Uddannelsesprogram for Klinisk Onkologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesprogram for Klinisk Onkologi"

Transkript

1 Uddannelsesprogram for Klinisk Onkologi Hoveduddannelsen i Region Øst Medicinsk afdeling, Sygehus Syd, Næstved Medicinsk afdeling, Sygehus Syd, Slagelse Intern medicinske kompetencer, Sygehus Nord, Roskilde De medicinske afdelinger på Nordsjællands Hospital, Hillerød De højt specialiserede onkologiske afdelinger på: Rigshospitalet Herlev Hospital De regionale onkologiske afdelinger: Sygehus Syd, Næstved Sygehus Nord, Roskilde Nordsjællands Hospital, Hillerød seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 1 af 92

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 4 Indledning... 5 Klinisk onkologi... 5 Organisation i uddannelsesregion Øst... 5 Speciallægeuddannelsens opbygning... 6 Uddannelsesprogram og portefølje... 6 Hoveduddannelsen i Region Øst... 7 Præsentation af de enkelte afdelinger... 8 Medicinsk afdeling, Sygehus syd - Næstved, Region Sjælland... 8 Medicinsk afdeling, Sygehus syd - Slagelse, Region Sjælland... 8 Onkologisk afdeling, Sygehus syd, Næstved, Region Sjælland Intern medicinske kompetencer, Sygehus nord, Roskilde, Region Sjælland Onkologisk afdeling, Sygehus nord, Roskilde, Region Sjælland Intern medicin, Nordsjællands Hospital Hillerød, Region Hovedstaden Onkologisk & Palliativ Afdeling, Nordsjællands Hospital Hillerød, Region Hovedstaden 18 Onkologisk afdeling, Herlev Hospital, Region Hovedstaden Onkologisk klinik og Radioterapiklinikken, Rigshospitalet, Region Hovedstaden Mål for hoveduddannelsen Hoveduddannelsen oversigt over læringsmuligheder Medicinsk ekspert Kommunikator Samarbejder Leder/Administrator Sundhedsfremmer Akademiker Professionel Liste over procedurer og undersøgelsesmetoder Regler og administrative procedurer Læringsstrategier Klinisk arbejde under supervision (mesterlære) Fokuseret klinisk ophold Opgaver Selvstudium Afdelingsundervisning Kurser Specialespecifikke kurser Generelle kurser GCP-kursus Forskningstræningsmodul Anbefalelsesværdige kurser, ikke obligatoriske Læringsmetoder Vejledning Uddannelsesplan Læringskontrakt Evaluering Formålet med kompetencevurdering seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 2 af 92

3 Arbejdsredskaber til evaluering Vurdering af professionel udvikling Vurdering af læringsrammerne Utilfredsstillende forhold for den uddannelsessøgende Dispensation Litteratur Grundbøger Emneopdelt uddybende litteratur Links Portefølje Vejledning til porteføljen Formål Porteføljens indhold Uddannelsesskemaer Beviser over gennemgåede og godkendte kurser Tjeklister Registrering af aktiviteter Skemaer til kompetenceevaluering Individuelle læringskontrakter Logbog til registrering af opnåede kompetencer Samtaleskemaer Introduktionssamtale Uddannelsesplan Justeringssamtale Opfølgning af uddannelsesplanen Slutevalueringssamtale Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse Den uddannelsessøgende læges vurdering af institutionens uddannelsesfunktion Beviser over gennemgåede og godkendte kurser Tjeklister Kompetencer opnået under ansættelse på Intern medicinsk afdeling Kompetencer opnået under ansættelse på Onkologiske afdelinger Registrering af aktiviteter Individuelle læringskontrakter Skemaer til kompetenceevaluering Logbog Hoveduddannelsen korreleret til målbeskrivelsen Medicinsk ekspert Kommunikator Samarbejder Klinisk ledelse/administration Sundhedsfremmer Akademiker Professionel Egne noter: seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 3 af 92

4 Forord Dette uddannelsesprogram skal bruges under de 5 års hoveduddannelse i klinisk onkologi. Du får det største uddannelsesudbytte, hvis du læser hele programmet og bruger det aktivt i din kliniske hverdag. Alle links virker i den elektroniske form af dokumentet (pr. november 2013). Det mest nødvendige indhold gennemgås på denne side: Uddannelsesprogram: Logbogen: Tjeklister: Uddannelsesplan: Evaluering: Afdelinger: Kurser: Klage: Dispensation: Speciallægeanerkendelse: Skematisk oversigt over hvor, hvornår og hvordan de enkelte kompetencer skal læres. Hver kompetence skal attesteres af din hovedvejleder (ingen gentagelsestegn). Skal indsendes til Sundhedsstyrelsen, sammen med obligatoriske kursusbeviser for, at du kan opnå speciallægeanerkendelse. Kan bruges når du opnår kompetencer under supervision af andre end din hovedvejleder. Herefter kan din hovedvejleder attestere i din logbog. Individuel plan for, hvordan du opnår de nødvendige kompetencer for hvert del-element af din H-stilling. Planen udformes af dig og godkendes af din vejleder. Metoder til evaluering af kompetencer og professionel udvikling. Der indgår flere afdelinger i uddannelsen af kliniske onkologer i Region Øst både medicinske og onkologiske. Hver uddannelsessøgende har ansættelse på 3-4 af disse. Alle afdelinger er kort beskrevet. Information om de obligatoriske kurser. Klagemuligheder for uddannelsessøgende. For forskningstræningsmodulet. Andre dispensationer. Tildeles af sundhedsstyrelsen. På deres hjemmeside skal du downloade det skema, der skal udfyldes for at søge om speciallægeanerkendelse. I vejledningen til skemaet beskrives præcist, hvilke bilag der skal medsendes. Søg anerkendelse som speciallæge. I øvrigt henvises der i vid udstrækning til Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Klinisk Onkologi , som du forventes at downloade fra For mangler, fejl og ikke fungerende links i uddannelsesprogrammet, ret henvendelse til: Postgraduat Klinisk Lektor, overlæge, ph.d., Trine Juhler-Nøttrup seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 4 af 92

5 Indledning Klinisk onkologi Klinisk onkologi er et intellektuelt og kommunikativt udfordrende og alsidigt lægeligt speciale. Kliniske onkologer har ekspertise inden for diagnostik og ikke-kirurgisk behandling af patienter med kræftsygdomme. Behandling foregår udelukkende på sygehusafdelinger og er altovervejende ambulant. Formålet med hoveduddannelsen er, at speciallægen skal kunne fungere som speciallæge alle onkologiske afdelinger. Speciallægens kompetencer omfatter særlig kommunikation, teknisk færdighed i strålebehandling og viden om systemisk kræftbehandling. Hertil lægges den tilhørende understøttende behandling. De kliniske færdigheder opnås gennem dagligt arbejde, hvor uddannelseslægen i stigende grad tager selvstændigt ansvar for udredning, information og behandling af kræftpatienter. Efter speciallægeanerkendelsen kan speciallægen opnå overlægekompetence ved ikkeformaliseret individuel profilering, under speciallægeansættelse. Det daglige arbejde foregår i tæt kontakt med mange kliniske og parakliniske specialer. Alle yngre læger i onkologien får mulighed for at arbejde med komplekse og interessante problemer. I klinisk onkologi er udviklingspotentialet stort og fagligheden sættes højt. Internationale fremskridt bliver sat i fokus og forskningsresultater bliver diskuteret i klinisk sammenhæng og relevans. Klinisk onkologi tilbyder således både tæt patientkontakt og intellektuelle udfordringer i et inspirerende og kompetitivt miljø. For yderligere beskrivelse af specialet se målbeskrivelsen afsnit 1. Den onkologiske målbeskrivelse 2008, Organisation i uddannelsesregion Øst Uddannelsesregion Øst dækker Region Hovedstaden og Region Sjælland. Den onkologiske uddannelse foregår på alle onkologiske afdelinger i begge regioner. I Region Hovedstaden er der højt specialiserede onkologiske afdelinger på Herlev Hospital og Rigshospitalet. Begge varetager også regions- og hovedfunktioner indenfor specialet. På Nordsjællands Hospital Hillerød har onkologisk afdeling regionsfunktion. I Region Sjælland er der 2 onkologiske afdelinger med regionsfunktion på hhv. Sygehus Syd og Nord (Roskilde og Næstved). Fordelingen af de enkelte diagnoser og behandlingsmodaliteter mellem de enkelte afdelinger bestemmes af Sundhedsstyrelsen. Ifølge specialevejledningen fra maj 2013 (link) varetager alle afdelinger hovedfunktion, det vil sige medikamentel behandling for kræft i bryst, lunger, tyk- og endetarm. Fordelingen af regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner kan ses af nedenstående skema. Tilpasning af kapaciteten foregår løbende, efter vurdering. Der findes integrerede palliative enheder på de onkologiske afdelinger på Rigshospitalet, i Hillerød og i Roskilde, hvor patienterne kan følges i deres terminalforløb. seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 5 af 92

6 Næstved Roskilde Hillerød Herlev RH Klinisk Onkologi Specialets specialiserede funktioner Placering Funktion Hovedfunktioner Hovedfunktion, medikamentel behandling for kræft i bryst, lunger tyk- og endetarm x x x x x Regionsfunktioner Lunge- og brystkræft, kurativ strålebehandling. For alle kræfttyper palliativ strålebehandling x x x Endetarmskræft, strålebehandling og konkomitant medicinsk behandling x x x Prostatakræft og kræft i urinblæren, stråle- og medicinsk behandling x x x Hudkræft, strålebehandling x Bugspytkirtelkræft, medicinsk behandling x x x Æggestoks- og livmoderkræft, medicinsk behandling x x x Hoved- og halskræft (ex. tyreoidea), strålebehandling og medicinsk behandling. Hæmatologisk, strålebehandling x x Kræft i hjernen, strålebehandling og medicinsk kræftbehandling x Højt specialiserede funktioner Gynækologisk kræft - strålebehandling og medicinsk behandling af kræft i livmoderhals Kræft i spiserør, mavemund (cardia) og mavesæk, testikler, penis, mesotheliom og thymomer, medicinsk behandling og strålebehandling Strålebehandling af børn og af kræft i øjet samt stereotaktisk strålebehandling Interstitiel (-og intraoperativ) brachyterapi (bækkenkirurgi og ekstremitetsbevarende sarkomkirurgi) Helkropsbestråling og total hudbestråling samt akut strålebehandling i weekends og helligdage Ukendt primær tumor, medicinsk behandling Kræft i skjoldbruskkirtlen, ekstern strålebehandling og radiojodbehandling Kræft i nyre og maligne melanomer og choriocarcinomer (MOLA )medicinsk behandling Analkræft, sarkomer/gistog primær leverkræft strålebehandling og medicinsk behandling Prostatakræft, iod seed behandling og interstitiel brachyterapi x x x x x x x x x x x Speciallægeuddannelsens opbygning Speciallægeuddannelsen i klinisk onkologi består af en introduktionsuddannelse på 1 år og en hoveduddannelse på 5 år. Uddannelsesprogram og portefølje Dette uddannelsesprogram beskriver den 5-årige hoveduddannelse for kliniske onkologer i Region Øst. Programmet er tænkt som et arbejdsredskab for den uddannelsessøgende og uddannelsesgiverne. Bagerst i programmet findes logbogen, tjeklister og hjælpeskemaer til evaluering samlet i en portefølje. For yderligere information om uddannelse og læring henvises til målbeskrivelsen afsnit 2. Ændringer og justeringer i uddannelsesprogrammet foretages ca. hvert halve år af de uddannelsesansvarlige overlæger og uddannelseslæger, som har været ansat på de involverede afdelinger. seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 6 af 92

7 Formålet med programmet er: - At give et overblik over hvor de forskellige kompetencer kan læres - At sikre at opnåede kompetencer bliver registreret - At blive anvendt som et redskab til træning af selvstyret og reflekterende læring Hoveduddannelsen i Region Øst Hovedparten af uddannelsen foregår på en højtspecialiseret onkologisk afdeling. Herudover indgår ansættelse på en intern medicinsk afdeling og på en regional onkologisk afdeling. Hoveduddannelse kan søges af læger med godkendt introduktionsuddannelse i klinisk onkologi. I Region Øst opslås 6 hoveduddannelsesforløb hvert halve år. Hver stilling består af ét års intern medicin, 3 års højt specialiseret onkologi og 1 års regional onkologi. Stillingerne er sammensat, så man fortrinsvis er ansat på det samme sygehus/hospital første og femte år. De enkelte afdelinger er præsenteret i de næste afsnit. Intern medicin 12 måneder Onkologi 36 måneder Onkologi 12 måneder 1 Roskilde Herlev Roskilde 2 Roskilde Rigshospitalet Roskilde 3 Hillerød Herlev Hillerød 4 Hillerød Rigshospitalet Hillerød 5 Næstved/Slagelse Herlev Næstved 6 Næstved/Slagelse Rigshospitalet Næstved I hoveduddannelsen indgår generelle kurser (regionale og nationale), specialespecifikke kurser (nationale) samt 4 ugers integreret forskningstræning (regionalt). For beskrivelse af de specialespecifikke kurser se målbeskrivelsen afsnit 7 og på DSKO hjemmeside (link). Under kurser i uddannelsesprogrammet beskrives forskningstræningen og der findes oplysninger om de generelle kurser. seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 7 af 92

8 Præsentation af de enkelte afdelinger Her præsenteres alle uddannelsesafdelinger i en forkortet version. I god tid før de enkelte ansættelser starter udsender afdelingerne mere introduktionsmateriale, med en udførlig beskrivelse af afdelingens organisation, funktion og andre relevante forhold. Medicinsk afdeling, Sygehus syd - Næstved, Region Sjælland Nærmere beskrivelse udgår i denne udgave Den ledende overlæge er Jan Christensen og den uddannelsesansvarlige overlæge er Naheeda Begum. Medicinsk afdeling, Sygehus syd - Slagelse, Region Sjælland Slagelse sygehus er en del af Sygehus Syd, Region Sjælland med samlet over 2100 sengepladser. Medicinsk afdeling Slagelse råder over 73 sengepladser og er opbygget med afsnitsenheder repræsenterende følgende specialefunktioner og interesser: lungemedicin, kardiologi, endokrinologi og gastroenterologi. Til alle funktioner er knyttet en ambulant virksomhed. Den klassisk medicinske del har ca udskrivelser og ca ambulante ydelser pr år. Herudover findes geriatri, reumatologi og et akut modtageafsnit med selvstændige ledelser. Opbygning: Medicinsk afdeling er opbygget i 4 afsnit med nedenstående hovedfunktioner. Afsnit Lungemedicinsk afdeling Endokrinologisk afdeling Kardiologisk afdeling Gastroenteroogi Reumatologi Geriatri specialeansvarlig overlæge Torben Stjernebjerg Henning Juhl Jens Toft Bogi Davidsen Bo Ejbjerg Tina Carlsen Antal læger i forskellige stillinger/niveauer, vagtforhold Den medicinske afdeling er pr. oktober 2011 sammensat af 1 ledende overlæge, 4 specialeansvarlige overlæger, heraf én med uddannelsesansvar og to som kliniske lektorer. Derudover er der 17 overenskomstansatte overlæger, 1 afdelingslæge, 7 læger i hoveduddannelsesforløb, 3 læger i hoveduddannelsesforløb til almen medicin og 8 introduktionslæger i intern medicin. I alt er der 16 læger til at dække de medicinske vagtfunktioner, derudover passer speciallægerne bagvagtsfunktionen. KBU-læger er ansat på akutafdelingen. Afdelingen har en mangestrenget vagtstruktur. Medicinsk læge i lang tjeneste, 08:00-18:00 Medicinsk huslæge, 2-delt døgndækkende Medicinsk akutlæge, 2-delt døgndækkende Medicinsk hjælpevagt, 14:00-24:00 (overvejende akut journalskrivning, passes af en stud. med.) seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 8 af 92

9 Akutafdelingens 2 KBU-læger, hhv. 08:00-16:00 og på hverdage og én KBUlæge 10:00-18:00 i weekends Medicinsk bagvagt Arbejdsrytme Arbejdsdagen har en traditionel opdeling i to hovedfunktioner med en almindelig dagfunktion og en vagtfunktion, se ovenfor. Mødetid er 8:15. Stuegang foregår på alle sengeafsnit fra kl. 9:00 12:30. Den onkologiske H-læge deltager i følgende vagthold: medicinsk huslæge og medicinsk akutlæge. Introduktion til afdelingen: Medicinsk afdeling vil gerne give dig en god start på afdelingen. Ca. 2 uger før tiltrædelse tilsendes du information om introduktionen til uddannelsen og afdelingen. Den overordnede introduktion til afdelingen og din uddannelse vil normalt tage ca. 5 dage. Det kan dog afhænge af dine behov og eventuel kendskab til specialet og afdelingen. De første 14 dage indeholder de fleste af de nedenfor nævnte punkter: En dag med generel introduktion til hospitalet En dag med introduktion til medicinsk afdeling. En dag med introduktion til medicinordineringssystemet OPUS. En dag med akut kursus og hjertestopkursus via anæstesien. Uddannelse: Din vejleder skal følge dit uddannelsesforløb og være din faste sparringspartner i uddannelsesforløbet i afdelingen. Afdelingen deltager også i uddannelse af lægestuderende. Vi forventer at du tager initiativ til: At der bliver udarbejdet en personlig uddannelsesplan. At der løbende foretages dokumentation og evaluering af dokumentationen og evaluering af uddannelsesprogressionen. At du er opsøgende efter læringssituationer. At du og din vejleder mødes til justeringssamtaler efter aftale. Formaliseret undervisning og konferencer Morgenkonference daglig med case fra vagten 08:15-08:30 Undervisning tirsdag (ekstern) 08:30-09:00 Undervisning torsdag (yngre læge) 08:30-08:45 Undervisning fredag (speciallæge) 08:30-08:45 Decentrale stuegangskonferencer 12:00-12:30 Fælles middagskonference 12:30-12:45 Der er rig mulighed for at deltage i mere uformaliserede undervisningstilbud i afdelingen. Du skal være opmærksom på at udbyttet af denne form for undervisning er stærkt afhængig af din egen indsats. Forbered dig også til formaliseret undervisning - hvis du kan, reflekter og stil spørgsmål Flere af konferencerne er efterhånden opbygget op om det enkelte patientforløb set i en tværfaglig helhed. Ikke formaliseret undervisning foregår i hele den kliniske hverdag men det kræver en personlig aktiv fokusering. seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 9 af 92

10 Onkologisk afdeling, Sygehus syd, Næstved, Region Sjælland Onkologisk afdeling, Næstved Sygehus tilbyder onkologisk behandling (stråleterapi og systemisk terapi) på regionsfunktionsniveau til patienter med brystkræft, kræft i tyk- og endetarm, lungekræft, kræft i urinblæren og prostatakræft. Derudover ar afdelingens medicinsk onkologisk regionsfunktion for kræft i bugspytkirtelen. Afdelingen har ca årlige ambulante konsultationer i onkologisk ambulatorium og indlæggelser på sengeafsnittet. Stråleafdelingen har 3 acceleratorer, og udbygges med 2 acceleratorer, som vil være i drift Opbygning Afdelingen består af et sengeafsnit, en stråleafdeling, et sekretariat, et ambulatorium med lokaler til kemoterapi samt en forskningsenhed med 4 forskningssygeplejersker til at varetage back-up funktionen til den kliniske forskning. Afdelingsledelsen består af ledende overlæge Niels Henrik Holländer og ledende oversygeplejerske Hanne Rode. Afdelingens ledelsesgruppe består afdelingssygeplejersker, ledende lægesekretær og en overlæge fra hvert afsnit. Antal læger i forskellige stillinger/niveauer, vagtforhold Der er ansat 9 speciallæger på onkologisk & hæmatologisk afdeling. Alle læger har specifikke faglige udviklingsområder. Intern medicinere Onkologer Hæmatolog/mediciner Steen Ingeberg Øvrige Niels Henrik Holländer - ledende overlæge Dan Kristensen - ansvar for sengeafsnittet Kim Wedervang - ansvar for stråleterapi Wojciech Pawlak - ansvar for uddannelse i klinisk onkologi - lægeligt ansvar for ambulatoriet Dorte E Pedersen Redas Trepiakas Lars Ekberg Vladimir Glavicic Radiolog m. speciale i radioterapi Afdelingen har 2 I-, 4 H-læger og vikarer efter behov. Der er god mulighed for supervision i dagligdagen. Vagten varetages af mellemvagten på medicinsk afdeling, med telefonisk back-up af en onkologisk "kontaktvagt". I-lægerne deltager i medicinske aftenvagter på onkologisk afdeling i gennemsnit hver 14. dag. Ved indlæggelse af patienter fra onkologisk ambulatorium skrives journal med aktions- og behandlingsplan, af ambulatorielægen. Arbejdsrytme Den hoveduddannelsessøgende deltager i ambulatorievirksomhed, stuegang og strålebehandling. Morgenkonference afholdes Stuegang Speciallægerne har det overordnede ansvar for stuegangsfunktionen. De lægger overordnede behandlings- og forløbsplaner for patienterne, rådgiver og superviserer de yngre læ- seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 10 af 92

11 ger i afdelingen, tilser at der er taget hånd om "problempatienter", og at der ikke efterlades unødige problemer til vagtholdet. Stuegangen skal afvikles mellem 09:15 og 13:30. De yngre læger forestår stuegang under nødvendig supervision. Alvorlige budskaber gives af speciallægen. Alt lægearbejde skal ske i dagtiden. Medicinstatus skrives i journalen dagen før udskrivelse. Aftenstuegang foretages af medicinsk mellemvagt, og består i håndtering af akut uopsætteligt opståede problemer. Kun svar på blodprøveanalyser, der skal reageres lægeligt på, skal præsenteres for vagthavende. Ambulatoriet På hverdage har afdelingen 6 ambulatoriestuer. De 5 stuer er diagnoseopdelt i 4 grupper: brystkræft, lungekræft, tyk- og endetarmskræft og pancreas, samt prostata og kræft i urinblæren. Det 6. ambulatorium er et sweeperambulatorium med akutte funktioner. Lægerne sidder som regel alene på stuen, men ved den første patientsamtale (forsamtale) deltager der også en sygeplejerske. I forløbet vil H-lægen varetage selvstændig ambulatoriefunktion. Strålebehandling Afdelingen foretager ca behandlinger årligt. De kurative behandlinger er for patienter med kræft i bryst (inkl. gating), prostata, urinblæren, lungerne og endetarmen. Palliativ strålebehandling gives til patienter med alle diagnoser. Planlægningsscanninger og dosisplanlægningen vil fra 2014 overvejende foretages i Næstved. På en fælles videokonference (Næstved - Rigshospitalet) gennemgås patienterne. Introduktion til afdelingen Ca. en måned før tiltrædelsen tilsendes du information om introduktionen til uddannelsen og afdelingen. Den overordnede introduktion til sygehuset og afdelingen vil normalt tage ca. 5 dage. Uddannelse Ved start af dit uddannelsesforløb i afdelingen, tildeles du en vejleder. Vi forventer, at du tager initiativ til, at udarbejde en personlig uddannelsesplan med evaluerbare mål og til, at der løbende foretages dokumentation og evaluering af din uddannelsesprogression. Både din vejleder og den uddannelsesansvarlige overlæge tager gerne et betydeligt medansvar for, at denne proces optimeres. Afdelingen anser det for væsentligt at alle bidrager til et positivt og fagligt stimulerende uddannelsesmiljø - i princippet har alle ansvar for egen og andres læring. Formaliseret undervisning og konferencer Uddannelsesfokusering er indpasset i alle afdelingens arbejdsgange og procedurer. Der afholdes faste Multidisciplinære Team konferencer (MDT) flere gange ugentligt indenfor diagnoserne bryst-, lunge-, prostata-, og tyk- og endetarmskræft. I løbet af ansættelsen skal H-lægen og I-lægen deltage i et udvalg af disse konferencer. Det forventes, efter oplæring, at H-lægen ved afslutningen af speciallægeuddannelsen er i stand til at varetage MDT-konferencen selvstændigt. Der afholdes hhv. journalclub og patientcases en gang pr. uge, hvor det forventes at H- lægen og I-lægen fremlægger artikler og patienter. Der er en ugentlig undervisningsdag, med interne eller eksterne oplægsholdere. Ved deltagelse i faglige og videnskabelige konferencer forventes det, at resultater fra konferencerne fremlægges i afdelingen. seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 11 af 92

12 Intern medicinske kompetencer, Sygehus nord, Roskilde, Region Sjælland De onkologiske H-læger har tidligere været tilknyttet den samlede intern medicinske afdeling, men er nu ansat på kardiologisk afdeling og hæmatologisk afdeling, 6 måneder hvert sted. Både dagarbejde og vagtarbejde er med patienter tilknyttet hhv. kardiologisk og hæmatologisk afdeling, men fokus skal entydigt være at tilegne sig intern medicinske kompetencer. Der vil dog være mulighed for, at få en forståelse for invasiv kardiologi, og på hæmatologisk afd. vil man lære at foretage knoglemarvsbiopsi. Kardiologisk afdeling Kardiologisk Afdeling består af et ambulatorium, et laboratorium og to sengeafsnit, B71 (25 pladser) og B32 (19 pladser). Afdelingen har ca. 130 ansatte, heraf flere i uddannelse. Der udføres undersøgelser af hjertets kranspulsårer, pacemakeranlæggelse og planlagte ballonudvidelser (PCI). Afdelingengen varetager på regionsbasis udredning af patienter med hjerteklap-syndrom og pacemakerkontroller. Der foregår aktiv forskning på afdelingen. Afdelingsledelsen består af ledende overlæge, Gunnar Jensen, og ledende oversygeplejerske, Karin Johansen. Den uddannelsesansvarlige overlæge er Klaus Klausen. Antal læger i forskellige stillinger/niveauer, vagtforhold: Der er ansat 20 speciallæger i kardiologisk afdeling. Der er speciallæger i rådighedsvagt (her deltager også kardiologiske H-læger i sidste halvdel af uddannelsen) alle dage. Der er alle dage pace/arytmi + PCI vagt på tilkald. I afdelingen er ansat 8-10 reservelæger (I-læger, H-forløb i nefrologi, onkologi, hæmatologi, infektionsmedicin, lungemedicin og kardiologi). Disse varetager tilstedeværelsesvagt (08:00-16:00 og 15:30-08:30) alle dage. Arbejdsrytme Morgen konference hver dag kl. 08:00. Vagtrapport: 08:00-08:10. Fra 08:10-08:30 er der konferencer. Mandag: klapkonference, Tirsdag: overlægemøde og reservelægeundervisning, Onsdag: Journal Club, Torsdag: Intern undervisning, Fredag: Driftsmøde. Hver dag kl. 12:30 middagskonference. Introduktion til afdelingen: Afdelingen tilbyder et internt introduktionsprogram som varer 1 uge. Det udsendes direkte til den nyansatte fra kardiologisk afdeling sammen med information om afdelingen. De nyansatte introduceres til stuegangsfunktionen på de to sengeafsnit, vagtarbejdet og arbejdet i kardiologisk laboratorium forevises. Uddannelse, formaliseret undervisning og konferencer Der er ugentlig undervisning for reservelæger, hovedsageligt om problemstillinger/ kompetencer ift. vagtarbejdet. Derudover afholdes journalclubs. Stuegangsfunktion planlægges, så der altid er både yngre og seniorer læger tilstede, hvilket giver den yngre læge mulighed for læring ved at konferere patienter. I det omfang det er muligt tilbydes onkologiske H-læger også at deltage i konferencer og faglige møder. seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 12 af 92

13 Hæmatologisk afdeling Afdelingen udreder, behandler og plejer patienter med blodsygdomme, for eksempel lymfeknudekræft, leukæmi og knoglemarvskræft og specielle former for godartede blodsygdomme. Afdelingen er opdelt i et lymfoidt og et myeloidt afsnit. Speciallægerne er alle allokeret til ét af afsnittene. De onkologiske H-læger har funktioner i begge afsnit. Der er ét hæmatologisk ambulatorium og ét sengeafsnit, H60 (24 sengepladser). Afdelingen deltager i uddannelsen af ph.d. er, læger, medicinstuderende, sygeplejersker og lægesekretærer. Afdelingesledelsen består af ledende overlæge, Lars Møller Pedersen og ledende oversygeplejerske, Ole Toftdahl Sørensen. Den uddannelsesansvarlige overlæge er Klas Raaschou-Jensen. Antal læger i forskellige stillinger/niveauer, vagtforhold Afdelingen har ansat 12 speciallæger heraf 1 ledende overlæge, 1 professor, 7 overlæger og 3 afdelingslæger. Herudover er der 11 yngre læger i hæmatologiske, onkologiske og dermatologiske H-stillinger og medicinske introduktionslæger. Afdelingen har eget 11- skiftet bagvagtslag og forvagtslag. Forvagten dækker, udenfor dagtid, også Onkologisk Afdeling (som har eget bagvagtslag). Den onkologiske H-læge indgår i forvagtslaget. Arbejdsrytme Uddannelseslægerne arbejder i dagtid fra kl. 08:00 til 15:24. På alle hverdage afholder lægerne morgen- og middagskonference. Desuden deltager man i MDT-konferencer. I dagtiden er funktionerne: stuegang, under supervision af speciallæger, modtagelse af nyhenviste patienter i henhold til visitation og knoglemarvsaspiration. I vagterne er funktionen modtagelse af akutte patienter til indlæggelse og vurdering, samt lægearbejdet på hæmatologisk og onkologisk sengeafsnit (17 sengepladser). Introduktion til afdelingen: Alle nyansatte læger gennemgår et introduktionsprogram i løbet af den første uge. Programmet modtages med post inden start på ansættelsen. Første dag foregår fælles for hele sygehuset. Man introduceres til afdelingens funktioner, diverse nødvendige praktiske forhold ordnes og der planlægges samtaler med diverse nøglepersoner herunder afdelingsledelsen. Desuden afholdes undervisning i akutte hæmatologiske tilstande. En enkelt dag introduceres man på onkologisk afdeling af hensyn til vagtfællesskabet. Uddannelse, formaliseret undervisning og konferencer: Der er morgenundervisning 2-3 gange ugentlig med journal club, rapport fra kongresser, etc. MDT-konferencerne er ligeledes vigtige uddannelsesfora. Morgenundervisningen afholdes 1 gange månedligt sammen med medicinsk afdeling og som staff-meeting for hele hospitalet. Flere gange årligt afholder afdelingen diverse temadage. Hæmatologisk afdeling er en forskningsaktiv afdeling og uddannelseslægerne er velkomne til at drøfte eventuelle ønsker om eget forskningsprojekt. seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 13 af 92

14 Onkologisk afdeling, Sygehus nord, Roskilde, Region Sjælland Onkologisk afdeling behandler hovedsageligt patienter med brystkræft, tyk- og endetarmskræft, lungekræft og æggestokkræft. Der modtages ikke kræftpatienter uden behov for specialiseret indsats. Afdelingen har et tæt samarbejde (bl.a. fælles forvagt) med hæmatologisk afdeling. Afdelingen ledes af ledende overlæge Peter Michael Vestlev og oversygeplejerske Helle Gert. Opbygning Afdelingen består af et ambulatorium, OAMB, et sengeafsnit og en klinisk forskningsenhed (KFE). I ambulatoriet varetages konsultationer (ca årligt), kemoterapi (ca årligt) og vurdering af akutte problemer. Der foregår også invasive procedurer som pleuracentese og ascitespunktur. Sengeafsnittet råder over 19 senge. Der afvikles indlæggelser og behandlinger med kemoterapi under indlæggelse per år. Afsnittet er inddelt i 3 teams; Onkologisk team, lægelig leder overlæge Nina Jeppesen, Afsnit for lindrende behandling ALB (6 senge), lægelig leder overlæge Svend Ottesen, Behandlingsteamet, lægelig leder overlæge Jim Larsen. KFE er beliggende i tilslutning til OAMB. En stor del af de onkologiske og hæmatologiske behandlinger foregår som protokollerede behandlinger i samarbejde med medicinalindustrien eller som investigatorinitierede undersøgelser. I KFE er der ansat 4 projektsygeplejersker. Antal læger i forskellige stillinger/niveauer, vagtforhold Speciallægebemandingen på afdelingen udgøres aktuelt af: Overlæge Speciale Ansvarsområde Else Svensson Onkologi Brystkræft Svend Ottesen Onkologi/Intern Æggestokskræft og lindrende behandling medicin Jim Larsen Onkologi/Intern Tyk-, endetarms- og bugspytkirtelkræft medicin Ellen Friche Onkologi/Intern Lungekræft, Uddannelsesansvar medicin Nina Jeppesen Onkologi/Intern Lungekræft medicin Peter Michael Vestlev Onkologi Brystkræft Der er flere læger i onkologiske I- og H-stillinger på afdelingen. Onkologisk Afdeling har eget bagvagtslag. Derudover er der på afdelingen ansat en psykolog Bo Snedker Boman, som varetager opgaver relateret til patienter/pårørende samt undervisning/supervision af personalet. Arbejdsrytme Mødetiden er kl alle ugens hverdage, mandag til torsdag. Fredag møder de yngre læger i reservelægekontoret på Medicinsk Afdeling til møde/undervisning. Onkologisk Afdelings speciallæger holder lægemøde fredag kl seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 14 af 92

15 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 08:00-08:40 MDT Tyk- og endetarm 08:30-09:00 Tværfaglig sengeafd. MDT bryst 08:40-08:50 Røntgen Røntgen Røntgen Røntgen Røntgen 11:30-12:00 Lægekonference Overlægerådsmøde Lægekonference Lægekonference Lægekonference 12:00-12:30 Frokost, kantinen Tværfaglig ambulatoriet, frokost Frokost, kantinen Frokost sengeafsnit 14:30-15:30 MDT lungekræft MDT lungekræft MDT: Multidisciplinær team konference 3. mandag hver måned holdes konference med mikrobiolog. Der afholdes patologkonference ca. hver 14. dag. Nærmere information fås hos afdelingens læger. Introduktion til afdelingen: Afdelingen udsender introduktionsmateriale i god tid før din ansættelse. D4 er intranet-platform for instrukser og vejledninger for hele region Sjælland. Afdelingsinstrukser forefindes her. Afdelingen (overlægerne) råder over flere gode lærebøger i onkologi. På Jim Stenfatt Larsens arbejdsside findes mange gode links, Uddannelse: Ellen Friche er uddannelsesansvarlig overlæge. Der afholdes regelmæssige samtaler med vejleder eller uddannelsesansvarlig overlæge. Formaliseret undervisning og konferencer På alle hverdage afholdes ½ times morgenundervisning, i forbindelse med morgenkonferencen. Den 3. onsdag i hver måned (08:15-09:00) afholdes staff-meeting for sygehuset i auditoriet ved kantinen. Den 3. torsdag hver måned 11:30-14:30 er der undervisning for alle læger og medicinstuderende på de medicinske afdelinger og onkologisk afdeling i Medicinsk Afdelings konferencerum. Hold øje med opslagstavlen i køkkenet i OAMB. Her annonceres forskellige møder og sammenkomster, som I er velkomne til at deltage i. seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 15 af 92

16 Intern medicin, Nordsjællands Hospital Hillerød, Region Hovedstaden Nordsjællands Hospital Hillerød er hospital for borgere i Nordsjælland. Hillerød Hospital er med sine medarbejdere Nordsjællands største arbejdsplads. Som ansat i onkologisk H-uddannelse her tilknyttes man Lunge- & Infektionsmedicinsk afdeling i samtlige 12 måneders ansættelse Opbygning De medicinske afdelinger udgøres af to selvstændige afdelinger: Lunge- & Infektionsmedicinsk Afdeling (S) og Kardiologisk-Nefrologisk-Endokrinologisk Afdeling (H). Medicinsk afdeling har delvist vagtsfællesskab med Onkologisk Afdeling E. Herunder beskrives udelukkende funktionerne i Hillerød. Kardiologisk-Nefrologisk-Endokrinologisk Afdeling H: Der er 10 kardiologiske, 8 endokrinologiske og 5 nefrologiske overlæger samt læger i I- og H-forløb i intern medicin, blokstilling til almen medicin samt KBU læger. Kardiologisk sengeafsnit har 39 senge samt ambulatoriefunktion, der udover almindelige kardiologiske funktioner også varetager hjerte-ct og pacemaker anlæggelse. Nefrologisk- Endokrinologisk sengeafsnit har 21 sengepladser samt ambulatoriefunktion med bl.a. hæmo- og peritonealdialyse. Lunge- & Infektionsmedicinsk Afdeling S: Den ledende overlæge er Thyge Lynghøj Nielsen og den uddannelsesansvarlige overlæge er Ann-Brit Eg Hansen. Der er 3 lungemedicinske og 7 infektionsmedicinske overlæger, 2 afdelingslæger, 5-7 H-forløb (lungemedicin, infektionsmedicin og klinisk onkologi), 4-5 I- forløb i internmedicin, 2-5 KBU læger og 3 almen blokstillinger. Afdelingen består aktuelt af to sengeafsnit med 18x2 senge inkl. 2 til NIV behandling. Ambulatoriet er 3 sporet inkl. reservelæge spor. I ambulatoriet foretages ultralyds vejledte pleuracenteser, bronkoskopier samt knoglemarvsbiopsier. En nyoprettet diagnostisk enhed varetager udredning af patienter med uafklarede diagnoser, herunder mistanke om malign sygdom. Der er ca årlige ambulante forløb. Intermediært terapiafsnit, IMA: I tilknytning til Intensivt Terapiafsnit (ITA) ligger det intermediære afsnit, der er fælles for de medicinske og kirurgiske afdelinger. Afsnittet tilbyder semi-intensiv overvågning. Behandlingen varetages som udgangspunkt af de enkelte medicinske og kirurgiske specialer. Akutmodtagelsen: Består af en fælles akutmodtagelse (base 1) og observationsafsnit (base 2). Der modtages ca patienter/år, halvdelen indlæggelse. Akutmodtagelsen har selvstændig ledelse og har 7 ansatte akutlæger (til stede i tidsrummet 08-22). De øvrige læger i akutmodtagelsen er fra de respektive medicinske og kirurgiske specialer. Arbejdsrytme og vagtforhold Mødetiden for dagarbejde på hverdage er 08:00-15:00, for- og mellemvagter 08:00-16:00. Afdeling H og S deltager i et vagtfællesskab, på tværs af alle vagtlag. Bagvagtslaget består af en kardiolog og en lunge- eller infektionsmediciner. Bagvagterne har tilstedeværelse til kl , efterfulgt af rådighed. Der er beredskabsvagter for nefrologi, endokrinologi samt lunge/infektionsmedicin alle dage. Vagten dækkes primært af speciallæger. seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 16 af 92

17 Akut modtage(am-)vagt er en fælles 8-9 skiftet tilstedeværelsesvagt alle dage for afdelingerne S og H. AM-vagten laver gennemgang af de nyindlagte patienter, har sparringsfunktion i for for- og mellemvagter og varetager medicinske tilsyn og akutte medicinske kald i vagten. Funktionen dækkes primært af læger i medicinske H-forløb. Mellemvagterne, fra henholdsvis afd. S og H, er en 8-skiftede, 2-delte, og bundne. De er knyttet til akutmodtagelsen, skriver primær journaler/gennemgange i samarbejde med AM vagten, dækker hjertestopfunktionen og er sparringspartnere for forvagterne. Den ene mellemvagt passer de medicinske, onkologisk og IMA senge efter Vagten dækkes af læger i I-stilling, almen blok-læger og H-læger i onkologi. Forvagterne, fra henholdsvis afd. S og H, er også 8-skiftede bundne vagter. Lægerne er basislæger og knyttet til akutmodtagelsen. Den ene forvagt har hjertestophyl. Sweepervagten, 2 læger mandag til fredag, er knyttet til akutmodtagelsen, dækkes på skift af alle uddannelseslæger på afdeling H og S. Den ene sweeperfunktion er en blanding af skemalagt uddannelsesdag fra 8.00 til 13.00, med efterfølgende akutarbejde fra til Den anden sweeperfunktion har dagarbejde frem til og herefter akutfunktion frem til Vagtmødetider; for-/mellemvagt alle dage, dagtid: , aften/nat: Introduktion til afdelingen: Der udsendes udførlige introduktionspapirer i god tid før ansættelsens start, fra lunge- & infektionsmedicinsk afdeling. Uddannelse: Ansættelsesforløbet bør sikre, at lægen har været præsenteret for bredest muligt udsnit af patienter, som afdelingerne kan præsentere. Det tilstræbes, at uddannelsesforløbet omfatter deltagelse i stuegangsfunktion, specialets instrumentelle procedurer etc. og deltagelse i det akutte arbejde. Vurdering af kompetencer foretages kontinuerligt gennem hele uddannelsesforløbet. Før tiltrædelse i uddannelsesstillingen, udpeges der en vejleder, og senest 14 dage efter ansættelsen afholdes første møde mellem den uddannelsessøgende, vejlederen og en af de uddannelsesansvarlige overlæger. I alt skal der afholdes minimum 3 møder med både vejleder og uddannelsesansvarlige overlæge, fordelt jævnt over ansættelsen. Ved behov kan flere møder aftales. Den yngre læge (det er dig!) har medansvar for: at få kendskab til målbeskrivelse og uddannelsesprogram, at planlægge og afholde vejledersamtalerne, at udarbejde egen personlige uddannelsesplan, egen og kollegers læring og faglige udvikling og at deltage i de uddannelsestilbud der tilbydes i afdelingen. I forbindelse med sweepervagt bør uddannelsesindholdet nøje planlægges i samråd med vejlederen, for at få så smidigt et uddannelsesforløb som muligt. Formaliseret undervisning og konferencer Hver morgen har de medicinske afdelinger fælles morgenkonference, hvor vagtholdet fremlægger en klinisk interessant patient fra vagten. Tirsdage fælles undervisning for alle læger på de medicinske afdelinger. Onsdage fælles undervisning for alle læger i afd. S. Torsdage YL underviser kollegaer i afd. S. I øvrigt afholdes forskellige konferencer og journal-club på de enkelte afdelinger. seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 17 af 92

18 Onkologisk & Palliativ Afdeling, Nordsjællands Hospital Hillerød, Region Hovedstaden Afdelingen behandler primært patienter med colorectal- pancreas, mammae- og lungecancer i afdelingen. Der er et tæt samarbejde med andre onkologiske afdelinger i regionen. Afdelingsledelsen i onkologisk og palliativ afdeling består af Ledende overlæge Svend Erik Nielsen, og ledende oversygeplejerske Charlotte Jensen. Opbygning Afdelingen består af onkologisk sengeafsnit og ambulatorium samt et palliativt afsnit og et udegående palliativt team, der har funktioner i primær- og sekundær sektor i hele Nordsjælland. Afdelingen varetager således behandlingen af kræftpatienter i alle sygdomsstadier. Det onkologiske sengeafsnit (23 pladser) ledes af overlæge Henrik Anker Nielsen og afdelingssygeplejerske Hanne Bangsø. Afsnittet modtager i begrænset omfang også almenmedicinske patienter. I Onkologisk ambulatorium møder dagligt omkring 50 patienter, heraf ca. 25 til kemoterapi og/eller understøttende behandling, Afsnittet ligger i umiddelbar forlængelse af sengeafdelingen. Ambulatoriet ledes af overlæge Eva Harder og afdelingssygeplejerske Helle Schack. I afdelingens kliniske forskningsenhed (KFE) er der ansat 3 sygeplejersker. KFE varetager opgaver i forbindelse med forskellige protokollerede behandlinger. Palliativt afsnit har 6 sengepladser, den lægelige leder er Søren Søfelt. Afsnittet modtager voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter med kompleks symptomatologi og særligt behov for tværfaglig indsats. Det Palliative Team består af 3 erfarne kræftsygeplejersker. Teamet har både patientkontakt og en vejledende, rådgivende og undervisende funktioner for tværfaglige samarbejdspartnere. Antal læger i forskellige stillinger/niveauer, vagtforhold Afdelingen deltager i den onkologiske uddannelse. Der er 2 H-læger og 2 I-læger (i samarbejde med onkologisk afdeling på Herlev Hospital). Speciallægerne i afdelingen er: Overlæge Speciale Ansvarsområde/onkologisk interesse Svend Erik Nielsen Intern medicin/onkologi Ledende overlæge/colorectalcancer Ellen Bork Intern medicin/onkologi Henrik Anker Nielsen Intern medicin/onkologi Sengeafdelingen Eva Harder Intern medicin/onkologi Ambulatoriet/cancer mammae Fahimeh Andersen Klinisk Onkologi Uddannelsesansvar, klinisk lektor/colorectal cancer Poul Lange Klinisk Onkologi EPM/colorectalcancer Lars Drivsholm Intern medicin/onkologi Kvalitetsansvarlig/cancer pulmonis Søren Søfelt Anæstesi Palliativt afsnit Gitte Jul Palliativt afsnit Hanne Mortensen Palliativt afsnit Afdelingen har et tæt samarbejde med medicinsk afdeling, idet afdelingerne har fælles mellemvagtslag i AN-vagt. I dagtiden er der tilknyttet en forvagtsfunktion, en såkaldt T5- læge, som varetages af introlæger. seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 18 af 92

19 Arbejdsrytme Arbejdstiden er på hverdage. I bagvagtslaget indgår speciallæger og 1. reservelæger. Der gås aftenstuegang fra kl med efterfølgende vagt fra bolig. Akutte patienter i dagtiden indlægges af afdelingens egen akut-læge. Den hoveduddannelsessøgende deltager i såvel ambulatorievirksomhed som stuegang efter følgende tidsskema: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 08:00-08:15 Forberedelse af dagens aktivitet Forberedelse af dagens aktivitet Forberedelse af dagens aktivitet Forberedelse af dagens aktivitet Forberedelse af dagens aktivitet 08:15-08:45 Undervisning Fælles undervisning for medicinsk blok Undervisning YL undervisning for YL/ psykolog supervision Nyt fra ledelsen/undervisning 08:45-09:00 Røntgenkonf. Røntgenkonf. Røntgenkonf. Røntgenkonf. Røntgenkonf. 13:30-14:00 Eftermiddagskonf. gennemgang af indlagte patienter Eftermiddagskonf. gennemgang af indlagte patienter Eftermiddagskonf. gennemgang af indlagte patienter Eftermiddagskonf. gennemgang af indlagte patienter Eftermiddagskonf. gennemgang af indlagte patienter 14:30-15:30 MDT kolorektalkonf. MDT kolorektalkonf. Introduktion til afdelingen: Den uddannelsesansvarlige overlæge, Fahimeh Andersen, er ansvarlig for lægernes første dage i afdelingen. Du får i forbindelse med din ansættelse en introduktion, svarende til dine kvalifikationer og erfaringer. Foruden introduktionen til hospitalet får du et introduktions- og oplæringsprogram for afdelingen. En af de første dage i afdelingen mødes du med afdelingsledelsen. En af forudsætningerne for at fungere i afdelingen, er dine adgangskoder til diverse elektroniske systemer og vi forventer at du følger vores interne elektroniske kommunikation (mødeindkaldelser, nyhedsbreve og s). Diverse instruks til behandling af onkologiske tilstande og komplikationer udleveres ved introduktionen til afdelingen eller findes på VIP-portalen under Hillerød hospitals intranet. Derudover ligger der relevante informationer på afdelingens fællesdrev (P:\), som alle ansatte har adgang til. Uddannelse: Der afholdes regelmæssige samtaler med vejleder eller med den uddannelsesansvarlige overlæge. Afdelingen har 2 uddannelseskoordinerende yngre læger, som arbejder med forskellige opgaver, under supervision af den uddannelsesansvarlige overlæge. Alle uddannelseslæger skal dokumentere gennemført Good clinical practise (GCP) uddannelse. Det kan gøres som e-læringskursus, hvis man ikke har fuldført det tidligere (i I- stilling). Hillerøds fagbibliotek afholder regelmæssigt kursus i litteratursøgning (PubMed) og referencestyring (Reference Manager). Hillerøds intranet annoncerer til stadighed alle ph.d. forelæsninger og andre faglige aktiviteter med relation til Hillerød. Alle relevante informationer om lægelig videreuddannelse samt relevante link findes på onkologisk afdelings hjemmeside ved under Afdelingen som uddannelsessted. Formaliseret undervisning og konferencer (-se tabellen ovenfor, nedenfor yderligere tilbud) På alle hverdage afholdes telefonisk mammakonference kl Den 3. onsdag i hver måned ( ) afholdes staff-meeting for hospitalet i auditoriet. Der er mulighed for supervision ved psykolog, spørg når du ansættes. Hold øje med opslagstavlen i ambulatoriet og sengeafsnittet, her annonceres forskellige møder og sammenkomster, som alle er velkomne til at deltage i. Til afdelingen er knyttet en palliativ klinik, hvor der er mulighed for fokuseret ophold. Afdelingen lægger vægt på både faglig og social trivsel. seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 19 af 92

20 Onkologisk afdeling, Herlev Hospital, Region Hovedstaden Onkologisk afdeling varetager ikke-kirurgisk kræftbehandling pleje og omsorg af patienter med solide maligne tumorer. Afdelingen har desuden uddannelses- og forskningsforpligtelse. Afdelingen behandler patienter med stort set alle solide maligne tumorer, samt strålebehandling af hæmatologiske patienter. Afdelingen varetager strålebehandling af patienter fra dele af Region Sjælland, samt fra Region Hovedstadens planlægningsområder Nord og Midt. Afdelingsledelsen består af ledende overlæge Lisa Sengeløv og ledende oversygeplejerske Marie-Helene Olsen. Opbygning Afdelingen er delt i en række driftsområder: UG-team uro-gynækologiske tumorer, melanomer, analcancer og sarkomer Teamleder: afdelingslæge Lene Sonne GI-team gastrointestinale tumorer, lever, galdeveje og pancreas Teamleder: overlæge Benny Vittrup Jensen MA-team cancer mammae Teamleder: overlæge Gosia Tuxen HT-team hovedhals-onkologi, non-melanom hudcancer, cancer pulmonum samt strålebehandling af hæmatologiske sygdomme Teamleder: overlæge Jens Bentzen Stråleterapien Leder: overlæge Poul Geertsen R117 sengeafdelingen og daghospitalet Lægelig ansvarlig: overlæge Vibeke Kirk Parner, Afdelingssygeplejersker: Tanja Pallesen og Anja Rahbek Center for Kræftforskning Leder: Professor Dorte Nielsen Ambulatoriet: Der er ambulatoriestuer, fordelt på de 4 teams. Der betjenes årligt ca patientkontakter. Heraf er knapt nyhenviste, og ca kemobehandlinger. Sengeafdelingen: Afdelingen har 33 senge på hverdage og 25 senge i ferier og weekender. Afdelingen har godt udskrivelser per år. Stråleterapien: Afdelingens stråleterapiafsnit har 9 acceleratorer, apparatur til brachyterapi og overfladebehandling. Der gives behandling om aftenen og i weekenden, så den samlede kapacitet svarer til 12 accelaratorer. Der er end behandlinger årligt, heraf nye. Klinisk Forskningsenhed (KFE): Afdelingens kliniske forskningsenhed er omdrejningspunktet for afdelingens kliniske videnskabelige projekter og har en tilknyttet statistiker. Der er aktuelt ca. 60 protokoller. Enheden for Eksperimentel Kemoterapi (EFEK): EFEK behandler ambulante patienter i kliniske forsøg og varetager nye eksperimentelle behandlinger, f.eks. gennem henvisninger via Second Opinion Udvalget. Enheden har desuden fokus på initiering af frontliniebehandling (f.eks. intrahepatisk kemoterapi og biologisk behandling). seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 20 af 92

21 Center for kræftforskning: Onkologisk laboratoriums forskningsområde er fokuseret på markører ved cancer og elektroporation. Til laboratoriet hører en dyrestald. Center for Cancer Immunoterapi (CCIT): CCIT er et Forskningscenter under Hæmatologisk Afdeling, men der drives meget onkologisk forskning om immunterapi af cancer, særligt med fokus på malignt melanom og vaccineterapi. Antal læger i forskellige stillinger/niveauer, vagtforhold Afdelingen har over 60 læger, heraf 24 overlæger, 10 afdelingslæger, H-læger, I-læger samt evt. vikarer. I-læger, vikarer og førsteårs H-læger udgør forvagtslaget, H- læger udgør bagvagtslaget. For tiden varetager ingen speciallæger vagtfunktioner. Der er ansat 3 professorer på afdelingen; Inge Marie Svane (CCIT), Julia Sidenius-Johansen, ansat på både onkologisk og medicinsk afdeling og professor i klinisk onkologi Dorte Nielsen. Arbejdsrytme Daglig mødetid er 8:00-15:30, fredag 8:00-15:00. Alle dage starter med morgenkonference 08:00-8:10. Der er forskellige undervisnings- og konferencetilbud frem til kl. 09:00, hvor ambulatorierne starter. De fleste dagfunktioner er i ambulatoriet, herudover er der stuegangsfunktion, funktion i stråleterapien og vagtfunktion. Forvagten (12-skiftet) er 2-delt med tilstedeværelse på alle ugens 7 dage. Bagvagten (12-skiftet) har normaltjeneste 8:00-18:00 på hverdage og 9:00-15:00 i weekender med efterfølgende vagt fra bolig. Introduktion til afdelingen: Alle, der starter på afdelingen, gennemgår et introduktionsprogram af forskellig længde. Programmet afhænger af, tidligere ansættelser og onkologisk erfaring. Introduktionsprogrammet strækker sig over det meste af den første måneds ansættelse. Alle får oplæring i det team, de tilknyttes, og der er planlagt fornyet oplæring ved teamskifte. Instruks til behandling af akutte onkologiske tilstande og komplikationer udleveres ved introduktionen til afdelingen. Instrukser om behandling af de enkelte sygdomme kan desuden findes på VIP-portalen under Herlev Hospitals intranet. Derudover ligger der relevante informationer på afdelingens fællesdrev (P:\), som alle ansatte har adgang til. Uddannelse: Christian Maare er uddannelsesansvarlige overlæge og Trine Juhler-Nøttrup har uddannelsesansvar for stråleterapien. Hver uddannelsessøgende læge er tilknyttet en hovedvejleder, som varetager samtaler, supervision og planlægning af uddannelsesforløbet. Spørgsmål vedrørende speciallægeuddannelsen i klinisk onkologi rettes til din vejleder eller den uddannelsesansvarlige overlæge. Afdelingen har 3 uddannelseskoordinerende yngre læger, som arbejder med forskellige opgaver, under supervision af den uddannelsesansvarlige overlæge. Hvert halve år afholdes en uddannelses- eller forskningseftermiddag, hvor hele lægestaben diskuterer forholdene i afdelingen. For at sikre, at den uddannelsessøgende læge introduceres til alle aspekter i onkologien, udarbejdes en rotationsplan. Der afsættes 9 måneder til ophold i UG-team, 9 måneder i HT-team, 6 måneder i MA-team, 6 måneder i GI-team og 6 måneder i Stråleterapien. Uddannelsen til klinisk onkolog sker i stor grad gennem det daglige arbejde. Det er vigtigt, at den uddannelsessøgende er opmærksom på at bruge daglige situationer til at opnå super- seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 21 af 92

22 vision og feed back. H-læger vil blive tilbudt vejlederkursus i løbet af det første år på afdelingen og herefter blive tildelt vejlederopgaven for en til to intro-læger. Formaliseret undervisning og konferencer Morgenundervisning Den afgående forvagt fremlægger hver morgen en kort case fra vagten, til klinisk diskussion, varighed maximalt 5 min. Tirsdag morgen 8:10-8:40 er der undervisning for uddannelseslæger i udvalgte emner indenfor onkologien. Undervisningen varetages af speciallæger med en kort caseintroduktion af en yngre læge. Onsdag og torsdag morgen er der undervisning af 5-10 minutters varighed for hele lægestaben ved en af afdelingens læger. Fredag morgen fra 08:10-09:00 er der undervisning for hele lægestaben eller journal club. Underviserne kan enten være interne eller eksterne. Emnerne dækker sædvanligvis den brede onkologi, men også andre emner af relevans for afdelingen bliver behandlet. Til journal club fremlægger afdelingens yngre læger på skift en valgfri artikel. Den kliniske vejleder skal supervisere ved behov. Den sidste fredag i måneden er der staff-meeting for alle hospitalets læger i auditoriet. Subunit-konferencer: Der er dagligt konferencer i ambulatoriet i de enkelte teams, hvor der diskuteres kliniske problemstillinger vedrørende dagens ambulante patienter. MDT konferencer: De enkelte teams deltager i forskellige MDT og tværfaglige konferencer med relevante samarbejdende afdelinger. Få yderligere oplysninger om tid og sted hos teamlederen. Psykologsupervision: Der er mulighed for supervision ved psykolog, spørg når du ansættes. Undervisning i radiofysik/radiobiologi Der afholdes undervisning i radiofysik/radiobiologi for introduktionslæger (½ dag) og læger i hoveduddannelse (10 dage) i klinisk onkologi. Forskning Mange af afdelingens læger er involveret i forskningsprojekter. Der laves klinisk forskning som led i nationale og internationale studier, både sponsorerede undersøgelser og investigatorinitierede studier. På onkologisk laboratorium laves præklinisk forskning, og gennem professorerne er der kontakt til andre laboratorier. I stråleterapien foregår forskning i radioterapi og radiofysik. Claus Berehns er den forskningsansvarlige fysiker. Hvis du har forskningsinteresse, kan du opsøge de ansvarlige eller få din vejleder til at skabe en kontakt. Socialt Afdelingen har en åben og imødekommende kultur med plads til forskelligheder. Der er en lægefrokostordning hver onsdag, som fungerer på sammenskudsbasis. Tilmelding er frivillig. Derudover holdes halvårlige tværfaglige temadage i alle teams med efterfølgende middag, en årlig nytårskur for læger og en årlig sommerfest for alle. seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 22 af 92

23 Onkologisk klinik og Radioterapiklinikken, Rigshospitalet, Region Hovedstaden. Onkologisk klinik + Radioterapiklinikken på Rigshospitalet er landet største onkologiske enhed med 75 læger, 56 senge og 13 acceleratorer. Opbygning Den onkologiske funktion på Rigshospitalet er delt mellem Onkologisk klinik og Radioterapiklinikken. I Onkologisk klinik findes endvidere Palliativt Afsnit og EEK (enhed for eksperimentel kemoterapi). Afdelingen har udefunktion på Bornholm sygehus. Onkologisk klinik Klinikchefen for Onkologisk Klinik er professor Hans von der Maase. Lægerne er ansat på Onkologisk Klinik, men arbejder i begge klinikker. Onkologisk klinik har organiseret sig med seks diagnosespecifikke teams: Team 1 - brystkræft Teamleder: Overlæge Michael Andersson Overlæger: Professor Bent Ejlertsen, Ulla Brix Tange (Uddannelsesansvarlig), Anders N. Petersen, Claus Kamby og Ann Knoop Afdelingslæger: Anette Strømgren og Pernille Hertel Team 2 - lungekræft (inkl. malignt mesotheliom og neuroendokrine tumorer) Teamleder: Overlæge Seppo Langer Overlæger: Jens Benn Sørensen og Gunnar Westmann Afdelingslæger: Edyta Urbanska, Miroslaw Stelmach, Gitte Persson og Signe Risum Team 3 mave/tarmkræft Teamleder: Overlæge Lone Nørgaard Petersen Overlæger: Lene Bæksgaard og Kell Østerlind Afdelingslæger: Lars Reiter og Kenneth Hofland Team 4 gynækologisk kræft (inkl. kræft i CNS) Teamleder: Overlæge Henrik Roed Overlæger: Professor Svend-Aage Engelholm, Mansoor Mirza, Morten Jørgensen og Aida Muhic Afdelingslæge: Zaza Ujmajuridze Team 5 urologisk kræft (inkl. ukendt primær tumor og thymom) Teamleder: Professor Gedske Daugaard Overlæger: Peter Meidahl, Helle Pappot og professor Mikael Rørth Afdelingslæge: Anne Juel Christensen Team 6 hoved/hals kræft Teamleder: Overlæge Claus Kristensen Overlæger: Professor Lena Specht, Jeppe Friborg Afdelingslæger: Susanne Kornum Larsen og Anita Gothelf seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 23 af 92

24 Palliativt Afsnit Teamleder: Overlæge Henrik Larsen Overlæger: Nan Sonne og professor Per Sjøgren De kliniske aktiviteter i det palliative afsnit omfatter følgende hovedområder: telefonisk rådgivning, tilsyn på sengeafdelingerne, ambulante konsultationer samt udefunktion for patienter, som har et forløb i Onkologisk Klinik og som er bosiddende i Rigshospitalets nærområde. Fase 1-enhed Leder: Overlæge Ulrik Lassen Overlæge: Morten Sørensen Rigshospitalets eksperimentelle kræftenhed udfører fase 1 og fase 2 forsøg, hvor kræftpatienter, der er opgivet af det traditionelle kræftbehandlingssystem, kan indstilles til eksperimental behandling fra en anden onkologisk afdeling. De behandlinger, som patienterne får tilbudt, er enten kendt kemoterapi givet i nye kombinationer eller på en ny måde eller helt nye typer medicin. Radioterapiklinikken Klinikchef for radioterapiklinikken er Professor Svend Aage Engelholm. Rigshospitalets Radioterapiklinik er Nordeuropas største strålebehandlingscenter med ca. 300 patienter dagligt. Her udføres bl.a. intensitetsmoduleret stråleterapi, volumetrisk moduleret arcterapi, respiratorisk gated stråleterapi, 4DCT planlagt stråleterapi, PET-CT planlagt stråleterapi, MR-planlagt stråleterapi, stereotaktisk stråleterapi og billedvejledt stråleterapi. Antal læger i forskellige stillinger/niveauer, vagtforhold Lægestaben omfatter 30 overlæger (inkl. 2 klinikchefer), 12 afdelingslæger, 33 reservelægestillinger fordelt på 18 læger i hoveduddannelse og aktuelt læger i introduktionsstilling. Endvidere har vi 3 radiologiske overlæger ansat i delt funktion mellem radioterapiklinikken og PET-afdelingen. Vagtforhold Forvagten dækkes primært af i-læger og er 15 skiftet, bunden vagt i tidsrummet hverdag kl. 15:00-08:30 (fredag kl. 14:30-09:30), døgnvagt i weekenden kl. 09:00-09:30 (lørdagsøndag) samt søndag-mandag kl. 09:00-08:30. Læger i hoveduddannelse går som regel i forvagt de første 3-4 måneder af deres ansættelse, hvorefter de overgår til bagvagt. Bagvagten dækkes af H-læger samt enkelte afdelingslæger. Blandt arbejdsopgaverne er visitation, vurdering og behandling af patienter mistænkt for medullært tværsnit syndrom, som vurderes i Traumecentret. Patienterne modtager også akut strålebehandling i weekenden. Desuden varetages aften- og weekend stuegang i samarbejde med forvagten. Der er tilstedeværelsesvagt i hverdagen i tidsrummet kl. 08: , lørdag og søndag i tidsrummet kl. 9:00-15:00. Resten af døgnet er rådighedsvagt. Lørdag kl. 09:00-15:00 er der desuden en overlæge i Radioterapien. Morten Jørgensen lægger arbejdsskema (ønsker lægges ind på Medtime). seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 24 af 92

25 Arbejdsrytme Kl. 8:00-8:15 Kl. 8:20-8:50 Kl. 8:30-9:00 Kl. 9:00-9:15 Kl. 9:15-12:30 Kl. 12:30-13:00 Kl. 13:00-13:20 Kl. 13:30-15:30 Kl. 15:30-18:00 Morgenkonference Teamspecifik radioterapikonference Ugentlige teammøder (ugedagen veksler fra team til team). Tavlestuegang / Minikonference i ambulatorierne Stuegang / Ambulatorium / Radioterapi: planlægning og kontrol. Frokost Konference Man-, ons- og fredag: Fælleskonference; onsdag inkl. journal club Tirsdag-Torsdag: Teamspecifikke konferencer Stuegang / Ambulatorium / Radioterapi: planlægning og kontrol. De fleste teams har aften-ambulatorium et par dage om ugen, primært varetaget af overlæger og afdelingslæger dette er også et tilbud til H-læger. Ugentlige Multidisciplinære team (MDT) konferencer inden for hvert team, ugedag og tidspunkt varierer fra team til team. Introduktion til afdelingen: Dag 1: Introduktion til RH Dag 2: Introduktion til Finsencentret Dag 3-4: Brandøvelse, kursus i EPM, besøg i Klinisk Forskningsenhed (KFE) Dag 3-14: Introduktion til arbejdet inkl. OPUS, MIRSK osv., i eget team. Før lægen har sin første forvagt, har man en følgevagt sammen med en kollega. Uddannelse: Læger i hoveduddannelse vælger en af klinikkens overlæger som hovedvejleder for hele forløbet på afdelingen. Forløbet tilrettelægges, så H-lægen oplæres 4 måneder i radioterapien så tidligt i forløbet som muligt og roterer mellem alle teams under opholdet i Radioterapiklinikken, er lægen vagtfri. H-læger bliver tilbudt at komme på vejlederkursus og herefter blive vejleder for en I-læge. Nogle I-læger har en afdelingslæge som vejleder. Good clinical practise (GCP). Obligatorisk halvdagskursus, som skal gennemgås i starten af forløbet. Læger i H-forløb vil normalt have gennemgået dette kursus i starten af deres intro-forløb ellers tilbydes dette kursus også til H-læger. Formaliseret undervisning 08:00-08:10 Alle dage Case fra vagten 08:10-08:50 Torsdag Undervisning for alle læger Fredag Psykologsupervision/Undervisning/TR 13:00-13:30 Man- og fredag Teamspecifikke cases/emner Onsdag Journal club 15:00-16:00 1. og 3. onsdag Protokolmøde Faste møder Fælles lægemøder for hele klinikken 3. torsdag i ulige måneder. Hhv. I-læge og H- lægemøder ca. hver anden måned med deltagelse af uddannelsesansvarlig overlæge. Vejleder møder ca. hver 3. måned med deltagelse af uddannelsesansvarlig overlæge. Hvert halve år (juni og december) afholdes monofaglige temadage. seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 25 af 92

26 En gang om måneden er der supervisionsmøde med afdelingens psykolog Jesper Rendsmark for I-og H-læger. Procedurer, vejledninger og instrukser Vejledninger, instrukser og procedurer for hele Rigshospitalet finder man på RHs intranet (VIP systemet). Onkologisk Kliniks dokumentsamling kan tilgås, når man logger på VIPportalen med sit BAM-ID. Under Radioterapiklinikken finder man også Radioterapiklinikkkens dokumentsamling. Teamspecifikke instrukser (behandlingsvejledninger) finder man på teamets segment af Klinikkens intranet. Rekvisitionssystemet PPAS indeholder alle protokoller på aktive (og nyligt lukkede) behandlingsforsøg, samt patientinformationer og behandlings- samt ordinationsark på så vel forsøgs- som standardbehandlinger. I PPAS forefindes også power point præsentationer af protokollerne. IT systemer Klinikken anvender journaliseringssystemet OPUS og det elektroniske medicinmodul EPM. Blodprøver rekvireres og prøvesvar findes i systemet Labka II. En del kemoterapi ordineres særskilt i programmet PPAS. Billeddiagnostik og radiologiske procedurer (inkl. PET skanning og andre undersøgelser udført af klinisk fysiologisk afdeling) rekvireres og besvares i røntgeninformationssystemet RIS. Billeder kan ses i WEB1000 og i OPUS. Dødsattester udfærdiges i Sundhedsstyrelsens Elektronisk Indberetning (SEI). Lægen vil blive forsynet med en digital medarbejdersignatur. Digital diktering og aflytning foregår i MIRSK. Outlook benyttes som mail-system. Forskning Klinisk forskningsenhed (KFE) Leder: Overlæge Ann Knoop Ud over Fase I-enheden har klinikken også en klinisk forskningsenhed (KFE). KFE s opgaver er at: initiere, planlægge og deltage i gennemførelsen af forsøgene fra start til slut, koordinere administrative og kliniske opgaver i forbindelse med gennemførelsen af kliniske forsøg og afholde kurser i GCP og introducere nye læger og sygeplejersker i klinikken til arbejdet med kliniske forsøg. KFE udarbejder og opdaterer behandlingsskemaer til: Forsøg, Eksperimentelle behandlinger, Standardbehandlinger (p.t. cirka 150 regimer). Derudover vedligeholdes klinikkens elektroniske hjælpemidler, såsom: PPAS, Håndbog i medicinsk kræftbehandling og Behandlingsoversigt etc. Laboratorier Udover de direkte behandlingsorienterede undersøgelser, foregår der i Onkologisk Klinik laboratoriebaseret forskning i afdelingens to laboratorier: "Laboratorium for eksperimentel medicinsk behandling" og "Strålebiologisk laboratorium". Der er tilknyttet PhD studerende i laboratorierne. PhD studerende Der er i øjeblikket 15 PhD studerende i Onkologisk klinik og Radioterapiklinikken. Derudover er mange af afdelingens læger involveret i kliniske forskningsprojekter. Klinikken har en forskningsfond, hvor man kan søge om et par måneders orlov i startfasen af et større projekt, typisk et ph.d. studie. Indtægterne kommer bl.a. fra de attester og lægeerklæringer, som alle læger i afdelingen er med til at udfærdige i den kliniske dagligdag. RHs intranet annoncerer alle ph.d. forelæsninger og andre faglige aktiviteter med relation til RH. seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 26 af 92

27 Mål for hoveduddannelsen Det brede spektrum af kompetencer, som man i dag skal vægte i kompetenceudviklingen og vurderingen i speciallægeuddannelsen, er grupperet i 7 roller: Medicinsk ekspert Kommunikator Sundhedsfremmer Samarbejder Leder/administrator Akademiker Professionel Efter endt hoveduddannelse skal lægen have opnået de anførte kompetencer indenfor de 7 roller. For en nærmere beskrivelse henvises til målbeskrivelsens afsnit 2.2. Nummereringen svarer til målbeskrivelsen. Indenfor hver kompetence, er det udspecificeret hvilke læringsredskaber og metoder, der anbefales af uddannelsesrådet for klinisk onkologi i Region Øst. Der er angivet indlæringsmuligheder på forskellige afdelinger, eller på kurser: Intern Medicin (IM) Højt specialiseret onkologisk afdeling (SPO) Regional onkologisk afdeling (RO) Kursus seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 27 af 92

28 Hoveduddannelsen oversigt over læringsmuligheder 4.1 Medicinsk ekspert Generelle klinisk onkologiske kompetencer No. Mål som skrevet i målbeskrivelsen Redskaber/metode Afdeling Med rutine at anvende diagnostiske procedurer (eksempelvis billeddiagnostik, biopsier Godkendes i forbindelse med Anvende muligheder og kende begrænsninger indenfor almindeligt anvendte parakliniske undersøgelser, herunder: og øvrig organudredning) med ud- Billeddiagnostik IM+SPO+RO gangspunkt i de enkelte kræfttypers forløb Pato-anatomisk diagnostik SPO+RO med henblik på diagnostik og stadieinddeling Serologiske SPO+RO Molekylærbiologiske undersøgelser SPO+RO Klinisk kemi IM+SPO+RO Klinisk fysiologi IM+SPO+RO Kunne udføre følgende procedurer dokumenteret med journalnotater: Finnålsaspiration Stansebiopsi Lumbalpunktur Gynækologisk undersøgelse Anoskopi Fiberlaryngoskopi Rhinoskopi Have kendskab til følgende procedurer dokumenteret med journalnotater: SPO+RO SPO+RO IM SPO SPO SPO SPO Cystoskopi SPO Indirekte laryngoskopi SPO Stadieinddele alle kræftsygdomme Gennemgang af canceranmeldelser, visitationer eller primærjournal med senior læge indenfor 5 forskellige af nedenstående tumortyper Hoved-halskræft SPO Lungekræft SPO+RO Brystkræft SPO+RO Kræft i mavetarmkanalen SPO+RO Kræft i kvindelige kønsorganer SPO seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 28 af 92

29 No. Mål som skrevet i målbeskrivelsen Redskaber/metode Afdeling Kræft i urinveje SPO Kræft i mandlige kønsorganer SPO Planlægge behandling, vurdere prognose, Struktureret kollegial bedømmelse (f.eks. mini-cex) i 3 kliniske situationer på højt specialiseret afdeling og fastlægge respons og følge op på behandling af kræftsygdom kræftsygdomme: 3 på regional onkologisk afdeling indenfor diagnostik, behandling og opfølgning af 3 forskellige af følgende Hjernetumorer SPO Hoved-halskræft SPO Lungekræft SPO+RO Brystkræft SPO+RO Kræft i mavetarmkanalen SPO+RO Kræft i kvindelige kønsorganer SPO Kræft i urinveje SPO Kræft i mandlige kønsorganer SPO Sarkom SPO Kræft i endokrine organer SPO Struktureret kollegial bedømmelse i 10 kliniske situationer med anvendelse af RECIST responskriterier, minimum 3 på regional afdeling. F.eks. fremlæggelse til for-konference før ambulatoriefunktion. SPO+RO Tumorbiologi No. Mål Redskaber/metode Afdeling Redegøre for de biologiske processer ved udvikling af kræft, herunder progression, vækstkinetik og metastasering domme Godkendt kursus i kemoterapi og onkologiske syg- Kursus Redegøre for de enkelte kræfttypers naturlige forløb og kliniske præsentation Godkendt kursus i onkologiske sygdomme Kursus Kræftbehandling No. Mål Redskaber/metode Afdeling Redegøre for effekt af ioniserende stråling på væv, radiobiologiske effekter af tid, dosis, fraktionering og strålekvalitet ved strålebehandling Kursus i radioterapi Kursus Planlægge og udføre ekstern radioterapi med kurativt og palliativt sigte, Struktureret kollegial bedømmelse af kontureringer og opstillingsgodkendelser. SPO herunder at definere targetvolumen, planlægge ved hjælp af CT-baseret Mindst 5 palliative felter, så som: seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 29 af 92

30 No. Mål Redskaber/metode Afdeling dosisplanlægningssystem, beregne dosis, gennemføre simulering og feltverifikation. Medullært tværsnit, CNS, knogle, bløddele, hæmostaserende Indtegne og få godkendt mindst 3 kurative behandlingsplaner, indenfor hver af flg. diagnosegrupper: Gynækologiskcancer (eller analcancer) Hoved-halscancer Lungecancer Mammacancer Urogenitalcancer Rectumcancer Hjerne/sarkom/hæmatologiske tumorer (ESTRO anbefaler at kursisten planlægger min. 450 strålebehandlinger i løbet af den tid man uddanner sig i onkologi. link ESTRO core curriculum) Planlægge og udføre brachyterapi, herunder beregne dosis Tilstedeværelse ved anlæggelsen af brachy-terapiapplikatorer minimum 4 gange. Beherske fjernelse af applikatorer. Foretage plangodkendelse med senior læge Følge kravene i acceleratorbetænkningens bestemmelser, herunder sikre kvaliteten i radioterapi. Redegøre for og anvende radiofysiske grundbegreber Vurdere biologiske effekter af ioniserende stråling. Herunder såvel bivirkninger som targetdækning. Min. 10 arbejdsdages ophold i radiofysisk afsnit, med gennemgang af principper for plangodkendelse, fysiker QA og implementering af nye teknikker (arcterapi, stereotaksi, respirationstilpasset behandling og 3D brachy) Struktureret kollegial bedømmelse af 5 behandlingsplaner med gennemgang af mulige bivirkninger. SPO SPO + Kursus i radioterapi SPO Vurdere biologisk effekt af multimodalitetsbehandling af kræftsygdom Godkendt kursus i kemoterapi med gennemgang af følgende stofgrupper: Kursus Redegøre for farmakologiske midlers påvirkning af kræftceller og farmakologiske grundbegrebers betydning ved medicinsk kræftbehandling Angive virkningsmekanismer, indikationer, interaktioner og kontraindikationer for kemoterapeutika, herunder hormoner og disses anvendelse i kræftbehandling Vurdere indikation for kræftbehandling under hensyntagen til almentilstand og co-morbiditet Kontinuerligt vurdere forholdet mellem livskvalitet, bivirkninger og effekt af kræftbehandling Alkylerende stoffer, Antimetabolitter, Topoisomerasehæmmere, Mikrotubulushæmmere, Immunterapi, Monoklonaleantistoffer, Vacciner, Antihormoner, Hormoner, Tyrosinkinasehæmmere, Andre Kursus Kursus 3 journalgennemgange 2. år SPO+ RO 3 journalgennemgange 2. år SPO+ RO No. Mål Redskaber/metode Afdeling seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 30 af 92

31 No. Mål Redskaber/metode Afdeling Udføre medicinsk kræftbehandling, herunder dosering og administrationsmåde under hensyntagen til interaktion med andre medikamina og radioterapi. Struktureret kollegial bedømmelse i 1 klinisk situation med kombinations-behandling i relation til behandling (kan være recidiv, adjuverende eller neoadjuverende) indenfor 5 ud af følgende sygdomsgrupper: CNS SPO Øre-næse-hals SPO Lunge RO Mamma RO Oesofagus SPO Lever, pancreas og galdeveje SPO el. RO Mave og tarm RO Blære- og urinveje SPO Testis SPO el. RO Ovarie SPO el. RO Uterus SPO CCU SPO Sarkom SPO Melanom/hudcancer SPO Udføre behandling af kræftsygdomme med nyere behandlingsmodaliteter (f.eks. monoklonale antistoffer, tyrosinkinasehæmmere, tumorvacciner og cellulær be- Dækket under pkt handling) Anvende reglerne for Good Clinical Practice (GCP), deltage i afprøvninger af nye behandlinger og kunne indberette til kliniske databaser Godkendt kursus i GCP samt været co-investigator på en velgennemført klinisk protokol Besøg på KFE, f.eks. deltage i randomisering, monitorbesøg, indberetning af SAE Databaseindberette indenfor mindst 2 diagnosegrupper. GCP KURSUS SPO el. RO SPO el. RO seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 31 af 92

32 No. Mål Redskaber/metode Afdeling Kunne vurdere og behandle følgende symptomer og Under ansættelsen på intern medicinsk (IM) afdeling skal H-lægen som minimum opnå kompetencer symptomkomplekser svarende til deres oprindelse: på niveau med I-læger i IM. Det tilstræbes at H-lægen får mulighed for at gennemføre H-kurset i IM Kræftsygdommen, behandlingstoksicitet og tidligere for onkologer i løbet af ansættelsen. På IM afdeling anbefales det at bruge de evalueringsskemaer KURSUS kendt eller nytilkommen anden lidelse der er udarbejdet til I-læger (2013) i IM, se link. HUSK at få erne ført over i den onkologiske 1. Brystsmerter logbog af en vejleder, evt. på onk. afd. 2. Påvirket respiration Brystsmerter evalueres som for I-læger i IM med struktureret interview IM 3. Påvirket kredsløb Påvirket respiration evalueres som åndenød for I-læger i IM med struktureret interview IM 4. Ødemer Påvirket kredsløb - evalueres som kredsløbspåvirkning for I-læger i IM med struktureret interview IM 5. Feber 6. Utilsigtet vægttab Ødemer og Påvirket nyrefunktion - evalueres som Væske- og elektrolytforstyrrelser for I-læger i IM IM 7. Anæmi. Leuko- og/eller trombocytopeni med struktureret interview 8. Smerter og dysfunktion i bevægeapparatet Feber og Den svære, akutte infektion - evalueres som akut feber for I-læger i IM med struktureret IM 9. Abdominalsmerter, kvalme, diaré og obstipation interview 10. Smerter. Kroniske / akutte Utilsigtet vægttab evalueres på onkologisk afdeling med journal audit SPO+RO 11. Påvirket nyrefunktion Anæmi. Leuko- og/eller trombocytopeni og Den svære, akutte infektion evalueres på onkologisk SPO+RO 12. Påvirket leverfunktion afdeling med journal audit 13. Behandlingsjustering ved kronisk sygdom Smerter og dysfunktion i bevægeapparatet evalueres på onkologisk afdeling med journal audit SPO+RO 14. Funktionstab Abdominalsmerter, kvalme, diaré og obstipation evalueres som mavesmerter for I-læger i IM med IM+SPO+ 15. Svimmelhed. Fald struktureret interview. Evalueres også selvstændigt på onkologisk afdeling med journal audit RO 16. Bevidsthedspåvirkning Smerter. Kroniske / akutte evalueres på onkologisk afdeling med journal audit SPO+RO 17. Fokale neurologiske udfald Påvirket leverfunktion - evalueres på onkologisk afdeling med journal audit SPO+RO 18. Den svære, akutte infektion Behandlingsjustering ved kronisk sygdom - evalueres på onkologisk afdeling med journal audit SPO+RO Funktionstab - evalueres på onkologisk afdeling med journal audit SPO+RO Understøttende og lindrende behandling Svimmelhed. Fald, Bevidsthedspåvirkning, Fokale neurologiske udfald - evalueres som cerebral påvirkning for I-læger i IM med struktureret interview. Evalueres også selvstændigt på onkologisk afdeling med journal audit IM+SPO+ RO No. Mål Redskaber/metode Afdeling Varetage understøttende behandling af kræftpatienter med valg af bedste multidisciplinært sammensatte behandlingsmuligheder. Godkendt kursus i understøttende og lindrende behandling. Struktureret kollegial bedømmelse i klinisk situation SPO+RO KURSUS Varetage lindrende behandling af kræftpatienter med valg af bedste multidisciplinært sammensatte behandlingsmuligheder Godkendt kursus i understøttende og lindrende behandling. Struktureret kollegial bedømmelse i klinisk situation. Sammenlagt mindst 10 dages funktion på et afsnit for palliativ/lindrende behandling. Evalueres også på medicinsk afdeling som Den terminale patient med struktureret interview. seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 32 af 92 RO KURSUS IM

33 No. Mål Redskaber/metode Afdeling Erkende og handle på psykiske, sociale og eksistentielle forhold ved Godkendt kursus i understøttende og lindrende behandling kræftsygdom, herunder psykologisk støtte til kriseramte patienter og pårørende Struktureret kollegial bedømmelse i 3 kliniske situationer eller journalaudit SPO+RO KURSUS Forebygge, erkende og behandle sygdoms- og behandlingsrelaterede symptomer og komplikationer hos kræftpatienter - om nødvendigt (hhv. mest hensigtsmæssigt) med hjælp fra andre specialer 4.2 Kommunikator Godkendt kursus i understøttende og lindrende behandling Struktureret kollegial bedømmelse i 3 kliniske situationer eller journalaudit seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 33 af 92 SPO+RO No. Mål Redskaber/metode Afdeling Varetage information af patienter og pårørende om udredning, diagnose, behandling og prognose, og sikre forståelse Godkendt kursus i kommunikation 3 superviserede samtaler gerne ved psykolog f.eks. 2 KURSUS SPO+RO Identificere og håndtere den kriseramte patient og pårørende, herunder særlige problemstillinger i forbindelse med den døende patient sygdom. nyhenviste patienter og en patient med progression af sin SPO+RO Varetage mundtlig og skriftlig forelæggelse af problemstillinger for kolleger og andet sundhedspersonale, Sammenfatning og redegørelse for 3 patientforløb med således at dette kan lægges til grund for relevante beslutninger eksempel- vis på afdelingskonferencer, tværfaglige konferencer eller ved faglig rådgivning tværfaglig problemstilling. Lave oplæg til og deltage i en multidisciplinær konference. SPO + RO Varetage kommunikationsopgaver i forbindelse med gennemførsel af videnskabelige forsøg, og i overensstemmelse med gældende retningslinier 4.3 Samarbejder Se Journalaudit af patient informeret om klinisk forsøg SPO+RO No. Mål Redskaber/metode Afdeling Etablere og udvikle mono- og tværfaglige samarbejdsrelationer i en afdeling f.eks. ved aktiv deltagelse i daglige kliniske samarbejdsrelationer, udvikling af arbejdsgange Udarbejde/revidere tværfagligt samarbejdsdokument f.eks. funktionsbeskrivelse eller en klinisk instruks SPO+RO og deltagelse i arbejdsgrupper omkring kvalitetsudvikling mv Arbejde åbent og medinddrage patient og pårørende i problemløsning og planer 3 superviserede status /informationssamtaler, se også 4.2 SPO+RO Medvirke til at etablere, udvikle og vedligeholde kontakt til samarbejdende specialer og Lede en tværfaglig konference se pkt afdelinger SPO+RO Erkende konflikter og medvirke til løsningen Struktureret vejledersamtale om et konkret eksempel SPO+RO 4.4 Leder/Administrator No. Mål Redskaber/metode Afdeling

34 No. Mål Redskaber/metode Afdeling Planlægge, afvikle, sammenfatte og evaluere stuegang med øvrige personale Struktureret observation og interview som for I-læger i IM. IM Struktureret kollegial bedømmelse RO Lede en tvær-, fler-faglig konference, herunder prioritere hvilke emner der skal Eksempelvis tværfaglige teammøder. SPO+RO diskuteres, summere beslutninger, og sørge for at disse kommer til udførelse Lede et vagthold ved modtagelse af akut patient, herunder skabe overblik, uddelegere opgaver, og tilkalde fornøden hjælp Deltage i planlægning og ressourceallokering i forbindelse med implementering af nye projekter i organisationen Deltage i organisatorisk opgave i afdeling (f.eks. udforme/revidere instrukser, skemalæggerfunktion, fagpolitisk arbejde) Forklare specialets placering i sundhedsorganisationen og diskutere afgrænsningen til og samspillet med andre specialer, sundhedsprofessioner og primærsektoren 4.5 Sundhedsfremmer Struktureret kollegial bedømmelse. Medicinsk mellemvagt - vejledersamtale onkologisk bagvagtsfunktion - vejledersamtale. Deltage i implementering af ny protokol eller kvalitetssikrings el. udviklingsprojekt på afdelingen - se ovenfor Udfyldt flg. anmeldelser: Cancerregistret Arbejdsskadestyrelsen Lægemiddelstyrelsen Patientforsikringen Terminalerklæring Vejledt patienter om Klageadgang Behandlings- og ventetidsgaranti Second opinion Genetiske forhold seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 34 af 92 IM SPO SPO SPO el. RO SPO el. RO SPO el. RO SPO el. RO SPO el. RO SPO el. RO SPO el. RO SPO el. RO SPO el. RO SPO el. RO No. Mål Redskaber/metode Afdeling Redegøre for den videnskabelige evidens for sammenhæng mellem risikofaktorer og sygdomsudvikling Godkendt kursus i onkologiske sygdomme KURSUS Informere og rådgive patienter, sundhedspersonale og samfund om sundhedsadfærd, F.eks. undervisning på patientskoler, eller af fagligt personale, eller publicere i ikke-videnskabeligt medie med primær fokus på kræftsygdomme og deres behandling SPO el. RO 4.6 Akademiker No. Mål Redskaber/metode Afdeling

35 No. Mål Redskaber/metode Afdeling Formulere en problemstilling med udgangspunkt i en aktuel klinisk praksis inden for eget Oversigt over en større klinisk onkologisk problemstilling evt. speciale og påvise tilstedeværende og manglende viden omkring problemstillingen. m.h.p. opdatering af instruks. Deltagelse i obligatorisk forskningstræning KURSUS Gennemføre en systematisk litteratursøgning til at belyse den valgte problemstilling KURSUS Fortolke litteraturens resultater kritisk og anvende resultaterne til en kritisk vurdering eller dispensation på basis af kompetencer opnået på anden KURSUS Fortolke statistiske analyser af patientdata vis. KURSUS Deltage i vurderingen af eventuelle organisatoriske, økonomiske og etiske konsekvenser Struktureret vejleder samtale af at ændre faglig praksis SPO el. RO Formidle resultatet af litteraturgennemgangen og eventuelle øvrige overvejelser Præsentation på DSKO s årsmøde KURSUS Undervise studenter, kolleger og andet personale Mindst 10 gange formaliseret undervisning (inkl. journal club). Minimum 3 sessioner skal evalueres f.eks. med mini-cex SPO+RO Deltage i udviklingen og gennemførelsen af videnskabeligt arbejde enten gennem nationale Udarbejdelse af videnskabelig artikel, poster eller foredrag kooperative grupper eller i forbindelse med afdelingsrelaterede protokoller, herunder opfylde Vancouverkriterierne for medforfatterskab af en videnskabelig publikation eller KURSUS lignende præstation 4.7 Professionel No. Mål Redskaber/metode Afdeling Vurdere egen faglig formåen og åbent erkende og tilkendegive grænser for samme og opsøge assistance ved behov Struktureret vejledersamtale SPO+RO Tage initiativ til egen faglig læring samt dokumentere udvikling Struktureret vejledersamtale SPO+RO Bidrage til et aktivt læringsmiljø, herunder oplæring af andre Undervisningsopgaver og planlægning SPO+RO Håndtere situationer, hvor der er begået fejl eller utilsigtede hændelser i Kunne indberette utilsigtet hændelse og lægemiddelbivirkninger SPO el. RO overensstemmelse med gældende lovgivning og etiske standarder Anvende og fortolke relevant lovgivning og regler med relevans for det onkologiske speciale Struktureret vejleder samtale. Være bekendt med sundhedsloven, herunder bekendt med informeret samtykke, sec. opinion udvalget, EMEA godkendelse og UVKL SPO el. RO seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 35 af 92

36 Liste over procedurer og undersøgelsesmetoder Listen angiver på hvilket niveau og hvornår de forskellige procedurer bør beherskes. Der er også angivelse af, hvilke undersøgelsesmetoder (US) man skal kunne gennemgå og fortolke, hvilke man skal kunne stille indikation for og kunne diskutere fundet af. Placeringen af kompetencen er angivet. Forventes lært under ansættelse som: Procedurer KBU-læge I-læge H-læge Maskeventilation, Trachealsugning, Arteriepunktur Genoplivning, Perifer i.v. adgang, Otoskopi Blærekateter, Udtage materiale til dyrkning og resistens Ortostatisk blodtryksmåling, ventrikel/duodenalsonde Beregne og opstille væske- og elektrolyt behandlingsplan Vurdere ernæringstilstand, beregne BMI og % vægttab Tolke EKG rytmeforstyrelser og iskæmi Lumbalpunktur (evt. gennem fokuseret ophold) Anoskopi Hud stansebiopsi Procedurer man opfordres til at lære: x x x x x x x, intern medicin x, intern medicin Pleuracentese x x Cristabiopsi x x Ascitespunktur x x Undersøgelsesmetoder x x Gennemgå og fortolke: Rtg. thorax og knogler, Blodgas- og spinalvæske analyse LungefunktionsUS med/uden reversibilitet Kan stille indikation, diskutere klinisk relevans af fund: Rtg. kontrastus af GI-kanal og urinveje i samråd med kirurg CT-scanning MR-scanning PET-scanning Lungeperfusions/ventilationsscintigrafi el. CT-scanning Isotopundersøgelser (MUGA, renografi, knoglescintigrafi) Ultralydsdiagnostik x x x x x x x x x seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 36 af 92

37 Regler og administrative procedurer Listen angiver det uddannelsestrin, hvor regler og administrative procedurer skal kunne håndteres i praksis. På alle uddannelsestrin skal man være bekendt, med at reglerne og procedurerne findes. KBU-læge I-læge H-læge Regler for biomedicinske forsøg x Regler og procedurer for: Ligsyn, dødsattest Tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse Anmeldelse af bivirkning Håndtering af fejl og utilsigtede hændelser Anmeldelse af cancer Anmeldelse af smitsomme sygdomme, isolation, profylaktisk behandling/forholdsregler for kontaktpersoner Klageveje, håndtering af klagesager x x x x x x x Regler og procedurer vedr.: Livstestamente Journalindsigt og kommunikation af patientoplysninger til andet sundhedspersonale og andre personer Terminalerklæring/terminaltilskud Fastsættelse af fremtidigt behandlingsniveau, så som afståelse fra genoplivning, respiratorbehandling m.m. Palliativ medicinering og behandling ved livets afslutning. Anmeldelse til arbejdsskadestyrelse x x x x x x seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 37 af 92

38 Læringsstrategier Begrebet dækker de pædagogiske metoder til læring, der bruges i speciallægeuddannelsen. For en præcis definition af disse begreber henvises til målbeskrivelsen afsnit 5.1. Klinisk arbejde under supervision (mesterlære) Væsentlige patientkontakter og hændelsesforløb ( significant event analysis ), kan bruges som metode til refleksiv læring ud fra patientdata. Gennemgang af et patientforløb i et kollegialt forum er en velkendt metode til erfaringsbaseret læring i medicinske sammenhænge. Som oftest bliver den brugt til instruerende undervisning og ikke til reflekterende læring. I voksenpædagogisk sammenhæng er reflekterende læring mere effektiv. Den beskrives ofte i termer fra Kolbs cirkel 1 som er 1. Man beskriver en konkret oplevelse 4. Man afprøver, hvordan begreberne fungerer i nye situationer 2. Man observerer og reflekterer 3. Man generaliserer og danner nye begreber Materiale hentes fra et selvvalgt og aktuelt case, som af den uddannelsessøgende opleves som et godt eksempel eller problematisk. Caset analyseres ud fra: Hvad var eksemplarisk/problematisk? Hvilke faktorer førte til dette? Hvordan kunne man yderligere have optimeret forløbet? Hvordan kunne man have undgået det problematiske forløb? Hvad kan vi generalisere ud fra dette forløb? Fokuseret klinisk ophold Skal planlægges med hovedvejlederen og godkendes af den uddannelsesansvarlige overlæge. I målbeskrivelsen er der angivet en maksimal varighed på 4 uger over hele speciallægeuddannelsen. Opgaver Forekommer i flere former under de 5 års ansættelse. Der kan konkret være tale om udarbejdelse af en instruks/klinisk retningslinie, afholdelse af undervisning om specifikt emne, journal-club eller en videnskabelig produktion. Selvstudium En stor del af den læring, der foregår under klinisk arbejde er læring under selvstændig varetagelse og gentagelse af kliniske situationer. Selvstudium er også planlægning af ud- 1 link til kort introduktion til Kolb på dansk seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 38 af 92

39 dannelsesmuligheder og læsning af faglitteratur. Udbyttet af selvstudium skal rapporteres til vejlederen. Afdelingsundervisning Alle uddannelseslæger bør deltage i undervisning og konferencer i videst muligt omfang, og i løbet af uddannelsesstillingen bør de udvikle sig til at kunne varetage funktionen selvstændigt. Kurser Specialespecifikke kurser Alle hoveduddannelseslæger indplaceres på de obligatoriske specialespecifikke kurser af hovedkursuslederen, aktuelt overlæge Carsten Rytter, Onkologisk afdeling, Århus. Hovedkursuslederen udsender en mail om det individuelle kursusforløb til alle H-læger. På DSKOs hjemmeside er der en oversigt over, hvor og hvornår de specialespecifikke kurser afholdes. Generelle kurser Ud over de specialespecifikke kurser skal alle læger i H-stilling deltage i kursusrækken Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse (SOL) 2 og 3. SOL 2 arrangeres af sundhedsstyrelsen (www.sst.dk) og SOL 3 arrangeres lokalt i Region Hovedstaden og i Region Sjælland. Oplysninger om kurser kan findes på det regionale videreuddannelsesråds hjemmeside GCP-kursus Der afholdes GCP-kurser flere gange om året, for både læger og sygeplejersker. Kurserne udbydes lokalt. Spørg din nærmeste leder hvor du kan finde oplysningerne. Forskningstræningsmodul Klinisk onkologi er et evidensbaseret speciale under hastig udvikling. Omsætning af videnskabelig evidens til klinisk praksis er derfor en grundlæggende kompetence for speciallægen, der selv skal være i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere forsøg. Det overordnede mål med forskningstræning er: At de uddannelsessøgende skal tilegne sig en videnskabelig baggrund om kræftbehandling Indhold Indholdet i forskningstræningen omfatter formulering af hypotese litteratursøgning og basal biostatistik udarbejdelse af detaljeret projektbeskrivelse praktisk gennemførelse af projektet udarbejdelse af abstrakt og poster Man skal kunne indhente godkendelse fra Etisk Komite, Lægemiddelstyrelsen og Datatilsynet udarbejde en fondsansøgning seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 39 af 92

40 Varighed og forløb Et 4 ugers modul placeres i hoveduddannelsen, vejledning om modulet kan findes på sundhedsstyrelsens hjemmeside. Forløbet planlægges individuelt på baggrund af den enkelte uddannelsessøgendes behov, baggrund og interesse. I modulet indgår et kursus i basal forskningsmetodologi på 3 dage, som arrangeres af Region Øst og et specialespecifikt teoretisk kursus i forskningsmetodologi på sammenlagt 7 dage, som arrangeres af de forsknings- og uddannelsesansvarlige overlæger på Herlev og Rigshospitalet. Derudover er der afsat 10 dage til den praktiske gennemførelse af projektet. Man skal selv tilmelde sig kurset i basal forskningsmetodologi på det regionale videreuddannelsesråds hjemmeside Det basale modul skal være afholdt, før man kan få plads på det specialespecifikke modul. Det tilstræbes at afholde det specialespecifikke modul hvert år, men det kan variere afhængigt af antallet af kursister. Fremover vil det også være muligt at tilmelde sig det specialespecifikke modul, der afholdes af Region Syd og Nord i fællesskab. Organisation Et klinisk onkologisk projekt udarbejdes og gennemføres under vejledning af en projektvejleder udpeget af den uddannelsesansvarlige overlæge. Evaluering Projektet skal præsenteres som poster på DSKO s årsmøde. Fremmøde på årsmødet er obligatorisk. Endvidere præsenteres projektet mundtligt i forbindelse med afdelingens lægeundervisning (eller lignende). Forløbet evalueres og godkendes af den uddannelsesansvarlige overlæge og projektvejlederen. Dispensation Læger med gennemført ph.d. eller dr. med. skal ikke gennemføre modulet, men søge dispensation via Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse Uddannelsesregion Øst, se adressen på Anbefalelsesværdige kurser, ikke obligatoriske. Nationale Dansk Selskab for Klinisk Onkologi s (DSKO) årsmøder. Foreningen af Yngre Onkologer (FYO) afholder gå-hjem møder 2-3 gange årligt og forskellige kurser af 2 dages varighed. Sammenslutningen af Kræftafdelinger i Østdanmark (SKA) afholder kurser med fokus på klinisk efteruddannelse. Internationale ESTRO - den europæiske radioterapi organisation afholder diverse kurser indenfor radioterapi. ESTRO education. ESMO - den europæiske medicinsk-onkologiske organisation afholder diverse kurser indenfor medicinsk onkologi. ESMO education ECCO - den europæiske cancer organisation afholder også kurser. ECCO education ESO - European School of Oncology afholder en række meget anbefalelsesværdige kurser. seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 40 af 92

41 Læringsmetoder Den kliniske oplæring i dagligdagen foregår gennem instruktion og supervision fra seniore kolleger. Derudover foregår en del af læringen gennem faglige diskussioner på konferencer i afdelingen og med andre samarbejdsparter, samt ved undervisningsseancer i afdelingen. Vejledning Alle uddannelsessøgende får tildelt en gennemgående vejleder. Kompetenceudviklingen støttes gennem jævnlige møder mellem de uddannelsessøgende og vejlederen. Første møde afholdes indenfor 14 dage efter ansættelsens start. Herefter afholdes minimum møder hver 6. måned. Ved det første møde vil den uddannelsessøgende sammen med vejlederen gennemgå uddannelsesprogrammet og porteføljen. Den uddannelsessøgende og vejlederen afklarer i fællesskab, hvad den uddannelsessøgende kan allerede, og hvor der er specielle uddannelsesbehov. Det afklares også, om den uddannelsessøgende har specielle interesser, og om disse evt. kan indfries under ansættelsen. I målbeskrivelsens afsnit 6 er der en klar beskrivelse af rollefordelingen mellem de forskellige aktører i uddannelsen; den uddannelsesansvarlige overlæge, hovedvejlederen, den daglige kliniske vejleder og den uddannelsessøgende. I præsentationen af de enkelte afdelinger er navnene på de uddannelsesansvarlige overlæger angivet. Alle H-læger vil få en onkologisk speciallæge som hovedvejleder på den højt specialiserede onkologiske afdeling. Uddannelsesplan En uddannelsesplan giver den uddannelsessøgende en struktur for individuel læring, og planen understøtter dermed kompetenceudviklingen. Planen skal angive, hvornår og hvordan kompetencerne i uddannelsesprogrammet konkret erhverves på afdelingen under ansættelsen. En uddannelsesplan udfærdiges ved ansættelsens start i et samarbejde mellem den uddannelsessøgende læge og den uddannelsesansvarlige overlæge eller den kliniske vejleder. For H-læger i klinisk onkologi i Region Øst, skal der udformes minimum 3 uddannelsesplaner, svarende til starten på de 3 del-elementer af H-blokken. Ved udarbejdelsen identificeres indsatsområder ud fra den uddannelsessøgendes forudsætninger, egenskaber samt egne mål herunder beskrivelser af, hvordan vedkommende påtænker at handle ud fra de opstillede målsætninger. Uddannelsesplanen skal justeres minimum hvert halve år m.h.p. om de givne mål er opnået. Der skal herefter lægges ny plan for at sikre opnåelse, eller at sætte nye mål for uddannelsen. I porteføljen er der et fortrykt skema, der kan anvendes som skabelon. Planen skal skriftligt godkendes af den uddannelsesansvarlige overlæge. Læringskontrakt Til at sikre opnåelse af relevante kompetencer kan læringskontrakter anvendes. Læringskontrakter skal bevidstgøre den uddannelsessøgende om delmålene af en kompetence bevidstgøre den uddannelsessøgende om, hvor kompetencen kan blive lært gøre den uddannelsessøgende ansvarlig for sin egen læring bevidstgøre vejlederen om, hvad der kræves af ham/hende definere arbejdsopgaverne: Hvem gør hvad og hvornår seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 41 af 92

42 I porteføljen er der fortrykte skemaer der kan bruges til udformning af læringskontrakter. Anvendelse af læringskontrakter er ikke obligatorisk. I praksis anvendes læringskontrakter på den følgende måde: Vejlederen og den uddannelsessøgende aftaler et mødetidspunkt. De afgrænser opgaven ved at vælge den/de kompetencer, som skal læres i den kommende tid. Vejlederen beder den uddannelsessøgende definere og nedskrive, hvad der indgår i kompetencen. Vejlederen kan, efter den uddannelsessøgendes analyse, supplere med en anskueliggørelse af delmålene. Vejlederen spørger den uddannelsessøgende, hvor og hvordan delmålene kan læres. Denne proces bevidstgør den uddannelsessøgende om mulighederne for egen læring. Denne diskussion skrives også i formularen. Der indgås en aftale om feed back så vejlederen bliver bevidst om den vejledning og evaluering, der kræves, og hvornår den skal ske. Vejlederen og den uddannelsessøgende gemmer hver en kopi af læringskontrakten. Selve gennemgangen af kompetencen og kontraktskrivningen bør ikke tage mere end 15 minutter. Den uddannelsessøgende vil oftest erkende, at store dele af kompetencen kan erhverves ved egen aktivitet, og at feed back undervejs kan gives af forskellige personer. Herigennem aflastes den uddannelsessøgende og vejlederen i at arrangere læringssituationer og møder. Læringskontrakt er bedst egnet til hjælp ved tilegnelse af komplekse kompetencer, fx medicinsk problemløsning ( Modtage, påbegynde udredning og initial behandling samt videregive behandlingsansvaret for patienter med ). seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 42 af 92

43 Evaluering Evaluering er kompetencevurdering. Det foregår ved vurdering af et udvalg af specifikke kompetencer, og er tidsmæssigt spredt over hele uddannelsesforløbet. De målinger eller tests der foretages undervejs, danner tilsammen baggrund for godkendelse af det samlede uddannelsesforløb. Al evaluering skal gøres op imod specialets målbeskrivelse. Hvis disse mål er opfyldte er specialistens minimumskompetence sikret. I målbeskrivelsens afsnit 6 er de forskellige evalueringsstrategier grundigt gennemgået. Formålet med kompetencevurdering Den uddannelsessøgendes evne og holdning til at vurdere kvaliteten i egen praksis og tage initiativ til forbedringer, hvor dette er påkrævet. At give den uddannelsessøgende sikkerhed for, hvad han/hun kan og dermed selvtillid At sikre minimumskravene til kompetence er opfyldt som basis for videre uddannelse i specialet og af hensyn til kvaliteten og sikkerheden i patientbehandlingen og det daglige arbejde At bidrage til en systematisk og effektiv oplæring og kompetenceudvikling samt kvalitet i planlægning og udvikling af uddannelsen Arbejdsredskaber til evaluering Den uddannelsessøgende kan evalueres med forskellige redskaber i det daglige arbejde. I alle evalueringer indgår vurdering af 1. Teoretisk viden 2. Praktiske færdigheder 3. Holdninger relateret til personlige egenskaber Alle evalueringer skal aftales. Man kan væge mellem forskellige redskaber mini-cex, journal audit, 360 graders evaluering og struktureret vejledersamtale. I porteføljen er der skemaer til de forskellige evalueringsmetoder. Udover planlagt evaluering, bør der jævnligt gives respons på kliniske præstationer. Vurdering af professionel udvikling Hovedvejlederen foretager en vurdering af den professionelle udvikling. Vejlederen gennemgår den uddannelsessøgendes uddannelsesplan, og gør status med hensyn til opnåede kompetencer og erfaring. Vejlederen foretager ved hvert møde en vurdering af den professionelle udvikling. Hvis udviklingen bedømmes som helt uacceptabel eller uacceptabelt skal vejlederen sammen med den uddannelsessøgende iværksætte initiativer til forbedring. Det kan være nødvendigt at inddrage den uddannelsesansvarlige overlæge. Det kan også være nødvendigt at afholde hyppigere vejledermøder for at sikre at udviklingen går i den rigtige retning. Det er vigtigt, at enhver af disse aftaler foreligger på skrift. Den uddannelsessøgende skal altid have mulighed for at kommentere den skriftlige dokumentation. Den justerede plan skal angive hvornår og hvordan de manglende kompetencer kan opnås. Ved afslutning af uddannelsen foretager den uddannelsesansvarlige overlæge sammen med den uddannelsessøgende og dennes vejleder en samlet vurdering af den professionelle udvikling. Dersom denne er acceptabel, god eller meget god kan den seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 43 af 92

44 uddannelsessøgende få godkendt sit uddannelsesforløb under forudsætning af, at minimumskompetencerne er godkendt. I tilfælde af tvivl om kompetencevurdering er Sundhedsstyrelsens Vejledning om kompetencevurdering i den lægelige videreuddannelse gældende, Vurdering af læringsrammerne Sundhedsstyrelsen har etableret en Inspektorordning til monitorering af forholdene omkring lægelig videreuddannelse. De højt specialiserede onkologiske afdelinger i Region Øst har haft inspektorbesøg i 2009 og rapporterne fra disse besøg kan findes på Ved afslutningen af et uddannelsesforløb skal den uddannelsessøgende evaluere uddannelsesrammerne på uddannelsesstedet. Denne evaluering skal bruges til fremtidig forbedring og udvikling af uddannelsesmiljøet. Evalueringen vil fremover foregå på evaluer.dk og du får tilsendt et log in på din . Utilfredsstillende forhold for den uddannelsessøgende Hvis den uddannelsessøgende oplever utilfredsstillende forhold omkring et aktuelt uddannelsesforløb, bør dette føre til kontakt til afdelingens uddannelsesansvarlige overlæge. De fleste problemer kan løses ved lokal indsats. Hvis lokal indsats ikke bringer problematikken til en løsning, kan der foretages henvendelse til det specialespecifikke uddannelsesråd for klinisk onkologi, under det Regionale Råd for Videreuddannelse i Region Øst. Postadresse: Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse, Uddannelsesregion Øst, Ledreborg Allé 40, st., 2820 Gentofte. Klinisk onkologi har tilknyttet en postgraduat pædagogisk konsulent, Trine Juhler-Nøttrup, som kan kontaktes gennem sekretariatet, ved behov for særlig rådgivning. Al lægelig videreuddannelse er dikteret af vejledninger fra Sundhedsstyrelsen. På deres hjemmeside(sst.dk) findes alle gældende bekendtgørelser og vejledninger. Dispensation Den uddannelsesansvarlige overlæge på afdelingen vil kunne varetage en del rådgivning og vejledning i dispensationssager. Ved tvivlsspørgsmål skal der rettes henvendelse til det specialespecifikke uddannelsesråd for klinisk onkologi, under det Regionale Råd for Videreuddannelse i Region Øst. Alle dispensationssager vedr. klinisk onkologi i Region Øst behandles af sekretariatet med bistand fra den postgraduate kliniske lektor. Nogle sager tages op i det specialespecifikke uddannelsesråd. seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 44 af 92

45 Litteratur Det anbefales at grundbøgerne, eller tilsvarende litteratur, læses under de 60 måneders uddannelse. I øvrigt anbefales det, at den uddannelsessøgende flittigt bruger national og internationale guidelines, PUBMED databasen til litteratursøgninger efter opdaterede oversigtsartikler, da mange onkologiske fagområder udvikler sig så hurtigt, at lærebøger forældes tæt på udgivelsen. Grundbøger Cancer: Principles and Practice of Oncology, Eds. DeVita, Hellman, Rosenberg. Lippincott-Raven Publishers. Omfattende basal gennemgang af molekylærbiologi, epidemiologi, diagnostisk og onkologisk behandling af cancer. Emnerne er opdaterede med referencer og diskussion samt rekommandationer. Et hovedværk. Link til køb af 9. udgave Textbook of Medical Oncology, Eds. F Cavalli, HH Hansen, SB Kaye. Martin Dunitz. Kort beskrivelse af medicinske behandlingsprincipper. Mange sygdomsgrupper er bredt beskrevet. Detaljerede, beskrivende tabeller over cytostatika, deres virkningsmekanismer og bivirkninger. Link til køb af 4. udgave Principles and Practice of Radiation Oncology, Eds. CS Perez and LW Brady. Lippincott-Raven Publishers. Gennemgang af radiofysik, radiobiologi og radioterapeutiske teknikker og principper. Kombinerede behandlingsprincipper diskuteres sygdomsvis. Behandlingsmetoderne afspejler ofte principperne på forfatterens egen institution. Dette gør bogen mindre egnet som hovedopslagsbog. Link til køb af 5. udgave Basic Clinical Radiobiology, Eds. Michael Joiner and Bert van der Kogel. Bogen er obligatorisk på H-kursus i radioterapi og ESTROs tilsvarende kursus. Omhandler molekylære og fysiske aspekter af radiobiologien, cellekinetiske forhold og in-vivo og -vitro teknikker samt eksperimentelle og kliniske resultater, der ligger til grund for moderne fraktioneringsprincipper. Link til køb af 4.udgave Cancer and its Management. Jeffrey Tobias, Daniel Hochhauser. Wiley. Beskriver basale forhold og behandlingsprincipper i brede træk. Giver et overblik over cancersygdomme og deres behandling, men har få referencer. Er illustreret med fremragende pædagogiske tegninger. Er svag indenfor radioterapi. Link til 5. udgave på Google books. Link til køb af 6. udgave Clinical Oncology. A Multidisciplinary Approach for Physicians and Students, Eds. Ph Rubin, J P Williams. W.B. Saunders Company. Kort, systematisk gennemgang af basale medicinsk onkologiske principper og radioterapi for cancersygdomme og maligne hæmatologiske lidelser. Bogen har mange referencer og en del illustrationer. Link til køb af 8. udgave seneste rev Gemt af Trine Juhler-Nøttrup side 45 af 92

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Hermed vil vi gerne byde dig velkommen som medarbejder i onkologisk og palliativ afdeling. Vi ser frem til at samarbejde med dig og håber,

Læs mere

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H.

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Indledning Dronning Ingrids Hospital tjener som lokalsygehus for distriktet Nuuk og som landsdækkende sygehus for de øvrige distrikter. Optageområdet

Læs mere

DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2015

DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2015 DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2015 SYGEHUS LILLEBÆLT Vejle Sygehus, side 2 Kolding Sygehus, side 5 Fredericia Sygehus, side 7 KBU guide Vejle Sygehus 1. Hvilke uddannelsesforløb har jeres hospital/praksis?

Læs mere

Sygehus Nord består af Køge Sygehus, Roskilde Sygehus, Holbæk Sygehus og Kalundborg Sygehus.

Sygehus Nord består af Køge Sygehus, Roskilde Sygehus, Holbæk Sygehus og Kalundborg Sygehus. 1 1) Medicinsk Afdeling Region Sjælland har et befolkningsunderlag på 806.000 borgere, der betjenes af 2 somatiske sygehusenheder: Sygehus Nord og Sygehus Syd. Sygehus Nord består af Køge Sygehus, Roskilde

Læs mere

DAGENS MEDICINS KBU-GUIDE 2016

DAGENS MEDICINS KBU-GUIDE 2016 DAGENS MEDICINS KBU-GUIDE 2016 INDHOLD VEJLE SYGEHUS S.2 KOLDING SYGEHUS S.6 FREDERICIA SYGEHUS S.9 Klinisk basisuddannelse på Vejle Sygehus Vejle Sygehus svarer på 22 spørgsmål om KBU 1. Hvilke uddannelsesforløb

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2016

DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2016 DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2016 SYGEHUS LILLEBÆLT Vejle Sygehus, side 2 Kolding Sygehus, side 5 Fredericia Sygehus, side 7 KBU guide Vejle Sygehus www.dagensmedicin.dk/karriere/kbu-guiden/vejle-sygehus

Læs mere

Uddannelsesprogram for Introduktiosstilling i pædiatri ved Pædiatrisk afdeling på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Uddannelsesprogram for Introduktiosstilling i pædiatri ved Pædiatrisk afdeling på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Uddannelsesprogram for Introduktiosstilling i pædiatri ved Pædiatrisk afdeling på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg 1 Beskrivelse af børneafdelingen i Esbjerg Afdelingen består af: børnemodtagelse stationært

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Nyremedicinsk Klinik, Medicinsk Center. Besøgsdato 24-02-2015. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for.

Inspektorrapport. Temaer. Nyremedicinsk Klinik, Medicinsk Center. Besøgsdato 24-02-2015. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002257 Afdelingsnavn Nyremedicinsk Klinik, Medicinsk Center Hospitalsnavn Sygehus Sønderjylland

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH)

Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH) Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i Klinisk Onkologi Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH) Godkendt den 1. marts i DRRLV Klinisk

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Lægefaglig indstilling Hospital/sygehus: Sammensætning af kliniske basisforløb: 1. ansættelsessted 2. ansættelsessted 1. Medicinsk Afdeling,

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd. Udarbejdet af

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd. Udarbejdet af Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd Udarbejdet af Jørn A. Sollid Uddannelsesansvarlig overlæge Aalborg, Januar 2004 1. Indledning...2

Læs mere

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Region Hovedstaden Område SYD 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med

Læs mere

Uddannelsesplan For bacheloruddannelsen i medicin (3. semester klinikophold) ved Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus

Uddannelsesplan For bacheloruddannelsen i medicin (3. semester klinikophold) ved Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus Uddannelsesplan For bacheloruddannelsen i medicin (3. semester klinikophold) ved Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus Indhold: Velkomstbrev... 2 Præsentation af afdelingen....3-4 Mål for Klinikophold........5

Læs mere

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Side 1 af 8 Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Radiologisk afdeling, Herlev Hospital Region Hovedstaden Udfærdiget 2010 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde

Læs mere

Læge. Uddannelsesprogram. For Hoveduddannelsen i almen medicin Intern Medicin. Medicinsk afdeling, Holbæk Sygehus

Læge. Uddannelsesprogram. For Hoveduddannelsen i almen medicin Intern Medicin. Medicinsk afdeling, Holbæk Sygehus Læge. (stillingsnummer og ansættelsesperiode) Uddannelsesprogram For Hoveduddannelsen i almen medicin Intern Medicin Medicinsk afdeling, Holbæk Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord.2 Afdelingsbeskrivelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Sammensætning UddannelsesAnsvarligeOverlæger

Sammensætning UddannelsesAnsvarligeOverlæger Beretning 2013-2014 Sammensætning UddannelsesAnsvarligeOverlæger Ålborg Mette Moe Kempel Herning Hanne Linnet Århus Carsten Rytter Vejle Parvin Adimi og Dorte Toftdahl Odense Lars Bastholt Næstved Wojciech

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

KONG CHRISTIAN X S GIGTHOSPITAL

KONG CHRISTIAN X S GIGTHOSPITAL KONG CHRISTIAN X S GIGTHOSPITAL (bilag 4) Præsentation af sygehuset Kong Chr. X's Gigthospital fungerer som reumatologisk afdeling for Sønderjysk Sygehus (i Region Syddanmark); men modtager også reumatologiske

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Funktioner Med specialeplanens implementering varetager centret udover hovedfunktionerne én regionsfunktion:

Funktioner Med specialeplanens implementering varetager centret udover hovedfunktionerne én regionsfunktion: Uddannelsesprogram for læger ansat i almen medicinsk uddannelsesblok (målbeskrivelse 2003 og 2013) ved Psykiatrisk center Hvidovre Program Ansættelsesstedet generelt Psykiatrisk Center Hvidovre har hovedfunktion

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Helsingør Hospital Reumatologisk

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kardiologisk Nefrologisk Endokrinologisk Afdeling H Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kære kollega. Tillykke

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Uddannelsesprogram Introduktionsstilling Intern medicin Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 07.01.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Uddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro

Uddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro Uddannelsesprogram for ansættelse i tidlig hoveduddannelse i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro 12-01-2010 1 Uddannelsesprogram for tidlig hoveduddannelse i

Læs mere

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Gentofte Hospital Billeddiagnostisk

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Center for Ortopædi og Medicin, Medicinsk klinik og Geriatrisk klinik, Aabenraa, Sygehus Sønderjylland Din introduktionsstillings

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Uddannelsesprogram for H-uddannelseslæger i Klinisk Onkologi, Region Hovedstaden Region Sjælland

Indholdsfortegnelse. Uddannelsesprogram for H-uddannelseslæger i Klinisk Onkologi, Region Hovedstaden Region Sjælland Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Specielle regionale forhold... 3 UDDANNELSENS OPBYGNING... 5 PRÆSENTATION AF UDDANNELSENS ANSÆTTELSESSTEDER, HERUNDER ORGANISERING AF FAGLIGE FUNKTIONER OG LÆRINGSRAMMERNE...

Læs mere

Hoveduddannelse i Almen Medicin

Hoveduddannelse i Almen Medicin Uddannelsesprogram for den intern medicinske del i Hoveduddannelse i Almen Medicin i Region Øst For læge.. I perioden fra / til / Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Nordsjællands Hospital Hillerød

Læs mere

Sammensætning UddannelsesAnsvarligeOverlæger

Sammensætning UddannelsesAnsvarligeOverlæger Beretning 2014-2015 Sammensætning UddannelsesAnsvarligeOverlæger Ålborg Mette Moe Kempel, fratræder 1. maj 2015, ny: Herning Gitte Mølgaard Hansen afløste Hanne Linnet Århus Carsten Rytter Vejle Dorte

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012

Læs mere

Uddannelsesplan For bacheloruddannelsen i medicin ( 6. semester klinikophold) ved Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus

Uddannelsesplan For bacheloruddannelsen i medicin ( 6. semester klinikophold) ved Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus Uddannelsesplan For bacheloruddannelsen i medicin ( 6. semester klinikophold) ved Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus Indhold: Velkomstbrev.....2 Præsentation af afdelingen... 34 Mål for klinikopholdet....

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Holstebro neurologisk

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Afdelingsnavn. Besøgsdato 31-10-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer.

Inspektorrapport. Temaer. Afdelingsnavn. Besøgsdato 31-10-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002330 Afdelingsnavn FAM Hospitalsnavn Sydvestsjysk sygehus Besøgsdato 31-10-2014 Temaer Introduktion

Læs mere

Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg 2008 INDHOLD Indledning Uddannelsesforløbet Obligatoriske kurser

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. plastikkirurgi 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer 1 års ansættelse Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling Fredericia Sygehus Din introduktionsstillings sammensætning: 1. 6 måneders

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Vendsyssel, Hjørring Anæstesien,

Læs mere

Fællesuddannelsen for læger ansat i klinisk basisuddannelse

Fællesuddannelsen for læger ansat i klinisk basisuddannelse Fællesuddannelsen for læger ansat i klinisk basisuddannelse Sygehus Vendsyssel Flemming Knudsen Uddannelseskoordinerende overlæge, dr.med. Sygehus Vendsyssel har læger ansat i klinisk basisuddannelse ved:

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk onkologi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk onkologi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk onkologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Klinisk Onkologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Hvidovre Hospital Kirurgisk Sektion Gastroenheden, Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsen i almen medicin, kirurgisk del

Hvidovre Hospital Kirurgisk Sektion Gastroenheden, Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsen i almen medicin, kirurgisk del 1 Hvidovre Hospital Kirurgisk Sektion Gastroenheden, Uddannelsesprogram Hoveduddannelsen i almen medicin, kirurgisk del 2 1. Indledning. Gastroenheden består af kirurgisk afsnit og medicinsk afsnit. Medicinsk

Læs mere

De Intern Medicinske Specialer

De Intern Medicinske Specialer Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i De Intern Medicinske Specialer Regionshospitalet Randers Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlig overlæge, Terje Erdal Knudsen, Medicinsk Afdeling,

Læs mere

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Til Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning 6. marts 2007 Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Nedenstående høringssvar er udformet af: Dansk Cardiologisk Selskab

Læs mere

Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Vejledning Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med skemaet er indsamle og beskrive væsentlige forhold på en afdeling

Læs mere

Uddannelsesprogram for: Almen blok på ortopædkirurgisk afd. Holbæk Sygehus

Uddannelsesprogram for: Almen blok på ortopædkirurgisk afd. Holbæk Sygehus Uddannelsesprogram for: Almen blok på ortopædkirurgisk afd. Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse 1. Indledning s. 3 2. Uddannelsesforløbet s. 3 3. Afdelingsbeskrivelse s. 4 Introduktion Uddannelse Afdelingens

Læs mere

Handleplan for lægelig ansættelse og uddannelse Sygehus Himmerland, Hobro

Handleplan for lægelig ansættelse og uddannelse Sygehus Himmerland, Hobro Handleplan for lægelig ansættelse og uddannelse Sygehus Himmerland, Hobro Fakta om Sygehus Himmerland, Hobro Sygehuset i Hobro modtager både medicinske og kirurgiske patienter, samlet set 6.539 indlæggelser

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3

Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 !"# Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Beskrivelse af specialet Intern Medicin: Nefrologi... 3 Generelt... 3 Specialet i Videreuddannelsesregion Nord... 3 1.2 Beskrivelse af uddannelsens opbygning...

Læs mere

Revideret specialevejledning for klinisk onkologi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for klinisk onkologi (version til ansøgning) 25-11-2015 Revideret specialevejledning for klinisk onkologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Introduktionsbeskrivelse

Introduktionsbeskrivelse Introduktionsbeskrivelse for læger under uddannelse til speciallæge i almen medicin (bloklæger) på Gynækologisk / obstetrisk afdeling, Roskilde Sygehus. I gynækologi / obstetrik udredes, dignosticeres

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Vejledning Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling

Læs mere

Beskrivelse af afdelingen (COM)

Beskrivelse af afdelingen (COM) Beskrivelse af afdelingen (COM) Center for Ortopædi og Medicin Center for Ortopædi og Medicin (COM) fungerer på 2 matrikler i hhv. Aabenraa og Sønderborg og er en del af Sygehus Sønderjylland. Centeret

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING

SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING 1 SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING En spørgeskemaundersøgelse blandt hoveduddannelsessøgende vedrørende opnåede kompetencer og uddannelsesmiljø 2 Forfattere og publikation

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 04-12-2013. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 04-12-2013. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002161 Afdelingsnavn Anæstesiologisk Afdeling Hospitalsnavn Regionshospitalet Randers Besøgsdato

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis Målbeskrivelse årstal Godkendt xx.xx.xxxx af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Uddannelsesprogram. for uddannelsessøgende læger på Neurologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus

Uddannelsesprogram. for uddannelsessøgende læger på Neurologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Uddannelsesprogram for uddannelsessøgende læger på Neurologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus a. Hoveduddannelsesstilling i neurologi b. Introduktionsstilling i neurologi c. Sideuddannelse

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Gentofte Hospital Lungemedicinsk

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Sydvestjysk

Læs mere

Gode kliniske ophold Hvordan?

Gode kliniske ophold Hvordan? Gode kliniske ophold Hvordan? Peter Bytzer & Lasse Bremholm Medicinsk afdeling, Køge Sygehus Det er ikke raketvidenskab Hvordan vurderer du overordnet afdelingen som uddannelsessted for tredjesemesterkandidatstuderende

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Medicinsk-gastroenterologisk afdeling. Besøgsdato 11-09-2013. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for.

Inspektorrapport. Temaer. Medicinsk-gastroenterologisk afdeling. Besøgsdato 11-09-2013. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002174 Afdelingsnavn Medicinsk-gastroenterologisk afdeling Hospitalsnavn Aalborg Sygehus Besøgsdato

Læs mere

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi. Ved. Gentofte Hospital. Region Hovedstaden

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi. Ved. Gentofte Hospital. Region Hovedstaden Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Gentofte Hospital Region Hovedstaden 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet i diagnostisk radiologi,

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 6 GLOSTRUP, GLOSTRUP M (MED), FREDERIKSBERG, RIGSHOSPITALET, GLOSTRUP UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din uddannelsesstilling

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Sammensætning UddannelsesAnsvarligeOverlæger

Sammensætning UddannelsesAnsvarligeOverlæger Beretning 2015-2016 Sammensætning UddannelsesAnsvarligeOverlæger Ålborg Martin Jensen Herning Hanne Linnet Århus Carsten Rytter Vejle Dorte Toftdahl Odense Tine Schytte Roskilde og Næstved Anna Andreeva

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 3 FREDERIKSBERG, GENTOFTE F (MED), HILLERØD, BISPEBJERG IDRÆT, FREDERIKSBERG UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din

Læs mere

Uddannelsesprogram for ansættelse i introduktionsstilling i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro

Uddannelsesprogram for ansættelse i introduktionsstilling i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro Uddannelsesprogram for ansættelse i introduktionsstilling i oto-rhino-laryngologi ved Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro 12-01-2010 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i oto-rhino-laryngologi

Læs mere

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi. Ved Billeddiagnostisk afd. Roskilde Sygehus. Region Sjælland

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi. Ved Billeddiagnostisk afd. Roskilde Sygehus. Region Sjælland Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Billeddiagnostisk afd. Roskilde Sygehus Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 03-02-2015. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 03-02-2015. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002178 Afdelingsnavn Reumatologisk afdeling Hospitalsnavn Aalborg Universitetshospital Besøgsdato

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Integration af den lægelige videreuddannelse i de fælles akutmodtagelser i Region Syddanmark

Integration af den lægelige videreuddannelse i de fælles akutmodtagelser i Region Syddanmark Integration af den lægelige videreuddannelse i de fælles akutmodtagelser i Region Syddanmark Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Region Syddanmark 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund...

Læs mere

Stillings- og personprofil. Specialeansvarlig overlæge Kardiologisk Afsnit Medicinsk Afdeling Holbæk Sygehus

Stillings- og personprofil. Specialeansvarlig overlæge Kardiologisk Afsnit Medicinsk Afdeling Holbæk Sygehus Stillings- og personprofil Specialeansvarlig overlæge Kardiologisk Afsnit Medicinsk Afdeling Holbæk Sygehus November 2015 Opdragsgiver Medicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus Adresse Holbæk Sygehus Smedelundsgade

Læs mere

Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelse i KLINISK ONKOLOGI. Region Nord

Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelse i KLINISK ONKOLOGI. Region Nord Side 1 Uddannelsesprram for ntroduktionsuddannelse i KLNSK ONKOLOG Region Nord Onkolisk afdeling, Århus Sygehus Onkolisk afdeling, Aalborg Sygehus Medicinsk afdeling, Viborg Sygehus Medicinsk afdeling,

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Fredericia

Læs mere

Uddannelsesprogram. For fælles Introduktionsuddannelse i. Intern medicin. Medicinsk afdeling, Hospitalsenheden Midt Viborg. Målbeskrivelse 2013

Uddannelsesprogram. For fælles Introduktionsuddannelse i. Intern medicin. Medicinsk afdeling, Hospitalsenheden Midt Viborg. Målbeskrivelse 2013 Uddannelsesprogram For fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Medicinsk afdeling, Hospitalsenheden Midt Viborg Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 23. oktober 2014 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1.

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Målbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin

Målbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin Målbeskrivelse for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin April 2007 INDEKS: SKIFT AF MÅLBESKRIVELSE FRA GAMMEL TIL NY... 3 AFSNIT

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere