Kvalitetsrapport. Randers Kommune. Folkeskolerne. Randers Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport. Randers Kommune. Folkeskolerne. Randers Kommune"

Transkript

1 2 0 0 Kvalitetsrapport Randers Kommune Folkeskolerne 7 Randers Kommune 1

2 Indledning... 4 Baggrund... 4 Indhold... 5 Forbehold... 5 Fremadrettet proces... 6 Metode til indsamling... 6 Opfølgning og dialog... 6 Rammebetingelser og resultater mv... 7 Tabel 1: Elevtal, klassekvotienter m.m. for skoleåret 2006/ Tabel 2: Andel af lærernes arbejdstid til undervisning og gennemførte undervisningstimer for skoleåret 2006/2007 opgjort i procent Tabel 3: Elever pr. lærer, elever pr. computer og udgifter til undervisningsmidler pr. elev i kroner for skoleåret 2006/ Tabel 4: Sygdom og fravær opgjort i antal dage for perioden Tabel 4a: Sygdom, lovligt og ulovligt fravær pr. elev for perioden opgjort i antal dage Tabel 5: Efteruddannelse af lærere for skoleåret 2006/ Tabel 6: Antal klasser for skoleåret 2006/2007 der undervises af lærere med liniefagsuddannelse opgjort i procent Tabel 7: Gennemsnitlige udgifter pr. elev til normal, specialundervisning og specialklasser for skoleåret 2006/ Tabel 8: Udgifter til elever i specialskole i kommunen og vidtgående specialundervisning* uden for kommunen for skoleåret 2006/ Tabel 9: Resultater for 9. klasse Tabel 10: Resultater for 10. klasse Tabel 11: Overgang til ungdomsuddannelser for 9. og 10. klasse Tabel 12: Overgang til ungdomsuddannelse for elever i specialklasser og elever med dansk som andetsprog for 2007 opgjort i procent Sammenfatning på rammebetingelser og resultater mv Pædagogiske processer Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisnings tilrettelæggelse Holddannelse Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner.. 25 Sammenfatning vedrørende de pædagogiske processer Den specialpædagogiske bistand Specialklasser Modtageklasser Resurse/Specialcenterregi Sammenfatning af skolernes arbejde med den specialpædagogiske indsats Sammenfatning af skolernes helhedsvurdering af det faglige niveau Specialskolerne i Randers Kommune Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisnings tilrettelæggelse Holddannelse Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner.. 35 Den specialpædagogiske bistand

3 Sammenfatning for specialskolerne i Randers Kommune Konklusion BILAG Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau 5 for specialskolerne

4 Indledning Nærværende rapport er den første udgave af en kvalitetsrapport i Børn og Skole i Randers Kommune. Kvalitetsrapporten er blevet til i samarbejde mellem skolerne, forvaltningen og Pædagogisk Udvikling. Rapporten skal betragtes som et førstegenerationsværktøj, der giver vigtige erfaringer til udvikling af de kommende kvalitetsrapporter. Dokumentationen i kvalitetsrapporten giver alle skolens parter et indblik i og en viden om skolernes virke og danner rammerne for dialog om kvalitetsudvikling og kvalitetssamtaler med de enkelte skoler. Kvalitetsrapporten omfatter Randers Kommunes folkeskoler inklusiv specialskolerne og omhandler skoleåret 2006/07. Baggrund Ændringer i Folkeskoleloven betyder, at der skal udarbejdes en årlig kvalitetsrapport jf. bekendtgørelse af 30. november Byrådet vil på baggrund af kvalitetsrapporten få et indblik i undervisningens kvalitet og det faglige niveau på kommunens folkeskoler. Formålet med lovændringen er at styrke byrådets mulighed for at varetage sit tilsyn og ansvar for folkeskolen. Byrådet skal med udgangspunkt i kvalitetsrapporten vurdere, hvorvidt undervisningens kvalitet og det faglige niveau på den enkelte folkeskole er tilfredsstillende. De kan på denne baggrund beslutte, hvordan der skal følges op i forhold til den enkelte skole. Kvalitetsrapporten skal ligeledes være med til at fremme dialogen og systematisere den løbende evaluering og kvalitetsudvikling i det kommunale skolevæsen, og den skal desuden bidrage til åbenhed om skolevæsnets kvalitet. Kvalitetsrapporten skal udarbejdes hvert år og godkendes i byrådet inden den 15. oktober i det kalenderår, hvor skoleåret afsluttes. Eventuelle opfølgende handleplaner skal være udarbejdet inden 31. december samme år. Den enkelte skolers kvalitetsrapport har været til gennemsyn og vurdering i skolebestyrelserne og er på denne baggrund blevet taget til efterretning. 4

5 Indhold Kvalitetsrapporten skal omfatte en samlet kvalitetsvurdering af alle skoler og en delrapport med vurdering af hver enkelt skole. Byrådet kan træffe nærmere beslutning om indhold og udformning af kvalitetsrapporten og kan i denne forbindelse fastsætte rammer for de enkeltes skolers bidrag hertil. Kvalitetsrapporten skal indeholde: Rammebetingelser eksempelvis antal elever, ressourcer til normal- og specialundervisning. Resultater herunder karakterer, overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse. Pædagogiske processer, den pædagogiske udvikling og evalueringsmetoder. Sammenfattende vurderinger af det faglige niveau og de pædagogiske processer. Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Skolernes kvalitetsrapporter, den samlede kvalitetsrapport og eventuelle handlingsplaner skal offentliggøres på nettet. Forbehold Undervisningsministeriet har i en følgeskrivelse til arbejdet med kvalitetsrapporten skrevet, at ministeriet er opmærksom på, at der vil være en indkøringsperiode for kvalitetsrapporterne. Rapporterne er et nyt redskab, og det er derfor nødvendigt at prøve sig frem med hensyn til rapportens form og indhold og ikke mindst i forhold til det lokale arbejde med kvalitetsudvikling. Bekendtgørelsen stiller krav om indsamling af data, som ikke på nuværende tidspunkt indsamles. Det betyder, at der i nogle tilfælde er usikkerhed om sammenligneligheden i tal og opgørelsesmetoder. Hvor der er usikkerhed om ensartetheden, vil det fremgå af fodnoter, ligesom flere opgørelsesmetoder fremgår af fodnoterne under tabellerne. Såfremt der er stor usikkerhed om tallenes validitet, har det været nødvendigt at udelade disse. Specielt kvalitetsrapportens oplysninger om rammebetingelserne har været svære at opgøre, idet forskellige konteringstraditioner i de sammenlagte kommuner har vanskeliggjort arbejdet. Ligeledes vanskeliggør forskelligartet ressourcemodeller i de sammenlagte kommuner sammenligneligheden skolerne imellem. 5

6 Fremadrettet proces Der vil umiddelbart efter byrådets behandling blive nedsat en arbejdsgruppe, der frem til udarbejdelsen af næste kvalitetsrapport, skal sikre nogle systemer, der skal gøre det lettere at indsamle valide data. Ligeledes er der udarbejdet en ny kontoplan for skoleåret 2007/08, der muliggør indsamling af sammenlignelige data til næste kvalitetsrapport. I relation til de kvalitative data vil der blive nedsat en arbejdsgruppe, der skal indkredse de faglige og pædagogiske områder. I kvalitetsrapporten for skoleåret 2007/08 vil der ydermere indgå oplysninger om skolernes planlagte timer, antal klager til klagenævnet for vidtgående specialundervisning, klager til byrådet, og en vurdering af hvordan elever i specialklasser og elever, som modtager dansk som andet sprog klarer sig i forhold til elever set under ét. Oplysninger og resultaterne fra skolerne vil endvidere blive sat i forhold til kommunens særlige indsatsområder i den næste kvalitetsrapport. Grunden til, at oplysningerne ikke indgår i nærværende kvalitetsrapport, er, at det ikke har været muligt at indsamle valide data. Metode til indsamling Skoleafdelingen har i år udarbejdet en fælles skabelon til indsamling af data på skolerne. Denne skal være med til at sikre en ensartethed i de indsamlede oplysninger fra skolerne. Opfølgning og dialog Med henblik på at skabe dialog om kvalitetsudvikling vil denne rapport blive fulgt op af en kvalitetssamtale mellem skolen og skoleafdelingen. Dialogen giver mulighed for at gå bag om rapportens oplysninger og tal, ligesom samtalerne skal skabe en gensidig forståelse for status om skolen og udviklingens retning. Der er i konklusionen opstillet temaer, der kommer til at indgå som en del af kvalitetssamtalerne med skolerne. 6

