»I snart en menneskealder. har DKF s årsmøder og generalforsamling. været det faste årlige samlingspunkt. for DKF s

Transkript

1

2 »I snart en menneskealder har DKF s årsmøder og generalforsamling været det faste årlige samlingspunkt for DKF s medlemmer. Fra i år skal vi tage hul på en ny tradition.«den november 2012 slår vi dørene op for Faglig Kongres professionens nye store toårige samlingspunkt for efteruddannelse, forskningsformidling og netværksdannelse. Kongressen er et resultat af et løbende fokus hos DKF, Kiropraktorfonden og NIKKB på at forbedre og udvikle de eksisterende rammer og tilbud for efteruddannelse, forskningsformidling og netværksdannelse inden for professionen. I snart en menneskealder har DKF s årsmøder og generalforsamling været det faste årlige samlingspunkt for DKF s medlemmer, hvor gamle som nuværende kolleger og studiekammerater mødtes omkring foreningspolitik. Fra i år skal vi tage hul på en ny tradition. Årsmødetraditionen lever videre, men hvor omdrejningspunktet tidligere har været centreret omkring det politiske, bliver det hvert andet år i stedet centreret omkring efteruddannelse. Det giver nogle nye spændende muligheder for fordybelse i faglige temaer og nye muligheder for faglig og social netværksdannelse. Bl.a. vil målgruppen for kongressen være bredere, end vi kender det fra DKF s årsmøder, idet kongressen også henvender sig til klinikpersonale ligesom andre relaterede faggrupper, beslutningstagere og embedsmænd er velkomne. Der er tilrettelagt et varieret og stærkt fagligt program over to dage af interesse for alle målgrupper og der vil også være en pendant til Kiropraktorfondens forskningstemadag. Vi ser frem til at byde dig velkommen. Peter Kryger-Baggesen Formand for Dansk Kiropraktor Forening»Tanken er, at der i løbet af kongresperioden skal knyttes nye kontakter faggrupperne imellem, således at vi sammen skaber bedre rammer for samarbejde og sammen opnår bedre resultater og fremskridt på sundhedsområdet.«nøgleordene for Faglig Kongres 12 er Viden, Netværk og Efteruddannelse, og disse tre begreber kommer til at definere den første faglige kongres, som de danske kiropraktorer afholder til november. Og det er tre meget vigtige nøgleord. Videns-elementet er en direkte videreførelse af den grundtanke, der lå bag Kiropraktorfondens forsknings-temadag, som tidligere er afholdt hvert andet år i samarbejde med Danske Regioner. På Faglig Kongres udbygger og styrker vi forsknings- og vidensformidlingen således, at vi i stedet for en god eftermiddag i forskningens tegn, nu får næsten tre hele dage, hvor al den store viden, som i disse år genereres på forskningsområdet (blandt andet fra Kiropraktorernes Videnscenter - NIKKB) kan mangfoldiggøres til alle danske kiropraktorer og beslægtede professioner inden for sundhed. Efteruddannelses-elementet er en direkte forlængelse af elementet Viden. I Danmark er det primært NIKKB, der varetager professionens efteruddannelse, og jeg kan garantere, at alle sejl er sat ind for at give deltagerne på Faglig Kongres 12 både solid og kvalificeret efteruddannelse via de mange spændende faglige workshops og kurser, som er forberedt og som udføres af nogle af landets (og udlandets) bedste undervisere og forskere. Netværks-elementet er altid vigtigt på en kongres, og fra i år, hvor kiropraktorernes almindelige interne årsmøde udvides til en decideret Faglig Kongres, som er åben for andre faggrupper og nøglepersoner inden for sundhedsområdet, er netværksdelen særdeles central. Tanken er, at der i løbet af kongresperioden skal knyttes nye kontakter faggrupperne imellem, således at vi sammen skaber bedre rammer for samarbejde og sammen opnår bedre resultater og fremskridt på sundhedsområdet. Vel mødt! 02 Karsten Uno Petersen Formand for Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse Formand for NIKKB s bestyrelse

3 TV/Monitor Mikrofonstik Program for Faglig Kongres 2012 TORSDAG DEN 8. NOVEMBER Møder i forskellige faglige og politiske grupper Øl-smagning på Hotel Radisson Blu H.C. Andersen FREDAG DEN 9. NOVEMBER Registrering og morgenmad Officiel åbning / Velkomst ved Peter Kryger-Baggesen. Åbningstale ved formand for Danske Regioner, Bent Hansen. K1a K2 N1 P1 B1 KP Frokost og besøg i udstillerområdet Plenumoplæg Præsentation af aktuel forskning med støttet af Kiropraktorfonden René Fejer: Is there a common genetic factor behind spinal pain? A populationbased study of 34,902 Danish twins Alice Kongsted: Patients expectations - What do they consist of, and do they come true? A longitudinal cohort study Christina Nielsen: Self-rated health in patients with low back pain Rune Mygind Mieritz: Regional lumbar motion Bodil Arnbak: A systematic critical review on MRI in spondyloarthritis Peter Kent: Identifying clinically important subgroups in randomized controlled trials and systematic reviews Corrie Myburgh: License and legislation please; 20 years of chiropractic in mainstream health care Maria A. Hondras: Prevalence, burden, and care of spinal disorders among Batswana in Village Shoshong Pause med besøg i udstillerområdet K1b G1 N2 P2 B2 KP Rundvisning på Galleri Galschiøt og efterfølgende buffet tilmelding nødvendig LØRDAG DEN 10. NOVEMBER K3 KP3 K4 P3 B3 N3a Frokost og besøg i udstillerområdet K5 G2 G3 P4 G4 N3b K Pause med besøg i udstillerområdet Uddeling af Årets kiropraktor 2012 og andre priser samt edsaflæggelse Velkomstdrink Festmiddag og underholdning tilmelding nødvendig Alle kurser i programmet er inddelt i følgende 6 faglige spor: K Kliniske færdigheder N Ny viden P Politisk interesseret B Billeddiagnostik KP Klinik personale G Gennemgående

4 rstik ik Fredag formiddag Fredag eftermiddag MODUL K1a»DEN UDVIDEDE LÆNDERYGUNDERSØGELSE«OG ANDRE MÅDER AT KLASSIFICERE LÆNDERYGPATIENTER (teoretisk del) MODUL K1b»DEN UDVIDEDE LÆNDERYGUNDERSØGELSE«OG ANDRE MÅDER AT KLASSIFICERE LÆNDERYGPATIENTER (praktisk del) Er Den udvidede lænderygundersøgelse, som nogle regioner tilbyder, overhovedet udvidet? På dette kursus kan du finde ud af, hvad undersøgelsen indeholder og hvorfor. Desuden ser vi på, om andre måder at klassificere lændepatienter på er brugbare og måske bedre? è se side 7 Er Den udvidede lænderygundersøgelse, som nogle regioner tilbyder, overhovedet udvidet? På dette kursus kan du finde ud af, hvad undersøgelsen indeholder og hvorfor. Desuden ser vi på, om andre måder at klassificere lændepatienter på er brugbare og måske bedre? è se side 7 MODUL K2: FUNKTIONELLE LIDELSER OG INTRODUKTION TIL TERM-MODELLEN Kom og få et indblik i den nyeste forskning i funktionelle lidelser og få en introduktion til TERM-modellen (The Extended Reattribution and Management Model), der beskriver behandlingsprincipper, der kan benyttes af fagfolk herunder kiropraktorer. è se side 8 MODUL N1: NEUROLOGISKE MEKANISMER BAG MANIPULATIONSBEHANDLINGEN Du har sikkert hørt om mange forskellige forklaringer på hvordan manipultionsbehandlingen virker, men kender du til den seneste forskning og herunder hvordan behandlingen påvirker perifere nerver, det centrale og autonome nervesystem? è se side 9 MODUL G1: BEHANDLINGSFORLØBET DER GIK GALT PANELDEBAT Somme tider går det galt. Det virkede som en enkel sag om en patient med banale ryg- og nakkeproblemer, men pludselig ligger der en klagesag på dit skrivebord è se side 23 MODUL N2: FYSISK AKTIVITET: BEVÆGEAPPARATET OG BØRN OG UNGE Hør om nye spændende danske forskningsprojekter med fokus på børn og unges bevægeapparat og få et glimt af de nyeste resultater. è se side 24 MODUL P2: KVALITET I KIROPRAKTORPRAKSIS (DDKM+NIP-KIROPRAKTIK) MODUL P1: TVÆRFAGLIGE FORLØBSPROGRAMMER PÅ GODT OG ONDT Mens vi venter på Den danske Kvalitetsmodel (DDKM). Bliv introduceret til kvalitetsarbejde i praksissektoren. Hvad rører sig lige nu, og hvad venter os i fremtiden? è se side 25 A Forløbsprogrammer for undersøgelse og behandling af lænderygpatienter udarbejdes for at sikre patienterne optimale sygdomsforløb, men kan fagfolk, politikere og embedsmænd blive enige om, hvad der er bedst? è se side 10 Tegnforklaring Dobbelt stikkontakt Stikkontakt 3-fase stikkontakt Telefonstik TV/Monitorstik MODUL B1: GENNEMGANG AF BILLEDDIAGNOSTISKE RETNINGSLINJER Bliv introduceret til de nye nationale retningslinjer for billeddiagnostiske undersøgelser af bevægeapparatsproblemer, Mikrofonstikder er udarbejdet af medlemmer fra Dansk Kiropraktor Forening og Dansk Radiologisk Selskab. è se side 11 MODUL KP1: PERSONLIG EFFEKTIVITET, MOTIVATION OG HANDLEKRAFT professionel udvikling til dig med mange forskellige arbejdsopgaver Bliv arkitekt i dit arbejdsliv/privatliv ved bevidstgørelse om, hvad du bruger din tid til. Er du tidsoptimist eller tidspessimist? Få afdækket dine tidsrøvere og beslut dig for at gøre en ende på dem. è se side 12 MODUL B2: MR AF COLUMNA Bliv introduceret til eller få genopfrisket din viden om MR-skanning og den kliniske betydning af MR-fund i columna. è se side 26 MODUL KP2: STYRK DIN KOMMUNIKATION MED PATIENTERNE HERUN- DER Tegnforklaring HÅNDTERING AF VANSKELLIGE PERSONER Dobbelt stikkontakt Bliv introduceret til kommunikationsteknikker, som hjælper med at håndtere Stikkontakt forskellige personlighedstyper og»den vanskelige patient«è se side 27 3-fase stikkontakt Telefonstik TV/Monitorstik Mikrofonstik 04

5 Lørdag formiddag Lørdag eftermiddag MODUL K3: MYOFASCIELLE SMERTESYNDROMER INTRODUKTION TIL BAGGRUNDEN, DIAGNOSTIKKEN OG KLINISKE INTERVENTIONER MODUL K5: HOFTEARTROSE HVILKEN ROLLE KAN KIROPRAKTORERNE SPILLE? Bliv opdateret på den nyeste viden inden for myofascielle smertesyndromer. Kurset giver dig indblik i teknikker og værktøjer til brug ved behandling af bløddelsvæv. Der gennemgåes bl.a. instrumentel bløddelsbehandling, strækteknikker, dry needling, massage, triggerpunkter osv. è se side 29 MODUL KP3: RAM PLET MED DINE TEKSTER LÆR AT SKRIVE KORT, KLART OG PRÆCIST Lær at skrive et korrekt, opdateret nudansk, så du bliver forstået og sparer tid i en travl hverdag. è se side 30 MODUL K4: DIAGNOSTIK OG BEHANDLING FRA ET ANDET PERSPEKTIV Bliv introduceret til DNS (Dynamic Neuromuscular Stabilization) og AK (Applied Kinesiology) og få indblik i andre forklaringsmodeller til diagnostik og behandling af muskel- og skeletsmerter end de mest anvendte i Danmark. è se side 31 MODUL P3: KOMMUNIKATION MED PRAKTISERENDE LÆGER Hvordan, hvad og hvornår kommunikerer man med en patients praktiserende læge? Kom og få gode fif til brugen af IT-systemer, hvad de praktiserende læger kunne tænke sig at læse, samt hvornår man bør kontakte lægen. è se side 32 Det vurderes, at en ud af fire udvikler hofteartrose. Bliv opdateret og få ny viden om, hvad kiropraktorerne har at tilbyde denne patientgruppe. è se side 36 MODUL G2: KIROPRAKTOREN SOM ARBEJDSGIVER Få kendskab til lovgivning om aftaler mellem arbejdsgiver og lønmodtager bl.a. i forhold til ansættelse, afskedigelse, ferie, barsel og sygdom. è se side 37 MODUL G3: UDSTILLERMODUL Kom og bliv præsenteret for produkter, serviceydelser og ny teknologi, der har særlig betydning/kvalitet for kiropraktorer og kiropraktorpraksis. è se side 38 MODUL P4: HVAD ER EN GOD KIROPRAKTOR? SÆT DIT AFTRYK PÅ KIROPRAKTORERNES NYE ETISKE RETNINGSLINJER Dansk Kiropraktor Forening udvikler etiske retningslinjer. Her får du chancen for at byde ind med egne erfaringer, vurderinger og refleksioner. è se side 39 MODUL G4: BRANDING OG MARKEDSFØRING AF KIROPRAKTIKKEN I DANMARK MODUL B3: INTRODUKTION TIL ULTRALYDSSKANNING Bliv introduceret til ultralydsskanning i kiropraktorpraksis med en gennemgang af teknik og anvendelsesmuligheder, hør om uddannelsen og få mulighed for selv at skanne diverse muskuloskeletale strukturer. è se side 33 MODUL N3a+b: EVIDENSBASERET HÅNDTERING AF LÆNDERYGPATIENTER (DOBBELTMODUL) Mængden af nye artikler, som omhandler håndtering af lænderygpatienter, er overvældende. Vi har gennemgået litteraturen og vil med kurset opdatere dig på lændeområdet. è se side 34 Kom og hør og drøft Kiroinfo s branding- og markedsføringsstrategi for kiropraktikken i Danmark og få hjælp til brug af Nyhedsbrevet KIROPRAKTIK og din egen præsentationsside på Kiroinfo s hjemmeside. è se side 40 MODUL N3a+b: EVIDENSBASERET HÅNDTERING AF LÆNDERYGPATIENTER (DOBBELTMODUL) Mængden af nye artikler, som omhandler håndtering af lænderygpatienter, er overvældende. Vi har gennemgået litteraturen og vil med kurset levere en genvej til at være opdateret på lændeområdet. è se side 34 MODUL K6: FÆRDIGHEDSVÆRKSTED I MANIPULATIONSTEKNIKKER 05 Forfin dine praktiske færdigheder inden for forskellige manipulationsteknikker og få inspiration til at lære nye i selskab med nogle af landets garvede kiropraktorer. (OBS særskilt tilmelding se kursusbeskrivelsen) è se side 41

6 Udvalgsmøder Torsdag d. 8. november kl er der møder i følgende udvalg og grupper: Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik Turnusudvalget Klinikejerudvalget Dansk Kiropraktor Råd Udvalget for offentligt ansatte Møderne vil finde sted på kongresstedet og lokalerne vil fremgå af skilte ved indgangen. Åbning af Faglig Kongres 2012 Fredag d. 9. november kl Velkomst ved Peter Kryger-Baggesen, formand for Dansk Kiropraktor Forening Åbningstale ved Bent Hansen, formand for Danske Regioner Få mest muligt ud af din læring! Oplæg ved cand.psych. organisationspsykolog, Nanna Kristensen, Statens Center for Kompetenceudvikling Ordstyrer: Claus Dam Nielsen, efteruddannelseschef på NIKKB 06

7 MODUL K1a+b: Den udvidede lænderygundersøgelse og andre måder at klassificere lænderygpatienter Målgruppe Klinikere Form Foredrag og workshop Kursusleder Lisbeth Hartvigsen, kiropraktor, ph.d.-studerende Formål Kursets formål er at opdatere deltagerne vedrørende hvilken evidens, der er for at anvende forskellige klassifikationssystemer i vurdering af rygpatienter. Herunder introducerer kurset deltagerne mere detaljeret til indholdet af den undersøgelsesprotokol, der i flere regioner er kendt som»den udvidede lænderygundersøgelse«(ulrus). Efter kurset vil deltagerne være klædt praktisk på til at benytte ULRUS protokollen og kunne indgå i drøftelser om brugen af den på et informeret grundlag. Indhold Kurset består af en teoretisk og en praktisk del. Den teoretiske del (K1a) gennemgår evidensen bag det klassifikationssystem, ULRUS er bygget på, med fokus på hvilket belæg der er for at vælge netop de undersøgelseselementer, der indgår i ULRUS. Herunder diskuteres blandt andet, hvorfor man kan stole mere på nogle SI-leds test end på andre, om det er muligt at diagnosticere et nerverodstryk uden MR samt evidensen for undersøgelse efter principper for mekanisk diagnostik og terapi (MDT) Vi ser desuden på ULRUS klassifikationen i forhold til andre klassifikationssystemer, som er oppe i tiden, fx klassifikation af mangel på neuromuskulær kontrol og behandlingsrettet klassifikation. Er der belæg for dem? Er der alternativer til ULRUS, som er bedre? Skal kiropraktorer overhovedet arbejde med systemer? I den praktiske del (K1b) gennemgås MDT undersøgelsen, hvorefter der vil være workshop. De to delmoduler K1a og K1b kan sagtens følges hver for sig. Undervisere K1a - Teoretisk del: Alice Kongsted, seniorforsker, kiropraktor, ph.d. og Per Kjær, lektor, fysioterapeut, MSc, ph.d. K1b - Praktisk del: Eva Hauge, fysioterapeut, dipmdt og Henrik Gammelgaard Petersen, kiropraktor Tidspunkt Fredag fredag Lokale K4 07

8 MODUL K2: Funktionelle lidelser og introduktion til term-modellen Form Kombination af teoretiske oplæg, diskussioner og enkelte øvelser. Undervisere Per Fink, Professor, dr.med. Lene Toscano, Afdelingslæge Tidspunkt Fredag kl Formål Funktionelle lidelser er en gruppe af sygdomme, hvor patienten har fysiske symptomer fra forskellige områder i kroppen, men uden at der kan findes objektive forandringer, som modsvarer symptomerne. Nogle patienter med funktionelle lidelser opsøger en kiropraktor for at få behandling for symptomer fra bevægeapparatet. Forskningen i diagnosticering og behandling af funktionelle lidelser går stærkt. Den præcise årsag til funktionelle lidelser kendes ikke, men man kan forstå det som en sygdom, hvor hjernen og kroppen af forskellige årsager er overbelastede. Formålet med workshoppen er at give deltagerne et indblik i denne komplekse sygdom samt give en introduktion til nogle af de redskaber, som kiropraktorer kan benytte for at blive bedre til at hjælpe denne ofte hårdt ramte patientgruppe. Indhold Teoretisk gennemgang af den nuværende viden om funktionelle lidelser med fokus på både patienthistorier og den nyeste forskning. Formidling af redskaber, som kiropraktorer kan benytte og på den måde blive bedre til at spotte denne patientgruppe tidligere i forløbet. Introduktion til metoder som kan benyttes i behandlingen af funktionelle lidelser. Lokale

9 MODUL N1: Neurologiske mekanismer hvad sker der ved manipulationsbehandlingen? Målgruppe Klinikere Form Foredrag og debat Kursusleder Charlotte Leboeuf-Yde, professor, kiropraktor, ph.d., MPH Formål Kiropraktorer ser hver dag patienter med smerter og andre symptomer. Ofte bliver manipulationsbehandling benyttet med tilsyneladende gode resultater, men hvordan virker manipulationsbehandling egentlig? Formålet med denne workshop vil være at give deltagerne en opdatering på, hvordan manipulationsbehandling virker på de perifere nerver, det centrale og selv det autonome nervesystem. Indhold Tre eksperter på hvert deres område vil give en kort opsummering på den anatomiske og fysiologiske baggrund for smerter og somatoviscerale symptomer. Herefter vil de hver især præsentere nogle teorier i relation til, hvordan manipultationsbehandling kan tænkes at påvirke disse symptomer. Der vil efterfølgende blive lagt op til en diskussion omkring evidensen for disse teorier og givet eksempler på specifikke kliniske konsekvenser af teorierne. Deltag i denne workshop og du vil med garanti komme ud med ny viden omkring virkningsmekanismerne bag manipulationsbehandlingen. Undervisere Mario Millan, læge, ph.d.-studerende Søren O Neill, kiropraktor, ph.d.-studerende Bryan Budgell, kiropraktor, biolog, ph.d. Tidspunkt Fredag kl Lokale 3 09

10 MODUL P1: Tværfaglige forløbsprogrammer på godt og ondt Målgruppe Alle Form Oplæg og debat Kursusleder Lone Kousgaard, næstformand i DKF, kiropraktor 10 Formål At give deltagerne indblik i hvordan forløbsprogrammer kan være bygget op, hvordan de bliver til, hvilke formål der er med dem, hvilke kompromisser der må være, og ikke mindst hvilke muligheder det giver for fx billeddiagnostik, og hvordan det forpligter. Indhold Rundt om i landet bokser regionerne med forløbsprogrammer for lændepatienter. Fagfolk fra forskellige traditioner og forskellige sammenhænge skal blive enige om regionens tilbud til borgere med ondt i ryggen. Det er en svær øvelse. Ikke desto mindre er det tvingende nødvendigt med enighed om en systematisk indsats over for denne omkostningstunge og smerteplagede befolkningsgruppe. Syddanmark har vedtaget et forløbsprogram for lænderygbesvær for et halvt år siden og er godt i gang med implementeringen. Det indebærer bl.a. ret til at henvise til yderligere billeddiagnostisk undersøgelse for kiropraktorer, som derved kan henvise til fx MR-skanning. Sjælland er i gang med implementeringen og Nordjylland er godt i gang med formuleringsfasen. I Hovedstaden og Midtjylland var programmer i høring over årsskiftet. Forløbsprogrammer skal beskrive en samlet, tværfaglig og koordineret indsats af høj kvalitet. De skal sikre anvendelse af evidensbaserede anbefalinger, klar opgavefordeling samt koordinering og kommunikation. Modulet vil byde på oplæg fra en politiker, en embedsmand, en læge og en kiropraktor, som vil give hver deres bud på, hvad der er fordele og evt. udfordringer ved tværfaglige forløbsprogrammer for patienterne, behandlerne og samfundet. Modulet afsluttes med spørgsmål og debat. Oplægsholdere Bo Liebergren, regionsmedlem Region Syddanmark Frank Ingemann Jensen, afd. chef sundhedsområdet Region Syddanmark Steen Trabjerg, praksiskonsulent, læge Mikael Busse, praksiskonsulent, ekstern lektor, kiropraktor Tidspunkt Fredag kl Lokale B

11 MODUL B1: Gennemgang af billeddiagnostiske retningslinjer Målgruppe Alle Form Foredrag og diskussion i plenum Kursusleder Tue Secher Jensen, forsker, kiropraktor, ph.d. Formål Kurset vil have fokus på at præsentere og gennemgå de nye nationale billeddiagnostiske retningslinjer for bevægeapparatsproblemer, herunder: Hvordan retningslinjerne kan anvendes i klinisk praksis? Hvordan vælges den rigtige undersøgelse til den rigtige patient på det rigtige tidspunkt? Minimumskrav til røntgenundersøgelse af columna i kiropraktorpraksis Indhold Billeddiagnostik vinder mere og mere frem i udredningen af patienter med lidelser i bevægeapparatet og kiropraktorers adgang til andre billeddiagnostiske modaliteter end røntgen er stigende. Med den øgede tilgang til billeddiagnostik er det vigtigt, at man som bruger af disse modaliteter anvender dem på den mest hensigtsmæssige måde. Her kan nationale retningslinjer bidrage med anbefalinger til, hvornår og hvordan man som kliniker skal anvende og/eller henvise til billeddiagnostiske undersøgelser. De nye nationale retningslinjer er udarbejdet i et samarbejde mellem medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening og Dansk Radiologisk Selskab. Underviserne vil være medlemmer af DKF, som har været involverede i udarbejdelsen af retningslinjerne. Indlæggene vil være opdelt i en teoretisk del, som gennemgår baggrund og metode for udarbejdelsen af retningslinjerne og en klinisk orienteret del, hvor foredragsholderne vil gennemgå anvendelsen af de nye retningslinjer med baggrund i illustrative patientcases, der dækker kliniske problemstillinger i relation til arme, ben og ryg. Undervisere Line Press Sørensen, kvalitetskonsulent, kiropraktor Klaus Doktor, kiropraktor, røntgenkonsulent på NIKKB Tue Secher Jensen, forsker, kiropraktor, ph.d. Tidspunkt Fredag kl Lokale C 11

12 MODUL KP1: Personlig effektivitet, motivation og handlekraft professionel udvikling til dig med mange forskellige arbejdsopgaver Målgruppe Kliniksekretærer (alle er velkomne) Form Foredrag og dialog Kursusleder Ditte Albrechtslund, sekretær for efteruddannelse og turnus NIKKB Formål Kursets formål er at give deltagerne en øget bevidsthed om sin egen rolle som tidsstyrer i arbejds-/privatlivet og samtidig give deltageren nogle værktøjer med hjem til en bedre håndtering af en travl hverdag. Indhold Workshoppen vil bestå af en bevidstgørelse af hvilke faktorer, der er fundamentet for vores handlinger, vaner og mønstre af, hvad vi mener, der kan lade sig gøre. Gennemgang af proaktiv/reaktiv model samt øvelse i hvilke tidsrøvere, der er i hverdagen. Øvelsen baserer sig på coaching og videndeling med de øvrige deltagere i workshoppen. Underviser Karin Jessen, partner i konsulenthuset PS4 A/S og forfatter til bogen: Motivation og ledelse Tidspunkt Fredag kl Lokale D 12

13 Hvad sker der i Odense? Gå ikke glip af noget! Besøg vores hjemmeside og se, hvad der sker i løbet af året, f.eks. vores H.C. Andersen Julemarked & Steder tæt på dig: 1 Radisson Blu Hotel H.C. Andersen 2 Den Gamle Kro - lækker mad i hyggelige omgivelser Den Grimme Ælling - buffetrestaurant med rimelige priser Ryan s - pub med velskænket øl 5 Druen og Bønnen - hyggelig café med godt udvalg Chr. IV - værtshus med mange specialøl

14 Præsentation af plenumoplæg Hvad dækker»kiropraktisk forskning«over? Indblik i fondsstøttet forskning 14 Selv om man ofte hører udtrykket»kiropraktisk forskning«, så er det ikke et begreb, som nemt lader sig definere. På plenumsessionen præsenteres et udpluk af den fondsstøttede forskning udført af kiropraktorer og andre med interesse for behandling af bevægeapparatet eller med tilknytning til professionen. Ved små korte oplæg omhandlende en række forskningsprojekter, som alle er støttet af Kiropraktorfonden, bliver du opdateret på, hvad der rører sig i forskningsverdenen lige nu, og du får indblik i, hvor bredt professionen favner og spændvidden i den forskning, som fonden støtter. Oplæggene vil blive holdt på dansk eller engelsk alt efter oplægsholderens nationalitet. Læs på de følgende sider de 8 abstracts på de præsentationer, der vil blive afholdt. Lokale: Carl Nielsen Salen Tidspunkt: Fredag kl til 15.00

15 Is there a common genetic factor behind spinal pain? A population-based study of 34,902 Danish twins René Fejer Kiropraktor, seniorforsker, klinisk lektor, ph.d. Rygcenter Syddanmark, Middelfart Sygehus Background A number of studies have looked into the heritability of pain in different spinal areas. Collectively, these studies show a significant degree of heritability of pain regardless of spinal area and overall results suggest that a common genetic component for all spinal pain may exist. However, more advanced statistical models are needed to further elucidate the complexity of genetic involvement in spinal pain. Results The independent pathway model showed the best fit, indicating that both common, but independently acting genes as well as unique genetic and environmental factors influence the liability to spinal pain in various degrees. Conclusions The genetics of spinal pain cannot be explained by a single set of underlying genes. Rather, a combination of common genes acting in combination with a site-specific set of genes on each spinal area is at play. Objective To investigate whether there is a common genetic factor for spinal pain. Methods A series of different multivariate structural equation modeling (SEM) analyses on a populationbased sample of Danish twins aged between 20 and 71 were used to search for an optimal model fit for a common genetic relation between neck, mid back and low back pain. Three SEM pathway models (the Cholesky Decomposition model, the common pathway model, and the independent pathway model) were fitted to all twins. 15

16 Patients expectations What do they consist of, and do they come true? A longitudinal cohort study Alice Kongsted Kiropraktor, seniorforsker, ph.d. Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik 16 Background There is evidence that patients expectations of recovery from a number of different conditions including low back pain (LBP) are associated with prognosis. However, it is unclear how patients expectations are formed and what mediates a possible connection between expectations and recovery. The objectives of this study were to evaluate which baseline characteristics were associated with expectations in chiropractic (CP) and general practice (GP) amongst patients seeking care for LBP, and whether baseline expectations for recovery after 3 months does predict outcome after 3 months. Methods Patients completed questionnaires at the first CP or GP consultation following a new episode of LBP. After 3 months, they were mailed a follow-up questionnaire. Associations between expectations of recovery (0=very low; 10=very high) and baseline variables from the domains of demography, pain, activity limitation, and psychology were explored in the CP and GP populations separately. The prognostic value of expectations was tested for the outcomes lasting pain (LBP intensity>0) and unimproved (global perceived effect other than much better or better ). Results A total of 936 CP patients and 240 GP patients were included. Follow-up was completed by 77% of CP patients and 83% of GP patients. Expectations of recovery were higher in CP patients than in GP patients (median 9 vs. 6, p<0.001). A number of characteristics were related to patients recovery expectations, and most strongly did previous LBP experience affect expectations. Low expectations of recovery were associated with increased odds of lasting pain and of being unimproved after 3 months. However, most of this association was explained by other prognostic factors that related to expectations. Conclusions Patients recovery expectations are a complex phenomenon which is related to LBP history and pain intensity as well as to social and psychological factors, but cannot be explained as being merely a result of the factors measured in the current study. Expectations were an indicator of increased risk of poor outcome, but whether it has an independent prognostic effect needs to be investigated in confirmatory studies. Furthermore, whether expectations are modifiable and whether modifying patients expectations influences outcomes should also be evaluated.

17 Self-rated health in patients with low back pain Christina Nielsen Kiropraktor, MPH Kiropraktisk Klinik Roskilde Background There is a complex interplay between many risk factors for chronic low back pain (LBP) and longterm sick leave. Objective The objective of this study was (i) to elucidate the role of self-rated health (SVH) in LBP patients, (ii) to describe patients with poor SVH compared to those with good SVH and (iii) to examine whether bad SVH was linked with an increased risk for sick leave and disability after 3 months. Method The design was a prospective cohort study based on data from questionnaires collected in primary care. The data originated from a larger project at Nordic Institute of Chiropractic and Clinical Biomechanics, Odense, Denmark. Participants were patients seeking care at a chiropractic clinic or at the general practitioner between with a new episode of LBP. Data from a total of 1553 patients were analyzed by bivariate- and multiple logistic regression analyses. greater psychiatric comorbidity and impaired work capacity. After 3 months patients with poor SVH had threefold increased odds for being on sick leave and twofold increased odds for having disability problems. After adjusting for confounders, patients with poor SVH no longer had statistically significant increased odds for either sick leave or disability. Conclusion The results suggest that a correlation exists between poor SVH and the risk of both sick leave and disability after 3 months. It is proposed in this study that SVH may have some value as an easy screening tool to identify patients that might have an increased risk of long-term sick leave and disability in everyday clinical practice. 17 Results Patients with poor SVH were characterized by high LBP at baseline, greater functional impairment, were more often female, lower education,

18 Regional lumbar motion Rune Mygind Mieritz Kiropraktor, ph.d.-studerende Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet 18 Background Several therapies have been used in the treatment of chronic low back pain (LBP), including various exercise strategies and spinal manipulative therapy. A common belief is that spinal motion changes in particular ways in direct response to specific interventions, such as exercise or spinal manipulation. Purpose The purpose of this study was to assess changes in lumbar region motion over 12 weeks by evaluating four motion parameters in the sagittal plane and two in the horizontal plane in LBP patients treated with either exercise therapy or spinal manipulation. Study design Secondary analysis of a subset of participants from a randomized clinical trial. Method This sample consisted of 199 patients with LBP of more than six weeks duration who had spinal motion measures obtained before and after the period of intervention. The outcome measure was lumbar region spinal kinematics sampled using a six-degree-offreedom instrumented spatial linkage system. Trained therapists collected regional lumbar spinal motion data at baseline and at 12 weeks follow up. The lumbar region spinal motion data were analyzed as a total cohort and relative to subgroup stratification (back pain only versus back and leg pain, same or different examiners, body mass index (BMI) 30 versus BMI <30, gender) and relative to treatment modality (highdose, supervised low-tech trunk exercise, spinal manipulative therapy, and a short course of home exercise and self-care advice). Results For the cohort as a whole, lumbar region motion parameters were altered over the 12-week period, except for the jerk index parameter. Subgroup analysis revealed that having radiating pain, BMI 30 kg/m2 and female gender all showed reduced lumbar motion at baseline and at follow-up. The group receiving spinal manipulation changed significantly in all, and the exercise groups in half, the motion parameters included in the analysis. The spinal manipulation group changed to a smoother motion pattern (reduced jerk index) while the exercise groups did not. Conclusion This study provides evidence that spinal motion changes can occur in chronic low back pain patients over a 12-week period and that these changes are associated with the type of treatment.

19 A systematic critical review on MRI in spondyloarthritis Bodil Arnbak Kiropraktor, ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark, Middelfart Sygehus Background MRI has proven capable of detecting pre-radiographic inflammatory lesions seen in spondyloarthritis patients and optimism exists regarding the opportunities MRI can offer for early diagnosis of spondyloarthritis. Despite this, there are no systematic reviews evaluating the diagnostic utility of MRI for spondyloarthritis. Objective Therefore, the objective was to determine the evidence for the utility of MRI in the clinical diagnosis of spondyloarthritis. The aims were (1) to identify which MRI findings are associated with the diagnosis of spondyloarthritis, and (2) to quantify this association. Method MEDLINE and EMBASE were electronically searched. Inclusion criteria were cross-sectional or longitudinal, case-control or cohort MRI studies. The studies required a group of minimum 20 with either spondyloarthritis or inflammatory back pain (IBP) and a non-case group without spondyloarthritis or IBP. Method quality was assessed using criteria based on the QUADAS tool. and EMBASE until November All articles were reviewed by title and abstract. Seventy-six articles were reviewed by full text and nine met the inclusion criteria. Two were considered of high quality: one which evaluated the sacroiliac joints and the other the spine. The two high quality studies found a positive association between MRI findings and the diagnosis of IBP and spondyloarthritis. Conclusion Because of the small number of high quality studies, the evidence for the utility of MRI in the diagnosis of spondyloarthritis must be considered as limited. Therefore, caution should be taken to ensure that MRI findings are not interpreted as being more specific for spondyloarthritis than is supported by research. 19 Results In total, 2395 articles were identified in MEDLINE

20 Identifying clinically important subgroups in randomized controlled trials and systematic reviews Peter Kent Kiropraktor, fysioterapeut, klinisk lektor, ph.d. Rygcenter Syddanmark, Middelfart Sygehus Background There is increasing interest in whether targeting treatment to subgroups of patients results in better patient outcomes. However, methods for identifying clinically important subgroups and the size of the subgroup effect are still being developed. Objective This study investigated four clinically-relevant questions to assist in knowing whether a subgroup effect has been demonstrated in a research study. This presentation will focus on one of those questions: How to know when the size of a subgrouping effect is clinically important? effect also depends on the prevalence of the subgroup in the sample. Conclusion It is not practical to think that for a subgroup effect to be clinically important it needs to show an additive effect of the size we would expect for a whole new treatment. When a subgroup effect makes the difference between a treatment being better by a clinically important amount than a comparison treatment or not, we should consider the effect of targeting treatment to that subgroup to be clinically useful. Method Modeling of the results of randomized controlled trials. 20 Results It is unrealistic to use the traditional criteria for a clinically important effect size to judge whether a subgroup effect is important or not. That is because it is highly unusual to see differences in outcomes between treatment subgroups that are that big. A better criterion is to determine whether the combined effect of the subgroup and main effect in the trial collectively result in an overall effect that is clinically important. That combined

21 License and legislation please; 20 years of chiropractic in mainstream health care Corrie Myburgh Kiropraktor, lektor, ph.d. Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Background Danish chiropractic Legislation formalized in 1992 was a watershed event for the profession both locally and abroad. evolution of clinical practice. A key example in this regard is the need for specialization when the chiropractor functions in a capacity extra-ordinary to his/her usual scope. Objective To reflect and explore the nature and impact of legislation relating to contemporary Danish chiropractic practice. Method A phenomenological case study was designed using a network strategy. Semi-structured, faceto-face interviews were conducted with 4 key informants. Three participants witnessed and participated in the writing of the legislation and one currently administrates the profession within the legislative framework. Interviews were recorded and subsequently transcribed and Computer Assisted Qualitative Data Analysis was used to interpret the data. The chiropractic profession enjoys legislative equivalence however, is still sub-ordinate to medicine in the organizational hierarchy of organized public health care. This status quo is due in part to the restrictive nature of chiropractic legislation, but more so government s protective position regarding medical dominance. Two key salient issues were identified, these being the relative fragility of the chiropractic profession in Denmark, due to its small numbers and sub-optimal perception regarding its value in Danish health care. Furthermore, the case of Danish chiropractic further highlights the chaotic status quo of chiropractic across Europe and the need for sober reflection over societal role and relevance in each national context. Results and Conclusion Legislation regulating the profession was phrased with an unusual degree of specificity, resulting the niche area of musculoskeletal practice. This strategy was beneficial in securing the profession s position and forming a bridge with other mainstream providers, but also limits the autonomous 21

22 Prevalence, burden, and care of spinal disorders among Batswana in Village Shoshong Maria A. Hondras DC, MPH, Associate Professor Palmer Center for Chiropractic Research Background Musculoskeletal disorders affect hundreds of millions of people across the world resulting in both bodily and mental distress, with devastating economic implications. Further, there are few healthcare resources to relieve the burden of spinal disorders in developing nations and insufficient data exist to describe how, where and in what context patients currently seek or find relief. In 2011, World Spine Care (WSC) introduced professional resources, including chiropractic care, into a rural community in Botswana to treat and study patients with spinal disorders. Objective To determine the impact of spinal conditions on Villagers quality of life and ability to work. community, (2) estimate the numbers and types of healthcare providers needed to serve the community s spinal healthcare needs, and, (3) document the cultural context of Batswana spine care beliefs and behaviors. Conclusion We offer a community-based and culturally informed perspective about how WSC public health approaches intersect and integrate into the everyday lives of people living with and caring for people with spinal disorders in a rural village in Botswana. Building multidisciplinary and multinational sustainable partnerships will improve the quality of research conducted in developing countries and generate new knowledge about spine care for cross-cultural comparisons. 22 Methods Through a comprehensive epidemiological study and a focused ethnography, we will measure, explore, and better understand the burden of spinal problems in Village Shoshong, Botswana, including the impact of HIV/AIDS on musculoskeletal health. Results The results of this research will allow us to: (1) describe the burden of spinal illness in the

23 MODUL G1: Behandlingsforløbet der gik galt paneldebat Målgruppe Alle Form Casebaseret paneldebat med spørgsmål fra salen. Kursusleder Mette Jensen Stochkendahl, forsker, kiropraktor, ph.d. Formål Kursets formål er at give deltagerne en øget bevidsthed om deres egne roller i det uheldige patientforløb og give bedre værktøjer til at undgå lignende situationer. Indhold Kiropraktorens kunnen som ansvarlig, sundhedsfaglig person favner bredt og skal rumme både relevant diagnostik, behandling og kommunikation med patienten. Trods rettidig omhu går det alligevel somme tider galt. Men var det kiropraktorens skyld? Kunne det være undgået? Med baggrund i patientsager gennemgås behandlingsforløb, der ender uheldigt med enten utilsigtede hændelser, patientklager eller sager i patientforsikringen. Et ekspertpanel med repræsentanter fra Patientforsikringen, Patientombuddet, Dansk Kiropraktor Råd samt forskningens verden vil diskutere forskellige perspektiver af sagerne. Undervejs i case-fremstillingen stoppes der op, og der drøftes i panelet, hvorvidt forløbet indtil videre har været hensigtsmæssigt, om kiropraktoren har handlet korrekt, eller om der kunne være handlet anderledes. Ligeledes vil der blive diskuteret, om kiropraktoren har handlet efter gældende standarder og nyeste viden. Undervejs vil der således blive dækket et helt spektrum af forskellige problemstillinger relevante for kiropraktorer, herunder korrekt anamneseoptagelse, objektiv undersøgelse, kommunikation med patienten, opfølgende undersøgelser og senere kontakt til det øvrige sundhedsvæsen samt klage -systemet. Der vil desuden blive rig lejlighed til at stille spørgsmål til panelet undervejs i debatten. Paneldeltagere Henrik Wulff Christensen, konsulent for Patientforsikringen, direktør og forskningsleder på NIKKB, kiropraktor, læge, ph.d. Karin Moesgaard, sagkyndig konsulent i Patient ombuddet, kiropraktor Jan Nordsteen, bestyrelsesmedlem i DSKKB, ledende kiropraktor, MPH Nis Alnor, formand for Dansk Kiropraktor Råd, kiropraktor Jan Hartvigsen, professor, seniorforsker, kiropraktor, ph.d. Tidspunkt Fredag kl Lokale sponsoreret af

24 MODUL N2: Fysisk aktivitet bevægeapparatet og børn og unge Målgruppe Alle Form Foredrag Kursusleder Lise Hestbæk, seniorforsker, kiropraktor, ph.d. 24 Formål At give deltagerne indblik i de mange nye forskningsprojekter omkring børn og unges bevægeapparat, herunder betydningen af fysisk aktivitet. Der vil blive givet en smagsprøve på nogle af de første resultater fra disse projekter. Indhold Der er gennem de senere år kommet øget fokus på forebyggelse af livsstilssygdomme og dermed på børn og unges helbred. Det gælder også for bevægeapparatet af flere grunde. Dels fordi lidelser i bevægeapparatet har et omfang, der gør det rimeligt at betragte det som en folkesygdom, men også fordi et velfungerende bevægeapparat er vigtigt for en aktiv livsstil og deraf følgende bedre generelt helbred. Dette modul vil give dig indblik i to store danske forskningsprojekter med fokus på børn, fysisk aktivitet og bevægeapparatet: 1. Svendborg-projektet, hvor børnene på nogle skoler får øget og forbedret idrætsundervisning, mens de gennem seks år bliver fulgt med ugentlige sms-spørgsmål om smerter og fysisk aktivitet. 2. SpAce projektet, hvor de fysiske rammer omkring nogle skoler er blevet optimeret for at fremme frivillig fysisk aktivitet blandt børnene, hvorefter det undersøges, om det har betydning for deres helbredstilstand to år senere. Begge projekter involverer flere ph.d.-projekter og adskillige faggrupper. Det er primært kiropraktorer og fysioterapeuter, der har fokus på bevægeapparatsdelen i disse projekter, og nogle af deres ph.d.-projekter vil blive præsenteret. De omfatter forekomst, screening, forebyggelse og behandling af både columna og ekstremitetsklager. Undervisere Claudia Franz, kiropraktor, ph.d.-studerende Christina Christiansen, kiropraktor, ph.d.-studerende Tina Junge, fysioterapeut, ph.d.-studerende Lisbeth Runge Larsen, fysioterapeut, ph.d.-studerende Kristina Boe Dissing, kiropraktor, ph.d.-studerende Ellen Årtun, kiropraktor, ph.d.-studerende Tidspunkt Fredag kl Lokale 3

25 MODUL P2: Kvalitet i kiropraktorpraksis (DDKM+NIP-KIROPRAKTIK) Målgruppe Alle Form Foredrag og debat Kursusleder Line Press Sørensen, bestyrelsesmedlem DKF, kiropraktor Formål Kursets formål er at give deltagerne en introduktion til, hvorledes man ved hjælp af kliniske retningslinjer, indikatorer og datafangst kan arbejde systematisk med at dokumentere kvaliteten i kiropraktorpraksis. Kurset vil desuden bringe deltagernes viden up to date med hensyn til nuværende og fremtidige kvalitetstiltag i praksissektoren, heriblandt Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) Indhold Kurset vil introducere deltagerne til, hvorledes man kan øge kvaliteten af arbejdet i kiropraktorpraksis. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (det tidligere Nationale Indikatorprojekt) sikrer kvaliteten af sygdomsspecifikke kerneydelser ved brug af indikatorer og datafangst. Vi vil få en præsentation af dette arbejde med eksempler fra NIP-kiropraktik projektet og et nyligt gennemført pilotprojekt på fysioterapeutområdet. Hospitalet Valdemar blev sidste år akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel. Den ansvarlige for processen er kiropraktor og vil på kurset fortælle om opbygningen af Den Danske Kvalitetsmodel, erfaringerne med at implementere den samt give nogle praktiske eksempler, som kan inspirere til at arbejde systematisk med kvalitetssikring med særligt fokus på områder, der er relevante for kiropraktorpraksis. Danske Regioner har gennem flere år barslet med en samlet kvalitetsvision for praksisområdet, som blandt andet skitserer implementeringen af Den Danske Kvalitetsmodel. Kvalitetsstrategien er netop færdiggjort, og mulige scenarier for hvordan denne vil kunne komme til at involvere kiropraktorerne i fremtiden vil blive fremlagt. Undervisere Annette Ingeman, kvalitetskonsulent Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Janni Bang, kvalitetskoordinator Hospitalet Valdemar, kiropraktor Martin Bagger Brandt, chefkonsulent Danske Regioner, IT og Kvalitet Tidspunkt Fredag kl Lokale B 25

26 MODUL B2: MR af columna Målgruppe Alle Form Foredrag og»eyes-on«-øvelser Kursusleder Tue Secher Jensen, forsker, kiropraktor, ph.d. Formål At give deltagerne et grundlæggende crash course i MR af columna, herunder: Hvordan virker MR-skannere? Hvordan fortolker man et MR-billede af columna? Hvad er, ifølge litteraturen, den kliniske relevans af forskellige MR fund i columna? Indhold I takt med at flere patienter får lavet MR-skanning, stiger kravet til klinikerne om at kunne tolke de informationer, som skanningen tilvejebringer - informationer der kan være svære at formidle til patienten. Indlæggene på dette modul vil være opdelt i en teoretisk og en praktisk del. I den teoretiske del vil deltagerne blive introduceret til de grundlæggende principper ved MRskanningen, og hvordan man tolker MR-billeder af columna. Herefter vil der være en gennemgang af den kliniske relevans af de mest hyppige fund, som man ser på MR-skanninger af columna. I den praktiske del vil deltagerne få mulighed for selv at se på og fortolke MR-skanninger med hjælp fra underviserne. Deltagerne opfordres til at medbringe egne bærbare computere til visning af MR-cases fra CD-ROM eller KirPACS. Undervisere Rikke Fuglsang, kiropraktor, læge under uddannelse til radiolog Christian Lund, beskrivende kiropraktor Tue Secher Jensen, forsker, kiropraktor, ph.d. Tidspunkt Fredag kl Lokale C 26

27 MODUL kp2: Styrk din kommunikation med patienterne herunder håndtering af vanskellige personer Målgruppe Kliniksekretærer (alle er velkomne) Form Foredrag, øvelser og debat Kursusleder Kim Corfixen, kiropraktor Formål At give kliniksekretærerne værktøjer til at tilpasse kommunikationen til forskellige personlighedstyper uden at gå på kompromis med sig selv. Få værktøjer til at»møde«vanskelige personer og undgå konflikter samt lære at sige tingene som de er på en motiverende måde. Indhold Som kliniksekretær er man klinikkens ansigt udadtil og den første, patienten møder. Grundet en stor daglig tilgang af patienter møder man ofte mange forskellige personligheder, nogle er nemme at kommunikere med, og andre kræver lidt mere energi at kunne tackle. Der undervises i at identificere de fire forskellige personlighedstyper, så kommunikationen kan optimeres. Desuden leveres en»opskrift«på at håndtere de fire typers vanskelige adfærd uden at tabe energi. Igennem kurset vil du blive introduceret til nogle kommunikationsøvelser, og der vil til sidst være tid til spørgsmål og debat. Underviser Henrik Leslye, Erhvervspsykolog Tidspunkt Fredag kl Lokale D 27

28 G Y R S T FUSION G Y R S T FUSION SE INTROVIDEO PÅ PETERGYRST.dk SE INTROVIDEO PÅ PETERGYRST.dk FUNKTIONEL KOMFORT OG TVÆRFAGLIG ELEGANCE FUNKTIONEL KOMFORT OG TVÆ BUGLEJE SIDELEJE RYGLEJE BØRN FYSIOTERAPI KNEE CHEST EU. Design Reg. NR Peter Gyrst Holding ApS All rights reserved TOGGLE

29 MODUL k3: Myofascielle smertesyndromer introduktion til baggrunden, diagnostikken og kliniske interventioner Målgruppe Klinikere Form Foredrag og kliniske øvelser Kursusleder Martin Juulager, videnskabelig assistent, kiropraktor Formål Kursets formål er at opdatere dig på den nyeste forskning omhandlende patofysiologien for myofasciel smertebehandling. Vi vil give en diagnostisk opdatering for subjektiv smerte, vævsfølsomhed og global assessment. Efter kurset vil du være blevet introduceret til teknikker, som direkte kan bruges i den kliniske hverdag. Indhold Myofasciel smerte fylder en stor del af vore patienters symptombillede. I tilfælde hvor behandlingen af ledstrukturer ikke er tilstrækkelig, eller at patienten får recidiverende tilfælde, vil den myofascielle smertebehandling være oplagt. Kurset henvender sig både til dem, der ønsker at implementere myofasciel behandling i hverdagen og til dem, der savner supplerende redskaber til behandling. På kurset gennemgås den nyeste udvikling mht. de patofysiologiske årsagssammenhænge. Der vil blive undervist i forskellige teknikker så som dry needling, instrument assisted mobilisation, strækteknikker og massage. Kurset vil give dem, der ønsker at udvide paletten af muligheder for myofasciel smertebehandling, nye og spændende værktøjer med hjem. Underviser Corrie Myburgh, lektor, kiropraktor, ph.d. Tidspunkt Lørdag kl Lokale K4 29