MAGASINET. MAGASIN FOR PRAKTISERENDE LÆGER og SPECIALLÆGER. læs inde i bladet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAGASINET. MAGASIN FOR PRAKTISERENDE LÆGER og SPECIALLÆGER. læs inde i bladet"

Transkript

1 MAGASINET TIL VENTEVÆRELSET DIT LÆGEMAGASIN INDLÆG Nr. 6 december årgang ISSN Nr MAGASIN FOR PRAKTISERENDE LÆGER og SPECIALLÆGER læs inde i bladet Juletid, Nytårsforsætter og Slankekure af Professor, overlæge, dr.med. Sten Madsbad Diagnostiske dilemmaer ved tidlig prostatacancer Af Overlæge, professor, dr.med., Ph.d., Michael Borre Idiopatisk Pulmonal Fibrose af overlæge, phd Elisabeth Bendstrup Dyb hjernestimulation, behandling af kompliceret Parkinson s sygdom Af Overlæge Tove Henriksen

2

3 Ansvarshavende: Adm. direktør Tina Brage Vabø Redaktionen: Cand polit. John Vabø (redaktør) Klinikchef, overlæge dr. med., Jette Ingerslev Speciallæge i gynækologi, Christine Felding Læge, Morten Frost Nielsen Artikler, pressemeddelelser, produktinformationer m.v. modtages på cd i wordperfect eller på og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG.Power Point filer kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse. Annoncer: Adriana Radaic Abonnement: 6 udgaver (incl. moms): Kr. 225,- Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Redaktionens og udgivers adresse: Scanpublisher A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg Tlf.: Fax: www. scanpublisher.dk ISSN Nr Layout og tryk: Scanprint a s INDHOLD 6/2014 Juletid, Nytårsforsætter og Slankekure af Professor, overlæge, dr.med. Sten Madsbad 4 Lakrids og for højt blodtryk med hypokaliæmi Af professor, overlæge, dr. med. Hans Ibsen 10 Nye kræftpakketal: Flere kommer igennem til tiden 12 Diagnostiske dilemmaer ved tidlig prostatacancer Af Overlæge, professor, dr.med., Ph.d., Michael Borre. 14 Delaftale på sundheds området 16 Idiopatisk Pulmonal Fibrose af overlæge, phd Elisabeth BendstruP 18 Dyb hjernestimulation, behandling af kompliceret Parkinson s sygdom Af Overlæge Tove Henriksen 26 Demensscreening af patienter med anden kulturel og sproglig baggrund Af neuropsykolog, ph.d. T. Rune Nielsen 30 Standard journal i reumatologisk speciallæge praksis er muligt Af Speciallæge i reumatologi, Finn Johansen og Faglig leder, MI Ghita Ølsgaard 36 Nye roller i patient inddragelsen 40 Læger fremmer patientinddragelse 40 Beskatning af julegaver og andre personalegoder af statsautoriseret revisor Dennis Veje Rasmussen 42 Brændeovne forværrer allergi Af Britta Lindstrøm Trabolt 44 lægemagasinet 6 3

4 Juletid, Nytårsforsætter og Slankekure af Professor, overlæge, dr.med. Sten Madsbad Endokrinologisk afdeling, Hvidovre Hospital Figur 1. Viser hvordan kroppen forsøger at undgå vægttabet, der er illustreret ved den lyseblå kurve. Energiomsætningen nedreguleres mere end forventet ud fra vægttabets størrelse. Samtidig øges sulten, og der skal spises mere før mæthed opnås. Denne modregulation kan de fleste ikke modstå, og de vil tage på i vægt. Det omvendte forløb ses efter overspisning, hvor kroppen vil forsøge at tabe i vægt, dog ofte uden vi når ned på vores habituelle vægt igen, hvilket medfører at vi stille og roligt tager på i vægt. Vægt Omkring 50 % af alle danskere over 18 år er overvægtige eller fede. Hvert år i januar måned har mange ambitioner om at tabe i vægt og dyrke mere motion. Aviser og livsstilsmagasiner er fyldt med gode råd og effektive slankekure, der varierer fra low carb/high fat, spis rigeligt med protein via Stenalderkuren, der passer til dine gener til de mere eksotiske kure som Stewardesse- og Ananaskuren. Der er mange kure og diæter at vælge imellem som udtryk for, at ingen af dem virker efter hensigten. Det eneste sikre er, at jo mere restriktiv og ensformig kuren er, desto hurtigere opgiver man at følge den. I aktuelle artikel vil blive diskuteret, hvad der kan opnås af vægttab ved livsstilsændringer alene, farmakologisk behandling og ved bariatrisk kirurgi. Først vil dog blive diskuteret den fysiologiske baggrund for, at det stort set er umuligt at holde et vægttab over en længere periode. De sundhedsmæssige aspekter af et vægttab vil ikke blive berørt. Fokus vil være på det, der primært interesserer den overvægtige hvor meget kan jeg tabe i vægt? 10 % vægttab: Energiomsætningen reduceres med 10 % plus ca. 15 % = ca. 25 % Tid Sult Mæthed Energiomsætning Hvorfor er det svært at tabe i vægt? Vores vægtregulerende gener, der er selekteret gennem mange tusinde år, er primært kodet til at beskytte kroppen mod vægttab. Disse egenskaber var for mange år siden med til at fremme overlevelsen i perioder med sparsom føde. Som vist i figur 1, reagerer kroppen på et vægttab ved at modregulere via forskellige mekanismer, der styres af hypothalamus. Ved vægttab reduceres energiomsætningen. Efter f.eks. et vægttab på 10 % reduceres energiomsætningen med 10 % som svarende til vægttabet, men herudover reduceres energiomsætningen med yderligere %. Der skal således indtages % færre kalorier for at undgå en vægtstigning. Kroppen fornemmer, at den har tabt i vægt og forsøger at modvirke dette ved at økonomisere med kalorierne. En anden måde kroppen modregulerer på er, at responset af de appetitregulerende hormoner ændres efter et vægttab således, at responset af de hormoner, der fremmer mæthed, reduceres. Det medfører, at personen bliver mere sulten samt skal spise mere for at blive mæt. Denne kamp er for de fleste for ulige, og de begynder at tage på i vægt, og 1-2 år efter et vægttab vejer de fleste det samme eller mere sammenlignet med før starten på deres afmagringskur. Det modsatte gør sig gældende efter overspisning i jul og nytår, men med knap så markant en effekt (figur 1). De fleste taber sig uden at ændre livsstil i januar måned, men ofte ikke helt til samme niveau som før overspisningen startede, hvilket forklarer den progressive vægtstigning, de fleste oplever med alderen indtil ca års alderen. Hvad kan opnås i vægttab? Figur 2 illustrerer de forskellige vægttab, der er realistisk at opnå ved livsstilsintervention, farmakologisk behandling og bariatrisk kirurgi. Figuren viser også, at hvis større vægttab skal opnås af

5 Liraglutide is not approved for weight management Vægttab (%) ved forskellige behandlinger af fedme Livsstil Farmakologisk Gastrisk bånd Gastrisk bypass 0% 3%8% I kombination 16% 32% med livsstilændringer Vægttabets størrelse (%) Figur 2. Illustrerer vægttabet der opnås ved forskellige behandlinger. 1. Jensen et al. Circulation 2014;129(25 Suppl 2):S102-38; 2. Courcoulas et al. JAMA 2013;310: ; 3. LABS consortium. N Engl J Med 2009;361: medicinsk vej, skal hormonresponserne efter bariatrisk kirurgi efterlignes, hvilket nødvendiggør, at flere af de appetitregulerende hormoner skal kombineres. Ud fra et teoretisk synspunkt vil det være optimalt at benytte et lægemiddel, der både forhindrer faldet i energiomsætningen, samtidig med at det reducerer appetitten og øger mætheden. Problemet med de lægemidler, der øger energiomsætningen, har været, at de også har haft en tendens til at øge blodtrykket samt aktiviteten af det sympatiske nervesystem, og at de har været associeret med en øget risiko for kardiovaskulære hændelser. Et andet problem i behandlingen af fedme er, at patientens ønske om vægttab, der ofte ligger på mellem kg, ikke er realistisk i forhold til, hvad der kan opnås ved livsstilsændringer eventuel kombineret med den farmakologiske behandling, der kan tilbydes i dag (figur 2 og 3). Et vægttab på omkring 5-10 kg er realistisk ved hjælp af kostomlægning og hyppige ambulante kontroller, når den motiverede patient ses af en klinisk diætist eller en sygeplejerske med indsigt i adfærdsmodifikation, kost og motion. I studierne med de bedste resultater har cirka halvdelen af patienterne tabt over 5 % i vægt og vedligeholdt en del af vægttabet over 2-4 år. Problemet er, at det er personalekrævende at opnå og vedligeholde et vægttab, idet patienterne skal følges med 1-4 ugers interval de første måneder og herefter med 1-2 måneders interval. Hvis de følges med større tidsintervaller opnås ikke, eller der opnås kun et noget mere beskedent vægttab. Analyser har da også konkluderet, at antallet af ambulante kontroller er korreleret til vægttabets størrelse. Stoppes de ambulante kontroller, vil hovedparten af patienterne hurtigt tage på i vægt. Den vigtigste komponent for at opnå et vægttab er kostomlægning til en hypokalorisk kost. Flere studier har peget på, at der ikke er nogen bestemt kost, som giver et bedre vægttab, f.eks. højt indhold af fedt som anbefalet i Atkins diæt. Nyere studier tyder på, at en proteinrig kost i kombination med en reduktion i det glykæmiske index er bedre til at vedligeholde et vægttab. Energirestriktionen i kostomlægningen består af et deficit på ca kalorier, hvilket sædvanligvis vil resultere i vægttab på 5 til 10 % over nogle måneder. Det anbefales at spise i langsomt tempo og tykke maden grundigt, og at der benyttes små tallerkener. Halvdelen af tallerkenen fyldes med grøntsager, 25 % med kartofler, ris eller pasta og resten med kød, fisk eller fjerkræ. I denne fase spiller motion en mindre rolle for vægttabet, men fysisk aktivitet er helt afgørende for at vedligeholde et vægttab. Derfor er det vigtigt at påbegynde en gradvis øgning af dagligdagens fysiske aktivitet, samtidig med at kostomlægningen introduceres, helst i form af minutters aktivitet indlejret i den daglige rutine. Uden en strategi for vægtvedligeholdelse er recidivfrekvensen tæt på 100 % indenfor et par år, uanset hvilket kostprincip der benyttes. Det er ofte svært at ændre livsstilen, og efter 2-3 uger er det afklaret, om vægttab kan opnås. Livsstilsbehandling af overvægt Hvad patienten ønsker Figur 3. De fleste ønsker at tabe mellem kg, hvilket er urealistisk ved livsstilsintervention eller farmakologisk behandling. lægemagasinet 6 5

6 Figur 4. Viser slutresultatet efter en periode med livsstilsintervention, ofte uden at et relevant vægttab er opnået. Det, der karakteriserer personer, der kan holde et vægttab gennem flere år, er hyppige ambulante kontroller, at de spiser fedtfattig kost, at de dyrker over 1 times motion dagligt og ved vægtstigning begynder at føre dagbog over, hvad de spiser. Figur 5 og 6 viser, hvad det er realistisk at opnå ved livsstilsintervention i kliniske studier ved hjælp af kliniske diætister i kombination med hyppige ambulante kontroller. Brugen af VLCD (pulverkure) Ved hjælp af pulverkure er det muligt at opnå et hurtigt vægttab. I dag benyttes pulverkure, der indeholder ca. 800 kcal per dag. Studier har vist, at det er muligt at tabe kg i løbet af 8-10 uger, hvis VLCD kombineres med hyppige ambulante kontroller. De fleste studier har dog også vist, at 1-2 år senere er hele vægttabet mistet for hovedparten af patienterne. Det er derfor afgørende for et godt resultat at få omlagt patientens livsstil med introduktion af en hypokalorisk kost, der kombineres med øget motion, når pulverkuren stoppes. Eventuel kan fortsættes med at benytte et til to pulver dagligt som udbytning for hovedmåltider. Farmakologisk behandling af overvægten Orlistat (Xenical ) Aktuelt findes der kun et lægemiddel registreret til farmakologisk behandling af overvægt: orlistat (Xenical ). Forudsætningen for at benytte farmakologisk behandling vil ofte være svær overvægt (BMI > 30 kg/m 2 eller BMI > 27 kg/m 2 i kombination med to eller flere risikofaktorer eller komplikationer til fedmen) i kombination med manglende effekt af livsstilændringer alene. Xenical hæmmer pancreaslipasen, og derved optages ca. 30 % af det spiste fedt ikke. Det gennemsnitlige vægttab er moderat (3-4 kg mere end placebo). I de kliniske studier har 35 til 70 % tabt over 5 % i vægt efter 1 års behandling, og % over 10 % i vægt. Xenical har en gunstig effekt på LDL-kolesterol og triglycerider. Faldet i blodtryk og reduktionen i livvidde er også signifikant større med Xenical sammenlignet med placebo. Som ved Placebo Orlistat behandling med livsstilsændringer alene er vægttabet efter 3 måneder en god prædikter for vægttabet under behandling med Xenical. Ved manglende vægttab efter 3 måneder, bør behandlingen med Xenical seponeres. Aktuelt findes data på op til 4 års behandling med Xenecal, der dokumenterer en langtidseffekt på vægttabet, og at Xenical er veltolereret og sikker. Bivirkningen er primært fedtede diarreer. Tidligere godkendte præparater som reduktil og rimonabant blev fjernet fra markedet på grund af henholdsvis øget risiko for hjertekarsygdom og depression. Liraglutid (Saxenda ) GLP-1 agonisten liraglutid er allerede på markedet under handelsnavnet Victoza og benyttes i doser på 1.2 mg og 1.8 mg til behandling af type 2 diabetes. Novo Nordisk har genenmført et stort udviklingsprogram med liraglutid 3.0 mg daglig som fedmemiddel, og vist at denne dosis medfører et vægttab på 5.8 kg mere and placebogruppen og 3.8 kg mere end orlistat (figur 5). Efter 1 år havde gruppen behandlet med 3.0 mg i gennemsnit tabt omkring 11 kg i vægt fra de indgik i studiet. 75 % af patienterne tabte over 5 % i vægt, og omkring 30 % tabte over 10 % i vægt. Efter 2 år var vægttabet omkring 10 kg. Aktuelt er liraglutid 3.0 mg ved at blive registreret under navnet Saxenda. Bivirkningerne er primært forbigående kvalme, eventuel opkastninger, der kan undgås ved langsom optitrering til de 3 mg. Saxenda har også en gunstig effekt på det systoliske blodtryk (3-4 mm Hg), mens pulsen stiger med 2-4 slag per minut. Et problem ved farmakologisk behandling af overvægt er, at når behandlingen seponeres, tager patienten hurtigt på i vægt igen, som illustreret i figur 6. Mange patienter ophører også med behandlingen, da de ikke opnår det vægttab, som de havde forventet. Liraglutide 3 mg Kirurgisk behandling af overvægt Figur 5. Illustrerer resultater fra et klinisk studie, hvor liraglutid blev benyttet i forskellige doser over for behandling med placebo eller orlistat. Studiet viser også, hvad der kan opnås ved en effektiv livsstilsbehandling efter 1 år (ca. 4 kg). Vægttabet med orlistat var ca. 2-3 kg mere end med placebo behandling, mens vægttabet med liraglutid 3.0 mg var omkring 7 kg større end placebo behandling og efter 1 år var vægttabet med liraglutid 3.0 mg omkring kg i gennemsnit. Store vægttab, der vedligeholdes over en årrække, kan kun opnås ved hjælp af fedmekirurgi. Det gennemsnitlige vægttab efter en gastrisk bypass operation er i Danmark omkring 40 kg, der er opnået ca. 1.5 år efter operationen. Opererede type 2 patienter vil ofte opleve remission af deres type 2 dia- Fortsættes side 8

7

8 Placebo Rim 20mg/Placebo Rim 20mg/20mg 0 Vægt ved randomisering: Kg Weight change (Kg) kg kg kg Uger GDS_ B_Trofimuk_v2 21/2/ Institute of Metabolic Science Figur 6. Illustrerer, at når behandlingen med rimonabant efter 1 år blev seponeret, tog patienterne hurtigt på i vægt og efter 1 år uden behandling var vægten ikke forskellig i placebo gruppen og den tidligere rimonabant behandlede gruppe. Den gruppe, der fortsatte behandlingen med rimonabant, havde efter 2 år fortsat tabt omkring 8 kg i vægt. Rimonabant blev fjernet fra markedet, da det øgede risikoen for depression. betes allerede de første dage efter operationen. Det store vægttab efter fedmekirurgi har en markant effekt på fedmens følgesygdomme og forbedrer livskvaliteten hos hovedparten af patienterne. For at kunne blive opereret kræves en BMI på over 35 kg/m 2 i kombination med komorbiditeter til fedmen som f.eks. type 2 diabetes. Hvis fedmen er ukompliceret kræves en BMI på over 50 kg/m 2. Afsluttende bemærkninger Jule- og nytårstid er årstiden for nye foresætter, der ofte indeholder et ønske om vægttab og en sundere livsstil. Ved livsstilsændringer kan i gennemsnit opnås et vægttab på omkring de 5 kg, når livsstilsændringerne kombineres med hyppige ambulante kontroller. Farmakologisk behandling kan bidrage med fra 3-7 kg mere, og hos ca. 25 % kan opnås et relativ stort vægttab på over %, der kan opretholdes over en længere periode. Når den farmakologiske behandling seponeres, vil hovedparten af patienterne tage på i vægt. Aktuelt er den eneste behandling, der kan medføre meget store og langvarige vægttab, bariatrisk kirurgi, der også har en meget gunstig effekt på fedmens følgesygdomme inklusiv livskvalitet. Resultatet vil for hovedparten af os være, at vi på trods af vores nytårsforsæt til næste jul og nytår vejer mere end forrige jul og nytår, og denne cirkel vil fortsætte op til års alderen, hvor vægten stabiliseres. Vi kan konkludere, at for de fleste vil fortsat gælde: en gang tyk- altid tyk. Desværre gælder denne regel også ofte for børn og yngre. Et andet problem i fedmebehandlingen er, at fedme i Europa ikke er klassificeres som en sygdom. Mange anser det for personens egen skyld, at de er blevet overvægtige. Mange mener, at de fede mangler viljestyrke og karakter, hvilket også er baggrunden for, at de overvægtige og fede diskrimineres på forskellig vis i vore samfund. Vi behandler derfor kun følgetilstandene til fedmen, så som type 2 diabetes, hjertekarsygdomme, hypertension, dyslipidæmi, polycystisk ovariesyndrom (PCOS), hud- og artrosegener. Vi mangler effektive lægemidler til behandling af overvægt og fedme. Når et fedmemiddel skal godkendes, vurderes præparatets effekt på vægten i kombination med effekten på fedmens følgesygdomme holdt over for lægemidlets bivirkninger.

9

10 Lakrids og for højt blodtryk med hypokaliæmi Af professor, overlæge, dr. med. Hans Ibsen, Holbæk Sygehus, Kardiologisk Afsnit, Medicinsk Afdeling Lakridsforbruget herhjemme er stort, og efterhånden findes der et utal af nydelsesmidler og andre fødevarer som indeholder lakrids. Det er velkendt at indtagelse af lakrids og andre nydelsesmidler som indeholder lakrids kan medføre forhøjet blodtryk. Lakrids fra lakridsplanten glycyrrhiza glabra indeholder glycyrrhizin syre. Glycyrrhizin syre hæmmer enzymet 11-steorid dehydrogenase i nyretubuli. Herved nedbrydes det aktive kortisol ikke til det inaktive kortison. Kortisol binder sig til mineralokortikoid receptorerne i nyretubuli og fører derved til natriumretention, højt blodtryk og kaliumtab. (se figur 1). Tilstanden kan være ledsaget af ødemer, og så alvorlig hypokaliæmi at det kan medføre livstruende ventrikulære takyarytmier (fig.2), pareser og også rhabdomyolyse. (1-4) Det kliniske sygdomsbillede er principielt det samme som ved primær aldosteronisme hvor binyrebarken producerer for høje mængder aldosteron som interagerer med aldosteronreceptoren = mineralokortikoid receptoren i bl.a. nyretubuli. Diagnosen stilles ved en omhyggelig udspørgen omkring lakridsforbrug og andre fødevarer der kan indeholde lakrids. Diagnosen kan yderligere sandsynliggøres ved måling af plasma-reninkoncentration og plasma-aldostreron koncentration. Ved primær aldosteronisme vil plasma-reninkoncentrationen være lav og plasma-aldosteron koncentrationen være høj. Ved lakridsinduceret hypertension vil derimod såvel aldosteron som renin være, oftest umåleligt, lavt. Dette naturligvis fordi, det der driver processen ved lakridsindtagelse er kortisol som virker på mineralokortikoid receptoren og derved supprimerer renin- og aldosteronsekretionen. Der findes personer med genetisk betinget 11-steorid dehydrogenase mangel (SAME = syndrome of apparant mineralocorticoid excess). Denne tilstand ligner fuldstændig lakridsinduceret hypertension da mekanismen er præcis den samme, nemlig kortisol, som ikke nedbrydes til kortison, og som virker på mineralokortikoid receptorerne i nyretubuli. Også ved denne tilstand vil renin og aldosteron oftest være umåleligt lavt. Hvor meget lakrids / glycyrrhizin syre er for meget? Sædvanligvis skal der store lakridsmængder til, mere end 50 gram lakrids dagligt. Dette vil nogenlunde sv.t. et indhold af den aktive substans glycyrrhizinsyre på ca. 100 mg. EU har provisorisk foreslået en værdi på 100 mg glycyrrhizinsyre pr. dag som en sikker grænse. Der har været udført enkelte dosis virkningsstudier med indtagelse af glycyrrhizinsyre fra 100 mg og op til 800 mg indtaget som lakridspiller i 4 uger. Op til en dosering af 200 mg pr. dag var der ingen uhensigtsmæssige virkninger. Ved højere dosering sås natriumretention og begyndende suppression af plasma-renin og plasma-aldosteron. I et lidt større studium, men dog stadig på små grupper fandt man, at en indtagelse af 2 mg glycyrrhizinsyre pr. kg pr. dag var uden bivirkninger. I Holland har man foreslået en sikkerheds-

11 Figur 1. Lakrids indeholder glycyrrhizin syre. Glycyrrhizin syre hæmmer enzymet 11-steorid dehydrogenase i nyretubuli. Herved nedbrydes det aktive kortisol ikke til det inaktive kortison. Kortisol binder sig til mineralokortikoid receptorerne i nyretubuli og fører derved til natriumretention, højt blodtryk og kaliumtab. (Efter ref.1) Hvordan skal vi håndtere dette i dagligdagen? Figur 2. Livstruende ventrikulær takykardi af typen torsades de pointes, forårsaget af lakridsindtagelse med svær hypokaliæmi og forlænget QT-interval på EKG til følge (efter ref. 3) grænse på 200 mg glycerrhizinsyre sv.t. ca. 150 g af lakrids. Der er bestemt usikkerhed på området: Dels er indholdet af glycyrrhizin i lakridsprodukter varierende og der kan være varierende følsomhed. Faktorer der disponerer til øget følsomhed er: hypertension, i forvejen eksisterende hypokaliæmi, anorexia nervosa. Kvinder er generelt mere følsomme for lakridsinduceret hypertension! Personer som i forvejen har genetisk bestemt nedsat 11-steorid dehydrogenase er specielt følsomme. Hvor kommer lakridsen fra? I Egypten har man i flere tusinde år anvendt lakrids/lakridsrod. Lakrids glycyrrhiza er gammel græsk: glycyr betyder sød, og rhiza betyder rod. Lakrids findes i talrige fødevarer en lakridsbølge er over os med lakrids i eks. Kager, chokolader og marmelader. Der kan være lakrids i tyggegummi, candybars. I drikkevarer som pastis og anis (Uzo og Pernod), og kan også findes i andre bitre, såsom Nordsø Bitter. Skråtobak og anden tyggetobak indeholder lakrids (tilfælde med skråtobak induceret forhøjet blodtryk og kaliummangel er kendt fra skråtobaks- tyggende amerikanske baseball-spillere). Lakridsekstrakter er anvendt meget udbredt i kinesisk plantemedicin, også i te. Lakridsindholdende plantete har givet anledning til livstruende ventrikulær takykardi!(2) Pt. med forhøjet blodtryk bør advares om overdreven lakridsindtagelse. Hos patienter med forhøjet blodtryk og hypokaliæmi,der ikke kan forklares ved diuretikumindgift, skal diagnosen lakridsinduceret blodtryksforhøjelse overvejes (og selvfølgelig også primær aldosteronisme). Man må være meget opmærksom på den meget udbredte anvendelse af lakridsekstrakter, og nok også varierende følsomhed. I fødevarer findes der via EU, og også Fødevarestyrelsen herhjemme, lister over tilladte mængder for glycyrrhizin syre som aromastof i fødevarer. Ifølge Fødevarestyrelsens mærkningsbekendtgørelse ( 26), skal konfektureprodukter og drikkevarer der indeholder glycyrrhizinsyre påføres en særlig advarselsbemærkning. Referencer 1. Hesham R. Omar, Irina Komarova et al: Licorice abuse: time to send a warning message. Ther adv Endocrinol Metab; /4; Kormann R, Langville E, Amiot HM et al: Dying for at cup of tea. BMJ Case Rep Oct 19. PMID: pubmed in progress. 3. eriksson JW, Carlberg B, HillörnV: Lifethreatening ventricular tachycardia due to liqourice-induced hypokalaemia (case report). J Intern Med 1999; 245: Nielsen ML, Pareek M, Andersen I: Liqourice-induced hypertension and hypokalaemia. Ugeskrift for Læger, 2012 Apr 9; 174(15): lægemagasinet 6 11

12 Nye kræftpakketal: Flere kommer igennem til tiden 83 procent af de patienter, der i 3. kvartal 2014 blev henvist til et sygehus i et kræftpakkeforløb, kom igennem forløbet inden for de fagligt anbefalede tider. Det viser nye tal fra Statens Serum Institut. Sundhedsminister Nick Hækkerup Fakta Mere end 8 ud af 10 kræftpakkeforløb gennemføres til tiden Udviklingen i andelen af kræftpakkeforløb, der gennemføres inden for standardforløbstiderne, ser på landsplan således ud: 1. kvartal 2013: 72 procent 2. kvartal 2013: 73 procent 3. kvartal 2013: 79 procent 4. kvartal 2013: 80 procent 1. kvartal 2014: 84 procent 2. kvartal 2014: 80 procent 3. kvartal 2014: 83 procent Flere patienter skal overleve en kræftsygdom. Det er målet for regeringen, der derfor for nylig har afsat mere end 1 milliarder kroner ekstra til kræftområdet på finansloven for Den styrkede kræftbehandling skal resultere i, at 3 ud af 4 kræftpatienter i 2025 skal overleve deres kræftsygdom. Og hvis det mål skal indfris, så kræver det bl.a., at flere af de patienter, der bliver henvist til udredning på et sygehus, fordi der er mistanke om, at de har en kræftsygdom, får be- eller afkræftet mistanken og hurtigt kommer i den rette behandling, hvis de er syge. Og de seneste tal viser, at flere patienter kommer igennem et kræftpakkeforløb inden for de tidsfrister, som lægerne anbefaler. I 3. kvartal i år blev 83 procent af patienterne udredt og sat i behandling inden for standardforløbstiderne. Det er lidt flere end i det foregående kvartal, hvor 80 procent kom igennem inden for de faglige frister, og hele 11 procentpoint flere end i 1. kvartal Dengang var det 72 procent. Sundhedsminister Nick Hækkerup er tilfreds med, at udviklingen går i den rigtige retning: Kræftbehandlingen i vores sundhedsvæsen har generelt en høj kvalitet. Men vi skal blive bedre til at opdage kræftsygdomme tidligere, så patienterne hurtigere kommer i behandling, og det er kræftpakkeforløbene med til at sikre. Derfor er det også vigtigt, at så mange som muligt af de patienter, der kan have kræft, bliver undersøgt inden for de frister, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Og det er positivt, at regionerne får flere patienter igennem kræftpakkeforløbene til tiden, siger Nick Hækkerup. Mindre regionale forskelle Siden man i 2012 begyndte at monitorere kræftpakkeforløbene, har der både på landplan og i de enkelte regioner været en positiv udvikling. De største fremskridt ser man inden for kræftpakkerne for hoved- og halskræft, lungekræft og brystkræft, der er gået frem med henholdsvis 40, 9 og 13 procentpoint, siden de første målinger for 1. kvartal 2013 blev offentliggjort. Men det er desværre ikke inden for alle kræftpakkeforløb, at man har oplevet samme forbedringer. Og selvom de regionale forskelle er blevet mindre, er der fortsat for stor forskel på, hvor stor en andel af patienterne i kræftpakkeforløb de enkelte regioner får udredt og behandlet inden for standardforløbstiderne. Og derfor opfordrer sundhedsministeren regionerne til at gøre det bedre og få undersøgt flere patienter til tiden: Vi skal sikre, at der er en ensartet behandlingskvalitet i hele landet. Og så længe vi kan se, at eksempelvis sjællandske patienter skal vente længere tid på at blive undersøgt for en kræftsygdom end patienter i andre dele af Danmark, er der et stykke arbejde at gøre. Så vi er langt fra i mål, men udviklingen går i den rigtige retning, siger Nick Hækkerup.

13

14 Diagnostiske dilemmaer ved tidlig prostatacancer Af Overlæge, professor, dr.med., Ph.d., Michael Borre, Urinvejskirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital. Silver Tsunami NATIONALE REKOMMANDATIONER Prostatacancer (PC) manifesterer sig meget sjældent klinisk før 50-års-alderen, mens sygdommen fra obduktionsstudier vides at kunne erkendes histologisk betydeligt tidligere. Incidensen stiger stærkt med alderen, og omkring halvdelen af 60-årige og 75 % af 75-årige vil kunne diagnosticeres med omend typisk asymptomatisk sygdom. Med muligheden for anvendelse af blodprøvetesten PSA er incidencen på blot ti år fordoblet fra ca til 4.500, og PC er dermed blevet den hyppigste mandlige kræftform. Alene på baggrund af den forestående demografiske ændring (babyboom) med en voldsom tilvækst af ældrepopulationen forventes incidens øgningen at fortsætte upåagtet det kommende tiår, uanset hvor fornuftigt PSAtesten anvendes. PSA Prostata Specifik Antigen PSA er et naturligt forekommende enzym i sædvejene, hvor det hindrer koagulation af semen. PSA kan normalt måles i meget lave koncentrationer i blodbanen (< 4ng/ml), men stiger ved bl.a. aldersbetinget benign prostata hyperplasi, Lower Urinary Tract Symptoms (LUTS), residualurin/retention, urinvejsinfektioner og PC. Disse tilstande bør derfor udelukkes i forbindelse med et isoleret tilfælde af lettere PSA-forhøjelse, ligesom man bør undgå at teste På grund af en dokumenteret stor overdiagnosticering og overbehandling kan systematisk screening for prostatacancer med den eksisterende viden ikke anbefales. Det anbefales, at mænd med to eller flere nære slægtninge med tidlig opstået prostatacancersygdom årligt får foretaget PSA måling og rektaleksploration påbegyndt ved 50-årsalderen, dog senest 5 til 10 år før den tidligste debutalder for PC i familien. PSA i forbindelse med fx akut blærebetændelse eller urinretention. Dør patienten med eller af prostatacancer? PC forårsager årligt dødsfald. Den alderskorrigerede mortalitet per danske mænd har på trods af den stærkt stigende incidens og behandlingsindsats ligget fuldstændig stabilt gennem flere årtier. Mens en 50- årig mands livstidsrisiko for at udvikle PC baseret på amerikanske obduktionsstudier udgør 40 %, er samme mands risiko for at få symptomer heraf 15 %, mens risikoen for at dø af PC kun udgør 4 %. En hovedpart af tilfældene må således tilskrives klinisk insignifikante forandringer ligesom manifestation i høj en alder betinger død af anden årsag. Overordnet dør mænd således fortsat med og ikke af PC, mens patienten med dissemineret PC dog mest sandsynligt vil dø heraf. Miljø og arv Der er en meget udtalt global variation i forekomsten af PC, som er langt størst i den vestlige verden, hvor afroamerikanere har den absolut højeste risiko, mens klinisk PC er yderst sjælden i østen. Japanere, som stammer fra et lavforekomstområde, har som andengenerationsamerikanere vist sig at udvikle samme høje risiko for sygdommen, som det er tilfældet for øvrige amerikanere. Ud over denne miljøfaktor vides arv at spille en vigtig rolle for specielt udvikling af PC i yngre alder. I tilfælde af PC hos flere nære slægtninge øges egen risiko for sygdomsudvikling med flere fold. Arv og miljø kan dog være svært at adskille, da beslægtede ofte eksponeres relativt ens. Diagnose Ved suspekt palpationsfund eller PSA forhøjelse vil patienten typisk via et pakkeforløb udredes med transrektal

15 ultralydsskanning inklusive prostatabiopsier. Proceduren er ubehagelig, men ikke specielt smertefuld. Skønt systematisk anvendelse af profylaktisk antibiotika udvikler 2-5 % efterfølgende indlæggelseskrævende sepsis. Forløb og prognose PC udvikler sig yderst individuelt, og forløbet for den enkelte kan i det tidlige sygdomsstadie være helt uforudsigeligt. Af samme årsag er det afgørende, at den nydiagnosticerede patient risikovurderes mhp. prognose og behandlingsstrategi. Sidstnævnte fastlægges ved en multidisciplinær teamkonference (MDT). Active surveillance Da patienter diagnosticeret med tidlig minimal sygdom betragtes som potentielt klinisk insignifikante tilfælde, introduceres stadig flere til Active surveillance. Herved forstås aktiv overvågning i form af et systematisk observationsprogram til individuel vurdering af et eventuelt behov for helbredende behandling. PSA anbefales herunder kvartalvist testet, og efter et og tre år gentages prostatabiopsierne. Ved tegn på sygdomsprogression revurderes patienten med henblik på aktiv behandling. I en større dansk serie blev 20 % af patienterne i forbindelse med regimet opereret inden for to år. Dialogpakke om prostatacancer computerassisteret laparoskopi såkaldt robotkirurgi fjernes prostata og vesiculae seminalis med efterfølgende anastomosering af blærehals og urethra. Patienten udskrives typisk dagen derpå med et åbenstående KAD, som seponeres 8 dage senere i forbindelse med histologisvar. Da den præoperative stagning fortsat er yderst usikker, viser ca. 1/3 af forventede intrakapsulære tumorer sig reelt at repræsentere ekstrakapsulær sygdom og 1/4 endog med tumorpositive kirurgiske marginer og stor risiko for senere recidiv. Hos egnede patienter kan indgrebet omend med risiko for at kompromittere radikaliteten udføres nervesparende. Dette gøres i bestræbelse på at minimere de hyppigste bivirkninger til indgrebet. Erektil dysfunktion rammer flertallet af de opererede, mens vedvarende urininkontinens ses hos stadigt færre (5-10 %). Bækkenbundsøvelser bedre urinkontinens inden for få måneder, mens der typisk skal medikamentel støtte til, for at halvdelen af patienterne vil kunne genvinde en brugbar erektion. Definitorisk har patienten biokemisk recidiv ved PSA > 0,2 ng/ml. PSA-screening Da PC i det tidlige og teoretisk helbredelige stadie sjældent kan palperes og typisk optræder uden symptomer, synes det oplagt at anvende PSA testen til tidlig opsporing. Men skønt systematisk PSA-screening i store studier har vist at reducere PC-mortaliteten, har det været på bekostning af en uacceptabel overdiagnosticering og overbehandling. Screenes mænd, vil 150 mænd få påvist falsk forhøjet PSA uden samtidig PC. Knapt 200 vil blive biopteret og i alt 48 mænd vil blive radikalt behandlet for PC. Resultat: med en observationstid på 12 år skånedes 1 mand for at dø af PC. Paradigmeskifte i sigte MR-skanningstekniske landvindinger og en indførelse af multiparametrisk teknik kan muligt inden længe sikre et længe ønsket paradigme skifte i forbindelse med såvel strategi for tidligere sygdomsopsporing samt sikre en kvalificeret patientselektion til active surveillance og aktiv terapi i form af kirurgi og strålebehandling. Men indtil det beskrevne dilemma løses, er det afgørende, at vi undlader aktiv opsporing for derved i det mindste at undgå at gøre mere skade end gavn. Dog bør årlig PSAmåling tilrådes hos mænd med mindst to førsteledsslægtninge med prostatacancer som konsekvens af den massivt forøgede risiko hos sådanne familiært disponerede personer. Radikal prostatektomi og følgevirkninger For 20 år siden introduceredes herhjemme operativ behandling for klinisk lokaliseret PC. Herhjemme udføres årligt omkring radikale prostatektomier. Ved nu altovervejende hjælp af https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/midtjylland/ indsatsomraader/cancer-i-praksis/arbejdsredskaber-til-praksis/dialogguide/ lægemagasinet 6 15

16 Delaftale på sundhedsområdet Markant kvalitetsløft til sundhedsområdet Regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten er enige om en markant yderligere styrket prioritering af sundhedsområdet med vægt på forebyggelse, ældre medicinske patienter og sårbare grupper. Med Finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år. Strategien skal understøtte en langsigtet omstilling af sundhedsvæsenet, hvor en stærkere almen praksis er bedre rustet til at løfte flere opgaver og opdage sygdomme tidligere og dermed forebygge indlæggelser. Kræftbehandlingen skal styrkes og mennesker med kronisk sygdom skal mødes med en målrettet indsats blandt andet gennem forpligtende forløbsplaner. Der introduceres også målrettede sundhedstjek, som baserer sig på en konkret vurdering af borgerens risiko for sygdom. Det vil give lægen et bedre overblik og et mere kvalificeret grundlag for at igangsætte undersøgelser og evt. behandling hos den enkelte, når der er en særlig høj risiko for udviklingen af kronisk sygdom. Strategien skal bidrage til at øge kvaliteten og sammenhængen for den enkelte patient, levere behandlingsløsninger tættere på patienten og mindske uligheden i sundhed. Strategien består af en række initiativer på fem områder, som tilsammen vil føre til klare forbedringer, som patienterne og deres pårørende konkret kan mærke i de kommende år, jf. boks 1: Delaftale på sundhedsområdet For det andet er regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten med Aftale om Finansloven for 2015 enige om at prioritere yderligere ca. 1,5 mia. kr. til sundhed i perioden Regeringens sundhedsstrategi 6,5 mia. kr. over perioden Kræft skal opdages tidligere, så flere kan overleve (1,1 mia. kr.) Bedre redskaber til praktiserende læger, direkte henvisning til udredning, øget kapacitet på sygehuse og diagnostiske centre til udredning og bedre kræftkirurgi, styrket palliativ indsats for kræftramte børn. Kroniske sygdomme skal opdages tidligere og svage patienter skal have ekstra hjælp (1,5 mia.kr.) klar plan for behandlingsforløb, målrettede sundhedstjek efter vurdering af patientens risiko baseret på bedre beslutningsstøtteværktøjer, national satsning ift. lungesygdomme, tilknytning af fast tilknyttet sygeplejerske til de svageste patienter (aktiv patientstøtte). Styrkelse af den praktiserende læge (1,0 mia. kr.) Investeringer i moderne lægehuse der understøtter lægedækning i alle dele af landet og styrket samarbejde på tværs af faggrupper, finansieringsforsøg der nedbringer genindlæggelser, fast tilknyttet læge til plejecentre og bosteder. Bedre kvalitet ved inddragelse af patienter og pårørende (0,3 mia. kr.) sundhedspersonalet skal klædes på til at inddrage patienter, patienters viden om egen sygdom skal bruges bedre, behandling i eget hjem via telemedicin og bedre adgang til egen journal. Bedre kvalitet via synlighed og åbenhed om resultater (1,1 mia. kr.) Nationalt kvalitetsprogram med vægt på resultater og som motiverer personalet. Delelementer er bl.a. synlighed om resultater, udbredelse af viden om bedste praksis, eksperter skal støtte kvalitetsudviklingen på sygehusafdelinger, pulje til belønning af kvalitet og fokus på forbedret rengøring og hygiejne. Styrket indsats over for ældre medicinske patienter (0,725 mia.kr.) Styrket tidlig indsats herunder styrket sundhedspleje for sårbare familier og kvalitetsløft på fødeafdelingerne (0,435 mia. kr.) En ekstra forebyggelsesindsats (0,249 mia. kr.) Sikring af medicintilsjud til kronisk syge (0,066 mia. kr.)

17

18 Idiopatisk Pulmonal Fibrose af overlæge, phd Elisabeth Bendstrup, Lungemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Introduktion Idiopatisk pulmonal fibrose (IPF) er en uafvendeligt progredierende fibroserende kronisk lungesygdom af ukendt årsag. Prognosen er dårlig med en median overlevelse på 3-5 år efter diagnosen er stillet. Sygdommen forekommer udelukkende i lungerne, udelukkende hos voksne og er associeret med et radiologisk og/ eller histologisk mønster kaldet usual interstitial pneumonia (UIP). Diagnose kræver udelukkelse af andre typer af idiopatisk interstitiel lungesygdomme og kendte årsager til interstitiel lungesygdomme som f.eks. erhvervs- eller miljømæssig årsag, medikamina eller reumatologiske sygdomme m.m (1). Ny antifibrose behandling kan bremse udviklingen af IPF og forlænge overlevelsen hvorfor korrekt diagnose og tidlig opsporing er væsentlig. Klassifikation De interstitielle lungesygdomme (ILS) og i særdeleshed IPF har i de senere år gennemgået en rivende udvikling med ny international definition, klassifikation, retningslinjer og behandlingsmuligheder. Lungefibrose har i en årrække været den danske betegnelse for mere end 200 forskellige former for ILS. I 1960 erne blev de patologiske forandringer og den første klassifikation af ILS lavet, men i de efterfølgende år skelnede man ikke systematisk mellem de inflammatoriske og fibroserende ILS, hvilket medførte en overdreven optimisme mht. effekten af steroid behandling. I 1990 erne kom man langsomt til en erkendelse af, at langt fra alle typer af lungefibrose var steroidpåvirkelige, og dette førte til en ny patologisk inddeling og kliniske retningslinjer i 2000 hhv. 2002, hvori man søge at skelne mellem de forskellige former for ILS (2, 3). I 2011 kom den første retningslinje specifikt rettet mod IPF med en ny definition af sygdommen baseret på udelukkelse af kendte årsager til lungefibrose og påvisning af specifikke radiologiske og/eller histologiske mønstre (UIP) (4). Den nye definition betød at en kirurgisk lungebiopsi nu ikke længere var nødvendig for at stille diagnosen hos de patienter, som havde et entydigt (definit) UIP mønster på højopløseligheds computed tomografi (HRCT). I 2013 kom den seneste multidisciplinære klassifikation af de ILS, hvor man bl.a. for første gang anerkendte, at ikke alle patienter kan underinddeles og betegnelsen uklassificerbar interstitiel lungesygdom introduceredes (figur 1) (5). Idiopatisk pulmonal fibrose er den hyppigste af de idiopatiske interstitielle lungesygdomme. I det følgende omtales kun IPF. Forekomst Forekomsten af IPF er dårlig beskrevet og afhænger af, hvilken metode der benyttes til vurdering (spørgeskemaundersøgelse, nationale databaser m.m.) og hvilken definition af IPF, der er benyttet. I et nyligt dansk retrospektivt studie fandtes en prævalens på 1,3 IPF patienter/ (6). Prævalensen i udenlandske studier svinger mellem 0,5-27,9/100,000 og incidensen mellem 0,22-8,8/ (7). De senere år har der været en stigende forekomst af IPF, som nok til dels skyldes bedre og hurtigere diagnostik. De fleste praktiserende læger laver nu spirometri og kan således skelne mellem obstruktive og restriktive lungesygdomme, og der er nemmere og hurtigere adgang til CT scanning af thorax som led i kræftpakkerne. Dertil kommer, at befolkningens alderssammensætning ændres og endelig er der også en sandsynligvis reelt stigende forekomst af IPF (8). Symptomer IPF ses kun sjældent før 50-års alderen og incidensen stiger med alderen. Den gennemsnitlige alder ved diagnose er

19 Figur 1. ILS klassifikation. Adapteret fra (5). ILS: interstitielle lungeygdomme; LAM: lymphangioleiomyomatose; LIP: lymphocytær interstitiel pneumonitis; IPF: idiopatisk pulmonal fibrose; NSIP: non-specifik interstitiel pneumonitis; RB-ILD: respiratorisk bronchiolitis-interstitial lung disease; DIP: desquamativ interstitiel pneumonitis;cop: cryptogen organiserende pneumoni; AIP: akut interstitiel pneumonitis. ILS med kendt årsag eller associa'on f.eks. medicin, reumatologisk sygdom Inters''elle lungesygdomme Idiopa'ske inters''elle lungesygdomme Granulomatøse Lungesygdomme f.eks. sarkoidose Andre former for ILS f.eks. LAM, his'ocytose 67 år, ca. 75% er mænd og 2/3 er rygere eller tidligere rygere (4, 6). De typiske symptomer ved IPF er progredierende tør hoste og åndenød, der typisk udvikles over måneder. Enkelte patienter kan have længerevarende symptomer før de henvender sig til egen læge eller henvises til videre udredning. Initialt ses symptomerne især ved fysisk anstrengelse, men ved progression kan selv den mindste anstrengelse efterhånden udløse svær åndenød og hosteanfald. Vægttab er ikke typisk men kan forekomme sidst i sygdomsforløbet når respirationsarbejdet tiltager. En gruppe af patienter har forud for diagnose haft en række luftvejsinfektioner ofte karakteriseret ved tiltagende åndenød, hoste og ekspektorat samt krepitation ved lungestetoskopi, mens der sjældent er feber eller signifikant forhøjet C-reaktivt protein. Antibiotikabehandling er sjældent effektivt og disse episoder kan formentlig ligeså vel repræsentere mindre, akutte exacerbationer i IPF (9). Ved svært nedsat lungefunktion udvikles der efterhånden respirationsinsufficiens med cyanose, først ved anstrengelse og siden i hvile. Pulmonal hypertension med symptomer i form af tiltagende perifere ødemer, tiltagende åndenød, faldende oxygenering og diffusionskapacitet er en ikke helt sjælden komplikation til svær IPF og et prognostisk dårligt tegn (4). De objektive fund er ofte ganske diskrete i starten med basal velcrokrepitation og trommestikfingre samt urglasnegle (figur 2)(10). Disse symptomer kan forudgå de respiratoriske symptomer i flere måneder. I den objektive undersøgelse er det vigtigt at have fokus på evt. ekstrapulmonale manifestationer af reumatologiske sygdomme, idet lungefibrosen så ikke længere er idiopatisk, men relateret til den reumatologiske sygdom. Det er vigtigt at skelne, idet prognose og behandling af interstitiel lungesygdom ved reumatologiske lidelser adskiller sig væsentligt fra IPF. Major ILS Kronisk fibroserende ILS f.eks. IPF, NSIP Ryge- relaterede IIP f.eks. RB- ILD, DIP Akut/subakut ILS f.eks. COP, AIP Ukassificerbare ILS Sjældne IIP feks. LIP, pleuraparenkymal fibroelastose Figur 2. Trommestikfingre og urglasnegle ses hos ca. 50 % af patienter med IPF. Tidlig opsporing Tidlig opsporing er blevet relevant efter at ny antifibrotisk behandling mod IPF er blevet godkendt af lægemiddelmyndighederne. Behandlingen bremser progression af lungesygdommen, men forbedrer ikke sygdommen, hvorfor tidlig identifikation og henvisning til behandling er blevet mere vigtig. Påvisning af restriktiv lungefunktionsnedsættelse ved spirometri hos patienter med tør hoste og anstrengelsesåndenød bør føre til henvisning på mistanke om interstitiel lungesygdom. Man skal dog være opmærksom på, at en del IPF patienter kan have normal spirometri trods relativt nedsat diffusionskapacitet langt hen i sygdomsforløbet. Konstatering af faldende saturation > 4 % ved anstrengelse kan her være vejledende. Også påvisning af trommestikfingre og urglasnegle (figur 2) og især af velcrokrepitation bør foranledige omgående henvisning til lungemedicinsk speciallæge. Endelig bør påvisning af fibrose lægemagasinet 6 19

20 Figur 3. UIP mønster med bikagetegning, retikulering og traktionsbronkiektasier. forandringer på almindeligt røntgen af thorax føre til overvejelse om interstitiel lungesygdom og henvisning til udredning. På grund af sygdommens relativt lave incidens synes screeningsprogrammer i form af CT/HRCT af thorax ikke cost-effektive. Diagnose Diagnosen IPF stilles hos patienter som har klinik forenelig med IPF, ingen udløsende faktorer og har bestemte kombinationer af radiologisk og/eller patologisk UIP mønster (4). Diagnose er en speciallægeopgave. De radiologiske fund inddeles i sikkert, muligt og ikke-uip mønster afhængig af tilstedeværelsen af bikagetegning, retikulering og traktionsbronkiektasier samt lokaliseringen heraf (figur 3)(4). Opgaven er svær, og selv blandt rutinerede radiologer med interesse for interstitiel lungesygdom er der stor inter-individuel variation med kappa-værdier på 0,4-0,58 (11). De histologiske forandringer inddeles i sikker, muligt, sandsynligt og ikke-uip mønster og også blandt patologer er der stor inter-individuel variation (4). Forskellige kombinationer af disse mønstre giver sikker, mulig eller ikke- IPF diagnose (figur 4). Hvis HRCT viser definit UIP mønster er diagnosen i den korrekte kliniske kontekst sikker og lungebiopsi er ikke nødvendig. Hvis HRCT til gengæld viser muligt UIP mønster skal man principielt have en kirurgisk lungebiopsi for at kunne stille en sikker diagnose (4). De hyppigste differentialdiagnoser til IPF er kronisk allergisk alveolitis og fibroserende non-specifik interstitiel pneumonitis (NSIP). De internationale retningslinjer anbefaler, at diagnosen stilles ved en multidisciplinær konference med deltagelse af speciallæger i lungemedicin, radiologi og patologi (4). Undersøgelser En grundig anamnese mhp. at udelukke en årsag til IPF er altafgørende. Det er vigtigt systematisk at optage en god erhvervsanamnese, spørge ind til ekstrapulmonale manifestationer af evt. reumatologiske sygdomme, boligforhold, hus- og kæledyr, medicinsk behandling, tidligere kemoterapi, strålebehandling m.m. RU thorax er typisk den første radiologiske undersøgelse, der udføres og udgør en grov screeningsmetode. Der kan ses bilaterale basale fibrotiske forandringer, men bestemmelse af specifikke mønstre som UIP kræver HRCT. Ved andre interstitielle lungesygdomme som allergisk alveolitis kan RU thorax være normalt trods svært nedsat diffusion og udtalte HRCT forandringer. HRCT er den vigtigste undersøgelse idet den korrekt udført giver et meget detaljeret billede af selve lungeparenkymet. Undersøgelsen og især beskrivelsen er en specialopgave. Ved Lungefunktionsundersøgelse bestemmes de dynamiske volumina (forceret ekspiratorisk volumen efter 1 sekund (FEV1), forceret vitalkapacitet (FVC), FEV1/FVC), de statiske lungevolumina (total lungekapacitet (TLC), residualvolumen (RV)) og diffusionskapacitet. De dynamiske lungevolumina vil typisk være normale eller ligeligt nedsatte med normal eller høj FEV1/FVC ratio. De statiske lungevolumina og diffusionskapaciteten er alle typisk nedsatte som udtryk for restriktiv lungefunktionsnedsættelse. 6 minutters gangtest udføres standardiseret med måling af distance gået på 6 minutter og saturation før, under og efter. Undersøgelsen er et meget følsomt mål for nedsat diffusion visende sig ved desaturation > 4%, men er ikke specifik. F.eks. vil patienter med pneumoni eller inkompensation have nedsat gangdistance og patologisk desaturation. Nedsat gangdistance og desaturation ved IPF er et dårligt prognostisk tegn. Der er ingen diagnostiske blodprøver for IPF. Typisk kontrolleres rutineprøver såsom levertal, hæmatologiske tal og nyre-væsketal. Autoantistoffer (f.eks. anti-ccp, IgM-RF, ANA, ACE og ANCA) måles for at udelukke evt. reumatologisk lidelse. Nogle patienter udvikler pulmonal hypertension, som dels øger risikoen for komplikationer som f.eks. blødning ved lungebiopsi, dels er et dårligt prognostisk tegn. Ekkokardiografi indgår derfor i de fleste udredningsprogrammer. Bronkoskopi af lungerne med bronkoalveolær lavage (BAL, instillation af mindre mængder NaCl og undersøgelse af returvæsken) indgår oftest i udredningsprogrammet. Returvæsken undersøges for maligne celler, bakterier, svamp og tuberkulose. Differentialtælling af de forskellige leukocytundertyper er væsentlig. Hos patienter med IPF er der typisk en overvægt af neutrofile granulocytter, mens der ved andre typer af ILS ses f.eks. overvægt af eosinofile leukocytter (> 25% er forenelig med eosinofil pneumoni).

Århus Universitetshospital ÅRHUS SYGEHUS. Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B. Århus Universitetshospital

Århus Universitetshospital ÅRHUS SYGEHUS. Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B. Århus Universitetshospital Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B Århus Universitetshospital Afhænger af undersøgelsesmetoden og af typen af lungesygdom 40-90% har lungefibrose 70% nedsat lungefunktion 33% symptomgivende

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014 Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Dansk Lungemedicinsk Selskab

Dansk Lungemedicinsk Selskab Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Interstitielle Lungesygdomme Dato: 15.1.2007 Retningslinje nummer: Udarbejdet af: Martin Iversen, Elisabeth Bendstrup, Helle Dahl Madsen, Jesper Rømhild Davidsen Revision:

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Sådan stopper du prostatakræft

Sådan stopper du prostatakræft Sådan stopper du prostatakræft Ny dansk forskning giver håb om, at flere mænd i fremtiden kan reddes fra prostatakræft bl.a. ved at motionere Af Torben Bagge, 09. november 2012 03 Sådan stopper du prostatakræft

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed

Læs mere

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom. Aktiv overvågning? Hvad er forskellen på watchful waiting og aktiv overvågning? Begge metoder er beregnet på at undgå unødvendig behandling af prostatakræft. I begge tilfælde bliver du overvåget. Der er

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Simpel lungetest kan redde KOL patienter

Simpel lungetest kan redde KOL patienter Simpel lungetest kan redde KOL patienter Flere lungeundersøgelser kan redde liv og forbedre livskvalitet hos flere af de 300.000 danskere, der har sygdommen KOL uden at vide det. Danske Regioner lover

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Screening for tyk- og endetarmskræft

Screening for tyk- og endetarmskræft Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

$ % Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser.

$ % Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser. ! ""# $ % $ &'% Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser. Med Hospitalsplan for Region Midtjylland er det besluttet, at der

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Prostata: To-i-en pille kan forbedre livskvalitet

Prostata: To-i-en pille kan forbedre livskvalitet Prostata: To-i-en pille kan forbedre livskvalitet Pille er nu også godkendt til behandling af bl.a. vandladningsbesvær Af Torben Bagge, 21. november 2012 03 Potensmiddel gavner prostata 04 FAKTA: Cialis

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Perfusion skanning af nyretumorer

Perfusion skanning af nyretumorer Perfusion skanning af nyretumorer Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg. Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke

Læs mere

Anorexia og Bulimia Nervosa. rev. 01.04.14, overlæge, dr. med. Marianne Hertz/ap, Anoreksiklinikken, C6223, PCK, Rigshospitalet

Anorexia og Bulimia Nervosa. rev. 01.04.14, overlæge, dr. med. Marianne Hertz/ap, Anoreksiklinikken, C6223, PCK, Rigshospitalet Anorexia og Bulimia Nervosa Anorexia Nervosa - DSM IV Opretholdelse af vægt under 85% af det forventede Intens frygt for at blive for fed Forstyrrelse af oplevelsen vægt/krop, urimelig indflydelse af vægt/krop

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Guide: Sandt og falsk om slankekure

Guide: Sandt og falsk om slankekure Guide: Sandt og falsk om slankekure Verdens førende fedmeforskere afliver i nyt, stort studie nogle af de mest sejlivede myter om fedme og slankekure. F.eks. er en lynkur bedre, end de fleste tror Af Torben

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Du har fået stillet diagnosen Arthritis Urica, som på dansk kaldes Urinsyregigt. Det er

Læs mere

Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017

Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017 Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017 Svaret er udarbejdet Dansk Radiologisk Selskabs UddannelsesRåd, hvor medlemmerne

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe A08, midler mod fedme, ekskl. diætmidler

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe A08, midler mod fedme, ekskl. diætmidler MEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET Tlf. 44 88 95 95 AXEL HEIDES GADE 1 2300 KØBENHAVN S Lægemiddelstyrelsen Den 14. april 2009 Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia: Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014 Dato 24-02-2015 Sagsnr. 4-1612-62/2 MLKM mlkm@sst.dk Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014 Resumé Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Notat Til: Fra: Notat til sagen: Det Sociale Udvalg Malene Herbsleb 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Baggrund

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Endnu flere skal overleve kræft Ældre patienter og borgere med kroniske sygdomme skal have bedre behandling og pleje Nye lægemidler

Læs mere

BAL INTERSTITIELLE LUNGESYGDOMME

BAL INTERSTITIELLE LUNGESYGDOMME BAL INTERSTITIELLE LUNGESYGDOMME Elisabeth Bendstrup Vestdansk Center Elisabeth for Lungefibrose Bendstrup Department of Respiratory Diseases and Lungemedicinsk Allergology Afdeling Aarhus University Universitetshospital

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle

Læs mere

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE Kræft - en folkesygdom Omkring 32.000 danskere rammes hvert år af kræft. Sygdommen er kendetegnet ved, at en enkelt eller flere celler begynder at dele sig, uden at kroppen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med

1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med #1 FULDFØRT Besvarelser indtastet manuelt INavn: Inge Marie Svane Påbegyndt: 10. november 2015 14:05:47 S T SIDE 1 Sp1: Titel Sp2: Ansat i: Sp3: Hvad beskæftiger du dig med Sp4: Har Danmark behov for Kræftplan

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere