F O A F A G O G A R B E J D E. Mundtlig beretning Kost- og Servicesektor

Transkript

1 F O A F A G O G A R B E J D E Mundtlig beretning Kost- og Servicesektor

2 Grafisk tilrettelæggelse af omslag: GraFOA Maja Honoré Forsidefoto baggrund: Mike Kollöffel Forsidefoto forgrund: Linda Berglund Layout indhold: Kost- og Servicesektor Oplag: 300 eksemplarer Tryk: FOAs trykkeri, september 2008

3 Mundtlig beretning 2008 Ved sektorformand Ann. Marie Liepke. På mange måder hænger tingene sammen i en større sammenhæng. Vi ser det måske bare ikke, for vi har alt for travlt og er alt for optagne af de nære små ting og begivenheder, som hele tiden sker. Der er gået over 20 år, siden jeg første gang blev valgt til næstformand i Husligt Arbejder Forbund. Det var i 1986, hvor hele den daværende forbundsledelse blev skiftet ud. Årsagen kunne også dengang være svær at forstå, medmindre man befandt sig midt i begivenhedernes malmstrøm. Lidt enkelt fortalt var der som det hedder i skilsmissebevillinger tale om gemytternes uoverensstemmelse. Derfor var vi pludselig 3 personer efter en ekstraordinær kongres Margit, Winnie og jeg som sad i magtens centrum i vores daværende forbund. På nuværende tidspunkt er jeg så den sidste, som forlader skuden. Gud ske lov er der nok nogen, som sidder i salen og tænker. Forinden er der unægtelig sket en masse. Noget har vi været herrer over, noget har vi endog selv sat i værk, andet er sket både med og mod vores vilje. Da vi blev valgt i sin tid, sad der en borgerlig regering, som allerede havde siddet der et stykke tid. Det var Poul Schlüters regering, som skulle vise sig at være ganske sejlivet. Den holdt faktisk ud helt frem januar 1993, hvor den endelig blev fejet ind under gulvtæppet, for nu at bruge et af dens egne udtryk. Forinden havde den nået at tage adskillige opgør med fagbevægelsen, selvom den gik frem på listefødder. Mundtlig beretning

4 Det var også en regering, som vendte op og ned på mangt og meget. Vi fik f.eks. et helt andet mediebillede, da man slap TV2 og andre nyhedskanaler løs. De borgerlige havde dermed fået deres egen adgang til vælgerne. Ude i Europa faldt Muren, som havde delt Øst og Vest. Den kolde krig var forbi og Sovjetunionen faldt sammen. I al ubemærkethed bandt nogle universiteter i begyndelsen af 80-erne deres computere sammen i et første globalt netværk. De var ikke ret mange kun 213 i alt, men dermed var grundstenen lagt til internettet. Ti år efter bestod nettet af over 3oo.ooo computere og i dag har vist ingen fantasi til at forestille sig en verden uden internettet, og hvad deraf følger. USA fik en demokratisk præsident ved navn Bill Clinton. EU forandrede karakter fra at være et vestligt foretagende til også at omfatte tidligere østbloklande. EU er blevet udvidet og er nu oppe på 29 medlemslande i alt. En ny statsminister kom til i form af Poul Nyrup Rasmussen. Endelig en socialdemokrat efter så mange år med borgerligheden. Det blev et godt gensyn i hvert fald for mig. Vi fik genskabt den fulde beskæftigelse. Selv ungdomsarbejdsløsheden forsvandt Så vendte udviklingen igen. Hulemanden Anders Fogh Rasmussen holdt sit indtog på statsministerposten i november Endnu en borgerlig statsminister, som sidder der endnu. På den måde er omkring 2/3 af min tid som valgt i fagbevægelsen gået med at bekæmpe borgerlige politikere, som på sin side gør alt for at bekæmpe fagbevægelsen. Vi har fået en kommunalreform, som har vendt op og ned på den offentlige sektor, og hvor målet hele tiden har været ganske klart. Det gælder om at bringe mest muligt af de offentlige aktiviteter over på private hænder. 4 Mundtlig beretning 2008

5 De gamle amter forsvandt. I stedet er der kommet 5 regioner, som helt og aldeles er i regeringens hænder, og meget færre store kommuner, som efter regeringens opfattelse jo bare kan lade andre løse opgaverne, hvis de skal løses billigt. Vi ser det måske ikke så meget i form af udliciteringer i øjeblikket, men vi ser det f.eks. indenfor hele sygehusvæsenet og sundhedssektoren, hvor hele eller dele af denne er på vej til at blive privatiseret endog for offentlige midler. Vi ser det i den kollektive trafik. Vi har fået et skattestop, som mere og mere er ved at kvæle den kommunale sektor, som står for en stor del af den offentlige opgavevaretagelse. Der kunne nævnes masser af andre begivenheder, som har sat sit præg på de år, hvor jeg har været valgt. Tag bare sammenlægningen af DKA og HAF og sidenhen FOA og PMF. Et billede af, hvordan fagbevægelsen har skiftet ham i disse år. Utallige afdelingssammenlægninger kan føjes til som en konsekvens heraf. Medlem af fagbevægelsen er ikke længere noget man er for livstid som følge af holdninger, men snarere udtryk for, om der nu er en personlig nytteværdi af et medlemskab. Fagbevægelsen er også blevet uinteressant i medierne i disse år. Tidligere blev der lyttet til fagbevægelsens ledere. Arbejdsmarkedsstof var godt stof. Nu bliver det gemt væk på side 22, for nu at sige det på den måde. Kigger vi på vores egen udviklingshistorie, så har vi på vore årsmøder i sektoren beskæftiget os med mange forskellige emner, men flere har været gengangere mere end andre. Det gælder f.eks. udlicitering, vores grænsestridigheder med KAD og sidenhen 3f, de nye lønformer, som næsten hvert år er dukket op i en eller anden form for forskellig indpakning, uddannelser, arbejdstidsomlægninger, kampen om arbejdskraften, arbejdsmiljøet, Mundtlig beretning

6 serviceassistenter, hel- eller deltid og sektorens medlemstal ikke at forglemme. Vi har afholdt et utal af kurser og konferencer både for vore egne medlemmer og for fremmede, som vi så gerne har villet gøre et indtryk på med vore ideer og holdninger. Noget er lykkedes mere end andet, må jeg indrømme. Set i historiens perspektiv kan jeg ikke lade være med at tænke på, om der er en sammenhæng mellem Socialdemokratiets svækkelse, og dermed fagbevægelsens mindre styrke, og de borgerliges fremvækst. Tidligere var fjenden for Socialdemokratiet helt klar. Det var nok de borgerlige, men det var lige så klart og måske større - en trussel fra øst, som holdt sammen på den socialdemokratiske ideologi og indsats. Det trusselsbillede eksisterer ikke længere. Det faldt sammen, da Sovjetunionen faldt sammen, og dermed er der ikke noget, som holder sammen på fællesskabet, i det vi kalder arbejderbevægelsen. For der er ikke længere nogen ydre og indre fjende som hænger sammen og udgør en livstruende fare. Der er ingen, som ligefrem vil af med os. Tværtimod er vi i fagbevægelsen nærmest blevet ligegyldige bag de skriveborde, vi har forskanset os med i forhold til både vore medlemmer og omverdenen. Det har vi derfor søgt at gøre op med fra FOA s side, og det skal virkelig siges til Dennis ros, at her er der blevet taget fat. Vi har i det seneste år haft 4 områder, som har været meget aktuelle for sektoren og som vi har arbejdet indgående med. Det er: Overenskomstforhandlingerne 2008 Opfølgning på serviceassistentproblemerne Kantinelederfaggruppen Udlicitering. 6 Mundtlig beretning 2008

7 Overenskomsten 2008 For den centrale sektor startede fornyelsen af overenskomsterne med temadagen i maj 2007, hvor de private overenskomstresultater skulle evalueres og de første diskussioner tages om de forestående offentlige overenskomster. Det var også i sommeren 2007 at Mandeløn til kvindefag blev et slogan for pleje-, omsorgs- og bistandsområdet samt på børneområdet. Vore medlemmer var ikke omfattet af parolen, hvilket bl.a. jeg protesterede kraftigt over. At sektorens medlemmer ikke har været omfattet af denne parole er kommet bag på mange af vore medlemmer. Det er hovedbestyrelsen, som har truffet denne beslutning. Flere var og er fortsat uenige heri. Der var dog ikke et flertal i hovedbestyrelsen for, at vi skulle med under parolen, som man mente skulle forbeholdes Børne- og SOSU-området. Det finder jeg har været en uklog beslutning i forhold til de øvrige sektorers medlemmer. På temadagen i maj 2007 kunne de fleste fremlægge de krav, deres afdelinger/sektorer ville fremsende. Ikke overraskende var markante lønstigninger og ny løns fremtid med som 2 af hovedtemaerne fra de lokale repræsentanter. Et overvældende flertal af de fremmødte meddelte, at såfremt det ville være muligt, så man gerne ny løn helt afskaffet. På strategimødet i august 2007 i forbundet stod der også markante lønstigninger til alle på ønskeseddelen. Forhandlingsmetoden var som sidst den omvendte forhandlingsmodel. Jeg vil koncentrere mig om de specielle forhandlinger for vores medlemmer. I de efterfølgende dage vil kongressen helt sikkert tage sig af de overordnede KTO og FOA-forhandlinger. Mundtlig beretning

8 Vores forhandlinger kom langsomt i gang i løbet af foråret. På arbejdsgiversiden i både KL og Danske Regioner var der nye ansigter, så der skulle selvfølgelig føles lidt på tænderne i den indledende fase. I forhold til ny løn vidste i hvert fald KL, at det stod ringe til. Ved sidste overenskomst måtte vi have midler fra gennemsnitsløns-garantien, ligesom der stadig ikke kunne spores nogen speciel fremgang i udmøntningen af ny løn til husassistenterne. Det var med til, at KL var mere end lydhør i forhold til løsningsforslag. Eller sagt på en anden måde: KL s forhandlere gik videre med et forslag om at ændre vores garantilønsmodel til en kvalifikationslønmodel, hvor der ikke så nemt som nu kan ske modregning. At ændre noget sådan er ret bekosteligt så vi kunne da heller ikke forvente, at få det hele denne ene gang. For husassistenterne vil det tage 5 år og for serviceassistenterne vil det tage 10 år, men vi fik sat ny løn på time-out og omplaceret alle i et nyt lønsystem, som var ét af vores store mål. Imens brød forhandlingerne på det store fælles område sammen og dermed var en konflikt en realitet. Hvilke arbejdspladser og hvilke faggrupper der skulle være omfattet af denne, havde hovedbestyrelsen ligeledes taget beslutning om efter indstilling fra lokalafdelingerne. Der blev i konflikten satset meget kraftigt rent pressemæssigt fra forbundets side, og vi kom i medierne fra FOA s side. Langt mere end måske både sygeplejerskerne og pædagogerne. At så omtalen af FOA s grupper blev noget skævt fordelt, kan vi ikke gøre ret meget ved. Der var fra starten lagt an til, at det var en social- og sundhedskonflikt sammen med en konflikt på børneområdet. 8 Mundtlig beretning 2008

9 Det er nu en gang ikke os, der redigerer medierne. Vi skal til gengæld som sektor både lokalt og centralt blive dygtigere til at servere gode historier om os selv. Det fik vi ikke gjort i tilstrækkeligt omfang. Der er dog ingen tvivl om, at de fleste borgere i dette land vidste, hvad konflikten handlede om, og ikke mindst hvem FOA er. Dertil kom de røde hænder, overskæg og andre sjove tiltag, som fyldte godt i by- og medie-billedet. At det er hårdt arbejde at være i konflikt fik de fleste vist lært, men det har været rigtig dejligt, at se den iver og energi, som er blevet lagt for dagen. Lokalafdelinger, sektorformænd og ikke mindst medlemmer har bidraget til, at FOA i dén grad blev synlige. Jeg ved godt, at nogle syntes, at vi i Kost- og Servicesektoren ikke har været synlige nok. Det kan man selvfølgelig altid diskutere, men det er meget svært, når en sådan konflikt foregår, at skille sig ud fra flokken med sine helt specielle budskaber, ligesom der næppe var ret mange i offentligheden som fangede, at vi som sektor ikke var omfattet af parolen om Mandeløn til kvindefag, for vi var jo en del af FOA. Måske skal vi overveje ved næste overenskomstforhandlinger, om vi gennem vores lokale sektorer kan skabe en helt anden strategi for vores grupper, hvad pressedækningen angår. Da der igen kom gang i forhandlingerne krydsede de fleste fingre for, at det skulle lykkedes. Det gjorde det. I starten af maj nærmere bestemt 9. maj blev urafstemningsmaterialet så sendt ud til medlemmerne. Der blev afholdt en del medlemsmøder rundt om i landet, hvor både jeg og Gina deltog. Resultatet fra urafstemningen blev for KL s område, at 66 % af medlemmerne stemte og 73,1 % af dem stemte ja. På Danske Regioners område var der ca. 60 % der stemte, hvoraf de 61,2 % stemte ja. Mundtlig beretning

10 Altså var overenskomstfornyelsen en realitet og arbejdet kunne genoptages. Der er ting, vi måske kunne have gjort bedre, som f.eks.: Forberedelsen til og af konflikten, herunder udpegning af konfliktområder og - grupper Forberedelserne op til forhandlingerne det skulle meget tidligere have været på plads, at vi ikke var en del af Mandeløn til kvindefag. Bedre pressedækning af vore grupper. Det har alt sammen indgået i de foreløbige evalueringer af overenskomstfornyelsen og ikke mindst forberedelserne til den næste i Statens område For første gang så vidt jeg kan huske blev der fra FOAs side stemt nej til CFU-forliget. Et par af begrundelserne var, at rammen ikke var stor nok og at vi ikke havde opnået et resultat for sektorens faggrupper inden urafstemningen. Desværre kom vi i mindretal og flertallet i OAO stemte ja til resultatet. Udlicitering set fra sidelinien I efteråret 2006 afholdt sektoren i samarbejde med Teknik- og Service-sektoren et udliciteringskursus. Erfaringerne viste, at der absolut var behov for at få et centralt udrykkerkorps en slags ambulancetjeneste, når det virkelig brænder på. Fra den centrale sektor blev dette ønske fulgt op og det resulterede i, at det blev inddraget i en hovedbestyrelsesbehandling i foråret 2007, som handlede om serviceløfterne. Desværre gik det ikke, som vi gerne ville. Hovedbestyrelsen slog fast, at opgaven med udlicitering er en lokal opgave, som den lokale FOA-afdeling skal kunne løse. Derfor skal man i de lokale sektorer være opmærksom på, at den lokale afdeling så også gør det, ellers må sagen tages op igen. 10 Mundtlig beretning 2008

11 Men ingen tvivl om, at FOAs holdning stadig er, at vi ønsker en udvikling af den offentlige sektor i stedet for en afvikling, som udlicitering jo er. Forbundets opgave er således begrænset til at have overordnede politiske holdninger til udlicitering og markedsgørelse. Eksempler på sådanne kunne f.eks. være: At udlicitering aldrig må ske på bekostning af medarbejdernes løn- og arbejdsvilkår. At offentlige opgaver skal løses af det offentlige selv. FOA vender sig hermed mod en markedsgørelse af den offentlige sektor. Vi mener, at velfærdssamfundet skal bygge på en offentlig sektor, der er stor nok til at sætte standarden for velfærdsydelserne. Udlicitering, fritvalgsordninger, privatisering, udfordringsret med mere er alle elementer, der peger i retning af markedsgørelse af den offentlige sektor. Udlicitering er andet og mere, end om det er en offentlig eller privat arbejdsgiver. Det handler også om, hvordan vi sikrer vores nuværende medlemmer bedst muligt, hvis en udlicitering rammer netop deres arbejdsplads. Det kan gøres gennem overenskomsterne, gennem MED-udvalgene, gennem arbejdsmiljøarbejdet osv. Vi har f.eks. søgt og fået tilsagn om penge i PL til at udvikle et IT-redskab, som kan opmåle rengøringsområder og dermed behovet for bemanding ud fra kendte og anbefalede standarder. Dertil skal der udvikles kurser, som kvalificerer den enkelte til at bruge redskabet. Nogle af jer kan nok huske noget tilsvarende det er den gammelkendte model vi lægger os op af. Arbejdet er først lige gået i gang, men håbet er, at redskaberne kan tages i brug inden udgangen af I en verden og med en regering, som synes, at bedst og billigst skal sættes over medarbejdernes liv og levned er det ikke altid en lige nem opgave at fastholde opgaverne i det offentlige, men vi gør vores bedste. Vi er dog oppe mod regeringens aftale med kommunerne om, at 25 % af de offentlige opgaver skal sendes i udbud. Vi forsøger, så godt det er os det muligt, at have et overblik over hvordan det står til. Mundtlig beretning

12 Serviceassistenterne På sidste sektorårsmøde sluttede vi af med at sende en udtalelse til hovedbestyrelsen. I denne står der jeg citere: Kost- og servicesektorens årsmøde den 3. oktober 2007 udtaler på baggrund af debatten på sektorårsmødet: Serviceassistentuddannelsen Sektorårsmødet vil efterfølgende overveje, hvilket skridt der skal tages, hvis portørgruppen fortsat spærrer for, at hus- og rengøringsassistenter kan få en uddannelse til serviceassistent og arbejde som dette. Vi forventer, at forbundet nu tager stilling, og handler ud fra denne problem-stilling. Medlemsservice Endelig går årsmødet ud fra, at alle forbundets sektorer også i fremtiden får en ens service indenfor forbundets rammer, og at kongressen næste år løser dette set i en helhed, således at alle medlemmer får den samme service. Udtalelsen blev sendt til hovedbestyrelsen, som ikke havde nævneværdigt mange kommentarer. På den anden side kan tavshed somme tider sige mere end ord, og jeg tror såmænd, at man ganske godt forstod budskabet. Skulle der ske noget, måtte vi erkende, at ja - så skulle sektoren selv handle. Fokus skal handle om hvad serviceassistenterne kan og vil ikke hvad de må for portørerne er et citat fra én af de deltagere, som kom med i den arbejdsgruppe vi nedsatte kort efter årsmødet. Og som sagt så gjort. Første step, blev hvad ved vi egentlig om serviceassistenterne. Ikke dermed at forstå, at vi ikke vidste en snus, men mere et forsøg på at få al god erfaring og viden frem i lyset. Vi fik hjælp til dette arbejde, som senere resulterede i notatet af marts/april Mundtlig beretning 2008

13 I dette notat er der ligeledes lavet en miniundersøgelse, som handler om arbejdsgiverens brug af og forhold til serviceassistenter og deres uddannelse. Notatet er senere blevet til en pjece om Serviceassistenternes faglighed. Allerede i januar i år tog vi forsmag på indholdet af dette notat. På en temadag for serviceassistenternes tillidsrepræsentanter blev både undersøgelsen og anbefalingerne drøftet. Der var stor enighed blandt deltagerne om, at hvis vores projekt om udbredelsen af serviceassistenter skal lykkedes ja, så ligger der en stor opgave hos de serviceassistenter, der er på arbejdspladserne i dag. De er den gode historie de er reklamesøjlen, som vi skal have arbejdsgiverne til at købe varen ud fra. Det viste miniundersøgelsen jo også at har en arbejdsgiver først stiftet bekendtskab med faggruppen og dens uddannelse ja så vil de have mere!! På denne temadag blev der også oprettet et elektronisk netværk på TillidsZonen, hvor serviceassistenternes tillidsrepræsentanter kan udveksle erfaringer med hinanden. Denne side har desværre ikke været brugt ret meget vi kender ikke årsagerne hertil, men jeg håber at flere vil benytte sig af muligheden for at få og kunne give andre gode råd på dette netværk. På Hovedbestyrelsens april-møde blev notatet forelagt sammen med en indstilling om at bringe serviceassistenterne og de anbefalinger, som notatet kommer med, i fokus. De 4 anbefalinger, som hovedbestyrelsen tilsluttede sig enstemmigt var: At FOA udbreder budskabet om serviceassistenterne og de kompetencer, som de har gennem deres uddannelse At serviceassistenternes faglighed bruges i rekrutteringsøjemed. At inddrage serviceassistenterne når der arbejdes med faglighed på hospitalerne, herunder tværfaglige løsninger At der er en forskel på om du som serviceassistent er medlem af 3F eller FOA. Vi skal såvel centralt, som lokalt kunne levere noget mere end 3F. Disse 4 anbefalinger ligger i jeres mapper. Mundtlig beretning

14 Efter hovedbestyrelsesmødet blev det for alvor synligt for os, at der var brug for, at opdatere den viden, som skal være til rådighed om uddannelsen ude lokalt, hvis hele indsatsen omkring serviceassistenterne skal gøre en forskel og bære frugt. Derfor afholdt vi sidst i maj endnu en temadag denne gang med en gennemgang af selve uddannelsen, muligheder for rotation og ikke mindst præsentation af værktøjspjecen Serviceassistenten i fokus. Pjecen gennemgår uddannelsen og de muligheder, der er i forhold til den. Der har været stor efterspørgsel på pjecen. Jeg tror, at vi har ramt rigtig, da vi besluttede at lave den. Den 4. juni havde vi inviteret til en konference i Slagelse om opgaveglidning og serviceassistenterne på sygehusene. Målgruppen var denne gang arbejdsgiverne. Det vil sige HR-chefer/ansatte, servicechefer, politikere, afdelingsledere m.fl. Sektor- og afdelingsformænd i FOA var ligeledes indbudt. Vi havde sat næsen op efter nogle flere deltagere, men set i lyset af en netop afsluttet konflikt og de omfattende opgaver, som netop denne gruppe havde med at få organiseret genoptagelsen af arbejdet ja, så må man vel sige at 60 deltager var ret fint. Det føromtalte notat af marts/april 2008 fik titlen Serviceassistenternes faglighed og blev omdelt på konferencen, sammen med værktøjspjecen. Så skulle også denne gruppe være klædt på til at komme i gang med at etablere flere uddannelsespladser og ikke mindst serviceassistentstillinger. Ved jeres pladser har vi lagt en mini-pjece. Det er sammendraget af konferencen. En slags forkortet udgave af de oplæg, som blev holdt på dagen. Jeg håber, at det vil give inspiration til arbejdet med serviceassistenterne sammen med det andet materiale, som sektoren har udgivet. Den centrale sektor kan ikke løse opgaven alene. Det er i de enkelte afdelinger, de enkelte Kost- og Servicesektorer og ikke mindst på arbejdspladserne, at det skal gøres. 14 Mundtlig beretning 2008

15 Gina vil nok sige, at nu skal der rykkes! Jeg håber og tror på, at det skal lykkedes. For serviceassistentuddannelsen og dermed de bredere arbejdsopgaver er et godt koncept. Så det er bare med at komme i gang, og det skal være nu. Kantinelederne. På faggruppelandsmødet i 2007 blev det for alvor, at kantinelederne var presset. Der var intet fagligt udvalg tilbage og kun 1 deltager på selve faggruppelandsmødet. Derfor besluttede vi, at der skulle iværksættes en ekstraordinær indsats for denne gruppe, og det er den vi nu kan begynde at høste frugterne af. Vi tog på en mindre interview-rundtur ude i landet. Nogle af spørgsmålene handlede om forventninger til FOA, andre om selve arbejdet som kantineleder og behov for kurser, uddannelse m.m. Det gav et godt redskab at arbejde videre med i sektoren. Blandt andet har undersøgelsen beskrevet de mange opgaver der er i, at være kantineleder både det som kantinelederne anser for gode ting for eksempel: Selvbestemmelsen over eget arbejde, Frihed til at improvisere og Gode samarbejdsrelationer Til de mindre gode sider af jobbet hører: Tidspres, Personalekonflikter og Dårligt fysisk/psykisk arbejdsmiljø. På baggrund af vores rundtur ude i landet fik vi også en række forslag og ideer til kurser og kompetenceudvikling. Mundtlig beretning

16 Jeg skal blot nævne nogle få: Økologikurser, Økonomistyring Nye tiltag inden for ernæring Kostplanlægning. Vi sidder med i nogle ministerielle sammenhænge, hvor man i fællesskab drøfter hele dette område, og hvad man kan gøre for at højne kvaliteten på området. Det venter vi os en del af. Senere, når erfaringerne fra de forskellige indsatsområder kendes, kan de måske indtænkes bredere, så det også kan handle om andet end skoler f.eks. om dagcenterets kantinetilbud eller børnehavernes madtilbud, hvis der er behov for det. Endelig har vi allerede planlagt et særligt tiltag overfor kantinelederne i form af en speciel konference for denne gruppe. Den vil blive afholdt den 20. januar på Nyborg Strand. Deltagelse kommer til at koste et mindre beløb. Det vil man alt sammen høre nærmere om fra sektoren i løbet af uge 43-44, Jeg vil slutte her vel vidende at jeg ikke er nået omkring alt. For det er ganske enkelt umuligt. Jeg har valgt at omtale de 4 områder, som jeg synes har fyldt rigtig meget i sektorens og bestyrelsens arbejde i perioden der er gået. Afslutning Det har været en turbulent kongresperiode, som vi nu lægger bag os. Som alle ved, så er det blevet min tur til at stoppe. Når jeg som sagt i begyndelsen ser tilbage på de år, jeg har været med, at har der været tale om en fantastisk udvikling. Der er også sket noget for kvinderne med kvinderne i disse år. Det har vi fra sektorens side gerne ville illustrere. 16 Mundtlig beretning 2008

17 Vi bad derfor her i sommer en helt speciel person om at forsøge at beskrive dette. Som nogen vil huske, så foreslog vi fra sektorens side sidste år, at forfatteren Pia Fris Laneth, som dengang havde skrevet Lillys Danmarkshistorie, fik LO s kulturpris. Det fik hun også, og det var aldeles velfortjent. Det er en varm og fremragende bog, som sidenhen er gået hen og blevet en bestseller. Det skal der meget til, når man tænker på, at bogen beskriver kvinderne i samfundslivet op igennem sidste århundrede, og kvindernes historie set i forhold til fagbevægelsen og det politiske liv. Det plejer jo altid at være mændene, som er i centrum. Nu har Pia Fris Laneth på sektorens initiativ skrevet historien om Ann. Maries to årtier, hvor sektorens medlemmers levevis og levevilkår fra omkring 1980 og op til vore dage er samlet op. Der er ikke tale om et værk på næsten 600 sider, som skal udkomme i mere end eksemplarer. Der er tale om beskedne 28 sider, som i et oplag på 300 eksemplarer skrevet til denne lejlighed kaster et beskedent lys over den sektor og dens medlemmer, som vi er så stolte over at repræsentere. Pia vil lidt senere selv sige lidt om det skrevne. Så det vender vi tilbage til. Jeg håber meget på sektorens vegne, at man vil have styrke til at holde fast i de vundne resultater, for dem har der jo været en del af i årenes løb. Vi er blevet en rigtig god sektor med faggrupper på lige fod med de øvrige i dette forbund. Vi har ingen grund til at stikke hovedet i buskene, gemme os bort og holde mund, fordi vi ikke har så lange uddannelser som mange af vore andre faggrupper. Vi er tværtimod lige så fuldgyldige medlemmer af FOA som f.eks. SOSU-grupperne. Det håber jeg man vil sørge for at holde sig for øje i årene fremover. Vi er alle medlem af en stor fælles familie - FOA-familien. Der er ikke nogen, der kan undværes, og der er ikke nogen, der er bedre end andre. Mundtlig beretning

18 Med til FOA-familien hører selvfølgelig de ansatte, som har en tilknytning til Kost- og Servicesektoren. De har gjort et loyalt og fremragende stykke arbejde, som jeg gerne vil sige dem tak for. Det gælder også de øvrige ansatte i forbundshuset. Endelig skylder jeg sektorbestyrelsen en stor tak for samarbejdet gennem alle årene. Det har også været en stor fornøjelse. Og specielt en tak til Gina, som har været ganske enestående at samarbejde med. Tak for ordet. 18 Mundtlig beretning 2008

19

20 Staunings Plads København V Tlf.: