En sammenligning af SMEC og ADAM
|
|
- Oliver Ipsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 27. marts 212 En sammenligning af og Resumé: Ligheder og forskelle på de to økonometriske makromodeller, og, diskuteres. Det findes at især parameterestimaterne i løn- og eksportrelationerne er afgørende for forskellene i tilpasningshastighederne. Der er desuden forskel på de to modellers grundforløb. I søges det at ramme de historiske vækstrater, hvilket bl.a. indebærer, at udenrigshandlen fylder mere og mere af BNP. I har efterspørgselskomponenterne i fremskrivningen ensartede vækstrater. Multiplikatorerne på baggrund af et stød til arbejdsudbuddet bruges til at sammenligne de to modellers egenskaber. JNR Nøgleord: egenskaber, multiplikatorer, sammenligning, -Dec9, Modelgruppepapirer er interne arbejdspapirer. De konklusioner, der drages i papirerne, er ikke endelige og kan v re ndret inden opstillingen af nye modelversioner. Det henstilles derfor, at der kun citeres fra modelgruppepapirerne efter aftale med Danmarks Statistik.
2 1. Introduktion I De Økonomiske Råds konjunkturvurdering af den danske økonomi fra efteråret 211, sammenlignes de økonomiske modeller DREAM, og på baggrund af et stød til arbejdsudbuddet. Sammenligningen koncentrerer sig om modellernes tilpasningshastigheder. Det konkluderes at tilpasningen foregår hurtigt i DREAM og langsommere i de to økonometriske modeller og. De økonometriske modeller og repræsenterer forsøg på at estimere den dynamiske tilpasning, og det er især den træge tilpasning i løn og priser og mindre udenrigshandelselasticiteter, der gør de to økonometriske modeller langsommere end DREAM. Indbyrdes mellem og er der dog også tale om tydelige forskelle i tilpasningstiderne mens det i tager år, før ¾ af tilpasningen er sket ( ) tager det 4- år, før ¾ af tilpasningen er sket (i ) (DØRS, efterår 211, boks 1.2, 2). I en model af dansk økonomi (Danmarks Statistik, Modelgruppen, 212, 246), findes et lignende resultat på baggrund af et ufinansieret offentligt varekøbseksperiment. I -bogen refereres til -versionen i Grinderslev og Smidt (27). og bruger i stort omfang samme historiske datagrundlag. Desuden er begge modeller årsmodeller og de grundlæggende egenskaber ligner i store træk hinanden, og de to modeller tilstræber begge at have et fortolkeligt ligevægtsresultat. Forskellene kan dække over forskelle i de enkelte relationer, som kan være i afskygning af forskellige parameterværdier eller forskelle i model-specifikationerne. Desuden kan der være forskelle i de brugte grundforløb. Papiret er delt op som følger: I afsnit 2 undersøges forskellene i de centrale modelrelationer. Især relationerne for udenrigshandlen, lønudviklingen og boligprisen. I afsnit 3 ses på forskellene i de underliggende grundforløb. I afsnit 4 sammenlignes s og s multiplikatorer ved et stød til arbejdsudbuddet, her fokuseres især på tilpasningshastighederne og der opstilles en variant hvor nogle af de centrale parametres værdier er lig de tilsvarende i. og bruges i høj grad også til at analysere konjunkturerne. Derfor er det også blevet undersøgt hvad forskellene i de kortfristede effekter skyldes, her er der især fokus på beskæftigelsesligningerne. 2. Sammenligning af modelrelationer 2.1 Udenrigshandel Den danske eksport udgør godt halvdelen af det danske BNP, så eksportrelationen er vigtig. I forbindelse med økonometriske modellers tilpasningshastighed er størrelsen på eksportpris-elasticiteterne vigtig, da de omsætter prisernes reaktion til en mængdereaktion. Eksportrelationen er dermed et oplagt udgangspunkt til at forklare eventuelle forskelle mellem to modeller. s og s ligevægtsrelationer for udenrigshandlen er begge opbygget omkring armington modellen med koefficienten 1 til niveauet for eksportmarkedet og en estimeret parameter til forholdet mellem niveauet for eksportprisen og niveauet for udlandets priser. 2
3 - fe Eksporten - pe Eksportprisen - fee Eksportmarked - pee Konkurrentpris - β Estimeret parameter De store eksportgrupperinger hedder hhv. ei og e9 i og. I tabel 1 angives de to grupper som andel af BNP. Tabel 1 eksportandele Andel af BNP, Y år ei e9 e1+e2+ e7y+e Eksportgruppen, der i kaldes industrieksport (ei), udgør en større del af BNP end den største eksportgruppe i (e9). Industrieksporten i svarer til summen af s eksportgrupper 1, 2, 7y og 9. Eksportpriselasticiteterne i økonomiske modeller spiller en stor rolle, især i økonomier som den danske, hvor udenrigshandlen fylder halvdelen af BNP. Elasticiteterne er et mål for hvor udsat økonomien er overfor ændringer i konkurrenceevnen. Er elasticiteterne høje, er økonomien meget følsom overfor ændringer i de relative priser. Hvis eksempelvis den indenlandske løn skulle stige og derved drive de indenlandske priser op i forhold til udlandet, vil en stor eksportpriselasticitet reducere eksporten kraftigt. I er eksportpriselasticiteten for industrivarer bundet til 3, mod 2.4 i den foregående, beskrevet i Grinderslev og Smidt (27). I er den samlede elasticitet for de estimerede SITC grupper 2 og 9 estimeret til knap 2. Derudover er s eksportpriselasticitet for tjenester 2.68 og i er den 1.. Disse forskelle har stor betydning for tilpasningshastigheden, da der er tale om en relativt stor andel af eksporten, og de forskellige elasticiteter er en potentiel vigtig faktor til at forklare, hvorfor tilpasser sig hurtigere end. 2.2 Løn s og s lønrelationer er forholdsvis simple. På kort sigt reagerer de på prisændringer, men på langt sigt sikrer begge modeller, at lønnen giver sig indtil ledigheden rammer et ligevægtsniveau der afhænger af en konstant og størrelsen på kompensationsgraden. Begge modellers lønrelationer er opstillet efter følgende skabelon: 3
4 Hvor - w løn - p prisindeks - u ledighed - btyd kompensationsgrad - α, γ, β, konstant estimerede parametre Desuden indgår der i den estimerede relations dynamik et acceleratorled for lønnen og et led med ændringen i ledigheden. Acceleratorleddet er dog eksogeniseret i, mens udtrykket for ændringen i ledighedsgraden til de fleste praktiske formål ikke har stor betydning for dynamikken. Som med eksportrelationerne skal forskellen findes i størrelsen på parametrene. Den vigtigste forskel vedrører størrelsen af parameteren til ledighedsgraden, γ. I har parameteren en størrelse på ca. 2/3, hvorimod parameteren i er godt 1/2. Denne forskel indikerer at s lønrelation giver en hurtigere tilpasning til ligevægt end s. 2.3 Bolig Boligrelationen i økonomiske modeller af og typen er vigtig, da boligformuen udgør en stor del af husholdningernes samlede formue. Boligrelationen i og følger, ligesom eksport- og lønrelationerne i de to modeller, i stor grad samme opskrivning: Hvor - P boligpris, i realboligprisen - y 1, y 2 mål for aktivitet/indkomst - ui Udtryk for boligusercost - k Boligkapitalmængde - kw Langsigtet niveau for boligkapitalmængde, - pc Forbrugsdeflator I er indkomstmålene, y 1 og y 2, lig forbruget eksklusiv bolig ( variablen fcpuxh). I er udtrykket i ændringer, y 1, lig beskæftigelsen (q), og i ligevægtsrelationen, kw, er indkomstmålet, y 2, lig den langsigtede forbrugsbestemmende indkomst (fydl). Netop forskellen i den valgte variabel for aktivitetsniveauet i langsigtsrelationen kan have stor betydning for modellens egenskaber. Hvis man som i vælger et indkomstmål som afhænger af formuen (deriblandt boligformuen) opstår der simultanitet, og modellen bliver mere ustabil, pga. feedback mellem 4
5 indkomstsmålet og formuen. 1 I derimod bruges en indkomst, som er eksogen i en boligforbrugsmodel, derved bliver modellen mere rekursiv og er alt andet lige mere stabil. Udover de modelmæssige forskelle på de to modeller, er der også forskel på parameteren til prisforholdet, dvs. priselasticiteten, β 2, i langsigtsrelationen. I er priselasticiteten ca. 1/ og i ca. 1/3. Der er en invers sammenhæng mellem boligpris-reaktionen og priselasticiteten 2, hvilket vil sige at boligprisen i reagerer kraftigere på ændringer i indkomstsmålet end boligprisen i, og det er formentlig vigtigt, at s boligefterspørgsel er knyttet til indkomsten for at sikre modellens stabilitet for en lavere priselasticitet. 2.4 Faktorinput I indgår en form for tilpasning i dele af beskæftigelsen, der betegnes 3. generationsdynamik. Denne form for dynamik sikrer at produktionen altid foregår på isokvanten. I er der tale om mere traditionel fejlkorrektionsdynamik, som foregår mere trægt (i faktorblok-sammenhæng benævnt 2. generationsdynamik). Den kortsigtede beskæftigelsesreaktion i er derfor kraftigere end i. En måde at mime 3. generationsdynamik i på, kunne være at inkludere maskinkapitalens fejlkorrektionsled i beskæftigelsesrelationerne. På den måde ville en del af beskæftigelsens tilpasning også kompensere for maskinkapitalens afvigelse fra ligevægt, hvilket 3. generationsdynamik netop har til formål at sikre. Udover forskellen i s og s beskæftigelsesligninger, er der også forskel på de to modellers kapitalmængdeligninger. har således en rigere dynamik, med inklusion af den laggede ændring i den faktiske kapital. s kapitalmængdeligninger følger en mere traditionel fejlkorrektionsdynamik, hvor kun ændringen i den ønskede mængde indgår. 3. Sammenligning af grundforløb Det er ikke kun modelmæssige forskelle, der driver egenskaberne ved økonomiske modeller som og. De datamæssige forudsætninger, der ligger bag et eksperiment, har også betydning for tilpasningstiden. Eksempelvis vil et fremskrivningsforløb hvor udlandets efterspørgsel vokser hurtigere end det indenlandske som i det anvendte grundforløb i gøre modellen mere følsom overfor ændringer i konkurrenceevnen, så det fx er nemmere at fortrænge effekten af en forøgelse af den indenlandske efterspørgsel, fordi eksporten fylder mere og mere over tid. Der er også forskel på arbejdsstyrkens forløb i s og s grundforløb, så fx en forøgelse af arbejdsstyrken med 1 personer fylder mindre og mindre i pct. i s forløb. Eksperimentet på i efterårsrapporten blev lavet på et grundforløb, som var baseret på en foreløbig, mellemfristet vurdering af konjunkturen frem til 22 og en mere teknisk/mekanisk fremskrivning til 24. s grundforløb udtrykker et jævnt vækstforløb, hvor alle mængder vokser med 1, pct. og alle priser vokser med 2 pct. 1 Jf. jnr7311, s Jf. -bogen, 212, s
6 3.1 BNP- og eksportvækst Som allerede nævnt bygger begge modeller på det samme historiske datagrundlag og det sidste historiske år i de to databanker har samme niveau. Der er imidlertid forskel på den fremskrivning, der er anvendt som grundforløb til eksperimentet. Generelt er det i tilstræbt at indenlandsk og udenlandsk BNP og alle reale størrelser har samme procentvise vækst. I er det derimod valgt at fremskrive eksempelvis eksporten med den historiske vækst rate, som har været højere end den indenlandske vækst. Eksporten i faste priser i udgør derfor gradvist en større andel af BNP end i. Væksten for den samlede eksport i er mere end 2 gange større end den samlede vækst i BNP. 3 I vokser eksporten i takt med resten af økonomien og eksportens andel af BNP holder sig på godt pct. Forskellen på hvad udenrigshandlen fylder, har som sagt betydning for, hvor følsom modellen er overfor ændringer i de relative priser. Figur 1 Eksport og BNP ( log(f<i>/f<i> (2), i=e, y ), og , fe, fe 21 22, fy, fy Figur 1 viser, at eksporten i følger den historiske trend og modsvares af Importvæksten (ikke vist). Hvorimod s eksportvækstrate knækker i forhold til historikken. For begge modellers vedkommende følger BNP nogenlunde den historiske vækstrate. Væksten i det offentlige forbrug, er i taget fra en DREAM-fremskrivning og er lavere end i, så eksporten vokser i s grundforløb ganske hurtigt i forhold til det offentlige forbrug. BNP-væksten i både og er strukturelt set bestemt af arbejdsudbud og produktivitetsvækst, og er forholdsvis ens i de to modellers grundforløb. 3.2 Arbejdsstyrken Produktivitetsantagelsen er reelt ens i de to modeller, mens arbejdsstyrken stagnerer i s grundforløb og vokser lidt i s. Forskellen påvirker både ledighed og dermed lønudviklingen i de to modellers grundforløb. 3 I 238, er eksportens andel af BNP således vokset til 1 pct., det samme gælder importens andel 6
7 Figur 2 Arbejdsudbud (ua), og Af figur 2 fremgår, at der er forskel på, hvordan arbejdsudbuddet er fremskrevet. I er det valgt at lade arbejdsudbuddet stige svarende til DREAMs fremskrivning af arbejdsstyrken, og den ujævne udvikling skyldes effekterne af velfærdsforliget. I er det valgt at fastholde niveauet for sidste historiske år, med en mindre justering i første fremskrivningsår. Med konstant arbejdsudbud i s fremskrivning kommer væksten fra en årlig stigning i arbejdskraftseffektiviteten på 1. pct., en såkaldt Harrod-neutral produktivitetsvækst, hvilket indebærer at der er konstante andele af de øvrige faktorinput i forhold til produktionen. I kommer en del af BNP væksten, foruden produktivitetsvæksten i arbejdskrafteffektiviteten også fra væksten i arbejdsudbuddet. Fremskrivningen i er valgt med henblik på at minde om et enkelt vækstforløb i en 1-sektor model, så det sikres at alle priser og mængder vokser med samme rate. I er det derimod valgt at prøve at ramme den historiske udvikling. Det er svært at beskrive præcist hvad alle de nævnte forskelle gør for modellernes multiplikatorer, men det at udenrigshandlen i udgør en stigende andel af den samlede økonomi, gør mere følsom overfor konkurrenceevne-ændringer end. Denne andelsbestemte følsomhed vil i sig selv bidrage til at tilpasser sig hurtigere til ligevægt end. 4. Sammenligning af centrale multiplikatorer 4.1 Stød til arbejdsudbud For at samle op på de nævnte forskelle er samme eksperiment udført på begge modeller, og det er forsøgt at forklare forskellene. Eksperimentet er som tidligere nævnt baseret på et positivt stød til arbejdsudbuddet på 1 tusinde personer. Det er antaget at personerne tidligere ikke havde nogen indkomst, hverken lønindkomst eller i form af offentlige transfereringer. 7
8 Et øget arbejdsudbud i modeller som og øger ikke automatisk antallet af beskæftigede. I første omgang bliver hovedparten ledige og modtager dagpenge/kontanthjælp, hvilket en kort overgang forringer de offentlige finanser. Den øgede ledighed reducerer lønnen og dermed virksomhedernes omkostninger. Dette forbedrer den danske konkurrenceevne, hvilket forøger eksporten. Efterhånden som eksporten stiger, produceres der mere, og til det skal der bruges mere arbejdskraft så ledigheden reduceres. Denne proces fortsætter, indtil løn-/prisfaldet stopper, når ledigheden når det niveau, der er lagt ind i modellernes grundforløb. Figur 3 Ændring i arbejdsudbud, og Figur 3 viser, at en forøgelse af arbejdsstyrken på 1 tusinde personer ikke umiddelbart medfører en stigning i arbejdsstyrken på 1 tusinde personer. I er forøgelsen første år på godt 9 tusinde, mens førsteårseffekten i ligger på ca. 7. tusinde personer. Effekten på arbejdsudbuddet er ikke 1 tusinde, fordi nogle af relationerne, der er med til at bestemme arbejdsudbuddet, har indbygget konjunkturreaktion, svarende til at arbejdsudbuddet er konjunkturfølsomt. Eksempelvis afhænger antallet af uddannelsessøgende i positivt af ledigheden. Derudover indgår der i begge modeller et udtryk for aktiverede, som også er med til at trække personer ud af arbejdsstyrken når ledigheden stiger. I er der flere konjunkturafhængige variable som trækker personer ud af arbejdsstyrken end i, og dette forklarer hvorfor ændringen i arbejdsstyrken er mindre i end i. Over tid vil forskellen mellem de to arbejdsstyrkemultiplikatorer mindskes, efterhånden som konjunkturen normaliseres, og konjunktureffekten forsvinder. 4.2 Tilpasning til ligevægt I figur 4 er grafen fra DØRS-rapporten gengivet, inklusiv en variant kaldet SOM. SOM har på nogle få men centrale punkter fået indbygget s parametre. Det drejer sig om tilpasningshastighederne i løn- og eksportrelationerne og eksport-priselasticiteterne. Desuden er også første-års priseffekten fra indbygget, og dele af de konjunkturfølsomme elementer i arbejdsudbuddet er eksogeniseret, så effekten på arbejdsudbuddet bliver den samme i de to modeller. 8
9 Figur 4 beskæftigelses-multiplikator (ændring i 24 = 1) i, og m. parametre (SOM) SOM Som det fremgår af figuren, kan konklusionerne fra DØRS' konjunkturvurdering bekræftes: Mens ca. 2/3 af tilpasningen i er overstået efter godt 4 år tager den tilsvarende tilpasning i godt 1 år. Det tager lidt længere tid for SOM at nå 2/3 af tilpasningen, men den rammer 24 værdien af multiplikatoren på før - efter ca. 8 år. At SOM skyder over midtvejs i forløbet kan forklares med valget af indkomstbegreb i boligrelationen. Som nævnt, er der i valgt det private forbrug, der via boligformuen reagerer direkte på boligrelationen, og derved øges svingningerne i modellen. Figur Eksportændring i pct. af grundforløb,, og SOM SOM Eksporten reagerer på kort sigt kraftigere på ændringer i de relative priser i end i. På langt sigt er den procentvise eksportmultiplikator forskellig, fordi der er mindre behov for eksportstigning, når eksporten fylder mere. Den store eksport bidrager sammen med den større eksportpriselasticitet til, at 9
10 s priser ikke skal give sig meget, før crowding-out effekten bliver tilstrækkelig, så lønnen og priserne giver sig mindre i, end i og SOM. Figur 6 Lønændring i pct. af grundforløb,, og SOM SOM De øgede eksportpriselasticiteter forklarer altså en del af ændringen i lønnen, men ikke det hele. Den resterende forskel på og SOM må formodes at skyldes den øgede vægt til eksporten i s grundforløb. Der er opstillet et grundforløb i for varianten SOM, hvor udenrigshandlen vokser hurtigere end den indenlandske efterspørgsel. Figur 7 er en gengivelse af figur 6 inkluderende en multiplikator baseret på varianten af SOMs grundforløb. Figur 7 Lønændring i pct. af grundforløb,, og SOM SOM SOM, m. øget vækst i fe 2 1
11 Som det ses er der ikke stor forskel på SOM reaktionen på kort sigt, men efterhånden som udenrigshandlen får større og større vægt i det alternative grundforløb, og derved øger modellens følsomhed overfor pris/løn ændringer, reduceres effekten på lønnen, og ses der bort fra en smule drift i multiplikatoren er der på langt sigt knap nok forskel på s og SOMs multiplikator. 4.3 Forskelle på kort sigt Vi har set at, forskellene i tilpasningsparametrene og de langsigtede priselasticiteter forklarer en stor del af forskellene på tilpasningshastighederne i og. Der er dog også forskelle på beskæftigelsesmultiplikatorerne i og SOM, jf. figur 4. Beskæftigelseseffekten kommer langsommere i gang i SOM. En væsentlig grund til den forskellige beskæftigelsesmultiplikator i begyndelsen af perioden er, at reaktionen i forsyningsbalancen er meget forskellig i de to modeller, i figur 7 er s og s reaktion i BNP plottet. Figur 8 BNP-ændring i pct. af grundforløb (ændring i 24 = 1),, s kortsigtede reaktion er kraftigere end s. Ved en nedbrydning af forsyningsbalancen ses, at en stor del af forskellen på kort sigt (1- år) kommer fra forbrugsreaktionen. Se figur 8. 11
12 Figur 9 Ændring i privat forbrug, pct. af grundforløb, og Parameterforskelle i forbrugsrelationen kan forklare forskellen på de to modellers 1. års effekt. Parameterforskellene kan dog ikke forklare hvorfor s forbrug i de følgende år også reagerer stærkere end. Denne forskel kan imidlertid forklares ved forskellen i den forbrugsbestemmende realindkomst. De to modellers indkomstbegreber er ikke defineret ens. Især udtrykket for husholdningernes restindkomst er meget forskelligt i de to modeller. I er husholdningernes restindkomst residual bestemt som den samlede restindkomst fratrukket restindkomsten i erhverv uden en stor andel af selvstændige, såsom energi og industrierhvervene. s restindkomst er defineret som andele af summen af erhvervspecifikke lønsummer og restindkomster. Denne forskel gør s restindkomstandel i den forbrugsbestemmende indkomst større end i, og det er en af hovedårsagerne til, at den samlede indkomst og dermed forbruget i i de første år af eksperimentet giver sig mere end i. Netop lønsummerne er i med til at reducere konjunktureffekten i restindkomsten i forhold til. 12
13 Figur 1 Restindkomstbegreb i kortsigtet indkomst, og Som nævnt tidligere er der på kort og mellemlangt sigt forskel på investeringerne i modelversionerne. s investeringsreaktion er stærkere end s, hvilket umiddelbart kan undre da s tilpasningsparameter i mængdeligningerne er klart mindre end i. s substitutionselasticitet er 1 (Cobb-Douglas) mod ca..3 i, så s ønskede kapitalapparat reagerer mere på ændringer i de relative faktorpriser, som gør kapitalen relativt dyrere når arbejdsstyrken stiger. Det er dog ikke her, at årsagen til den stærkere investeringsreaktion i skal findes. Årsagen til forskellen på multiplikatoren i investeringerne findes i kortsigtsdelen i de to modellers faktorblok-relationer. I indgår som tidligere nævnt både ændringen i den ønskede mængde og ændringen i den faktiske laggede kapitalmængde på højre side. I indgår kun ændringen i den ønskede mængde. Ændringsdelen i har således et ekstra dynamisk led til at drive investeringerne op, hvilket forklarer den forholdsvis stærke investeringsreaktion i. Derudover kommer en del af forklaringen fra modellernes følsomhed overfor udenrigshandlen. Den større følsomhed i udenrigshandlen driver hurtigt produktionen op i. Den større produktion ift. kræver både mere arbejdskraft og mere kapital, og dermed større investeringer både maskin- og bygningsinvesteringerne medvirker til at reagerer stærkere end på kort sigt. 13
14 Figur 11 Investeringer, fi,, Sammenfatning Ligningerne i og er i stor udstrækning opbygget omkring samme skabelon. Dette sås tydeligt i relationerne for udenrigshandlen, lønnen og boligprisen. Ofte er endog valgt samme variable. Forskellene på de to modeller skyldes for en stor dels vedkommende forskellige parameterestimater/restriktioner. s priselasticitet i udenrigshandlen er større end s, desuden tilpasser s løn sig hurtigere til ligevægtsniveauet end s. I boligrelationen har det betydning for forskellen i de to modellers stabilitet, at der er valgt forskellige indkomstbegreber. Der er ligeledes forskelle i de anvendte grundforløb. I det anvendte grundforløb i er det tilstræbt at holde de historiske vækstrater i fremskrivningen, hvilket giver et ubalanceret vækstforløb, hvor især udenrigshandlens andel af økonomien vokser. I er der fokuseret på at holde fremskrivningen simpel med ens vækstrater der nødvendigvis afviger fra de historisk observerede. Sammenligningen af multiplikatorerne i det to modeller har udgangspunkt i et stød hvor arbejdsstyrken udvides med 1 tusinde personer. Sammenligningen inkluderer en variant hvor nogle centrale parametre er tilpasset s værdier. Nogle få ændringer i løn og eksportrelationerne er nok til at forklare en stor del af forskellene i tilpasningshastighederne, men ændringerne forklarer ikke hele forskellen på effekterne i de første -1 år. Ud fra en analyse af forsyningsbalancens delkomponenter er det tydeligt, at især forskellen på den forbrugsbestemmende indkomst og investeringerne spiller en væsentlig rolle i at forklare, hvorfor har større kortsigtede effekter end. 14
15 Bilag A. Et alternativt grundforløb At indføre heterogene vækstrater i et grundforløb er ikke en let øvelse, da der let opstår forvridninger som hurtigt trækker variablene i forskellige retninger. Således er det ikke lykkedes at skabe et meningsfyldt grundforløb der strækker sig mere end 4 år frem i tiden, til 2. Dette skulle dog være rigeligt til denne lille øvelse, da sammenligningen af og baserer sig på en periode der strækker sig til 24. I figur 1 er logaritmen til eksporten vist for, (lang1) og m. øget vækst i udenrigshandlen. Figur A12 Grundforløb, log(fe) m. større vækst til udenrigshandel 24 Som det ses er der stadig lidt forskel på s grundforløb og s grundforløb m. øget vækst i udenrigshandlen. Dette skyldes dog til dels at der sker en justering af eksportens niveau i. Der er dog også en mindre forskel i vækstraterne og eksportvæksten i s grundforløb er stadig en smule højere. 1
Sammenligning af ADAM versionerne Apr08 og Dec09 øget offentligt varekøb
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 24. november 2010 Sammenligning af ADAM versionerne Apr08 og Dec09 øget offentligt varekøb Resumé: Der er sket meget med nogle af
Læs mereSammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse
Læs mereIndkomstbegrebet i boligprisrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 7. marts 011 Indkomstbegrebet i boligprisrelationen Resumé: Vi erstatter variablen for forbrug undtagen boligydelse, Cpuxh, i boligprisrelationen,
Læs mereReestimation af eksportrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 3. November 2015 Reestimation af eksportrelationen Resumé: I dette papir præsenteres reestimationen af eksportrelationen til modelversionen
Læs mereStokastiske stød til ADAMs adfærdsrelationer
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 29. september 2011 Stokastiske stød til ADAMs adfærdsrelationer Resumé: I dette papir aftrendes visse af de store makrovariable og
Læs mereReestimation af importpriser på energi
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Uffe Bjerregård Friis 3. februar 16 Nikolaj Mose Hansen Reestimation af importpriser på energi Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne
Læs mereSammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir 22. Marts 211 Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Resumé: I denne note sammenlignes effekten
Læs mereArbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Laurits Rømer Hjorth 6. august 15 Arbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM Resumé: I dette papir vises fortrængningstiden for to typer af stød
Læs mereRenteeksperimentet afhænger af formuekvoterne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 28. marts 24 Renteeksperimentet afhænger af formuekvoterne Resumé: Papiret præsenterer renteeksperimentet under forskellige antagelser
Læs mereFølsomhedsanalyse af parametre i ADAM modelversion
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nicoline Wiborg Nagel. april 8 Følsomhedsanalyse af parametre i ADAM modelversion Resumé: I dette arbejdspapir analyseres det hvor stor betydning ændringer
Læs mereADAM, December analyse af parameterfølsomheder
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 22. juni 2 ADAM, December 29 - analyse af parameterfølsomheder Resumé: I papiret undersøges modellens følsomhed overfor ændringer
Læs mereEstimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport
1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 11. september 213* Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport Resumé: I dette papir fremlægges
Læs mereReestimation af importrelationerne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 3. oktober 23* Reestimation af importrelationerne Resumé: I dette papir reestimeres importrelationerne. Der benyttes en udvidet dataperiode
Læs mereMere dokumentation til Kapitel 13 i ADAM bogen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 22/9-1996 Mere dokumentation til Kapitel 1 i ADAM bogen Resumé: Sammenligning af multiplikatorer i ADAM Okt91 og ADAM Mar95, på ens
Læs mereImportrelationer til ADAM oktober 2015
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Uffe Bjerregård Friis 15. september 215 Importrelationer til ADAM oktober 215 Resumé: Der er udført en reestimation for modellens fire importgrupper med estimeret
Læs mereFinanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 9. November 216 Dan Knudsen Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Resumé: Dette papir sammenligner reaktionerne på et finanspolitisk
Læs mereADAM April analyse af parameterfølsomheder
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir [Udkast] Tony Maarsleth Kristensen. Oktober 8 ADAM April 8 - analyse af parameterfølsomheder Resumé: I papiret undersøges modellens følsomhed overfor ændringer
Læs mereKontantprismultiplikatorens afhængighed af grundforløbet lang96 som eksempel (Kontantpris og justeringsled II)
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen /-996 Kontantprismultiplikatorens afhængighed af grundforløbet lang96 som eksempel (Kontantpris og justeringsled II) Resumé: Med grundkørslen
Læs mereReestimation af sektorpris og faktorefterspørgsel i forsyningssektoren - ADAM, april 2004
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN [UDAST] Arbejdspapir Erik Bjørsted 3. marts 5 Reestimation af sektorpris og faktorefterspørgsel i forsyningssektoren - ADAM, april Resumé: Papiret dokumenterer reestimationen
Læs mereNote om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Peter Agger Troelsen 17. juni 2015 Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse Resumé: Vi modellerer ADAM med fremadrettede forventninger i løndannelsen,
Læs mereReestimation af importpriser på energi til ADAM Oktober 2016
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj M. D. Hansen 10. januar 2017 Reestimation af importpriser på energi til ADAM Oktober 2016 Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne
Læs mereEksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i disse i fremskrivninger
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 28. marts 1996 Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i disse i fremskrivninger Resumé: Justeringsled
Læs mereFaktorblok dec09 vs. apr08: Investeringer og beskæftigelse
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh 26. juli 202 Faktorblok dec09 vs. apr08: Investeringer og beskæftigelse Resumé: I dette papir undersøger jeg, hvordan overgangen fra apr08 til
Læs mereErhvervenes faktorefterspørgsel
Oversigt Faktorblokkens betydning for ADAM Opbygning og egenskaber 1. Produktionsfunktionens opbygning 2. Langt sigt 3. Dynamisk tilpasning Undtagelser Trender Opsummering ADAM-kursus 1 Faktorblokkens
Læs mereSammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Nina Bech Runebo & Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir* 2. februar 211 Sammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC Resumé: I denne note sammenlignes multiplikatorer
Læs mereEt kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 10. juli 2012 Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne Resumé: I dette papir gennemgås
Læs mereBoligmodellens tilpasningstid til en stationær tilstand
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Lena Larsen 10. april 1997 Boligmodellens tilpasningstid til en stationær tilstand Resumé: Papiret tager sit udgangspunkt i de multiplikator eksperimenter,
Læs mereEksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris og justeringsled II)
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen..9 Henrik C. Olesen Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris
Læs mereADAM maj analyse af parameterfølsomheder
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 5. november 999 ADAM maj 998 - analyse af parameterfølsomheder Resumé: I papiret første del forsøges at indkredse forklaringen på
Læs mereEksportørgevinst i eksportrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 4. maj 2016 Eksportørgevinst i eksportrelationen Resumé: Nogle muligheder for at inkludere eksportørgevinst i eksportrelationen er undersøgt.
Læs mereReestimation af importligningerne i 2000-priser
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nina Boberg 10. december 2007 Reestimation af importligningerne i 2000-priser Resumé: I papiret reestimeres ligningerne for ADAMs konkurrende import, fmzrelationerne.
Læs mereErhvervenes faktorefterspørgsel
Oversigt Faktorblokkens betydning i ADAM Opbygning og egenskaber 1. Produktionsfunktionens opbygning 2. Langt sigt 3. Dynamisk tilpasning af input Undtagelser Trender Opsummering ADAM-kursus 1 Faktorblokkens
Læs mereReestimation af importrelationer
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nis Mathias Schulte Matzen 28. november 211 Reestimation af importrelationer Resumé: Papiret estimerer import relationerne på to forskellige datasæt. Et korrigeret
Læs mereReformulering af lagerrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 27. april 2009 Reformulering af lagerrelationen Resumé: Vi omformulerer lagerrelationen, hvor et skøn på lagerbeholdningen indgår.
Læs merePersoner i arbejdsmarkedsordninger (II)
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN *Arbejdspapir Sofie Andersen 13. september 13 Personer i arbejdsmarkedsordninger (II) Resumé: Formuleringen af personer i arbejdsmarkedsordninger ændres for at stabilisere
Læs mereErhvervenes faktorefterspørgsel
Oversigt Faktorblokkens betydning i ADAM Opbygning og egenskaber 1. Produktionsfunktionens opbygning 2. Langt sigt 3. Dynamisk tilpasning af input Undtagelser Trender Opsummering ADAM-kursus 1 Faktorblokkens
Læs mereReestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2016
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj M. D. Hansen 26. januar 2017 Nicoline Wiborg Nagel Reestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2016 Resumé: I dette modelgruppepapir præsenteres
Læs mereBygningskapital: K * /K-forhold og trend-kalibrering
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Morten Malle Pedersen 28. august 1997 Bygningskapital: K * /K-forhold og trend-kalibrering Resumé: For bygningskapitalens vedkommende er kapitalmængden meget
Læs mereForbrug og selskabernes formue
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 5. juli 213 Dan Knudsen Forbrug og selskabernes formue Resumé: Dette papir behandler en af de udfordringer, der er opstået ved at opsætte
Læs mereFølsomhedsanalyser af bilforbrugets budgetelasticitet
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 2. januar 2014 Følsomhedsanalyser af bilforbrugets budgetelasticitet Resumé: ADAMs privatforbrug påvirkes kraftigere af husholdningers
Læs mereRalph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé:
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 20. december 2010 Lønligningen Resumé: Dette papir skal ses som et supplement til den nye Dec09- ADAM dokumentation, hvor nogle af de beregninger,
Læs mereUddybende beregninger til Produktivitetskommissionen
David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser
Læs mereOm grundforløbets indflydelse på ADAMs multiplikatoregenskaber i modelversionerne oktober 1991 og marts 1995
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 7..96 Om grundforløbets indflydelse på ADAMs multiplikatoregenskaber i modelversionerne oktober 99 og marts 99 Resumé: ADAMs multiplikatorer
Læs mereReestimation af boligrelationerne til ADAM modelversion Okt18
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nicoline Wiborg Nagel 11. oktober 218 Reestimation af boligrelationerne til ADAM modelversion Okt18 Resumé: Boligmodellen er reestimeret til modelversion ADAM
Læs mereEksportrelationer. Danmarks Statistik. Tony Maarsleth Kristensen Anne Marie Bendixen Resumé:
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Tony Maarsleth Kristensen Anne Marie Bendixen 03.08.94 Eksportrelationer Resumé: Dette papir beskriver estimation af eksportrelationer vha. fejlforrektionsmodeller.
Læs mereReestimation af uddannelsessøgende
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir * Nina Bech Runebo 19. maj 21 Reestimation af uddannelsessøgende Resumé: I papiret reestimeres ligningen for uddannelsessøgende. Reestimationen giver ikke pæne
Læs mereADAM april analyse af parameterfølsomheder
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 17. maj ADAM april - analyse af parameterfølsomheder Resumé: I papiret undersøges modellens følsomhed overfor ændringer i centrale
Læs mereReestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Laurits Rømer Hjorth 5. oktober 2015 Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15 Resumé: Relationen for uddannelsessøgende reestimeres til modelversion
Læs mereOpsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 14. marts 2017 Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Resumé: Der samles op på ændringerne i nationalregnskabet
Læs mereVedr. offentlige overførsler til udlandet
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 15. august 2013 Vedr. offentlige overførsler til udlandet Resumé: Modelegenskaberne virker uhensigtsmæssige ved ændringer i de offentlige
Læs mereFastkurspolitikkens betydning
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. oktober 28 Fastkurspolitikkens betydning Resumé: Vi illustrerer, at den langsigtede effekt på løn og aktivitet i ADAM er uafhængig af hældningen
Læs mereOm mindre boligpriselasticitet i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 4. maj 2009 Om mindre boligpriselasticitet i ADAM Resumé: I den officielle april08-adam deflateres forbrugsrelationens indkomst med en forbrugspris,
Læs mereVariabel indkomstelasticitet i boligefterspørgslen II
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Asger Olsen Edith Madsen 16. januar 1998 Variabel indkomstelasticitet i boligefterspørgslen II Resumé: I dette papir estimeres kontantprisrelationen med variabel
Læs mereOpstilling af rente- og valutakurseksperiment, Jul13
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Dan Knudsen 8. november 2013 Jacob Nørregård Rasmussen Opstilling af rente- og valutakurseksperiment, Jul13 Resumé: ADAM beskriver sammenhængene i Danmark betinget
Læs mereVækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Grane Høegh 9. september 2009 Vækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger Resumé: Formålet med dette papir er at indføre vækstkorrektionsled i de dynamiske relationer,
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereReestimation af boligligningerne til Okt16
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Britt Gyde Sønnichsen 9. januar 217 Reestimation af boligligningerne til Okt16 Resumé: Boligmodellen reestimeres på det nyreviderede nationalregnskab, NR16.
Læs mereReformulering af Lagerrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 24. september 21 Reformulering af Lagerrelationen Resumé: Vi omformulerer lagerrelationen, hvor der indgår et skøn på lagerbeholdningen.
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereLøndannelsen i ADAM. Danmarks Statistik. Martin Rasmussen 31. august 1995
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Martin Rasmussen 31. august 1995 Løndannelsen i ADAM Resumé: Ved sub-modeller beskrives løndannelsen i ADAM og den betydning, som lønrelationen har for resten
Læs mereTilbageføring af data til reestimation af importrelationerne til Okt18
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Louise Ellekjær Jensen 2. februar 28 Dan Knudsen Britt Gyde Sønnichsen Tilbageføring af data til reestimation af importrelationerne til Okt8 Resumé: Datagrundlaget
Læs mereReestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2015
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel Nikolaj Mose Hansen 1. marts 216 Reestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 215 Resumé: I dette modelgruppepapir præsenteres
Læs mereLidt om ADAMs langsigtsegenskaber
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Thomas Thomsen 16. januar 1998 Lidt om ADAMs langsigtsegenskaber Resumé: Dette papir opkaster blot nogle strøtanker vedrørende ADAMs langsigtsegenskaber. Meget
Læs mereEksperimenter med arbejdsudbuddet
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 14. maj 212 Eksperimenter med arbejdsudbuddet Resumé: I dette papir laves forskellige stød til arbejdsudbuddet. Scenarierne består enten
Læs mereReestimation af sektorprisrelationerne, april 2000
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 13.03.00 Reestimation af sektorprisrelationerne, april 2000 Resumé: Papiret præsenterer reestimationen af sektorprisrelationerne til ADAM, april
Læs mereBeregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring
Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet
Læs merePinsepakken og boligmodellen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 18. november 1999 Pinsepakken og boligmodellen Resumé: Med pinsepakken afskaffes beskatningen af lejeværdien af egen bolig. I stedet
Læs mereOm datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 27. februar 2015 Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014 Resumé:
Læs mereSupplerende dokumentation af boligligningerne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 13. september 2010 Supplerende dokumentation af boligligningerne Resumé: Papiret skal ses som et supplement til den nye Dec09-ADAM dokumentation
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereDe makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1
De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at
Læs mereEksport og import i ADAM
Eksport og import er især vigtige i lille åben økonomi (som den danske økonomi), og derfor også vigtige i Adam Eksporten er en stor efterspørgselskomponent, og import spiller en særlig rolle for sammensætning
Læs mereReestimation af makroforbrugsrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kristian Skriver Sørensen 4. august 2014 Reestimation af makroforbrugsrelationen Resumé: Dette arbejdspapir viser reestimationen af makroforbrugsrelationen
Læs mereAnalyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur
Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen
Læs mereEksperimenter med inflationsforventningerne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Tony Maarsleth Kristensen 12. september 20 Eksperimenter med inflationsforventningerne Resumé: I papiret undersøges om ændringer i det geometriske lag, som
Læs mereSamfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1
Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid
Læs mereReestimation af sektorprisrelationerne til brug for ADAM oktober 2012
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Marcus Mølbak Ingholt 24. maj 22 Reestimation af sektorprisrelationerne til brug for ADAM oktober 22 Resumé: I dette modelgruppepapir reestimeres ADAM's sektorprisrelationer
Læs mereSammenligning af estimerede koefficienter i makroforbruget med beregnede strukturelle koefficienter
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Olesen 20. juli 2000 Sammenligning af estimerede koefficienter i makroforbruget med beregnede strukturelle koefficienter Resumé: Papiret sammenligner
Læs mereReestimation af ligningerne for transporterhvervenes energianvendelse i EMMA
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Lars Brømsøe Termansen 1. marts 1999 Reestimation af ligningerne for transporterhvervenes energianvendelse i EMMA Resumé: I dette papir beskrives kort datakonstruktionen
Læs mereReestimation af lagerligninger til Okt16
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* UFR 5. april 217 Reestimation af lagerligninger til Okt16 Resumé: Reestimation af lagerligninger til Okt16 er gennemført uden ændringer af estimationsmetode.
Læs merePristilpasningen i ADAM, I
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 16. november 1999 Pristilpasningen i ADAM, I Resumé: Papiret søger at erstatte sektorprisligningerne i ADAM, maj98, med estimerede ligninger
Læs mereNiveaukorrektioner i modelversionen maj 1998 som følge af skiftet af basisår fra 1980 til 1990
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 19. november 1998 Henrik C. Olesen Carl-Johan Dalgaard Niveaukorrektioner i modelversionen maj 1998 som følge af skiftet af basisår
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra
Læs mereForbrugs- og boligrelationer, oktober 2004
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Martin Junge 1. oktober 004 Forbrugs- og boligrelationer, oktober 004 Resumé: Efter en meget lang testperiode og et par rettelser af datafejl har vi endelig
Læs mereSammenligning af faktorblok og aggregeret produktionsfunktion for private byerhverv
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. september 2008 Sammenligning af faktorblok og aggregeret produktionsfunktion for private byerhverv Resumé: Vi afgrænser private byerhverv til
Læs mereOm faktoreffektiviteter og produktivitet i offentlig sektor og offentlig branche - Okt16
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 20. februar 2017 Om faktoreffektiviteter og produktivitet i offentlig sektor og offentlig branche - Okt16 Resumé: Der er uoverensstemmelser
Læs mereReestimeret forbrugsfunktion, DEC99 og APR00
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 1. marts 2000 Reestimeret forbrugsfunktion, DEC99 og APR00 Resumé: Papiret reestimerer forbrugsfunktionen på 95-pris databanken (APR00)
Læs mereOm et løn- og importpriseksperimentet på ADAM
Equation Chapter 1 Section 1Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir (udkast) 26. april 21 Om et løn- og importpriseksperimentet på ADAM Resumé: Blandt standardeksperimenterne indgår et
Læs mereForholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 22. september 1997 Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I Resumé: Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde indgår
Læs mereReestimation af sektorpriserne, April 2004
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 19. juni 2004 Reestimation af sektorpriserne, April 2004 Resumé: Papiret dokumenterer de reestimerede sektorprisligninger til ADAM, April 2004.
Læs mereKursen på statens obligationsgæld
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 21. august 2013 Kursen på statens obligationsgæld Resumé: Kursen på statens obligationsgæld beregnes i ADAM som forholdet mellem
Læs mereReestimation af forbrugssystemet Okt15
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Nicoline Wiborg Nagel Jacob Nørregaard Rasmussen Arbejdspapir 10. maj 2016 Reestimation af forbrugssystemet Okt15 Resumé: I dette modelgruppepapir præsenteres reestimationen
Læs mereReestimation af sektorpriserne, februar 2002
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 15.02.02 Reestimation af sektorpriserne, februar 2002 Resumé: Papiret dokumenterer de reestimerede sektorprisligninger til ADAM, februar 2002.
Læs mereEn sammenligning af 5 reestimationer af lønrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 4. februar 2014 En sammenligning af 5 reestimationer af lønrelationen Resumé: ADAMs lønrelation reestimeres på 5 måder med alternative
Læs mereReestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 20. april 2016 Reestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15 Resumé: Lønrelationen reestimeres til Okt15 med 2012 inkluderet og
Læs mereEstimation af bilkøbsrelationen med nye indkomst- og formueudtryk
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Edith Madsen 21. juli 1997 Estimation af bilkøbsrelationen med nye indkomst- og formueudtryk Resumé: Papiret præsenterer en reestimationen af fcb-relationen.
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1
De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.
Læs mereDen personlige skattepligtige indkomst
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Birgitte A. Mathiesen 10. marts 1994 Den personlige skattepligtige indkomst Resumé: Formålet med dette papir er at reestimere relationen for skattepligtig indkomst.
Læs mereArbejdsmarkedet i april 2004
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir[Udkast] Rasmus H. Madsen og Morten Werner 29. marts 4 Arbejdsmarkedet i april 4 Resumé: Der gives en meget overordnet beskrivelse af arbejdsmarkedet i den kommende
Læs mereSimpel pensionskassemodel
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Dan Knudsen 9. februar 15 Simpel pensionskassemodel Resumé: Vi opstiller en model, hvor udbetalingerne fra en pensionsordning bestemmes ud fra en antagelse
Læs mere