Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vodskov Det åbne bibliotek. Det erhvervsrelaterede projekt. Bo Skøtt, Danmarks Biblioteksskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Vodskov Det åbne bibliotek. Det erhvervsrelaterede projekt. Bo Skøtt, Danmarks Biblioteksskole"

Transkript

1 Udarbejdet af: Studie: Danmarks Biblioteksskole, Aalborg Hold/Årgang: 2 / 2005 Titel: Fag: Vejleder: Kontaktperson: Vodskov Det åbne bibliotek Det erhvervsrelaterede projekt Bo Skøtt, Danmarks Biblioteksskole Birgit Kastbjerg, Vodskov Bibliotek Afleveringsdato: 5. januar 2009 Antal ord: 7449 Abstract: Dette erhvervsrelaterede projekt handler om en brugerundersøgelse foretaget i samarbejde med Vodskov Bibliotek efter dets genåbning som Det åbne bibliotek med 66 åbningstimer, hvor kun de 23 er med bemanding. Med kvalitative interviews undersøges brugergruppen 41 til 50- åriges oplevelser af biblioteket og den nye selvbetjente profil. Der er blevet interviewet 8 brugere, og tendensen er at størstedelen er yderst tilfredse med den nye profil og nyder at tilbringe tid på det nyindrettede bibliotek. I projektet ses på selvbetjening generelt og til sidst belyses projektets resultater i relation til Anderssons og Skot-Hansens model over det lokale biblioteks profil. I projektrapporten indgår desuden en evaluering af projektforløbet, formidlingen til projektstedet og en diskussion af det erhvervsrelaterede projekt som den afsluttende del af uddannelsen.

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Projektrapportens opbygning Problemformulering Metode Litteratursøgning Valg af undersøgelsesmetode Interviewguide Dokumentation Analysemetode Operationalisering af metoden Metodekritik Selvbetjening på bibliotekerne Undersøgelsens resultater De 8 interviewpersoner De 4 temaer Tema 1: Den bemandede kontra den ubemandede åbningstid Tema 2: Biblioteksbrug Tema 3: Selvbetjening Tema 4: Bibliotekets indretning Anbefalinger Projektet i et biblioteksteoretisk perspektiv Evaluering af projektforløbet Projektstedet Projektet Projektforløbet Det erhvervsrelaterede projekt som en afsluttende del af uddannelsen Vurdering af formidling af produktet Konklusion Litteratur Bilag: Interviewguide

3 1. Indledning Mange biblioteker har i dag indført selvbetjening for at spare ressourcer. Ved at indføre selvbetjening på områder som aflevering, udlån og afhentning af reservationer kan personalet frigøres til andre opgaver. Samtidig er det også et spørgsmål om at følge samfundsudviklingen. De fleste brugere er vant til selvbetjening fra andre steder, og derfor er det logisk, at dette nu også er en mulighed på bibliotekerne (Pihl, 2003, s.18). Jeg har i dette projekt samarbejdet med Vodskov Bibliotek i Aalborg Kommune. Vodskov ligger 10 km nord for Aalborg, og der bor ca indbyggere 1. Biblioteksfilialen hører under Aalborg Bibliotekerne og har tilknyttet to bibliotekarer. Den ene bibliotekar er fuld tid i Vodskov, mens den anden også er tilknyttet børnebiblioteket på Hovedbiblioteket i Aalborg. Som det andet bibliotek på landsplan genåbnede Vodskov Bibliotek d. 21. maj 2008 med en ny profil og en ny indretning. Vodskov Bibliotek er nu Det åbne bibliotek. Den nye profil betyder, at brugerne har adgang til biblioteket mellem kl på hverdage og mellem 9-15 om lørdagen. Dette giver i alt 66 åbningstimer om ugen. Ud af disse er blot 23 timer med betjening. En væsentlig del af det nye koncept er derfor selvbetjening. Når biblioteket er ubemandet skal brugerne selv lukke sig ind ved hjælp af sygesikringsbevis, og de skal selv stå for aflevering, lån, søgning osv. Spørgsmålet er, hvad brugerne siger til denne forandring og om der er fare for, at bibliotekerne ender som rene afhentningscentraler, når der ikke er noget personale tilstede i en stor del af åbningstiden. Dette projekt undersøger derfor brugernes oplevelser med denne anderledes biblioteksform. 1.1 Projektrapportens opbygning Denne projektrapport er opbygget således, at der først redegøres for problemformulering og den anvendte metode. Under metodeafsnittet vil indgå overvejelser om opbygningen af undersøgelsesdesignet og metodekritik. Derpå følger et afsnit om selvbetjening, hvilket leder videre til resultaterne fra de gennemførte interviews og overvejelser om produktets udformning. Der vil i dette afsnit blive henvist til produktet, som er vedlagt separat, og det vil derfor være nyttigt at have dette i nærheden ved gennemlæsningen. 1 Oplysning fra Danmarks Statistik: (Folketal pr. 1. januar 2008) 3

4 Herefter ses projektet i et biblioteksteoretisk perspektiv. Afslutningsvis evalueres projektet, der reflekteres over forløbet og formidlingen til projektstedet og helt til slut konkluderes på projektet. I evalueringen af projektet vil der henvises til projektplanen, som også er vedlagt separat. 2. Problemformulering Formålet med projektet er at indsamle viden om brugerne på Vodskov Bibliotek. Biblioteket har været åbent med den nye profil siden maj 2008, og brugerne har derfor haft tid til at benytte biblioteket og danne sig et billede af mulighederne. Dette projekt skal undersøge brugernes oplevelser og synspunkter i forbindelse med det nye bibliotekskoncept. Helt konkret undersøges deres oplevelser med selvbetjeningen og deres syn på fordele og ulemper ved den bemandede kontra den ubemandede åbningstid. Resultatet af undersøgelsen kan gøre personalet opmærksomme på eventuelle problemområder og føre til forbedringer for brugerne, hvis der er brug for dette. Problemformulering Hvordan oplever brugerne Vodskov Bibliotek efter genåbningen som Det åbne bibliotek? Forskningsspørgsmål: 3. Metode Hvor tilfredse er de med de enkelte former for selvbetjening? Herunder ses på udlån, aflevering, afhentning af reservationer og det at finde rundt i bibliotekslokalet. Hvordan opleves fordelingen af bemandet/ubemandet åbningstid? Hvad er brugernes syn på fordele og ulemper ved denne nye form for bibliotek? I dette afsnit vil der blive redegjort for projektets metode samt operationaliseringen heraf. Derudover vil der være et afsnit om metodekritik. 3.1 Litteratursøgning Efter at have valgt projektsted og emne blev der søgt efter relevant litteratur. Metodelitteraturen af Kvale og Kruuse kendte jeg fra undervisningen i forskningsmetode, så dette krævede ikke den store søgning. For at lære mere om selvbetjening på danske 4

5 biblioteker, har jeg søgt efter dette i bibliotek.dk samt på internettet. Referencer i relevante tekster har ligeledes ført mig videre til anden brugbar litteratur. 3.2 Valg af undersøgelsesmetode Til at besvare projektets problemformulering er der valgt interview som metode. Da projektet undersøger brugerens oplevelser og syn på forskellige aspekter ved Vodskov Biblioteks nye profil, er det relevant at gøre brug af en kvalitativ undersøgelsesmetode såsom interview. Empirien kan betegnes som såkaldte bløde data, idet der ønskes synspunkter og vurderinger fra brugerne, som efterfølgende skal analyseres. Når der undersøges emner, der ikke haves megen viden om i forvejen, er det gavnligt at benytte interviewmetoden. (Kruuse, 2007, s. 141). Her kan man ofte få oplysninger, som ikke er mulige at indsamle via et spørgeskema. Undersøger man et emne ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse, kan man som forsker muligvis overse vigtige aspekter ved tilrettelæggelsen af spørgeskemaet. Hvis dette sker, belyses eventuelt relevante emner ikke, idet respondenterne ikke bliver gjort opmærksomme på disse i spørgeskemaet. I en interviewsituation kan intervieweren derimod forfølge respondentens svar og stille uddybende spørgsmål. Ved at bruge et kvantitativt undersøgelsesdesign og efterfølgende statistisk databehandling er der også risiko for at afsløre undersøgerens egne forudfattede meninger og holdninger i stedet for brugernes. I tilrettelæggelsen af spørgeskemaet begrænser man respondenternes svarmuligheder, og de muligheder man giver passer måske ikke altid ind i respondenternes livsverden. Der foreligger ikke meget materiale om brugeres holdninger og synspunkter i forbindelse med denne nye type bibliotek, og det har derfor været logisk at anvende interviewmetoden netop for at indsamle så meget data som muligt fra brugerne uden at prædefinere deres svarmuligheder i et spørgeskema. 3.3 Interviewguide Der bliver brugt en interviewguide for at sikre, at alle emner blev berørt i de enkelte interviews. Interviewguiden er med til at angive emnerne og de spørgsmål, som stilles til respondenten samt give en vis rækkefølge og struktur i interviewet. (Kvale, 1997, s ). Den rækkefølge som spørgsmålene har i interviewguiden, er dog ikke nødvendigvis den samme som i interviewsituationen. Dette kommer helt an på respondentens svar. 5

6 Interviewguiden består af 10 spørgsmål (Se bilag 1). For at besvare problemformuleringen bedst muligt har jeg forsøgt at opstille spørgsmål, der skal få respondenterne til at komme med længere formuleringer om deres oplevelser med biblioteket. Udover disse bliver der selvfølgelig stillet uddybende spørgsmål undervejs i interviewene for bedst at afklare den pågældende respondents holdninger og meninger. 3.4 Dokumentation For at fastholde data til senere brug har jeg valgt at bruge diktafon. Helt konkret bruger jeg optagefunktionen i min mobiltelefon, da det viser sig næsten umuligt i praksis at låne udstyr fra skolen. Respondenterne bliver med det samme gjort opmærksom på dette forhold og får mulighed for at vælge optagelsen fra, hvis dette ønskes. Da interviewene er det bærende element i denne undersøgelse, vurderes det at være yderst relevant at transskribere dem efterfølgende. Interviewene bliver transskriberet ordret ord for ord med pauser, gentagelser osv. 3.5 Analysemetode Analysemetoden vil mere eller mindre basere sig på Ad hoc-metoden, som Kvale kalder den. (Kvale, 1997, s. 201). Det er ikke en metode i sig selv, men kan nærmere betegnes som et sammenspil af forskellige teknikker. Det der vil blive brugt er meningskondensering og meningsfortolkning. Min fremgangsmåde at identificere forskellige temaer i interviewene, som derefter vil blive grundigt behandlet og efterfølgende føre frem til nogle anbefalinger, som kan forbedre servicen for brugerne og hjælpe biblioteket med at få brugerne ind i rummet, så biblioteket ikke ender som en ren afhentningscentral Operationalisering af metoden For at indsnævre undersøgelsen er der valgt en bestemt brugergruppe. I samråd med bibliotekar Birgit Kastbjerg fra Vodskov Bibliotek, blev interviewpersonerne bestemt til at være brugere mellem år. Jeg kunne i teorien have valgt en hvilken som helst brugergruppe, men det endelige valg faldt på denne gruppe, da aldersgruppen er den størst repræsenterede, når man ser på antal brugere i låneregistret med tilhørsfilial i 6

7 Vodskov. Med dette in mente satsede jeg på, at det ville være nemt at finde medvirkende til undersøgelsen. Rapporten skal derfor læses med dette for øje, da resultaterne givetvis ville have været anderledes ved valg af en anden aldersgruppe. Jeg har været til stede på biblioteket 9 dage i ugerne 41, 42 og 43. Jeg var både på biblioteket i bemandet og ubemandet åbningstid. Her blev der taget kontakt til brugere i aldersgruppen, indtil et passende antal interviews var opnået. Jeg lagde ud med at fortælle om formålet med mit projekt og spurgte så, om de ville være interesserede i at medvirke. Hvis en bruger var interesseret i at deltage, spurgte jeg til vedkommendes alder for at sikre mig, at brugeren var indenfor den ønskede aldersgruppe. Jeg gav brugerne mulighed for at blive interviewet med det samme, eller de kunne lave en aftale til et senere tidspunkt. To brugere valgte at lave aftale og fik en interviewguide med hjem. Kun den ene mødte dog op til den aftalte tid. De resterende interviews blev gennemført straks efter kontakten til brugeren var etableret. Forud for undersøgelsen regnede jeg med, at det ville være forholdsvist nemt at hverve deltagere til undersøgelsen, eftersom den valgte brugergruppe er en af de størst repræsenterede. Det viste sig dog at være lidt mere problematisk i praksis. Selvom jeg var til stede på forskellige tidspunkter af dagen, kom der ikke specielt mange i aldersgruppen. Jeg endte med at få nok interviews, men har brugt mange, mange timer på at vente. Der blev i alt gennemført 9 interviews. Der indgår kun 8 interviews i rapporten, da det første interview var et pilotinterview, som blev brugt til at korrigere interviewguiden. Det var helt klart en god ide med dette pilotinterview. Blandt andet fordi der var nogle områder i interviewguiden, der trængte til forbedring, men også for at få styr på selve interviewteknikken. Jeg blev specielt ekstra opmærksom på at spørge mere ind til respondenten, når vedkommende ikke af sig selv uddyber sine svar. Som planlagt blev hvert enkelt interview optaget med tilladelse fra respondenten og derefter ordret transskriberet til skreven tekst. Optagelsen via mobil gik fint. Ved den efterfølgende transskription var der ingen problemer med at høre, hvad der var blevet sagt. I transskriptionen er interviewerens kommentarer udover spørgsmålene kun medtaget i det omfang, hvor det er nødvendigt for forståelsen af respondentens udsagn. 7

8 Jeg tilbragte i uge 41,42 og 43 en del tid på biblioteket med at vente på eventuelle interviewpersoner. Jeg har således også haft mulighed for at observere brugerne og har kunnet høre, hvad der er blevet sagt. Der indgår i produktrapporten derfor også små bemærkninger om disse iagttagelser. 2 Dette er ikke nogen egentlig del af metoden, men jeg har alligevel medtaget nogle enkelte relevante observationer, da jeg har vurderet dem som værende væsentlige for personalet. 3.7 Metodekritik Jeg vil her kort komme ind på hvilke aspekter, jeg vurderer, kunne være gjort anderledes i undersøgelsen. For det første er der valget af brugergruppen. Her kunne man eventuelt i stedet have delt brugerne ind i flere forskellige aldersgrupper og så have interviewet et lille antal fra hver gruppe. På denne måde kunne man også se på forskelle blandt de forskellige aldersgrupper. Man kunne også have valgt en bestemt brugergruppe, som personalet oplever, har problemer med bibliotekets nye profil. Selve udvælgelsen kunne også være gjort anderledes, for derved at få flere forskellige brugertyper. I denne undersøgelse bruger de fleste biblioteket meget, men det kunne have været en fordel at have flere med, som kun kommer sjældent, for også at få deres holdninger til den nye biblioteksprofil. Et andet aspekt er, at flere af interviewene er foretaget på biblioteket, samtidig med at bibliotekaren er der. Det har ikke været muligt at sidde et privat sted, og dette kan muligvis have påvirket svarene. Selvom jeg har gjort respondenten opmærksom på, at vedkommende er anonym i projektet, har det jo været tydeligt, at bibliotekaren har været i samme lokale og har kunnet høre, hvad der er blevet sagt. Det er ikke til at vide om dette forhold kan have afholdt respondenten fra at sige specifikke ting, som vedkommende ikke ville have bibliotekaren skulle høre. 4. Selvbetjening på bibliotekerne Jeg vil i dette afsnit kort beskrive udviklingen i samfundet og bibliotekerne, som peger mod mere selvbetjening. 2 For eksempel se produktet s

9 For at følge udviklingen i samfundet må bibliotekerne forny sig og skabe nye muligheder for brug. Mange biblioteksbrugere er i dag vant til at betjene dem selv i en lang række af services. Det kan eksempelvis være bankforretninger og skattesager, der ordnes over internettet. På tankstationer er man vant til at bruge automaterne til betaling ude ved standerne, og i lufthavnene er det nu også muligt at undgå køer og stå for indcheckningen selv. I vores nabolande er der mange steder muligt at være sin egen kassedame i supermarkederne, og denne udvikling er så småt ved at brede sig til Danmark også. (Lindevall Hansen & Bank Jensen, 2008) Dette får naturligvis brugerne til at stille nye krav til biblioteket, som indenfor de senere år også har indført mere og mere selvbetjening. De fleste biblioteker har udlåns- og afleveringsautomater, og mange steder kan man også selv afhente sine reservationer uden at skulle kontakte personalet først. (Pihl, 2003, s.17-18). Derved slipper brugeren for at stå i kø og samtidig øges diskretionsniveauet også, idet ingen nu direkte kan se, hvad der lånes og afleveres. Den øgede selvbetjening er også et plus for bibliotekerne, der nu kan frigøre personalet til andre vigtige opgaver. Samtidig lettes personalet for de monotone opgaver og undgå på sigt arbejdsskader af det ensidigt gentagne arbejde i skranken. (Schulz, 2002). Der er indenfor de sidste to år sket yderligere en udvikling indenfor området. Denne udvikling startede med et eksperiment på Gjern Bibliotek i Midtjylland. På den lille biblioteksfilial, som hører under Silkeborg, startede man i marts 2007 et forsøg med at køre filialen, som et selvbetjent bibliotek. Filosofien om, at biblioteket skulle have åbent efter brugernes behov, udmøntede sig i praksis i en åbningstid med 16 bemandede timer ud af i alt 60 åbningstimer. Forsøget blev en succes og ordningen er nu permanent - dog er de bemandede timer øget til 23 timer om ugen. (Balle Jensen, 2007 & Broch-Lips, 2008). Denne udvikling har nu bredt sig til Nordjylland, hvor Vodskov Bibliotek, som det andet bibliotek på landsplan, prøver denne nye biblioteksform. Hvad brugerne i Vodskov siger til dette nye koncept, kan læses i næste afsnit. 5. Undersøgelsens resultater I dette afsnit bliver der redegjort for undersøgelsens resultater. Analyseafsnittet i produktdelen til biblioteket er mere omfattende, idet der her er brugt mange citater til at 9

10 underbygge mine tolkninger. Jeg har ikke medtaget biblioteksteori i produktet til biblioteket, idet jeg har vurderet at biblioteket sætter mere pris på de konkrete resultater fra selve undersøgelsen og ikke flere sider om bagvedliggende teori. 5.1 De 8 interviewpersoner I produktet benævnes interviewpersonerne ved brug af forkortelser. Stort K for kvinde, stort M for mand og derefter nummer. Transskriberingerne er med som bilag i produktet, således projektstedet havde mulighed for at læse dem i deres fulde længde. Jeg har i alt interviewet tre mænd og fem kvinder. Der er i produktet side 5-8 en længere beskrivelse af hver enkelt interviewperson. Af de otte respondenter er der kun en respondent der udelukkende kommer på biblioteket i bemandet åbningstid. Resten kommer både i den bemandede og ubemandede åbningstid, og har derfor gode forudsætninger for at udtale sig om forskelle i brug og oplevelser med den bemandede kontra den ubemandede åbningstid. 5.2 De 4 temaer Da de otte interviews var gennemført blev de ordret transskriberet til skreven tekst. Ved den efterfølgende gennemlæsning af interviewene, identificerede jeg 4 gennemgående temaer, som produktet herefter blev inddelt efter: Tema 1: Den bemandede kontra den ubemandede åbningstid: Herunder behandles brugernes syn på åbningstiderne. Hvordan oplever de den ubemandede åbningstid og hvad mener de om muligheden for søndagsåbent. Tema 2: Biblioteksbrug: Hvad bruger respondenterne biblioteket til. Tema 3: Selvbetjening: Hvordan opleves de forskellige former for selvbetjening. Er der eventuelle problemer. Tema 4: Bibliotekets indretning: Hvad synes brugerne om biblioteksrummet og har de nemt ved at finde rundt. Hvordan opleves rummet? 10

11 5.3 Tema 1: Den bemandede kontra den ubemandede åbningstid En del af respondenterne bruger biblioteket meget. Lige fra en enkelt gang om måneden og op til flere gange om ugen. De fleste af disse respondenter kommer på biblioteket, når det passer dem og tænker ikke nærmere over, hvornår der er personale til stede, og hvornår der ikke er. Tilsyneladende nyder mange af dem, at det nu er muligt bare at tage af sted, når man har lyst, i forhold til tidligere, hvor de var nødt til at tjekke åbningstiderne hjemmefra. For de fleste af respondenterne er den eneste forskel på bemandet og ubemandet åbningstid, at de ved i indgangspartiet skal have deres sygesikringsbevis op af lommen for at åbne døren. Det er først, når de ankommer til biblioteket, de finder ud af, om der er personale eller ej Det har stor betydning, at biblioteket er blevet mere tilgængeligt og nogle af respondenterne nævner da også, at de nu bruger biblioteket mere end de gjorde tidligere En enkelt af de medvirkende brugere kommer kun på biblioteket i den bemandede åbningstid. Hun giver udtryk for, at hun vil føle sig utryg, hvis hun skulle være alene på biblioteket især hvis det var om aftenen. Hun er nervøs for, hvem der ellers vil komme ind på biblioteket, mens hun er der. En anden grund til, at hun kun kommer i den bemandede åbningstid er, at hun har brug for personalets hjælp i forbindelse med selvbetjeningen, hvilket jeg kommer ind på senere. Der er også en af de andre respondenter, der nævner, at hun følte sig lidt utryg første gang, hun besøgte biblioteket, da det var mørkt. Udover disse to udtrykker ingen af de andre respondenter utryghed ved at komme i den ubemandede åbningstid. Ingen af respondenterne udtrykker utilfredshed med fordelingen af åbningstiden. Til spørgsmålet svarer alle, at åbningstiderne passer fint. Mange nævner, at der ikke er noget problem i at tjekke tiderne hjemmefra, hvis man har brug for personalets hjælp. Ingen har forslag til ændringer, hvilket også må være et tegn på at tiderne passer fint. I interviewet blev brugerne også spurgt om, hvorvidt de vil være interesserede i, at biblioteket holder søndagsåbent. De fleste er positive overfor dette forslag, og nogle er endda meget begejstrede. Søndag er for flere af respondenterne en dag, hvor der er ekstra overskud og derfor ekstra tid til f.eks. at tage på biblioteket. De der føler behov for bibliotekarens hjælp vil naturligvis ikke komme om søndagen, da der her vil være 11

12 ubemandet. De tænker dog alligevel på de andre brugere, da de giver udtryk for, at andre borgere sikkert vil synes, at søndagsåbent er en god ide. 5.4 Tema 2: Biblioteksbrug Med undtagelse af en enkelt mandlig respondent kommer alle interviewpersonerne på biblioteket mellem ca. en gang om måneden og op til flere gange om ugen. Med tanke på bibliotekernes fremtid har det været positivt at observere og høre fra brugerne, at et bibliotek med denne nye profil generelt bliver brugt rigtig meget. Nogle kommer alene, mens andre fortæller om, hvordan de er af sted sammen med deres børn og familie. De fleste bruger biblioteket til at låne bøger, både faglitteratur og skønlitteratur, en del låner også musik og film, og et par stykker læser aviser og låner blade. Jeg har også kunnet observere, at bibliotekarerne bliver brugt meget i den bemandede åbningstid, og det er betryggende at se, at denne funktion ikke bliver overflødig midt i al selvbetjeningen. Tilsyneladende nyder mange af respondenterne at opholde sig på biblioteket og bruger en del tid der også sammen med familien. Dog bruger de mest biblioteket til de mere almindelige ting såsom udlån af materiale, avislæsning osv. Alle respondenterne blev spurgt om, hvorvidt de er opmærksomme på bibliotekets arrangementer, hvilket de stort set alle er. Dog er der ingen af dem, der faktisk kommer til arrangementerne. Nogle svarer, at de ikke er interesseret i arrangementer i det hele taget, da de bedre kan lide at komme på biblioteket, når det passer dem. Andre glemmer arrangementerne igen efter at have læst om dem i f.eks. ugeavisen. Ingen har direkte forslag til noget konkret, der kunne foregå, men flere ser gerne, at det er noget fra lokalområdet eller også noget med kendte forfattere og nyudgivelser. Hos nogle af brugerne bliver biblioteket dog desværre mere eller mindre brugt som en slags afhentningscentral. De bestiller bøgerne via bibliotekets hjemmeside hjemmefra, kommer så ind og henter dem på reservationshylden, låner dem i automaten og går så igen. Dette betyder, at disse brugere kun opholder sig i indgangsområdet ved automaterne og reservationshylden. En af dem nævner selv, at hvis hun endelig bevæger sig længere ind biblioteket, så er det oftest kun fordi, at der er et eller andet, der lige fanger hendes blik. En del af disse brugere efterlyser også nyere bøger, hvilket jeg har gjort opmærksom på i anbefalingerne i produktet. (Produktet, s ). 12

13 5.5 Tema 3: Selvbetjening Vodskov Det åbne bibliotek I bibliotekets ubemandede åbningstid skal brugerne klare sig selv. Det vil sige, at de selv står for at lukke sig ind på biblioteket, aflevering og udlån af bøger samt afhentning af reservationer. Bortset fra det med at lukke sig selv ind, er dette selvfølgelig også kendt fra andre steder som på f.eks. Hovedbiblioteket i Aalborg. Forskellen er, at på Hovedbiblioteket har brugerne altid mulighed for at spørge personalet til råds, mens de i Vodskov er overladt til dem selv, hvis de kommer i den ubemandede åbningstid. Ifølge langt de fleste af brugerne i denne undersøgelse, forårsager selvbetjeningen ingen problemer. Mange nævner, at de er vant til at klare sig selv, og derfor føler de heller ikke, at der er den store forskel på bemandet og ubemandet åbningstid. Nogle respondenter synes også, at selvbetjeningen netop er en af fordelene ved Vodskov Bibliotek. Selvom de synes, at selvbetjeningen forløber problemfrit, så har nogle af respondenterne dog alligevel oplevet lidt småproblemer med automaterne. Typisk er problemet, at de har besvær med at få automaterne til at læse stregkoden ved aflevering og udlån. Disse problemer virker dog ikke afskrækkende på respondenterne, og de finder tilsyneladende hver gang en løsning på deres problem, på trods af at der ikke er personale tilstede. Der er også nogle af respondenterne, som ikke er så begejstrede for selvbetjeningen. Det gælder i særdeleshed respondent K4, som kun kommer på biblioteket i bemandet åbningstid. Hun oplever ofte problemer med automaterne og føler sig ikke sikker nok på teknikken til at komme på biblioteket i den ubemandede åbningstid. I og med jeg har tilbragt en del timer på biblioteket med at vente på interviewpersoner, har jeg også observeret en del og været i stand til at høre hvad brugerne har sagt. Jeg har ofte fornemmet en vis tilbageholdenhed ved at spørge bibliotekaren om hjælp i den bemandede åbningstid. Brugerne er meget bevidste om, at de skal klare dem selv, selvom bibliotekaren netop er til for at hjælpe dem, der har problemer i den bemandede åbningstid. Jeg har flere gange hørt brugere nævne, at de ikke vil være til besvær, og at de er kede af at forstyrre, når de har problemer med automaterne. Noget andet jeg ofte har observeret, er at brugerne har svært ved at forstå, at der ikke er bemanding på, når bibliotekaren rent faktisk er til stede i den ubemandede åbningstid. At de her kan få at vide fra bibliotekaren, at der ikke er bemanding på, kan måske være 13

14 årsag til, at de er tilbageholdende med at spørge om hjælp i den bemandede åbningstid. Hvis bibliotekarerne bliver kontaktet på denne måde i den ubemandede åbningstid, plejer de dog at give en hjælpende hånd alligevel. Men det kan muligvis skabe forvirring, at der er personale tilstede i den ubemandede åbningstid. Et par af de brugere, der ifølge dem selv, har godt styr på selvbetjeningen nævner, at de ofte hjælper andre brugere med selvbetjeningen. Jeg fornemmer, at denne mentalitet er meget karakteristisk for bibliotekets brugere. Vodskov er en lille by, og dette synes jeg, at man tydeligt kan mærke, når man er på biblioteket. Det er normalt at hilse på alle, og selvfølgelig hjælper man, hvis man kan se, at nogen har problemer med f.eks. automaterne eller reservationshylden. Uden at have belæg for dette, så tror jeg ikke, at helt det samme gør sig gældende på eksempelvis Hovedbiblioteket i Aalborg. Der passer folk sig selv, og det er sjældent, at man hilser på hinanden, med mindre man kender hinanden i forvejen. Denne mentalitet viser sig også ved nogle af de andre respondenters udtalelser. Respondent K4, som kun kommer i den bemandede åbningstid, gør f.eks. meget ud af at pointere, at hun synes, det er en rigtig god ide med de udvidede åbningstider, fordi der helt sikkert er mange andre, som er glade for dem. Det samme gør sig gældende når hun taler om selvbetjeningen og søndagsåbent, som hun heller ikke vil bruge selv. Hun tænker dermed ikke kun på sit eget behov, men også på resten af lokalsamfundet. 5.6 Tema 4: Bibliotekets indretning Ved omlægningen af Vodskov Bibliotek i foråret 2008 er indretningen blevet ændret. For at gøre indretningen mere overskuelig for brugerne, har det været nødvendigt at kassere en del materiale. Stort set alle respondenterne har en mening om bibliotekets indretning. Typisk bliver rummet beskrevet som åbent, hvilket vil sige, at de føler, der er blevet mere plads end tidligere. Flere bruger også ordet hyggeligt om biblioteket. De synes det er rart at opholde sig der, og at der er mange steder der indbyder til, at man sætter sig ned med eksempelvis en bog. Størstedelen af respondenterne er tilfredse med opstillingen og erklærer, at de har nemt ved at finde rundt på biblioteket. Ordet overskueligt går igen i mange interviews. Kun en enkelt bruger har svært ved at finde rundt. Dette skyldes højst sandsynligt, at han 14

15 kommer sjældent på biblioteket. Han har derfor ikke fået skabt sig et overblik over samlingen og har således svært ved at finde rundt. Han efterlyser nogle skilte, som viser ham, hvad der er på hylderne. Tilsyneladende tager han dog ikke problemet så tungt, da han flere gange siger, at han jo altid kan spørge nogle af de andre brugere til råds. Flere af respondenterne efterlyser nyere bøger på biblioteket. I interviewet bliver brugerne spurgt om, hvilke ulemper der er ved biblioteket, og her kommer flere ind på udvalget af bøger. En enkelt bruger, respondent K3, er meget utilfreds med indeklimaet. Hun fortæller, hvordan hun nogle gange kan få det dårligt, når hun er på biblioteket. Dette skyldes, at der efter hendes mening er for lidt luft i rummet specielt også når hun bruger kopimaskinen. Hun er en af dem, som kommer ofte på biblioteket, så derfor er ovenstående ikke bare noget, hun har oplevet en sjælden gang i mellem. Det er højst sandsynligt noget hun lægger mærke til hver gang, eftersom hun nævner det flere gange i løbet af interviewet. Der er dog ingen af de andre respondenter der kommer ind på dette emne. 5.7 Anbefalinger I min analyse af de otte interviews har jeg fundet frem til forskellige områder, som kunne ændres eller forbedres, således brugerne serviceres bedst i den ubemandede åbningstid. Disse er beskrevet i produktet på side Anbefalingerne er korte præcise formuleringer. Problemstillingerne er også beskrevet i afsnittene om de forskellige fire temaer, men jeg har lavet et særskilt afsnit til dem, således målgruppen for produktet nemt kan se, hvad der præcis kan gøres for brugerne, og hvordan man kan forhindre at biblioteket ender som en afhentningscentral. 6. Projektet i et biblioteksteoretisk perspektiv De lokale biblioteker har indenfor de sidste år været truet af lukningsplaner og nedlæggelser. På grund af besparelser må mange mindre biblioteker lade livet, men bibliotekerne er af stor betydning for deres lokalområder. Ved et borgermøde på Christianshavns Bibliotek kom Dorte Skot-Hansen med følgende udtalelse: "Og det lokale bibliotek er mange steder det eneste neutrale mødested, der findes. De lokale arrangementer på bibliotekerne er med til at skabe overblik og netværk i lokalsamfundet, 15

16 samtidig med at de kan være et modspil til gængse opfattelser. Vi skal styrke de lokale biblioteker i stedet for at nedlægge dem"(schneider, 2007). Det er derfor en særdeles vigtig opgave at forsøge at opretholde lokalbibliotekernes eksistens. Biblioteket giver adgang til mange oplevelser og megen viden, og det er derfor også en fordel, hvis det er tilgængeligt for brugerne. Specielt på mindre biblioteker kan åbningstiden skabe problemer. (Larsen, 2007). En af mulighederne for at udvikle lokalbibliotekerne er at gøre som i Gjern og Vodskov. Som oftest har disse mindre biblioteker færre åbningstimer, men med den nye selvbetjente profil er der nu adgang til biblioteket op til 12 timer dagligt. Den nye profil signalerer åbenhed og uundværlighed overfor brugerne, og er blevet vel modtaget i Gjern (Larsen, 2007) og også i Vodskov, som min undersøgelse viser. For at se på hvordan Vodskov Bibliotek bruges her efter genåbningen har jeg brugt Dorte Skot-Hansen og Marianne Andersons nedenstående model over et lokalt biblioteks profil. Modellen kan skabe en overordnet ramme for dette projekt. (Andersson & Skot-Hansen, 1994, s.19) 16

17 Modellen skal ikke ses som et fuldstændigt billede af virkeligheden, men mere som en ramme for en diskussion, idet virkeligheden ikke kan beskrives helt præcist. De fire profiltyper overlapper hinanden og bibliotekets profil hænger sammen med en masse interne og eksterne faktorer, hvilket gør det umuligt at opstille en fuldstændig profil. (Andersson & Skot-Hansen, 1994, s. 245). Modellen beskriver både bibliotekets profil i lokalsamfundet og også den aktuelle brug. (Jochumsen & Hvenegaard Rasmussen, 2001, s. 32.) I mit arbejde med Vodskov Bibliotek har det også været tydeligt at se, at biblioteket i praksis er en blanding af alle fire profiler. Mange af elementerne er til stede i Vodskov, men ud fra mine resultater er det dog mest fritidsaspektet der dominerer. Størstedelen af de brugere, jeg har talt med, kommer for at finde fritidslæsning og foretage sig noget sammen med deres børn. Var det en anden aldersgruppe jeg havde undersøgt, ville dette muligvis være anderledes. Det er også karakteristisk for biblioteket, at det er et af få lokale tilbud i Vodskov. For mange af respondenterne betyder det rigtig meget, at de har muligheden for at benytte biblioteket. Biblioteket bliver et mødested i den lille by og er rammen for forskellige arrangementer og udstillinger, der sætter fokus på ting der sker i lokalsamfundet. Respondenterne i denne undersøgelse kommer ikke selv til arrangementer, men giver dog udtryk for at det er tiltrækkende, hvis arrangementerne har noget med lokalsamfundet at gøre. At biblioteket bliver brugt som mødested passer ind i modellens ene hjørne med sociale tilbud altså biblioteket som socialcenter. Man kan sige, at biblioteket er ramme for hverdagens sociale liv ved blandt andet at være et værested. (Andersson & Skot-Hansen, 1994, s. 19). Denne form for brug er kendetegnende for Vodskov Bibliotek. Når dørene bliver låst op om morgenen tropper en del, især ældre, brugere op for at læse aviser osv. Om eftermiddagen mødes børnene efter skolen og familier med mindre børn hygger sig i børnehjørnet. I interviewene er det tydeligt at høre, at biblioteket er rammen for et helt specielt samvær i børnefamilierne. Der er tid til at hygge og finde bøger i ro og mag. 17

18 7. Evaluering af projektforløbet Vodskov Det åbne bibliotek I dette afsnit evalueres projektforløbet og der reflekteres over processen. 7.1 Projektstedet Jeg har på Vodskov Bibliotek haft bibliotekar Birgit Kastbjerg som kontaktperson gennem hele projektforløbet. Vi mødtes første gang i starten af juli 2008, og hun har lige fra starten af været yderst imødekommende, engageret og villig til at dele ud af hendes erfaringer. Jeg har virkelig følt mig velkommen på biblioteket og er blevet taget alvorligt fra dag 1. Der har fra bibliotekets side været stor interesse omkring projektet, og jeg har gennem hele forløbet følt, at det jeg lavede, også skulle bruges til noget bagefter. Samarbejdet med projektstedet har klart overgået mine forventninger. Jeg har tidligere hørt om projektsteder, der ikke var specielt samarbejdsvillige, og studerende der ikke følte sig taget seriøst. Så derfor var jeg også meget spændt, da jeg skulle starte forløbet i Vodskov. 7.2 Projektet Jeg har lavet en brugerundersøgelse på Vodskov Bibliotek. I projektforslaget fra projektdatabasen bliver det oprindelige formål og sigte med projektet beskrevet som en spørgeskemaundersøgelse, med det formål at beskrive, hvad der sker på biblioteket i den periode, det er 100 % selvbetjent. I de første samtaler med min kontaktperson Birgit Kastbjerg blev det dog klart, at det de egentlig gerne ville vide noget om var brugernes holdninger og synspunkter i forbindelse med den nye biblioteksprofil. I samråd med min vejleder på Danmarks Biblioteksskole besluttede jeg således at gennemføre en interviewundersøgelse i stedet. Vodskov Bibliotek var indforstået med dette, men jeg fornemmede dog alligevel, at de gerne ville have haft en spørgeskemaundersøgelse, idet denne ville få fat i langt flere brugere og derfor være i stand til at give nogle mere repræsentative resultater. Det har været en lærerig og udfordrende proces at skulle omsætte projektstedets ønsker og krav til et reelt undersøgelsesdesign. I det oprindelige projektforslag var der også lagt op til observation som en del af metoden. Dette har heller ikke indgået som en egentlig metode i min undersøgelse, men selvfølgelig har jeg ikke kunnet undgå at observere brugernes handlinger, idet jeg har tilbragt mange timer på biblioteket med at sidde og vente på mulige interviewpersoner. 18

19 Derfor indgå der også nogle af disse observationer i produktet, da jeg har vurderet dem som relevante for projektet. I og med jeg har lavet en brugerundersøgelse, har jeg brugt meget viden fra faget forskningsmetode. Jeg har ikke tidligere i uddannelsen prøvet at lave interviews og synes, at det har været udfordrende at omsætte min viden derom til praksis. I undervisningen var der på 2. semester en opgave, hvor vi skulle opstille en interviewguide, men selve gennemførelsen af et interview, transskribering og analyse har jeg ikke prøvet før nu. Fra mit synspunkt synes jeg, at der har været meget fokus på kvantitative metoder i undervisningen på Danmarks Biblioteksskole. Jeg har følt mig lidt på bar bund mht. interviews og er overbevist om, at jeg ville have følt mig på mere sikker grund, hvis jeg havde lavet en spørgeskemaundersøgelse eksempelvis. Ene og alene af den grund, at jeg har hørt langt mere om denne metode og har prøvet at analysere kvantitative data i undervisningen og i portfolio. Jeg kunne godt tænke mig, at det var et krav i forskningsmetode-undervisningen, at man prøvede at interviewe en relevant ekstern person i forbindelse med et portfolio. Simpelthen for at man kunne prøve alle faser af metoden i gennem i praksis. Det har derfor været en lærerig oplevelse for mig at lave disse interviews. Det er utroligt så mange ting man skal være opmærksom på. Selvom jeg har været glad for min interviewguide, så tror jeg også, at den nogle gange har hindret mig i at forfølge en bestemt bemærkning fra respondenten. Simpelthen fordi jeg har været meget bevidst om, at alle spørgsmålene skulle besvares, og at jeg helst ikke ville tage for meget af respondenternes tid. Dette har højst sandsynligt også noget at gøre med, at man skal lære metoden og blive fortrolig med den. For mit vedkommende har jeg brug for langt mere øvelse i metoden end jeg har kunnet nå at få i dette korte forløb. 7.3 Projektforløbet I projektplanen delte jeg projektforløbet ind i fire overordnede faser 3 : Fase 1: Udarbejdelse af projektplan og interviewguide. Fase 2: Indsamling af data, transskribering og analyse af interviews. 3 Se projektplan s. 6 19

20 Fase 3: Bearbejdning af resultater og udarbejdelse af rapport til Vodskov Bibliotek. Fase 4: Præsentation af rapport og udarbejdelse af projektrapport til Danmarks Biblioteksskole. Der er ingen tvivl om, at alle fire faser har været udfordrende, men den sværeste har været fase 1. I forhold til tidligere semestres opgaveskrivning, skal man pludselig til at tænke på en anden måde. Man skal samarbejde både med et eksternt sted og med skolen, og man er personen i midten, der skal indfri forventninger fra begge steder. Det vanskeligste var at få udformet et ordentligt projekt, så det kunne godkendes af skolen. Jeg ville selvfølgelig gerne indfri forventningerne fra projektstedet, men måtte også indse, at der simpelthen lå flere forskellige opgaver gemt i det, de egentlig gerne ville. De tre efterfølgende faser har også været krævende på hver deres måde, men der har jeg følt en vis tryghed i at have projektplanen som retningslinje. Jeg har dog efterfølgende tænkt, at det kunne have været praktisk, hvis jeg i projektplanen havde udformet retningslinjer for selve produktet til projektstedet. Vi blev blot enige om at produktet skulle være en rapport, og først da jeg skulle i gang med at skrive denne, gik det op for mig, at jeg ikke havde nogen ide om, hvorledes den skulle udformes. At det så er lykkedes mig at indfri deres forventninger i den retning er selvfølgelig en lettelse, men det kunne have sparet mig for en del bekymringer at have haft styr på denne del fra starten. Nu hvor forløbet er overstået, sidder jeg tilbage med en følelse af, at det stort set er gået efter planen. Det har været meget anvendeligt med en projektplan til at holde styr på processen. Jeg har specielt været glad for tidsplanen. Her har jeg virkelig kunnet få en fornemmelse af, hvor langt jeg var nået, og hvad det næste skridt har været. Dermed har den helt klart hjulpet med til at mindske stress og unødvendige bekymringer. Jeg ville ønske, at jeg havde brugt en sådan plan og især tidsplan med milepæle i tidligere opgaver. 20

21 Det faktiske forløb har fulgt projektplanens tidsplan 4, hvilket også må være tegn på, at jeg fra starten har udarbejdet en realistisk plan. Der har ikke været nogen ændringer undervejs andet end, at den mundtlige præsentation af projektet blev i uge 50 i stedet for uge 49. Dette kan vist ikke siges at være et stort skred i tidsplanen. Som et projektstyringsværktøj har jeg også brugt at skrive logbog. Jeg brugte den mest i starten af forløbet, hvor jeg skrev i den næsten hver dag. Den har hjulpet mig meget med at holde styr på mine tanker vedrørende processen. Ideer er her blevet skrevet ned, så jeg har haft styr på dem og forskellige aftaler er ført ind. I sidste del af forløbet har jeg dog ikke brugt den, da jeg her udelukkende har siddet ved computeren og skrevet, og derfor ikke har haft en masse bolde i luften på samme tid. 7.4 Det erhvervsrelaterede projekt som en afsluttende del af uddannelsen Det har været lærerigt at være en del af virkeligheden inden den for alvor banker på døren. Det er helt klart også en motivationsfaktor, at man skriver noget som skal bruges i den virkelige verden og ikke blot skal arkiveres efterfølgende som tidligere opgaver. Nu har jeg arbejdet på et bibliotek siden 3. semester, så jeg er ikke helt grøn på området. Men udover den ene dags feltpraktik på 2. semester, så har dette dog været første gang jeg er kommet ind bag kulisserne på et folkebibliotek, og det har været en rigtig god oplevelse. Det er rart, at man her får en forståelse for det, man har lært i gennem uddannelsen, men samtidig lidt en skam, at man ikke er kommet ud noget før og har fået mulighed for at koble det praktiske på undervisningen. Den ene dags feltpraktik på 2. semester gør hverken fra eller til, da det næsten er umuligt at nå noget på en enkelt dag. Jeg synes også, at der har været noget usikkerhed om projektrapportens indhold og udformning. Aldrig før på studiet har jeg følt mig så usikker i en skriveproces som denne, hvilket ikke er særlig behageligt med en afsluttende eksamen. Det kunne også være relevant at revurdere sideantallet og antal ord på det erhvervsrelaterede projekt. En afsluttende opgave som denne bør muligvis nærme sig samme omfang som bacheloropgaven. 4 Se projektplanen s

22 Jeg finder det desuden mangelfuldt, at projektstedet ikke er med inde over selve bedømmelsen af projektet. Det er trods alt kun dem der i sidste ende kan vurdere udbyttet af det afleverede produkt. 8. Vurdering af formidling af produktet Tirsdag d. 9. december præsenterede jeg projektet på Aalborg Hovedbibliotek. Tilstede var udviklingschef for Aalborg Bibliotekerne Tina Bang Andersen, områdeleder for Område Nord Line Hoffgaard og bibliotekarer på Vodskov Bibliotek Birgit Kastbjerg og Gitte Fisker. Jeg holdt et oplæg på ca. 20 minutter. Derefter blev der stillet spørgsmål, og vi talte om mine oplevelser med projektet på Vodskov Bibliotek. De var alle meget positive overfor min rapport, og Birgit Kastbjerg og Gitte Fisker er allerede begyndt at følge nogle af rapportens anbefalinger. Der er også tale om, at andre filialer under Aalborg Bibliotekerne skal have samme profil som i Vodskov, og i denne forbindelse synes de, at min rapport er brugbar. Efter deres mening er rapporten bygget op på en måde, som er lige til at gå til og derfor nem at bruge i dette fremtidige arbejde. Yderligere bad de om lov til at sende den til andre interesserede biblioteker i landet samt spurgte om jeg ville være interesseret i at medvirke i et avisinterview. Det er en rigtig dejlig følelse at få positiv respons for noget, man har knoklet med så længe samt dejligt at vide, at det man har lavet reelt kan bruges til noget ude i virkeligheden. Jeg er meget glad for, at jeg fik muligheden for at præsentere mit produkt på ovenstående møde. Det ville have været en lidt flad fornemmelse bare at aflevere en rapport uden nogen form for præsentation. Det var en rigtig god oplevelse og man kunne fornemme, at de virkelig tog mit arbejde seriøst og var glade for produktet. 9. Konklusion Mit formål var at finde ud af, hvordan brugene oplever Vodskov Bibliotek efter genåbningen som Det åbne bibliotek. Til dette blev der brugt interviews af 8 brugere i alderen år. Tendensen er klart, at denne nye biblioteksform i Vodskov er blevet positivt modtaget. Størstedelen af brugerne er glade for den udvidede åbningstid, klarer selvbetjeningen fint og nyder at tilbringe tid på biblioteket. Flere besøger tilmed biblioteket oftere nu end tidligere. Der kan være tendens til at nogle bruger biblioteket 22

23 som en afhentningscentral, hvilket forhåbentligt kan ændres ved at skabe blikfang, der trækker brugeren længere ind i biblioteksrummet. Projektet kan sættes i relation til Andersons og Skot-Hansens model over det lokale biblioteks profil. Her er det især fritidsaspektet og det sociale center, som er dominerende i Vodskov - set i den forbindelse, at biblioteket bruges meget som værested og mødested. Formidlingen af produktet foregik på et møde på Hovedbiblioteket og var tilfredsstillende. Jeg kom i produktet frem til en række anbefalinger, der kan gøre brugernes oplevelser endnu bedre. Biblioteket er allerede begyndt at efterfølge disse, og Aalborg Bibliotekerne vil samtidig gøre brug af rapporten, når det selvbetjente bibliotek skal indføres andre steder. Det har været et udfordrende og lærerigt 7. semester. Projektforløbet er forløbet stort set problemfrit. Specielt med god hjælp fra tidsplanen i projektplanen, som har været et rigtigt godt projektstyringsværktøj. Som en afsluttende del af uddannelsen har det 7. semester været en god oplevelse. Jeg har dog været noget usikker omkring udformningen af projektrapporten og synes også, at det er mangelfuldt, at projektstedet ikke er med til at bedømme projektet. 23

24 10. Litteratur Andersson, M. & Skot-Hansen, D. (1994). Det lokale bibliotek afvikling eller udvikling. København. Danmarks Biblioteksskole og udviklingscenteret for folkeoplysning og voksenundervisning. Balle Jensen, K. (2007). Låneren har selv nøgle. Bibliotekspressen, 2007(8), Broch-Lips, H. (2008). Bibliotek uden bibliotekarer: eksperimentet i Gjern. Bibliotekspressen, 2008(4), Jochumsen, H. & Hvenegaard Rasmussen, C. (2001). Gør biblioteket en forskel? København. Danmarks Biblioteksforening, Biblioteksstyrelsen og Center for Kulturpolitiske Studier, Danmarks Biblioteksskole. Kvale, S. (1997). Interview En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København. Hans Reitzels Forlag. Kruuse, E. (2007). Kvalitative forskningsmetoder i psykologi og tilgrænsende fag (6.udgave). København: Dansk Psykologisk Forlag. Larsen, M. & Thomsen, K. (2007). Den selvbetjente biblioteksfilial: Realisering Evaluering af et projekt på Gjern Bibliotek, et lokalbibliotek i Silkeborg Kommune. 46 sider. Silkeborg Bibliotekerne. Lokaliseret den 31. august på WWW: Larsen, M. (2007). Udvidet åbningstid: Selvbetjening som i Gjern kan være løsningen. Danmarks Biblioteker 2007(6), Lindevall Hansen, L. & Bank Jensen, G. (2008, 12. august). Du bliver din egen kassedame. 24 timer. Lokaliseret den 29. december 2008 på WWW: Pihl, T. (2003). Selvbetjening. En ressourcebesparende foranstaltning. Danmarks Biblioteker, 2003(6), Schneider, J. (2007). Ny struktur i Københavns biblioteker: Bibliotekslukninger? Fra Amager Bladet Schulz, K. (2002). Maskiner i stedet for mennesker? Danmarks Biblioteker, 2002(8), Internetressourcer Danmarks Statistik. Lokaliseret den 29. december 2008 på WWW: 24

25 11. Bilag: Interviewguide Vodskov Det åbne bibliotek Interview Mit navn er og jeg er bibliotekarstuderende på Danmarks Biblioteksskole i Aalborg. Som led i sidste del af min uddannelse skal jeg lave mit eksamensprojekt i samarbejde med Vodskov Bibliotek. Formålet med projektet er at indsamle viden om brugernes oplevelser og synspunkter i forbindelse med Vodskov Biblioteks genåbning som Det åbne bibliotek. Jeg vil derfor være meget taknemmelig, hvis du vil medvirke i et interview. Det kommer til at vare omkring 20 minutter og dine svar bliver behandlet anonymt. Nedenstående ses de grundlæggende spørgsmål der vil indgå i interviewet. På forhånd tak for hjælpen! Spørgsmål: Hvad synes du om Vodskov Bibliotek efter genåbningen som Det åbne bibliotek? Hvornår besøger du biblioteket? (bemandet, ubemandet åbningstid, begge dele) Har du besøgt biblioteket i ubemandet åbningstid? (Hvor der ikke er noget personale). Hvordan oplevede du det? Hvor ofte bruger du biblioteket og hvad bruger du det til? Fortæl om et typisk besøg her på biblioteket. Hvad synes du om fordelingen af bemandet/ubemandet åbningstid? Har du ønsker til ændringer? Evt. søndagsåbent? Hvad synes du om indretningen? Kan du finde de ting du søger? Har du eventuelle forslag til ændringer? Hvordan har du det med selvbetjeningen? Er det til at finde ud af udlån, aflevering og reservering eller oplever du problemer? Hvilke fordele er der ved et bibliotek som her i Vodskov med både ubemandede og bemandede åbningstimer? Hvilke ulemper er der ved denne form for bibliotek? 25

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse BILAG 1 Projektplan Målbeskrivelse Problemfelt og problemstilling - hvilken type behov er opstillet fra projektstedet, og i hvilket fagligt område befinder dette sig indenfor. Formålet for dette projekt

Læs mere

BILAG 2. Produkt. 1. Rapporten. Til Køgebibliotekerne. Fra min projektplan er der skrevet omkring produktet til KøgeBibliotekerne:

BILAG 2. Produkt. 1. Rapporten. Til Køgebibliotekerne. Fra min projektplan er der skrevet omkring produktet til KøgeBibliotekerne: BILAG 2 Produkt Til Køgebibliotekerne Fra min projektplan er der skrevet omkring produktet til KøgeBibliotekerne: Der er i projektets beskrivelse blevet fastlagt, at der afleveres en rapport over nytten

Læs mere

RESUME OVER TILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE I PERIODEN 16.juni 11. juli og 4. - 29. august 2008

RESUME OVER TILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE I PERIODEN 16.juni 11. juli og 4. - 29. august 2008 RESUME OVER TILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE I PERIODEN 16.juni 11. juli og 4. - 29. august 2008 Bemærkninger til spørgeskemaundersøgelsen. Vi havde gerne set at endnu flere havde sagt ja til

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Endelig rapport, Thisted Bibliotek. En række irrelevante rubrikker er fjernet. Er du? Hvis du er i beskæftigelse, hvilken sektor arbejder

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram

Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram Film - Få fuldt udbytte af biblioteket Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram Maj 2010 Projektleder: Sonja Ibach Nissen sin-kultur@aalborg.dk Se filmen:

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse. Aalborg Bibliotekerne 2011

Tilfredshedsundersøgelse. Aalborg Bibliotekerne 2011 Tilfredshedsundersøgelse Aalborg Bibliotekerne 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion og metode 3 2. Baggrundsspørgsmål 4 3. Generel tilfredshed 6 4. Bibliotekets tilbud 7 5. Bibliotekets faciliteter

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Salgsklart bibliotek og indirekte værtskab - Hasseris

Salgsklart bibliotek og indirekte værtskab - Hasseris bilag 1 Salgsklart bibliotek og indirekte værtskab - Hasseris Life Cycle Stage Ansvarlig Touch Type Statisk Interaktiv Stickers "Drive-In"-bruger "Entusiast"-bruger Ankomst Velkomst Selvbetjening Shopping

Læs mere

Resultater af spørgeskemaundersøgelse i Svenstrup og Haraldslund uge 10 og 11 2010. Deltagere Køn Alder Antal 21-30 4 31-40 12 41-50 6 51-60 8 61-25

Resultater af spørgeskemaundersøgelse i Svenstrup og Haraldslund uge 10 og 11 2010. Deltagere Køn Alder Antal 21-30 4 31-40 12 41-50 6 51-60 8 61-25 Resultater af spørgeskemaundersøgelse i Svenstrup og Haraldslund uge 10 og 11 2010 Deltagere Køn Alder Antal Mand 14-20 3 21-30 4 31-40 12 41-50 6 51-60 8 61-25 Mænd 58 Kvinde 14-20 4 21-30 20 31-40 23

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Brug, kvalitetsudvikling og tilfredshed med bibliotekerne

Brug, kvalitetsudvikling og tilfredshed med bibliotekerne Brug, kvalitetsudvikling og hed med bibliotekerne Brugerundersøgelsen af 0 biblioteker i oktober 00 Århus Kommunes Biblioteker januar 00 Indhold Undersøgelsen Hvem bruger bibliotekerne 4 Søndagsåbent 6

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra 2011

Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra 2011 Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra Er du? Alder opdelt Har du hjemmeboende børn? I hvilke aldersgrupper har du hjemmeboende børn?(sæt evt. flere kryds) Alt i alt, hvor

Læs mere

Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper

Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, VIA TRAFIK Rådgivning ApS Email: jvl@viatrafik.dk I artiklen beskrives erfaringer

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med?

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med? Udkast til referat af fokusgruppeinterview angående temaet det gode specialeforløb. Tirsdag d 24.03.09, Det biovidenskabelige fakultet. Deltagere: Interviewer/ordfører: Jakob Lundgren Willesen Medinterviewer/logbogsholder:

Læs mere

Borgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014. Forår 2014. Rapport

Borgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014. Forår 2014. Rapport Borgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014 Forår 2014 Rapport Borgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014 Forår 2014 I undersøgelsen har borgerne fået en række udvalgte

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Danmarks Biblioteksskole

Danmarks Biblioteksskole Danmarks Biblioteksskole 30. september 2009 1 Bilag 2 Undersøgelse af brugerne og deres benyttelse af Ejby og Bjæverskov bibliotek Vi er to kvindelige studerende fra Danmarks biblioteksskole begge på 24

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Projektplan. Målbeskrivelse.

Projektplan. Målbeskrivelse. Projektplan. Målbeskrivelse. Problemfelt. Det centrale problemfelt er, at Litteraturfestivalen Ordskælvs målgruppe er unge mellem 15 og 30 år. Denne gruppe af mennesker har det været arbejdsgruppens primære

Læs mere

Anja Stepien Projektplan IVA, 30.9.2013 Det erhvervsrelaterede projekt

Anja Stepien Projektplan IVA, 30.9.2013 Det erhvervsrelaterede projekt Projektplan Formelle data Studerende: Anja Stepien a09anst@stud.iva.dk og a09stni@stud.iva.dk Projektstedet: Holstebro Bibliotek, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro Kontaktpersoner: Vita Debel vita.debel@holstebro.dk

Læs mere

Aftencafé et tilbud til friske beboere

Aftencafé et tilbud til friske beboere Aftencafé et tilbud til friske beboere - Evaluering af aftencaféprojektet på Betaniahjemmet Aftencafé et tilbud til friske beboere Indledning Ideen til projekt Aftencafé- et tilbud til friske beboere udsprang

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ THYHOLM

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ THYHOLM STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ THYHOLM 1 1 tilfredshed m ed den komm unale tandpleje 1 % andel 4 ja nej I 1 gennemførte tandplejen en spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne af Den Kommunale

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 # METODE METODE Evaluering af holdningen til NemID MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING

Læs mere

Brugerundersøgelse, Sabro Bibliotek, nov 2003 Respondenter: 86

Brugerundersøgelse, Sabro Bibliotek, nov 2003 Respondenter: 86 Administration Spørgeskemaer under udarbejdelse Publicerede spørgeskemaer Arkiverede spørgeskemaer Tilbage til statistik Brugerundersøgelse, Sabro Bibliotek, nov 2003 Respondenter: 86 1. Hvor tit bruger

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT FAG SEMESTER : BACHELORPROJEKT : 3. SEMESTER Formål: Som et led i uddannelsen skal de studerende på studiets 3. semester skrive et bachelorprojekt i samarbejde med en virksomhed eller organisation. Formålet

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 ALBERTSLUND MARTS 2013 BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 ALBERTSLUND MARTS 2013 BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 ALBERTSLUND INDHOLD Indledning og sammenfatning Brugertyper og adfærd Tilfredshed Indsatskort Materialer Forklarende

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse Studieforløbsbeskrivelse Refleksion og læring Da vi startede på vores første projekt her på RUC, var det med blandede forventninger. På den ene side var der et ønske om at en god karakter, men på den anden

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Brugerundersøgelse 2009. i Viborg Kommune

Brugerundersøgelse 2009. i Viborg Kommune i Viborg Kommune Indledning Kilde Consult skal gennemføre en brugerundersøgelse på genbrugsstationerne i Viborg Kommune. Undersøgelsen er gennemført i starten af 2009 i forbindelse med, at der skal udarbejdes

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Lær IT på biblioteket

Lær IT på biblioteket Lær IT på biblioteket Program for forår 2014 Kik ind i bibliotekets IT-værksted på eller på. Her kan du få hjælp til at komme videre. Og du kan møde andre begyndere. Filmstriben- hvad er det? Hvordan bruger

Læs mere

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål?

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Da det er ledelse i det offentlige, der er i fokus, vil det forbedre udbyttet, hvis der

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Nanna Søderquist & Christian Thorsø Kom it 18. maj 2014 Indhold Roskilde Mesterskaberne Kommunikationsprodukt... 2 Problemanalyse... 2 Laswell... 2 Teser... 3 K-strategi...

Læs mere

Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse

Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015... 1 Samlet status... 2 Modul 8: Verdenspolitik... 3 Modul 10:

Læs mere

Vodskov Det Åbne Bibliotek - En interviewundersøgelse af brugere i alderen 41-50 år oktober 2008

Vodskov Det Åbne Bibliotek - En interviewundersøgelse af brugere i alderen 41-50 år oktober 2008 Rapport: Vodskov Det Åbne Bibliotek - En interviewundersøgelse af brugere i alderen 41-50 år oktober 2008 Udarbejdet af: Tenna Nygaard Jensen 7. semester Danmarks Biblioteksskole Aalborg Kontaktperson:

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Brugerundersøgelse på Kolt-Hasselager Kombi-bibliotek 2010

Brugerundersøgelse på Kolt-Hasselager Kombi-bibliotek 2010 Brugerundersøgelse på Kolt-Hasselager Kombi-bibliotek 2010 12 Hvor tilfreds er du generelt med dit bibliotek? Abs. Pct. Meget tilfreds 29 66% Tilfreds 14 32% Hverken eller 1 2% Utilfreds 0 0% Meget utilfreds

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Ledervurdering - evaluering/status

Ledervurdering - evaluering/status Ledervurdering - evaluering/status Denne opsamling er lavet på baggrund af tilbagemeldinger fra ledere på 3., 4. og 5. niveau i forbindelse med 2. kursusdag (forberedelse af det gode udviklingsforløb/den

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Tidsplan...2. Målgruppe...3. Spørgeskema...3. Kode eksempler...5. Procesbeskrivelse...7. Evaluering...

Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Tidsplan...2. Målgruppe...3. Spørgeskema...3. Kode eksempler...5. Procesbeskrivelse...7. Evaluering... 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Tidsplan...2 Målgruppe...3 Spørgeskema...3 Kode eksempler...5 Procesbeskrivelse...7 Evaluering...8 Bilag - Spørgeskema...9 Indledning - Jeg har som skoleprojekt fået

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales Land: Australien Periode: Fra: juli 2012 Til: november 2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Dagens program 27.8.12

Dagens program 27.8.12 Dagens program 27.8.12 Præsentation af kurset samt praktisk info (herunder hjemmeside, køb af bøger, eksamen m.m.) http://formidlingogmetode.wordpress.com/ Kort gennemgang af semestret (plan for undervisningsgangene)

Læs mere

IVA København 24.November 2010

IVA København 24.November 2010 IVA København 24.November 2010 Hovedbiblioteket Aarhus Jannik Mulvad Overvejelser for brugerinddragelse Konkrete eksempler på metoder til brugerinddragelse og brugerdreven innovation Materialer og værktøjer

Læs mere

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg er lidt atypisk da jeg er kommet springende ind på 3. semester, og jeg syntes der gik lang tid inden jeg "fattede"

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning Kerteminde LAG Overskrift Fra idé til ansøgning Når du vil skrive en ansøgning til Kerteminde LAG.. Formålet med denne lille folder er at hjælpe projektansøgere med at få lavet gode ansøgninger til Kerteminde

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere