Rugbyspillere, minestrygere og linedansere et studie af multiple sikkerhedskulturer
|
|
- Eva Frandsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 157 Rugbyspillere, minestrygere og linedansere et studie af multiple sikkerhedskulturer Civilingeniør Heidi Lisette Engberg & Lektor Christian Koch Institut for Planlægning, Danmarks Tekniske Universitet, DTU, bygning 115. DK 2800 Lyngby Dette bidrag fremlægger nogle resultater af et sikkerhedskulturstudie på en produktionsvirksomhed. Selvom der er lavet en del sikkerhedskulturanalyser internationalt, savner de fleste en hensyntagen til at der kan være flere kulturer i en virksomhed, at kulturer ikke er nemme at ændre og at der ikke er en enkel sammenhæng mellem kultur og adfærd. Den symbolistiske kulturanalyse, der benyttes i dette studie giver mulighed for at opnå et mere differentieret billede af kulturens rolle i forebyggelse af arbejdsulykker. I det fremlagte studie er der fundet tre kulturer, navngivet rugbyspillere, minestrygere og linedansere. Disse tre kulturer har vidt forskellig opfattelser af risici i arbejdet og skal derfor også tackles forskelligt med hensyn til forebyggelsesstrategier. Introduktion Der er stigende opmærksomhed på behovet for at udvikle management teknikker og strategier, der er rettet mod sikkerhedskulturer og det ulykkesforebyggende arbejde. Denne artikel fremlægger et studie af sikkerhedskulturerne hos en større dansk plasticproducent, LEGO System A/S (Engberg 2000), foretaget med udgangspunkt i symbolsk kulturteori (Geertz 1993, Alvesson 1993). Indenfor denne forståelse er en kultur karakteriseret ved en rodmetafor, øvrige metaforer, et meningssystem, myter, og ritualer. Den centrale observation i undersøgelsen er, at der er flere forskellige sikkerhedskulturer tilstede i virksomheden på samme tid. Disse sikkerhedskulturer kategoriseres som henholdsvis rugbyspillere, minestrygere og linedansere, tre metaforer forfatterne af artiklen anvender til at beskrive de vigtigste karakteristika ved de tre sikkerhedskulturer. Baggrunden for studiet er at der er en forøget interesse i forebyggelse af arbejdspladsrelaterede ulykker i Danmark. Regeringsinitiativet Et godt arbejdsmiljø 2005 har initieret en række tiltag inden for ulykkesforebyggelse, herunder forebyggelseskampagner, uddannelse af sikkerhedsrepræsentanter og igangsættelse af anvendt forskning (Kamp og Koch 1998). Disse initiativer markerer afslutningen på en lang periode af passivitet inden for det ulykkesforebyggende arbejde i Danmark. Artiklen er opbygget som følger: Først præsenteres den symbolistiske tilgang til studiet af sikkerhedskulturer. Dernæst præsenteres case-studiet, og til sidst diskuteres sikkerhedskulturerne. Artiklen trækker vidtgående på Engberg & Koch Den symbolistiske tilgang til sikkerhedskultur-studier. Interessen for det kulturelle aspekt af ulykkesforebyggelse er vokset inden for de seneste år. En årsag er utilfredshed med den eksisterende tekniskorienterede tilgang til ulykkesforebyggelse. Hale & Hovden har fremført at ulykkesforebyggelse i fremtiden i the third age of safety nødvendigvis må baseres på begreber
2 158 som management, lederskab, læring og kultur (Hale & Hovden 1998). Det er ikke i sig selv nok at sætte sikkerhedskultur på dagsordenen for at mindske antallet af ulykker. Der synes at være en tendens til at gentage klassiske positioner inden for ulykkesforskningen også inden for sikkerhedskultur tilgangen. Dette problem viser sig specielt i forbindelse med systemteori og den adfærdsorienterede forskning (Kamp & Koch 1998). En række bidrag til forskningen omkring sikkerhedskultur er således fanget i specielt tre utilstrækkelige opfattelser; at kulturen er en enhedskultur der gør sig gældende i hele virksomheden, at sikkerhedskultur er noget relativt nemt at manipulere med og påvirke i bestemte retninger, og endelig, at der er en simpel sammenhæng mellem kultur og menneskelig adfærd. Den sidste opfattelse kommer specielt til udtryk når forholdet mellem kultur og aktører analyseres som en simpel og direkte stimulus-respons proces. Til forskel fra disse antagelser arbejder den symbolske interaktionisme som antropologisk fortolkningsparadigme med en tilgang til studiet af organisationskultur med fokus på multiple kultur-konfigurationer i én organisation. Inden for denne tilgang lægges der vægt på kulturers relative stabilitet, og der er fokus på kompleksiteten i forholdet mellem kultur og adfærd (Geertz 1993, Alvesson 1993). Sikkerhedskultur defineres inden for denne tilgang via fælles symboler, metaforer, myter og ritualer, og fælles opfattelser af risici, ulykker, deres årsager og mulige forebyggelse. I vores arbejde med denne tilgang har vi lagt vægt på indlevelse i sproget og den praksis der udøves af medlemmerne af en sikkerhedskultur. Metodisk har vi benyttet en kvalitativ strategi med vægt på enkelt- og gruppeinterviews, deltagerobservation i virksomheden samt analyse af diverse skriftlige kilder omhandlende ulykker og spørgsmålet om sikkerhed. Sikkerhedskulturer på LEGO System A/S Sikkerhedskulturstudiet er foretaget i en produktionsafdeling på LEGO System A/S med 400 ansatte, der primært arbejder som operatører ved støbemaskiner der støber plastgranulat til lego-klodser. Studiet kom i stand via en kontakt til sikkerhedschefen, og der blev foretaget en indledende interview-runde med sikkerhedschefen, produktionschefer, og sikkerhedsrepræsentanter. Det var imidlertid den efterfølgende deltagerobservation og interview-runde med medarbejdere på gulvplan der førte til den afgørende iagttagelse af eksistensen af forskellige sikkerhedskulturer i afdelingen. På baggrund af case-studiet blev det klart at der var forskellige praksisformer i afdelingen, og at disse kunne relateres til væsentligt forskellige forestillingsverdener og meningssystemer, der var med andre ord forskellige kulturer til stede. Dandride anvender begrebet handlingssymboler (Alvesson 1993), og specielt 3 handlingssymboler var signifikante; 1. At knække cigaren. Når støbemaskinerne stopper medfører det en lille cigar af varm plastik der blokerer dysen. Før maskinen genstartes skal denne fjernes. 2. At gå ind i el-skabe. Når sikringer går i forbindelse med f.eks. maskinstop skal disse skiftes i elskabe. 3. Brug (eller ikke-brug) af sikkerhedssko
3 159 På tværs af disse 3 handlingssymboler var det muligt at identificere 3 forskellige sikkerhedskulturer, som hver især var indlejret i meningssystemer, fælles metaforer og myter. Den første kultur var f.eks. karakteriseret ved et risikotagningsmønster vi benævnte som erfaringsbaseret risiko-tagning. Aktørerne inden for denne kultur håndterede cigaren med bare hænder og fik ofte små brandsår i forbindelse med denne praksis, og de følte en vis stolthed over mærkerne. Typisk for denne gruppe er en fælles norm med rod i et produktionsrationale; en opfattelse af at en hurtig og effektiv intervention sikrer den bedste produktionsgang, og både formelle og individuelle hensyn omkring sikkerhed nedtones. Til forskel herfra brugte medlemmerne af en anden kultur sikkerhedshandsker og sikkerhedsværktøj, og de opfattede at den første gruppe tog unødige risici. Aktørerne inden for denne sikkerhedskultur deltog endvidere i det formaliserede sikkerhedsarbejde på arbejdspladsen, og de opfattede sig selv som Tordenskjolds Soldater, dvs. som den samme gruppe af personer der hele tiden blev mobiliseret når der var behov herfor. Endelig var den tredje gruppe, til forskel fra de to første, mindre fokuseret på de fælles rammer og regler omkring sikkerhed, og mere på egen situation. Hovedopfattelsen var her at den enkelte er sig selv nærmest i forbindelse med spørgsmålet om risici på arbejdspladsen. Vi har navngivet de tre sikkerhedskulturer som rugbyspillere, minestrygere og linedansere. Rugbyspillerne opfatter risici som et nødvendigt onde og de opfatter derfor kvalificeret risiko-tagning som prestigefyldt fordi det afspejler erfaring og kompetence under de givne omstændigheder. Inden for denne gruppe blev elskabene sidestillet med private elrelæer lige som dem man har derhjemme, og risikoen normaliseret som en hverdagsforeteelse. På et tidspunkt forekom der en alvorlig elulykke, og som konsekvens vedtog ledelsen at det var fyringsgrundlag at åbne skabene, og nøglerne til elskabene blev inddraget. På trods af dette vedblev rugbyspillerne at skifte sikringer, og de sikrede adgang til skabene ved hjælp af skruetrækkere, og modsatte sig derved sikkerhedsanvisningerne. Linedanserne gik ikke i elskabe idet deres primære bestræbelse er at sikre egen sikkerhed. Samtidig benyttede de sikkerhedsko ligesom minestrygerne, mens rugbyspillerne brugte metaforen amerikansk straffefange som billede på brugen af sikkerhedssko som de ikke benyttede. I konstruktionen af meningssystemerne i de tre sikkerhedskulturer fokuserede vi på specielt tre forhold: 1. Kulturernes opfattelser af oplevede risici; hvilke forestillinger om risici er der i den daglige arbejdspraksis? 2. Kulturernes vurderinger af disse risici; hvordan har aktørerne vurderet og afvejet risicienes indhold og omfang? 3. Fortolkning af ulykker; hvordan er konkrete ulykker blevet analyseret, og hvilke konsekvenser har dette fået for opfattelser og forståelser omkring risici og sikker adfærd? Fra rugbyspillernes perspektiv var det en ulykke når et uheld førte til lægebesøg, og mange små hændelser blev derfor ikke rapporteret. Typisk blev årsagen til ulykker forklaret ved manglende erfaring, sløseri eller fordi bestemte personer var ulykkesfugle. Minestrygerne argumenterede derimod med at også nærved-ulykker og hændelser af betydning for ulykkesforekomsten skulle registreres og analyseres for at styrke det forebyggende arbejde. For minestrygerne var det væsentligt at holde fast i, at ulykker kan
4 160 have mange og komplekse årsager, både relateret til adfærd, udstyr, arbejdspladsens indretning mm. Distinktionen mellem de forskellige kulturer blev afspejlet i de to kategorier adfærdsulykker og arbejdspladsulykker der blev anvendt i den formelle ulykkesregistrering og analyse. Adfærdskategorien understøttede rugbyspillerkulturen ved at forklare ulykker som adfærdsbetingede og implicit rette søgelyset mod den enkeltes ansvar og skyld, mens arbejdspladsulykkes-kategorien åbnede op for en mere kompleks analyse i tråd med minestrygerkulturens meningssystem. Linedanserne lå på linie med rugbyspillerne i deres opfattelse af ulykker som hovedsageligt den enkeltes ansvar og skyld (hvis ikke man koncentrerer sig eller kan sin metiér falder man ned af linen). Samtidig havde de ingen formuleret holdning til forebyggelse der lå ud over fokus på det personlige ansvar. Diskussion og konklusion De tre sikkerhedskulturer udgør en multipel konfiguration (Alvesson 1993). Dette skal forstås som et empirisk resultat, som måske ikke er det generelle billede. Andre af vore studier af sikkerhedskulturer viser andre mønstre. For eksempel kan profession, lønsystemer og håndtering af ulykker være områder der demonstrerer andre grænseflader og differentiering af sikkerhedskulturer. (Richter forthcoming, Dyhrberg forthcoming). Et andet vigtigt aspekt er at sikkerhedskulturerne i virkeligheden er overlappende. I nogle tilfælde vil nogle medlemmer af en sikkerhedskultur følge en anden ramme af mening, og/eller vil låne fra et andet meningssystem fra en anden sikkerhedskultur. Der er ingen simpel relation mellem kultur og strukturel, organisatorisk eller den professions mæssige placering i organisationen. Analysens identifikation af en multipel konfiguration (Alvesson 1993) af sikkerhedskulturer i en produktionsvirksomhed har efter forfatternes vurdering flere væsentlige perspektiver for det ulykkesforebyggende arbejde. Minestrygerne kan forventes at deltage i og bakke op om risikominimering og forebyggelse, mens rugbyspillere og linedansere vil reagere modstræbende og i nogle tilfælde negativt. Forebyggelsestiltag over for de to sidste grupper må nødvendigvis tage eksplicit udgangspunkt i gruppernes egne forestillinger og de meningssystemer der definerer kulturen. Dette betyder at f.eks. deltagerbaserede metoder som ERFO (Sundstrom Frisk 1996) kan anvendes. I ERFO metoden skabes der en relativ fri samtale mellem medarbejdere, som f.eks. rugbyspillere og minestrygere. Dette sker ved at deltagerne opfordres til at overveje og udvikle ideer i forhold til mulige forebyggelsesstrategier og - midler, med udgangspunkt i de risici der tages i hverdagen. Når aktørerne udvikler sådanne ideer fører det i sig selv til, at deres forestillinger og verdensbilleder forandres og udvikles, og herved skabes der nye perspektiver på bedre og mere sikre måder at løse hverdagens arbejdsopgaver. Det er imidlertid væsentligt at understrege, at sikkerhedskulturer ikke ændres fra den ene dag til den anden. Selvom vi er nødsaget til at afvente de langsigtede resultater af vores kulturforandrende projekter, er vi overbeviste om at kortlægning af ikke en men flere sikkerhedskulturer er et godt udgangspunkt for en bedre forebyggelse af ulykker.
5 161 Referencer Alvesson, M. 1993, Cultural Perspectives on Organisations. Cambridge: Cambridge University Press. Dyhrberg M, Forthcoming: Ph.D. thesis on an interventionmethod for preventing accidents through changes in safety culture. Lyngby: DTU. Engberg H., 2000, Sikkerhedskulturer i en produktionsvirksomhed. Et casestudie i LEGO System A/S, Plastforarbejdningen. Lyngby: Technical University of Denmark Engberg, H & Koch C., 2000: Rugby players, Minesweepers and Tightrope walkers A study of multiple safety cultures. I Marek T and Karwowski W.(eds): Manufacturing Agility and Hybrid Automation- III. Elsevier. Amsterdam Geertz C., 1993, The Interpretation of Cultures. London: Fontana Press. Hale A., Hovden J. 1998, Management and culture: The third age of safety. A review of approaches to organizational aspects of safety, health and environment. In Feyer &Williamson (ed.), Occupational injury. Risk, Prevention and Intervention. London: Taylor & Francis. Kamp, A og Koch C. 1998: Arbejdsulykker i dansk industri nye strukturer, sikkerhedskultur eller ulykkesfugle?, Forskningsrapport, Arbejdsmiljøfondet. Kamp, A & Koch C.1999, Er ulykker et problem? Sikkerhedskultur og læring i ulykkesforebyggelsen. In Proceedings for Læring og forandring- vejen til et bedre arbejdsmiljø. NES 25. årsjubilæumskonference. Nyborg: NES Richter A., forthcoming, Final Report on New forms of management, safety culture and prevention of accidents. Lyngby : DTU Sundstrom Frisk C., 1996, Femton års arbetsolycksfallsforskning i Sverige. Den mänskliga faktorn Stockholm: Rådet för arbetslivsinstituttet.
6 162
Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedskultur
Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedskultur 4 4.2 Analyse af sikkerhedskulturer NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Læs mereStrategiske arbejdsmiljøperspektiver
Juni 2015 Carsten Ditlefsen, MBA, partner og direktør i AM-Gruppen Definitioner at skabe en samvirken af mål og midler Kilde: Fakta om arbejdsmiljø 2013, side 71 at skabe en samvirken af mål. Ved at nå
Læs mereSikkerhedskassen. Odense, Arbejdsmiljø Topmøde Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Sikkerhedskassen Odense, 26-10-2016 Arbejdsmiljø Topmøde Industriens Branchearbejdsmiljøråd Pete Kines, Seniorforsker Psykolog og civilingeniør Arbejdsulykker og sikkerhed 5 emner og værktøjer Sikkerhedskultur
Læs meretiltag Forskningscenter
Forebyggelse af arbejdsulykkerlæring på tværs Det Nationale Hvad ved vi om effekten af forskellige typer tiltag Forskningscenter til at forebygge arbejdsulykker for Arbejdsmiljø, NFA Forum nr. 6 Tirsdag
Læs mereTabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet
4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens
Læs mereFAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN?
FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? agenda Faglighed og Arbejdsmiljø hvordan hænger det sammen? Fra faglighed til kunnen Fra kerneopgave til kerneopgaver Standardisering, faglighed og
Læs mereSamfundsvidenskaben og dens metoder
AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereDanske erfaringer med interventioner i organisationer. Arbets- och miljömedicinskt vårmöte Göteborg, 17. maj 2019
Danske erfaringer med interventioner i organisationer Arbets- och miljömedicinskt vårmöte Göteborg, 17. maj 2019 Lidt om mig selv... Kent J. Nielsen Psykolog, ph.d. Ansat på Arbejdsmedicin, Regionshospitalet
Læs mereDet Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA
Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereForskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA
Forebyggelsen af Arbejdsulykker Hvad virker bedst i forebyggelsen af arbejdsulykker, Det Nationale og hvor er der huller i vores viden? Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Konference om manglende registrering
Læs mereMange professionelle i det psykosociale
12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser
Læs mereRisici og Sikkerhedskultur
Risici og Sikkerhedskultur Større fokus på risici og sikkerhedskultur i stedet for arbejdsulykker? Johnny Dyreborg Enheden for Forskning i ArbejdsUlykker EPI, AMI Risikoforståelser i arbejdsmiljøet Teknisk
Læs mereInterkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet
Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne
Læs mereHoldninger er mere end det vi blot kan spørge om, og svare på. Laila M. Martinussen Forsker, DTU Transport laima@transport.dtu.dk
Holdninger er mere end det vi blot kan spørge om, og svare på Laila M. Martinussen Forsker, DTU Transport laima@transport.dtu.dk Holdningspåvirkning er en udbredt metode, der benyttes til at ændre adfærd
Læs mereRisiko for arbejdsulykker og forebyggelse:
P Johnny Dyreborg Seniorforsker, ph.d. 25 OKT 2018 Risiko for arbejdsulykker og forebyggelse: Hvad ved vi, om hvad der virker? BAU transport og engros årskonference 2018 Scandic Kolding Kokholm 2 6000
Læs mereFugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask.
Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask. Eva Ladekjær Larsen, Antropolog PhD, Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet Baggrund Fasen efter raskmelding i
Læs mereIdentificering og imødegåelse af farer og risici
dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.
Læs mereForløbskoordinator under konstruktion
Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator
Læs mereForskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA
At-SEMINAR OM NYANSATTE - 2009 Det Nationale HVORFOR SKER DER ULYKKER FOR NYANSATTE? - Den nyansattes synsvinkel Forskningscenter - Lederens synsvinkel for Arbejdsmiljø, NFA - Hvilke virkemidler er mest
Læs mereFolkekirken under forandring
Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces
Læs mereUlykkesforebyggelse Arbejdsulykker, sikkerhed og forebyggelse
Definition af ulykke: En ufrivillig hændelse, forårsaget af en hurtigt virkende kraft, som har medført skade på krop eller psyke. Der er ifølge Arbejdstilsynets definition tale om en arbejdsulykke, når
Læs mereEmpowerment eller differentieret inddragelse. Ph.d. lektor KSA, AAU. Maja Lundemark Andersen
Empowerment eller differentieret inddragelse Ph.d. lektor KSA, AAU. Maja Lundemark Andersen Præsentation og pointer Maja underviser på KSA,AAU forsker i praksisforskning og brugerperspektiver med et særligt
Læs mereThermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde
Thermometer Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde 36 af 44 har gennemført analysen (82 %) Analyse dato: 11-10-2011 Udskriftsdato: 01-02-2018 Sofielundsvägen
Læs mereThermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde
Thermometer Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde 36 af 44 har gennemført analysen (82 %) Analyse dato: 11-10-2011 Udskriftsdato: 25-01-2017 Sofielundsvägen
Læs mereORGANISATIONERS IDENTITET. Sara Louise Muhr, Professor Copenhagen Business School
ORGANISATIONERS IDENTITET Sara Louise Muhr, Professor Copenhagen Business School AGENDA Organisationers identitet: Image, kultur, personlig identitet Image: SBHs Interessenter Kultur: Kulturteoriens 3
Læs mereVærdien af lederudvikling i de danske kommuner Forelæsning om lederudviklingsaktiviteter, effekter og adfærdspåvirkning
Værdien af lederudvikling i de danske kommuner Forelæsning om lederudviklingsaktiviteter, effekter og adfærdspåvirkning Scenen, UCL biblioteket, 19. juni 2018 Peter Sørensen Lektor, mag.art, ph.d. 2 Effekt
Læs mereKan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø?
Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø? Vibeke Andersen, DTU Management Tidens paradoks Danskerne er de mest lykkelige i verden Danskere har et meget stort forbrug af lykkepiller Danske medarbejdere
Læs mereKompetenceudvikling og optimering af effekter
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE
Læs mereCertifikat i Risk Management
Certifikat i Risk Management Et grundlæggende onlinekursus i risk management Certifikat i Risk Management Certifikat i Risk Management (CRM) henvender sig til personer med en professionel interesse i moderne
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker - Et sikkerhedskulturperspektiv
Forebyggelse af arbejdsulykker - Et sikkerhedskulturperspektiv Ph.d.-afhandling Mette Bang Dyhrberg Institut for Produktion og Ledelse Marts 2004 Danmarks Tekniske Universitet og Arbejdsmiljøfonden Forord
Læs mereRisici og Sikkerhedskultur. Hvordan kan vi arbejde med disse begreber?
Risici og Sikkerhedskultur Hvordan kan vi arbejde med disse begreber? Risikoopfattelse Ledelsens og medarbejdernes subjektive vurdering af hvad der er farligt på arbejdspladsen har større betydning for
Læs mereFrivilligkonference 2017 Meningsfulde fællesskaber. Masterclass: Fokus på konsulentrollen. Linda Lundgaard, phd, professor 6.
Frivilligkonference 2017 Meningsfulde fællesskaber Masterclass: Fokus på konsulentrollen Linda Lundgaard, phd, professor 6.september 2017 I denne masterclass sætter vi fokus på konsulentrollen, som belyses
Læs mereVidenskabsteoretiske dimensioner
Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante
Læs mereNår giver 3 : Mixed methods inden for sundhedsvidenskabelig forskning
Når 1 + 1 giver 3 : Mixed methods inden for sundhedsvidenskabelig forskning Mette Grønkjær Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje Mixed methods Indhold Hvad er mixed methods? Forskellige tilgange til mixed
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereParticipation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation
Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering
Læs mereFAIS projektet. Forebyggelse af alvorlige Arbejdsulykker gennem Intervention i sikkerhed og Sikkerhedskultur
FAIS projektet Forebyggelse af alvorlige Arbejdsulykker gennem Intervention i sikkerhed og Sikkerhedskultur Bryan Cleal Det Nationale Forskningscenter for Abejdsmiljø 24.10.07 Reaktiv sikkerhedsarbejde
Læs mereAM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering
AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering Ph.d. og Associate Professor Pernille Hohnen, Aalborg Universitet Telefon: 60 86 52 63 Mail: hohnen@cgs.aau.dk Business Developer
Læs mereInden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.
Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje én uddannelse på landsplan. Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje udbydes regionalt, og der er på tværs af de fire uddannelsesregioner et tæt samarbejde,
Læs mereKØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g
KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff
Læs mereProgram til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.
Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort
Læs mereVision-nul for arbejdsmiljøet og positive og proaktive sikkerhedsmål
Vision-nul for arbejdsmiljøet og positive og proaktive sikkerhedsmål AM-Konferencen, Nyborg, 07-11-2016 Pete Kines, Seniorforsker Psykolog og civilingeniør 5 emner og værktøjer Sikkerhedskultur Vision
Læs mereSDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI
SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,
Læs mereDØMMEKRAFT. i byggeriet
dømmekraft _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 19 i byggeriet INTERVIEW med adjunkt Lise Justesen, Center for ledelse i byggeriet /CBS Dømmekraft skal ikke erstatte procedurer,
Læs mereLandbrugets arbejdsskader og deres forebyggelse Lektor Kirsten Jørgensen DTU
NytLandbrug 2007 - Konference Landbrugets arbejdsskader og deres forebyggelse Lektor DTU NytLandbrug 2007 - Konference Udviklingen Hvad er problemet Risici og farekilder Hvordan forebygge Sikkerhed og
Læs mereIndledning og problemstilling
Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereEleverne skal opnå forudsætninger for udvikling af kritisk tænkning og et værdigrundlag, så de kan deltage kvalificeret og engageret i samfundet.
Årsplan - SAMFUNDSFAG - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/2019 - Oure Friskole Marina Andersen I samfundsfag skal eleverne opnå viden og færdigheder, som gør, at de kan tage reflekteret stilling til samfundet og
Læs mereOrganisationsteori. Læseplan
Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:
Læs mereEntreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.
Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og
Læs mereDen trojanske kæphest
Frode Boye Andersen: Den trojanske kæphest Iagttagelse af kommunikation der leder "Afhandlingen tager empirisk afsæt i seks billeder fra et udviklingsprojekt i en organisation kaldet [Skolen] og argumenterer
Læs mereTeknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper
Teknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper Hanne Skov, Lektor, Cand. Comm Praksis- og Innovationshuset Professionshøjskolen Metropol Om Technucation Varighed: 2011 2015 Forskere fra
Læs mereEffekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.
Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi
Læs mereLederskab og følgeskab
Lederskab og følgeskab - Hvad der gør beslutninger gode og legitime i samarbejdet mellem tillidsvalgte og ledelse - Introduktion til medskabelse v/ Karsten Brask Fischer - karsten@impactlearning.dk Tre
Læs mereFORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK
ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereForebyggelse og undersøgelse af ulykker og nærvedulykker Peter Sunesen Orbicon,
Forebyggelse og undersøgelse af ulykker og nærvedulykker Peter Sunesen Orbicon, pesu@orbicon.dk Forebyggelse gennem sikkerhedsrundering Indførelse af sikkerhedsrundering Forbedret sikkerhedsniveau Udpegning
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mereModul 11 FN2010C + D, svarprocent 55% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 11?
Modul 11 FN2010C + D, svarprocent 55% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 11? Målet er, at du efter modulet kan: - Analysere og forholde sig kritisk til det fysioterapeutiske teorigrundlag, herunder
Læs mereDialektik og politisk praksis
Program for 23. virksomhedsteori konference Røsnæs 9-11. november 2012 Dialektik og politisk praksis Mellem virksomhedsteori og ideologikritik Arrangører Jan Selmer Methi Lars Bang Jensen Morten Nissen
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereSkriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
Læs mereInnovations- og forandringsledelse
Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mere6 Tips til, hvordan mindre organisationer kan skabe en sund kultur på en billig måde
6 Tips til, hvordan mindre organisationer kan skabe en sund kultur på en billig måde Af Thobias Laustsen Det er almindeligt kendt, at mindre organisationer ikke altid har de samme økonomiske muligheder
Læs mereRisk Management Approach
Risk Management Approach Karina Nielsen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø AT dialogdag 30. november 2007 Seminar om medindflydelse på eget arbejde i ældresektoren 2. maj 2007 Baggrund 1990s:
Læs mereBrugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Læs mereProjektbaserede eksamener Cand.merc. (økonomistyring)
November 2012 Projektbaserede eksamener Cand.merc. (økonomistyring) Professor Per Nikolaj Bukh & Lektor Christian Nielsen Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes
Læs mereKompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere
Kompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere Kompetenceopbygningen er tilrettelagt og afvikles i samarbejde med LSP LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis,
Læs mereBEVÆGELIGE SØSKENDESKABER SØSKENDESKABER
BEVÆGELIGE SØSKENDESKABER SØSKENDESKABER VERSITET UNI Forskningsprojekt: - 3 år (2011-2014) - Finansieret af Egmont & Aarhus Universitet Deltagerne: Charlotte Palludan, Eva Gulløv, Mads M. Rehder og Ida
Læs mereSAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Læs mereForandring. Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Teaser
Forandring Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Slide nr. 1 Teaser Jeg præsenterer en ny model til styring af organisatorisk forandring med fokus på interessent-nøgleroller
Læs mereUddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,
Læs mereCalgary-Cambridge Guide
Indlede samtalen Forberedelse 1. Lægge den forrige opgave væk 2. Fokusere opmærksomheden på og forberede sig til denne konsultation Skabe initial kontakt 3. Hilse på patienten; sikre sig patientens navn
Læs mereBeskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL
Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige
Læs mereLÆRERVEJLEDNING. Fattigdom og ulighed
LÆRERVEJLEDNING Fattigdom og ulighed KERNESTOF FAG 1: Samfundsfag På a-niveau lærer eleverne at: Anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre
Læs mereRisikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen
Risikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen Arbejdsmiljøfondens årskonference 2016 Lars Peter Andersen, AMK Herning Charlotte Gadegård, AMK Herning Annie Høgh, Psykologisk Institut, KU. Formål
Læs merePROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER PIA BRAMMING 21. SEPTEMBER 2017 LEKTOR, PH.D.
PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER præsentation Lektor, Ph.d. Afdelingsleder i afdeling for uddannelsesvidenskab, DPU, Aarhus Universitet (KBH) DPU siden 2010 NFA til
Læs mereS A F E T Y H O G A NR E P O R T S SIKKER ARBEJDSADFÆRD. Rapport for: John Doe ID: HA Dato: 30 Marts 2012 S E L E C T D E V E L O P L E A D
S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A NR E P O R T S S A F E T Y SIKKER ARBEJDSADFÆRD Rapport for: John Doe ID: HA154821 Dato: 30 Marts 2012 2 0 0 9 H O G A N A S S E S S M E N T S Y S T E M S, I N
Læs mereHvor tilfreds er du samlet set med modul 11?
Hvor tilfreds er du samlet set med modul 11? Målet er, at du efter modulet kan: - Analysere og forholde sig kritisk til det fysioterapeutiske teorigrundlag, herunder teorier der knytter sig til den psykologiske
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og senere 6 Bacheloruddannelsens centrale fag eksamensoversigt
Læs mereKommunikation i forandringer KL kommunikationsdøgn 2013 OPERATE A/S JESPER BROCHMANDS GADE KØBENHAVN N TLF
Kommunikation i forandringer KL kommunikationsdøgn 2013 OPERATE A/S JESPER BROCHMANDS GADE 10 2200 KØBENHAVN N TLF +45 38 16 80 90 De fire udfordringer Kommunikation Kommunikation Borgere Kommunikation
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereBeboerperspektiver - på demokrati, service og kommunikation
Beboerperspektiver - på demokrati, service og kommunikation Social housing & innovation Strategikonference, 17. januar, 2015 Boligselskabet Sjælland Ph.d. Stipendiat Anne Vorre Hansen Agenda Baggrund Case
Læs mereOm evaluering af projekter og programteori
Om evaluering af projekter og programteori Søren Andkjær, Lektor Ph.d. Trine Top Thagaard Wengel, Videnskabelig Ass. Forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereBedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog
Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,
Læs mereSigne Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.
Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:
Læs mereVision Zero i praksis Et højere forebyggelsesniveau indenfor sundhed, sikkerhed og trivsel. AM2018 Workshop nr. 309, , kl.
Vision Zero i praksis Et højere forebyggelsesniveau indenfor sundhed, sikkerhed og trivsel Lars Tornvig, Direktør, ArbejdsmiljøCentret Pernille Thau, Chefkonsulent, ArbejdsmiljøCentret Pete Kines, Seniorforsker,
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning
Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Om styring af skolens kerneopgave fredag d. 19. februar 2015 Herlev forløb 2014-2015 Ledelse & Organisation/KLEO
Læs mereKort om phd-projektet
Coaching som redskab til at skabe motivation for og struktur på sikkerhedsarbejdet Arbejdsmiljøkonferencen i Nyborg 2009, Phd-workshop 2, Styringsformer og ledelse, d. 10/11 2009 Louise M. Pedersen, ph.d.-studerende,
Læs mereModulbeskrivelse for modul 11
Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig
Læs mereMedarbejderinvolvering og sikkerhedskultur: Metoder til et bedre og sikre arbejdsmiljø
Medarbejderinvolvering og sikkerhedskultur: Metoder til et bedre og sikre arbejdsmiljø Bent Kofoed, Teknologisk Institut Kim Lyngby Mikkelsen & Pete Kines, AMI Stig Christensen, NCC Arbejdsmiljøkonferencen
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereSend mere ledelse. En analyse af Ledersamfundets konsekvenser v. Lektor Finn Wiedemann, Institut for Kulturvidenskaber
Send mere ledelse. En analyse af Ledersamfundets konsekvenser v. Lektor Finn Wiedemann, Institut for Kulturvidenskaber Disposition Indkredsning af Ledersamfundet Ledersamfundets baggrund og udvikling Ledersamfundets
Læs mereInspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv
Inspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv Januar 2013 Et NUBU projekt 2011-2012 Anette Nielsen, Doris Overgaard Larsen & Christian Quvang Videncenterkonsulenter
Læs mere