Bilag : Skolernes kvalitativ e data ti l kvalitetsrapporte n 2012/2013 i Sor ø Kommune

Transkript

1 Bilag : Skolernes kvalitativ e data ti l kvalitetsrapporte n 2012/2013 i Sor ø Kommune Skolens kendetegn, fx - Elevgrundlag - Ledelse/organisation - Fysiske rammer - Andet Frederiksber g Skol e Frederiksberg Skole er en tresporet, afdelingsopdelt skole. Vi er kendt for at have et højt fagligt niveau, hvilketf.eks. kommer til udtryk i nationale test og 9. klassernes afgangsprøver, og diverse ranglister. Vi tager udgangspunkt i det faglige arbejde, men en forudsætning for at opnå gode resultater på dette områdeer, at elever og medarbejdere trives. Det er afgørende, at der i klasserne er en overvejende stemning af, at herfindes motivation, engagement og intention om at gøre sit bedste. Vi forsøger med udgangspunkt i vores værdier (troværdighed, engagement og arbejdsglæde, åbenhed, dialog og anerkendelse) i samarbejde med forældrene at påvirke børnene, så de bliver helstøbte mennesker, der kan tage vare på sig selv og andre. Vi har formuleret det kort i vores vision: Frederiksberg Skole lyst, læring og livsduelighed. Vi er bevidste om at italesætte kulturen på skolen positivt. Når vi taler om god stemning, gode læringsmiljøer oghøjt ambitionsniveau, tror vi på, at de positive forventninger i højere grad efterkommes af alle parter. Ledelsen består i SFO af SFO-leder og souschef i alt én stilling, da begge også har børnetid. I skoledelen er der tre afdelingsledere for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling + Ressourcecenter samt skoleleder. I alt tre stillinger, da alle også har undervisning. Lige nu er planen, at vi forår 2014 påbegynder nedrivning af tre bygninger, og september starter byggeriet afden nye skole. Den forventes færdigbygget inden sommerferien 2016, hvorefter de resterende bygninger nedrives. I byggeperioden bruger vi de resterende bygninger til genhusning. Dog skal vi bruge Ung Sorøs kælderlokalepå Skolevej til sløjdundervisning. Indsatsområde: INKLUSION (jf. også foreløbigt indhold i de påbegyndte udviklingsaftaler 2013) Mål Handleplan/indsatser Succeskriterier/ Evaluering Refleksione r over udfordrin- Hva d vi l v i opnå? Hvorda n arbejde r v i me d a t At alle føler sig som en del af et fællesskab, som Kvalitetskriterie r Hvorda n følge r v i op? ger i processen, foreløbig n å målet? Hvornå r lykkes det? Hvorda n måles effekten? læring/resultater? Teg n p å forandringer? Bru g a f videndeling? Vores grundlæggende arbejde Når løsning af problema- Ved konkrete problematik- omkring inklusion tager tikker tager afsæt i den ker, hvor forældre stiller

2 man er anerkendt og udgangspunkt i vores arbej- narrative tilgang. spørgsmålstegn ved inklude- accepteret i, og hvor man de med den narrative til- Når alle ansatte og for- ring af børn med særlige udvikler sig i overens- gang, som vi også efter af- ældre i distriktet er be- behov, oplever vi den bedste stemmelse med sit po- slutningen af Børneprojektet vidste om betydningen af og mest ordentlige dialog tentiale. arbejder videre med at fast- de fortællinger vi fortæl- med forældrene, når vi kan holde og udvikle i et samar- ler om hinanden og især sætte navn/tale konkret. bejde med institutionerne i de fortællinger, der for- distriktet. tælles om børn med sær- I den nye skole har det ikke lige udfordringer. været muligt at prioritere I konkrete problematikker areal til inklusionsindsatser. benytter vi konsulenterne i Vi har derfor et stort ønske Udviklingsteam Inklusion til om, at vi også fremover kan supervision af team. På den- gøre brug af Galaxen og ne måde udbredes kendska- Mælkevejen, så vi kan etab- bet til den narrative tilgang lere mindre, rolige miljøer, ved konkret arbejde. Hensig- som børn med særlige behov ten er, at vores FAN- i perioder kan have brug for. nøglepersoner samt AKTvejledere skal overtage denne supervisering. Udvikling af Ressourcecentret. Med afdelingsleder Lis Wendel som tovholder arbejder vi med udvikling af vores Ressourcecenter, så vi i endnu højere grad formår at hjælpe elever med faglige eller adfærdsmæssige udfordringer. Udviklingen er også Når vi hele tiden overvejer, hvor vi fleksibelt kan bruge de begrænsede ressourcer i centret, hvor det giver mest mening Udviklingen i centret evalueres løbende blandt medar- 2

3 motiveret af den ny lovgivning omkring specialundervisning, som vi herved implementerer. Vi har intentioner om at arbejde målrettet efter anbefalingerne Viden om inklusion fra Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning, som bygger på evidensbaseret viden. for ansatte og elever. bejderne i centret. Der planlægges en evaluering på møde blandt ale ansatte sidst på dette skoleår. Som resultat af udviklingen i Ressourcecentret og som konsekvens af manglende tilgang af elever fra andre skoler, er vores AKT-klasse nedlagt med udgangen af skoleåret I stedet prioriteres akt-medarbejderes og akt-vejlederes arbejde fleksibelt, så indsatsen lægges, hvor det giver mest mening. Det kan typisk være som støtte i normalundervisningen til enkeltelever eller grupper af elever. Det kan også være som supervision af team, der skal inkludere elever med særlige behov, eller det kan være 3

4 som tematiske forløb med grupper af elever eller hele klasser med særlige udfordringer. Indsatsområde: LÆRING OG UDDANNELSE (jf. lokalt handleplansarbejde/indhold i de påbegyndte udviklingsaftaler 2013) Mål Handleplan/indsatser Succeskriterier/ Evaluering Refleksione r over udfordrin- Hva d vi l v i opnå? Hvorda n arbejde r v i me d a t At lærere og pædagoger får kompetencer, så de på kvalificeret vis kan inddrage IT i undervisningen, så dette er med til at udvikle undervisningen i ønsket retning. Kvalitetskriterie r Hvorda n følge r v i op? ger i processen, foreløbig n å målet? Hvornå r lykkes det? Hvorda n måles effekten? læring/resultater? I skoleåret er alle midler til kompetenceudvikling brugt på kurserne vedr. IT/iPads. Det har ikke været muligt for os at prioritere midler til anden kompetenceudvikling. Teg n p å forandringer? Bru g a f videndeling? Når IT bliver et helt naturligt værktøj, som bruges i alle fag. Når undervisningen er udviklet til i højere grad at aktivere og medinddrage eleverne som producenter. Evalueringer i team og samlet. Forældre caféaftner, brug af elev-leadusers, workshops rettet mod medarbejderne. -Vi skal være bevidste om, hvornår det giver mening at bruge ipads som værktøj i undervisningen, og hvornår det ikke giver mening. -At en mere individualiseret undervisning ikke må medføre svagere fællesskaber. -vi er i en uafklaret situation omkring valg af relevante programmer i den daglige undervisning, som fortrinsvis relaterer til Ipad, og kendskab og brug af pcprogrammer, som anvendes til termin-og afgangsprøver, som stadig afvikles på computere (bl.a. printerproblematik). 4

5 Indsatsområde: SCIENCE og det naturfaglige område Mål Handleplan/indsatser Succeskriterier/ Evaluering Refleksioner over udfordrin- Hvad vil vi opnå? Hvordan arbejder vi med at Kvalitetskriterier Hvordan følger vi op? ger i processen, foreløbig nå målet? Hvornår lykkes det? Hvordan måles effekten? læring/resultater? Tegn på forandringer? Brug af videndeling? -At skabe nysgerrighed og -Vi havde i skoleåret 12/13 -Eleverne udviser interesse -Videndeling på faglige -Der meldte sig i skoleåret interesse omkring naturfag. bl.a. oprettet et fysik/kemi og lyst til at arbejde med teammøder. 13/14 ikke nok elever til at -At eleverne får mulighed højniveau hold som valgfag naturfag. -Opfølgning på test. oprette Lego League valghold for at være kreative og innovative, bruge deres faglige viden og samarbejdsevner indenfor naturfag. -At en stor del lærerne deltager i inspirationskurser / arrangementer, som bl.a. science koordinatoren arrangerer. i årgang og et Lego League valghold på 7. årgang. Vi valgte at prioritere fysik/kemi, ved at oprette tre F/K hold i to store 8. klasser. -At lærerne deltager i inspirationsarrangementer. på 7. årgang. Vi skal blive bedre til at brande denne mulighed. -Andelen af linjefagsuddannede i N/T er forøget fra ca. 50 % i 11/12 til ca. 80 % i 12/13 Indsatsområde: SUND-SKOLE-NETTET Mål Handleplan/indsatser Succeskriterier/ Evaluering Refleksioner over udfordrin- Hvad vil vi opnå? Hvordan arbejder vi med at Kvalitetskriterier Hvordan følger vi op? ger i processen, foreløbig nå målet? Hvornår lykkes det? Hvordan måles effekten? læring/resultater? Tegn på forandringer? Brug af videndeling? At have fokus på elevernes fysiske og mentale trivsel. Årligt foretage Idrætslæreren foretager de obligatoriske sundhedsmålinger (højde, vægt, livvidde, hoppehøjde, løbetest). -Når børnene trives. -Når vi bliver endnu bedre til at bruge bevægelse i alle fag. -Skolens målinger ligger på linje med tidligere års acceptable niveau, som ligger over landsgennemsnit- Vi har i løbet af året udviklet og afprøvet to idrætsforløb, kaldet Sund Skole med mening, som har fået eleverne til at reflektere mere over 5

6 sundhedsmålinger på alle skolens elever. At udnytte at vi er en del af et større netværk, så vi har en platform, hvor vi kan erfaringsudveksle og lade os inspirere, af de øvrige deltagende skoler både i kommunen og i hele landet. Klasselæreren og evt. sundhedsplejersken kontaktes, hvis der er grund til dette. Vi har nedsat et sundheds-og trivselsudvalg på skolen. Vi har fokus på det meningsgivende i målingerne til SSN og udvikle undervisningsforløb til idræt, hvor målingerne indgår som en del af en helhed. Vi har uddannet elever til at deltage i legepatruljer og dette tiltag er sat i værk. tet. -Skolens repræsentanter i SSN prioriterer og sætter pris på den gensidige inspiration i SSN. deres sundhedsprofil. Indsatsområde: LÆSEINDSATS, jf. også læsetestresultater Mål Handleplan/indsatser Succeskriterier/ Evaluering Refleksioner over udfordrin- Hvad vil vi opnå? Hvordan arbejder vi med at Kvalitetskriterier Hvordan følger vi op? ger i processen, foreløbig nå målet? Hvornår lykkes det? Hvordan måles effekten? læring/resultater? Tegn på forandringer? Brug af videndeling? Som minimum at fastholde, I indskolingen arbejdes på Når eleverne udvikler optimal Vha. testning og anden - Systematisk opfølg- men gerne øge det læsefaglige årgangsniveau med Læseter læsekompetence og iagttagelse, som efterfølning på testresulta- niveau. Særligt fokus på fly(hvor eleverne holddeles læser med forskelligt sigte gende analyseres og drøf- og observation. Her er behov for udvikling af vores fag- at løfte og kvalificere de i fire perioder af skoleåret, i alt efter formålet. Resultaterne følges i test-og prøgelige konferencer tes i faglige sammenhæn- svageste læseres udvikling. alt tyve uger). Her undervises niveaubaseret. Et antal elever med svære veresultater Læsevejlederne kvalificerer vidensdelingen og Resmhp. at optimere opfølgningen fra 6

7 læsevanskeligheder modtager derudover Læseløft, som er et individuelt, meget intensivt og længerevarende forløb, hvor eleverne dagligt modtager læseundervisning. Testning danner grundlag for dysleksiafdækning og dyslektikere modtager VAKS-kursus (som er et målrette undervisningsforløb for ordblinde). Ved læseproblemer trænes elever i at anvende læsekompenserende hjælpemidler. På mellemtrinnet og i udskolingen afklaret behovet for læse- og skriveoptimerende undervisning og faglige undervisere fra RessourceCenteret bistår med dette. Testning og anden iagttagelse danner grundlag for indsatserne. source Centeret inddrages med relevant faglig undervisning på hold, klasse eller årgang. Ressource Centeret. - Behov for sprogforløb på 0. årgang, når vi ikke i så høj grad visitere elever til Sprogklassen - Behov for at udvikle observationer og testning mhp at vurdere effekten af vores tiltag - Italesættelse af den understøttende undervisning som læse- og skriveoptimerende undervisning frem for specialundervisning - Vurdering af skolens tiltag for dyslektiske elever og elever med særlige indlæringsvanskeligheder 7

8 Indsatsområde: Læringsmiljø, pædagogik, faglighed og bemærkninger til test-og afgangsprøveresultater Mål Handleplan/indsatser Succeskriterier/ Evaluering Refleksioner over udfordrin- Hvad vil vi opnå? Hvordan arbejder vi med at Kvalitetskriterier Hvordan følger vi op? ger i processen, foreløbig nå målet? Hvornår lykkes det? Hvordan måles effekten? læring/resultater? Tegn på forandringer? Brug af videndeling? Vi vil fastholde og udvikle skolens højtpræsterende Ledelsen er på undervisningsbesøg mhp observation Når vi fortsat ved test og afgangsprøver kan beteg- Skolen følger løbende op på test- og afgangsprøve- - Hvordan får vi og hvordan inddrager og vurdering af undernes som en højtpræsterenresultater. Resultaterne kultur, hvor motiverede og vi viden omkring skolens gode præstationer resultater i læringsivrige elever og interesserede og understøttenseres på fagdidaktisk, relafølgende tolkning vurderes den fortsatte skolevisning og læring. Her fokude skole. analyseres og i den efterde forældre samarbejder med skolen om at bringe tions- og klasseledelseskompetence. hvor fokus skal ligge i opfølgningen. Eksempelvis udvikling? - Behov for at inddrage viden om, hvad hver enkelt elev så langt Skolens parter og interessenter har i en proces ud- mellemtrinnet over flere har læseresultaterne på og hvilke faktorer, som muligt lærings-og som kendetegner dannelsesmæssigt arbejdet et forventningsskriv, år været påfaldende og højt præsterende hvor skolens formål foldes ud og forventninger forskellige tiltag for at bedre disse er sat i værk. skoler - Hvordan understøtter vi bedst muligt til medarbejdere, elever og Generelt ligger resultaterne af både nationale test den fortsatte udvikling af en refleksiv forældre italesættes. Skolen er meget opmærksom og afgangsprøver fint. I de teamkultur på skolever på, når inklusion kræ- særlige omstændigheder nationale test ligger resultaterne over landsgen- - Har vi på skolen de for at lykkes inklusive nemsnittet og på skoleni- kompetencer, som vellykket inklusion ekstra ressourcer. veau i mange af resultaterne også bedre end sko- fordrer? leåret før. I afgangsprøverne er der generelt mindre variatio- 8

9 ner, dog enkelte resultater, som vi vil være opmærksomme på for at obs e på, om det er et enkeltstående tilfælde eller en tendens. Indsatsområde: Elevplaner, tilrettelæggelse af den løbende evaluering og vurdering af elevernes læringsudbytte bredt set Mål Handleplan/indsatser Succeskriterier/ Evaluering Refleksioner over udfordrin- Hvad vil vi opnå? Hvordan arbejder vi med at Kvalitetskriterier Hvordan følger vi op? ger i processen, foreløbig nå målet? Hvornår lykkes det? Hvordan måles effekten? læring/resultater? Tegn på forandringer? Brug af videndeling? At give feedback og feedforward (fremadrettet målfastsættelse), Vi afholder faglige konferencer, hvori nationale Det lykkes, hvis elevplanerne justeres løbende og er Vi arbejder på at gøre elevplanerne brugbare, Arbejdet med faglige konferencer er en understøttelse der genererer tests og elevplaner indgår. fremadrettede. meningsgivende og frem- at arbejdet med at give elev- god undervisning. Nogle af disse blev dog pga. Velfungerende elever kan adrettede. planerne mening. Elevplanen kan være et bud lockouten ikke afholdt. glæde sig over de positive Elevplanen må ikke stå Vi vil fremover have fokus på på de individuelle sociale og Ekstra fokus på tidlig indsats. skal planen være lettere at udmeldinger. alene. I den ideelle form at udarbejde -og evaluere på faglige mål. læringsmål. Vigtigt at målfastsættelse og evaluering operationaliseres i hverdagen. justere. Skriftligheden er meget begrænsende i forhold til elevbeskrivelse. Vi har til udgangen af skoleåret 13/14 dispensation fra UVM, så vi ikke hvert år laver elevplaner i alle fag. 9

10 Indsatsområde: Overgang til ungdomsuddannelse Mål Handleplan/indsatser Succeskriterier/ Evaluering Refleksioner over udfor- Hvad vil vi opnå? Hvordan arbejder vi med at Kvalitetskriterier Hvordan følger vi op? dringer i processen, forelønå målet? Hvornår lykkes det? Hvordan måles effekten? big læring/resultater? Tegn på forandringer? Brug af videndeling? Målet er i et samarbejde med 2U at medvirke til at Lærerne og/elle 2U er i kontinuerlig dialog med de Når alle elever efter afsluttet grundskoleforløb fortsætter Uddannelsesvejlederen følger, i samarbejde med Indsatsen på området fungerer fint. alle afgangselever, efter at i ungdomsuddannel- elever, der har behov for en skolen, eleverne i proces- have afsluttet skolegangen på Frederiksberg Skole, fortsætter i en ungdomsuddannelse. afklaring. sesregi. sen. 25 elever fortsætter direkte på en gymnasial uddannelse, 24 skal i 10. klasse (heraf 14 i efterskoleregi) og 3 elever påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse. Alle elever fortsætter hermed i et uddannelsesforløb. Indsatsområde: Elevernes trivsel, udvikling og relationer Mål Handleplan/indsatser Succeskriterier/ Evaluering Refleksioner over udfor- Hvad vil vi opnå? Hvordan arbejder vi med at Kvalitetskriterier Hvordan følger vi op? dringer i processen, forelønå målet? Hvornår lykkes det? Hvordan måles effekten? big læring/resultater? Tegn på forandringer? Brug af videndeling? Målet er, at skolen skal Hvert år udarbejder klassens Når eleverne er glade for at At alle medarbejdere kon- Skolen udfordres i bølger af elever sammen med gå i skole, og når de udvikstant har fokus for grup- de mange digitale mulighe- være et sted, hvor det enkelte barn trives og udvikler klasselæreren en trivselsplan, der afspejler børnenes skabe og fastholde relatioseller sig og er i stand til at pens og den enkeltes trivder. Fokus på god etik og moral i sig maksimalt. alle sammenhænge er fortsat og den voksnes fokusområ- ner med andre børn og At trivselsplaner og årspla- nødvendig. 10

11 der. Trivselsindsatsen er endvidere et dynamisk redskab i teamets årsplan. Eleverne planlægger, gennemfører og evaluerer de sociale tiltag, som elevrådet har været en del af. Oprettelse af Legeparuljer efter kursus på Gerlev Idrætshøjskole. voksne. Trivselsplaner, trivselsdag, skolefester og elevråd er igangsatte aktiviteter, der fremmer glæden ved skolelivet. Trivslen ses som et grundlæggende fundament for al fordybelse og et højt fagligt udbytte. ner hele tiden er et værktøj, der lever i klasserne og blandt lærerne. Skolen måler via Termometer / DCUM trivselsmiljøet blandt alle skolens elever. Endvidere afholdes fællesmøder i afdelingen, klasserne, pige / drengemøder. Evaluering af trivsels og årsplaner. Skolens uddannede LKT lærere er aktive medspillerne i alle ovennævnte forløb. Indsatsområde: Elevfravær Mål Handleplan/indsatser Succeskriterier/ Evaluering Refleksioner over udfor- Hvad vil vi opnå? Hvordan arbejder vi med at Kvalitetskriterier Hvordan følger vi op? dringer i processen, forelønå målet? Hvornår lykkes det? Hvordan måles effekten? big læring/resultater? Tegn på forandringer? Brug af videndeling? At alle elever har så lidt Når et eventuelt fraværsproblem Når ulovligt fravær og pro- Statistisk set må skolens Mange elever bliver spurgt registreres tages blematisk fravær i øvrigt elevfravær fravær anses for fri for at deltage i ferier fravær som muligt. Fokus herunder er især det straks aktion fra medarbejderes og evt. ledelsens side. ikke eksisterer. at være acceptabelt. udenfor skolens ferieperioder. Det er et vilkår, som vi ulovlige fravær. må indrette os efter. Med individuelle aftaler med eleven og dennes for- 11

12 ældre forsøges fraværet minimeret. Evt. inddrages andre parter. Indsatsområde: Skole-hjem samarbejde Mål Handleplan/indsatser Succeskriterier/ Evaluering Refleksioner over udfor- Hvad vil vi opnå? Hvordan arbejder vi med at Kvalitetskriterier Hvordan følger vi op? dringer i processen, forelønå målet? Hvornår lykkes det? Hvordan måles effekten? big læring/resultater? Tegn på forandringer? Brug af videndeling? At vi har et tæt, tillidsfuldt Vi har i Pædagogisk udvalg, -Forældrene anvender tankerne Skolebestyrelsen afholder Vi har i nogle tilfælde ople- i den narrative til- dialogmøder med klasseråvet, at en skriftlig kommu- og konstruktivt skolehjemsamarbejdebejde med skolebestyrelsen gang, at være med til at dene afdelingsvis, hvor der på husmøder og i samarnikation mellem hjem og skole kan udvikle sig mindre Dialog er idealet, hvor flere formuleret gensidige forventninger medarbejdere, kere, især når det handler form for evaluering af sam- være bevidste om, at et gøre tynde historier tyk- også kan siges at foregå en konstruktivt. Vi skal derfor stemmer får plads. Målet er ikke nødvendigvis konsensus, elever og forældre. om fortællinger omhandarbejdet. Det samme sker fysisk møde med enkelt- men at blive klogere på Med udgangspunkt i dette lende elever med særlige mere elle mindre på alle forældre eller med en gruppe/klasses forældre i hinandens værdier og forestillinger. forventningsafstemme -Når vi i et gensidigt tillids- papir er det hensigten at udfordringer. forældremøder. mange tilfælde i højere grad befordrer en konfliktnedtrapning/afsæt for nye Forventningsafstemning på medarbejdere og forældre fuldt og konstruktivt samarbejde grundlag af en åben dialog sikrer, at lærere og forældre ved, hvor de har hinanden, imellem jævnligt. Vi har på tre separate møder tilbudt alle forældre skaber de bedste betingelser for børnenes udvikling og læring. aftaler. også selv om de ikke er indføring omkring den nar- enige. rative tilgang med tilhørende debat. Indsatsområde: SFO (læreplansarbejde mv.) Mål Handleplan/indsatser Succeskriterier/ Evaluering Refleksioner over udfor- 12

13 Hvad vil vi opnå? Hvordan arbejder vi med at Kvalitetskriterier Hvordan følger vi op? dringer i processen, forelønå målet? Hvornår lykkes det? Hvordan måles effekten? big læring/resultater? Tegn på forandringer? Brug af videndeling? Styrke det tværfaglige samarbejde Øget fokus på pæda- Vi lykkedes med samarbej- Igennem åben reflek- Udvikling på planlagte mellem pædagoger gog/lærer samarbejdet. det når vi formår at skabe sion omkring egen og an- teammøder, årlige PIU mø- og lærere. Fælles pædagogiske møder helhed i vores indskolingsbørns liv. projekter og forløb. dres praksis. Evaluering af der og samarbejde i PU. Månedlige møder med Vi er optaget af at skabe en og dage. Team-samarbejde SFOéns forældreråd, SFO hvor personalet og med Når børn og forældre Relevant dialog med hvor aktuelle ting diskutere ledelsen er bevidste om at planlagte lektioner i undervisningendende, oplever, vi har et anerken- børn og forældre. og debatteres. udviklende og sti- Personalegruppen samles skabe forudsætninger for udvikling og trivsel. At SFO er et sted med nærværende kompetente voks- Nå vi lykkedes med at mulerende miljø. og snakker udvikling og resultater. ne, hvor børnene i fællesskab med deres venner kan alle er en del af et fællesskab. udvikle deres fantasi, fordybe sig i spændende og udviklende aktiviteter og dyrke den frie leg i udfordrende omgivelser. Indsatsområde: Andre lokale? Forberedelse af Ny Frederiksberg Skole Mål Handleplan/indsatser Succeskriterier/ Evaluering Refleksioner over udfor- Hvad vil vi opnå? Hvordan arbejder vi med at Kvalitetskriterier Hvordan følger vi op? dringer i processen, forelønå målet? Hvornår lykkes det? Hvordan måles effekten? big læring/resultater? Tegn på forandringer? Brug af videndeling? At få bygget en ny skole, Fælles workshops, hvor alle Når vi i 2016 tager den nye, Vi har en kontinuerlig, inspirerende Det har ikke med de stillede der med fleksible rammer medarbejdere gav deres og udfordrende fleksible læringsindbydende ressourcer været muligt at vil være bygget til fremti- bud på fremtidens skole. skole i brug. dialog med arkitekterne. planlægge et byggeri med 13

14 dens skole. I arbejdsgrupper har medarbejdere indenfor afgrænsede områder givet mere konkrete bud på Ny Frb. Skole. I Projektfølgegruppen er dette arbejde koordineret. Her har siddet repræsentanter for medarbejdere, skolebestyrelse og ledelse. det antal kvadratmeter, vi optimalt kunne ønske os. Eksempelvis vil der med lærernes fulde tilstedeværelse mangle personalearbejdspladser. Der vil også mangle lokaler til inklusionsformål, da nogle elever i perioder vil have behov for et roligere overskueligt mindre miljø. Også en juniorklub på skolen vil kræve arealer. Vi har derfor et stort ønske om, at vi kan få lov til også fremover at benytte Galaxen og Mælkeven. Vi udfordres ind imellem af enkelte forældre, medarbejdere og AT om det rimelige i, at vi under byggeriet stadig anvender/opholder os i pcbbygninger. Også derfor skal vi være konsekvente i vores anvendelse af midlertidige tiltag til nedbringelse af pcb-niveauet: Fuld styrke på ventilation hele døgnet, 14

15 udluftning hver morgen samt øget rengøring. - Fx på den korte bane og på den lange bane - Fx hvilke dele af skolens drift, organisation og undervisning vurderer du har størst betydning for den endelige kvalitet af skolens arbejde? Med andre ord: Hvad virker på denne skole? Skolelederens overordnede konklusioner og bemærkninger Vi mener, at vi som skole grundlæggende leverer en tilfredsstillende ydelse, hvilket afspejler sig i god trivsel blandt eleverne samtidig med, at vi leverer gode resultater på det faglige område, hvilket bl.a. ses i test og afgangsprøver. Dette skyldes bl.a., at vi sammen med forældrene har et højt fagligt ambitionsniveau, at vi efter bedste evne efterlever vores værdier herunder ikke mindst den anerkendende tilgang overfor såvel elever som medarbejdere. Der eksisterer en tilpas grad af autonomi blandt medarbejderne enkeltvis og i teamene, som bevirker, at de har engagement og motivation til at yde deres bedste. Det tror vi er medvirkende til, at vi har dygtige, erfarne medarbejdere. Der er kun meget lille udskiftning i medarbejderstaben, hvilket sikrer kontinuitet på den gode måde. Vi er det beskrevne skoleår blevet udfordret af en reduceret ressourcetildeling grundet indførelsen af sociale parametre i modellen. Det har bl.a. betydet, at vi har måttet sænke serviceniveauet på skolebiblioteket, samt reducere i ressourcerne til faglig støtte til elever med behov samt til inklusionsstøtteordninger. Hvis ikke fordelingsmodellen justeres, er det desværre udfordringer, der vil blive forstærket i de kommende år, når skoledagen forlænges. Vi har i 2012/2013 især haft fokus på - Udvikling af Ressourcecentret - Arbejdet med FAN Frederiksberg arbejder narrativt - Skolebyggeriet, hvor vi har været igennem en proces, hvor vi skulle tænke visionært skolebyggeri, konkretiseret i tegninger, som nu næsten er færdige. Vi er bevidste om, at vores elevgrundlag overordnet set også fordrer, vi leverer et højt fagligt niveau. Vi må ikke (kun) stille os tilfredse. Vi skal hele tiden udvikle os og gennem refleksion over praksis vælge mest hensigtsmæssigt i forhold til undervisningen og læringen. I forbindelse med implementering af den nye Folkeskolereform vil vi især have fokus på at blive bedre til at arbejde med læringsmål for de enkelte elever og evaluering/feedback på disse, samt at lærere og pædagoger i endnu højere grad samarbejder om at skabe en sammenhængende og varieret skoledag for eleverne på Frederiksberg Skole. 15

16 Skoleåret 12/1 var især specielt pga. lockouten i april. Det er mit indtryk, at alle parter på stedet bestræbte sig på ikke at gøre konflikten til en lokal skolekonflikt, og det er mit indtryk, at det lykkedes. Som ledelse har vi efterfølgende en forpligtigelse til og interesse i at inddrage medarbejderne i så høj grad som muligt i Folkeskolereformens lokale implementering. Kun sammen kan vi gøre det optimalt. Skolebestyrelsens bemærkninger Vi kan i skolebestyrelsen på Frederiksberg Skole tilslutte os skolens konklusion ovenfor. Især bliver det kommende år spændende set i relation til implementering af folkeskolereformen, samt forhåbentlig påbegyndelse af byggeriet af ny skole. Det lader til, at der på de enkelte skoler benyttes forskellige metoder/praksis til opgørelse af f.eks. lærerfravær og nettoarbejdstid. Dette betyder at kvalitetsrapporten som værktøj indeholder nogle usikkerheder i forhold til at kunne benchmarke og lade os inspirere af kommunens øvrige skoler, da vi ikke kan vide om der rent faktisk benyttes samme data og metoder. Som det også er påpeget tidligere år, mener vi der er fejl i udregningen af gennemsnit i datamaterialet til kvalitetsrapporten, idet alle skoler vægtes ens, på trods af at Ruds Vedby er væsentligt mindre end de øvrige skoler, hvilket også er dette en usikkerhedsfaktor. Det har været nævnt, at der skal udarbejdes en ny skabelon for kvalitetsrapporten i forbindelse med folkeskolereformen, hvor det vil være godt at få adresseret disse nævnte usikkerhedsfaktorer. En ikke uvæsentlig del af formålet med den danske grundskole er at gøre eleverne klar til ungdomsuddannelser, hvoraf karakterer er en vigtig parameter. Naturligvis kan vi være tilfredse med, at Frederiksberg Skole klarer sig godt på dette punkt, men det er også positivt at se en stigning i karaktergennemsnit generelt for alle skoler i forhold til foregående år, hvilket vi håber skyldes et generelt løft af skolerne og de ansattes kompetencer. Det fremgår at Frederiksberg Skole, sammenlignet med kommunens øvrige skoler, ligger over gennemsnittet for udgifter til kompetenceudvikling af personalet, hvilket vi fra skolebestyrelsens side er tilfredse med. Dog ser vi med en hvis bekymring, at der generelt over de seneste par år har været et fald i udgifterne til kompetenceudvikling på alle skoler. Vi kan allerede nu se, at især inklusion kræver andre kvalifikationer af de ansatte, og formentligt vil folkeskolereformen også medføre et behov for yderligere efteruddannelse af personalet. Man skal derfor både fra politisk side, samt skolernes ledelser, være opmærksom på at de an- 16

17 satte i folkeskolen (herunder ledere) får de nødvendige kompetencer til at kunne skabe en endnu bedre skole i fremtiden. Dette kan kræve, at der afsættes yderligere økonomiske midler til kompetenceudvikling. Vi har tidligere år haft fokus på andelen af linjefagsuddannede i undervisningen på Frederiksberg Skole. Det er her tilfredsstillende at se, at f.eks. natur/teknik er forøget fra 47 % sidste år til 79% i år. Som foregående år, kan vi konstatere at undervisningen i enkelte fag dækkes af en forholdsvis lille andel af linjefagsuddannede, hvilket dog er en konsekvens af skolens få-lærerprincip, som vi i skolebestyrelsen bakker op om. Vi er dog med hensyn til statistikken opmærksom på, at der i Sorø hidtil er benyttet en anden definition af kompetencer svarende til linjefag end den af Undervisningsministeriets benyttede definition. Ifølge datamaterialet ligger antallet af aflyste timer for Frederiksberg Skole på et lavt niveau svarende til andre skoler i Sorø, hvilket er tilfredsstillende. Det er dog vigtigt, at der tilbydes kvalificeret vikardækning i de timer, hvor læreren er fraværende. 17

18 Skolens kendetegn - Elevgrundlag - Ledelse/organisation - Fysiske rammer - Andet Holbergskolen Holbergskolen Sømosevej Dianalund Tlf : Fax : holbergskolen@soroe.dk Hjemmeside : skole Skolen har i øjeblikket ca. 575 elever fra klasse. I kan læse meget mere om vores værdier, visioner, principper, dagligdag m.m. på vores hjemmeside. Holbergskolen En nyrenoveret funktionel På Holbergskolen lægger vi stor vægt på høj faglighed i et kreativt udviklings-og læringsmiljø. Læringsmiljøet er varieret og stimulerer alle børnenes intelligenser og kompetencer. Læringsmiljøet varierer imellem fagdelt, tværfaglig og projektorienteret undervisning. Det enkelte barn udvikler således erkendelse, fantasi og lyst til at lære gennem hele skoleforløbet. Vi gør meget ud af at anerkende de enkelte børn, således at børnenes selvværd styrkes. Der er tydelige rammer og værdier, som er med til at give børnene en tryg og sikker hverdag. Skolen er inddelt i 3 faser med aktiv holddeling på tværs af klasser og årgange. I indskolingen er der et meget tæt samarbejde imellem skole og sfo. Holbergskolen har mange traditioner og vægter fællesskabet højt. Der afholdes årlige teaterforestillinger, koncerter, temadage m.m. for alle på skolen. Holbergskolen har tradition for et positivt og gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde Der er følgende formelle værdier og visioner for Holbergskolen. Værdier : Grundlaget for den måde vi møder børn og unge og deres familier på er Sorø Kommunes værdier : 18

19 Troværdighed Engagement og arbejdsglæde Åbenhed, dialog og anerkendelse Børne-og familiesynet udgør de grundlæggende værdier på børne-og ungeområdet i Sorø Alle børn og unge har ret til et godt liv Hver enkelt barn og ung er unik Hver enkelt barn og ung har potentialer og ressourcer Visionerne : Vi er fagligt kompetente, omsorgsfulde og nærværende voksne Vi fokuserer på børnenes kompetencer og potentialer Vi har en anerkendende tilgang i mødet med det enkelte barn og dets forældre Vi sikrer en høj faglighed i et kreativt og innovativt udviklings-og læringsmiljø Vi sikrer inklusion af børn med særlige behov såvel sårbare børn som særligt ressourcestærke børn Vi arbejder tværfagligt og helhedsorienteret og sikrer forebyggelse og tidlig indsats Eleverne på Holbergskolen kommer først og fremmest fra Holbergskolens skoledistrikt, som er Dianalund med oplandet Tersløse, Skellebjerg og Niløse. 88% procent af eleverne kommer fra eget skoledistrikt, mens der kommer 12 % fra andre skoledistrikter til Holbergskolen. Set ud fra en social synsvinkel, så er elevernes baggrund analyseret af kommunernes landsforenings analyseinstitut, KREVI. KREVI har lavet statistik over forældrenes uddannelsesbaggrund, indkomst, erhverv, civilstatus, arbejdsløshed, antal på overførselsindkomster, etnisk baggrund m.v. På den baggrund placerer forældrenes socio-økonomiske baggrund børnene på Holbergskolen i den nederste femtedel i Danmark. Det betyder, at der er en meget stor andel børn af forældre med ingen eller kortvarig uddannelse, der er ikke så mange med mellemlang uddannelse, og antallet med lang videregående uddannelse er ganske få. Desuden er der procentuelt forholdsvis mange forældre på overførselsindkomst. Vi er underlagt de økonomiske betingelser som er til stede i Sorø Kommune. De begrænsede ressourcer giver nogle store udfordringer i.f.t. at kunne lave tidlig forebyggende faglig indsats og muligheden for at understøtte de emotionelt og socialt svageste elever. Til gengæld giver indførelsen af I-pad til samtlige elever gode muligheder for at arbejde med læring på en ny 19

20 motiverende måde. Holbergskolens fysiske rammer er generelt rigtig gode. Skolen er faseinddelt i 3 faser, sfo, og junior/ungdomsklub. Det er alle steder fysisk muligt at åbne dørene mellem klasserne på de enkelte årgange,således at samarbejdet og holddelingen kan styrkes på de enkelte årgange. Til samtlige klasser er tilknyttet interactive tavler. Til hver fase er der tilknyttet gruppelokaler og store fællesrum. Der er nogle særdeles velindrettede og funktionelle faglokaler på Holbergskolen. Multisalen er et stort aktiv i.f.m. fællessamlinger, teater, musik, foredrag m.v. på Holbergskolen. Der er meget store grønne områder tilknyttet skolen, med en stor velindrettet legeplads i SFO/indskolingen. Til mellemtrinnet findes multibane, fodboldbaner og en balancebane m.v. Udskolingen har ligeledes multibane og fodboldbaner til rådighed. Indsatsområde: INKLUSION (jf. også foreløbigt indhold i de påbegyndte udviklingsaftaler 2013) Mål Handleplan/indsatser Succeskriterier/ Evaluering Refleksioner over udfor- Hvad vil vi opnå? Hvordan arbejder vi med at Kvalitetskriterier Hvordan følger vi op? dringer i processen, forenå målet? Hvornår lykkes det? Hvordan måles effekten? løbig læring/resultater? Tegn på forandringer? Brug af videndeling? Flest mulige elever undervises i almenundervisningen, og personalet samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelsen og organiseringen af undervisningen. Eleven føler sig som en del af et fællesskab, hvor eleven er accepteret og anerkendt i, og hvor barnet udvikler sig i overensstemmelse med sine potentialer. Via arbejdet med LP, Classroommangement, Cooperative Learning, Relationsdannelse og Anerkendende pædagogik. Via inddragelse af - Team, børn og forældre Rådgivningsteam PPR/Familierådgivning Inklusionskonsulenter Via opbygning af intern Plads til alle børn, uanfægtet funktionalitet, så længe vi varetager barnets tarv. De forskellige pædagogiske metodikker fra LP, classroommanagement, og cooperative learning implementeres i skolens pædagogiske praksis. Fleksibel og varierende læringsmiljø, der tilgode- Via team, rådgivningsteam, specialteam, ledelse. Via målinger f.eks. i APV, Undervisningsmiljøvurdering for elever, Partnerskab for Folkeskolen målinger m.v. Via personalemøder/medudvalg, hvor der er formuleret konkrete forslag til implementering i.f.m. inklusion af børn med særlige behov Det har været en udfordring at inkludere flere børn med særlige behov. Den specialviden som ligger hos specialuddannet personale på specialskoler, den viden mangler vores almene uddannet personale. Vi inkluderer børn med ADHD, ADD, Tourette, Asperger, Autisme og behandlingskrævende børn. Vi har 20

21 AKT/specialcenter med den nødvendige specialviden i.f.t. arbejdet med børn med særlige behov. ser alle børns forskellige måder at lære på. Forældre skal se en styrke i mangfoldigheden. ansat et par specialuddannede lærere i vores AKT, der har erfaring og specialviden indenfor området. De skal være med til at rådgive / vejlede det øvrige personale Indsatsområde: LÆRING OG UDDANNELSE (jf. lokalt handleplansarbejde/indhold i de påbegyndte udviklingsaftaler 2013) Mål Handleplan/indsatser Succeskriterier/ Evaluering Refleksioner over udfor- Hvad vil vi opnå? Hvordan arbejder vi med at Kvalitetskriterier Hvordan følger vi op? dringer i processen, forenå målet? Hvornår lykkes det? Hvordan måles effekten? løbig læring/resultater? Tegn på forandringer? Brug af videndeling? At efter/ videreuddannelse prioriteres højt. At medarbejdere forløbende udvikles gennem tilpasse arbejdsmæssige udfordringer og uddannelse. At der fortløbende er udviklingsprojekter i gang på Holbergskolen. Bl.a. LP-modellen, CL, implementering af It, I-pad og Interactive tavler i undervisningen, faguger, faglig læsning m.v. Via arbejdet med LP, Classroommangement, Cooperative Learning, Relationsdannelse og Anerkendende pædagogik. LP-modellen fokuserer på lærernes faglighed, relationskompetence og klasseledelse. Her er efteruddannelsen givet via pædagogisk weekend, e-læringsforløb, LP-arbejdsgrupper m.v. Oveni de decentrale kurser skal lægges den efteruddannelse der gives personalet via den centralt afsatte pulje, hvor vi får uddannet diverse linjefagsuddannede, vejledere, ledere m.fl Via I-pad / læringsprojektet Vejledere, ledere m.v. får færdiggjort diplomuddannelserne. LP, CL, Relationsdannelse og Anerkendende pædagogik anvendes i praksis Anvendelsen af I-pad i undervisningen skaber varieret og mere motiverende læring Fokus på om de faglige resultater forbedres og om trivslen fortsat øges LP-modellens arbejdsmetoder følges fortsat, både formelt og funktionelt på fjerde år. CL anvendes via vidensdeling i klasser og på forældremøder Der arbejdes aktivt med Holbergskolens værdier og visioner, og med konkretisering i forslag til udmøntning (dialog mellem ledelse, medarbejdere og skolebestyrelse) Via målinger f.eks. i APV, Undervisningsmiljøvurdering for elever, Partnerskab for Folkeskolen målinger, nationale test, afgangsprøver m.v. Den aktive pædagogiske indsats over en 5 årig periode med fælles uddannelsesmæssige tiltag fælles for hele personalegruppen på Holbergskolen har givet positive resultater af både faglig og trivselsmæssig karakter. I-pad/læringsprojektet er et spændende tiltag som opstartede ultimo skoleåret 2012/2013. Der ligger en uddannelsesmæssig udfordring i, at personalet i Sorø kommune kun er bevilget 2 x 9 timer over 2 skoleår til at 21

22 opkvalificerere sig i. Resten ligger som vidensdeling. Indsatsområde: SCIENCE og det naturfaglige område Mål Handleplan/indsatser Succeskriterier/ Evaluering Refleksioner over udfor- Hvad vil vi opnå? Hvordan arbejder vi med at nå Kvalitetskriterier Hvordan følger vi op? dringer i processen, foremålet? Hvornår lykkes det? Hvordan måles effekten? løbig læring/resultater? Tegn på forandrin- Brug af videndeling? ger? Naturfagsområdet styrkes og eleverne i fase 2 (4.-6.kl.) arbejder i perioder tværfagligt med fokus på det grønne område At arbejde med First Lego League Der samarbejdes tæt med sciencenteret i Sorø. Hele 6.årgang arbejder med First Lego League. Hele skolen har det som tema i en feature/emneuge Større viden og bevidsthed hos eleverne. Ændret adfærd hos eleverne i.f.t. energimæssige foranstaltninger, miljøbevidsthed m.v. Aktiv deltagelse i First Lego League Vidensdeling mellem naturfagslærere Meget positive resultater i forbindelse med deltagelse i First Lego League. Processen giver eleverne rige muligheder for at blande teori og praksis og dermed arbejde innovativt. Indsatsområde: SUND-SKOLE-NETTET Mål Handleplan/indsatser Succeskriterier/ Evaluering Refleksioner over udfor- Hvad vil vi opnå? Hvordan arbejder vi med at nå Kvalitetskriterier Hvordan følger vi op? dringer i processen, foremålet? Hvornår lykkes det? Hvordan måles effekten? løbig læring/resultater? Tegn på forandrin- Brug af videndeling? ger? Målet er at højne det enkelte barns bevidsthed om sundhed Konkret løber alle børn i indskolingen nu hver mandag og At der sker fremgang i målingerne i de 5 Evaluering gennem Rock- Der er gennem årene skabt store resultater på områ- 22

23 og lave sundhedsfremmende tiltag på Holbergskolen med hovedvægten lagt i fase 1 (0.- 3.kl) og i SFO regi. Rockwool-projektet resulterer i sundere livsstil blandt eleverne. Sundhedspolitikken for SFO udføres og implementeres. SFO personalet uddannes i konflikthåndteringsmodellen Den indre helt. At styrke trivslen og det psykiske velvære blandt børnene fredag morgen i 10 minutter. Der er stærk fokus i specielt indskoling og sfo på sundhedsfremmende aktiviteter Der samarbejdes med de lokale foreninger primært håndboldafdelingen om konkrete forløb. parametre Livvidde Kondital Hoppehøjde Skridttælling BMI (vægt/højde) At børnene i SFO får sund kost, mere fysisk aktivitet og større psykisk sundhed. At etablere legepatruljer og evt. venskabsklasser At implementere trivselsplanen wool fondens sund skole projekt. Vidensdeling gennem lokalt og kommunalt sund skole netværk det. I 2010 var vi den skole i landet, hvor eleverne havde gjort de største konditionsmæssige fremskridt. Sund skole politikken At legepladser / fællesrum indbyder til flere fysiske aktiviteter. At der bliver yderligere indendørs fysiske aktivitets muligheder i frikvartererne og i SFO-tiden Indsatsområde: LÆSEINDSATS, jf. også læsetestresultater Mål Handleplan/indsatser Succeskriterier/ Evaluering Refleksioner over udfor- Hvad vil vi opnå? Hvordan arbejder vi med at nå Kvalitetskriterier Hvordan følger vi op? dringer i processen, foremålet? Hvornår lykkes det? Hvordan måles effekten? løbig læring/resultater? Tegn på forandrin- Brug af videndeling? 23

24 ger? Ultimo 1. klasse læser eleverne alderssvarende. Der er tidlig og målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens behov. Den faglige læsning vægtes højt. At sætte læselyst og læseglæde i fokus At eleverne udvikler gode læsekompetencer, som er brugbare i alle fag At formindske antallet af elever, der henvises til specialundervisning At øge antallet af elever, der er i stand til at gennemføre en uddannelse På Holbergskolen læser alle børn hver dag. prioriteres den forebyggende specialundervisning højt er klassens læseudvikling et fælles ansvar for teamets lærere gennemføres obligatoriske læseforløb og læsekurser i hele skoleforløbet underviser både danskog faglærere i læseforståelse og samarbejder om at finde fælles læseforståelsesstrategier (modeller, læsehuskelister m.m.) arbejder eleverne med læselog tilbyder skolebiblioteket inspiration og vejledning integreres det kompenserende IT-program CD-ord i undervisningen af elever, der har behov. At elevernes faglige læseniveau højnes i fase 2 og 3. At ingen elever forlader Holbergskolen efter 9. klasse som funktionelle analfabeter, således at alle er i stand til at gennemføre en efterfølgende uddannelse Der sættes ind med sprogstimulering, læseopfølgning m.v. Via læsetest m.v. Læsevejleder følger op med inspiration, vidensdeling etc. Generelt opnås gode læseresultater i indskolingen og det stærke fokus i hele skoleforløbet forventes på kort sigt at forbedre læseresultaterne også på mellemtrinnet og i udskolingen. Vi har tidligere været meget stramt organiseret i opbygningen af gode læsevaner og i stærkt fokus på den faglige læsning i alle fag. Der ligger en udfordring i at slippe den stramme struktur og organisering, og lade den faglige læsetræning blive en naturlig implementeret del i samtlige fag. 24

25 Indsatsområde: Læringsmiljø, pædagogik, faglighed og bemærkninger til test-og afgangsprøveresultater Mål Handleplan/indsatser Succeskriterier/ Evaluering Refleksioner over udfor- Hvad vil vi opnå? Hvordan arbejder vi med at nå Kvalitetskriterier Hvordan følger vi op? dringer i processen, foremålet? Hvornår lykkes det? Hvordan måles effekten? løbig læring/resultater? Tegn på forandrin- Brug af videndeling? ger? LP-modellen anvendes som en pædagogisk analysemodel, og som praktisk værktøj til udvikling og forbedring af skolens læringsmiljø. Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, og eleven får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt. Holbergskolen, forældre og børn sørger i fællesskab for, at alle unge der går ud af folkeskolen igennem årene har udviklet deres kompetencer maksimalt, stadigvæk er nysgerrige, videbegærlige, motiverede og er i stand til at gennemføre en efterfølgende At vi på Holbergskolen tager vores værdier, visioner og missioner alvorligt, og løbende holder hinanden op på dem. Forventningerne til alle elevers præstationer skal være tydelige og ambitiøse. Eleverne er bekendt med målene. De udfordres og stilles krav til. Eleverne reflekterer over egen læring. Eleverne får positiv feed-back. Der gennemføres hyppig evaluering. Resultaterne anvendes af lærerne til undervisningstilrettelæggelse. Forældrene får tydelig information om elevens læringsvaner, indsats og resultater. Skolens organisering og praksis er fleksibel. Specialtilbud og almen undervisning samarbejder optimalt. -At de faglige resultater øges - Den sociale kompetence bedres - Uro i undervisningen mindskes -konflikter mellem elever og mobning mindskes - personalets arbejdsglæde øges Gode relationer styrker elevernes selvværd. Der er en fælles forståelse for, at alle elever har potentialer. At alle unge der forlader Holbergskolen, Opfølgning via evalueringer. F.eks. via Partnerskab for Folkeskolen undersøgelser, via LPkortlægningsundersøgelser og via undervisningsmiljø undersøgelser. Vi evaluerer på test-og afgangsprøveresultater og sammenligner med landsresultaterne. Løbende evaluering og dialog med elever og forældre om elevernes faglige resultater Fokus på faglighed, relationer og klasseledelse Vi skaber generelt rigtig gode læseresultater på Holbergskolen, men Afgangsprøveresultaterne svinger generelt for meget fra årgang til årgang Prøveresultaterne ved folkeskolens afsluttende afgangsprøve er steget over en 5 årig periode. Det er resultatet af en intensiv fokus på forbedring af det faglige resultat hos alle parter. Det er klart, at alle parter stadigvæk må gøre en indsats for at skabe forudsætninger for at eleverne kan skabe endnu bedre resultater. Med alle parter menes både elever, lærere, forældre, ledelse, skolebestyrelse, forvaltning og politikere. Èn af de væsentlige faktorer, er selvfølgelig de forskelle i kulturelle, sociale og sociologi- 25

26 uddannelse. At den enkelte elev i endnu højere grad møder passende faglige udfordringer i skiftende holddannelser. Holddannelserne sker både i den enkelte klasse, på tværs af klasser og klassetrin. At den enkelte elev mødes med en anerkendende tilgang, hvor der bygges på den enkeltes potentialer. At undervisningen er innovativ, kreativ og afvekslende. Målet i.f.t. test og prøveresultater i de respektive fag på diverse klassetrin er selvfølgelig, at fastholde de gode resultater, og forbedre os de steder hvor det kan gøres bedre Gode relationer styrker elevernes selvværd. Der er en fælles forståelse for, at alle elever har potentialer.. går i gang med en ungdomsuddannelse At det faglige niveau samlet set hæves. At det skabes et mere varieret læringsmiljø, med flere motiverede elever. At vi som minimum ligger på landsgennemsnittet i de respektive fags test og prøver ske forudsætninger som de enkelte børn bærer med sig i deres skolegang. Når man f.eks. ser på den andel af elever fra Holbergskolen som søger en gymnasial uddannelse, ja så ligger den langt under landsgennemsnittet. Der er en indbygget lokal kultur, der bevirker at en betydelig større andel søger de korte og praktiske uddannelser. Det kan have en afsmittende effekt i.f.t. den indsats som der lægges i nogle fagområder, at en stor del af elever ikke nødvendigvis er så bogligt minded. Internt vil vi i kommende skoleår primært bygge videre på den pædagogiske platform vi er i gang med via LP-modellen og via fokus på varieret læringsmiljø. Indsatsområde: Elevplaner, tilrettelæggelse af den løbende evaluering og vurdering af elevernes læringsudbytte bredt set Mål Handleplan/indsatser Succeskriterier/ Evaluering Refleksioner over udfor- Hvad vil vi opnå? Hvordan arbejder vi med at nå Kvalitetskriterier Hvordan følger vi op? dringer i processen, foremålet? Hvornår lykkes det? Hvordan måles effekten? løbig læring/resultater? Tegn på forandrin- Brug af videndeling? 26

27 ger? Målet med elevplanen er at højne kvaliteten og udbyttet af læringen/undervisningen for den enkelte elev i tæt dialog mellem lærere, elev og forældre I Holbergskolens koncept omkring elevplaner, får eleverne én gang om året udleveret en elevplan med målskive og målcirkler, der på en enkel og overskuelig måde gør tydeliggør for elev, lærer og forældre hvordan elevens udbytte af undervisningen er indenfor de forskellige fag i relation til Fælles Mål. På de 2 årlige forældresamtaler danner den udleverede elevplan grundlag for status og fremadrettet handleplan for det fortsatte arbejde og for konkrete aftaler mellem lærer, elev og forældre. Når eleven aktivt profiterer af den løbende evaluering og konsekvente tilbagemelding på resultaterne af elevens læring Elevplanerne følges op på skole/hjem samtalerne Det har løbende været nødvendigt at justere på elevplanens udformning, bl.a. for at kunne udsende den elektronisk over UNI s skoleporten, som digital elevplan til elever og forældre. Desuden har den meget detaljerede målbeskrivelse vist sig at være svært i praksis at følge op på især de små fag, hvorfor det har været nødvendigt at forenkle målbeskrivelserne og sammenskrive dem i overordnede målområder. Indsatsområde: Overgang til ungdomsuddannelse Mål Handleplan/indsatser Succeskriterier/ Evaluering Refleksioner over udfor- Hvad vil vi opnå? Hvordan arbejder vi med at Kvalitetskriterier Hvordan følger vi op? dringer i processen, forelønå målet? Hvornår lykkes det? Hvordan måles effekten? big læring/resultater? Tegn på forandringer? Brug af videndeling? Brobygning mellem skolen og ungdomsuddannelserne Der er etableret tæt samarbejde med Selandia, hvor en gruppe af vores unge følger et særligt tilrettelagt brobygningsforløb. Gennem tæt samarbejde med UU Gennem praktikforløb Når det lykkes at få samtlige elever fra 9. årgang i gang med en ungdomsuddannelse efter afsluttet skolegang Via statistikker og tæt samarbejde med UU Samarbejdet med Selandia er bl.a. med til at sikre, at en gruppe af unge med mindre uddannelsesparathed, når at modnes og blive gjort parate til uddannelse 27