Den regnskabsmæssige behandling af leasing hos leasingtager

Transkript

1 Institut for Økonomi Kandidatafhandling Forfatter Sarah Dilbjerg Sørensen (SS94701) Vejleder Frank Thinggaard Den regnskabsmæssige behandling af leasing hos leasingtager En komparativ analyse af IFRS 16 og ASC Topic 842 Antal tegn (u. mellemrum): Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences Forår 2016

2 Abstract In 2016 the International Accounting Standards Board (IASB) and the Financial Accounting Standards Board (FASB) issued the long waited new accounting standards for Leases. The new accounting standards provide new guidance for the accounting of leasing arrangements. The standards have significant points of divergence, even though the IASB and the FASB has worked together in developing the new guidance. The purpose of this thesis is to examine, which of the IASB and FASB, who have reached the most useful Accounting Standards for Leases. Through a comparative analysis, the thesis examines the differences and similarities between the IFRS 16 and the ASC Topic 842 in the lessee accounting model. Furthermore, this theoretical analysis explores the qualitative characteristics of useful financial information in order to identify the type of financial information in the new guidance that are likely to be most useful to the financial statement users information value. This thesis finds that the IASB and the FASB have reached the same definition on leases and requiring leases to be reported on the balance sheet. Additionally they require the lease liabilities to be recognized and measured in the same way. The major difference between the new lease accounting standards are the lessee accounting models. The IFRS 16 standard requires all leases reported on the balance sheet to be accounted for equally, whereas the lessee accounting model in the ASC Topic 842 distinguishes between finance leases and operating leases. Consequently, the IFRS 16 and finance leases will affect the statement of comprehensive income and the statement of cash flows differently than operating leases. The difference between the two standards also means that the boards do not achieve comparability across international firms with the different lessee accounting models. However, most importantly both the IASB and the FASB require leases to be reported on the balance sheet in the new leases standard, which ensure faithful representation of leasing transactions and provide information that is more relevant for users of financial statements. The new standard disclosure requirements enable the existing and potential investors, lenders and other creditors to better assess the effect of leasing on financial performance, the financial position and cash flows of the lessee. The conclusion is not unambiguous. There are advantages and disadvantages for each of the new accounting standards of lease. The advantages of IFRS 16 are that all leases should be accounted for in the same way and it provides useful information to the broadest range of users of financial statements. On the other hand the advantages of the ASC Topic 842 are that the accounting model differentiates leases because they can be very different, which provide a more faithful presentation.

3 Indhold 1 Indledning Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Metode Afhandlingens struktur Forkortelser Leasingaftaler og leasingperioden Definition af en leasingaftale Rettigheder og forpligtelser i leasingaftaler Fastlæggelse af leasingperioden International Finansiel Reporting Standard Den regnskabsmæssige behandling hos leasingtager Undtagelser Indregning og måling Første indregning og måling Efterfølgende måling Modifikation Præsentation Oplysningskrav Accounting Standards Codification Topic Den regnskabsmæssige behandling hos leasingtager Klassifikation Undtagelse Indregning og måling Første indregning og måling Efterfølgende måling Modifikation Præsentation Oplysningskrav... 26

4 5 Sammenligning af IFRS 16 og ASC Topic Den regnskabsmæssige behandling hos leasingtager Regnskabsmodellerne hos leasingtager Undtagelser Indregning og måling Efterfølgende måling Modifikation Præsentation Oplysningskrav Regnskabsbrugerne og deres informationsbehov Begrebsrammen og dens kvalitative karakteristika Regnskabsinformations kvalitative karakteristika De grundlæggende egenskaber Supplerende kvalitative karakteristika De kvalitative karakteristika efter Exposure Draft IFRS 16 s og ASC 842 s opfyldelse af regnskabsbrugernes informationsbehov Konklusion Perspektivering Referencer Figur og tabeloversigt Figur 1.1 Afhandlingen struktur... 5 Figur 2.1 Beslutningstræ til identificering af leasingaftaler... 8 Tabel 5.1 Efterfølgende indregning IFRS16 og ASC 842 (Finansiel leasing) Tabel 5.2 Efterfølgende indregning ASC842 (Operationel leasing)... 34

5 1 Indledning De længe ventede nye internationale og amerikanske regnskabsstandarder for leasing blev endelig offentliggjort den 13. januar og den 25. februar 2016, men det tyder på, at den regnskabsmæssige behandling af leasing ifølge de nye standarder er blevet forskellig (FASB, 2016). De nye leasingstandarder bliver en større ændring til, hvordan virksomheder skal behandle leasingaktiviteter i deres regnskaber. Ændringerne af regnskabsstandarderne er siden de internationale regnskabsstandarder blev indført i 2005, for danske børsnoterede virksomheder, den, der vil få størst effekt på årsregnskaberne i Danmark (EY, 2016). De International Finansiel Reporting Standards (IFRS) er de internationale regnskabsstandarder, som udvikles af den internationale organisation International Accounting Standard Board (IASB). De danske børsnoterede virksomheder skal aflægge deres regnskaber eller koncernregnskaber i overensstemmelse med IFRS (Fedders & Steffensen, 2012). Den amerikanske organisation Finansiel Acccounting Standard Board (FASB) udvikler de amerikanske regnskabsstandarder Accounting Standards Codifications (ASC), som er de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper (GAAP) og skal anvendes af ikke-statslige virksomheder (FASB, 2009). Udviklingen af standarderne har taget over et årti. I udviklingsprocessen har IASB og FASB udgivet et Discussion Paper i 2009, et Exposure Draft i august 2010 og senere et revideret Exposure Draft i maj 2013, som alle var efterfulgt af en kommenteringsperiode. De to nye leasingstandarder IFRS 16 og ASC Topic 842 skal erstatte de nuværende leasingstandarder IAS 17 og ASC Topic 840, som blev introduceret for mere end 30 år siden (FSR, 2016). I de nuværende leasingstandarder bliver leasing klassificeret som enten finansiel leasing eller operationel leasing. Finansiel leasing indregnes i balancen, hvorimod operationel leasing kun oplyses i regnskabets noter. IASB og FASB blev stærkt opfordret af The U.S. Securities and Exchange Commission (SEC) i 2005 til at ændre reguleringen af leasing, da det gentagende gange er blevet påpegede, at den regnskabsmæssige behandling af leasing ikke er gennemsigtig for regnskabsbrugerne (SEC, 2005). Flere undersøgelser viser at operationel leasing har en betydelig effekt for virksomheders finansielle stilling, når det indregnes i balancen (Imhoff et al., 1991, 1997). Dette betyder, at regnskabsbrugere har været nødt til at lave justeringer af regnskabet, som ofte har resulteret i, at de overestimerer værdien af leasingaftaler, som ikke har været indregnet i balancen (FRS, 2016). Side 1 af 58

6 For mange virksomheder er leasing en vigtig kilde til fleksibel finansiering og den nuværende regnskabsmæssige behandling har resulteret i, at børsnoterede virksomheder, som anvender de internationale og amerikanske standarder, i dag har $3,3 trillioner i leasingforpligtelser og hvoraf 85 % ikke fremgår af virksomhedernes balance, fordi det er operationel leasing (FSR, 2016). 1.1 Problemstilling IASB og FASB har i det lange udviklingsforløb samarbejdet om at udvikle og forbedre de nye leasingstandarder. Fra starten var deres målsætning at udvikle en fælles standard for leasing, som skulle forbedre den regnskabsmæssige behandling ved at opnå større gennemsigtighed og sammenlignelighed i de nye leasingstandarder. Offentliggørelsen af den internationale leasingstandard og den amerikanske leasingstandard viser, at der er væsentlig forskel på de endelige standarder (FASB, 2016). Det er et problem, at der ikke er sammenlignelighed mellem regnskabsstandarderne, da dette kan betyde at der ikke bliver sammenlignelighed mellem internationale virksomheders leasingaktiviteter i årsregnskaberne. Af disse grunde er det interessant at se hvordan de nye leasingregler i IFRS 16 og ASC 842 ser ud, og hvilken betydning det har, for regnskabsbrugerens informationsværdi, at reglerne, for den regnskabsmæssige behandling af leasing, er blevet forskellig. 1.2 Problemformulering På baggrund af den overstående problemstilling har nærværende afhandling til formål at undersøge: Hvem af IASB og FASB har fået den mest hensigtsmæssige leasingstandard? Problemformuleringen vil blive besvaret gennem følgende underspørgsmål: 1. Hvordan er reglerne i de nye leasingstandarder? 2. Hvordan adskiller den internationale leasingstandard sig fra den tilsvarende amerikanske? 3. Hvorfor træffer standardsætterne forskellige valg og hvad taler for eller mod valgene? 4. Hvordan påvirker de nye regler regnskabsbrugens informationsværdi? Side 2 af 58

7 1.3 Afgrænsning I nærværende afsnit foretages en række afgrænsninger for at fokusere afhandlingens besvarelse af problemformuleringen, da leasingstandarderne har været igennem en lang udviklingsproces, og er et omfattende emne. Først og fremmeste afgrænses afhandling fra den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler hos leasinggiver. Det er interessant at se på de ændringer som IASB og FASB har foretaget, men hverken IASB eller FASB har besluttet at ændre væsentligt på den regnskabsmæssige behandling af leasing hos leasinggiver, hvorfor afhandlingen afgrænser sig fra denne del af leasingstandarderne. Yderligere omhandler de nye leasingstandarder emner som subleasing og sales and lease back, disse emner behandles heller ikke i nærværende afhandling. Afhandlingen begrænses fra de udstedte Exposure Drafts som IASB og FASB har haft i høring under udviklingen af leasingstandarderne samt de modtaget Comment Letters fra regnskabsbrugere, regnskabsaflægger og andre med interesse i emnet. Dette skyldes, at ændringer i forhold til de tidligere udstedte Exposure Drafts fremgår af Basis for Conclusions, som også belyser regnskabsbrugernes synsvinkel. Afhandlingen afgrænses fra at gå i dybden med IAS 17 herunder IFRIC 4 og SIC 27. Dette er de nuværende bestemmelser om den regnskabsmæssige behandling af leasing. Bestemmelserne medtages ikke, da afhandlings formål er at undersøge forskellen mellem IASB s og FASB s nye leasingregler. På samme vis går afhandlingen heller ikke i dybden med de nuværende amerikanske regler. Der vil dog blive refereret til dem i mindre grad. Afgrænsning fra årsregnskabsloven, som er den danske regnskabsregulering, der benyttes af ikke-børsnoterede danske virksomheder. IFRS anvendes som fortolkningsgrundlag til årsregnskabsloven, men vil ikke have nogen relevans, idet afhandlingen allerede som nævnt ovenfor afgrænses fra IAS 17. IASB er i gang med at opdater begrebsrammen, Conceptual Framework for Finansiel Reporting, og i forhold til at skulle vurdere regnskabsbrugernes informationsværdi af de nye regler, vil afhandlingen anvende IASB s begrebsramme fra 2010 til at beskrive begrebsrammens og dens kvalitative karakteristika samt de grundlæggende regler om udarbejdelse af årsrapporter. IASB og FASB har i første fase samarbejdet om at opdatere kapitler 1 om formålet med regnskabsrapportering og kapitel 3 om de kvalitative karakteristika for regnskabsinformation. Dermed vurderes det, at der ikke er væsentlig forskel mellem disse områder af begrebsrammen, og derfor er det rimeligt kun at tage udgangspunkt i den internationale begrebsramme, som ligeledes er den, der er mest relevant for danske virksomheder. Side 3 af 58

8 1.4 Metode Afsnittet vil beskrive den metodiske fremgangsmåde herunder undersøgelsesdesign og kildekritik. Afhandlingen vil undersøge problemformuleringen ud fra følgende undersøgelsesdesign (Andersen 2013). Afhandlingen er en teoretisk afhandling og undersøger afhandlingens problemstilling ved brug af retsdogmatik og komparative analyser (Nielsen, Tvamø, 2008, kap. 2.1). Ud fra den retsdogmatisk metode vil afhandlingen forklare, beskrive og systematisere, hvad gældende ret bliver ifølge de nye leasingstandarder. Komparativ ret sammenligner retssystemers materielle regler ud fra analytisk metode (Nielsen, Tvamø, 2008, kap 2.1). Den komparative analyse er velegnet, når der findes gældende nationale regler som kan sammenlignes med fremmed ret, men er også relevant, hvis der ikke findes regler på et område, hvor fremmed ret kan bruges som inspiration. I denne afhandling vil den komparative analyse anvendes til at vurdere forskellige regler for at undersøge, hvilke regler der vil være mest hensigtsmæssige. Afhandlingens empiri er den nye internationale leasingstandard IFRS 16 og den nye amerikanske leasingstandard ASC Topic 842. Selve beskrivelsen og fortolkningen af IFRS 16 og ASC Topic 842 foretages separat for at få fastlagt, hvordan gældende ret bliver før den analytiske sammenligning efterfølgende foretages. Afhandlingen opbygges endvidere efter en deduktiv tilgang, da vurderingen tager udgangspunkt i begrebsrammen, som den normative regnskabsteori, der fastlægger de kvalitative karakteristika for regnskabsinformation og definerer årsrapportens bestanddele. Begrebsrammen er fundamentet for den teoretiske opbygning af den finansielle rapportering (Elling, 2012, kap 5). Derfor vil afhandlingen til sidst vurdere de nye leasingstandarder i forhold til de kvalitative karakteristika for regnskabsinformation som bruges som vurderingsgrundlag, da de kvalitative karakteristika kan anvendes til at identificere nyttig regnskabsinformation for regnskabsbrugerne på baggrund af virksomheders regnskaber (CF2010, QC1). Ved at opnå en forståelse af regnskabsreguleringen, og den regnskabsmæssige behandling af leasing hos leasingtager i de nye standarder og baggrund for dem, er det afhandlingens formål at komme frem til en konklusion på problemformuleringen om, hvorvidt de internationale eller de amerikanske regler for leasing er de mest hensigtsmæssige for regnskabsbrugerne. I afhandlingen er der anvendt kvalitativt data i form af regnskabsstandarder, Basis for Conclusions, Exposure Drafts. Den primære litteratur er de udgivne regnskabsstandarder IFRS 16 og ASC Topic 842, og de dertilhørende Basis for Conclusions, som er udarbejdet og udgivet af IASB og FASB i forbindelse med offentliggørelsen af leasingstandarderne. Kilderne anses for at være objektive og neutrale kilder, dog indeholder Basis for Conclusions opsummeringer af synspunkter fra interessenternes kommentering, som kan være subjektive, men de er baggrunden for IASB s og FASB s begrundelser for beslutninger og vurderinger i standarderne. Side 4 af 58

9 Øvrig sekundærlitteratur er faglitteratur, videnskabelige artikler, artikler, pressemeddelelser samt øvrige regnskabsstandarder og Exposure Drafts. Indsamlingen af litteratur til brug for afhandlingen er primært sket via hjemmesider. Regnskabsstandarder og Basis for Conclusions er indhentet fra PwC s regnskabs og revisions bibliotek, PwC s Inform. De videnskabelige artikler er blevet indsamlet via AU library søgemaskine og er alle udgivet af anerkendte tidsskrifter. Artikler fra Revision & Regnskabvæsen er indsamlet fra Karnovgroup.dk.. Exposure Drafts, pressemeddelelser og øvrige publikationer fra IASB og FASB er indhentet fra IFRS.org og FASB.org. Artikler fra PwC og EY er indhentet fra deres respektive hjemmesider og er anvendt med forbehold for subjektive holdninger. 1.5 Afhandlingens struktur Strukturen i afhandlingen er beskrevet i indeværende afsnit for at give et overblik over afhandlings 10 kapitler som også er illustreret i figur 1.1. Figur 1.1 Afhandlingen struktur Kilde: Egen tilvirkning Side 5 af 58

10 Kapitel 1 er afhandlingens indledende afsnit, hvor afhandlingens problemstilling og problemformulering er beskrevet, samt afgrænsning og den metodiske fremgangsmåde. Kapitel 2-5 behandler de nye internationale og amerikanske leasingstandarder. Kapitel 2 redegør for definitionen af leasingaftaler og fastlæggelse af leasingperioden. I kapitel 3 og 4 fortsætter redegørelsen, hvor den regnskabsmæssige behandling hos leasingtager beskrives og forklares, herunder hvorledes IFRS 16 og ASC Topic 842 kræver, at leasingtager skal indregne, måle, præsentere og oplyse om leasingaktiviteter i regnskabet. I kapitel 5 foretages en sammenlignende analyse af forskelle og ligheder mellem leasingstandarderne, samt en kritisk analyse af valgene, som i den forbindelse vil se på de argumenter IASB og FASB har fremført herfor. Kapitel 6 ser på regnskabsbrugerne og deres informationsbehov, mens kapitel 7 behandler begrebsrammen og dens kvalitative karakteristika. Til sidste vurderes det i kapitel 8, om forskellene i de nye leasingstandarder har betydning for regnskabsbrugerens informationsværdi. Kapitel 9 indeholder afhandlingens konklusion og i kapitel 10 foretages en perspektivering af leasingstandardernes implikationer. 1.6 Forkortelser ASC BC CF ED EY FASB IAS IASB IFRS PwC US GAAP Accounting Standards Codification Basis for Conclusions Conceptual Framework for Financial Reporting Exposure Draft Ernst & Young Financial Accounting Standards Board International Accounting Standards International Accounting Standards Board International Financial Reporting Standards PricewaterhouseCoopers US Generally Accepted Accounting Principles Side 6 af 58

11 2 Leasingaftaler og leasingperioden Formålet med afsnittet er at se på de nye leasingstandarder, som de internationale standardsætter og amerikanske standardsætter har offentliggjort i Herunder at se på, hvordan standarderne fastlægger, om der er tale om et leasingarrangement, hvordan leasingaftaler adskiller sig fra andre aftaler, og hvornår er der tale om en serviceaftaler, samt hvordan leasingperioden fastlægges. Dette er relevant, for at vurdere, om definitionen af en leasingaftale opfylder definitionen på et aktiv og en forpligtelse. Dernæst er leasingperioden relevant at se på, fordi leasingperioden påvirker leasingforpligtigelsen og den brugsret, som indregnes som aktiv i balancen. Virksomheder skal anvende reglerne om den regnskabsmæssige behandling af leasing på alle leasingaftaler på nær leasingaftaler om efterforskning eller anvendelse af mineraler, olie, naturgas og lignende ikke-regenererende ressourcer samt andre, som følger af paragraf 3 i IFRS 16, hvor virksomheder i disse situationer skal følge de respektive standarder. I afhandlingen vil virksomheder, der får retten til at bruge et underliggende aktiv i en tid mod betaling af et vederlag, benævnes leasingtager. Leasinggiver er en virksomhed, som giver brugsretten til et underliggende aktiv for en tid mod et vederlag (IFRS 16, App. A). 2.1 Definition af en leasingaftale Leasingtager skal identificere, om aftaler indeholder leasing ud fra bestemmelserne og retningslinjerne i IFRS 16. En leasingaftale er en aftale, der overfører retten til at bestemme over brugen af et identificeret aktiv i en periode mod at betale et vederlag. Ved indgåelse af en aftale skal leasingtager vurdere, om aftalen er en leasingaftale eller indeholder et leasingelement. Definitionen på leasingaftaler formuleres i IFRS 16 som: A contract is, or contains, a lease if the contract conveys the right to control the use of an identified asset for a period of time in exchange for consideration. (IFRS 16.9) Det kan udledes af definitionen i IFRS 16, at leasingtager skal have retten til at kontrollere brugen af et identificerede aktiv i en bestemt periode, hvor leasingtager bestemmer over brugen af aktivet og tager alle de væsentlige beslutninger omkring aktivet. Opfylder aftalen disse betingelser, er der tale om leasingaftale, da leasingtager i disse situationer har opnået brugsretten til aktivet og det kræves dermed som udgangspunkt, at aktivet indregnes i balancen. Dette leasingaktiv kaldes i standarderne et rightof-use -aktiv. Der kan være situationer, hvor leasingtager kun har retten til at kontrollere et identifice- Side 7 af 58

12 ret aktiv i en del af perioden. I den del af perioden, hvor leasingtager har retten til at bestemme over brugen af aktivet, skal leasingtager anvende IFRS 16 (IFRS 16, B10). Figur 2.1 illustrerer betingelserne for, at aftaler indeholder leasing i et beslutningstræ. Det skal vurderes (1) om aftalen indeholder et identificeret aktiv, (2) om leasingtager i perioden har retten til at opnå de økonomiske fordele fra brugen af leasingaktivet og (3) om leasingtager har retten til at kontrollere brugen af det identificerede aktiv. Figur 2.1 Beslutningstræ til identificering af leasingaftaler Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af IFRS 16, s. 35 Et identificeret aktiv Det første krav er, at en leasingaftale skal indeholde et identificeret aktiv. Et aktiv er typisk identificeret ved at være direkte specificeret i aftalen, men i nogle tilfælde kan det være vanskeligt at identificere aktivet ud fra aftalen. Selvom et aktiv er specificeret direkte i aftalen, har leasingtager ikke nødven- Side 8 af 58

13 digvist retten til at bestemme over det identificerede aktiv. En aftale indeholder ikke et identificerede aktiv, hvis leasinggiver har afgørende substitutionsrettigheder. Det vil sige, hvis leasinggiver har den afgørende ret til at ombytte aktivet og derved kan bytte aktivet ud uden, at leasingtager kan forhindre det med et andet aktiv, der opfylder aftalen. Derudover skal leasinggiver opnå de økonomisk fordele ved at foretage ombytningen (IFRS 16, B13 til B15). En del af et aktiv kan være et identificeret aktiv, hvis det fysisk kan adskilles, f.eks. en etage i en bygning. I andre situationer, hvor det ikke fysisk kan adskilles, er det ikke et identificeret aktiv, medmindre at det udgør størstedelen af aktivet, samt leasingtager har retten til at opnå de økonomiske fordele (IFRS 16, B20). Retten til at opnå de økonomiske fordele Leasingtager skal have retten til at opnå stort set alle de økonomiske fordele ved brug af aktivet i leasingperioden jf. IFRS 16.B21 for at have retten til at kontrollere det identificerede aktiv. Til at vurdere om leasingtager opnår retten til de økonomiske fordele, skal det primære output og biprodukter vurderes ved brugen af aktivet. Leasingtager kan opnå økonomiske fordele ved brug af det identificerede aktiv på mange måder. Dette kan ske ved direkte brug af aktivet eller indirekte brug f.eks. fra leje af aktivet ud til andre (PwC, 2016a). Retten til at bestemme over brugen af aktivet Til sidste skal leasingtager også have retten til at bestemme over brugen af aktivet. Leasingtager har retten til at bestemme over brugen af et identificeret aktiv i leasingperioden, hvis enten leasingtager opfylder følgende at (IFRS 16, B24): - Leasingtager har retten til at bestemme hvordan eller til hvad aktivet bruges til i leasingperioden, eller - Beslutning om hvordan eller til hvad aktivet skal bruges til er forudbestemt, og - Leasingtager har retten til at bruge aktivet i leasingperioden eller lade andre bruge aktivet i leasingperioden, uden at leasinggiver kan ændre på dette, eller - Leasingtager har designet aktivet, så det passer til leasingtagers anvendelse For at vurdere om leasingtager har retten til at bestemme, hvordan eller til hvad aktivet bruges til i brugsperioden, skal det vurderes, om leasingtager har retten til f.eks. at kunne bestemme, hvad der produceres med aktivet, hvornår og hvordan det produceres, og om der produceres noget overhovedet (PwC, 2016a). Hvis brugen af aktivet er begrænset til drift og vedligeholdelse af aktivet, har leasingtager ikke retten til at bestemme over brugen af aktivet. Side 9 af 58

14 Disse betingelser skal som sagt være opfyldt for, at en aftale indeholder leasing og for at leasingtager skal anvende bestemmelserne herom. Leasingtager skal revurdere, om en aftale er en leasingaftale eller indeholder et leasingelement, hvis vilkår og betingelserne i aftalen ændrer sig (IFRS 16.11). Indeholder aftalen ikke leasing, fordi aftalen ikke opfylder betingelserne og dermed ikke definitionen på leasing, er aftalen en serviceaftale (PwC,2016a). Dette betyder, at retten til at kontrollere brugen af det underliggende aktiv ikke overføres i en periode mod betaling af et vederlag. Derudover indebærer det regnskabsmæssigt, at serviceaftalen resultatføres med en konstant omkostning henover serviceaftalens periode(pwc 2016a). Indførelsen af IFRS 16 ændrer ikke den regnskabsmæssige behandling af serviceaftaler og kræver ikke at dele af en aftale, som relaterer sig til service, skal indregnes i balancen sammen med leasingelementet. Adskillelse af leasingaftaler og andre aftaler IFRS 16 skal kun anvendes på leasingaftaler eller leasingelementer i en aftale. Derfor tillader IFRS 16 at adskille sammensatte aftaler. En sammensat aftale er en aftale, der indeholder leasing og andre ikke-leasing aftaler som f.eks. ved leasing af en maskine, hvor aftalen også kan indeholde en serviceaftale. Sammensatte aftaler skal adskilles i de enkelte transaktioner, der er i aftalen jf. IFRS I balancen skal brugsretten til aktivet og leasingforpligtelsen indregnes, som denne afhandling kommer ind på senere. De øvrige aftaler, der er indeholdt i aftalen, skal indregnes efter de regnskabsstandarder, der knytter sig dertil. Det betyder, at leasingtager skal foretage en allokering af aftalen, hvor leasingtager opdeler leasingydelsen mellem det leasede aktiv og de andre ydelser til stand-alone priser. Det vil sige, at leasingtager skal opgøre de værdier tilsvarende, hvad det ville koste i særskilte transaktioner. Kan denne værdi ikke opgøres, skal leasingtager estimere priserne Rettigheder og forpligtelser i leasingaftaler De rettigheder og forpligtigelser, der opstår i forbindelse med en leasingaftale, er ifølge definitionen, at leasingtager har retten til at kontrollere det identificerede aktiv i leasingperiode og en pligt til at betale leasinggiver for at overdrage retten til at bruge aktivet til leasingtager. Derudover har leasingtager også en pligt til at aflevere aktivet tilbage til leasinggiver når leasingperioden slutter. IASB s begrebsramme definerer aktiver som ressourcer, der er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden. IASB kræver med den nye leasingstandard, at leasing skal indregnes i balancen, men for at aktiver og forpligtelser indregnes i balancen, skal de opfylde definitionskriteriet og indregningskriterierne i begrebsrammen. Indregningskriterierne er, at det skal være sandsynligt, at fremtidige økonomi- Side 10 af 58

15 ske fordele vil tilgå eller fragå virksomheden, og at posten skal kunne måles pålideligt til kostpris eller værdi (Elling, kap. 6, 2012). En leasingaftale indeholder brugsretten til et identificeret aktiv, og hvis denne brugsret opfylder definitionen på et aktiv sammen med indregningskriterierne, skal brugsretten indregnes i balancen. Det fremgår af definitionen på leasing i IFRS 16, at leasingtager har retten til at kontrollere det underliggende aktiv i leasingperioden, og leasinggiver kan ikke hente eller bruge aktivet til egne formål i leasingperioden, selvom leasinggiver har den juridiske ejendomsret. Ifølge begrebsrammen er det ikke et krav, at virksomheden har juridiske ejerskab for at en ressource er under virksomhedens kontrol. Derimod kræves det, at virksomheden har råderet over de økonomiske fordele, som aktivet kan bidrage med i en periode (BC22(a)). Ved at nå frem til at der er tale om en leasingaftale, sikres det, at leasingtager opnår retten til de økonomiske fordele, og at aktivet er under virksomhedens kontrol, da dette er en del af aftalevurderingen. For at en aftale er en leasingaftale eller indeholder et leasingelement skal leasingtager have retten til at opnå stort set alle de økonomiske fordele og retten til at bestemme over brugen af aktivet. Leasing opfylder også kriteriet om, at aktiver skal være til rådighed for virksomheden og derved være et resultat af tidligere begivenheder (Elling, kap. 6, 2012), da leasing først indregnes ved påbegyndelsestidspunktet, som er det tidspunkt, hvor leasingtager får rådighed over aktivet. I henhold til begrebsrammen er definitionen på en forpligtigelse, at eksisterende pligter for virksomheden er opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af ressourcer, der indeholder fremtidige økonomiske fordele. Forpligtelsen skal indregnes i balancen, hvis indregningskriterierne er opfyldt. Dette kræver, at virksomheden som resultat af tidligere begivenheder har en retlig eller faktisk forpligtigelse på balancedagen, det er sandsynligt at forpligtelsen vil medføre at virksomheden skal afstå fremtidig økonomiske fordele, og at forpligtelsen kan opgøres pålideligt (Elling, kap. 7, 2012). I en leasingaftale opnår leasingtager brugsretten til det identificerede aktiv mod betaling af et vederlag. Derved har leasingtager en forpligtelse til at betale leasingydelser til leasinggiver, når det underliggende aktiv er stillet til rådighed for leasingtager. Denne forpligtelse hidrører fra tidligere begivenheder, og forpligtelsen til at betale leasingydelser medfører, at leasingtager må afgive fremtidige økonomiske fordele. På baggrund af overstående kan det konkluderes, at de rettigheder og forpligtelser, der opstår i forbindelse med leasingaftaler opfylder definitionen på aktiver og forpligtelser. I forhold til det udstedte Exposure Draft fra omkring ændringsforslag til begrebsrammen har IASB vurderet, at leasingaftalens brugsrettighed og betalingsforpligtelse også opfylder de kommende definitionerne på aktiver og forpligtelser(ifrs16, BC23 og BC26). 1 Exposure Draft Conceptual Framework for Financial Reporting ED/2015/3 Side 11 af 58

16 2.2 Fastlæggelse af leasingperioden Leasingperioden skal fastlægges ved indgåelse af leasingaftalen. Leasingperioden har indflydelse på leasingaktivets og leasingforpligtelses værdi som indregnes i balance, samt indflydelse på om leasingaftalens indregnes i balancen. Hvis leasingperioden er under 12 måneder defineres leasingaftalen som kortfristet, og skal derfor ikke altid indregnes i balancen jf. paragraf 5 (a) i IFRS 16. Leasingperioden er den uopsigelige periode i en leasingaftale jf. paragraf 18 i IFRS 16. Det vil sige den periode, hvor leasingtager ikke kan komme ud af leasingaftalen. Omfatter leasingaftalen en option til at forlænge eller forkorte leasingperioden, er denne periode også omfattet af leasingperioden. Det kræves dog, at det er rimeligt sikkert, at leasingtager vil udnytte optionen til at forlænge eller forkorte leasingperioden, før leasingperioden påvirkes. Til at vurdere om hvorvidt det er rimeligt sikkert, at leasingtager vil udnytte eller ikke udnytte en option, skal alle relevante forhold og omstændigheder vurderes i forhold til om, leasingtager har et økonomisk incitament til at udnytte eller ikke at udnytte optionen (IFRS 16.19). Denne vurdering skal tage hensyn til bl.a. de aftalebestemte betingelser sammenlignet med markedsprisen for en tilsvarende leasingaftale. Samt væsentlige investeringer i leasingperioden til fx indretning af lejede lokaler (PwC 2016a), som forventes at have en restværdi når optionen skal udnyttes. Omkostninger ved ophævelse af leasingaftalen og leasingaktivets betydning for virksomhedens drift(ifrs16, B37 til B40). Indeholder en leasingaftale en option til at forlænge eller til at forkorte leasingperioden betyder dette, at en 3-årig leasingaftale med mulighed for at forlænge med 2 år, økonomisk set både ligner en 3-årig uopsigelig leasingaftale eller en 5-årig uopsigelig leasingaftale (IFRS16, BC152). Dette er problematisk, da det er to forskellige økonomiske situationer at have en uopsigelig leasingaftale og en leasingaftale med optioner til enten at forlænge eller forkorte perioden. I forhold til definitionen af forpligtelser opfylder betalinger i optionsperioden ikke denne definition før, det er rimeligt sikkert, at optionen udnyttes, fordi leasingtager kan undgå betalinger ved at benytte sig af en mulighed for at forkorte leasingperioden, eller ved at udnytte en mulighed for ikke at forlænge perioden (IFRS16, BC154). Derfor skal nogle optioner påvirke leasingperioden, hvis leasingtager forventer at udnytte en option. Dette vil give en mere troværdig repræsentation af leasing (IFRS16, BC155) og derved afspejles virksomhedens rimelige forventning af den periode, hvor leasinggiver vil bruge et underliggende aktiv (IFRS16, BC156). Leasingtager skal revurdere leasingperioden, hvis der sker en væsentlig begivenhed eller en ændring i omstændigheder, der er under leasingstagers kontrol og påvirker, om det er rimelig sikkert, at leasingtager udnytter en option til at forlænge eller forkorte leasingperioden(ifrs 16.20). Leasingtager skal Side 12 af 58

17 ligeledes revurdere leasingperioden, hvis der sker en ændring i den uopsigelige leasingperiode. Dette kan ske ved, at leasingtager udnytter en option til at forlænge eller at forkorte leasingperioden, som tidligere ikke var anset for rimeligt sikkert at forekomme, og som derfor ikke er blevet taget hensyn til ved fastlæggelsen af leasingperioden (IFRS16.21). Indeværende kapitel har behandlet definitionen af leasingaftaler og fastlæggelse af leasingperioden. Kapitlet har taget udgangspunkt i IFRS 16, da en sammenligning af de to standarder kunne konkludere, at IASB og FASB er nået til enighed på disse to centrale områder. Dette skyldes, at IASB og FASB har arbejdet sammen om at udvikle de nye leasingstandarder og har derved indført de samme bestemmelser. Endvidere blev det konkluderet at de rettigheder og forpligtelser, der opstår i forbindelse med leasingaftaler, opfylder definitionen på aktiver og forpligtelser, hvilket betyder at leasing skal indregnes i balancen. Opfylder en aftale ikke betingelserne for leasing, er aftalen en serviceaftale. Derudover er leasingperioden den uopsigelige periode i en leasingaftale og skal omfatte optionen til at forlænge eller forkorte leasingperioden, hvis det er rimeligt sikkert, at leasingtager vil udnytte en sådan option. FASB har også tilføjet, at leasingperioden også inkluderer en option til at forlænge eller forkorte, hvis leasinggiver kan bestemme om leasingperioden skal forlænges eller forkortes (ASC842, BC195). I de følgende kapitler vil afhandlingen separat se på den regnskabsmæssige behandling hos leasingtager efter de internationale regnskabsstandarder og de amerikanske regnskabsstandarder. Side 13 af 58

18 3 International Finansiel Reporting Standard 16 International Finansiel Reporting Standard 16 (IFRS 16) omhandler den regnskabsmæssige behandling af leasing i årsregnskabet ifølge de internationale standarder. IFRS 16 fastsætter, hvordan leasing indregnes, måles, præsenteres og opgøres i årsregnskabet. Den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler i leasingtagers regnskab forudsætter først og fremmest, at der er tale om en leasingaftale, som opfylder definitionen af en leasingaftale som gennemgået i kapitel 2. Herefter skal aktiver og forpligtelser opfylde indregningskriterierne, før at indregning kan tillades (Elling 2012). I nærværende kapitel vil afhandlingen behandle indregning og måling af leasingaktiver og leasingforpligtelser efter IFRS 16, da de nye leasingregler skal sikre, at leasingtager giver relevante oplysninger om deres leasingaftaler i regnskabet. Det vil sige, at disse transaktioner skal repræsenteres på en troværdig måde, som giver regnskabsbrugeren et grundlag til at vurdere den indvirkning, leasing har på virksomhedens finansielle stilling og indtjening. 3.1 Den regnskabsmæssige behandling hos leasingtager Den regnskabsmæssige behandling af leasing ændres med IFRS 16. Leasingaftaler skal i fremtiden ikke længere inddeles i finansielle eller operationelle leasingaftaler. Den nye regnskabsmodel for leasingtager i IFRS 16 kræver, at leasingtager indregner alle leasingaftaler, herunder right-of-use -aktiver og leasingforpligtelser med en leasingperiode på mere end 12 måneder, medmindre det er aktiver med en lav værdi. Denne regnskabsmodel kalder IASB a single lessee accounting model (IFRS16, IN10) Undtagelser IFRS 16 tillader leasingtager i to tilfælde at undlade at indregne leasingaftaler i balancen. Det vil sige, hvis leasingaftalen omfatter en leasingperiode, som er mindre end 12 måneder, eller hvis leasingaktiver er aktiver med en lav værdi jf. paragraf 5 i IFRS 16. I de tilfælde, leasingtager vælger ikke at indregne leasingaftalen i balancen, skal leasingtager indregne leasingydelserne lineært i resultatopgørelsen og oplyse herom i regnskabets noter om årets omkostninger og de resterende leasingbetalinger. Vælger leasingtager tværtimod ikke at benytte sig af undtagelserne, skal leasingtager oplyse om dette i regnskabets noter (IFRS 16.6). Kortfristede leasingaftaler Ved kortfristede leasingaftaler skal leasingtager for hver type af aktiv vælge, hvilken regnskabspraksis der anvendes jf. paragraf 8 i IFRS 16. Typer kunne f.eks. være biler, kopimaskiner osv. (PwC 2016a), der leases i mindre end 12 måneder. I leasingaftaler, som anses for at være kortfristede, skal det samtidig vurderes ved leasingaftalens indgåelse, om der er en option til at forlænge leasingaftalen jf. af- Side 14 af 58

19 snit2.2, og om det er rimeligt sikkert, at leasingtager vil udnytte optionen. Undtagelsen kan ikke anvendes, hvis leasingaftalen indeholder en option om at købe aktivet efter leasingperiodens udløb. Aktiver med lav værdi (Leases for which the underlying asset is of low value) Ved småaktiver skal leasingtager foretage valget om anvendt regnskabspraksis for hver enkelt leasingaftale, og derved er leasingtager ikke bundet til at anvende samme regnskabspraksis for hver type af aktiver som ved kortfristede leasingaftaler. Hvorvidt et aktiv er med lav værdi skal vurderes ud fra aktivets nyværdi, selvom aktivet i leasingaftalen omfatter et brugt aktiv. Herudover skal leasingtager vurdere værdien af aktivet ud fra en absolut værdi (IFRS 16, B5). Det vil sige, at vurderingen ikke må afhænge af virksomhedens størrelse, art eller aktivets væsentlighed for virksomheden. Forskellige virksomheder inden for forskellige brancher og størrelser skal komme frem til den samme vurdering af, om et aktiv er af lav værdi. Eksempler på aktiver med lav værdi kunne være edb-udstyr, såsom computere, tablets, mobiltelefoner og kontormøbler. Typisk vil småaktiver være aktiver på en værdi under DKK ( USD 5.000) (IFRS16, BC100). 3.2 Indregning og måling Leasingtager skal ved påbegyndelse af en leasingaftale indregne retten til at bruge et leaset aktiv og en leasingforpligtigelse i balancen. Påbegyndelsestidspunktet (the commencement date) er det tidspunkt, hvor leasinggiver stiller det underliggende aktiv til rådighed for leasingtager (IFRS16, BC141), da leasingtager ikke opnår retten til at kontrollere brugen af det underliggende aktiv før dette tidspunkt (IFRS16, BC142) Første indregning og måling Ved første indregning måles right-of-use -aktivet til kostpris i balancen (IFRS16.23). Værdien er en opgjort kostpris og udgør værdien af et underliggende aktiv, som leasingtager har brugsretten til og svarer til værdien af leasingforpligtelsen samt eventuelle direkte omkostninger ved anskaffelse og omkostninger til nedrivning og bortskaffelse af aktivet ved leasingperiodens udløb(ifrs16.24). Reglerne for måling af det leasede aktiv følger således reglerne for indregning og måling af andre ikke finansiel anlægsaktiver, som f.eks. materielle anlægsaktiver(ifrs16, BC145). Leasingforpligtelsen er de leasingbetalinger, som leasingtager skal betale til leasinggiver. Den leasingforpligtigelse, der skal indregnes i balancen ved første indregning, skal måles til nutidsværdien af de leasingydelser, som ikke er betalt. Leasingydelserne skal tilbagediskonteres med den interne rente i Side 15 af 58

20 leasingkontrakten, eller leasingtagers opgjorte lånerente, hvis det ikke er muligt at opgøre den interne rente (IFRS 16.26). Leasingydelserne for brugsretten af aktivet inkluderer: de faste leasingydelser tillagt de variable leasingydelser, garanterede restværdier, udnyttelse af en købsoption og gebyr ved ophævelse af leasingaftalen (IFRS 16.27). De faste leasingydelser er leasingbetalinger for brugsretten af aktivet, og ydelser som i realiteten er variable, men som leasingtager ikke kan undgå, hvorfor de er en del af de faste leasingbetalinger (IFRS 16, B42). De variable leasingydelser er ydelser som afhænger af en rente eller et indeks f.eks. udviklingen i forbrugerprisindekset eller udviklingen i en referencerente (IFRS16, BC165; PwC 2016a). Alle andre variable ydelser skal ikke indgå i leasingforpligtigelsen - heller ikke brugsafhængige ydelser såsom husleje, der er afhængig af omsætningen (IFRS16, BC169). Betalinger for udnyttelse af en købsoption skal kun medtages i leasingydelserne, hvis det er rimeligt sikkert, at denne udnyttes Efterfølgende måling Leasingtager skal som udgangspunkt anvende kostprismodellen ved efterfølgende måling af right-ofuse -aktiver (IFRS16.29). IFRS 16 tillader, at leasingtager kan anvende dagsværdimodellen på investeringsejendomme, hvis right-of-use -aktivet opfylder definitionen på en investeringsejendom, og hvis leasingtager anvender omvurderingsmodellen på materielle anlægsaktiver kan omvurderingsmodellen også anvendes ved efterfølgende måling. Ved anvendelse af kostprismodellen måles den efterfølgende værdi af right-of-use -aktiver ved, at måle aktiver til kostpris fratrukket alle akkumulerede afskrivninger, alle akkumulerede tab ved værdiforringelse og regulere for eventuelle efterfølgende måling af leasingforpligtelsen (IFRS 16.30). Leasingtager skal endvidere anvende bestemmelserne i IAS 36 til at vurdere, om der er behov for nedskrivning af værdien af leasingaktivet (IFRS 16.33). Leasingtager skal afskrive right-of-use -aktiver efter bestemmelserne i IAS 16 om materielle anlægsaktiver (IFRS 16.31), hvilket svarer til, at leasingtager afskriver right-of-use aktiver på samme måde som aktiver, som leasingtager selv ejer. Leasingtager skal afskrive over leasingperioden, medmindre at aktivets brugstid er kortere end leasingperioden. Hvis ejendomsretten skifter ved slutningen af leasingperioden til leasingtager, eller hvis det viser sig, at leasingertager vil udnytte en købsret, skal leasingtager afskrive aktivet fra påbegyndelsestidspunktet til slutningen af det underliggende aktivs brugstid (IFRS 16.32). Efter påbegyndelsestidspunktet skal leasingforpligtelsen, efterfølgende måles ved bruge den effektive rentes metode, således at den bogførte værdi af leasingforpligtelsen måles til amortiseret kostpris, og Side 16 af 58

21 finansieringsdelen fordeles over leasingperioden (IFRS16, BC182). De leasingydelser, der knytter sig til leasingforpligtelsen, opdeles i en rentedel og en afdragsdel, hvor rentedelen er finansieringselementet som omkostningsføres i resultatopgørelsen, mens afdragsdelen fragår leasingforpligtelsen i balancen (Elling, kap. 7, 2012). Leasingforpligtelserne skal derved måles på samme måde som andre finansielle forpligtelser (IFRS16, BC145). Revurdering af leasingforpligtelsen Bestemmelserne i IFRS 16 om revurdering af leasingforpligtelsen skal anvendes, hvis der sker ændringer i leasingydelserne. Derfor betyder ændringer i leasingperioden eller ændringer i vurderingen af udnyttelse af en købsoption efter påbegyndelsestidspunktet, at leasingtager skal bestemme de revideret leasingydelser på grundlag af ændringen og derved revurdere leasingforpligtelsen (IFRS16.40). Leasingtager skal måle leasingforpligtelsen ved at tilbagediskontere de reviderede leasingydelser ved at bruge en revideret diskonteringsrente. Den reviderede diskonteringsrente, som leasingtager skal bruge, er som under første indregning af leasingforpligtelsen, enten den interne rente i leasingaftalen eller leasingtagers opgjorte lånerente, hvis det ikke er muligt at opgøre den interne rente opgjort på dagen for revurderingen. Derudover skal leasingtager revurdere leasingydelserne og genmåle leasingforpligtelsen, hvis der sker en ændring i det forventede beløb, der vil blive betalt under restværdigarantier, eller hvis der er en ændring i fremtidige betalinger på grund af en ændring i et indeks eller renten som blev brugt til at bestemme leasingydelserne. Hvis dette betyder, at der sker en ændring i pengestrømmene, skal leasingtager måle leasingforpligtelsen efter de reviderede leasingydelser (IFRS16.42). En revurdering påvirker leasingforpligtelsens værdi og det dertilhørende right-of-use -aktivs værdi. Right-of-use -aktivets værdi skal reguleres efter leasingforpligtelsen, hvis reguleringen betyder, at right-of-use -aktivets bogførte værdi bliver nul eller mindre skal den bogførte værdi nedskrives til nul og det resterende skal indregnes i resultatopgørelsen (IFRS16.39) Modifikation Modifikationer forekommer ofte i mange leasingaftaler. Den nuværende leasingstandard IAS 17 fastlægger ikke den regnskabsmæssige behandling af modifikationer (IFRS16, BC200). Derfor har IASB besluttet at tilføje, hvorledes leasingtager skal behandle modifikationer ifølge IFRS 16. En modifikation i leasingaftalen er en ændring i leasingaftalens vilkår og betingelser. Leasingtager skal regnskabsmæssigt behandle en modifikation som en ny leasingaftale jf. paragraf 44 i IFRS 16, hvis modifikationen betyder, at leasingaftalen udvider brugsretten til et eller flere underliggende aktiver og leasingydelserne stiger rimeligt med stand-alone prisen for den ekstra rettighed. Side 17 af 58

22 For andre modifikationer, hvor overnævnt betingelse ikke opfyldes, skal modifikationen ikke regnskabsmæssigt behandles som en ny separat leasingaftale. I stedet skal leasingtager revurdere den regnskabsmæssige behandling den dag, hvor leasingtager og leasinggiver begge godkender modifikationen (the effektive date of the leases modification). Leasingtager skal jf. paragraf 45 i IFRS16 allokere vederlaget for den modificerede aftale, bestemme leasingperioden og revurdere leasingforpligtelsen ved at tilbagediskontere den resterende del af leasingydelserne med en revideret diskonteringsrente. Regnskabsmæssigt skal leasingtager sænke right-of-use -aktivets bogførte værdi, hvis leasingtager modificerer leasingaftalen pga. en hel eller delvis ophævelse af leasingaftalen og indregne en gevinst eller et tab i resultatopgørelsen. Ved alle andre modifikationer skal leasingtager regulere right-of-use -aktivet efter den modificerede leasingforpligtelse. Forskellen på revurdering af leasingforpligtelsen og modifikation af leasingaftalen er, at ved revurdering af leasingforpligtelsen ændres der i leasingperioden pga. ændringer, der opstår, hvis en option til at forlænge/forkorte udnyttes og denne option var en del af aftalen ved aftalens indgåelse. Ved modifikation af leasingaftalen ændres der i leasingydelserne og leasingperioden pga. ændringer i aftalens vilkår og betingelser i forhold til den oprindelige aftale. 3.3 Præsentation I den regnskabsmæssige behandling af leasing efter IFRS 16 stilles der krav til præsentationen af leasingaktiviteter i årsregnskabet. I balancen skal leasingtager præsentere leasingaktivet, som leasingtager har brugsretten til, adskilt fra andre aktiver i balancen. Dette krav gælder altid for leasingaftaler, der opfylder definitionen på en investeringsejendom og skal altid præsenteres i balancen under investeringsejendomme (IFRS16.48). Hvis leasingtager ikke præsenterer leasingaftaler adskilt i balancen, skal leasingtager jf. paragraf 47a i IFRS 16 oplyse i noterne, hvilke linjer i balancen, der indeholder leasingaftaler. På samme måde skal leasingforpligtelserne præsenteres i balancen jf. 47b i IFRS 16. Enten adskilles leasingforpligtelsen fra de øvrige forpligtigelser, og hvis leasingtager ikke præsenterer leasingforpligtelserne adskilt i balancen, skal leasingtager oplyse, hvilke linjer i balancen der indeholder leasingforpligtelser. I resultatopgørelsen og anden totalindkomst skal leasingtager præsentere renteudgifter fra leasingforpligtelser adskilt fra afskrivninger fra leasingaktiver (IFRS16.49). Renteudgifter fra leasingforpligtelser er finansielle udgifter, som skal præsenteres adskilt jf. IAS 1 i resultatopgørelse og anden totalindkomst. Side 18 af 58

23 I pengestrømsopgørelsen skal leasingtager klassificere betaling af leasingforpligtelsen under finansieringsaktiviteter og rentebetalinger skal klassificeres efter IAS 7. Leasingbetalinger fra kortfristet leasing, leasingbetalinger fra leasing af småaktiver og variable omkostninger som ikke er inkluderet i leasingforpligtelsen klassificeres som driftsaktiviteter (IFRS16.50). 3.4 Oplysningskrav IFRS 16 stiller endvidere krav til de oplysninger, som virksomheder skal offentliggøre i deres regnskab omkring deres leasingaktiviteter. Oplysningskravene for leasingaftaler har til formål at sikre, at oplysningerne i regnskabet giver regnskabsbrugerne den information, der skal til for, at regnskabsbrugerne får en forståelse af den effekt leasing har på den finansielle stilling, finansielle performance og pengestrømme fra leasingaftaler (IFRS16.51). Leasingtager skal for hver regnskabsperiode bl.a. oplyse om, hvor meget der er blevet afskrevet på leasingaktiverne, renterne fra leasingforpligtelsen og hvis der har været tilføjelser til right-of-use - aktivet. Leasingtager skal også oplyse om omkostninger, der relaterer sig til kortfristede leasing og leasing af småaktiver samt omkostninger, der relaterer sig til variable leasingbetalinger som ikke er inkluderet i leasingforpligtelsen, og klart oplyse hvis leasingtager har kortfristet leasingaftaler eller leasingaktiver af lav værdi (IFRS16.60). Derudover skal leasingtager oplyse leasingaktivernes bogførte værdi på rapporteringstidspunktet opdelt på grupper af underliggende aktiver og de totale pengestrømme ud af virksomheden fra leasingaktiviteter (IFRS16.53). Leasingtager skal også udarbejde en løbetidsanalyse for leasingforpligtelserne (IFRS16.58). Er leasingaktivet en investeringsejendom skal leasingtager oplyse om leasingaktiviteterne efter paragraf 65 i IFRS 16 og efter oplysningskravene i IAS 40. Leasingtager skal også oplyse en række kvalitative og kvantitative informationer omkring deres leasingaftaler jf. paragraf 59 i IFRS 16, som bl.a. indebærer, at leasingtager skal oplyse omkring arten af leasingtagers leasingaktiviteter, og hvorvidt leasingtager har optioner til at forlænge eller ophøre leasingaftaler, garanterede restværdier og andre forhold, som ikke afspejles i leasingforpligtelsen. Indeværende kapitel har beskrevet og forklaret de kommende internationale regnskabsregler for den regnskabsmæssige behandling af leasing. Det kan konkluderes, at der er sket en række ændringer i forhold til den nuværende leasingstandard IAS 17, og at leasingaftaler i fremtiden skal indregne alle leasingaftaler i balancen på nær kortfristet leasingaftaler og leasingaftaler af lav værdi. Side 19 af 58