Udgiver. på Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Tagensvej København N

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udgiver. på Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Tagensvej 16 2200 København N"

Transkript

1 S C I E N C E Studiehåndbogen 2009/2010

2 Udgiver Det Naturvidenskabelig Fakultet Københavns Universitet Tagensvej København N Redaktion Kommunikationsafdelingen og Studenterservice på Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Foto Christoffer Regild, Henrik Ørslev og Mikal Schlosser Grafiks design og produktion Westring + Welling A/S

3 Studiehåndbogen 2009/2010

4 2 Kom godt i gang Studiehåndbog 09-10

5 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Sådan bruger du studiehåndbogen... 5 Hvad vil det sige at studere på universitetet?... 6 At blive studerende tager tid særligt i begyndelsen Du skal strukturere din tid og prioritere Du skal vænne dig til nye studieformer Du skal vænne dig til at kravene er højere og karaktererne ofte lavere Din uddannelse dine valg... 9 Valgfrihed på uddannelsen Kan man vælge forkert? Aktiviteter udenfor universitetet bidrager også til din uddannelse Kom godt i gang med at studere Planlægning Studievaner Læseteknik Studiegrupper 10 gode råd til studiestartere Her kan du få vejledning og rådgivning Studenterservice stedet hvor man som studerende henvender sig SU-kontoret Studenterøkonomi-vejledningen Studenterrådgivningen Studenterpræsten IT-systemer og hjemmesider for studerende Det første studieår på din uddannelse Blokstruktur De skemafrie uger Studieåret 2009/2010 Undervisningsformer Rammer og regler Hvad du SKAL vide Studieordning Studieaktivitet Mødepligt og godkendelse af undervisning Tilmelding til kurser Skemagrupper Eksamen Hvem bestemmer hvad på Københavns Universitet? Ledelsen på Københavns Universitet Fakultet, Akademisk Råd og dekan Institutter, institutbestyrelser og institutledere Valg og stemmeret Studienævn og studieledere Udvikling af uddannelserne de studerendes rolle Faglige og sociale aktiviteter på Københavns Universitet Studenterpolitik USG Caféen? Revyer Scient Studiehåndbog Indholdsfortegnelse 3

6 Forord Velkommen på Det Naturvidenskabelige Fakultet. Vi håber, du bliver glad for din uddannelse og for dit studieforløb. Studiehåndbogen er udarbejdet af Studenterservice på Det Naturvidenskabelige Fakultet. Med håndbogen forsøger vi at lette din start, ligesom vi gennem din studietid vil gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe til med at understøtte dine valg, og hjælpe til, hvis du løber sur i studierne eller på anden måde har brug for vores hjælp. I løbet af året vil vi invitere til forskellige arrangementer såsom studieteknik, eksamensteknik, studieplanlægning samt uddannelsesspecifikke oplæg - kort sagt alt det du i løbet af året får brug for at vide noget om. Du er altid velkommen til at komme forbi vores kontor til en snak, hvis du har spørgsmål, denne bog ikke giver dig svar på. Med venlig hilsen Studenterservice, Det Naturvidenskabelige Fakultet Nørre Alle København N Tlf Forord Studiehåndbog 09-10

7 Sådan bruger du studiehåndbogen Studiehåndbogen giver dig et overblik over det, du i løbet af det første studieår vil støde på af praktiske forhold. Den giver dig også nogle tips til, hvordan du fra starten af kan få nogle gode studievaner, og til hvordan du kan tackle den proces, det er at lære at være studerende. Det er nemlig en læreproces at blive studerende. Håndbogen beskriver de forhold, der er gældende for alle nystartede studerende. Derfor er det vigtigt, at du også bruger uddannelseshjemmesiden for dit studie (www.science.ku.dk/studerende), da vigtige informationer, der knytter sig specifikt til din uddannelse, findes der. Du kan med fordel læse studiehåndbogen samlet her i starten, men også bruge den som opslagsværk i løbet af året. Finder du ikke svaret på dine spørgsmål i denne håndbog eller din uddannelseshjemmeside, er du velkommen til at kontakte Studenterservice. Vi vil altid kunne hjælpe dig videre. Brug håndbogen særligt i starten men sørg også for at holde dig orienteret på uddannelseshjemmesiden, da oplysningerne, du finder i denne udgivelse, kan ændre sig, efter håndbogen er blevet trykt. Studiehåndbog Sådan bruger du studiehåndbogen 5

8 Hvad vil det sige at studere på universitetet? At blive studerende tager tid særligt i begyndelsen Det første tid på dit nye studie kan være ganske overvældende, og en del ting vil være meget anderledes, end du har været vant til fra din ungdomsuddannelse. Du er måske lige flyttet til København, og du skal i gang med et helt nyt kapitel i dit liv, som ikke blot er ny for dig, men også for din familie, dine venner og kæreste. De fleste studerende oplever en slags kulturchok, når de starter på en ny uddannelse. Der er mange ting at forholde sig til, både en masse nye mennesker, en masse praktiske ting, man skal finde ud af, men også en helt ny måde at tænke og tale på. Det bedste råd er at tage den med ro, der er ingen som forventer, at du skal kunne finde ud af det hele fra dag et. Du skal strukturere din tid og prioritere Der stilles krav om, at du studerer på fuldtid og arbejder grundigt med stoffet på uddannelsen, det indebærer blandt andet en del forberedelse på egen hånd. På de fleste uddannelser er der eksamener ca. 4 gange om året, så du vil opleve, at tiden går rigtig hurtig. Samtidig er der de nye venner på studiet, familien og måske kæresten, der også vil se dig. Alt det kan være en udfordring at balancere imellem. Det er vigtigt, at du fra starten af er opmærksom på at få skabt en balance mellem studie-fritid-venner-familie-kæreste. Selvom studierne kræver meget forberedelse for, at du kan følge med og få noget ud af undervisningen, er det vigtigt også at koble af fra studierne og lave noget helt andet indimellem. Det er en rigtig god ide at involvere sig i det sociale liv på studiet, både for at lære dine medstuderende på årgangen at kende, men også for at blive en del af miljøet på studiet. Undersøgelser viser, at de studerende, der har et stort netværk og trives socialt, klarer sig bedre fagligt. Derfor skal du ikke tænke sociale ting på studiet som noget, der tager tid fra dine studier, men som noget, der kan give dig brændstof og motivation til fortsat at udvikle dig fagligt. Du skal vænne dig til nye studieformer Du skal også vænne dig til andre undervisningsformer, og at du skal til at læse bøger, der har få sider, men hvor indholdet er meget komplekst, og derfor skal der bruges meget tid på at forstå stoffet. Sandsynligvis har du også færre undervisningstimer, end du havde på din ungdomsuddannelse, og du vil skulle bruge mere tid på at forberede dig på egen hånd eller i studie- eller læsegrupper. Disse rammer forudsætter, at du får nogle gode studievaner. Senere i denne håndbog giver vi dig eksempler på, hvordan man kan arbejde på at få nogle hensigtsmæssige studievaner. 6 Hvad vil det sige at studere på universitetet? Studiehåndbog 09-10

9 Du skal vænne dig til, at kravene er højere og karaktererne ofte lavere At starte på universitetet er forbundet med en masse forventninger. De fleste nye studerende på naturvidenskab har ikke læst på andre studier inden, og derfor er det primært gymnasiet, man kan trække paralleller til i forhold til ambitionsniveau og arbejdsindsats. Mange vil opleve, at karaktererne på universitet ikke svarer helt til, hvad der blev givet på gymnasiet, og man skal arbejde målrettet med sine studier for at kunne honorere eksamenskravene. Derfor er det en god ide tænke over dit ambitionsniveau for studiet, for man kan ikke det hele. Hvis man har familie og arbejde betyder det, at der er mindre tid til studierne. Det samme gælder, hvis man har et meget aktivt studenterliv eller andre projekter sideløbende med studiet. Pointen er, at man kan være studerende på mange måder, og man kan have forskellige tilgange og motivation for at læse på universitetet. Der er ikke nogen skabelon for, hvad det vil sige at være en rigtig universitetsstuderende, det er ligeså mangfoldigt som de uddannelser, der udbydes på universitetet. Derfor er det vigtigt, at du sætter dig nogle succeskriterier, der ikke baserer sig på, hvad andre gør eller synes, men hvad du vil have ud af dit studie. Studiehåndbog Hvad vil det sige at studere på universitetet? 7

10 8 Din uddannelse dine valg Studiehåndbog 09-10

11 Din uddannelse dine valg Du skal til at læse på den uddannelse, du mener passer bedst til dine interesser og ønsker for fremtiden. For de fleste er det at vælge studie en stor beslutning, og der er gået mange tanker gennem ens hoved, før KOT-skemaet blev sendt. Din beslutning om at læse på Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, var det første valg af mange, som du skal tage i løbet af de næste år. Dette afsnit beskriver nogle af de elementer, der kan farve din uddannelse og gøre den til helt din egen! Valgfrihed på uddannelsen På alle naturvidenskabelige bacheloruddannelser er der minimum et halvt års valgfrihed. En del uddannelser har et års valgfrihed. Du kan se på uddannelseshjemmesiden, om der er et halvt eller et helt års valgfrihed på din uddannelse. Du har i den valgfrie del også mulighed for at læse fag på en anden uddannelse. Hvad du vælger at gøre, vil afhænge af dine planer for dit uddannelsesforløb og ønsker for, hvad du vil arbejde med efter uddannelsen. Kan man vælge forkert? Hvis du overordnet set er glad for det studie, du har valgt, er der i udgangspunktet ikke noget, der er forkert. Der vil altid være elementer af ens uddannelse, der er mere spændende end andre. Nogle studerende er fra starten meget sikre på, hvor de vil hen med deres studie, mens andre ved at vælge bredt undervejs finder ud af, hvad der er rigtig spændende. De fleste oplever, at deres interesser forandrer sig gennem studietiden, og det, man i starten syntes, var meget interessant, viger pladsen for noget helt andet. Det er en helt normal proces og en del af det at blive klogere på den uddannelse, man er i gang med. Et forkert valg af kursus på en blok eller nogle obligatoriske kurser, der føles mindre interessante, vil ikke have en afgørende betydning. Din kompetenceprofil er i sidste ende summen af det faglige, det, du laver ved siden af studiet, og hvordan du er som person. Når du skal til at vælge, hvad du vil bruge din valgfrihed til, vil du få yderligere information og vejledning om dine muligheder. Du er naturligvis også altid velkommen til at kontakte Den Naturvidenskabelige Studievejledning, hvis du er i tvivl. Studiehåndbog Din uddannelse dine valg 9

12 Aktiviteter udenfor universitetet bidrager også til din uddannelse Nogle studerende oplever, at kurserne på uddannelsen giver bedre mening, hvis det sættes i forhold til noget ude i verden, og derigennem finder man ud af, hvad der er rigtig interessant og relevant ved ens uddannelse. Der er flere måder, du kan overveje at gøre dette på. Studiejob Gennem et studiejob får du kontakt til erhvervslivet og får en fornemmelse af, hvad der rører sig derude. Du får også et indtryk af, hvordan du konkret kan bruge din uddannelse. Studier i udlandet At læse et eller flere semestre i udlandet kan give nye perspektiver i din uddannelse. Et studieophold i udlandet tilføjer et internationalt element til din uddannelse, og du vil opleve på egen krop, hvordan det er at leve og studere i en anden kultur end din egen. Det er kompetencer, som er i høj kurs, og som mange virksomheder efterspørger. Studiejob kan være kompetencegivende i den henseende, at det giver dig nogle praktiske færdigheder, som du ikke opnår på universitetet. Omvendt kan et studiejob også betyde, at studierne nedprioriteres, fordi jobbet tager tid eller måske er nemmere at gå til end at sidde derhjemme og læse på pensum. Som meget andet er det et valg, hvor meget vægt et studiejob skal have i dit liv. Du kan læse mere om udlandsophold på studerende / (din uddannelse) / Udlandsophold. Du bør undgå studiejob det første år, så du kan koncentrere dig om at komme godt ind i studierne og danne dig et socialt og fagligt netværk. Samarbejde med virksomheder Som en del af din uddannelse har du mulighed for at lave projekter i samarbejde med det offentlige eller private arbejdsmarked. På Bacheloruddannelsen kan du lave et virksomhedsprojekt, hvor du i samarbejde med en virksomhed prøver dine akademiske færdigheder af i praksis. Det giver dig en unik mulighed for at sætte det, du har lært på din uddannelse, i spil med det, der sker i den virkelige verden. Gennem et virksomhedsprojekt vil du opleve, hvad du med dine faglige kompetencer kan byde ind med. Det er heller ikke en god ide, hvis et studiejob overstiger timer om ugen. Det vil gøre det vanskeligt at fordybe sig i studierne og samtidig have et socialt liv. Du kan finde studierelevante jobs i SCIENCE Jobbank på Du kan læse mere om virksomhedsprojekter på studerende / (din uddannelse) / Om uddannelsen / Virksomheds-projekt. 10 Din uddannelse dine valg Studiehåndbog 09-10

13 S C I E N C E Studerende for en dag søger rundvisere! Studerende for en dag -besøgsordningen er en service til gymnasieelever, der overvejer, om de vil læse netop dit fag på universitetet. Som rundviser viser du en nysgerrig gymnasieelev rundt én dag på dit studie og fortæller om hverdagen som studerende. Du og eleven får en gratis frokost, og du får et gavekort på 50 kr. til bogladen. Hvis du vil vide mere om ordningen eller tilmelde dig som rundviser, kan du gøre det på hjemmesiden Kom godt i gang 11

14 Kom godt i gang med at studere At læse på universitetet adskiller sig på mange måder fra at gå på en ungdomsuddannelse. Der er færre undervisningstimer og mindre kontakt med underviserne, hvilket betyder, at du i høj grad selv er ansvarlig for at lære stoffet. Derfor er det vigtigt, at du fra starten af indarbejder nogle hensigtsmæssige studievaner og -metoder, der giver dig tid til fordybelse i studierne og samtidig giver plads til, at du med god samvittighed kan lave andre ting. Mange opfatter studieteknik som noget med bare at tage sig sammen, og det er en udbredt opfattelse, at hvis man blot tror på sig selv, så skal man nok klare studiet. Det er bare ikke hele historien. For eksempel starter mange studerende deres universitetsstudier topmotiverede og med selvtilliden i orden. De læser de første bøger intensivt og kan nærmest huske dem ordret til eksamen. Imidlertid falder ivrigheden hos nogle studerende efter bare 3-4 uger, og det er vel at mærke ikke, fordi studierne er blevet mere kedelige. Det er snarere, fordi pensum studeres planløst og uden at overveje vigtige spørgsmål som: Hvordan kan jeg bedst prioritere mellem mine kurser? Skal jeg læse hele pensumet med samme intensitet? Kan jeg bruge mine medstuderende til at få en bedre forståelse af pensum? du få inspiration til at komme godt i gang med studierne og få henvisninger til, hvor du kan læse mere om de forskellige ting. Planlægning Planlægning er en central del af at udvikle gode studievaner. Det vigtige er at fordele og prioritere dine daglige opgaver, så der bliver tid nok til dem alle - både dine studiemæssige opgaver og dine øvrige gøremål. En kursusplan og en ugeplan er gode værktøjer til at bevare overblikket og til at kunne lave en prioritering af opgaver. Start hver blok med at lave en kursusplan Det tager tid at lave en god planlægning. Men den tid, du bruger på det, vil du hurtigt få igen gennem den prioritering og målrettethed, du opnår i din opgaveløsning. Start din planlægning med: at danne dig et samlet overblik over de forventede arbejdsopgaver i blokken at prioritere mellem opgaverne, så du skiller vigtige opgaver fra mindre vigtige opgaver at lave deadlines for din løbende opgaveløsning at give dig selv faste arbejdstider og dermed også tid, hvor du SKAL holde fri og lave noget helt andet Det er en proces at blive god til at studere, og det er noget, man skal arbejde med gennem hele studiet. Pædagogisk Center Samfundsvidenskab på Københavns Universitet har udarbejdet en række gode råd og erfaringer, der kan lette dit studiearbejde og fremme din læreproces. Vi har tilpasset disse råd til studier indenfor naturvidenskab. Herunder kan Målsætninger, arbejdsplaner og deadlines skal være realistiske. En urealistisk og overambitiøs arbejdsplan bliver hurtigt glemt. 12 Kom godt i gang med at studere Studiehåndbog 09-10

15 Planlægning kræver overblik Det kræver et vist overblik over pensum, dine kurser og dine øvrige gøremål at kunne lave en god kursusplan. I kursusbeskrivelserne og lektionsplanen kan du se, hvordan din underviser prioriterer emnerne i kurset. Hvilke emner bliver behandlet i kurset, hvilke emner hænger sammen? Hvilke emner får mere plads end andre? De fleste undervisere giver desuden en uddybende introduktion til kurset den første undervisningsgang. Desuden giver pensumlisterne dig overblik over, hvilke bøger du skal læse. I princippet kan du ud fra pensumlisten udregne det antal sider, du bør læse hver dag i løbet af blokken for at have læst hele pensummet før eksamen. I praksis er nogle af bøgerne mere centrale end andre, og alle kapitler skal ikke nødvendigvis læses med samme intensitet. Desuden vil du måske finde sekundærlitteratur, der fremstiller dele af pensum på en ny og bedre måde. Bed eventuelt din underviser om at uddybe pensumlisten. Hvis du følger et kursus, hvor I skal regne mange opgaver, kan du på samme måde bede din underviser om at uddybe, hvilke opgaver der er mest centrale. Med et passende overblik bliver det nemmere at lave en god kursusplan. Start med den langsigtede plan, hvor du tegner et helhedsbillede af den kommende blok. Hæng denne plan op på din opslagstavle eller dit køleskab, og lad den være din overordnede guide for dine studieaktiviteter i de næste ni uger. Del opgaverne op i mindre dele Efter, du har udformet en kursusplan for den kommende blok, kan du opdele opgaverne i mindre bidder, eksempelvis på ugebasis. På den måde behøver du kun at koncentrere dig om at arbejde med dele ad gangen uden at miste overblikket! Kurser i studieplanlægning Studenterservice afholder flere gange om året kursus i studieplanlægning, der er målrettet til studerende på Det Naturvidenskabelige Fakultet. Du kan holde øje med, hvornår næste kursus afholdes på denne hjemmeside Studievaner At lære at studere hænger også sammen med at finde ud af, hvordan og hvor man arbejder bedst med sine studier. Du vil måske opleve, at du ikke kan huske, hvad du har læst for 10 minutter siden, fordi dine tanker var et helt andet sted. Du vil måske tvinge dig til at sidde med bøgerne foran dig i flere timer, uden at du reelt får noget ud af det. De vaner skal du være opmærksom på og i stedet forsøge at finde ud af, hvor og hvordan du studerer bedst muligt. Find det sted hvor du arbejder bedst Bliver du let distraheret, kan det være en god ide at finde et fast arbejdssted, hvor du ikke bliver forstyrret af familiens og vennernes gode hensigter eller forstyrrende elementer såsom fjernsyn og internet. En mulighed er at bruge de studiepladser, der er indrettet rundt omkring på institutterne. En anden mulighed er at bruge bibliotekernes faciliteter. På KUB Nord, der ligger på hjørnet af Nørre Allé og Tagensvej, er der mange læsepladser, og biblioteket har tit åbent frem til kl. 20 om aftenen. Se mere på Studiehåndbog Kom godt i gang med at studere 13

16 Det vigtigste er, at du finder et sted, hvor du kan finde ro til at fordybe dig. Prøv forskellige ting af og læg mærke til, hvornår og hvor du bedst holder fokus på arbejdet. Koncentration Når du studerer, skal du gerne undgå at have andre tanker i hovedet. Din koncentration kan du sammenligne med et spotlight, der oplyser en del af din bevidsthed, så denne del bliver mere tydelig. Din evne til at udelukke det, som ligger udenfor lyskeglen, er en meget vigtig del af din koncentration. Her er tre gode råd til at fremme din koncentration: Læs og skriv altid med et spørgsmål og et formål. Tag noter til teksten, mens du læser. Varier dine arbejdsopgaver igennem dagen Yderligere information Du kan læse mere om planlægning og generel studieteknik her: under studieteknik for studiestartere Harboe, Thomas & Jakob Ravn: Studieteknik: eller kunsten at studere. 3. udg. Nyt Teknisk Forlag 2004 H. P. Hansen, f. 1943; Line Sander: Studieteknik : vejen til et effektivt studie. Dansk Markeds- og Akademiforening, 2006 Krusaa, Ulla & Elisabeth Skov: Lærelyst. Borgen 1999 Hatlem, Ragnar: Lær mere læs mindre, Håndbog i effektiv studieteknik. Akademisk Forlag For at holde koncentrationen kan du stille dig selv et spørgsmål om teksten, inden du går i gang med at læse. Dette spørgsmål skal du besvare undervejs ved at tage noter til teksten. Spørg f.eks.: Hvad betyder formlerne i teksten, eller Hvad er de vigtigste pointer i teksten? Læseteknik Du skal fremover læse store pensum til hvert fag, og det betyder, at der skal nogle andre læseteknikker til for at kunne overskue pensum. Læsning af faglitteratur kræver en anden læsestrategi, end når man eksempelvis læser skønlitteratur. Pointen i det følgende afsnit er, at afhængig af typen af litteratur skal du læse teksten forskelligt for at få det størst mulige udbytte. Læs de dele af teksten, som giver det bedste overblik Det er en god ide, at du gør det til en regel aldrig at læse en tekst uden først at have orienteret dig i teksten. Hvis du læser fra side 1 og fremefter uden først at orientere dig i teksten, risikerer du at miste overblik- 14 Kom godt i gang med at studere Studiehåndbog 09-10

17 ket. Desuden vil du ofte gå kold ved at læse tekster lineært fra a til z, fordi det bliver teksterne og ikke dig, der styrer dine studier. Det er et arbejde at være studerende, men du skal modsat ikke opfatte dig selv som en maskine. Det fremmer hverken motivationen eller læringen. Hver gang du får en ny pensumbog, er det en god ide at afsætte op mod en time til at orientere dig i bogen. Kun på denne måde får du et dybere indtryk af bogens opbygning og centrale emner. Sæt dig med bogen og skriv en liste over kapitler eller overordnede emner, og tænk over: Hvad synes du, lyder spændende? Hvad er helt nyt for dig? Det er ikke meningen, at du skal kunne huske alle emner udenad bagefter, men blot at du skal se nogle af dem og langsomt vænne dig til stoffet. Læs begyndelsen og slutningen af hvert kapitel Mange lærebøger bruger plads på at føre læseren rundt i bogen. Typisk starter hvert nyt kapitel med at give et overblik over kapitlets centrale pointer og sammenhængen med de andre kapitler. Der findes også lærebøger, der opsummerer de centrale pointer i slutningen af hvert kapitel. Læs indledningen og konklusionen Når der er tale om undersøgelsesrapporter, giver indledningen og konklusionen et godt overblik over resten af teksten. Indledningen kan give et fingerpeg om tekstens fokus og dens positionering i forhold til andre fagtekster. Konklusionen giver en kort opsummering på rapportens centrale spørgsmål og forsøger at besvare disse ud fra de analyser, der er gennemført. Skriv, tegn eller diskuter dig til et indledende overblik Det er et generelt godt råd aldrig kun at læse, men hele tiden sørge for at arbejde kritisk med det læste. Dette gælder også i den indledende læsefase, hvor du kan kombinere overblikslæsningen med andre overbliksskabende aktiviteter. Her er fire forslag: Skriv kort om dit første indtryk af bogen. Læs et kapitel, og tag noter samtidig. Når du er færdig, så læg både bog og noter væk. Tag et nyt stykke papir, og giv dig selv 2 minutter til at skrive de centrale pointer ned, du kan huske. Det er ikke meningen, at du skal kunne huske alt, men det vil give dig en fornemmelse af, hvor meget du egentlig har fået ud af arbejdet. Hør, hvad dine medstuderende mener, er tekstens centrale pointer. Spørg din underviser om, hvilke kapitler der hænger sammen, og hvilke temaer der er gennemgående i bogen. Forskellige formål, forskellige læsemåder Læsning har mange formål, og din måde at læse på afhænger af formålet med din læsning. For eksempel vil du aldrig læse en kriminalroman på samme måde som en pensumbog. Krimien læser du for spændingens skyld, og du behøver ikke at koncentrere dig om at huske enkelthederne. Pensumbøger læser du tværtimod, fordi de rummer vigtige informationer, som indgår i din langsigtede studieproces. Du har altså et helt andet formål med læsningen. Kunsten er at tilpasse læsemåden til den tekst, du læser, og til det formål, du har med at læse den. Inden du begynder at læse, bør du derfor vurdere, hvordan du vil læse den pågældende tekst. Studiehåndbog Kom godt i gang med at studere 15

18 Hvis du har sat dig for at læse et kapitel intensivt, men kun når halvdelen, så husk, at selv et kvarter til at skimme resten hurtigt igennem, er bedre end slet ikke at kigge på det. Normalt vil blot det, at du kan huske at have set enkelte ord eller fagtermer, når du er til forelæsning, gøre det nemmere for dig at følge med. Skal I for eksempel lære meget udenad, kan I lave jeres eget Trivial Pursuit -spil, hvor hver i gruppen medbringer en bunke hjemmelavede kort med spørgsmål (og svar!), som I så bruger i et spil TP i stedet for de sædvanlige kort. Eller læg kortene i en pose og dyst om, hvem der svarer rigtig på flest spørgsmål ud af 5 kort. Yderligere information Du kan læse mere om læsestrategier og teknikker her: Jørgensen, Peter Stray: Notatteknik for studerende: lyt, læs notér og skriv. Samfundslitteratur 2001 Estrup, Jens & Janne Hovmand Storm: Fra studiestart til studie. Vejen til bedre læse og notatteknik. Gyldendal Uddannelse H. P. Hansen, f. 1943; Line Sander: Studieteknik: vejen til et effektivt studie Dansk Markeds- og Akademiforening, 2006 Studiegrupper Der er klare fordele ved at være med i en studiegruppe - uanset hvilken uddannelse du læser på og (næsten) uanset formålet med arbejdsopgaverne. Studiegrupper giver dig mulighed for at tale om stoffet, stille spørgsmål og lære noget af de andres spørgsmål. At være med i en mindre studiegruppe giver mulighed for at arbejde med det faglige stof på andre måder. Skal I udlede formler, så lav kort med hver formel, bland dem, og træk en, som vedkommende så skal udlede for de andre. Skal I kunne forklare centrale begreber, så lav kort med begreberne, træk dem, og forklar dem så godt, som I kan for hinanden. Mulighederne er mange. Desuden kan I i en studiegruppe være med til at holde hinanden oppe, hvis der er en, som er ved at miste motivationen. Gruppedynamik I alle grupper gælder det, at jo mere velorganiserede I er, jo mere kan gruppen som helhed nå. Brug derfor tid allerede ved dannelsen af gruppen på at aftale, hvordan gruppen skal fungere og arbejde. Tag ikke for givet, at de andre forventer det samme som dig. I er nødt til tale om jeres forventninger til gruppen omkring ambitionsniveau, hvor tit I skal mødes, hvor meget den enkelte skal forberede til hvert møde, osv. Med andre ord er det en god ide at blive enige om rammerne for jeres samarbejde. Gruppestørrelse Det ideelle antal i en gruppe er fire til fem personer. Er man kun tre, bliver gruppen sårbar overfor sygdom eller andet fravær. Er man over fem, kræver det meget disciplinerede møder med ordstyrer, og det bliver let for enkelte gruppemedlemmer ikke at tage ansvar, fordi man lettere kan gemme sig. 16 Kom godt i gang med at studere Studiehåndbog 09-10