7 Rammebetingelser og resultater mv. Indeværende afsnit har til formål at præsentere rammebetingelserne i form af antal elever, klassekvotient m.m., hvilket vil blive gjort for samtlige skoler i Randers Kommune. Afsnittet afsluttes med en sammenfattende vurdering af de samlede rammebetingelser. Det er imidlertid væsentligt at have for øje, at der må tages forbehold for direkte sammenligninger skolerne imellem, idet indeværende data bl.a. ikke tager højde for socioøkonomiske faktorer. 7

8 Tabel 1: Elevtal, klassekvotienter m.m. for skoleåret 2006/07 Klassetrin Antal spor Antal elever * Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever i specialklasser og modtagerklasser ** SFOdækningsgrad *** Asferg Skole , % Assentoft Skole ,4-58% Bjerregrav Skole ,3-63% Blicherskolen , % Fårup Skole ,1 7 47% Gjerlev-Enslev Skole ,7 2 65% Grønhøjskolen , % Hadsundvejens Skole ,4-81% Hald- Kærby Skole ,4-89% Havndal Skole ,2-55% Hobrovejens Skole ,3 5 89% Hornbæk Skole , % Korshøjskolen ,3 5 64% Kristrup Skole ,5 2 88% Langå Skole , % Munkholmskolen % Nyvangsskolen % Nørrevangsskolen**** ,5 - - Rismølleskolen ,0-66% Rytterskolen ,0-86% Søndermarkskolen , % Tirsdalens Skole , % Vestervangsskolen ,1-88% Vorup Skole , % Østervangsskolen , % Ialt Specialskoler 36 Oust Mølleskolen Vesterbakkeskolen 64 Firkløverskolen 158 Bemærkninger: * Antal normalklasseelever pr. 5/9-06. **Elever i specialklasser og øvrige specialtilbud. *** SFO- dækningsgrad er indskrevne børn i SFO pr i forholdt til samlede antal børn i Kl. pr. 5/9-06. **** Nørrevangsskolen har et 10. Klasses center, som forklarer de otte spor 8

9 Tabel 2: Andel af lærernes arbejdstid til undervisning og gennemførte undervisningstimer for skoleåret 2006/2007 opgjort i procent. Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning i pct. Gennemførte undervisningstimer i pct.(afrundet) Asferg Skole 41,2 100 Assentoft Skole 34,9 100 Bjerregrav Skole 35,2 97 Blicherskolen 36,2 99 Fårup Skole 35,5 99 Gjerlev-Enslev Skole 38,6 99 Grønhøjskolen 35,0 98 Hadsundvejens Skole * - - Hald- Kærby Skole 35,1 100 Havndal Skole 40,2 96 Hobrovejens Skole 38,8 99 Hornbæk Skole 36,5 100 Korshøjskolen 37,4 100 Kristrup Skole 36,0 99 Langå Skole 38,9 99 Munkholmskolen* - 99 Nyvangsskolen 34,7 100 Nørrevangsskolen 31,2 99 Rismølleskolen 34,8 98 Rytterskolen 36,0 100 Søndermarkskolen 36,5 98 Tirsdalens Skole 33,2 99 Vestervangsskolen 34,0 99 Vorup Skole 33,8 100 Østervangsskolen 35,8 99 Specialskoler Oust Mølleskolen Vesterbakkeskolen - - Firkløverskolen - - * Hadsundvejens og Munkholmskolens data er ikke medregnet, da der er usikkerhed om tallene. 9

10 Tabel 3: Elever pr. lærer, elever pr. computer og udgifter til undervisningsmidler pr. elev i kroner for skoleåret 2006/2007. Antal elever pr. lærer Antal elever pr. computer m. net- opkobling** Udgifter til undervisningsmidler pr. elev*** Asferg Skole 13,0 4, Assentoft Skole 15,1 11, Bjerregrav Skole 11,1 2, Blicherskolen 12,5 4, Fårup Skole 10,4 5, Gjerlev-Enslev Skole 10,1 3, Grønhøjskolen 11,0 4, Hadsundvejens Skole 12,3 3, Hald- Kærby Skole 9,9 3,4 951 Havndal Skole 13,6 4, Hobrovejens Skole 14,0 5, Hornbæk Skole 13,8 7, Korshøjskolen 11,4 5, Kristrup Skole 12,3 4,7 880 Langå Skole 12,1 8,7 **** Munkholmskolen* - 5,2 **** Nyvangsskolen 8,8 6, Nørrevangsskolen 11,3 2, Rismølleskolen 13,7 5, Rytterskolen 13,8 5, Søndermarkskolen 14,7 4, Tirsdalens Skole 12,0 4, Vestervangsskolen 10,9 4, Vorup Skole 12,5 4, Østervangsskolen 9,9 6, Specialskoler Antal elever pr. lærer Antal elever pr. computer m. net- opkobling Tildelte udgifter til undervisningsmidler pr. Oust Mølleskolen 4,5 1, Vesterbakkeskolen 2 1,5 - Firkløverskolen - 1,3 - *Munkholmskolens data er ikke medregnet, da der er usikkerhed om tallene. **Tallene bygger på Undervisningsministeriets opgørelse fra *** Udgifterne til undervisningsmidler er baseret på forbruget **** For Langå og Munkholmskolen er udgifterne opgjort i elevafhængige udgifter, hvorfor tallene ikke er sammenlignelige med de øvrige registreringer. elev 10

11 Tabel 4: Sygdom og fravær opgjort i antal dage for perioden Elever i alt* Sygdom i alt Sygdom pr. Ulovligt Ulovligt Lovligt Lovligt Samlet elev fravær i alt** fravær pr. elev fravær i alt*** fravær pr. elev fravær pr. elev Asferg Skole ,0 0 0, ,5 3,5 Assentoft Skole ,4 40 0, ,8 5,2 Bjerregrav Skole ,2 73 0, ,0 4,4 Blicherskolen ,3 76 0, ,5 4,9 Fårup Skole ,3 22 0, ,5 1,9 Gjerlev-Enslev Skole ,4 87 0, ,0 6,0 Grønhøjskolen , , ,9 5,4 Hadsundvejens Skole , , ,6 5,6 Hald- Kærby Skole ,7 4 0, ,6 5,3 Havndal Skole ,6 68 0, ,3 7,2 Hobrovejens Skole , , ,3 6,2 Hornbæk Skole , , ,1 2,9 Korshøjskolen , , ,7 5,4 Kristrup Skole , , ,7 6,4 Langå Skole , , ,1 7,0 Munkholmskolen ,3 0 0, ,1 4,4 Nyvangsskolen , , ,9 7,6 Nørrevangsskolen , , ,2 10,7 Oust Mølleskolen ,3 32 0, ,5 4,5 Rismølleskolen , , ,0 7,8 Rytterskolen ,8 36 0, ,5 4,3 Søndermarkskolen ,1 74 0, ,0 5,2 Tirsdalens Skole , , ,8 7,8 Vestervangsskolen , , ,6 6,5 Vorup Skole ,2 28 0, ,7 3,0 Østervangsskolen , , ,3 6,7 I alt , , ,58 5,70 *Elevtal er baseret på perioden ** Ulovligt fravær defineres som manglende accept fra forældre og skolens side. *** Lovligt fravær defineres som accept fra forældre og skole omkring fri. **** Der er ikke adgang til oplysninger fra specialskolerne Vesterbakkeskolen og Firkløverskolen. 11

12 Tabel 4a: Sygdom, lovligt og ulovligt fravær pr. elev for perioden opgjort i antal dage Antal dage Asferg Skole Assentoft Skole Bjerregrav Skole Blicherskolen Fårup Skole Gjerlev-Enslev Skole Grønhøjskolen Hadsundvejens Skole Hald- Kærby Skole Havndal Skole Hobrovejens Skole Hornbæk Skole Korshøjskolen Kristrup Skole Langå Skole Munkholmskolen Nyvangsskolen Nørrevangsskolen Oust Mølleskolen Rismølleskolen Rytterskolen Søndermarkskolen Tirsdalens Skole Vestervangsskolen Vorup Skole Østervangsskolen Sygdom pr. elev Lovligt fravær pr. elev Ulovligt fravær pr. elev 12

13 Tabel 5: Efteruddannelse af lærere for skoleåret 2006/2007 Antal lærere opgjort i fuldtidstillinger* Lønudgifter til efteruddannelse af lærere Øvrige udgifter til efteruddannelse Lønudgifter til efteruddannelse af lærere Øvrige udgifter til efteruddannelse pr. af pr. fuldtids-ansat i kr. fuldtidsansat opgjort i opgjort i kr. (afrundet) lærere i kr. kr. (afrundet) (afrundet) Asferg Skole 18, Assentoft Skole 46, Bjerregrav Skole 20, Blicherskolen 41, Fårup Skole 23, Gjerlev-Enslev Skole 14, Grønhøjskolen 31, Hadsundvejens Skole 19, Hald- Kærby Skole 10, Havndal Skole 21, Hobrovejens Skole 33, Hornbæk Skole 41, Korshøjskolen 37, Kristrup Skole 45, Langå Skole 46, Munkholmskolen 23, Nyvangsskolen 33, Nørrevangsskolen 40, Rismølleskolen 29, Rytterskolen 34, Søndermarkskolen 37, Tirsdalens Skole 29, Vestervangsskolen 31, Vorup Skole 37, Østervangsskolen 30, Ialt 779, * Opgørelsen af antallet af fuldtidsansatte lærere er fra de enkelte kommuners timetildeling for skoleåret 2006/07. 13

14 Tabel 6: Antal klasser for skoleåret 2006/2007 der undervises af lærere med liniefagsuddannelse opgjort i procent. Klassetrin Antal klasser på årgangen Dansk Engelsk Matematik Idræt Geografi Historie Biologi Natur/teknik Fysik/kemi Samfundsfag Kristendom Tysk Musik Billedkunst ,0 68,8 66,7 33,3 20,8 66,7 59, ,0 57,5 63,8 27,7 21,3 59,6 42, ,0 66,6 62,2 64,4 40,0 46,7 31,1 71,1 57, ,6 62,7 68,9 78,4 35,3 47,1 27,5 72,5 60, ,3 75,5 71,4 81,6 32,7 40,8 20,4 75,5 65, ,0 78,0 74,0 70,0 44,0 88,0 22,0 50, ,5 81,8 84,1 77,3 47,7 56,8 52,3 81,8 84, ,8 85,7 85,7 81,0 45,2 66,7 54,8 88,1 61,9 19,1 85, ,8 76,2 90,5 83,3 54,8 61,9 64,3 90,5 66,7 28,6 95, ,8 90,9 81,8 100,0 100,0 *Specialskoler er ikke medregnet. 14

15 Tabel 7: Gennemsnitlige udgifter pr. elev til normal, specialundervisning og specialklasser for skoleåret 2006/2007 Antal elever* Udgifter pr. elev til normalundervisning** Ressourcer pr elev afsat til specialundervisning*** Ressourcer pr. elev afsat til specialklasser**** Asferg Skole Assentoft Skole Bjerregrav Skole Blicherskolen Fårup Skole Gjerlev-Enslev Skole***** Grønhøjskolen Hadsundvejens Skole Hald- Kærby Skole***** Havndal Skole Hobrovejens Skole Hornbæk Skole Korshøjskolen Kristrup Skole Langå Skole Munkholmskolen Nyvangsskolen Nørrevangsskolen Rismølleskolen Rytterskolen Søndermarkskolen Tirsdalens Skole Vestervangsskolen Vorup Skole Østervangsskolen Alle skoler * Antal normalklasseelever pr. 5/9-06. ** Opgørelsen omfatter kun udgifter til undervisningstid. ***Beløbet er beregnet ud fra de samlede udgifter til specialundervisning og to sprogsundervisning. **** Beløbet er beregnet ud fra et elevtal der omfatter elever i specialklasser og øvrige specialtilbud. ***** I specialundervisningen er der inkluderet udgifter til særligt dyre enkeltintegrerede elever. 15

16 Tabel 8: Udgifter til elever i specialskole i kommunen og vidtgående specialundervisning* uden for kommunen for skoleåret 2006/2007. Antal elever Årlige udgifter pr. elev Årlig udgift i alt Oust Mølleskolen (type 20.1)** Vidtgående specialundervisning (type 20,2)*** *Udgifterne til vidtgående specialundervisning uden for kommunen medregner Firkløverskolen og Vesterbakkeskolen. Udgifterne til vidtgående specialundervisning er opgjort pr. 1/8 2006, mens udgifterne for Oust Mølleskolen er opgjort 5/ ** Den årlige udgift er beregnet ud fra de årlige undervisningstimer(5760) og pris på en årlig undervisningstime (582kr) ***Den årlige udgift er beregnet ud fra et årligt takstbeløb pr elev ( kr.) Elever der modtager undervisning på socialpædagogiske opholdssteder er ikke medregnet i den vidtgående specialundervisning. 16

17 Tabel 9: Resultater for 9. klasse 2006 Dansk Dansk Dansk Dansk Mat. Mat. Eng. Tysk Biologi Biol. Biol. Fysik/ Fys/ke Fys/ke Biologi rets. skrift. orden mdt. skr. mdt. mdt. mdt. skr. mdt. kemi skr. mdt. Fys/ke Standpunkt/afgangsprøve s p s p s p s p s p s p s p s p s p p s p p p Assentoftskolen 8,2 8,1 7,9 7,9 8,3 7,6 7,8 8,2 8,1 8,1 7,7 7,8 8,1 8,0 8,0 7,8 8,1 7,1 7,7 8,4 7,4 Bjerregrav Skole 8,5 7,9 8,2 8,6 8,9 7,9 8,3 8,9 8,8 8,4 8,6 8,4 8,3 8,0 7,9 8,1 8,5 7,9 9,2 8,2 8,2 7,8 Blicherskolen 7,7 7,3 7,9 8,2 7,8 7,6 8,2 8,0 8,3 7,3 8,0 7,7 7,9 7,9 7,6 7,5 7,2 Fårup Skole 8,0 7,8 8,1 8,3 7,7 7,7 7,7 8,0 7,5 7,3 7,5 7,9 7,5 7,4 7,8 7,7 7,8 7,5 7,9 7,6 8,4 8,1 Grønhøjskolen 7,8 7,8 8,1 7,3 8,2 7,6 8,2 8,3 7,8 7,5 7,8 8,0 7,9 8,6 8,1 7,1 7,7 8,5 8,8 7,5 8,7 8,2 9,2 Hadsundvejens Skole 8,1 7,3 8,0 7,2 8,1 7,5 7,6 7,1 7,8 6,6 7,6 8,6 7,5 7,4 7,5 6,5 7,6 7,0 7,7 7,1 7,9 Havndal Skole 8,3 8,3 8,3 8,4 8,3 8,3 8,2 8,1 8,2 7,5 8,0 7,6 8,0 8,6 7,9 8,3 7,8 7,0 8,2 7,2 8,2 Hobrovejens Skole 8,6 7,4 8,2 8,0 8,4 8,0 7,7 7,7 7,5 7,3 7,4 7,8 7,5 8,4 8,1 8,5 8,2 7,4 8,9 7,5 7,4 7,5 Hornbæk Skole 8,5 8,0 8,0 7,6 8,1 7,9 8,1 8,4 8,5 8,4 8,2 8,3 8,4 8,6 7,6 8,1 7,5 8,0 8,2 8,6 8,2 Korshøjskolen 7,8 7,3 8,0 7,6 8,0 7,4 8,2 8,3 8,0 7,9 8,1 8,0 8,1 8,4 7,5 7,9 7,8 7,6 7,8 7,7 7,3 Kristrup Skole 7,7 7,2 7,8 7,8 7,8 7,9 7,8 8,1 7,4 6,9 7,3 8,0 7,4 8,0 7,4 7,3 7,3 7,3 7,4 7,3 7,6 Langå Skole 8,0 7,8 8,2 8,2 8,2 7,7 7,9 8,8 7,8 7,5 7,4 7,5 7,5 8,3 7,2 7,9 7,8 7,9 7,7 7,9 7,8 Munkholmskolen 8,2 7,8 8,3 8,1 8,0 8,1 8,4 8,7 8,6 8,4 8,3 8,2 8,3 8,6 8,0 8,1 8,2 8,2 9,2 8,2 8,4 8,0 Nyvangsskolen 8,4 7,4 8,5 7,6 8,1 7,8 8,2 9,4 8,5 7,9 8,2 8,4 7,9 8,1 7,7 6,1 8,2 7,8 10,3 8,0 7,4 8,5 Nørrevangsskolen 7,0 6,9 7,2 7,7 7,7 7,9 7,4 7,8 7,0 6,0 6,9 6,8 6,6 7,4 7,1 6,6 6,5 6,4 6,5 7,3 7,8 Rismølleskolen 7,8 7,5 7,9 8,1 7,9 7,9 7,7 8,6 7,9 7,5 7,4 7,6 8,2 8,4 7,0 7,2 7,5 7,3 7,8 7,5 7,6 Rytterskolen 8,3 8,1 8,0 7,6 7,8 7,8 7,7 8,2 8,0 7,4 7,6 7,6 7,7 8,2 7,6 7,9 7,3 7,9 8,3 7,7 7,9 6,6 Søndermarkskolen 7,8 7,4 7,9 7,7 8,0 7,8 7,9 7,9 7,7 7,2 7,3 7,2 8,0 7,8 7,7 7,3 7,5 7,7 7,3 6,9 6,9 Tirsdalens Skole 6,9 6,9 7,5 7,1 7,8 7,7 7,5 8,1 7,7 7,6 7,6 7,5 7,6 7,8 7,1 6,7 7,4 7,0 7,5 7,7 7,6 Vestervangsskolen 8,3 7,9 8,0 8,3 7,7 8,0 7,9 8,6 7,7 7,6 7,5 7,9 7,4 7,7 7,7 8,1 7,3 7,5 7,8 7,0 7,6 6,3 Vorup Skole 8,4 7,3 8,4 7,4 8,4 7,4 8,1 7,9 7,2 6,8 7,4 7,1 8,2 8,5 7,1 6,5 7,5 7,5 7,4 8,1 7,4 Østervangsskolen 8,1 7,8 8,1 8,5 8,4 7,2 8,0 8,2 7,1 7,3 7,4 7,9 8,5 8,5 7,9 7,4 6,8 8,0 6,9 8,4 Gennemsnit 8,0 7,6 8,0 7,9 8,1 7,8 7,9 8,2 7,9 7,5 7,7 7,8 7,8 8,1 7,6 7,5 7,6 7,5 8,8 7,6 7,5 7,6 7,7 17

18 Tabel 10: Resultater for 10. klasse 2006 Korshøjskolen standpunkt afgangsprøve 10. kl. prøve Langå Skole standpunkt afgangsprøve 10. kl. prøve Nørrevangsskolen standpunkt afgangsprøve 10. kl. prøve Dansk rets. 5,8 4,8 6,3 5,0 Dansk skrift. 7,7 6,2 8,0 7,3 8,5 7,8 6,3 7,4 Dansk orden 7,9 7,4 7,9 7,3 7,7 7,9 7,0 7,4 Dansk mdt. 7,6 7,0 8,6 7,0 8,5 7,5 5,7 7,7 Mat. skr. 8,0 7,2 7,7 7,3 7,0 7,2 5,0 7,0 Mat. mdt. 7,7 7,0 8,5 6,1 6,7 6,9 5,4 7,3 Engelsk skr. 7,7 7,8 6,8 7,3 6,9 7,6 Engelsk mdt. 7,8 6,5 8,6 7,1 8,3 7,2 6,1 7,7 Tysk skr. 7,0 6,9 7,3 8,0 7,0 7,2 Tysk mdt. 7,1 7,5 7,9 6,9 7,3 9,3 6,9 6,4 7,2 Fysik kemi 7,5 7,2 8,0 7,3 7,6 7,3 5,3 7,4 Gennemsnit 5,5 7,4 7,6 7,5 7,1 7,0 7,4 7,4 7,2 8,3 7,5 18

19 Tabel 11: Overgang til ungdomsuddannelser for 9. og 10. klasse 2007 Valg i Randers Kommune som helhed 2007 Antal elever, der har ønsket: 9. klasse 10. klasse 10. klasse folkeskolen klasse folkeskole m/ brobygning klasse fri grundskole klasse fri grundskole m/ brobygning klasse efterskole klasse efterskole m/ brobygning klasse på hus- og håndarbejdsskole 0 - Tilmeldt 10. skoleår 20 - De merkantile uddannelser Teknologi og kommunikation 13 9 Bygge og anlæg Håndværk og teknik 5 1 Fra jord til bord 16 7 Mekanik, transport og logistik Service 9 10 Faglært landmand 9 0 Grundforløb, social- og sundhed 7 10 Social- og sundhedshjælper 0 0 Pædagogisk grunduddannelse 0 0 Studentereksamen - stx Studenterkursus 0 0 Højere forberedelseseksamen - hf 0 26 Højere handelseksamen - hhx Højere teknisk eksamen - htx EGU - erhvervsuddannelse 3 1 Andre uddannelser 12 0 Antal elever, der ikke går direkte i uddannelse 18 6 Antal elever, der ikke har udfyldt tilmeldingen 6 0 I alt

20 Tabel 12: Overgang til ungdomsuddannelse for elever i specialklasser og elever med dansk som andetsprog for 2007 opgjort i procent. Skole Elever i specialklasser Elever med dansk som andetsprog Asferg Skole - - Assentoftskolen - - Bjerregrav Skole 96 - Blicherskolen Firkløverskolen 28 - Gjerlev-Enslev Skole - - Grønhøjskolen - - Hadsundvejens Skole Hald-Kærby Skole - - Havndal Skole - - Hobrovejens Skole Hornbæk Skole - - Korshøjskolen Kristrup Skole - - Langå Skole Munkholmskolen - - Nyvangsskolen Nørrevangsskolen 9. kl. - - Nørrevangsskolen 10. kl. - - Oust Mølleskolen - - Rismølleskolen Rytterskolen - - Søndermarkskolen 20 - Tirsdalens Skole 71 - Vesterbakkeskolen Vestervangsskolen Vorup Skole 50 - Østervangsskolen

21 Sammenfatning på rammebetingelser og resultater mv. I det foregående afsnit er præsenteret en række nøgletal og indikatorer, som udgør et væsentligt delelement af den samlede kvalitetsrapport. Disse nøgletal omfatter de 25 folkeskoler og 3 specialskoler i Randers Kommune dog med undtagelse af opgørelsen omkring overgang til ungdomsuddannelse og efteruddannelse af lærere. Indeværende afsnit opsummerer på de centrale nøgletal og indikatorer, hvor der optræder generelle tendenser samt væsentlige variationer skolerne imellem. Rammebetingelser Betragtes skolerne og specialskolerne indledningsvis, fremgår det, at der er væsentlig variation i elevgrundlaget skolerne imellem, ligesom klassekvotienten varierer betydeligt. Således spænder elevgrundlaget fra 192 til 634 elever, mens klassekvotienten gennemsnitligt varierer fra ca. 13 til 23 elever. Anskues efterfølgende den procentdel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, varierer denne andel fra et minimum på ca. 31 % til et maksimum på 41 % for den skole, der anvender mest. I forhold til gennemførte undervisningstimer befinder samtlige skoler sig på samme niveau tæt ved de 100 %. Betragtes opgørelsen vedrørende syge- og elevfravær, er det specielt bemærkelsesværdigt, at det gennemsnitlige antal sygedage pr. elev varierer fra 1,3 og op til 7,6 dage, mens det samlede gennemsnitlige fravær spænder fra ca. 1,9 og op til 10,7 dage. Det er dog væsentligt at pointere, at elevfraværet kun dækker over en periode på et halvt år. I forhold til antal klasser der undervises af lærere med liniefagsuddannelse, er det bemærkelsesværdigt, at fagene dansk, engelsk og matematik ikke topper højere. Andelen af fag hvor der undervises af lærere med liniefagsuddannelse burde højnes i de obligatoriske fag som dansk, matematik og engelsk. Anderledes forholder det sig i forhold til fagene fysik/kemi og tysk, hvor andelen er væsentlig højere. Ydermere er der væsentlige variationer på de lønudgifter, den enkelte skoler anvender til efteruddannelse af lærere. 21

22 Afslutningsvis optræder der væsentlig variation i udgifterne pr. elev til normalundervisning, idet der har været forskellige timetildelingsmodeller i de sammenlagte kommuner. Med hensyn til timetildelingen er der sket en harmonisering for skoleåret 2007/08. Resultater m.v. Betragtes karaktergivningen på kommunes folkeskoler, fremgår det, at der eksisterer en væsentlig variation skolerne imellem i forhold til de specifikke fags karaktergennemsnit. Ligeledes er der enkelte skoler, der i flere fag placerer sig i den lavere ende af skalaen, mens andre skoler gennemgående placerer sig højere. I den sammenhæng kan de socioøkonomiske faktorer med stor sandsynligvis tillægges en væsentlig forklaringskraft. Det er dog vigtigt at hæfte sig ved, at skolernes karaktergennemsnit ikke nødvendigvis er et udtryk for det generelle faglige niveau på skolen. Ligeledes er de gennemsnitlige karakterer for afgangsprøven efter 10. klasse gennemgående lavere end efter 9. klasse. Sammenfattende er der flere forhold, der kan øve indflydelse på skolernes karaktergennemsnit, ligesom det kan være stor usikkerhed forbundet med at drage konklusioner om undervisningens kvalitet ud fra et enkelt skoleår. I forhold til overgang til ungdomsuddannelser har statistikken herfor ikke været tilgængelig for den enkelte skole, hvorfor kommunens samlede statistik er anvendt hertil. I den sammenhæng er det bemærkelsesværdigt, at blot 24 elever efter 9. klasse og 6 elever efter 10. klasse ikke er tilmeldt en ungdomsuddannelse. Dette betyder selvsagt ikke, at der ikke eksisterer et problem for de elever, der er repræsenteret i denne statistik. Statistikken kan dog ikke anvendes i relation til regeringens ønske om, at 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse eller lignende, idet opgørelsen omfatter tilmelding og ikke gennemført ungdomsuddannelse. Videre i forhold til overgangen til ungdomsuddannelser for elever i specialklasser og elever med dansk som andetsprog, er disse tal baseret på skolernes egne tilbagemeldinger og bekræfter den høje tilmeldingsfrekvens set i forhold til det samlede kommunale billede. 22

23 Pædagogiske processer Indeværende afsnit beskæftiger sig med en statistisk såvel som en beskrivende del, der sammenfatter skolernes besvarelser og vurderinger af de pædagogiske processer. Således sammenfattes de centrale tematikker og gennemgående tendens i skolernes besvarelser i forhold til de enkelte delelementer af de pædagogiske processer. De tre specialskoler behandles imidlertid selvstændigt. Afsnittet afsluttes med en sammenfattende vurdering af de pædagogiske processer for skolerne samt en separat vurdering for specialskolerne. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisnings tilrettelæggelse JA NEJ Har skolen vedtaget strategier og principper for de måder, 72 % 21 % hvorpå elevernes udbytte af undervisningen evalue- res Beskriv strategi/principper eller plan for udarbejdelse at strategi/principper: Ganske få skoler svarer både ja og nej (7 %). Der er ikke krav om specifikke evalueringsmetoder, men evaluering har været og er et indsatsområde der vægtes, og der arbejdes med mangfoldige metoder til evaluering af undervisning og læring f.eks. Årsplaner med beskrivelser af mål og evalueringsovervejelser. Fokus på evalueringsværktøjer i fagteam. Portfolio og logbog er meget udbredt nogle steder i hele skoleforløbet. Målcirkler (kan - kan næsten). Test (herunder de nationale test) og forskellige standardiserede prøver til evaluering af læsning, stavning og matematikfærdigheder anvendes løbende. Lus (Læseudviklingsskema) til evaluering af læsning anvendes på mange skoler. På enkelte i hele skoleforløbet. Samtaler (lærer/elev/forældre), elevplaner, medelelsesblade på 6. og 7.årgang. Lærerproducerede prøver samt lærebogsproducerede prøver. Forskellige former for mundtlig og skriftlig lærerrespons. Observationer. 23

24 Holddannelse JA NEJ Har skolen fastsat skriftlige principper/procedurer for arbejdet 52 % 40 % med holddannelse? Hvis ja, beskriv principper/procedurer og omfang: Én af specialskolerne svarer ja, en anden nej og en tredje svarer hverken ja eller nej. Eleverne på disse skoler undervises i forvejen på mindre hold. Derfor skal procenttallene ses i forhold til 25 skoler. Få skoler svarer både ja og nej (8 %) Principper/procedurer: Årgangsteam udarbejder holddannelsesprocedurer for hver årgang ud fra forskellige kriterier: fagligt niveau, køn, alder, sociale forhold, læringsstile, interesser og motivation. På flere skoler er der afsat et bestemt ugentligt lektionstal til holddannelse i indskoling, mellemtrin og udskoling. På flere skoler prioriteres holddannelse på tværs af årgange og klasser, fx kan 2 klasser tilrettelægge holddannelse med 3 lærere til rådighed i en kortere periode. Periodevis holddannelse efter fagligt niveau i udvalgte fag på de ældste trin. Holddannelse i de praktisk/musiske fag med begrundelse i praktiske såvel som pædagogiske forhold. Holddannelse inden for årgangen ved hjælp af parallellagte timer i fagene. Fælles faglige fordybelsesdage med mulighed for holddannelse på tværs af årgange og klasser. Blandt nejsigerne foregår der alligevel mere uformel holddannelse hvor det er op til de enkelte lærere periodevis at lave holddannelse. Ligeledes kan en skole sætte x i nej og anføre at holddannelse kan forekomme i forbindelse med særlig støtteundervisning. 24

25 Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner JA NEJ Har skolen fastsat principper/procedurer for skole-hjemsamarbejdet? 100 % Beskriv kort principper/procedurer Forældremøder 1 2 gange om året. På nogle skoler deltager repræsentanter fra skolebestyrelsen i det første forældremøde typisk aug./sept. Ledelsen deltager ved første forældremøde for hver afdeling. Skolebestyrelsen inviterer forældre til debataftener med forskellige temaer, fx i forbindelse med den årlige beretning fra bestyrelsen. Skolebestyrelsen sender nyhedsbreve til forældrene og lægger dagsorden og referat fra møder på hjemmesiden. Skolen inviterer til forældreaftenen fx med temaet Forældreansvarlighed og Ordentlighed som gav anledning til at udarbejde fælles spilleregler (værdinormer). Mange skoler nævner klasseforældreråd/kontaktforældre som et bindeled mellem skolen og forældrene. Nogle steder afholdes der møder mellem skolebestyrelse og klasseforældreråd. Ét klasseforældreråd udleverer en forældrerådsmappe til de nye børnehaveklasseforældre med ideer og forslag til forældrerådenes virke. Åbent hus for forældre især på de yngste årgange. Nyhedsbreve fra lærerne til forældrene efter behov. Kontaktbogen mellem skole og hjem. Få skoler nævner hjemmebesøg i børnehaveklasse og 1. klasse. Få skoler nævner sociale arrangementer for elever, forældre og lærere en gang om året. Skole-hjemsamtaler typisk 2 gange om året. Portfolio kan inddrages sammen med elevplanen. Har skolen fastsat lokale principper for arbejdet med elevplaner? 79 % 21 % JA NEJ Beskriv kort, hvordan skolens lærere arbejder med elevplaner: Lærer/elevsamtaler går forud for arbejdet med den endelige elevplan Langt de fleste skoler har til samtalen udarbejdet forskellige selvevalueringsark til eleverne Lærerne i teamet omkring en klasse har ligeledes arbejdet med at beskrive elevens faglige og de fleste steder også elevens sociale udvikling. 25

26 På nogle skoler indgår alle fag i elevplanen. På andre skoler indgår alle fag ikke hver gang, men teamet skal sikre at alle fag i løbet af en årrække indgår i elevplanen. Det udmøntes konkret på en skole på den måde at dansk og matematik indgår i de 2 årlige elevplaner og de øvrige fag på skift efterår og forår. Det bemærkes flere steder at det er den løbende evaluering der er grundlag for elevplanen. På enkelte skoler foregår arbejdet med den endelige udformning på teammøder. Andre steder er det klasselæreren der gør elevplanen færdig til hjemsendelse, på baggrund af elevernes selvevalueringsark og lærernes elevbeskrivelser på status og opfølgning. Flere skoler arbejder med elektroniske elevplaner fx i SkoleIntra. Sammenfatning vedrørende de pædagogiske processer Skolerne i Randers Kommune arbejder med evaluering i meget forskelligt omfang. Det fremgår af nogle skolers beskrivelser at der er en systematik i arbejdet fra årsplanen med en evalueringsdel til den daglige undervisning med løbende evaluering, arbejdet med portfolio/logbog og videre til arbejdet med elevplanen. Det er positivt at mange skoler i arbejdet med elevplaner inddrager både de faglige og de personlige og sociale kompetencer. Elevernes inddragelse i undervisnings tilrettelæggelse synes i mindre grad at fremgå af skolernes beskrivelser, men kan muligvis indgå i lærer/elevsamtaler, og de aftaler disse samtaler resulterer i. Elevernes forskellige kompetencer og potentialer tilgodeses i det pædagogiske arbejde ved at flere skoler bl.a. arbejder bevidst med holddannelse ud fra forskellige principper i afgrænsede perioder. Forældreinddragelse prioriteres højt på alle skoler: Debataftener og formuleringer af gensidige forventninger til samarbejdet om og ansvaret for elevernes faglige udvikling og trivsel. Der er på alle skoler beskrevne rammer inden for hvilke samarbejdet finder sted; bl.a. i form af antal forældremøder og antal skole-hjemsamtaler. 26

27 Den specialpædagogiske bistand Har skolen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand? JA NEJ 76 % 24 % Beskriv principper/procedurer: Indsatsen kan være: forebyggende - generelt foregribende - i forhold til udvalgte elever der giver anledning til bekymring indgribende - i forhold til elever der har brug for en decideret specialpædagogisk indsats Generelt søges indsatsen at foregå i klassen, specielt på de yngre årgange. Faglig specialundervisning søger nogle skoler at lægge i forlængelse af skolens normalundervisning, men det kan give organisatoriske vanskeligheder. Konference m. PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning)er et forum for drøftelse af udvalgte elever Tæt samarbejde mellem lærer, skoleleder, resursecenter, PPR og forældre vægtes. Koordinatoren for specialresurserne nævnes som en central person for planlægning af indsatsen. Indsatserne drejer sig specielt om dansk og matematik: Prøvetagning i dansk og matematik Tidlig målrettet indsats. Mange af resurserne anvendes i indskolingen Sproglig opmærksomhed i børnehaveklassen Læse-, bogstav- og matematikkurser Særligt fokus på læsning mange skoler har læsevejledere, hvoraf nogle bl.a. arbejder med Læseløft og LUS (jf. afsnittet om evaluering) Lektiecafé er indført på en del skoler AKT-lærere/-pædagoger (Adfærd Kontakt Trivsel) indgår bl.a. i observationsforløb og yder sparring for kolleger. Hensigten er bl.a. at skabe øget trivsel for det enkelte barn og for klassen som helhed. AKT-funktionen søger at skabe udviklende fællesskaber for børn der har det svært, så de i videst muligt omfang kan rummes i normalklasser. Få skoler nævner specifikt it-baserede støttemuligheder til læsesvage, mens de pågældende fremhæver vigtigheden af at alle lærere og elever får mulighed for at udnytte de læringsmæssige potentialer der er ved at bruge it i undervisningen. En af de skoler der ikke lokalt har vedtaget principper, vurderer at specialundervisningsbekendtgørel- 27

28 sen suppleret med kommunale retningslinjer har udgjort en god principiel ramme og angivet hensigtsmæssige procedurer Specialklasser 14 skoler har specialklasser (42 klasser) Nedenstående skema er besvaret af disse skoler. Har skolen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i specialklasserne? JA NEJ 71 % 29 % Beskriv principper/procedurer: Eleverne i specialklasserne deltager så meget som muligt i undervisningen i normalklasserne Passende faglige krav vægtes og der tages udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger Hele fagrækken søges tilgodeset Forældresamarbejdet vægtes højt Der udarbejdes individuelle undervisningsplaner/udviklingsplaner i samråd med PPR Sammenhæng mellem skole- og fritidsdel tilstræbes En enkelt skole nævner et øget frikvarterstilsyn Modtageklasser 3 skoler har modtageklasser. Hertil kommer 1 skole med et sprogstøttecenter der har en lignende funktion. 1 skole svarer at de har vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af modtageklasseundervisningen, mens 2 af de øvrige beskriver deres almindelige praksis. Beskriv principper/procedurer: Stor vægt på en strategi for udslusning til normalundervisningen. Der afsættes en plads til eleven i en almindelig klasse på skolen og der etableres et tilhørsforhold til denne klasse Elever skal efter højst 3 måneder deltage i timer i en almindelig klasse. Der er udarbejdet en vejledning til de lærere der modtager den udslusede elev i normalundervisningen 28

29 Modtageklasse for de ældste elever, har som mål at eleverne forberedes til videre skolegang i det danske uddannelsessystem. Der foretages løbende individuelle vurderinger med henblik på en undervisning der er tilpasset den enkelte elev Sprogstøttecenteret har fokus på elevernes dansksproglige kompetencer og tager udgangspunkt i deres tosprogede og tokulturelle baggrund. Sprogstøttecenteret er informerende og rådgivende over for det øvrige personale på skolen vedrørende dansk som andetsprog i faglige og sociale aktiviteter på skolen. Resurse/Specialcenterregi Tilbyder skolen supplerende undervisning i dansk som andetsprog i resursecenterregi? Hvis ja, har skolen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af undervisning i dansk som andetsprog? JA NEJ 30 % 70 % 71 % 29 % Beskriv principper/procedurer: Undervisningen foregår som støtte på klassen eller uden for elevernes undervisningstid, fx i lektiecafe. Forberedelse og efterbehandling af den daglige undervisning primært i fagene dansk og matematik. En skole har ansat en bosnisk lærer i 4 timer om ugen som har fokus på at hjælpe to-sprogede børn fagligt. Øver ofte forforståelse af faglige tekster. Sammenfatning af skolernes arbejde med den specialpædagogiske indsats Indsatsen kan være: forebyggende (generelt) foregribende (i forhold til udvalgte elever der giver anledning til bekymring) indgribende (i forhold til elever der har brug for en decideret specialpædagogisk indsats). Generelt søges indsatsen at foregå i klassen, specielt i de yngre årgange. Faglig specialundervisning søger nogle skoler at lægge i forlængelse af skolens normalundervisning. Samarbejde mellem lærer, skoleleder, resursecenter, PPR og forældre vægtes. Koordinatoren for specialresurserne nævnes som en central person for planlægning af indsatsen. Indsatserne drejer sig specielt om dansk og matematik. Lektiecafe er indført på en del skoler. AKT-lærere/- pædagoger (Adfærd Kontakt Trivsel) indgår bl.a. i observationsforløb og yder sparring for kolleger. Få skoler nævner specifikt it-baserede støttemuligheder til læsesvage. 29

30 I forhold til specialklasser Det er målet at eleverne i specialklasserne deltager så meget som muligt i undervisningen i normalklasserne. Passende faglige krav vægtes. Der tages udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Hele fagrækken søges tilgodeset. Forældresamarbejdet vægtes højt. Der udarbejdes individuelle undervisningsplaner/udviklingsplaner i samråd med PPR. Sammenhæng mellem skole- og fritidsdel tilstræbes. Modtageklasse: En ud af de tre skoler med modtageklasser har udformet principper. Her lægges særlig vægt på, at eleverne efter 3 mdr. skal kunne deltage i timer i en almindelig klasse. I specialcenterregi: Undervisningen foregår som støtte på klassen eller uden for elevernes undervisningstid, fx i lektiecafé og retter sig primært mod dansk og matematik. 30

31 Sammenfatning af skolernes helhedsvurdering af det faglige niveau Indeværende afsnit sammenfatter på de gennemgående tendenser der kommer til udtryk i de enkelte skolers samlede vurderinger af det faglige niveau, som det fremgår af vedlagte bilag. Evaluering og faglighed Fokus på evaluering fremhæves af flere skoler som positivt fordi det har betydet at der også har været øget fokus på udvikling af fagligheden - den fagfaglige og den pædagogisk faglige. Elevplanen fremhæves af enkelte skoler som noget positivt fordi arbejdet hermed har givet et løft til fag som tidligere ikke har haft så megen opmærksomhed. Som led i arbejdet med udvikling af faglighed, bredt forstået, er der flere steder udarbejdet politikker på forskellige områder, fx: Læsning IT Overgange fra én afdeling i skolen til en anden, fx overgang fra indskoling til mellemtrin og fra mellemtrin til ældste trin Sundhed Trivsel Teamsamarbejde Teamsamarbejdet (klasseteam, årgangsteam, afdelingsteam og fagteam) fremhæves som en organisationsform der udfordrer den enkelte lærers faglighed på mange områder; bl.a. i forhold til elevernes læringsstile og i arbejdet med udvikling af portfolio. Efter- og videreuddannelse Skolerne vægter fagligheden højt og er opmærksomme på betydningen af linjefagsuddannede lærere. Lærernes faglige og pædagogiske engagement tillægges stor betydning. Deres interesse for efter- og videreuddannelse bekræfter dette engagement. Nye medier og IT i undervisningen er noget der medvirker til at forny og gennemgå egen undervisning og elevernes læring med nye briller. 31

32 Holddannelse Undervisningsdifferentiering som princip og arbejdet med holddannelse fremhæves som redskaber til at øge fagligheden. Holddannelse som organisationsform i såvel indskoling, mellemtrin og udskoling resulterer ofte i en faglig udvikling. Flere skoler peger på at resurserne til holddeling ikke er tilstrækkelige. Når skolen vil tildele eleverne ministeriets vejledende timetal i den enkelte fag, risikerer det at gå ud over timer til holddeling og specialpædagogisk bistand. Nogle skoler er opmærksomme på at der skal fokuseres mere på systematisk evaluering og arbejdet med holddannelse. Flere skoler nævner lektiecafé som en god løsning i arbejdet med at give nogle elever ekstra opmærksomhed og hjælp til skolearbejdet. Resursepersoner Resursepersoner (læsning, specialpædagogisk støtte og AKT (adfærd, kontakt og trivsel)) prioriteres højt og medfører nogle steder at behovet for specialpædagogisk indsats reduceres senere i skoleforløbet. Spredning af resursepersoner på mange personer praktiseres for at opnå mangfoldighed i teori og praksis. Flere steder er der øget behov for AKT-lærere i klasserne. Det forklares bl.a. som følge af færre resurser til det specialpædagogiske område. Efter kommunesammenlægningen er det særlig mærkbart at resurserne er blevet mindre til specialpædagogiske behov i de kommuner der er blevet sammenlagt med Gl. Randers Kommune. Samme problem med færre resurser i de omtalte kommuner gælder også tildelingen af deltimer. Afgangsprøver og faglige test Generelt er skolerne tilfredse med karaktererne ved afgangsprøverne og ligeledes resultaterne fra faglige test. Nogle fremhæver at de ligger over landsgennemsnittet ved afgangsprøverne. Motivation Enkelte skoler gør opmærksom på problemet med at fastholde motivation hos de ældste elever. Skole-hjemsamarbejde 32

33 Skole-hjemsamarbejdet vurderes generelt som positivt. På dette område er der alle steder vedtaget principper for samarbejdet. Enkelte skoler nævner bl.a. brug af brugertilfredshedsundersøgelser som dokumentation for kvaliteten af samarbejdet. 33

34 Specialskolerne i Randers Kommune Vesterbakkeskolen, Oust Mølle Skolen og Firkløverskolen Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisnings tilrettelæggelse JA NEJ Har skolen vedtaget strategier og principper for de 100 % måder, hvorpå elevernes udbytte af undervisningen evalueres Beskriv strategi/principper eller plan for udarbejdelse af strategi/principper: Diverse forskellige pædagogiske og psykologiske tests udføres, også observationsbeskrivelser i samarbejde med psykologer og konsulenter anvendes som redskaber i evalueringen. På en skole evalueres elevernes udbytte hver 14. dag i samarbejde med forældrene og på min 2 årlige eksterne konferencer delagtiggøres de eksterne samarbejdspartnere. Holddannelse JA NEJ Har skolen fastsat skriftlige principper/procedurer for arbejdet med holddannelse? 33,3 % 33,3 % 33,3 % uoplyst Hvis ja, beskriv principper/procedurer og omfang: Graden af muligheder for elevaktiviteter på tværs af elevgrupper, undervisningshold og teams vil variere, men det tilstræbes, at tværgående aktiviteter prioriteres i det omfang, det pædagogisk er hensigtsmæssigt og praktisk muligt. Planlægningen af fælles forløb på tværs af elevgrupperne, undervisningsholdene og teamene retter sig således både mod de almindelige skolefag som de mere socialpædagogiske aktiviteter om eftermiddagene. 34

35 Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner JA NEJ Har skolen fastsat principper/procedurer for skole-hjemsamarbejdet? 100 % Beskriv kort principper/procedurer Ved optagelse på en af skolerne forpligter forældrene sig til udvidet forældresamarbejde med min. ugentlig kontakt/besøg på skolen herunder tæt/næsten daglig telefonisk kontakt. Hjemmebesøg, forældremøder, uddannelsesmøder, skole/hjemsamtaler, konferencer med elevens netværk benyttes som elementer i skole-hjemsamarbejdet. Forældrene inddrages som vigtige samarbejdspartnere mhp. et mere koordineret pædagogisk fællesskab med en gensidig respekt for hinandens forskellige vilkår og rolle. 2 årlige elevkonferencer med både forældre og eksterne samarbejdspartnere. Samarbejde omkring elevplaner, revisitation, skole-hjemsamtaler, forældremøder, forældrearrangementer, kontaktbøger, nyhedsbreve, tlf. kontakt. JA NEJ Har skolen fastsat lokale principper for arbejdet med elevplaner? 100 % Hvis nej, har skolen planer om at fastsætte lokale principper for arbejdet med elevplaner? Beskriv kort, hvordan skolens lærere arbejder med elevplaner: Der arbejdes ud fra en disposition udarbejdet på skolen. Planen foreligger i maj justeres løbende med endelig evaluering i maj. En skole udarbejder en udførlig elevplan efter opstart i skolen i et samarbejde mellem lærere, pædagoger og forældre. Elevplanerne bruges i hverdagen som et arbejdsredskab og kan løbende justeres i samarbejde med forældrene. Elevplanen indgår tillige i de min. 2 årlige eksterne konferencer. Elevplanen indeholder mål for fag kognitive, motoriske, sociale og personlige områder. Den specialpædagogiske bistand JA NEJ Har skolen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen 66,6% 33,3% uoplyst af den specialpædagogiske bistand? Beskriv principper/procedurer: Da skolerne er specialskoler, arbejder de som helhed specialpædagogisk. På en skole arbejder man 35

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Randers Kommunes Folkeskoler Randers Kommune Indhold 1. INDLEDNING... 4 2. FAKTA OM SKOLERNE... 6 Figur 1: Spredning i skolestørrelse målt på antal elever i normalklasser, skoleåret

Læs mere

Kvalitetsrapport. Randers Kommunes folkeskoler

Kvalitetsrapport. Randers Kommunes folkeskoler Kvalitetsrapport 2011 Randers Kommunes folkeskoler Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Indholdsfortegnelse 1. Indledning s. 3 2. Kvalitetsrapporten ét blandt flere styringsredskaber på s. 4 skoleområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Revideret Elev- og klassetalsprognose for Randers Kommune 2013/14 2026/27, december 2014.

Revideret Elev- og klassetalsprognose for Randers Kommune 2013/14 2026/27, december 2014. Revideret Elev- og klassetalsprognose for Randers Kommune 2013/14 2026/27, december 2014. 1. Indledning og metode Ved opgørelsen af det faktiske elevtal for folkeskolerne i Randers Kommune pr. 5. september

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Randers Kommunes Folkeskoler Randers Kommune Indhold 1. INDLEDNING... 4 2. FAKTA OM SKOLERNE... 6 Figur 1: Spredning i skolestørrelse målt på antal elever i normalklasser, skoleåret

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune

Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune AFTALEFORLIG. - Anmodning om udtalelse fra skolebestyrelser ved de berørte skoler: Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune 1 Indhold 1. Forord... 3 2. Udtalelse til ændringer i forslaget til ny skolestruktur...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009

Kvalitetsrapport 2009 Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler 1. Indledning... 4 2. Fakta om skolerne... 7 2.1 Skolestørrelse og gennemsnitlig klassekvotient... 7 2.2 Elever pr. computer... 9 2.3 Elever pr. lærerårsværk...

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten

Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten Datagrundlag for kvalitetsrapporten for Randers Kommunes skolevæsen Datalisten er opdelt i to specifikke datadele. Datalisten omfatter

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2008-2009

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2008-2009 Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport - August Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 4 Antal elever i alt pr. skole 4 Elev-lærer ratio 4 Antal spor pr. klassetrin 5 Antal elever

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2007/2008

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2007/2008 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2007/2008 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapportens udformning 1. Det fælles skolevæsen a. Mål og rammer for skolevæsnet b. Efter- og videreuddannelse 2007-2008

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Krogsbølle Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011

Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011 Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011 Rammebetingelser Elevtal Antal elever (excl. specialklasser og modtageklasser) Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever (incl. specialklasser og modtageklasser)

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Tidligere fremmedsprog

Tidligere fremmedsprog Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Havrehedskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes

Læs mere

Kilder: 1)Uni-C, 2)Elevadministration TEA, 3) Økonomisk Afdeling, 4)Skolen, 5) Løn og Personale.

Kilder: 1)Uni-C, 2)Elevadministration TEA, 3) Økonomisk Afdeling, 4)Skolen, 5) Løn og Personale. Svinninge Skole Hovedgaden 76F, 50 Svinninge http://www.svinningeskole.dk Skoleleder: Henning Hansen Almindeligt skoletilbud for børnehaveklasse til niende klasse. Specialtilbud for elever med ADHD Rammebetingelser

Læs mere

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0 Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Kvalitetsrapport. Vester Mariendal skole 2007. Specialklasser

Kvalitetsrapport. Vester Mariendal skole 2007. Specialklasser Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2007 Specialklasser 1 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...2 Forord:...2 Baggrund:...2 Proces...3 Helhedsvurdering af det faglige niveau i specialklasser...4

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Sinding-Ørre Midtpunkt 1 Indholdsfortegnelse 1 SINDING-ØRRE MIDTPUNKT 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Ulbjerg Skole. Kvalitetsrapport 2007 KV07 0. =

Ulbjerg Skole. Kvalitetsrapport 2007 KV07 0. = Ulbjerg Skole 8 86 87 88 89 90 9 9 9 9 9 96 97 98 99 00 Kvalitetsrapport 007 7 8 9 6 0. = Rammebetingelser Klassetrin 0-7 Spor Antal elever/børn På skolen 07 i SFO i % af det samlede elevtal på klassetrinnet

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 Absalons Skole 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Rammebetingelser 2.1. Lærere med liniefagsuddannelse samt kompetenceudvikling og efteruddannelse

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008/09

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008/09 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2013. Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapporten 2013. Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapporten 2013 Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen Indholdsfortegnelse BAGGRUND, INDHOLD MV... 2 OPFØLGNING PÅ KVALITETSRAPPORT 2012 OG TILHØRENDE HANDLEPLANER... 3 HELHEDSVURDERING AF DET FAGLIGE

Læs mere

Struktur og tekst Reguleret budget 2014

Struktur og tekst Reguleret budget 2014 Struktur og tekst Reguleret budget 2014 211101 Asferg skole 7.635.773 115 Rammebesparelser -38.300 Lærer 14/15 4.243.100 Pædagog 14/15 646.036 Rengøringspersonale 480.172 Servicepersonale 389.300 027 Uddannelse

Læs mere

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Bilag 1 Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Nedenfor følger interviewguide for interviewet om de forventede konsekvenser af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010-2011 Skolerapport fra Elkjærskolen ved Preben Panduro Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2010-2011. Vi har valgt at udbygge skabelonen

Læs mere

Ejnar Mikkelsenila Aluarpia. fax: 99 11 32 Telefon: 36 78 60 pemo@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse.

Ejnar Mikkelsenila Aluarpia. fax: 99 11 32 Telefon: 36 78 60 pemo@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse. Ejnar Mikkelsenila Aluarpia Atuarfiup aqqa /skolens navn fax: 99 11 32 Telefon: 36 78 60 pemo@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Postboks 504 Atuarfiup/skolens postadresse

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Håndbog for arbejdet med kvalitetsrapport på skoleområdet undervisningsdel og SFO skoleåret 2012-2013

Håndbog for arbejdet med kvalitetsrapport på skoleområdet undervisningsdel og SFO skoleåret 2012-2013 Håndbog for arbejdet med kvalitetsrapport på skoleområdet undervisningsdel og SFO skoleåret 2012-2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 De lovmæssige og politiske rammer... 3 Formål... 4 Hvordan

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere