov for hjemmehjælp, er reduceret fra 17 % til 15,5 % Andelen af genindlæggelser blandt 65+ årige bringes ned på niveau med regionsgennemsnittet Andelen af overvægtige børn i 0.klasse er faldet fra 11 % til 9 % og andelen af svært overvægtige børn er faldet fra 3 % til 2 %»» Andelen af svært overvægtige borgere overstiger ikke de nuværende 17 % SIDE 15

30 EN SUNDHEDSPOLITIK MED HANDLING BAG ORDENE Sundhedspolitikken sætter retning for den samlede sundhedsindsats, men målsætningerne kommer først borgerne til gavn, når de omsættes til konkret handling på de enkelte forvaltningsområder. Arbejdet med at omsætte politikken til virkelighed sker ved hjælp af toårige handleplaner, som de enkelte udvalgsområder udarbejder. Handleplanerne skal beskrive konkrete forebyggende og sundhedsfremmende indsatser samt de pejlemærker og målsætninger, som handleplanerne tager udgangspunkt i. Anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker inddrages i videst muligt omfang. Handleplanerne skal desuden indeholde en beskrivelse af tidsplan, økonomi og evaluering. Sundheds-, Ældre- & Handicapudvalget igangsætter og følger op på de enkelte fagudvalgs udarbejdelse af handleplaner med henblik på forelæggelse for Byrådet. Den Politiske Koordinationsgruppe for Sundhed koordinerer arbejdet med handleplanerne og understøtter implementering af sundhedspolitikken på tværs af fagudvalgene. SIDE 16

31 SIDE 17

32 SIDE 18 FØLG ONL

33 OS INE SIDE 19

34 Læs mere på eller ring Hjørring Kommune Springvandspladsen Hjørring hjoerring@hjoerring.dk Februar 2015 Foto: Colourbox og Carl Hermann-Hansen

35 Handleplan Arbejdsmarkedsudvalget Indsats: Investering i udvidet arbejdsrettet rehabiliteringsindsats - videreførelse af handleplan for Målsætning, som indsatsen vedrører (Derfor vil vi. i sundhedspolitikken ) Beskrivelse af indsats (Overordnet beskrivelse af indsatsen) Formål (Hvorfor vil vi gennemføre indsatsen?) Styrke de sundhedsfremmende og forebyggende indsatser for unge og voksne. - sikre sammenhængende og helhedsorienterede indsatser især på sundheds-, social- og arbejdsmarkedsområdet. - sikre at flest mulige borgere er selvhjulpne, så de kan leve et sundt og aktivt liv i samvær med andre. - investere i tværgående rehabiliterende indsatser, der understøtter borgerne i at bevare eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. - sikre kompetenceudvikling af frontpersonalet, så de opnår viden om sundhedsfremme og forebyggelse samt metoder til rekruttering og fastholdelse af sårbare borgere i indsatser. Investeringen i udvidet arbejdsrettet rehabiliteringsindsats er et udtryk for en helhedsorienteret tilgang i forhold til den kommunale håndtering af udsatte borgere --- her borgere på overførselsindkomst med komplekse udfordringer. Der er tale om fokus på en tidlig opsporing af borgere, der uden denne indsats vil havne på langvarig offentlig forsørgelse. Den arbejdsrettede rehabiliteringsindsats kræver en høj grad af koordinering i forhold til den nødvendige tværfaglige og tværsektorielle indsats. Et væsentligt kendetegn ved den udvidede arbejdsrettede rehabiliteringsindsats er, at den indeholder både sundhedsmæssige, sociale og beskæftigelsesmæssige indsatser i en individuel indsatsplan. Samtidig er den enkelte borger i centrum, hvor ejerskab for indsatsplanen er en afgørende faktor for at gøre disse borgere selvhjulpne og i stand til at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Investeringen i udvidet arbejdsrettet rehabiliteringsindsats er et udtryk for en helhedsorienteret tilgang i forhold til den kommunale håndtering af udsatte borgere --- her borgere på overførselsindkomst med komplekse udfordringer. Der er tale om fokus på en tidlig opsporing af borgere, der uden denne indsats vil havne på langvarig offentlig forsørgelse. Den arbejdsrettede rehabiliteringsindsats kræver en høj grad af koordinering i forhold til den nødvendige 1

36 tværfaglige og tværsektorielle indsats. Et væsentligt kendetegn ved den udvidede arbejdsrettede rehabiliteringsindsats er, at den indeholder både sundhedsmæssige, sociale og beskæftigelsesmæssige indsatser i en individuel indsatsplan. Samtidig er den enkelte borger i centrum, hvor ejerskab for indsatsplanen er en afgørende faktor for at gøre disse borgere selvhjulpne og i stand til at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målgruppe (Hvem henvender indsatsen sig til?) Aktører (Hvilke aktører indgår i indsatsen?) Tidsplan (Hvornår iværksættes og afsluttes indsatsen?) Økonomiske konsekvenser (Har realisering af indsatsen økonomiske konsekvenser?) Målbare succeskriterier (Hvornår er indsatsen en succes?) Borgere på overførselsindkomst med komplekse begrænsninger i funktionsevnen i forhold til arbejde. Der er tale om aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og særlige kategorier af sygedagpengemodtagere. Kommunale aktører fra hhv. Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen, Børne- og Undervisningsforvaltningen og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Derudover inddrages praksissektoren, f.eks. borgernes praktiserende læge. Investeringen i den udvidede arbejdsrettede rehabiliteringsindsats omfatter perioden Der er således tale om en videreførelse af den hidtidige handleplan for Byrådet har besluttet at investere ca. 125 mio. kr. henover de fire år i perioden, mod en forventet nettogevinst fra og med Den gennemsnitlige varighed på offentligt forsørgelse nedsættes med 1 år. Opfølgning (Hvordan vil vi følge op på indsatsen?) Den samlede indsats er omfattet af både intern evaluering og ekstern evaluering ved Aalborg Universitet i perioden. 2

37 Indsats: Tidlig opsporing af KRAM-problematikker og mental sundhed hos borgere på offentlig forsørgelsesindkomst samt fastholdelse i aktiviteter - videreførelse af handleplan for Målsætning, som indsatsen vedrører (Derfor vil vi. i sundhedspolitikken ) Beskrivelse af indsats (Overordnet beskrivelse af indsatsen) - styrke de sundhedsfremmende og forebyggende indsatser for unge og voksne. - sikre sammenhængende og helhedsorienterede indsatser især på sundheds-, social- og arbejdsmarkedsområdet. - sikre at flest mulige borgere er selvhjulpne, så de kan leve et sundt og aktivt liv i samvær med andre. - investere i tværgående rehabiliterende indsatser, der understøtter borgerne i at bevare eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. - sikre kompetenceudvikling af frontpersonalet, så de opnår viden om sundhedsfremme og forebyggelse samt metoder til rekruttering og fastholdelse af sårbare borgere i indsatser. Jobcentrets medarbejdere skal kende vigtigheden af en sund livsstil og god mental sundhed som grundlag for nemmere tilknytning til arbejdsmarkedet. Medarbejderne skal gennem kort opsporende samtale kunne screene for sundhedsproblematikker og kende handlemulighederne i forlængelse heraf. Der tages udgangspunkt i det nye screeningsredskab (spørgeskema), der skal anvendes til alle kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere. Ligeledes skal der bredt set arbejdes på at motivere og fastholde sårbare borgere i aktiviteter gennem tilpasning af aktiviteter og empowerment tilgang til borgerne. Formål (Hvorfor vil vi gennemføre indsatsen?) Sundhedsprofil 2013 viser, at folk uden tilknytning til arbejdsmarkedet er særdeles udfordrede på livsstilsområdet og i forhold til mental sundhed. Ligeledes ved vi, at der skal en særlig indsats til at motivere og fasholde sårbare borgere i aktiviteter, der fremmer sundlivsstil og mestring af eget liv Målgruppe (Hvem henvender indsatsen sig til?) Borgere på offentlig overførselsindkomst som er udfordrede på kost, alkohol, motion, fysisk aktivitet og mental sundhed. Der fokuseres særligt på borgere, der ikke i forvejen er omfattet af tværfaglig udredning via arbejdsrettet rehabilitering. 3

38 Aktører (Hvilke aktører indgår i indsatsen?) Tidsplan (Hvornår iværksættes og afsluttes indsatsen?) Økonomiske konsekvenser (Har realisering af indsatsen økonomiske konsekvenser?) Målbare succeskriterier (Hvornår er indsatsen en succes?) Opfølgning (Hvordan vil vi følge op på indsatsen?) Primært Jobcentrets medarbejdere. Derudover indgår indsatser i Sundhedscentret og i Helhedstilbuddet. Marselisborgcentret står for opkvalificering af medarbejderne i empowerment-tilgangen. Der er tale om videreførelse af handleplan for perioden Flere elementer i indsatsen er iværksat, og det forventes, at øvrige elementer implementeres fuldt ud i løbet af Indsatsen finansieres via investeringsrammen for arbejdsrettet rehabilitering og bidrager til opnåelse af de økonomiske mål herfor. - når medarbejderne kender og anvender screening og handlemuligheder i forhold til KRAM og mental sundhed (er gennemført) - når Helhedstilbuddet og andre aktører har tilpasset deres aktiviteter til investeringen i arbejdsrettet rehabilitering (er delvis gennemført) - når Sundhedsprofil 2017 viser en positiv udvikling på området Indsatserne knyttet til investeringen i arbejdsrettet rehabilitering omfattes af intern og ekstern evaluering. 4

39 Indsats: Fokus på sund livsstil på udvalgte virksomheder i Hjørring Kommune - videreførelse af handleplan for Målsætning, som indsatsen vedrører (Derfor vil vi. i sundhedspolitikken ) Beskrivelse af indsats (Overordnet beskrivelse af indsatsen) - Have fokus på fremme af trivsel og reduktion af stress blandt voksne. - sikre sammenhængende og helhedsorienterede indsatser især på sundheds-, social og arbejdsmarkedsområdet. - investere i tværgående rehabiliterende indsatser, der understøtter borgerne i at bevare eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi vil analysere mulighederne for at gennemføre opsøgende indsatser og tilbyde sundhedstjek til særligt udsatte målgrupper i udsatte brancher (udvalgte lokale virksomheder, både private virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kommunale enheder) Og/eller Stille viden og handlemuligheder til rådighed, der kan styrke borgernes mulighed for at træffe sunde valg. I den forbindelse skal det undersøges, om der kan etableres samarbejde mellem Jobcentrets Virksomhedsservice, Sundhedscentret (evt. også ekstern aktør) om at lokalisere virksomheder inden for udsatte brancher, hvor medarbejderne kunne motiveres til at ændre levevis. Formål (Hvorfor vil vi gennemføre indsatsen?) Målgruppe (Hvem henvender indsatsen sig til?) Aktører (Hvilke aktører indgår i indsatsen?) Gennem sundhedsprofilen ved vi, at uddannelsesgrad og køn er forbundet med en udfordret livsstil. Vi ved også at hårdt fysisk arbejde kræver en særlig fysisk aktivitet for at minimere risikoen for nedslidning. For eksempel virksomheder med medarbejdere, der har lav uddannelsesgrad og virksomheder inden for såkaldte mande-erhverv. Jobcentrets Virksomhedsservice, Sundhedscentret (evt. også en ekstern aktør). Fordelingen kunne være, at Virksomhedsservice identificerer mulige virksomheder og promoverer indsatsen. Virksomheden selv skulle investere i ledelse af relevante aktiviteter og Sundhedscentret (evt. også en ekstern aktør) skulle levere viden og starthjælp. 5

40 Tidsplan (Hvornår iværksættes og afsluttes indsatsen?) Der er tale om videreførelse af en handleplan for perioden Udvikling og implementering af indsatsen er forsinket, idet øvrige udviklingsaktiviteter i forhold til investeringen i arbejdsrettet rehabilitering har været prioriteret. Genoptagelse af handleplanen inkl. analyse og udpegning af relevant(e) virksomheder forventes at ske i første kvartal På den baggrund udarbejdes en konkret projektbeskrivelse, der forelægges for den tværgående styregruppe vedr. investeringen i arbejdsrettet rehabilitering, inden iværksættelse. Økonomiske konsekvenser (Har realisering af indsatsen økonomiske konsekvenser?) Målbare succeskriterier (Hvornår er indsatsen en succes?) Opfølgning (Hvordan vil vi følge op på indsatsen?) Indsatsen forventes i givet fald at kunne finansieres via en kombination af virksomhedernes egen-indsats og investeringsrammen for arbejdsrettet rehabilitering. - at medarbejderne på virksomhederne i de udsatte brancher får en sundere livsstil og god trivsel på arbejdspladsen Indsatserne knyttet til investeringen i arbejdsrettet rehabilitering omfattes af intern og ekstern evaluering. 6

41 Indsats: Lokal IPS-indsats for borgere med psykiske lidelser Målsætning, som indsatsen vedrører (Derfor vil vi. i sundhedspolitikken ) Sikre sammenhængende og helhedsorienterede indsatser især på sundheds-, social- og arbejdsmarkedsområdet. - sikre at flest mulige borgere er selvhjulpne, så de kan leve et sundt og aktivt liv i samvær med andre. - investere i tværgående rehabiliterende indsatser, der understøtter borgerne i at bevare eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. - fremme bevidstheden om mental sundhed og brugen af rekreative miljøer. - styrke de sundhedsfremmende og forebyggende indsatser for psykisk sårbare unge og voksne. Beskrivelse af indsats (Overordnet beskrivelse af indsatsen) IPS = Individual Placement & Support er en amerikansk udviklet metode, der er overført til danske forhold via det danske forskningsprojekt IPS i regi af region Hovedstadens psykiatri i samarbejde med flere kommuner. Kort fortalt opkvalificeres virksomhedskonsulenter, som er ansat i jobcentret, til at håndtere personer med psykiske lidelser. Virksomhedskonsulenterne udstationeres i psykiatrien, hvor de deltager i fælles møder. Med udgangspunkt i deltagernes egne ønsker afprøves mulighederne via praktikforløb i relevante virksomheder. IPS er således en forholdsvis enkel tilgang, der gør op med gammeldags tænkning og viser imponerende gode, internationale forskningsresultater, der er bekræftet i Danmark. Formål (Hvorfor vil vi gennemføre indsatsen?) Ultimo september 2016 blev der gennemført en kortlægning af behovet for nye indsatser som led i investeringen i arbejdsrettet rehabilitering. Kortlægningen var baseret på sagsbehandlernes vurdering af et repræsentativt udsnit af konkrete personsager. Kortlægningen viste bl.a. 7

42 mangel på relevante indsatser for ledige og sygemeldte med psykiske lidelser. Med afsæt i erfaringerne fra det danske forskningsprojekt IPS et randomiseret effektstudium i forhold til hvordan man bedst hjælper folk med sindslidelser i uddannelse og arbejde ses evidens for op til 50 % bedre resultater ved anvendelsen af IPS som metode, set i forhold til hidtidige metoder. Målgruppe (Hvem henvender indsatsen sig til?) Aktører (Hvilke aktører indgår i indsatsen?) Tidsplan (Hvornår iværksættes og afsluttes indsatsen?) og viser impo-nerende gode, internationale forskningsresultater. Flere sjællandske kommuner udenfor forskningsprogrammet er derfor i gang med at implementere IPS i samarbejde med psyki-atrien på regionsniveau. Ledige og sygemeldte i målgruppen for investeringen i arbejdsrettet rehabilitering, som har psykiske lidelser og lettere psykiske lidelser. Særligt uddannede IPS-konsulenter, der forventes ansat i arbejdsmarkedsforvaltningens Virksomhedsservice. Der samarbejdes med psykiatrien/behandlerne og relevante lokale virksomheder. En tværgående arbejdsgruppe undersøger i første fase kravene til etablering af en lokal IPS-indsats. Dette arbejde forventes afsluttet i januar I anden fase udarbejdes en projektbeskrivelse, der forventes behandlet i marts 2017 i den tværgående styregruppe for investeringen i arbejdsrettet rehabilitering. Iværksættelse af en lokal IPS-indsats forventes såldes at ske i 2. kvartal Økonomiske konsekvenser (Har realisering af indsatsen økonomiske konsekvenser?) Målbare succeskriterier (Hvornår er indsatsen en succes?) Indsatsen finansieres via investeringsrammen for arbejdsrettet rehabilitering og bidrager til opnåelse af de økonomiske mål herfor. - når 50 % borgerne i målgruppen oplever en forbedring af deres funktionsevne i forhold til job og uddannelse. - når andelen af borgere i målgruppen i støttet/ustøttet job eller ordinær uddannelse er forbedret med mindst 25 %. 8