Rugbyspillere, minestrygere og linedansere et studie af multiple sikkerhedskulturer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rugbyspillere, minestrygere og linedansere et studie af multiple sikkerhedskulturer"

Transkript

1 157 Rugbyspillere, minestrygere og linedansere et studie af multiple sikkerhedskulturer Civilingeniør Heidi Lisette Engberg & Lektor Christian Koch Institut for Planlægning, Danmarks Tekniske Universitet, DTU, bygning 115. DK 2800 Lyngby Dette bidrag fremlægger nogle resultater af et sikkerhedskulturstudie på en produktionsvirksomhed. Selvom der er lavet en del sikkerhedskulturanalyser internationalt, savner de fleste en hensyntagen til at der kan være flere kulturer i en virksomhed, at kulturer ikke er nemme at ændre og at der ikke er en enkel sammenhæng mellem kultur og adfærd. Den symbolistiske kulturanalyse, der benyttes i dette studie giver mulighed for at opnå et mere differentieret billede af kulturens rolle i forebyggelse af arbejdsulykker. I det fremlagte studie er der fundet tre kulturer, navngivet rugbyspillere, minestrygere og linedansere. Disse tre kulturer har vidt forskellig opfattelser af risici i arbejdet og skal derfor også tackles forskelligt med hensyn til forebyggelsesstrategier. Introduktion Der er stigende opmærksomhed på behovet for at udvikle management teknikker og strategier, der er rettet mod sikkerhedskulturer og det ulykkesforebyggende arbejde. Denne artikel fremlægger et studie af sikkerhedskulturerne hos en større dansk plasticproducent, LEGO System A/S (Engberg 2000), foretaget med udgangspunkt i symbolsk kulturteori (Geertz 1993, Alvesson 1993). Indenfor denne forståelse er en kultur karakteriseret ved en rodmetafor, øvrige metaforer, et meningssystem, myter, og ritualer. Den centrale observation i undersøgelsen er, at der er flere forskellige sikkerhedskulturer tilstede i virksomheden på samme tid. Disse sikkerhedskulturer kategoriseres som henholdsvis rugbyspillere, minestrygere og linedansere, tre metaforer forfatterne af artiklen anvender til at beskrive de vigtigste karakteristika ved de tre sikkerhedskulturer. Baggrunden for studiet er at der er en forøget interesse i forebyggelse af arbejdspladsrelaterede ulykker i Danmark. Regeringsinitiativet Et godt arbejdsmiljø 2005 har initieret en række tiltag inden for ulykkesforebyggelse, herunder forebyggelseskampagner, uddannelse af sikkerhedsrepræsentanter og igangsættelse af anvendt forskning (Kamp og Koch 1998). Disse initiativer markerer afslutningen på en lang periode af passivitet inden for det ulykkesforebyggende arbejde i Danmark. Artiklen er opbygget som følger: Først præsenteres den symbolistiske tilgang til studiet af sikkerhedskulturer. Dernæst præsenteres case-studiet, og til sidst diskuteres sikkerhedskulturerne. Artiklen trækker vidtgående på Engberg & Koch Den symbolistiske tilgang til sikkerhedskultur-studier. Interessen for det kulturelle aspekt af ulykkesforebyggelse er vokset inden for de seneste år. En årsag er utilfredshed med den eksisterende tekniskorienterede tilgang til ulykkesforebyggelse. Hale & Hovden har fremført at ulykkesforebyggelse i fremtiden i the third age of safety nødvendigvis må baseres på begreber

2 158 som management, lederskab, læring og kultur (Hale & Hovden 1998). Det er ikke i sig selv nok at sætte sikkerhedskultur på dagsordenen for at mindske antallet af ulykker. Der synes at være en tendens til at gentage klassiske positioner inden for ulykkesforskningen også inden for sikkerhedskultur tilgangen. Dette problem viser sig specielt i forbindelse med systemteori og den adfærdsorienterede forskning (Kamp & Koch 1998). En række bidrag til forskningen omkring sikkerhedskultur er således fanget i specielt tre utilstrækkelige opfattelser; at kulturen er en enhedskultur der gør sig gældende i hele virksomheden, at sikkerhedskultur er noget relativt nemt at manipulere med og påvirke i bestemte retninger, og endelig, at der er en simpel sammenhæng mellem kultur og menneskelig adfærd. Den sidste opfattelse kommer specielt til udtryk når forholdet mellem kultur og aktører analyseres som en simpel og direkte stimulus-respons proces. Til forskel fra disse antagelser arbejder den symbolske interaktionisme som antropologisk fortolkningsparadigme med en tilgang til studiet af organisationskultur med fokus på multiple kultur-konfigurationer i én organisation. Inden for denne tilgang lægges der vægt på kulturers relative stabilitet, og der er fokus på kompleksiteten i forholdet mellem kultur og adfærd (Geertz 1993, Alvesson 1993). Sikkerhedskultur defineres inden for denne tilgang via fælles symboler, metaforer, myter og ritualer, og fælles opfattelser af risici, ulykker, deres årsager og mulige forebyggelse. I vores arbejde med denne tilgang har vi lagt vægt på indlevelse i sproget og den praksis der udøves af medlemmerne af en sikkerhedskultur. Metodisk har vi benyttet en kvalitativ strategi med vægt på enkelt- og gruppeinterviews, deltagerobservation i virksomheden samt analyse af diverse skriftlige kilder omhandlende ulykker og spørgsmålet om sikkerhed. Sikkerhedskulturer på LEGO System A/S Sikkerhedskulturstudiet er foretaget i en produktionsafdeling på LEGO System A/S med 400 ansatte, der primært arbejder som operatører ved støbemaskiner der støber plastgranulat til lego-klodser. Studiet kom i stand via en kontakt til sikkerhedschefen, og der blev foretaget en indledende interview-runde med sikkerhedschefen, produktionschefer, og sikkerhedsrepræsentanter. Det var imidlertid den efterfølgende deltagerobservation og interview-runde med medarbejdere på gulvplan der førte til den afgørende iagttagelse af eksistensen af forskellige sikkerhedskulturer i afdelingen. På baggrund af case-studiet blev det klart at der var forskellige praksisformer i afdelingen, og at disse kunne relateres til væsentligt forskellige forestillingsverdener og meningssystemer, der var med andre ord forskellige kulturer til stede. Dandride anvender begrebet handlingssymboler (Alvesson 1993), og specielt 3 handlingssymboler var signifikante; 1. At knække cigaren. Når støbemaskinerne stopper medfører det en lille cigar af varm plastik der blokerer dysen. Før maskinen genstartes skal denne fjernes. 2. At gå ind i el-skabe. Når sikringer går i forbindelse med f.eks. maskinstop skal disse skiftes i elskabe. 3. Brug (eller ikke-brug) af sikkerhedssko

3 159 På tværs af disse 3 handlingssymboler var det muligt at identificere 3 forskellige sikkerhedskulturer, som hver især var indlejret i meningssystemer, fælles metaforer og myter. Den første kultur var f.eks. karakteriseret ved et risikotagningsmønster vi benævnte som erfaringsbaseret risiko-tagning. Aktørerne inden for denne kultur håndterede cigaren med bare hænder og fik ofte små brandsår i forbindelse med denne praksis, og de følte en vis stolthed over mærkerne. Typisk for denne gruppe er en fælles norm med rod i et produktionsrationale; en opfattelse af at en hurtig og effektiv intervention sikrer den bedste produktionsgang, og både formelle og individuelle hensyn omkring sikkerhed nedtones. Til forskel herfra brugte medlemmerne af en anden kultur sikkerhedshandsker og sikkerhedsværktøj, og de opfattede at den første gruppe tog unødige risici. Aktørerne inden for denne sikkerhedskultur deltog endvidere i det formaliserede sikkerhedsarbejde på arbejdspladsen, og de opfattede sig selv som Tordenskjolds Soldater, dvs. som den samme gruppe af personer der hele tiden blev mobiliseret når der var behov herfor. Endelig var den tredje gruppe, til forskel fra de to første, mindre fokuseret på de fælles rammer og regler omkring sikkerhed, og mere på egen situation. Hovedopfattelsen var her at den enkelte er sig selv nærmest i forbindelse med spørgsmålet om risici på arbejdspladsen. Vi har navngivet de tre sikkerhedskulturer som rugbyspillere, minestrygere og linedansere. Rugbyspillerne opfatter risici som et nødvendigt onde og de opfatter derfor kvalificeret risiko-tagning som prestigefyldt fordi det afspejler erfaring og kompetence under de givne omstændigheder. Inden for denne gruppe blev elskabene sidestillet med private elrelæer lige som dem man har derhjemme, og risikoen normaliseret som en hverdagsforeteelse. På et tidspunkt forekom der en alvorlig elulykke, og som konsekvens vedtog ledelsen at det var fyringsgrundlag at åbne skabene, og nøglerne til elskabene blev inddraget. På trods af dette vedblev rugbyspillerne at skifte sikringer, og de sikrede adgang til skabene ved hjælp af skruetrækkere, og modsatte sig derved sikkerhedsanvisningerne. Linedanserne gik ikke i elskabe idet deres primære bestræbelse er at sikre egen sikkerhed. Samtidig benyttede de sikkerhedsko ligesom minestrygerne, mens rugbyspillerne brugte metaforen amerikansk straffefange som billede på brugen af sikkerhedssko som de ikke benyttede. I konstruktionen af meningssystemerne i de tre sikkerhedskulturer fokuserede vi på specielt tre forhold: 1. Kulturernes opfattelser af oplevede risici; hvilke forestillinger om risici er der i den daglige arbejdspraksis? 2. Kulturernes vurderinger af disse risici; hvordan har aktørerne vurderet og afvejet risicienes indhold og omfang? 3. Fortolkning af ulykker; hvordan er konkrete ulykker blevet analyseret, og hvilke konsekvenser har dette fået for opfattelser og forståelser omkring risici og sikker adfærd? Fra rugbyspillernes perspektiv var det en ulykke når et uheld førte til lægebesøg, og mange små hændelser blev derfor ikke rapporteret. Typisk blev årsagen til ulykker forklaret ved manglende erfaring, sløseri eller fordi bestemte personer var ulykkesfugle. Minestrygerne argumenterede derimod med at også nærved-ulykker og hændelser af betydning for ulykkesforekomsten skulle registreres og analyseres for at styrke det forebyggende arbejde. For minestrygerne var det væsentligt at holde fast i, at ulykker kan

4 160 have mange og komplekse årsager, både relateret til adfærd, udstyr, arbejdspladsens indretning mm. Distinktionen mellem de forskellige kulturer blev afspejlet i de to kategorier adfærdsulykker og arbejdspladsulykker der blev anvendt i den formelle ulykkesregistrering og analyse. Adfærdskategorien understøttede rugbyspillerkulturen ved at forklare ulykker som adfærdsbetingede og implicit rette søgelyset mod den enkeltes ansvar og skyld, mens arbejdspladsulykkes-kategorien åbnede op for en mere kompleks analyse i tråd med minestrygerkulturens meningssystem. Linedanserne lå på linie med rugbyspillerne i deres opfattelse af ulykker som hovedsageligt den enkeltes ansvar og skyld (hvis ikke man koncentrerer sig eller kan sin metiér falder man ned af linen). Samtidig havde de ingen formuleret holdning til forebyggelse der lå ud over fokus på det personlige ansvar. Diskussion og konklusion De tre sikkerhedskulturer udgør en multipel konfiguration (Alvesson 1993). Dette skal forstås som et empirisk resultat, som måske ikke er det generelle billede. Andre af vore studier af sikkerhedskulturer viser andre mønstre. For eksempel kan profession, lønsystemer og håndtering af ulykker være områder der demonstrerer andre grænseflader og differentiering af sikkerhedskulturer. (Richter forthcoming, Dyhrberg forthcoming). Et andet vigtigt aspekt er at sikkerhedskulturerne i virkeligheden er overlappende. I nogle tilfælde vil nogle medlemmer af en sikkerhedskultur følge en anden ramme af mening, og/eller vil låne fra et andet meningssystem fra en anden sikkerhedskultur. Der er ingen simpel relation mellem kultur og strukturel, organisatorisk eller den professions mæssige placering i organisationen. Analysens identifikation af en multipel konfiguration (Alvesson 1993) af sikkerhedskulturer i en produktionsvirksomhed har efter forfatternes vurdering flere væsentlige perspektiver for det ulykkesforebyggende arbejde. Minestrygerne kan forventes at deltage i og bakke op om risikominimering og forebyggelse, mens rugbyspillere og linedansere vil reagere modstræbende og i nogle tilfælde negativt. Forebyggelsestiltag over for de to sidste grupper må nødvendigvis tage eksplicit udgangspunkt i gruppernes egne forestillinger og de meningssystemer der definerer kulturen. Dette betyder at f.eks. deltagerbaserede metoder som ERFO (Sundstrom Frisk 1996) kan anvendes. I ERFO metoden skabes der en relativ fri samtale mellem medarbejdere, som f.eks. rugbyspillere og minestrygere. Dette sker ved at deltagerne opfordres til at overveje og udvikle ideer i forhold til mulige forebyggelsesstrategier og - midler, med udgangspunkt i de risici der tages i hverdagen. Når aktørerne udvikler sådanne ideer fører det i sig selv til, at deres forestillinger og verdensbilleder forandres og udvikles, og herved skabes der nye perspektiver på bedre og mere sikre måder at løse hverdagens arbejdsopgaver. Det er imidlertid væsentligt at understrege, at sikkerhedskulturer ikke ændres fra den ene dag til den anden. Selvom vi er nødsaget til at afvente de langsigtede resultater af vores kulturforandrende projekter, er vi overbeviste om at kortlægning af ikke en men flere sikkerhedskulturer er et godt udgangspunkt for en bedre forebyggelse af ulykker.

5 161 Referencer Alvesson, M. 1993, Cultural Perspectives on Organisations. Cambridge: Cambridge University Press. Dyhrberg M, Forthcoming: Ph.D. thesis on an interventionmethod for preventing accidents through changes in safety culture. Lyngby: DTU. Engberg H., 2000, Sikkerhedskulturer i en produktionsvirksomhed. Et casestudie i LEGO System A/S, Plastforarbejdningen. Lyngby: Technical University of Denmark Engberg, H & Koch C., 2000: Rugby players, Minesweepers and Tightrope walkers A study of multiple safety cultures. I Marek T and Karwowski W.(eds): Manufacturing Agility and Hybrid Automation- III. Elsevier. Amsterdam Geertz C., 1993, The Interpretation of Cultures. London: Fontana Press. Hale A., Hovden J. 1998, Management and culture: The third age of safety. A review of approaches to organizational aspects of safety, health and environment. In Feyer &Williamson (ed.), Occupational injury. Risk, Prevention and Intervention. London: Taylor & Francis. Kamp, A og Koch C. 1998: Arbejdsulykker i dansk industri nye strukturer, sikkerhedskultur eller ulykkesfugle?, Forskningsrapport, Arbejdsmiljøfondet. Kamp, A & Koch C.1999, Er ulykker et problem? Sikkerhedskultur og læring i ulykkesforebyggelsen. In Proceedings for Læring og forandring- vejen til et bedre arbejdsmiljø. NES 25. årsjubilæumskonference. Nyborg: NES Richter A., forthcoming, Final Report on New forms of management, safety culture and prevention of accidents. Lyngby : DTU Sundstrom Frisk C., 1996, Femton års arbetsolycksfallsforskning i Sverige. Den mänskliga faktorn Stockholm: Rådet för arbetslivsinstituttet.

6 162

Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedskultur

Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedskultur Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedskultur 4 4.2 Analyse af sikkerhedskulturer NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Læs mere

Sikkerhedskassen. Odense, Arbejdsmiljø Topmøde Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Sikkerhedskassen. Odense, Arbejdsmiljø Topmøde Industriens Branchearbejdsmiljøråd Sikkerhedskassen Odense, 26-10-2016 Arbejdsmiljø Topmøde Industriens Branchearbejdsmiljøråd Pete Kines, Seniorforsker Psykolog og civilingeniør Arbejdsulykker og sikkerhed 5 emner og værktøjer Sikkerhedskultur

Læs mere

Strategiske arbejdsmiljøperspektiver

Strategiske arbejdsmiljøperspektiver Juni 2015 Carsten Ditlefsen, MBA, partner og direktør i AM-Gruppen Definitioner at skabe en samvirken af mål og midler Kilde: Fakta om arbejdsmiljø 2013, side 71 at skabe en samvirken af mål. Ved at nå

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask.

Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask. Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask. Eva Ladekjær Larsen, Antropolog PhD, Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet Baggrund Fasen efter raskmelding i

Læs mere

Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA

Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Forebyggelsen af Arbejdsulykker Hvad virker bedst i forebyggelsen af arbejdsulykker, Det Nationale og hvor er der huller i vores viden? Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Konference om manglende registrering

Læs mere

Holdninger er mere end det vi blot kan spørge om, og svare på. Laila M. Martinussen Forsker, DTU Transport laima@transport.dtu.dk

Holdninger er mere end det vi blot kan spørge om, og svare på. Laila M. Martinussen Forsker, DTU Transport laima@transport.dtu.dk Holdninger er mere end det vi blot kan spørge om, og svare på Laila M. Martinussen Forsker, DTU Transport laima@transport.dtu.dk Holdningspåvirkning er en udbredt metode, der benyttes til at ændre adfærd

Læs mere

Risici og Sikkerhedskultur

Risici og Sikkerhedskultur Risici og Sikkerhedskultur Større fokus på risici og sikkerhedskultur i stedet for arbejdsulykker? Johnny Dyreborg Enheden for Forskning i ArbejdsUlykker EPI, AMI Risikoforståelser i arbejdsmiljøet Teknisk

Læs mere

Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø?

Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø? Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø? Vibeke Andersen, DTU Management Tidens paradoks Danskerne er de mest lykkelige i verden Danskere har et meget stort forbrug af lykkepiller Danske medarbejdere

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Ulykkesforebyggelse Arbejdsulykker, sikkerhed og forebyggelse

Ulykkesforebyggelse Arbejdsulykker, sikkerhed og forebyggelse Definition af ulykke: En ufrivillig hændelse, forårsaget af en hurtigt virkende kraft, som har medført skade på krop eller psyke. Der er ifølge Arbejdstilsynets definition tale om en arbejdsulykke, når

Læs mere

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsulykker - Et sikkerhedskulturperspektiv

Forebyggelse af arbejdsulykker - Et sikkerhedskulturperspektiv Forebyggelse af arbejdsulykker - Et sikkerhedskulturperspektiv Ph.d.-afhandling Mette Bang Dyhrberg Institut for Produktion og Ledelse Marts 2004 Danmarks Tekniske Universitet og Arbejdsmiljøfonden Forord

Læs mere

FAIS projektet. Forebyggelse af alvorlige Arbejdsulykker gennem Intervention i sikkerhed og Sikkerhedskultur

FAIS projektet. Forebyggelse af alvorlige Arbejdsulykker gennem Intervention i sikkerhed og Sikkerhedskultur FAIS projektet Forebyggelse af alvorlige Arbejdsulykker gennem Intervention i sikkerhed og Sikkerhedskultur Bryan Cleal Det Nationale Forskningscenter for Abejdsmiljø 24.10.07 Reaktiv sikkerhedsarbejde

Læs mere

Risici og Sikkerhedskultur. Hvordan kan vi arbejde med disse begreber?

Risici og Sikkerhedskultur. Hvordan kan vi arbejde med disse begreber? Risici og Sikkerhedskultur Hvordan kan vi arbejde med disse begreber? Risikoopfattelse Ledelsens og medarbejdernes subjektive vurdering af hvad der er farligt på arbejdspladsen har større betydning for

Læs mere

Vision-nul for arbejdsmiljøet og positive og proaktive sikkerhedsmål

Vision-nul for arbejdsmiljøet og positive og proaktive sikkerhedsmål Vision-nul for arbejdsmiljøet og positive og proaktive sikkerhedsmål AM-Konferencen, Nyborg, 07-11-2016 Pete Kines, Seniorforsker Psykolog og civilingeniør 5 emner og værktøjer Sikkerhedskultur Vision

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA At-SEMINAR OM NYANSATTE - 2009 Det Nationale HVORFOR SKER DER ULYKKER FOR NYANSATTE? - Den nyansattes synsvinkel Forskningscenter - Lederens synsvinkel for Arbejdsmiljø, NFA - Hvilke virkemidler er mest

Læs mere

Forebyggelse og undersøgelse af ulykker og nærvedulykker Peter Sunesen Orbicon,

Forebyggelse og undersøgelse af ulykker og nærvedulykker Peter Sunesen Orbicon, Forebyggelse og undersøgelse af ulykker og nærvedulykker Peter Sunesen Orbicon, pesu@orbicon.dk Forebyggelse gennem sikkerhedsrundering Indførelse af sikkerhedsrundering Forbedret sikkerhedsniveau Udpegning

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Kort om phd-projektet

Kort om phd-projektet Coaching som redskab til at skabe motivation for og struktur på sikkerhedsarbejdet Arbejdsmiljøkonferencen i Nyborg 2009, Phd-workshop 2, Styringsformer og ledelse, d. 10/11 2009 Louise M. Pedersen, ph.d.-studerende,

Læs mere

Risikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen

Risikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen Risikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen Arbejdsmiljøfondens årskonference 2016 Lars Peter Andersen, AMK Herning Charlotte Gadegård, AMK Herning Annie Høgh, Psykologisk Institut, KU. Formål

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,

Læs mere

Udkast til procesevaluering af. Nyt Liv Nye Vaner

Udkast til procesevaluering af. Nyt Liv Nye Vaner Projektnr. 2560 Udkast til procesevaluering af Nyt Liv Nye Vaner En indsats overfor overvægtige gravide og nybagte mødre Indholdsfortegnelse 1. Formål...1 2. Design...1 3. Procesmøder...3 4. Organisation

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering Ph.d. og Associate Professor Pernille Hohnen, Aalborg Universitet Telefon: 60 86 52 63 Mail: hohnen@cgs.aau.dk Business Developer

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Om styring af skolens kerneopgave fredag d. 19. februar 2015 Herlev forløb 2014-2015 Ledelse & Organisation/KLEO

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Workspace Design: Arbejdsmiljørådgivning på en ny måde? Ole Broberg og Rikke Seim Institut for Produktion og Ledelse Danmarks Tekniske Universitet

Workspace Design: Arbejdsmiljørådgivning på en ny måde? Ole Broberg og Rikke Seim Institut for Produktion og Ledelse Danmarks Tekniske Universitet Workspace Design: Arbejdsmiljørådgivning på en ny måde? Ole Broberg og Rikke Seim Institut for Produktion og Ledelse Danmarks Tekniske Universitet Projektgruppe DTU Ole Broberg Vibeke Andersen Rikke Seim

Læs mere

Sikkerhedskultur på en BygSoL byggeplads: Kommunikation om produktion og sikkerhed

Sikkerhedskultur på en BygSoL byggeplads: Kommunikation om produktion og sikkerhed Sikkerhedskultur på en BygSoL byggeplads: Kommunikation om produktion og sikkerhed Pete Kines Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (Tidligere Arbejdsmiljøinstituttet) BygSoL Afslutningskonference

Læs mere

Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer

Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer Bilag 1 Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer Indledning: University College Lillebælt nåede en vigtig milepæl, da HSU i juni 2009 vedtog Kompetencestrategi og politik og med

Læs mere

6 Tips til, hvordan mindre organisationer kan skabe en sund kultur på en billig måde

6 Tips til, hvordan mindre organisationer kan skabe en sund kultur på en billig måde 6 Tips til, hvordan mindre organisationer kan skabe en sund kultur på en billig måde Af Thobias Laustsen Det er almindeligt kendt, at mindre organisationer ikke altid har de samme økonomiske muligheder

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

Risk Management Approach

Risk Management Approach Risk Management Approach Karina Nielsen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø AT dialogdag 30. november 2007 Seminar om medindflydelse på eget arbejde i ældresektoren 2. maj 2007 Baggrund 1990s:

Læs mere

Forandring. Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Teaser

Forandring. Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Teaser Forandring Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Slide nr. 1 Teaser Jeg præsenterer en ny model til styring af organisatorisk forandring med fokus på interessent-nøgleroller

Læs mere

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Certifikat i Risk Management

Certifikat i Risk Management Certifikat i Risk Management Et grundlæggende onlinekursus i risk management Certifikat i Risk Management Certifikat i Risk Management (CRM) henvender sig til personer med en professionel interesse i moderne

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 11?

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 11? Hvor tilfreds er du samlet set med modul 11? Målet er, at du efter modulet kan: - Analysere og forholde sig kritisk til det fysioterapeutiske teorigrundlag, herunder teorier der knytter sig til den psykologiske

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

S A F E T Y H O G A NR E P O R T S SIKKER ARBEJDSADFÆRD. Rapport for: John Doe ID: HA Dato: 30 Marts 2012 S E L E C T D E V E L O P L E A D

S A F E T Y H O G A NR E P O R T S SIKKER ARBEJDSADFÆRD. Rapport for: John Doe ID: HA Dato: 30 Marts 2012 S E L E C T D E V E L O P L E A D S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A NR E P O R T S S A F E T Y SIKKER ARBEJDSADFÆRD Rapport for: John Doe ID: HA154821 Dato: 30 Marts 2012 2 0 0 9 H O G A N A S S E S S M E N T S Y S T E M S, I N

Læs mere

Øresundsforbindelsen: Tunnel og bro

Øresundsforbindelsen: Tunnel og bro Arbejdsulykker og sikkerhedskultur: Måling og intervention i bløde værdier Øresundsforbindelsen: Tunnel og bro Betonelementfabrikker i Sverige og Danmark Pete Kines, Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point)

Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 35 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Medarbejderinvolvering og sikkerhedskultur: Metoder til et bedre og sikre arbejdsmiljø

Medarbejderinvolvering og sikkerhedskultur: Metoder til et bedre og sikre arbejdsmiljø Medarbejderinvolvering og sikkerhedskultur: Metoder til et bedre og sikre arbejdsmiljø Bent Kofoed, Teknologisk Institut Kim Lyngby Mikkelsen & Pete Kines, AMI Stig Christensen, NCC Arbejdsmiljøkonferencen

Læs mere

DØMMEKRAFT. i byggeriet

DØMMEKRAFT. i byggeriet dømmekraft _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 19 i byggeriet INTERVIEW med adjunkt Lise Justesen, Center for ledelse i byggeriet /CBS Dømmekraft skal ikke erstatte procedurer,

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Måling og intervention I virksomheders sikkerhedskultur

Måling og intervention I virksomheders sikkerhedskultur Måling og intervention I virksomheders sikkerhedskultur Kim Lyngby Mikkelsen, Senior forsker, AMI Pete Kines, Forsker, AMI Lene Levering, Kvalitets og Arbejdsmiljøleder ArbejdsMiljøkonferencen 19. september

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi

Læs mere

Thermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde

Thermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde Thermometer Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde 36 af 44 har gennemført analysen (82 %) Analyse dato: 11-10-2011 Udskriftsdato: 25-01-2017 Sofielundsvägen

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Opstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen

Opstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen Opstartsfasen Det er i denne fase, at sikkerhedsarbejdet på byggepladsen bliver planlagt.

Læs mere

Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point)

Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 3-2012 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Kvalitative metoder MPH 2014

Kvalitative metoder MPH 2014 Kvalitative metoder MPH 2014 Velkommen til kurset i kvalitative metoder (fællesmodul 1b) på MPH-uddannelsen. Kurset omfatter 9 undervisningsgange og løber over 9 uger fra 4. september til 4. november 2014.

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Teknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper

Teknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper Teknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper Hanne Skov, Lektor, Cand. Comm Praksis- og Innovationshuset Professionshøjskolen Metropol Om Technucation Varighed: 2011 2015 Forskere fra

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Præsentation. Pia Dreyer - arbejdspsykologisk konsulent. Ansat i COWI - afd. Arbejdsmiljø, sundhed og støj

Præsentation. Pia Dreyer - arbejdspsykologisk konsulent. Ansat i COWI - afd. Arbejdsmiljø, sundhed og støj Præsentation Pia Dreyer - arbejdspsykologisk konsulent Ansat i COWI - afd. Arbejdsmiljø, sundhed og støj Arbejdsopgaver: Psykisk arbejdsmiljø og org. udvikling Forsknings og udviklingsprojekter Påbud om

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Kompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere

Kompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere Kompetenceopbygning af pædagogiske ledere og medarbejdere Kompetenceopbygningen er tilrettelagt og afvikles i samarbejde med LSP LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis,

Læs mere

FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN

FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN CSA GÅ-HJEM-MØDE 26. MAJ 2015 OLE H. SØRENSEN, AALBORG UNIVERSITET, INSTITUT FOR ØKONOMI OG LEDELSE Forskningsmæssige udgangspunkter Forskning om kerneopgaven har blandt andet udgangspunkt

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Nye veje med dokumentation. SOFU årskursus 2015

Nye veje med dokumentation. SOFU årskursus 2015 Nye veje med dokumentation SOFU årskursus 2015 Kort om oplægget Malene Skov Dinesen, Ineva Innovativ evaluering er en tilgang med fokus på at drive praksis gennem evaluering Blikket er på at skabe viden

Læs mere

Cerva-undersøgelsen Hvornår kan certificering stimulere arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden?

Cerva-undersøgelsen Hvornår kan certificering stimulere arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden? Cerva-undersøgelsen Hvornår kan certificering stimulere arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden? Lise Granerud & Pernille Hohnen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Cerva-undersøgelsen 2006-2009

Læs mere

DI ÅRSKONFERENCE WORKSHOP

DI ÅRSKONFERENCE WORKSHOP DI ÅRSKONFERENCE WORKSHOP Safety Through The Line CHABT Marts 2015 AGENDA Safety Through The Line You see it, You own it! Opbygning Hvem, hvad, hvor og hvordan Kommunikation Involvering Udbytte & evaluering

Læs mere

Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA

Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebygelsen? Hvilke indsatser fra ledelse, medarbejdere og andre aktører Det Nationale har den største effekt på reduktion i arbejdsulykkerne? Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Forfattere Rasmus Antoft, Sociolog, lektor Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Ana Lisa

Læs mere

LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB

LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB FSU-MØDE PROCES Korte oplæg Drøftelse i trioer Plenumdrøftelse Afrunding ved dekanen FSU-MØDE KORTE OPLÆG Steen Harrit Jakobsen: De tre vigtigste pointer i ekspertgruppens

Læs mere

NaTeKu-spørgeskema Kan det bruges til at måle udvikling af naturfaglig kultur?

NaTeKu-spørgeskema Kan det bruges til at måle udvikling af naturfaglig kultur? NaTeKu-spørgeskema Kan det bruges til at måle udvikling af naturfaglig kultur? Evalueringsværktøj anvendt i NaTeKu-projektet Et projekt om udvikling af den naturfaglige kultur omkring natur/teknik (2007

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Case til opgaven: Evaluering som belutningsmodel for forandring. Case til opgaven: Evaluering som beslutningsmodel for forandring.

Case til opgaven: Evaluering som belutningsmodel for forandring. Case til opgaven: Evaluering som beslutningsmodel for forandring. Case til opgaven: Evaluering som beslutningsmodel for forandring. Palle Ragn 1/6 Introduktion til casen Casen beskriver et forløb for implementering af et system for en af Stibo s kunder. Efter casen har

Læs mere

FOREBYGGELSE AF ARBEJDSULYKKER I DONG OIL & GAS

FOREBYGGELSE AF ARBEJDSULYKKER I DONG OIL & GAS FOREBYGGELSE AF ARBEJDSULYKKER I DONG OIL & GAS I-BAR Arbejdsmiljø Topmøde 26. oktober 2016 Jacob Heinricy Jensen, Head of QHSE, DONG Oil & Gas Introduktion DONG Oil & Gas og vores nuværende performance

Læs mere

Kl : Workshop session 1; Tema 4

Kl : Workshop session 1; Tema 4 Kl. 13.30: Workshop session 1; Tema 4 Hovedtema: Erfaringer og udfordringer med tværprofessionelt samarbejde som emne i undervisningen Subtema: Inkluderende forældresamarbejde v/doris O Larsen, Anette

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Arbejdsmiljø og økonomi Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Oplægsholderen Jasper Eriksen Uddannet biolog Tilsynsførende ved Arbejdstilsynet, 9 år Sikkerhedsleder i kommune Alectia

Læs mere