Frederiksværk Skole Hvidbog for udskoling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frederiksværk Skole Hvidbog for udskoling"

Transkript

1 Frederiksværk Skole Hvidbog for udskoling Indhold Indledning... 2 Proces for udskoling... 4 De 6 temaer... 5 Relationer... 5 Ressourceorienteret tilgang... 6 Omverdenen... 7 Faglig progression... 9 Varierende læringsformer IT

2 Indledning Hvidbogen for udskolingen i Frederiksværk Skole er udarbejdet med udgangspunkt i den politiske stillede opgave: Der ønskes en styrket og samlet udskoling med øget fokus på faglighed og motivation. Overbygningen skal uanset, om den ligger på en eller flere matrikler, fungere som én samlet organisatorisk enhed. Klassedannelsen i overbygningen sker på baggrund af pædagogiske, økonomiske, sociale eller andre årsager samt under hensyntagen til elevernes interesser. Skolerne skal i samarbejde med administrationen udvikle og komme med forslag til en organisering af en fælles styrkelse af overbygningen, der tager sigte på: Den faglige indsats, blandt andet for at medvirke til, at flere får en ungdomsuddannelse. Motivation blandt andet for at undgå unødig elevfravær. I distrikt NORD og MIDT kan den fremtidige overbygning organiseres på 1 eller 2 matrikler. Arbejdet omkring udskolingen er sket med udgangspunkt i Frederiksværk Skoles værdier: Anerkendelse Trivsel Tydelighed Faglighed Mangfoldighed Skolens værdier er udarbejdet af alle skolens medarbejdere på en fælles værdi-dag i november Arbejdet med indholdet for udskolingen i Frederiksværk Skole er udsprunget af en proces, hvor et udskolingsudvalg, bestående af udskolingslærere, mellemtrinslærere, pædagoger og ledelse, har udarbejdet denne hvidbog med hvilke pædagogiske tiltag vi skal videreudvikle eller implementere for at give svar på den politiske stillede opgave for udskolingen. Udvalget har bestået af: 10 lærere fra Melby, 10 lærere fra Enghave, 4 lærere fra Vinderød, 1-2 pædagoger fra hver matrikels SFO, 3 DPL (U) og 1 PL, Skoleleder og SFO-leder. Udskolingsudvalget har valgt at sætte fokus på 6 centrale temaer for udskolingen: Relationer Ressourceorienteret tilgang Omverdenen Faglig progression Varierende læringsformer IT. 2

3 Udskolingsudvalget har ud fra SMTTE-modelen uddybet hvert tema, med henblik på Sammenhæng, Mål, Tiltag, Tegn, og Evaluering. Nedenstående figur skitserer SMTTE-modellen. For hvert af temaerne er en række af punkterne under tiltag, tegn og evaluering sammenfaldende. Dette ser vi som udtryk for en større helhed i udskolingen og at de samme værktøjer og metoder kan bruges til at udvikle udskolingen. Udskolingsudvalgets arbejde er efterfølgende blevet redigeret og samlet af Skoleleder, SFO-leder, Pædagogisk Leder og Administrativ Konsulent. Hvidbogen er blevet kvalificeret i MED, Pædagogisk udvalg og Skolebestyrelsen. Hvidbogen danner udgangspunkt for den videre proces. Efter udarbejdelse af hvidbogen, i foråret 2012, nedsættes en ny arbejdsgruppe med henblik på at beskrive en proces- og implementeringsplan for hvilke konkrete initiativer der iværksættes pr. skolestart august 2012 og frem. Arbejdsgruppen sammensættes af repræsentanter fra udskolingsudvalget og ledelse, i sammensætningen af udvalget tages der hensyn til repræsentation fra alle matrikler. Arbejdsgruppens arbejde med implementeringsplanen vil løbende blive kvalificeret af MED, PU og Skolebestyrelse. Alt materiale vil fortsat være tilgængeligt for alle medarbejdere på Områdenettet. 3

4 Proces for udskoling Tid Fase Handling Forår 2012 Planlægning og forberedelse før skoleåret Implementeringsudvalg bestående af medarbejderrepræsentanter og ledelse. Der laves handleplaner for implementering (pr >) og evaluering (foråret 2013). Retningslinjer for matriklerne samstemmes. MUS med alle lærere, med særligt fokus på at de lærere der ønsker at være i udskolingen arbejder med hvidbogen som grundlæggende arbejdsredskab for udvikling af udskolingen. Planlægning af fælles valgfag (På baggrund af MUS kan der samles et katalog over valgfag). Forberedelse af fælles fagudvalg. Fagfordelingen løses med udgangspunkt i en samlet Frederiksværk Skole. Man er som lærer i udgangspunktet på én matrikel men for nogle lærere kan der være opgaver der skal løses på flere matrikler. August 2012 Implementering Udskolingsklasserne er fysisk placeret med 7.-9.kl. på Enghave og Melby. Det vil sige: Vinderød: 0.-6.kl. Enghave: 0.-9.kl. Melby: 0.-9.kl. Udskolingen fungerer som én samlet organisatorisk enhed, med blandt andet: Fælles valgfag Fælles organisatorisk ramme (bl.a. fælles retningslinjer, procedure m.v.) Fælles fagudvalg Foråret 2013 Evaluering Større evaluering af de implementeringstiltag der er foretaget, herunder valgfag og fælles fagudvalg. Forår 2013 Slut forår 2013 Foråret 2014,2015,2016 Behandling af resultater. Beslutninger træffes pba. evaluering. Evaluering Resultaterne fra evalueringen behandles og kvalificeres i PU, MED og Skolebestyrelsen. Ledelsen laver en vurdering og beslutning om handling på baggrund af resultater fra evaluering samt drøftelser i PU, MED og Skolebestyrelsen. Større årlige evalueringer af igangsatte projekter/initiativer. 4

5 De 6 temaer Relationer Sammenhæng: Relationer i skolen er meget centralt for elevens lyst og motivation til at være i skolen. Relationer skal ses i sammenhæng med skolens værdier: anerkendelse, trivsel, tydelighed, faglighed og mangfoldighed. Vi tænker inkluderende om alle elever, en yderligere begrebsafklaring sker i skoleåret En vigtig faktor for at barnet klarer sig godt i skolen er. at have en ven/venner (professor i pædagogisk psykologi ved CBS Mads Hermansen) Mads Hermansen pointerer vigtigheden af at have en ven i forhold til at klare sig godt i skolen. Mål: Målet er at styrke relationerne i skolen mellem: 1: Elev/elev 2: Lærer/lærer 3: Elev/lærer 4: Forældre/skole Tiltag: Elev/elev: Elevernes medindflydelse på læringens tilrettelæggelse, simuleret praksisundervisning, skabe mulighed for i undervisningen at danne forskellige elevgrupper/hold på tværs af klasser /årgange afhængig af fag/emne/evner/niveau/interesse. Undervisningen skal organiseres så den skaber mulighed for relationsdannelse, interaktion og det fortsatte projektarbejde eleverne imellem (Cooperative Learning (CL) kan være en metode, CL er en overordnet betegnelse for undervisning, hvor eleverne samarbejder efter bestemte principper med henblik på læring. Et konsekvent princip i CL er, at det er elevernes aktive læringsarbejde, der udgør læreprocesserne, og den enkelte elev skal inddrages i disse læreprocesser). Undervisningen skal tage udgangspunkt i eleverne. Overordnet for udskolingen: Skolen kan være åben for eleverne før og efter skoletid eksempelvis ved at der er lektiecafé, samtaletid, rolig-start på dagen Motion og morgenmad m.v.. Fleksibel mødetid kan være en mulighed. Lærer/lærer: TEAMET ( klasse -/årgangs-/storteam) er det bærende element i planlægningen af undervisningen og i elevinddragelsen af undervisningens tilrettelæggelse, mulighed for fleksibilitet i planlægningen er vigtig. Tilgangen til eleverne er ressourceorienteret, og vi tænker inkluderende om alle elever ikke kun set i et rummelighedsperspektiv, undervisningen skal planlægges med udgangspunkt i den enkelte elev (så den tager højde for såvel praktisk begavede som bogligt begavede). Der (sam)arbejdes i team et om at finde den bedst mulige mentor/kontaktperson til den enkelte elev. Teamsamarbejdet er udgangspunktet for lærer/lærer-relationerne i udskolingen (såvel som den øvrige skole). Tiden til team-samarbejdet skal indtænkes og prioriteres i lærernes arbejdstid hvor der er aftalt fast tid/dag for møderne (dette kræver bedre muligheder for individuelle lærerarbejdspladser). Skolen skal medtænke betydningen af Ungdomsskolen og fritidsungdomsklubben som aktiv medspiller i udskolingen. I forhold til et samspil med Ungdomsskole og Fritidsungdomsklub er den geografiske placering særdeles vigtig, og det ville være ønskeligt med klub på alle matriklerne. Elev/lærer: Elevsamtaler: en mulighed for at læreren/kontaktpersonen og eleven kan tale trivsel, elevplan, mål, evaluering gennem ugentlig planlagte lektioner i hver klasse. Mentor-ordning: den 5

6 enkelte elev har sin egen kontaktperson/mentor (skal beskrives nærmere). Der skal være mulighed for holddannelse, mulighed for brobygning. Elevens kontaktperson/mentor er en del af teamet (jf.lærer/lærer-relationer, se ovenfor). Der skal skabes tid og rum til de løbende elevsamtaler/udviklingssamtaler (videndeling omkring erfaringer med fordybelsestid ). Arbejd-selv tid /studietid midt på dagen, således at de elever der kan arbejde selvstændigt med skolearbejdet, samtidigt med at der skabes plads til en målrettet undervisning af de elever, der har mere behov for hjælp til skolearbejdet. Denne studietid giver ligeledes mulighed for elevsamtaler. Forældre/skole: Dette relationsaspekt vil blive udarbejdet senere, med inddragelse af forældrene. Tegn: Med udgangspunkt i den nuværende status på: fraværet afgangskaraktererne Kan tegnet være at vi kan se en positiv udvikling i begge statistikker. Subjektive tegn/sanseindtryk: Når der opleves en større trivsel, motivation og et større engagement blandt udskolingens elever. Når de fagligt svage elever klarer sig godt og får succes. Evaluering: Den løbende evaluering kommer til at foregå i teamet, både i forhold til fravær og karaktergennemsnit, såvel som de subjektive tegn. Ressourceorienteret tilgang Sammenhæng: At udvikle og arbejde med at styrke barnets ressourcer og mulige kompetencer. Mål: At alle eleverne oplever at blive set, som de er og bliver udfordret, og hjulpet videre af empatiske voksne (tydelige rammer). At eleverne oplever at høre til at være en del af et fællesskab, hvor man accepterer at forskellighed er en styrke. At eleverne oplever, at der er noget at se op til værdier, der er værd at rette sig imod det gode eksempel. At eleverne oplever at skulle bruge og udvikle deres evner at kunne og ville deltage i faglige og sociale fællesskaber, og at vokse med udfordringer, og de lærer at lære. Tiltag: Tæt teamsamarbejde. Relationsmodeller der tager udgangspunkt i at i stedet for at opfatte et barn med problemer, bør man opfatte barnet i problemer) her kan der findes de bedste ressourcer til eleverne/ i eleverne (kræver efteruddannelse af alle). 6

7 Fleksibel mødetid. o Hyppige elevsamtaler med sin kontaktlærer á 15 min. (Mødefrekvens defineres nærmere. Der er fokus på succes). o Træningsmoduler i undervisningen både fagligt og motion. o Simpelt morgenmåltid. Cooperative learning. Mere idræt/sundhed/frokost - med tid til spise den. Tegn: At eleverne i samtalerne giver udtryk for at de møder empatiske voksne og bliver udfordret fagligt. At det ulovlige fravær mindskes. Fravær i forbindelse med ferier udenfor skolernes ferier mindskes. Fagligheden styrkes og kan dermed være en faktor i forhold til at øge tilgangen til ungdomsuddannelserne. Større ansvar for fællesskabet. Flere skal lære at overholde de indgående aftaler både med kammerater og de voksne. Evaluering: Vi evaluerer ved at se på: Statistikker på fremmødet (elevfravær) analyseres i forhold til bagvedlæggende faktorer for fravær. Trivselsundersøgelser, porte folie, logbog, fotodokumentation, udstillinger, elevsamtaler m.m. Statistik på karaktergennemsnittet. Teammøder (referater). Omverdenen Sammenhæng: Halsnæs Kommune har udkantsdanmarks-problematikker, mangelfuld gennemførelse af uddannelser, elevfravær. Uddannelse til alle er en social udfordring. Det er samfundets sammenhængskraft, som står på spil. Det er vigtigt med anerkendelse af og et fokus på det hele barn (Den røde tråd). For at hjælpe barnet med en relation til omverdenen kræves det at der laves en tidlig indsats, der starter allerede ved start i grundskolen. Hertil er det vigtigt med en anerkendelse af barnets sociale relationer klasse kammerateffekten, der kan have betydning for deres videre uddannelsesforløb. Mål: Større kendskab til omverdenen. Etablere større samarbejde med omverdenen. 7

8 At alle udskolingselever har forudsætninger og lyst til uddannelse og dannelse efter folkeskolen, også udenfor Halsnæs Kommune. Gennem det større kendskab til omverdenen, at motivere den enkelte elev til større engagement og stabilt fremmøde. Tiltag: Få formaliseret samarbejdet med erhvervsskolerne (eks. UU, partnerskab med virksomheder, forældrejobbank). Med henvisning til Erhversskolernes besøg på Frederiksværk Skole (Melby ) laves der et netværk. En slags brobygning mellem lærerne fra de 2 udd.institutioner. Flere faglige ture og lejrskoler med faglige og sociale mål på alle klassetrin. Styrke de kreative og praktiske fag, herunder udeundervisning. Styrke de naturvidenskabelige fag. Mentorordning for børn i risikozonen. SSP ind i undervisningen, PPR mere synlig og tilgængelig ude på skolerne. Etablering af en mere løbende evaluering af det enkelte barn og øget samarbejde med PPR, UU, sundhedsplejeske, i forhold til at optimere trivsel. UU-vejlederen mere med på skolen, UU-vejledningen ønskes mere nærværende og i tættere kontakt med eleverne ude på den enkelte matrikel. Ungdomsskolen og -klub tæt på skolen (evt. opkvalificering af personalet). Læreren som leder af klasserummet. Læreren er ansvarlig for tilrettelæggelsen af undervisningen med udgangspunkt i elevernes trivsel og læring. Faglighed før tværfaglighed. Tværfaglighed gennem hele grundskolen. Obligatoriske valgfag. Tegn: Der er dannet et netværk med erhvervsskolerne og erhvervslivet blandt udskolingens klasser. Eleverne har flere dage uden for skolen. Lejrskole og ekskursioner prioriteres på skolens budget. Forebygge kriminalitet og andre sociale problemer og højne grad af trivsel blandt eleverne. Relevante personer fra SSP, UU-vejleder og PPR er aktivt med i undervisningen og velkendte blandt eleverne. Øget samarbejde mellem klub og skole. Væresteder åbne om morgenen og igen eftermiddag. Større lyst til at gå i skole og sammenhæng i elevernes dag. Læreren er ansvarlig for undervisningen. Der skabes en bevidsthed om vigtigheden af, at læreren skaber struktur og gode arbejdsvaner hos eleverne (herunder vigtigheden af faglig læsning, klasserumsledelse/cooperative Learning), som eleverne kan bruge i såvel folkeskolen som i det videre uddannelsesforløb. Erhvervsskolerne efterlyser en højnelse af elevernes faglige kunnen i især dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi i prioriteret rækkefølge. En større fokus på dette, kan afspejles i de enkelte fags karakterer. Udvidet samarbejde med sundhedsplejerske m.m. = den røde tråd. De taktile og visuelle børn motiveres ved et større samarbejde med omverdenen og ved varierende læringsstile. Kompetenceløft til lærere som har interesse for dette område. Vil kunne se en bredere vifte af valgfag, hvor man styrker kreativiteten (evt. skoledag til kl. 15.). 8

9 Bibeholdelse af klasser (fast tilhørsforhold) og omtanke ved eventuel ny klasse dannelse. Klasse konference før, under og efter klasse dannelsen. Gennem fast tilhørsforhold muliggøres at klasse kammerateffekten/relationen bliver størst mulig (udvalget påpeger at det faste tilhørsforhold/klasser skal ydereligere drøftes). Evaluering: Evaluering af: Det etablerede netværk til erhvervsskolerne. Et mere detaljeret og formaliseret tilbagemelding om de unge fra de ungdomsuddannelser. Hvorvidt aktiviteter og handlinger rettet mod omverdenen afspejles i årsplanerne. Elevfravær. Om der er en oplevelse af større kulturdannelse i forhold til at gå i skole og tage en uddannelse eksempelvis ved interview eller spørgeskema. Ressourcetildeling til de praktiske og kreative fag. Samarbejdet med SSP, PPR, UU i forbindelse med niveauet for kriminalitet og sociale problemer og større trivsel blandt eleverne. Mentorordningen. Karaktererne fra afgangsprøverne. Valgfagsordningen. Faglig progression Sammenhæng: Vi forestiller os, at udskolingen er årgangsopdelt forstået på den måde, at man tænker årgangen som en helhed (eksempelvis 7.kl.), hvortil der er knyttet et vist antal elever og lærere. Eleverne er altså ikke i klasser, men har sammen med deres gruppe/hold en tilknytning til en fast lærer (som tidligere nævnt, ønsker udvalget en yderligere drøftelse af begreberne klasse/gruppe). Den faglige undervisning varetages af den kompetente fag-lærer. Vi forestiller os, at hver lærer er kontaktlærer for elever. Kontaktlæreren har ansvaret for at sikre skole-hjemsamarbejdet, elevens trivsel og elevens arbejde med sin faglige progression. Den faglige undervisning organiseres ved at skolen i særdeleshed udskolingen, er fleksibel på pædagogiske metoder. Det kunne eksempelvis være; holdundervisning, læringsstile, workshops, klasseundervisning, projektarbejdsformen, lektiecafe en som en integreret del af undervisningen. Dette sikrer såvel faglig progression, som sociale relationsdannelser eleverne imellem. Igennem den tætte relation med én fast lærer (kontaktlæreren) og de øvrige lærere på årgangen øges elevens tilknytning til skolen. I samarbejde med en lærer formulerer eleven egne mål, kompetencer og potentialer. Det giver skolegangen mening og sikrer medansvar for egen læring. Dette sikrer også, at eleven i samarbejde med lærer, forældre og UU-vejleder meget tidligt kan få målrettet vejledning mod den relevante ungdomsuddannelse. Ovenstående forudsætter et tæt samarbejde lærerne imellem. For at den enkelte lærer har mulighed for at vejlede og støtte eleven bedst i alle fag kræves det gode teamsamarbejde. 9

10 Mål: De unge mennesker er i stand til at træffe et kvalificeret valg af uddannelse. Dette skal gøres på baggrund af forudsætninger, ønsker og faglighed. De skal fastholde og gennemføre deres mål. Tiltag: Det er skolens ledelse, der skal prioritere implementeringen af den nye udskoling, med udgangspunkt i det samlede organisatoriske - og økonomiske overblik. Et fokus på faglig progression i udskolingen gennemføres bedst ved, at de medarbejdere, der skal udføre arbejdet, har lyst til opgaven, derfor er vi nødt til at starte med at kigge på opgaven for læreren i udskolingen inden august (Herefter kunne man starte et pilotprojekt, med elementer fra hvidbogen, eksempelvis på kommende 7. årgang, på begge matrikler, således at vi kan udveksle erfaringer). Ugentlige elevsamtaler og fordybelsestid tid til at arbejde med egne læringsmål. Integration af ungdomsuddannelser og erhvervsliv i samarbejde med UU. Evt. skemalagt ugt/mdt. Logbog/elevplan/uddannelsesplan. Drøftelse af hvorvidt tilstedeværelsespligt ud over undervisningstid en forudsætning. Eksempelvis ift. skemalagt teamtid. Efteruddannelse af lærerne og at få udnyttet lærerens ressourcer bedst. Skoleledelsen skal via MUS kende den enkelte lærers faglige, pædagogiske og sociale kompetencer. Der skal ligge en løbende plan for lærerressourcerne på matriklerne. En udskolingslærerprofil: De lærere der ønsker at være i udskolingen arbejder med hvidbogen som grundlæggende arbejdsredskab for udvikling af udskolingen. Fælles faglige årsplaner på årgangene. Dette forudsætter en fælles faglig plan for hele udskolingen som igen forudsætter en fælles faglig plan for hele skolen. Årgangsopdelt skole fra 0. til 9. klasse vandret og ikke lodret organisering. Skabe et studiemiljø efter skoletid. Skolen skal være åben for omverdenen, måske kunne lærerne have fast kontortid i forhold til skole-hjemsamarbejdet. Familiesagsbehandlere, skolepsykologer og SSP til stede på skolen, så lærerne kan koncentrere sig om undervisningen. Et tættere samarbejde med ungdomsskolen. Tegn: Pt. er der elever, der er svære at motivere. Tegnet må være, at: Eleverne er mere motiverede, engagerede og tager ansvar. Tidsfrister, mødetider og aftaler overholdes. Eleverne er i højere grad selvforvaltende. Øget faglighed, karakterniveauet højnes, bedre resultater i nationale test. Større ordforråd, bedre sammenhængsforståelse og øgede sociale kompetencer. Statistisk opfølgning viser, at de unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse i højere grad end nu. 10

11 Evaluering : I kraft af det tætte teamsamarbejde og for at sikre den faglige progression kræver det at ledelsen i højere grad involverer sig i det daglige arbejde. Det kunne være ved faglig sparring, flere teamsamtaler, deltagelse på teammøder, pædagogiske initiativer og deltagelse i den daglige undervisning. Evaluering sker ved: Logbog/elevplan/uddannelsesplan. Løbende evaluering blandt elever, forældre og teamet. Varierende læringsformer Sammenhæng: Der bliver i Frederiksværk Skole benyttet varierende læringsformer, blandt andet i forhold til varierende læringsstile. Der er forskellige erfaringer med at bruge cooperative learning og varierende læringsformer. Disse skal bruges i videreudvikling af området. Varierende læringsformer er ligeledes et udtalt ønske fra eleverne. Gennem hele skoleforløbet skal der yderligere de næste tre år være særligt fokus på inklusion, sundhed og læsning. Mål: En generel bedre motivation hos eleverne. Flere sociale relationer eleverne imellem på tværs af klasser og matrikler. Udvikling af større selvværd hos den enkelte elev samt bevidsthed om personligt potentiale. At fremme elevernes interessefelter. At fremme elevernes viden og bevidsthed om sundhed. Opnåelse af ansvar - og ejerskabsfølelse gennem medindflydelse. Tegn: Stabilt fremmøde/mindre fravær. Glade, motiverede og aktive elever. At eleverne i højere grad benytter skolens tilbud. Tiltag: Tiltagene indenfor varierende læringsforme:, fleksibel tilgang, valgfag og elevindflydelse, skal tilsammen bidrage til at nå målene. Nedenfor oplistes tiltag. Varierende læringsformer: 11

12 CL: alle lærere skal på kursus i Cooperative Learning. Der kan oprettes et korps af ressourcepersoner, der kan bistå lærerne i den daglige planlægning (- fra kursus til hverdag). Praktisk tilgang: Undervisningen kan knyttes til dagligdagens praksis. Bl.a. ved ekskursioner og brug af gæstelærere. Fagdage: gerne med mulighed for at komme ud af huset. Holddeling: Holddeling kan tænkes på mange forskellige måder (eks. Niveauer, interesse, fagligt)(i den udstrækning loven tillader) Klassen er stadig det bærende element (se tidligere kommentar om drøftelse omkring begrebet klassen ). Lektiecafé/lektiehjælp: Lektier, og kulturen omkring lektier, skal drøftes inden vi laver konkrete handlinger. Pt. tænker vi at hjælpen er til rådighed, når eleverne har behov. Målet med lektiehjælpen er, at eleverne støttes fagligt. Kan være net-baseret. Kan eksempelvis oprettes i samarbejde med andre aktører: Ungdomsskolen, klubben, biblioteket, store elever hjælper små elever, frivillige etc.. Fleksibel tilgang: Talent-udvikling: Det skal drøftes, hvordan vi ønsker at gøre en særlig indsats på dette område. Dernæst skal det vurderes, om vi skal sætte ind på dette område. Eventuelt kan der samarbejdes med eksterne aktører om talent-udvikling. Organisering: Mulighed for fleksibel organisering af undervisning. Der skal være en pædagogisk tilgang ved brug af fleksibelt skema, så det tjener fagets kerneområder og elever bedst. o Fagdage og/eller blokke af lektioner. o Mulighed for opdeling efter køn. Valgfag: Fælles udbud af valgfag, som foregår på de to matrikler, der har 8. til 9. årgang. Så vidt det er muligt, skal eleverne inddrages i udbuddet, indholdet og organiseringen af valgfagene. Mulige samarbejdspartnere: Ungdomsskolen. Lokale klubber/foreninger. Lokale ungdomsuddannelser. Lokale erhvervsdrivende. Ideer til valgfag: o Drama. o Friluftsliv. o Motion, kondition, fitness. o Styr på IT som fagligt hjælpemiddel (indholdet fastlægges i samarbejde med eleverne). o Digital fotografering (Indhold, teknik, billedbehandling). o Sund og velsmagende kost til hverdag og fest. o Musik (sang og samspil). o Krea Design - indenfor håndarbejde, sløjd og billedkunst. o Science Et forløb med valgfag kan udmunde i et fælles afslutningsarrangement. Eksempelvis en fest, hvor elementer fra de enkelte valgfag indgår. 12

13 Evaluering: Evaluering af målene sker eksempelvis ved hjælp af: Logbøger, elevsamtaler, elevfremmøde og interviewundersøgelse med udskolingselever. Evaluering af fælles valgfag, for at afdække aspekter omkring elevernes sociale relationer på tværs af matriklerne. IT IT er meget bredt, for at rette en fokuseret indsats på IT, vælges i nedenstående at fokusere på etablering af en mediepatrulje. Sammenhæng: Elevernes tilgang til de digitale medier er motiveret og innovativ og dette skal skolen blive bedre til at udnytte. Mål: At digitale læringsmidler bliver en motivationsfaktor i undervisningen. Dette skal forstås som: Der skal etableres mediepatruljer i udskolingen f.eks. som valgfag, eller et frivilligt tilbud efter skoletid. Via mediepatruljen flyttes en del af ansvaret for teknikken/redskabet fra læreren til mediepatruljen, så læreren kan bruge sine ressourcer på det faglige og didaktiske. Digital dannelse: Klæde eleverne på til at kunne begå sig i det digitale samfund. På sigt skal der være læring fra udskolingseleverne til resten af skolens klasser. Tegn: Mediepatrulje oprettet. Ressourcer afsat til tovholder. Mediepatruljens medl. bliver benyttet. Mediepatruljen vokser med og føler glæde ved opgaven: o Øget selvværd o Større motivation o Stabilt fravær/fremmøde Tiltag: Medie-patrulje på alle matrikler (i første omgang rettet mod udskolingen, men på sigt udbredt til hele skoleforløbet). Der skal etableres mediepatruljer i udskolingen f.eks. som valgfag, eller et frivilligt tilbud efter skoletid. Lærere bruger elever som konsulenter på det IT-tekniske/redskabet. Lærerne får derfor mere tid til deres faglighed og didaktik. 13

14 Der skal være tovholder det kunne f.eks. være en på skolebib./it-vejleder/ ressourceperson i udskolingen. Der skal afsættes ressourcer til denne person. Evaluering: Det er en succes når: der er elever der tilmelder sig opgaven/mediepatruljen. lærerne i udskolingen (og på sigt hele skolen) oplever at kunne benytte mediepatruljen i deres undervisning. projektet bliver så attraktivt, at det bliver selvrekrutterende. Der benyttes evalueringsmetoder til at undersøge ovenstående. 14

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Nationale mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Skolereform. Bolderslev Skole

Skolereform. Bolderslev Skole Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014

Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014 Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan Informationsaften november 2014 Præsentation af Herlev Byskole Fokus på overgangen fra børnehave til SfO Vision

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

FAVRSKOV. Principper

FAVRSKOV. Principper FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere