Forslag til justeringer af specialevejledning fra Dansk Kirurgisk Selskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til justeringer af specialevejledning fra Dansk Kirurgisk Selskab"

Transkript

1 Forslag til justeringer af specialevejledning fra Dansk Kirurgisk Selskab Til første møde i specialearbejdsgruppen vil vi bede Selskabet om en status for specialet. Derfor vil I blive bedt om at komme med en tekstnær præsentation af jeres overvejelser om justeringer til specialevejledningen samt komme med forslag til, hvordan udvalgte specialfunktioner vil kunne monitoreres. I kan med fordel tage udgangspunkt i dette bilag, når I præsenterer det på mødet. Sundhedsstyrelsen udarbejder blandt andet på baggrund af jeres status samt drøftelser i arbejdsgruppen nyt udkast til specialevejledning. Dette dokument består af 5 tabeller: Tabel 1 indeholder to kolonner. I venstre kolonne har vi indsat teksten fra den nuværende specialevejledning. I højre kolonne vil vi bede jer om at anføre om og i givet fald hvilke ændringer, I vurderer, der er behov for. Tabel 2 indeholder en liste over de nuværende specialfunktioner. Vi vil bede jer om at skrive bemærkninger ud for de specialfunktioner, som I særligt gerne vil drøfte på mødet. I tabel 3 kan I anføre ønsker til nye specialfunktioner samt begrundelse for, hvorfor I ønsker disse oprettet. I tabel 4 bedes I anføre 3-10 funktioner, som I anser som relevante at starte med at monitorere. I tabel 5 bedes I beskrive de databaser, som findes indenfor jeres speciale. Vi vil bede jer om at indsende ét samlet dokument til os i jeres egenskab af udpegede repræsentanter for jeres selskab. Vi forventer, at I repræsenterer selskabets holdninger. Det udfyldte dokument sendes til senest den 9. april Dokumentet vil indgå som bilagsmateriale til 1. møde i arbejdsgruppen den 30. april Eventuelle faglige spørgsmål kan rettes til Peter Frandsen, tlf eller Niels Moth Christiansen, tlf

2 Tabel 1: Forslag til ændringer af tekst i specialevejledningen I venstre kolonne har vi indsat teksten fra den nuværende specialevejledning (eventuelle ændringer er fremhævede). I højre kolonne vil vi bede jer om at anføre om og i givet hvilke ændringer, I vurderer, der er behov for. I behøver således ikke skrive kommentarer i alle felter. Det er målet, at den kommende specialvejledning enten bliver kortere eller eventuelt af samme omfang, som den nuværende. Vi vil derfor bede jer om at skrive kort. Tekst fra nuværende specialevejledning Indledende tekst Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger til hovedfunktionsniveauet. De godkendte regions- og højt specialiserede funktioner, herunder krav og placeringer, fremgår bagerst i specialevejledningen. Ønskede ændringer Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af opgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger til hovedfunktionsniveauet. De godkendte regions- og højt specialiserede funktioner, herunder krav og placeringer, fremgår bagerst i specialevejledningen. Specialebeskrivelse Kirurgi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medfødte misdannelser i fordøjelsessystemet, lever, galdeveje, bugspytkirtel, milt, bugvæg, bryster og endokrine kirtler, hvor et kirurgisk indgreb kan blive et led i behandlingen. Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder. Specialebeskrivelse: Det kirurgiske speciale omfatter forebyggelse, diagnostik, undersøgelse, behandling, kontrol, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme, skader og medfødte misdannelser i fordøjelsessystemet, hvor operative indgreb er eller kan blive aktuelle, i bryst, fordøjelsessystemet - herunder lever og milt - og bugvæg. Specialet er opdelt i nedenstående fagområder: Esophagus-cardia-ventrikel (ECV) Colo-rectal (CRC) Hepato-pankrea-billiær (HPB) Mammakirurgi Børnekirurgi General-Akut kirurgi Formateret: Engelsk (USA) 2

3 Hovedopgaver I kirurgi er der hovedopgaver inden for følgende organer: Mave-tarm, herunder: o Diafragma og gastro-oesophagal reflux o Spiserør, mavesæk og tolvfingertarm (øvre gastrokirurgi) o Blindtarm o Tynd- og tyktarm (kolorektalkirurgi) o o Endetarm Bugvæg, bughinde, mesenterium og oment Lever, galdeveje og bugspytkirtel Milt Medfødte og erhvervede sygdomme i mavetarmkanal hos børn (børnekirurgi) Endokrine organer herunder skjoldbruskkirtel, binyrer, biskjoldbruskkirtel, visse sygdomme i bugspytkirtel og neuroendokrinetumorer i tarm Bryst (mammakirurgi) Opgaverne omfatter akut og elektiv behandling, som kan være både kirurgisk herunder åben og/eller minimal invasiv som fx endoskopi og medicinsk. Forhold af betydning for specialeplanlægning Akutte indlæggelser udgør % af alle indlæggelser inden for kirurgien. Målet er generelt at øge kvaliteten i såvel den den elektive som akuttet kirurgi, hvorfor aktiviteten samles på færre steder. Den akutte og elektive kirurgi bør varetages samme sted mhp at opnå erfaring og kvalitet og kirurgi bør endvidere samles, hvor de fælles akutmodtagelser findes. Herved sikres, at patienter med alle sygdomme/ skader med akut behov for operation opereres af kvalificerede kirurger uanset tid på døgnet. Kirurgi omfatter behandlingen af forskellige kræftformer. Der er indført pakkeforløb for kræftpatienter med henblik på at undgå ikke-fagligt begrundet ventetid ved udredning og behandling. Pakkeforløbet er multidisciplinært organiseret, og Opgaver: I kirurgi er der opgaver inden for følgende organer: ECV: o Diafragma o Spiserør, mavesæk og tolvfingertarm CRC: o Tyktarm o Endetarm og endetarmsåbning GA: Tyndtarm, blindtarm Hernie Benign galdeblærekirugi Avanceret endoskopi Traumatologi Milt HPB: Lever, galdeveje og bugsyptkirtel Mamma: Bryst Børnekirurgi: Medfødte og erhvervede sygdomme i mavetarmkanal hos børn (børnekirurgi) Opgaverne løses med følgende kirurgiske modaliteter: åben og laproskopisk kirurgi samt endoskopisk og robotassisteret. Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik og behandling af såvel benigne som maligne sygdomme, som kan være kirurgisk eller medicinsk karakter. Akutte indlæggelser udgør % af alle indlæggelser inden for kirurgien. Målet er generelt at øge kvaliteten i såvel den den elektive som akuttet kirurgi, hvorfor aktiviteten samles på færre steder. Den akutte kirurgi bør varetages på steder hvor der forfindes de nødvendige støtte funktioner dvs som omfatter døgnåben, røntgenservice, parakliniske ydelser og intensiv afdeling. Den akutte og elektive kirurgi bør varetages samme sted mhp at opnå erfaring og kvalitet og kirurgi bør endvidere samles, hvor de fælles akutmodtagelser findes. Det skal sikre, at patienter med alle sygdomme/ skader med akut behov for operation opereres af kvalificerede kirurger uanset tid på døgnet. 3

4 hele patientforløbet er som udgangspunkt på forhånd fastlagt og booket. Pakkeforløbet kan således involvere flere sektorer, afdelinger og specialer både på hovedfunktionsniveau og specialfunktionsniveau. I kræftkirurgien vil der komme yderligere fokus på mindre mutilerende operationer og samtidigt krav til mere individualiserede behandlingsstrategier (skræddersyet behandling). Dette stiller større krav til den enkelte kirurgs viden og kompetencer og fordrer, at der ved de enkelte kirurgiske afdelinger/centre findes et tilstrækkelig differentieret udbud af speciallæger, der samlet dækker de nødvendige kompetencer. Dette kan medføre en samling af ovennævnte operationer til færre afdelinger. Desuden vil der være øgede krav til udstyr. Ved planlægning af specialet bør der tages hensyn til, at minimal invasiv kirurgi vil vinde yderligere frem inden for alle de kirurgiske områder. Laparoskopi og endoskopi vil blive forfinet med nye teknologier, og ændrede indikationer for gennemførelse af indgreb. Der er behov for øget fokus på forbedring af den postoperative observation og behandling med henblik på at nedsætte mortalitet og morbiditet efter især akut kirurgi. Dette bør understøttes af en kvalitetsudvikling af de kirurgiske indgreb og forudsætter endvidere, at plejepersonalet også har de rette kompetencer til observation af patienten i en intermediær eller intensiv behandlingsplads. En del af kontrollerne efter kirurgi er hidtil foretaget af de alment praktiserende læger, men i takt med den mere specialiserede behandling kontrolleres flere patienter i de kirurgiske ambulatorier. Individuelle programmer for follow-up af den enkelte patient med klare specifikationer for de opgaver, der kan varetages i almen praksis vil aflaste ambulatorierne. Mindre mutilernede erstattes af laparoskopisk Åben og laparoskopisk kirurgi, endoskopi og robotassisteret kirurgi vil blive forfinet med nye teknologier, og ændrede indikationer for gennemførelse af indgreb. Der er behov for øget fokus på forbedring af den pre- og postoperative observation, optimering og behandling med henblik på at nedsætte mortalitet og morbiditet efter især akut kirurgi. Dette bør understøttes af en kvalitetsudvikling af de kirurgiske indgreb og forudsætter endvidere, at plejepersonalet også har de rette kompetencer til observation af patienten i kirurgisk afdeling, intermediær eller intensiv behandlingsplads. 4

5 5

6 Den faglige tilrettelæggelse og organisering af kirurgi Specialevejledningen tager afsæt i specialerapporten for kirurgi, som er udarbejdet af sundhedsfaglige repræsentanter fra regionerne, det videnskabelige selskab og de relevante faglige selskaber. I forbindelse hermed er der foretaget søgning på litteratur, som beskriver organiseringen af urologi kirurgi og opgørelser af aktivitetstal fra Landspatientregistret. Det har imidlertid for flere funktioner været vanskeligt at anvende aktivitetsopgørelserne bl.a. på grund af forskellig registreringspraksis, ligesom det har været vanskeligt at finde litteratur med relevans for organisering af kirurgi. Nedenstående udgør supplement til anbefalinger og krav til den faglige tilrettelæggelse og organisering af kirurgi: Sundhedsstyrelsens rapport: Styrket Akutberedskab fra 2007, hvor der er anbefalinger og krav til kirurgi til de fælles akutmodtagelser og traumecentre Sundhedsstyrelsen rapport Kræftplan II fra 2005, som opstiller anbefalinger til kræftkirurgi Udarbejdelse af pakkeforløb for alle kræftformer, som også vil omfatte udredning og behandling af kræftsygdomme i specialet kirurgi Skal opdateres Endvidere er følgende rapporter og projekter inddraget i specialeplanlægningen i relevant omfang: Rapporten Forbedring af kirurgisk kræftbehandling de lægevidenskabelige selskabers anbefalinger Kirurgiprojektet i regi af Sundhedsstyrelsen, som beskriver sammenhængen mellem volumen og kvalitet for kirurgiske behandlinger Praksisområdet Idet % af de kirurgiske indlæggelser er akutte, er det vigtigt med et tæt samarbejde mellem almen praksis og de kirurgiske afdelinger for at understøtte korrekt visitation. 75 % af de henviste/indlagte patienter får ikke foretaget kirurgi og en stor del vil fortsætte til udredning eller kontrol i almen praksis, hvorfor der skal sikres relevant information til almen praksis. Der bør for de hyppigste sygdomme foreligge 6

7 retningslinjer for samarbejdet og opgavevaretagelse mellem almen praksis og sygehusvæsenet. Der findes i kirurgi såvel fuldtids som deltidsspeciallægepraksis. Der foretages hovedsageligt endoskopi, kirurgi for hernier, analkirurgi og chirurgia minor herunder varicekirurgi. Der har de sidste år været en udvikling, hvor flere og større indgreb er udført udenfor de offentlige sygehuse. Slet: herunder varicekirurgi Slet: Der har de sidste år været en udvikling, hvor flere og større indgreb er udført udenfor de offentlige sygehuse. 7

8 Det kommunale sundhedsvæsen Et sammenhængende patientforløb med særligt fokus på forebyggelse, udskrivning fra sygehus herunder opfølgende behandling og rehabilitering bør sikres i et tværfagligt samarbejde mellem kirurgi og det kommunale sundhedsvæsen Kommuner og regioner skal i medfør af Sundhedsloven indgå sundhedsaftaler med henblik på at sikre forpligtende koordinering og samarbejde på tværs af sektorer. Sundhedsaftalerne omfatter obligatoriske samarbejdsområder og samarbejdet mellem regioner og kommuner vil således være nærmere beskrevet i sundhedsaftalerne. Der kan indgås aftaler inden for flere områder end de obligatoriske. Sygehusvæsenet Nedenfor beskrives anbefalinger til hovedfunktionsniveauet og krav til regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner. De sygdomsgrupper/diagnoser samt diagnostiske og behandlingsmæssige metoder, der er regionsfunktioner eller højt specialiserede funktioner i specialet, oplistes. Endvidere fremgår det, hvilke sygehuse der er godkendt til varetagelse af funktionerne. Af hensyn til læsbarhed anvendes forkortelser for sygehusenes navne: AUH Århus Sygehus Århus Universitetshospital, Århus Sygehus AUH Aalborg Sygehus Århus Universitetshospital, Aalborg Sygehus RH Randers Regionshospitalet Randers RH Horsens Regionshospitalet Horsens RH Viborg Regionshospitalet Viborg RH Herning Regionshospitalet Herning RH Holstebro Regionshospitalet Holstebro 8

9 Sundhedsstyrelsen forudsætter generelt et vist patientvolumen som grundlag for varetagelsen af en specifik specialfunktion. Nogle specialfunktioner minder imidlertid så meget om hinanden, at der kan opbygges specifik erfaring, der dækker på tværs af disse funktioner. I sådanne tilfælde vil det fælles volumen for disse funktioner udgøre et grundlag for vurderingen af den fremtidige varetagelse af funktionerne. 9

10 Anbefalinger til hovedfunktionsniveau Som udgangspunkt bør såvel elektive som akutte hovedfunktioner varetages på samme sygehus ligesom de bør varetages på sygehuse med fælles akutmodtagelse. Der bør være speciallæger med kompetencer indenfor en række diagnoser og operative indgreb. Disse kompetencer bør omfatte såvel den almene del af kirurgien som den mere specialiserede del af kirurgien på hovedfunktionsniveau til både benigne og maligne sygdomme, herunder kirurgi for kolorektalcancer. De seneste år har laparoskopisk kolorektalkirurgi fået en mere fremtrædende rolle. Da der er tale om avancerede operationer med høj indlæringskurve og med en uafklaret indplacering i den samlede kolorectale kirurgi forudsætter Sundhedsstyrelsen, at laparoskopisk kolorektalkirurgi samles på få afdelinger på hovedfunktionsniveau med løbende opfølgning mhp. på udvikling og optimering af behandlingsresultater. Der kan på hovedfunktionsniveau være forskellige nedre og øvre endoskopier, herunder kapselendoskopier. Modtagelse og initial behandling af traumepatienter på level 2 niveau1 bør kunne varetages på hovedfunktionsniveau. Der bør i den fælles akutmodtagelse sikres kompetence og erfaring med den akutte behandling af pneumothorax. Plejepersonalet bør have de rette kompetencer, herunder også til den postoperative observation og behandling. Som udgangspunkt bør såvel elektive som akutte hovedfunktioner varetages på samme sygehus og af samme kirurger ligesom de bør varetages på sygehuse med kirurgisk bemandet fælles akut modtagelse Der bør være speciallæger med kompetencer indenfor en række diagnoser og operative indgreb. Disse kompetencer bør omfatte såvel den almene del af kirurgien som den mere specialiserede del af kirurgien på hovedfunktionsniveau til både benigne og maligne sygdomme, herunder kirurgi for kolorektalcancer. De seneste år har laparoskopisk kolorektalkirurgi fået en mere fremtrædende rolle. Da der er tale om avancerede operationer med høj indlæringskurve bør laparoskopisk kolorektalkirurgi samles på få afdelinger på hovedfunktionsniveau med løbende opfølgning mhp. på udvikling og optimering af behandlingsresultater. Der kan på hovedfunktionsniveau være forskellige nedre og øvre endoskopier, herunder kapselendoskopier. Modtagelse og initial behandling af traumepatienter på level 2 bør kunne varetages på hovedfunktionsniveau. Der bør i den fælles akutmodtagelse sikres kompetence og erfaring med den akutte behandling af pneumothorax samt obstruktion af luftvej, der kræver kirurgisk intervension. Varetagelse af kolorektal cancerkirurgi skal baseres på og følge relevante kliniske retningslinjer (DCCG), og der skal ske fortsat udvikling af funktionen. Endvidere skal enheden/sygehuset sikre det nødvendige beredskab, tilstrækkelig robusthed, erfaring samt volumen for kirurger/team/sygehus 1 Level I: Ressourcer til at håndtere ethvert aspekt af et traume Level II: Ressourcer til at indlede behandlingen af ethvert traume og færdiggøre behandling af de patienter, der ikke sendes til et level I-sygehus Level III: Ressourcer til hurtig vurdering af den tilskadekomne, eventuel genoplivning, nødoperation og stabilisering før overflytning. 10

11 og adgang til intensiv funktion. Enheden varetager akut såvel som elektiv kirurgi, evt. i aftalt og beskrevet samarbejde mellem to enheder. Der skal være etableret multidisciplinært samarbejde. Vedrørende varicer, kan behandling af magna- og parvavaricer varetages på hovedfunktionsniveau, herunder med kirurgi samt endovenøs radiofrekvens eller laser. Behandling af varicer varetages iht. de gældende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Endovenøs skumbehandling anbefales kun anvendt, hvis der deltages i kontrollerede studier eller ingen af de øvrige metoder anses for anvendelige. For behandling af recidiv af varicer samt varicer med komplikationer, herunder kirurgisk behandling samt endovenøs laser eller radiofrekvensbehandling, henvises til regionsfunktionsniveau i karkirurgi. For varetagelse af varicer på hovedfunktion er der følgende anbefalinger: Anvendelse af ultralyd i forbindelse med varicekirurgi. Speciallægen bør have deltaget i relevant ultralydskursus. Den enkelte speciallæge bør varetage mindst 50 variceoperationer/år heraf mindst 15 operationer/år på parvavaricer Ved varetagelse af endovenøs behandling af varicer, bør speciallægen: o Samtidig varetage kirurgisk behandling af magna- og parvavaricer o Varetage mindst 50 endovenøse behandlinger/år heraf mindst 15 endovenøse behandlinger/ år på parvavaricer. o Have deltaget i kursus med endovenøs teknik med anvendelse af intumescensog katheterteknik Registrering i eksisterende landsdækkende varicedatabase Kontrol efter 3 mdr. med ultralyd med henblik på at udelukke tekniske fejl ved operationen Varetagelse af cancerkirurgi skal baseres på og følge relevante kliniske retningslinjer (DMCG), og der skal ske fortsat udvikling af funktionen. Endvidere skal enheden/sygehuset sikre det nødvendige beredskab, tilstrækkelig robusthed, erfaring samt volumen for kirurger/team/sygehus og adgang til intensiv funktion. Enheden varetager akut såvel som elektiv kirurgi, evt. i aftalt og beskrevet samarbejde mellem to enheder. Der skal være etableret multidisciplinært samarbejde. Hele afsnittet om varicer skal udgå. Da behanling af varicer ligger under karkirurgien. Det bør være muligt på hovedfunktionsniveau at få assistance fra en speciallæge i kirurgi i løbet af kort tid. Ved varetagelse af kirurgiske hovedfunktioner bør der være samarbejde med følgende 11

12 specialer/funktioner: Anæstesiologi med intensiv terapi niveau 2 Ortopædisk kirurgi Gynækologi og obstetrik Intern medicin Pædiatri ved modtagelse af børn For den elektive kræftkirurgi stilles desuden anbefalinger om samarbejde med følgende specialer: Klinisk onkologi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk genetik Hvad menes med samarbejde? Ortopæd kirurgi? Hvor er urologi? For den elektive kræftkirurgi stilles desuden anbefalinger om samarbejde med følgende specialer: Klinisk onkologi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk genetik Patologi Radiologi klinisk biokemi 12

13 Krav til specialfunktionsniveauregionsfunktioner De anbefalinger, som er anført for hovedfunktionsniveauet, gælder som krav på regionsfunktionsniveauet. Derudover stilles der følgende krav til varetagelse af regionsfunktioner: Ved varetagelse af kirurgiske regionsfunktioner skal der afhængigt af den enkelte funktion - være samarbejde med følgende specialer/funktioner: Oto-rhino-laryngologi Thoraxkirurgi Karkirurgi Urologi Plastikkirurgi Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi Intern medicin: endokrinologi Pædiatri (ved behandling af børn) Diagnostisk radiologi med kompetence i interventionel radiologi incl. angiografi/embolisering Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Krav til specialfunktionsniveau - højt specialiserede funktioner De krav, som er givet til regionsfunktionsniveauet gælder også for det højt specialiserede niveau. Derudover stilles der følgende krav til varetagelse af højt specialiserede funktioner: Ved varetagelse af kirurgiske højt specialiserede funktioner skal der afhængigt af den enkelte funktion - være samarbejde med følgende specialer/funktioner: Ved kirurgi på børn, må der være tilstrækkelige faciliteter og ekspertise inden for o Pædiatri med neonatologi o Klinisk genetik Evt. specifikke krav til andre samarbejdende specialer må afhænge af den pågældende funktion. Vedrørende patienter med højt specialiserede cancerformer (fx. levertumorer) vurderes og visiteres de i de multidisciplinære teams på sygehuse med højt specialiserede funktioner, evt. indenfor rammerne af en formaliseret aftale med et sygehus med regionsfunktion. Det højt Ved kirurgi på børn, må der være tilstrækkelige faciliteter og ekspertise inden for o Pædiatri med neonatologi o Klinisk genetik o Anæstesi til børn under 2 år Vedrørende patienter med højt specialiserede cancerformer (fx. levertumorer) vurderes og visiteres de i de multidisciplinære teams på sygehuse med højt specialiserede funktioner, evt. indenfor rammerne af en formaliseret samarbejde med et sygehus med regionsfunktion. Det højt 13

14 specialiserede niveau står for udfærdigelse af visitationsretningslinjerne og har ansvaret for en komplet registrering af patienterne. specialiserede niveau står for udfærdigelse af visitationsretningslinjerne og har ansvaret for en komplet registrering af patienterne. Eventuelle andre kommentarer kan skrives her 14

15 Tabel 2: Nuværende specialfunktioner Det er Sundhedsstyrelsens hensigt, at der i den kommende revision af specialeplanen foretages en kritisk gennemgang af de eksisterende specialfunktioner, herunder at de nuværende beskrivelser af funktionerne gennemgås for sproglig afklaring og præcisering, samtidig med at antallet af specialfunktioner så vidt muligt reduceres. Nedenfor er der en liste med de nuværende specialfunktioner. Vi vil bede jer om at skrive bemærkninger ud for de specialfunktioner, som I særligt gerne vil drøfte på mødet. Særligt vil vi bede jer om at beskrive om: 1. Specialfunktionen kan beskrives bedre kom meget gerne med specifikke tekstforslag 2. Specialfunktionen kan nedlægges (fx fordi den kan overgå til hovedfunktionsniveau eller fordi den ikke længere bliver anvendt) 3. Specialfunktionen skal ændre specialiseringsniveau 4. Specialfunktionen kan lægges sammen med en anden specialfunktion 5. Volumentallene er korrekte hvis der er behov for justering, vil vi bede jer om at skrive de korrekte tal, eller hvis det ikke er muligt at angive retvisende antal om I vil anbefale at tallene udgår af specialevejledningen Regionsfunktioner Spiserøret 1 Anlæggelse af stents, herunder selvekspanderende metalstents (SEMS) (250 pt.). Mhp. vurdering af indikationen derfor, skal alle patienter forud for anlæggelse vurderes i det relevante multidisciplinære team (MDT) (se under højt specialiserede funktioner). Hvis der er særligt behov for at drøfte denne funktion på mødet, vil vi bede jer om at beskrive årsagen her. Anlæggelse af stents, herunder selvekspanderende metalstents (SEMS). Mhp. vurdering af indikationen derfor, skal alle patienter med malign sygdomvforud for anlæggelse vurderes i det relevante multidisciplinære team (MDT) (se under højt specialiserede funktioner). 2 Endoskopisk mucosa resektion. Skal varetages på sygehus med højtspecialiseret nivaeu Mavesæk og tolvfingertarm, benign øvre kirurgi 3 Operation for fedme inkl. de akutte Slet: komplikationer dertil ( pt.). 4 Diafragma og gastro-oesophageal refluks (300 pt.). Pkt 4 skal flyttes til højtspecialiseret niveau Slet: Avancerede endoskopiske procedurer i galdevejene fx rendez-vous, spyglass teknik, ESWL og intrahepatisk lithotripsi (300 pt.). Varetages i tæt samarbejde med intern medicin: gastroenterologi og hepatologi. Tyk- og tyndtarm 6 Reservoir (tyndtarm) (125 pt.): Slet:125, 7 Crohns sygdom komplicerede tilfælde Slet:250 (250 pt.). 8 Avanceret enteroskopi herunder ballonendoskopi Slet:150 Punkt 5 skal flyttes til højtspecialiseret afsnit se pkt 25a Slet:300 15

16 (tyndtarmsdiagnostik/behandling) (ca. 150 pt.). Endetarm 9 Endoskopiske procedurer med fjernelse af større bredbasede tumorer fx TEM og EMR procedurer (500 pt.): 10 Komplicerede analfistler, som ikke kan behandles med løs Seaton-sutur herunder høje transsfinkteriske fistler, suprasfinkteriske fistler, recidiverende fistler, fistler ved Crohns sygdom eller anovaginale og rektovaginale fistler. Milt 11 Splenektomi, hæmatologiske milte (< 100 elektive pt.). Varetages i samarbejde med intern medicin: hæmatologi. Endokrine organer 12 Thyreoidea (1.700 pt.) (benigne). I de tilfælde, hvor funktionen er godkendt til varetagelse i to specialer, skal funktionen varetages som en samlet enhed med fælles kliniske retningslinjer, fælles team, visitation og konferencer. Funktionen kan ikke varetages parallelt i de to specialer. Der skal sikres samling på få hænder og stort volumen per operatør. Mhp. sikring af fremtidige uddannelse og kompetencer, bør funktionen på sigt overvejes samlet i ét speciale - i sammenhæng med øvrig benign og malign halskirurgi. 13 Parathyreoidea (300 pt.). Mammakirurgi Varetagelse af mammakirurgi skal baseres på og følge relevante kliniske retningslinjer (EUSOMA), og der skal ske fortsat udvikling af funktionen. Endvidere skal der sikres tilstrækkelig antal indgreb inden for de forskellige typer operationer. Der bør derfor være tilstrækkeligt patientunderlag per enhed for at opnå robusthed og erfaring for kirurg, team og sygehus samt multidisciplinært samarbejde. Antallet monitoreres. Slet 500 Slet:100 Pkt 12 og 13 slettes Varetagelse af mammakirurgi skal baseres på og følge relevante kliniske retningslinjer (EUSOMA), og der skal ske fortsat udvikling af funktionen. Endvidere skal der sikres et tilstrækkeligt antal indgreb per behandlingssted inden for de forskellige typer operationer. Der bør derfor være et patientgrundlag på > borgere per enhed for at opnå robusthed og erfaring for kirurg, team og sygehus samt multidisciplinært samarbejde. 14 Mammakirurgi uden behov for rekonstruktion. Kan evt. varetages på hovedfunktionsniveau i et formaliseret samarbejde med regionsfunktionsniveau. Samarbejdet Mammakirurgi foretages på regionsniveau og bør samles på større enheder, der behersker level I og II onkoplastik, og som har tæt samarbejde med onkologer med både medicinsk og actinisk erfaring, således at patienterne kan 16

17 skal godkendes af Sundhedsstyrelsen. 15 Operationer for cancer mammae inkl. rekonstruktion. Rekonstruktion varetages i tæt samarbejde med plastikkirurgi (herunder operation for recidiv). Højt specialiserede funktioner Mave-tarm Diafragma og gastro-oesophagal reflux 16 Store paraesophageale hernier (25 pt.). Varetages i tæt samarbejde med thoraxkirurgi. tilbydes downstaging, og så der ved tidlige stadier af sygdom og ved rekonstruktioner tages hensyn til den efterfølgende strålebehandling. Der skal være et tæt samarbejde med brystradiologer og brystpatologer; helst på samme matrikel. Brystkirurgi med behov for primær brystrekonstruktion eller level III onkolplastik varetages i tæt samarbejde mellem brystkirurger og plastikkirurger. Stor recidivkirurgi for mammacancer. Intet antalskrav. Sjældne operationer antagelig < 10 ptt. årligt på landsplan. Indikation diskuteres på MDT-konference. Bør samles på 1-2 hospitaler, som råder over thorax- og plastikkirurgi sammen. Ændret definition (> grad II ) på paraesophageale hernier og det forhold at proceduren i dag foretages laparoskopisk gør at det thoraxkirurgiske approach er forældet og unødvendigt i denne sammenhæng 16a hiatushernier og gastroesophagealrefluks 17 Reoperation for refluks (30 pt.). Slet:30 Specifik procdure kode og monitoring Spiserøret (benigne sygdomme) i samarbejde Spiserøret (benigne sygdomme): med thoraxkirurgi 18 Lokale operationer inklusiv myotomi og Behanling af achalasi: perforation (65 pt.). Behandlingen foregår endoskopisk og Laparoskopisk og skal foregå alene på kirurgiske højt specialiserede afdelinger 19 Dilatation af achalasi (25 pt.). Nyt pkt 19: funktionelle forstyrrelser i ventriklen Udviklingsfunktion Gastroparese behandling. Udviklingsfunktionen skal beskrives og der skal laves database Ved varetagelse af ovenstående højt specialiserede funktioner skal der være mulighed for og kompetence i oesophagus-fysiologisk diagnostik og laparoskopisk operationsteknik Kræft i spiserør, mavesæk og tolvfingertarm Operationer på spiserør og cardia varetages i et tæt samarbejde med thoraxkirurgi. Ved varetagelse af ovenstående højt specialiserede funktioner skal der være mulighed for og kompetence i oesophagus-fysiologisk diagnostik og laparoskopisk 0g endoskopisk operationsteknik Vi mener at indgrebet skal foretages i samarbejde med Thoraxkirurgisk ekspertise for så vist angår frigøring af spiserøret. Den gastrointestinale rekonstruktion er en entero-enteroanastomose og derved en gastroenterologisk specialopgave og skal varetages af GI kirurger Skal som hidtil foretages på højt specialiseret centre, hvor der er både thorax og abdominal kirurgi 17

18 20 Oesophaguscancer (150 pt.). Vi mener at indgrebet skal foretages i samarbejde med Thoraxkirurgisk ekspertise for så vist angår frigøring af spiserøret. Den gastrointestinale rekonstruktion er en gastroenterologisk specialopgave og skal varetages af GI kirurger Slet: a Endoskopisk mucosa resektion.(pkt 20a) 21 Ventrikelcancer herunder cardia (350 Se ovenfor, bortset fra at indgrebet udelukkende er pt.). kirurgisk (Siewert III) og kan varetages abdominalt Slet antal 22 Duodenalcancer (20 pt). Overgår til HPB pkt 22, 41 og 61 lægges sammen 23 Endoskopisk submukøs dissektion i Bør sammenlægges med RF behandling for Barrett og oesophagus og ventrikel (udviklingsfunktion) planlægges monitoreret begge dele i ECV databasen Mavesæk og tolvfingertarm, benign øvre kirurgi 24 Ventrikel (resektion) (150 pt.). 24a 25 25a Fedmekirurgi konverteringsoperationer (re-do operationer). Tyk- og tyndtarm 26 Rekonstruktion af J-pouch (tyndtarm) (10 pt.). 27 Familiær adenomatøs polypose (FAP). Kontrol af genbærere (30 pt.), kirurgisk behandling (10 pt.) og kontrol (200 pt.). 28 Vurdering med henblik på forlængelsesplastik på tyndtarm eller tarmtransplantation. Endetarm 29 Avanceret bækkenkirurgi for tarmtumorer, herunder: Lokal avanceret primær rektumcancer (fraset lokal indvækst i blæretop eller uterus) Intenderet kurativ kirurgi ved lokalrecidiv af rektumcancer: 30 Rekonstruktioner/sphincterplastik (100 pt.). 31 Kunstig sphincter (10 pt.). 32 Analcancer til operation (flere forskellige) (10 pt.). 33 Sakralnervestimulation (200 pt.) (Et område i stor vækst, der inkluderer mange forskellige patienttyper. 34 Peritonektomi ved peritoneal carcinose. 24a operation for gastroparse 25a Avancerede endoskopiske procedurer i galdevejene fx rendez-vous, spyglass teknik, ESWL og intrahepatisk lithotripsi. Rendez-vous og intrahepatisk litotriopsi skal foregå steder hvor PTC funktion er tilstede. 18

19 Bugvæg, bughinde, mesenterium og oment 35 Kirurgisk behandling af retroperitoneale og intraabdominale sarkomer. Varetages i et multidisciplinært team med ortopædkirurgi, onkologi, evt. pædiatri, diagnostisk radiologi og patologisk anatomi og cytologi. 36 Peritoneovenøse shunter. Lever, galdeveje og bugspytkirtel Lever 37 Leverresektioner. Behandling af primære levercancere skal ske i samarbejde med den højt specialiserede funktion i intern medicin: gastroenterologi og hepatologi: 38 Radiofrekvensbehandling (ca. 400 pt.). Behandling af primære levercancere skal ske i samarbejde med den højt specialiserede funktion i intern medicin: gastroenterologi og hepatologi. Funktionen varetages i samarbejde med diagnostisk radiologi. Funktionen kan evt. varetages på regionsfunktionsniveau i formaliseret samarbejde med højt specialiseret niveau. Samarbejdet skal godkendes af Sundhedsstyrelsen. 39 Infektiøse levercyster (ca.100 pt.). Skal slettes 40 Levertransplantation. Galdeveje 41 Galdeblære og galdegange (radikale kurative resektioner for kræft) og aflastninger (hepatico-jejunostomi etc.). 42 Iatrogene galdevejslidelser og vanskelige benigne galdevejsstrikturer mhp. rekonstruktiv kirurgisk behandling (50 pt.). Det skal præciseres, at rekonstruktiv kirurgisk behandling ikke omfatter akut genoprettelse af mindre peroperative skader på galdevejene. Pankreas (300 pt.) 43 Kirurgi på pankreas undtagen transplantationer (300 pt.). 44 Svær akut og kronisk pankreatitis inkl. endoskopisk behandling. Varetages i tæt samarbejde med intern medicin: gastroenterologi og hepatologi. 45 Vurdering med henblik på pankreastransplantation operation foretages i givet fald i udlandet. Børnekirurgi (20-30 pt. for hver Specialerne Urologi, gynækologi og plastikkirugi skal også indgå i det multidisciplinære team. CRC: Det ville måske være på sin plads at få defineret dette lidt bedre? Hvem med svær pancreatit skal flyttes.. 19

20 diagnosegruppe) 46 Diafragmahernie. 47 Bugvægsdefekt. 48 Refluks. 49 Oesofagusatresi. 50 Pyleromyotomi. 51 J-pouch reservoir. 52 Analatresi. 53 Cloacaemisdannelser (< 5 pt.). Funktionen varetages i samarbejde med udenlandsk center. 54 Galdeveje. 55 Pankreas. 56 Hirschsprung operation. 57 Større kirurgi (knivtid > 2 timer) på børn i alderen 0-10 år eller kirurgi på dårlige børn (ASA > 3) i alderen 0-10 år (se i øvrigt specialevejledning for anæstesiologi). Endokrine organer (i samarbejde med andre specialer) 58 Thyreoideacancer (175 pt.) Slet Varetages i oto-rhino-laryngologi. Det skal præciseres, at funktionen vedr. thyreoideacancer inkluderer follikulær neoplasi, som anført i pakkeforløb for hoved-hals-kræft. På sygehuse, der er godkendt til varetagelse af thyreoideacancer, skal sikres det i henhold til de kliniske retningslinjer nødvendige erfaringsgrundlag i benign thyreoideakirurgi (min 200 procedurer/sygehus). 59 Binyre (60 pt) slet Varetages også i urologi. Forløbet varetages i et tæt samarbejde med intern medicin: endokrinologi. 60 Endokrine pankreastumorer (20 pt.). Slet antal 61 Operation for neuroendokrine tumorer i tarm (60 pt.). Slet antal CRC: Dette måske også lidt vagt? Hvis vi tænker på carcinoider feks i appendix og som senere skal hemokolektomeres, det er vel rigtigst at den operative procedure foretages på en CRC enhed, Tabel 3: Ønske om nye specialfunktioner Følgende overordnede principper bør inddrages ved vurdering af behovet for oprettelse af nye specialfunktioner: Der skal være et betydeligt behov for nye specialfunktioner, som ikke aktuelt dækkes af eksisterende specialfunktioner 20

21 Ønsket om nye specialfunktioner skal tage udgangspunkt i et patienthensyn og bør omfatte patientgrupper, hvor der findes et særligt behov for samling af behandlingen Vurdering af behovet for nye specialfunktioner skal ske på baggrund af en vurdering af patientgruppens forekomst, kompleksitet og ressourceforbrug Oprettelse af nye specialfunktioner skal i øvrigt ses i sammenhæng med ønsket om i højere grad, hvor relevant, at slå specialfunktioner sammen indenfor større fagområder På baggrund af ovenstående principper kan I i dette skema skrive navne på eventuelle specialfunktioner, som I ønsker skal drøftes med henblik på oprettelse. Hvis I angiver ønske om en ny specialfunktion, vil vi bede jer om om muligt - at angive volumenantal for funktionen. Navn på specialfunktion Brystkirurgi uden behov for korrigerende indgreb Mammakirurgi med onkoplastik level I og II Mammakirurgi med onkoplastik level III Mammakirurgi med partiel brystbestråling Mammakirurgi forudgået af kemoterapi Stor recidiv kirurgi for mammacancer Begrundelse for ønske om ny specialfunktion Igennem de seneste 5 år tiltagende kompleksitet i den kirurgiske behandling af mammacancer. Displacement og replacement procedurer afhænger af MDT og af, at brystkirurgske speciallæger er oplært i disse teknikker. Mammakirurgi, der kræver onkoplastik level III og primære brystrekonstruktioner. Bør foregå i samarbejde med plastikkirurger. Afhænger af MDT og tilstedeværelse af plastikkirurgi, der behersker mikrokirurgi og kan lave fri transplantater. Mammakirurgi, der kræver tilstedeværende strålebehandlingsekspertise. Afhænger af MDT og brystkirurger, der behersker teknikken samt tilstedeværelse af stråleterapi dvs. stråleonkolog og strålefysiker på samme matrikel. Mammakirurgi, der kræver medicinsk onkologisk ekspertise (neoadjuverende behandling). Afhænger af MDT og tilstedeværelse af medicinsk onkologi. Stor mammakirurgisk recidivkirurgi. Operationerne er meget sjældne antagelig mindre end 10 indgreb på landsplan årligt. Afhænger af MDT. Bør samles på en eller to afdelinger, der kan opnå erfaring og som har tilstedeværelse af thoraxkirurgi og plastikkirurgi samtidig. 21

22 Tabel 4: Forslag til funktioner, der kan anvendes til monitorering I skemaet nedenfor angives 3-10 specialfunktioner, som kan anvendes til monitorering af specialeplanen. Der planlægges monitorering af både volumen og kvalitet af funktioner i specialeplanen, hvorfor I som minimum bedes komme med forslag til en funktion, der kan monitorere volumen, en funktion, der kan monitorere kvalitet og en funktion, der kan monitorere forskning. Der skal være fokus på at anvende LPR til monitoreringen. Kan anvendes til at monitorere (sæt kryds i et/flere felter): Beskrivelse af, hvordan Funktion Volumen Kvalitet Forskning Begrundelse for monitorering funktionen kan monitoreres 1 Avanceret bækkenkirurgi x x x x X x Stigende Stigende omfang, omfang, evidens, evidens, Komplikationer, Komplikationer, overlevelse, overlevelse, fordeling fordeling på på to afdelinger to afdelinger quality of quality Life of Life x x Behov for flere centre? Komplik, reoperation x x Behov for flere centre? 2 Pouch kirurgi X x x Behov for flere centre? Komplik, reoperation 3 Sakralnerve stimulation x x Behov for flere centre? 5 Brystkirurgi med onkoplastik level I og II 6 Mammakirurgi med onkoplastik level III og primær rekonstruktioner 7 Mammakirurgi med partiel bryst bestråling x x x >100 per afdeling for at opretholde øvelse. Komplikations frekvens hæmatom, nekroser og infektioner. Indberetning til database. x x x >50 per afdeling for at opretholde øvelse. Komplikations frekvens hæmatom, nekroser og infektioner. Indberetning til database. x x x >50 per afdeling for at opretholde øvelse. LPR antal DBCG kvalitets rapport Indikator 11 Koderne HAD 99, HAD 30, HAE 99B, HAE 99C; DRG gruppe LPR antal DBCG kvalitets rapport Indikator 11 LPR antal DBCG kvalitets rapport 22

23 8 Mammakirurgi forudgået af kemoterapi 10 Antal patienter med lokal recidiv x x >50 per afdeling for at opretholde øvelse. Indikator 10 LPR antal 23

24 Tabel 5: Databaser indenfor specialet I denne tabel vil vi bede jer om at anføre, hvilke landsdækkende databaser, der anvendes indenfor jeres speciale. Hvis der er behov herfor, kan I indsætte flere rækker i tabellen. Navn på database Meget kort beskrivelse af databasen Link til databasens hjemmeside DBCG Danish Breast Cancer Cooperative Group (DBCG) blev grundlagt i 1976 med det formål at sikre en optimal diagnostik og behandling af brystkræft på landsplan. For at opnå det, har DBCG arbejdet på at indføre ensartede retningslinjer for hele landet, og siden er såvel den kirurgiske behandling som strålebehandling og medicinsk behandling videreudviklet og evalueret gennem randomiserede forsøg. 24

Forslag til justeringer af specialevejledning fra Dansk Kirurgisk Selskab

Forslag til justeringer af specialevejledning fra Dansk Kirurgisk Selskab Forslag til justeringer af specialevejledning fra Dansk Kirurgisk Selskab Til første møde i specialearbejdsgruppen vil vi bede Selskabet om en status for specialet. Derfor vil I blive bedt om at komme

Læs mere

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt j.nr. 7-203-01-90/13 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et

Læs mere

Specialevejledning for kirurgi

Specialevejledning for kirurgi Specialevejledning for kirurgi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst følger s anbefalinger

Læs mere

Specialevejledning for urologi

Specialevejledning for urologi Specialevejledning for urologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst følger Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Specialevejledning for kirurgi

Specialevejledning for kirurgi j.nr. 7-203-01-90/39 Specialevejledning for kirurgi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet.

Læs mere

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets Specialevejledning for kirurgi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst følger Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (version til ansøgning) 24-11-2015 Sagsnr. 4-1012-45/9 Reference DGO T 7222 7563 Specialevejledningen er udarbejdet som led

Læs mere

Specialevejledning for thoraxkirurgi

Specialevejledning for thoraxkirurgi Specialevejledning for thoraxkirurgi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst følger

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Revideret specialevejledning for kirurgi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for kirurgi (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for kirurgi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Revideret specialevejledning for urologi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for urologi (version til ansøgning) 01-06-2015 Revideret specialevejledning for urologi (version til ansøgning) Sagsnr. 4-1012-44/38 Reference ksa T 7222 7400 E syb@sst.dk Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning,

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal med dette brev anmode regioner og private sygehuse om at afgive statusrapport.

Sundhedsstyrelsen skal med dette brev anmode regioner og private sygehuse om at afgive statusrapport. E-POST BLF@SST.DK FØLGEBREV Statusrapporter i specialeplanlægningen for 2011 I følge Sundhedslovens 208 stk. 5 skal regioner og private sygehuse årligt afgive en statusrapport til Sundhedsstyrelsen om

Læs mere

Specialevejledning for plastikkirurgi

Specialevejledning for plastikkirurgi Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt j.nr. 7-203-01-90/3 Specialevejledning for plastikkirurgi Specialebeskrivelse Plastikkirurgi omfatter diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering

Læs mere

$ % $'!!%( Århus Universitetshospital, Skejby varetager desuden enkelte højtspecialiserede funktioner, se afsnit 4.

$ % $'!!%( Århus Universitetshospital, Skejby varetager desuden enkelte højtspecialiserede funktioner, se afsnit 4. !""# $ % $!&% Der vil fortsat kun være én afdeling i Region Midtjylland, som varetager såvel højtspecialiserede funktioner som regions- og hovedfunktioner inden for plastikkirurgien. Afdelingen er placeret

Læs mere

Specialevejledning for oftalmologi

Specialevejledning for oftalmologi Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt Specialevejledning for oftalmologi Specialebeskrivelse Oftalmologi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Kirurgi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Kirurgi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Kirurgi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. kirurgi 1 1 Generelle overvejelser i forhold til specialet

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. plastikkirurgi 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning) 1. juni 2015 Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens

Læs mere

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets 24. januar 2014 Specialevejledning for oftalmologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst

Læs mere

Specialevejledning for tand-, mund- og kæbekirurgi

Specialevejledning for tand-, mund- og kæbekirurgi Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt j.nr. 7-203-01-90/25 Specialevejledning for tand-, mund- og kæbekirurgi Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Specialebeskrivelse

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. lungesygdomme 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

Akutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Akutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger Akutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger Evolution eller revolution Konference, Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningen 19. januar 2007 Lone de Neergaard Enheden for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Disposition

Læs mere

Baggrundsnotat om specialeplanlægningen

Baggrundsnotat om specialeplanlægningen Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Skottenborg DK-8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk Baggrundsnotat om specialeplanlægningen Sundhedsstyrelsen udsendte i november/december 2008

Læs mere

Specialevejledning for kirurgi

Specialevejledning for kirurgi Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt j.nr. 7-203-01-90/39 Specialevejledning fr kirurgi Krt specialebeskrivelse Kirurgi mfatter frebyggelse, diagnstik, behandling, palliatin g rehabilitering

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Fasting om colon og rectum kirurgi på privathospitaler

Bilag. Region Midtjylland. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Fasting om colon og rectum kirurgi på privathospitaler Region Midtjylland Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Fasting om colon og rectum kirurgi på privathospitaler Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr. 26 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: endokrinologi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: endokrinologi (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: endokrinologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi

Specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt Specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi Specialebeskrivelse Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi omfatter

Læs mere

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2008-2012 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Juli 2007 Hoveduddannelsesforløb 2008-2012 Bemærkninger Almen medicin 240 Udvidelse forudsætter, at der kan

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Gynækologi og Obstetrik 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Ortopædisk kirurgi

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Ortopædisk kirurgi Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Ortopædisk kirurgi Dato: Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning begreber, principper og krav, som er tilgængelig

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

$ % Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser.

$ % Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser. ! ""# $ % $ &'% Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser. Med Hospitalsplan for Region Midtjylland er det besluttet, at der

Læs mere

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Ortopædkirurgi Dato: 28. maj 2009

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Ortopædkirurgi Dato: 28. maj 2009 Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Ortopædkirurgi Dato: 28. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. speciale Ortopædkirurgi 1 1 Generelle overvejelser i

Læs mere

# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi

# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi !!" # $ # %&$ Jf. Hospitalsplan for Region Midtjylland vil der være reumatologisk speciallægedækning på samtlige hospitaler med fælles akutmodtagelse, enten i form af en egentlig afdeling/funktion eller

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk onkologi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk onkologi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk onkologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Klinisk Onkologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Endokrinologi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Endokrinologi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Endokrinologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. endokrinologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Diagnostisk radiologi. Dato: Maj 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Diagnostisk radiologi. Dato: Maj 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Diagnostisk radiologi Dato: Maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Diagnostisk radiologi 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Tilstedeværelse af specialet patologisk anatomi og cytologi er imidlertid ikke påkrævet på matrikler med fælles akutmodtagelser.

Tilstedeværelse af specialet patologisk anatomi og cytologi er imidlertid ikke påkrævet på matrikler med fælles akutmodtagelser. !!" # $ # %&$ Med akutplan for Region Midtjylland er det fastlagt, at der skal være fælles akutmodtagelser 5 steder i regionen på Regionshospitalet Horsens, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet

Læs mere

Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord

Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Beskrivelse af specialet Plastikkirurgi er et nyt som selvstændigt speciale, jf. Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Revideret specialevejledning for klinisk onkologi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for klinisk onkologi (version til ansøgning) 25-11-2015 Revideret specialevejledning for klinisk onkologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. SYGEHUSSTRUKTUR

BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. SYGEHUSSTRUKTUR BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. SYGEHUSSTRUKTUR Torsdag den 9. november 2006 Kl. 15.00 Amtsgården i Hillerød, mødelokale 2152 Møde nr. 7 Medlemmer: Jørgen Christensen

Læs mere

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Oftalmologi. Dato: Maj 2009

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Oftalmologi. Dato: Maj 2009 Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Oftalmologi Dato: Maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark/ vedr. specialet Oftalmologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi

Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Baggrund I takt med en øget specialisering inden for kirurgien og et øget krav om kvalitet i behandlingen, er der

Læs mere

Specialevejledning for oto-rhino-laryngologi

Specialevejledning for oto-rhino-laryngologi j.nr. 4-1012-14/30 Specialevejledning for oto-rhino-laryngologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

Specialevejledning for neurokirurgi

Specialevejledning for neurokirurgi Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt Specialevejledning for neurokirurgi Specialebeskrivelse Neurokirurgi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering

Læs mere

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Senest opdateret 11. maj 2015 Fagområdet Kolorektal kirurgi under Dansk Kirurgisk Selskab fastlægger retningslinier for certificering og anbefaler kandidater

Læs mere

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Oto-rhino-laryngologi. Dato: 15. maj 2009

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Oto-rhino-laryngologi. Dato: 15. maj 2009 Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Oto-rhino-laryngologi Dato: 15. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Oto-rhino-laryngologi 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: lungesygdomme

Specialevejledning for intern medicin: lungesygdomme Specialevejledning for intern medicin: lungesygdomme Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet.

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

Danish Colorectal Cancer Group

Danish Colorectal Cancer Group Danish Colorectal Cancer Group Vedtægter december 2009 Baggrund DCCG er en multidisciplinær cancergruppe (DMCG) med forankring i Dansk Kirurgisk Selskab, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, Dansk Radiologisk

Læs mere

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets Specialevejledning for klinisk immunologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst følger

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. behandling af recidiv varicer og varicer med komplikationer, herunder kirurgisk behandling samt endovenøs laser eller radiofrekvensbehandling

Læs mere

Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Tand-, mund- og kæbekirurgi

Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Tand-, mund- og kæbekirurgi Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Tand-, mund- og kæbekirurgi Dato: Den 18. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Tand-, Mund- og kæbekirurgi 1 1 Generelle

Læs mere

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Version: december 2011 Kategori: Faglig rådgivning Hoveduddannelsesforløb 2013-2017

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. Overliggernotat til Region Midtjyllands ansøgning om specialfunktioner

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. Overliggernotat til Region Midtjyllands ansøgning om specialfunktioner Regionshuset Viborg Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Overliggernotat til Region

Læs mere

Notat om baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger i Region Midtjylland.

Notat om baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger i Region Midtjylland. Regionshuset Viborg Koncern HR Sundhedsuddannelser Notat om baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger i Region Midtjylland. Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 vus@stab.rm.dk

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: kardiologi

Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst

Læs mere

2003 Intern medicin: hæmatologi hæmatologi

2003 Intern medicin: hæmatologi hæmatologi Specialegruppering af nuværende og udgåede læge Tabellen viser hvorledes de oprindelige er grupperet, og dermed præsenteret, efter de nuværende samt specialet intern medicin. Udgåede er grupperet sammen

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Trombose og Hæmostase Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: lungesygdomme (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: lungesygdomme (version til ansøgning) 25-11-2015 Revideret specialevejledning for intern medicin: lungesygdomme (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens

Læs mere

Praktisk om specialeplanen og private. Sundhedsstyrelsen, 24. august 2015

Praktisk om specialeplanen og private. Sundhedsstyrelsen, 24. august 2015 Praktisk om specialeplanen og private Sundhedsstyrelsen, 24. august 2015 Hvad er specialeplanlægning? centrale begreber og principper Regelgrundlag for specialeplanlægning Sundhedsloven (2007/10) 207-209

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer. NOTAT Forløbstid i pakkeforløb Baggrund I oktober 2007 indgik Danske Regioner og Regeringen en aftale om udarbejdelse af pakkeforløb for alle kræftformer. I aftalen står blandt andet, at: Forløbene skal

Læs mere

Uddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro

Uddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro Uddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro 12-01-2010 1 Uddannelsesprogram for tidlig hoveduddannelse i

Læs mere

Specialevejledning for neurokirurgi

Specialevejledning for neurokirurgi Specialevejledning for neurokirurgi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst følger s

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Plastikkirurgi

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Plastikkirurgi Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Plastikkirurgi Region/privat udbyder: Region Syddanmark, Dato: 16. december 2015 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning

Læs mere

Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark

Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark Speciale- og funktionsfordelingsplan Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark www.fremtidenssygehuse.dk Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 08/5529 Dato: 30. maj 2008

Læs mere

Specialevejledning for diagnostisk radiologi

Specialevejledning for diagnostisk radiologi j.nr. 7-203-01-90/32 Specialevejledning for diagnostisk radiologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: infektionsmedicin

Specialevejledning for intern medicin: infektionsmedicin Specialevejledning for intern medicin: infektionsmedicin Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet.

Læs mere

Bilag 3.1. Forslag til specialeplan Region Sjælland

Bilag 3.1. Forslag til specialeplan Region Sjælland Bilag 3.1 Forslag til specialeplan Region Sjælland Revideret 12. maj 2009 1 Særlig bemærkning om denne høringsudgave. Der er her tale om 2. udgave af Forslag til specialeplan, der d. 27. april 2009 blev

Læs mere

Bilag 4 Samarbejde om specialiserede funktioner

Bilag 4 Samarbejde om specialiserede funktioner Bilag 4 Samarbejde om specialiserede funktioner Heri beskrives Region Sjællands samarbejde om specialiserede funktioner. A. Region Sjællands samarbejde med Region Hovedstaden Region Sjælland og Region

Læs mere

Fagområde Esofagus, cardia og ventrikel kirurgi (ECV-kirurgi)

Fagområde Esofagus, cardia og ventrikel kirurgi (ECV-kirurgi) Fagområde Esofagus, cardia og ventrikel kirurgi (ECV-kirurgi) Baggrund Ved fagområdet Esophagus, cardia og ventrikel kirurgi (ECV-kirurgi) forstås behandling af kirurgiske lidelser i spiserør, overgangszone,

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Region/privat udbyder: Region Syddanmark/OUH Dato: 08-01-2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation

Læs mere

Regionsrådet 24. august 2011 Bilag til dagsordenspunkt vedr. NIP-lungecancer

Regionsrådet 24. august 2011 Bilag til dagsordenspunkt vedr. NIP-lungecancer Regionsrådet 24. august 2011 Bilag til dagsordenspunkt vedr. NIP-lungecancer Nedenstående tabeller viser resultater for NIP-lungecancer fra årsrapporten fra henholdsvis 2010 og 2009. Indikatorer for overlevelse

Læs mere

over modtagne henvendelser fra lægevidenskabelige selskaber, organisationer m. fl.

over modtagne henvendelser fra lægevidenskabelige selskaber, organisationer m. fl. Oversigt over modtagne henvendelser fra lægevidenskabelige selskaber, organisationer m. fl. Selskab Dato Emne Dansk Kirurgisk Selskab 03.04.00 Ønsker speciale i kirurgisk gastroenterologi og ikke kirurgi

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014 Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Årsrapport 2011. Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarmen. Dansk Kolorektalcancer Database

Årsrapport 2011. Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarmen. Dansk Kolorektalcancer Database Årsrapport 2011 Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarmen Dansk Kolorektalcancer Database Side 2 Baggrund Årsrapport 2011 fra Dansk Kolorektalcancer Database vedrørende kræft i tyktarm og endetarm,

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: lungesygdomme

Specialevejledning for intern medicin: lungesygdomme Specialevejledning for intern medicin: lungesygdomme Denne specialevejledning er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen

Læs mere

SCENARIE 3: RINGSTED, ROSKILDE OG NYKØBING F.

SCENARIE 3: RINGSTED, ROSKILDE OG NYKØBING F. : RINGSTED, ROSKILDE OG NYKØBING F. Scenarie 3 består af en sygehusstruktur med 3 akutsygehuse i Ringsted, Roskilde og Nykøbing F. - hvoraf Ringsted også er hovedsygehus - samt 4 nærsygehuse i henholdsvis

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: hæmatologi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: hæmatologi (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: hæmatologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

SCENARIE 2: KØGE, HOLBÆK, SLAGELSE OG NYKØBING F.

SCENARIE 2: KØGE, HOLBÆK, SLAGELSE OG NYKØBING F. : KØGE, HOLBÆK, SLAGELSE OG NYKØBING F. Scenarie 2 består af en sygehusstruktur med 4 akutsygehuse i Køge, Holbæk, Slagelse og Nykøbing F. - hvoraf Køge også er hovedsygehus - samt 2 nærsygehuse i henholdsvis

Læs mere