19 Fysiske rammer Tænk over, hvor gruppen mødes, når I skal arbejde. Det er uhensigtsmæssigt med for meget støj og forstyrrende afbrud. Undgå kantiner eller caféer, hvor støjniveauet som regel er højt, og find i stedet et uforstyrret lokale på universitetet. Det kan for eksempel være på KUB Nord. Private hjem er heller ikke det ideelle mødested for gruppen, fordi grupperelationerne let kan udvikle sig til vært-gæst relationer, men I skal selvfølgelig gøre det, som føles rarest for jer. Yderligere information Du kan læse mere om gruppearbejde her: under studieteknik for studiestartere Poul Bitsch Olsen & Kaare Pedersen: Problemorienteret gruppearbejde: en værktøjsbog. Roskilde Universitetsforlag 2004 Individuel forberedelse Gruppearbejde indebærer næsten altid, at man forbereder sig hver for sig før den fælles diskussion i gruppen. Det er ikke nok at møde op og forvente, at nogle andre har noget at sige om mødets tema. I diskussionsgrupper skal alle naturligvis have læst teksterne eller regnet opgaverne, men det kan være en god idé alligevel at aftale en vis arbejdsdeling, så I er sikre på, at der i hvert fald er en, der vil påtage sig at gennemgå en bestemt tekst eller har forberedt arbejdsspørgsmål eller et oplæg til diskussion. Ellers risikerer man, at alle sidder og venter på de andres initiativ. Det kan også være en god idé at vælge en koordinator, ordstyrer, eller hvad man nu vælger at kalde det. Vedkommende skal tage sig af den overordnede koordinering af arbejdet for at sikre, at arbejdsopgaverne er fordelt mellem gruppemedlemmerne. Lad gerne rollen gå på skift mellem jer, så ingen fastlåses i rollen. Studiehåndbog Kom godt i gang 17

20 10 gode råd til studiestartere 1Find en studiegruppe. Dine medstuderende tumler med samme faglige problemer som dig, og dialog er vigtigt for at få viden om niveau og faglige udfordringer på de kurser, du følger. 2Arbejd målrettet med dine læsevaner. Læg mærke til, hvordan teksterne på din uddannelse typisk er opbygget (struktur, indhold, form), og øv dig i at tilrettelægge din læsemåde efter formålet med læsningen. Bliv god til at skelne væsentligt fra uvæsentligt i teksterne. 3Planlæg den kommende blok. Læs kursusbeskrivelser, underviserens plan for undervisningen, pensumlisterne, studieordningen og eksamensbestemmelserne grundigt, og beslut en overordnet tidsplan, som du forsøger at følge. 4Slå koldt vand i blodet, og forvent ikke det store overblik i starten. Følelsen af kaos er naturlig i starten, og det er ofte først efter et par år på studiet, at tingene for alvor begynder at falde på plads. 5Den første tid på studiet er typisk hårdt arbejde med mange opgaver, lektioner og bøger, der skal læses. Hæng i, og gør det bedste, du kan, med tiden bliver det lettere at overskue flere kurser på én gang. 6Dine fysiske rammer er vigtige for din koncentration. Måske er det bedste studiested ikke hjemme, men fx på instituttets bibliotek. 7Husk, at du aldrig starter fra bunden. Du har altid relevant faglig viden fra dit liv og din adgangsgivende uddannelse, som du aktivt kan trække på, når du følger nye kurser og læser nye tekster. 8Giv studiestarten din fulde opmærksomhed, og undgå om muligt erhvervsarbejde i det første studieår. 9Giv dit nye studium en chance. Interesse for et fag hænger ofte sammen med kendskabet til et fag, og et fag, der udefra virker kedeligt, kan være uhyre interessant, når man kommer ind i det. Træf derfor ikke forhastede beslutninger som eventuelt studieskift eller frafald, men tal først med studievejledningen, studiekammerater, venner og familie om dine tanker, før du beslutter dig. Hvis du endelig beslutter dig til stoppe studiet, ved du, at du gør det på en velovervejet baggrund. Deltag i studieteknik-kurser, der udbydes på universitetet - hold 10øje med Studievejledningens hjemmeside studievejledning/vejledningsuger/. Læs bøger om studieteknik. Udveksl erfaringer med dine medstuderende (og undervisere) om, hvordan I bedst tilrettelægger jeres studieproces. 18 Kom godt i gang med at studere Studiehåndbog 09-10

21 Studiehåndbog Kom godt i gang 19

22 20 Kom godt i gang Studiehåndbog 09-10

23 Studiehåndbog Kom godt i gang 21

24 22 Her kan du få vejledning og rådgivning Studiehåndbog 09-10

25 Her kan du få vejledning og rådgivning Universitetet har en række muligheder for vejledning og rådgivning. Her kan du læse en kort beskrivelse af, hvem der kan hjælpe dig, når der er noget, som påvirker dig i dit liv som studerende. Studenterservice stedet hvor man som studerende henvender sig Studenterservice på Det Naturvidenskabelige Fakultet er opdelt i to enheder, der kan hjælpe med forskellige forhold, som har indflydelse på dit studie. Studie- og Karrierevejledningen kan hjælpe dig med at få styr på de overvejelser, du gør dig i forhold til at tilrettelægge dit studie. Ekspeditionen er de studerendes portal til hele det administrative system på fakultetet. Nedenfor kan du læse om de forskellige forhold, som Studenterservice to enheder kan hjælpe dig med. Ekspeditionen Ekspeditionen er første stop, når man kommer til Studenterservice. I Ekspeditionen kan man få hjælp til: Af- og tilmelding til eksamen Information om sygdom ifm. eksamen Informationer om og indlevering af klager Forny din indskrivning eller blive genindskrevet Få attesterede eksamensudskrifter Udmelding af universitet Information om, hvordan du søger om: Forhåndsgodkendelse Orlov Dispensationer Meritoverførsel I tilfældene med forhåndsgodkendelse, orlov, dispensationer, meritoverførsel skal Ekspeditionen modtage ansøgningen. De sender den herefter videre til den rette sagsbehandler i ét af de andre områder i Uddannelsesservice (administrationen på det Naturvidenskabelige Fakultet). Studie- og Karrierevejledningen Studie- og Karrierevejledningen består af et team af studievejledere, som er specialiserede i de forskellige uddannelser. Her kan man få personlig vejledning både over mail, telefon og ved personligt fremmøde. Studievejlederne er bl.a. uddannede i samtaleteknik og værktøjer til studieplanlægning. Studievejlederne er selv studerende og har derfor et solidt indblik i det at være studerende. Der er et bredt samarbejde med resten af Uddannelsesservice, så studievejlederne ved, hvad der påvirker studerendes dagligdag. Målet er, at man som studerende efter en snak med en studievejleder går derfra med øgede muligheder for at agere i forhold til ens uddannelsessituation. Studiehåndbog Her kan du få vejledning og rådgivning 23

26 Studie- og Karrierevejledningen kan vejlede dig i forbindelse med: studieplanlægning studiernes faglige indhold studieskift karriereovervejelser dispensationsansøgninger meritoverførsel eksamener orlov klagesager sygeeksamen udlandsophold virksomhedsprojekter personlige problemer Studievejlederne skriver også attester til brug ved udsættelse af værnepligt, til revalideringsansøgninger, sygesikring, kollegieansøgning, feriepenge og lignende mod forevisning af gyldigt id-kort og/eller anden relevant dokumentation. Studievejlederne har overblik over de forskellige muligheder, du har for at få anden vejledning og rådgivning. Ved du ikke, hvor du skal gå hen, kan du altid spørge en studievejleder, så finder han/hun ud af, hvem der kan hjælpe. Det kan for eksempel være spørgsmål eller problemer af juridisk, økonomisk, social eller psykologisk art. Du kan e Studie- og Karrierevejledningen på science.ku.dk. Læs mere om åbningstider og vejledningstilbud i Studie- og Karrierevejledningen på hjemmesiden Studenterservice Nørre allé 49, KUB Nord (den gamle info sal) København N Telefon: Ekspeditionen har åbent for personlig henvendelse kl og telefonisk kl på hverdage. Pr. oktober 2009 flytter studenterservice til Green Light House, Tagensvej 16, 2200 København N. Studenterservice har postadresse på: Tagensvej København N Bemærk, at du kan henvende dig anonymt, og at studievejlederne har tavshedspligt! 24 Her kan du få vejledning og rådgivning Studiehåndbog 09-10

27 Studiehåndbog Kom godt i gang 25

28 SU-kontoret Studerende, der er optaget på Københavns Universitet, er berettiget til at modtage statens uddannelsesstøtte - også kaldet SU. SU omfatter stipendium og studielån samt slutlån. Du kan søge stipendium alene eller både stipendium og studielån. Du kan søge slutlån, når du er på det sidste år af din uddannelse, og dine klip er brugt op. Husk, at SUreglernes krav om studieaktivitet løbende skal være opfyldt, også når du søger om slutlån. På SU-kontoret kan du få hjælp i forbindelse med SU, lån, tilbagebetaling, aktivitetskrav, skat af SU, SU i forbindelse med barsel, ekstra SU til forsørgere og SU i forbindelse med studieophold i udlandet. Hvis du skal have ændret dine skatteforhold, skal du dog henvende dig til dit lokale skattekontor, da skatteoplysninger overføres elektronisk til SU-systemet. Med hensyn til aktivitetskrav gælder, at SU-kontoret standser for udbetaling af SU, hvis det viser sig, at du ikke er i gang med din uddannelse, eller hvis du kommer mere end 12 måneder bagud i studiet i forhold til dit forbrug af klip. Du kan først søge om SU igen, når du opfylder betingelserne for at få støtte. Når du for eksempel har brugt 22 klip til en bacheloruddannelse, skal du have bestået eksamener svarende til 60 ECTS-point (1 år). På SU-systemets hjemmeside kan du finde generelle oplysninger om SU, for eksempel satser og skemaer. Herfra kan du også få adgang til selvbetjeningssystemet minsu, hvor du kan se dine egne SU-data og lave ændringer i dine SU-forhold, for eksempel søge om at få ændret sluttidspunket for uddannelsen, melde SU fra eller skifte kontonummer. På SU-kontorets hjemmeside er der svar på ofte stillede spørgsmål om SU til uddannelser på Københavns Universitet. På har du blandt andet adgang til data om studielån, for eksempel indbetalinger og restgæld. SU-kontoret (hverdage kl ) Fiolstræde København K. Tlf Studenterøkonomi-vejledningen Studenterøkonomivejledningen (SØ-vejledningen) er et tilbud til studerende ved Københavns Universitet, der har brug for råd og vejledning om økonomi og andre sociale forhold. SØ-vejledningen kan ikke stampe penge op af jorden, men kan hjælpe dig med at få overblik over din situation og finde mulige løsninger. Vejledningen er uafhængig og kræver ikke dit CPR-nummer. Du bliver ikke registreret i noget system og behøver dermed ikke være bange for at ende som en sag. Vejledningen er kun åben efter aftale. Du kan ringe og træffe aftale om en samtale. I enkelte tilfælde kan spørgsmålene besvares telefonisk. Du er også velkommen til at sende en Her kan du få vejledning og rådgivning Studiehåndbog 09-10

29 Studenterøkonomivejledningen Fiolstræde 22, København K Tlf Studenterrådgivningen Studenterrådgivningen yder gratis psykologisk, social og psykiatrisk rådgivning til studerende ved de videregående uddannelser i forbindelse med problemer, der påvirker den studiemæssige situation. Studenterrådgivningen har ansat psykologer, socialrådgivere, psykiatriske konsulenter og sekretærer, som alle har tavshedspligt. Studenterpræsten Som studerende har du mulighed for at tale med en studenterpræst. Studenterpræsten på natur- og sundhedsvidenskab hedder Nicolai Halvorsen. Du kan bruge studenterpræsten ligesom en almindelig præst; du kan tale med ham om trosspørgsmål, men også om andre eksistentielle spørgsmål og problemer. Studenterpræsten har tavshedspligt. Studenterpræsten færdes til hverdag blandt de studerende og har derfor en forståelse for de studerendes situation, som en almindelig præst måske ikke har. Nicolai Halvorsen er tilknyttet Sct. Johannes kirke i København. Det betyder, at du som studerende kan få foretaget kirkelige handlinger som for eksempel bryllup og dåb. Du kan henvende dig både med personlige problemer som for eksempel studietvivl, eksamensangst, stress og koncentrationsvanskeligheder, ensomhed, kontaktvanskeligheder, selvværdsproblemer, vanskeligheder i forhold til forældre, problemer med at blive færdig med uddannelsen og med socialøkonomiske problemer som for eksempel økonomi i forbindelse med barsel eller sygdom, revalidering, kontanthjælp, SU- og studiegæld. Studenterrådgivningen Kompagnistræde 21, København K Tlf Fax: Udover personlige samtaler organiserer studenterpræsten også forskellige arrangementer som foredrag, gudstjenester, studiekredse med mere. Studenterpræst Nicolai Halvorsen Tlf / Studiehåndbog Her kan du få vejledning og rådgivning 27

30 IT-systemer og hjemmesider for studerende I dette afsnit kan du læse om de IT-systemer, du skal bruge til forskellige formål på dit studium. Al information fra universitetet går gennem disse systemer. Uddannelseshjemmesider Hver bacheloruddannelse har sin egen hjemmeside, hvor oplysninger, der er rettet specifikt til denne, ligger. Der oplyses om uddannelsens ordninger og bestemmelser, samt de mange muligheder der er for dig som studerende. Uddannelseshjemmesiden for dit fag er din indgang til alle informationssystemerne og dermed til KU, så du behøver ikke at huske de andre hjemmesideadresser udenad. Studieinformationssystemet - SIS I SIS på kan du finde Lektionsplanen, der indeholder oplysninger om alle kurser på Det Naturvidenskabelige Fakultet. I Lektionsplanen kan du finde oplysninger om undervisningstidspunkter, kontaktpersoner, litteratur, eksamensdatoer, med videre, for de enkelte kurser. Lektionsplanen udkommer to gange om året: den 15. maj med kurser i blok et og to, og den 15. november med kurser for blok tre og fire. PUNKT KU Alle studerende har adgang til Universitetets internetportal PUNKT KU. Du får tilsendt et brev med en personlig pinkode. Når du er logget på, får du vist din helt personlige udgave af PUNKT KU s faciliteter for studerende. Du kan finde oplysninger om arrangementer på universitetet, dele grupperum/mødeforum med dine medstuderende og se nyheder og meddelelser. Det er også her, du får adgang til de studieadministrative selvbetjeningsmuligheder som for eksempel undervisningstilmelding, oplysninger om eksamen, eksamensnummer, lokaler, tid og sted. Endvidere får du via PUNKT KU adgang til KU s fælles E-læringsplatform, som til dagligt bliver kaldt Absalon. Absalon er et virtuelt læringsmiljø, som formidler informationer og undervisningsmaterialer mellem underviserne og de studerende. en, du har fået tildelt af Universitetet, får du adgang til via PUNKT KU. Universitetet bruger adressen til at sende vigtige meddelelser til studerende, og derfor skal du med jævne mellemrum tjekke den eller sørge for at viderestille den til en adresse, du bruger dagligt. 28 It-systemer og hjemmesider for studerende Studiehåndbog 09-10

31 Studiehåndbog It-systemer og hjemmesider for studerende 29

32 Det første studieår på din uddannelse Blokstruktur På det Naturvidenskabelige Fakultet undervises der i blokstruktur. Hver blok strækker sig over ni uger, og inden for denne periode skal undervisningen afrundes med en evaluering. Evalueringen kan indgå som en del af undervisningen eller afslutte undervisningsforløbet som en eksamen. Studieåret består af fire blokke, der hver udgør 15 ECTS-point. En blok kan enten bestå af ét kursus á 15 ECTS-point eller opdeles i to lige store kurser á 7,5 ECTS-point. Et års undervisning udgør et årsværk, som er lig med 60 ECTS-point. ECTS står for European Credit Transfer System og bruges i de fleste europæiske lande. De enkelte kurser har fået tildelt ECTS-point således, at antallet af point afspejler arbejdsbelastningen for en gennemsnitsstuderende inkl. forberedelse, litteratursøgning, eksamenslæsning osv. En blok på 15 ECTS-point svarer altså til et kvart studieårs fuldtidsarbejde. De skemafrie uger/vejledningsuger I løbet af studieåret er der seks skemafrie uger. De skemafrie uger kan bruges til vejlednings-, informations- og inspirationsaktiviteter, der ikke udløser ECTS point. Det kan for eksempel være kurser i studieteknik, litteratursøgning, brug af vigtige computerprogrammer, oplæg om at håndtere eksamensangst eller at planlægge f.eks. et virksomhedsprojekt. De skemafri uger bruges også til reeksamen. Studieåret 2009/2010 Her kan du se en oversigt over, hvordan de fire blokke og de skemafrie uger ligger i det kommende år. Element Uge Start Slut Varighed Bemærkninger Skemafri uge 35 24/8 30/8 1 uge Studiestartsugen Blok /8 1/11 9 uger Skemafri uge 45 2/11 8/11 1 uge Efterårsugen Blok /11 31/1 12 uger Skemafrie uger /12 10/1 3 uger Juleugerne Blok /2 18/14 11 uge Skemafri uge 9 1/3 7/3 1 uger Vinterugen Skemafri uge 13 29/3 5/4 1 uge Påskeugen Blok /4 27/6 10 uger Skemafri uge 26 28/6 4/7 1 uge Sommerugen Sommerferie /7 29/8 8 uger 30 Det første studieår på din uddannelse Studiehåndbog 09-10

33 Undervisningsformer På universitet bliver du undervist på mange forskellige måder. Undervisningsformen er afstemt til antallet af studerende og lærestoffet. Her kan du læse om de forskellige undervisningsformer, du kan møde i dit studie: Forelæsninger foregår normalt i auditorier, hvor en underviser gennemgår pensum med fokus på teori. Normalt forelæses der for mange studerende på én gang, og formålet med forelæsningerne er som regel at give overblik over emner inden for pensum eller en oversigt over faktuelt stof. Eksaminatorier, regneøvelser, diskussionstimer og gruppetimer foregår i mindre grupper. Her har du mulighed for sammen med en underviser at arbejde med og diskutere pensum mere i detaljer end ved forelæsningerne. Dette kan ske i form af opgaveløsning eller diskussion af teori og begreber. Laboratorieøvelser og øvelser giver en praktisk tilgang til det teoretiske stof. Under øvelserne kan du udføre eksperimenter, som er relevante for dit fag. Formålet med øvelserne er at prøve de ting af, du har lært til forelæsningerne og regneøvelserne. Kollokvier og seminarer er almindelige undervisningsformer senere i dit uddannelsesforløb. Undervisningen foregår på mindre hold, og det bliver forventet, at du selv deltager meget aktivt i undervisningen. For eksempel kan du og dine medstuderende komme til at fremlægge videnskabelige artikler eller problemstillinger inden for forskningen på dit fag for hinanden. Fremlæggelsen danner så udgangspunkt for en videre diskussion af emner og resultater. Ekskursioner og feltkurser indgår som en del af undervisningen på visse kurser eller som selvstændige undervisningsenheder specielt på biologi, geografi & geoinformatik og geologi-geoscience. På ekskursionerne og feltkurserne får du lejlighed til at se den virkelige verden på egen hånd og stifte bekendtskab med at arbejde i felten. De fleste feltkurser er placeret i sommerferien og er af tre til otte dages varighed. Praktisk-pædagogisk undervisning varierer fra typisk træning/ dygtiggørelse af egenfærdigheder, planlægning og gennemførsel af undervisning af dine medstuderende og andre målgrupper til diskussion af metodik og pædagogik. Praktisk-pædagogisk undervisning foregår kun på Idræt. Projekter giver dig mulighed for at arbejde med dit fag inden for et område, du synes er særligt spændende. Det er forskelligt, hvor mange projekter der er på fagene, og om du arbejder alene eller i grupper. Formålet er under alle omstændigheder at give dig mulighed for at arbejde selvstændigt med et emne. Normalt afsluttes projekter med en rapport og evt. en mundtlig eksamen, hvor du fremlægger det, du har fundet ud af. Studiehåndbog Det første studieår på din uddannelse 31

34 Rammer og regler hvad skal du vide Du er startet på en universitetsuddannelse, og du er ansvarlig for at være opmærksom på og overholde regler og rammer for dit uddannelsesforløb. I det følgende er de mest centrale regler beskrevet. Er du i tvivl om, hvordan det konkret forholder sig i forhold til dit uddannelsesforløb, er du altid velkommen til at kontakte Studenterservice. Vi vil kunne hjælpe dig med at få opklaret dine spørgsmål og overvejelser. Studieordning Til hver uddannelse knytter der sig en studieordning. Studieordningen beskriver en uddannelses enkelte studieelementer, eksamensformer, rækkefølge af kurser, obligatoriske og valgfri kurser, med mere. Studieordningen er dermed den overordnede ramme for, hvordan dit studieforløb ser ud. Det er dit ansvar at tilrettelægge dit studie indenfor rammerne af studieordningen, men du kan altid få hjælp til dette af Studie- og Karrierevejledningen i Studenterservice, så du kan få integreret dine interesser og faglige ønsker inden for de opstillede rammer. Læs studieordningen for din uddannelse på / (din uddannelse) / Regelsamling. Studieaktivitet Førsteårsprøven Alle studerende skal bestå en førsteårsprøve, der omfatter centrale dele af pensum på første år af uddannelsen, for at kunne fortsætte på uddannelsen. På Det Naturvidenskabelige Fakultet omfatter førsteårsprøven, at du i løbet af første studieår skal deltage i eksamener svarende til 45 ECTS-point. Det er ikke et krav, at du skal have bestået disse eksamener efter det første studieår, men du skal som minimum have deltaget i prøverne. Det vil sige, at du skal være fremmødt til eksamenerne og tjekke, at du er registreret med en karakter og ikke med udeblevet. Kurser med løbende evaluering tæller også med. Senest efter andet studieår skal du have bestået eksamener svarende til 45 ECTS-point fra kurser beliggende på første studieår. På nogle uddannelser er der krav om, at de 45 point udgøres af bestemte kurser. Du kan se, hvilke regler der gælder for dig på uddannelseshjemmesiden for din uddannelse. Du er altid velkommen til at kontakte studievejlederen for din uddannelse, hvis du har spørgsmål til førsteårsprøven. Maksimale studietider Den 1. september 2008 blev der indført nye krav til studieaktivitet på Det Naturvidenskabelige Fakultet. Det betyder, at du maksimalt må være 5 år om at gennemføre din bacheloruddannelse og 3 år om at gennemføre din kandidatuddannelse. Dette kaldes for den maksimale studietid. 32 Rammer og regler hvad skal du vide Studiehåndbog 09-10

35 Studiehåndbog Værd at vide om rammer og regler 33

36 Kravene til studieaktivitet betyder, at du som studerende skal være opmærksom på, hvordan du kan gennemføre din uddannelse indenfor rammerne af de gældende krav til din studieaktivitet. Det er derfor væsentligt, at du etablerer nogle gode studievaner og laver en realistisk studieplanlægning, så du kommer godt igennem uddannelsen med et fagligt og socialt udbytte, og så du kommer i mål inden for de fastsatte rammer. Tidligere afsnit i denne studiehåndbog giver nogle tips til, hvordan du får nogle gode vaner fra starten. Det er dog altid en god ide at få inspiration og viden om emnerne gennem workshops og andre vejledningstilbud, som Studie- og Karrierevejledningen udbyder. Vejledningstilbud i forbindelse med forsinkelse på første studieår Bliver du forsinket i løbet af på 1. studieår af bacheloruddannelsen, vil du modtage en efter blokken med tilbud om en vejledningssamtale med en Studievejleder fra Studenterservice. Det betyder, at hvis du dumper et kursus i en blok og ikke går til reeksamen og består denne, vil du blive kontaktet af Studenterservice. Du vil modtage tilbuddet om samtalen på en , der sendes til . Hvis du bruger en anden adresse, er det derfor vigtigt, at du sørger for at videresende s, ellers risikerer du at gå glip af vigtig information om din studieaktivitet og dine muligheder for vejledning. Læs mere om førsteårsprøven og maksimale studietider på / (din uddannelse) / Dit studieforløb / Studieaktivitet. Studievejlederen tager altid udgangspunkt i, hvad du som studerende oplever som relevant i den konkrete situation. Samtidig er det dog vigtigt, at du er bekendt med de regler og rammer, der gælder for dig under uddannelsen, så du ikke pludselig står i en vanskelig situation i forhold til at kunne gennemføre uddannelsen. Studievejlederne tager altid højde for de gældende regler om studieaktivitet, når de vejleder dig og henviser hertil i det omfang, det har relevans i den konkrete vejledning. Mødepligt og godkendelse af undervisning På mange kurser er det frivilligt, om du vil møde op til undervisningen, men på en del kurser er undervisningen obligatorisk, og deltagelse skal godkendes, før du kan blive indstillet til eksamen og/eller beståelse af kurset. Obligatorisk undervisning betyder i de fleste tilfælde, at du skal være fremmødt til en bestemt procentdel af undervisningen. Har du fået godkendt et obligatorisk undervisningsforløb en gang, kan du nor- 34 Rammer og regler hvad skal du vide Studiehåndbog 09-10

kø b e n h av n s u n i versitet Studiehåndbogen 2010/2011

kø b e n h av n s u n i versitet Studiehåndbogen 2010/2011 d e t n at u rv i d e n s k a b e l i g e fa k u lt e t kø b e n h av n s u n i versitet Studiehåndbogen 2010/2011 2 Studiehåndbog 2010-11 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Sådan bruger du studiehåndbogen...

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK matematik I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematik. Her er en beskrivelse

Læs mere

2011/2012. FOR STuderende ved Science and technology

2011/2012. FOR STuderende ved Science and technology 2011/2012 studiehåndbog FOR STuderende ved Science and technology 2 studiehåndbogen 2011/2012 Kolofon STUDIEHÅNDBOG FOR SCIENCE AND TECHNOLOGY 2011 Udgiver: Science and Technology Aarhus Universitet Ny

Læs mere

bacheloruddannelsen I matematik Studiehåndbog 2012/2013 Studerende.au.dk

bacheloruddannelsen I matematik Studiehåndbog 2012/2013 Studerende.au.dk stu die bacheloruddannelsen I matematik Studiehåndbog 2012/2013 Studerende.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATematik Kolofon STUDIEHÅNDBOG FOR SCIENCE AND TECHNOLOGY 2012/13 Udgiver: Science and Technology

Læs mere

bacheloruddannelsen I matematik-økonomi Studiehåndbog 2012/2013 Studerende.au.dk

bacheloruddannelsen I matematik-økonomi Studiehåndbog 2012/2013 Studerende.au.dk stu die bacheloruddannelsen I matematik-økonomi Studiehåndbog 2012/2013 Studerende.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I matematik-økonomi Kolofon STUDIEHÅNDBOG FOR SCIENCE AND TECHNOLOGY 2012/13 Udgiver: Science

Læs mere

Optagelsen 2010 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i "minsu" 2. Information om SU, herunder krav til dig

Optagelsen 2010 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i minsu 2. Information om SU, herunder krav til dig K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T V E J L E D N I N G & O P T A G E L S E S U - K O N T O R E T Optagelsen 2010 på Københavns Universitet 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i "minsu" 2. Information

Læs mere

Optagelsen 2009 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU 2. Information om SU, herunder krav til dig som studerende

Optagelsen 2009 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU 2. Information om SU, herunder krav til dig som studerende K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Optagelsen 2009 på Københavns Universitet 1. Ansøgning om SU 2. Information om SU, herunder krav til dig som studerende SU-kontoret Fiolstræde 22 Postboks 2112

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI MATEMATIK-ØKONOMI I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematikøkonomi.

Læs mere

bacheloruddannelsen I molekylærbiologi Studiehåndbog 2012/2013 Studerende.au.dk

bacheloruddannelsen I molekylærbiologi Studiehåndbog 2012/2013 Studerende.au.dk stu die bacheloruddannelsen I molekylærbiologi Studiehåndbog 2012/2013 Studerende.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I molekylærbiologi Kolofon STUDIEHÅNDBOG FOR SCIENCE AND TECHNOLOGY 2012/13 Udgiver: Science

Læs mere

Idræt. en tværvidenskabelig uddannelse. Idræt

Idræt. en tværvidenskabelig uddannelse. Idræt d e t n at u rv i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Idræt en tværvidenskabelig uddannelse Idræt 1 2 KATAPULT Idræt Bidrag til en sundere og mere fysisk aktiv

Læs mere

bacheloruddannelsen I medicinalkemi Studiehåndbog 2012/2013 Studerende.au.dk

bacheloruddannelsen I medicinalkemi Studiehåndbog 2012/2013 Studerende.au.dk stu die bacheloruddannelsen I medicinalkemi Studiehåndbog 2012/2013 Studerende.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I medicinalkemi Kolofon STUDIEHÅNDBOG FOR SCIENCE AND TECHNOLOGY 2012/13 Udgiver: Science and

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI biologi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i biologi. Her er en beskrivelse

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

bacheloruddannelsen I FYSIK Studiehåndbog 2012/2013 Studerende.au.dk

bacheloruddannelsen I FYSIK Studiehåndbog 2012/2013 Studerende.au.dk stu die bacheloruddannelsen I FYSIK Studiehåndbog 2012/2013 Studerende.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I FYSIK Kolofon STUDIEHÅNDBOG FOR SCIENCE AND TECHNOLOGY 2012/13 Udgiver: Science and Technology Aarhus

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Hvad ser I på, når I bedømmer min indsats? Det kommer an på, om det drejer sig om en eksamen eller om et forløb, der skal bestås. Eksamen:

Læs mere

Revideret udgave. Indre marked. Års- og skemastruktur

Revideret udgave. Indre marked. Års- og skemastruktur K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T S A G S N O T A T 22. OKTOBER 2008 Vedr.: Revideret udgave. Indre marked. Års- og skemastruktur UDDANNELSESSERVICE Sagsbehandler: Gitte Duemose Københavns Universitets

Læs mere

Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev.

Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev. Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev. 2016) Dette rammedokument gælder for bachelor- og kandidatstudieordningerne

Læs mere

INDHOLD. DEL 1 Ind på uddannelsen kom i gang... 15. DEL 2 Fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. hvad er det nye?...

INDHOLD. DEL 1 Ind på uddannelsen kom i gang... 15. DEL 2 Fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. hvad er det nye?... INDHOLD Brug bogen godt forord til 2. udgave... 5 DEL 1 Ind på uddannelsen kom i gang... 15 Studiestart... 17 Det er fedt at studere!... 17 Fra gymnasiet til videregående uddannelser profession studerende...

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Guide til HA meritforløb

Guide til HA meritforløb HA-studiet Guide til HA meritforløb (Markedsføringsøkonomer) Gældende fra september 2014 Opdateret 1/7-2014 Meritaftale Ifølge meritaftalen med erhvervsakademierne har I som markedsføringsøkonomer mulighed

Læs mere

NY ONLINE BOOKING VEJLEDNINGS CENTRET

NY ONLINE BOOKING VEJLEDNINGS CENTRET NY ONLINE BOOKING VEJLEDNINGS CENTRET ST U D I E V E J L E D N I NG I KARRIEREVEJLEDNING I INTERNATIONAL VEJLEDNING INDHOLD OM VEJLEDNINGSCENTRET PÅ AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN STUDIEVEJLEDNING KARRIEREVEJLEDNING

Læs mere

S C I E N C E. Geologi-geoscience En uddannelse om Jordens udvikling, ressourcer og skabelse

S C I E N C E. Geologi-geoscience En uddannelse om Jordens udvikling, ressourcer og skabelse S C I E N C E Geologi-geoscience En uddannelse om Jordens udvikling, ressourcer og skabelse Vulkanen Mutnovsky i Kamchatka, Rusland, er bare ét eksempel på jordens øjeblikkelige og dramatiske udvikling,

Læs mere

www.srg.dk www.srg.dk

www.srg.dk www.srg.dk www.srg.dk Studenterrådgivningen har udgivet en række pjecer om nogle af de udfordringer, man kan møde som studerende: Stress Eksamen Barsel* Perfektionisme Et godt studieliv Revalidering og handicaptillæg*

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69. Side 1 af 7 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69. At læse Alle har prøvet at læse noget som man bagefter overhovedet ikke kan huske. Man har brugt tid

Læs mere

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Indhold Indledning...2 Lovgrundlag...2 Formål...2 Målsætning 1: Retningslinjer og krav...2 Målsætning 2: Professionel vejledning...2 Målsætning

Læs mere

P R O C E D U R E F O R K AN D I D A T S T U D I E S T AR T 6. AUGUST 2015

P R O C E D U R E F O R K AN D I D A T S T U D I E S T AR T 6. AUGUST 2015 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T P R O C E D U R E F O R K AN D I D A T S T U D I E S T AR T 6. AUGUST 2015 SCIENCE UDDANNELSE

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET EFTERÅR 2013 BIOLOGI HOLDTIME BIRGITTE JENSEN OG MARIE BUCHARDT STUDIEVEJLEDERE FOR BIOLOGI

AARHUS UNIVERSITET EFTERÅR 2013 BIOLOGI HOLDTIME BIRGITTE JENSEN OG MARIE BUCHARDT STUDIEVEJLEDERE FOR BIOLOGI BIOLOGI BIRGITTE JENSEN OG MARIE BUCHARDT STUDIEVEJLEDERE FOR BIOLOGI UNI VERSITET DAGENS EMNER Studievejledning Andre vejledningstilbud Eksamen Sidefagsstuderende Bacheloruddannelsens opbygning (Førsteårsprøven)

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Hvordan er du selv klædt på til kurset?... 82 Hvordan lærer du personligt bedst?... 82 Forberedelse til timerne... 83 I timerne...

Hvordan er du selv klædt på til kurset?... 82 Hvordan lærer du personligt bedst?... 82 Forberedelse til timerne... 83 I timerne... Indhold Forord...................................................................... 5 Ind på uddannelsen kom i gang...................................... 17 Studiestart.................................................................

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag

Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag Hvad kan du bruge et projektorienteret forløb til? Studieordningen giver mulighed for at tage et

Læs mere

OPLÆG OM STUDIETEKNIK

OPLÆG OM STUDIETEKNIK OPLÆG OM STUDIETEKNIK - Om kunsten at studere PRÆSENTATION Anne Lundgaard (Dansk, Statskundskab) Marie Kiholm (Dansk, Matematik) PROGRAM Studieplanlægning Motivation Undervisning Studielæsning Notatteknik

Læs mere

Cases: Snitflader og visitationspraksis Vejledning til oplæringsansvarlig

Cases: Snitflader og visitationspraksis Vejledning til oplæringsansvarlig Cases: Snitflader og visitationspraksis Vejledning til oplæringsansvarlig I dette arbejdsark får studenterstudievejlederen mulighed for at reflektere over hvilke problemstillinger, der kan ligge til grund

Læs mere

Idéhæfte til undervisning af førsteårsstuderende

Idéhæfte til undervisning af førsteårsstuderende INSTITUT FOR NATURFAGENES DIDAKTIK KØBENHAVNS UNIVERSITET DidakTips 10 Idéhæfte til undervisning af førsteårsstuderende - Version 1 Lars Ulriksen September 2011 DidakTips 10 Idéhæfte til undervisning af

Læs mere

VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET I ESBJERG

VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET I ESBJERG VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET I ESBJERG 2012 Som studiestarter er der - ud over de regler, som står beskrevet i studieordninger, fagbeskrivelser og lignende - en række praktiske ting, du har behov

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Ledelse i praksis - MBK A/S

Ledelse i praksis - MBK A/S Vil du være en endnu bedre leder? Vil du være stærkere i den daglige kommunikation? Vil du vide mere om, hvordan du leder forskellige medarbejdertyper? Vil du være bedre til at skifte ledelsesstil, så

Læs mere

10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET

10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET 10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET PLS PLS Pædagogstuderendes Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade Bredgade 25 25 X 1260 1260 København København K Tlf Tlf 3546 3546 5880

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Undervisnings- og eksamensregler ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet gældende for studieåret 2015-16 (September 2015)

Undervisnings- og eksamensregler ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet gældende for studieåret 2015-16 (September 2015) Undervisnings- og eksamensregler ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet gældende for studieåret 2015-16 (September 2015) De overordnede rammer for disse regler er fastlagt i nedenstående love, bekendtgørelser

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Vejledning for studerende under Åbent Universitet Udarbejdet af Studievejledningen

Vejledning for studerende under Åbent Universitet Udarbejdet af Studievejledningen Vejledning for studerende under Åbent Universitet Udarbejdet af Studievejledningen Revideret november 2014 Velkommen som studerende under Åbent Universitet. Denne pjece er en introduktion til studiet på

Læs mere

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn 2011 maskinmester Studieordning STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser.

Læs mere

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf.: 33 37 50 80 Enhedslistens udspil til SU-forhandingerne HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

Læs mere

HA(jur.)-studiet 2012

HA(jur.)-studiet 2012 HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...

Læs mere

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet.

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet. Samarbejde i studiemiljøet Kim Lefmann, Niels Bohr Institutet Københavns Universitet MBU konference om teknikfag og gruppeeksamen Roskilde, 24/1-2013 Dias 1 Bestyrelse Rektorsekretariatet Direktion Uddannelsesservice

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Idé-DB DSR IDÉKATALOG til studiemiljøet på Danmarks Biblioteksskole De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Indledning Idé-DB er et forum under DSR, De Studerendes Råd, hvor de studerende

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

STUDIESTARTSFORLØB. Efteråret 2015

STUDIESTARTSFORLØB. Efteråret 2015 STUDIESTARTSFORLØB Efteråret 2015 Som studerende på bacheloruddannelsen eller sidefagsuddannelsen ved institut for psykologi tilbydes du at indgå i et studiestartsforløb. Studiestartsforløbet strækker

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Leverancer og skabelon til studiestartssiderne på SCIENCE 2012 30. MARTS 2012

Leverancer og skabelon til studiestartssiderne på SCIENCE 2012 30. MARTS 2012 DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Institutkoordinatorer Studieintroduktionen 2012 Leverancer og skabelon til studiestartssiderne på SCIENCE 2012 30. MARTS 2012 DET NATURVIDENSKABELIGE

Læs mere

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser Campus Odense Miljøplanlægning Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Jura vælg din retning Er du interesseret i samfundets love, og hvordan de bruges i praksis? Så er bacheloruddannelsen

Læs mere

Hvor god er du til at sælge dine idéer?

Hvor god er du til at sælge dine idéer? Hvor god er du til at sælge dine idéer? Du har nu muligheden for at blive helt skarp til en kommende jobsamtale samtidig med at du følger et statsanerkendt salgs- og kommunikationsfag. Faget forbedrer

Læs mere

bacheloruddannelsen I biologi Studiehåndbog 2012/2013 Studerende.au.dk

bacheloruddannelsen I biologi Studiehåndbog 2012/2013 Studerende.au.dk stu die bacheloruddannelsen I biologi Studiehåndbog 2012/2013 Studerende.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI Kolofon STUDIEHÅNDBOG FOR SCIENCE AND TECHNOLOGY 2012/13 Udgiver: Science and Technology Aarhus

Læs mere

a d e m i e t Program for foråret 2011 Akademiet for Talentfulde Unge

a d e m i e t Program for foråret 2011 Akademiet for Talentfulde Unge A k a d e m i e t Program for foråret 2011 Årgang Akademiet Mørkhøjvej 78 2700 Brønshøj Tlf: 4454 4736 info@ungetalenter.dk www.ungetalenter.dk Akademiet er støttet af Region Hovedstaden Forår 1.g Akademisk

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej? Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej?

Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej? Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej? Kørt fast i studiet? Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej? Ser det hele lidt sort ud, og har du svært ved at finde en udvej? Har du problemer af psykisk eller social karakter,

Læs mere

hvem, hvad, hvornår og hvordan?

hvem, hvad, hvornår og hvordan? Studieophold i udlandet hvem, hvad, hvornår og hvordan? Studievejledningen Psykologi, Øster Farimagsgade 5, 5.1.26, 1353 København K Tlf. 35 32 48 16 studievejl@psy.ku.dk Det er på mange måder givende

Læs mere

ECTS-point. Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit?

ECTS-point. Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit? ECTS-point Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit? ECTS betyder European Credit Transfer and Accumulation System, og det er et internationalt pointsystem, som angiver

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Kompetencelogbog trin for trin

Kompetencelogbog trin for trin Kompetencelogbog trin for trin I. Sæt ord på kompetencerne: Hvilken viden og værktøjer fik du? Hvad kan du med din viden? Hvilken indsigt fik du i forhold til dine værdier, dvs. hvad giver mening og er

Læs mere

STUDIETEKNIK FOR STUDIESTARTERE

STUDIETEKNIK FOR STUDIESTARTERE STUDIETEKNIK FOR STUDIESTARTERE Seneste revision 2009. Denne pjece er primært skrevet til studiestartere og andre studerende med behov for grundlæggende råd om studieteknik. Den uddeles gratis til studerende

Læs mere

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER OG DETS PÆDAGOGISKE KONSEKVENSER Symposium om universitetspolitik og universitetspædagogik g DUNK 2011 Palle Rasmussen Aalborg Universitet UNIVERSITETSPOLITIK

Læs mere

Studievejledning HA(it.)-studiet 2008/2009 INDHOLD - HA(it.)-studiet

Studievejledning HA(it.)-studiet 2008/2009 INDHOLD - HA(it.)-studiet Studievejledning HA(it.)-studiet 2008/2009 INDHOLD - HA(it.)-studiet Forord... 3 Hvor henvender man sig... 4 Kort over Handelshøjskolen... 5 Indledning... 6 1. del undervisning... 7 Oversigt over fagene...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense 3-årig Bacheloruddannelse Miljøplanlægning Statskundskab SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Genvej til magtens korridorer Er du interesseret i politik, og kan du lide at diskutere, så er statskundskab noget

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Principper for studiestarten

Principper for studiestarten Principper for studiestarten 0. Formål Syddansk Universitet ønsker at integrere alle nye studerende på bedste vis i det faglige og sociale liv på deres nye studie. Alle studerende skal hjælpes til at blive

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere

have- og parkingeniør

have- og parkingeniør have- og parkingeniør Praktisk og fagligt studie Have- og parkingeniør er en professionsbachelor for dig, der vil arbejde med byens grønne områder på et højt niveau. Uddannelsen har både et praktisk og

Læs mere

Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland. LÆRER en klasse for sig!

Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland. LÆRER en klasse for sig! Læreruddannelsen januar 2014 University College Nordjylland LÆRER en klasse for sig! Ekspert i undervisning Med en læreruddannelse bliver du ekspert i undervisning. Hovedformålet med uddannelsen er at

Læs mere

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet ?idx=dfxb55&rid=tstinq-20100119084352-840176267&np=1&hidepreview=1&lg=engl... Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet Mentorordningen er de ældre studerende, der blandt andet har holdt oplæg på dit hold

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg er lidt atypisk da jeg er kommet springende ind på 3. semester, og jeg syntes der gik lang tid inden jeg "fattede"

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2010

Tilfredshedsundersøgelse 2010 Tilfredshedsundersøgelse 2010 [Institutionsnavn] Spørgeskema Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som studerende på [Institutionsnavn].

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol. Brug folderen til at få overblik over din uddannelse og de mange tilbud på Professionshøjskolen Metropol.

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol. Brug folderen til at få overblik over din uddannelse og de mange tilbud på Professionshøjskolen Metropol. 1 Studiefolder Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Brug folderen til at få overblik over din uddannelse og de mange tilbud på Professionshøjskolen Metropol. 2 Kære læser Hvis du læser denne folder i papirudgaven

Læs mere

Referat af møde i Studienævn for Jura den 12. maj 2015

Referat af møde i Studienævn for Jura den 12. maj 2015 Referat af møde i Studienævn for Jura den 12. maj 2015 Tilstedeværende: Lone Hansen (Studieleder), Hans Viggo Godsk Pedersen (Formand), Charlotte Langer Søndergaard (næstformand), Ayo Næsborg-Andersen,

Læs mere

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk.

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk. Studiefremdriftsreformen på SDU I begyndelsen af 2013 præsenterede regeringen den nye SU-reform: Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet. Reformen blev senere på foråret 2013 vedtaget af folketinget,

Læs mere

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser VALG UNDERVEJS Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser 2016 DIN GUIDE TIL VALG UNDERVEJS 2016 UDGIVES AF SYDDANSK UNIVERSITET Spørgsmål om valg undervejs tlf. 65 50 10 50 eller sdu.dk/spoc

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

TILFREDSHED STUDERENDE 2013

TILFREDSHED STUDERENDE 2013 HUM beelser: 77 TILFREDSHED STUDERENDE 2013 Svarprocent: 30% SVARPROCENT 01 På denne side fremgår procenten opdelt på uddannelsesniveau og alder. Bachelor 214 28 Kandidat 44 41 0 25 50 75 100 Inviterede

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Giv kunderne mere værdi med lean.

Giv kunderne mere værdi med lean. Giv kunderne mere værdi med lean. Hvor effektiv er din organisation? Bruger I tiden på de processer, der giver jeres kunder værdi? De fleste virksomheder har et stort potentiale i relation til at optimere

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere