Grundejerforeningen Nørlev Strand v/ Jens Buje Ths. P. Olesens Vej Hjørring. Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Ilse Gräber

Transkript

1 Grundejerforeningen Nørlev Strand v/ Jens Buje Ths. P. Olesens Vej Hjørring Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Ilse Gräber Tilladelse til sandbuffer med bagstopper og kompenserende fodring ud for og på Morgenvej 2-8, 9800 Hjørring (matr. nr. 28a, 28b, 28c, 28i, 28h, 28e, 28d, 29a Skallerup Præstegård, Skallerup, Hjørring Kommune) Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at etablere en sandbuffer med bagstopper og kompensationsfodring, på de vilkår som fremgår nedenfor. En sandbuffer med bagstopper, svarer til en tildækket skråningsbeskyttelse med kompenserende fodring. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Lovgrundlag Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 15 af 08/01/2016). Kystdirektoratet skal vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 896 af 21/06/2016 ). Da tilladelsen omfatter flere ejendomme, er den ifølge 4 i bekendtgørelse om beskyttede naturtyper (BEK nr af 16/12/2015) undtaget fra naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttede naturtyper. Da tilladelsen omfatter flere ejendomme, er den ifølge 2 i bekendtgørelse om klitfredning (BEK nr af 21/12/2011) undtaget fra naturbeskyttelseslovens 8 om klitfredede arealer. Kystdirektoratet har derfor i tilladelsen varetaget de hensyn, som skal tilgodeses efter naturbeskyttelsesloven, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven. Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 1

2 Tilladelsen gives på følgende vilkår: 1. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af det godkendte projekt. 2. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand. 3. Med hensyn til sandbufferen (tildækningsmængden) skal sandmængden ved anlæggets etablering og mindst hvert 3. år være til stede, og stenene tildækket. Mængden skal dokumenteres ved en opmåling i profiler pr. 25 m. på den 220 m lange strækning (se figur 1). Til dokumentation for den udlagte fodringsmængde ved anlæggets etablering, skal der således opmåles umiddelbart efter skråningsbeskyttelsens etablering, samt umiddelbart efter tildækningsmængden og kompensationsmængdens udlægning. For hvert profil ud for den 70 m lange skråningsbeskyttelse, skal der mellem bagstopperens (skråningsbeskyttelsens) topkote + 1 m = +4,5 m og kote 0,5 m DVR90 foran skråningsbeskyttelsen være en sandmængde på mindst 80 m 3 /lbm mere end ved skråningsbeskyttelsens etablering. Dette giver en samlet mængde på mindst m 3. For hvert profil på de sydligste 100 m (luvsiden), skal der mellem kote 4,5 og kote 0,5 være en sandmængde på mindst 80 m 3 /lbm mere end ved skråningsbeskyttelsens etablering i nordenden lineært aftagende til 20 m 3 /lbm i sydenden. Det svarer til en mængde på mindst m 3. For hvert profil på de nordligste 50 m (læsiden), skal der mellem kote 4,5 og kote 0,5 være en sandmængde på mindst 80 m 3 /lbm mere end ved skråningsbeskyttelsens etablering i sydenden lineært aftagende til 20 m 3 /lbm i nordenden. Det svarer til en mængde på mindst m Med hensyn til kompensationsfodringsmængden skal der i gennemsnit fodres med 59 m 3 /lbm pr. år på den samlede 220 m lange strækning dvs. i alt mindst m 3 pr. år. Kompensationsfodringsmængden skal dokumenteres vha. faktura fra entreprenøren, som udfører arbejdet. 5. Der skal senest 1. februar ske en indberetning af det foregående års kompenserende fodring til Kystdirektoratet. Indberetning skal ske på mail til KDI@kyst.dk. Husk at påføre journalnummer 16/ Indberetning skal indeholde oplysninger om fodringsmængder, fodringstidspunkt samt sedimentets herkomst og grovhed, f.eks. udtrykt ved middelkorndiameter på grundlag af en sigteanalyse. I de år, hvor der ikke er fodres, indberettes 0 m Tildækningsmængden og kompensationsfodringen skal udlægges umiddelbart efter, at etablering af skråningsbeskyttelsen er afsluttet. 7. Fodringsmaterialet skal bestå af materiale fra indhentet fra godkendt indvindingsområde eller tilladelse efter kystbeskyttelsesloven 16 b. Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 2

3 8. Fodringsmaterialet skal være uforurenet og have en kornstørrelse, der er naturlig for strækningen. 9. Eventuelle skader på natur og landskab ved arbejdskørsel skal retableres efter materialets udlægning og anlæggets vedligeholdelse. 10. Eventuelt behov for sandflugtsdæmpning forårsaget af kystbeskyttelsesanlægget og sandfodringen dækkes af anlæggets ejer. Dæmpning skal udføres efter anvisning fra Naturstyrelsen Vendsyssel. 11. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet for ejers regning såfremt: anlægget ikke vedligeholdes, eller det ødelægges og ikke straks genetableres, vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes, der viser sig uforudsete, skadelige virkninger som følge af anlæggets tilstedeværelse eller anlægget ikke længere beskytter de interesser, som har dannet baggrund for tilladelsen. 12. Kystdirektoratet og Geodatastyrelsen skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet (kdi@kyst.dk) og Geodatastyrelsen (gst@gst.dk) dokumentation for reetableringen. 13. Inden anlægsarbejdets påbegyndelse, skal der stilles sikkerhed for et beløb, der dækker omkostningerne til fjernelse af stenene. Sikkerhedsstillelsen skal dokumenteres. Beløbet kan eventuelt, efter aftale med Kystdirektoratet, stilles til sikkerhed på anden vis. 14. Tilladelsen er gældende i 25 år. 15. Til sikkerhed for opfyldelsen af ovenstående vilkår, skal ejerne for egen regning udfærdige og på de ejendomme, som anlægget etableres på, lade tinglyse en deklaration med Kystdirektoratet som påtaleberettiget. Deklarationen skal orientere om, at den til enhver tid værende ejer af ejendommen og anlægget er forpligtet til at overholde de i tilladelsen anførte vilkår. Deklarationen kan tinglyses med respekt for eksisterende pantehæftelser og servitutter, byrder m.v. I anmeldelsen til den elektroniske tinglysning skal Kystdirektoratets e- mailadresse, kdi@kyst.dk, anføres, idet Kystdirektoratet skal have adgang til den originale tinglyste deklaration. Servitutten skal være tinglyst senest 1 år fra denne tilladelses datering. Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 3

4 16. Udformningen af anlægget skal være i overensstemmelse med det ansøgte. 17. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal der indsendes en færdigmelding, der bekræfter at anlægget er opført i overensstemmelse med tilladelsen, til Kystdirektoratet (kdi@kyst.dk). 18. Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 1 år fra udstedelsen af denne tilladelse. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på, at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Såfremt etableringen af anlægget har konsekvenser for andre grunde, f.eks. i form af færdsel i forbindelse med etableringen, opfordrer Kystdirektoratet til, at der indhentes samtykke hertil fra de berørte grundejere, inden anlægsarbejdet iværksættes. Begrundelse for tilladelsen Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står: 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn: 1) Behovet for kystbeskyttelse, 2) økonomiske hensyn, 3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet, 4) kystlandskabets bevarelse og genopretning, 5) naturens frie udfoldelse, 6) rekreativ udnyttelse af kysten, 7) sikring af den eksisterende adgang til kysten og 8) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse. Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 4

5 Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte menneskeliv og væsentlige værdier som bebyggelse og infrastruktur. Ifølge bemærkningerne til kystbeskyttelsesloven (lovforslag ) vurderes behovet for kystbeskyttelse ud fra en kystteknisk vurdering af havets påvirkning af kysten. En erosionsbeskyttelse vil som hovedregel kun kunne tillades, hvis der inden for en kortere periode, typisk år, vil være risiko for beskadigelse eller ødelæggelse af ejendom, herunder beboelse og infrastruktur. Kystdirektoratet har i denne afgørelse lagt særlig vægt på behovet for kystbeskyttelse, kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet, naturens frie udfoldelse samt kystlandskabets bevarelse. De øvrige hensyn er tillagt mindre vægt. 1. Behov for kystbeskyttelse Strækningen, hvor der ønskes kystbeskyttelse, ligger på en erosionskyst ved Skallerup Strand/Nørlev Strand i Hjørring Kommune. Kystdirektoratet har lagt til grund, at der på den konkrete strækning er huse med meget kystnær beliggenhed. Sammenholdes den årlige erosionsrate på 3,8 m med afstanden til beboelse, er der behov for kystbeskyttelse inden for en kortere årrække end 25 år. Kystdirektoratet finder endvidere på baggrund af tidligere erosionshændelser og kystens historiske udvikling inden for projektområdet, at der er behov for kystbeskyttelse af beboelse. 2. Økonomiske hensyn Det vurderes ud fra ansøgeres indsendte beregninger, at husenes værdi også fremadrettet står mål med udgiften til kystbeskyttelsen. 3. Teknisk og miljømæssig kvalitet Med hensyn til vurderingen af kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet lægger Kystdirektoratet afgørende vægt på, at kystbeskyttelsen ikke må have væsentlige negative konsekvenser, herunder anlæggets indvirkning på nabostrækninger. Passiv og hård kystbeskyttelse (høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyttelse) påvirker nabostrækningen, fordi de reducerer sedimenttilførslen til kysten nedstrøms. Dette skaber læsideerosionen. Den negative effekt kan der kun kompenseres for ved aktiv kystbeskyttelse, dvs. sandfodring. På strækningen er den maksimale akutte erosion af skrænten ca. 10 m, når luftfotos fra lægges til grund. I den konkrete sag kan der derfor, som en ekstra sikkerhed, etableres en sandbuffer med en bagstopper, da husene ligger lige ud til skrænten. Det vil sige, at der bag ved sandbufferen kan etableres en skråningsbeskyttelse med en kompenserende fodring foran sandbufferen. Bagstopperen giver grundejerne en ekstra sikkerhed. Samme sikkerhed vil også kunne tilvejebringes ved udelukkende en sandbuffer. Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 5

6 Kystdirektoratet forudsætter af hensyn til bagstopperens negative påvirkning på nabostrækninger, under navnlig uventede og mere ekstreme bølgepåvirkninger, at bagstopperen i de situationer ikke blottes. Det er derfor afgørende, at der skal være en sandbuffer foran. Desuden skal der foretages en kompenserende fodring, således at bagstopperen alene vil træde i anvendelse ved ekstreme stormhændelser. Dette er der stillet vilkår om. For at reducere mulige randeffekter nord og syd for bagstopperen, føres sandbufferen 100 m syd for (luvside) og 50 m nord (læside) for skråningsbeskyttelsen. Sandbufferen er mindst 80 m 3 pr. lbm, hvor den grænser op til skråningsbeskyttelsen, og aftager lineært til mindst 20 m 3 pr. lbm til 100 m syd og 50 m nord for skråningsbeskyttelsen. Sandbufferen og den kompenserende fodring tilføres derfor på den samlede strækning på 220 m, hvilket der er stillet vilkår om. Det er endvidere lagt til grund, at der udelukkende anvendes naturmaterialer. Det betyder, at den miljømæssige kvalitet er tilstrækkelig. Forudsætninger for fodringsmængder Når der i en kystbeskyttelsesforanstaltning indgår et hårdt anlæg, er stilles der et fast krav til fodringsmængder. Sandbufferen er bestemt ud fra den maksimale erosion under storm (eller den akutte erosion) og topkote samt bundkote af skråningsbeskyttelse (bagstopperen). For at reducere mulige randeffekter skal sandbufferen forlænges i luv- og læsiden af bagstopperen. Forlængelsen beregnes på bagrund af den maksimale erosionsrate. Bredden af tildækningen i luv- og læside er aftagende mod henholdsvis syd og nord. Kompensationsfodringen er bestemt ud fra den gennemsnitlige erosionsrate i det aktive kystprofil. Kompensationsfodringsmængden skal dokumenteres vha. faktura fra entreprenøren, som udfører arbejdet. Dette stilles der vilkår om. Hvert 3. år skal tildækningsmængden af sand være tilstede, og skal dokumenteres ved en opmåling i profiler pr. 25. m. Opmålingen skal dokumentere de mængder, som fremgår af vilkår Kystlandskabets bevarelse og genopretning samt 5. naturens frie udfoldelse Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 6

7 En kystbeskyttelse, som omfatter en sandbuffer med bagstopper, vil bevare kystlandskabet, idet kystlandskabet stadig vil fremstå som en sandkyst. Tilsvarende kan naturen stadig udfolde sig frit. Både vilkåret om fodring, således at skråningsbeskyttelsen er tildækket, og vilkåret om kompensationsfodring bevirker, at anlægget ikke forårsager negative effekter på nabostrækninger, bevarer kystlandskabet og sikrer fortsat naturens frie udfoldelse på sigt. 6. Øvrige hensyn Hjørring Kommunes kommuneplan Kystdirektoratet har også lagt til grund, at kystområdet udgør en helt særlig værdi i Hjørring Kommune, hvilket fremgår af kommuneplanen. Af hensyn til kommunens strategi om, at naturen skal have plads til at råde langs kysterne, således at de naturgivne forhold i kystområderne så vidt muligt kan opretholdes for dermed at sikre et varieret kystlandskab med varieret flora og fauna, er det også et vigtigt hensyn, at skråningsbeskyttelsen tildækkes med sand, og at der foretages en kompenserende fodring. Naturbeskyttede områder Området er vejledende registreret som omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Området er samtidig udlagt til sommerhusområde (480.8 Nørlev). Dermed er området undtaget fra beskyttelsen jf. bekendtgørelse nr. 865 af 27. juni 2016 om beskyttede naturtyper. Klitfredning Formålet med naturbeskyttelseslovens bestemmelser om klitfredning er at beskytte strandbredden og de bagvedliggende arealer mod tilstandsændringer. En sandbuffer med en bagstopper er en tilstandsændring, da kystbeskyttelsen normalt vil fremtræde som et markant teknisk anlæg på den i øvrigt uberørte strandbred, dels fordi anlægget kan forringe strandbreddens rekreative værdi og besværliggøre offentlighedens adgang til brug af og ophold på strandbredden. Kystdirektoratet forudsætter, at sandfodringen vil begrænse skråningsbeskyttelsens påvirkning af kystlandskabet, idet det antages, at den vil være afdækket og fremtræde med klitkarakter. Det forudsættes tillige, at sandfodringen vil betyde, at strandbreddens rekreative og offentlighedens mulighed for færdsel og ophold der, ikke forringes. Sandfodringen kan indebære forøgede sandflugtsgener og øget behov for sandflugtsdæmpning. Der er derfor stillet vilkår om, at eventuel behov for sandflugtsdæmpning forårsaget af kystbeskyttelsesanlægget og sandfodringen forestås af anlæggets ejer. Dæmpning skal udføres efter anvisning fra Naturstyrelsen Vendsyssel. Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 7

8 Sikkerhedsstillelse Kystdirektoratet har vurderet, at der er tale om et anlæg af en sådan karakter, at der skal stilles en økonomisk sikkerhed for, at vilkårene i tilladelsen overholdes. Formålet med sikkerhedsstillelsen er, at der skal være midler til rådighed, såfremt anlægget på et senere tidspunkt kræves fjernet. Det er praksis, at Kystdirektoratet stiller et sådant vilkår, når der bl.a. er tale om en kystbeskyttelse, hvor det af hensyn til strækningen i sin helhed er afgørende, at vilkårene overholdes. Opsummering Sammenfattende vurderer Kystdirektoratet, at det af hensyn til skræntens stabilitet, som giver grundejerne en ekstra sikkerhed, og den kystnære beliggenhed af husene, kan meddeles tilladelse til en sandbuffer med bagstopper og kompenserende fodring. Der er i vurderingen bl.a. lagt vægt på, at anlægget ikke må påvirke nabostrækninger negativt, at randeffekter minimeres, og at kystlandskabet bevares. Begrundelse for ikke at kræve en konsekvensvurdering Det ansøgte projekt vil ikke etableres i eller i umiddelbar nærhed af Natura områder. Nærmeste Natura 2000-områder er Lønstrup Rødgrund (nr. 202), som ligger ca. 3 km mod vest og Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å (nr. 6), som ligger ca. 2 km mod nord. Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områderne. Natura 2000-omådet nr. 202 er udpeget på baggrund af tilstedeværelsen af: stenrev Det vurderes, at en sandbuffer med bagstopper og kompenserende fodring ikke vil kunne påvirke udpegningsgrundlaget for dette habitatområde væsentligt. Stenrevet ligger ikke i sedimenttransportretningen. Natura 2000-området nr. 6 er udpeget på baggrund af tilstedeværelse af: Arter Kildevælds-vindelsnegl (Vertigo geyeri) Hedepletvinge (Euphydryas aurinia) Havlampret (Petromyzon marinus) Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 8

9 Bæklampret (Lampetra planeri) Odder (Lutra lutra) Mygblomst (Liparis loeselii) Naturtyper Forstrand og begyndende klitdannelser Hvide klitter og vandremiler * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) Kystklitter med havtorn Kystklitter med gråris Fugtige klitlavninger * Kystklitter med enebær Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer) Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Vandløb med vandplanter Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand Rigkær - 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Det vurderes, at kystbeskyttelsesforanstaltningen ikke vil kunne påvirke udpegningsgrundlaget for dette habitatområde væsentligt. Dels pga. afstanden til området og dels, at den naturlige dynamik i området fortsat er opretholdt. Det er oplyst i ansøgningen, at sandfodringen vil ske med strandsand indvundet fra Hirtshals. Dermed vil sandet være af samme type og kornstørrelsesfordeling, som strandsandet på stranden ved Nørlev. Endvidere er der ikke umiddelbart registreret bilag IV-arter i området, som ville kunne blive påvirket. Dog kan der være forekomst af markfirben. Projektet vil ikke ændre på områdets egnethed som levested for markfirben. Kystdirektoratet har endvidere undersøgt, om der er registreret levesteder og arter på kortværket Natura 2000 Høring Dette er ikke tilfældet. Kystdirektoratet vurderer således, at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af kommunens VVMscreening og egen vurdering af projektet set i forhold til Natura 2000-planen. Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 9

10 Kystdirektoratets vurdering af, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. den valgte kystbeskyttelsesløsning og beliggenhed samt afstand til og udpegningsgrundlaget af Natura 2000-området. Projektbeskrivelse Den samlede strækning, hvor der udføres kystbeskyttelse er 220 m. Der etableres en bagstopper i form af en skråningsbeskyttelse på 70 m, som bliver opbygget af geotekstil, filtersten (W=10-60 kg) og 1 lag tætpakkede dæksten (W= kg) (se figur 2). Dækstenenes størrelse er beregnet ud fra Hudsons formel og Van der Meers formel. Med udgangspunkt i bølgeklimaet på lokaliteten, er det fastlagt, at anlæggets krone etableres i kote 3,5, og den får en bredde på 4 m. Hældning af stenkastningen er 1:2. Ud for skråningsbeskyttelsen etableres en sandbuffer på 20 m s bredde svarende til 2 x maksimal årlige erosion på 10 m skrænttilbagerykning. Tilbagerykningen er fastlagt på baggrund af orthofotos fra årene samt analyse af vestkystlinje Desuden skal der lægges sand på luv- og læside på henholdsvis 100 m og 50 m i forhold til skråningsbeskyttelsen. Der tilføres dermed i alt m 3 sand. Den kompenserende fodring udføres på den samlede strækning på 220 m. Den gennemsnitlige årlige tilbagerykning i det aktive kystprofil er ca. 3,8 m pr. lbm. Dermed skal der tilføres i alt m 3 sand årligt (se figur 1). Sandet kommer som udgangspunkt fra Hirtshals Havn og bliver primært tilført via søsiden og i mindre mængder med lastbil. Sagsgennemgang Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Hjørring Kommune og SVANA samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark og Geodatastyrelsen og naboer. Nedenfor gengives høringssvar Hjørring Kommune afgjorde den 30. september 2016, at projektet ikke er VVMpligtigt. SVANA skrev den 7. oktober 2016 følgende Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) er godt opmærksomme på, at der er et stort behov for at oprense i Hirtshals Havn, og at dette materiale med fordel kan nyttiggøres. SVANA vurderer derfor umiddelbart, at der er tale om uforurenet sand, og har derfor ingen bemærkninger til projektet. Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 10

11 Da der er tale om oprensning inde i en havn, forudsætter SVANA imidlertid, at materialet tages op i de områder, hvor der jævnligt oprenses. Hvis der optages materiale fra områder af havnen, hvor der ikke har været oprenset i mere end 5 år, vil SVANA anbefale, at der udtages prøver af materialet, for at sikre, at materialet er uforurenet. Der har på baggrund af høringssvarene ikke været grundlag for partshøring af ansøger. Hjørring Kommune har sendt afgørelsen om ikke VVM-pligt til ansøger. Klagevejledning Dette dokument indeholder to afgørelser: afgørelse om at give tilladelse til projektet afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering Begge afgørelser kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. For afgørelserne gælder følgende: Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Man logger på via eller typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 500 kr. i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg) kdi@kyst.dk 11

12 Med venlig hilsen Ilse Gräber Kopi til: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), Hjørring Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark, Fritidshusejernes Landsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Geodatastyrelsen og naboer. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside. Tilladelse udstedes til: Pernille Rafn Pedersen, Stavnagervej 23, 6760 Ribe Kelly Langkilde, Brovigvej 8, 9900 Frederikshavn Hanne Peters, Morgenvej 4, 9800 Hjørring Ole Frandsen, Februarvej 13, 9800 Hjørring Poul Winther-Nielsen, Gl. Frederiksborgvej 10, 3200 Helsinge Charlotte Rafn, Vesterhåb 42, 8300 Odder Samtykke om tinglysning af servitut på ejendom Aase Falk, Hvidstedvej 75a, 9800 Hjørring Dorthea Svinding, Bredkær Tværvej 59, 8250 Egå Lars Frandsen, Mursejlervej 4, 9800 Hjørring Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg)

13 Figur 1: Samlet fodringsstrækning. Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg)

14 Figur 2: Opbygning af skråningsbeskyttelse og placering af buffer samt kompenserende fodring Tlf CVR EAN (drift) EAN [anlæg)