Et hektisk forår. Steffen Bruun Christensen.

Transkript

1 Et hektisk forår Nu er der for alvor kommet gang i arbejdet med reformen af ungdomsuddannelserne, og det er lidt som med de grønne vækster i foråret, det vokser og gror, det er meget spændende, men det er også meget arbejdskrævende. For det første er der læreplanerne. Alle læreplaner skal bygges op efter følgende skabelon: 1. Identitet og formål, 2. Fagligt indhold og faglige mål (herunder også kernestof og supplerende stof), 3. Tilrettelæggelse (herunder didaktiske principper, it og samspil med andre fag) og 4. Evaluering (herunder løbende evaluering, prøveformer og bedømmelseskriterier).allerede med disse overskrifter er det tydeligt, at der ikke bliver tale om at gøre, som man plejer i punkt 2 er det de faglige mål (der skal være præcise og evaluerbare) som er selve grundlaget for undervisningen og ikke som det plejer at være indholdet; altså fra indholdsstyring til målstyring som hele tiden har stået som et af de centrale punkter i reformen. I punkt 4 står der prøveformer og uden at røbe for meget gemmer der sig virkelig nyskabelser her. Det har været et krav, at eleverne skal udsættes for en række forskellige eksamensformer, og det har betydet, at vi i samfundsfag har måttet tænke nyt. Oveni dette har vi skullet lave et helt nyt C-niveau i samfundsfag til stx. I læreplansgruppen er bestyrelsen repræsenteret ved Jytte Knudsen, og Bent Fischer-Nielsen sidder i sparringsgruppen, som kan inddrages undervejs i arbejdet. I HF indgår faget i Kultur og samfundsfaggruppen sammen med historie og religion, og det siger sig selv, at der her bliver tale om et meget anderledes forløb end vi er vant til. I læreplansgruppen for kultur og samfundsfaggruppen sidder undertegnede og Mette Jespersen (fra VUC Århus) og repræsenterer samfundsfag. Endelig skal det nævnes, at Marianne Nordentoft deltager i sparringsgruppen for samfundsfag i htx. Læreplansgrupperne er i skrivende stund ved at lægge sidste hånd på arbejdet, og det vil blive offentliggjort umiddelbart efter 15. maj på EMU en (vi vil også lægge dem på Dernæst er der efteruddannelsen. Efteruddannelsen bliver som tidligere nævnt organiseret 3 helt anderledes; der bliver tale om mange udbydere, og fagligt udvalg får ikke automatisk tildelt penge. Det betyder, at der skal etableres samarbejde med mange forskellige parter, og at der skal laves et stykke arbejde inden man overhovedet kan ansøge om midler. Samfundsfag har allerede fået midler til kurser i samfundsfag og matematik, kultur og samfundsfaggruppen, samfundsfag og filosofi, og ministeriet lavede en ny runde pr. 15. marts. Her har vi været med i en række ansøgninger, som vi lige nu ikke ved om bliver til noget. I forbindelse med disse aktiviteter har alle i bestyrelsen været i gang, og der er trukket på samfundsfagslærere uden for bestyrelsen; arbejdet er ikke blevet mindre, men heldigvis heller ikke mindre spændende. Til efteråret er der generalforsamling og behov for nye kræfter i bestyrelsen. Så søger du spændende udfordringer i et godt og tæt samarbejde med andre samfundsfagslærere så kontakt os; vi fortæller gerne om arbejdet og vi vil gerne have nye ansigter med. Steffen Bruun Christensen.

2 NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsulentens hjørne Fagkonsulentens hjørne Per Henriksen Medens dette læses er arbejdet med udkastenene til læreplaner ved at være afsluttet. De endelige udkast vil blive offentliggjort på Undervisningsministeriets hjemmeside, ligesom der vil være mulighed for at kommenterer udkastene på den elektroniske skolekom. Hvis køreplanen holder vil offentliggørelsen ske d. 19. juni og man har så sommerferien til at kommentere. Dette gælder i alle fag. Efter ferien vil der så være en mere formel høringsrunde. Det har været et vanskeligt arbejde at formulere de nye læreplaner og de er i skrivende stund endnu ikke færdige. Centralt i arbejdet har stået udarbejdelsen af faglige mål, kernestof og bedømmelseskriterier. At formulere præcise faglige mål med indbygget progression er ingenlunde en nem opgave.vi har i grupperne bestræbt os på at formulere mål, hvor vi rammer de centrale samfundsfaglige kompetencer under hensyntagen til de overordnede formål i de respektive uddannelser (hf, htx, hhx og stx) og selvfølgelig sådan, at den enkelte lærer kan genkende sit fag. I publikationen Fremtidens Uddannelser (Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 2, 2004) defineres en faglig kompetence som en vidensbaseret parathed til at handle hensigtsmæssigt i situationer som rummer en bestemt slags faglige udfordringer. Uden at være retrograd konservativ kan der argumenteres for, at det er præcist det vi altid har tilstræbt os på at gøre i samfundsfag. Her har vidensanvendelse (og metode-, begrebsog teorianvendelse) altid stået centralt og været det overordnede bedømmelseskriterium ved prøverne. Og situationer med faglige udfordringer har vi jo altid haft til overflod i form af aktuelle begivenheder og udviklingstendenser. Den svære pædagogiske kunst har så været at få arbejdet med aktualiteten til at gå op i en højere enhed med de faglige begreber, teorier og metoder. Samfundsfag er også problemløsning. Ikke snævert forstået som Udregn den marginale for- 4 brugskvote eller Karakteriser den ideologiske baggrund for regeringens Noget-for-noget-politik, men at undervisningen i samfundsfag beskæftiger sig med forskellige løsninger på samfundsmæssige problemer og udfordringer. Netop evnen til at kunne identificere en samfundsfaglig problemstilling må være et centralt mål, men naturligvis også at kunne undersøge konsekvenserne af de forskellige løsninger på det pågældende problem. Endelig kan en løsning på et problem ikke ses isoleret, men skal knyttes til årsagerne til problemet. Sammenhænge mellem årsager, problemer, løsninger og konsekvenser har været et af udgangspunkterne for arbejdet i læreplansgrupperne. Traditionelt har fundamentet i samfundsfag været de samfundsvidenskabelige discipliner sociologi, international politik, økonomi, sociologi og samfundsvidenskabelig metode. Dette fundament er fastholdt i arbejdet med læreplanerne, men samtidig er det vigtigt at videreudvikle den tematiske undervisning, som er kendt fra hf og mellemniveau i det almene gymnasium. I arbejdet med et tema vil det være naturligt at kombinere viden, teorier og metoder fra disciplinerne og på den måde give eleverne en sammenhængsforståelse. I sammenligning med andre fag er samfundsfag præget af en grundlæggende enighed om fagets genstandsområder og bedømmelseskriterierne. Bl.a. formuleringen af nogenlunde præcise taksonomiske niveuaer har bidraget til denne faglige socialisering. De taksonomiske niveauer vil også efter reformen være et centralt omdrejningspunkt i bedømmelseskriterierne, men også at man kan formulere samfundsfaglige problemstillinger. Som læreplanerne er udformet på indeværende tidspunkt vil der ikke være de store overraskelser indholdsmæssigt og tilrettelsesmæssigt i forhold til det eksisterende samfundsfag. Udfordringerne vil være på den enkelte skole, hvor samfundsfag i hhx, htx og stx i grundforløb og studieretningsforløb skal samarbejde i faggrup-

3 pen og med andre fag og i hf i kultur-samfundsfaggruppen. Afgørende for successen vil bl.a. være at man kollektivt får udarbejdet faglige forløb, men selvfølgelig også at der kommer nogle anvendelige lærebøger. Jeg har i foråret deltaget i enkelte møder rundt i landet. I løbet af efteråret vil jeg tilstræbe at få arrangeret møder rundt i regionere, således at alle kan få mulighed for at kommentere læreplanerne. undervisningsbeskrivelser. Hvordan de skal udformes og hvilken status de vil få i sammenligning med de eksisterende pensumopgivelser er endnu ikke helt afklaret. Prøverne Der er fortsat fin forsøgsaktivitet i faget. Mange vælger standardforsøg til såvel de skriftlige (ca. 50% går til gruppeforberedelse) og mundtlige prøver (synopsisbaseret prøve). Pensumopgivelser Pensumcheck er overstået. Ros til mange ris til meget få. Gymnasiepensum på højt niveau er nu uden de helt store problemer. Det skriftlige pensum (de 12 pinde) er medtaget hos næsten alle, aktualitetskravet er opfyldt og der optræder projekter i opgivelserne. På mellemniveau kan der iagttages problemer med at opfylde kravet om tematisk tilrettelagt undervisning, men mangler hører til sjældenhederne. Hf fællesfag og de rene tilvalgshold i hf er også uden de store problemer. Dvs. undervisningen tilrettelægges tematisk og med en passende inddragelse af aktuelt materiale. Desværre kan det samme ikke siges om pensumopgivelserne til SAFT. Der er åbenbart store problemer med at kombinere fællesfags- og tilvalgspensum, således at begge niveauer tilgodeses. Der er en markant tendens til at fællesfagspensum overvægtes med deraf følgende nedprioritering af den internationale dimension. Det betyder også at bøger skrevet til fællesfag kommer til at fylde for meget i opgivelserne, således at der kan opstå berettiget tvivl om at der er nået et B- niveau. SAFT giver fine muligheder for at gennemføre forløb, hvor samspillet mellem det nationale, regionale og internationale kommer i fokus. Mange udnytter disse muligheder optimalt, men der er desværre også nogle som vælger mere minimalistiske og dermed utilstrækkelige løsninger. Generelt set er der dog grund til at være tilfreds. Om de tilfredsstillende pensumopgivelser også manifesterer sig i tilfredsstillende prøveresultater er en helt anden sag. Efter reformen vil pensumopgivelser blive afløst af 5 I forbindelse med prøverne er der følgende regelsæt, som det måske kan være værd at repetere: Vejledning om mundtlige prøver generelt: Vejledning om mundtlige prøve i samfundsfag (hf): censor/mdt/samfund.htm Vejledning om mundtlige prøve i samfundsfag (almen gym): Omkring de skriftlige prøver er der udarbejdet en censorvejledning, som kan findes her: Der er også link til disse bestemmelser på hjemmesiden for faget ( sa/fagkonsulent/fagbilag.html). Det gælder også vejledning vedørende synopsisbaseret eksamen. Husk nu at sende eksamensspørgsmål til censor senest 7 dage før prøvens afholdelse og husk nu at sende evt. ukendt materiale fra opgivelserne til censor. Som censor er man ifølge eksamensbekendtgørelsens 12 bl.a. forpligtet til at påse at prøven afvikles efter gældende regler og at prøven er i overensstemmelse med målene og øvrige krav i reglerne om de pågældende fag. Afsluttet 18. april 2004 Per Henriksen

4 Undervisningsaviser fra Gyldendal og Politiken DRIKKEVAND I samarbejde med Københavns Energi har Gyldendal og Politiken udgivet Drikkevand. I letlæste, underholdende og pædagogisk bearbejdede artikler sætter avisen fokus på danskernes vandsituation. Skæve indfald Tankevækkende fakta Solid faglig viden Flotte illustrationer Oplæg til diskussioner VERDENS HANDEL Verdens handel fortæller om forbrug, global varehandel og om den skæve fordeling af verdens ressourcer mellem Nord og Syd. Avisen er produceret med økonomisk støtte fra Danida, Udenrigsministeriet. Verdens handel er især velegnet til undervisningen i samfundsfag. På kan aviserne gennemses som pdf-filer, og der er også undervisningsforslag, tips og ideer, links og gratis supplerende materiale. Den 2. september udkommer Undervisningsavisen med USA som tema baggrundsviden om verdens eneste stormagt og optakt til præsidentvalget. Aviserne koster kr. 400,- ex moms for klassesæt på 28 stk. Ja tak, jeg vil gerne købe sæt Drikkevand sæt Verdens handel Skole Navn Adresse Postnummer By Klareboderne København K Tlf Fax

5 ARTIKLER - Jordbruget og World Trade Organization Jordbruget og World Trade Organization WTO-samarbejdet er vigtigt for jordbrugserhvervet både i industri- og udviklingslandene. Jordbrugserhvervet i Danmark er en betydelig netto-eksportør, såvel til EU som til lande uden for EU. Derfor har det også danske landmænds interesse, hvordan WTO-forhandlingerne om en ny international aftale forløber. I september 2003 var der ministerkonference i WTO i Mexico med henblik på at opnå enighed om rammerne for en ny WTO-aftale, herunder en ny landbrugsaftale. Som bekendt brød forhandlingerne sammen. Udgangspunktet for denne artikel er en kort beskrivelse af WTO-samarbejdet, Doha-runden og ministerkonferencen i Mexico. Dernæst stilles to centrale spørgsmål: (1) Hvorfor er det så svært at nå til enighed? (2) Hvorfor er det så vigtigt at nå til enighed? Der har været flere grunde til at det er svært at nå til enighed. Antallet af forhandlingsemner har været stigende, og det samme gælder antallet af medlemslande. Både de rigeste og de fattigste lande i verden er med i WTO-samarbejdet, og det er klart, at det giver anledning til interessekonflikter. Samtidig hermed ændrer magtforholdene i verden sig, idet man må se i øjnene, at de industrilande, som hidtil har domineret det internationale handelssamarbejde er ved at miste indflydelse til de store u-lande og de grupperinger af u-lande, som får større økonomisk og politisk betydning. Uden internationalt samarbejde er der ikke lagt bånd på den politik, som det enkelte land kan føre til skade for andre. Jordbrugserhvervet er et godt eksempel på, hvor galt det kan gå, når der ikke eksisterer et internationalt regelsæt, der kan Af Professor Søren Kjeldsen-Kragh Fødevareøkonomisk Institut Landbohøjskolen 7 sætte grænser for landbrugsstøtten. Jordbrugserhvervet har i realiteten været undtaget fra GATT-samarbejdet. Dette er baggrunden for, at det har været muligt at opbygge den aktuelle landbrugsbeskyttelse, som ikke engang på længere sigt er i jordbrugserhvervets interesse. Artiklen slutter af med en vurdering af konsekvenserne af forhandlings-sammenbruddet. World Trade Organization Verdenshandelsorganisationen WTO (World Trade Organisation), som står for det internationale samarbejde vedrørende handel, blev oprettet i WTO er en fortsættelse af det internationale handelspolitiske samarbejde, som foregik i GATT (General Agreement on Tariff and Trade) fra samarbejdets begyndelse i 1947 til Samarbejdet har taget stærkt til i omfang. I 1947 var der 23 lande, som undertegnede GATTaftalen, og i dag har WTO 148 medlemslande. Emnemæssigt er områderne for samarbejdet blevet stærkt udvidet og den institutionelle ramme om samarbejdet er blevet styrket. WTO har tre opgaver. For det første skal organisationen vedtage regler for international handel, investering og handelsrelaterede forhold. Ifølge reglerne er nogle handelspolitiske instrumenter, som f.eks. anvendelsen af told tilladt, hvorimod anvendelse af importrestriktioner principielt ikke er tilladt, men kan anvendes under særlige forhold, som er specificerede i aftalerne. For det andet skal WTO sikre, at regelsættet overholdes. Såfremt et land mener, at et andet land overtræder reglerne, kan sagen rejses i WTO, som så afgør tvistigheden. Eksempelvis har USA klaget over EU, som har indført et

6 importforbud over for oksekød, hvor kvæget har fået tilskud af kunstige hormoner. For det tredje skal WTO bidrage til at de eksisterende handelshindringer reduceres, således at den internationale konkurrence får bedre vilkår. I 1947 var det gennemsnitlige toldbeskyttelsesniveau i industrilandene ca. 40 procent, og det er i dag reduceret til ca. 4 procent (Kjeldsen-Kragh,1998). Fra tid til anden afholdes der internationale told- og handelsforhandlinger, hvor man forhandler om ændringer af regler og ændringer af told og andre handelshindringer. Disse internationale forhandlinger kaldes for handelsrunder. Under GATT var der 8 handelsrunder hvoraf den sidste, Uruguay-runden, fandt sted Det var i forbindelse med Uruguay-runden, at man for første gang fik en international aftale om landbrugsstøtte og handel med landbrugsprodukter. Indholdet af landbrugsaftalen blev gennemført i årene Doha-runden og ministermødet i Cancún Retningslinierne for WTO-samarbejdet vedtages ved WTO s minister-konferencer, som skal afholdes mindst hvert andet år.ved disse forhandlinger deltager medlemslandenes ministre. Imellem ministerkonferencerne foregår det løbende samarbejde i råd, komiteer og arbejdsgrupper, hvor der forhandles og træffes aftaler på embedsmandsniveau. WTO har sit hovedsæde i Geneve i Svejts. I november 201 blev der afholdt en ministerkonference i Doha, Qatar. Ved den lejlighed blev det besluttet at iværksætte en ny international handelsrunde, kaldet Doha-runden, som skulle være afsluttet 1. januar Et vigtigt element i de nye forhandlinger var at nå til enighed om en ny international landbrugsaftale. Det er en forpligtelse ifølge den nuværende landbrugsaftale, at den skal følges op af en ny aftale i forbindelse med en ny runde. Landbrugsaftalen indgået under Uruguay-runden bliver betragtet som et første skridt hen imod en begrænsning af landbrugsstøtten og liberalisering af handelen med landbrugsprodukter. Det er formålet at føre dette arbejde videre inden for Doha-runden. Efter ministerkonferencen i Doha i november 2001 har medlemslandene forhandlet videre i 8 landbrugskomiteen under WTO. De fleste lande har indsendt forslag med hensyn til indholdet af en ny landbrugsaftale. Der har været stor uenighed i landbrugskomiteen. USA har ønsket en kraftig liberalisering. USA er blevet støttet af Cairns-gruppen, som omfatter en række industrilande (Canada, Australien, New Zealand) og en række udviklingslande i Latinamerika og Asien, som alle har det til fælles, at de som landbrugseksportører er interesserede i frihandel. Også mange andre udviklingslande har krævet en afvikling af industrilandenes landbrugsstøtte. Heroverfor har stået EU, Japan og nogle mindre lande som Norge og Svejts, der har en betydelig landbrugsstøtte. Inden 1. april 2003 skulle landbrugskomiteen nå til enighed om de store linier vedrørende en ny landbrugsaftale med henblik på, at retningslinierne for de videre forhandlinger kunne vedtages på den næste ministerkonference i Cancún, Mexico i september Formanden for landbrugskomiteen, Stuart Harbinson, fremlagde i slutningen af marts 2003 et kompromisforslag (WTO, 2003). Forslaget betød en betydelig reduktion af de eksisterende toldbarrierer, en kraftig reduktion af eksportstøtten og en betydelig reduktion af den indenlandske støtte, som er mest handelsforvridende. Forslaget faldt, fordi EU ikke kunne tilslutte sig kompromiset. I juni 2003 vedtog EU s ministerråd en ændring af EU s landbrugspolitik. Ændringen blev lanceret som en vidtgående reform, som ville åbne op for et positivt forhandlingsresultat på den kommende ministerkonference i Cancún. Ifølge EU havde EU nu selv foretaget de nødvendige reformer. Det ville være op til de andre forhandlingspartnere at sikre, at de landbrugsforhandlinger, som brød sammen i marts 2003, igen kom i gang. Interessen for Cancún-mødet har været stor. Fristen for en ny WTO-aftale, inklusiv en ny landbrugsaftale, er sat til 1. januar Hvis Cancúnmødet ikke endte positivt, måtte man se i øjnene, at en ny WTO-aftale ikke kan være på plads som forudset. På Cancún-mødet var det ikke muligt at opnå enighed om rammerne for de fortsatte Dohaforhandlinger. De løbende forhandlinger i WTO-

7 ARTIKLER - Jordbruget og World Trade Organization regi fortsætter, men det er vanskeligt at forestille sig, at man på embedsmandsniveau kan nå til enighed på de væsentlige punkter, herunder landbrugsområdet. Med sammenbruddet er det også svært at forestille sig, at en ny WTO-aftale er på plads i Forhandlingerne vil blive skudt længere ud i fremtiden. Stigende antal medlemslande og forhandlingsemner De første internationale handelsrunder kunne gennemføres på relativ kort tid i modsætning til de senere runder. Kennedy-runden tog 3 år, Tokio-runden tog 6 år og Uruguay-runden, som den sidst afsluttede runde, tog 7 år. De internationale handelsforhandlinger er blevet sværere at håndtere. For det første er emnekredsen for forhandlingerne blevet stærkt udvidet. De første forhandlinger drejede sig kun om told på varer og toldens afvikling. Særlig med Uruguay-runden skete der en kraftig øgning i antallet af emneområder, som er underlagt GATT/WTO. I dag omfatter WTO tretten aftaler om handel med varer, herunder en aftale om landbruget; en aftale om handel med tjenesteydelser; en aftale om handelsrelaterede aspekter af intellektuelle ejendomsrettigheder (patentbeskyttelse m.v.); en aftale om regler og procedurer vedrørende tvistbilæggelse samt en aftale om handelspolitiske eksaminationer, hvilket indebærer kontrol med landenes overholdelse af aftalerne. Et medlemsland kan ikke vælge kun at tilslutte sig nogle af WTO-aftalerne og ikke andre aftaler. Ethvert land skal tilslutte sig og overholde alle aftaler. Om USA, EU eller en anden landegruppering kan tilslutte sig et nyt WTO-aftalesæt afhænger af om de fordele, man opnår inden for visse områder opvejer de mangler og ulemper, som an må acceptere inden for andre områder. For det andet er forhandlingerne blevet vanskeligere, fordi antallet af deltagende lande er steget fra 23 i 1947 til 148 i Forhandlingsteknisk klarer man dette ved at flere lande med sammenfaldende interesser danner en gruppering, som fører forhandlinger på alles vegne. For det tredje er WTO baseret på princippet 9 om, at alle lande skal være enige, for at der foreligger en aftale. Konsensus princippet indebærer, at der forhandles og indgås kompromiser, indtil ingen kræver yderligere ændringer. I praksis betyder det, at aftalen er hjemme, når hovedaktørerne er enige. Eksempelvis var den førte landbrugsaftale i 1992 i hus, da hovedaktørerne, USA og EU, var enige. Mange u-lande var utilfredse, men de gik ikke imod, fordi dette ville indebære, at man ikke fik nogen ny aftale. Der har været røster, som ønsker en eller anden form for flertalsafgørelse, for at sikre WTO større beslutningskraft. Et sådant forslag, som indebærer, at USA kan nedstemmes, vil ikke få USA s accept. USA har i hele efterkrigstiden spillet en central rolle med hensyn til fremme af internationalt samarbejde, men USA har helt konsekvent nægtet at afgive suverænitet til internationale fora. Interessekonflikter De 148 medlemslande i WTO omfatter hele spekteret fra de rigeste til de fattigste lande i verden. De meget betydelige indkomstforskelle betyder, at landene befinder sig i situationer, som er meget forskelligartede. Derfor er det også helt naturligt, at landene har forskellige interesser med hensyn til indholdet af de aftaler, som er omfattet af WTO. De fattige u-lande, hvor jordbruget spiller en stor rolle, og hvor industrien er koncentreret om videreforarbejdning af nærings- og nydelsesmidler samt tekstilproduktion, er meget utilfredse med, at handelen med landbrugsprodukter og tekstilprodukter i praksis har været undtaget fra det GATT-samarbejde, som har resulteret i en betydelig handelsliberalisering for al anden handel. De fattige u-lande har nogle komparative fordele inden for jordbrug og tekstilindustri, som de får svært ved at udnytte, når de ikke kan komme ind på industrilandenes markeder. Disse lande vil arbejde for, at det stadig er muligt for dem at fremme industrialiseringen ved toldbeskyttelse. De vil ligeledes argumentere for, at de opnår handelspræferencer på eksportmarkederne. De udviklingslande, som allerede har en ikke ubetydelig industri, kan være modstandere af

8 industrilandenes ønsker om at gøre fri import betinget af, at de importerede varer produceres på en miljørigtig måde, eller betinget af, at arbejdstagerrettigheder i producentlandet bliver tilgodeset. De argumenterer ofte for, at det mere er industrilandenes ønske om at beskytte deres eget erhvervsliv end miljø- og arbejdstagerhensyn, som gør sig gældende. Rigere u-lande har også ønsker om at udvikle deres IT-sektor og andre serviceområder, som eksempelvis transportsektoren og den finansielle sektor Derfor ønsker u-landene en beskyttelse af disse sektorer i modstrid med industrilandenes interesser, som er baserede på, at de på serviceområdet står konkurrencemæssigt stærkt. Industrilandene er interesserede i regler for direkte udenlandske investeringer i u-landene, som stiller så få krav som muligt til investeringerne. I-landene er interesserede i en stærk beskyttelse af deres patentrettigheder og regler, der hindrer og straffer kopiproduktion. Når landene ikke har sammenfaldende interesser, er det klart at det er vanskeligt at finde det kompromis, som kan føre til et nyt aftalekompleks. Der var på mødet i Cancún uenighed om landbrugsaftalen, men der var også uenighed om flere af de emneområder, som er nævnt overfor. Der var desuden tale om forskellige prioriteringer af de forskellige delområder. Derfor var det ikke muligt at nå et kompromis med hensyn til den rammeaftale, som skulle have været ledetråden for de fortsatte forhandlinger frem mod et nyt WTO aftalekompleks fra Ændringer i magtbalancen inden Det forhold, at magtbalancen ændres uden at forhandlerne gør sig det helt klart, kan også bidrage til et sammenbrud. Det åbner op for nye konstruktive forhandlinger når partnere har tilpasset sig den nye situation. Fra 1947, da det internationale handelspolitiske samarbejde startede og frem til i dag, er der sket betydelige ændringer i den økonomiske magtbalance. USA var den helt dominerende økonomiske magt, da GATT-samarbejdet startede. Dette forhold ændredes fra 1960 erne, da Det Europæiske Fællesskab (EF) blev etableret i 10 form af en toldunion og en fælles landbrugspolitik. EF førte fælles handelspolitik over for omverdenen, og fra 1960-erne og op til og med Uruguay-runden var USA og EF de store hovedaktører. Udviklingslandene har ikke spillet en større rolle i GATT frem til Uruguay-runden. Mange af u-landene blev først selvstændige i 1950 erne og 1960 erne efter at GATT blev etableret i I den første tid frem til begyndelsen af 1980 erne førte de fleste u-lande en importsubstitutionsstrategi. Den indebærer, at man forsøger at skabe plads til en hjemlig produktion ved at holde importen ude gennem handelshindringer. Derfor var u-landene ikke særlig engagerede i GATT. De ønskede undtagelsesbestemmelser fra GATT s hovedprincipper om gensidighed og ikke-diskriminering (se næste afsnit). Andre kunne liberalisere, men de ville ikke selv bidrage, og de ønskede derfor undtagelse fra gensidighedsprincippet. På industrilandenes markeder ønskede de præferenceordninger, hvilket indebar en undtagelse fra ikke-diskrimineringsprincippet. Frem til Uruguay-runden var GATT-samarbejdet i høj grad industrilandenes samarbejde. GATT-samarbejdet bidrog igennem handelsliberaliseringen til den betydelige økonomiske vækst i i-landene. U-landene var utilfredse med at i-landene beskyttede deres jordbrugs- og tekstilproduktion. Det var områder, hvor u-landene havde nogle muligheder for at eksportere. U-landene var utilfredse med GATT, og de engagerede sig ikke aktivt i forhandlingerne. Med Uruguay-runden sker der en ændring i udviklingslandenes rolle. De fleste u-lande var i færd med at afvikle deres importbeskyttelsesstrategi, bl.a. som følge af rekommandationer fra Verdensbanken og Den Internationale Valutafond. U-landene blev mere interesserede i handelsforhandlingerne og deltog for første gang aktivt med henblik på at opnå større indflydelse. USA og EU er stadig på grund af deres økonomiske vægt i verdensøkonomien vigtige aktører i forhandlingerne. Men Uruguay-runden viste, at u- landene kan opnå indflydelse, ikke mindst når de slår sig sammen i landegrupper. Et eksempel herpå var Cairns-gruppen, bestående af både indu-

9 ARTIKLER - Jordbruget og World Trade Organization stri- og udviklingslande, som var en væsentlig aktør i forhandlingerne om den internationale landbrugsaftale. Der er ingen tvivl om, at udviklingslandene fortsat vil være engagerede i Doha-forhandlingerne. De vil fremsætte deres krav, som USA og EU i stigende grad må lytte til alene af den grund, at den oprindelige overvægt af industrilande i GATT-samarbejdet er blevet erstattet med en overvægt af u-lande.af WTO s medlemmer er 1 /2 udviklingslande. Udviklingslandene har naturligvis ikke alle sammenfaldende interesser, men de kan danne grupperinger, som gør det vanskeligt at opnå løsninger, med mindre de får indflydelse. Under Cancún-mødet etableredes en alliance kaldet G-21, blandt andet bestående af Brasilien, Indien, Kina og Sydafrika, som forsøgte at tilgodese u-landsintereser over for USA og EU. Hvorfor er GATT/WTO-samarbejdet vigtigt? Det enkelte land fører økonomisk politik for at gavne landets borgere. Det enkelte land fører landbrugspolitik for at afhjælpe de problemer, som landets landmænd måtte have. Det som det enkelte land foretager sig har indflydelse på forholdene i andre lande. Gennem handelsbeskyttelse forsøger det enkelte land at løse sine problemer ved at støtte sin egen produktion på bekostning af producenterne uden for landet. Når et land først har indført beskyttelsespolitik, vil andre lande, som bliver ramt af denne politik føle sig nødsaget til at gøre gengæld ved også at beskytte deres eget erhvervsliv. Når beskyttelsespolitikken først starter et sted, har den en tendens til at sprede sig som ringe i vandet. Noget sådant så man ske i 1930 erne under den store depression. Når alle beskytter sig selv, er der ingen der opnår fordele, og alle taber, fordi man havner i en situation, hvor fordelene ved international arbejdsdeling går tabt. Man opnår høj levestandard ved fri handel, fordi produktionen foregår der, hvor den er billigst. For at få genskabt den internationale arbejdsdeling gennem afvikling af handelsbarrierer og for at undgå, at landene igen begynder at føre gøre 11 min nabo til tigger politik (beggar-my-neighbour policy), påbegyndtes GATT-samarbejdet efter krigen. Gennem et sæt internationale regler, som det enkelte land skal overholde, ønskede man at disciplinere den økonomiske politik som det enkelte land fører. Det enkelte land skal tilpasse sig de internationale regler. Det har i praksis stor betydning, fordi der altid i et land er erhvervs- og beskæftigelsesrepræsentanter, som argumenterer for at det enkelte erhverv skal hjælpes, når der er krisetider, eller når erhvervet udsættes for unfair konkurrence fra udlandet. Denne lobby-aktivitet har sværere ved at slå igennem over for politikerne, når de med GATT/WTO-aftalerne kan argumentere for, at sådanne indgreb er i strid med landets internationale forpligtelser. GATT/WTO-samarbejdet er multilateralt, hvilket betyder, at det er baseret på ikke-diskriminering og på gensidighed. Det enkelte land kan ikke diskriminere mellem importen fra forskellige lande, idet der gælder en ensartet told uansat hvor varerne kommer fra. Ideen i det multilaterale princip er, at alle skal bidrage med hensyn til reduktion af handelshindringerne på en balanceret måde. Samtidig med det globale samarbejde baseret på ikke-diskrimination har man regionale samarbejdsorganisationer som EU og NAFTA (Det Nordamerikanske Frihandelsområde). Regionalt samarbejde diskriminerer til fordel for medlemmerne og til ulempe for udenforstående. Formålet med regionalt samarbejde er blandt andet at opnå en international forhandlingsstyrke. Regionalt samarbejde uden et overordnet multilateralt samarbejde er uheldigt, idet det let fører til internationale handels-konflikter mellem grupperingerne. Det kan føre til en gensidig optrapning af handelsbarrierer samtidig med, at de små og svagere lande vil få mindsket indflydelse. Bliver WTO og det multilaterale princip svækket, vil man se opblomstring af en række bilaterale aftaler imellem enkeltlande og/eller imellem landegrupperinger. Hovedkonklusionen er derfor, at et regelbaseret WTO-samarbejde er særdeles nyttigt. Uden et sådant system ville de store og de rige lande have større magt, og de små og de svage lande ville have mindre muligheder for at varetage deres interesser.

10 Jordbruget har været undtaget fra GATTsamarbejdet I princippet omfattede GATT-samarbejdet alle varer, men i realiteten blev jordbrugs- og tekstilsektorerne undtaget fra samarbejdet. Det er begge sektorer, hvor mange udviklingslande har større muligheder for at konkurrere internationalt. Jordbrugssektoren er et godt eksempel på, hvad der kan ske, når man ikke har et internationalt regelsæt, som landene skal rette sig efter. Det var USA s holdning, der var årsag til, at jordbruget oprindelig blev undtaget fra GATT-reglerne. I 1930-erne var USA begyndt at føre landbrugspolitik for at støtte erhvervet. Efter 2. verdenskrig forventede USA en ny landbrugskrise. Derfor ville USA have helt frie hænder med hensyn til at beskytte jordbruget alt efter behov. Derfor ville de ikke tilslutte sig et sæt internationale spilleregler for handel med jordbrugsprodukter, idet sådanne regler ville lægge begrænsninger på USA s handlemuligheder. Manglen på internationale regler muliggjorde opbygningen af EF s fælles landbrugspolitik, som fra starten var stærkt protektionistisk. Under de internationale GATT-forhandlinger i 1960 erne og 1970 erne forsøgte USA at få EF til at give USA fortsat adgang for jordbrugeprodukter i EF, men uden større held. Indtil i dag har USA og EF/EU været hovedaktører inden for jordbrugs-området. Selvom USA i hele perioden fra 1960 har været modstander af EF s landbrugsordninger, førte USA en forsigtig politik over for EF. USA var tilhænger af europæisk integration og den fælles landbrugspolitik blev betragtet som en vigtig brik i denne proces. Derfor accepterede USA stiltiende EF s landbrugspolitik, selvom man var modstander af den høje beskyttelse, som den medførte. I 1980-erne ændrede USA signaler, dels fordi EF nu var etableret, og dels fordi de internationale markeder havde fået øget betydning for USA s landbrug. EF nægtede til gengæld i starten at diskutere ændringer i EF s landbrugspolitik. USA var den aktive aktør og EF den passive aktør under Uruguay-rundens forhandlinger om en international landbrugsaftale. På et tidspunkt under Uruguay-runden spillede USA ud med et 12 ultimatum til EF. Enten blev man enige om en international handelsaftale, der skulle indebære en reformering af landbrugspolitikken med henblik på friere internationale handelsvilkår eller også ville USA ikke afslutte Uruguay-runden med et positivt resultat. Det politiske pres som USA lagde på EF fik EF til at reagere. I maj 1992 gennemførtes Mac Sharry-reformen, som dannede baggrund for en aftale imellem USA og EF om jordbruget. Hermed var den sidste brik faldet på plads, og en ny samlet aftale kunne tiltrædes. Siden afslutningen af Uruguay-runden og dermed etableringen af WTO fra 1995, har rollefordelingen mellem USA og EU været den samme. USA har aktivt presset på med hensyn til mere fundamentale reformer, hvorimod EU forsøger at moderere ændringerne i landbrugspolitikken (WTO, 2000;WTO, 2001). Under betegnelsen Dagsorden 2000 foretog EU en justering af EU s landbrugspolitik i marts Der var tale om en videreførelse af Mac Sharry-reformen, dvs. omlægning fra prisstøtte til ha-støtte og dyrepræmier. Ved Det Europæiske Rådsmøde i København i december 2002, blev det vedtaget at de 10 nye medlemslande skulle optages uden at der skete nogen ændringer i landbrugs-politikken. På et ministerrådsmøde i juni 2003 skete der en ny revision af landbrugspolitikken. Der var tale om nogle ændringer i den måde, hvorpå landbrugsstøtten ydes. Der er visse fællestræk i udviklingen af EU s landbrugspolitik fra starten af WTO op til i dag. Ændringerne vedrører kun den måde, hvorpå den interne støtte ydes. Her er der tale om nogle ændringer, som gør landbrugsordningerne mere markedsorienterede, hvilket er positivt. Med hensyn til støtteomfanget er der ikke sket nogen ændringer. Støtten er den samme som tidligere, men den udbetales på en anden måde. Der er ikke sket nogen ændring i EU s toldbeskyttelse eller i EU s eksportstøtte ud over det, som EU er forpligtet til ifølge Uruguay-aftalen. Man kan derfor konkludere, at de ændringer der er sket i EU s landbrugspolitik ikke i sig selv har bidraget til en friere international handel. EU har selv ment, at de foretagne ændringer i den

11 ARTIKLER - Jordbruget og World Trade Organization måde den uændrede støtte udbetales på, ville være vejen til succes ved Cancún-mødet i september 2003, men sådan gik det som bekendt ikke, idet forhandlingerne endte med et sammenbrud. Mødet afsluttedes med en erklæring om, at enighed ikke kunne opnås. Konsekvenserne af forhandlingernes sammenbrud Sammenbruddet i Cancún er stærkt beklageligt, idet et nyt WTO-aftalesæt, herunder en ny landbrugsaftale, i realiteten er udskudt på ubestemt tid. Alle er tabere, når man ikke kan nå til enighed om fælles løsninger. Det er dog specielt udviklingslandene og specielt de fattigste u-lande, som er de store tabere på kort sigt. De har med rette påpeget, at en liberalisering af handelen med jordbrugsprodukter og tekstilprodukter er specielt interessant for dem. Reformer her er skudt ud i fremtiden, hvilket vil skade de øvrige lande i WTO på længere sigt. Øgede handelsmuligheder for de eksporterende u-lande bidrager til øget vækst, som igen skaber bedre afsætningsmuligheder for andre lande på disse markeder. EU har spillet en passiv rolle med hensyn til den nye internationale landbrugsaftale. Som et rigt område med en international forpligtigelse til at fremme løsninger, som også tilgodeser de fattigere u-lande umiddelbare interesser, burde EU spille en langt mere aktiv rolle. EU burde selv tage initiativ til en mere vidtgående reform af landbrugspolitik. En sådan revision på eget initiativ er dog næppe sandsynlig. En revision er kompliceret, fordi der er uenighed imellem de nuværende 15 medlemslande. Med optagelsen af 10 nye lande i den nærmeste fremtid, vil en reform blive yderligere vanskeliggjort. I de nye medlemslande spiller landbruget en økonomisk større rolle, og interessen for at opretholde den støtte man har tilkæmpet sig er stor. De hidtidige erfaringerne viser, at uden et internationalt pres fra WTO s side, får man ikke en revision af EU s landbrugsordninger. Uden en reform af EU s landbrugsordninger får man ikke en liberalisering af den internationale handel med landbrugsprodukter. I dag er det svært at se, hvor det internationale pres skal komme fra. 13 Når de umiddelbare frustrationer efter sammenbruddet ved Cancún-mødet har lagt sig, er det vigtigt, at man stiler mod et nyt ministermøde i WTO. I dag står det ikke umiddelbart klart, hvorfor Cancún-mødet mislykkedes. Forhandlingspartnerne var umiddelbart efter mødet meget interesserede i at skyde skylden over på de andre. En mere nøgtern analyse er vigtig, for at man kan undgå at gøre de samme fejltagelser næste gang. Hvad betød det store antal forhandlingsemner, og hvad betød det store antal deltagerlande for forhandlingerne? Hvor lå de store interessekonflikter, som førte til sammenbruddet, og hvad kan man gøre inden næste møde for at fløde op på parternes standpunkter? I hvilken udstrækning er forhandlingspartnerne opmærksomme på de magtforskydninger, der finder sted i den internationale økonomi? Kan en ny erkendelse føre til større fleksibilitet i forhandlingerne? Uanset hvilke faktorer, som har betydet mest for sammenbruddet, er det svært ikke at tillægge uenighed om indholdet af en ny international landbrugsaftale en væsentlig rolle. En ny international landbrugsaftale har været betragtet som en nøgle uden hvilken det ville være svært at komme videre med Doha-runden. Hvis en vis form for enighed havde udkrystalliseret sig, ville det i sig selv have været så stor en landvinding, at det kunne have reddet mødet og dannet baggrund for de fortsatte forhandlinger. På grund af landbrugsaftalens centrale rolle ville det være ønskeligt om forhandlinger om denne aftale ikke bliver udskudt. Det ville være ønskeligt om EU ville være med til at påtage sig et globalt ansvar såvel generelt som mere specifikt med hensyn til landbrugsaftalen. Men alt dette er måske blot ønsketænkning. Litteraturliste: Kjeldsen-Kraghs, S. (1998), International handelspolitik, København WTO (2000), Proposal for Comprehensive Long Term Agricultural Trade Reform: Submission from the United States, G/AF/NG/W/15, 23 June WTO (2001), Seventh Special Session of the Committee on Agriculture, March 2001: Statement by the European Communities, G/AG/NG/W/150, 4 April WTO (2003), Negotiations on Agriculture. First Draft of Modalities for the Further Commitments, TN/AG/W/1/Rev. 1, 18 March 2003.

12 ER MAN FATTIG HVIS IKKE MAN HAR ET KØLESKAB? tanker fra en gæstelærer i en samfundsfagsklasse Det kan sikkert ofte være svært for læreren til daglig at finde på noget nyt for at fastholde elevernes interesse i undervisningen. Men hvad så hvis man slet ikke kender de elever man skal undervise? Hvad hvis det er år og dag siden man sidst har undervist i en eller anden for længst glemt idrætsforening? Det var denne udfordring jeg blev nødt til at møde en januar morgen på Tørring Amtsgymnasium, hvor jeg af to omgange blev stillet overfor rundt regnet 20 forventningsfulde, og måske en smule skeptiske, elever i hhv. 2. og 3.g. Jeg havde gennem et par måneder nu forberedt en workshop om turismens betydning for fattige menneskers levevilkår i ulande, som jeg tænkte ville være oplagt at holde for de gymnasieeelever der alle, næsten uden undtagelse, agter sig ud og opleve den store verden efter dimmissionen. En oplagt måde at knytte undervisningsmål sammen med elevernes egne interesser på. I ryggen havde jeg en uddannelse i kommunikation og international udvikling fra RUC, 4 måneders feltarbejde i Andesbjergene i Bolivia, og masser af billeder af alt fra lamaer til højlandsindianere som blev vist med Power Point og traditionel boliviansk musik til udvalgte scener. Jeg havde en ide som jeg troede på, og som jeg havde forberedt grundigt. Nu skulle jeg se hvordan det virkede i praksis. Indlevelse er nøgleordet Først og fremmest ønskede jeg at illustrere store, og ganske givet vanskelige, spørgsmål med personlige historier som deltagerne kunne leve sig ind i. Hvad er fattigdom? Hvem har ansvaret for at mennesker kommer ud af fattigdom? Hvor går mine egne grænser for hvor 14 meget jeg vil involvere mig i dette? Til det formål skabte jeg en fiktiv rejsehistorie, men med virkelige personer og steder fra Isla del Sol i Titicacasøen et af Bolivias største turistmål, stedet hvor Inka Imperiet blev grundlagt og hvor solen ifølge legenderne blev født. Jeg satte mig for at fortælle historien til deltagerne som om de selv var en del af den. Belært af erfaring med rollespil både med børn og voksne, tænkte jeg at jeg på denne måde bedre kunne undgå at eleverne faldt i søvn end hvis jeg kun fortalte om mine egne eller andres oplevelser. Det virkede generelt godt, og jeg lagde mærke til at det var lettere at fange elevernes blik og opmærksomhed ved hele tiden at sige I rejser... I ser... Hvad vælger I at gøre her..., osv. En god fortællemetode er dog ikke nok. Eleverne skulle også engageres, og måske helst provokeres lidt, til at undre sig og til at diskutere. Det krævede at jeg indførte en række dilemmaer undervejs, som de højest sandsynligt selv ville komme ud for på deres første rejse til et tredjeverdens land. Hvornår gør man mere skade end gavn? Forestil dig, at du møder nogle fattige, men søde unger, på vej op til Isla del Sols største inka-ruin. De spørger om du vil tage et foto af dem, mod at de får en skilling, eller måske et stykke slik. Men du ser også at masser af andre rejsende gør dette, og jo længere du opholder dig på øen, jo mere finder du ud af, at mange af øens børn nærmest er blevet en plage, der render i hælene på samtlige turister og tigger hele tiden. Er denne tiggertendens overhovedet en ønskværdig udvikling at støtte? De er jo fattige efter vores forhold, men

13 ARTIKLER Er man fattig hvis ikke man har et køleskab? det er på den anden side heller ikke hjemløse gadebørn. Eller har vi bare lidt for fine fornemmelser omkring hvordan andre skal leve? En del af børnene tager jo sikkert pengene hjem til familien, som vitterligt har brug for dem. Der er ingen klare svar, men det var noget som ganske mange af eleverne havde en mening om, og som ramte ned i hjertet på et af de helt store spørgsmål: Hvor går vores ansvar for fattige mennesker - både for at hjælpe men også for ikke at gøre mere skidt end godt? Vil du lade dig snyde for at gøre en forskel? Jeg var fra starten af sikker på, at dilemmaer som dette skulle være omdrejningspunkterne for hele workshoppen. De skulle engagere eleverne, og forhåbentlig give stof til eftertanke give dem en ny måde at tænke over forholdet mellem rig og fattig på, og hvor de selv passer ind i dette forhold. Men jeg var usikker på, hvilke dilemmaer der overhovedet ville kunne lægge op til en god diskussion. Der var ikke andet for end at prøve sig frem. Min umiddelbare oplevelse var, at hvis et dilemma relaterede til situationer, som vi alle selv har prøvet på en eller anden måde, så fremmede det engagementet. Således kunne eleverne godt sætte sig ind i det at skulle vælge at støtte små, men ikke altid lige servicemindede, vandrehjem, som blev drevet af fattige mennesker uden den store turisterfaring, mod at støtte større, pænere hoteller, drevet af folk udefra, men hvor prisen for danskere stadig er meget overkommelig. Men mit indtryk var, at det engagerede mere, da de skulle tage stilling til om de ville give deres guide, en ung fyr på deres egen alder, penge, efter at de finder ud af at han har løjet for dem om sin families død for at vække medlidenhed og forhåbentlig få flere penge (noget jeg selv oplevede dernede). For kan man ikke være lidt large i den situation, når man kan se at knægten bor i et skur og ikke har råd til to ens sko? Eller må principperne om hvordan vi forventer at blive behandlet af andre gå først? Hvem af os ville ikke blive vrede, hvis vi havde mødt et menneske, snakket med vedkommende om stort og småt, og så finder ud af at de lyver for os om noget så alvorligt for at få penge fra os? 15 Men hvem er egentlig de fattige? Nogle elever syntes at dilemmaerne ikke var relevante. Vi kan jo ikke redde hele verden, som en pige slog fast, hvilket straks blev mødt af protester fra andre. Jeg var også glad for denne respons! Jeg synes ikke der er noget mere dræbende end at missionere for folk, og noget mere motiverende end at skabe diskussion og stof til eftertanke. Men spørgsmålet er også hvem der egentlig skal reddes? Mange af de mennesker som boede i landsbyerne på Isla del Sol hvor der kom flest turister har pga. turismen nu råd til bedre tøj, bedre mad, måske en radio eller sågar et køleskab. Dem der ikke har dette lever stadig som fattige bønder, men er heller ikke ulykkelige hele tiden over deres situation. Så lidt provokerende kan man måske spørge, hvor meget vi så skal bekymre os om dem? Jeg tror selv på at diskussionen om ansvaret for de andre bør være et centralt fokuspunkt for samfundsfag. Men det skal ikke være med et moraliserende udgangspunkt: Du skal du bør. Og det skal ikke være gravalvorligt det hele! Indslag der kan give lidt til smilebåndet er vigtigt i næsten alle formidlingssammenhænge, for at løsne op og skærpe opmærksomheden påny. F.eks. beskrivelsen af den meget udbredte, bolivianske el-bruser med ledninger sat sammen af tape 5 cm fra det rindende vand. Et instrument, der ikke uden grund har tilnavnet Frankensteins apparat. Jeg har hørt at hvis man kan få folk til at grine mindst hvert 10. minut, så har man deres opmærksomhed hele tiden. Ellers begynder de at blive uopmærksomme efter ca. 20 min. Undervisning eller diskussion? Det er vigtigt, mener jeg, at give eleverne en kontekst, et rids af den historiske og samfundsmæssige udvikling, så de kan få nogle bud på hvorfor nogle mennesker er fattige og andre ikke er. Men bortset fra en kort gennemgang i starten af workshoppen, valgte jeg at kun at komme ind på dette hvis det passede ind i dilemma-diskussionerne, så f.eks. arven fra kolonitiden eller andre temaer kunne knyttes direkte til disse. Der har været megen snak på Roskilde Universitetscenter, hvor jeg selv kommer fra, om

14 hvorvidt man lærer bedst ved projektarbejde, hvor man får diskuteret allehånde problematikker med sine medstuderende, eller om det er på kurser hvor kompetenter vejledere gennemgår state of the art -teorierne. Jeg tror ikke at nogle af metoderne kan undvære hinanden. Læringen bliver dybere i forbindelse med diskussionen. Men diskussionen skal være produktiv og styret, og den skal bygge på et grundlag. Med workshoppen forsøgte jeg at skabe et rum for den diskuterende del af undervisningen, som dels gav en oplevelse der motiverede diskussionen, og som igen gav en oplevelse der gjorde det lettere at huske centrale dele af diskussionen om udvikling, fattigdom og ansvar. Det var en udfordring, men det var bestemt det værd. Ulrik Kristiansen Workshoppens hjemmeside for både elever og undervisere: ulrik@direkte.org 16

15 ANMELDELSE - Berlin, Berlin! Bo Morell og Steffen Dirk Pabst Berlin, Berlin! 95 sider med CD-rom på 285 sider. Columbus 2001, 177,00 kr (nettopris 99,00 kr) 17 Ovenstående udgivelse består af to dele dels en grundbog og dels en CD-rom indeholdende forskelligt uddybende og supplerende materiale hertil samt yderligere udvidet med stof fra bogens hjemmeside. Den kan man få adgang til via CD-rommen eller via forlagets hjemmeside. Materialet hvis udgivelse er støttet af Undervisningsministeriet har angiveligt som formål at give et overblik over Berlins udvikling, historie og indflydelse med fokus på de begivenheder, som har haft betydning ikke kun for byen og Tyskland, men ofte tillige for den omkringliggende verden.tilgangen til stoffet er overvejende historisk, men sigtet også tværfagligt med anvendelsesmuligheder inden for fx tysk, dansk og billedkunst. Bogen vil her som annonceret kunne indgå i forbindelse med uddybende arbejde om Berlin/ Tyskland i den almindelige undervisning, som forberedelse til en studierejse til Berlin og som guide i forbindelse med selve bybesøget. Bogen er disponeret kronologisk startende med byens grundlæggelse i 1237 og afsluttende med situationen ved årtusindskiftet med hovedvægten på første halvdel af det 20. århundrede. Fremstillingen består af 31 mindre kapitler, hvoraf enkelte alene findes på CD-rommen. De enkelte kapitler indeholder foruden grundteksten med illustrationer også små ikonlignende billeder, som henviser til CD-rommen samt afsluttende for hvert kapitel links til emnerelaterede hjemmesider. Bogen indeholder desuden en kronologi over Berlins historie, en oversigt over byens mange historiske museer, et arkitektonisk minileksikon, en litteraturliste, en billedfortegnelse og et indeks indeholdende især navne og steder. Den medfølgende CD-rom indeholder et omfattende og forskelligartet materiale bestående af tekster, billeder, lyd- og filmklip, links til flere hjemmesider samt forslag til forskellige byvandringer. CD-rommen korresponderer med bogens inddeling, så man kan gå ind kapitelvis og blive henvist til yderligere emnerelevant materiale. Andre indgange er via de forskellige materialetyper. Endelig kan man fra CD-rommen gå til bogens hjemmeside til nyt supplerende tekst- og billedmateriale mv. Med Berlin-bogen og den tilhørende CD-rom foreligger der et fortræffeligt materialegrundlag for arbejdet med især byens, men også Tysklands nyere historie. Bogen er velskrevet, veldisponeret og tilpasset elevmålgruppen og giver via de korte kapitler det tilstræbte overblik samtidig med, at der vha. de anførte links og den godt opbyggede CD-rom gives en lang række uddybnings- og specialiseringsmuligheder. Disse forhold sammenholdt med de nævnte oversigter bagerst bogen åbner for mange forskellige og fleksible anvendelsesmuligheder strækkende sig fra at være grundbog og materialegrundlag for tværfagligt (projekt) samarbejde til supplerende opslagsguide on location. Den eneste ting der kan indvendes mod CD-rommen angår det manglende statistiske materiale i form af tabeller, grafer o.lign til beskrivelse af fx levevilkår og tilslutningen til partierne. Anvendelsen af materialet i samfundsfagsundervisningen synes grundet den periodemæssige prioritering at være forbeholdt de sidste par kapitler med tilhørende links og CD-rommateriale. Her er der også en del at hente specielt nu, hvor Berlin fra 2000 er det genforenede Tysklands hovedstad. Hertil kommer så materiale til mere utraditionelle bysociologiske forløb herunder de mange billeder og forslag til byvandringer. Sammenfattende er der med bogen og CDrommen om Berlin tale om et virkelig fagligt godt, interessant og spændende materiale for alle med interesse for Tysklands hovedstad med dens turbulente historie, fascinerende udtryk og centrale aktuelle betydning. Steen Carl Nielsen

16 Henrik Jensen Den sønderrevne baldakin Første verdenskrig som optakt til ofrets århundrede Gyldendal, København 2003 Der blev gravet over kilometer skyttegrav under 1. verdenskrig. Her skulle ni millioner unge mænd miste livet. Og her skulle det realiseres, som Nietzsche og andre før ham i længere tid havde filosoferet om. Gud døde og med ham også det grundlag den vestlige civilisation hidtil have virket på. Den guddommelige beskyttende baldakin blev sønderrevet og mennesket var overladt til sig selv. Nøgen og (menings) fortabt. Et granatchok i bogstaveligste forstand i hvis efterdønninger vi stadig befinder os. Tydeligst at identificere i de mangfoldige og til tider desperate måder mange mennesker i dag forsøger at finde meningen med tilværelsen, fra bamsekrammeri til sadomasochisme, og ikke mindst i en udpræget tendens til at undslå sig ansvaret for sit eget liv, med henvisning til samfundet, de fremmede, den manglende kærlighed, læreren!!, eller hvad man nu kan være et offer for. Sådan cirka var budskabet i historikeren Henrik Jensens meget omtalte og debatskabende bog Ofrets Århundrede, der udkom på Samlerens forlag i 1998, med et ekstra oplag i Og som forfatteren nu med held har forsøgt at transformere om til en lærebog for gymnasiet og HF. Hvad angår Ofrets Århundrede er det en sjældenhed i Danmark, at se historikere i den grad vove pelsen i et signalement af vores tid. Forbavsende sjældent i betragtning af hvor sammenvævet al historieskrivning er med den tid historikeren skriver i. Der er en tendens blandt historikere til at blande sig udenom, når det handler om nutidsanalysen og formningen af fremtidshorisonten, hvilket er medvirkende til at understøtte den filosofisk og videnskabsteoretisk set absurde arbejdsdeling mellem historie (der tager sig af fortiden) og samfundsvidenskaben 18 (der så tager sig af nutiden og fremtiden). En forestilling der er fremherskende i det brede samfund og som man kunne argumentere for, har fundet støtte i den nye gymnasiereform. Her hentes samfundsfagsdelen ud af historie og placeres i et obligatorisk samfundsfag. Heldigvis opererer reformen også med, at der skal være et samspil mellem fagene. Man kan i den forbindelse kun håbe på, at samfundsfag og historie indimellem finder sammen i nogle dybere udforskninger af rødderne til og karakteren af det samfund, vi lever og ånder i i dag. I sådan en fælles udforskning, og her kunne andre fag (dansk, religion, tysk, engelsk, fransk, psykologi, filosofi) også med held deltage, kan Den Sønderrevne Baldakin være et spændende udgangspunkt. Jeg forestiller mig et tema der f.eks. kunne tage udgangspunkt i sociologers mere eller mindre sammenfaldende karakteristikker af det senmoderne menneske. Zapperen, kamæleonen, situidet kært barn mange navne.typisk er samfundsfagsundervisningen funderet i karakteriseringen af og diskussionerne om hensigtsmæssigheden af disse personlighedstypologiseringer, mere sjældent er det, at man har tiden til at forklare, hvordan og hvorfor disse typer er opstået. Tit bliver det en (for) hurtig gennemgang af overgangene fra traditions- over industri- til det påståede informationssamfund, på et meget generelt niveau der ikke efterlader megen mulighed for identifikation hos eleverne. I Den Sønderrevne Baldakin er der rige muligheder for identifikation. Bogen er klassisk bygget op. Den har en velskreven indledning, 5 hovedkapitler og en perspektivering. De 5 hovedkapitler er bygget op med forfatterens indledningsvise kommentarer efterfulgt af udvalgte samtidige tekster. Her kan vi f.eks. møde 17-årige Carl Zuckmayer, og opleve hans transformation

17 ANMELDELSE - Den sønderrevne baldakin fra individ til et fuldgyldigt medlem af den tyske nation, fra civil til kriger, på en enkelt togrejse fra Holland til Tyskland ummiddelbart før krigens udbrud! (kapitel 3). Efter krigens udbrud følger vi sergent R.H Tawney, lærer i sit civile liv, ud i ingenmandsland under den store offensiv ved Somme, i sommeren Kølige beskrivelser af vreden, kynismen og ikke mindst forvirringen og meningsløsheden (kapitel 4). Endnu senere i slutningen af krigen, læser vi psykiateren Lewis Yeallands diagnose af en 24-årig granatchokramt mening. Hysteri lød diagnosen og kuren elektrochok med stigende strømstyrker. Med ondt skal ondt fordrives (kapitel 5). I det sidste hovedkapitel drager vi til Berlin og Weimarrepublikken og inviteres med til at opleve, hvordan mennesker i en nation i total splittelse søger efter holdepunkter, i malerkunsten (dadaismen), i litteraturen, i teatret, i skabelsen af myter der kan regenerere den gamle kulturs opbrugte menneske, afsluttende med uddrag fra Stefan Zweigs berømte litterære afsked med verden af i går, trygheden og sikkerheden, og goddag til at leve uden bund under fødderne. Som det fremgår er Henrik Jensens tilgang kultur- og mentalitetshistorisk.vi får sporadiske oplysninger, facts om krigen og dens forløb, men vægten er lagt på de samtidige personlige udtryk; dagbogen, maleriet, romanen, afhandlingen, skuespillet. Dette gør naturligvis hver enkelt tekst utrolig koncentreret og man kan med held udvælge nogle få og bruge tilsvarende mere tid på disse. Jeg tvivler på at det kan lade sig gøre at nå at læse bogen i hele sin sammenhæng sider. Det ville kræve et højt abstraktions niveau, og gå ud over fordybelsen i nogle af de velskrevne og kantede tekstuddrag. Nogle af teksterne vil jeg fraråde, medmindre man har uhyre god tid (f.eks. Canettis tekst om de nationale massesymboler (kapitel 3)). Henrik Jensen gør sig ellers umage i sin supplerende tekst med at skabe forudsætninger for originallæsningen, men indimellem og i hvert tilfælde i dette eksempel, bliver niveauet for akademisk. Ikke at jeg synes det gør noget, at en lærebog lugter lidt af højere erkendelseslag, men min ærlige vurdering er, at de fleste tekster i denne bog, ikke mindst Henrik 19 Jensens egne, er på høj niveau. Og som sådan kræver de en del brydning, fortolkning og genlæsninger at komme igennem. Det ville være løgn at påstå, at Henrik Jensen har skrevet en lettilgængelig bog. Men hold da op, den er værd at brydes med i sproget, mellem linierne, og nedsænket i teksten ligger store erkendelser og venter. Det kræver mod at inddrage denne bog i sin undervisning, og sandsynligvis også en eller flere lærere at samarbejde med. Mod til at bruge god tid på en frugtbar tekst. Men også modet til, sammen med eleverne, at kigge dybt i det senmoderne menneskes beskaffenhed før og efter granatchokket. For min del vil jeg prøve at finde modet, hvad der ikke er svært at finde er følelsen af væsentlighed og relevans. Det ved jeg med sikkerhed. For Zuckmayers og Tawneys stemmer sidder stadig i mig og der bliver de nok en rum tid endnu ny gymnasiereform eller ej. Af Janus Wolff Christiansen Lærer i samfundsfag og historie på VUC Nord i Lyngby

18 ANMELDELSER - Bøger til anmeldelse Bøger til anmeldelse I øjeblikket er modtaget følgende bøger til anmeldelse: Jørgen Vinding Basissamf. dk Systime, 160 kr. Bo Elkjær og Kenan Seeberg Gåden om Echelon Borgen Jørgen Staun Centraleuropæiske forbindelse InformationsForlag Benny Jacobsen Den politiske dansker Columbus Søren Riishøj Østeuropa Columbus Hans Branner Det ny Europa Columbus 256 sider, 174 kr incl moms Gregers Frisberg Dansk økonomi og politik i internationalt perspektiv, Columbus 288 sider, 174 kr. incl moms Per Henriksen og Kåre Clemmesen Økonomi teori, praksis og perspektiv, Columbus Lars Bo Nielsen Grøn økonomi og grønne regnskaber, Systime Academic, 178 sider, 180 kr. Hanne Rasmussen, Mogens Rüdiger Fremskridtets boulevard Dansmarks historie , Columbus Gregers Friisberg Politik dansk politik i en EU-ramme. Columbus, 3. udgave 2003 Pia Pinkowsky,Terrorens mange ansigter, Columbus Jens Aage Poulsen, Farligt udslip miljøkatastrofer, Gyldendal Larry Hirschhorn,Autoritetsrelationen i nye sammenhænge, Hans Reitzels Forlag Kristendemokrati ide og bevægelse, Forlaget Boedal Pernille Ipsen Hamilton, Henrikke Terp Møllevang, Hver tid sin Pocahontas, Gyldendal Henrik Jensen, Den sønderrevne baldakin første verdenskrig som optakt til ofrets århundrede, Gyldendal Magareta Bäck-Wiklund og Tommy Lundström, Børns hverdag i det senmoderne, Socialpædagogisk bibliotek Samfundsstatistik 2003, Columbus Jens Nielsen, Hvorhen Europa? EU og den nye forfatning Informations Forlag Michael Hviid Jacobsen (red.) Sociologiske visioner), Systime,Academic Ib Faurby og Märta-Lisa Magnusson (red.) Korsvej og minefelt Kultur og konflikt i Kaukasus, Systime Academic Lykke Friis EU fra fundament til konvent, Gyldendal Bent Greve Det danske velfærdssamfund, Columbus Poul Ole Schultz Internationale organisationer, Columbus Frants Andreasen og Peter Bak Synsvinkler på politik Systime Jesper Helgaard m.fl. Ret eller vrang for Jordens syersker Mellemfolkeligt Samvirke og SiD Ove Korsgaard Kampen om Folket, Gyldendal Verdens tilstand 2004, Mellemfolkeligt Samvirke Kinas eksperimenter Clemens Stubbe Østergaard, Columbus Vil du anmelde en af bøgerne kan du kontakte mig telefonisk eller via . Jytte Merete Knudsen jyttemerete@mail.dk 20

19 FRA KOLD KRIG TIL NY VERDENSORDEN Af Palle Roslyng-Jensen Fra kold krig til ny verdensorden beskriver de store forandringer, der er sket i Sovjetunionen/Rusland, USA og Europa fra 1970 erne til i dag. Bogens grundsynspunkt er, at den nye verdensorden, set fra Europa, endnu ikke er stabil, fordi Europa er for splittet, Rusland for svagt, USA for almægtigt og den internationale retsorden ikke tilstrækkeligt udviklet. Bogen giver både overblik og de spændende detaljer, og de mange tekster inddrager bl.a. samtidige fortrolige referater og personlige vurderinger fra de afgørende toppolitikere og deres rådgivere: Gorbatjof, Reagan, Kohl, Mitterrand, Jeltsin m.fl. På er der forslag til undervisningsforløb, arbejdsopgaver, litteraturhenvisninger og links. Kr. 220,- EU FRA FUNDAMENT TIL KONVENT den store europæiske ombygning Af Lykke Friis Livet er for kort til EU. Den holdning deles uden tvivl af mange. Sådan indleder Lykke Friis sit forord til den nye grundbog om EU. I bogen opstiller hun et scenario for Europa år 2010 og gør det hurtigt klart, at der ikke er grund til at tro, at alt, der har at gøre med EU, er kedeligt. Her er det faglige stof nærværende og til at forstå. Bogen giver den viden og de begreber og teorier om EU, som er nødvendige i samfundsfag på højt niveau, men beskriver også helt aktuelle problemstillinger vedrørende forsvarssamarbejdet, retslige og indre anliggender, udvidelsen, forfatningsdiskussionen og Danmark i fremtidens EU. Kr. 159,- Priser ex moms Ja tak, send mig til gennemsyn Fra kold krig til ny verdensorden EU fra fundament til konvent Skole Navn Adresse Postnummer By Klareboderne København K Tlf Fax

20 AEEE konference i København fra onsdag d. 25 fredag d. 27 august 2004 Mød europæiske kollegaer og få et internationalt perspektiv på din undervisning i begyndelse af næste skoleår! Emnerne er tilmed reformrelevante: Internationalisering og selvstændighedskultur er nøglebegreberne. Vi har inviteret en række interessante oplægsholdere og kollegaer til konference i København. Konferencen finansieres af vores forlag Columbus, lidt fra de faglige foreninger og deltagerne. NB: FALS og FLE medlemmer skal kun 500 kr. hvis de ikke bor på hotellet, men privat i København. Se mere på hjemmesiden STED LOKALER INDKVARTERING OPLEVELSER KURSUSTEMA KURSUSSTRUKTUR København/Frederiksberg 1. Lånte lokaler, centralt beliggende.tec- Frederiksberg CabInn Scandinavia, Frederiksberg. 1. Modtagelse på Rådhus 2. Havnerundfart 3.Afslutningsfest på Falkonergården How can we integrate our students as active participants in an enlarged Europe? in the perspective of a global economy. Hovedtalere / oplæg eks: Steen Gade, Piet Coppieter (University of Antwerben), Johannes Lindner (lektor Østrig) Steve Hurd (Staffordshire University, UK) Michael Watts (Purdue University, USA.) Prof. Cannan Balkier (University of Izmir,Tyrkiet) Paneldiskussion og Workshops eks. Paneldiskussion om indholdet af Civics oplæg fra Peter Davis (Staffordshire University, UK) Dr. Hans Schlösser (Landau, Germany) og Henrik Skovgård Nielsen (tidl. fagkonsulent i historie) Virksomhedsbesøg på Lundbech København. Konferencen finansieres af vores forlag Columbus, lidt fra de faglige foreninger og deltagerne. NB: FALS og FLE medlemmer skal kun 500 kr. hvis de ikke bor på hotellet, men privat i København. Se mere på hjemmesiden Siden 1976 har FALS og siden 1990 har FLE deltaget i konferencer hvert andet år arrangeret af AEEE, som er det eneste internationale faglige samarbejde, som vi kontinuerligt har haft kontakt med. Mange forskellige foreninger af økonomilærere er medlemmer af AEEE. 22