Allerød Kommune Kvalitetsrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Allerød Kommune Kvalitetsrapport 2007-2008"

Transkript

1 Allerød Kommune Kvalitetsrapport

2 Afsnit 1: Indledning Baggrund og ramme for udarbejdelsen af kvalitetsrapporten Rapportens opbygning... 6 Afsnit 2: Samlet vurdering og anbefalinger... 6 Afsnit 3: Rammebetingelser Antal klassetrin og spor Antal klassetrin og spor specialklasser Antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Andelen af elever i SFO i forhold til det samlede elevtal på SFO-klassetrin Gennemsnitlig udgift pr. elev i Afholdte udgifter til undervisningsmidler Ressourcer afsat til specialpædagogisk bistand Ressourcer afsat til undervisning i dansk som andetsprog Antal elever pr. klasse Antal elever pr. klasse specialklasser Antal elever pr. normeret lærerstilling pr Elevfravær (dage pr. elev) på baggrund af skolernes fraværslister Antal elever pr. nyere computer (under 5 år gamle) med internetopkobling Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Planlagte timer - timefordelingsplan I hvilket omfang bliver planlagte timer gennemført I hvilket omfang varetages undervisningen af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller lignende kompetencer I hvilket omfang varetages undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller med lignende kompetencer I hvilket omfang varetages undervisningen i dansk som andetsprog af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller med lignende kompetencer I hvilket omfang er der anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne Antal børn i kommunen, der er henvist til undervisning i specialklasser/specialskoler i kommunens skolevæsen, specialklasser/skoler i andre kommuners skolevæsener, regionernes undervisningstilbud, i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Afsnit 4: Pædagogiske processer m.v. (den pædagogiske udvikling) Beskrivelse af centrale og kommunale indsatsområder Beskrivelse af skolernes initiativer i forhold til indsatsområderne Blovstrød skole Lynge skole Skovvangskolen Lillerød skole / 95

3 4.7 Engholmskolen Ravnsholtskolen Tokkekøbskolen Kongevejsskolen Maglebjergskolen Afsnit 5: Resultater Gennemsnitskarakterer i afgangsprøver efter 9. klasse Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne efter 9. klasse Hvordan klarer elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler sig i forhold til eleverne set under ét Hvordan klarer elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog sig i forhold til eleverne set under ét Klager over kommunen til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Klager til Byrådet Afsnit 6: Offentliggørelse af kvalitetsrapporten Offentliggørelse og karakterer Afsnit 7: Skolebestyrelsernes udtalelser Blovstrød skole Lynge skole Skovvangskolen Lillerød skole Engholmskolen Ravnsholtskolen Tokkekøbskolen Kongevejsskolen Maglebjergskolen Bilag: Tilbagemelding fra skolerne vedr. rammer og resultater Skolestruktur Nøgletal Udgiftsniveau Forhold Resultater Resultater Timefordelingsplan Blovstrød skole Timefordelingsplan Lynge skole Timefordelingsplan Skovvangskolen Timefordelingsplan Lillerød skole Timefordelingsplan Engholmskolen / 95

4 Timefordelingsplan Ravnsholtskolen Timefordelingsplan Tokkekøbskolen Timefordelingsplan Kongevejsskolen Timefordelingsplan Maglebjergskolen Ordforklaring og uddybning af områder / 95

5 Afsnit 1: Indledning 1.1 Baggrund og ramme for udarbejdelsen af kvalitetsrapporten I lighed med sidste år udarbejdes der også i dette skoleår en kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen. Rapporten er blevet til i samarbejde med skolelederne. Arbejdet med kvalitetsrapporten tager udgangspunkt i ændringen af Folkeskolelovens (lov nr. 572 af 9. juni 2006) 40a samt tilhørende bekendtgørelse. Hensigten med rapporten er at give en sammenhængende helhedsvurdering af det faglige niveau i Allerød Kommunens skolevæsen. Vurderingen baseres på oplysninger om: rammebetingelser (antal skoler, elever, timer m.v.) pædagogiske processer (evaluering, skole-hjemsamarbejde m.v.) resultater (karakterer, overgangsfrekvenser m.v.) Rapporten opfylder desuden tre mål: Allerød Kommune efterlever sin tilsynspligt med skolerne. Tilsynet skal medvirke til opfyldelse af Folkeskoleloven, nationale og kommunale indsatsområder Arbejdet med kvalitetsrapporten giver skolerne mulighed for at understøtte kvalitetsudviklingen af undervisningen og de pædagogiske processer gennem dokumentation og refleksion Rapporten er et dialogredskab mellem den enkelte skole, forvaltningen og det politiske niveau Kvalitetsrapporten giver politikerne mulighed for at følge skolernes udvikling, den giver forvaltningen mulighed for at danne sig overblik og indgå i konstruktiv dialog med skolerne, og endelig giver den skolelederne mulighed for at synliggøre og dokumentere skolernes virkelighed og resultater. Desuden kan kvalitetsrapporten tjene som en væsentlig informationskilde for borgere i og udenfor kommunen. Kvalitetsrapport vil ligesom sidste års rapport indeholde store mængder af tal, nøgletal og statusbeskrivelser af skolernes virkelighed. Skolerne har ansvar for at arbejde med en række forskellige indsatsområder. Der er sat mål for de fleste af disse, enten fra Undervisningsministeriet, på kommunalt niveau eller på skoleniveau. I sidste års kvalitetsrapport havde forvaltningen udformet anbefalinger for hvert af indsatsområderne, som skolerne skulle arbejde med i skoleåret Skolerne arbejder i praksis med at opfylde målene og anbefalingerne gennem forskellige initiativer. Disse kan læses under Beskrivelse af skolernes initiativer i forhold til indsatsområderne side 12. Skolernes besvarelser afspejler, at anbefalingerne kun i et vist omfang anvendes som et egentligt strategisk redskab, hvor målene gøres målbare og dermed til genstand for evaluering. Derfor vil kvalitetsrapporten for opstille målsætninger for nogle af disse indsatsområder. Dette er sket i dialog og samarbejde med skolelederne. Forvaltningen ønsker, at kvalitetsrapporten skal være et aktivt redskab, og ikke blot en af rapporterne, der står på hylden. 5 / 95

6 Forvaltningen vil understøtte skolerne i deres arbejde med kvalitet og kvalitetsudvikling og medvirke til, at rapporten både bliver et fremadrettet udviklingsredskab og en bagudrettet afrapportering (afløser for den kommunale årsrapport), som drøftes kontinuerligt i skoleledergruppen, pædagogisk råd og i skolebestyrelserne. Forvaltningen vil derfor sætte en proces i gang med en rundtur til alle skoler, hvor mål og handleplaner i forhold til rapporten tages op. 1.2 Rapportens opbygning Rapporten er opbygget, så den følger dispositionen i Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. Rapporten indeholder foruden dette indledende afsnit, seks kapitler, et bilag med skolernes indberetning af rammer og resultater og et tillæg med ordforklaring og uddybning af områder. Ord og områder der forklares og uddybes i tillægget, er markeret med * i rapporten. Tidsplan og den politiske proces Juni 2008 Juli 2008 Juli/august 2008 September 2008 September 2008 Oktober 2008 December 2008 Spørgeskema vedrørende kvalitetsrapporten udsendt til skolerne Skolerne afleverer deres svar på spørgeskema skolerapporten Forvaltningen udarbejder kvalitetsrapport Kvalitetsrapporten til høring i skolebestyrelserne Kvalitetsrapporten drøftes i Samordningsudvalget Kvalitetsrapporten drøftes i og godkendes af Byrådet Byrådet vedtager evt. handlingsplaner for skolerne Afsnit 2: Samlet vurdering og anbefalinger I dette kapitel samles vurderinger og anbefalinger fra kvalitetsrapportens syv indsatsområder. Man kan nøjes med at læse dette afsnit, hvis man vil danne sig et overordnet indtryk af skolernes arbejde med indsatsområderne. Alle skoler har givet seriøse besvarelser, der viser, at skolerne lægger et stort arbejde og engagement både i den daglige drift og i de indsatsområder, der er besluttet centralt og fra kommunalt niveau. Det er forvaltningens vurdering, at der generelt er et højt fagligt niveau på skolerne. Dette understreges af en høj overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne og et tilfredsstillende karakterniveau ved folkeskolens *afgangsprøver. Allerød Kommune s gennemsnitsresultater fra afgangsprøverne ligger samlet pænt over landsgennemsnittet. 6 / 95

7 Skolevæsenet lever op til de forventninger, der med rette kan og skal stilles til skolernes indsats. Det er forvaltningens sammenfattende helhedsvurdering, at det faglige niveau på skolerne er tilfredsstillende. Centrale indsatsområder: Løbende evaluering af elevernes udbytte, herunder arbejdet med anvendelse af elevplaner og elevernes inddragelse i undervisningen. Skolernes arbejde med implementering af nye evalueringsformer Overordnet anbefaling kvalitetsrapport : Skolerne bør bruge tid på at implementere de metoder og redskaber, der erfaringsmæssigt har været virksomme og effektive i lærernes praksis Der bør være fokus på at kvalificere evalueringernes anvendelse og deres betydning for lærernes planlægning og gennemførsel af undervisningen I skolernes tilbagemeldinger er der særligt to områder som er beskrevet. Det første område drejer sig om arbejdet med *elevplanen. Skolerne har gjort meget ud af at få inddraget eleverne via elevsamtaler således, at de kan få indflydelse på egen faglig og personlig udvikling. Det andet område handler om modellen for elevplanarbejdet. Her har skolerne, på baggrund af de erfaringerne, de gjorde sig sidste år, brugt og fundet frem til forskellige former for modeller. Alle skoler melder tilbage, at elevplanen er et godt og operationelt værktøj i arbejdet med elevernes faglige progression. Også forældre og elever har, ifølge skolerne, givet positive tilbagemeldinger på elevplanen som en faglig styrkelse af samarbejdet mellem skole og hjem og særligt i forbindelse med skolehjemsamtaler, der med elevplanen har fået en skriftlig dimension. Andre evalueringsredskaber er udviklet og afprøvet i forbindelse med skolernes indsats i forhold til den løbende evaluering og elevplaner. Det gælder fx arbejdet med *portfolio og *logbøger, der på skolerne er et udbredt dokumentationsværktøj. Skolerne har arbejdet med både med den indholdsmæssige og organisatoriske del af deres evalueringspraksis. Den løbende evaluering stiller krav om at arbejde målrettet og systematisk. Forvaltningen vurderer på baggrund af skolernes tilbagemeldinger, at der fortsat er behov for at styrke og systematisere den løbende evaluering. Skolerne skal tydeliggøre deres arbejde med målfastsættelsen og ad den vej skabe synlighed om, at tilrettelæggelsen af undervisningen har fokus på, hvad eleverne skal lære. Målsætning: Skolerne tydeliggør deres egen praksis via skriftliggørelse, så den samlede viden og erfaring bringes i spil i den interne udvikling af evalueringskultur og i samarbejdet med elever og forældre. Skolemål: Principper for arbejdet med elevplanen Oversigt over de fælles løbende evalueringsformer Målsætning for elevernes udbytte af arbejdet med elevplaner og løbende evaluering Retningslinjer for elevernes involvering i forhold til mål for undervisningen 7 / 95

8 Samarbejdet mellem skole og hjem Overordnet anbefaling kvalitetsrapport : Fortsat udvikling af den IT-baserede kommunikation på skolerne Kompetencer i forhold til den vanskelige samtale udbygges Elevplansarbejdet fastholdes og udbygges Skolerne har et velfungerende samarbejde med forældre, og der er skabt gode traditioner på området. Tilbagemeldingerne viser, at skolerne arbejder seriøst og målrettet for fortsat at fastholde og styrke dialogen. Flere skoler nævner i denne forbindelse elevplanen som et væsentligt værktøj til at kvalificere dialogen. Elevplanen er nu en integreret del af skole-hjemsamarbejdet, og alle forældre og elever modtager en elevplan forud for forårets skole-hjemsamtale. Mange skoler har formuleret mål og principper for samarbejdet med forældrene. Disse handler om informationsniveauet, dialogen og de gensidige forventninger mellem skole og hjem. Skolerne har en veludviklet skriftlig og mundtlig kommunikation, både på klasseniveau og skoleniveau i form af nyhedsbreve, it-baseret kommunikation og daglig kontakt. Nogle af skolerne har gjort intranettet til en integreret del af samarbejdet med forældrene, mens andre arbejder hen imod at få dette indført. En enkelt skole har arbejdet med udvikling af kompetencer i forhold til den vanskelige samtale. Målsætning: Skolerne skriftliggør deres arbejde med elektronisk kommunikation Forvaltningen udvikler kompetenceudviklingstilbud i forhold til fælles kommunalt mål Skolemål: Udarbejdelse af retningslinjer for elektronisk kommunikation Udarbejdelse af målsætning for fuld implementering af *skolernes intranet Lokal drøftelse af medarbejdernes behov for tydeligere retningslinjer for det gode forældresamarbejde Fælles kommunalt mål: Udvikling af kommunalt kursus i forbindelse med: Den vanskelige samtale/den anerkendende og konstruktive dialog Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse mv. Overordnet anbefaling kvalitetsrapport : Fortsat fokus på arbejdet med handleplaner for eleverne Opfølgning på effekten af undervisningsindsatsen hvad virker? Alle skoler arbejder målrettet på at understøtte rummeligheden i normalundervisningen. Der fokuseres på forebyggelse og fleksibel *specialpædagogisk bistand. 8 / 95

9 Skolerne arbejder på at inkludere elever med behov for specialpædagogisk bistand i den almindelige undervisning, blandt andet ved hjælp af holddeling. Trivsel er en forudsætning for at lære og elever, som ikke klarer sig godt fagligt, er ofte i en situation, hvor de ikke er i trivsel. En del af de ressourcer, der er afsat til specialpædagogisk bistand, anvendes derfor på tiltag, der arbejder med elevernes adfærd, kontakt og trivsel, *AKT. I dag fylder dette arbejde langt mere end tidligere. Skolerne arbejder målrettet med dette område og har givet lærere kompetencegivende kurser. Flere skoler understreger, at det er forbundet med store vanskeligheder at inkludere en del elever med særlige vanskeligheder. Dette bliver én af de kommende skoleårs store udfordringer. Lektiecaféer bruges på nogle skoler som et forebyggende tilbud. Skolerne arbejder med forskellige indsatser som *Reading Recovery og it-baserede værktøjer. På baggrund af skolernes tilbagemeldinger er det forvaltningens opfattelse, at skolerne generelt er godt på vej på dette område, og at der arbejdes seriøst med at give eleverne faglige og sociale udfordringer, der er afstemt elevernes niveau. Skolerne har iværksat en række initiativer for at udvikle området, herunder arbejdet med undervisningsdifferentiering og holddannelse. Skolerne arbejder ligeledes målrettet og konstruktivt med handleplaner, hvor der er faste rutiner vedrørende opstilling af mål og evaluering af indsatsen i forhold til den enkelte elev. Forvaltningen vurderer, at der ligger en særlig udfordring i at fastholde fokus på, at elever med behov for ekstra faglig støtte inkluderes gennem en faglig indsats. Dette kræver, at undervisningsdifferentiering tænkes ind som bærende princip. Målsætning: Undervisning af elever med særlige behov ønskes så vidt muligt organiseret, så eleven kan blive i almenmiljøet. Dette betyder blandt andet, at der skal arbejdes med en højere grad af undervisningsdifferentiering i klassen Skolemål : Målsætning for hvordan undervisningsdifferentieringen i almen-undervisningen kan udvikles, så flere elever undgår eksklusion i forhold til specialundervisning. Udarbejdelse af retningslinjer for arbejdet med AKT-området med hensyn til hvem, hvad, hvordan, hvornår herunder hvem, der deltager i udformning af handleplan for eleven Tilrettelæggelse af undervisningen i dansk som andetsprog Overordnet anbefaling kvalitetsrapport Systematisk arbejde med handleplaner og integration Bedre familiekontakt Der er stor forskel på skolernes fokus på *dansk som andetsprog. På skoler med mange tosprogede er der stor opmærksomhed på området. Nogle skoler har få eller ingen tosprogede elever. Én af skolerne har afsat ekstra tid til videreudvikling af skole-hjemsamarbejdet, og lærerne har været meget opsøgende i forhold til forældrene og har været på hjemmebesøg. En anden skole deltager i Integrationsministeriets projekt om rollemodeller. De fleste skoler udarbejder handleplaner for eleverne. Der peges på i tilbagemeldingerne, at en del af de tosprogede elevers motivation og kultur udgør en stigende udfordring. 9 / 95

10 På denne baggrund foreslår forvaltningen, at de skoler, hvor der er mange tosprogede elever, indgår i dialog med forvaltningen om behov for særlige indsatser. Kommunale indsatsområder: Rummelighed Overordnet anbefaling fra kvalitetsrapport : Der bør støttes op om supervision og erfaringsudveksling Gennemførelse af værdidiskussioner Indsatsområdet rummelighed er et område, der har fyldt meget i skolernes arbejde de senere år. Skolernes arbejde med rummelighed dækker bredt. Eksempler på nogle af de elementer, der indgår i arbejdet er: fleksibel tilrettelæggelse af skoledagen, undervisningsmetoder, der tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger fx læringsstil, *anerkendende tilgang til elever og forældre, initiativer vedrørende mobning. Skolerne har organiseret sig med team, der har særlige kompetencer inden for området, og som kan forestå særlige opgaver i forbindelse med elever med særlige behov. Desuden kan disse team fungere som sparringspartnere for kolleger. Alle skoler har sammen med dagtilbuddene i lokalområderne afholdt temaaften om Rummelighed. Skolerne har afholdt temadage og møder, hvor værdier og normer har været på dagsordenen. Forvaltningen vurderer, at udviklingen af handlemuligheder og faglige kompetencer udgør væsentlige faktorer. Der er et overlap til indsatsområdet vedrørende Specialpædagogisk bistand. Derfor er samme målsætning og mål gældende for dette område. Samordning på 0 18 årsområdet Overordnet anbefaling kvalitetsrapport : Gennemførelse af værdidiskussioner og fastsættelse af målsætninger Medarbejderinvolvering Alle skoler arbejder bevidst med samordning i lokalområderne, og der er etableret samarbejdsflader mellem dagtilbud og skole. Der afholdes fælles møder jævnligt, hvor der bl.a. drøftes fælles initiativer og sammenhæng i det pædagogiske arbejde. Af skolernes tilbagemeldinger fremgår det, at det endnu ikke er lykkedes at få involveret medarbejderne, da skolerne vurderer, at dette er svært, med mindre man arbejder i indskolingen. En enkelt skole peger på, at det er vigtigt at få involveret bestyrelserne i lokalområdet, når der drøftes fælles værdier og mål. Forvaltningen foreslår, at området ikke fortsætter som indsatsområde, da det forventes, at alle lokalområder arbejder med samordning. 10 / 95

11 Fleksibel skole Overordnet anbefaling kvalitetsrapport : Fokus på målfastsættelse Fokus på hvad eleverne skal lære Alle skoler i Allerød er organiseret med teamsamarbejde mellem medarbejderne. Udviklingen af teamsamarbejdet på skolerne er på forskellige stadier. Nogle skoler har selvstyrende team på alle årgange. Disse team har ansvar/medansvar for undervisningens planlægning, fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, skemalægning og vikardækning i de enkelte team. Nogle skoler har valgt at fastholde den afdelingsopdelte skole, hvor de enkelte team ikke er selvstyrende. Af skolernes tilbagemeldinger fremgår det, at skolerne har gode erfaringer med den fleksible skole. Det er skolernes vurdering, at mange lærere oplever, at det er en styrke at arbejde med *fleksibel skole. Medarbejderne indgår i et pædagogisk fællesskab, hvor der er et fælles ansvar for en gruppe elevers faglige og sociale udvikling. Samarbejdet i de enkelte team er blevet styrket, og der er sat fokus på arbejdet med at øge faglighed og tværfaglighed. Målfastsættelse i forbindelse med elevplaner, klasser og årgange har været en væsentlig del af skoleårets pædagogiske drøftelser. Forvaltningen vurderer, at der fortsat skal arbejdes med målfastsættelse og elevernes læring. Målsætning: Videreudvikling af målfastsættelse i forbindelse med elevernes læring i det kommende skoleår Skolemål: Målsætning for skolernes arbejde med retningslinjer for teamsamarbejde og fagmål. Sammenfatning Forvaltningen vurderer på baggrund af denne anden kvalitetsrapport, at der to områder, som er væsentlige for det videre arbejde med skoleudvikling. Det ene er skolernes generelle arbejde med målsætning og evaluering, det andet er antallet af indsatsområder, der arbejdes med på den enkelte skole. For det generelle målsætnings-/evalueringsarbejde gælder, at der er behov for at styrke arbejdet med målsætninger, så målene bliver operationelle og målbare, og dermed gøres til genstand for evaluering. Antallet af indsatsområder spiller en rolle i relation til kvalificering af dette arbejde. Jo flere indsatsområder skolerne arbejder med, jo vanskeligere er det at arbejde målrettet og afsætte den fornødne tid til alle områder. Forvaltningen har, på baggrund af arbejdet med kvalitetsrapportens forskellige temaer, følgende forslag til indsatsområder: 1. Løbende evaluering: Tydeliggørelse af skolernes praksis via skriftliggørelse, så den samlede viden og erfaring bringes i spil i den interne udvikling af evalueringskultur og i samarbejdet med elever og forældre 2. Samarbejdet mellem skole og hjem: Skolerne skriftliggør deres arbejde med elektronisk kommunikation, og forvaltningen udvikler kursus i forhold til fælles kommunalt mål. 11 / 95

12 3. Specialpædagogisk bistand og rummelighed: Undervisning af elever med særlige behov ønskes så vidt muligt organiseret, så eleven kan blive i almenmiljøet. Dette betyder blandt andet, at der skal arbejdes med en højere grad af undervisningsdifferentiering i klassen. 4. Tilrettelæggelse af undervisningen i dansk som andetsprog: Forvaltningen går i dialog med de skoler, hvor er der er mange tosprogede elever, om behov for særlige indsatser. 5. Fleksibel skole: Videreudvikling af målfastsættelse i forbindelse med elevernes læring i det kommende skoleår. Afsnit 3: Rammebetingelser 3.1 Antal klassetrin og spor Allerød Kommune har 6 folkeskoler: Blovstrød skole, Lynge skole, Skovvangskolen, Lillerød skole, Engholmskolen og Ravnsholtskolen. Blovstrød skole og Skovvangskolen har desuden specialklasser for børn med generelle indlæringsvanskeligheder og Lynge skole har tale-læseklasser for børn med svære sproglige og/-eller læse-stavevanskeligheder. 3.2 Antal klassetrin og spor specialklasser Allerød Kommune har 3 specialskoler, som alle er oprettet efter folkeskoleloven: Tokkekøbskolen, som er for normalbegavde børn med massive vanskeligheder vedrørende adfærd, kontakt og trivsel, Kongevejsskolen som er for unge med særlig behov vedrørende adfærd, kontakt og trivsel og Maglebjergskolen, som er for børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder. 3.3 Antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 144 elever modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser, hvilket svarer til 3,8 % af kommunens elever. Dette er et lille fald 0,2 % i forhold til Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Dansk som andetsprog tilbydes de elever, der har en anden oprindelse end dansk. Der er i alt 130 elever, svarende til 3,46 % af det samlede elevtal, der modtager undervisning i dansk som andetsprog i Allerød Kommune. En skole har ingen tosprogede elever, andre har få i forhold til elevtallet. Skovvangskolen er den skole, der har flest tosprogede elever, i alt 70, hvilket svarer til 13,3 % af skolens samlede elevtal. 3.5 Andelen af elever i SFO i forhold til det samlede elevtal på SFO-klassetrin Alle folkeskoler har SFO-tilbud til elever i klasse. Andelen af elever, der benytter SFO er 83 %. Andelen af elever på klassetrin der benytter fritidshjem er 15 %. 3.6 Gennemsnitlig udgift pr. elev i 2007 Skolernes beregning af udgiften pr. elev er foretaget ud fra de bogførte samlede udgifter i kalenderåret Gennemsnitlig udgift pr. elev er kr. Den gennemsnitlige udgift pr. elev svinger fra kr. til kr. 12 / 95

13 Blovstrød, Lynge og Skovvangskolen har højere udgift pr. elev. Dette kan bl.a. skyldes, at skolerne har special- og tale-læseklasser. Dette betyder ekstra ressourcer til normeringer og lønninger. Ifølge Velfærdsministeriets nøgletal havde Allerød Kommunes skolevæsen i 2007 en udgift (netto) pr. elev på kr. Landsgennemsnittet i 2007: kr Afholdte udgifter til undervisningsmidler Skolernes beregning af undervisningsmidler pr. elev er foretaget ud fra de bogførte samlede udgifter på skolernes undervisningsmiddelkonto i kalenderåret Den gennemsnitlige udgift til undervisningsmidler pr. elev er kr. Den gennemsnitlige udgift til undervisningsmidler pr. elev i 2006 var kr. Den gennemsnitlige udgift til undervisningsmidler pr. elev svinger fra kr. til kr. To af folkeskolerne ligger væsentlig højere, hvilket bl.a. skyldes ekstra investeringer i IT og undervisningsmaterialer. Tre skoler ligger markant lavere end de øvrige skoler. To af disse skoler kører med en stram økonomi grundet underskud, der skal indhentes. 3.8 Ressourcer afsat til specialpædagogisk bistand I Allerød Kommune er den specialpædagogiske bistand placeret på den enkelte folkeskole som forebyggende og foregribende undervisning i klasser, i specialcenter og som holddannelse. Den samlede lærertimeressource til specialpædagogisk bistand er timer, heraf 4710 timer til undervisning i dansk som andetsprog. Ressourcerne til den specialpædagogiske bistand udregnes efter en elevtalsmodel, 10,92 timer pr. elev i klasse. Timerne fordeles efterfølgende af *BUR. Ressource til specialpædagogisk bistand i 2006: timer Merforbruget i 2007 skyldes en stigning i elevtallet. 3.9 Ressourcer afsat til undervisning i dansk som andetsprog I skoleåret er der anvendt 4710 timer til undervisning i dansk som andetsprog, hvilket svarer til 9,24 % af den samlede ressource til specialpædagogisk bistand. Timerne fordeles efter behov og antal tosprogede elever Antal elever pr. klasse Se bilag: Nøgletal Datoen den 5. september 2007 er anvendt som skæringsdag for det indskrevne elevtal for den enkelte skole, velvidende at der sker ændringer i løbet af året. Denne dag er valgt, da det er den, vi indrapporterer til UNI-C/Undervisningsministeriet. I skolernes normalklasser er den gennemsnitlige kommunale klassekvotient 21,29 elever. Landsgennemsnit klassekvotient 2007: 20, Antal elever pr. klasse specialklasser Se bilag: Nøgletal 3.12 Antal elever pr. normeret lærerstilling pr I Allerød Kommune er der i gennemsnit 12,11 elever pr. normeret lærerstilling 13 / 95

14 3.13 Elevfravær (dage pr. elev) på baggrund af skolernes fraværslister Skolerne har indberettet hvor mange dages sygdom, andet lovligt fravær samt ulovligt fravær, der i gennemsnit har været pr. elev. Gennemsnitligt fravær sygdom: 6,42 dage pr. elev Gennemsnitligt fravær andet lovligt fravær: 2,78 dage pr. elev Gennemsnitligt ulovligt fravær: 0,71 dage pr. elev 3.14 Antal elever pr. nyere computer (under 5 år gamle) med internetopkobling Anvendelsen af IT skal være en integreret del af undervisningen. Derfor er det målet, at der er så få elever om hver maskine som mulig. Skolerne fordeler sig med fra 10,1 elever til 20,2 elever pr. computer på folkeskolerne. Landsgennemsnittet er 4,8 elever pr. computer. Udsvinget mellem skolerne skyldes, at nogle skoler selv har investeret i computere. Det gennemsnitlige antal elever pr. computer i Allerød Kommune er nu 13,13 incl. specialskolerne. Disse tal er markant højere end tallene fra sidste år, hvilket skyldes, at størstedelen af skolernes computere nu er over 5 år gamle, og således ikke længere tæller med i statistikken. Efter kommunens plan udskiftes disse computere i løbet af vinteren 2009, hvorefter gennemsnitstallet for elever pr. computer igen vil nærme sig landsgennemsnittet. Forskellene mellem skolerne vil dog fortsat være uændret Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Lærernes arbejdstid er opdelt i forskellige arbejdsområder. Arbejdstiden er beskrevet i Arbejdstidsaftalen for lærere. Tiden anvendes til forskellige arbejdsopgaver inden for undervisning, forberedelse, udvikling, samarbejde, skole-hjemsamarbejde m.m. Det udvidede undervisningsbegreb dækker over ressourcer til pædagogiske servicecentre, lejrskoler, ekskursioner, emne/faguger o- lign. Andelen af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning, er opgjort til 39,53 % i gennemsnit. Procenten svinger fra 37,99 % til 41,54 % på de 6 folkeskoler. Spredningen skyldes bl.a., at skolernes vilkår er forskellige, og at kommunens decentralisering slår forskelligt igennem på skolerne. Der er forskel på skoleledelsernes prioritering af skolens samlede ressourcer samt de opgaver, de enkelte skoler varetager. Blovstrød, Lynge og Skovvangskolen har en mindre %. Dette skyldes, at skolerne har specialklasser og tale-læseklasser, som udløser ekstra forberedelsestid til lærerne Planlagte timer - timefordelingsplan Se bilag: Timefordelingsplaner 3.17 I hvilket omfang bliver planlagte timer gennemført Definitionen på gennemførte er planlagte timer (jf. timefordelingsplanen) minus summen af aflyste timer og timer, hvor klasser sidder alene uden opsyn. Det fremgår, at skolernes gennemførte planlagte undervisningsandel er 96,74 %. Ser man på andelen af undervisning, der er aflyst, er procenten lav og dermed tilfredsstillende. Alle skolelederne bestræber sig på, at så lidt undervisning som muligt aflyses. Undervisningen omlægges, så vidt det er muligt. Indskolingselever får ikke fri, og heller ikke mellemtrinnet er ramt af nævneværdige aflysninger. Det kan være nødvendigt at aflyse undervisning i udskolingen grundet mangel på vikarer. 14 / 95

15 3.18 I hvilket omfang varetages undervisningen af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller lignende kompetencer Linjefagsuddannede lærere dækker 91,65 % af fagene. Dette er en stigning på 2,85 % i forhold til Procenten svinger fra 80 % til 98,3 %. Lærerne underviser i folkeskolen med forskellig grad af faglige kompetencer. Der kan være tale om linjefag eller erhvervet faglig kompetence ved deltagelse i større kompetenceudviklingsforløb. Ligeledes er andre faggrupper end folkeskolelærere integreret på nogle af skolerne. Der er ikke noget formelt krav om, at lærerne skal have linjefagsuddannelse i de fag, de underviser i. Det er skolelederens ansvar, at undervisningsopgaverne fordeles på en ansvarlig måde. Allerøds skoler er godt dækket ind i forhold til at have lærere, der underviser i deres linjefag eller i fag, hvor de har tilsvarende kompetencer. Ovenstående procenttal viser, at skolerne formår at rekruttere fagligt dygtige lærere. Vi skal dog være opmærksomme på, at der fremover bliver færre lærere at ansætte, grundet det markante fald i ansøgere til læreruddannelsen I hvilket omfang varetages undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller med lignende kompetencer Linjefagsuddannede lærere dækker undervisningen i 87,70 % af fagene. Dette er et fald på 3,6 % i forhold til Faldet kan skyldes, at færre lærere er uddannet specielt til dette område I hvilket omfang varetages undervisningen i dansk som andetsprog af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller med lignende kompetencer Linjefagsuddannede lærere dækker undervisningen i 91,45 % af faget. Dette er en markant stigning på 11,72 % i forhold til I hvilket omfang er der anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne Skolerne har indberettet i timer og kursuskroner. Det gennemsnitlige timetal på de 6 folkeskoler er: 2202 timer. Det gennemsnitlige anvendte beløb er: kr. Der er sket en stigning i både timetal og kursusbeløb. Dette skyldes bl.a., at alle skoler er i gang med at uddanne læsevejledere og natur/teknik-lærere. Udsvinget i timer og beløb skyldes skolestørrelse og ledelsesdispositioner i forhold til personalets behov for uddannelse Antal børn i kommunen, der er henvist til undervisning i specialklasser/specialskoler i kommunens skolevæsen, specialklasser/skoler i andre kommuners skolevæsener, regionernes undervisningstilbud, i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Børn, der undervises i specialklasser/skoler i Allerød: 116 Børn, der undervises i specialklasser/skoler i andre kommuners skolevæsener: 30 Børn, der undervises i regionernes undervisningstilbud: 0 Børn, der undervises i dagbehandlingstilbud: 8 Børn, der undervises på anbringelsessteder: / 95

16 Afsnit 4: Pædagogiske processer m.v. (den pædagogiske udvikling) 4.1 Beskrivelse af centrale og kommunale indsatsområder Af bekendtgørelsen fremgår det, at kvalitetsrapporten skal indeholde relevante oplysninger fra hver af kommunens skoler, der beskriver de pædagogiske processer. Disse oplysninger fortæller om skolens arbejde med udvikling af undervisningen og dens kvalitet herunder principper fastsat af skolebestyrelsen. Skoleledelsen skal beskrive henholdsvis de centrale og kommunale indsatsområder. Centrale indsatsområder i henhold til bekendtgørelsen: Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, herunder arbejdet med og anvendelsen af elevplaner og elevernes inddragelse i undervisningen Samarbejdet mellem skole og hjem Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. Tilrettelæggelse af undervisningen i dansk som andetsprog Kommunale indsatsområder : Rummelighed Samordning på 0-18 års-området Fleksibel skole 4.2 Beskrivelse af skolernes initiativer i forhold til indsatsområderne Den første kvalitetsrapport fra tegnede primært en status af den pædagogiske udvikling på skolerne. I denne rapport for er der ændringer i forhold til den første rapport. Den første ændring er, at skolerne er blevet bedt om at give en tilbagemelding i forbindelse med beskrivelsen af skolernes initiativer i forhold til indsatsområderne, i en ny skabelon. Overskrifterne i skabelonen/beskrivelserne er: Fortsat arbejde i forhold til sidste års kvalitetsrapport Indsatser og mål i Hvordan har indsatserne virket? Hvordan er der arbejdet med anbefalingerne fra kvalitetsrapport ? Bemærkninger Alle skoler har givet seriøse besvarelser, der viser, at skolerne lægger et stort arbejde og engagement i kvalitetsudviklingen af indsatsområderne. Beskrivelserne fra skolerne viser, at man ikke vægter alle områder lige højt. Skolerne har forskellige elevgrundlag og deres skolekultur er forskellig, så derfor agerer og handler skolelederne ud fra den virkelighed, der er gældende for deres lokale skole. Derfor vil der i nogle skolers beskrivelser ikke være svar på alle overskrifter. 16 / 95

17 Den anden ændring er, at der i dette års rapport er opstillet målsætninger for nogle af indsatsområderne. Begrundelsen for dette kan læses i afsnit 1 under Indledning side Blovstrød skole Den løbende evaluering - Skolerne bør bruge tid på at implementere de metoder og redskaber, der erfaringsmæssigt har været virksomme og effektive i lærernes praksis. - Der bør være fokus på at kvalificere evalueringernes anvendelse og deres betydning for lærernes planlægning og gennemførsel af undervisningen. Skolen har fortsat erfaringsarbejdet med logbøger, portfolio, skriftlige og mundtlige faglige, sociale og arbejdsorganisatoriske evalueringer. Elevsamtaler i alle klasser og eleverne inddrages løbende i evalueringen. Fokus på den enkelte elevs trivsel, idet den enkelte elevs trivsel opfattes som det nødvendige fundament for læringen. b) Indsatser og mål Elevplanen: Med baggrund i den meget standardiserede elevplan, som skolen havde valgt det første år (06/07), har skolen fundet en form, som pt. anses for optimal i og med den nyvalgte elevplan er meget fleksibel, samtidig med, at den er en integreret del af Intranettet. Mål: At sikre en mere præcis løbende viden om den enkelte elevs trivsel, styrkesider og svagheder, således at de rette mål/den rette indsats kan anvendes i forhold til valg af undervisningsmateriale, -metoder og arbejdsformer eller iværksættelse af evt. yderligere indsats i form af f.eks. AKT-lærer. c) Hvordan har indsatserne virket? Både det nye koncept for arbejdet med elevplaner, den megen fokus og de mange nyudviklede evalueringsmetoder har alle bidraget yderligere til en mere systematisk opsamling af viden om elevernes udbytte af undervisningen, og dermed en bedre mulighed for at tilrettelægge den rette/den gode undervisning. Den ovenfor beskrevne øgede systematiske viden og fokus på elevernes trivsel, giver en bedre mulighed for at tilrettelægge en mere optimal undervisning. Mange andre parametre end en øget evalueringskultur kan spille ind i en sådan vurdering (f.eks. øget timetal, fokus på AKT, normer i samfund, hos forældre og elever), men ud fra de standardiserede tests, ser skolen generelt en forbedring af elevernes færdigheder. d) Hvordan er der arbejdet med anbefalingerne fra Kvalitetsrapport 2006/07 I det forløbne år, har der primært været sat fokus på udarbejdelsen/udvælgelsen af elevplaner og på elevernes trivsel som fundament for læring. Alle fagudvalg har i det forløbne år arbejdet med målsætninger inden for hvert fag, og de enkelte team har arbejdet med målsætninger for elevens alsidige udvikling. 17 / 95

18 Eleverne er en naturlig del af den løbende evaluering. Derudover holdes elevsamtaler i alle klasser. Skolen har ikke pt. en elevtilfredshedsvurdering/-undersøgelse, som ville kunne give et billede af andre aspekter end faglige. Dog fornemmes en god tone og arbejdsmoral blandt eleverne. Skolen mener ikke, der har været tilført tilstrækkeligt med ressourcer til det meget tidskrævende arbejde det er, at udarbejde elevplaner. Der opleves en generel og stigende bekymring for at folkeskolen fremover vil blive vurderet på baggrund af elevernes faglige færdigheder ( slutresultater ), og at der ikke tages hensyn til elevernes forskelligheder, samt at ikke-boglige færdigheder ikke tæller på lige fod med de boglige. Når der tales om løbende evaluering, er det vigtigt at holde sig for øje, at det ikke kun gælder faglige parametre. Skole og hjem - Fortsat udvikling af den it-baserede kommunikation på skolerne. - Kompetencer i forhold til den vanskelige samtale udbygges. - Elevplansarbejdet fastholdes og udbygges. Skolen arbejder fortsat med den it-baserede kommunikation via Intranettet, hvor både elever, lærere og forældre nu er koblet på. Den it-baserede kommunikation bruges ikke ved løsning af eventuelle konflikter, men kun til information og kortere spørgsmål/svar. Ved eventuelle konflikter er samtalen stadig den vigtigste kommunikationsform. Skolen har fortsat fokus på, at alt skole-hjemsamarbejde skal ske i samarbejdets ånd - i en åben og konstruktiv dialog. b) Indsatser og mål Skolen har i år udarbejdet en plan for sammenkobling af elevsamtaler, elevplan og skole-hjemsamtaler. Skolebestyrelsen har haft fokus på Børn og Stress og inviterede således samtlige forældre til møde om temaet. Skolens mål er, at alle holder sig orienterede om skolens liv via Skolenetværket, og at der ikke benyttes andre mail-lister til fx private mailadresser. c) Hvordan har indsatserne virket? Mange informationer er desværre gået tabt gennem året, da vi kan se, at mange forældre ikke læser de skrivelser, skolen sender ud via Intranettet. Skolen har fundet sig nødsaget til at sende det månedlige Nyhedsbrev ud til samtlige forældre i papirform, for at gøre opmærksom på vigtigheden af at følge med i de elektroniske informationer. d) Hvordan er der arbejdet med anbefalingerne fra Kvalitetsrapport 2006/07 18 / 95

19 Bemærkninger I pegede skolen på behov for mere tid til skole-hjemsamarbejdet - især til samtalerne pga. indførelsen af elevplaner og portfolio. Skolen har ikke kunnet finde de nødvendige ressourcer til at kunne øge tidsrammen for de årlige skole-hjemsamtaler. Tiden til de øvrige skole/hjem-aktiviteter (forældremøder, kontaktforældremøder, sociale arrangementer og skolefest) finder vi ligger på et passende niveau. Specialpædagogisk bistand - Fortsat fokus på arbejdet med handleplaner for eleverne. - Opfølgning på effekten af undervisningsindsatsen hvad virker? Motorisk træning tilbydes primært børnehaveklassebørn. Reading Recovery kurser for indskolingselever. Faglig og/eller social støtte i eller uden for klassen. b) Indsatser og mål Uddannelse af AKT-lærer samt læsevejleder. Løbende revision af procedurer ved indstilling, indstillingsskemaer, mål- og evalueringsskemaer. Holddannelse på tværs af klasser. Speciallektiecafé for elever i udskolingen. Mål: AKT-lærer skal først og fremmest arbejde profylaktisk Læsevejleder skal være vejleder i læsestrategier i alle fag. Samtlige skemaer (til indstilling, mål og evaluering) skal være brugbare og give mening i forhold til at kunne beskrive en elevs styrker og svagheder, beskrive de tiltag, der har været gjort i klassen inden indstillingen, kunne sætte mål i forhold elevens problemstillinger, og endelig at kunne evaluere disse mål. c) Hvordan har indsatserne virket? Skolen har haft god anvendelse af den nyuddannede AKT-lærer og læsevejlederen. Begge har superviseret kolleger, og AKT-læreren har planlagt og gennemført flere forløb i klasser og med enkelte elever. AKT-læreren har det første år mest arbejdet som brandslukker og ikke forebyggende, sådan som det var tænkt. Skolen har noteret sig flotte resultater for de elever, der har modtaget kursus på et Reading Recovery-hold. d) Hvordan er der arbejdet med anbefalingerne fra Kvalitetsrapport 2006/07 Der er arbejdet systematisk med handleplaner/mål og evalueringer. 19 / 95

20 Dansk som andetsprog - Systematisk arbejde med handleplaner og integration. - Bedre familiekontakt. b) Indsatser og mål Skolen afholder 2 årlige konferencer med tilhørende elevbeskrivelser for elever i modtageklassen. Skolen er i gang med uddannelse af lærere. Mål: Hurtigst muligt at integrere modtageklasseeleverne i de almindelige klasser. c) Hvordan har indsatserne virket? Ovenstående mål vil altid være afhængigt af elevernes baggrunde - fx. sociale, kulturelle og faglige. d) Hvordan er der arbejdet med anbefalingerne fra Kvalitetsrapport 2006/07 Vedrørende familiekontakten er der i de fleste tilfælde tale om et godt og velfungerende skole-hjemsamarbejde Der kan være meget store forskelle (socialt, kulturelt, fagligt) på de elever, som skal have undervisning i dansk som andetsprog. Pt. har skolen velfungerende familier, som ønsker integration. Udover 2 årlige konferencer, vurderes der altid individuelt fra elev til elev. Som hovedregel bør elever fra modtageklassen være delvist integrerede i en normalklasse efter 3 4 måneder i modtageklassen og senest efter 2 år være fuldt ud integrerede. For elever som er udslusede i normalklasser, men modtager undervisning i dansk som andetsprog, sker det efter stort set samme procedurer som for specialundervisningen. Rummelighed - Der bør støttes op om supervision og erfaringsudveksling. - Gennemførelse af værdidiskussioner. Skolen har fortsat og videreudviklet det arbejde med den inkluderende pædagogik, der blev sat i gang sidste år. Skolen har haft lærere på kurser i relevante temaer Skolens AKT-lærer har været flittigt brugt som sparringspartner for enkelte lærere og grupper af lærere, samt som egentlig problemløser i forhold til enkelte elever og grupper af elever. Værdier og normer har været diskuteret både internt og i forbindelse med forældresamarbejdet. 20 / 95

21 f) Indsatser og mål Mål: at alle medarbejdere er bedst muligt rustede til at håndtere de problemer, som elever, der har særlige problematikker, kan medføre. Ligeledes er det vigtigt, at skolen indgår i et konstruktivt samarbejde med forældrene, dvs. at værdier og normer omkring klassen og det enkelte barn bliver afklarede. b) Hvordan har indsatserne virket? Skolen oplever, at der fortsat skal arbejdes meget med den fælles afklaring af værdier og normer, men den øgede indsats ser ud til at have en effekt. c) Hvordan er der arbejdet med anbefalingerne fra Kvalitetsrapport 2006/07 Skolens ledelse og AKT-lærer har anvendt megen tid på supervision og samtaler med lærere, og internt blandt lærerne har der, både på klasseteam- og afdelingsniveau, været arbejdet med værdier og normer. d) Bemærkninger Skolen har som en konsekvens af det stigende antal børn, der er ekstra krævende, besluttet at uddanne endnu en AKT-lærer. Se også under udfordringer for næste år: Hvor går grænsen for rummelighed? Skolen oplever, at der anvendes flere og flere ressourcer på at rumme flere og flere børn med særlige problematikker, og da der ikke er tilført ekstra resurser, betyder det naturligvis en risiko for forringelser på andre områder. Samordning - Gennemførelse af værdidiskussioner og fastsættelse af målsætninger. - Medarbejderinvolvering. Lokalområdets gruppe Fokuspunkt 5 forsætter samarbejdet om bl.a. værdier. Områdets fokus har det sidste halve år været rettet mod besparelsesforslagene, herunder de forskellige scenarier for området. Lokalområdet Blovstrød ønsker sammen at diskutere værdier og arbejder hen mod fælles værdier. b) Indsatser og mål Blovstrød skole har i år startet Mini-SFO for 11 børn (se bemærkninger) Mål: løbende at optimere samarbejdet lokalt. c) Hvordan har indsatserne virket? Området har i indeværende år, i forhold til målet, været lidt på stand by. Lokalområdet har tidligere udarbejdet en køreplan for samarbejdet: Konferencer, gensidige besøg, fælles aktivitetsdage osv. Der har været stor tilfredshed med Mini-SFO-tilbuddet fra de forældre, som har valgt denne ordning. 21 / 95

22 d) Hvordan er der arbejdet med anbefalingerne fra Kvalitetsrapport 2006/07 Det er sket via arbejdet i Fokusgruppe 5, men som tidligere beskrevet har omstændighederne og andre opgaver overskygget værdidebatten Blovstrød Skole vurderer, at skolen pt. ikke har egnede lokaler til fremover at kunne tilbyde plads i en Mini-SFO. Skolen råder over lokaler til ca. 20 børn, men det vil koste en del at lovliggøre disse lokaler til undervisningsbrug - penge som skolen ikke har. Fleksibel skole - Fokus på målfastsættelse. - Fokus på hvad eleverne skal lære. b) Indsatser og mål Skolens ledelse har øget og effektiviseret samarbejdet med afdelings-koordinatorerne for der igennem at styrke afdelingernes muligheder for at anvende flere ressourcer på det pædagogiske arbejde, herunder målfastsættelse af undervisningen. Parallellæggelse af flest mulige timer for at give mulighed for holddannelse på tværs af klasserne. Mål: at flytte fokus fra det formelle arbejde omkring undervisningens organisering til det indholdsmæssige. c) Hvordan har indsatserne virket? Man har i de enkelte afdelinger fundet den balance mellem de pædagogiske og de praktiske overvejelser/indsatser, som giver den bedste udnyttelse af resurserne, og dermed det bedste udbytte for eleverne. Opdelingen i afdelinger betyder øget risiko for en opsplitning af personalet i 3 små enheder, hvorfor arbejdet med den lodrette sammenhæng prioriteres højt. Det tættere lærersamarbejde i klasse- og afdelingsteams har medført en bedre udnyttelse af lærerresurserne og dermed en forbedring af elevernes udbytte. d) Hvordan er der arbejdet med anbefalingerne fra Kvalitetsrapport 2006/07 Både i forbindelse elevplaner, teamsamtaler og planlægning af fleksperioder har målfastsættelse været udgangspunktet. Skolen overvejer at afprøve selvstyrende teams på en enkelt årgang. Skolens struktur er ligeledes et af emnerne på to temadage der afholdes i august / 95

23 Egne indsatsområder i skoleåret 2007/08 I kvalitetsrapporten fra 2006/2007 noteredes ikke noget under egne indsatsområder, da skolen fokuserede på arbejdet omkring de fælles områder. Egne indsatsområder i skoleåret 2008/09 Skolen har fortsat fokus på miljøet. I det kommende skoleår deltager skolen i projekter som: Miljøkaravanen og Sansebiografen. Derudover arbejder skolen med energibesparende foranstaltninger. Gennemgående tema for hele skolen: Trivsel, sundhed, kost og motion. Temaugen efterfølges af en lørdags-undervisningsdag med Åbent Hus. Derudover har skolen søgt UVM om penge til frugtordning. Fokus på læsevejledning i alle fag med støtte fra skolens nyuddannede læsevejleder. At formindske negative virkninger af de bebudede besparelser. At tiltrække uddannet arbejdskraft. At kunne rumme rummeligheden, således at rummelighedsgraden ikke påvirker omgivelserne negativt. 2 temadage om skolens struktur Forslag til fremtidige fælleskommunale indsatsområder Rekruttering og fastholdelse af personale i Allerød kommune. Sammenligning med omkringliggende kommuners personalepolitikker og personalegoder er ønskelig. Hvilke tiltag har Allerød kommune og/eller skolen iværksat over for nye medarbejdere? Trods et godt ry møder skolen i stigende grad problemer med at få uddannede medarbejdere. 4.4 Lynge skole Den løbende evaluering - Skolerne bør bruge tid på at implementere de metoder og redskaber, der erfaringsmæssigt har været virksomme og effektive i lærernes praksis. - Der bør være fokus på at kvalificere evalueringernes anvendelse og deres betydning for lærernes planlægning og gennemførsel af undervisningen. Skolen har arbejdet videre med at udvikle den løbende evaluering i forbindelse med udarbejdelsen af elevplaner. Skolen har arbejdet videre med at bruge elevplanerne fremadrettet, så der følges op på aftaler i forbindelse med den skole/hjem-samtale, der ligger i efteråret. Eleverne er bl.a. inddraget via elevsamtalerne, som afholdes to gange i løbet af skoleåret. Der arbejdes fortsat værdibaseret med værdierne ansvarlighed, nysgerrighed, positivitet og faglighed 23 / 95

Kvalitetsrapport Pædagogiske processer

Kvalitetsrapport Pædagogiske processer Kvalitetsrapport 2007-2008 Pædagogiske processer Skolens navn: Blovstrød skole Udarbejdet af: Eivind Kirchheiner og Kirsten Andersen 1 1. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen,

Læs mere

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Bilag 1 Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Nedenfor følger interviewguide for interviewet om de forventede konsekvenser af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Grundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport. - i Mariagerfjord kommune

Grundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport. - i Mariagerfjord kommune Grundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport - i Mariagerfjord kommune Organisation vedr. udarbejdelse af kvalitetsrapporten kommunalbestyrelsen Skolechef og skole-fagenheden kvalitetsgruppen Organisationen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0 Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010

Kvalitetsrapporten 2010 Kvalitetsrapporten 2010 - pixirapport - Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen 1 Baggrund Hermed præsenteres pixi-rapporten, som er en light-udgave af kvalitetsrapporten jf. beslutning i udvalget for børn og

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Kvalitetsudvikling på skoleområdet

Kvalitetsudvikling på skoleområdet Kvalitetsudvikling på skoleområdet Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Baggrund... 2 2. Kontraktstyring på skoleområdet... 2 2.1 Kontrakten som styringsredskab... 2 2.2 Styringskæden... 3 2.3 Skolelederkontrakt...

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2007 Det kommunale skolevæsen

KVALITETSRAPPORT 2007 Det kommunale skolevæsen KVALITETSRAPPORT 2007 Det kommunale skolevæsen Udarbejdet 14. maj 17. september 2007 Forord Kvalitetsrapporten 2007, der dækker skoleåret 2006/07, skal give en status på kvaliteten i Rebild Kommunes skolevæsen

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 1 BAGGRUND... 1 ANTAL ELEVER I SÆRLIGE TILBUD... 2 ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU... 2 TRIVSEL OG TILFREDSHED...

Læs mere

Princip for Undervisningens organisering

Princip for Undervisningens organisering Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Årsplan for Humlebæk skole

Årsplan for Humlebæk skole Årsplan for Humlebæk skole 2009-2010 Årsplanens formål er kortfattet at beskrive, hvordan de opstillede mål i lederaftalen for Humlebæk skole omsættes til handling, samt at opstille lokale mål for de kommende

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail: Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Guldborgsund kommunes skolevæsen

Guldborgsund kommunes skolevæsen SAKSKØBING SKOLE 8. OKTOBER 2007 Guldborgsund kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport 2007 del 1. Skole: Sakskøbing Skole Skoleåret 2006/07 danner grundlag for rapporten. 1. Klassetrin og Spor Antal normalklasser

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen. Kort og godt

Partnerskab om Folkeskolen. Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Kommuneforlaget A/S 1. udgave, 1. oplag 2009 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design:

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig

Læs mere

Høringssvar - 11 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet.

Høringssvar - 11 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet. Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 1220 København K 12/6 2014 Høringssvar - 11 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet. Skole og Forældre takker for det tilsendte

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af

Læs mere

Mødet holdes mandag den 04. marts 2013 kl. 07:30 på Rådhuset i Mødelokale C.

Mødet holdes mandag den 04. marts 2013 kl. 07:30 på Rådhuset i Mødelokale C. ALLERØD KOMMUNE Skoleudvalget Møde nr. 36 Mødet holdes mandag den 04. marts 2013 kl. 07:30 på Rådhuset i Mødelokale C. Medlemmer: Formand - Nikolaj Bührmann (F), Næstformand - Birgitte A. Rasmussen (V),

Læs mere

NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, Skole og Klub Sagsnr Brevid

NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, Skole og Klub Sagsnr Brevid Skole og Klub Sagsnr. 200268 Brevid. 2095074 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, 2015 21. april 2015 RESUME OG BAGGRUND Skole-

Læs mere

Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Dette er Fårvang Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder, der beskriver

Læs mere

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Side 1 af 8 Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Skolens navn: Bækholmskolen Skoleår: 2007-08 Indledning Skoleafdelingen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har i fællesskab udarbejdet dette

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11 BØRN OG UNGE Lundagerskolen... 3 Organisering... 4 0. klasse... 4 0.-6. klasse... 4 Ungdomsafdelingen... 5 Samlet vurdering af skolen... 6 Rammebetingelser...

Læs mere

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008 5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Lokal kvalitetsrapport

Lokal kvalitetsrapport Periode: 26-27 Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 1.4 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6 3.7 4. 4.1 4.2 4.3 4.4 4.5 4.6 5. 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 5.6 5.7 6. 6.1 6.2 6.3 6.4 6.5 6.6 6.7 Beskrivelse

Læs mere

Indstilling. Kvalitetsrapport 2007/08 på folkeskoleområdet samt opfølgning herpå. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Kvalitetsrapport 2007/08 på folkeskoleområdet samt opfølgning herpå. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 2. november 2008 Kvalitetsrapport 2007/08 på folkeskoleområdet samt opfølgning herpå Århus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge 1. Resume

Læs mere

Årsrapport 2009 for Enghaveskolen

Årsrapport 2009 for Enghaveskolen Årsrapport 2009 for Side 1 af 7 1. Sammendrag Vi har stadig vores fleksible skema som et styrkeområde. Vi forsøger til stadighed at skabe den bedste ramme omkring den pædagogiske planlægning af undervisningen.

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere