20 år med autorisation. xxx. xxx. xxx

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "20 år med autorisation. xxx. xxx. xxx"

Transkript

1 Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening 20 år med autorisation xxx Hvad er opnået, og hvad kan xxx kiropraktorer byde ind med i dag? xxx TVÆRFAGLIGHED I PRAKSIS xxx Samarbejde er nemmere og bedre Specialuddannelse xxx Hospitalskiropraktor xxx startet i pilotprojekt NR

2 Bestyrelsens leder april 2011 AUTORISATION en klog beslutning - nu kalder fremtidens udfordringer 30. maj 1991 besluttede et enigt Folketing at autorisere kiropraktorerne. Til trods for, at det dengang formentligt regnedes for en mindre betydningsfuld beslutning for de fleste folketingspolitikere, var det intet mindre end en skelsættende begivenhed for kiropraktorprofessionen i Danmark. En begivenhed med konsekvenser, som vi har valgt at fokusere på i dette særnummer af KIROPRAKTOREN. Selvom der nok i manges øjne var tale om en kontroversiel beslutning, har tiden vist, at det var en klog beslutning. En beslutning, som blev startskuddet til en udvikling, der ikke bare har været til gavn for danske kiropraktorer, men først og fremmest for det danske samfund - ja sågar internationalt. I den sammenhæng er det naturligt at se fremad, og tiden synes moden til at træffe beslutninger med henblik på yderligere at udnytte kiropraktorernes kompetencer. En enkelt faggruppe kan naturligvis ikke alene løfte denne opgave der er brug for alle gode kræfter. Der er brug for den praktiserende læge som den samlende figur, ortopædkirurgen til de patienter, som ikke kan undgå operation. Ligesom der er brug for reumatologens og fysioterapeutens særlige kompetencer. Men der er også brug for en figur i sundhedsvæsenet, som er dedikeret og specialuddannet til udredning, diagnostik, ikke-kirurgisk varetagelse, forskning og udvikling i relation til de ikke-inflammatoriske bevægeapparatlidelser. Autorisationen var både en del af og en katalysator for - en heftig udviklingsproces i de tidlige 90 ere. Processen inkluderede etablering af et kiropraktisk forskningsmiljø, omkring Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB), og en dansk kiropraktoruddannelse på Syddansk Universitet (SDU). Som flere af KIROPRAKTORENs artikler viser, er resultatet i dag 20 år efter, et resultatorienteret, tværfagligt stærkt forskningsmiljø omkring bevægeapparatet, samt en unik, efterspurgt kandidatuddannelse til kiropraktor af høj international kvalitet. Sundhedsvæsenet står overfor betydelige udfordringer. Demografiske ændringer med et større antal ældre borgere. Flere kroniske syge. Stigende fedmeproblemer. Tilsammen en giftig cocktail af faktorer med indflydelse på antallet af personer, som vil blive ramt af smerter og funktionsbegrænsning i bevægeapparatet. Læg så hertil manglen på speciallæger og en generel begrænset forskningsindsats indenfor smertetilstande i bevægeapparatet. En enkelt faggruppe kan naturligvis ikke alene løfte denne opgave der er brug for alle gode kræfter. Der er brug for den praktiserende læge som den samlende figur, ortopædkirurgen til de patienter, som ikke kan undgå operation. Ligesom der er brug for reumatologens og fysioterapeutens særlige kompetencer. Men der er også brug for en figur i sundhedsvæsenet, som er dedikeret og specialuddannet til udredning, diagnostik, ikke-kirurgisk varetagelse, forskning og udvikling i relation til de ikke-inflammatoriske bevægeapparatlidelser. Når alt kommer til alt, har dette været sigtekornet for den udvikling, som professionen har undergået de seneste 20 år, og som giver godt indhold og god værdi til beslutningen om autorisation og etablering af en kandidatuddannelse i klinisk biomekanik. 2 KIROPRAKTOREN NR

3 NR Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening Indhold 02 Leder : Autorisation en klog beslutning - nu kalder fremtidens udfordringer 04 TEMA: 20 år med autorisation I år er det 20-året for vedtagelsen af Lov om kiropraktorer, bedre kendt som autorisationsloven. Meget er sket siden da. 05 TEMA: Nøglepersoner om kiropraktorernes rolle og indplacering KIROPRAKTOREN har spurgt en række nøglepersoner om kiropraktorernes rolle og indplacering i sundhedsvæsenet i lyset af, at professionen blev omfattet af autorisationslovgivningen for 20 år siden. 07 TEMA: EN KIROPRAKTORKLINIK I DANMARK 2011: PATIENTFOKUS, DIAGNOGSTIK OG TVÆRFAGLIGHED KIROPRAKTOREN har besøgt en typisk dansk kiropraktorklinik, som alligevel ikke er så typisk endda. Klinikken bor nemlig i et stort sundhedshus og har flere ansatte end gennemsnittet. 10 TEMA: Nemmere og bedre samarbejde Kiropraktorerne har en blivende plads i det offentlige sundhedssystem, mener PLO-formand Henrik Dibbern, og det skyldes især, at de er underkastet de samme krav til dokumentation som lægerne. 12 Tema: Stor respekt for kiropraktorområdet Formanden for Danske Regioner ønsker øget involvering af kiropraktorer i et sammenhængende sundhedsvæsen, så ressourcerne kan udnyttes fuldt ud. 14 tema: Specialkiropraktoren på vej I en årrække har Dansk Kiropraktor Forening og ildsjæle på Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt, arbejdet på at udvikle en videreuddannelse, der kan optimere nytten af kiropraktorerne på hospitaler. 17 NIKKB-NYT 22 Tema: kiropraktoruddannelsen opruster Klinisk Biomekanik har været igennem en krævende omlægning, men uddannelsen oplever øget søgning og ser frem til nye satsninger. 24 tema: Fra kiropraktisk forskning til sundhedsvidenskabelig forskning Det går godt for de kiropraktorrelaterede forskningsmiljøer i Danmark i disse år. Miljøerne har gennemgået en rivende udvikling de sidste 20 år og opnået en internationalt førende akademisk position. 26 Tema: KIROPRAKTORENS KARRIEREPALET Før i tiden var kiropraktorkarriere synonymt med kiropraktorklinik. De fleste kiropraktorer er fortsat beskæftiget i private klinikker, men stadigt flere finder andre veje. 28 Generalforsamling 2011 i DSKKB DSKKB kan i år præsentere tre spændende aktuelle emner til det faglige arrangement i forbindelse med årets generalforsamling den 6. maj 2011 på det nye Rygcenter Syddanmark. 30 Dansk Idrætsmedicinsk Årskongres 2011 Der blev drøftet mange spændende emner, da Dansk IdrætsMedicinsk Selskab, DIMS, afholdt, sin tre dages årlige kongres. 32 Kort nyt Markedspladsen 20 ÅR MED AUTORISATION XXX Hvad er opnået, og hvad kan xxx kiropraktorer byde ind med i dag? XXX TVÆRFAGLIGHED I PRAKSIS xxx Samarbejde er nemmere og bedre Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening ISSN Forsidefoto: Uffe Johansen, Mikkel&Thomas m.fl. Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2.tv København K Telefon Artikelforslag modtages gerne. Kontakt redaktionen. Redaktionsgruppe Redaktør (ansvarshavende): Peter Kryger-Baggesen Redaktionen: Jakob Bjerre Tanja Skov Carlsen Karina Sol Annoncedeadline KIROPRAKTOREN nr. 3 Udkommer i uge 26. Deadline for annoncer: 1. juni 2011 Tilrettelæggelse og produktion Tuen-media as SPECIALUDDANNELSE XXX Hospitalskiropraktor xxx startet i pilotprojekt KIROPRAKTOREN NR

4 TEMA: 20 år med autorisation med autorisation I år er det 20-året for vedtagelsen af Lov om kiropraktorer, bedre kendt som autorisationsloven, som gav kiropraktorer mulighed for at blive autoriseret af Sundhedsstyrelsen. Meget er sket siden da. I dette særnummer af KIROPRAKTOREN fejres jubilæet ved at synliggøre, hvor professionen befinder sig 20 år efter, og hvad der er opnået. Med vedtagelsen af den såkaldte autorisationslov i 1991, trådte kiropraktorerne for alvor ud af kvaksalverilovens skygge og ind som en respekteret og anerkendt behandlergruppe i det etablerede sundhedssystem. Vedtagelsen af loven var kulminationen på flere års tilløb til at blive en anerkendt figur i sundhedsvæsenet og markerede den professionsudvikling, som havde været i gang i mere end et årti. Første spadestik blev taget i 1978 med den første sygesikringsoverenskomst for kiropraktorområdet. I 1987 blev Fonden til Fremme af Kiropraktisk Forskning og Postgraduatuddannelse etableret, og i 1990 fulgte stiftelsen af Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) og dermed etableringen af det første egentlige nordiske forskningsmiljø. Endelig i 1994 kom den fællesnordiske universitetsbaserede kiropraktoruddannelse på Syddansk Universitet, der med titlen cand. manu fører til autorisation som kiropraktor. Meget er sket siden 1991, og som det fremgår af dette særnummer, udgør de autoriserede kiropraktorer anno 2011 en integreret del af det danske sundhedsvæsen en udvikling, der vil blive gradvist forstærket de kommende år. KS Find autorisationsloven og bekendtgørelsen: Autorisation: Hvem-hvad-hvor Loven blev vedtaget den 30. maj En autorisation er bevis for sundhedsfaglig uddannelse, som giver både ansvar, visse rettigheder og pligter i udførelsen af faglig virksomhed. Autorisationslovens formål er at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser gennem autorisation af nærmere bestemte grupper af sundhedspersoner, hvor andres virksomhed på det pågældende virksomhedsområde kan være forbundet med særlig fare for patienter. Med autorisationen følger også en titelbeskyttelse. Sundhedsstyrelsen kan fratage en autoriseret sundhedsperson autorisationen og dermed dennes titel, såfremt udøveren må antages at være til fare for andre mennesker. I følge bekendtgørelsen om kiropraktorvirksomhed, der regulerer kiropraktorernes virksomhedsområde, omfatter kiropraktorvirksomhed diagnostik, forebyggelse og kiropraktisk behandling af biomekaniske funktionsforstyrrelser i rygsøjle, bækken og ekstremiteter. Samme bekendtgørelse præciserer, at der ved kiropraktisk behandling forstås manuel behandling af kroppens led, og at kiropraktoren i forbindelse med den kiropraktiske behandling kan anvende bløddelsbehandling og anden relevant supplerende behandling. En gennemført dansk kandidatuddannelse i Klinisk Biomekanik giver ret til autorisation som kiropraktor. Efter gennemført turnustjeneste kan man modtage tilladelse til selvstændigt virke som kiropraktor. Personer med en udenlandsk kiropraktoruddannelse skal søge Sundhedsstyrelsen om dansk autorisation og ret til selvstændigt virke som kiropraktor for at kunne arbejde i Danmark og på Færøerne. Kilde: 4 0KIROPRAKTOREN NR

5 TEMA: 20 år med autorisation KIROPRAKTOREN har spurgt en række nøglepersoner om kiropraktorernes rolle og indplacering i sundhedsvæsenet i lyset af, at professionen blev omfattet af autorisationslovgivningen for 20 år siden. Her er deres svar: Af Birgit Brunsted Sundhedsminister Bertel Haarder (V) Blåstempling Vi har fået en øget sikkerhed for patienterne og høj kvalitet af kiropraktorernes sundhedsydelser. Patienternes sikkerhed var hovedmotivet for at indføre autorisationsordningen, for hvis kiropraktorer behandler deres patienter forkert, kan det medføre meget alvorlige skader. Derfor fulgte der også flere dele med autorisationsordningen på kiropraktorområdet: Kiropraktorerne blev forpligtede til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i deres virksomhed, og Sundhedsstyrelsen fik mulighed for at gribe ind, hvis denne forpligtelse ikke blev overholdt. Samtidig fik patienterne mulighed for at klage og/eller opnå erstatning ved fejlbehandling. På den måde fungerer autorisationen selvfølgelig også som en blåstempling af kiropraktorernes arbejde. Stort udviklingspotentiale Formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg og Region Nordjylland: Ulla Astman (S) Kiropraktorerne er en faggruppe med et stort udviklingspotentiale både som selvstændige og på sygehusene, og i en tid hvor vi ønsker større tværfaglighed på sygehusene, har kiropraktorerne en rigtig god mulighed for at komme ind og varetage flere opgaver. Der er nye retningslinjer for visitation på vej for skuldre og knæ, og det medfører nye behandlingsformer og mere genoptræning i en tid, hvor vi mangler reumatologer og ortopædkirurger. I Region Nordjylland har vi aftalt en kiropraktorpolitik og et fælles projekt omkring udvikling, som vi er i gang med at udarbejde. Kiropraktikken er et fag, der har en berettigelse, og jeg hører da heller ikke nogen kritik fra regionspolitikerne. Kiropraktorerne er kommet for at blive. Tværfaglig udredning af rygpatienter Konsulent, Primær Sundhed, Region Sjælland: Jane Brodthagen I Region Sjælland udarbejdede man den første praksisplan for kiropraktik i 2008, og i 2010 kom den Strategi- og Handlingsplan for Kiropraktik, man arbejder efter nu. Sundhedsstyrelsen har sagt, at vi skal have nedsat antallet af rygoperationer, og det passer godt med vor strategi og handlingsplan. Vi ønsker et tværfagligt samarbejde omkring udredning af rygpatienter, så vi kan sikre, at det er de rigtige patienter, som får det rigtige tilbud til den rigtige tid. Vi vil sætte borgeren i centrum og ikke kigge ensidigt på fagligheden, men have fokus på organiserings- og samarbejdsmuligheder i sundhedsvæsenet, så der sikres sammenhæng i patientforløbene. KIROPRAKTOREN NR

6 TEMA: 20 år med autorisation Kiropraktoren har spurgt en række nøglepersoner om kiropraktorernes rolle og indplacering i sundhedsvæsenet i lyset af, at professionen blev omfattet af autorisationslovgivningen for 20 år siden. Her er deres svar: Løser mit problem på kort tid Patient Poul Rosenberg Kiropraktorerne har bestemt en plads i sundhedsvæsenet. De har nogle kompetencer, som for mit vedkommende har vist sig at være meget brugbare, forstået på den måde, at kiropraktoren på relativ kort tid kan løse mine problemer. Jeg har tilbagevendende rygproblemer ca. hvert halve år, og hos kiropraktoren har vi fået defineret, hvad det er og fundet frem til en behandling, som virker. Jeg kommer hurtigt til, nogle gange samme dag, og jeg går til den samme kiropraktor hver gang; han kender min lidelse og ved, hvordan han skal behandle den. Sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen (S) En væsentlig rolle Mange danskere har smerter, både forbigående og kroniske. Sundhedsstyrelsen anslår faktisk, at omkring 1,5 millioner danskere lider af en eller flere kroniske sygdomme, og antallet er stigende. Sundhedsstyrelsen vurderer at pct. af de ressourcer, der anvendes til sundhedsvæsenet bruges til kronisk syge patienter. I den forbindelse er kiropraktorerne vigtige, da de er uddannet og forpligtet til selvstændigt at undersøge og diagnosticere, hvori en skade består. Kiropraktorerne kan opspore, forebygge og behandle lidelser, før de bliver kroniske. De autoriserede kiropraktorer spiller en væsentlig rolle og skal også gøre det i fremtiden, så danskerne får gavnlig effekt af deres viden og kompetence. I dag er kiropraktorfaget fuldt accepteret Tidl. sundhedsminister, som for 20 år sidenfremsatte lovforslaget om autorisationtil kiropraktorerne. I dag medlem af Etisk Råd. Ester Larsen (V) På baggrund af den store interesse for kiropraktorer forekom det mig, at der måtte indføres ordnede forhold, og Sundhedsstyrelsen havde den strikte holdning, at der var et farlighedskriterium. Nemlig at når man brugte behandlinger, der kunne være voldsomme, kunne man også lave ulykker ved at anvende dem forkert. Derfor fandt jeg, at autorisation var den eneste rimelige løsning på problemet. Ved autorisationen blev der skabt ordnede forhold, og det drejede sig ikke kun om rettigheder, men også forpligtelser som journalføring, og senere da patientforsikringen blev oprettet, fik patienterne også adgang til erstatning. Det var ikke særlig svært at få loven igennem Folketinget, men i erindringen står modstanden fra lægernes side skarpest. I dag er kiropraktorfaget fuldt accepteret og på linie med andre tilbud med offentligt tilskud, og jeg fornemmer, at lægestandens skepsis er passé, også på grund af den nye uddannelse på Syddansk Universitet - det er et godt signal. 6 0KIROPRAKTOREN NR

7 TEMA: 20 år med autorisation EN KIROPRAKTORKLINIK I DANMARK 2011: PATIENTFOKUS, DIAGNOSTIK OG TVÆRFAGLIGHED EN KIROPRAKTORKLINIK I DANMARK 2011: PATIENTFOKUS, DIAGNOSTIK OG TVÆRFAGLIGHED I de tyve år, der er gået, siden kiropraktorerne blev omfattet af autorisationsloven, er der sket en masse i og uden for professionen. KIROPRAKTOREN har besøgt en typisk dansk kiropraktorklinik, som alligevel ikke er så typisk endda. Klinikken bor nemlig i et stort sundhedshus og har flere ansatte end gennemsnittet. - Her har vi smerteklinikken, kiropraktor Lasse Nørtoft peger på indgangen til anæstesilægens tværfaglige klinik for smerteplagede patienter. Han viser rundt i Horsens Sundhedshus, hvor han og kiropraktor Birgitte Bonnerup driver klinik sammen med 4 ansatte kiropraktorer. Sundhedshuset rummer 4 etager med behandlere i næsten alle afskygninger. Her er praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter, diætister, fodterapeuter, sexologer, bandagist, psykolog - sågar et apotek, et privathospital og varmtvandsbassin. - For os er det jo særligt relevant, at her er praktiserende læger, ortopædkirurg, fysioterapeuter og træningslokaler udover smerteklinikken, og snart flytter også en neurolog ind, fortæller kiropraktorerne Birgitte Bonnerup og Lasse Nørtoft. Sundhedshuset Kiropraktorerne Horsens Sundhedshus er placeret lige over for fysioterapeutklinikken. Det er ingen tilfældighed. De to klinikker var drivkræfterne bag sundhedshuset: - Vi havde et rigtigt godt samarbejde med fysioterapiklinikken, som også involverede en stor del af byens læger. Det kom alle parter til gode ikke mindst patienterne. Det fik os til at tænke: Kan vi ikke udvide det her?, fortæller Birgitte Bonnerup, som har haft klinik i Horsens siden start-90 erne og senere fik Lasse Nørtoft som medejer. Sammen med fysioterapeuterne besluttede kiropraktorerne sig for at gøre tanke til virkelighed. Fysioterapeut Niels Rosendahl var primus motor og fik engageret en bygherre. Efterhånden kom flere og flere behandlere med. I 2009 slog Horsens Sundhedshus dørene op. Diagnostiske kapaciteter Indflytningen i sundhedshuset gav anledning til at udvide staben. Udover de 6 kiropraktorer tæller klinikken 1 massør og 3 sekretærer. Foto: Uffe Johansen Evidensbaseret praksis Kiropraktorerne i Horsens Sundhedshus (billedet) lægger vægt på evidensbaseret praksis. Kiropraktorerne følger løbende efteruddannelseskurser, bl.a. på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, og på de faste mandagsmøder diskuteres regelmæssigt faglige temaer. Det kan fx være tema om en diagnose, en teknik eller journalføring. Møderne bruges også som forum til at dele ny viden, hvis én fx har været på kursus eller har læst en artikel. - Vi har fordel af at være mange. Vi har mange specialinteresser at trække på, og flere at dele viden og erfaringer med. Som ledere har vi selvfølgelig også flere bekymringer. Her er det godt, at vi er to, pointerer den ene klinikejer Birgitte Bonnerup. KIROPRAKTOREN NR

8 TEMA: 20 år med autorisation - Vi samarbejder rigtigt godt med behandlere både i og uden for huset. Men det er klart, at vi har særlige tværfaglige muligheder her pga. nærheden til andre behandlere, forklarer Lasse Nørtoft, medindehaver af klinikken Kiropraktorerne Horsens Sundhedshus. Foto: Uffe Johansen Foto: Uffe Johansen - Patienten er naturligvis i centrum. Det betyder hos os, at vi lægger vægt på høj kvalitet, god tid til patienterne og at her er en rar stemning, forklarer Birgitte Bonnerup. Som noget nyt har klinikken produceret en patientfolder, hvor kiropraktoren beskriver sine undersøgelsesfund, diagnosen og behandlingsplanen. Folderen får patienten med sig for at sikre god information og afstemning af forventninger. - Som kiropraktorer har vi diagnostikken og billeddiagnostikken i fokus. Et billede er fx ikke bare et billede, men skal være et godt billede, og er der allerede taget et billede et andet sted, sørger vi selvfølgelig for at rekvirere det, fortæller Birgitte Bonnerup. Kiropraktorerne Horsens Sundhedshus har som flertallet af deres kolleger digitalt røntgenanlæg. Derudover har klinikken også ultralydsskanner, som betjenes af kiropraktor Bjarne Keseler. Han er i gang med den nye ultralydsud- dannelse for kiropraktorer, så klinikken snart kan tilbyde ultralyd med patienttilskud. Ultralydsskanneren deler klinikken med ortopædkirurgen og fysioterapiklinikken. Det skaber nogle møder, som giver anledning til at udveksle erfaringer eller søge tværfaglig sparring. Det sker fx, at behandlerne viser optagelser for hinanden for at få input. Den kommunikation og videndeling, som spontant opstår omkring dele-skanneren, er et godt eksempel på, hvordan sundhedshuset fungerer. Nærhed kommer patienter til gode - Vi samarbejder rigtigt godt med behandlere både i og uden for huset. Men det er klart, at vi har særlige tværfaglige muligheder her pga. nærheden til andre behandlere. Det fungerer på forskellige måder. Med fysioterapeuterne har vi beskrevet opgavefordelingen mellem os. Med de andre behandlere, fx husets over 30 Kiropraktorerne i Horsens Sundhedshus Birgitte Bonnerup, indehaver af klinikken Uddannet fra Anglo European College of Chiropractic, 1990 Bjarne Juul Keseler Uddannet fra Syddansk Universitet, 2006 Lasse Nørtoft, indehaver af klinikken Uddannet fra Syddansk Universitet, 2002 Mads Hostrup Brunse Uddannet fra Syddansk Universitet, 2009 Lene Bønløkke Kjærgaard Uddannet fra Syddansk Universitet, 2006 Oliver Kollerup Brage Uddannet fra Syddansk Universitet, KIROPRAKTOREN NR

9 TEMA: 20 år med autorisation praktiserende læger, er samarbejdet ikke sat i system. Vi henviser til hinanden, og kommunikerer eller mødes efter behov, forklarer Lasse Nørtoft. - Vi har fx fine muligheder for at sikre gode overleveringer. Det er noget patienterne er meget glade for, fortæller Birgitte Bonnerup og giver eksempler: - Det kan være, at vi følger en patient over i fysioterapiklinikken, eller at en læge kommer forbi med en patient, han vil have os til at se på. Vi har også nemmere ved at følge patienternes videre forløb, pointerer hun, og fortæller om en hoftepatient, hun havde henvist til MR-skanning. Da patienten kom tilbage til sundhedshusets ortopædkirurg, kom Birgitte Bonnerup ned, så de sammen kunne gennemgå skanningen. - Jeg havde nok høje forventninger om rygcentertilstande med tværfaglige konferencer osv. Sådan er det langtfra blevet. Men det fungerer ret godt på det her uformelle plan, konstaterer Lasse Nørtoft. Hjælp til sygemeldte Behandlerne i huset har dannet et oplysningsforbund, som afholder sundhedskurser og foredrag, men også fungerer som tænketank og samarbejdsforum. Lasse Nørtoft sidder i bestyrelsen, som bl.a. arbejder med et tværfagligt projekt for Horsens kommune: - Vi skal udvikle en Horsens-model for langtidssygemeldte. Kommunen har finansieret en projektkoordinator, som organiserer tværfaglige teams, der skal sikre målrettet behandlingsafklaring med en udvidet tilgang, så også virksomheder og sagsbehandlere deltager. Når det kommer op at køre, skal vi kiropraktorer deltage, hvor det er relevant i forhold til sygdomsbilledet, fortæller han. Flere muligheder ønskes Birgitte Bonnerup har 20 års jubilæum ligesom beslutningen om at autorisere kiropraktorerne. Hvordan ser hun den udvikling, der er sket på de tyve år? - Der er sket rigtigt meget, fortæller hun, nu ved folk mere om kiropraktik, og man bliver i mindre grad misforstået. Det er også blevet nemmere at samarbejde med andre behandlere, bl.a. læger, fordi kendskabet til kiropraktik er blevet mere udbredt. Skal kiropraktorerne drømme sig ud i fremtiden, ønsker de sig endnu flere muligheder for at hjælpe patienterne gennem udvidede henvisningsmuligheder, fx til MR og CT-skanninger, samt til fysioterapi med patienttilskud. - En anden ting jeg ønsker mig, er begrænset medicinsk ordinationsret. I forlængelse af vores diagnoseret og -pligt giver det god mening, hvis vi fx kunne få ret til at anlægge blokader og udskrive smertestillende medicin på baggrund af relevant efteruddannelse, slutter Lasse Nørtoft. TSC Foto: Uffe Johansen En kiropraktor er en autoriseret sundhedsperson, der beskæftiger sig med undersøgelse, diagnose, forebyggelse og behandling af smertetilstande og nedsat funktion i muskel- og skeletsystemet. Kiropraktorer har selvstændig diagnoseret. Kiropraktorer besidder billeddiagnostiske kompetencer, og alle klinikker har adgang til røntgen. Der er ca. 550 kiropraktorer og ca. 250 kiropraktorklinikker i Danmark. Ca. 30 kiropraktorer arbejder på hospitaler eller rygcentre, og ca. 20 arbejder med forskning og undervisning, bl.a. på universiteter. Den offentlige sygesikring yder tilskud til kiropraktorbehandlinger, og der kræves ikke lægehenvisning som betingelse for behandlingen eller som betingelse for tilskud fra det offentlige. Tilskuddet er på ca. 18 %. Omkring personer i Danmark henvender sig årligt til en kiropraktor, og der ydes omkring 2 mio. behandlinger om året i klinikkerne. Regionernes udgifter til tilskud til kiropraktik i praksissektoren udgjorde ca. 111 mio. kr. i Find kiropraktor: hvor du også kan finde alle danske kiropraktorklinikker. Kiropraktorerne Horsens Sundhedshus: Horsens Sundhedshus: Sundhedsteamets Oplysningsforbund: KIROPRAKTOREN NR

10 TEMA: 20 år med autorisation Nemmere og bedre samarbejde Nemmere og bedre samarbejde Kiropraktorerne har en blivende plads i det offentlige sundhedssystem, mener PLO-formand Henrik Dibbern, og det skyldes især, at de er underkastet de samme krav til dokumentation som lægerne. Af Birgit Brunsted Det var den almindelige dansker med ondt i ryggen, der for mange år siden opdagede, at det var en rigtig god ide at gå til kiropraktor, fordi der var hurtig lindring og dermed færre sygedage. Men mistroen fra det etablerede system var stor, og det varede længe, før nogle praktiserende læger åbent anbefalede patienter at søge kiropraktor for fx lændehold. Nu er man nået dertil, at den praktiserende læge samarbejder med kiropraktorer, på samme måde som de samarbejder med speciallæger og fysioterapeuter, som kiropraktorerne i øvrigt også samarbejder med. Ringen er sluttet. Kiropraktorerne er kommet ind i varmen ved, at uddannelsen her i Danmark blev lagt tæt op af lægeuddannelsen, siger Henrik Dibbern, formand for Praktiserende Lægers Organisation, PLO, det har ført til en ny generation af kiropraktorer, som arbejder helt anderledes end den tidligere. Det har taget lang tid for læger at acceptere - men samarbejdet er blevet nemmere og bedre. Henrik Dibbern mener, at kiropraktorerne har fundet en blivende plads i det offentlige system, også fordi de er underkastet de samme krav om dokumentation: Kiropraktorerne har gjort det, som vi også prøver at gøre, nemlig at undersøge om deres metoder virker eller ej, siger han. Henrik Dibbern henviser selv til kiropraktor, hvis der kommer en patient med for eksempel akutte rygsmerter i hans praksis. I den sammenhæng pointerer han, at kiropraktoren altid burde skrive et resumé til patientens praktiserende læge, så lægen ved, at patienten har været til kiropraktor og for hvad. Hurtig smertelindring Jeg betragter kiropraktorer som en anerkendt gruppe inden for sundhedsvæsnet, siger praktiserende læge Jette Mikkelsen, som især sender patienter med skulder-, nakke- og lændeproblemer til behandling hos kiropraktor. Hvis jeg har en patient, som har voldsomme smerter, og hvad jeg mener kunne være et thorakalt facetsyndrom, vil man oftest kunne få en hurtig tid hos kiropraktoren og dermed hurtig smertelindring af akut opståede problemer. Jette Mikkelsen kan også bruge kiropraktoren som led i en diagnostisk udredning, hvor hun ikke er sikker på diagnosen: Den kiropraktorklinik, jeg henviser til, er seriøs og foretager en grundig udredning, inden de begynder at behandle. Og de er rigtig gode til at melde tilbage, når de har afsluttet patienten, eller hvis de mener, det ikke længere er deres område, siger hun. Om kiropraktorernes plads i fremtidens sundhedsvæsen, siger Jette Mikkelsen: Når man har ansat kiropraktorer som for eksempel i Rygcentret i Københavns Kommune, er det fordi, man anerkender deres faglighed, ligesom det er en accept, at Sygesikringen giver tilskud, og jeg oplever, at kiropraktorernes uddannelse er langt mere omfattende nu, hvor de har deres egen uddannelse på Syddansk Universitet. Formand for de Praktiserende Lægers Organisation Henrik Dibbern: Kiropraktorerne har gjort det, som vi også prøver at gøre, nemlig at undersøge om deres metoder virker eller ej. Tager sig af slidgigt Gigtforeningens formand, Lene Witte, understreger specielt, at foreningen er glad for, at kiropraktorerne interesserer sig for slidgigt - en lidelse, hun ikke mener, har den store bevågenhed i sundhedsvæsenet: 10 0KIROPRAKTOREN NR

11 TEMA: 20 år med autorisation Vi værdsætter, at kiropraktorerne forsker i og behandler slidgigt, for her mangler både forskning og hurtig behandling, og det er hårdt tiltrængt, at man beskæftiger sig med området, siger Lene Witte, især synes jeg, at det er godt, at kiropraktorerne har fået gang i forskningen, og at de bruger resultaterne i deres klinikker. Vi er meget glade for, at den faggruppe gør en indsats her. Gigtforeningens forskningsråd har også støttet kiropraktisk forskning, oplyser Lene Witte. Skyder fordomme ned Klinikken Hansen og Hansen i Haderslev har gjort en stor og målrettet indsats for at få et samarbejde i stand med de praktiserende læger i de tre år, de har haft klinikken: Vi tog udgangspunkt i, hvem vi er, og hvad vi kan tilbyde, og det tog lægerne rigtig positivt imod, og begyndte at sende patienter til os, siger Rasmus Hansen. De to kiropraktorer oplever patienter, hvor de hurtigt kan se, at det ikke er et kiropraktisk problem. For eksempel hovedpine, som skyldes højt blodtryk, eller smerter i hoften, som viser sig at være en cancer. Så melder vi hurtigt tilbage til egen læge, siger Rasmus Hansen. - Hvilket råd vil du give kiropraktorer, der vil have et frugtbart samarbejde i stand med de praktiserende læger? Man skal sætte megen tid af, især i begyndelsen. Det tager tid at formulere korte præcise tilbagemeldinger til de praktiserende læger, så man ikke sender hele journalen. Men den tid kommer tifold tilbage, siger Rasmus Hansen, man skal bare ikke tro, at det er noget, der lige kommer, det skal følges op af hårdt arbejde. Men for os har det bredt sig som ringe i vandet. Det er noget med at skylde fordomme ned. Samarbejde med fysioterapeuter Kiropraktorer arbejder også sammen med fysioterapeuter, som på Kiropraktisk Klinik Esbjerg, hvor man med kiropraktor Heidi Falks ord har et mangeårigt, udbytterigt og velfungerende samarbejde med fysioterapeuter. Fysioterapeuterne går typisk ind i tværfagligt arbejde omkring bevægelsesapparatet, men klinikken har også tilknyttet en børnefysioterapeut, som arbejder på Neonatalafdelingen på Esbjerg Sygehus: Hende kan vi trække på, hvis der er noget specielt med hensyn til den motoriske udvikling hos spædbarnet, siger Heidi Falk. Det er en stor fordel, at hver faggruppe har sine spidskompetencer, så vi kan supplere hinanden, og det er utroligt nemt at kommunikere omkring patienten, når vi snakker med hinanden i dagligdagen, siger Heidi Falk, der tilføjer, at klinikken også samarbejder med privatpraktiserende fysioterapeuter i lokalområdet, primært pr. telefon. Praktiserende læge Jette Mikkelsen kan også bruge kiropraktoren som led i en diagnostisk udredning, hvor hun ikke er sikker på diagnosen: Den kiropraktorklinik, jeg henviser til, er seriøs og foretager en grundig udredning, inden de begynder at behandle. Og de er rigtig gode til at melde tilbage, når de har afsluttet patienten, eller hvis de mener, det ikke længere er deres område, siger hun. Modelfoto: Colourbox.com KIROPRAKTOREN NR

12 TEMA: 20 år med autorisation Stor respekt for kiropraktorområdet Stor respekt for kiropraktorområdet Formanden for Danske Regioner ønsker øget involvering af kiropraktorer i et sammenhængende sundhedsvæsen, så ressourcerne kan udnyttes fuldt ud Af Birgit Brunsted Respekterede. Kvalificerede. Forankrede i sundhedsvæsenet. En position, som kiropraktorerne har formået at opbygge i løbet af 20 år. Fra at have været en behandlergruppe store dele af det etablerede system så skævt til, er kiropraktorerne i dag veluddannede biomekanikere med en akademisk baggrund. Kiropraktorerne er efterhånden blevet en mere og mere integreret del af det danske sundhedsvæsen, siden gruppen har fået autorisation og overenskomst med det offentlige, siger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, og ved overenskomstforhandlingerne i 2010 blev der lagt endnu et par grundsten, der i højere grad kan koble kiropraktorerne i praksissektoren til det resterende sundhedsvæsen. Regionformanden siger, at der ikke er tvivl om, at regionerne har en stor interesse i og respekt for kiropraktorområdet: Vi vil gerne være med til at udbrede og udnytte interessen for og anerkendelsen af kiropraktorfagets mange kompetencer. Specielt er det vigtigt, at kiropraktorernes faglige kompetencer bruges i behandlingen af de efterhånden flere og flere patienter med problemer i bevægeapparatet, siger han. Gevinsten for patienterne og samfundet er den øgede inddragelse af kiropraktorerne i et sammenhængende sundhedsvæsen, både i primærsektoren og på sygehusene: Vi vil også gerne have nogle regioners lokale erfaringer frem i lyset og udbredt til alle regioner. De skal sikre optimal behandling for patienterne på det rigtige faglige niveau, samt sikre koordinering i det offentlige sundhedsvæsen, så der ikke bruges unødvendige ressourcer, siger Bent Hansen. Specialerne skal arbejde mere sammen De kliniske biomekanikere i dag er fremragende, har høje eksaminer og bedriver forskning, også transitionel forskning - og det kunne jo være, de havde noget at tilbyde lægerne, siger lægelig direktør på Odense Universitetshospital, Peder Jest, men der sker ikke rigtigt noget, før de to grupper finder ud af, hvordan de fagligt skal arbejde sammen. Muligheden, behovet og uddannelserne er der, siger han: Vi har brug for øget samarbejde i fremtiden, og vi må stille krav til specialerne om at arbejde mere sammen. Regionformand Bent Hansen (S): Vi vil gerne være med til at udbrede og udnytte interessen for og anerkendelsen af kiropraktorfagets mange kompetencer. Specielt er det vigtigt, at kiropraktorernes faglige kompetencer bruges i behandlingen af de efterhånden flere og flere patienter med problemer i bevægeapparatet, siger han. Kiropraktorer i skulderteams Sten Larsen, ledende overlæge på Ortopædkirurgisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, er en af de læger, der i mange år har arbejdet tæt sammen med kiropraktorer på sin afdeling. Lige nu har man ansat en kiropraktor, der primært skal hjælpe med skulderproblemer. En del af vore patienter er ligetil - de har slidgigt i hofte eller knæ og skal opereres, siger Sten Larsen, men med skulderlidelser kan fejlen sidde i muskler og nakke, og her har kiropraktorerne en opgave, for de er rigtigt dygtige til de bløde ting. For mig giver det god mening - det er kun 25 pct. af vore skulderpatienter, der bliver opereret. Lægerne skal 12 0KIROPRAKTOREN NR

13 TEMA: 20 år med autorisation selvfølgelig ind over og godkende behandlingen, men ikke nødvendigvis undersøge patienterne i alle ender og kanter. Kirurgernes tid skal reserveres til kirurgi, og kiropraktorerne er rigtig gode til at screene patienterne. På Sygehus Lillebælt indgår kiropraktoren i et skulderteam med ortopædkirurger og fysioterapeuter. Både fysioterapeuter og kiropraktor tager sig af forundersøgelse - de er de første, der møder patienten, siger Sten Larsen. Han mener, at kiropraktorerne kommer mere ind i billedet i fremtiden - hvis de altså kan sælge sig selv rigtigt. - Hvad mener du med det? Kiropraktorerne har i årevis talt et andet sprog end lægerne, og det har været svært at mødes på midten. At tale samme sprog vil hjælpe meget, og kiropraktorerne må erkende, at de må kunne tale vort sprog. Vi har haft forskellige ord for tingene - det skal vi væk fra. Kan vi det, kan man få integreret kiropraktorerne langt mere, siger overlæge Sten Larsen. Økonomien bremser I Region Midt er praksisplanen for kiropraktik nu tiltrådt af Regionsrådet og Samarbejdsudvalget for Kiropraktik, oplyser Palle Jørgensen, kontorchef, afdelingen for nære sundhedstilbud. Dog er kapaciteten, altså antallet af ydernumre, blevet udskilt til en særskilt kapacitetsplan, og det er et spørgsmål om, hvor ambitiøs man kan være. Det er også en økonomisk diskussion, og riget fattes som bekendt penge, siger Palle Jørgensen, men set med kiropraktorøjne er det vigtigste nok, at det anbefales, at kiropraktorerne skal kunne henvise flere diagnostiske undersøgelser som MR- og CTskanninger direkte til hospital. - Kunne man ikke forestille sig, at kiropraktorer kunne gå ind og overtage nogle opgaver fra reumatologer og ortopædkirurger? Det kan vi ikke anvise helt konkret, siger Palle Jørgensen, holdningen er generelt positiv, men vore kiropraktorer vil have svært ved at forstå, at vi siger pæne ting om dem, og så ikke kan finde penge til dem. Uden forskning går det ikke Det er en af de moderne biomekanikeres styrker, at de ser forskning som en uomgængelig nødvendighed for at kunne indgå med autoritet i fremtidens sundhedsvæsen. Til den ende har regionerne og Dansk Kiropraktor Forening etableret Kiropraktorfonden, som støtter forskning, kvalitetsudvikling og efteruddannelse. Kiropraktorerne er en lille gruppe, men de er særdeles aktive i forskningen, og det har stor betydning for udviklingen af faget. Vi får mange ansøgninger, og de bliver altid fagligt vurderet,, siger formanden Karsten Uno Pedersen (S), medlem af Regionsrådet, Region Syddanmark. - Hvilket område bevilger I flest penge til? Der er sket en lille ændring, tidligere var det mest til forskning og kvalitetsudvikling, men i den seneste tid er ef- Kiropraktorfonden Fonden til fremme af Kiropraktisk Forskning og Postgraduatuddannelse, Kiropraktorfonden, blev stiftet i 1987 af Dansk Kiropraktor Forening og Sygesikringens Forhandlingsfond. Den er nu under Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Kiropraktorfonden uddeler midler til forskningsprojekter inden for kiropraktik og klinisk biomekanik, samt midler til kvalitetsudvikling, postgraduat efteruddannelse og tilskud til turnusansættelser. Midler kan søges af kiropraktorer og andre, der beskæftiger sig med forskning og kvalitetsudvikling. Desuden har fonden oprettet internationale forskningsstipendier. Fondens andet formål er at etablere det økonomiske grundlag for Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik i Odense, NIKKB. Kiropraktorer, der praktiserer for den offentlige sygesikring, betaler samlet 9 mio. kr. om året til fonden, og regionerne betaler ca. 6 mio. kr. årligt. Fondens formand er Karsten Uno Petersen (S) og næstformand er kiropraktor Peter Kryger-Baggesen (DKF). Kiropraktorfonden har blandt andre støttet følgende projekter i 2010: Er der en fælles arvelig faktor for rygsmerter? René Fejer. Konservativ behandling af hofteartrose: Effekt af manuel behandling og hofteskåle på smerter, funktion og livskvalitet. Erik Poulsen. Bevægeapparatsfund hos kvinder med kroniske bækkensmerter henvist til udredning for endomentriose. Kirsten Thorhauge. teruddannelse kommet med, siger Karsten Uno Pedersen, vi vil også gerne støtte internationale forskningsprojekter, både for at vise udlandet, at vi har en høj standard, men også for at kunne lære noget af dem, siger Karsten Uno Petersen. Læs mere om Kiropraktorfonden og alle dens uddelinger her: KIROPRAKTOREN NR

14 TEMA: 20 år med autorisation Specialkiropraktoren på vej Specialkiropraktoren på vej I en årrække har Dansk Kiropraktor Forening og ildsjæle på Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt, arbejdet på at udvikle en videreuddannelse, der kan optimere nytten af kiropraktorerne på hospitaler. Nu er et pilotprojekt med en specialuddannelse endelig virkelighed. Hans Christian Thyregod, lægelig direktør for Sygehus Lillebælt: Kiropraktorer har en relevant akademisk uddannelse som baggrund for deres deltagelse i ligeværdige teams på rygcentre. Vi ser, at deres faglige kompetencer inden for bevægeapparatet også kan bidrage til diagnostik og behandling inde for det ortopædiske og reumatologiske område. Dette skal ses et som supplement og forstærkning af indsatsen over for patienter med lidelser i bevægeapparatet. - Projektet er sat i gang for at gøre erfaringer med en opkvalificering af kiropraktorer rettet mod de særlige forhold, som gør sig gældende i sekundærsektoren. Det gælder både en cementering og udbygning af de kompetencer, kiropraktorer allerede besidder, og tilegnelse af nye, som de aktuelt ikke besidder. Det er kompetencer, som er efterspurgte i sekundærsektoren, og som ligger naturligt i forlængelse af kiropraktorernes eksisterende kompetencer, udtaler ledende kiropraktor Søren O Neill, Rygcenter Syddanmark, som står bag uddannelsen. Kun positiv interesse Specialuddannelsen består af en 1-årig introduktionsuddannelse og en 4-årig specialuddannelse, som begge er forankret i en fuldtidsansættelse i relevante kliniske funktioner lig strukturen i lægernes specialuddannelse. Projektet startede 1. juli 2010, hvor kiropraktor Mikkel Konner begyndte et uddannelsesforløb med hovedansættelse på Rygcenter Syddanmark. Hovedvejlederfunktion varetages af et projektudvalg bestående af kiropraktorer og speciallægerne ved rygcentret. Grundet sin erfaring som hospitalskiropraktor kunne Mikkel Konner forkorte sin introduktionsuddannelse betydeligt, og forberedte sit 4-årige forløb med kursusaktiviteter. 1. december 2010 startede han på et 12-måneders uddannelsesforløb i ortopædkirurgisk afdeling på Vejle Sygehus: -Jeg har været meget spændt på det faglige niveau og selve miljøet i en ortopædkirurgisk afdeling. Men jeg føler mig utrolig godt modtaget og har kun mødt positiv interesse i afdelingen, fortæller Mikkel Konner, som også glæder sig over den veludviklede uddannelseskultur på afdelingen. Foto: Søren O Neill. Kiropraktor Mikkel Konner (t.v.) startede 1. december 2010 på et 12-måneders specialuddannelsesforløb på ortopædkirurgisk afdeling, Vejle Sygehus: Jeg har været meget spændt på det faglige niveau og selve miljøet i en ortopædkirurgisk afdeling. Men jeg føler mig utrolig godt modtaget og har kun mødt positiv interesse i afdelingen. 14 0KIROPRAKTOREN NR

15 TEMA: 20 år med autorisation Mikkel Konner skal rundt i afdelingens sektorer, og har bl.a. været i håndsektionen. Nu er han i skuldersektionen og i skadestuen, hvor han fungerer som primærkontakt og på egen hånd foretager initial udredning og evt. videre visitering. Han planlægger desuden konservativ behandling af typiske skader som forstuvninger, mindre sår og ukomplicerede frakturer. Mikkel Konner er altså blevet en del af afdelingens styrke af uddannelseslæger og får hen af vejen ansvar for nye procedurer - også af invasiv art som eksempelvis steroidinjektioner, som dog sker under lægelig supervision. En logbog fører regnskab med de nye kliniske færdigheder: - Når jeg kommer i ny sektion, er jeg i de første dage føl. Så får jeg mine egne patienter med en speciallæge som backup. Efter endt ophold i sektionen gennemgår jeg forskellige journaler med min vejleder for at dokumentere de forskellige kompetencer i min logbog, og hun skriver under efterfølgende. Måden at gøre det på er kopieret fra lægernes videreuddannelse og en kanonmåde at gøre det på, fortæller Mikkel Konner. Overordnet blik for hele kroppen Mikkel Konners vejleder på ortopædkirurgisk afdeling, uddannelsesansvarlig overlæge Hanne Dalsgaard, finder, at de foreløbige oplevelser er udbytterige: - Forløbet har indtil videre været godt. Vi havde lidt problemer med at komme rigtigt i gang og få fortalt, hvem Mikkel var, hvad han skulle her, og hvad han rent faktisk kan. Men vi skal jo alle lære af forløbet. Vi justerer derfor hele tiden planen og uddannelsesprogrammet efter konkret afprøvning. Aktuelt kan Mikkel varetage forundersøgelsesopgaver på lige fod med vores mellemvagter i klassificeret stilling i de sektorer/ fagområder, han har været tilknyttet. Dette opfylder vores mål. Hanne Dalsgaard ser konkrete muligheder i projektet: - I takt med at ortopædkirurgien bliver mere subspecialiseret centreres den enkelte speciallæges kompetencer omkring et enkelt fagområde (hofte, knæ, skulder, hånd). Imidlertid er det velkendt, at symptomer i bevægeapparatet sagtens kan stamme fra en anden region, og ofte vil skader i arme og ben kunne spores ind til det aksiale skelet. Specialkiropraktoren har mere fokus på biomekanikken og har et bedre overordnet blik for hele kroppen. Jeg ser en mulighed for at udnytte specialkiropraktorens kompetencer i forhold til forundersøgelse af de mere komplekse bevægeapparat-smertepatienter måske også som en tovholderfunktion (som en form for egen læge på sygehuset), der samarbejder med de relevante fagområders speciallæger. SPECIALUDDANNELSES- PROJEKTET Udgår fra Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt. Udviklingen og første etape er finansieret af kiropraktorernes og regionernes fælles fond Kiropraktorfonden. Med specialuddannelsen tænkes kiropraktorers virksomhedsområde udvidet, således at specialkiropraktorer kan bestride flere funktioner i flere sammenhænge og i forhold til flere patientgrupper målrettet virke i sekundærsektoren. Behov for specialuddannede Hans Christian Thyregod er lægelig direktør for Sygehus Lillebælt, som Vejle Sygehus og Rygcenter Syddanmark er en del af. Han finder, at der er behov for en videreuddannelse, så kiropraktorer kan anvendes mere på hospitalerne også andre steder end på rygcentre: - Kiropraktorer har en relevant akademisk uddannelse som baggrund for deres deltagelse i ligeværdige teams på rygcentre. Vi ser, at deres faglige kompetencer inden for bevægeapparatet også kan bidrage til diagnostik og behandling inde for det ortopædiske og reumatologiske område. Dette skal ses som et supplement og forstærkning af indsatsen over for patienter med lidelser i bevægeapparatet. De kan her indgå i faglige teams, og de kan som faggruppe overtage relevante opgaver fra lægerne i et tværfagligt samarbejde, fortæller Hans Christian Thyregod. Også i forhold til rekruttering- og fastholdelse er der behov for en specialuddannelse: - Kiropraktorerne er en akademisk ressource, som vi finder det nødvendigt at kunne tilbyde faglig videreuddannelse og øget fagligt kompetenceniveau og ansvar. Det er samtidigt vigtigt, at der kan anvises karrieremuligheder i et ansættelsesforløb, påpeger Hans Christian Thyregod. TSC Læs mere: Foto: Mikkel Konner KIROPRAKTOREN NR

16 TEMA: 20 år med autorisation En bølgebryder blogger fra hospitalsgangene: Nogle er skeptiske, men på en konstruktiv facon, og det er jo ok... Specialkiropraktor Oprettet: 02. sep Kære kollegaer. Jeg er blevet bedt om at blogge lidt om det nye specialkiropraktorprojekt. Mange spørger regelmæssigt, så jeg tænkte: Jooo, det var da egentlig oplagt. Derfor vil jeg forsøge at køre en løbende information om projektets indhold og forløb, over - tjaaa - de næste 4 år. ( ) Spændende kursus Oprettet: 14. okt I dag har jeg netop gennemført to kursusdage, som del af uddannelsesprojektet. Jeg havde nemlig fået plads på LAS-kurserne i speciallægeuddannelsen: En tredelt kursusrække med temaerne Ledelse, Administration og Samarbejde. Jeg har selvfølgelig været spændt på indhold, men også modtagelsen af en skæv eksistens. Men jeg må sige, at det gik over al forventning. ( ) Nyt fra Vejle Oprettet: 14. dec Mikkel Konner bliver den første specialuddannede hospitalskiropraktor. Læs her uddrag fra hans blog, hvor han holder sine kolleger opdateret om forløbet, som i disse måneder bringer ham i rundt i ortopædkirurgiens hospitalsvirkelighed: Nu er jeg kommet i gang med mit 12-måneders forløb på ortopædkirurgisk afdeling, Vejle. Er begyndt at kunne finde vej og være på fornavn med de fleste. Og stadig møder jeg kun positive mennesker. Nogle er skeptiske, men på en konstruktiv facon, og det er jo ok... Har nu været lidt i håndsektionen og har fået erfaringer. ( ) Superspændende, men også meget udfordrende. Jeg har typisk set perifere afklemninger, springfingre og tunnelsyndromer på egen hånd. Gotto go... Skal ind og læse om clenched fist syndrom, glomulær tumor og postoperativt kompartment syndrome Tilbage efter nytår! Oprettet: 13. jan I næste uge har jeg indledende samtale med sektorchefen i traumatologi. Vi skal have en snak om, hvordan vi griber mit ophold i skadestuen an. ( ) Jeg vil primært skulle fungere i det, der hedder mellemvagtslag. Dvs. lægeniveau, men ikke speciallæge/ bagvagt niveau. ( ) Jeg kommer primært til at rode med distortioner, frakturer og sår. Sidste 4 uger er der VÆLTET ind med collesfrakturer. Dem skal jeg forresten selv bedøve og reponere... Rygpatienter er svære patienter i skadestuen, da de akut er svære at undersøge, og da der sjældent er påkrævet akut behandling. Da det er her, jeg har min primære erfaring, vil jeg her kunne byde ind. Faktisk oplever jeg, at de kigger min vej, når vi snakker columna. Rart, men også lidt irriterende på en måde, da det illustrerer det snævre kendskab, mange har til vores fag. De fleste her tror indledningsvist, at jeg er superekspert på ryg, men intet ved om resten af bevægeapparatet. ( ) Lidt mere nyt fra Vejle! Oprettet: 06. mar Tingene kører bare derudaf i Vejle. Jeg føler mig stadig meget velkommen, og enkelte er sågar voldsomt interesseret i vores fag. ( ) Jeg har fået stor inspiration fra lægernes måde at lære fra sig i kliniske situationer, og en afdeling som min er een stor uddannelse dagen lang. Det er som om, overlægerne ser det som deres fineste opgave at videregive viden og erfaring til yngre læger (og mig), så jeg SUGER TIL MIG. ( ) Jeg er i øjeblikket lidt rundt i alle sektorer. Der har været sygdom i afdelingen, og de har udnyttet mig som ekstra hånd. I næste uge er jeg i skadestue, håndambulatorium og idrætsambulatorium. Ugen efter tager jeg så småt hul på skuldersektionen. Her får jeg en kiropraktorkollega i april SUPER! ( ) 16 0KIROPRAKTOREN NR

20 år med autorisation Hvad er opnået, og hvad kan kiropraktorer byde ind med i dag? Samarbejde er nemmere og bedre

20 år med autorisation Hvad er opnået, og hvad kan kiropraktorer byde ind med i dag? Samarbejde er nemmere og bedre Tidsskrift for medlemmer Festskrift fra af Dansk Kiropraktor Forening 20 år med autorisation Hvad er opnået, og hvad kan kiropraktorer byde ind med i dag? TVÆRFAGLIGHED I PRAKSIS Samarbejde er nemmere

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialuddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialuddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialuddannelse. Kiropraktor Alice Kongsted, Afdelingslæge Bente Thomsen, Kiropraktor Christian Lund, Kiropraktor Claudia Franz, Overlæge, professor Claus Manniche, Læge,

Læs mere

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Frederiksberg, den 24. april 2015 Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen har den 25. marts 2015 anmodet

Læs mere

KIRO PRAKTIK. i kommunen

KIRO PRAKTIK. i kommunen KIRO PRAKTIK i kommunen Tænk kiropraktik ind i kommunens nye sundhedsprofil Allerede i dag har en lang række kommuner og praktiserende kiropraktorer et velfungerende samarbejde. I forbindelse med kommunalreformen

Læs mere

KIROPRAKTORERNE I SPIL. Dansk Kiropraktor Forening. Dansk Kiropraktor Forening

KIROPRAKTORERNE I SPIL. Dansk Kiropraktor Forening. Dansk Kiropraktor Forening KIROPRAKTORERNE I SPIL KIROPRAKTORERNE I SPIL POLITISK MÅLPROGRAM 2011-2016 DANSK KIROPRAKTOR FORENING - KØBENHAVN 2010 Kiropraktorerne i spil KIROPRAKTORERNE I SPIL Forord Målprogrammet Kiropraktorerne

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse.

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse. Svendborg, den 28.11.2011 Til elever og forældre Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse. Vi skriver til jer for at spørge, om I vil deltage i et projekt

Læs mere

Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014

Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014 Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014 Skemaet er inddelt i forhold til hvert afsnit med plads til bemærkninger til indholdet i hvert enkelt afsnit, dvs. de forskrevne tekster med

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Ole Kudsk Jensen RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte (Tidl. Center for Bevægeapparatlidelser)

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed MR-skanning Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed S P E C I A L I S T E R I B E V Æ G E L S E MR-skanning giver en sikker og hurtig udredning af sygdomme i kroppen Privathospitalet

Læs mere

Referat (åben dagsorden)

Referat (åben dagsorden) Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 17. juni 2009 /LISPOU Refer (åben dagsorden) fra mødet i Samarbejdsudvalget på kiropraktorområdet 27. maj 2009 !"# $"%!"&! $"%!# # $"% '(" $"% Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

TØNDER SYGEHUS TØNDER SYGEHUS. for FREMTIDEN. fremtidens model for nærsygehuse

TØNDER SYGEHUS TØNDER SYGEHUS. for FREMTIDEN. fremtidens model for nærsygehuse TØNDER SYGEHUS fremtidens model for nærsygehuse TØNDER SYGEHUS for FREMTIDEN En nytårshilsen til politikerne i Region Syddanmark fra Tønder. Vi anbefaler: Et rettidigt tilbud til ALLE borgere i Region

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013

Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013 Hospitalsenhed Midt Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013 Indsatsen for rygpatienter i hospitalsregi Specialeansvarlig overlæge i reumatologi Søren Erik Holst Jensen Diagnostisk

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere

Handlingsplan. Fokusgruppe for kiropraktisk håndtering af børn og unge

Handlingsplan. Fokusgruppe for kiropraktisk håndtering af børn og unge 06.08.2011 Handlingsplan Fokusgruppe for kiropraktisk håndtering af børn og unge 1. Formål Fokusgruppen skal skabe et brugbart netværk og en platform for kiropraktorer med interesse eller subspeciale inden

Læs mere

patient Det skal være trygt at være Politik

patient Det skal være trygt at være Politik 12 pharma december 2015 Af Anne Cathrine Schjøtt / Foto Per Gudmann Det skal være trygt at være patient Mange parter spiller en rolle i at skabe tryghed i og tillid til sundhedsvæsnet, og samarbejdet mellem

Læs mere

Torben Andersen Tandlægekonsulent, Rødekro. Hvad må klinikassistenterne lave?

Torben Andersen Tandlægekonsulent, Rødekro. Hvad må klinikassistenterne lave? Hvad må klinikassistenterne lave? Autorisationsloven fornyet 1. januar 2007 (gælder nu ALLE) Hvorfor en ny autorisationslov? Tidligere love påp tandplejeområdet: det: Lov om tandlæger Lov om tandplejere

Læs mere

Baggrundsinfo forud for foretræde for Sundhedsudvalget torsdag 10 april 2014

Baggrundsinfo forud for foretræde for Sundhedsudvalget torsdag 10 april 2014 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 347 Offentligt Baggrundsinfo forud for foretræde for Sundhedsudvalget torsdag 10 april 2014 I 1991 gav folketinget reelt kiropraktorerne et

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Kvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fysioterapeutisk behandling 140a tilbud fra Lunden og Træning & Rehabilitering i Varde Kommune

Kvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fysioterapeutisk behandling 140a tilbud fra Lunden og Træning & Rehabilitering i Varde Kommune Kvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fysioterapeutisk behandling 140a tilbud fra Lunden og Træning & Rehabilitering i Varde Kommune Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold Ved ændring

Læs mere

Praksisplan for kiropraktik i Region Sjælland

Praksisplan for kiropraktik i Region Sjælland Praksisplan for kiropraktik i Region Sjælland 2008 Praksisplan for kiropraktik i Region Sjælland 2008 Praksisplan for kiropraktik i Region Sjælland Udarbejdet af sekretariat i Primær Sundhed i samarbejde

Læs mere

HAR DU ONDT I RYGGEN?

HAR DU ONDT I RYGGEN? HAR DU ONDT I RYGGEN? LÆS MERE ONLINE www.ofeldt.dk DET SKAL DU IKKE FINDE DIG I Effektiv behandling af patienter med rygsmerter og andre smerter i bevægeapparatet gennem målrettet optræning. VI GØR DIN

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2013 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal

Læs mere

Forholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma

Forholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Etisk udvalg Forholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma Resume Fysioterapeuter er forpligtede til at efterleve autorisationslovens

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Kiropraktikkens historie i Danmark

Kiropraktikkens historie i Danmark Per Jørgensen Kiropraktikkens historie i Danmark UNIVtRSITÅl SBISLiO) HCK Klél. - ZENTRAL6I5UGTHEK - Syddansk Universitetsforlag 2014 Indhold Formandens forord 10 Forord 11 1. del: "Kiropraktikkens rødder"

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2015 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.

Læs mere

Psykologer i Psykiatrien i Region Syddanmark

Psykologer i Psykiatrien i Region Syddanmark Område: Psykiatri- og Socialstaben Udarbejdet af: Ulla Wernberg-Møller Afdeling: Psykiatri- og Socialstaben E-mail: Ulla.Wernberg-Moeller@rsyd.dk Journal nr.: Telefon: 7663 1483 Dato: foråret 2014 Temanotat

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2014 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr.

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI IDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Oktober 2015 Berit Bjerre

Læs mere

Dansk Kiropraktor Forening

Dansk Kiropraktor Forening ÅRSMØDE 2010: generalforsamling 13. november 2010 FORMANDENS ÅBNE MUNDTLIGE BERETNING Indledning Jeg er en glad mand - det næste lille stykke tid vil jeg bruge til at fortælle hvorfor. Kiropraktorerne

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Emne: Praksisplan for kiropraktik - høringsudkast

Emne: Praksisplan for kiropraktik - høringsudkast REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 17. juni 2008 Sag nr. 14 Emne: Praksisplan for kiropraktik - høringsudkast 5 bilag Region Hovedstaden Koncern Plan og Udvikling Høringsudkast Praksisplan

Læs mere

Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland

Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland Svarrapport 27 kiropraktorer 2014 Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland 2014 Indledning: Denne rapport beskriver

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen Forord Er du studerende eller nyuddannet læge er Region Sjælland et oplagt område at søge til: Her er gode karrieremuligheder

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning af degenerative lidelser i columna - udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning af degenerative lidelser i columna - udsendes til relevante parter Retningslinjer for visitation og henvisning af degenerative lidelser i columna - udsendes til relevante parter 17-12-2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en høj aktivitet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Redegørelse fra arbejdsgruppe om ydelses- og tilskudsstrukturen på kiropraktorområdet

Redegørelse fra arbejdsgruppe om ydelses- og tilskudsstrukturen på kiropraktorområdet April 2016 Redegørelse fra arbejdsgruppe om ydelses- og tilskudsstrukturen på kiropraktorområdet Baggrund og kommissorium I forbindelse med den seneste ændring af overenskomst om kiropraktik, der trådte

Læs mere

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå?

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? 02.10.2013 Oplæg Kort præsentation Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord Autorisationsloven vedrørende forbeholdt virksomhedsområde,

Læs mere

Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark. Byder velkommen til sekretærkursus maj 2010...Velkommen..

Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark. Byder velkommen til sekretærkursus maj 2010...Velkommen.. Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark Byder velkommen til sekretærkursus maj 2010..Velkommen.. Alle power-points kan efter i dag hentes på: www.praktiserendefysioterapeuter.dk Sundhedssektorens strukturering.

Læs mere

Nye kurser for fysioterapeuter

Nye kurser for fysioterapeuter SMERTEFYSIOTERAPI Kursuskatalog 2011/12 Nye kurser for fysioterapeuter Læs mere på videnomsmerter.dk HVAD ER SMERTEFYSIOTERAPI? Der er tre årsager til, at patienter henvender sig til fysioterapeuter: 1.

Læs mere

Dansk Kiropraktor Forening

Dansk Kiropraktor Forening Dansk Kiropraktor Forening Regionernes Lønnings- og Takstnævn Dampfærgevej 22 2100 København Ø København, den 8. februar 2013 Forhandling 2013 om ændring af Landsoverenskomst om kiropraktik Regionernes

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Vi skaber bevægelse - Proteser og ortoser til et aktivt liv

Vi skaber bevægelse - Proteser og ortoser til et aktivt liv Vi skaber bevægelse - Proteser og ortoser til et aktivt liv Øget bevægelsesfrihed skaber livskvalitet I Bandagist-Centret arbejder vi for og med mennesker, der har nedsat funktionsevne i bevægeapparatet.

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Rapport fra Moderniseringsudvalget for billeddiagnostik

Rapport fra Moderniseringsudvalget for billeddiagnostik Rapport fra Moderniseringsudvalget for billeddiagnostik Udarbejdet af moderniseringsudvalget - et udvalg nedsat af dansk Kiropraktor Forening og Regionernes Lønnings- og Takstnævn April 2010 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område Notat Danske Fysioterapeuter Til: Cc: Opgavebeskrivelse og kompetenceprofil- For fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale i lægepraksis Dato: 7. april 2015 Kontaktperson: Gurli Petersen 1. Baggrund 2.

Læs mere

Overskrift 1. Praksisplan på kiropraktorområdet i Region Syddanmark

Overskrift 1. Praksisplan på kiropraktorområdet i Region Syddanmark Overskrift 1 Praksisplan på kiropraktorområdet i Region Syddanmark Gældende fra xx. måned 2015 0 Indhold Kapitel 1 - Indledning 4 1.1 Baggrund for praksisplanen.............................................

Læs mere

Logbog klinikophold C

Logbog klinikophold C Logbog klinikophold C Ophold i Privat Praksis Godkendt af studienævnet for klinisk biomekanik d.???? 1 Indholdsfortegnelse Generel information... 3 Overordnede mål... 3 Placering... 3 De studerendes niveau...

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ

Læs mere

Udfordring til hoved og hænder

Udfordring til hoved og hænder Udfordring til hoved og hænder KIROPRAKTIK SYDDANSKUNIVERSITET.DK Kan du lide at løse svære sygehistorier, blive udfordret intellektuelt, være en del af et større behandlerteam og bruge dine hænder? Har

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Overskrift 1. Praksisplan på kiropraktorområdet i Region Syddanmark

Overskrift 1. Praksisplan på kiropraktorområdet i Region Syddanmark Overskrift 1 Praksisplan på kiropraktorområdet i Region Syddanmark Gældende fra xx.xx.2010 2 Forord I forbindelse med udmøntningen af nye ydernumre, skal det prioriteres, at disse kun udløses, når det

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8. 8. juni 2006 Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner Baggrund og formål Sundhedsvæsenet skal rumme at patienter er hele

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen

Læs mere

PLO s politik på akutområdet.

PLO s politik på akutområdet. PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 10-04-2010 Sagsnr. / Dok.nr. 2009-7786 / 330203 PLO s politik på akutområdet. 1. Indledning. Det akutte beredskab i det danske sundhedsvæsen er til debat for tiden.

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Simpel lungetest kan redde KOL patienter

Simpel lungetest kan redde KOL patienter Simpel lungetest kan redde KOL patienter Flere lungeundersøgelser kan redde liv og forbedre livskvalitet hos flere af de 300.000 danskere, der har sygdommen KOL uden at vide det. Danske Regioner lover

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2016 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med

1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med #1 FULDFØRT Besvarelser indtastet manuelt INavn: Inge Marie Svane Påbegyndt: 10. november 2015 14:05:47 S T SIDE 1 Sp1: Titel Sp2: Ansat i: Sp3: Hvad beskæftiger du dig med Sp4: Har Danmark behov for Kræftplan

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

Beskrivende radiografer. Rikke Hansen Vejle Sygehus Sygehus Lillebælt

Beskrivende radiografer. Rikke Hansen Vejle Sygehus Sygehus Lillebælt Beskrivende radiografer Rikke Hansen Vejle Sygehus Sygehus Lillebælt Baggrunds historie Radiografer laver undersøgelser Radiologer beskriver undersøgelser Stigende mangel på radiologer Stigende antal undersøgelser

Læs mere

Miniguide: Stærk ryg - hurtigt

Miniguide: Stærk ryg - hurtigt Miniguide: Stærk ryg - hurtigt Passer du ikke på din ryg, kan du få kroniske smerter. Her får du fem simple øvelser, der er med til at holde din ryg stærk hele livet Af Trine Kjærside, måned 2012 03 Tag

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område Notat vedr. radiologi j.nr. 7-207-01-26/1/HRA 1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område skal følge sundhedsforholdene og holde sig orienteret

Læs mere

Beretning. ændring af retsstillingen for udvalgte behandlere

Beretning. ændring af retsstillingen for udvalgte behandlere Beretning nr. 10 Folketinget 2014-15 Beretning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 14. april 2015 Beretning om ændring af retsstillingen for udvalgte behandlere 1. Udvalgsarbejdet Under et

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2012 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Forebyggelse & patientklager

Forebyggelse & patientklager Forebyggelse & patientklager Christian Bjerre Høyer Læge, ph.d. Institut for Retsmedicin Aarhus Universitet Læringsmål Forebyggelse Definere og foretage rapportering af en utilsigtet hændelse Patientklager

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv

Bedre Helbred Eksklusiv Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser 1. januar 2012 MØLHOLM Forsikring A/S Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 1 Hvem er omfattet: Alle medarbejdere der har en Mølholm

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende Det kan være svært at overskue de mange regler i det danske sundhedssystem. Hvilke rettigheder har jeg når jeg er henvist til et offentligt sygehus

Læs mere

Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen...

Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen... Ondt i ryggen... Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen... Ny viden om rygsmerter Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen. Der har de senere år nærmest været en revolution i den måde, man

Læs mere