Our Mutual Friend. Nr. 12 / Februar 2009 DICKENS SELSKABET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Our Mutual Friend. Nr. 12 / Februar 2009 DICKENS SELSKABET"

Transkript

1 1 Our Mutual Friend Nr. 12 / Februar 2009 DICKENS SELSKABET

2 2 Our Mutual Friend Nr. 12 / Februar 2009 Redaktør: Vibeke Schrøder I redaktionen: Lise Lotte Frederiksen og Michael Rehder Trykning: Michael Rehder Forside og billedemateriale: Michael Rehder Dickens Selskabet

3 3 INDLEDNING Ved indledningen til 2009 vil vi ønske alle et glædeligt nytår og sige tak for det gamle. Dickens Selskabet har eksisteret i 5 år og er nået den alder, hvor det kan stå på egne ben. Vi har i det forløbne år haft mange gode møder, hvor medlemmerne har foldet sig ud med film og foredrag om vor fælles ven Charles Dickens. Der har også været en tur til London, hvor en lille gruppe med Lise Lotte i spidsen har mødt vores engelske venner og har oplevet noget af Dickens London Emnet for dette nummer af bladet er utopier, forestillinger om en bedre verden. For skønt Victoria-tiden står for dobbeltmoral og dårlig smag, betyder den også det modsatte. Aldrig før eller siden har så mange gode mennesker engageret sig i samfundet og tænkt over, hvordan man kunne gøre det bedre og sjovere for alle. På den måde var Dickens barn af sin tid. Der er ganske vist ingen utopier i hans romaner eller artikler. Han forbeholdt sig retten til at kritisere lovgiverne, uden at anvise løsningsforslag. Dermed holdt han sig fri af politiske partier og bevarede sin kunstneriske frihed. Men forestillingen om en bedre verden findes alligevel i alt, hvad han skriver. Dickens arbejdede livet igennem for at forbedre kunstneres, skuespilleres og forfatteres vilkår. Sammen med Edward Bulwer Lytton oprettede han forfatterforeningen The Guild of Literature. Selvom Bulwer var rig, var han socialt engageret og interesserede sig for utopier. Jesper skriver om Bulwers utopiske romaner. Lise Lotte og jeg skriver om Lord Ashley, der var en anden af tidens store reformatorer, som Dickens også havde et personligt forhold til. Jeg skriver om Robert Owen, tidens store sociale reformator og utopist, og har desuden en lille historie om julekort. Vibeke Schröder

4 4 UTOPIER Her til lands menes utopien at være død, og vi har tilsyneladende ikke andre filosoffer end tænketanken Cepos, den moderne udgave af Malthus, med det kedelige credo: Det skal kunne betale sig at arbejde! Ellers er utopier næsten altid fantasifulde. De kommer i bølger og forsvinder, når hårde tider giver vind til reaktionen. Egentlig er de krisetegn, fordi de dukker op før væsentlige forandringer i samfundet. Platon skrev Staten som reaktion på demokratiets forfald. Thomas More skrev Utopia i 1516 som protest over proletariseringen af de engelske bønder efter udskiftningen af jord. Krigene mellem den røde og den hvide rose havde kostet Englands adel dyrt. Deres ejendomme var blevet konfiskeret, og mange var blevet dræbt. De overlevende kom på fode ved at inddrive fæstejord til fåreavl. Ulden gav nemlig større udbytte end fæsteafgifter. Tusinder af tidligere småbønder kom til at flakke rundt på landevejene som tiggere, da deres gårde blev jævnet med jorden for at give plads for de menneskeædende får. Oplysningstidens frihedsidealer leder over i den franske revolution, der igen afløses af Napoleons-krigenes vanvid, kapitalens opblomstring, reaktion og nye krige. Forud for første og anden verdenskrig udfoldede kunstnere, forfattere og tænkere deres forestilling om en ny og bedre verden. Min generation er opfostret med kvindebevægelsen og med utopister som Herbert Marcuse og Ernst Bloch, der begge mener, at vi ved at bruge vores fornuft og fantasi vil opnå et lykkeligere samfund. Under studenteroprøret i 1968 var Paris mure dækket af utopiske slagord som: Vær realist- forlang det umulige! Eller Al magt til fantasien! Forud for Victoria-tidens økonomiske opsving kom en mængde utopier. Aldrig har så mange mennesker tænkt og eksperimenteret med nye samlivsformer. De kan opfattes som en reaktion på Napoleons-krigenes brutalitet og kapitalismens frembrud, der både skabte rigdom, fattigdom og ødelæggelse af naturen. De utopier, der da kom frem, var på den ene side protester på den anden side fremtidsvisioner. Da utopier opstår i krisetider, vil der paradoksalt nok ofte være noget tilbageskuende over dem.

5 I Thomas Mores Utopia er der ingen privat ejendom. I Frankrig forkyndte Pierre Proudhon, at ejendom var tyveri og anbefalede anarkismen som den eneste rigtige samfundsform. Abbe Lamennais prædikede oprørets evangelium, og Saint Simon ville skabe et menneskehedens kristne broderskab. Tocqueville fandt på begrebet demokratisk liberalisme efter en rejse til Amerika. Den franske digter og politiker Alphonse de Lamartine talte om medlidenhed. Men alle disse kærlige tanker blev afløst af vold, da der i 1848 gik en revolutionsbølge gennem Europa. Folk gjorde oprør i Frankrig, Italien, Østrig, Ungarn og Preussen og de fleste tyske stater og forlangte velstand, uddannelse og frihed for alle. Vreden rettede sig især mod den reaktionære østrigske kansler Metternich, der abdicerede og søgte asyl i England. Mens han sad i de fornemme saloner og diskuterede filosofi og politik med Disraeli, var læsesalen på British Museum fuld af chartister, russiske nihilister, irske fenianere og italienske oprørere. Alle disse langskæggede fyre fandt her et fristed, når det blev for hedt hjemme. Karl Marx sad på læsesalen i mange år og skrev Kapitalen. Man spekulerede dengang på, om ikke stedet var så farligt, at det burde lukkes. Mange af de revolutionære var nemlig ret opfindsomme, når det drejede sig om at producere bomber. Det har både Oscar Wilde og Bernard Shaw ironiseret over. Men de fleste af tidens tænkere var fredelige romantikere, som arbejderbevægelsen senere udnævnte til utopiske socialister. De kastede ikke med bomber, men spillede, med Friedrich Engels ord, deres fremtidsmusik på et barns trompet. Dickens identificerede sig med den gruppe, der kaldte sig radikale. De var børn af oplysningstiden, hvor utopien ganske vist ikke spillede nogen større rolle. Diderot og Voltaire morede sig altid over utopisterne, og begrebet utopi findes slet ikke i den franske encyklopædi. Både Dickens, Thomas Carlyle og deres fælles amerikanske ven, filosoffen Ralph W. Emerson tilhørte den franske tradition, der troede, at mennesker kan forbedres ved oplysning, og at samfundet ville ændre sig gennem en konstruktiv kritik. Krig, fattigdom og hårdt arbejde ville forsvinde med tiden, og der ville opstå lighed mellem kønnene. De radikale hyldede, som senere Ernst Bloch og Herbert Marcuse, fornuft og fantasi. Men de frygtede dybest set folket, det vil sige den uoplyste, kriminaliserede del af befolkningen, the dangerous classes. 5

6 6 Det var den gruppe, der kunne tænkes at lave revolution. På den måde lignede de radikale Thomas More, der også påkaldte sig magthavernes fornuft og idealisme. I England blev utopisterne med tiden til samfundsstøtter. En af Dickens samtidige var Robert Owen, der talte om ægteskabet, religionen og den private ejendomsret som ondskabens treenighed. Mange af Robert Owens tanker indgår i dag i moderne managementteorier. En anden reformator var Lord Shaftesbury, Anthony Ashley Cooper, der udførte et stort socialt arbejde. Blandt de betydelige utopiske bevægelser i Europa og Amerika var bevægelsen til slaveriets ophævelse og fredsbevægelsen med den franske forfattervictor Hugo som fremtrædende medlem. Nævnes kan også vegetarbevægelsen og kvindebevægelsen, der ledet af amerikaneren Amelia Bloomer. Det største problem for utopisterne har altid været, hvordan man skulle tilpasse den menneskelige natur til et civiliseret samfund, uden at bruge vold. Men skønt den begyndende arbejderbevægelse, chartismen, kunne forfalde til voldsretorik, hørte den ret beset til de radikale. Skønt Dickens kaldte sig radikal, mente han, at mange af de andre var sentimentale idioter og gjorde nar af dem, når han kunne komme til det. Chartismen brød han sig ikke om, og feminister, barfodsdansere, soldyrkere og vegetarer havde heller ingen stor plads i hans hjerte. Der findes ikke rigtigt utopier i Dickens bøger, når man ser bort fra hans forestilling om udvandring. I kolonierne kunne selv håbløse tosser som Mr. Micawber finde frihed og udfoldelsesmuligheder. Men egentlig interesserede Dickens sig ikke meget for de varme lande. Hans eneste forestilling om Utopia var Amerika, og den opgav han, da han selv havde set landet og havde erkendt, at dets rigdom var grundlagt på folkemord og slaveri. Til gengæld adopterede amerikanerne Dickens sentimentale julefilosofi, der nok har mange lighedspunkter med de folkelige fabler om Slaraffenland, hvor de stegte duer flyver ind i munden på folk. Julen minder hos Dickens om den gamle kirkefader Irenaeus forestilling om et Paradis, hvor bjergene er bygget af ost, og floderne flyder med vin.

7 7 Kapitalismen skabte allerede i Dickens tid en overflod, der overgik Irenaeus vildeste forestillinger. Men der kom ikke lighed, fred eller mere fornuft. Dickens, der hele sit liv havde kæmpet for fornuft og følelse, kunne ikke overvinde sin skuffelse over udviklingen. Vibeke Schröder Et billede af Utopia fra More s bog

8 8 WITH A LITTLE HELP FROM FROM MY FRIENDS! En artikel om velgørenhed i Victoriatiden. Jarlen af Shaftesbury var en af tidens store politiske filantroper. Dickens var en af de største socialt engagerede forfatterfigurer i sin tid. Som børn af deres tid var de begge drevet frem af ønsker om forandring og forbedring af de fattiges kår. Vi ved, at Dickens med sit forfatterskab var med til at skubbe til udviklingen: han tog fat på skoler og uddannelse; han tog fat på udnyttelsen af mindreårige, og han oprettede et hjem for faldne kvinder. Velgørenhed er et tema i forfatterskabet, men Dickens viser bestemt ikke alle velgørere som renhjertede mennesker. Det kan være ønsket om at promovere sig selv, som ligger bag nogle af hans velgørere har ikke udelt rene motiver. Velgørenheden kan bunde i ønsket om at dominere andre; om at få magt over menneskers liv. Når Magwitch bliver Pips hemmelige velynder, ligger der også et ønske om at forme ham (og dermed bestemme over ham) bagved. Når Mrs Jellyby vil hjælpe de stakkels fattige i Afrika, er det også en ren overspringshandling, der kan camouflere, at hendes egne børn går for lud og koldt vand. Den, der modtager velgørenheden kommer ofte i en smertefuld position: det er hæsligt at skulle være taknemlig til evig tid, at skulle leve af andres nåde. Giver og modtager kan være beslægtet med offer og bøddel tænk bare på sagføreren Jaggers, der holder sine befriede anklagede i et jerngreb. Han har frelst dem fra galgen; de står nu i evig gæld til ham og kan aldrig undslippe. De er blot blevet fanger et nyt sted. Det er Dickens fortjeneste at vise os de ofte dobbeltbundne psykologiske mekanismer bag. Tænk på flere af hans moralsk anløbne personer, der er selvfede: Uriah Heep, der skal opad, og Skimpole, der lever på andres bekostning alle er de med til at kaste lys over fænomenet at gøre det gode! Victorianerne var på mange måder storslåede mennesker! Der var gang i dem, og der var en form for storslået samfundssind, community spirit. Noget, der ikke er så meget af i dag. I hvert fald var der dengang mennesker, der på en stærkt idealistisk baggrund (ofte kristent funderet) lod sig drive frem af

9 9 oprigtige ønsker om forandring. Der var en stærk arbejdsetik, så mange knoklede og overkom det utrolige! Mange var store filantroper: Den syvende Jarl af Shaftesbury (ja, der er en flot gade opkaldt efter ham lige midt i teaterdistriktet) var en sådan inkarneret filantrop. Efter en baggrund på Harrow og en studietid på Oxford kom han som 25-årig ind i Parlamentet, hvor han straks gik i gang med at reformere samfundet. Han opsøgte fattige mennesker og satte en ære i at forbedre deres levevilkår. Alle hans lovforslag byggede på direkte erfaringer i mødet med arbejderklassen. Det lyder enkelt, men han viede en stor del af sit liv til at forandre et umenneskeligt system til et mere menneskeligt. Lad os se på de områder, han blev optaget af i sit politiske liv. Han kastede sig især over tre områder: 1) Han fik ændret fabrikslovgivningen, så det blev forbudt for mindreårige børn at arbejde i minerne. Mange englændere anede faktisk ikke, at kvinder og små børn arbejdede under umenneskelige forhold i minerne. Det var en proces, der tog mange år at ændre. Han satte den i gang. 2) Han blev formand for The Ragged School Union, og takket være fremskaffelsen af midler opstod der 200 fattigskoler i løbet af de første år. Disse skoler og opmærksomheden omkring dem førte i sidste ende til The Education Act (undervisningspligt) i De satte skub i udviklingen, så flere lærte at læse og skrive. 3) The Lunacy Act. Indtil ca var psykisk syge mest blevet behandlet som fanger: de blev holdt The 7th Earl of Shatesbury

10 10 indespærret under kummerlige vilkår på lofter og i kældre. Med The Lunacy Act kommer der et mere humanitært syn sjælelige sygdomme; de syge er ikke længere nogen, der skal gemmes væk. De er patienter, der har krav på menneskelig behandling. Dickens nægtede at gå ind i politik. Flere gange blev han opfordret til det, men han undslog sig. Til gengæld står hans bøger tilbage som stærke politiske udsagn. Revolution ønsker han ikke, men han tror på det private initiativ. Faktisk er den private velgørenhed kommet i højsædet igen private sponsorer er stormet frem igen, når det offentlige ikke længere kan eller vil (!) påtage sig ansvaret. Lise Lotte Frederiksen Og nu til et lille forslag: Vores engelske Dickens venner har et Oliver Twist fond som en naturlig del af deres fellowship. Skulle vi ikke have noget tilsvarende. Jeg udlover en fin flaske portvin til den, der finder på et godt og sjovt velgørenhedsnavn.

11 DICKENS PERSONLIGE FORHOLD TIL LORD ASHLEY 11 Anthony Ashley Cooper bliver som regel benævnt Lord Ashley. I 1851 fik han titel af 7. Jarl af Shaftesbury. Fra 1826 til 1851 sad han som konservativt medlem af parlamentet. Dickens første kontakt med Lord Ashley var i december 1838, da han netop var kommet tilbage fra Manchester, hvor han havde besøgt nogle bomuldsspinderier. Jeg væmmes og forbavses ud over alle grænser ved, hvad jeg har set, skriver han til Edward Fitzgerald, der skulle introducere ham for Lord Ashley. Dickens ville for anden gang bevæge sig ind i fjendeland i Manchester med introduktionsbreve fra Lord Ashley, der den 20. juli havde holdt en lang tale i parlamentet om børnearbejde på spinderierne. I det meste af sit sociale arbejde samarbejdede Dickens med Angela Bourdett Coutts, Englands rigeste kvinde. Angela var religiøs, og hun og Dickens var ikke altid enige om principperne for deres hjælpearbejde. Men Dickens beundrede hende og holdt så meget af hende, at han som regel bøjede sig for hendes meninger. Deres første større projekt var en kristen fattigskole i New Field Land, Holborn, dér hvor Fagins tyvebande holder til. Dickens søgte forgæves støtte fra regeringen, men fik dengang hjælp fra Lord Ashley. Skolen var dog ikke nogen ubetinget succes, da klientellet var for tungt. Lord Ashley hjalp og støttede fattigskolerne mere end nogen anden. Han var også dybt religiøs og ville, som Dickens udtrykte det, have religionsundervisning i skolerne med en masse snak om bod og anger. Dickens mente ikke, at der var grund til at belemre fattighusbørn, der ikke kendte forskel på godt og ondt, med teologiske problemer eller udsætte dem for lange tirader fra en prædikestol. Lord Ashley og Dickens var engageret i mange af de samme ting som arbejderboliger, kloakering og undervisning, og Dickens stødte ofte på ham i selskabslivet. Lord Ashley var også undertiden med ved middagsselskaber hos Dickens i Devonshire Terrace. Dickens amerikanske ven Cornelius Felton fortæller om et middagsselskab hos Dickens i sommeren 1853, hvor også Lord Ashley var gæst. Ellers hørte Lord Ashley ikke til Dickens nærmeste kreds, men når Dickens

12 12 var ude i socialt arbejde, mødte han ret ofte Lord Ashleys agenter. Og mens han rigtig godt kunne lide Lord Ashley, som han kalder en sød, elskværdig, velmenende tyr i en porcelænsbutik, holdt han mindre af agenterne, der efter hans mening var fanatiske i deres kristendom. Med årene blev Dickens dog ofte irriteret på Lord Ashley på grund af hans missionering for protestantismen. Dickens mente, at Lord Ashley blæste en skinger tone på sin åndelige panfløjte, som han skrev til sin veninde Angela Coutts. Lord Ashley støttede the sabbatarian movement, der ville afskaffe søndagsarbejde og ville have de folkelige forlystelser lukkede om søndagen. En af Dickens kæpheste som redaktør af Household Words var kampen mod denne bevægelse, der efter hans mening kuede arbejderne og forhindrede dem i at nyde ugens eneste fridag. Lord Ashley holdt meget af Dickens og gjorde ham flere tjenester. Da Dickens yngste søster Letitia i 1861 mistede sin mand, arkitekt og ingeniør Henry Austin, bad Dickens Lord Ashley om at skaffe hans søster en enkepension, som hun også fik. Det var en anerkendelse af Henry Austins arbejde for bedre kloakering og vandforsyning i slumkvartererne. Lord Ashley gjorde flere forsøg på at få et nærmere samarbejde med Dickens. Da Dickens i juni 1865 var ude for en togulykke, hvor ti mennesker blev dræbt, skrev Lord Ashley til ham for at han skulle være med til at engagere sig i større togsikkerhed. Mange forskellige selskaber fik lov at lægge skinner og opføre viadukter. Dårlig koordinering mellem selskaberne og spekulation i jernbaneaktier førte til elendigt byggeri og mange alvorlige ulykker. Det var det, Lord Ashley ville have Dickens hjælp til at forandre. Men Dickens afslog, fordi han ikke havde tid. Da der i 1867 var verdensudstilling i Paris var Lord Ashley sammen med biskop Manning med i en komité til udvælgelse af 80 håndværkere, der skulle repræsentere England på udstillingen. Ashley ville gerne have Dickens med, men Dickens afslog igen med samme begrundelse, han havde ikke tid. Da John Forsters Dickens-biografi udkom i december 1871, skrev Lord Ashley til Forster: Det var jo sådan, at Gud havde givet Dickens en evne til

13 at gå imod lidelse og undertrykkelse; og skønt jeg ikke mener, at det er en forudsætning, at den, der stærkest har følt lidelsen, også er bedst til at skildre den, så tror jeg fuldt og fast, at det var sådan for ham. Han følte det, han skrev, og han skrev det, han følte; og derfor opnåede han også resultater. Og jeg er sikker på, at han til sin egen inderlige fryd lettede en mængde tyranni og sorg. Og dog, det er mærkeligt at sige det, men han rakte mig aldrig en hjælpende hånd i det mindste har jeg aldrig hørt om det. Tre dage senere skrev Lord Ashley i sin dagbog om Dickens: Den mand var et fænomen, et særligt produkt. Der har aldrig eksisteret noget ligesom ham. Naturen er heller ikke sådan en tautolog, at den skaber en anden fyr ligesom ham. Dickens afvisning af Lord Ashley viser noget om den kompromisløshed, der med årene blev et mere fremherskende træk i hans karakter. Vibeke Schröder 13 Gård fra Dickens World ved Chatham

14 14 ROBERT OWEN OG CHARLES DICKENS En af Englands største sociale reformatorer og utopiske tænkere var Robert Owen. Han begyndte omkring 1781 som diskenspringer i en manufakturforretning i Manchester, der dengang var en lille by med indbyggere. I løbet af få år voksede den imidlertid til det tredobbelte på grund af de mange nye bomuldsspinderier. Owen sørgede altid over den fattigdom og nød, der var blandt arbejderne. Selv klarede han sig så godt, at han som 20-årig var direktør for en fabrik med 500 ansatte. Kun ti år senere var han medejer af det store bomuldsspinderi New Lanark lidt uden for Glasgow. Her skabte han et mønstersamfund med børnehave, sygedagpenge og pension for alle. Han var som en fader for sine folk og blev tilbedt af alle. Selv overklassen dyrkede Owen, der formåede at forene velfærd med høj profit. Zaren af Rusland besøgte New Lanark, Owen var kult. Piben fik dog en anden lyd, og borgerskabet lukkede sine døre for ham, da han begyndte at missionere for sine politiske principper. Krisen efter Napoleonskrigene resulterede i en halvering af lønningerne, en proletarisering af middelklassen og nød blandt arbejderne. Owen tænkte over sagen og fandt frem til, at årsagen til alle ulykker var den private ejendomsret. Løsningen var kollektiver, hvor man forenede høj teknologi med gamle dyder som opdragelse og uddannelse. I England blev der i de næste år grundlagt ti kollektive samfund efter Owens mønster. Det kendteste engelske samfund var New Harmony Hall, der blev grundlagt i perioden I Amerika opstod 16 kollektivsamfund, hvoraf det største var New Harmony i Indiana. Omkring Owens samfund blomstrede en arbejderkultur med forsamlingshuse, folkefester, sang, sport og oplysningsvirksomhed. Owen, der selv var optaget af naturvidenskab, søgte at uddanne de unge til at interessere sig for ny teknologi. Han talte allerede dengang for sol-, vind- og bølge-energi, ligesom han brændte for arkitektur. Owen fik varig betydning som grundlægger af den første fagforening The English Trade Union Movement, for andelsbevægelsen og for begrebet socialisme.

15 15 Robert Owen søgte i det mindste én gang at få Dickens over på sit parti, men også her undslog Dickens sig. Der findes kun ét brev fra Dickens til Owen, en tak for de tilsendte bøger, The Book of The New Moral World, der udkom i syv dele i perioden I tidsskriftet The New Moral World kom der 18. juli 1840 en artikel om Dickens skitser. Her står der, at det samfund, som den uforlignelige Boz afbilder, skriger højt på forandring, og at podagraplagede kapitalister bør læse disse rørende skitser for at åbne deres hjerter for Owens filantropiske tanker og socialismen. Dickens fik artiklen gengivet gennem sin protegé, tømreren John Overs og svarede: Jeg har været dybt interesseret i Deres beretning om The New Moral World, skønt jeg ikke kan beslutte mig for, om jeg skal forfølge emnet eller lade det ligge. Der er opstået adskillige meget tunge spørgsmål i mit sind angående selve det problematiske spørgsmål, om jeg overhovedet skal tage notits af det, eftersom medlemmernes hensigt med det tydeligvis er at gøre sig bemærket. Dickens lod det ligge. Nogle år senere blev han gode venner med Robert Owens søn Robert Dale Owen, der en overgang var engelsk præst i Napoli. Han havde som barn levet med sin far i New Harmony i Indiana og var også lidt ude i hampen, men på den anden side, idet han interesserede sig for spiritisme. Også han sendte Dickens sine bøger. Dickens ville ikke på nogen måde tages til indtægt for socialismen eller optræde som discipel af Robert Owen. Han brød sig ikke om ismer af nogen art. Det vigtigste for ham var altid kunstnerisk frihed og publikums kærlighed. Derfor holdt han distance til Lord Ashley og Robert Owen. Vibeke Schröder Robert Owen

16 16 JULEKORTETS HISTORIE I en tid, da julekortet er ved at blive afløst af s, kan man med vemod mindes, hvordan kortene førhen væltede ind gennem brevsprækken i december. Hos os blev de samlet i en pæn bunke, der juleaften efter gaveuddelingen blev åbnet og læst højt. De fineste kort blev foldet ud og sat på skænken. I Danmark er traditionen med at sende julekort ikke særlig gammel. Omkring 1870 begyndte kongehuset og overklassen at sende julekort. Blandt almindelige mennesker blev skikken først udbredt omkring århundredeskiftet 1900, hvor der her til lands blev ekspederet omkring fire millioner kort. Julekortet er et engelsk påfund. Oprindelsen var de Christmas Pieces, skoledrenge ved årets slutning sendte til deres forældre for at vise deres skrivefærdighed. Det var tegnede kort omgivet af en fin bort. De første kort var ellers nytårskort eller Valentines, kærlighedsbreve, der blev sendt ud den 14. februar. I Pickwick Klubben sender Sam Weller et Valentine til Mary. De første rigtige julekort blev sendt ud i 1843, da man indførte 1- penny-frimærket, Rowland Hills penny post. Det betød, at modtageren ikke længere skulle betale for portoen. Men på det tidspunkt var julekort så dyre, at de var forbeholdt overklassen. Som regel var de tegnet af kendte kunstnere, og fordi de var noget særligt, blev de gemt og klistret på en skærm eller i et album. Det første designede kort, skabt af den 16-årige William May Egley, viser forskellige morsomme ferieaktiviteter. I midten er der en Harlekin og en Columbine. På hver side er der tegnet en familie omkring julebuddingen og en dansende Sir Roger de Coverly. Det er den dans, Mr. Pickwick og hans venner danser på Dingly Dell. Den trykte tekst siger GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR. I 1843 tegnede Calcott Hornsley et kort til sin ven Sir Henry Cole, direktør for South Kensington Museum. Billedet viser en familie, der skåler for deres ven. I 1844 kom der flere forskellige julekort. Et af dem var tegnet af modtageren til det første, Sir Henry Cole, der i øvrigt også var Dronning Victorias yndlingsmaler. Billedet forestiller julens ånd. Dronning Victoria og Prins Albert

17 blev så grebet af skikken, at de engagerede deres egne kunstnere. 17 Op til 1880 blev kortene stadig smukkere. Det kunne nu være folde-ud kort, pop-up kort eller bevægelige figurer. Det var stadig tidens bedste kunstnere, der stod for motiverne, der kunne være vingede engle, høstscener, teaterfigurer eller soldater. Specielt yndede var de japanske motiver. For børn var der særlige kort med legetøj, dyr og eventyrfigurer, måske ledsaget af et børnerim. Den kendte børnebogsillustrator Kate Greenaway skabte i perioden en serie, der forestillede udklædte børn. Emely Gertrude Thomson skabte en serie, der forestillede nøgne babyer, ledsaget af sentimentale vers. Gennem det engelske kongehus bredte traditionen sig efterhånden til hele befolkningen. Allerede i 1843 kunne man i Old Bond Street købe litograferede, håndkolorerede julekort, der var trykt af Jobbins i Warvick Court. Tre år senere var der købere til 1000 af den slags kort. Først omkring 1860 kunne man købe billige kort, trykt af Goodall & Son i Camden Town. Motiverne var nu enklere, ofte et vinterlandskab omgivet af gran, mistelten og kristtorn, en rødkælk i sneen eller en julemand. Religiøse motiver fandtes stort set aldrig på de engelske kort. I over hundrede år har julekort signaleret venskab, overflod og god smag. Mange af de kort, der nu sendes ud, er enten hjemmelavede eller trykt hos velgørende organisationer som Unicef. Men der var engang, da lidt af julens magi bredte sig i stuen, når julefreden havde sænket sig, og et af de glitrende kort blev foldet ud og læst højt. Vibeke Schröder

18 18 Victorianske visioner Sociale forhold, teknologi og ideer ændrede sig så hastigt i victoriatidens sidste årtier, at mange med stigende håb eller bekymring spurgte sig selv, hvor det alt sammen ville ende, og hvor meget fra samtiden, der ville stå tilbage hundrede eller tohundrede år senere. Det var en frugtbar tid for fremtidsromaner, nogle af dem skrevet i direkte polemik med hinanden; en kreativ og spændende form for samfundsdebat. Et fælles udgangspunkt for dem var dog, at et samfund præget af de elendige sociale vilkår og modsætninger, Dickens bedre end nogen anden havde beskrevet, ikke kunne blive med at bestå. Mr. Boffin i Utopia I bogen News from Nowhere, der udkom i 1890, har digteren, designeren og socialisten William Morris ( ) ét bud på, hvad en tidsrejsende fra det 19. århundrede vil kunne nikke genkendende til i det 21.: Dickens. Da historiens fortæller, efter at have sovet i længere tid end selve Tornerose, vågner op i et landligt fremtids-london og spiser morgenmad i en kro, møder han en venlig og prægtigt klædt skikkelse, hvis frakke er broderet, så den lyser gyldent i morgensolen. Det øvrige selskab tiltaler denne gæst som Boffin. Fortælleren antager ud fra gæstens klædedragt og hele holdning, at han mindst må være en ledende politiker, og undrer sig over de andres muntertrespektløse tone overfor ham. Da gæsten er gået, spørger fortælleren derfor sin guide, Dick, i den nye verden: Hvad er denne Mr. Boffin hvis navn for resten minder mig om de mange dejlige timer, jeg har tilbragt med at læse Dickens? Dick lo: Det har vi sandelig også, og jeg ser, at du forstår, hvad vi hentyder til. Selvfølgelig er Boffin ikke hans rigtige navn. Han hedder Henry Johnson. Men vi kalder ham Boffin for sjov, dels fordi han er skraldemand, dels fordi han går sådan op i tøj og har ligeså meget guld på sig som en middelalderlig baron. Og når vi nu er hans særlige venner, kan vi da godt gøre lidt grin med ham. (Note 1). Så Dickens figurer er fortsat fælles referencerammer for indbyggerne i William Morris Utopia. Men lad os se på et par forskellige bud på, hvordan Utopia i øvrigt ser ud (Note 2).

19 19 Lys fra jordens indre Dickens ven Bulwer-Lytton ( ), der præsenteredes i det forrige nummer af Our Mutual Friend, udsendte i 1871 romanen The Coming Race. Forfatteren tager her ikke læseren med til en fjern fremtid, men på en tur ned til et idealsamfund i jordens indre (Note 3). Fortælleren, en ung amerikaner, stiger sammen med en ingeniør, han har stiftet bekendtskab med, ned i en mines dyb, hvorfra vennen har observeret sælsomme tegn på liv. Gennem nogle sprækker skimter de kunstigt lys. Under den fortsatte nedstigning knækker deres reb, og vennen dræbes i faldet. Fortælleren står, uden mulighed for at vende tilbage til jordens overflade, og

20 20 betragter et fascinerende skue: Dybt nede lå en stor dal, der til min store forundring fremviste alle tegn på dyrkning og kultur. Der var marker, dækket af en vegetation, hvis lige jeg aldrig havde set på jordens overflade. Hele sceneriet strålede i skæret af talløse lamper. Denne verden uden sol var lys og varm som et landskab i Italien ved middagstid. Og jeg kunne tydeligt se bygninger, der måtte være menneskers boliger. Foran en sådan bolig møder fortælleren den første repræsentant for de underjordiske indbyggere; en høj skikkelse, der i sin ene hånd bærer en tynd stav af blankt metal. Ved synet af skikkelsens ansigt følte jeg en ubeskrivelig ærefrygt og rædsel. Det var en mands ansigt, men en mand helt anderledes end nogen mennesketype, vi kender. Det mindede mest om en sfinks i sin rolige, intellektuelle, mystiske skønhed. Skønt dets udtryk var roligt og dets træk skønne, vakte det en instinktiv rædsel. En let berøring af væsenets metalstav forvandler dog frygten til velbehag, og fortælleren følger med sin vært ind i huset, hvor han møder hans familie, bl.a. datteren Zee, og senere en større samling af de underjordiske væsener, alle smukke og rolige med milde og venlige ansigtsudtryk, men på trods, eller netop på grund af denne ro, frygtindgydende. Kvindemagt og a-kraft I den følgende tid lærer han mere om dette samfund. En forskel fra den verden, han kender, der umiddelbart springer i øjnene, er, at kvinder er mere end ligestillede; de tager initiativet i forholdet til det modsatte køn; de er stærkere og er gennemgående bedre uddannede end mændene. (Hvad Bulwer-Lyttons forhold til kvinder angår, kan særligt henvises til artiklen i forrige nummer af dette blad.) Zee hører, som et ledende medlem af College of Sages til de mest velstuderede, og af hende lærer fortælleren hemmeligheden bag hele den underjordiske civilisation. Den baserer sig på anvendelsen af den ultimative energikilde, vril, der meget forenklet kan fortolkes som en slags overnaturlig a-kraft (Note 4). Vril kan både anvendes destruktivt og lægende og virker såvel fysisk som psykisk. Vril giver energi til al produktion. Med vril kan man dræbe dyr og mennesker eller helbrede sygdomme og overføre viden og sjælero. Den metallignende stav, fortælleren observerede i hånden på sin vært ved deres første møde, er en vrilstav, som alle indbyggere fra barnsben bliver

21 udstyret med. Beherskelsen af vrilstaven er imidlertid ikke noget, man umiddelbart kan lære, men er en evne, der er nedarvet gennem generationer. Men én gang lært, har beherskelsen af vril fået afgørende betydning for det underjordiske samfund. Social harmoni, syndflod og videnskab Al nød er afskaffet, og al konkurrence og materialisme derfor inderligt overflødiggjort, når man har midler (vril) til at producere, hvad man vil. Samtidigt er krig og kamp om land eller ressourcer umuliggjort, når hver eneste indbygger bogstaveligt talt kan udslette alle andre med et tryk på knappen på sin vrilstav. Demokratiet med dets politiske skillelinjer og kampe mellem interessegrupper og klasser tilhører en fjern og barbarisk fortid. Samfundet styres i praksis af sædvaner, udviklede gennem generationer. Fortællerens vært definerer den underjordiske civilisation som kunsten at udbrede den ro og lykke, som en dydig og velordnet familie nyder, til hele samfundet. For at sætte disse kvaliteter i relief lader Bulwer-Lytton sin fortæller være ærkeamerikaner og ukritisk tilhænger af det amerikanske demokrati med dets pengevælde og kappestrid. Men nogle af de kritikpunkter, fortælleren har overfor det ideelle underjordiske samfund, er af en mere subtil karakter. Han bemærker bl.a., at de underjordiske væsener ikke i utallige generationer har frembragt store romaner eller digte. Deres harmoniske liv giver ikke stof til kunsten. Religion har de også et afklaret, traditionsbundet forhold til. Ud fra, hvad han hører, forstår fortælleren, at denne, angiveligt ariske, race nedstammer fra de få, der overlevede Syndfloden ved at søge tilstrækkeligt dybt ned i klippehuler. De tror på en Gud, men diskuterer ikke teologi. Deres mytologi rummer historier, der engang var meget omstridte, om at de reelt nedstammer fra frøerne eller omvendt er stamfædre til dem! En venlig hilsen til Darwin. Men sådanne debatter er slet ikke på dagsordenen længere. Og så kommer den velordnede underjordiske verden alligevel til at give stof til en roman: den suveræne Zee forelsker sig i fortælleren. Han er rædselsslagen ved tanken om at ægte en kvinde, der på alle punkter er ham så overlegen. Og han frygter i (næsten) lige så høj grad, at samfundet ikke vil tolerere, at deres race og kultur forplumres ved en forbindelse med ham, og for at hindre det vil udslette ham 21

22 22 ved et tryk på en vrilstav. Efter en del forviklinger redder Zee ham derfor en nat hen til den klippesprække, han faldt ned fra, og hjælper ham op igennem den igen, så han kan vende tilbage til dagens lys. Her nedskriver han sin historie som en advarsel til sine medmennesker. Den dag den underjordiske civilisation baner sig vej til jordens overflade, vil den med sin overlegenhed kunne udslette alle vores kendte kulturer. Bulwer-Lytton sympatiserede utvivlsomt med meget i det harmoniske, traditionsbundne samfund, hvor alle var lige for patriarken, som han fremmaner; et samfund uden den konkurrence og medfølgende sociale nød, som han og Dickens beklagede i deres samtid. Men som han skildrer det socialt og teknisk-videnskabeligt fremskredne samfund, med dets mystiske energier og kræfter i bagagen, forekommer harmonien mere at være et produkt af en terrorbalance end af ægte menneskelige kvaliteter. Det var netop disse manglende menneskelige kvaliteter, William Morris ville lægge til grund for sin version af Utopia. Karikatur af William Morris, tegnet af Edward Burne-Jones, 1892

23 Den unge William Morris 23 Boston år 2000: big is beautiful Det var dog en anden bog, der provokerede Morris til at sætte ord på sine drømme om fremtiden. I 1888 udkom amerikaneren Edward Bellamys roman Looking Backward (Note 5), hvor en ung mand, Julian West, falder i trance og på grund af skæbnens luner først vågner godt hundrede år senere i et Boston meget forskelligt fra den fattigdoms- og strejkeplagede by, han faldt i søvn i. Hans vært i den nye verden forklarer, at de store virksomheder, hvis indbyrdes konkurrence ved det 19. århundredes slutning forårsagede så meget spildt arbejde og så meget nød hos de tabende, efterhånden fik drevet konkurrencen så vidt, at kun ét supermonopol blev tilbage. Det blev dermed hele nationens virksomhed, og denne logiske økonomiske udvikling har nu muliggjort effektiv planlægning af produktion og distribution. Det har sikret velstand til alle i et såre reguleret samfund, hvor ethvert ungt menneske aftjener samfundspligt ved produktionen indtil sit fyldte 45. år. Indkøb foregår i megacentre, hvor der ingen ekspedienter er, men man afgiver sine bestillinger til en maskine og betaler med et kreditkort. Looking Backward er på mange måder beundringsværdigt profetisk, og der er ingen tvivl om Bellamys oprigtige ønske om at se og skildre en verden uden strid og armod. Men hans velfærds-boston anno 2000 ligner unægteligt et ufrit kasernesamfund, hvor der ikke er meget plads til menneskelig udfoldelse. Det mente i hvert fald William Morris i sin anmeldelse af bogen. Mangfoldighed i udfoldelsesmuligheder er et ligeså vigtigt mål for en sand kommunisme som lighed i vilkår. Og ingen bliver frie, før begge disse mål er nåede, fastslog han.

24 24 England år 2012: small is beautiful Morris fortæller havde været til møde i The Socialist League, hvor der, som han tørt konstaterer, havde været seks medlemmer til stede og følgelig seks forskellige opfattelser af, hvordan det fremtidige samfund skulle indrettes. Med et inderligt ønske om at få en chance for at opleve det falder han i søvn i sit hjem i Hammersmith og vågner, som allerede beskrevet, i et gæstehus i et idyllisk fremtids-london år Hans guide, Dick, kører ham i hestevogn gennem grønne områder og idylliske markedsstæder, hvor Londons grimme forstæder tidligere havde bredt sig. I byens centrum står enkelte historiske bygninger endnu tilbage, f.eks. Parlamentet (der nu anvendes som hhv. marked og gødningslager) og British Museum. På British Museum sidder Dicks oldefar, gamle Hammond, der nærer dyb historisk interesse. Dick mener derfor helt korrekt, at han vil være en god samtalepartner for den fremmede gæst. Undervejs køber fortælleren en pibe i en lille butik ved et marked. Og der er betjening, i modsætning til i de ubemandede megabutikker i Boston. Et par meget unge søskende passer butikken og byder kunderne på et glas vin, mens de studerer alle de smukt udskårne piber og udsøgte tobakker. Og pengesystemet er afskaffet, til stor forvirring for fortælleren, der intet skal betale for sine indkøb. Så Dicks oldefar får en masse spørgsmål at besvare, da de når frem til British Museum. Krig fra start til slut Fortælleren (som Morris ikke lægger skjul på er ham selv) er ikke mindst interesseret i at vide, om de gennemgribende forandringer, han kan registrere, er kommet gradvist og fredeligt (som Bellamy havde spået). Og han får prompte svaret: Det var krig fra start til slut. En lang og intens skildring følger af den sociale revolution, der startede med strejker og demonstrationer i 1952, og udviklede sig til en borgerkrig. Morris tror mere på Karl Marx forudsigelser end på Bellamys. Men hans vigtige pointe er, at den afgørende omvæltning fandt sted efter borgerkrigens afslutning, da folk fandt ud af, hvad de kunne og skulle bruge sejren til. Dens egentlige mål måtte være at gøre dagligdagen, dvs. arbejdet, til en glæde. Teknologien og økonomien fik derfor

25 ikke, som hos hhv. Bulwer-Lytton og Bellamy, lov til at sætte rammerne for det daglige liv og produktionen. Alt blev underordnet kravet til arbejdets indhold. Det skulle være kreativt, sjovt og udviklende. Folk klumpede sig derfor ikke længere sammen i de store fabriksbyer med slum og forurening. Beboelsen blev spredt i mindre byer i landlige omgivelser, og denne decentraliserede struktur kom til at afspejle sig i det politiske liv. Centrale politiske institutioner, parlament, domstole og regering, mistede deres funktion og betydning og forsvandt. (Gamle Hammond kan krydre sin beretning med henvisning til et par Dickens-beskrivelser af embedsmænd i den anledning.) England blev et land af små selvstyrende enheder. Høhøst ved Themsen At det nye samfund er harmonisk og har lagt nød og undertrykkelse bag sig, udtørrer derfor ikke impulserne til et rigt skabende kulturliv, tværtimod. Og det skyldes ikke kun, at der er overskud til at dekorere huse og dagligvarer smukt. Morris understreger, at et harmonisk samfund ikke betyder, at alle menneskelige problemer er løst. Fattigdom, trældom på fabrikker og ægteskaber, der mere handler om forretning end om kærlighed, er forsvundne sammen med det 19. århundredes syge samfund. Men mennesker kan fortsat være uenige og have rod i følelseslivet. De nære små samfund giver blot bedre rammer for at løse problemerne, når de opstår. Det oplever fortælleren, da Dick tager ham med på en sejltur op ad Themsen til nogle venner i Oxfordshire, der har brug for et par hjælpende hænder til høhøsten. Turen går fra gæstehuset i Hammersmith (et billede af Morris eget hus, Kelmscott House) til et hus ved Themsens bredder i Oxfordshire, der er en tro beskrivelse af Morris senere hjem, Kelscott Manor. Undervejs på den solglitrende flod suger fortælleren indtryk af en gennemgående lykkelig verden med smukke mennesker, landskaber og huse til sig. En gnavpot, de overnatter hos undervejs, klager godt nok, i lighed med fortælleren hos Bulwer-Lytton, over at der ikke længere skrives romaner som i det 19. århundrede, der kunne lære én at udlede det gode af det onde. Men hans barnebarn, Ellen, peger ud mod naturen og menneskene udenfor deres vindue og henviser til, at det er tidens store fortælling. Fortælleren selv når at forelske sig heftigt i Ellen, inden han langsomt fornemmer, at hans tid i fremtidens Utopia rinder ud. Men da han 25

26 26 vågner op igen, denne gang i sin egen seng, er hans første tanke, at hvis andre kan se, hvad jeg har oplevet, vil man kalde det en vision snarere end en drøm. Dette fremtids-england, hvor man kender sin Dickens, har unægteligt en kraftig duft af middelalderromantik over sig. Og Dickens selv var meget langt fra nogen middelalderdyrker. Ej heller tænkte han i marxistiske klassekampsbaner. Men hvis man sammenligner disse tre omtalte fremtidsvisioner føler jeg mig ret overbevist om, at Morris Utopia, der trods alt myldrer af levende mennesker, ville være den verden, som både Dickens og Mr. Boffin ville føle sig mest hjemme i. Jesper Morville Noter 1 William Morris: News from Nowhere. Udkom som føljeton i tidsskriftet The Commonweal i Flere paperback-udgaver, bl.a. i Penguin Classics 2 En klassisk analyse af den utopiske tænkning i engelsk litteratur er A.L. Morton: The English Utopia, Edward Bulwer-Lytton: The Coming Race, Flere nyere paperbackudgaver 4 Bulwer-Lytton var optaget af det okkulte, hvad der har givet anledning til mange spekulationer om den dybere betydning af vril 5 Edward Bellamy: Looking Backward, Flere nyere paperbackudgaver, bl.a. i Penguin Classics

27 27

28 28 /////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// BULWER LYTTON KONKURRENCEN Vidste du at Dickens ven Bulwer Lytton har lagt navn til en konkurrence? Om hvem der kan skrive den mest mærkværdige første-sætning til en romanbegyndelse. Bulwer Lytton begyndte sin roman PAUL CLIFFORD med disse ord: Det var en mørk og stormfuld nat... Ordene har ikke været specielt opsigtsvækkende for victorianerne, men en senere, mere blasert tid, har anlagt et andet syn på så storladent, paukesmældende et anslag. Sætningen er, som I véd, senere udødeliggjort af hunden Nuser fra tegneserien Radiserne, idet det uvægerligt var den sætning Nuser forsøgte at begynde sin nye, store roman med han kom aldrig videre. Ofte var Nusers roman betitlet enten FORBRYDELSE OG FRED, eller KRIG OG STRAF. En af de nylige vindere af Bulwer Lytton Konkurrencen tog prisen hjem i kategorien action-fiction med følgende linier: Die, commie pigs! grunted Sergeant Rocky Steele through his cigar stub as he machine-gunned the North Korean farm animals. Dø, kommunist-svin, gryntede Sergent Rocky Steele gennem cigarstumpen, idet han mejede de nordkoreanske husdyr ned med en maskingeværsalve. MR ///////////////////////////////////////////////////////////////////////////////

29 29

30 30

31 27 3

32 4

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø

16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø 16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø Fald i staver mit barn fald bare i staver sid og glo ud i luften ind i væggen på en flue på ingenting vær fraværende vær væk et øjeblik eller timer alt har

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

22. søndag efter Trinitatis 2013 - Gettrup. Må jeg godt få opskriften? spørger vi engang imellem, når vi får noget der smager rigtig godt.

22. søndag efter Trinitatis 2013 - Gettrup. Må jeg godt få opskriften? spørger vi engang imellem, når vi får noget der smager rigtig godt. 22. søndag efter Trinitatis 2013 - Gettrup Må jeg godt få opskriften? spørger vi engang imellem, når vi får noget der smager rigtig godt. På Tv er det blevet en del af tidens fylde, let mad og opskriften

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 24. december 2013 Kirkedag: Juleaften/B Tekst: Luk 2,1-14 Salmer: SK: 94 * 120 * 119 * 104 * 121 LL: 94 * 120 * 119 * 104 * 121 Hun har julen gemt inde

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010 Følgende bønner blev læst op: Hey Maestro Hjælp mig til at finde tiden til andre... Yo J.K & Crew Tak for styrken til at gennemføre! Hjælp mig til at smide den kærlige kraft, du har begavet mig med, videre

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9. Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414.

Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9. Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414. Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9 Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414. Jesus havde fortalt sine disciple, at de var på vej til Jerusalem,

Læs mere

Kære 9. klasse kære dimittender.

Kære 9. klasse kære dimittender. 1 Kære 9. klasse kære dimittender. Vores dimissionsfest i eftermiddag blev indledt med den LIP DUP, som I fornylig har en stor del af æren for, og som jeg tror på en eller anden måde vil minde jer om Th.

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. De ord kan sættes som overskrift over julen. Gaven er Guds. Julen

Læs mere

14.s.e.trin.A. 2015 Luk 17,11-19 Salmer: 2-42-5 508-371-697 Kun én vender tilbage for at takke og give Gud æren. En samaritaner, en fremmed.

14.s.e.trin.A. 2015 Luk 17,11-19 Salmer: 2-42-5 508-371-697 Kun én vender tilbage for at takke og give Gud æren. En samaritaner, en fremmed. 14.s.e.trin.A. 2015 Luk 17,11-19 Salmer: 2-42-5 508-371-697 Kun én vender tilbage for at takke og give Gud æren. En samaritaner, en fremmed. Og vi forarges. Hvad med de 9 andre? De har da vidst, at det

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 1 Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 752 Morgenstund har guld i mund 448 Fyldt af glæde 367 Vi rækker vore hænder frem 22 - Gådefuld er du vor Gud på Tak og ære være Gud Nadververs:

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter Hellig3konger 2011

Prædiken til 3. søndag efter Hellig3konger 2011 Prædiken til 3. søndag efter Hellig3konger 2011 I teksten fra det gamle testamente hører vi i dag, at Gud ikke er partisk og ikke lader sig bestikke, men skaffer den faderløse og enken ret, og om at Gud

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

PIRLS 2011. Hæfte. PIRLS & TIMSS Danmark Tuborgvej 164, 2400 København NV IEA, 2011

PIRLS 2011. Hæfte. PIRLS & TIMSS Danmark Tuborgvej 164, 2400 København NV IEA, 2011 PIRLS 2011 Hæfte 10 PIRLS & TIMSS anmark Tuborgvej 164, 2400 København NV IEA, 2011 Vejledning I dette hæfte skal du læse nogle tekster og svare på spørgsmål om det, du læser. u vil måske synes, at noget

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Forord Åh nej ikke endnu en af disse amerikanske bøger med ti nemme løsninger på store problemer! Sådan omtrent var min første reaktion, da jeg fik denne bog i hænde. Men det skulle vise sig, at mine fordomme

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

tilbage, se bilerne der kører forbi, en fugl ude på plænen, dansende støvfnug, hvad ved jeg, og på den måde lade verden komme til, fremfor hele

tilbage, se bilerne der kører forbi, en fugl ude på plænen, dansende støvfnug, hvad ved jeg, og på den måde lade verden komme til, fremfor hele 22.s.e.trin.16.11.2014. Domkirken 10: 413 Vi kommer, Herre, 49 Ingen er, 289 Nu bede vi, 674 Sov sødt, 755 Gud ske lov. Dåb: 441 Alle mine kilde. Nadver: 653 I falmende blade. Gråbrødre 17: 413, 49, 674,

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til seksagesima søndag 2015.docx. 08-02-2015 side 1. Prædiken til seksagesima søndag 2015. Tekst: Mark. 4,1-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til seksagesima søndag 2015.docx. 08-02-2015 side 1. Prædiken til seksagesima søndag 2015. Tekst: Mark. 4,1-20. 08-02-2015 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2015. Tekst: Mark. 4,1-20. En lignelse om ord. Kan man sammenligne et ord og et frø? En lignelse fra det vigtigste i landmandens liv. Det vigtigste for

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp. Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt 6,24-34. 1. tekstrække.

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt 6,24-34. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt 6,24-34. 1. tekstrække. Salmer. DDS 750 Nu titte til hinanden DDS 448 Fyldt

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere