Frederiksværk Skole Hvidbog for udskoling

Transkript

1 Frederiksværk Skole Hvidbog for udskoling Indhold Indledning... 2 Proces for udskoling... 4 De 6 temaer... 5 Relationer... 5 Ressourceorienteret tilgang... 6 Omverdenen... 7 Faglig progression... 9 Varierende læringsformer IT

2 Indledning Hvidbogen for udskolingen i Frederiksværk Skole er udarbejdet med udgangspunkt i den politiske stillede opgave: Der ønskes en styrket og samlet udskoling med øget fokus på faglighed og motivation. Overbygningen skal uanset, om den ligger på en eller flere matrikler, fungere som én samlet organisatorisk enhed. Klassedannelsen i overbygningen sker på baggrund af pædagogiske, økonomiske, sociale eller andre årsager samt under hensyntagen til elevernes interesser. Skolerne skal i samarbejde med administrationen udvikle og komme med forslag til en organisering af en fælles styrkelse af overbygningen, der tager sigte på: Den faglige indsats, blandt andet for at medvirke til, at flere får en ungdomsuddannelse. Motivation blandt andet for at undgå unødig elevfravær. I distrikt NORD og MIDT kan den fremtidige overbygning organiseres på 1 eller 2 matrikler. Arbejdet omkring udskolingen er sket med udgangspunkt i Frederiksværk Skoles værdier: Anerkendelse Trivsel Tydelighed Faglighed Mangfoldighed Skolens værdier er udarbejdet af alle skolens medarbejdere på en fælles værdi-dag i november Arbejdet med indholdet for udskolingen i Frederiksværk Skole er udsprunget af en proces, hvor et udskolingsudvalg, bestående af udskolingslærere, mellemtrinslærere, pædagoger og ledelse, har udarbejdet denne hvidbog med hvilke pædagogiske tiltag vi skal videreudvikle eller implementere for at give svar på den politiske stillede opgave for udskolingen. Udvalget har bestået af: 10 lærere fra Melby, 10 lærere fra Enghave, 4 lærere fra Vinderød, 1-2 pædagoger fra hver matrikels SFO, 3 DPL (U) og 1 PL, Skoleleder og SFO-leder. Udskolingsudvalget har valgt at sætte fokus på 6 centrale temaer for udskolingen: Relationer Ressourceorienteret tilgang Omverdenen Faglig progression Varierende læringsformer IT. 2

3 Udskolingsudvalget har ud fra SMTTE-modelen uddybet hvert tema, med henblik på Sammenhæng, Mål, Tiltag, Tegn, og Evaluering. Nedenstående figur skitserer SMTTE-modellen. For hvert af temaerne er en række af punkterne under tiltag, tegn og evaluering sammenfaldende. Dette ser vi som udtryk for en større helhed i udskolingen og at de samme værktøjer og metoder kan bruges til at udvikle udskolingen. Udskolingsudvalgets arbejde er efterfølgende blevet redigeret og samlet af Skoleleder, SFO-leder, Pædagogisk Leder og Administrativ Konsulent. Hvidbogen er blevet kvalificeret i MED, Pædagogisk udvalg og Skolebestyrelsen. Hvidbogen danner udgangspunkt for den videre proces. Efter udarbejdelse af hvidbogen, i foråret 2012, nedsættes en ny arbejdsgruppe med henblik på at beskrive en proces- og implementeringsplan for hvilke konkrete initiativer der iværksættes pr. skolestart august 2012 og frem. Arbejdsgruppen sammensættes af repræsentanter fra udskolingsudvalget og ledelse, i sammensætningen af udvalget tages der hensyn til repræsentation fra alle matrikler. Arbejdsgruppens arbejde med implementeringsplanen vil løbende blive kvalificeret af MED, PU og Skolebestyrelse. Alt materiale vil fortsat være tilgængeligt for alle medarbejdere på Områdenettet. 3

4 Proces for udskoling Tid Fase Handling Forår 2012 Planlægning og forberedelse før skoleåret Implementeringsudvalg bestående af medarbejderrepræsentanter og ledelse. Der laves handleplaner for implementering (pr >) og evaluering (foråret 2013). Retningslinjer for matriklerne samstemmes. MUS med alle lærere, med særligt fokus på at de lærere der ønsker at være i udskolingen arbejder med hvidbogen som grundlæggende arbejdsredskab for udvikling af udskolingen. Planlægning af fælles valgfag (På baggrund af MUS kan der samles et katalog over valgfag). Forberedelse af fælles fagudvalg. Fagfordelingen løses med udgangspunkt i en samlet Frederiksværk Skole. Man er som lærer i udgangspunktet på én matrikel men for nogle lærere kan der være opgaver der skal løses på flere matrikler. August 2012 Implementering Udskolingsklasserne er fysisk placeret med 7.-9.kl. på Enghave og Melby. Det vil sige: Vinderød: 0.-6.kl. Enghave: 0.-9.kl. Melby: 0.-9.kl. Udskolingen fungerer som én samlet organisatorisk enhed, med blandt andet: Fælles valgfag Fælles organisatorisk ramme (bl.a. fælles retningslinjer, procedure m.v.) Fælles fagudvalg Foråret 2013 Evaluering Større evaluering af de implementeringstiltag der er foretaget, herunder valgfag og fælles fagudvalg. Forår 2013 Slut forår 2013 Foråret 2014,2015,2016 Behandling af resultater. Beslutninger træffes pba. evaluering. Evaluering Resultaterne fra evalueringen behandles og kvalificeres i PU, MED og Skolebestyrelsen. Ledelsen laver en vurdering og beslutning om handling på baggrund af resultater fra evaluering samt drøftelser i PU, MED og Skolebestyrelsen. Større årlige evalueringer af igangsatte projekter/initiativer. 4

5 De 6 temaer Relationer Sammenhæng: Relationer i skolen er meget centralt for elevens lyst og motivation til at være i skolen. Relationer skal ses i sammenhæng med skolens værdier: anerkendelse, trivsel, tydelighed, faglighed og mangfoldighed. Vi tænker inkluderende om alle elever, en yderligere begrebsafklaring sker i skoleåret En vigtig faktor for at barnet klarer sig godt i skolen er. at have en ven/venner (professor i pædagogisk psykologi ved CBS Mads Hermansen) Mads Hermansen pointerer vigtigheden af at have en ven i forhold til at klare sig godt i skolen. Mål: Målet er at styrke relationerne i skolen mellem: 1: Elev/elev 2: Lærer/lærer 3: Elev/lærer 4: Forældre/skole Tiltag: Elev/elev: Elevernes medindflydelse på læringens tilrettelæggelse, simuleret praksisundervisning, skabe mulighed for i undervisningen at danne forskellige elevgrupper/hold på tværs af klasser /årgange afhængig af fag/emne/evner/niveau/interesse. Undervisningen skal organiseres så den skaber mulighed for relationsdannelse, interaktion og det fortsatte projektarbejde eleverne imellem (Cooperative Learning (CL) kan være en metode, CL er en overordnet betegnelse for undervisning, hvor eleverne samarbejder efter bestemte principper med henblik på læring. Et konsekvent princip i CL er, at det er elevernes aktive læringsarbejde, der udgør læreprocesserne, og den enkelte elev skal inddrages i disse læreprocesser). Undervisningen skal tage udgangspunkt i eleverne. Overordnet for udskolingen: Skolen kan være åben for eleverne før og efter skoletid eksempelvis ved at der er lektiecafé, samtaletid, rolig-start på dagen Motion og morgenmad m.v.. Fleksibel mødetid kan være en mulighed. Lærer/lærer: TEAMET ( klasse -/årgangs-/storteam) er det bærende element i planlægningen af undervisningen og i elevinddragelsen af undervisningens tilrettelæggelse, mulighed for fleksibilitet i planlægningen er vigtig. Tilgangen til eleverne er ressourceorienteret, og vi tænker inkluderende om alle elever ikke kun set i et rummelighedsperspektiv, undervisningen skal planlægges med udgangspunkt i den enkelte elev (så den tager højde for såvel praktisk begavede som bogligt begavede). Der (sam)arbejdes i team et om at finde den bedst mulige mentor/kontaktperson til den enkelte elev. Teamsamarbejdet er udgangspunktet for lærer/lærer-relationerne i udskolingen (såvel som den øvrige skole). Tiden til team-samarbejdet skal indtænkes og prioriteres i lærernes arbejdstid hvor der er aftalt fast tid/dag for møderne (dette kræver bedre muligheder for individuelle lærerarbejdspladser). Skolen skal medtænke betydningen af Ungdomsskolen og fritidsungdomsklubben som aktiv medspiller i udskolingen. I forhold til et samspil med Ungdomsskole og Fritidsungdomsklub er den geografiske placering særdeles vigtig, og det ville være ønskeligt med klub på alle matriklerne. Elev/lærer: Elevsamtaler: en mulighed for at læreren/kontaktpersonen og eleven kan tale trivsel, elevplan, mål, evaluering gennem ugentlig planlagte lektioner i hver klasse. Mentor-ordning: den 5

6 enkelte elev har sin egen kontaktperson/mentor (skal beskrives nærmere). Der skal være mulighed for holddannelse, mulighed for brobygning. Elevens kontaktperson/mentor er en del af teamet (jf.lærer/lærer-relationer, se ovenfor). Der skal skabes tid og rum til de løbende elevsamtaler/udviklingssamtaler (videndeling omkring erfaringer med fordybelsestid ). Arbejd-selv tid /studietid midt på dagen, således at de elever der kan arbejde selvstændigt med skolearbejdet, samtidigt med at der skabes plads til en målrettet undervisning af de elever, der har mere behov for hjælp til skolearbejdet. Denne studietid giver ligeledes mulighed for elevsamtaler. Forældre/skole: Dette relationsaspekt vil blive udarbejdet senere, med inddragelse af forældrene. Tegn: Med udgangspunkt i den nuværende status på: fraværet afgangskaraktererne Kan tegnet være at vi kan se en positiv udvikling i begge statistikker. Subjektive tegn/sanseindtryk: Når der opleves en større trivsel, motivation og et større engagement blandt udskolingens elever. Når de fagligt svage elever klarer sig godt og får succes. Evaluering: Den løbende evaluering kommer til at foregå i teamet, både i forhold til fravær og karaktergennemsnit, såvel som de subjektive tegn. Ressourceorienteret tilgang Sammenhæng: At udvikle og arbejde med at styrke barnets ressourcer og mulige kompetencer. Mål: At alle eleverne oplever at blive set, som de er og bliver udfordret, og hjulpet videre af empatiske voksne (tydelige rammer). At eleverne oplever at høre til at være en del af et fællesskab, hvor man accepterer at forskellighed er en styrke. At eleverne oplever, at der er noget at se op til værdier, der er værd at rette sig imod det gode eksempel. At eleverne oplever at skulle bruge og udvikle deres evner at kunne og ville deltage i faglige og sociale fællesskaber, og at vokse med udfordringer, og de lærer at lære. Tiltag: Tæt teamsamarbejde. Relationsmodeller der tager udgangspunkt i at i stedet for at opfatte et barn med problemer, bør man opfatte barnet i problemer) her kan der findes de bedste ressourcer til eleverne/ i eleverne (kræver efteruddannelse af alle). 6

7 Fleksibel mødetid. o Hyppige elevsamtaler med sin kontaktlærer á 15 min. (Mødefrekvens defineres nærmere. Der er fokus på succes). o Træningsmoduler i undervisningen både fagligt og motion. o Simpelt morgenmåltid. Cooperative learning. Mere idræt/sundhed/frokost - med tid til spise den. Tegn: At eleverne i samtalerne giver udtryk for at de møder empatiske voksne og bliver udfordret fagligt. At det ulovlige fravær mindskes. Fravær i forbindelse med ferier udenfor skolernes ferier mindskes. Fagligheden styrkes og kan dermed være en faktor i forhold til at øge tilgangen til ungdomsuddannelserne. Større ansvar for fællesskabet. Flere skal lære at overholde de indgående aftaler både med kammerater og de voksne. Evaluering: Vi evaluerer ved at se på: Statistikker på fremmødet (elevfravær) analyseres i forhold til bagvedlæggende faktorer for fravær. Trivselsundersøgelser, porte folie, logbog, fotodokumentation, udstillinger, elevsamtaler m.m. Statistik på karaktergennemsnittet. Teammøder (referater). Omverdenen Sammenhæng: Halsnæs Kommune har udkantsdanmarks-problematikker, mangelfuld gennemførelse af uddannelser, elevfravær. Uddannelse til alle er en social udfordring. Det er samfundets sammenhængskraft, som står på spil. Det er vigtigt med anerkendelse af og et fokus på det hele barn (Den røde tråd). For at hjælpe barnet med en relation til omverdenen kræves det at der laves en tidlig indsats, der starter allerede ved start i grundskolen. Hertil er det vigtigt med en anerkendelse af barnets sociale relationer klasse kammerateffekten, der kan have betydning for deres videre uddannelsesforløb. Mål: Større kendskab til omverdenen. Etablere større samarbejde med omverdenen. 7

8 At alle udskolingselever har forudsætninger og lyst til uddannelse og dannelse efter folkeskolen, også udenfor Halsnæs Kommune. Gennem det større kendskab til omverdenen, at motivere den enkelte elev til større engagement og stabilt fremmøde. Tiltag: Få formaliseret samarbejdet med erhvervsskolerne (eks. UU, partnerskab med virksomheder, forældrejobbank). Med henvisning til Erhversskolernes besøg på Frederiksværk Skole (Melby ) laves der et netværk. En slags brobygning mellem lærerne fra de 2 udd.institutioner. Flere faglige ture og lejrskoler med faglige og sociale mål på alle klassetrin. Styrke de kreative og praktiske fag, herunder udeundervisning. Styrke de naturvidenskabelige fag. Mentorordning for børn i risikozonen. SSP ind i undervisningen, PPR mere synlig og tilgængelig ude på skolerne. Etablering af en mere løbende evaluering af det enkelte barn og øget samarbejde med PPR, UU, sundhedsplejeske, i forhold til at optimere trivsel. UU-vejlederen mere med på skolen, UU-vejledningen ønskes mere nærværende og i tættere kontakt med eleverne ude på den enkelte matrikel. Ungdomsskolen og -klub tæt på skolen (evt. opkvalificering af personalet). Læreren som leder af klasserummet. Læreren er ansvarlig for tilrettelæggelsen af undervisningen med udgangspunkt i elevernes trivsel og læring. Faglighed før tværfaglighed. Tværfaglighed gennem hele grundskolen. Obligatoriske valgfag. Tegn: Der er dannet et netværk med erhvervsskolerne og erhvervslivet blandt udskolingens klasser. Eleverne har flere dage uden for skolen. Lejrskole og ekskursioner prioriteres på skolens budget. Forebygge kriminalitet og andre sociale problemer og højne grad af trivsel blandt eleverne. Relevante personer fra SSP, UU-vejleder og PPR er aktivt med i undervisningen og velkendte blandt eleverne. Øget samarbejde mellem klub og skole. Væresteder åbne om morgenen og igen eftermiddag. Større lyst til at gå i skole og sammenhæng i elevernes dag. Læreren er ansvarlig for undervisningen. Der skabes en bevidsthed om vigtigheden af, at læreren skaber struktur og gode arbejdsvaner hos eleverne (herunder vigtigheden af faglig læsning, klasserumsledelse/cooperative Learning), som eleverne kan bruge i såvel folkeskolen som i det videre uddannelsesforløb. Erhvervsskolerne efterlyser en højnelse af elevernes faglige kunnen i især dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi i prioriteret rækkefølge. En større fokus på dette, kan afspejles i de enkelte fags karakterer. Udvidet samarbejde med sundhedsplejerske m.m. = den røde tråd. De taktile og visuelle børn motiveres ved et større samarbejde med omverdenen og ved varierende læringsstile. Kompetenceløft til lærere som har interesse for dette område. Vil kunne se en bredere vifte af valgfag, hvor man styrker kreativiteten (evt. skoledag til kl. 15.). 8

9 Bibeholdelse af klasser (fast tilhørsforhold) og omtanke ved eventuel ny klasse dannelse. Klasse konference før, under og efter klasse dannelsen. Gennem fast tilhørsforhold muliggøres at klasse kammerateffekten/relationen bliver størst mulig (udvalget påpeger at det faste tilhørsforhold/klasser skal ydereligere drøftes). Evaluering: Evaluering af: Det etablerede netværk til erhvervsskolerne. Et mere detaljeret og formaliseret tilbagemelding om de unge fra de ungdomsuddannelser. Hvorvidt aktiviteter og handlinger rettet mod omverdenen afspejles i årsplanerne. Elevfravær. Om der er en oplevelse af større kulturdannelse i forhold til at gå i skole og tage en uddannelse eksempelvis ved interview eller spørgeskema. Ressourcetildeling til de praktiske og kreative fag. Samarbejdet med SSP, PPR, UU i forbindelse med niveauet for kriminalitet og sociale problemer og større trivsel blandt eleverne. Mentorordningen. Karaktererne fra afgangsprøverne. Valgfagsordningen. Faglig progression Sammenhæng: Vi forestiller os, at udskolingen er årgangsopdelt forstået på den måde, at man tænker årgangen som en helhed (eksempelvis 7.kl.), hvortil der er knyttet et vist antal elever og lærere. Eleverne er altså ikke i klasser, men har sammen med deres gruppe/hold en tilknytning til en fast lærer (som tidligere nævnt, ønsker udvalget en yderligere drøftelse af begreberne klasse/gruppe). Den faglige undervisning varetages af den kompetente fag-lærer. Vi forestiller os, at hver lærer er kontaktlærer for elever. Kontaktlæreren har ansvaret for at sikre skole-hjemsamarbejdet, elevens trivsel og elevens arbejde med sin faglige progression. Den faglige undervisning organiseres ved at skolen i særdeleshed udskolingen, er fleksibel på pædagogiske metoder. Det kunne eksempelvis være; holdundervisning, læringsstile, workshops, klasseundervisning, projektarbejdsformen, lektiecafe en som en integreret del af undervisningen. Dette sikrer såvel faglig progression, som sociale relationsdannelser eleverne imellem. Igennem den tætte relation med én fast lærer (kontaktlæreren) og de øvrige lærere på årgangen øges elevens tilknytning til skolen. I samarbejde med en lærer formulerer eleven egne mål, kompetencer og potentialer. Det giver skolegangen mening og sikrer medansvar for egen læring. Dette sikrer også, at eleven i samarbejde med lærer, forældre og UU-vejleder meget tidligt kan få målrettet vejledning mod den relevante ungdomsuddannelse. Ovenstående forudsætter et tæt samarbejde lærerne imellem. For at den enkelte lærer har mulighed for at vejlede og støtte eleven bedst i alle fag kræves det gode teamsamarbejde. 9

10 Mål: De unge mennesker er i stand til at træffe et kvalificeret valg af uddannelse. Dette skal gøres på baggrund af forudsætninger, ønsker og faglighed. De skal fastholde og gennemføre deres mål. Tiltag: Det er skolens ledelse, der skal prioritere implementeringen af den nye udskoling, med udgangspunkt i det samlede organisatoriske - og økonomiske overblik. Et fokus på faglig progression i udskolingen gennemføres bedst ved, at de medarbejdere, der skal udføre arbejdet, har lyst til opgaven, derfor er vi nødt til at starte med at kigge på opgaven for læreren i udskolingen inden august (Herefter kunne man starte et pilotprojekt, med elementer fra hvidbogen, eksempelvis på kommende 7. årgang, på begge matrikler, således at vi kan udveksle erfaringer). Ugentlige elevsamtaler og fordybelsestid tid til at arbejde med egne læringsmål. Integration af ungdomsuddannelser og erhvervsliv i samarbejde med UU. Evt. skemalagt ugt/mdt. Logbog/elevplan/uddannelsesplan. Drøftelse af hvorvidt tilstedeværelsespligt ud over undervisningstid en forudsætning. Eksempelvis ift. skemalagt teamtid. Efteruddannelse af lærerne og at få udnyttet lærerens ressourcer bedst. Skoleledelsen skal via MUS kende den enkelte lærers faglige, pædagogiske og sociale kompetencer. Der skal ligge en løbende plan for lærerressourcerne på matriklerne. En udskolingslærerprofil: De lærere der ønsker at være i udskolingen arbejder med hvidbogen som grundlæggende arbejdsredskab for udvikling af udskolingen. Fælles faglige årsplaner på årgangene. Dette forudsætter en fælles faglig plan for hele udskolingen som igen forudsætter en fælles faglig plan for hele skolen. Årgangsopdelt skole fra 0. til 9. klasse vandret og ikke lodret organisering. Skabe et studiemiljø efter skoletid. Skolen skal være åben for omverdenen, måske kunne lærerne have fast kontortid i forhold til skole-hjemsamarbejdet. Familiesagsbehandlere, skolepsykologer og SSP til stede på skolen, så lærerne kan koncentrere sig om undervisningen. Et tættere samarbejde med ungdomsskolen. Tegn: Pt. er der elever, der er svære at motivere. Tegnet må være, at: Eleverne er mere motiverede, engagerede og tager ansvar. Tidsfrister, mødetider og aftaler overholdes. Eleverne er i højere grad selvforvaltende. Øget faglighed, karakterniveauet højnes, bedre resultater i nationale test. Større ordforråd, bedre sammenhængsforståelse og øgede sociale kompetencer. Statistisk opfølgning viser, at de unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse i højere grad end nu. 10

11 Evaluering : I kraft af det tætte teamsamarbejde og for at sikre den faglige progression kræver det at ledelsen i højere grad involverer sig i det daglige arbejde. Det kunne være ved faglig sparring, flere teamsamtaler, deltagelse på teammøder, pædagogiske initiativer og deltagelse i den daglige undervisning. Evaluering sker ved: Logbog/elevplan/uddannelsesplan. Løbende evaluering blandt elever, forældre og teamet. Varierende læringsformer Sammenhæng: Der bliver i Frederiksværk Skole benyttet varierende læringsformer, blandt andet i forhold til varierende læringsstile. Der er forskellige erfaringer med at bruge cooperative learning og varierende læringsformer. Disse skal bruges i videreudvikling af området. Varierende læringsformer er ligeledes et udtalt ønske fra eleverne. Gennem hele skoleforløbet skal der yderligere de næste tre år være særligt fokus på inklusion, sundhed og læsning. Mål: En generel bedre motivation hos eleverne. Flere sociale relationer eleverne imellem på tværs af klasser og matrikler. Udvikling af større selvværd hos den enkelte elev samt bevidsthed om personligt potentiale. At fremme elevernes interessefelter. At fremme elevernes viden og bevidsthed om sundhed. Opnåelse af ansvar - og ejerskabsfølelse gennem medindflydelse. Tegn: Stabilt fremmøde/mindre fravær. Glade, motiverede og aktive elever. At eleverne i højere grad benytter skolens tilbud. Tiltag: Tiltagene indenfor varierende læringsforme:, fleksibel tilgang, valgfag og elevindflydelse, skal tilsammen bidrage til at nå målene. Nedenfor oplistes tiltag. Varierende læringsformer: 11

12 CL: alle lærere skal på kursus i Cooperative Learning. Der kan oprettes et korps af ressourcepersoner, der kan bistå lærerne i den daglige planlægning (- fra kursus til hverdag). Praktisk tilgang: Undervisningen kan knyttes til dagligdagens praksis. Bl.a. ved ekskursioner og brug af gæstelærere. Fagdage: gerne med mulighed for at komme ud af huset. Holddeling: Holddeling kan tænkes på mange forskellige måder (eks. Niveauer, interesse, fagligt)(i den udstrækning loven tillader) Klassen er stadig det bærende element (se tidligere kommentar om drøftelse omkring begrebet klassen ). Lektiecafé/lektiehjælp: Lektier, og kulturen omkring lektier, skal drøftes inden vi laver konkrete handlinger. Pt. tænker vi at hjælpen er til rådighed, når eleverne har behov. Målet med lektiehjælpen er, at eleverne støttes fagligt. Kan være net-baseret. Kan eksempelvis oprettes i samarbejde med andre aktører: Ungdomsskolen, klubben, biblioteket, store elever hjælper små elever, frivillige etc.. Fleksibel tilgang: Talent-udvikling: Det skal drøftes, hvordan vi ønsker at gøre en særlig indsats på dette område. Dernæst skal det vurderes, om vi skal sætte ind på dette område. Eventuelt kan der samarbejdes med eksterne aktører om talent-udvikling. Organisering: Mulighed for fleksibel organisering af undervisning. Der skal være en pædagogisk tilgang ved brug af fleksibelt skema, så det tjener fagets kerneområder og elever bedst. o Fagdage og/eller blokke af lektioner. o Mulighed for opdeling efter køn. Valgfag: Fælles udbud af valgfag, som foregår på de to matrikler, der har 8. til 9. årgang. Så vidt det er muligt, skal eleverne inddrages i udbuddet, indholdet og organiseringen af valgfagene. Mulige samarbejdspartnere: Ungdomsskolen. Lokale klubber/foreninger. Lokale ungdomsuddannelser. Lokale erhvervsdrivende. Ideer til valgfag: o Drama. o Friluftsliv. o Motion, kondition, fitness. o Styr på IT som fagligt hjælpemiddel (indholdet fastlægges i samarbejde med eleverne). o Digital fotografering (Indhold, teknik, billedbehandling). o Sund og velsmagende kost til hverdag og fest. o Musik (sang og samspil). o Krea Design - indenfor håndarbejde, sløjd og billedkunst. o Science Et forløb med valgfag kan udmunde i et fælles afslutningsarrangement. Eksempelvis en fest, hvor elementer fra de enkelte valgfag indgår. 12

13 Evaluering: Evaluering af målene sker eksempelvis ved hjælp af: Logbøger, elevsamtaler, elevfremmøde og interviewundersøgelse med udskolingselever. Evaluering af fælles valgfag, for at afdække aspekter omkring elevernes sociale relationer på tværs af matriklerne. IT IT er meget bredt, for at rette en fokuseret indsats på IT, vælges i nedenstående at fokusere på etablering af en mediepatrulje. Sammenhæng: Elevernes tilgang til de digitale medier er motiveret og innovativ og dette skal skolen blive bedre til at udnytte. Mål: At digitale læringsmidler bliver en motivationsfaktor i undervisningen. Dette skal forstås som: Der skal etableres mediepatruljer i udskolingen f.eks. som valgfag, eller et frivilligt tilbud efter skoletid. Via mediepatruljen flyttes en del af ansvaret for teknikken/redskabet fra læreren til mediepatruljen, så læreren kan bruge sine ressourcer på det faglige og didaktiske. Digital dannelse: Klæde eleverne på til at kunne begå sig i det digitale samfund. På sigt skal der være læring fra udskolingseleverne til resten af skolens klasser. Tegn: Mediepatrulje oprettet. Ressourcer afsat til tovholder. Mediepatruljens medl. bliver benyttet. Mediepatruljen vokser med og føler glæde ved opgaven: o Øget selvværd o Større motivation o Stabilt fravær/fremmøde Tiltag: Medie-patrulje på alle matrikler (i første omgang rettet mod udskolingen, men på sigt udbredt til hele skoleforløbet). Der skal etableres mediepatruljer i udskolingen f.eks. som valgfag, eller et frivilligt tilbud efter skoletid. Lærere bruger elever som konsulenter på det IT-tekniske/redskabet. Lærerne får derfor mere tid til deres faglighed og didaktik. 13

14 Der skal være tovholder det kunne f.eks. være en på skolebib./it-vejleder/ ressourceperson i udskolingen. Der skal afsættes ressourcer til denne person. Evaluering: Det er en succes når: der er elever der tilmelder sig opgaven/mediepatruljen. lærerne i udskolingen (og på sigt hele skolen) oplever at kunne benytte mediepatruljen i deres undervisning. projektet bliver så attraktivt, at det bliver selvrekrutterende. Der benyttes evalueringsmetoder til at undersøge ovenstående. 14