FORORD INDLEDNING KVALITETSRAPPORTEN FOR ASSENS KOMMUNES SKOLEVÆSEN 1.2. KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING OG ANALYSEMETODE DEL I. 6 2.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORORD. 3 1. INDLEDNING. 4 1.1. KVALITETSRAPPORTEN FOR ASSENS KOMMUNES SKOLEVÆSEN 1.2. KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING OG ANALYSEMETODE DEL I. 6 2."

Transkript

1 Udkast

2 Indholdsfortegnelse FORORD INDLEDNING KVALITETSRAPPORTEN FOR ASSENS KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING OG ANALYSEMETODE... 4 DEL I. HELHEDSVURDERING, OPFØLGNING OG ANBEFALINGER SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING REDEGØRELSE FOR OPFØLGNING PÅ ANBEFALINGER FRA KVALITETSRAPPORT 2009/2010, 4. GENERATION KOMMUNALT BESLUTTEDE INDSATSOMRÅDER, 2009/ SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND, 2009/ DANSK SOM ANDETSPROG, 2009/ RESULTATER FRA NATIONALE TEST, 2009/ ANDRE INITIATIVER PÅ SKOLEOMRÅDET, 2009/ ANBEFALINGER FRA SKOLEOMRÅDET, KVALITETSRAPPORT 2012/ /2014, 6. GENERATION KOMMUNALT BESLUTTEDE INDSATSOMRÅDER SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND DANSK SOM ANDETSPROG NATIONALE TEST OG EKSTERNE PRØVER ANDRE INITIATIVER PÅ SKOLEOMRÅDET DEL II. RAMMEBETINGELSER, PÆDAGOGISKE PROCESSER OG RESULTATER RAMMEBETINGELSER 2011/ RAMMEBETINGELSER FOR DET SAMLEDE SKOLEVÆSEN TABEL ANTAL SPOR PR. KLASSETRIN TABEL ANTAL ELEVER FORDELT PÅ SKOLER TABEL ANTAL ELEVER PÅ SPECIALSKOLER ELLER I SPECIALPÆDAGOGISK TILBUD TABEL ANTAL ELEVER I UNGDOMSSKOLEN TABEL ANTAL ELEVER I SPECIAL-, AKT- OG HELDAGSKLASSER TABEL ANTAL ELEVER DER MODTAGER UNDERVISNING I DANSK SOM ANDETSPROG TABEL ANDEL AF ELEVER I SFO IFT. DET SAMLEDE ANTAL ELEVER PÅ KLASSETRIN MED SFO TABEL GENNEMSNITLIG KLASSEKVOTIENT FOR ELEVER I NORMALKLASSER TABEL GENNEMSNITLIG KLASSEKVOTIENT I HELTIDSUNDERVISNINGEN I UNGDOMSSKOLEN TABEL GENNEMSNITLIG HOLDANTAL I UNDERVISNING OG FRITIDSAKTIVITETER I UNGDOMSSKOLEN TABEL UNGDOMSSKOLENS MEDARBEJDERE TABEL ANTAL ELEVER PR. FULDTIDSANSAT MEDARBEJDER I FOLKESKOLEN TABEL ANTAL ELEVER PR. FULDTIDSANSAT MEDARBEJDER PÅ SPECIALSKOLER TABEL ANTAL ELEVER PR. FULDTIDSANSAT MEDARBEJDER I ASSENS UNGDOMSSKOLE TABEL GENNEMSNITLIGT ANTAL FRAVÆRSDAGE PR. ELEVER FORDELT PÅ FRAVÆRSTYPER TABEL GENNEMSNITLIGT ANTAL FRAVÆRSDAGE PR. ELEVER FORDELT PÅ FRAVÆRSTYPER TABEL ANTAL ELEVER PR. NYERE COMPUTER (UNDER 5 ÅR) MED NETADGANG TABEL GENNEMSNITLIG UDGIFT PR. ELEV TABEL GENNEMSNITLIG UDGIFT PR. ELEV TABEL GENNEMSNITLIG UDGIFT PR. ELEV I KOMMUNALE SPECIALSKOLER TABEL GENNEMSNITLIG UDGIFT PR. ELEV I HELTIDSUNDERVISNING UNGDOMSSKOLEN TABEL GENNEMSNITLIG UDGIFT PR. ELEV I UNGDOMSKLUB I UNGDOMSSKOLEN TABEL GENNEMSNITLIG UDGIFT PR. ELEV TIL UNDERVISNINGSMIDLER I KR TABEL PLANLAGTE TIMER, JF. FOLKESKOLELOVENS TABEL ANDEL AF LÆRERNES ARBEJDSTID, DER ANVENDES TIL UNDERVISNING TABEL LÆRERNES LINJEFAGS- OG TILSVARENDE KOMPETENCER FORDELT PÅ FAG I PROCENT TABEL ANTAL MEDARBEJDERE MED FØLGENDE KOMPETENCER

3 TABEL GENNEMFØRT, PLANLAGT UNDERVISNING I PROCENT TABEL INITIATIVER ANVENDT TIL ERSTATNING AF DEN DIREKTE UNDERVISNING I ALMENE KLASSER TABEL INITIATIVER ANVENDT TIL ERSTATNING AF SPECIAL- ELLER STØTTEUNDERVISNING TABEL INITIATIVER ANVENDT TIL ERSTATNING AF UNDERVISNING I DANSK SOM ANDETSPROG TABEL SKOLERNES EGEN VURDERING AF UDDANNELSESBEHOV TABEL GENNEMSNITLIG UDGIFT PR. LÆRER TIL EFTER- / VIDEREUDDANNELSE TABEL GENNEMSNITLIGT TIMETAL PR. LÆRER TIL EFTER- / VIDEREUDDANNELSE TABEL ELEVER HENVIST TIL UNDERVISNING I SPECIALKLASSER OG SPECIALSKOLER TABEL ELEVER HENVIST TIL UNDERVISNING I SPECIALKLASSER OG SPECIALSKOLER RAMMEBETINGELSER FOR LANDSBYORDNINGER TABEL ANTAL BØRN I BØRNEHAVEN/DEN UDVIDET SFO TABEL ANTAL BØRN PR. FULDTIDSMEDARBEJDER I BØRNEHAVEN TABEL ANTAL BØRN PR. UDDANNET PÆDAGOG I BØRNEHAVEN TABEL ANTAL BØRN HENVIST TIL PPR I BØRNEHAVEDELEN TABEL ANDEL AF DRENGE I PROCENT MED UDSAT SKOLESTART I 2011/ TABEL ANDEL AF PIGER I PROCENT MED UDSAT SKOLESTART I 2011/ PÆDAGOGISKE PROCESSER PÆDAGOGISK UDVIKLING KOMMUNALT BESLUTTEDE INDSATSOMRÅDER SKOLERNES LOKALE MÅL OG FOKUSOMRÅDER DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND DANSK SOM ANDETSPROG UNGDOMSSKOLEN SKOLERNES TRE STØRSTE UDFORDRINGER SIGNALER TIL BYRÅDET SKOLELEDERENS VURDERING AF EGEN SKOLES FAGLIGE NIVEAU SKOLEBESTYRELSERNE UDTALELSE TIL DEN SAMLEDE BESKRIVELSE SKOLERNES LEDELSES UDTALELSE TIL DEN SAMLEDE BESKRIVELSE MED-UDVALGENES UDTALELSE TIL DEN SAMLEDE BESKRIVELSE RESULTATER KARAKTERER VED AFGANGSPRØVER NATIONALE TEST ANDRE TYPER AF EVALUERINGER OVERGANGSFREKVENS TIL UNGDOMSUDDANNELSER TABEL ANTAL ELEVER FORDELT PÅ UDDANNELSESVALG EFTER 9. KLASSE TABEL ANTAL ELEVER I UNGDOMSSKOLENS UNDERVISNINGSTILBUD EFTER 9. KLASSE TABEL ANTAL ELEVER FORDELT PÅ UDDANNELSESVALG EFTER 10. KLASSE TABEL ANTAL ELEVER I UNGDOMSSKOLENS UNDERVISNINGSTILBUD EFTER 10. KLASSE TABEL ELEVERS UDDANNELSESVALG I PROCENT EFTER 9. SKOLEÅR TABEL ELEVERS UDDANNELSESVALG I PROCENT EFTER 10. SKOLEÅR TABEL ELEVERS UDDANNELSESVALG SAMMENLIGNET MED HELE LANDET OG REGION SYDDANMARK VURDERING AF HVORDAN ELEVER DER MODTAGER SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND KLARER SIG IFT. ELEVER SET UNDER ET VURDERING AF HVORDAN ELEVER DER MODTAGER UNDERVISNING I DANSK SOM ANDETSPROG KLARER SIG IFT. TIL ELEVER SET UNDER ET KLAGER OVER KOMMUNEN TIL KLAGENÆVNET FOR SPECIALUNDERVISNING BILAG 1. DE TRE STØRSTE UDFORDRINGER FOR SKOLERNE BILAG 2. SYNSPUNKTER SOM BYRÅDET OPFORDRES TIL AT TÆNKE IND I DET VIDERE ARBEJDE BILAG 3. SKOLELEDERENS VURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU BILAG 4. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE TIL DEN SAMLEDE BESKRIVELSE BILAG 5. SKOLENS LEDELSES UDTALELSE TIL DEN SAMLEDE BESKRIVELSE BILAG 6. MED-UDVALGETS UDTALELSE TIL DEN SAMLEDE BESKRIVELSE

4 Forord Loven om anvendelse af kvalitetsrapporter og handleplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af skoleområdet trådte i kraft den 3. marts Denne rapport er Assens Kommunes 5. generation kvalitetsrapport. Rapporten dækker en toårig udviklingsproces for skoleårene 2010/2011 og 2011/2012. At rapporten er toårig skyldes, at kommunen via udfordringsretten har søgt og fået dispensation fra årlig udarbejdelse af rapporten. Kvalitetsrapporten er blevet til på baggrund af 17 skolers kvalitetsrapporter. 16 af skolernes kvalitetsrapporter dækker folkeskolelovområdet, hvoraf en skole fungerer som specialskole og en anden skole som heldagsskole. Derudover indgår Assens Ungdomsskoles kvalitetsrapport. Ungdomsskolen drives efter ungdomsskolelovgivningen. Alle skolers bidrag er analyseret og sammenstillet i den fælles kvalitetsrapport, hvis indhold er struktureret ud fra skabelonen, der følger bekendtgørelsens punkter. Skolernes Kvalitetsrapport tager pulsen på skolevæsenet i Assens Kommune. Den angiver nye veje og peger frem mod de to næste år i skolevæsenet. Den viser mangfoldigheden og dynamikken, der er fremherskende i det pædagogiske arbejde på skolerne, i klasserne, blandt medarbejdere og hos skoleledelser. Derudover fungerer den som et ledelsesværktøj på den enkelte skole samt som dialogredskab mellem skolerne og det politiske udvalg i Assens Kommune. God fornøjelse med læsningen. Esben Krægpøth Chef for Dagtilbud & Skole 3

5 1. Indledning 1.1. Kvalitetsrapporten for Assens Kommunes skolevæsen Assens Kommune fik i februar 2012 dispensation fra udarbejdelse af kvalitetsrapporten for skoleårene 2010/2011 og 2012/2013. Ønsket om dispensation var begrundet i dels en mulighed for at skabe bedre sammenhæng mellem afrapportering, evaluering og udviklingsindsatser på de enkelte skoler og i skoleafdelingen og dels en mulighed for at give de pædagogiske processer tid til udvikling, både hvad angår de fælleskommunale indsatsområder og skolernes lokale fokusområder. Denne rapport spænder således over den udvikling og det arbejde, som skolerne har været igennem i de to foregående skoleår. Skolernes udvikling og arbejde har bl.a. været centreret om forskellige lokale mål og fokusområder og om de fire fælleskommunale indsatsområder: Science Læsning Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger og arbejdet med pædagogiske læreplaner I Assens Kommune lykkes alle børn. På både skoleniveau og kommunalt niveau har arbejdet med de fælleskommunale indsatsområder et udviklings- og helhedsorienteret perspektiv. Skolernes arbejde med lokale mål og fokusområder er udviklingsorienteret i forhold til skolernes lokale interesser og værdisæt. De fælleskommunale indsatsområder og skolernes lokale mål og fokusområder indgår i et samspil som fundament for skabelsen af et sammenhængende skolevæsen i Assens Kommune. De 17 skoler, som denne rapport behandler kvaliteten af, fordeler sig med 14 folkeskoler, 1 specialskole, 1 heldagsskole og 1 ungdomsskole. Pr. 1. august 2011 blev Flemløse Skole nedlagt, mens 7 folkeskoler overgik til landsbyordninger i henhold til Folkeskolelovens 24a Kvalitetsrapportens opbygning og analysemetode Rapporten er opbygget efter bekendtgørelsens punkter. Den er tids- og procesmæssigt tilrettelagt så den følger bekendtgørelsens tidsfrister for politisk behandling. Rapporten består af to dele. Rapportens første del begynder med en sammenfattende helhedsvurdering af analyser fra rapportens anden del. Herefter beskrives kort de forskellige fokus- og indsatsområder samt handletiltag, som anbefalingerne fra den foregående kvalitetsrapport, 2009/2010, 4. generation, har givet anledning til i skoleårene 2010/2011 og 2011/2012. Beskrivelsen og helhedsvurderingen følges afslutningsvis op af anbefalinger til nye fokus- og indsatsområder samt handletiltag for skoleårene 2012/2013 og 2013/2014. I rapportens anden del analyseres skolernes rammebetingelser, skolernes pædagogiske processer og skolernes resultater fra de nationale test og afgangsprøver fra skoleårene 2010/2011 og 2011/ Landsbyordning er samdrift mellem dagtilbud og skole. Oplysninger om landsbyordningernes dagtilbud kan læses i Kvalitetsaftalen for Dagtilbud. Ebberup Skole blev godkendt som landsbyordning i en forsøgsperiode til og med den 31. juli

6 Første del af rapporten kan således læses særskilt som et resumé af rapportens anden del, som en opfølgning på den foregående kvalitetsrapport og med et fremadrettet blik på nye konkrete anbefalinger for de to kommende skoleår. Den samlede analyse i rapportens anden del tager afsæt i gennemlæsninger af de 17 skolers lokale kvalitetsrapporter. Med udgangspunkt i gennemlæsningerne sammenlignes de enkelte skolers oplysninger og beskrivelser af deres arbejde med de pædagogiske processer. Rammebetingelser og resultater analyseres gennem kvantitative opsamlinger på de enkelte skolers oplysninger. Essenser fra skolernes beskrivelser og oplysninger trækkes frem i sammenligningerne. Essenserne tegner det helhedsbillede, som den samlede helhedsvurderingen er skrevet ud fra. Tallene i rammebetingelserne er primært hentet hos UNI-C, i KMDMatrix og KMDElev og via skolernes besvarelser af et mindre elektronisk spørgeskema. Talmaterialet er udarbejdet administrativt i skoleafdelingen og har efterfølgende været til gennemsyn og kvalitetssikring hos skolelederne. I bilagene kan man læse de forskellige udtalelser, signaler og vurderinger, som bestyrelser, MED-Udvalg og ledelser på skolerne har givet til skolernes lokale kvalitetsrapporter og til det fortsatte politiske arbejde med udvikling af skoleområdet. 5

7 Del I. Helhedsvurdering, opfølgning og anbefalinger 2. Sammenfattende helhedsvurdering Ved udgangen af skoleåret 2011/2012 ses et samlet skolevæsen i Assens Kommune som målrettet arbejder efter at bringe faglige og pædagogiske perspektiver på skoleudvikling i samspil. Skolernes deltagelse i og arbejde med de kommunalt besluttede indsatsområder, deres arbejde med lokale mål og fokusområder i forening med de centralpolitiske krav og tiltag har tydeligvis etableret nogle fælles retningslinjer for det samlede skolevæsen i kommunen. Skolerne sender i deres beskrivelser og refleksioner over deres arbejde klare signaler om, at de både er bevidste om egne styrker og om områder, hvor de har behov for en ekstra fokuseret indsats. Det fremgår tydeligt, at de formår at arbejde udviklingsorienteret med begge aspekter. På kommunalt og lokalt niveau har specielt de seneste års faldende børnetal i kommunen stillet nye krav til skolernes organisering og arbejde. Især de mindre skoler har skærpet deres blik på at udvikle deres skoler, så de kan håndtere den fortsatte tendens til faldende børnetal og stadig fastholde et højt fagligt og pædagogisk niveau. Samdrift mellem dagtilbud og skole gennem etablering af Landsbyordninger samt øget brug af holddeling og fokus på udvikling af fleksible læringsmiljøer gennem eksempelvis aldersintegreret undervisning i indskolingen har været de primære initiativer til at imødekomme udfordringen med færre børn på de enkelte skoler. Der vurderes at være et behov for pædagogiske udviklingstiltag i forbindelse med udvikling af fleksible læringsmiljøer for fortsat og fremadrettet fokus på området fra både skoler og forvaltning. I forlængelse af de centralpolitiske udmeldinger om et øget behov på landsplan for inklusion af børn med specialpædagogiske behov på almenområdet, har det igangværende arbejde i kommunen med omorganisering af specialområdet både været fundament for indsatsområdet I Assens Kommune lykkes alle børn og for forskelligartede lokale tiltag på de enkelte skoler. På samtlige skoler er arbejdet med inklusion en faglig, pædagogisk og økonomisk udfordring, der tillægges særlig opmærksomhed. Der er i forbindelse hermed et generelt fokus på skolerne om at hæve det specialpædagogiske faglige niveau og bringe dette bredt i spil. Kompetenceudvikling, efter- og videreuddannelse af personale og samarbejde på tværs af faggrupper som nye måder at organisere undervisningen på ses som de primære incitamenter til at fastholde og løfte det faglige niveau. Det er et tydeligt tegn, at løbende kommunikation og tæt samarbejde mellem lokalt og kommunalt niveau er nødvendigt for at imødekomme de store udfordringer, som inklusionstankegangen fører med sig. Faglige resultater fra Nationale test viser, at der i de seneste to skoleår er sket en udligning mellem højt præsterende skoler og lavt præsterende skoler, således at spændvidden i resultaterne mellem skolerne er mindsket. Generelt placerer skolerne sig inden for samtlige af de testede fag på et middelniveau. Resultater fra afgangsprøverne viser, at den procentvise andel af karakterer, der placerer sig mellem den gode og den fortrinlige præstation er steget. Forbedringerne i resultaterne vurderes som en positiv udvikling, der blandt andet ser ud til at hænge sammen med den opmærksomhed, der har været på at forbedre elevernes læsekompetencer. I forbindelse hermed er det fælleskommunale indsatsområde Læsning blevet iværksat. Samtlige skoler arbejder målrettet og udviklingsorienteret med indsatsområdet på mange forskellige niveauer og gennem forskellige lokale og kommunale initiativer. Et andet aspekt, der kan trækkes frem i forlængelse af et fokus på øget faglig kvalificering af eleverne, har været fokus på forbedring af elevernes naturfaglige kompetencer gennem det nu afsluttede kommunale indsatsområde Science. Evalueringer af indsatsområdet viser generelt, at elevernes interesse og motivation for arbejde med naturfag er blevet skærpet gennem skolernes arbejde. 6

8 Der er et fortsat fokus på skolerne og i kommunen på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer gennem forskellige lokale og kommunale tiltag og samarbejder. Opmærksomheden på øget faglig kvalificering af eleverne og udviklingen i test og prøveresultater ses som yderst positivt. Det vurderes i forlængelse heraf, at opmærksomhed på forbedring af elevernes faglige niveau til stadighed må prioriteres, så den positive udvikling forsætter. I overgangsfrekvensen fra folkeskoler til gymnasiale uddannelser ligger niveauet for både 9. og 10. klassetrin under det regionale gennemsnit og under landsgennemsnittet. I forhold til en erhvervsgrunduddannelse ligger 9. klassetrin under det regionale gennemsnit og under landsgennemsnittet, mens 10. klassetrin ligger over. Det vurderes, at der kan ske forbedringer mod at nå et generelt højere niveau i overgangsfrekvensen fra folkeskole til ungdomsuddannelserne. I forhold til den nylige omorganisering af området for undervisning i dansk som andetsprog med etableringen af ét kommunalt kompetencecenter, hvor faglige ressourcepersoner og vejledere er samlet i en enhed, vurderes, at der fremadrettet vil være et behov for at fokusere på og evaluere arbejdet på området for at fastholde og sikre høj faglig kvalitet og udvikling. Der har i de seneste år generelt været stabilitet og balance i skolernes økonomi. Området er løbende blevet evalueret af skolerne og forvaltningen og tildeles fortsat opmærksomhed i forhold til at fastholde den økonomiske stabilitet i forening med kvalitetssikring af undervisningen. Her er der specielt fokus på at håndtere økonomiske udfordringer omkring vedligeholdelse af fysiske rammer, indkøb af undervisningsmidler og udvikling af it-området. En sammenfattende helhedsvurdering af skolerne i Assens Kommune er, at samtlige skoler er udviklingsorienterede og engagerede på både elev-, medarbejder- og ledelsesniveau. Det er et generelt kendetegn, at faglige og pædagogiske dimensioner på udvikling af undervisning og skole går hånd i hånd på skolerne. De forskellige vurderinger fra dette afsnit opsummeres med anbefalinger til de kommende skoleår efter en redegørelse af opfølgninger på anbefalinger fra den foregående kvalitetsrapport, 2009/2010, 4. generation. 7

9 3. Redegørelse for opfølgning på anbefalinger fra kvalitetsrapport 2009/2010, 4. generation 3.1. Kommunalt besluttede indsatsområder, 2009/2010 Science Skoleområdet anbefalede i kvalitetsrapporten 2009/2010, 4. generation, at Science som udviklingsprojekt fortsatte sin positive udvikling gennem den enkelte skoles scienceprojekt og gennem de fælleskommunale tiltag, herunder partnerskaber mellem skoler, ungdomsuddannelse, kommuner, det private erhvervsliv og Selvstændighedsfonden 2. Derudover blev det anbefalet, at en kommunal handleplan på skoleniveau skulle udarbejdes i et samarbejde mellem fagområdet og de skoler, der endnu ikke havde påbegyndt arbejdet med science som et fælleskommunalt indsatsområde. Som fælleskommunalt tiltag arrangeres og gennemføres fortsat ScienceEvent for skolerne, hvor mere end 500 elever deltog i skoleåret 2011/2012, ligesom der hvert skoleår arrangeres sciencecamp for grundskolens ældste elever i samarbejde med Vestfyns Gymnasium. I skoleåret 2011/2012 gennemførtes ligeledes lærerkurser med det formål at få involveret de skoler, som endnu ikke for alvor var kommet i gang med Science. Region Syddanmark har siden foråret 2011 haft som mål at blive scienceregion, og Assens Kommune har indgået en samarbejdsaftale om som kommune fortsat at arbejde med en sciencestrategi for dermed at understøtte den samlede indsats i Region Syddanmark. At udvikle Region Syddanmark til en scienceregion er en del af Syddansk Uddannelsesaftale. Assens Kommune arbejder aktivt på at udvikle scienceområdet ved at koordinere og understøtte de enkelte skolers arbejde med Science. Projekt Science blev afsluttet som kommunalt indsatsområde i skoleåret 2010/2011 og er nu decentralt implementeret på skolerne. Skolernes arbejde med Science analyseres i afsnit 6.1. Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO og arbejdet med pædagogiske læreplaner Skoleområdet anbefalede i kvalitetsrapporten 2009/2010, 4. generation, at Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO og arbejdet med pædagogiske læreplaner fortsatte den videre proces som etableret udviklingsprojekt i en tre-årig periode fra skoleårene 2009/2010 til 2011/2012. Som led i den videre proces blev det endvidere anbefalet at afholde videndelingsmøder med fokus på målsætning, dokumentation og evaluering i pædagogisk arbejde for SFO-personalet i foråret Der er i projektet blevet afholdt en fællespædagogisk dag for 120 pædagogiske medarbejdere med ekstern oplægs- og procesholder. Som opfølgning på dette er der blevet afholdt to videndelingsarrangementer omkring arbejdet med pædagogiske læreplaner som evalueringsog dokumentationsform i skolefritidsordninger. På disse videndelingsarrangementer deltog medarbejdere og ledere i reflekterende samtaler og modtog inspiration til det videre udviklingsarbejde hos pædagogisk konsulent fra University College Copenhagen. Et enkelt tiltag rammesat i projektets tids- og procesplan måtte annulleres på grund af tidspres i afdelingen affødt af tiltag jf. budgetforlig Selvstændighedsfonden samarbejder bl.a. med Ministeriet for Børn og Undervisning og Erhvervs- og Byggestyrelsen omkring udvikling af innovation og entreprenørskab i folkeskolen gennem bl.a. fond støttede udviklingsprojekter på skoler og i kommuner. 8

10 Projekt Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO og arbejdet med pædagogiske læreplaner afsluttedes som kommunalt indsatsområde i skoleåret 2011/2012 og er nu decentralt implementeret på skolerne. Skolernes arbejde med Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO og arbejdet med pædagogiske læreplaner analyseres i afsnit 6.1. I Assens Kommune lykkes alle børn Skoleområdet anbefalede i kvalitetsrapporten 2009/2010, 4. generation, at projekt I Assens Kommune lykkes alle børn blev indført som fælleskommunalt indsatsområde fra og med skolernes Kvalitetsrapport 2011/2012, 5. generation som et treårigt fælleskommunalt udviklingsprojekt. Projektet skal implementere beslutningen fra budgetforlig 2011 og være det forandringsprojekt, som driver etableringen af 7 nye områdeinstitutioner på dagtilbudsområdet samt 7 landsbyordninger som samdrift mellem dagtilbud og skoler. Endvidere skal projektet fremme udviklingen af inkluderende dagtilbud og skoler, der organisatorisk, pædagogisk og didaktisk har mulighed for at inkludere flere elever i den almene undervisning med henblik på at mindske antallet af elever, der henvises til specialpædagogisk bistand. Projektets første fase (forår 2011): Der er i projektet blevet afholdt opstartsseminarer for de tre organisationsformer: Områdeinstitutioner, Landsbyordninger og Almene skoler vedrørende udvikling af decentrale udviklingsstrategier. Der er blevet afholdt konference med eksterne oplægsholdere for alle interessenter (decentrale arbejdsgrupper og centrale fagspecialister) i direktørområdet Børn & Undervisning i forhold til etablering af inklusion i dagtilbud og skoler samt konference for ledelser omkring forandringsledelse. Der har i processen været fyraftensmøder for alle medarbejdere. Til det største møde deltog mere end 500 medarbejdere fra dagtilbuds- og skoleområdet. Endvidere har der været arrangementer omkring aldersintegreret undervisning og fleksible læringsmiljøer. Alle områdeinstitutioner, landsbyordninger og skoler har i processen udarbejdet decentrale udviklingsstrategier, der har affødt et politisk behandlet statusnotet med anbefalinger til det videre arbejde. Projektets anden fase (efterår 2011 forår 2012): Statusnotatet har givet anledning til etablering af det tværgående organisationsudviklingsprojekt Inklusion, hvor der efterfølgende har været udviklingsarbejde i forhold til central/decentral visitation og kvalitetssikring, kompetenceudvikling samt udvikling af en incitamentstyret tildelingsmodel på specialområdet. Den incitatmentstyrede tildelingsmodel er politisk besluttet og klar til implementering i det samlede dagtilbuds- og skoleområde primo Dagtilbud, landsbyordninger og skoler har igangsat arbejdet med implementering af handlingstiltag fra de decentrale udviklingsstrategier, og projektet er et fælleskommunalt indsatsområde. Projektets tredje fase (efterår 2012 og fremad): I forbindelse med omlægningen af midler til specialpædagogisk bistand gennem pædagogisk inklusion i almenområdet og ny model for visitation, er det blevet muligt at tilbageføre økonomiske ressourcer til almenområdet. Det er endvidere blevet muligt at etablere kompetenceudvikling for ressourcemedarbejdere på diplomniveau i forhold til inklusion, og der er igangsat drøftelser i forhold til kompetenceudvikling af almene medarbejdere i dagtilbud og skoler i forhold til inklusion. Projekt I Assens Kommune lykkes alle børn afsluttes som kommunalt indsatsområde i skoleåret 2013/2014 med skolernes kvalitetsrapport 6. generation. Skolernes arbejde med I Assens lykkes alle børn analyseres i afsnit

11 3.2. Specialpædagogisk bistand, 2009/2010 Skoleområdet anbefalede i kvalitetsrapporten 2009/2010, 4. generation, at det politisk besluttede projekt Organisering, styring og udvikling af specialundervisningen (specialpædagogisk indsats) i Assens Kommune samt projekt I Assens Kommune lykkes alle børn koordineredes fremadrettet med de involverede fagområder. I forbindelse med håndtering af Assens Kommunes overordnede økonomiske udfordringer blev det politisk besluttet at omorganisere i direktørområdet Børn & Undervisning og bortreducere fagområdet Tværfaglighed & Sundhed. Projektet Organisering, styring og udvikling af specialundervisningen (specialpædagogisk indsats) i Assens Kommune samt budgetblok 8 i budgetforlig 2011 overgik til koordination gennem projekterne I Assens Kommune lykkes alle børn og Inklusion. Gennem koordination af ovenstående og via indsatser for pædagogisk udvikling mod inklusion, visitation og økonomisk tildeling er anbefalingerne fra blok 8 nu implementeret i organisationen. Resultatet er blandt andet en politisk besluttet incitamentstyret tildelingsmodel en visitationsmodel der fremmer inklusion og mulighed for kompetenceudvikling af medarbejdere. Der er endvidere blevet udviklet et forslag til kvalitetssikring i forhold til de fælleskommunale specialklasser, specialskole og heldagsskoletilbud samt de decentrale inklusionstiltag Dansk som andetsprog, 2009/2010 Skoleområdet anbefalede i kvalitetsrapporten 2009/2010, 4. generation, en harmonisering af tosprogsområdet, herunder sammenlægning af de eksisterende to tosprogscentre til ét. Arbejdet med harmonisering af tosprogsområdet er tilendebragt, og resultatet er materialet Organisering af tosprogsområdet i Assens Kommune samt nyorganisering af området med sammenlægning af de to tosprogscentre til ét center placeret på Assensskolen. Harmoniseringsmaterialet blev udviklet gennem et tværfagligt samarbejde mellem decentrale ledere fra dagtilbuds- og skoleområdet, repræsentanter fra integrationsområdet, repræsentant fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning samt de nuværende ledere og medarbejdere fra kommunens tosprogscentre. Endvidere kan følgende ændringer fremdrages i forhold til den nye organisering af området: Større mulighed for fleksibilitet i opgaveløsning mellem decentrale dagtilbud, landsbyordninger og skoler og det koordinerende tosprogscenter Videreudvikling af basisdansktilbuddet på det koordinerende tosprogscenter Kvalificering af arbejdet med undervisning i dansk som andetsprog og supplerende dansk gennem indførelse af individuelle handleplaner for elever Kvalificering af arbejdet med tidlig sprogstimulering gennem indførelse af individuelle handleplaner for børnehavebørn Tydeliggørelse af samarbejde mellem diplomuddannede sproglige vejledere i dagtilbud og det koordinerende tosprogscenter Kvalificering af opgaveløsningen på tosprogsområdet gennem netværkstiltag, årlige temadage med eksterne oplæg og mindre kursusaktivitet i det koordinerende tosprogscenter 10

12 Udvikling af fokus på flygtningebarnets og familiens integration gennem tæt samarbejde mellem integrationsafdelingens familieprojekt og det koordinerende tosprogscenter samt nye samarbejdsstrukturer i dette arbejde Den nye organisering af tosprogsområdet trådte i kraft den 1. august 2012 efter politisk godkendelse. Læs materialet Organiseringen af tosprogsområdet i Assens Kommune 3.4. Resultater fra Nationale test, 2009/2010 Skoleområdet anbefalede i kvalitetsrapporten 2009/2010, 4. generation, at udviklingen af de nationale test skulle følges tæt på både decentralt og kommunalt niveau, og at der blev rettet fokus på det faglige niveau i undervisningen på skoler med øget sammenlæsning på tværs af klassetrin. Derudover blev det anbefalet at iværksætte et fælleskommunalt udviklingsprojekt om læsning med fokus på udarbejdelse af en fælleskommunal læsestrategi for at understøtte en mere ensartet læseindsats på skolerne. I de to forgange skoleår er der blevet fulgt op på udviklingen i de nationale test og skolernes faglige niveau gennem analyser af skolernes nationale testresultater og gennem samtaler mellem skolechefen og de enkelte skolers ledelse. Der arbejdes i forskelligt omfang på skolerne med holddeling på alle klassetrin med det formål dels at styrke det faglige niveau dels at sikre større inklusion i undervisningen. På to skoler er der i indskolingen iværksat forsøg med aldersintegreret undervisning med fleksibel holddannelse efter Folkeskolelovens 25 stk. 1. Udviklingen af aldersintegreret undervisning og holddeling følges tæt af skolechefen. Læsning blev som et fælleskommunalt indsatsområde iværksat august Projektet tager udgangspunkt i målet om at skabe optimale læsebetingelser for alle elever i alle fag og derigennem stimulere elevernes læselyst og højne deres faglige niveau. Kompetenceudvikling af lærere og læsevejledere har bl.a. være fokuspunkt på Læsevejledernetværkets 4 årlig møder og på Læsningen Dage. Læsningens Dage er en årlig tilbagevendende 2-dagsbegivenhed i november måned for alle ansatte i skolen. På dagene sættes der fokus på forskelligt fagligt indhold i forhold til den nyeste viden om læseudvikling. Læsningens Dage blev afholdt første gang i november Derudover har en arbejdsgruppe bestående af læsevejledere, skoleledere, læsekonsulent og skolekonsulent arbejdet med udvikling af visionsmaterialet Vision for læsning en fælleskommunal strategi for læsning i Assens Kommune. Visionsmaterialet har til hensigt at rammesætte den fremtidige udvikling på læseområdet i kommunen. Materialet er blevet kvalificeret på en temadag for skoleledere og læsevejledere i maj 2012 og har efterfølgende taget form heraf. Skolernes arbejde med Læsning som kommunalt indsatsområde beskrives og analyseres yderligere i afsnit 6.1. Assens Kommune er endvidere udvalgt som forsøgskommune i Projekt tolærerordning, hvor kommunen skal deltage med model Faglig vejleder. Projektet løber fra den 1. oktober 2012 frem til den 31. juli Assens Kommune har i forløbet valgt at sætte fokus på matematik. Matematiklærere på 6. klassetrin fra 6 tilfældigt udvalgte skoler tilknyttes en matematikvejleder med det formål at rette opmærksomhed på de enkelte elevers faglige udvikling i matematikundervisningen. 11

13 3.5. Andre initiativer på skoleområdet, 2009/2010 Overgange til ungdomsuddannelser Skoleområdet anbefalede i kvalitetsrapporten 2009/2010, 4. generation, at de forskellige politisk besluttede tiltag på ungeområdet fortsat skulle udvikles og løbende koordineres med de involverede parter på ungeområdet. I foråret 2012 blev det besluttet at nedsætte en politisk ungekoordineringsgruppe på tværs af de tre fagudvalg Børn & Undervisning, Job & Arbejdsmarked og Social & Sundhed med det formål at skabe et tæt tværgående samarbejde om ungegruppen. På tilsvarende vis blev etableret et administrativt ungekoordineringsforum. Med afsæt i rapporten Ungeindsatsen i Assens udarbejdet af m.ploy, er der samtidig sat fokus på de områder, som er en særlig udfordring i Assens Kommune. Assens Kommunes 10. klassecenter er fortsat et væsentligt omdrejningspunkt for overgang til ungdomsuddannelser med 171 elever i skoleåret 2012/2013. Ungepakken er udmøntet via etablering af Slusen, som er placeret i 10. klassecentret. Den 1. januar 2012 blev projektet Slusen etableret, som et ét-årigt forsøg med et intensivt vejledningsforløb. Vejledningsforløbet skal hjælpe de unge, som enten er faldet fra eller ikke er kommet i gang med et ungdomsuddannelsesforløb. Slusen er placeret på 10. klassecenteret. Assens Kommune deltager i KL s Projekt Ungdomsuddannelse i et partnerskab med de ungdomsuddannelsesinstitutioner, som qua de unges videre uddannelse er samarbejdspartnere. Projektet har til formål at styrke samarbejdet mellem kommune og ungdomsuddannelser og dermed overgangen til ungdomsuddannelser. Partnerskabsprojektet løber frem til udgangen af It-udvikling, medier og kommunikation Skoleområdet anbefalede i kvalitetsrapporten 2009/2010, 4. generation, at it-området fremadrettet blev afklaret i forhold til løsningen af centrale it-udviklingsopgaver. I forbindelse med den nationale indsats for digitalisering er Assens Kommune deltager i partnerskabet mellem regeringen og Kommunernes Landsforenings indsats omkring Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi. Projekterne i Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi angiver nye pædagogiske og didaktiske læringsveje og håndtering af udfordringer i forhold til it-infrastruktur og kommunikation. Dette har i Assens Kommune medført etablering af projekt Didaktisk digitalisering i dagtilbud og skoler med det overordnede mål at rammesætte den digitale udvikling for børn på hele dagtilbuds- og skoleområdet. Udviklingen ses konkret i forhold til de 5 projekter i Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi men også i et overordnet pædagogisk og didaktisk perspektiv i Assens Kommune. Tiltag i projektets første fase (2012): Afdækkende analyser af it-området i Assens Kommune gennem SWOT-analyse og drøftelser i den samlede ledergruppe Afholdelse af temadag med eksterne oplægsholdere omkring børns digitale dannelse og læring, digitale medier og it i dagtilbud og skoler og vurdering af digitale læremidlers kvalitet. Her deltog 80 ledere og ressourcepersoner fra dagtilbuds- og skoleområdet Arbejdsdøgn med ledere og ressourcepersoner 12

14 Udvikling af udkast til en skriftlig strategi for området med forslag til effektmål og konkrete handlingstiltag indenfor temaerne: Børns digitale læring og udvikling, Digitale læremidler, Kommunikation og samarbejde, Digitale medier i specialpædagogik og flersprogsudvikling, Ledelse og organisering af området samt Kompetenceudvikling Politisk beslutning i budget 2013 vedrørende etablering og opgradering af itinfrastruktur på dagtilbuds- og skoleområdet Koordination og udvikling af de fælleskommunale digitaliseringsprojekter og itområdet i dagtilbud og skoler gennem styregruppemøder Projektudvikling omkring inkluderende velfærdsteknologi mellem Assens Kommune, Syddansk Universitet (Knowledge Lab), University College Lillebælt og Vejle Kommune Kommende tiltag: Lederdøgn med grundige drøftelser af strategiens forslag og politisk proces i forhold til den endelige digitale strategi for børns digitale læring i Assens Kommune. Kompetenceudvikling og uddannelse af medarbejdere på skoleområdet Skoleområdet anbefalede i kvalitetsrapporten 2009/2010, 4. generation, at der blev iværksat fælles efter- og videreuddannelse inden for almenområdet med henblik på udvikling af specialiserede kompetencer i medarbejderstaben i forhold til øget inklusion af elever på almenområdet. Det blev i den forbindelse anbefalet at iværksætte fælles efter- og videreuddannelse gennem udviklingsprojektet I Assens lykkes alle børn. Derudover blev det anbefalet, at kompetenceudvikling indenfor det specialpædagogiske område skulle iværksættes i forhold til at understøtte og kvalificerer det netværk, der er etableret inden for AKT- og specialundervisningsområdet. For status på opfølgning af anbefalinger henvises til statusbeskrivelser af projekt I Assens Kommune lykkes alle børn, afsnit 3. 1, og Specialpædagogisk bistand, afsnit 3.2. Her er iværksat tiltag, som giver svar på ovenstående anbefalinger. Skolernes kvalitetsrapport som styringsredskab Skoleområdet anbefalede i kvalitetsrapporten 2009/2010, 4. generation, at Assens Kommune ansøgte udfordringsretten i forhold til bekendtgørelsens krav om udarbejdelse af én årlig kvalitetsrapport med henblik på at udarbejde en kvalitetsrapport hver andet år. Det blev ligeledes anbefalet, at opgørelser omhandlende skolernes rammebetingelser og resultater udarbejdes som et statusnotat til drøftelse i kommunalbestyrelsen i de skoleår, hvor der ikke udarbejdes kvalitetsrapport. På baggrund af Assens Kommunes ansøgning til Ministeriet for Børn og Undervisning om forsøgsdispensation fra Folkeskolelovens 40 a, stk. 1, pkt. 1, hvad angår kravet om, at kvalitetsrapporten skal udarbejdes årligt, indgår Assens Kommune i en forsøgsperiode til og med 31. december Kommunen har i forsøgsperioden dispensation fra udarbejdelse af kvalitetsrapporten for skoleårene 2010/2011 og 2012/2013. Dispensationen er betinget af, at særlige oplysninger om fravær for skoleåret 2010/2011 medtages i kvalitetsrapporten 2011/2012, jf. bekendtgørelse nr. 846 af om særligt fokus på fravær i kvalitetsrapporten. Oplysninger om fravær er behandlet i afsnit 5.1. under tabel Opgørelser omhandlende skolernes rammebetingelser og resultater for skoleåret 2010/2011 er udarbejdet som et statusnotat og blev drøftet i kommunalbestyrelsen den 26. oktober

15 Udfordringsretten pædagogisk udvikling og afbureaukratisering I forbindelse med regeringens indsats i forhold til regelforenkling og afbureaukratisering har Assens Kommune ansøgt ad flere omgange om forskellige forsøg med udfordringsretten. Forsøgene med udfordringsretten skaber mulighed for pædagogisk udvikling gennem afbureaukratisering. På skoleområdet er følgende forsøg iværksat: Elevplaner 11 folkeskoler i Assens Kommune gør forsøg med elevplaner. Det skal være op til den enkelte skole at vurdere, ud fra en helhedsvurdering, hvad der er væsentligt at medtage i elevplanerne. Dette sker for bedre at kunne tilbyde differentieret og individbaseret undervisning og hermed lægge fokus på de fremadrettede læringstiltag og den besluttede opfølgning på resultaterne af den løbende evaluering. Forsøget løber frem til 31. juli 2013, hvorefter forsøget skal evalueres. Samdrift i Ebberup Etablering af samdrift mellem Børnehuset Ebberup og Ebberup Skole er imødekommet. Forsøget med samdrift landsbyordning forløber frem til 31. juli 2013, hvorefter det skal evalueres med henblik på at vurdere den videre samdrift. Fleksible læringsmiljøer I forbindelse med projekt I Assens Kommune Lykkes alle børn ønskede 9 skoler at gøre brug af udvidet holddeling som led i at etablere differentierede og inkluderende læringsmiljøer for alle børn. Denne ansøgning er imødekommet og forløber frem til 31. juli Yderligere afventes der svar fra Børne- og Undervisningsministeriet i efteråret 2012 i forhold til den resterende del af ansøgningen, hvor stamklassen ikke ses som den primære organisationsform. Skolernes Kvalitetsrapport som styringsredskab Se foregående afsnit Skolernes kvalitetsrapport som styringsredskab. 14

16 4. Anbefalinger fra skoleområdet, Kvalitetsrapport 2012/ /2014, 6. generation 4.1. Kommunalt besluttede indsatsområder Afsluttede kommunale indsatsområder Skoleområdet anbefaler, at de afsluttede indsatsområder Science og Mål og indholdsbeskrivelser og arbejdet med pædagogiske læreplaner fortsætter den positive udvikling på skolerne gennem skolernes lokale tiltag og gennem de fælleskommunale tiltag. De fælleskommunale tiltag er centreret fremadrettet om at understøtte, koordinere og følge op på skolernes arbejde. Igangværende kommunale indsatsområder Læsning Skoleområdet anbefaler, at det igangværende indsatsområde Læsning fortsætter den positive udvikling gennem et fortsat målrettet fokus på udvikling af læsning i skolernes daglige praksis, herunder at der rettes fokus på Faglig læsning, udnyttelse af læsevejlederes kompetencer i alle fag, implementering af it-læsestøtteprogrammer og sparring med andre skoler. Det anbefales, at skolerne med udgangspunkt i den kommunale strategi for læsning arbejder med at omsætte og effektuere deres tiltag til en fastforankret og progressiv læseindsats. Skolernes arbejde skal fortsat understøttes fra kommunalt niveau gennem forskellige kommunale tiltag som fx Læsningens Dage, temamøder i læsevejledernetværket og kompetenceudvikling af medarbejdere. I Assens Kommune lykkes alle børn Skoleområdet anbefaler, at skolernes forskelligartede arbejde med det igangværende indsatsområde I Assens Kommune lykkes alle børn fortsat understøttes og koordineres fremadrettet fra kommunalt niveau. Centrale områder er kompetenceudvikling af medarbejdere og fortsat udvikling af den nye ledelses- og organisationsstruktur i forhold til styring af det specialpædagogiske område mod øget inklusion. Det må her medtænkes, at inklusion både er beskrevet af skolerne som en af deres tre største udfordringer og som et signal, Byrådet opfordres til at tænke ind i det videre arbejde. Nye kommunale indsatsområder Digital it-strategi Afklaring af it-området i forhold til centrale it-udviklingsopgaver og det overordnede arbejde med Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi i Børn & Undervisning har skabt pædagogiske og didaktiske visioner. Disse er samlet i et udkast til en strategi for børns digitale læring i dagtilbud og skoler. Videreudvikling af strategiens indhold, den politiske proces samt kommende implementering af strategiens handlingstiltag på decentralt og centralt niveau signalerer et behov for et fælleskommunalt indsatsområde centreret om it. Det anbefales derfor, at udvikling af en digital it-strategi, Didaktisk digitalisering, indføres som et fælleskommunalt indsatsområde fra skoleåret 2013/2014 som et treårigt fælleskommunalt udviklingsprojekt. Projektet skal fremme udviklingen af it som et bredt undervisnings- og læringsredskab, herunder fremme medarbejdernes kompetencer på området. Projektet skal hjælpe til at understøtte elevernes faglige udvikling og til at imødekomme inklusionstanken om, at elevers forskelligartede behov skal tilgodeses samtidig i den almene undervisning. Matematik Det anbefales at iværksætte et treårigt fælleskommunalt indsatsområde centreret om faget matematik fra skoleåret 2014/2015 se afsnit 4.4. for uddybning heraf. 15

17 4.2. Specialpædagogisk bistand Som nævnt ovenfor i anbefalingerne til indsatsområdet I Assens Kommune lykkes alle børn viser analyser af skolernes tre største udfordringer, deres lokale fokusområder og signaler til Byrådet, at inklusion er et område, der kræver særlig opmærksomhed. Det anbefales derfor, at det igangværende arbejde med at omorganisere og udvikle specialområdet gennem det kommunale projekt Inklusion og I Assens Kommune lykkes alle børn stadig følges tæt og understøttes fra kommunalt niveau. I dette arbejde anbefales opfølgningstiltag på det almene område at tage udgangspunkt i initiativer som: Uddannelse af medarbejdere i skolerne på diplomniveau i forhold til inklusion og specialpædagogik Udvikle kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere og ressourcepersoner, hvor arbejdsmetoden fra I Assens Kommune lykkes alle børn anvendes (teori/praksis, videndeling, vejledning, udvikling af handleplaner, samarbejde mellem dagtilbud og skole) Etablere inklusionsnetværk for ressourcepersoner på skolerne, der understøtter arbejdet med inklusion i dagligdagen Tematisere og tage initiativer der kvalificerer vejledere i forhold til vejlederrollen og udnyttelse af ressourceteam Afholde fyraftensmøder for medarbejdere i samarbejde med ledere med det formål at understøtte de lokale udviklingstiltag og bidrage til fællesskab om inklusionsopgaven. På specialområdet anbefales opfølgningstiltag at tage udgangspunkt i initiativer som: Tilvejebringe videndeling og refleksionsmuligheder omkring inklusion for team og skoleledelser omkring specialklasser Etablere kvalitetsudvikling af de fælleskommunale specialklassetilbud i kommunen med fokus på inklusionsforsøg Koordinere, samarbejde og nytænke i forhold til udvikling af støttepædagogområdet, jf. inklusionsprojektet. Derudover anbefales, at der ud fra kvalitative og kvantitative data foretages en afdækning af de elever, der inkluderes i almenområdet, og at disse elever følges tæt gennem samarbejde mellem forvaltning og skole Dansk som andetsprog Med tosprogsområdets nyorganisering med virkning pr. 1. august 2012 anbefales, at skoler med elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, og Det koordinerende tosprogscenter arbejder ud fra de anvisninger, der er beskrevet i det retningsgivende materiale Organisering af tosprogsområdet i Assens Kommune. Det anbefales ligeledes, at der foretages evalueringer af Det koordinerende tosprogscenters arbejde til brug for opfølgning på og udvikling af området Nationale test og eksterne prøver Skoleområdet anbefaler, at der rettes fokus på den flerårige tendens til, at skolerne samlet set placerer sig på et middelniveau i både nationale test og eksterne prøver. Med et fremadrettet blik anbefales, at der generelt arbejdes på at højne niveauet de kommende år. Dette kan ske gennem lokale tiltag på skolerne og gennem iværksættelse af ét fælleskommunalt fagligt fokusområde. Da faget matematik ikke som eksempelvis dansk og naturfagene er blevet tillagt særlig opmærksomhed gennem de seneste år anbefaledes derfor, at matematik indføres som treårigt fælleskommunalt indsatsområde fra skoleåret 2014/

18 4.5. Andre initiativer på skoleområdet Fleksible læringsmiljøer Med skolernes øgede brug af holddeling og fokus på indførelse af aldersintegreret undervisning anbefaler skoleområdet, at der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af skoleledere og pædagogisk konsulent. Arbejdsgruppen har til opgave at undersøge og afdække områdets fordele og udfordringer med afsæt i lokale praksisperspektiver. For at afdække området ud fra skolernes forskelligheder og behov anbefales, at arbejdsgruppen består af ledere fra skoler, der allerede har indført udvidet brug af holddeling og aldersintegreret undervisning i indskolingen og skoler, der påtænker at indføre disse tiltag. Derudover anbefales, at arbejdsgruppen består af ledere fra både større og mindre skoler. Skoleudvikling i lyset af tanker fra Ny Nordisk Skole Ud fra analysen af skolernes lokale mål og fokusområder, jf. afsnit 6.2., der viser, hvordan skolerne arbejder målrettet og udviklingsorienteret med mange forskelligartede lokale tiltag, anbefales, at der i et større omfang arbejdes med ideudveksling, videndeling og sparring mellem skolerne. Formålet er at rette fokus på det arbejde, som lærere, ledere, pædagoger m.fl. udfører, brænder for og har succes med for derigennem at udvikle flere lokale tiltag til fælleskommunale tiltag. Principperne i ministeriets projekt om Ny Nordisk Skole tager udgangspunkt i denne tankegang, hvorfor det anbefales, at disse principper danner inspirationskilde til fortsat skoleudvikling i kommunen. Sundhed forebyggelse og sundhedsfremme i skolerne Sundhed har altid været et gennemgående tema i skolerne, som forskellige aktører såsom lærere, PPR og sundhedsplejersker har samarbejdet omkring. Med den nye Sundhedspolitik i Assens Kommune Sammen om sundhed italesættes ikke bare sundhedsfaktorer omfattende de forebyggende KRAM-faktorer, altså kost, rygning, alkohol og motion, men også den mentale sundhed er kommet på dagsordenen. Her kommer den sundhedsfremmende tankegang, som handler om børns trivsel og sociale relationer, ind. Skolernes mulighed for at understøtte Sundhedspolitikken i Assens Kommune vil gennem et styrket tværfagligt samarbejde med bl.a. det nye Kompetencecenter give mulighed for et tværfagligt samarbejde, der giver et bedre og mere nuanceret fokus på børns sundhed. Ligeledes vil visioner hvor vægtning af indsatser gennem en kortlægning af sundhedstilstanden, f.eks. gennem monitorering over tid via Skolesundhedsprofiler, give et sammenligningsgrundlag fra år til år og indbyrdes mellem kommunens skoler. En kontinuerlig monitorering af børns sundhed vil understøtte et forebyggende og sundhedsfremmende arbejde for skolens ledelse, lærere og sundhedsplejen. Derved styrkes indsatsen i forhold til det, barnet har brug for. På denne baggrund anbefales en aktiv implementering af kommunens sundhedspolitik i de enkelte skoler. Overgange til ungdomsuddannelser Anbefalingerne følger beslutningerne i den politiske ungekoordineringsgruppe. 17

19 Del II. Rammebetingelser, Pædagogiske processer og Resultater 5. Rammebetingelser 2011/ Rammebetingelser for det samlede skolevæsen Assens Kommune tilbyder undervisning fra klassetrin. Der er 14 folkeskoler, 1 kommunal specialskole (Pilehaveskolen), 1 heldagsskole (Heldagsskolen i Flemløse) og 1 kommunal ungdomsskole, herunder Erhvervsskolen og Nybo 3. 6 landsbyordninger med undervisning fra klassetrin: Brylle Skole, Dreslette Skole, Gummerup Skole, Salbrovadskolen, Skallebølle Skole og Verninge Skole 1 landsbyordning med undervisning fra klassetrin: Ebberup Skole 6 skoler med undervisning fra klassetrin: Assensskolen, Haarby Skole, Tallerupskolen, Tommerup Skole, Vissenbjerg Skole og Aarupskolen 1 skole med undervisning fra klassetrin: Glamsbjergskolen Tabel Antal spor pr. klassetrin KLASSETRIN SKOLE Total Aarupskolen Assenskolen Brylle Skole Dreslette Skole Ebberup Skole Glamsbjergskolen Gummerup Skole Hårby Skole Salbrovadskolen Skallebølle Skole Tallerupskolen Tommerup Skole 1 3* 3* Verninge Skole Vissenbjerg Skole I alt Heldagsskolen i Flemløse og Pilehaveskolen er specialskoler, der ikke er inddelt i spor og indgår derfor ikke i ovenstående tabel. Tabellen er opgjort pr. 1. juni * Tommerup Skole har på 1. og 2. klassetrin holddeling, hvilket er årsdagen til, at de har inddelt de 2 klassetrin. 3 Nybo er nedlagt pr

20 Tabel Antal elever fordelt på skoler Skole Antal elever Aarupskolen 612 Assensskolen 541 Brylle Skole 139 Dreslette Skole 95 Ebberup Skole 321 Glamsbjergskolen 610 Gummerup Skole 140 Haarby Skole 406 Salbrovadskolen 123 Skallebølle Skole 131 Tallerupskolen 392 Tommerup Skole 362 Verninge Skole 97 Vissenbjerg Skole 610 I alt 4579 Det samlede elevtal i Assens Kommunes folkeskoler er faldet fra 4669 elever i 2010/2011 til 4579 elever i 2011/2012, hvilket er et fald på 90 elever. Elevtallet er opgjort pr. 1. juni 2012 for skoleåret 2011/2012. I Assens Kommune benytter 77 % af det samlede antal børn fra klasse et frit kommunalt grundskoletilbud jf. opgørelse pr. 5. september Tabel Antal elever på specialskoler eller i specialpædagogisk tilbud Skole Antal elever Heldagsskolen i Flemløse 17 Pilehaveskolen * 64 Nybo 6 Brahesholmprojektet 4 I alt 91 * 15 elever er bosiddende uden for Assens Kommune. 13 elever kommer fra Faaborg-Midtfyn Kommune, 1 elev fra Odense Kommune og 1 elev fra Middelfart Kommune. 19

Notat. Projekt: I Assens Kommune lykkes alle børn

Notat. Projekt: I Assens Kommune lykkes alle børn Notat Til: Børne og Undervisningsudvalget Kopi til: Chefgruppen og herunder den tværgående ledergruppe i Børn og Undervisning, decentrale ledere samt projektleder i projekt Opkvalificering af den tidlige

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn Projektplan for I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud og Skole 1 Indledning Denne projektplan har til formål at informere om rammer og skabe retning under implementeringen af kommunalbestyrelsens

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen Notat Til Børne- og Undervisningsudvalget Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen 2014-2020 I det følgende beskrives Assens Kommunes kompetenceplan for arbejdet med kompetenceudvikling

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

4. generation Skolernes Kvalitetsrapport 2009-2010

4. generation Skolernes Kvalitetsrapport 2009-2010 Dagtilbud og Skole Dagtilbud og Skole Skolernes Kvalitetsrapport 2009-2010 4. generation Skolernes Kvalitetsrapport 2009-2010 4. generation Forord...6 Læsevejledning...7 Initiativer affødt af helhedsvurderingen

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

1.b Anbefalinger fra skole og undervisning...13

1.b Anbefalinger fra skole og undervisning...13 Indholdsfortegnelse Forord...3 Initiativer affødt af helhedsvurderingen og anbefalingerne fra 1. generations kvalitetsrapport...4 Metode og proces...8 1.a Sammenfattende helhedsvurdering...9 1.a.1 Kommunalt

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af

Læs mere

Terndrup Skole og SFO

Terndrup Skole og SFO Kontrakt 2013-14 Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej 1 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015

Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 1 af 48 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3. Mål og resultatmål... 7 3.1Nationalt fastsatte

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport Light version

Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport Light version Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport 2011 2012 Light version KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDLEDNING Furesø Kommunes kvalitetsrapport

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Landsbyordning ved Horne Skole

Landsbyordning ved Horne Skole Landsbyordning ved Horne Skole Formålet med Faaborg-Midtfyn Kommunes aftalestyring er, at Kommunalbestyrelsen og de enkelte fagudvalg udstikker og godkender centrale mål for drift og udvikling af de kommunale

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Mål 2013 CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE OVERORDNEDE MÅL FOR CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE 2013

Mål 2013 CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE OVERORDNEDE MÅL FOR CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE 2013 2013 CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE OVERORDNEDE MÅL FOR CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE 2013 Veje til målet Center for Børn og Forebyggelse Vi musta jobbe langsigtet Helhedsorienteret og langsigtet indsats

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af Søgårdsskolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse KOLDING KOMMUNE Casebeskrivelse 64 Overblik Region: Syddanmark Overblik over styrings- og budgetmodellen Kommunestørrelse: 89.556 Special- og almenundervisningen indgår ikke i den samme delramme Socioøkonomisk

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup Kontrakt 2013-14 Børnehuset Aavangen Aavangen 2c 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-14

Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport en evaluering af skoleåret 2013-14 I denne udgave af kvalitetsrapporten sammenfattes en evaluering af kvaliteten og udviklingen på folkeskolerne i Haderslev Kommune

Læs mere

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Baggrund Herning Kommune fik i 2009 lov til at dispensere fra folkeskolelovens 40 a, stk. 1 og kvalitetsrapportbekendtgørelsens 1, stk. 1 og 3, stk. 1. Derfor udarbejdes

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Undervisning et forventet mindreforbrug på 8,262 mio. kr.

Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Undervisning et forventet mindreforbrug på 8,262 mio. kr. Samlenotat for Børn & Undervisning Budgetopfølgning pr. 30. juni Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Undervisning et forventet mindreforbrug på 8,262 mio. kr. Resultatet på de

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Børne-, Unge- og Familieudvalget

Børne-, Unge- og Familieudvalget Børne-, Unge- og Familieudvalget Tillægsdagsorden Dato 08. januar 2014 Mødetidspunkt 18:30 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 2, Vordingborg Rådhus Kirsten Overgaard (formand), Helle Mandrup Tønnesen (næstformand),

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Sejs Skole, skoleåret 9/ Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Sejs Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Udviklingsstrategi for Assens Ungdomsskole 2010-2013

Udviklingsstrategi for Assens Ungdomsskole 2010-2013 Udkast til: Udviklingsstrategi for Assens Ungdomsskole 2010-2013 Den aktive ungdomsskole billede fra fremtidsdag med unge, marts 2010. Dagtilbud og Skole Assens Kommune 1 Indledning Sværme, netværk eller

Læs mere

Perspektivnotat. Faktabeskrivelse SERVICEOMRÅDE 10 DAGTILBUD FOR BØRN OG SERVICEOMRÅDE 12 FOLKE- OG UNGDOMSSKOLER

Perspektivnotat. Faktabeskrivelse SERVICEOMRÅDE 10 DAGTILBUD FOR BØRN OG SERVICEOMRÅDE 12 FOLKE- OG UNGDOMSSKOLER Faktabeskrivelse Center for Børn og Læring består af to serviceområder: SO 10 Dagtilbud for børn SO 12 Folke- og ungdomsskoler Den strukturelle beskrivelse af de to områder er opdelt efter serviceområde.

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre

Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre Rammerne for udvikling af PLC Indholdet Åbne spørgsmål/ kommentarer Lovgrundlaget: bekendtgøreselen (vejledning fra UVM) Faglig ledelse Bekendtgørelsen

Læs mere

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Bilag 1 Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Nedenfor følger interviewguide for interviewet om de forventede konsekvenser af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000 Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2007 Det kommunale skolevæsen

KVALITETSRAPPORT 2007 Det kommunale skolevæsen KVALITETSRAPPORT 2007 Det kommunale skolevæsen Udarbejdet 14. maj 17. september 2007 Forord Kvalitetsrapporten 2007, der dækker skoleåret 2006/07, skal give en status på kvaliteten i Rebild Kommunes skolevæsen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere