Her mangler sidenummerne.

Transkript

1 Indhold Her mangler sidenummerne. Status for læseindsatsen i Nordfyns kommune Indledning - Indsatsplanerne fra 2000 indhold og udvikling indenfor området: Læseprøverne Læsevejlederen og klassekonferencen Dansklærernetværk Kursusvirksomhed Andre tiltag i perioden Rød tråd Helhedsskolen Sproglige vejledere Specialundervisernetværk Læsekurser for hele klasser IT-aftale IT-ressourcepersoner-funktion og netværk Læsetilbuddet Udviklingen på landsplan og på Nordfyn Den nye indsatsplan Overordnede mål Nordfyns kommunes sammenhængende børn- og ungepolitik Mål for læsning Førskoleområdet Den tidlige indsats. Sprog- og skriftsprogsstimulering Indsatsområder 3-årssprogvurderingen TRAS (Tidlig Registrering Af Sprog) Generel, fokuseret og særlig indsats (forebyggende, foregribende og indgribende indsats) Risikofaktorer Generel indsats (forebyggende indsats) Fokuseret indsats (foregribende indsats) Særlig indsats (indgribende indsats) Litteratur og ideer Den sproglige vejleder Forslag til funktionsbeskrivelse for den sproglige vejleder Forslag til funktionsbeskrivelse for sproglig ressourceperson i dagplejen Tosprogede børn i børnehaver Ideer og bøger til arbejdet med tosprogede småbørn Skoleområdet - almenundervisningen Hvad er læsning? Mål, indhold, pædagogiske ideer og andre aktiviteter/forældresamarbejde Fælles læsning og individuel læsetræning Den faglige læsning Begreber der benyttes i nedenstående tabel Andre kommentarer til tabel Læsning i indskolingen Tabel 1: Mål og indhold, pædagogiske ideer og forældresamarbejde i indskolingen Læsning på mellemtrinnet Tabel 2: Mål og indhold, pædagogiske ideer og forældresamarbejde på mellemtrinnet Læsning i overbygningen Tabel 3: Mål og indhold, pædagogiske ideer og forældresamarbejde i overbygningen 1

2 Prøver og evalueringer Evaluering af elevernes læsefærdigheder Klassetrin og prøver Prøvetagning Kommunal indsamling og statistisk bearbejdning Løbende evaluering Tabel 4: Gruppeprøver i læsning og stavning klasse Klasselæsekonferencen Læsevejlederen Funktionsbeskrivelse for læsevejlederen Overgange Overgangen mellem dagpleje - børnehave Overgangen mellem børnehave førskolegruppe Overgangen mellem førskolegruppe 0. klasse Overgangen mellem 0. klasse 1. klasse Overgangen mellem 3. klasse 4. klasse Overgangen mellem 6. klasse 7. klasse Elever i læsevanskeligheder Hvad er læsevanskeligheder? Tidlig indsats Forebyggende, foregribende og indgribende indsatser Forebyggende indsats Foregribende indsats Indgribende indsats IT-redskaber IT-ressourcepersoner Læsetilbuddet Tabel 5: Oversigt over indsatsområder Værktøjer til tidlig identifikation af børn i risiko for sproglige vanskeligheder og læsevanskeligheder Funktionsbeskrivelse for IT-resursepersonen To-sprogede elever dansk som andetsprog og læsning Lokal kursusvirksomhed Samarbejde med skolebiblioteket det pædagogiske servicecenter Bilag Bilag 1: Læseudviklingsmodel Bilag 2: LUS Bilag 3: Lix og let Bilag 4: Lix og klassetrin Bilag 5: Staveudvikling Bilag 6: Litteratur skoleområdet 2

3 Indledning Indsatsplanerne fra 2000 indhold og udvikling indenfor området. I 2000 udarbejdedes i hver af de tre gamle kommuner Indsatsplan for læsning. Indsatsplanerne blev udarbejdet på grundlag af anbefalinger i Folkeskolen år 2000, hvor Fokuspunkt 3: Kundskaber og færdigheder og her specielt læsning, var et af de områder, man ønskede at fokusere på i de kommende år. Indsatsplanerne omhandlede skoleområdet og indeholdt målformuleringer, operationelle mål, pædagogiske ideer og evalueringsredskaber for det enkelte klassetrin. Herudover blev der indført en formaliseret og fælles praksis m.h.t læseprøver i klasse samt indsamling og statistisk bearbejdning af disse data, dels for at anskueliggøre læseudviklingen på kommunalt plan, dels til pædagogisk brug i den enkelte klasse. En række områder opprioriteredes: Den lokale læsevejleder, klasselæsekonferencen, dansklærernetværk og kursusvirksomhed. Indsatsplanerne indeholdt således både en overordnet politisk vedtagen strategi samt pædagogiske redskaber og ideer. Der er ingen tvivl om, at indsatsen har båret frugt. Læseprøverne Ses på resultaterne af læseprøverne er der sket en utrolig positiv udvikling i kommunen på alle klassetrin. 1. klasse Hurtige og sikre Langsomme og sikre Usikre læsere læsere læsere % 24 % 36 % % 10 % 9 % 2. klasse Hurtige og sikre Langsomme og sikre Usikre læsere læsere læsere % 20 % 25 % % 14 % 9 % 3. klasse Hurtige og sikre Langsomme og sikre Usikre læsere læsere læsere % 16 % 7 % % 13 % 4 % 4. klasse Hurtige og sikre Langsomme og sikre Usikre læsere læsere læsere % 14 % 15 % % 16 % 9 % Læseprøverne har givet et godt overblik både kommunalt, på den enkelte skole og i den enkelte klasse. Afholdelsen af og opfølgningen på læseprøverne er en meget velfungerende proces. 3

4 På det kommunale plan er det politiske udvalg samt skoleledergruppen blevet informeret om resultaterne på møder, hvor årets resultater er blevet debatteret. Her er der redegjort for udviklingen i kommunen i forhold til landsnormen, om udviklingen dette år i forhold til sidste år samt nogle pejlemærker om, hvor der er en meget positiv udvikling og hvor det er væsentlig at sætte ind generelt. Læsevejlederen og klasselæsekonferencen Der blev uddannet læsevejledere på alle skoler. Læsevejlederens funktioner blev beskrevet i indsatsplanerne. Læsevejlederne har i høj grad medvirket til at sætte fokus på læsningen på den enkelte skole, ydet rådgivning og vejledning til lærerne vedr. læseundervisning samt koordineret eller foretaget læseprøver. I mange tilfælde arbejder læsevejlederen også i specialcentrene, hvorved hun både rådgiver vedr. almenundervisningen, foregribende indsatser og den specialpædagogiske bistand. Klasselæsekonferencen afholdes efter opgørelsen af klasselæseprøverne. Her drøfter dansklærer, læsevejleder, skoleleder og evt. læsekonsulent den enkelte klasses læseresultater. Den lokale læsevejleder og klasselæsekonferencen har i høj grad været med til at kvalificere den pædagogiske anvendelse af læseprøverne, specielt i forhold til de elever eller klasser, der har behov for et skub eller ekstra støtte. Denne indsats er foregået i samarbejde med specialcentrene og evt. læsekonsulenten. Læsevejledernetværket er meget velfungerende. Der afholdes 3 årlige møder sammen med læsekonsulenten, hvor bl.a. emner som erfaringer med læsetiltag på skolerne, ny læseforskning, informationer fra ministeriet, læsevanskeligheder, læseprøveresultaterne generelt, IT og læsning, evaluering af læsning, nye materialer er på dagsordenen. Herudover udveksles erfaringer og koordineres på konferencer på Skolekom. Det løbende samarbejde mellem læsevejleder og læsekonsulent samt mellem dansklærere og læsevejledere på skolerne er af utrolig stor betydning for læseindsatsen på skolerne. Dansklærernetværk Dansklærernetværket på kommunalt plan har ikke fungeret; formentlig på grund af at der ikke har været behov for dette, da der er dansklærernetværk på de enkelte skoler. Kursusvirksomhed Der har hvert år været afholdt et 2-dages kursus for kommende 1. klasselærere; de sidste 3 år også med deltagelse af 0. klasselærere, hvilket har været meget vellykket. Indskolingsdansklærere i specialklasserækkerne har også deltaget. Herudover har der været udbudt kurser med fokus på læsning for mellemtrin og overbygning. På førskoleområdet har også været afholdt et kursus om Sprog og læsning. Der har været afholdt testlærerkurser, så alle skoler fortsat har en eller flere testlærere. 4

5 Andre tiltag i perioden Rød tråd Har været udmøntet på forskellig vis, men har omhandlet forskellige tiltag vedr. overgange på førskoleområdet og førskole/skole. Helhedsskolen I perioden hvor helhedsskolen har fungeret i kommunen har der været gode muligheder for ekstra tid til læsetræning i indskolingen. Sproglige vejledere Uddannelse af sproglige vejledere i nogle institutioner. Specialundervisernetværk Der er etableret et netværk for lærere tilknyttet den specialpædagogiske bistand på læseområdet. Her afholdes 2 årlige møder, hvor indholdet bl.a. kan være tilrettelæggelse af den specialpædagogiske indsats, ny læseforskning, individuelle læseprøver, informationer fra ministeriet, IT og læsevanskeligheder, kommunale tiltag, informationer fra PPR, nye materialer m.m. Læsekurser for hele klasser I hele Nordfyns kommune forefindes såvel skønlitterære som faglitterære læsekurser til brug på forskellige klassetrin. Kurserne revideres løbende. IT-aftale Skoleaftalen er blevet udvidet med en elevaftale, som betyder, at alle elever kan få Skoleaftalens programmer med hjem til installation på egen eller bærbar PC. Alle skoler råder over et vist antal IT-rygsække til elever med læsevanskeligheder. Herudover tildeles elever, der kommer i Læsetilbuddet en IT-rygsæk. IT-ressourcepersoner - funktion og netværk Alle skoler har en IT-ressourceperson. Funktionen retter sig mod elever med læse/stavevanskeligheder. Timetallet, der er afsat til funktionen, varierer meget fra skole til skole. Ressourcepersonen har deltaget i kurser vedr. kompenserende IT-programmer (programmer med oplæsnings- og skrivestøttefunktioner, som kan kompensere for ikke-alderssvarende læse- og skrivefærdigheder. Derved kan elever med læse/stavevanskeligheder følge med fagligt på klassens niveau). IT-ressourcepersonen kan således undervise elever, lærere og evt. forældre i programmerne, hjælpe elever og lærere m.h.t elektroniske materialer samt hjælpe elever og 5

6 lærere i hverdagen i forhold til den pædagogiske anvendelse af programmerne. Der er etableret et netværk for IT-ressourcepersonerne. Se funktionsbeskrivelse i afsnittet om Elever i læsevanskeligheder. Læsetilbuddet Læsetilbuddet er ½ års ophold i en læsegruppe for elever med store læse- og stavevanskeligheder/ordblindhed. Der arbejdes intensivt med læsning og stavning ud fra en individuel plan samt brug af IT-redskaber med det mål at eleverne er selvhjulpne i brugen af disse ved tilbagevenden til hjemklassen. Læsetilbuddet er beliggende på Otterup skole. Læs yderligere i afsnittet om Elever i læsevanskeligheder. Udviklingen på landsplan og på Nordfyn Der er ingen tvivl om, at de nordfynske kommuner har været på forkant med udviklingen m.h.t. kvalificering af læseindsatsen på skolerne som udtrykt i indsatsplanerne fra 2000 og beskrevet ovenfor. Dette ses både på den velfungerende struktur, hvor alle skoler har en eller to læsevejledere, samarbejdet der er bygget op omkring disse både i forhold til almenundervisningen, den foregribende indsats, den specialpædagogiske bistand og PPR, de øvrige tiltag samt på udviklingen i læseprøveresultaterne. Der har gennem de senere år været megen debat om danske børn og unges læsefærdigheder. Både i PISA-undersøgelserne og Danlæs er læseresultaterne bekymrende. Jeg vil ikke her referere til undersøgelserne, da PISA omhandler de 15-årige og Danlæs beskriver udviklingen på klassetrin indtil 2003 og Vores resultater er på klassetrin fra Nationalt er der taget initiativer på grund af læseundersøgelsernes resultater. På baggrund af et udvalg nedsat af regeringen, som udarbejdede Forslag til national handlingsplan for læsning, er følgende initiativer udsprunget: 3-årssprogvurderingen, sprogvurdering i 0. klasse, nationale tests i læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin, afgangsprøve i læsning i 9. klasse samt nye trinmål i dansk fra klasse. 0.klasse er blevet obligatorisk fra august Der er ingen tvivl om, at det er væsentligt at have fokus på læsning, bl.a. gennem en indsatsplan for læsning, da området stadig kan opkvalificeres og de erfaringer og tiltag, der er gjort enten kan videreføres eller forbedres. Indsatsplanen er en overordnet ramme, som den enkelte skole skal være med til at udfylde. Men indsatsplanen skal også være med til at sikre, at det fælles ansvar løftes og at der hele tiden sker en udvikling på området, både i forhold til forebyggende, foregribende og indgribende indsatser på det sproglige område og læseområdet. Nogle indsatser er ikke så udgiftskrævende. Andre vil kræve beslutninger, som er dyrere. F.eks. videreførelse af læsevejlederfunktionen, hvis en læsevejleder stopper. Uddannelsen til læsevejleder er nu udvidet og består af 3 PD-moduler. Et andet eksempel er uddannelse af sproglige vejledere i de institutioner, som ikke har sådanne ressourcepersoner. 6

7 Den nye indsatsplan I skoleåret 2006/2007 startede en gruppe sammensat af 6 læsevejledere og læsekonsulenten en revision af indsatsplanerne, idet der var dele af indholdet, vi anså som forældet. Da de tre gamle kommuner var slået sammen til Nordfyns kommune var det endvidere relevant kun at have én indsatsplan for læsning. Herudover var nye trinmål for faget dansk under udarbejdelse (ikrafttræden august 2009). Dele af de gamle indsatsplaner er der kun korrigeret lidt i, da tiltagene som beskrevet, er velfungerende. Andre dele er reviderede enten ud fra erfaringer, udvikling eller nye indsatsområder. På skoleområdet omfatter indsatsplanen klasse, hvor nogle af de gamle indsatsplaner kun omfattede klasse. Førskoleområdet er inddraget i den nye indsatsplan. Nyere forskning viser, at forebyggende og foregribende indsatser vedr. sproglig udvikling er væsentligt ligesom opdagende læsning og skrivning, oplæsning, sproglig opmærksomhed m.m. er af væsentlig betydning for den senere læseudvikling. I lighed med de gamle indsatsplaner har vi valgt, at planen både skal indeholde en overordnet strukturel del samt en pædagogisk del, som kan benyttes som redskab for den enkelte lærer/pædagog. Relevante dele af indsatsplanen er diskuteret og korrigeret på læsevejledermøder, specialundervisermøder, 0. og 1. klasselærerkursus og 0. klasselærermøder. Skoleområdet Jytte Thiel, Otterup Skole Jytte Hansen, Skovløkkeskolen Lise Engemand, Kongslundskolen 0. klasse Ina Gaardsdal, Søndersøskolen afd. Nordmark Førskoleområdet Lise Frandsen, Institutionschef Henriette Iversen, Tale-hørekonsulent Inge Yndal Hansen, Dagplejepædagogerne Bibi Terp Læsekonsulent Anne Marie Hansen, Bogense skole Inge Christensen, Søndersøskolen Karen Nielsen, Søndersøskolen Lise Lotte Balsby, Løkkemarkskolen John-Thomas Errebo, Leder i Skovtroldene Sisse Dohrmann, Leder i Skamby Børnehave Mette Hjorth, Leder i Mælkevejen 7

8 Overordnede mål Nordfyns kommunes sammenhængende børn- og ungepolitik Indsatsplan for læsning harmonerer med Nordfyns kommunes Børn- og ungepolitik især ved at skabe sammenhæng i indsatser og tilbud, så børn og unge oplever en koordineret og tværfaglig indsats med fælles mål. En forudsætning for dette er, at der er et udvidet samarbejde med forældre og de relevante voksne, som er omkring barnet (Helhed) I Indsatsplan for læsning anbefales i lighed med temaet i Børn- ungepolitikken opkvalificering af overgangene mellem institutioner, institution og skole samt overgangene i skolesystemet. fokusere på forebyggelse der tager udgangspunkt i en tidlig og tværfaglig indsats, når man kan forudse vanskeligheder senere i barnets og den unges liv. Indsatsen skal have fokus på barnet og den unge med inddragelse af familie og nærmiljø (Forebyggelse) børn og unge skal opleve sig som ligeværdige og betydningsfulde medborgere. Dette skal underbygge et selvværd, hvor alle gensidigt anerkendes og mødes med respekt (Anerkendelse) tage udgangspunkt i at alle børn og unge har ressourcer. De skal tilegne sig sociale og faglige færdigheder i forhold til eget potentiale, så de kan indgå i positive fællesskaber (Kompetencer) Mål for læsning Indsatsplanen skal være med til at videreføre læseindsatsen i Nordfyns kommune og opkvalificere denne ved at skabe større sammenhæng mellem indsatserne på førskoleområdet og skoleområdet samt gennem skoleforløbet. Disse initiativer kan være med til at sikre at en tidlig, systematisk og målrettet indsats m.h.t sproglig udvikling og opdagende skriftsprog medvirker til, at færre børn får læsevanskeligheder at læseindsatsen og elevernes læseudvikling styrkes på alle niveauer, så de aktivt kan anvende sprog og læsning til læring og personlig udvikling at flere børns læseindlæring tilgodeses i det almene miljø at der skabes læselyst og læseglæde at elever der har sproglige vanskeligheder og læsevanskeligheder får en målrettet, individuel tilrettelagt støtte samt at eleverne med læsevanskeligheder får tilbud om kompenserende IT-redskaber i forhold til læsning og skriftlig formulering at de unge forlader folkeskolen med kompetencer, der sætter dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse Dette beskrives gennem Anbefalinger vedr. forebyggende, foregribende og indgribende aktiviteter på førskoleområdet og skoleområdet, bl.a. opfølgning på sprogvurdering, prøver og evalueringer Beskrivelse af forskellige ressourcepersoners opgaver i forhold til sprog- og læse/skriveudvikling 8

9 Øget fokus på overlevering af viden ved overgange Praktiske pædagogiske forslag på førskoleområdet og skoleområdet Anbefalinger i forhold til forældreinddragelse Test- og evalueringsplan samt opfølgning for hver årgang på skoleområdet Beskrivelse af indsatsen i forhold til elever i læsevanskeligheder Førskoleområdet Den tidlige indsats. Sprog- og skriftsprogsstimulering. De seneste års forskning har dokumenteret en tydelig sammenhæng mellem børns tidlige sprogudvikling og senere skriftlige færdigheder. Man ved nu, at et veludviklet, aldersvarende sprog er fundamentalt for den senere læseudvikling. Børn, der møder skolens verden med begrænsede sproglige forudsætninger, vil ofte få sværere ved at komme i gang med læsningen. Det er derfor væsentligt, at der både i hjemmet, dagplejen, daginstitutioner og førskolegrupper sættes ind med forebyggende og foregribende aktiviteter på det sproglige område, så det enkelte barn møder skolen med så godt et sprogligt fundament som muligt. Sproget er et redskab for kommunikation og tænkning. Ved hjælp af sproget lærer barnet at forstå sig selv og sin omverden Et godt sprog er afgørende for barnets sociale, følelsesmæssige og intellektuelle udvikling. Sprog læres og udvikles i samspil med andre. Det er en kreativ og social proces, hvor det enkelte barn i samspil med sine omgivelser opbygger og konstruerer sit sprog på baggrund af den stimulering og de erfaringer, det får. Samspillet med de nære voksne har afgørende 9

10 betydning for det lille barns sprogtilegnelse. Det er afgørende, at de voksne omkring barnet i dagligdagen sætter ord på alle ting i barnets hverdag. Allerede de første levemåneder lærer barnet turtagning (tale på skift) og fælles fokus, der er grundlaget for kommunikation. I løbet af de første 2 år sker en rivende udvikling af barnets sprog afhængig af de nære voksnes daglige stimulering. Gennem imitation og eksperimenteren med lyde, ord og sætninger opbygger barnet sit ordforråd og samtidig det system, der er grundlaget for det sammenhængende sprog. Det 2-årige barns sprog er konkret og situationsafhængigt, dvs. bundet til den nære kontekst. Hos den 5-årige forventes et situations-uafhængigt sprog, dvs. at barnet er i stand til at forstå og fortælle om noget, der ikke foregår her og nu. Et situationsuafhængigt sprog er en forudsætning for at komme i gang med læsningen. Udviklingen fra det konkrete til det mere abstrakte sprog, sker i 2-5 års-alderen, en periode, hvor barnet tilbringer en stor del af sin tid i dagpleje eller daginstitution. Dagplejere og pædagoger er derfor vigtige ressourcepersoner i forhold til barnets tidlige sprog og senere læsetilegnelse. Indsatsen på småbørnsområdet handler især om tidlig indsigt og tidlig indsats. I dagplejen, børnehaven og førskolegruppen er stimulering af og eksperimenteren med sproget væsentlig. Den tidlige indsats bygger på nærvær og tydelig kommunikation. Dagplejeren og pædagogen er sproglig rollemodel og igangsætter, Det er væsentligt, at han eller hun har viden om sproglig udvikling og er opmærksom på at stimulere og udvikle det enkelte barns sprog. Legen er i denne periode barnets vigtigste måde at lære på. Her afprøves det, barnet har lært af de nære voksne. Indsatsen i børnehaven drejer sig derfor ikke om undervisning og teoretisk læring. Det drejer sig om at støtte op om barnets leg med - og brug af - sproget og give det mulighed for at lege tale- og skriftsproget ind på et tidspunkt, hvor der ikke stilles krav og forventninger mht. læsning. Færre krav giver færre nederlag. Barnet får på denne måde en platform, hvor det får lov at eksperimentere med skriftsproget, f.eks ved at lave huskesedler, skrive tekst til tegninger, skrive breve, legeskrive ol. Især det sprogsvage barn vil starte i skolen med et bedre fundament i forhold til læseindlæringen, hvis elementer fra læsningen er leget ind i børnehaven og førskolegruppen. Samtidig er det væsentligt at styrke barnets sproglige fundament gennem dialogisk oplæsning, fortælling, samtale og refleksion samt leg med ord og lyd. Tale og skriftsprog støtter hinanden. Det er derfor vigtigt at hjælpe barnet med tidligt at få øje på skriftsproget, så dette naturligt indgår i barnets 10

11 leg. Et skriftsprogsstimulerende miljø, hvor skriftsproget indgår som en naturlig del af legen, er af stor betydning for barnets senere tilgang til læsning. Indsatsen foregår på forskellige planer: Den forebyggende indsats (Generel indsats), dvs. daglig stimulering af alle børn. Denne forbyggende indsats vil ofte give mulighed for tidlig indsigt og dermed mulighed for tidlig indsats. Den foregribende indsats (Fokuseret indsats), der vedrører det enkelte barn. Det er væsentligt, at pædagogen er opmærksom på børn, der har vanskeligheder med at tilegne sig og bruge sproget. Nogle børn vil have brug for særlig hjælp og støtte til den sproglige udvikling. Som dagplejer/pædagog er det vigtigt at være særlig opmærksom på disse børn og støtte ekstra op om sproget. 3 års-sprogvurderingen kan her medvirke til at supplere pædagogens observationer. Den indgribende indsats (Særlig indsats), hvor der søges hjælp/ vejledning udefra. Sprogudviklingen er en del af barnets samlede udvikling. Ved overgang fra institution til skole er det af stor betydning, at der sker en formidling af barnets forudsætninger og evt. særlige behov, så det mødes netop, hvor det er. Dette kan f.eks. ske vha. TRAS-skema. Skemaet kan dog ikke stå alene, men bør være udgangspunkt for en samtale om barnets sproglige udvikling, f.eks. styrker og svagheder. Indsatsområder 3-årssprogvurderingen Fra august 2007 blev det obligatorisk, at alle forældre skal tilbydes 3 års-sprogvurdering af deres barn. Det betyder, at langt de fleste børn nu vurderes sprogligt på dette tidspunkt. Dette giver mulighed for på et tidligt tidspunkt at sætte ind med en systematisk og målrettet indsats i forhold til de børn, der er i risiko for at have eller få sproglige vanskeligheder. 3-årssprogvurderingen foretages i samarbejde mellem forældre og pædagog i den børnehave, barnet starter i. Børn, der ikke er i pasningstilbud, tilbydes også 3- årssprogvurdering. Sprogvurderingen giver et billede af barnets ordforråd, sætningsdannelse, udtale og opfattelse af sproglyde, hukommelse, sprogforståelse og sprogstrategier. Den samlede sprogvurdering viser, hvorvidt barnet skønnes at have behov for en generel, en fokuseret eller en særlig indsats evt. på enkelte områder. Sprogvurderingen følges op af en samtale, hvor forældre og pædagog aftaler, hvorledes de hver især kan skærpe opmærksomheden på barnets brug af sproget, ligesom den kan være grundlag for særlige pædagogiske tiltag i forbindelse med barnets hverdag i institutionen. Har barnet behov for en særlig indsats kontaktes talekonsulent efter aftale med forældrene. Der er stor variation mht. sprogudvikling, hvorfor sprogvurderingen må sættes ind i en samlet vurdering af barnet, dets samlede udvikling og dets sociale og kommunikative samspil med børn og voksne omkring det. I sprogvurderingsmaterialet findes konkrete eksempler på pædagogisk praksis til opfølgning. Det anbefales, at den sproglige vejleder, evt. talekonsulent, bruges som sparringspartner. 11

12 TRAS (Tidlig Registrering Af Sprog) Udover 3-års-sprogvurderingen, er brugen af TRAS-materialet i løbet af de sidste par år blevet implementeret i institutionernes hverdag. TRAS-materialet er oprindelig udarbejdet med henblik på tidligt at finde børn i risiko for dysleksi (ordblindhed), men er nyttigt observationsmateriale i forhold til alle børns sproglige udvikling. TRAS er et arbejdsredskab, der ud fra strukturerede observationer gør det muligt at følge og beskrive sprogudviklingen hos det 2-5-årige barn. Observationsskemaet giver et billede af barnets sprogforståelse, udtale, ordudvikling, sætningsdannelse, sproglige opmærksomhed. Derudover iagttages samspil, kommunikation og opmærksomhed - områder, der iflg. nyere forskning alle har betydning for barnets senere læseudvikling. Skemaet viser, hvad der forventes på et givet tidspunkt, og hvor barnet er nu på de forskellige sproglige områder. Dette giver anledning til fælles refleksion og mulighed for at sætte ind og støtte barnet på bestemte områder, netop hvor det er i udviklingen, ligesom det viser barnets styrkesider, der kan bygges på. TRAS-bogen giver konkrete ideer til, hvordan der kan støttes op om børn med sproglige vanskeligheder. Udviklingen følges over tid, og effekten af en målrettet stimulation på et bestemt område bliver derfor tydeliggjort. TRAS-skemaet kan ikke stå alene, men er et godt udgangspunkt for forældresamarbejde og fagligt samarbejde, ligesom det kan være et nyttigt redskab i brobygningen mellem institution, førskolegruppe og skole. 12

13 Generel, fokuseret og særlig indsats (forebyggende, foregribende og indgribende indsats) Risikofaktorer Det er i førskoleperioden vigtigt at være opmærksom på faktorer, der kan pege mod senere læse/skrivevanskeligheder.: Barnets fornemmelse for og evne til at rime. Ordforråd og sætningsopbygning Interesse for bogstaver og oplæsning Sprogforståelse Evt. sprog/læsevanskeligheder i familien. Det enkelte barns sprog er helt fundamentalt for den senere læse/skriveudvikling. For at sikre, at det enkelte barn møder skolen med et så godt sprogligt fundament som muligt, er det afgørende, at der i hele førskoleperioden arbejdes forebyggende og foregribende, så en tidlig indsats kan medvirke til at færre børn vil få brug for indgribende indsatser. Generel indsats (forebyggende indsats) Et skriftsprogsstimulerende miljø, hvor det skrevne sprog er synligt, så det bliver en naturlig del af barnets leg og hverdag. Barnet skal blive nysgerrigt på bogstaver. Bøger og skrevne materialer i øjenhøjde, så barnet naturligt lader sig fange og inspirere af skrevne tekster. At de voksne dagligt skriver sammen med børnene, f.eks. huskesedler, tekster til tegninger og bøger, breve, lister m.m., så barnet erfarer, at tekst er nedskrevet tale. At give barnet fornemmelse for læseretning og begyndelse/slutning på en skreven tekst. Tavler, bogstaver og skriveredskaber er tilgængelige, så legeskrivning og leg med bogstaver indgår naturligt. Postkasser og opslagstavler lægger op til leg med skrift og tegning. At de voksne jævnligt introducerer og støtter op om legeskrivning som en vigtig aktivitet, så det naturligt indgår i børns leg. At alle voksne i institutionen lægger vægt på børns aktive brug af sprog i alle de aktiviteter, de planlægger. (fortælle, forklare, legeskrive) Daglig leg med lyd, f.eks. rim, lydlege, sange ol. At det skrevne ord indgår naturligt i institutionens hverdag og bliver brugt. F.eks. navne på garderobeskabe, legekufferter, lister m.m. At styrke barnets sammenhængende sprog ved dagligt at sætte det i situationer, hvor det opfordres til at forklare og fortælle. At alle voksne er bevidste om dagligt at udvide barnets ordforråd i hverdagen. Derudover brug af sprogkufferter, plancher, udstillinger og temaer. Dialogisk oplæsning i mindre grupper, dvs. oplæsning hvor barnet inddrages i samtale om handling og billeder. Styrkelse af barnets fornemmelse for rytme, rækkefølge og sekvenser. At der i den enkelte institution er en ressourceperson (sproglig vejleder), der i hverdagen sætter fokus på sproget. At emnet sprogudvikling tages op på forældremøder. 13

14 Fokuseret indsats (foregribende indsats) Opfølgning på sprogvurderinger, evt. aftale om ekstra stimulering på bestemte sproglige områder, f.eks. daglig oplæsning, lydlege o.lign. Vejledning til forældre og pædagoger. Etablering af mindre sproggrupper. Særlige spil og lege, der træner bestemte sproglige områder. Ekstra voksentid til stimulering af ordforråd, tid til fortælling ol. Særlig indsats (indgribende indsats) Konsultativ bistand fra talekonsulent, efter aftale med forældrene. Evt. indstilling til sprog/taleundersøgelse. Vejledning af forældre og pædagoger. I enkelte tilfælde iværksættes sprog/taleundervisning. Samarbejdet med forældrene er helt afgørende for, at arbejdet med barnets sproglige udvikling bærer frugt. Det er derfor vigtigt, at forældrene inddrages og er en del af indsatsen. Litteratur og ideer: Bente Eriksen Hagtvet: Sprogstimulering. Tale og skrift i førskolealderen. Konkrete forløb. Sprogvurderingsmaterialet til 3-årige: Afsnittet: Fra sprogvurdering til pædagogisk praksis. Konkrete ideer ud fra de forskellige områder i 3-årsvurderingen. TRAS en håndbog om sprog og sprogudvikling. Konkrete ideer efter hvert afsnit Helle Bylander & Inge Benn Thomsen: SOL Sprog og leg. Bogen tager udgangspunkt i områderne i TRAS, og indeholder konkrete lege og ideer til hvert af områderne. Jytte Fleschmann: Lad barnet komme til orde. (2000) & Ryk ud med sproget (1999) Mona Gerstrøm: Vi arbejder med sprogtilegnelse i dagplejen og vuggestuen (Dafolo) Mona Gerstrøm: Vi arbejder med sprogtilegnelse i børnehaven (Dafolo) Mona Gerstrøm: Vi arbejder med de kommende skolestartere (Dafolo) 14

15 Den sproglige vejleder Det anbefales, at der i hver enkelt institution er mindst én uddannet sproglig vejleder, da dette ligesom på læseområdet, har stor betydning for i hvor høj grad arbejdet med sprog bliver sat på dagsordenen i institutionens hverdag. Det vil dog være hensigtsmæssigt, at der uddannes to pr. institution, idet samarbejdet og gensidig inspiration kan være af stor betydning. Desuden kan udskiftning af personale betyde, at en institution i en lang periode vil stå uden en uddannet sprogvejleder. Den sproglige vejleder er institutionens ressourceperson i forhold til sproglig udvikling og iværksættelse af sproglige aktiviteter. Ligeledes er sprogvejlederen ressourceperson i forhold til den obligatoriske 3-årsscreening. Det er dog ikke sprogvejlederen, men alle ansatte, der er ansvarlige for indsatsen på det sproglige område. Den sproglige vejleder har i kraft af uddannelsen særlig viden om sprogudvikling generelt, forebyggelse af sproglige vanskeligheder og særlige tiltag i forhold til børn med sproglige vanskeligheder. Sprogvejlederens funktion har primært fokus på almen sprogstimulering, da en generel indsats vil mindske behovet for fokuserede og særlige indsatser. Den sproglige vejleder samarbejder med og er inspirator for det øvrige personale og forældrene, ligesom hun samarbejder med talekonsulenter om sproglige tiltag og det enkelte barns sproglige udvikling. Det anbefales, at der også blandt dagplejepædagogerne uddannes sproglige vejledere, samt at der i hver legestuegruppe uddannes en sproglig ressourceperson, der kan virke som inspirator for gruppen. Lokalt netværk Det må tilstræbes, at der dannes et lokalt sprogvejledernetværk bestående af alle sprogvejledere og talekonsulenter, som jævnligt samles til netværksmøder. Disse møder skal bibringe ny viden om sprog/ sprogforskning, udveksling af ideer og erfaringer samt præsentation og brug af nye materialer. Forslag til funktionsbeskrivelse for sproglig vejleder Den sproglige vejleder er inspirator og koordinator for sprogarbejdet i institutionen, f.eks. igangsætning af sproglige aktiviteter, indkøb og brug af nye sprogmaterialer samt vejledning af kolleger vejleder eller medvirker i vurderingen og opfølgningen i forbindelse med 3-årssprogvurderingen igangsætter eller vejleder i forbindelse med særlig indsats i forhold til enkelte børn eller grupper af børn med sproglige vanskeligheder. Samarbejder med lokal talekonsulent vejleder og medvirker i udarbejdelsen af TRAS-skema på det enkelte barn. Samarbejder med pædagogen om opfølgning og evaluering 15

16 er ansvarlig for, at det sproglige og skriftsproglige område vægtes i institutionens pædagogiske læreplaner, så det fremgår hvordan disse områder indgår i institutionens hverdag er opmærksom på at medtænke sproglige aspekter/ børns aktive brug af sprog i alle institutionens aktiviteter, så det sproglige arbejde opprioriteres samarbejder med den lokale talekonsulent om almene og særlige tiltag deltager i halvårlige netværksmøder for sproglige vejledere og talekonsulenter i kommunen. Vi anbefaler: at uddannelsen af sproglige vejledere prioriteres højt at der afsættes god tid til arbejdet som sproglig vejleder, idet der er behov for god tid til forberedelse, vejledning og opfølgning. at sprogvejlederen har tid til og mulighed for at deltage i netværksmøder og videre uddannelse indenfor området. Forslag til funktionsbeskrivelse for sproglig ressourceperson i dagplejen Der vælges en dagplejer i hver legestue, som er interesseret i børns sproglige udvikling. Ressourcepersonen tilegner sig viden om børns sproglige udvikling formidler viden til kollegaer, og eventuelt også til forældre tør gå i dialog med kollegaerne om at skabe gode rammer for børns tilegnelse af sprog sætter ting i gang i legestuen, som fokuserer på sprog. er med til sammen med dagplejepædagogen at fokusere på børns sproglige udvikling i legestuen Vi anbefaler at ressourcepersonerne kommer på kurset Leg med sprog ( AMU-kursus) deltager i årlig opfølgningsdag/inspirationsdag eventuelt på AMU. 16

17 Tosprogede børn i børnehaver I henhold til Folkeskoleloven 4a skal tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen tilbydes støtte til fremme af den sproglige udvikling med henblik på tilegnelse af dansk, hvis de efter sagkyndig vurdering har behov herfor. Tilbuddet omfatter aktiviteter, der er egnet til at stimulere børnenes sproglige udvikling. I henhold til 4a stk. 3 skal børn der ikke går i daginstitution tilbydes 15 timers sprogstimulering pr uge. Tilbuddet gives senest den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 3 år. Alle børn der ikke er indskrevet i daginstitutionerne bliver kontaktet af pladsanvisningen med henblik på tilbud om sprogvurdering. Det betyder, at der er kontakt til alle tosprogede børn, som ikke er i dagtilbud. Til 2-sprogede børn i børnehaver i Nordfyns Kommune tildeles 2 timer pr. barn pr. uge til stimulering i forhold til det danske sprog. Timerne er tildelt børnene i hele den periode, de går i børnehaven. Målet med sprogstimuleringen er, at børnene kan starte i skolen med samme forudsætninger som de etnisk danske børn. På sigt bør indsatsten i forhold til de tosprogede børn evalueres for at sikre kvaliteten. Det kan ske ved at udarbejde handleplaner og succeskriterier for indsatsen, som løbende bør evalueres. Sprogstimuleringen varetages af pædagoger og integreres i børnenes aktiviteter i dagligdagen. Sprogstimuleringen foregår også enkeltvis og i mindre grupper. Det er væsentligt at inddrage forældrene i arbejdet med sprogstimulering. Det er et område, som skal kulegraves og opdyrkes. Der skal udarbejdes informationsmateriale til tosprogede forældre om den sprogstimulering barnet bliver tilbudt. Ideer og bøger til arbejdet med tosprogede småbørn Vis hvad du kan. Sprogscreening af tosprogede småbørn og skolestartere. Undervisningsministeriets vejledende sprogscreeningsmateriale. Medina. Vurdering af tosprogede småbørns andetsprogsudvikling. Mette Isager. SPECIALPÆDAGOGISK FORLAG. Dé er HAM SES. Et materiale til iagttagelse og analyse af tosprogede småbørns sprogtilegnelse. Jette Løntoft og Kirsten Raal. 17

18 Du har ik spørt appelsin. Vurdering af mellemsprog og andetsproget dansk hos 5-7 årige tosprogede børn. Bente Bundgaard, Merete Engel, Mubeen B. Hussain, Karen Kjær. HAASE Et sprog flere sprog. Lis Klausen og Gry Hodal Fra FIL til ELEFANT. Om tosprogede småbørns sprogtilegnelse. Jette Løntoft og Kirsten Raal Tosprogede småbørns tale- og sprogvanskeligheder. Jette Løntoft Tosprogede børns overgang fra dagtilbud til skole. fokus på den sproglige udvikling. Undervisningsministeriets temahæfteserie nr Den magiske sprogpose. Sprogstimulering af tosprogede børn. Dansk udgave ved Beate Engels Anderson og Vibeke Chae Ellekilde. HAASES PÆDAGOGISKE SKRIFTER. Min lille pegebog. Kari Grossmann. GYLDENDAL. Her bor jeg. Karen Borch. CARLSEN. 18

19 Skoleområdet - almenundervisingen Hvad er læsning? At læse er en aktiv, meningssøgende proces, hvor læseren tilegner sig indholdet af teksten både ved at læse de enkelte ord i teksten og ved at aktivere sin forhåndsviden om tekstens indhold. Læsning defineres ofte som et produkt af 2 komponenter nemlig afkodning og forståelse. Formlen for læsning kan skrives således: L=A x F. Ofte sættes motivation også ind i formlen, så den lyder: L=A x F x M. Afkodning betegner den proces, som bevirker, at læseren kan læse ordet. Eleverne lærer, at bogstaver har lyde og at disse lyde kan sættes sammen til ord. For at forstå teksten må eleven endvidere have et varieret ordforråd, benytte sin viden om verden og have et vist genrekendskab. Både afkodning, forståelse og motivation er forudsætninger for læsning. Fungerer afkodningen ikke, bliver læsningen upræcis gætning og er forståelsen ikke til stede, bliver læsningen meningsløs. Er motivationen ikke til stede bliver læsningen ikke til noget. 19

20 Mål og indhold, pædagogisk ideer og andre aktiviteter/forældresamarbejde I nedenstående tabel skitseres mål og indhold, pædagogiske ideer og andre aktiviteter/forældresamarbejde på alle klassetrin. Fælles læsning og individuel læsetræning Læsningen er omtalt på 3 niveauer: fælles oplevelseslæsning, individuel læsetræning og selvstændig læsning. Spredningen i elevernes læsefærdigheder i en klasse er ofte meget stor, og derfor er det uhyre vanskeligt at give alle elever tilpas udviklende udfordringer i forhold til læsetræning i en fælles læsebog. For nogle vil læsebogen være meget let. For andre er den på et niveau, der er alt for vanskeligt til at deres læsning udvikles. De vil forsøge at huske teksten, hvilket ikke medfører læseudvikling. I Fælles mål 2009 Faghæfte dansk fra Undervisningsministeriet (s. 42) skrives, at det må være accepteret, at eleverne læser forskelligt og ikke altid skal have den samme læseudfordring. Der må skabes situationer, hvor der læses individuelt, i par og i grupper, og eleverne må dels have fælles læsestof, og dels støttes og vejledes i forhold til valg af individuelt læsestof. Den fælles oplevelseslæsning: Læsning af sprogligt varierede og udfordrende tekster til samtale og oplevelse. Denne læsning vil nogle gange være læreroplæsning på grund af den ofte store spredning i læsefærdigheder i klassen. Individuel læsning (undervisningsniveau): Læsetræning på eget niveau med det formål, at den enkelte elevs læsning udvikles. Eleven skal stå lidt på tæer for at hans/hendes læsning udvikles. Frilæsning (selvstændigt niveau): Selvstændig læsning på niveau, som mestres umiddelbart. Medvirker til at automatisere læsningen. Valg af tekster til individuel læsning og frilæsning uddybes på side 47 under Løbende evaluering, Læsemåleren. Den faglige læsning Det præciseres i faghæftet, at der i dansk lægges grundlaget for at eleverne udstyres med faglige læsestrategier, men den faglige læsning er et anliggende for alle lærere og et område, der ofte skal være på dagsordenen til klasseteammøder (side 35). Begreber der benyttes i nedenstående tabel (inspireret fra Dansk faghæfte s. 38) Læsestrategier Afkodningsstrategier (i tabellen kaldet læsestrategier (Læseuglerne) Læsestrategier anvendes for at kunne afkode et ord. Der kan være tale om: Indre ledetråde: F.eks. stavning, lydglidning, deling af ord, visuelle strategier (ordbilleder) eller Ydre ledetråde: F. eks. at støtte sig til forståelsen i teksten, i sætningen og billedstøtten Læseforståelsesstrategier En læseforståelsesstrategi er en mental aktivitet, som læseren sætter i værk for at forstå en tekst før, under og efter læsning. F.eks. at aktivere sin baggrundsviden, at stille spørgsmål til teksten, at anvende sin viden om teksttypen for lettere at kunne forstå teksten, at organisere teksten i begrebskort, tankekort o. lign. for at ordne tekstens indhold osv. 20

21 Der er nævnt flere materialer i tabellen, som kan benyttes i arbejdet med læseforståelsesstrategier. Læseforståelse Læseforståelse involverer såvel sproglige som kognitive processer, som interagerer under læsningen, men læseren forsøger at uddrage og skabe mening med en skrevet tekst. Læseformål Det er vigtigt og nødvendigt- at ikke alle tekster læses ens. Læsemåde, læseteknik og læseforståelsesstrategien afhænger af, hvad formålet er med læsningen. Er det at få et hurtigt overblik over teksten eller at søge ny viden og lære nyt eller at få en god oplevelse. Læsemåder En læsemåde er den måde, en læser vælger at læse en tekst på. Ud fra sin baggrundsviden og genrekendskab læser man en kageopskrift, et digt eller en novelle forskelligt. Læseteknikker En læseteknik er en metode, læseren kan anvende i sin læsning for at tilgodese forskellige læseformål. Læseteknikker er f.eks. -at skimme en tekst for at undersøge om den kan bruges til et bestemt formål -at punktlæse for at finde det, man søger efter -at nærlæse for at fokusere på sprog og detaljer -at fragmentlæse f.eks. skærmtekster -at tage notater for at huske en tekst -at opstille informationer fra en tekst i grafiske modeller for at skabe overblik Andre kommentarer til tabel Undervisningsministeriet angiver trinmål og læseplaner til 2 klassetrin samlet. I indsatsplanen har vi valgt i lighed med sidste indsatsplan at beskrive hvert klassetrin. Derfor vil der være overlap af mål, indhold og pædagogiske ideer/aktiviteter på mange klassetrin. Samtidig er der mange færdigheder, som videreudvikles over mange klassetrin. Det er selvfølgelig vigtigt at holde sig trinmålene, som er angivet for 0., 2., 4., 6. og 9. klassetrin samt slutmål for 9. og 10. klasse for øje. I det hele taget er Faghæftet Fælles mål 2009 Dansk et glimrende redskab i tilrettelæggelsen af undervisningen (link se litteraturliste bilag 6.). Trinmålene er inddelt i Det talte sprog, Det skrevne sprog læse, Det skrevne sprog skrive og Sprog, litteratur og kommunikation. Talesproget og sproglig bevidsthed har stor betydning for den første læseindlæring. Derfor er Det talte sprog medtaget under klasse. På de følgende klassetrin udelades dette område, og der henvises til trinmål og læseplaner. Med hensyn til arbejdet med Sprog, litteratur og kommunikation henvises ligeledes til trinmålene/faghæftet, da det vil blive for omfangsrigt at medtage her, selv om det ofte berører både læsning og skrivning. Angivelser af niveau for lix og læsehastighed er fra Faghæftet Fælles mål Dansk Pjecerne, der henvises til på de forskellige trin, er pjecer som læsevejledergruppen vil tage initiativ til at udarbejde. 21

22 Vedr. overgange, prøver og evaluering, klassekonferencer samt foregribende indsatser (Elever i læsevanskeligheder) se afsnit om disse. Læsning i indskolingen Børnenes forudsætninger er ved skolestart meget forskellige. Mange er fortrolige med skriftsproget gennem oplæsning hjemme, mens andre ikke har den fordel. Det kan endvidere være forskelligt i hvor høj grad daginstitutionerne/førskole-grupperne arbejder med opdagende skriftsprog. Nogle børn er mere interesserede i leg med skriftsproget end andre. Det er nødvendigt i indskolingen at tage højde for disse forskellige forudsætninger ved at differentiere og støtte de børn, der har ringe erfaringer. I 0. klasse tages udgangspunkt i leg og målrettede aktiviteter med sprog og skriftsprog. Der arbejdes med sproglig opmærksomhed: rim og remser, sætninger og stavelser, oplæsning af bøger og bogstaverne gennemgås, så elevernes får kendskab til form, navn og lyd og evt. håndfonem. Der arbejdes også meget med (opdagende) læsning og skrivning i 0. kl. I 1. og 2. klasse udvikler eleverne disse færdigheder og tilegner sig en række læsestrategier, som gør det muligt for dem at læse nye og ukendte ord. De skal være sikre i sammenhængen mellem bogstav og lyd, og efterhånden kunne genkende flere og flere ord umiddelbart. Samtidig skal de udvide deres ordkendskab og inddrage deres forforståelse i læseprocessen, så afkodningen fører til en god læseforståelse. 22

23 Tabel 1: Mål og indhold, pædagogiske ideer og forældresamarbejde i indskolingen 0. klasse Arbejdet med læseforudsætninger i 0. klasse skal tilrettelægges systematisk og der bør arbejdes dagligt med sprog- og læseforudsætninger samt skriftsprog. Udviklingen af fonembevidstheden stimuleres og eleven opmuntres til at eksperimentere med at skrive og læse. Det er vigtigt, at arbejdet har form som leg uden dog at være frivilligt. Fælles mål er her (bl.a.) angivet som mål og indhold. Disciplin Mål og indhold Pædagogiske ideer Andre aktiviteter/forældresamarbejde Det talte sprog Undervisningen leder frem imod at eleverne bliver i stand til at -deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig -have opmærksomhed på sprogets forskellige funktioner og tilpasse sit sprog til forskellige situationer tale om sprog -samtale om indholdet i tekster -fortælle om egne oplevelser i sammenhængende form -lytte til oplæsning og fortalte historier og genfortælle tekstens indhold -fortælle situationsuafhængige historier ud fra billeder eller hørte historier -videreudvikle og nuancere ordforråd og begrebsforståelse Oplæsning/fortælling i klassen Dialogisk oplæsning Forforståelse Aktiviteter og materialer, der udvikler ordforråd og begrebsverden Samtale og fri fortælling Ritualer (dagen, dato, måned) Hemmelige poser Arbejde med at udtrykke sig præcist Begrebs- og lyttelege Sange, sanglege og musik Orientering på forældremøde om vigtigheden af oplæsning hjemme Evt. oplæsningskanon : bøger, der anbefales læst op hjemme i 0. klasse Forældrepjece om sprog og læsning (Lad sproget sprudle eller egen pjece) Liste til forældre med gode oplæsningsbøger. Ideer til lege i bilen, i køkkenet osv. (Skibet er ladet med etc.) Det skrevne sprog - læse Hukommelsespændvidde Lege, improvisere og eksperimentere med rim, rytme, Kimsleg Simon siger Til te hos kejseren Lege som går ud på at huske flere beskeder på én gang -sætning, ord og stavelser -klappe stavelser Orientering på forældremøde om hjemmets støtte til læsning og 23

24 sproglyde og ord Lege og eksperimentere med sætnings- og orddannelse Kende læseretningen Kendskab til de 3 alfabeter (navn, lyd og form samt håndfonem og skriveretning) Finde forlyd i lydrette ord Identificere enkeltlyde og deres rækkefølge i ord Forstå sammenhængen mellem skrevne bogstaver og talte lyde Læse enklere lydrette ord Eksperimentere med at læse små tekster, små bøger -rim og remser -fonemanalyse (stave til ord) -fonemsyntese (læse ord) -fonemsubtraktion/addition (trække forlyd fra/lægge forlyd til) -snakke bagvendt Hop om bord i lyd og ord eller 0. klassematerialer, der knytter sig til systemerne Sproglege (Jørgen Frost, Sglaj, Sprogskatten osv.) Bogstavnavn, håndfonem, lyd, form og skrivevej (lyden prioriteres højere end navnet) Funktionel anvendelse af bogstaver skrivning i 0. klasse. Orientering om sproglig opmærksomhed/fonologisk opmærksomhed på forældremøde. Ideer til lege hjemme i køkkenet og på bilturen. Orientering om den sproglige og skriftsproglige udvikling hos det enkelte barn til skole/hjemsamtale Læsespil for børn og forældre (Forlaget LÆS) Kommende lærer i 1. klasse deltager i arbejdet med skriftsprog Det skrevne sprog - skrive LUS punkt 5 (-8) (se bilag 2) Let evt lege og eksperimentere med skrift og skrevne meddelelser som middel til kommunikation -bruge bogstaver og eksperimentere med ord og sætninger i egen håndskrift og på computer -eksperimentere med forskellige af hverdagens skrivegenrer Holde rigtigt på blyanten Oplæsning Alfabettavler Ordkort på ting i klassen Legelæsning og begyndende læsning fokus på læseretning Læsevenner IT-programmer Skolebiblioteket Læsehule/læsehjørne Begyndende læsning af korte lette tekster Legeskrivning/børnestavning i forbindelse med ønskesedler, huskesedler, opskrifter, breve, tegninger, beskeder, historier, logbog Skrive på computer Tegneserier fantasi eller ud fra oplevelser Fælles logbog Information til forældrene om børnestavning; at der findes børnestavning og voksenstavning. Ord må ikke rettes i børnenes historier, når børnestavning anvendes. Nej, farfar for vi børnestaver (Bjerre og Friis; Alinea) 24

25 1. klasse Der arbejdes videre med læseforudsætningerne og det talte sprog. Fokus i 1. klasse er på skrivningen (børnestavning) og afkodningen i en vekselvirkning. Der vil ofte være meget stor forskel på elevernes læseniveau. Derfor anbefales, at læsetræningen er tilrettelagt individuelt, så alle får udfordringer på eget niveau. Fælles læseoplevelser og samtale kan udspringe af læreroplæsning. Der arbejdes på, at eleverne får lyst til og interesse for skrivning og læsning: at de erfarer at de kan bruge disse færdigheder til opsøgende, udforskende og kreativ virksomhed i alle fag. Der arbejdes hen imod, at eleverne kan læse enkle tekster og formulere sig skriftligt. I forhold til mål, indhold og pædagogiske ideer se også trinmål for 2. klasse, som der arbejdes hen imod. Disciplin Mål og indhold Pædagogiske ideer Forældresamarbejde m.m. Det talte Stadig fokus på oplæsning i sprog hjemmet på forældremøder. Der arbejdes hen imod at eleverne -kan fortælle et faktisk eller fiktivt hændelsesforløb uden støtte -kan udtrykke sig i referat, samtale, oplæsning eller drama -kan veksle mellem at ytre sig og lytte -udvikler ordforråd og begreber -læse enkle tekster op for hinanden Læreroplæsning i klassen; ofte dialogisk Lærer- og elevfortælling Genfortælling, billedbeskrivelse, egne historier (oplevelser, tanker, følelser) Samtale om fælles tekster, fælles oplevelser, elevernes hverdag Drama Anvende IT (billede og lyd) til fortælling, f.eks. wawe-lyd og Photostory Sange- og sanglege Samtale på forældremøde om udvikling af ordforråd. Ideer til sjove måder at gøre dette på. Det skrevne sprog - læse Der arbejdes fortsat med fonologisk opmærksomhed. Der arbejdes hen imod at eleverne -kan anvende alfabetet: navn, lyd og form; evt. håndfonem helst inden juleferien -kan anvende fsk. læsestrategier -kan læse lydrette et- og tostavelsesord (dog incl. e og -er i Opdele kendte ord i lyde og stavelser Finde, fjerne eller tilføje forlyd i lydrette ord Finde udlyd i lydrette ord Lydrækkefølge Arbejde med stavelsesdeling, bogstaver, bogstavlyde og ord (bogstavgennemgang afhængig af elevernes forudsætninger fra 0. klasse) Læsestrategier (AKEAs læseugler) Fælles læseoplevelser (læsebog) Forældremøde med fokus på læsning -hvordan arbejdes der i klassen (individuelt og fælles) -krav til hjemmet i forbindelse med læsning hjemme (lektier og frilæsning) 25