75C73. Copenhagen, Denmark. Danske kunstindustrimuseum Det Danske kunstindustrimuseums virksomhed 1909

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "75C73. Copenhagen, Denmark. Danske kunstindustrimuseum Det Danske kunstindustrimuseums virksomhed 1909"

Transkript

1 75C73 Copenhagen, Denmark. Danske kunstindustrimuseum Det Danske kunstindustrimuseums virksomhed 1909

2

3 \^åy DET DANSKE UNSTINDUSTRIMUSEUMS VIRKSOMHED 1909

4

5 DET DANSKE KUNSTINDUSTRIMUSEUMS VIRKSOMHED 1909 VED EMIL HANNOVER, MUSEETS DIREKTØR

6 ^1< MUSEETS Bi:STYRELSE c. NYUOP Ik'styrelsL'iis Fornmiul og Kasserer. F. HENDRIKSEN Næstformand. EMIL IIANX()Vi:i\ DircUloi. FOR INDENRIGSiVIINISTERIET: Kontorchef, Docent H. Gram. <()R KULTUSMINISTERIET: inisdirektor, Dr. phil. Sophus Miillcr. FOR KJØRENHAYNS KOMMUNE: Raadmand G. Philipsen. FOR INDUSTRIFORENIN(tEN: Fabrikdircktor II. Bing. Fabrikant R. Fnwiwkcl. Fabrikant A.vd Mcijcr. Hof oi> Oidensjnveler C. Michelsen. Professor C. Nijro]). FOR NY CARLSRERG MUSEUMSLEGAT: Direktør, Dr. phil. C. Jdcobsen. Xylograf F. Hendriksen. Mnsennisinsj)ektør AV//7 Madsen. Arkitekt, Professor E. Schiodle FOR DE PRIVATE RIDRAGYDEIU:: FoIketin<ismand,/. C Christensen. Tandlæge Friis, Kolding. Fabrikejer B. HirsehspnuKj. Smedemester i. P. (]hr. Jensen. Snedkermester H. P. Larsen. Assistent: }f. Krohn. Sekrelicr: Frk. S. S(donionsen.

7 Skaar af Fayeiiceskaale fra Rakka, llte12tc' Aarhuiidred. Def større i Metropolitan Museum i XewYork, det mindre i Kunstindustrimuseet. Erhvervet I. SAMLINGERNE A. HOVEDSAMLINCiEN Forsamlingernes F'orogelse var Udsigterne for saa vidt l^edre i 1909, end de længe havde været, som Museets Finansvæsen kunde siges at være bragt paa Fode efter en Række af vanskelige Finansaar. Omordningens store Omkostninger var omsider fuldt ud bestridte, Museet var gældfrit, paa Budgettet kunde i Kraft af en paaj)asselig S])arsommelighed paa andre Punkter opføres en større Sum til Indkøb, end man tidligere har kunnet afse hertil. Desuden kunde man til samme Anvendelse regne med en væsenlig Del af det Udbytte som Auktionen i 1908 havde givet. Alt i alt havde vi for Indkøb i 1909 dog ikke mere end ca. 20,000 Kroner til Raadighed. Heraf beslaglagde Bil)liotheket den ene Fjerdedel, den moderne Afdeling i Museet godt og vel en anden F'jerdedel; hvad der resterede til t^rhvervelsen af gammelt Kunsthaandværk var saaledes ea. 10,000 Kroner. Med denne ringe Sum var det naturligvis umuligt at tage nogensomhelst Konkurrence op med de købekraftige Museer i Udlandet. Vel tilfaldt der os et Par Smuler fra de Riges Bord, d. e. Auktionsbordet hos Lepcke i Berlin, hvor i de sidste Aar de største tyske Salg har fundet Sted. Men det var dog mere for at holde sig å jour med det internationale Kunstmarked end i et forfængeligt Haab om at kunne gøre kapitale Erhvervelser, at Museets Direktør atter i Aar var til Stede ved de notableste af disse Salg, hvor Gevinsten andrager Millioner. Meget lærerig smertelig kiererig var Samlingen Lanna's Auktion i November. Det var Tysklands berømteste Privatsamling, som her kom under Hammeren. Svimlende Priser var derfor ventede, og de tyske Museer havde rustet sig som aldrig før. Pragermuseet, som i en Aarrække havde haft Lannas Samhng udstillet til Laans, og som naturligvis havde opbudt alt for at købe saa mange som mulig af dens bedste Stykker tilbage, mødte med Extratilskud af

8 DET DANSKK KUNSTINDUS I HIMTSKL'M i'itsiske F:iveiucr. llidi' llklf Aiirluni (I. Erlivcrvt'df lil(19. lilsanimcn ovcm' 1()(),000 Mark: Berlin og Hamburt* forfojcde i Fæ\ lesskal) overen Kai)ital af mindst samme Storrelse. For enkelte Ting l)etalles der Priser, som alligevel intet af Museerne magtede. Saaledes for el Skrin med LimogesKmaljer, 1213 Aarhundred, 121, OOO Mark + 10 o/o AuktionsOmkostninger. Men iovrig blev man ved denne Lejligbed Vidne til, at de tyske Museer (og af disse ikke blot de storste) opgav den passive og ogsaa haablose Modstand, de bidtil bar gjovt mod FantasipriseVne. Saaledes o])leve(le man for blot at nævne et enkelt Fxempel at se BreslauerMuseel betale 26,000 Mark for et schlesisk Fayeneefad. Der er ingen Fantasipriser mere. Selv de sindsvageste Priser borer Virkeligbeden til. Men heldigvis er jo Virkeligbedens Verden ikke indskramiket til Lepckes Auklionsbus eller til Hotel Drouot i Paris eller Cbristie i London, bvor Mandater ba amerikanske Milliardærer dikterer Priserne. Fndnu tilfores der Anlikvitelsbandelen i Furopa gode Ting paa saadanne Vilkaar, at de kan sælges til ikke rent uoverkommelige Priser. Ogsaa kan Heldet endnu folge et fattigt Museum. Hvorom alting er, er der trods de trange Tider ingen Grund for vori Museum'lil selvmorderiske Tanker. Vi bar alter i Aar forogel vore Samlinger med adskillige Stykker, som kunde slaa i etbverl Museum. Naturligvis er der ikke mange egentlige Pragtstykker derimellem. Men ogsaa i beskedne Genstande bar jo det gamle Kunslbaandværk skai)l Tingaf Smag og Bang, og saadanne Ting stemmer maaske nok saa godt som de store Pragtstykker med de ])raktiske Formaal, som vort Museum foi'st og bemmest forfolger. Gaar vi nu ba disse almindeligere Betragtninger over til al se, hvorledes de nve Frhvervelser fordeler sig jkia vore Samlingers forskellige Grupper, er atter i Aar de llesle og nogle af de vigtigste Forogelser komne den keramiske Afdeling lil Gode. Deri ligner vojt Museum alle andre, al den keramiske Samling.synes at slaa i Ontrum af dets Interesser. Delte kunde tyde )aa en Forkærlighed hos Museets Ledelse for Keramiken, en Forkirrligbed, som maaske iøvrig kunde være mere forsvarlig i Danmark end de Heste andre Sleder, eflersom vort Land jo slaar i et sæmligl b^^rbold tildelte Omraade af KunslbaandvaMkel. Men naar den keramiske Afdeling er i bodigere Væxlend nogen anden i vort Museum, skyldes del kun de saiiime Aarsager, som bevirker det samme Forbold

9 VIRKSOMHEDEN I AAHET MDCCCCIX Fayciu'fskiuil iiud iiicuillisk Luslre. Persifii. 17dt' Aarhuiulrcd. Fra Sainliimen Lanna. Erhvervet andel Steds: i forsle Hække de gamle keramiske Produkters uhyre Piigholdighed og deres deraf følgende relativt rimelige Priser. Der blev ifjor i vor Aarsherelning gjort Rede for Grunden til, at Museet er begvndt at anlægge en Samling af persiske Fayencer, hvoraf det tidligere kun ejede nogle enkelte Stykker. Det maatte i Aar blive en af vore mange Opgaver om muligt at supplere denne Samling med saadanne Stykker, som skrev sig fia andre Tider eller viste andre Arter end de hidtil repræsenterede. Af saadanne er da ogsaa et lille Antal erhvervede. Det ældste er kun et Skaar, men ét, som ethvert Museum kunde være bekendt at eje, og ét, til hvilket der i et andet Museum, Metropolitan Museum i NewYork, findes et interessant Sidestvkke, der for sin noget storre FuldstæMidigheds Skyld hidsættesi Afbildning her sammen med Gengivelsen af vort eget. Disse Skaar skriver sig ha Rakka (Rakkha), en lille By i Nærheden af Alei)po (Euphrat), og af en Forfatter i Burlington Magazine (Vol. XIV, Nr. LXVIII og LXXII) henføres de til det 9de Aarhundred. Men i en Replik til samme Forfatter har i samme Tidsskrift den udmærkede Kender af islamitisk Kunst, F. Sarre, udtalt, at de næppe kan være ældre end fra det 1 lte12te x\arhundred. Vort Skaar er ligesom næsten alle andre persiskkeramiske Jordfund stankt irisiret,helt overtrukket med en pragtfuld perlemoderfarvet Lustre. Det kan maaske interessere en og anden at vide, om ogsaa saadanne Skaar hævder nogen Pris af Betydning. Vort skal være købt billigt, skont det er betalt med 80 Mark. Fra Rakka og ligeledes et Jordfund, men noget yngre, antagelig fra det 13de Aarhundred er ogsaa en tohanket Vase af ganske tynd Fayence med en perlemoderagtig Lustre, som delvis dækker saavel den grønne Bund som den sorte Tegning jiaa denne. Flere Stykker af samme Art findes i Sarres Samling i Kaiser Friedrich Museet i Berlin. Fra en lidt senere Tid, maaske et Aarhundred yngre, er en Skaal med en herlig turkisfarvet Glasur og med bogstavlignende Ornamenter paa Randen, men iovrig uden Dekoration. Fra det 15de 16de Aarhundred skriver sig en anden Skaal, som udven

10 DET DANSKR KUNSTINDUSTRIMUSEUM Lang til en IJarselkoiieSkaal af Favence. Urbino. Kule Aaiiuiiidrcd. Fra Samlingen I.anna. Erhvervet 190<l. Sorl ])aa blaa Hund med rodlig Liislre, indvendig dig er dekoreret i med geometrisk ordnede Blomster i Brunt med Kobherlustre. Og atter noget yngre, formodentlig fra det 17de Aarhundred er den lille Samlings smukkeste, men'ogsaa kostbareste Stykke, en Skaal med en lignende indvendig Dekoration i regnbuefarvet Lustre, men udvendig dekoreret med Blomster og to store Fugle i en gvlden Lustre paa lys, grønliggraa Bund. Dette Stykke var et af de faa. Museet magtede paa Lannas Auktion, bvor det blev købt for 1600 Mark. Kommer nu bertil, at en Privatmand, Hr. Dhvkiov Carl Ruben generøst bar imødekommet et lønligt Ønske bos Museet ved at skænke det et stort Fad, der er et sandt Pragtexempel paa den kinesiske Indflydelse i)aa den ])ersiske Keramik i det 18de Aarhundred, vil man forstaa, at vor Samling af persiske Fayencer hurtigt har udviklet sig saa meget, at den kun tiltrænger nogle faa Forøgelser for allerede med Ære at fvlde sin fremtidiyie Plads i Museet. Dobbelflise af Favence. Il.ilicn, ITxlc Aarliundred. Erhvervet 1!)0<).

11 VIRKSOMHEDEN I AARET MDCCCCIX Medens den persiske Keramik afde her l)eskrevnetyper udgoret forlioldsvis nyt SamleOmraade, paa hvilket Priserne først nn begynder at stige raskt, har de itauenske Fayencer fra Uenaissancetiden allerede fra gammel Tid staaet i Forgrunden af alle Museers og Samleres Interesser og i de sidste Aar opnaaet den Slags Priser, som kortest kan karakteriseres som amerikanske. Det var vel desværre snarere for at havne hinsides Atlanterhavet end for at tinde Plads i en europæisk Samling, at en herlig FaenzaAlbarello frådet Ifnle Aarhundred ved Lannas Auktion tilsloges en tysk Antikvitetshandler for 13, ()()() Mark. Det var et af de Stykker, som ved denne Lejlighed stod paa vort Museums Ønskeseddel. Vi maatte nojes med at faa et mere beskedent Ønske opfvldt og endda være glade til. Det galdt et lille Laag til en BarselkoneSkaal,UrbinoFayence fra den bedste Tid, mesterlig dekoreret, paa den ene Side med en Amorin, paa den anden med GroteskeromkringetBarnehoved, kun en Bagatel og, som sagt, kun Oijsnts afitome^ul Favfiice. Rfiulslxni et Brudstykke, men i og for sig tilstrækkeligt til at demonstrere Far 18(U' Aarh.s Sliitniuf;. Kiln. KHKI. vepragten og den uforlignelig friske Penselføring i de ypperste italienske Fayencer. Aaret bragte os endnu en italiensk Fayence: en Dobbettlise tilhørende det 15de Aarhundred, altsaa en af den italienske Fayencekunsts Inkunabler«. Dekorationen, til hvilken kun er anvendt manganviolet, kobaltblaat og en Smule gult, er ganske enkel bestaar kun af et indrammet Yaabenskjold med et Bomærke paa hver af Fliserne, men fylder disse fortrinligt. Et Exemplar af den samme Dobbelflise, nien med Bomærket i l)laat (medens det i vort er i violet), tilhører Kunstgewerbemuseum i Berlin, der i 190d har købt det hos Salvadori i Florents, men som iøvrig intet kan oplyse om dets Herkomst. Tvpen svnes snarest faentinsk. Af andre Favencer er erhvervet en lille Bække Stykker, der hvert paa sin Vis havde en lille Mission i Museet. Saaledes et tysk Krus med et Tinlaag af fortrinlig Tegning. Saaledes en blaamalet dyb Tallerken med et hidtil vistnok ukendt Mærke, der peger halvt i Retning af Slesvig, halvt i Retning af Fabriken i St. Kongensgade,

12 DET DANSKE KUNSTINDUSTRIMUSEUM I";i(l med I'iulilcrdaastT. 151i)(ll Porctlla'ii. Sevres. ISde Aaiiuiiidred. I>hvei\it li)()9. Og som da muligvis tilhorer en Maler, som har omhyllet det sidstnævnte Sted med det førstnævnte. Nievnes hor fremdeles et meget stort RouenFad dekoreret å la cornc d'abonditnce, en luldgod Rei)ra\sentant for denne kraftige dekorative Genre, samt en stor Bordopsats af llodegul Fayence, hestaaende af tre Figurer der i en jongloragtig Gruppe hærer en gennemhrudt Kurv med en Fugl paa Laaget, et uhetegnet Stykke, som dog med Sikkerhed kan henføres til Fahriken i Rendshorg og er et af de kai)italeste Arhejder som kendes af denne. Medens disse, delvis meget.store NyErhvervelser af Fayencer maa medføre Omllytninger, som man dog har opsat i Forventning om yderligere Forøgelser fra de Frohne'ske Samlinger, er PorcellænsErhvervelserne ikke flere eller større end, at de, uden at hringe Forstyrrelser, har kunnet finde Plads indenfor de givne Rammer. Der er af fremmed Porcelken kohl el Meissen'erFad med Rlomsterguirlander omkring en Haand med en Va^gtskaal, et Stykke af et stort Stel i van Dams Besiddelse. Endvidere fra Lannas Auktion en Wienerkop med en frit modelleret Blomst paa Laaget ogiøvrig dekoreret med Guld og smaa Kornhlomster, hetegnet med det sænlvanlige»bindenschild«tilligemed Aarstallet (17)(S'7 og Malermærket 33, d. v. s. Ignaz Rahd. Endelig et meget smukt Stykke af Sevres' hløde Porcellæn, en Genstand, hvis Bestemmelse snarere turde være at søge paa Toilettehordet end Skrivehordet, skønt det er solgt som et Blækhus, og skønt Sidestykker til det i flere Samlinger er opførte under samme Benævnelse. Det hestaar af to, med hrogetmalede Strøhuketter dekorerede Laag Kopper i fast Forhindelse med et aflangt Fad. Det er lidet sandsynligt, at disse store, dyhe Kopper skulde være heregnede til Blæk. Snarere ligner de GrémeKopper, men ogsaa hertil maalte den faste Forhindelse med Fadet gøre dem upraktiske. Sandsynligst er det, al de har tjent lil Pudder ellei til andet Brug ved Toilettet. Hvorom alting er, saa er vi her omsider komne i Besiddelse af et virkelig lepræ^sentativl Exem])el )aa Sevres' hlode Porcellæn fra Fahrikens hedste Tid. Al vi i Aar hai kunnet erhverve det ret koslhare Stykke hænger sammen med, at der ikke i synderlig Grad fremhød sig Lej

13 VIRKSOMHEDEN 1 AARET MDCCCCIX lighed til at forøge vor Samling af gammelt kobeiihaviisk Porcellæn, som ellers i forste Hække har Fordrmg paa vor Opmærksomhed. Alt, hvad der i saa Henseende har været at købe, er en gratiøs lille Gruppe af en nøgen Kvinde ved en Urne, ved hvis Sokkel en Genius knæler, en Vinprop i Form af et vinkranset Kvindehoved, en Urtepotteskjuler med hlaamalet Blomsterdekoration, et Par ganske enkle Apothekerkrukker, endelig en Vase af den Hetsch'ske Art, som aldeles ikke at foragte, selv om den heller ikke er til just er til at elske. En af de Grupper i Samlingerne, der trænger mest til at forøges, er Gruppen af Glas, som i Øjeblikket ikke er større end, at den kan rummes i en mellemstor Montre. Men da det navnlig er middelalderlige orientalske Glas samt italienske og tyske RenaissanceGlas, vi savner, og l.aatfl'oual :il (il;is iiird lulifllvr. da intet heraf horer til de Antikviteter, Kkle A;uliiin(lrt'(is Sliitiiiiiff. Krhvervt't som er 10(1'.). i Overllod paa ^larkedet, vil denne Gruppe sikkert voxe yderlig langsomt. Det er dog i Aar lykkedes for forste Gang efter længere Tid at tilfore den Stykker af Betydning. Ved Imødekommenhed af Professor Sarre, Lederen af den islamitiske Afdeling i Kaiser FriedrichMuseet i Berlin, har vi faaet en lille Andel i det rige Fund af syriske Glas fra det Ude Aarhundred, som man har gjort i Tatargrave fra den nævnte Tid i det nordvestlige Kaukasusgel)et. Man kendte af den Slags Glas indtil for ganske nylig knap 50 Stykker, som var spredte paa mange Steder. Nu findes de efter Indkøb af en sydrussisk Privatsamling i saa stort et Antal i Kaiser Friedrich Museet, at dette har kunnet overlade os nogle Dubletter. Det er Glas af ganske simpel, men yderst ædel Form, uden anden Dekoration end den dejlige iriserede Patina, som de har faaet ved at ligge i Jorden i 600 Aar. De forekommer imidlertid ogsaa med meget smukke ornamentale Forsiringer i Emaljefarver, og det vil i det kommende Aar maaske blive muligt ogsaa at erhverve nogle Prøver paa saaledes dekorerede Stykker. En anden vigtig Anskaffelse er en venetiansk LaagPokal af Glas med Relieffer, som forestiller Tritoner og Havheste. Den skriver sig fra det 16de Aarhundreds Slutning, er bleven til under Paavirkning af stilbeslægtede Stykker i Sølv og har formodentlig selv været bestemt til at monteres i Sølv eller andet Metal. Det er ikke noget typisk venetiansk Glas; det tilhører ingen af de berømte Kategorier. Men det er et velkendt Stykke, for saa vidt som det kendes i nogle faa Exemplarer, der hvert paa sit Sted skattes baade for Skønhedens og Sjældenhedens Skvld. I Kunstindustrimuseet i Berlin findes ét Exemplar, i Dresden et andet, i Dessau et tredie, i Samlingen Pazaurek i Stuttgart et

14 10 DET DANSKH KUNSTINDUSTRIMUSEUM fjerde. Vort er saaledes mindst det femte, som kendes. Ligesom HerlinerKxemplaret er det i hoj Grad >sygt«, endda sygere end dette. Som man véd, gor (ilassvgen < (en Forvitring af Glasset nnder Indllydelse af Atmosfæren) Glasset skrobeligl; en skonne Dag falder det sammen nnder Hænderne i)aaden, som holder del. Alen den giver ofte de gr.mle (ilas en maleiisk Virkning, som man nodig vilde nndvære, og med fornoden Forsigtighed vil det vel ogsaa lyk kes os at bevare vor smukke LaagPokal en rnm Tid endnn. 'lilbage staar at omtale den tredie Erhvervelse for vor GlasMontre: et lille og lidet anseligt, men nsani vanligt smagfuldt tysk Glas tra den sene Renaissaneetid. Det er et Bæger paa tre Fodder, dekoreret med Emaljefarver. Paa den ene Side ses en kongelig Rytter paa en hvid Hest,"paa den andenet Vaaben. Vaabnet er det knrsaehsiske, Rytteren er, som det fremgaar af en Indskrift, Hertug Johann Georg Hl I.a'derKtiii til et Bestik. Italien, 16de Aaihundred. Fra S:iinli Erhvervet I.annn. af Sachsen. Bægret er daleret 1688 og er sachsisk Arbejde. Det er os fra von Emdens beromle Samling, som ad en Omvej kommet til solgtes ifjor. Andre Afdelinger i Museet har maatlet nojes med endnu færre Forøgelser. Falske eller slette Tinsager kan man saglens faa; æ^gte eller gode er blevne sjældne. En beskeden Lysestage i Rococo, en Efterligning af knækket«sølvarbejde, er vor eneste Erhvervelse af Tin. Gamle Smvkker koster naturligvis mange Penge, og uvilkaarligtmaaske iøvrig urigtigt nok væ\grer man sig ved at sætte store Kapitaler i disse smaating, som forsvinder mellem Samlingernes større. Et lille sydtysk Smykke af Guldfiligran med Rosensten og Emaljer og en Hænger af Bjærgkrystal, et Arbejde fra det 18de Aarhundreds Begvndelse, er alt, hvad der i saa Hensende er tilkommet. Ogsaa fra vor Samling af gamle Vifter er der kun en enkelt Ny Erhvervelse at notere: en tvsk Vifte fra det 18de Aarhundred med en godt malet Féte champétre i Gouache og med et fint udskaaret og delvis forgvldt Stel. Den japanske Afdeling er kun bleven forøget med en Lakæske, dekoreiet med Glyciner, hvis Blomster er i Solv, medens Bladene er i Guld. Æsken er næppe ældre end fra Tiden omkring Aar 1800, men har foruden sin egen Interesse ogsaa den, at den huser en veludført Makemono med en instruktiv Fremstilling af Rishøsten i Japan. 1 liogbindsafdelingen er tilkommet et italiensk Bind med et Kardinalvaaben, to Bind i Dcromes Genre, dekorerede med en tin Knipling i Haandforgvldning )aa gronl Marocpiin, og desuden et af de Bind, vi paa vor Udstilling i sin Tid doble HjaMteklapsbindene«og stemplede som formentlig danske. Da ogsaa dette Bind

15 VIRKSOMHEDEN I AARET MDCCCCIX 11 bejde fra Tiden omkring Aar Af andre TræArbejder er indkøbte et gammelt dansk, udskaaret og forgyldt Barometer fra ca. 1780, et nydeligt indlagt Syskrin fra Empiretiden og endelig et Spejl, som Frølich dekoreindeholder en dansk Bog, er det en yderligere Bekræftelse af Hypothesen. Imellem Bogbindene vil ogsaa et nyerhvervet LæderEtui være at anbringe, indtil det en Gang kan indgaa i en særskilt (iriijipe. Det er iovrigt et Arbejde, som fortjente et bedre Lys, end det kan faa i vore BogMontrer. Det viser, hvor utrolig tint og skarpt, man i Benaissancetiden i Italien forstod at punsle og skære Læderet. Atter et Stykke fra Lannas Samling! Af Møbler er der intet købt i det forløbne Aar. Men mellem de Genstande, vi samler InliirsiaFvldiiij;. XorilitalicMi. oa. l.')00. Erhvervet ger ind til et Gemmested for kirkelige Kar. Mail ser derinde en gothisk Kalk, et Sakramenthns og en Krnkke med Voxkierter. Der er en iojnefaldende Lighed mellem denne Fylding og enkelte af Intarsiaerne paa de beromte Korstole fra Madonna ditiranno i Berlin. Intarsia Specialisten Scherer, hvem vi har forelagt et Fotografi af vor Fylding, synes dog at finde denne end mere beslægtet med Giovanni da Veronas Korstole i Santa Maria in Organo i Verona. løvrig mener heller ikke han, at deri Øjeblikket kan siges andet eller mere om dette Stykke end, at det er et typisk norditafiensk Ar i Haab om, at de en Gang i Tiden skal kunne forenes i et Bum med de italienske BenaissanceMøbler, som vi stadig mangler, (men dog en (iang nukt have), er en IntarsiaFylding af fremragende Værd, forestillende et Kig gennem et Par Tremmelaa Gothiske Nøgler af Smeddeja'rii. Erhvervede 1909.

16 12 DET DANSKK KUNS IINDUSTHIMUSKUM rede i sin Ungdom, og som vi trods dels Ungdommelighed har ment at l)urde oj)tagel'orelol)igt rigtignok i vort >higasinmed den Mn Hghed for Oje. al det en (uing i Fremtiden sknlde lykkes Museet at vinde Plads til at vie Frolieli et liell Værelse. Kndnu er al nævne Melal og 'lexlilsamlingens Forogelscr. I SmeddejærnsAldelingen er tilkommet et Par typiske gothiske Xog Skrin. (hvkket af hiimret.tæm. Slesvig eller Xonltyskland. ICSO. Krhvervel lildi). ler med gennemhrudle Piosetter samt en stor Pengekiste med en kunstfærdig Laas og dæ^kket med Jærn, som er hamret efter en fortrinlig Tegning, sandsynligvis et slesvigsk eller nordtysk Arhejde, hvis Alder er vanskelig hestemmelig, men formodentlig ligger omkring Aar 1()(S(). Af Solv er indkobl en Sukkei'skaal, som hierer Københavns Mierke fra 178*.) og Mestermærkel IUkjcii. Af Tombak er en Stokkeknap fra omtrent samme Tid. Af engelsk Plet en lille gennembrudt Peberbøsse med blaat Glas, en Lysestage og endelig en statelig Erhvervelse: et stort Plateau i to Etager med tre ^hiskiner, di^w ene (den større og øverst anbragte) til Vand, den anden til The, den tredie til Kalle eller Chocolade, el i sin Art vistnok enestaaende Stvkke, hvis Lige vi i hvert F^ald ikke mindes at have set i

17 VIRKSOMHEDEN I AARET MDCCCCIX 13 nogen anden Samling. Hvad dernæst Textilafdelingcn angaar,maatte den, efter de stærke Udvidelser i de foregaaende Aar, nojes med nogle Lejlighedskoh, hvoraf enkelte dog tilførte den Stykker af stor Skønheci. Det gælder en gammel genuesisk Kniplingsl)esa^tning,men i endnu højere Grad en gammel italiensk Kirkeknipling, som hidskaffedes ved et Indkøb i Fællesskab med Knnstinduslrinuiseel i Plateau med tre Maskiner. Flet. England. 19de Aarhundieds liegvndelse. Erhvervet 19()<). Kristiania. Man kan vanskelig se en finere Knipling; den vilde være kendt af alle kniplingskyndige, hvis den hang i et X^erdensmnsenm i Stedet for at være anbragt i det usselige og tilmed utilgængelige Rum, til hvilket vi har maattet henvise vortexlilsamling. Hermed er nævnt, hvad Aaret har bragt os af Prøver paa gammelt Kunsthaandværk. Men vi har jo den Pligt ogsaa at samle paa nyt, og vi skylder endnu en Redegørelse før, hvorledes denne Pligt er bleven opfyldt. Overfor Udlandet har den af mange Grunde saa at sige ikke kunnet opfyldes. lui forgyldt PørcelLænskop i\f M. S: E. Healey, i^yashington,en Vase afwennerberg, udfort af Fabriken (hislafsberg i Sverrig, et Par Stykker Stentøj af den unge franske Keramiker, Methey, er alt, hvad der er erhvervet af moderne fremmed Kunst

18 14 DET DANSKE KUNSTINDUSTRIMUSEUM 1 Kirkckiiipliiit;. Ihilieii. 17de Aarliiiiulrod. Erhvervet haandværk. Hvad man nu end vil mene i den Anledning, saa vil dog sikkert alle tinde det rigtigt, at det danske Kunstindustrimuseum i torste Række har sin Opmærksomhed henvendt \y.vd det ^/a//.sav' Kunsthaandva^k.Vore seneste Erhvervelser heraf er ganske vist heller ikke mange, men er til Gengæld forhaahentlig gjorte mellem de hedste af den' sidste Tids Fremi)ringelser. Der er af Willumsen koht tre Vaser eller Krukker. Xf Moller Jensen et udskaaret og forgyldt Spejl med Konsol (udfort af Anl. Kjær), og til at stille paa denne Konsol er erhvervet en ColumhineStatuette af.a/h/;?//hv/.s Fayenee. Landsudstillingen i Aarhus hod paa Lejlighed til at overskue Ojehlikkets Produktion af Kunsthaandværk herhjemme, og Lejligheden henvttedes til at sikre Museet et Par af dirl Martin Hansens AmagerVirupper i den Av//. Poreelhvnsfahriks Ud forelse, to Vaser af Frk. HeyerniannLinilenerone, udførte hos Bing S: (irondahl, en Daase af Sølv efter Tegning af Bindesboll, udfort af C. Miehelsen, to Bægre af Georg Jensen samt et Boghiud efter Tegning af Bindesholl udfort Ai Anker Kijster. Paa BindeshollUdstillingenkohtes et (iitter af Smeddejænn, udfort af Jo/y/p/z.sr/? i Valhy, foruden adskilligt som horer hen under Redegørelsen fra Museets Bihliothek. Herhen hører ogsaa et Par Erhvervelser fra SlollMollers Udstilling. Betydelige Indkoh gjordes paa Museets egen Udstilling af 3/o/?/.v Arhejder. Vi erhvervede ved denne Lejlighed en Gohelin udfort af F'rk. p(dilerup, et Pudetræk, hgeledes i Gohelinvævning, men i Silke, af Frk. Meile Westergaard, A Par Broderier, derimellem en Skanm, syede hos Frk. (llara Wæver, syv storre og mindre Silke, Uld og (iuldtraadshroderier af Fru Ida Hansen, endelig en kniplingsagtig Krave, udfort af Fru RijherqHansen. Om alle disse danske Ting kunde det være fristende at sige noget smukt. Men det vilde være overllodigl. Thi om de Kunstnere og KuMsthaandværkere, som her er nievnte, eller som tidligere er hlevne nævnte paa denne Plads, har Museet sagt sin Mening, idet del

19 VIRKSOMHEDEN I AARET MDCCCCIX 15 har erhvervet deres Arhejder. Derimod kan der være Aarsag til at minde om, at et enkelt eller nogle faa af deres Arhejder i adsldllige Tilfælde maa gælde for mange formedelst vor Mangel paa Plads og vor Mangel paa Midler. Ikke mindst gælder dette Mohlerne i vor Samling, der ikke i fjærneste Maade kan give en Forestilling om de sidste Aars stænke Ophlomstring af det danske Møhelsnedkeri. Det er, om vi husker ret, sagt for paa dette Sted, at vore Snedkere og de Kunstnere, der arhejder for dem, med god Grund kan føle sig hrostholdne, fordi kun en forsvindende Brøkdel af deres mange udmærkede Udstillingsarhejder har fundet Vej til vort Museum. I en ikke altfor fjærn Fremtid vil det dog forhaahentlig lykkes at gøre i hvert Fald en Begyndelse til at raade Bod paa dette uretfærdige Forhold. B. BIBLIOTHEKFT OG WINDINGSKE SAMLING Bibliothcki'i paa hvilket Museet altid har lagt stor Vægt, har i Aar storre Forøgelser at opvise end i noget tidligere Aar. Der er i 1909 tilkommet 49cS Bøger (596 Bd.) mod 142 Boger (179 Bd.) i 1908, og samtidig er Billedsamlingen hleven udvidet med en stor Mængde Blade, derimellem mange af særlig Værdi. En nylig anlagt Samling af Fotogratier efter a4dre Elfenhensarhejder (den eneste saadanne Samling her i Byen og læmige savnet af vore Kunsthistorikere) er hleven foreløhig afsluttet og rummer ea. 850 Gengivelser af Genstande fra Tiden før Aar IKK). Der er købt 48 dekorative Tegninger af danske Kunstnere, derimellem saa anselige Blade som Slott Møllers Tegninger til Baadhusdorenes Udskæringer, Skovgaards og Bindesholls Vandfarveudkast til et keramisk Alter, Skovgaards (ikke benyttede) Diplom til Udstillingen 1888, liere store Udkast af Møhl osv. En meget betydelig Erhvervelse erth. Bindesbølls egne og vistnok komplette Samling af alle de Exlibris, Bomærker, Monogrammer, Etiketter, Titelblade osv., hvori den afdøde Kunstner var saa fremragende en ^lester. Samlingen rummer saavel Originaltegninger som Gengivelser og har 1)1. a. Interesse derved, at den paa mange Punkter viser tilbage fra det færdige Tryk til det allerførste Udkast eller vice versa. Den bestaar af 5 tykke Bind med over 600 Blade, som Bindcsboll har efterladt sig omhyggeligt kartonnerede og ordnede. Det kan tilføjes, at Museet forhandler med Kunstnerens Familie om at komme i Besiddelse af et Udvalg af hans Tegninger ogsaa fra de mange andre af Kunsthaandværkets Omraader, paa hvilke han arbejdede med saa meget Held. Desværre har Museet heller ikke i det sidst forlobne Aar magtet at vie den Windingske Samling den Opmærksomhed, den fortjener. Vi pegede allerede i forrige Aarsberetning paa det mislige ved, at denne Samling nødvendigvis maatte forsømmes. Om den skulde forøges systematisk og følge med Tiden og Begivenhederne, vilde den kunne beskæftige en Mand Aaret rundt; men Museet har ingen Mand at afse til dette Hverv, ej heller Midler til at lønne ham. Som vi sagde it:ior, er det fortrinsvis den gamle Bestand af Samhngen, som søges, de gamle Billeder fra det forsvundne København samt

20 16 DET DANSFvE KUNSTINDUSTRIMUSEUM Hillederne af de gamle danske Borgere og Begivenheder. Derfor vil det vare et Antal Aar endnn, for der melder sig et Savn som Følge af, at Samlingen ikke er holdt ajour siden dens Erhvervelse. Men for eller senere vil dette Savn foles, og for hvert Aar der gaar vil det hlive vanskeligere at afhjælpe det. Vi gentager det derfor her, at længe endnn hor det ikke vare, for der tages Bestemmelse om Samlingens Skæhne. II. UDSTILLINGSVIRKSOMHEDEN A. I KJOBENHAVN Til Aarets 1ste Udstilling (Museets 81de) leverede vore egne Samlinger Materialet. For forste (iang havde her det store Puhlikum Lejlighed til at stifte Bekendtskah med vor Textilsamling, som til daglig ophevares i Skahe for at skaanes mod Lyset, og Lejligheden henyttedes da ogsaa i rigt Maal, navnlig af vore Damer, der herfandt et u udtommeligt Forraad af Motiver for al Slags Syning. li! (len næste Udstilling, der hestod af moderne tysk Bogtryk og BogIllustration, knyttede der sig den sæ^rlige Interesse, at den var foranstaltet af og hlev os fix og Lærdig leveret til Installering af kgl. Kunstgewcrbcnuiscum i Berlin, hvis ene Direktor, Dr. P. Jessen, i den Anledning kom her til Byen og holdt et Foredrag i Museet. Om Foredraget senere under»forskellige Meddelelser«. Derimod kan det her være Stedet at takke Dr. Jessen for det energiske Arhejde, han havde sat ind paa at gore denne Udstilling saa righoldig og repnesentaliv som muligt. Den viste gennem lutter gyldige Exempler Udviklingen i det tyske Boghaandværk, viste ogsaa indenfor dette en Stra'hcMi efter Smag og Stil, hvoraf der var en Lære at drage for vore egne Folk af F'aget. Dette hlev ogsaa erkendt, hl. a. derved, at Forening for Boghaandvænk holdt Mode i Udstillingen saavel umiddelhart for dens Aahning som umiddelhart efter dens Lukning. Men Udstillingen var egnet ogsaa til videre Eftertanke end den rent faglige. Det er endnu god Tone herhjemme at tale overlegent om»den daarlige tyske Smag. Der er ogsaa endnu nok af saadan. Men samtidig gor der sig i Tyskland de mægtigste Bestra^helser gældende for al hiinge Haandværket under kunstnerisk Tugt. Om Forholdene skulde tillade det, vil Museet ikke lade det hlive ved den tyske BogkunstUdstilling, men søge at holde vore Haandværkere ajour med Smagens Forhedring hos vore sydlige Xahoer ogsaa paa andre af KunsthaandvaM'kets Omraader. Aarets tredie Udstilling var en samlet Fremvisning af }[()hls dekorative Arhejder. Bedre end ved nogen tidligere Lejlighed lærte man her at kende denne Kunstners enestaaende Evner for at gore Tegning til al Slags Textilkunst. Hvidsom og Vævning, Broderi paa Kanevas eller jkia Klæde og Silke har i Mohl en Mester i Monstertegning. Og da Kunstneren har del Meld al raade over Kvindehænder, der med udmærket Duelighed og stor kunstnerisk 1^'infolelse udfører hans Tegninger, fremhød hans Udstilling en sjælden fuldkommen Nvdelse.

21 VIRKSOMHEDEN I AARET MDCCCCIX 17 f1 * «i» Fra Møhls Udstilling. Derel'tcr fulgte Aarels største Udstilling, Th. BindesbøU in memoridin. Med Bistand af den afdøde Kunstners Søstre og ved velvillig Imødekommenhed af en stor Mængde Ejere af Bindesbollske Arbejder af alle Arter var det Ivkkedes at samle et saa stort Materiale, at vi ikke kunde have huset det, hvis ikke»skønvirkes«permanente Udstillingslokale tilfældigt havde været ledigt og var blevet stillet til vor Raadighed. Udstillingen rummede flere hele Møblementer, enkelte endog med tilhorende Gulvtæpper, Gardiner og andet fuldstændigt Udsivr efter Tegning af Bindesboll; i alt talte den henved 100 enkelte Møbler, en Masse Krukker og Fade, en Montre fuld af Sølvtøj, en anden med Bogbind. Og paa Bordene stod Lamper og Skrivetøjer, i Lofterne hang Lysekroner, Beolerne var fulde af Bø medens Væggene var dækkede med Mesterens Tegninger eller ger med Facsimiler af saadanne. Indtrykket af Bindesbølls dybt personlige Stil og overvældende frodige Produktion traadte her frem med "en P^dde, der gav Forklaringen paa hans store Indflydelse indenfor det danske Kunsthaandværk. Det er kun rigtigt, at han nu faar sin Buste udenfor Museet ved Siden af Hetschs. Ffter Hetsch har ingen været formbestemmende som Bindesboll for de dekorative Kunster herhjemme. For at ogsaa Tilrejsende kunde faa Lejhghed til at se denne Udstilling, holdtes den aal)en det meste af Sommeren. Den efterfulgtes af Selskabet Skønvirkes«AarsUdstiUing, den tredie i Bækken af > disse Opvisninger, der har bidraget saa meget til at føre friskt Liv ind i Museet og bragt dette i en Berøring med vore Skønvirkere, som vi kun kaii onske os bestandig stærkere. Som et Tegn paa, at Museet mere og mere betragtes som et Midtpunkt for de Interesser, det ønsker at repræsentere, kan da ogsaa Aarets sidste Udstilling

22 18 DET DANSKE KUNSTINDrSTRIMUSEl'M tages. Den kom i Stand ved et Saiiuuhejde mellem Malerhuiget, Malernes Fagforening og Mnseet og havde til Opgave at give et Hilled af l)(insk Dckorationsuialcri i de sidste '25 A(ir. Det var forndset, at delte Hilled ikke vilde blive helt opbyggeligt, thi man vidste knn altfor godt, at denne Del af vort KnnslhaandvaM'k vai" sakket agtei'nd i Uth'iklingen. Men efter at en skraj) (^ensnr havde fnndet Sled, frembød Udstillingen dog et Hilled, som ingenlnnde fattedes forsonende Træk. Den gjorde det klart, at der i F'aget er nok af gode Kræflei" forhaanden, og at det knn kommer an paa at anvise dem de rette Veje. Saaledes var der snart Nydelser at tage, snart Slutninger al drage af disse Udstillinger. Man horer ikke sjældent Heklagelser over, at Pladsen for vore Udstillinger er saa stæm'kt begrjvnset. Sandt er det ogsaa, at man na^p])e i noget andet nævneværdigt Museum opererer med saa lille et Udstillingsrum, som vort. Maaske hai dette dog el virkeligt Fortrin i sin Hegramsning. Dels forer en lille Udstilling de Besøgende til en intimere Betragtning af Tingene, end en stor, dels nødvendiggør den Udelukkelsen af alt undva^rligt eller overllødigl. I mangfoldige Tilfælde har de snævre Grænser for vort Udstillingsrum virket i Betning af forøget Garanti for det udstilledes Kvalitet, medens man maaske under større Forhold vanskeligt havde undgaaet de letforstaaelige Fristelser til i saa Henseende at vam'e mindre nøjeregnende end forsvarligt. B. I PBOVINSEBNE (Meddelt af Hr. Sekretær R. Berg, der atter i 1909 velvilligt har forestaaet denne Del af Museets Virksomhed). Landsudstillingen i Aarhus har medført, at der i Aar ikke er rettet saa mange Ansøgninger som ellers til Museet om at bidrage til Udslillinger i Provinserne. Kun el enkelt Onske har man i saa Henseende haft at imødekomme, nemlig fra L'dstillingen i llammerslioj (mellem 1»ånders og Viborg). Denne Udstilling fandt Sled i Midten af Seplendjer og varede <S Dage. Museet havde til sin Afdeling faaet overladt Forsamlingshuset i Byen, hvor der var forholdsvis gode Helingeiser for at opstille de medførte Genstande. Disse bestod af en ikke ringe Badvke Arbejder i Poreelhen, Sølv, Bronze osv. samt af en Del Moblei' i forskellige Stilarter, endelig af en Samling Poreellæn, som godhedsfuldl var udlaanl fra Bing S: (ironddhl, ligesom et moderne Møblement i denne Anledning velvilligst var slillel lil Museets Baadighed af Snedkermester /\/;/o// A'/Vr/, Kobenhavn. III. SKOLEVIHKSOMHEDKN Meddelt af Skolens lieder, Hr. I'rolessor lians Tr(/ncr). Da Skolen i det forløbne Aar har raadet over del nødvendige Undervisningsmateriel og den fornødne Plads, har den kunnet lægge Va'gt paa en Side af Virksondieden, som tidligere var IraMigt

23 VirUCSOMHEDEN I AAFIET MDCCCCIX 19 Fra BindesbøllUdstillingen. nonet i Baggrunden. Xii, som for, er det for Skolen Hovedsagen at faa Kleven til at forstaa Reglen for og Rytmen i et Ornament, for saaledesom muligt at bringe ham til selvstændigt at kunne tegne Fl'a l!iii(lcsl)()llr(lslillii o;ci

24 20 DET DANSKE KUNSTINDUSTRIMUSEUM et Ornament, der hensigtssvarende dækker en Flade, en Fylding elleret Felt al" given Form. Men derudover har Skolen i del sidste Aar for Snedkernes Vedkommende kunnet udvide Opgaverne til at omfatte Komposition af Mobler med de dertil horende Arbejdstegninger i fuldt Maalsamt med delvis Detailudforelse i Materialet. Enkelte Hinke Fiever har paa denne Maade naaet at kunne udarbejde Tegninger til hele Mo])lementer med ensartet Karakter i de enkelte Dele. Saadanne Øvelser i at tumle med Forhold, Former og Dekorationer, hvori et faciles Præg er tilstræbt, vil komme Fieven til Nytte, naar han i Fremtiden paa egen Haand skal gøre Brug af de indhøstede Frfaringer. Med Hensyn til Dekorationsbilledhuggerne blandt Skolens Elever er man gaaet frem efter det samme Prineip, idet man har ladet Eleverne tilstra^be Overensstemmelse i Udsmykningen af et Rums enkelte Flader (Vægge, Loft, Hva^lving, Kuppel) og givet ham Adgang til at udføre nogle Enkeltheder i Materialet. I Erkendelse af, at Erfaringernes Vej er den eneste rette, har Skolen overhovedet indenfor alle sine Fag gjort sig til Princip at holde et vaagent Øje med Haandværkets Krav til en Undervisningsanstalt af denne Art. I Aarets Lob er Skolen bleven forevist for forskellige Repræsentanter for tekniske Skoler i Bergen, Helsingfors og Viborg, hvilke paa nært Hold har ønsket at gøre sig bekendte med Methoden for vor Undervisning. Elevernes Antal har været: MartsMaj 1909:23, Septbr.Novbr.l909:23, Dec.l909Feb. 1910: 23. V. MUSEET OG OFFENTLIGHEDEN A. GAVER TIL MUSEET I vore Annaler vil Aaret 1909 sikkert længe blive staaende som det, i hvilket OfTentlighedens ofte prøvede Gavmildhed mod Museet kulminerede, k'or at sige det strax, skyldes dette Forhold den aldeles enestaaende Offervillighed, Museet mødte, da det foresatte sig al samle et Fond for om mulig dermed at sikre Landet en Række af de bedste Stykker i de Frohiieske Samlinger. Takket være den tyske Publicist, Dr. Arthur Pabst, der i 1883 udgav»die Sammlung Frohne zu Ko KMihagen% nod denne Samling en europæisk Anseelse, som gjorde del sandsynligt, at dens BortAuktionering vilde finde Sted under livlig Deltagelse fra Udlandet. Men del siger sig selv, at overfor en Ivonkuirence som den, vi har omtalt i første Afsnit af vor Aarsberetning, vilde vort Museum staa magtesløst, hvis det sine egne Midler. Fra samme Øjeblik, skulde være henvist alene til hvor Auktionen bebudedes, sogle vi da ogsaa Hjælp udefra, og det blev til alt Held foistaaet af næsten alle, til hvem vi henvendte os, at her galdl det om al give af el godt Hjerte og el glad Sind. Talen var jo ogsaa om en Begivenhed af ualmindelig Natur. Thidetgaldt her ikke blot om at sikre Landet en Ixække skønne (ienstande.

25 VIRKSOMHEDEN I AARET MDCCCCIX 21 men ogsaa om at skaane Landet for den utaalelige nationale Forsmædelse at frarøves sin eneste Kunstsamling af europæisk Ry og Betydning. For at forebygge dette behovedes mange Penge, saa mange som de store nationale Subskriptioner kun med Besvær slæber sammen. Men til os gik Bidragene hurtigt ind ved Henvendelse under Haanden til en lille Biekke behjærtede Mennesker, og de var saa.store, delvis endog storslaaede, at vi kunde give Afkald paa vor oprindelige Hensigt om at slutte med at gøre Indsamlingen officiel. Mellem Bidragyderne er, som man vil se af nedenstaaende Liste, Mennesker fra forskellige Sider af Samfundet med Dronningen af Danmark, Dronningen af Fngland og Enkekejserinden af Rusland i Spidsen. Uden Indiskretion kan det siges her, at den anonyme Giver af 5,0()() Kroner tilhorer Handelsstanden. Men hvad der gælder ham, det gælder det overvejende store Flertal af Bidragyderne, og vi skylder derfor at udtale, at Indsamlingen i første l\ække tjener vor Handelsstand til Hæder, lovrig er det naturligvis med en lige varm ak '1 til alle (liverne, at vi nu nievner dem hver og en med Tilføjelse af de Bidrag, de har legnet. Bidragene nævnes i den Orden, hvori de er indgaaede. H. M. DroxNnixgen af Danmark 500 Kr. H. M. Droxnixgkn af England 500 H. M. Enkhkejserinden ae Rusland 500 En Anonym 5,000 Kammerherre Krag 1,000 Etatsraad Bestle 1,000 Raadmand Phhjpsen 500 Direktør Emil Hannover 500 Etatsraadinde Heymanx 500 Bogtrykker Wedege 500 Fru Emma Hh^schsprung 500 Direktør (iammmeltoft 500 Etatsraadinde Buben 500 Konferensraad Lyngbye 200 Baron Otto ReedtzThott 300 Hofjægermester Vind 100 Vexellerer Martin Levin 500 Fabrikant O. Mønsted 1,000 Etatsraad J. S. Salomonsen 1,000 Kammerherre HowdenRønnenkamp 200 Kammerherre Suenson 500 K. S 500 D.J 100 Rentier Strande 200 Grosserer Jacob S. Meyer 500 Lehnsgreve Reventlow 500 Etatsraad H. N. Andersen 500 Direktør Ed. Rée 500

26 22 DKT DANSKE KUNSTINDUSTRIMUSEUM Konicrensraad W..Ioiu;ensen ")()() Kr. Generalkonsul Jon. Hansen ')(H) Grosserei" Oscar Waxdei 1, ()()() Ilofjuveler Jacob Hehtz.")()() Klalsraad Fehseew.")()() Grosserer N. Lachmann.")0() G ^(»0 Grosserer Holc.eh Petersen 1,()0() Generalkonsul Hkcksher 250 Grosserer Gollsiuop.")()() Grosserer A. G. Imam 2.") Lehnsgreve F. JMorrKEBRECENTVEo 500 Grosserer HoBEirr Dri cker 500 J. G. G 500 E.V 500 Ingeniør MoxHi.iui )00 Ktalsraad Olesen 500 Ktatsraadinde Gaméi 500 Baron J. de Plessen 1,000 Fabrikant Hornemann 200 Vexellerer Johannes Henriqies 500 Geheimeraadinde Liere 500 Højesteretssagfører Liere 200 PZtalsraadinde J. GoLDSCHMurr 500 Generalkonsul Farer 500 Godsejer H. Norcaard 500 higen ior Foss 500 Brodrene (i. Si W. Bendix 500 Justitsraadinde HostrufSchultz 500 PariserUdstillingen 1900: et Restheloh (i07,81 Konsul Hey 200 Fru Glara Lachmann L0()0 Hojesterelssagiorer P. G. C. Jexsex 250 Fhv. Klædehandler Sollixc 500 Baron BosexørxLehn 500 (iodsejer E. Schou 500 Grosserer A. Fonnesbech 200 Sammenlagte give disse Bidrag en Sum af 37,032 Kr. (SI Ore. Men om all gaar saaledes, som Museet har Grund til at vente i det Ojeblik, hvor disse Linjer skrives (det er ca. 14 Dage før Auktionens Begyndelse), vil denne Sum blive su])pleret med et meget anseligt Tilskud fra Staten. At vi, trods de vanskelige l'orhold for Statskassen i Ojeblikket, tor gore os llaab om et saadant Tilskud, skyldes naturligvis i første Bække Begeringens og Bigsdagens jjaaskonnelsesværdige Forstaaelse af, at der med Frohnes Auktion fulgte en Fare for et nationalt Tab for Landet. Men uden de i)rivale Bidrag havde vi under den nuvierende tiiiansielle Tilstand dog næppe o ) naaet noget klækkeligt Tilskud fra Staten. Det var den Forudsætning, under hvilken denne stillede os et stort Tilskud i Udsigt, saa

27 VIRKSOMHEDEN I AARET MDCCCCIX 23 stort, at Museet tør vente at være rustet til Auktionen med over 60,000 Kroner '=). Om de endelige Frugter af de Bestræbelser, som her er skildrede, vil der først i den følgende Aarsberetning kunne tales. Foreløbig maa vi nøjes med at drømme om de mange udmærkede Ting, der vil overgaa fra Frohnes Samlinger til Museet. Et Par Prøver paa Kvaliteten af disse 1'ing kan vi dog indrangere allerede mellem Gaverne fra det forløbne Aar, idet Frohnes Bo, der har villet vise Museets Direktør en Erkendtlighed for hans Assistance ved Samlingernes Registrering, har overladt Museet to DelfterFayencer, der fandtes paa vor Ønskeseddel. Det ene Stykke er en Sukkerskaal, det andet et Fad; begge skyldes Adriaen Pynacker (ca. 1690), en af de berømteste DelfterMestre, hvis Specialitet det var at efterligne det japanske ImariPorcellæn i Fayence. Til denne yderst værdifulde F'orøgelse af vore keramiske Samlinger slutter sig andie af stor Betydning. Ovenfor er allerede omtalt del pragtfulde blaamalede persiske Fad, som er os skænket al Direktør (aih Riihe/}. Fra den unge Mtccen og Ven af vort Museum, Karl Ernst ()sth(nis i Hagen i Westphalen, er modlaget et Antal af spanske Fayencelliser fra det 15de og 16de Aaihundred, nogle fra Triana, andre fra Niebla i Andalusien, atter andre fra Toledo, alle nylig hjembragte fra Spanien af Dr. Wendland. Begge de berømte Arter af»azuleios«(fliser):»cuerda seca (med indpressede Konturer) og»cuenca«(med ophøjede Konturer) er her repræsenterede, *) 1 det Øjeblik, hvor ovenstaaende Linjer gaar i Trykken, er disse Forventningerikke blot gaaede i Opfyldelse, men blevne overtrufne. En ny Indsamling ei bleven sat i Gang for at sikre Landet den berømte Ahlefeldtske Kiste. Til dennes Erhvervelse er følgende særlige Bidrag blevne tegnede: H. M. Droxmnghn, 2det Bidrag 500 Kr. Lehnsgreve C. AhlkfkldtLaurvigen og Greve C.W. AhlefeldtLaurvigex 125 Fru Volmer Berling 50 Papirhandlerne Engelsen & Schrøder 150 Boghandler O. Gad 200 Boghandler Hagerup 75 Grosserer Borert Hansen 250 Overretssagfører N. Heine 250 Vexellerer Johannes Henriques, 2det Bidrag 150 Guldvarefabrikant Georg Hertz 50 Papirhandler Ad. Levison 400 Højesteretssagfører Liere, 2det Bidrag 100 Grosserer Jul. Lippmann 50 O.M 200 Direktør Ed. Bée, 2det Bidrag 250 Etatsraad J. S. Salomonsen, 2det Bidrag 1500 Greve C. J. W. SchulinZeuthen 500 Skriftstøber \V. Simmelkiær 250

28 24 DET DANSK K KUNSTINDUSTIUM USKUM Og den lille Samling er desuden dannet saaledes, al den ogsaa viser en historisk Udvikling. Fra Fru Bclly Lind, der desværre nylig er dod, just som hun stod i Begreb med at ville testamentere Kunstindustrimuseet en I'»ække smukke gamle Sager, modtog vi forskudsvis nogle Smaating, nemlig et Saltkar af gammelt kobenhavnsk l^oreellæn og en lille Fayeneekande i Form af et Faunhoved, sandsynligvis engelsk, skønt' den bærer et Mærke, som ikke endnu er Fad og Sulvkerskaal af Faveiuf. lilfiiile af Adiiaeii Pyiiaoker. Delft, ca Gave fra J. W. Frohnes Bo. stedfæstet. Fru Pauline Hirschsprung har skænket os en bleu royal Vase af moderne kobenhavnsk I\)reellæn samt et meget smukt Skrivetøj af Foreellæn monteret i forgyldt Bronze, et Arbejde fra lunpiretiden og sandsynligvis fra Wien. Maleren R. (Jiristidnscn skylder vi en af de ka'rkomneste (laver, vi har modtaget, nemlig et af Willumsens fortrinligste Arbejder i Keramik: en gronligblaa Dobbelskaal, hvis Laag løftes af tre øgleaglige Uhyrer i Skaalen, et Stykke, som vil være en Pryd mere for den Montre, vi har viet Willumsen som Keramiker, og hvori hans Mesterskab efter manges Mening ytrer sig mægtigere end i mangt af hans større Værker. Fru Professorinde Hems TeijniT har foræret os en musehelmalet Tallerken af gi. kobenhavnsk Poreellæn, Hr. Mario Krohn hele tre og tilmed sjæddne Stykker af saadant, nemlig en i rødt og Guld dekoreret Tulipankoj), en Underkoj) med et Stillebensbilled i Stil med et lignende Stykke i det herlige Mullerske Stel, samt en Skylle

29 VIRKSOMHEDEN I AARET MDCCCCIX 25 skaal med Purpurskæl og polykromt malede Blomsterguirlander, hvori der er en for Fabriken ualmindelig kraftig koloristisk Note. Endelig er endnu et Stykke gammelt dansk Porcella^i indkommet som Gave, idet Hr. Vexellerer Martin Levin har skirnket Museet en m uschelmalet Frugtskaal. Tro mod, hvad vi allerede tor kalde Traditionen, er Aaiet ikke hengaaet, uden at Firmaet Bing t^ Grondnhl har bragt Museet en Gave, denne Gang en nydelig Statuette af en moderne vinterklædt Dame, modelleret af Loclier. Ved en Gave har ogsaa vor Samling af den kgl. Porcellænsfabriks F'rembringelser Fad ;if Fayeiice. [^ersien, 18de Aarhimdred. Gave fra Hr. Direktor Carl Ruben. faaet en meget værdifuld Forøgelse. Det er et Fad, som er os skænket af Professor A/7Jo/JÅVo_r/ i Anledning af 25Aarsdagen for hans Ansa^ttelse ved P'abriken, og som er udført i 1889 og dekoreret med et legemstort Selvportræt af den udmærkede Kunstner. I en fremtidig Ordning vil delte historiske Stykke vel blive det naturlige Centrum, omkring hvilket man vil gruppere Krogs andre personlige Arbejder og alle dem, der er blevne til under hans eminente Indflydelse. Af gode Gerninger mod de andre Grupper af Samlingerne er at nævne, at Hr. Instrumentmager Hjorth har foræret et Helbind i Skind med et endnu uopklaret, kronet Bomærke i Guld, Bogbinderfirmaet Petersen S: Petersen 3 af Bindesbolls Bind, Hr. Ma\ei Hermansen nogle japanske Træsnit, Hr. G. Jorck en lille persisk Solvdaase med kinesisk Silkesnor, Hr. Direktør /i(^/?/?{/de.s\sy/z/ en Bronze Plakelle, medens vi ved testamentarisk Bestemmelse af F'ru Elisabeth Thyra Colding og ved Frk. Julie Warburgs Omsorg er komne i Besiddelse af en nydelig lille Erindringsbog af Perlemoder fra det 18de Aarhundreds Slutning. Fra H. kgl. Højhed Prins Hans af Gliicksbnrg har Museet haft den Glæde at modtage et af Eckersberg i dennes Ungdom malet Billed forestillende»den fattige Pige, som

30 26 DKT DANSKE KUNSTINDl STKIMUSErM.1. F.Willimisen: Dobbelskaal afsteiitoj. L'dfort ia (iave fra Hr. Maler /{. Chrislinnsen. spinder«, hvorved vort danske EmpireVærelse har faaet en stilfuld Tilgift til sit Udstyr ogsaa med saadanne Ting, som tjener til dets historiske Stemning. l'ayoiicekliser og Stykker af en FayeiieeKarm. Spanien 15 ICde Aarh. Gave fi'a Karl Ernst Ostliaus, Hagen i. \V.

31 VIRKSOMHEDEN I AARET MDCCCCIX 27 Det plejer at være Textilsamlin^en, som leverer langt det største Kontingent af GiverNavne til vor Aarsberetning. Men efter de Opraab angaaende Kniplinger og Navneklude, vi udsendte i de foregaaende Aar og den deraf følgende Gavmildbed mod denne Gruppe, maatte der nødvendigvis følge en foreløbig Stilbed paa dette Omraade. En Del Gaver mangler dog bcller ikke ber. Va\ enkelt Navneklud er bleven os sendt af Frk. L. Holm, nogle Stykker Bincbe modtog vi endnu i bendes levende Live fra den nys nævnte Fru Betty Lind, en smuk irsk KniplingsKrave er bleven os skænket af s^ Arnokl Krog: Fad med Selvporlrat. Udfort (lave fra Kunstneren. Frk. Else Sachs, en italiensk Knipling af Frk. Agathe Rohde, et fint indisk Sbavl fra det 19de Aarbundreds Begyndelse er gennem Prof. C. Nyrop tilgaaet os fra Boet efter Frk. Anna Frederiksen, en med rød Silke broderet Lapsevest fra det 18de Aarbundreds Slutning bar vi faaet af Fru Edsherg (Norge), en saare skønt broderet eller rettere»stoppet«daabskjole er bleven os foræret af Dr. Axel Heine, og endelig bar Fru Carl Ruben skænket os flere interessante KniplingsPrøver. Ovenfor blev det nævnt som en Fremtidsmuligbed for Museetat indrette et Bum til Minde om Lorentz Frølich som dekorativ Kunstner. I etsaadant Bum vil en Brændekasse, som Frølicb delvis bar dekoreret, og som Hr. Tandlæge Friis i Kolding bar foræret Museet, linde sin naturlige Plads, og en meget fremtrædende Plads vil ber en Servante af Frølicb indtage, som Hr. Konferensraad A'oc/z i Odense bar skænket. Naar dette Møbel engang bliver forenet med Skabet, som allerede er i vor Besiddelse, med et Par andre Møbler og en Mængde forskellige Tegninger af Frølicb, som Museet længe bar ønsket at erbverve, vil man endnu bedre end i Øjeblikket forstaa, bvorfor vi føle os særlig taknemlige for Konferensraad KocbsGave. Det er aldrig saa meget det enkelte Værk af Frølicb, man beundrer og

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

i DET DANSKE KUNST- INDUSTRI M i f S E U MS % UDSTILLINGER

i DET DANSKE KUNST- INDUSTRI M i f S E U MS % UDSTILLINGER - 263. ' Ui -.v VPI i DET DANSKE KUNST- INDUSTRI M i f S E U MS % UDSTILLINGER II! ; i fe ; Mfc'-JI. jøtt w GIV.. ' v. - y.v i... LEON EHLERS EFTERLADTE ARBEJDER : -. fei: ':É WM JAN., :. i ml _ Urafii

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DETPMME KUNSTIN DUSTRI MUBE DET DANKSE NSTINDUSTRIMUSEUMS VIRKSOMHED 1913

DETPMME KUNSTIN DUSTRI MUBE DET DANKSE NSTINDUSTRIMUSEUMS VIRKSOMHED 1913 DETPMME KUNSTIN DUSTRI MUBE UM DET DANKSE NSTINDUSTRIMUSEUMS VIRKSOMHED 1913 få^ DET DANSKE KUNSTINDUSTRIMUSEUMS VIRKSOMHED 1913 VED EMIL HANNOVER, MUSEETS DIREKTØR 1170 u oirb MUSEETS BESTYRELSE c.

Læs mere

KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS?

KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS? KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS? A f Murerformand Hans Petersen. I de fem Aar, der har været arbejdet med Farvepuds paa Thorvaldsens Museums Gaardfaçade, har mange Mennesker spurgt: Kan man ogsaa

Læs mere

Copenhagen, Denmark, kunstindustrimuseum Det Danske kunstindustrimuseums virksomhed 19U 4-80 C75C73 1914.

Copenhagen, Denmark, kunstindustrimuseum Det Danske kunstindustrimuseums virksomhed 19U 4-80 C75C73 1914. Copenhagen, Denmark, kunstindustrimuseum Det Danske kunstindustrimuseums virksomhed 19U 4-80 C75C73 1914. i VI Hi- é^ DET DANSKE KUNSTINDUSTRIMUSEUMS VIRKSOMHED 1914 VED EMIL HANNOVER, MUSEETS DIREKTØR

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Forblad. Staalrørssituationen. Tidsskrifter. Arkitekten 1943, Ugehæfte

Forblad. Staalrørssituationen. Tidsskrifter. Arkitekten 1943, Ugehæfte Forblad Staalrørssituationen - Tidsskrifter Arkitekten 1943, Ugehæfte 1943 Staalrørssituationen Fra "Staalrørsudvalget af 1943", som er en Fællesrepræsentation \ for Elektricitetsbranchens, Ingeniørernes

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

HORSENS-UDSTILLINGEN.

HORSENS-UDSTILLINGEN. ARKITEKTEN 1904-1905 MEDDELELSER FRA AKADEMISK ARCHI TEKTFORENING KØBENHAVN DEN 15. JULI 1905 7. A A RGANG No 42 HORSENS-UDSTILLINGEN. Na ar en jydsk Industriudstilling skulde afholdes, vilde de fleste

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Originalt emne Belysningsvæsen Gasværket, Anlæg og Drift Uddrag fra byrådsmødet den 14. februar 1925 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J.

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte Forblad Centralvarme og Ventilation red. S. Winther Nielsen Tidsskrifter Arkitekten 1937, Ugehæfte 1937 Centralvarme o g Ventilation Arkitekten har til Anmeldelse faaet tilsendt: Centralvarme og Ventilation,

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunehjælp Socialudvalg Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 1. juni 1933 2) Byrådsmødet den 15. juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

KATALOG. Auktionen paa Constantia. Bohatfe og JVIalemer. Dødsboerne. Tirsdag den 30. September 1913, Form. Kl. 11. over. tilhørende.

KATALOG. Auktionen paa Constantia. Bohatfe og JVIalemer. Dødsboerne. Tirsdag den 30. September 1913, Form. Kl. 11. over. tilhørende. KATALOG til Auktionen paa Constantia Tirsdag den 30. September 1913, Form. Kl. 11 over Bohatfe og JVIalemer tilhørende Dødsboerne efter fhv. Proprietær J. H. Holm, Grosserer F. M. Oppenheim og Prokurist

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

MALERIER STUDIER FRK. NICOLINE TUXEN O. V. LEMMINGS LOKALER BREDGADE NR. 28 FRA 17. FEBRUAR I897 TIL I7. MARTS I897 UDSTILLEDE I FRI ADGANG

MALERIER STUDIER FRK. NICOLINE TUXEN O. V. LEMMINGS LOKALER BREDGADE NR. 28 FRA 17. FEBRUAR I897 TIL I7. MARTS I897 UDSTILLEDE I FRI ADGANG MALERIER OG STUDIER AF FRK. NICOLINE TUXEN UDSTILLEDE I O. V. LEMMINGS LOKALER BREDGADE NR. 28 FRA 17. FEBRUAR I897 TIL I7. MARTS I897 FRI ADGANG

Læs mere

Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915

Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915 Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915 I Anledning af at der er nedsat et Lønningsudvalg, og der da maaske skal arbejdes videre i Sagen om Lønninger inden for Belysningsvæsenet, tillader jeg mig at

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

KONTORCHEF E. FABERS DØDSBO? MALERISAMLING

KONTORCHEF E. FABERS DØDSBO? MALERISAMLING AUKTION OVER KONTORCHEF E. FABERS DØDSBO? MALERISAMLING ONSDAG DEN 12. DECEMBER 1917 KL. 12% i OVENLYSSALEN, BREDGADE 3+ 30. A. DORPH:»Stænget ude. E F T E R S YN : Søndag d. g., M andag d. 10. og Tirsdag

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

rolige farver i sydfrankrig

rolige farver i sydfrankrig Af Vanessa Popplewell foto: Joanna Maclennnan/living Inside rolige farver i sydfrankrig Det fine franske hus emmer af historie og sydfransk charme. Husets beboere har sat det i stand fra kælder til kvist

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

FOR den, som vil studere Bøgernes ydre Dekoration, synes et overvældende

FOR den, som vil studere Bøgernes ydre Dekoration, synes et overvældende DANSKE BOGRYGGE HOVEDFORMER I DE SIDSTE HUNDREDE AAR Af ANKER KYSTER FOR den, som vil studere Bøgernes ydre Dekoration, synes et overvældende Materiale, i ypperlige Gengivelser og Beskrivelser, navnlig

Læs mere

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1912) Originalt emne Brandstation Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. juni 1912 2) Byrådsmødet den 11. juli 1912 Uddrag fra byrådsmødet den 6. juni

Læs mere

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

FOR DESIGN OG KUNSTHÅNDVÆRK

FOR DESIGN OG KUNSTHÅNDVÆRK K A N O N FOR DESIGN OG KUNSTHÅNDVÆRK Flora Danica 2 Flora Danica er et middags- og dessertservice af porcelæn, udført på Den Kongelige Porcelainsfabrik 1790-1802. Det særlige ved Flora Danica-stellet

Læs mere

Thorvaldsens Museum 100 Aar

Thorvaldsens Museum 100 Aar Thorvaldsens Museum 100 Aar Den 18. September 1848 aabnedes Thorvaldsens Museum for Publikum. Det skete i største Beskedenhed. Man lukkede Døren op og satte Aabningstiden i Avisen. Det var alt. Øjeblikket

Læs mere

Janus Gottfred Elleby

Janus Gottfred Elleby Janus Gottfred Elleby Fotograf og billedhugger Janus Gottfred Elleby * 03. Feb. 1865, Østermarie, Bornholm. 11. Oct. 1959, Rønne Sygehus, Bornholm. Søn: Oskar Heinrich Arthur Elleby. * 02. Feb. 1892.??

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 607-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 607-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 607-1922) Originalt emne Aldersrente De gamles Hjem Gader Gader, Veje og Stier i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. januar 1923 2) Byrådsmødet den

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923) Originalt emne Lystanlæg Vennelyst Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1923 2) Byrådsmødet den 21. juni 1923 3) Byrådsmødet den 6. september 1923

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Jens Bohr 20/1 0-25/11 201 2

Jens Bohr 20/1 0-25/11 201 2 NÆSTVED KUNSTFORENING Amtsgården Amtmandsstien 1 Blad nr. 7/201 2 Jens Bohr 20/1 0-25/11 201 2 Næstved Kunstforening inviterer til jubilæumsudstilling og fernisering af Jens Bohr Lørdag den 20. oktober

Læs mere

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Salmer Indgangssalme: DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel.: Winding) Salme mellem læsninger: DDS 6: Dig være, mildeste Gud Fader Salme før prædikenen: DDS

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Originalt emne Raadhus Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. november 1937 2) Byrådsmødet den 24. februar 1938 Uddrag fra byrådsmødet den 18. november

Læs mere

ft3 KATALOG NR 34 EDITH WILLUMSENS J. F.WILLUMSENS UDSTILLING 22. FEBRUAR 9. MARTS 1919

ft3 KATALOG NR 34 EDITH WILLUMSENS J. F.WILLUMSENS UDSTILLING 22. FEBRUAR 9. MARTS 1919 ft3 KATALOG NR 34 EDITH WILLUMSENS J. F.WILLUMSENS UDSTILLING 22. FEBRUAR 9. MARTS 1919 UDSTILLING AF SKULPTUR - KERAMIK LITOGRAFIER RADERINGER EDITH WILLUMSEN - J. F. WILLUMSEN 22. FEBEUAR-9. MARTS 1919

Læs mere