Når vi døde vågner. Arbeidsmanuskript

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når vi døde vågner. Arbeidsmanuskript"

Transkript

1 Når vi døde vågner 1899 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Eivor Finset Spilling 1

2 ... Når #vi# de døde vågner. Opstandelsens dag. Skuespil i tre akter af Henrik Ibsen

3 Opstandelsens dag. 3

4 Personerne. Professor Arnold Stubow, billedhugger. Stubow, hans hustru. Inspektøren ved badet. En rejsende dame En diakonisse. Tjenere, badegæster og børn. Første akt foregår ved et kystbad; anden og tredje akt i nærheden og i omegnen af et højfjeldssanatorium) 4

5 2. Første akt. Udenfor badehotellet, hvis hovedbygning delvis sés til højre. Åben plads med træplantninger og blomsterpartier. Til venstre en liden pavillon næsten dækket af murgrønt og vild vin. I baggrunden udsigt ud over havet med sejlbåde og små øer ude i det fjerne. Det er en stille, solvarm sommerformiddag. {F}Professor Stubow og fru Maja sidder i kurvstole ved et dækket bord på plænen udenfor hotellet og har spist frokost. Nu drikker de champagne og selters. Professoren er en ældre, distingueret herre klædt i sort fløjelsjakke og forøvrigt sommerligt antrukken. Fru Maja er ganske ungdommelig med livfuldt ansigt og muntre, spillende øjne. dog med et anstrøg af træthed. Klædt i elegant rejsedragt. (sidder en stund og venter at professoren skal sige noget. Så sukker hun plud{l}selig) Uh, nej, nej! Professor Stubow (ser op.). Nå, Maja? Hør bare, hvor lydløst her er. Professor Stubow (smiler). Og det kan du høre? Hvilket? Professor Stubow.. Det lydløse. Ja, det kan jeg da rigtignok. Professor Stubow. Nå, du har kanské ret, mein Kind. Man kan virkelig høre lydløsheden.. Ja, det #skal gud vide #en# m... kan# kan man rigtignok. Når den er så rent overvæl- 5

6 dende som her, så[his: å mangler bolle] Professor Stubow.. Som her ved badet, mener du? Overalt her hjemme, mener jeg. Inde i byen var der jo larm og støj nok. For der skal det jo være som et slags storstad. Men alligevel Professor Stubow. (forskende) Er du ikke videre glad for at du en kommen hjem igen, Maja. (sér på ham) Er du glad? Professor Stubow. Jeg?. Ja. Du, som har været så meget, meget længere borte. Er du rigtig glad Professo nu, da du er hjemme igen? Professor Stubow. (livfuldt) Nej, ikke sådan rigtig glad Der kan du bare sé! Professor Stubow. Jeg har kanske været altfor længe borte. Er kommen helt væk fra alt dette her. {M} (ivrig, rykker sin stol nærmere til ham) Der kan du bare sé, Stubow! Lad os #lige så godt# rejse vor vej igen! Så fort, vi bare kan. Professor Stubow.. Ja, det er jo også meningen, kære Maja. Det véd du da. Men hvorfor ikke nu straks? Tænk, vi som har det så godt #mageligt og# dernede i vort dejlige hjem. #Egentlig skulde man vel si e: vort mye dejlige hjem Jeg siger heller: hus. Lad os bli ved det# Professor Stubow. (smiler lidt overbærende) 6

7 . Du er i grunden e{t}n underlig liden person. Er jeg så underlig. Professor Stubow.. Ja, jeg synes det. Men hvorfor da? #Hvorfor #skal# vo... {...}vi ligge og føjte omkring her# Professor Stubow. 3. Hvem af os var det, som på død og liv vilde at vi skulde rejse nordover i sommer?. Nå, det var vel mig, det. Professor Stubow.. Ja, mig var det sandelig ikke. Men herregud, hvem kunde også ane at alting skulde ha forvandlet sig så forfærdeligt herhjemme. Og #det# på så kort en tid! Det er jo ikke mere end godt og vel et år par år siden jeg rejste Professor Stubow.. som gift, ja. Gift? Hvad skulde det gøre til sagen? Professor Stubow #blev Frau Professor#(vedbliver) #et herskabeligt hus, skulde jeg vel sige. Og en villa ved Taunitzer x# og fik #dig# et lunt og prægtigt hjem. Ja, for #fi{u}nt og# prægtigt er det, Maja #altsammen#, det tør jeg nok sige, #og rummeligt også#. Ja, ja, ja; #husrom og sligt noget# det skorter det jo slet ikke på Professor Stubow. og #så det at du# kom ind i finere og rummeligere forholde #overh hodet#, i mere anstandsfuld omgang. Nå, så du tror det er mig som er ble t forandret? Professor Stubow. 7

8 . Ja, jeg tror såmænd det, Maja. Bare mig? Ikke menneskene her? Professor Stubow. Å jo, de også. En smule kanské. Og slet ikke i retning af det elskelige. Det kan jeg godt indrømme.. Ja, det må du da sagtens. Professor Stubow. Ved du, hvad for en stemning jeg kommer i når jeg sér på menneskelivet her omkring mig?. Nej? Sig det. Professor Stubow. Da kommer jeg til at huske på den natten, vi rejste opover med jernbanen. Da sad du jo og sov i kupéen. Professor Stubow. Ikke ganske. Jeg mærked at det blev så lydløst ved ved alle de små stoppestederne. Jeg hørte lydløsheden ligesom du, Maja. Hm. Professor Stubow. og så forstod jeg at nu var vi kommet over grænsen. #Nu var vi rigtig hjemme# For ved alle de små stoppestederne holdt toget stille e... skønt der ingen trafik v{o}ar.. Hvorfor holdt det så stille? #Når der ingenting var?# Professor Stubow. Véd ikke. Ingen rejsende steg ud og ingen kom ind. Og toget, det holdt stille en lang, lang stund alligevel. Og ved hver... station hørte jeg at der var to #bane# mænd, som gik på perronen #den ene havde en lygte i hånden# og #de# talte med hinanden dæmpet og klangløst og intetsigende ud i natten.. Ja du har ret i det. Der går altid et par mænd og 8

9 taler sammen Professor Stubow. om ingenting. Men vent nu bare til imorgen. Da har vi det store #bekvemme# prægtige dampskib her på havnen. Så går vi ombord og sejler kysten rundt helt nord lige ind i ishavet.. Men så får du jo ingenting se af landet og af livet{.}, og det vor jo just det du vilde Professor Stubow. Jeg har set mere end nok. Fru Stubow{.}M{...}aja. Tror du at en sjørejse vilde være bedre#?#for... Professor Stubow.. Det er altid en afveksling. Ja ja, hvis det bare er godt for dig, så Professor Stubow. ting.. For mig? Godt? Jeg fejler jo ikke nogen verdens J (rejser sig og går hen til ham) 4. Jo, du gør, Stubow. Og det må du da føle selv. Professor Stubow. Men kæreste Maja, hvad skulde da det være for noget? bag ham, bøjer sig frem over stolryggen) Sig du mig det. Du er begyndt at gå omkring uden rist eller ro. Finder ikke hvile nogensteds. Hverken hjemme eller ude. Professor Stubow. Har du lagt mærke til det. Det kan da ikke undgå nogen, som kender dig. Og så har du så rent lysten til at arbejde. Professor Stubow. Har jeg det også? 9

10 . Tænk, du, som før arbejded så utrættelig; både sent og tidligt. Professor Stubow. Ja, før ja. {P}. Men lige siden du fik dit store mesterværk færdigt Professor Stubow (nikker tankefuldt). «Opstandelsens dag» Det som er gået hele verden over. Som har gjort dig berømt Professor Stubow. Det er kanske just ulykken, Maja. {M}. Hvorfor det. Professor Stubow. Da jeg havde skabt et mesterværk. For «Opstandelsens dag» er et mesterværk #eller var det fra først af Nej, det er det endnu! Skal være et mesterværk#. Ja, det véd jo hele verden Professor Stubow (af{r}bryder) Hele verden véd ingenting! #Forstår ingenting!# Nå, så aner de da i alle fald noget. Professor Stubow Noget, som er falskt, ja. Noget, som jeg aldrig har tænkt på. #Det er ikke møjen værd at gå {g}der og slide sig ud for mobben og massen# Synes du da det er bedre, at det er dig værdigt, at #gå der og# gøre #bare# sådan en portrætbyste en gang imellem. Professor Stubow. (lér så lunt) #og ser på hende# Det er ikke rigtige portrætbyster, det som jeg #går der og# laver, Maja.. 10

11 Jo, det er det da, ved gud, i de tre fire sidste år, lige siden du fik din store gruppe færdig. Professor Stubow.. Det er alligevel ikke rene portrætbyster, siger jeg dig. Hvad er det da for noget? Professor Stubow Der er noget indenfor og bagenfor, som ikke menneskene kan sé Så? #Udenpå er det denne slående#[his: Å mangler diakritisk tegn. Tilføyelsen fortsetter nederst på siden.] Professor Stubow.#(afgørende)# Bare jeg kan sé det. Og det morer mig så inderligt. For i sin dybeste grund er det #hæderlige# agtværdige hesteansigter #fjæs# og envise æselansigter #snuder# og slukørede #lavpandede# hundehoveder #skaller# #lighed, som folk står og gaber så forbaust på.# #maskede# svinehoveder og slappe, brutale studekontrafejer også iblandt. alle de kære husdyr altså. Professor Stubow Bare de kære husdyr, Maja. Alle de dyr, som ha menneskene har forkvaklet i sit billede. Og som har forkvaklet menneskene til gengæld. (tømmer champagneglasset og ler) Og disse #lumske# fordulgte kunstværker er det, som de gode velstandsfolk #kommer og# {be}og bestiller hos mig og betaler #i god tro og i# i dyre domme. Vejer op med guld næsten, som man siger. (skænker i hans glas) Fy, Stubow! Drik nu og vær glad. Professor Stubow. Jeg er glad, Maja. Virkelig {...}glad. På en måde da. For der er dog en viss lykke i #det# at føle sig fri og uafhængig #til alle sider# i alle måder. Ha fuldt op af alt, hvad en kan falde på at ønske sig. Sådan udvendig da. Synes ikke du det samme som jeg, Maja?. Å jo såmæn. Men kan du huske, hvad du lovte 5. 11

12 mig dengang vi blev enige { }#om##om det store vanskelige # Professor Stubow.. enige om at #du vilde gå ind på# vi to skulde gifte #dig med mig# os sammen? Ja, og at jeg skulde #få# rejse med dig til udlandet {.}og #få# bo der for bestandig. Kan du huske, hvad du lovte mig dengang? Professor Stubow.. Nå, hvad lovte jeg dig så, min kære Maja? Du sa at du vilde ta mig med dig op på et højt berg og vise mig al verdens herlighed? Professor Stubow Lovte jeg virkelig dig også det? Mig også? Hvem ellers? Professor Stubow. Nej, nej, jeg mener om jeg lovte at vise dig al verdens herlighed. Ja, det sa du. Og al den herlighed skulde være min og din, sa du. Professor Stubow Det er sådant et mundheld, som jeg plejede b{...}ruge før i tiden.. Bare et mundhe{d}ld? Professor Stubow Ja, noget fra skoledagene. NSligt noget som jeg lokked naboungerne med når jeg vilde ha dem ud og lege med mig i skog og fjeld.. Vilde du kanske bare ha mig ud og lege også? Professor Stubow Nå, har det ikke været en nokså dejlig leg, Maja? #koldt# Jeg rejste ikke med dig bare for at lege. Professor Stubow Nej, nej, kan så være, det. 12

13 . Og du tog mig heller aldrig med dig op på noget højt berg og viste mig Professor Stubow#irriteret# al verdens herlighed? Nej, jeg gjorde ikke det. For du er ikke egentlig skabt til bergstiger, lille Maja. jeg skal sige dig noget: Det #lod... til# syntes du da visst dengang. Professor Stubow For en fem seks år siden, ja. strækker sig i st Det er en lang, lang tid, Maja. (med et lidt bittert, bebrejdende udtryk) Har den tiden faldet dig så svært lang, Stubow? Professor Stubow. #gaber# Den begynder ligesom at falde mig lidt lang #nu# undertiden sådan en gang imellem. (går over til sin plads) Jeg skal ikke kede dig længe{...}r. (hun tager avisen og sin bog.) Professor Stubow (ser på hende) Er man fornærmet? Nej, slet ikke. (Inspektøren, med stok i hånden, kommer #mellem gæsterne# fra sin rundgang i parken;) #møder gæsterne, hilser høfligt og veksler nogle ord med enkelte af dem)# Inspektøren (går hen til professor Stubows bord og hillser høfligt) frue. Ærbødigst god morgen, herr profesor. God morgen, Professor Stubow Inspektøren God morgen, god morgen, herr inspektør. Tør man spørge om herskabet har havt en rolig nat? 13

14 nætterne#. Inspektøren Jo, mange tak; aldeles udmærket #for mit vedkommende#. Sove{t}r #altid# som en sten #om Fornøjer mig. #Den første nat på et fremmed sted kan være nokså ubehagelig# Og herr professoren ligeså? Professor Stubow. Å, med min nattesøvn er det dårligt bevendt. Især i den sidste tid. Inspektøren (deltagende) Å det gør mig da ondt. Men nogen uger her ved badet, så vil det rette på sig. Professor Stubow (ser op på ham) Sig mig, herr inspektør, er her nogen af Deres pa- 6. tienter, som bruger at ta bad ved nattetid? Inspektøren (forundret) Ved nattetid? Nej, det har jeg da aldrig hørt, #tale# noget om. Professor Stubow. Ikke det? Inspektøren Nej, jeg ved ikke af at her er nogen så s{j}yge her {.}at det #skulde behøves# Professor Stubow Inspektøren Nå, men er her da nogen s{å}om går tur i parken om natten? Nej, det vilde være imod reglementet. Kære Stubow, det er som jeg sa dig imorges, du har drømt. Professor Stubow (tørt) Så? Har jeg det? (vender sig til inspektøren) Jeg stod nemlig op i nat; for jeg vi kunde ikke #få# sove. Og så vilde jeg se efter vejret Inspektøren ( #opmærksom# spændt) 14

15 Ja vel, herr professor? Professor Stubow Så ser jeg ud af vinduet, og så får jeg øje på en lys skikkelse der inde mellem træerne. Jeg syntes at den kom nede fra badehuset. Og professoren siger at den var klædt i badedragt. Professor Stubow eller i noget lignende, sa jeg. Jeg kunde ikke skelne det så nøje. Men noget hvidt var det jeg så. Inspektøren Højst mærkværdigt. Var det en herre eller en dame? Professor Stubow Det forekom mig ganske bestemt at det måtte være en damme. Men bag efter kom der en anden skikkelse, og den var ganske mørk. Ligesom en skygge Inspektøren (studsende) {S}E{m}n mørk en? Ganske sort kanske? Professor Stubow Ja, det så slig ud for mine øjne. Inspektøren, (som der går et lys op for) Og bag efter den hvide? Aha! Ja, da kan jeg kanske gi Dem forklaringen, herr professor. Professor Stubow. Nå, hvad var det så? Inspektøren (pludselig hviskende, tyder hen mod baggrunden til højre) Hys! Tal ikke om d Se der! Tal ikke om det nu, herr professor! (En slank #dame klædt i #fint# krémfarvet hvidt flonel,#, ganske hvidklædt dame fulgt af en diakonisse i sort og med et sølvkors i kæde på brystet, kommer frem bag hotelhjørnet og går over mod pavillonen til venstre i forgrunden. Hendes ansigt er blegt og trækkene ligesom stivnede; øjenlågene sænkede og øjnene synes uden sékraft. Hendes dragt er fodsid og slutter i lige, nedfaldende folder til legemet. Over hovedet, nakken, brystet, skuldrene og armmene har hun et stort, hvidt krépsjal. Armene holder hun korslagte op for sig over brystet: Stillingen ubevæ- 15

16 gelig. Skridtene langsomme, stive og afmålte. Diakonissens holdning er ligeledes afmålt og ligesom en tjenerindes. Hun følger damen ufravendt med de brune, stikkende øjne.) Alle badegæsterne ved de andre borde har vends sig og ser efter dem. De #to damer# agter intet og går uden at sé sig om ind i pavillonen) Professor Stubeck (har rejst sig langsomt og uvilkårligt op fra stolen)og H stirrer mod den lukkede pavillondør) Inspektøren Hvem var den dame? Det var en fremmed dame. #Hun har lejet den lille pavillonen der.# Har aldrig været her før. Professor Stubeck. Udenlandsk? Inspektøren. Ja, de kom begge to hertil #fra udlandet#. for en uges tid siden. #Har aldrig været her før.# Professor Stubek Inspektøren De var hende, jeg så i parken inat. Det må det visst ha været. Professor Stubek Inspektøren Hvad heder den dame, herr inspektør? Hun har skrevet sig ind som: Madame de Satow. #med selskabsdame# mere véd vi ikke. 7. (tænker sig om) Satow? Satow? Kender du nogen af det navn, Rubek? (ryster på hovedet) Nej, slet ingen. Satow? Det klinger som russisk. Eller som slavisk i alle... fald. (til inspektøren) Hvad sprog taler hun? Inspektøren #{n}når de to damer taler sammen så er det i et sprog som jeg ikke kan bli klog på# 16

17 #Men ellers# Hun taler #hun# ægte #rigtig# godt norsk. (i studsende udbrud) Inspektøren Norsk! Ta r De ikke fejl i det? Nej, det kan jeg da ikke ta fejl i. (ser spændt på ha{n}m) Inspektøren De har selv hørt det! Jeg har selv talt med hende. Nogle få gange. #Bare et par ord forresten# For hun er svært fåmælt.... Inspektøren Men norsk var det? Rent godt norsk. Måske med en liden smule nordlandsk tonefald. (stirrer betaget hen for sig) Det også. (lidt stødt og ilde berørt) Kanske hun engang har stået model for dig, Rubek. (ser hvasst og pludseligt på hende) Model!. Ja, #i dine yngre år# før i tiden, mener jeg. For du har jo havt så utallig mange modeller før i tiden. Å nej, lille Maja. Jeg har i grunden bare havt en eneste model. For det alt sammen, jeg har skabt. Inspektøren (som har sét ud til venstre) Ja, nu får jeg nok anbefale mig. For der nede kommer der en, som forstår at sætte alle kræfter i aktivitet. (ser også udover) Hvem er det? 17

18 Inspektøren Det er godsejer Ulfhejm nede fra { }![HIS: Usikkert om det er utropstegnet som overskriver tankestreken eller motsatt.] Ham kender jeg. #Bjørnedræberen, som han kaldes # Inspektøren Ja, hvem kender ikke ham? {F} Bare en liden smule for resten. Er han blet patient nu endelig? Inspektøren Nej langt fra. Han ta r bare ind her. Årlig; når han er på vejen opover til jagtmarkerne. Undskyld så længe (han vil gå ind i restauranten) s stemme (stemme høres udenfor) Inspektøren (standser) Så bi da #lidt#! Bi da, for #salte# fanden! Hvorfor render De fra mig? Render sletikke, herr godsejer. ( kommer ind fra venstre, fulgt af en tjener, som fører et kobbel jagthunde. De {e}godsejeren er i jægerdragt, med høje støvler og filthat med fjer i. Han er en mager, senet skikkelse, højrøstet, med filtret skæg og kortklippet hår, af ubestemmelig alder efter udseendet, men ikke ung længer) Godsejer Ulfhe{...}im De piler jo afs{k}ted som om De havde en dævel i hælene på Dem. Inspektøren Ulfhejm Er #Godsejeren# inspektøren kommen med dampskibet? Har ikke sét noget dampskib. Véd De ikke at jeg sejler med min egen kutter? (til tjeneren) Sørg godt for dine medskabninger, Lars.x Friske kødben. Men ikke for meget, hører du. Og råt, #rygende# blodigt skal det være. Og få dig så noget selv også. Nå, far så til helvede med dig. (Tjeneren går ud med hundene bag hotelhjørnet) Inspektøren. 18

19 8. Vil ikke godsejeren gå ind til i spises{tu}alen så længe? Ulfhejm Ind til alle de halvdøde fluer og mennesker? Nej, mange tusend tak for mig, herr inspektør. (til R Inspektør Brager. #(afbryder) {v}vi kender det fra før... jeg ved besked godsejer# Ja, ja; efter behag. (vender sig) Skal jeg bringe tjenerne nogen besked, herr professor? Eller kaske for fru Rubek? Nej tak; ingenting for mig. Ikke for mig heller. (Inspektøren går ind i hotellet) (fikserer dem et øjebik; så løfter han på hatten) Død og #knakende# salte pine. Her er nok en plebejer kommen i fint selskab. Hvad mener herren med det? Godsejer Ulfhej{...}m. Jeg er nok raget ud for selve #ste# billedhugger Rubek #{.}kan jeg forstå.# Vi har mødt hinanden et par gange i selskabslivet #[HIS: Plassering av tilføyelsen: Nederst på siden.] Men lad gøre istand udrustningen for mig som vanligt. Men {r}rigeligt må det være #med mad#. Og dygtig brændevin #De kan sige hende# Sig hende at jeg eller Lars skal rende en dævel i livet på hende, hvis hun ikke # den høst jeg sidst var hjemme. G{...}odsejer Ulfhejm Ja men det er nu mange år siden. Og den tiden var De jo ikke så #navnkundig# berømt, som De {...}siden #skal være# er ble t. Så i de dage turde da en skidden bjørnejæger #vove sig til at# komme Dem nær. Pro Professor Stubek Det tør De så godt endnu. 19

20 Er De bjørnejæger? (sætter sig ved nabobordet) Helst bjørnejæger, frue. Men #ellers# helst tar jeg til takke med hvad slags vildt, som kommer ud for mig. Bare det er friskt og frodigt og blodrigt, så Men helst bjørnejæger? Godsejer Ulfheim Helst, ja. #for da kan en så dejlig bruge kniven om det kniber.# (smiler lidt) Vi arbejder med et hårdt materiale begge to, frue, både Deres mand og jeg. Han maser #vel# med stenen #kan jeg tænke# og jeg maser med spændte, dirrende bjørnesener. Og begge så lægger vi materialet under # Ja, for stenen har vel også noget at stride for, ved jeg. Den er død og vil med vold og magt ikke vækkes til Live. Akkurat ligesom bjørnen når nogen kommer og pirker ved den i hietx # os. #Gør os til herre og mester over det.# Gi er os ikke før vi har {...}vundet bugt med det, som strider så hårdt imod. #[HIS: Plassering av tilføyelsen: Høyre marg.] x Det er et nokså sandt ord, De der siger Jaja, det kan være noget i det # Og nu vil De op og jage i skogene?. Helt op på højfjeldet vil jeg. Har De nogensinde været på højfjeldet,frue? Nej aldrig. professoren. #Død og pine# Så kom derop nu i sommer. #De kan få# Følg#e# med mig, #Gerne både# De og 20

21 Tak. Men {S}Rubek tænker på en sjørejse.. Kysten rundt. #Tvi# Uf, hvad vil De #da# derinde i de kvalme, helvedes sundene og fjordene. Tænke sig til at ligge der og somle i bra{...}kvandet. Brækvandet vilde jeg hel{st}ler kalde det. Der kan du høre, Rubek. Godsejer U{...}lfhejm Nej, kom med mig op på højfjeldet; der er menneskerént og menneskefrit. De kan vel tænke Dem hvad det er for mig (Diakonissen kommer ud fra pavillonen og {...}går ind i hotellet) (følger hende med {...}øjnene) Se på hende dér, De. Den svarte fuglen. Hvem er det, som skal begraves?. Jeg véd ikke... at her er nogen Nå, så ligger her en syg en... da. I en eller anden krog. De, som syge er, skulde altid sé til at bli {...}begravne. Jo før jo heller.. Har De selv været syg? Aldrig. For så sad jeg ikke #her#. Men mine nærmeste, de har været syge, stakker. Og hvad har De så gjort for Deres nærmeste? Skudt dem, naturligvis. 9. Skudt dem{?}! (flytter sin stol tilbage) Skudt dem ihjæl! 21

22 (nikker) Jeg skyder aldrig bom, frue. Godsejer Ulf Men hvor kan De da falde på at skyde mennesker ihjæl! Jeg {s}snakker ikke om mennesker Deres nærmeste, sa De Mine nærmeste, det er #da vel# hundene, det. {M} Er hundene Deres nærmeste? Jeg har ingen nærmere. Mine #ærlige, trofaste# dejlige jagtkammerater. Når en af dem blir syg, så. Plaff! Dermed er det #ek# gjort. ekspederet. Diakonissen kommer ud fra hotellet med et brt, hvorpå[his: å mangler diakritisk tegn] mælk og brød, #og# som hun sætter #det# fra sig på bordet udenfor pavillonen #som hun# og går ind i#)# det lille hus) # (Her kommer den fremmede dame ut og sætter sig ved bordet o.s.v.) # (lér hånligt{)}(dæmper stemmen) Det der, det skal betyde menneskeføde! Mælkeblande og blødt, hvidt brød. Nej, De skulde se mine jagtvenner æde! Har De lyst til at sé på det? (han rejser sig) Fru Rube Maja (smiler over til Rubek professoren og rejser sig) Ja, gerne det. #rejser sig også#. De er en habil dame, frue. #Vi skal nok bli enige om fjeldrejsen# Kom så bare med mig. Store digre kødstykker sluger de hele. Gulper dem op igen og sluger dem påny. Å, det er en ren svir at se på kan De tro. Kom så De med mig så skal jeg vise Dem (Han går ud om b om hjørnet af hotellet. følger 22

23 efter ham. Næsten i det samme kommer den fremmede dame ud og sætter sig ved bordet) Damen (løfter mælkeglaset og vil drikke men standser og ser hen på Rubek med med tomme, ubevægelige øjne) (blir siddende ved sit bord og stirrer uf alvorlig og ufrovendt på hende. Endelig rejser han sig, går et par skridt nærmere og siger dæmpet:) Jeg kender dig godt igen,. Damen Ka (med toneløs ste klangløst mæle) Kan du gætte dig til det, Arnold. Damen Og du kender også mig igen, sér jeg. Med dig er det en helt anden sag. Damen Hvorfor det, med mig? Jo, du er jo i live endnu. I live? Damen #(lidt efter)# Hvem var den dame, som du havde hos dig der ved bordet? nøler lidt. Damen Det var min min hustru. Så. Hm #det var godt#. Altså en, som ikke komme{...}r mig ved. Damen Hva mener du med det? En som #du har fået# er kommen til dig efter min levetid altså. (sér pludseligt stivt på hende) Efter din? Hvorledes mener du det? 23

24 (uden at svare) Og barnet. Barnet lever jo {...}også #godt#. Det er bare mig alene som. Vort barn lever efter mig. (smiler i erindringen) Vort barn. Vi kaldte det jo så dengang. I levetiden, ja. Og barnet går jo nu berømt ud over næsten den hele, vide jord... verden{.}, #har jeg det har du kanske læst om# Og har gjort sin far #så# berømt også. Det jo var vor drøm. Tak for det, #du# #det er dig jeg kan takke for det,#. Jeg skulde ha dræbt det barn. Havde jeg gjort min ret,. Dræbt det, siger du! Dræbt det før jeg rejste fra dig. Knust det. Knust det til støv. Det kunde du ikke,. Havde ikke hjerte til det. Nej dengang #havde jeg ikke# kunde jeg ikke den slags hjerte. Men siden? Bagefter? Bagefter har jeg dræbt det utallige gange. Ved dag og ved nat. Dræbt det i had og i hævn og i kval. (går lidt nærmere og spørger sagte:), sig mig nu endelig efter så mange år: Hvorfor rejste du fra mig dengang? 24

25 (ryster langsomt på hovedet) Behøver ikke at sige dig det nu, #mere# da #Ikke nu# jeg var er hinsides... Var der en anden, du var kommen til at elske? Der var en anden, som ikke havde brug for min kærlighed #for mit liv # længer. Ham. Lad os #altså# ikke tale mere om det fordums om det hinsidige. Det som nu er hinsidigt {.}for mig. Du har været ligesom udslettet for alle mine efterspørgsler Du havde ingen brug for mig mere #{.}da barnet stod der i forklare{n}lsens lys.# Har du rejst meget omkring i verden? Ja. Rejst i mange riger og lande. #[HIS: Plassering av margin-tilføyelse: Nederste del av siden] P.R.. Og hvad har du taget dig til? Ståt i varietéer i... {...}som statue i levende billeder. Strøget penge ind. Det var jeg jo vant til fra dig Gjort mandfolk gale i hodet. Det var jeg ikke vant til. # Og du har jo giftet dig også? Ja. Hvem er din mand? Han var en sydamerikaner. Høj diplomat. (ser hen for sig med et forstenet smil) Ham fik jeg gjort #helt# vanvittig, gal, uhelbredelig gal. Ret løjerligt, så længe det forberedtes. 25

26 Kunde gerne lé indvendig #fremdeles# endnu. Hvis jeg havde noget indvendigt. Og hvor lever han nu? Nede i en kirkegård et steds. Med et højt, #stadseligt# prangende monument over sig. Og med en ranglende blykugle inde i hjerneskallen. Han dræbte #han# sig selv! Ja. Han behaged at komme mig i forkøbet. Sørger du over ham{?}#,.# #(uforstående)# Hvem sk{...}ulde jeg sørge over? Professor {S...}Rubek Over herr von Satow{.}, vel. Han hed ikke Satow, v... Ikke? Min anden mand heder Satow. Han er russer Og hvor er han henne? Langt borte i Uralbergene. Mellem #alle# sine guldminer. Der lever han altså? Lever? Leve{...}r? Egentlig har jeg dræbt ham (farer sammen) 11. Dræbt! 26

27 Dræbt med en fin, spids dolk, som jeg #altid# havde med mig i sengen (i udbrud) #Jeg# Nu tror jeg dig ikke,! #smiler mildt# Du kan så godt tro det, Arnold. (ser deltagende på hende) Har du aldrig havt b noget barn? Jo, jeg har havt mange børn. Og hvor #er# har er de børn henne nu? Jeg dræbte de{n}m. (stærkt). Nu sidder du og lyver for mig! #igen!# Jeg har dræbt dem, siger jeg dig. Så ret inderligt har jeg myrdet dem. Så fort de kom til verden. Å, længe, længe før. Det ene efter det andet. Professor Rube{...}k (dybt, alvorligt) Der er noget fordulgt bag ved al din tale. #Hvad kan jeg for det, De ord jeg siger dig, hviskes mig i øret.# Al min tale er så ganske ligefrem, Arnold. Jeg tror, jeg er den eneste, som aner meningen. Du burde vel være den eneste. (læner hænderne mod bordet og ser længe på hende) Der er str{...}ænge i dig, som er sprunget i stykker. Det gør det visst altid når et menneske dig dør.x Jeg var 27

28 #[HIS: Plassering av margin-tilføyelse: Høyre marg.] P. R. Å,, kom dog bort fra de vildfarende forestillinger # Holder du mig for at være den skyldige? Ja.. Skyldig i det, som du kalder din død? Skyldig i det at jeg #måtte# døde. (slår over i tonen) Hvorfor sætter du dig ikke ned, Arnold?. Må jeg det? Ja. Du skal ikke være ræd for kuldegysninger. For jeg tror ikke jeg er rigtig isnet endnu. (flytter en stol og sætter sig ved bordet hos hende) Se så. Nu sidder vi #to# sammen lige som i gamle dage. Lidt på afstand #fra hinanden#. L... Også lige som i gamle dage. (rykker nærmere) Det måtte så være dengang. Måtte det? #(vedblivende)# Der måtte være afstand mellem os.x Husker du, hvad du svarte, da jeg spurgte om du vilde følge [HIS: Tilføyelsen mangler referansetegn, men skal inn ved referansetegnet i replikken over.] med mig? Jeg svared #deg med tre fingre oprakt i vejret# a{f}t jeg vilde følge dig, om det så skulde være til verdens #og til livets# ende. Og at jeg vilde tjene dig i alle 28

29 ting. # Pr. R. Som model for mit kunstværk #Sig det helt ud# I fuld nøgenhed #. Og du tjente mig også,. Ja, med hele mi{n}t #ungdoms bankende blod# sjæl livs varme tjente jeg dig.. Det tør du så trøstig sige. Faldt ned for din fod og tjente dig, Arnold. (knytter hånden imod ham) Men du, du, du! #(afværgende)#...jeg forbrød mig aldrig imod dig #Jo du gjorde!# Du forbrød dig imod det inderst medfødte i mig (vil halvt rejse sig #rykker tilbage# ) 12. Jeg! Ja, du! Jeg stilled mig #helt og rundt# frejdig frem for dig til beskuelse. Og aldrig en eneste gang rørte d{ig}u mig. Og dog var jeg mangen dag som sanseforvildet af al din dejlighed. Og alligevel. #Havde du rørt mig, så tror jeg, jeg havde dræbt dig{,}. For jeg havde kniv med mig i klæderne. Og dog alligevel; # Jeg var kunstner,. 29

30 Just det. # nikker mørkt# #Just det# Først og fremst kunstner. Og jeg gik der og vilde #skabe# mit livs store værk. Det skulde kaldes: «Opstandelsens dag. Skulde fremstilles i lignelse af en ung kvinde, som vågner af dødssøvnen Jeg ved det. Jeg mindes det, #så godt# Arnold.. Det skulde være #jordens# den ædleste, reneste, idealeste kvinde, hun, som vågner. Så fandt jeg dig. Dig kunde jeg bruge i et og alt. Og du føje{...}d dig så gerne og så villigt. Og du #gav slip på slægt og # # hjem, # # og# fulgte med mig. Det blev #min barnealders# mit eget livs opstandelse at jeg fulgte med dig. Just derfor kunde jeg mest bruge dig. #Dig og ingen anden# Du blev mig en høj-hellig skabning, som bare måtte røres ved i tilbedende tanker. Jeg var jo endnu ung den gang,. Og den overtro fyldte mig at rørte jeg dig, begærte jeg dig #i sanselighed#, så vilde mit sind vanhelliges så at jeg ikke kunde skabe færdigt det, som jeg stræbte efter. Og jeg tror endnu at der er nogen sandhed i det. (nikker hånligt #med et anstrøg af hån#.) Først kunstværket, siden menneskebarnet. Ja du får dømme om det, som du vil. Men jeg var helt under min opgaves magt dengang. Og følte mig så jublende lykkelig ved det. Og du vandt bugt med din o{g}pgave, du, Arnold.. Takket og velsignet være du, så skab vandt jeg bugt med opgaven. Jeg vilde skabe den rene kvinde, således som jeg synes hun måtte vågne på opstandelsens dag. Ikke undrende over noget nyt og ukendt og uanet. Men fyldt af en helligdoms glæde over at genfinde sig selv uforvandlet, hun, jordkvinden, i de højere, friere, 30

31 gladere egne #efter den lange drømeløse dødssøvn.#. Således skabte jeg hende. I dit billede,. #lægger hænderne fladt på bordet og læner sig tilbage# Og så var du færdig med mig.! havde ikke brug for mig længer Og det kan du sige! begyndte at sé dig om efter andre idealer Fandt ingen, ingen efter dig. #[HIS: Plassering av tilføyelsen: Høyre marg.] Og ingen modeller Arnold Du var ingen model for mig. Du var min skabnings ophav. #.#efter et lidet ophold# Hvad har du digtet siden? I marmor mener jeg. Efter den tid jeg rejste fra dig? Intet har jeg digtet. Bare puslet og modelleret. Og den kvinde, du nu er sammen med? (hæftig) Tal ikke om hende!... Hvor rejser du nu hen med hende? #træt# Vi rejser en lang færd nord #efter# over langs kysten. Rejs heller højt op mellem fjeldene. Så højt op, du 31

32 kan komme. Højere, højere end du kan, Arnold. #ser op# Vil du did op? Har du mod til at træffe mig en gang til? #det lysner i hans øjne#. 13. Ifald vi kunde det,! Hvorfor kan vi ikke? hvad vi vil? ( kommer blussende glad frem bag hjørnet af hotellet og skynder sig frem til sin mand) Nej, nu får d{ig}u sige, hvad du sige vil, Rubek, så (standser da hun ser ) Å, undskyld; du har #nok# gjort bekendtskab, #mærker# ser jeg. #kort# Fornyet bekendtskab. Hvad var det du vilde mig? Det var bare det jeg vilde sige dig at du får gøre som du vil, men jeg rejser ikke med dig på dampskibet.. Hvorfor ikke det. Nej, for jeg vil op på fjeldet # vil jeg#,. #indsmigrende# Å du må la mig få lov til det, {S}Rubek. Jeg skal være så snil, så snil bagefter! Hvem har sat dig på de tanker? Det har han. #Den fæle# Bjørneskytten. Å, du kan ikke forestille dig alt det vidunderlige han fortæller om fjeldet Og om livet deroppe. Stygt, fælt, #rent# skrækkeligt #afskyeligt# er det meste af det, #han lyver sammen.# han fortæller. Men så vidunderlig dragende #er det alligevel#. Må jeg få lov til at rejse med ham, Rubek? Så jeg kan få sé det #om det er sandt, alt det han siger. Må jeg det, Rbk# altsammen. 32

33 Ja, det må jeg du så gerne #for mig#. Rejs du op mellem fjeldene. Jeg skal rejse med dig. #hurtig# Nej, nej, nej, det behøver du jo slet ikke. For min skyld ikke!. Jeg vil derop. Har bestemt mig til det nu. Å, tak, tak. Må jeg fortælle #det til bjørnedræberen straks.# ham det. JFortæl #du til bjørnedræberen# ham alt, hvad du vil FÅ tak, tak, tak! Å hvor du er sød og snil #Rubek# alligevel. (Hun #løber# går ind i hotellet) #[HIS: Plassering av tilføyelsen: Høyre marg] (I det samme åbnes døren til pavillonen sagte og lydløst på klem. Diakonissen står ligesom på vagt indenfor. Ingen ser hende) i dørabningen spejdende # #bestemt# (vender sig til ) (rejser sig) Træffes vi altså deroppe? Ja, vi træffes visselig. Jeg har ledt så længe efter dig. Hvad tid begyndte du at lede efter mig? med #en blanding af spøgende#et drag af bitterhed Fra den tid det gik op for mig at jeg havde givet dig noget #nok så# væsentligt, #noget# som #en# et menneske... aldrig bør skille sig ved. Ja, det er sandt. Du gav mig tre fire af din ungdoms år. 33

34 Mere, mere end det gav jeg dig. Jeg ødeland som jeg dengang var #alltid har været.#. Det er sandt. Du gav mig hele din nøgne dejlighed til beskuelse og til forherligelse Ja, til forherligelse for dig selv. #Og for barne# For #dig også# os begge,. Professor Men den dyreste gave har du glemt Den dyreste? Hvilken gave var det? Jeg gav dig min unge, levende sjæl. Så stod jeg der og var #tom,# sjælløs. #n...# Det var det, je (ser stivt p... borende på ham) Det var det, jeg døde af, Arnold. # Diakonissen åbner døren og gør plads for hende # (Hun går ind i pavillonen) (stirrer efter hende og hvisker). 34

35 14. Anden akt. (Oppe ved et højfjeldssanatorium. [HIS: En strek, skrått horisontalt, ned til neste linje, foran "Landskabet".]En bakke med en stenbænk i forgrunden #til højrex# Landskabet strækker sig som en træløs, umådelig vidde indover imod et langt fjeldvand. På den anden side af vandet stiger en række af højfjeldstinder med blånende sné i kløfterne. Det er en eftermiddag i August måned henimot solnedgang.) (Inde #i frastand# på {...}vidden #hinsides bækken# leger og danser en flok #små-# børn og nogle større unge piger. De er dels byklædte dels i folkedragter. Glad sang {...}og latter høres dæmpet under det følgende.) ( sidder oppe på bænken med et plæd over skulderen og ser #ned# på børnenes leg.) (Lidt efter kommer fru Maja frem #mellem busker# på vidden #til# fra venstre og spejder #udover# henover vidden, med hånden skyggende for øjnene. Hun bærer en flad turisthue, kort, ophæftet skørt, som kun rækker til midt på læggen, og høje solide, snørestøvler. I hånden har hun en lang stok) spr... (får omsider øje på professor Rubek og går op til ham) #[HIS: Plassering av tilføyelsen: Øverst på siden.] Fru M. puster) Å hvor jeg har gået og ledt efter dig, R. # (nikker ligegyldig og spørger:) Kommer du nede fra sanatoriet? Ja, nu sidst kommer jeg ud fra #ud fra# det hv flueskabet. Du var ikke ved middagsbordet{.}, #så jeg# #la jeg mærke til# Nej, vi holdt middag under åben himmel. Du og bj{...}ørnejæg{ge}eren? 35

36 Ja. Og imorgen tidlig skal vi ud igen. Efter bjørn? Ja.. Professor Har I fundet spor af nogen? Der findes ikke bjørn her oppe på nøgne fjeldet. Hvor da? Dybt un (kaster sid ned i lyngen) Dybt under. Inde i lierne. Hvor det er næsten ufrmkommeligt. Og der skal I to ned imorgen? Ja, vi har aftalt det. #Eller kanske vi ta r afsted allerede iaften.# Hvis ikke du har noget imod det da. Jeg? Nej, langt fra. Men vil du ikke heller sætte dig her på bæn{g}ken? #[HIS: Plassering av tilføyelsen: Midt på, og høyre del av siden.] Fru M. Lars følger med; naturligvis. Med kobbelet. P. R. Jeg har sletikke erkyndiget mig om herr L og kobbelet. #. Nej tak. Jeg ligger så dejligt her i #den bløde# lyngen. Jeg kan sé på dig at du er træt. Tror næsten, jeg begynder at bli det. Det kommer bagefter, Maja. #Når spændingen er over# 36

37 (søvnig) Ja. Jeg vil ligge og lukke øjnene. (Kort ophold) (pludselig utålmodig) Uh, Rubek, at du kan holde ud å sidde og høre på de ungernes skrål! Og så sé på alle de bukkespring, de gør! Der er noget meldisk #harmonisk, næsten musik # i de bevægelser en gang imellem. Midt i alt det klodsede. Og de enkelte gange er det morsomt at sidde og passe på når de kommer.. (med et let anstrøg af hån) Ja, du er nu altid kunstner, du. Vilde gerne vedbli at være det. (drejer sig om på højre side så hun vender ryggen til ham) Han er ikke spor... af kunstner, han. (opmærksom) 15. Hvem er det, som ikke er kunstner? (atter i søvnig tone) Han, den anden, vel. Bjørnejægeren? Ja. Ikke spor af kunstner er han! Ikke spor! (smiler) Nej, det tror jeg du har #så grundigt# ret i, Maja. (hæftig, rører sig ikke) Og så styg som han er! (rykker en tot lyng op og kaster det fra sig) Så styg, så styg! 37

38 Er det derfor, du så #trøstig lægger i vej med ham ude i vildmarkerne# gerne går med ham? Det ved jeg ikke selv. (vender sig imod ham) Du er også beven styg, Rubek. Opdager du først #det# nu? Jeg har sét det længe. #tr. på skuldrene # Man ældes. Man ældes, Maja. Det er sletikke den slags jeg mener. Men du har fået noget træt, noget opgivet i øjekastet, når du sådan skotter hen til mig, en gang imellem. (nikker) Synes du, du har mærket det? Lidt efter lidt har du fået dette her onde i øjnene. #Det er som om du gik og la lumske anslag op imod mig.# Så? Kom her og sæt dig hos mig. Så skal vi snakke sammen. (hæver sig halvt i vejret) Må jeg få sidde på dit knæ da? Ligesom i de første årene? Nej, det må du ikke. For folk kan sé os nede fra hotellet. #flytter sig lidt# Men du kan få sidde her på bænken ved siden af mig. Nej tak; så blir jeg heller liggende her hvor jeg ligger. Nå, hva var det så du vilde snake om? Jeg kan godt høre her. Nå, hvad var det så, du vilde snakke om. Hvorfor tror du det #egentlig# var, jeg #gik ind på# foreslog vi skulde gøre denne sommerrejsen. 38

39 Ja #du# påstod jo rigtignok at jeg vilde ha så godt af det, men Men? Men nu tror jeg ikke længer en sn{...}us på at det var derfor. Og hvorfor da, tror du nu? Nu tror jeg at det d... var for den #ne# blege damens skyld. For fru von Satows?! Ja #hun som #hænger i hælene på os# rejser efter dig som en skygge#, #Nå# du havde jo kendt hende så inderlig godt; længe før du kendte mig. #[HIS: Plassering av tilføyelsen: Øverst på siden.] Hun som hænger i hælene på os. Igår dukked hun jo op her også[his: diakritisk tegn mangler]. Nu. Ja hvad kan jeg for det # dig. Havde glemt hende igen også, længe før jeg kendte Kan du glemme så let? Ja, så overmåde let. En som har stået model for dig? Når jeg ikke har brug for hende #længer#, så En, som har klædt sig af for dig! 39

40 Betyder ingenting. Og så, hvorledes, #om jeg tør spørge,# i al verden skulde jeg kunne ane at hun var her i landet? Å du kan jo ha læst hendes navn på en badeliste. I en af vore aviser. 16. Ja men jeg kendte jo sletikke det navn, hun nu #gi r sig# har. Havde aldrig hørt tale om nogen Satow. Nå så var det vel af en anden grund at du endelig vilde rejse da. Ja, Maja, #det var af en anden grund#, det var det. Og det er det, vi må #vi da engang må komme til at# udtale os om. snakke om. (med et undertrykt latteranfald) Jøss, hvor højtidelig du ser ud! #ser forskende på hende#. Ja, kanske lidt mere højtidelig end nødvendigt er. Hvorledes? Og godt og vel er jo det for os begge. Du begynder at gøre mig nysgærrig, Rubek. Bare nysgærrig? Ikke en smule urolig? (ryster på hodet) Ikke spor. Godt. Så hør da her. Du sa engang en aften dernede ved badet at du syntes jeg var ble t så nervøs i den senere tid. Ja, det er du da virkelig også. 40

41 Og hvad tror du #årsagen# grunden er til det? Hvor kan jeg vide? Du er kanske ble t ked af dette evige samliv med mig. Evige? Daglige samliv da. Vi har jo nu gået dernede #vi to enlige mennesker# i samfulde fire fem år og #næsten# ikke været en #time# dag fra hinanden #vi to ganske alene.# Professor {M}Rubek (spændt) Nå ja? Og så? Du er jo ingen selskabsmand. Går altid #så n for dig selv# så alene {g}og tumler med dit eget. Og jeg kan jo ikke tale med dig om dine sager. Om alt dette med kunst og sligt noget. (slår ud med hånden) [HIS: Plassering av tilføyelsen følger førstetrykket.] Og bryr mig #ved gud# ikke stort om det heller. Nå ja, ja; derfor #så# sidder vi jo #mest ved kaminen# gerne og prater om dine sager Maja Å herregud, jeg har ingen s{å}ager at prate om. Nå, det er småting kanske. Men tiden går i altfald for os på den måde også, Maja. Ja det har du ret i. Tiden går. Den {k}holder på at gå fra dig. Og det er vel #egentlig# det, som gør dig så urolig.#(nikker hæftigt)# Og så hvileløs. (vrider sig på bænken)(hæftig)(hæftig) Jeg holder snart ikke dette fattige liv ud længer! (rejser sig og #står en stund og# ser en stund på ham) Vil du være kvit mig, så sig bare til. Hvad er nu det for noget, Maja? Være kvit dig! 41

42 Ja, hvis du vil være af med mig, så skal du sige det lige ud. Og så skal jeg gå straks på timen. (smiler næsten umærkeligt) #Skal dette betyde# Er det en trusel, Maja. Det jeg sa, kan så visst ikke være nogen trusel for dig. #rejser sig# Nej, du har egentlig ret i det. Du og jeg kan umulig bli ved at leve så n... allene sammen Nå, altså Ikke noget altså. Fordi om vi to ikke kan bli ved at leve sammen alene, så behøver vi jo ikke at skilles for det. Bare separeres, mener du? (ryster på hodet) Jeg er ikke inde på de tanker. 17. Behøves heller ikke. Nå da? #Ryk# Bare ud med det. Hvad jeg nu føler, jeg trænger til, det er at ha en omkring mig, som stod mig ret inderlig nær Gør ikke jeg det, Rubek? Ikke sådan at forstå. Jeg måtte ha samliv med en skabning, der ligesom kunde udfylde mig, fuldstændiggøre mig, være et med mig i al min gerning. (langsomt) Ja, i alt det der vilde jo ikke jeg kunne tjene dig. Nej, nej, det vilde du ikke kunne, Maja. 42

43 #(udbryder)# Og jeg havde, ved gud, heller ikke nogen lyst til det! Ved det så såre godt. Og det var #med nogen slig livshjælp for øje# jo heller ikke derfor jeg knytted dig til mig. Jeg kan sé på dig at du står og tænker på en anden #en#. Kan du kan sé det? Ja, jeg kan. Å jeg kender dig så godt; så godt. på? Så kan du kanske også sé, hvem det er jeg tænker Ja, det kan jeg da rigtignok. Nå? #[HIS: Plassering av tilføyelsen: Høyre marg] ( #slipper# pludselig afbrydene #tanketråden# ) Véd du at de folkene nede i hotellet tror hun er gal. Så? Og hvad tror de om dig og bjørnedræberen da? # Det kommer jo ikke sagen ved. #Men det var# Du står[his: Diakritisk tegn mangler] og tænker på denne denne blege damen. #du stod og tænkte på# Just netop på hende. Da jeg ikke længere havde brug for hende. Og da hun desuden rejste fra mig, forsvandt sådan uden videre Så tog du #imod# mig som en slags erstatning #vederlag nødskilling# kanske? #(i tiltvungen #fredelighet# hensynsløshet)# Noget sådant, oprigtig talt, Maja. Jeg havde da i et 43

44 år eller halvandet lagt sidste hånd på mit værk, ensom og grublende. «Opstandelsens dag» gik ud over verden og bragte mig ry og al anden herlighed forresten; men jeg elskede ikke mit eget værk længer. Menneskenes #blomster og virak# forgudelse kunde gerne jaget mig kvalmende og fortvilet ind i de tykkeste skoge. Kan du gætte, hvad jeg der så faldt mig ind? #henkastende# Ja, det faldt dig ind at lave portrætbyster af herrer og damer (nikker) Efter bestilling, ja. Med dyrefjæs bag maskerne. Men det var nu ikke egentlig det, jeg nærmest mente. Hvad da? Det var det, at hele dette her med kunstnerkald og og med kunstnergerning og med sligt noget det begyndte at forekomme mig som noget så tomt og intetsigende igrunden. Hvad #tænkte# vilde du #så at# da sætte i stedet? Livet, Maja. Livet? Ja, er da ikke livet i solskin og skønhed, noget ganske anderledes værdifuldt end det at gå #her# der til sine dages ende #i et fugtigt hul# og mase sig #døds# træt med lérklumper og stenblokke. #(#eftertænksomt# i eftertanke# Jo, det har rigtignok jeg altid syntes. Og så var jeg jo bleven rig nok til at leve i #overflod# herlighed og i ørkesløst #dirrende# vuggende solskin #lys#. Kunde la bygge for mig #både# villaen ved Taunitzer See og palæet i hovedstaden og alt det øvrige for resten. 44

45 #slår ind i hans tone ironisk bittert# Og så til syvende og sidst #havde du råd til at# forskaffed du dig mig også. Og gav mig del i alle dine herligheder skatte. #smiler #bortledende# undvigende# Loved jeg dig ikke at ta dig med mig op på et højt berg 18. og vise dig al verdens herlighed? (med et sagtmodigt udtryk) Du har #kanske# ta et mig med dig op på et nok så højt berg, Rubek, men du har ikke vist mig al verdens herlighed. (lér irriteret) Hvor du er ufornøjelig, Maja! Så rent ufornøjelig! (udbryder hæftigt) Men véd du, hvad det mest fortvilede #er#? Kan du gætte det? Ja, det er vel det, at du gik hen og tog mig med dig for hele livet. Jeg vilde ikke udtrykke mig med så hjerteløse ord. Men meningen #var visst lige så hjerteløs# er dog den samme? Du har ikke noget rigtig klart begreb om, hvorledes en kunstnernatur sér ud indvendig. (smiler og ryster på hodet) Herregud, jeg har ikke en gang begreb om, hvorledes jeg selv ser ud indvendig. (vedbliver uforstyrret) #Jeg# Vi lever så ilsomt, Maja{.} #Vi lever så, vi kunstnere# Jeg for min part har gennemlevet et helt livsløb i de få år vi #to# har kendt hinanden. Jeg er kommen til at sé at det slet ikke ligger for mig at søge lykken i uvirksom nydelse. Det ligger ikke så til rette for mig og mine lige. Jeg må bli ved at virke, skabe værk på værk lige indtil #min# livets sidste dag. Derfor er det at jeg ikke længer kan komme ud af det med dig, 45

46 Maja. Ikke #længer# med dig alene. Vil det med rene simple ord sige at du er ble t ked af mig? #bruser ud# Ja, det vil det sige. at Jeg er ble t ked uudholdelig ked #og træt og slap# af dig, af samlivet med dig. #Nu véd du det. (fatter sig)# Det er stygge, hårde ord jeg siger dig; det véd jeg så godt. Og du har ingenting forskyldt i det stykke; det erkender jeg villigt. Det er ene og alene mig, som h nu igen har undergået en for- omvæltning #halvt hen for sig# En opvågnen til mit egentlige liv. #folder hænderne foran sig# Men hvorfor i al verden kan vi så ikke gå fra hinanden da? Kunde du ville det? Ja, hvis der ikke er andet for så Men der er andet for. Der er en udvej Nu tænker du på den blege damen igen! Ja, ærligt talt så må jeg uafladelig tænke på hende lige siden jeg traf hende påny. (går nærmere) For #nu vil# jeg må betro dig noget, Maja. Nå? (banker sig med fingeren på brystet) Her inde, ser du, her har jeg et bitte lidet dirkefrit skrin. Og da hun rejs {I...}Og i det skrinet ligger alle mine billedsyner forvaret. Men da hun rejste så sporløst væk, så gik skrinet i baglås. Og hun havde nøglen, og den tog hun med sig. #Du, stakkers M, du havde ingen nøgle# Derfor ligger det der altsammen ubrugt #derinde#. Ikke muligt for mig at komme til skatten. #(kæmper med et underfundigt smil# Så få hende til at lukke op for dig igen. 46

47 Maja! For nu er hun her jo. Og det er vel #sagtens for dette skrinets skyld# derfor, hun er kommen Ikke med et ord har jeg n... rørt ved de ting for hende. #ser uskyldig på han# Men kære, snille #professor# Rubek, er det da værdt at gøre al den opstyr og alle disse #her# ophævelser, for noget, som er #en# så ganske ligefrem sag? Synes du at dette her er så ganske ligefrem? Ja, det synes jeg da rigtignok. Slut du dig bare til den, du mest behøver. Jeg skal nok altid vide at finde mig en plads Hvor, mener du! Nå jeg kan jo bare flytte ud på villaen; hvis det blir nødvendigt. Men det blir det ikke. For inde i byen, i hele vort store hus, må der da vel sagtens med lidt god vilje kunne bli pl...rum til tre. #usikker# Og tror du at det vil kunne gå i læn{den}gden? Herregud, går det ikke, så går det ikke. Der er ikke noget at #snakke# sige om den ting. Professor Og hvad gør vi så[his: Diakritisk tegn mangler], Maja? Hvis det #nu# ikke går? #(ubekymret)# Så går vi #to# simpelt hen rent fra hinanden. Helt væk. Jeg finder mig altid #noget nyt# en plads etsteds i verden. #Noget frit# Det har ingen nød med det #prof. R#. (peger pludselig ud til højre) 47

48 Sé der! Der #har vi hende!# går hun. #Skridende{,} som en stenstøtte#[his: En strek viser at siste setning skal flyttes bak sletten. i replikken under.] (vender sig) Hvor? Ude på sletten. Hun kommer hidover. Ser hun ikke ud som den levendegjorte opstandelse? Og hende kunde jeg flytte og stille bag i skyggen{?}! Hvad skal det sigte til? #afværger# Ingen tinger. Ikke noget, som du vil kunne forstå: ( kommer fra højre frem over vidden.x Hun er omringet af børneflokken; de fleste klynger sig glade og tillidsfulde til hende, nogle synes sky og ængstelige.... Hun taler sagte til dem og betyder dem at de skal gå ned til sanatoriet; hun selv vil hvile sig lidt ved bækken. Børnene går ned over skråningen til venstre i mellemgrunden) læner sig træt til bergvæggen #på venstre side# og lader bækken risle #kølende# over sine hænder) (dæmpet) Gå ned og tal med hende, Rubek. Og hvor går du hen imens? Jeg går mine egne veje herefterdags. (Hun går ned over bakken. Ved standser hun) står der oppe og venter på Dem, frue. Hvad vil han? Han vil få Dem til at hjælpe sig med et skrin, som er gået i baglås for ham. Kan jeg det? hjælpe med det. Han mener, De er den eneste som kan. 48

49 Ja, ja, så får jeg vel prøve da. Det må De endelig gøre, frue. (Hun går ned over vejen til sanatoriet. Lidt efter stiger ned ad trappen fra udsigtsbænken) Jeg hører Du har ventet på mig. det. Jeg har ventet på D{em}ig år efter år u uden selv at vide #Kunde ikke, A.# {...}Og imens lå jeg der, dybt dernede, og sov den lange, dybe søvn #drømmefyldte#. Nu er Du vågnet,.. (ryster på hodet) Jeg har den lange dybe søvn i øjnene endnu. Du skal se det vil dages og ly{...}sne for os begge. Tror du det?. Det tror jeg. Og det ved jeg. Nu da jeg har fundet dig igen. Opstanden.. Forklaret! Bare opstanden, Arnold. Men ikke forklaret. (efter et lidet ophold) ballancerer på stenene under vandfaldet over til hende 20. Hvor har du været henne hele dagen,?. Langt, langt inde over vidderne. 49

50 (smiler) Du har ikke din din veninde med dig idag? Min veninde holder godt øje med mig alligevel. Kan hun det? Du kan tro hun kan hvor jeg så står og går. Taber mig aldrig af syne. skotter omkring sig. Indtil jeg en skøn sol{...}skinsmorgen dræber hende. Vilde du det? Så inderlig gerne. Ifald jeg bare kunde komme til. Hvorfor vilde du? Fordi hun #vil være# er min går og øver trolddomskunster. Tænk dig, Arnold, hun har skabt sig om til min skygge. skygge. En sky{d}gge må vi alle ha. Jeg er min egen skygge, Arnold. (udbrydende) Forstår du da ikke det!! (Han sætter sig på en stene ved bækken således at han vender ryggen til hende. Hun står bag ved ham, lænet mod fjældvæggen) (lidt efter) Hvorfor sidder du der og vender øjnene fra mig? (sagte) Tør ikke sé på dig. Hvorfor tør du ikke det mere nu? Du har en skygge, som piner dig. Og jeg har min tyngen- 50

Når vi døde vågner. NBO Ms a

Når vi døde vågner. NBO Ms a Når vi døde vågner NBO Ms 4 1119a 1899 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Henninge Margrethe Solberg 1 1 Notitser og udkast. Første akt foregår om

Læs mere

Når vi døde vågner. En dramatisk epilog i tre akter. Henrik Ibsen

Når vi døde vågner. En dramatisk epilog i tre akter. Henrik Ibsen Henrik Ibsen Når vi døde vågner En dramatisk epilog i tre akter H e n r i k I b s e n s s k r i f t e r, U n i v e r s i t e t e t i O s l o I b s e n. n e t 2 0 0 5 Denne utgaven baserer seg på Henrik

Læs mere

Henrik Ibsen. Når vi døde vågner

Henrik Ibsen. Når vi døde vågner Når vi døde vågner DE OPTRÆDENDE PERSONER PROFESSOR ARNOLD RUBEK, billedhugger. FRU MAJA RUBEK, hans hustru. INSPEKTØREN ved badet. GODSEJER ULFHEJM. EN REJSENDE DAME. EN DIAKONISSE. TJENERE, BADEGÆSTER

Læs mere

Når vi døde vågner. London-utgave

Når vi døde vågner. London-utgave Når vi døde vågner 1899 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Gry Berg, Helene Grønlien 1 Omtrent samtidig med de to originaludgaver (den norske og den tyske) udkommer

Læs mere

Når vi døde vågner. Hovedtekst, 1. utg.

Når vi døde vågner. Hovedtekst, 1. utg. Når vi døde vågner 1899 Henrik Ibsens skrifter Historisk-kritisk utgave, elektronisk versjon Edering Christian Janss (ansv.), Stine Brenna Taugbøl, Ellen Nessheim Wiger Kollasjonering og koding Oliver

Læs mere

Når vi døde vågner. Trykkmanuskript

Når vi døde vågner. Trykkmanuskript Når vi døde vågner 1899 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Eivor Finset Spilling 1 Når vi døde vågner. En dramatisk epilog i tre akter af Henrik Ibsen.

Læs mere

Når vi døde vågner. [Folkeutgave]

Når vi døde vågner. [Folkeutgave] Når vi døde vågner 1902 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Gry Berg, Jens-Morten Hanssen, Ingunn Indrebø Ims, Henninge Margrethe Solberg 1 NÅR VI DØDE VÅGNER EN DRAMATISK

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Drenge spiller kugler

Drenge spiller kugler Drenge spiller kugler Henning Ipsen I parken er der en sti, som er ganske plan og fast, lige så jævn som en tennisbane. Den fandt drengene en dag ganske tilfældigt, og med deres sikre, hurtige drengeøjne

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

Lars: Hva så Bøsseboy drømmer du om nogen søde mænd? Nikolai: Fuck nu af Lars. Lars: Er det det du gerne vil ha? Hva Nikolai?

Lars: Hva så Bøsseboy drømmer du om nogen søde mænd? Nikolai: Fuck nu af Lars. Lars: Er det det du gerne vil ha? Hva Nikolai? Nikolai 8. klasse, Byens Skole 9. Gennemskrivning, marts 2009 Scene 1: (Vi befinder os i Nikolais klasseværelse. Vi ser Nikolai sidder og falder i staver. Man hører klokken ringer til frikvarter, og de

Læs mere

Kasper og Nikoline. an original screenplay by. Lille Næstved FINAL DRAFT

Kasper og Nikoline. an original screenplay by. Lille Næstved FINAL DRAFT Kasper og Nikoline an original screenplay by Lille Næstved FINAL DRAFT (555) 555-5555 MyEmail@emailaddress.com Kasper og Nikoline SCENE 1: (INT)(VENTEVÆRELSE/SKOLEGANGEN)

Læs mere

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den 1. AKT Prolog ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den samme drøm. En drøm om en mand med gule krøller, stjerner i øjnene og en blå kappe. Han kommer gående over en grøn eng. Det vil sige,

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45)

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45) 16. trin. II 11. september 2016 Sundkirken 10 Salmer: 754 Se, nu stiger solen 21 Du følger, Herre 551 Der er en vej 828 Det er påske 233 Jesus lever 406 Søndag morgen Bøn: Vor Gud og far Kald os ud af

Læs mere

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Stop nu dette vanvid Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Livet i frihed skal bevares, ikke bukke under for tyranni der er kun os, der er kun os,

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016 Gyserforfatteren Stephen King fortæller, at han i sin skoletid blev tvunget til at lære et bibelvers uden ad. Han var måske en smule dovent anlagt og valgte et af dem, vi har hørt i dag: Jesus græd. Det

Læs mere

Sidste søndag efter H3K I 2017 Strellev 9.00, Ølgod /29 22/

Sidste søndag efter H3K I 2017 Strellev 9.00, Ølgod /29 22/ Der findes øjeblikke i livet, hvor det er som om himlen rører jorden. Øjeblikke af svimlende lykke; øjeblikke, hvor alting står klart for en, og man forstår, hvad det hele handler om, øjeblikke, der gør

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Sangene fra Eventyrteatrets musical Julekortet

Sangene fra Eventyrteatrets musical Julekortet Sangene fra Eventyrteatrets musical Julekortet Tekst: Bo Skødebjerg Musik: Christian Dahlberg SANG 1 - NISSEPOSTEN 1.0 Normann: Du prøver at få svar Men er kun til nar Hvo den ku du tro på den? At julekort

Læs mere

GINA fast Sig det bent ud, Ekdal. Hvad er det for noget, han har gåt og snakket om mig?

GINA fast Sig det bent ud, Ekdal. Hvad er det for noget, han har gåt og snakket om mig? Gina, Hjalmar, Gregers og Relling FJERDE AKT Hjalmar Ekdals atelier. Der har nylig været fotograferet; et apparat med klæde over, et stativ, et par stole, en konsol og deslige står fremme på gulvet. Eftermiddagsbelysning;

Læs mere

Jeg var mor for min egen mor

Jeg var mor for min egen mor Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.

Læs mere

1 KLASSEN -DAG 1. KASSANDRA: Ej. Her lugter da lidt. EMMA: Ja. Ej, her stinker jo virkelig meget. FREJA: Her lugter lidt af... luder.

1 KLASSEN -DAG 1. KASSANDRA: Ej. Her lugter da lidt. EMMA: Ja. Ej, her stinker jo virkelig meget. FREJA: Her lugter lidt af... luder. 1 KLASSEN -DAG 1 Tobias sidder med sin computer på sin plads. Pludselig kan han høre døren gå op, og kigger straks op for at se hvem der træder ind i klassen. Det er Astrid. Han smiler for sig selv og

Læs mere

En lille tur. Helle Helle, 2000 (5,4 ns)

En lille tur. Helle Helle, 2000 (5,4 ns) En lille tur Helle Helle, 2000 (5,4 ns) Det er sommer, og min mor har lavet en aftale med mig. Vi skal mødes på banegården i min frokostpause, hun 5 ankommer med en rutebil lidt over tolv og skal først

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

til lyden af det. Men jeg kan ikke høre andet end folk, der skriger og udslynger de værste ord. Folk står tæt. Her lugter af sved.

til lyden af det. Men jeg kan ikke høre andet end folk, der skriger og udslynger de værste ord. Folk står tæt. Her lugter af sved. Over havet De vender alle sammen ryggen til os. Her må være tusinder af mennesker. Vi står på stranden, men jeg kan ikke se havet. Der er for mange rygge. Jeg har aldrig set havet. Jeg ved bare, at vi

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Hvide heste. NBO Ms b

Hvide heste. NBO Ms b vide heste vide heste 1886 enrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Åshild augsland, Inger Marie Kjølstadmyr, enninge Solberg, Mette Witting 1 vide heste 1. 2 vide heste

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Teksten i bokselskap.no følger førsteutgaven fra 1890 og er. basert på xml-fil mottatt fra Henrik Ibsens skrifter, UiO.

Teksten i bokselskap.no følger førsteutgaven fra 1890 og er. basert på xml-fil mottatt fra Henrik Ibsens skrifter, UiO. Henrik Ibsens skrifter/bokselskap.no 2012 Henrik Ibsen: Hedda Gabler Teksten i bokselskap.no følger førsteutgaven fra 1890 og er basert på xml-fil mottatt fra Henrik Ibsens skrifter, UiO. Teksten er transkribert

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

En stol for lidt (FINAL DRAFT) Klostermarkskolen 8L

En stol for lidt (FINAL DRAFT) Klostermarkskolen 8L En stol for lidt (FINAL DRAFT) af Klostermarkskolen 8L SCENE 1 HOS AFTEN Maja og Matthias står inde på Majas værelse. De er ved at sige farvel. Det har været rigtig hyggeligt idag. Ja, det har det vel..

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Fruen fra havet. NBO Ms.4 1116a, bl.3, 7-8

Fruen fra havet. NBO Ms.4 1116a, bl.3, 7-8 Fruen fra havet NBO Ms.4 1116a, bl.3, 7-8 1888 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Henninge Margrethe Solberg, Mette Witting 1 2 Første akt. Sagførerens hus med stor,

Læs mere

Alt forandres LÆSEPRØVE

Alt forandres LÆSEPRØVE Alt forandres LÆSEPRØVE Joan Bach Ludvigsen LÆSEPRØVE Alt forandres Noveller To par Han vidste, hvad hun ville sige, så snart de var gået derfra. Når de var kommet ud af opgangen og havde gået et par minutter

Læs mere

Prædiken søndag d. 6. november Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, & Åb 21,3-5.

Prædiken søndag d. 6. november Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, & Åb 21,3-5. 1 af 6 Prædiken søndag d. 6. november 2016. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, 20-31 & Åb 21,3-5. Alle Helgen Salige er I som græder, Salige er I som er fattige, Salige er

Læs mere

Hieronymus Justesen Ranch Af Karrig Niding, skuespil (ca. 1600)

Hieronymus Justesen Ranch Af Karrig Niding, skuespil (ca. 1600) Hieronymus Justesen Ranch Af Karrig Niding, skuespil (ca. 1600) Hieronymus Justesen Ranch (1539-1607) var en dansk præst med lang tilknytning til Viborg, der i middelalderen og århundrederne efter var

Læs mere

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT 1. EXT TOGPERRON MIDDAG Vi ser en tom togperron. Der er klip mellem titelskilte og billeder af den tomme perron. Der er helt stille. En svag baggrundsstøj er det eneste

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 1. søndag efter Trinitatis 2017 Tekst. Lukas. 16,19-31.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 1. søndag efter Trinitatis 2017 Tekst. Lukas. 16,19-31. 18-06-2017 side 1 Prædiken til 1. søndag efter Trinitatis 2017 Tekst. Lukas. 16,19-31. En historie om en rig mand, og en fattig mand. Man kan blive varm af kærlighed, og man kan brænde i kinderne af skam.

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT 1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1 Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) De laver fakler og leger at de er i krig. BOOM POW! Albert kaster sig ned til jorden og tager en dyb indånding. Han tager

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad?

2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad? 2. scene Elektra og Orestes. Orestes pakker, leder efter noget. Rasende. Elektra stirrer på ham, mens han brøler og smider med tingene. Hun er fjern i blikket, ryster. ORESTES - Hvor fanden er de henne?!

Læs mere

Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda

Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda n I må aldrig forelske jer, sagde vores mor til os, da vi blev 13 år. Men jeg lyttede ikke. Jeg forelskede mig i Noah. Jeg troede ikke, det ville være farligt. Jeg ville bare være som

Læs mere

ÆNDREDE PLANER KAPITEL 2

ÆNDREDE PLANER KAPITEL 2 KAPITEL 2 ÆNDREDE PLANER Åh nej, mor. Mirja lægger hovedet på skrå. Ikke i dag. Kan det ikke bare blive i morgen? Søde Mirja. Mor sukker og tørrer sig over panden. Heller ikke det får de dybe rynker til

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske.

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske. 1 Prædiken til konfirmation 4. maj kl. 9.45 & 11.00 751 Gud ske tak og lov 557 Her vil ties udvalgte vers 17 Altmægtige og kære Gud udvalgte vers 439 O, du Gud lam 70 Du kom til vor runde jord 4. maj 11.00

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

2. påskedag. Salmevalg

2. påskedag. Salmevalg 2. påskedag Salmevalg Tag det sorte kors fra graven Jesus lever, graven brast Opstandne Herre, du vil gå Hvad er det at møde den opstandne mester Tænk, at livet koster livet Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Jeg kender Jesus -1. Jesus kender mig

Jeg kender Jesus -1. Jesus kender mig Jeg kender Jesus -1 Jesus kender mig Mål: Børnene får at vide, at Jesus kender og elsker dem, uanset hvem de er, og han ved hvad de laver. Tekst: Mark. 2, 13-17 (Levi kaldes til discipel). Visualisering:

Læs mere

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig!

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig! PRÆDIKEN MARIÆ BEBUDELSESDAG 25.MARTS 2012 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL.10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.7,10-14; 1.Kor.21-31; Luk.1,46-55 Salmer: 10,441,71,73,117 Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak

Læs mere

N RDLYS 1 SKINDÆDEREN

N RDLYS 1 SKINDÆDEREN Bjarke Schjødt Larsen N RDLYS 1 SKINDÆDEREN Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Det hele startede, da mine forældre arbejdede som forskere i en nedlagt mine tæt ved byen Qullissat på Grønland. Jeg ved

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Tilgivelse. Tilgivelsestest Hvordan kan man bede om tilgivelse?

Tilgivelse. Tilgivelsestest Hvordan kan man bede om tilgivelse? Tilgivelse Er det altid vigtigt at sige undskyld? Hvorfor eller hvorfor ikke? Hvad synes du er sværest at bede om tilgivelse, når du har lavet en fejl, eller at tilgive nogen, som har gjort dig ondt? Tilgivelsestest

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Fyrrummet på Varde Andelsmejeri.

Fyrrummet på Varde Andelsmejeri. 19. DECEMBER BADET Mor er ved at rydde op efter, at vi har fået kaffe og kage i skuret. Byggeriet er nu kommet i gang, for far fik lånet i Handelsbanken. Murene er snart ved at være højere end mig. Nu

Læs mere

KONGESØN drama manuskript

KONGESØN drama manuskript KONGESØN drama manuskript I starten Fortæller: For over 2000 (tallet 2000) år siden skete der noget ganske særligt i landet Israel (davidsstjerne). Et barn blev født, som skulle forandre verden for altid

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15 1 14. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. august 2016 kl. 10.00. Salmer: 443/30/428/508//5/439/319/427 Åbningshilsen Hvad skal denne gudstjeneste handle om? Om at rykkes ud af selv og slå

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere