Årsrapport Marts 2015

Transkript

1 Årsrapport Marts 2015

2 Side 2 af 26 Indhold 1. Påtegning af det samlede regnskab 3 2. Beretning Præsentation af virksomheden Hovedkonti Virksomhedens omfang Årets faglige resultater Årets økonomiske resultat Opgaver og ressourcer Redegørelse for reservation Forventninger til det kommende år Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse mv Resultatdisponering Balancen Egenkapitalforklaring Likviditet og låneramme Opfølgning på lønsumsloft Bevillingsregnskabet Udgiftsbaserede hovedkonti Bilag Noter til resultatopgørelse og balance 23

3 Side 3 af Påtegning af det samlede regnskab Formålet med årsrapporten er at give et retvisende billede af virksomhedens økonomiske og faglige resultater. Det betyder, at Finansministeriet i årsrapporten redegør for målopfyldelse, det medgåede ressourceforbrug, finansiering samt aktiver og forpligtelser. For at styrke økonomi- og resultatstyringen er fokus i årsrapporten lagt på afrapporteringen af årets faglige og finansielle resultater. Årsrapporten indeholder virksomhedens påtegning af det samlede regnskab. For de hovedkonti, der udgør virksomhedens drift, indeholder årsrapporten endvidere virksomhedens regnskabsmæssige forklaringer. Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Finansministeriets departements regnskabsmæssige virksomhed, CVR , er ansvarlig for, herunder Departementet, Effektivisering af offentlige institutioner og DREAM-gruppen, samt de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for Departementets hovedkonti omfatter også Reserver og budgetregulering (Reservationsbevilling). Denne konto behandles dog ikke videre i årsrapporten. Påtegning Det tilkendegives hermed: 1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende, 2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og 3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. København, den 18/ Afdelingschef Peder Lundquist Direktør Niels Gotfredsen Departementschef Martin Præstegaard Finansministeriets departement Moderniseringsstyrelsen Finansministeriets departement

4 Side 4 af Beretning Formålet med beretningen er at give en kortfattet beskrivelse af Finansministeriets departement og regnskabsårets faglige og finansielle resultater. Endvidere behandles der i beretningen eventuelle væsentlige forhold, der har påvirket eller forventes at påvirke virksomhedens aktiviteter og forhold. 2.1 Præsentation af virksomheden Departementet koordinerer den økonomiske politik, overvåger dansk og international økonomi og udarbejder forslag til bevillingslovene. Endvidere forestår departementet forhandlinger om de økonomiske rammer for kommuner og regioner. Departementets mission og vision er fastsat i Finansministeriets koncernfælles mission og vision. Finansministeriets mission er at give regeringen det bedst mulige grundlag for at kunne føre en sund økonomisk politik, der styrker vækst og produktivitet samt sikrer effektivisering af den offentlige sektor. Finansministeriets vision er at være et analytisk kraftcenter, udfordre og udvikle det fulde potentiale i medarbejderne og skabe fremtidens topledere. Finansministeriet skal agere som én koncern og være rollemodel for effektivisering, drift og udvikling af den offentlige sektor i Danmark.

5 Side 5 af 26 Finansministeriets departement har endvidere det overordnede styrings- og tilsynsansvar for styrelserne på ministerområdet. Departementet har uddelegeret konkrete tilsynsaktiviteter til Moderniseringsstyrelsen vedrørende løbende tilsynsaktiviteter for koncernens bevillingsstyring, budgetter, regnskab og mål- og resultatstyring, og for Digitaliseringsstyrelsen løbende tilsynsaktiviteter vedrørende koncernens it-anvendelse og informationssikkerhed. Opgaver vedr. økonomi, HR og service samt koncernfælles funktioner, er samlet i Moderniseringsstyrelsen. Moderniseringsstyrelsen varetager blandt andet en række betalinger på vegne af Finansministeriets departement, herunder eksempelvis husleje og vedligehold af ejendom. Departementet betaler kvartalsvist for de overførte opgaver Hovedkonti Departementets årsrapport omfatter hovedkonti på 7. Årsrapporten indeholder resultatopgørelse, balance og regnskabsmæssige forklaringer for de hovedkonti, som er opført under Finansministeriets departement. Den omkostningsbaserede del omfatter hovedkonti Departementet, Effektivisering af offentlige institutioner og DREAM-gruppen. Finansministeriets regnskabsmæssige virksomhed omfatter tillige en række fællesparagraffer og tekniske konti under 7 samt 37 og Disse konti er udgiftsbaserede, og afrapporteres særskilt til Rigsrevisionen. De regnskabsmæssige forklaringer i relation til disse konti er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra de relevante styrelser og ministerier samt Danmarks Nationalbank. For disse konti gælder endvidere de retningslinjer, der er fastsat i den officielle vejledning 1. Der skal udarbejdes en tabelopstilling med hovedkontonavn, bevillingstype, udgift/indtægt fordelt på bevilling og regnskab. Eventuelle afvigelser mellem bevilling og regnskab behøver ikke at blive forklaret (se tabel 12). 2.2 Virksomhedens omfang Finansministeriets departements indtægtsgrundlag er primært bevillingsbaseret. Virksomhedens samlede aktivitet omfatter i nedenstående tabel 1 under Drift samt Administrerede ordninger. Drift inkluderer de omkostningsbaserede hovedkonti under Finansministeriets departement og omfatter de hovedkonti, der afrapporteres i årsrapporten. Administrative ordninger udgøres af en række fællesparagraffer under 7 samt 37 og 40-42, som knytter sig til Finansministeriets regnskabsmæssige virksomhed. De administrative ordninger afrapporteres særskilt til Rigsrevisionen. 1 Vejledning i årsrapport for statslige institutioner, Moderniseringsstyrelsen, november s 27.

6 Side 6 af 26 Tabel 1 Finansministeriets departement samlede aktivitet mio. kr. Bevilling Regnskab Drift Administrerede ordninger mv. Udgifter 283,0 241,0 Indtægter -15,5-11,7 Udgifter , ,9 Indtægter , ,9 Anm.: Grundet afrunding kan der være mindre forskelle på sammentællinger. Kilde: SKS. Drift i Finansministeriets departement vedrører personaleudgifter, driftsudgifter samt udgifter relateret til projekter om effektivisering af offentlige institutioner. Personaleudgifter og driftsudgifter udgør 81,1 pct. af de samlede udgifter. Udgifter relateret til projekter vedrørende effektivisering af offentlige institutioner udgør 18,9 pct. Administrerede ordninger mv. indeholder blandt andet statens ejerskab af aktier i danske selskaber samt statens indenlandske- og udenlandske statsgæld. Udviklingen i udgifter og indtægter vedrørende de administrerede ordninger skyldes primært ændringer i afviklingen af statsgælden. 2.3 Årets faglige resultater Departementet har i 2014 blandt andet gennem koordinering af den økonomiske politik og den offentlige udgiftspolitik samt ved forberedelse af forslag til bevillingslovene udarbejdet forskellige typer beslutningsgrundlag til finansministeren og regeringen. Departementet bistod regeringen med udspillet Danmark helt ud af krisen virksomheder i vækst, der mundede ud i en bred politisk aftale om Vækstplan 2014 Danmark helt ud af krisen. Aftalen består af 112 konkrete initiativer og PSO-lempelser for samlet 13,2 mia. kr. frem mod Sammen med refusionsomlægningen i beskæftigelsesreformen ventes initiativerne at øge væksten med mere end 7 mia. kr. i I forsommeren 2014 har departementet endvidere understøttet de årlige forhandlinger med KL og Danske Regioner om budgetterne for I aftalen med regionerne prioriteres ca. 1 mia. kroner i 2015 til at håndtere stigende udgifter til sygehusmedicin, nye behandlingsformer og udvikling med flere ældre og kroniske patienter. I aftalen med kommunerne styrkes den forebyggende og sundhedsfremmende indsats med 350 mio. kr. årligt fra 2015 og frem. Desuden bistod departementet regeringen med udarbejdelsen af regeringens finanslovsforslag for 2015 og indgåelse af aftale om Finansloven for Med aftalen afsættes bl.a. 6,5 mia. kr. til en styrkelse af sundhedsområdet i perioden Målet er, at flere skal overleve kræft, kroniske sygdomme skal opdages tidligere, de praktiserende læger skal styrkes, og der skal sættes ind mod overbelægning. Som en del af arbejdet med budgetloven har departementet ligeledes bistået regeringen med udarbejdelsen af lovforslag om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for årene , der efterfølgende blev vedtaget i Folketinget.

7 Side 7 af Årets økonomiske resultat Årets resultat for Finansministeriets departement fremgår af tabel 2 og viser et overskud på 44,0 mio. kr. Af det samlede resultat blev 6,3 mio. kr. overført til egenkapitalen, mens 37,7 mio. kr. blev disponeret til bortfald. Årets resultat på 44,0 mio. kr. skyldes primært mindre omkostninger vedrørende projektaktivitet for hovedkonto Effektivisering af offentlige institutioner, sekundært færre driftsomkostninger end forventet under Departementet. I løbet af 2014 er der anvendt reserveret bevilling for 5,8 mio. kr. til projekter under styregruppen for tværoffentlige samarbejder (STS) under Effektivisering af offentlige institutioner. Der er inden for det samlede resultat sket råderumsfinansiering på 1,4 mio. kr. som følge af færre indtægter end forventet på DREAM-gruppen I tabel 2 vises udvalgte regnskabs- og nøgletal for Finansministeriets departement. En detaljeret gennemgang af regnskabstallene findes i afsnit 3. Regnskab. Nøgletal fra tabel 2 kommenteres i det følgende. Lånerammen for Finansministeriets departement var i 2014 uændret på 13,5 mio. kr. Ved årets udgang var udnyttelsen af lånerammen 2,4 mio. kr. svarende til 17,4 pct. Dette svarer til den langfristede gæld på FF4-kontoen, der dog opdateres med et kvartals forsinkelse. Finansministeriets departement har en relativ høj værdi på 45,5, hvad angår den negative udsvingsrate forholdet mellem det akkumulerede videreførte overskud og startkapitalen. Departementet er således et stykke væk fra den nedre grænse. 2 Bevillingsandelen for departementet forholdet mellem indtægtsført bevilling og ordinære driftsindtægter er på 99,3 hvilket blot indikerer, at den primære finansieringskilde for departementet er bevilling. 2 Grænsen for den negative udsvingsrate er -1.

8 Side 8 af 26 Tabel 2 Økonomiske hoved- og nøgletal for Finansministeriets departement (mio. kr.) Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter -257,5-262,4-275,2 - Heraf indtægtsført bevilling -255,3-260,7-273,3 - Heraf eksterne indtægter -2,2-1,7-1,9 - Heraf øvrige indtægter 0,0 0,0 0,0 Ordinære driftsomkostninger 207,9 200,4 191,3 - Heraf personaleomkostninger 128,7 127,9 134,0 - Heraf af- og nedskrivninger 2,2 1,5 1,4 - Heraf øvrige omkostninger 77,0 71,0 55,9 Resultat af ordinær drift -49,6-62,0-83,9 Resultat før finansielle poster -26,8-26,3-44,2 Årets resultat -27,6-26,1-44,0 Balance - Anlægsaktiver 5,1 3,9 2,4 - Omsætningsaktiver 16,4 23,6 11,4 - Egenkapital 239,9 245,5 176,8 - Langfristet gæld 5,6 4,3 2,6 - Kortfristet gæld 51,4 65,4 53,8 Lånerammen 11,5 13,5 13,5 Træk på lånerammen 5,1 3,9 2,4 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen 44,1 % 28,6 % 17,4 % Negativ udsvingsrate 62,1 63,6 45,5 Overskudsgrad 10,7 % 10,0 % 16,0 % Bevillingsandel 99,2 % 99,4 % 99,3 % Personaleoplysninger Antal årsværk 169,0 178,1 188,7 Årsværkspris (mio. kr.) 0,8 0,7 0,7 Lønomkostningsandel 50,0 % 48,7 % 48,7 % Lønsumsloft* 143,2 150,3 315,9 Lønforbrug (mio. kr.) 128,7 122,9 134,0 Anm.: Tabellen inkluderer drifts- og reservationsbevillinger, der knytter sig til driften i Finansministeriets departement. * I 2014 er også medtaget akkumuleret opsparet mindreforbrug af lønsum fra tidligere år på 167,8 mio. kr. og dermed er tallet ikke umiddelbart sammenligneligt med foregående år. Kilde: SKS.

9 Side 9 af Opgaver og ressourcer Årets regnskabsmæssige overskud på 44,0 mio. kr. fordeles jf. nedenstående tabel 3 efter de hovedopgaver, der fremgår af FL14. Fordelingen tager udgangspunkt i kendte overskud og omkostninger beskrevet i nedenstående. Den indtægtsførte bevillings fordeling på hovedopgaver er baseret på FL Departementet tabel 6. Specifikation af udgifter på opgaver. Fordelingen af omkostninger på opgaver følger en skønsmæssig fordelingsnøgle, som primært allokerer omkostninger til opgaverne ud fra FL14 s fordelingslogik. Tabel 3 Sammenfatning af økonomi for Finansministeriets departements opgaver (mio. kr.) Indtægtsført bevilling Øvrige indtægter Omkostninger Andel af årets overskud 0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration 59,0 3,6 62,6 0,0 1. Udgiftspolitik 82,7 3,5 82,5 3,8 2. Økonomisk Politik 47,9 2,0 47,7 2,2 3. Effektiv offentlig sektor 72,4 1,9 36,6 37,7 4. Internationalt samarbejde 5,7 0,2 5,7 0,3 5. Koncernrevision 5,5 0,3 5,8 0,0 I alt 273,3 11,7 241,0 44,0 Anm.: Grundet afrunding kan der være mindre differencer på sammentællinger. Kilde: Finansloven 2014.

10 Side 10 af Redegørelse for reservation På Effektivisering af offentlige institutioner var der primo 2014 reserveret 6,1 mio. kr. til tre projekter, hvoraf der er anvendt 5,8 mio. kr. Der er til 2015 reserveret de resterende 0,3 mio. kr. til projektet Dokumentation på handicapområdet. Tabel 4 Reservation, hovedkonto (mio. kr.) Reserveret år Reservation primo Forbrug i året Reservation ultimo Forventet afslutning Dokumentation på handicapområdet ,3 0,0 0, Analyse af ressourceforbruget i jobcentre ,0 5,0 0,0 _ Indkøb af lægemidler i primærsektoren ,8 0,8 0,0 _ I alt 6,1 5,8 0,3 _ Anm.: Grundet afrunding kan der være mindre differencer på sammentællinger. Kilde: Center for Kommuneøkonomi og Regioner (KØR), Finansministeriets departement. 2.7 Forventninger til det kommende år I det kommende år vil indsatsområderne fortsat være, at give regeringen det bedst mulige grundlag for at føre en sund økonomisk politik, der styrker vækst, beskæftigelse og produktivitet. Desuden vil departementet fortsat arbejde for en effektiv offentlig sektor med løbende udvikling og forbedring af den offentlige service. Samtidig vil en hovedopgave i lighed med de tidligere år være at udarbejde forslag til finanslov samt øvrige politiske udspil og understøtte efterfølgende politiske forhandlinger.

11 Side 11 af Regnskab Formålet med regnskabsafsnittet er at redegøre for virksomhedens ressourceforbrug i finansåret udtrykt ved en resultatopgørelse og at vise virksomhedens finansielle status på balancen. Regnskabsafsnittet omfatter herudover et bevillingsregnskab, som viser forbruget af årets bevillinger pr. hovedkonto samt opstillinger, der viser udnyttelsen af låneramme (likviditet) og lønsumsloft (driftsbevillinger). Rapporteringen omfatter de hovedkonti/bogføringskredse, som Finansministeriet har haft det budget- og regnskabsmæssige ansvar for i Anvendt regnskabspraksis Finansministeriets departement følger bekendtgørelsen om statens regnskabsvæsen og retningslinjerne i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Finansministeriets departement har fastsat en væsentlighedsgrænse på kr. for periodisering og hensættelser. Der er anvendt regnskabsmæssige skøn til beregning af de personalemæssige hensættelser. Der henvises til præcisering under note 3. Hensatte forpligtelser i afsnit 4. Bilag. 3.2 Resultatopgørelse mv. Der blev i 2013 reserveret bevilling for 5,8 mio. kr. vedrørende kommunalt-statslige samarbejdsprojekter, som er vedtaget i regi af Styregruppen for Tværoffentlige Samarbejder (STS), hvilket medførte, at bevillingen blev reduceret tilsvarende. I 2014 blev denne reserverede bevilling anvendt og medførte, at den samlede bevilling under Effektvisering af offentlige institutioner blev forøget tilsvarende. Dette er den primære årsag til, at de samlede bevillinger lå på 273,3 mio. kr. i 2014 mod 260,7 i Salg af varer og tjenesteydelser vedrører primært hovedkonto DREAM-gruppen samt Departementet. For hovedkonto DREAM-gruppen vedrører indtægterne salg af databaseydelser til eksterne aktører, hvor Departementet vedrører salg af publikationer, herunder finanslov, cirkulærer mv. Sammenlignet med 2013 konstateres en nogenlunde uændret indtægt i 2014 på 1,9 mio. kr.

12 Side 12 af 26 Hovedparten af forbrugsomkostningerne for departementet varetages nu af de koncernfælles funktioner under Moderniseringsstyrelsen, den eneste undtagelse er huslejen for DREAMgruppen. Andre driftsomkostninger androg 49,5 mio. kr. i 2014 mod 44,9 mio. kr. i Denne regnskabspost indeholder interne statslige overførsler. Den største transaktion på 41,2 mio. kr. vedrører betaling til de koncernfælles funktioner under Moderniseringsstyrelsen. Posten indeholder også analyseprojekter under Effektivisering af offentlige institutioner, abonnementsomkostninger til DREAM-gruppen og betalinger til Udenrigsministeriet for administrationsomkostninger vedrørende specialattachéer. Tabel 5 Resultatopgørelse Resultatopgørelse (mio. kr.) Regnskab 2013 Regnskab 2014 Budget 2015 Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling -265,2-267,5-266,6 Reserveret af indeværende års bevillinger 5,8-5,8 - Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger -1,3 0,0 - Indtægtsført bevilling i alt -260,7-273,3-266,6 Salg af varer og tjenesteydelser -1,7-1,9-2,0 Tilskud til egen drift 0,0 0,0 - Gebyrer 0,0 0,0 - Ordinære driftsindtægter i alt -262,4-275,2-268,6 Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre 0,0 0,0 - Forbrugsomkostninger 0,0 0,0 - Husleje 0,8 0,7 0,9 Forbrugsomkostninger i alt 0,8 0,7 0,9 Personaleomkostninger Lønninger 113,8 121,4 133,0 Pension* 15,0 15,6 - Lønrefusion -2,2-2,6-2,0 Andre personaleomkostninger 1,4-0,4 0,5 Personaleomkostninger i alt 127,9 134,0 131,5 Af- og nedskrivninger 1,5 1,4 0,9

13 Side 13 af 26 Andre ordinære driftsomkostninger 70,2 55,2 100,1 Ordinære driftsomkostninger i alt 200,4 191,3 233,3 Resultat af ordinær drift -62,0-83,9-35,3 Andre driftsposter Andre driftsindtægter -9,2-9,8-9,3 Andre driftsomkostninger 44,9 49,5 42,6 Andre driftsposter i alt 35,7 39,7 33,3 Resultat før finansielle poster -26,3-44,2-2,1 Finansielle poster Finansielle indtægter 0,0 0,0 - Finansielle omkostninger 0,2 0,2 0,2 Finansielle poster i alt 0,2 0,2 0,2 Resultat før ekstraordinære poster -26,1-44,0-1,9 Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter 0,0 0,0 - Ekstraordinære omkostninger 0,0 0,0 - Ekstraordinære poster i alt 0,0 0,0 0,0 Årets resultat -26,1-44,0-1,9 Anm.: Overskud opgøres med negative tal, hvor underskud opgøres positivt. Anm: Budgetstigning for ordinære driftsomkostninger skyldes primært budgettering af projekter for hovedkonto Effektivisering af offentlige institutioner. * I Budget 2015 er pensionsomkostninger indeholdt i posten lønninger. Kilde: SKS Resultatdisponering I forbindelse med årsafslutningen resultatdisponeres årets resultat. Nedenstående oversigt viser resultatdisponeringen for samtlige hovedkonti under Finansministeriets departement. Tabel 6 Resultatdisponering (mio. kr.) Disponeret til bortfald 37,7 Disponeret til reserveret egenkapital 0,0 Disponeret til udbytte til statskassen 0,0 Disponeret til overført overskud 6,3 Anm.: Grundet afrunding kan der være mindre differencer på sammentællinger. Anm.: Resultatdisponeringen omfatter årets resultat på 44,0 mio. kr Reserver og budgetregulering indgår ikke i tabellen. Kilde: SKS.

14 Side 14 af 26 Udover disponeringen af årets resultat på 44,0 mio. kr., er det blevet besluttet, at lave en yderligere regulering af tidligere års overførte overskud fra Effektvisering af offentlige institutioner for i alt 75,0 mio. kr. Den samlede regulering af videreført overskud på effektiviseringspuljen bliver således 112,7 mio. kr. Årsagen til den yderligere regulering er, at sikre et bedre match mellem størrelsen på egenkapitalen og risikoprofilen.

15 Side 15 af 26 Tabel 7 Balance Note Aktiver (mio. kr.) Note Passiver (mio. kr.) Anlægsaktiver Egenkapital 1 Immaterielle anlægsaktiver Reguleret egenkapital (startkapital) 3,8 3,8 Færdiggjorte udviklingsprojekter 0,0 0,0 Mellem. vedrørende egenkapital 0,0 0,0 Erhvervede koncessioner, patenter 0,0 0,3 Reserveret egenkapital 0,0 0,0 Udviklingsprojekter under opførelse 0,5 0,2 Bortfald af årets resultat 20,5 112,7 Immaterielle anlægsaktiver i alt 0,5 0,5 Udbytte til staten 0,0 0,0 Overført overskud 241,7 173,0 2 Materielle anlægsaktiver Egenkapital i alt 266,0 289,5 Grunde, arealer og bygninger 2,1 1,6 Infrastruktur 0,0 0,0 Transportmateriel 0,6 0,1 3 Hensatte forpligtelser 3,6 3,2 Produktionsanlæg og maskiner 0,0 0,0 Inventar og it-udstyr 0,7 0,1 Igangværende arbejder for egen regn. 0,0 0,0 Materielle anlægsaktiver i alt 3,4 1,8 Langfristede gældsposter FF4 Langfristet gæld 4,3 2,6 Finansielle anlægsaktiver Donationer 0,0 0,0 Statsforskrivning 3,8 3,8 Prioritetsgæld 0,0 0,0 Øvrige finansielle anlægsaktiver 0,0 0,0 Anden langfristet gæld 0,0 0,0 Finansielle anlægsaktiver i alt 3,8 3,8 Langfristet gæld i alt 4,3 2,6 Anlægsaktiver i alt 7,7 6,2 Omsætningsaktiver Varebeholdninger 0,0 0,0 Kortfristede gældsposter Tilgodehavender 23,6 11,3 Lev. af varer og tjenesteydelser 35,8 29,5 Periodeafgrænsingsposter 0,0 0,1 Anden kortfristet gæld 8,9 8,9 Skyldige feriepenge 14,6 15,1 Likvide beholdninger Reserveret bevilling 6,1 0,3 FF5 uforrentet konto 37,2 45,4 Igang. arbejder for fremmed regn. 0,0 0,0 FF7 Finansieringskonto 270,7 286,2 Periodeafgrænsningsposter 0,0 0,0 Andre likvider 0,1 0,1 Kortfristet gæld i alt 65,4 53,8 Likvide beholdninger i alt 308,0 331,6 Omsætningsaktiver i alt 331,7 343,0 Gæld i alt 69,6 56,5 Aktiver i alt 339,3 349,2 Passiver i alt 339,3 349,2 Anm.: Grundet afrunding kan der være mindre differencer på sammentællinger. Kilde: SKS.

16 Side 16 af Balancen I det følgende afsnit kommenteres balancen for Finansministeriets departement. Departementets balance udgjorde i 2014 samlet 349,2 mio. kr. På aktivsiden består den hovedsagelig af omsætningsaktiver for i alt 343,0 mio. kr., mens den på passivsiden hovedsagelig udgøres af egenkapital for i alt 289,5 mio. kr. Aktiver Immaterielle anlægsaktiver Der er i 2014 opgjort 0,5 mio. kr. i immaterielle anlægsaktiver. Heraf udgør Erhvervede koncessioner, patenter 0,3 mio. kr. og indeholder opgradering af styresystem til FM.dk samt nyt publikationsdesign. Udviklingsprojekter under opførsel på 0,2 mio. kr. indeholder udviklingsomkostningerne til departementets nye hjemmeside. Materielle anlægsaktiver Der er i 2014 materielle anlægsaktiver for i alt 1,8 mio. kr. Hovedparten af aktiverne i alt 1,6 mio. kr. udgøres af anlægsarten: Grunde, arealer og bygninger og indeholder primært værdien af sluseanlæg, ventilationsanlæg, terrasse i gården mm. Transportmateriel udgør 0,1 mio. kr. eller 0,5 mio. kr. mindre end i 2013, dette skyldes især, at ministerbilen er overdraget til de koncernfælles funktioner under Moderniseringsstyrelsen. Inventar og it-udstyr er faldet fra 0,7 mio. kr. i 2013 til 0,1 mio. kr. i 2014, dette skyldes primært afskrivninger på kontorinventar i årets løb. Omsætningsaktiver Tilgodehavender hos debitorer er faldet fra 23,6 mio. kr. i 2013 til 11,3 mio. kr. i Den væsentligste årsag til udviklingen er, at skyldige fakturaer hos debitorer pr. 31/ kun var 8,3 mio. kr. mod 19,5 mio. kr. pr. 31/ Udviklingen kan delvist tilskrives en strammere styring af faktureringen, således at der i højere grad er blevet faktureret løbende i 2014, mens der i 2013 var en større mængde udestående fordringer ved årsskiftet. Resten af forskellen i samlede tilgodehavender mellem de to regnskabsår omkring 1,2 mio. kr. kan hovedsagelig tilskrives afledte ændringer i tilgodehavende købsmoms. Likvide midler i alt FF5 uforrentet konto er steget fra 37,2 mio. kr. i 2013 til 45,4 mio. kr. i Kontoens saldo reguleres ren regnskabsteknisk på årsbasis inden udgangen af 1. kvartal hvert kalenderår med ændringen i omsætningsaktiver, hensatte forpligtelser og kortfristede gældsforpligtelser. FF7 Finansieringskontoen, fungerer som departementets kassekredit til afregning af alminidelige betalinger såsom løn, fællesomkostninger mv. og er steget fra 270,7 mio. kr. i 2013 til 286,2 mio. kr. i De likvide midler er samlet steget fra 308,0 mio. kr. i 2013 til 331,6 mio. kr. i 2014.

17 Side 17 af 26 Passiver Egenkapital Det samlede videreførte overskud er faldet fra 241,7 mio. kr. til 173,0 mio. kr., årsagen er primært den yderligere regulering af tidligere års overskud på Effektivisering af offentlige institutioner på 75,0 mio. kr., der henvises også til afsnit 3.4. Egenkapitalforklaring. Hensatte forpligtelser Den samlede hensatte forpligtelse er faldet fra 3,6 mio. kr. til 3,2 mio. kr. Ændringerne skyldes hovedsagelig udviklingen i kategorierne omsorgsdage og frivillig fratræden (åremålsbetaling). Langfristede gældsposter Den langfristede gæld er faldet fra 4,3 mio. kr. i 2013 til 2,6 mio. kr. i Dette skal ses i lyset af, at en række aktiver er færdigafskrevet, hvorved den samlede langfristede gæld falder analogt hermed. Kortfristede gældsposter De kortfristede gældsposter udgør pr. 31/ i alt 53,8 mio. kr. Dette er 11,6 mio. kr. lavere end året før. Dette skyldes primært, at færre skyldige fakturaer til kreditorer. Herudover er den reserverede bevilling til effektiviseringsprojekter under Effektivisering af offentlige institutioner faldet fra 6,1 mio. kr. til 0,3 mio. kr. i årets løb. Udover dette er hensættelserne til skyldige feriepenge vokset med 0,5 mio. fra 14,6 mio. kr. i 2013 til 15,1 mio. kr. i Stigningen skal ses i lyset af, at antallet af årsværk og dermed forpligtelser er vokset fra 178,1 til 188,7 i løbet af året. 3.4 Egenkapitalforklaring I det følgende afsnit forklares egenkapitalen for Finansministeriets departement. Forklaringen uddyber egenkapitalen i balancen og viser årets ændringer som følge af disponeringer for overført resultat til egenkapitalen samt bortfald.

18 Side 18 af 26 Tabel 8 Egenkapitalforklaring Egenkapital primo (mio. kr.) Startkapital primo 3,8 3,8 + Ændring i startkapital - - Startkapital ultimo 3,8 3,8 Overført overskud primo 236,1 241,7 + primoregulering / flytning mellem bogføringskredse regulering af det overførte overskud - -75,0 + mellemværender vedrørende egenkapitalen overført resultat 26,1 44,0 - bortfald af resultat 20,5 37,7 Overført overskud ultimo 241,7 173,0 Egenkapital ultimo 245,5 176,8 Anm.: Grundet afrunding kan der være mindre differencer på sammentællinger. Anm: Egenkapitalen ultimo 2014 i egenkapitalforklaringen afviger fra tabel 6 Balance pr , idet likviditetsreguleringen vedrørende bortfald, som er bogført i 2015 medregnes i ultimosaldoen, for at opnå overensstemmelse med bevillingsafregningen. Kilde: SKS. Der overførte resultat udgør i alt 44,0 mio. kr. for alle hovedkonti eksklusive Reserver og budgetregulering. Bortfaldet udgøres dels af årets resultat på 37,7 mio. kr. for hovedkonto Effektivisering af offentlige institutioner, dels en yderligere regulering på -75,0 mio. kr. af tidligere års resultater for samme hovedkonto. Øvrige resultater er disponeret under virksomhedens egenkapital. Egenkapitalen ultimo 2014 er for Finansministeriets departement samlet 176,8 mio. kr. inkl. startkapitalen. 3.5 Likviditet og låneramme Lånerammen omfatter virksomhedens langfristede gæld samt eventuelle kortfristede mellemværender under likviditetsordningen. Tabel 9 Udnyttelse af låneramme (mio. kr.) 2014 Sum af materielle og immaterielle anlægsaktiver 2,4 Låneramme 13,5 Udnyttelsesgrad i pct. 17,4 % Anm.: Grundet afrunding kan der være mindre differencer på sammentællinger. Kilde: SKS.

19 Side 19 af 26 Ved årets udgang var udnyttelsesgraden af lånerammen for Finansministeriets departement 17,4 pct. 3.6 Opfølgning på lønsumsloft Tabel 10 Opfølgning på lønsumsloft Hovedkonto (mio. kr.) Lønsumsloft FL 148,1 Lønsumsloft inkl. TB / aktstykker 148,1 Lønforbrug under lønsumsloft 134,0 Difference 14,1 Akkumuleret opsparing ultimo ,8 Akkumuleret opsparing ultimo ,9 Anm.: Grundet afrunding kan der være mindre differencer på sammentællinger. Kilde: SKS. FL14 lønsumsloftet var 148,1 mio. kr. Der er i årets løb anvendt 134,0 mio. kr. til lønninger, hvilket giver en opsparing (mindreforbrug af løn) for året på 14,1 mio. kr. Den akkumulerede opsparing var dermed pr. 31/ i alt 181,9 mio. kr. Årets lønsumsloft er summen af tidligere års opsparing (167,8 mio. kr.) plus FL14 lønsumsloft (148,1 mio. kr.). Det samlede lønsumsloft i 2014 var dermed 315,9 mio. kr. (se også tabel 2). 3.7 Bevillingsregnskabet Bevillingsregnskabet indeholder Finansministeriets departements indtægter og udgifter på hovedkontoniveau som de er opgjort i bidrag til statsregnskabet. Tabel 11 Bevillingsregnskab (mio. kr.) Regnskab 2013 FL14 + TB14 Regnskab 2014 Budget 2015 Nettoudgiftsbevilling -265,2-267,5-267,5-266,6 Nettoforbrug af reservation 4,5 0,0-5,8 0,0 Indtægter -11,0-15,5-11,7-11,3 Udgifter 245,5 283,0 241,0 276,0 Årets resultat -26,2 0,0-44,0-1,9 Anm.: Bevillingsregnskabet i ovenstående tabel inkluderer ikke Reserver og budgetregulering. Der aflægges særskilt bevillingsafregning på udgiftsbaserede hovedkonti til Rigsrevisionen. Kilde: SKS. I 2014 var den samlede bevilling på 267,5 mio. kr. for alle hovedkonti. Nettoforbruget af reservation var 5,8 mio. kr. og angik to projekter under Effektivisering af offentlige institutioner.

20 Side 20 af 26 Indtægterne på i alt 11,7 mio. kr. var primært indtægter fra Koncernrevision og DREAM-gruppen. 3.8 Udgiftsbaserede hovedkonti Finansministeriets departement forvalter udgiftsbaserede hovedkonti, disse fremgår af nedenstående tabel 12. Der rapporteres særskilt på udgiftsbaserede hovedkonti til Rigsrevisionen. Eventuelle afvigelser mellem bevilling og regnskab forklares ikke. Tabel 12 Udgiftsbaserede hovedkonti Hovedkonti Navn Bevillingstype Generelt tilskud til Grønlands Selvstyre Tilskud til Grønlands Selvstyre spilleområdet Generelt tilskud til Færøernes hjemmestyre Reserver og budgetregulering Tilskud til Færøernes hjemmestyre Udgift / indtægt Bevilling Regnskab Afvigelse Lovbunden bevilling Udgifter 3.642, ,2 0,0 Lovbunden bevilling Udgifter 39,0 39,0 0,0 Lovbunden bevilling Udgifter 635,4 635,4 0,0 Reservationsbevilling Udgifter 6,3 0,0 6,3 Reservationsbevilling Udgifter 8,2 8,2 0, Udbytte fra statslige selskaber Udgifter 95,0 95,0 0,0 Indtægter -777,6-730,4-47, Salgsindtægter Udgifter 5,9 5,8 0, Indt. fra Danske Spils overskud i Grønland Indtægter -26,5-29,2 2, Statens Ejendomssalg A/S Aktiedispositioner Udgifter 587,1 587,2-0,1 Indtægter -227,5-227,5 0,0 Udgifter 1.530, ,2 0,0 Indtægter 0,0-0,7 0, Told Indtægter , ,5-108, Sukkerafgifter Indtægter 50,1 44,3 5, EU told og sukkerafgifter Udgifter 2.277, ,5 57, Bidrag til EU vedrørende moms og BNI Udgifter , , , Renter Udgifter , ,4-490,2 Indtægter , ,7 365, Øvrige driftsudgifter Udgifter 21,6 15,4 6, Renter og fordelte opkøbstab af egne værdipa. Udgifter 0,0 329,3-329, Fordelte emissions-kurstab Udgifter , ,9 499, Indeksopskrivning Udgifter 264,9 169,4 95, Renter Udgifter 1.609, ,1-315,8 Indtægter , ,2 191, Øvrige driftsudgifter Udgifter 15,0 11,5 3,5

21 Side 21 af Renter, opkøbskurstab, valautakursregulering Udgifter 0,0 0,0 0,0 Indtægter 0,0-933,4 933, Fordelte emissions-kurstab Udgifter 19,8 21,4-1, Realiserede valutakursreg. på udenl. st.gæld Udgifter 719, ,0-485,4 Indtægter -684, ,6 469, Overskud fra Danmarks Nationalbank Udgifter 22,1 22,5-0,4 Indtægter , ,1 23, Fællesstatslige mellemværender Udgifter 1,0 0,7 0,3 Indtægter -2,0 0,0-2, Renter vedr. inkonverterbare realkreditlån, ØS Udgifter 7,3 10,1-2,8 Indtægter -7,5-4,3-3, Driftsbudget Driftsbudget Driftsbudget Udgifter , ,4-466,3 Indtægter , ,2 123,7 Udgifter 650,9 660,6-9,7 Indtægter -662,2-623,2-39,0 Udgifter 315,4 314,0 1,4 Indtægter -51,9-45,6-6, Renter af indenlandske genudlån Udgifter 1.181, ,6-169,3 Indtægter , ,7 13, Renter af udenlandske genudlån Udgifter 130,8 114,6 16,2 Indtægter -439,9-480,4 40, Garantiprovision af udlån med statsgaranti Renter af særlige mellemværender, EKF Indtægter -145,6-128,9-16,7 Udgifter 153,0 111,8 41, Genudlån til Finansiel Stabilitet A/S Udgifter 1.000,0 0, ,0 Indtægter , , , Genudlån til Island Genudlån til Irland Udgifter 0,0-0,7 0,7 Indtægter 0, , ,3 Udgifter 0,0-6,7 6,7 Indtægter 0,0 6,7-6, Genudlån til Danmarks Radio Udgifter 319,0 319,0 0,0 Indtægter -400,0-400,0 0, Genudlån til SU-lån Udgifter 3.645, ,6-86,6 Indtægter , ,4 135, Mellemregning med Min FLF Udgifter 16,8 16,9-0,1 Indtægter -36,3-35,2-1, Genudlån til MBBL Indtægter -53,7-46,3-7, Statslån til Landsbyggefonden Udgifter 826,5 4,4 822, Genudlån til Sund og Bælt Holding A/S Udgifter 350,0 357,3-7,3 Indtægter -350,0-350,0 0,0

22 Side 22 af Genudlån til Femern Bælt A/S Udgifter 2.300, ,2 986,8 Indtægter -800,0-800,0 0, Genudlån til A/S Femern Landanlæg Udgifter 400,0 210,1 189,9 Indtægter -100,0-100,0 0, Genudlån til Metroselskabet I/S Udgifter 4.200, , , Genudlån til udviklingsselskabet By og Havn Udgifter 1.600, ,9-124,9 Indtægter , ,0 0, Genudlån til A/S Storebælt Udgifter 1.900, ,2-731,2 Indtægter -600,0-601,6 1, Genudlån til A/S Øresundsforbindelsen Udgifter 400,0 666,6-266, Genudlån Energinet.dk Udgifter 2.516, , ,6 Indtægter -16,3-12,5-3, Indl. genudl. til Danmarks Skibskreditfond Indtægter -115,6-115,6 0, Udenl. genudl. til Danmarks Skibskredit A/S Udgifter 0,0 708,0-708,0 Indtægter , ,4 708, Genudlån via Eksport Kredit Fonden Udgifter 7.525, , ,3 Indtægter , ,5 38, Adm. af inkonverterbare realkreditlån Udgifter 28,4 42,5-14,1 Indtægter -11,7-28,7 17, Fordelte emissionskurstab Indtægter 1.678, ,8-330, Indeksopskrivning Udgifter -240,9-169,4-71,5 Indtægter 0,0 14,1-14, Periodiserede renter Indtægter 114,7 0,0 114, Realiserede val.kursreg. på udl statsgæld Udgifter 684, ,6-469,5 Indtægter -719, ,0 485, Valutakursreg. på udenl. genudlån Udgifter 31,4 52,8-21,4 Indtægter -47,0-37,2-9, Indenlandsk statsgæld Udenlandsk statsgæld Udgifter , , ,8 Indtægter , , ,5 Udgifter , , ,8 Indtægter , , ,5 Hovedtotal , , ,0 Anm.: Grundet afrunding kan der være mindre differencer på sammentællinger. Kilde: SKS.

23 Side 23 af Bilag Bilagene omfatter oversigt over eventualforpligtelser og noter til immaterielle og materielle anlægsaktiver og hensatte forpligtelser pr. 31/ Noter til resultatopgørelse og balance Tabel 13.1 Note 1: Immaterielle anlægsaktiver (mio. kr.) Færdiggjorte udviklingsprojekter Erhvervede koncessioner mv. Udviklingsprojekter under opførelse Immaterielle anlægsaktiver i alt Kostpris 0,0 8,1 0,5 8,6 Primokorrektioner 0,0 0,0 0,0 0,0 Tilgang 0,0 0,5 0,2 0,7 Afgang 0,0 0,0-0,5-0,5 Kostpris pr ,0 8,6 0,2 8,8 Akkumulerede afskrivninger 0,0-8,2 0,0-8,2 Akkumulerede nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 Akkumulerede af- og nedskrivninger ,0-8,2 0,0-8,2 Regnskabsmæssig værdi ,0 0,3 0,2 0,5 Årets afskrivninger 0,0-0,1 0,0-0,1 Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 Årets af- og nedskrivninger 0,0-0,1 0,0-0,1 Kilde: SKS. Der er i 2014 opgjort 0,5 mio. kr. i immaterielle anlægsaktiver. Heraf udgør Erhvervede koncessioner, patenter 0,3 mio. kr. og indeholder opgradering af styresystem til FM.dk samt nyt publikationsdesign. Udviklingsprojekter under opførsel på 0,2 mio. kr. indeholder udviklingsomkostningerne til departementets nye hjemmeside.

24 Side 24 af 26 Tabel 13.2 Note 2: Materielle anlægsaktiver (mio. kr.) Grunde, arealer og bygninger Transportmateriel Inventar og It-udstyr Materielle anlægsaktiver i alt Kostpris 5,1 1,0 16,0 22,2 Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse 0,0 0,0 0,0 0,0 Tilgang 0,0 0,0 0,0 0,0 Afgang -0,1-0,5 0,0-0,6 Kostpris pr ,0 0,6 16,0 21,6 Akkumulerede afskrivninger -3,5-0,4-15,7-19,6 Akkumulerede nedskrivninger 0,0 0,0-0,3-0,3 Akkumulerede af- og nedskrivninger ,5-0,4-16,0-19,8 Regnskabsmæssig værdi ,6 0,1 0,1 1,8 Årets afskrivninger -0,4 0,0-0,6-1,0 Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 Årets af- og nedskrivninger -0,4 0,0-0,6-1,0 Kilde: SKS. Der er i 2014 materielle anlægsaktiver for i alt 1,8 mio. kr. Hovedparten af aktiverne i alt 1,6 mio. kr. udgøres af anlægsarten: Grunde, arealer og bygninger og indeholder primært værdien af sluseanlæg, ventilationsanlæg, terrasse i gården mm. Disse aktiver er afskrevet med 0,4 mio. kr. i forhold til Anlægsarten Transportmateriel udgør 0,1 mio. kr. eller 0,5 mio. kr. mindre end i 2013, dette skyldes især, at ministerbilen er overdraget til de koncernfælles funktioner under Moderniseringsstyrelsen. Inventar og it-udstyr indeholder primært kontorinventar og udgør en regnskabsmæssig værdi i 2014 på i alt 0,1 mio. kr., idet posten blevet afskrevet med i alt 0,6 mio. kr. i årets løb. Tabel 13.3 Note 3: Hensatte forpligtelser (mio. kr.) Omsorgsdage 0,0 0,7 Børneomsorgsdage 0,2 0,0 Cheffridage 0,4 0,3 Uafsluttede lønforhandlinger 0,0 0,1 Åremål 3,0 2,1 I alt 3,6 3,2 Anm.: Hensættelser vedrørende åremål foretages ved regnskabsmæssige skøn. Kilde: Navision og mtime.

25 Side 25 af 26 De samlede hensatte forpligtelser er faldet fra 3,6 mio. kr. i 2013 til 3,2 mio. kr. i Dette skyldes primært, at årsmålshensættelsen er faldet med 0,9 mio. kr. og omsorgsdage er steget med 0,5 mio. kr. jf. ovenfor. Note 4: Eventualaktiver og forpligtelser Finansministeriets departement har ikke registeret eventualaktiver eller eventualforpligtelser.

26 fm.dk