It-anvendelse i den offentlige sektor 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "It-anvendelse i den offentlige sektor 2011"

Transkript

1 It-anvendelse i den offentlige sektor - 2

2

3 It-anvendelse i den offentlige sektor 2

4 It-anvendelse i den offentlige sektor - 2 Udgivet af Danmarks Statistik 29. februar 22 Oplag: 7 Printet i Danmarks Statistik Foto omslag: Scanpix Papir-udgave Pris 4, kr. Kan købes på Tlf ISBN ISSN Pdf-udgave Kan hentes gratis på eller på Danmarks Statistiks temaside om it på ISBN ISSN Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade 2 København Ø Tlf e-post: Forfatter: Martin Lundø Chefkonsulent i Danmarks Statistik. Cand. scient. pol. fra Københavns Universitet. Danmarks Statistik 22 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

5 Forord Digital borgerservice udbredes til stadigt flere borgere og virksomheder. It-anvendelse i den offentlige sektor tager udgangspunkt i myndighedernes egen vurdering af udviklingen. Og set herfra, er der sket mærkbare stigninger i den elektroniske kommunikation i 2 uanset om det sker med borgere, virksomheder eller andre myndigheder. Også på de indre linjer berøres myndighederne af it. Der stilles nye krav til it-systemerne samt overholdelse af standarder, og mange myndigheder ser det som et stort problem at frigøre ressourcer til udviklingen. Myndighedernes strategiske fokus på it øges tilsvarende, og topledelsen indgår i stigende grad i styringen af digitaliseringsprojekter. Undersøgelsen It-asnvendelse i den offentlige sektor er gennemført årligt siden 2 og måler såvel den borger- og virksomhedsrettede it-anvendelse som den interne it-anvendelse. Den dækker omfanget og betydningen af digitalisering samt barriererne. Blandt årets nyheder er en udvidet dækning af videomøder og open sourcesoftware. Undersøgelsen er gennemført af Danmarks Statistik på vegne af Digitaliseringsstyrelsen, som har stået for finansieringen. De forskellige indikatorer er udarbejdet i samarbejde mellem parterne. Publikationen er udarbejdet af Danmarks Statistik i kontoret Erhvervslivets Udvikling af chefkonsulent Martin Lundø og kontorfuldmægtig Peter Søndergaard Rasmussen. Danmarks Statistik, 29. februar 22 Jan Plovsing / Peter Bøegh Nielsen

6 4 - It-anvendelse i den offentlige sektor 2 Indhold. Sammenfatning Ekstern kommunikation Elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH) Open source og åbne standarder Open source-software Åbne standarder Elektronisk indkøb, attestation og betaling It-sikkerhed Barrierer for it og digital forvaltning Generelle barrierer for it og digital forvaltning Barrierer for elektronisk adgang til data Data stillet til rådighed for virksomheder og borgere It-styring og -strategi It-strategi It-arkitektur It-styring generelt Styring af digitaliseringsprojekter Effekt af digitaliseringsprojekter Cloud computing It og miljø Anskaffelse af it-udstyr Initiativer til at reducere energiforbrug Videomøder Fakta om undersøgelsen Kilder og metode Mere information Signaturforklaring, } Mindre end ½ af den anvendte enhed. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives... Oplysning foreligger ikke - Nul

7 It-anvendelse i den offentlige sektor 2-5. Sammenfatning Indholdet Emnet i denne publikation er den offentlige sektors it-anvendelse i bred forstand lige fra kommunikationen med borgere og virksomheder til de fælles standarder, der binder den offentlige sektor og dens it-systemer sammen. Udviklingen i it-anvendelsen er dækket under emner som strategi, styring, effekt og barrierer. Blandt årets resultater er følgende: Elektronisk kommunikation Fortsat vækst i elektronisk sagsstyring Open source bruges på flere områder It-barrierer falder i betydning Genbrug af myndighedsdata Udbyttet af digitalisering er ofte bedre kvalitet Kommuner i spidsen med cloud computing Digitalisering bredere forankret end tidligere Ledelsen går oftere ind som systemejer 9 ud af reducerer energiforbrug fra it-udstyr Videomøder i hastig udbredelse 36 af myndighederne modtog mindst halvdelen af deres dokumenter elektronisk fra borgere i 2, hvilket er en stigning fra 32 i 2 (side 5). 83 af myndighederne anvender elektronisk sagsstyring mod 76 i 2. Også andelen af papirløse sager er steget (side 8). 7 brugte open source-software i 2. Open source bruges på flere områder end tidligere, men produceres kun i mindre omfang af myndighederne selv (side 9). Den mest markante barriere for it og digital forvaltning er vanskeligheder med at frigøre ressourcer til udvikling, som dog er faldet i betydning fra 2 (side 9). Hver anden myndighed 5 stiller datasæt til rådighed, så de kan genbruges af private virksomheder og borgere, gratis eller mod betaling (side 2). 85 har i høj eller nogen grad mærket en bedre kvalitet eller service af digitalisering. Hos 64 har digitaliseringsprojekterne frigjort ressourcer (side 27). 38 af myndighederne brugte cloud computing i 2. Kommmunerne er de flittigste brugere med 47 mod 3 i staten (side 29). Digitalisering indgår oftere i andre strategier end it-strategien, fx, resultatkontrakter m.m. Det gælder 78 af myndighederne i 2 mod 7 i 2 (side 24). Hos 82 er der en systemejer på mindst kontorchefniveau med overordnet fagligt ansvar for it-systemer. Det er stigning fra 72 i 2 (side 24). 9 har taget initiativ til at reducere energiforbruget fra it-udstyr på mindst ét område. Mest udbredt er optimering af servere og datacentre (side 3). 64 af de offentlige myndigheder brugte videomøder i 2 en kraftig stigning fra 44 i 2. Videomøder har dog langt fra afløst traditionelle møder (side 32). Om undersøgelsen It-anvendelse i den offentlige sektor baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse blandt centralt placerede it-ansvarlige i stat, regioner og kommuner. Alle landets kommuner og regioner har modtaget spørgeskemaet. I den statslige sektor indgår alle departementer, styrelser og direktorater samt de største længerevarende og videregående uddannelsesinstitutioner. Svarprocenten var 75 i 2. Se flere oplysninger i kapitel 3, Fakta om undersøgelsen. Undersøgelsen er foretaget af på vegne af Digitaliseringsstyrelsen. Nye navne til it-undersøgelserne It-anvendelse i den offentlige sektor hed tidligere Den offentlige sektors brug af it. To andre undersøgelser, der belyser informationssamfundet skifter også navn i 22: It-anvendelse i befolkningen (fra Befolkningens brug af internet ) It-anvendelse i virksomhederne (fra Danske virksomheders brug af it ) Alle undersøgelser er tilgængelige på

8 6 - It-anvendelse i den offentlige sektor 2 2. Ekstern kommunikation Stadig stigning i den elektroniske kommunikation Elektronisk kommunikation hyppigst med andre myndigheder Figur. Myndighederne blev spurgt om, hvor stor en andel dokumenter (dvs. breve o.l.) der ankommer elektronisk, fx via e-post. Der er sket mærkbare stigninger i den elektroniske kommunikation i 2, uanset om det sker med borgere, virksomheder eller andre myndigheder. 36 af myndighederne modtog mindst halvdelen af deres dokumenter elektronisk fra borgere i 2, hvilket er en stigning fra 32 i 2. 5 modtog ligeledes mindst halvdelen af dokumenterne elektronisk fra virksomheder mod 43 i 2. Hvad angår dokumenter fra myndigheder, er niveauet højere: 68, hvilket er en stigning fra 6 i 2. Andel dokumenter der modtages elektronisk Mindst Under 25 Ved ikke Anm.: Ved dokumenter ses der bort fra uformel e-post (fx korte meddelelser, svar m.m.). Det skal understreges, at der ikke er tale om en eksakt måling af modtaget e-post m.m., men derimod om et skøn fra myndighedernes side. Tallene i søjlerne er afrundede og kan derfor afvige fra de sammenlagte tal i tekstafsnittet Fra borgere Fra virksomheder Fra andre myndigheder Statslige myndigheder modtager flest elektroniske dokumenter Staten modtager flest e-dokumenter De statslige myndigheder ligger en del foran kommunerne med hensyn til modtagelse af elektronisk dokumenter. Det gælder især den mere intensive brug, hvor mindst halvdelen af dokumenterne modtages elektronisk (tabel ). Når de statslige myndigheder ligger foran kommunerne mht. modtagelse af e-dokumenter, kan det hænge sammen med en højere grad af specialisering af de statslige myndigheders opgaver og brugergrupper. Forskellen mellem stat og kommuner er mest udtalt i forholdet til borgere.

9 It-anvendelse i den offentlige sektor 2-7 Tabel. Andel dokumenter der modtages elektronisk. 2 I alt Stat Kommuner I alt Under Mindst E-dokumenter fra borgere Under Mindst Ved ikke E-dokumenter fra virksomheder Under Mindst Ved ikke E-dokumenter fra myndigheder Under Mindst Ved ikke Anm.: Ved dokumenter ses der bort fra uformel e-post (fx korte meddelelser, svar m.m.). I alt omfatter stat, regioner og kommuner. 2 ud af 3 bruger OIOXML i høj eller nogen grad Tabel af myndighederne bruger OIOXML-formatet til dataudveksling med andre myndigheder i høj eller nogen grad, heraf 2 i høj grad. 9 af myndigheder bruger OIOXML i ringe grad eller slet ikke, og 5 er i tvivl om omfanget. OIOXML er lidt mere udbredt blandt kommunerne end i staten. Dataudveksling med andremyndigheder i OIOXML. 2 I alt Stat Kommuner I alt Under Mindst Bruger OIOXML-format I høj grad I nogen grad I ringe grad/slet ikke Ved ikke I alt omfatter stat, regioner og kommuner. OIOXML og XML OIOXML-formatet er den fællesoffentlige variant af XML og fungerer som en standard for dataudveksling mellem forskellige offentlige it-systemer. Ved XML forstås extensible Markup Language et systemuafhængigt sprog til beskrivelse af dokumentstrukturer.

10 8 - It-anvendelse i den offentlige sektor 2 3. Elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH) Fortsat vækst i elektronisk sagsstyring Flere myndigheder med intensiv brug af elektronisk sagsstyring Elektronisk sagsbehandling indføres gradvist Figur af myndighederne anvender et system til elektronisk sagsstyring (tabel 3), hvor det i 2 var 76 Det er en støt fortsættelse af de senere års mærkbare stigninger. Blandt alle myndigheder nævnte 52 i 2, at mindst hver anden sag håndteres papirløst en stigning fra 4 i 2. Indførelse af elektronisk sagsstyring er således ikke ensbetydende med, at alle sager håndteres papirløst. Forskellen mellem andelen af myndigheder med elektronisk sagsstyring og andelen af mere "intensive" brugere, hvor hver anden sag håndteres papirløst, er dog indsnævret i 2. Måske fordi elektronisk sagsstyring indføres gradvist hos den enkelte myndighed, hvorfor væksten i andelen af "intensive" brugere er forsinket i forhold til den totale andel myndigheder med elektronisk sagsstyring. Myndigheder med elektronisk sagsstyring Har elektronisk sagsstyring Mindst hver anden sag er papirløs Anm.: Ved elektronisk sagsstyring forstås et system, der understøtter sagsforløbet mellem sagsbehandlere. Elektronisk sagsstyring mere udbredt blandt kommuner Tabel 3. Elektronisk sagsstyring er mest udbredt i kommunerne, hvor 88 er omfattet mod 77 i staten. Elektronisk sagsstyring er også blevet mere udbredt i de små kommuner i 2, hvor 94 havde elektronisk sagstyring. Elektronisk sagsstyring I alt Stat Kommuner I alt Under Mindst I alt omfatter stat, regioner og kommuner. Flere bruger FESD-standarden 69 af myndighederne har et elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem, som er baseret på FESD-standarden en stigning fra 6 i 2. Stigningen skyldes ikke mindst de statslige myndigheder, hvor andelen er steget fra 57 i 2 til 7 i 2. FESD-standardens afløser, Sag- og Dokumentstandarder, anvendes af 3 af myndighederne en mindre stigning fra 29 i 2. Her er udbredelsen en del større blandt kommunerne med 39 mod 24 i staten.

11 It-anvendelse i den offentlige sektor 2-9 Tabel 4. Standarder for elektronisk sags- og dokumenthåndtering. 2 I alt Stat Kommuner I alt Under Mindst FESD-standard Sag- og Dokumentstandarder Anm.: Sag og Dokument-standarderne er seks fællesoffentlige standarder, som skal understøtte integration mellem fagsystemer og systemer til elektronisk sags- og dokumenthåndtering. Standarderne indgår i rammeaftaler med udvalgte ESDH-leverandører og erstatter de oprindelige FESD-standarder. Summen af FESD-standard og Sag- og Dokumentstandarder overstiger i kommunerne. En del myndigheder anvender tilsyneladende begge standarder samtidigt, fx ved forsøgsvis at indføre en ny standard i dele af organisationen inden den gamle udfases. 4. Open source og åbne standarder 4. Open source-software 2 ud af 3 bruger open source Open source på medarbejdernes computere er ofte browsere Open source bruges på flere områder end tidligere Figur 3. 7 af myndighederne brugte open source-software på ét eller flere områder i 2 (figur 3), hvilket er en mindre stigning fra 68 i 2 og en pæn stigning fra 52 i 29. Open source betyder, at softwaren i udgangspunktet kan anvendes uden licensbetaling, og at kildekoden er åben og frit tilgængelig for enhver. Eksempler er Linux (operativsystem), Firefox (web-browser) samt Open Office (kontorpakke). Open source bruges hyppigst på myndighedernes egne servere 67 af alle myndigheder og på medarbejderes computere af 46 Den mest udbredte software på serverne er styresystemer og andre infrastrukturkomponenter. På medarbejdernes computer ses oftest open source-browsere samt kontorpakker. På trods af at der kun er en mindre stigning i andelen af myndigheder med open source, så er der en tendens til at open source bruges på flere områder samtidig. Fx er andelen af myndigheder som bruger open source på mindst 3 af nedenstående områder steget fra 32 i 2 til 4 i 2. Myndighedernes brug af open source-software. 2 8 I alt På egne servere På medarbejderes computere Bruger open source Styresystemer Andre infrastruk turkomponenter Browsere Kontorpakker Fagsystemer CMS-systemer Andet

12 - It-anvendelse i den offentlige sektor 2 Open source-software Open source-software er software, hvor kildekoden er åben og frit tilgængelig for enhver, også hvad angår ændringer. Selve softwaren (fx Open Office, Linux, Firefox) kan anvendes uden licensbetaling, men tillægsydelser mod betaling kan forekomme (fx support eller garantier). Hvis man ændrer kildekoden, vil man i nogle tilfælde forpligte sig til også at gøre ændringerne frit tilgængelige for andres brug. Tabel 5. Myndighedernes brug af open source-software. 2 I alt Stat Kommuner I alt Under Mindst Bruger open source I alt På egne servere På medarbejdernes computere Styresystemer I alt På egne servere På medarbejdernes computere Infrastrukturkomponenter I alt På egne servere På medarbejdernes computere Browsere I alt På egne servere På medarbejdernes computere Kontorpakker I alt På egne servere På medarbejdernes computere Fagsystemer I alt På egne servere På medarbejdernes computere CMS-systemer I alt På egne servere På medarbejdernes computere Andet I alt På egne servere På medarbejdernes computere I alt omfatter stat, regioner og kommuner

13 It-anvendelse i den offentlige sektor 2 - Open source fra den offentlige sektor ikke så udbredt Figur 4. Myndighederne bruger kun i mindre omfang open source-software fra den offentlige sektor ved it-udviklingsprojekter. 3 har brugt open source-software fra andre myndigheder og 8 har frigivet egenudviklet software som open source. Derimod er der 39 som har brugt andre former for open source-software til it-udviklingsprojekter. Dette spørgsmål er med for første gang i 2-undersøgelsen. Brug af open source-software ved it-udviklingsprojekter de seneste 2 år. 2 5 I alt Stat Kommuner Brugt open source-software fra andre myndigheder 8 Frigivet egenudviklet software som open source 4 Brugt anden open source-software Fordele og ulemper ved open source-software Open source svært at tilpasse til fagsystemer Figur 5. Brug af open source-software kan være forbundet med fordele såsom lavere driftsomkostninger (fx sparede licenser) eller uafhængighed af leverandører (åben kildekode og ret til ændringer). Der er dog også en række barrierer. Blandt barriererne for brug af open source-software har manglende tilpasning til fagsystemer den største betydning. 77 af myndighederne opfatter dette som en barriere af stor eller nogen betydning, og et flertal af disse ser det som en barriere af stor betydning (figur 5). Barrierer for brug af open source-software. 2 Stor betydning Nogen betydning Manglende tilpasning til fagsystemer 62 5 Usikkerhed om produkternes modenhed Gevinst ikke tilstrækkelig Mangel på leverandører og/eller support 32 3 Manglende viden om området Anm. Tallene i søjlerne er afrundede og kan derfor afvige fra de sammenlagte tal i tekstafsnittet Usikkerhed om produkternes modenhed Herefter kommer barriererne usikkerhed om produkternes modenhed (75 ), gevinst ikke tilstrækkelig (64 ), mangel på leverandører og support (62 ) og endelig manglende viden om området (56 ). Hele 36 mener at barrieren gevinst ikke tilstrækkelig er af stor betydning.

14 2 - It-anvendelse i den offentlige sektor 2 Stigning i barrieren Gevinst ikke tilstrækkelig Barrierer for open source størst for kommunerne Der er mindre stigninger i barrierernes betydning fra 2 til 2. Mest markant mht. barrieren gevinst ikke tilstrækkelig som er steget fra 53 til 64 (stor eller nogen betydning). De statslige myndigheder, som er de hyppigste brugere af open source-software, tillægger i almindelighed barriererne mindre betydning end kommunerne (tabel 6). Det gælder ikke mindst problemer med manglende tilpasning til fagsystemer hvor kun halvt så mange i staten tillægger dette stor betydning, sammenlignet med kommunerne. En forklaring kan være, at kommunerne typisk har en mere sammensat systemportefølje end de statslige myndigheder eller ikke har fuldt ejerskab til it-systemerne. Der er også flere kommuner, som er i tvivl om gevinsten ved open source. Tabel 6. Barrierer for brug af open source-software. 2 I alt Stat Kommuner Barrierens betydning Stor Nogen Stor Nogen Stor Nogen Manglende tilpasning til fagsystemer Usikkerhed om produkternes modenhed Gevinst ikke tilstrækkelig Mangel på leverandører og/eller support Manglende viden om området I alt omfatter stat, regioner og kommuner. 4.2 Åbne standarder 8 ud af bruger OOXML/ODF Mere end hver anden har tilgængelige hjemmesider 8 af myndighederne kan modtage eller sende dokumenter baseret på OOXML eller ODF, heraf 73 OOXML og 77 ODF. 4 angiver, at de ikke bruger disse formater og resten svarer ved ikke. OOXML og ODF er obligatoriske åbne standarder for modtagelse af tekstbehandlingsdokumenter fra borgere, virksomheder og andre myndigheder. Lidt flere, 83, bruger PDF/A-. PDF/A- er en åben standard for langtidsarkivering i PDF-formatet. Under bruger ikke PDF/A- og 7 svarer ved ikke. 54 af myndighederne overholder standarden for tilgængelige hjemmesider, som indeholder retningslinjer for brugervenlighed i forhold til syns- og hørehæmmede, indlæringsvanskeligheder m.v. Denne standard bruges ikke af 9 og 38 svarer ved ikke. Disse standarder er en integreret del af alle nyere kontorpakker. Når brugerandelen ikke er, kan det skyldes at standarderne ikke er taget i brug i væsentlig grad hos de myndigheder der svarer 'nej'/'ved ikke'.

15 It-anvendelse i den offentlige sektor 2-3 Tabel 7. Brug af åbne standarder. 2 I alt Stat Kommuner I alt Under Mindst OOXML/ODF heraf OOXML heraf ODF PDF/A Standard for tilgængelige hjemmesider I alt omfatter stat, regioner og kommuner. 2 OOXML og ODF er ét ud af syv sæt af obligatoriske standarder og vedrører modtagelse af tekstbehandlingsdokumenter fra borgere, virksomheder og andre myndigheder. 3 PDF/A- er en åben standard for langtidsarkivering i PDF-formatet der fra udgangen af 2 har været obligatorisk for offentlige myndigheder, når dokumenter kun skal læses og ikke redigeres. 4 Standarden for tilgængelige hjemmesider vedrører retningslinjer for brugervenlighed i forhold til syns- og hørehæmmede, indlæringsvanskeligheder m.v. Anm.: En del myndigheder svarede ved ikke til ovennævnte spørgsmål: OOXML 24, ODF 2, PDF/A- 7, standard for tilgængelighed 38 Formål med åbne standarder Formålet med åbne standarder i den offentlige sektor er blandt andet at lette dataudveksling mellem flere it-systemer, sikre valgfrihed mellem leverandører samt at gøre it-systemer mere fleksible i forhold til ændringer i opgaver og organisering. Krav til åbne standarder Åbne standarder skal være dokumenterede og offentligt tilgængelige samt kunne bruges uden begrænsninger. Standarderne udarbejdes og vedligeholdes i et åbent forum ( Vejledning om anvendelse af obligatoriske, åbne standarder for software i det offentlige, IT- og Telestyrelsen 27). Syv sæt obligatoriske åbne standarder Pr.. januar 28 skal offentlige myndigheder ved indkøb af nye it-løsninger stille krav om anvendelse af syv sæt af obligatoriske åbne standarder, medmindre særlige årsager begrunder en undtagelse:. Dataudveksling mellem offentlige myndigheder (OIOXML) 2. Elektronisk sags- og dokumenthåndtering (FESD) 3. Elektroniske indkøb i det offentlige (OIOUBL) 4. Digital signatur (OCES) 5. Offentlige hjemmesider og tilgængelighed 6. It-sikkerhed (DS 484 kun obligatorisk i staten; DS 484 skiftes gradvist ud med den internationale standard ISO/IEC 27 de kommende år). 7. Dokumentudveksling (ODF/OOXML). Standarderne er beskrevet nærmere på

16 4 - It-anvendelse i den offentlige sektor 2 5. Elektronisk indkøb, attestation og betaling Ingen stigning i elektroniske indkøb Figur af alle myndigheder har elektronisk indkøb i et omfang, der svarer til mindst halvdelen af det samlede antal bestillinger omtrent uændret fra 47 i har e-indkøb på mindst 25 af de samlede bestillinger, hvilket er et mindre fald fra 73 i 2. Elektronisk indkøb er afgivelse af ordrer via computer, fx via internetportaler. Elektronisk indkøb andel af myndighedernes samlede ordrer Ved ikke Under Mindst 75 I alt Stat Kommuner Anm.: Skøn i forhold til antal bestillinger. Tallene i søjlerne er afrundede og kan derfor afvige fra de sammenlagte tal i tekstafsnittet Intensiv e-handel mest udbredt i staten De fleste integrerer e-køb med økonomisystemet Figur 7. De statslige myndigheder ligger i spidsen, idet 5 har e-køb svarende til mindst halvdelen af det samlede antal ordrer. Det er lidt hyppigere end kommunerne, hvor andelen er af myndighederne havde integreret de elektroniske indkøb med økonomisystemet i 2. Det er en mindre stigning fra 55 i 2, men større i forhold til 44 i 29. De statslige myndigheder synes at have indhentet et kommunalt forspring de seneste to år. Elektronisk indkøb integreret med økonomisystem I alt Stat Kommuner Anm.: Har institutionen integreret elektronisk indkøb med økonomisystemet?

17 It-anvendelse i den offentlige sektor 2-5 Stigning i digitaliseret attestation og betaling Figur af myndighederne angav i 2, at de interne arbejdsgange vedrørende attestation (godkendelse) og betaling af elektroniske køb var fuldt digitaliserede. Det er en synlig stigning fra 87 i 2 og et tilsvarende niveau (figur 8). Stigningen synes især at finde sted blandt de statslige myndigheder. Fuld digitalisering af interne arbejdsgange ved attestering og betaling af e-køb I alt Stat Kommuner Anm.: Er de interne arbejdsgange i institutionen vedr. attestation og betaling af elektroniske fakturaer fuldt digitaliserede? 8 ud af bruger åben standard for fakturering Tabel 8. 8 af myndighederne modtager fakturaer i OIOUBL, som er den obligatoriske åbne standard for elektroniske fakturaer. De større kommuner ligger med 9 noget over gennemsnittet. 35 af myndighederne anvender OIOUBL ved andre dele af handelsprocessen, fx modtagelse eller afgivelse af ordrer, brug af digitale varekataloger mv. Også her ligger de større kommuner over gennemsnittet. Brug af OIOUBL-standarden. 2 I alt Stat Kommuner I alt Under Mindst Modtage faktura i OIOUBL Anvender OIOUBL ved andre dele af e-handelsprocessen Anm.: Anvender myndigheden OIOUBL-standarden på følgende områder? - Modtagelse af elektroniske fakturaer. - Andre dele af e-handelsprocessen (fx modtagelse/afgivelse af ordrer, brug af digitale varekataloger mv.). OIOUBL er den fællesoffentlige åbne, obligatoriske standard for elektronisk fakturering I alt omfatter stat, regioner og kommuner.

18 6 - It-anvendelse i den offentlige sektor 2 6. It-sikkerhed Uændret brug af flere sikkerhedstiltag Figur 9. Andelen af myndigheder med formelt udnævnt it-sikkerhedsansvarlig er steget lidt fra 88 i 2 til 9 i 2. De øvrige områder er alle uændrede: 78 har it-sikkerhedsstyring efter DS 484, 63 har en ajourført it-beredskabsplan og endelig har 4 løbende it-sikkerhedsuddannnelse af medarbejdere. It-sikkerhedstiltag Formelt udnævnt itsikkerhedsansvarlig It-sikkerhedsstyring DS 484 Ajourført it-beredskabsplan Løbende itsikkerhedsuddannelse Staten er foran kommunerne på itsikkerhedsområdet Tabel 9. De statslige myndigheder ligger foran kommunerne på alle fire områder. Blandt kommunerne er it-sikkerhedstiltagene mere udbredt blandt de større end blandt de mindre kommuner. It-sikkerhedstiltag. 2 I alt 3 Stat Kommuner I alt Under Mindst Formelt udnævnt it-sikkerhedsansvarlig It-sikkerhedsstyring DS Ajourført it-beredskabsplan Løbende it-sikkerhedsuddannelse It-sikkerhedsstyring jf. DS 484 med løbende rapportering til ledelsen. DS 484 er en åben sikkerhedsstandard beregnet for offentlige myndigheder. DS 484 skiftes gradvist ud med den internationale standard ISO/IEC 27 de kommende år. 2 It-beredskabsplan som er ajourført inden for de seneste to år. 3 Løbende it-sikkerhedsuddannelse af medarbejdere inklusive system- og dataejere. 3 I alt omfatter stat, regioner og kommuner. Krav til it-sikkerhed hos eksterne leverandører 83 af myndighederne har indarbejdet krav til it-sikkerheden, hvis dele af it-driften varetages eksternt og kun 3 svarer nej. Der er dog en del myndigheder for hvem det er mindre relevant at stille sådanne krav. 4 svarer ved ikke/ikke relevant til spørgsmålet. Det svarer omtrent til den andel af myndigheder, der i 2 ikke havde outsourcet drift af it-miljø 2. 2 Drift af it-miljø blev varetaget udelukkende af interne medarbejdere hos 5 af myndighederne i 2.

19 It-anvendelse i den offentlige sektor 2-7 Tabel. Krav til it-sikkerheden, hvis dele af driften varetages eksternt. 2 I alt Stat Kommuner I alt Under Mindst Har stillet krav Har ikke stillet krav Ved ikke/ ikke relevant I alt omfatter stat, regioner og kommuner. NemLog-in mest udbredte løsning Selvbetjening ikke relevant for alle myndigheder Figur. Der eksisterer i dag flere løsninger til sikker identifikation af brugere i forhold til elektronisk selvbetjening. NemLog-in, en fællesoffentlig løsning, som forventes at afløse de øvrige løsninger, bruges af 72 pct, uændret fra 2. KMD NemAdgang bruges af 42 i 2 mod 46 i 2. Der er stigninger i myndighedernes egne løsninger: Egne digitale signaturløsninger bruges af 4 i 2 mod 3 i 2 og egne pinkode-løsninger af 32 i 2 mod 22 i 2. NemLog-in og KMD NemAdgang er noget mere udbredt i kommunerne sammenlignet med de statslige myndigheder. Medvirkende er, at 4 af de statslige myndigheder angiver, at selvbetjening ikke er relevant (et fald fra 27 i 2). Sikker brugeridentifikation ved log-in. 2 I alt Stat Kommuner Løsning tilsluttet NemLog-in Løsning tilsluttet KMD NemAdgang Egen digital signaturløsning Egen pinkode-løsning Anm.: NemLogin er en fællesoffentlig login-løsning, som deles af forskellige myndigheder og som forventes at erstatte de øvrige løsninger. Log-in sker ved brug af NemID eller Digital Signatur. Efter log-in stilles man automatisk tilbage til den hjemmeside, man kom fra.

20 8 - It-anvendelse i den offentlige sektor 2 Systemfejl er det største itsikkerhedsproblem Figur. Tab af data eller arbejdstid som følge af fejl i it-systemer er langt det mest udbredte itsikkerhedsproblem, mærket af 57 af myndighederne i 2. Dette spørgsmål er ikke stillet tidligere i undersøgelsen. 5 har haft virusangreb med tab af data eller arbejdstid af generende eller alvorlig karakter. Det er et fald fra 3 i 2. 3 har oplevet datatab pga. manglende backup mod 9 i 2. Myndigheder udsat for problemer i forhold til it-sikkerhed. 2 Tab af data eller arbejdstid som følge af fejl i it-systemer 57 Virusangreb med tab af data eller arbejdstid Datatab pga. manglende backup 3 5 Denial of service angreb ¹ Uautoriseret adgang til systemer og data 9 9 Økonomisk it-misbrug 3 Afpresning/trusler mod data eller software Anm.: Spørgsmålet lød: Har myndigheden været udsat for nogle af følgende problemer inden for det seneste år? Procenterne angiver andelen, hvor problemet blev betegnet som alvorligt eller generende. Så godt som ingen benyttede sig af svarmuligheden katastrofal betydning, hvorfor denne kategori er slået sammen med alvorligt. Denial of service-angreb er forsøg på at forstyrre kommunikationen til et netværk ved at fremsende overflødige data. Uaftoriseret adgang hos ud af Økonomisk misbrug og bedrageri sjældent Tabel. 9 har været udsat for uautoriseret adgang til systemer og data i 2, et fald fra 6 i 2. Denial of serviceangreb har fundet sted hos 9 af alle myndigheder mod 4 i 2. Denial of service-angreb er et forsøg på at forstyrre kommunikationen til et netværk ved at fremsende overflødige data. 3 havde været udsat for økonomisk it-misbrug i 2 mod 8 i 2. Endelig blev der spurgt til afpresning eller trusler rettet mod data eller software. Dette sikkerhedsproblem havde kun et par af myndighederne være udsat for i 2, hvilket følger en sjælden hyppighed også de foregående år. Myndigheder, der har været udsat for problemer med it-sikkerhed. 2 I alt Stat Kommuner I alt Under Mindst Tab af data eller arbejdstid som følge af fejl i it-systemer Virusangreb med tab af data eller arbejdstid Datatab pga. manglende backup Denial of service angreb¹ Uautoriseret adgang til systemer og data Økonomisk it-misbrug Afpresning/trusler mod data eller software Anm.: Spørgsmålet lød: Har myndigheden været udsat for nogle af følgende problemer inden for det seneste år? Procenterne angiver andelen, hvor problemet blev betegnet som alvorligt eller generende. Så godt som ingen benyttede sig af svarmuligheden katastrofal betydning, hvorfor denne kategori er slået sammen med alvorligt. I alt omfatter stat, regioner og kommuner. 2 Denial of service-angreb er et forsøg på at forstyrre kommunikationen til et netværk ved at fremsende overflødige data.

21 It-anvendelse i den offentlige sektor Barrierer for it og digital forvaltning 7. Generelle barrierer for it og digital forvaltning Vanskeligt at frigøre ressourcer Systemer svære at integrere Figur 2. Den mest markante barriere for it og digital forvaltning er vanskeligheder med at frigøre ressourcer til udvikling. Det er en barriere af stor eller nogen betydning for 8 af myndighederne (figur 2). Blandt disse angiver forholdsvis mange, at det er en barriere af stor betydning. For 8 har det stor eller nogen betydning, at de eksisterende systemer er svære at integrere, fulgt af barriererne mangel på fælles offentlige løsninger og infrastruktur, lovgivning mangler tilpasning og manglende udbytte for organisationen. Barrierer for it og digital forvaltning. 2 Svært at frigøre ressourcer Eksisterende systemer svære at integrere Mangel på fælles offentlige løsninger Lovgivning mangler tilpasning Manglende udbytte for organisationen Mangel på fælles standarder It-udgifter højere end forventet Stor betydning Nogen betydning Manglende udbytte for borgere eller virksomheder Mangel på politisk vilje og klare mål Mangel på engagement hos ledelsen Anm. Tallene i søjlerne er afrundede og kan derfor afvige fra de sammenlagte tal i tekstafsnittet Mønster i barriererne Økonomiske barrierer dominerer Barrierer falder i betydning Barriererne kan grupperes tematisk, her nævnt med placering efter betydning: I Økonomi (, 7) II Systemintegration (2) III Offentlige rammebetingelser (3, 4, 6, 9) IV Manglende udbytte internt og eksternt (5, 8) VI Manglende engagement hos ledelsen (). Grupperet på denne måde ligger de økonomiske barrierer højest, fulgt af problemer med systemintegration. Lavest ligger de barrierer, der relaterer sig til manglende udbytte og engagement. I gennemsnit er barriererne faldet i betydning fra 2 til 2. De største fald (stor eller nogen betydning) er: It-udgifter højere end forventet fra 77 til 59 Svært at frigøre ressourcer fra 86 til 8 Eksisterende systemer svære at integrere fra 85 til 8

22 2 - It-anvendelse i den offentlige sektor 2 Tabel 2. Barrierer for it og digital forvaltning 2 2 Stor betydning Nogen betydning Stor betydning Nogen betydning Svært at frigøre ressourcer Eksisterende systemer svære at integrere Mangel på fælles offentlige løsninger Lovgivning mangler tilpasning Manglende udbytte for organisationen Mangel på fælles standarder It-udgifter højere end forventet Manglende udbytte for borgere eller virksomheder Mangel på politisk vilje og klare mål Mangel på engagement hos ledelsen Anm. Tallene i tabellen er afrundede og kan derfor afvige fra de sammenlagte tal i tekstafsnittet 7.2 Barrierer for elektronisk adgang til data Tilpasning af systemer og snitflader er en stor barriere især for kommunerne Manglende tilgængelighed af data Tabel 3. Der blev i undersøgelsen spurgt særskilt til en række barrierer for elektronisk adgang til data hos offentlige samarbejdspartnere. Den største barriere er her, at tilpasningen af systemer og snitflader er for dyr. 75 af myndighederne mener, at dette er en barriere af stor eller nogen betydning og 42, at det er et problem af stor betydning (tabel 3). Denne barriere tillægges større betydning i kommunerne, hvor 64 mener, at det er af stor betydning. Tilpasning af systemer og snitflader vedrører ikke selve adgangen til data, men hvordan de overføres fra ét it-system til et andet. Manglende tilpasning af lovgivning og regler udgør en barriere for 65 af myndighederne, heraf i stor grad for 22 Manglende digital tilgængelighed af data er et problem for i alt 62, heraf i stor grad for 3 Også på disse to områder mærkes barriererne mest af kommunerne. Barrierer for elektronisk adgang til data. 2 I alt Stat Kommuner Barrierens betydning Stor Nogen Stor Nogen Stor Nogen For dyr tilpasning af systemer og snitflader Lovgivning og regler mangler tilpasning Data ikke tilgængelige digitalt Anm.: Tallene i tabellen er afrundede og kan derfor afvige fra de sammenlagte tal i tekstafsnittet I alt omfatter stat, regioner og kommuner. Manglende tilgængelighed af data ikke så stort problem som tidligere Barrierer for elektronisk adgang til data er faldet lidt i betydning. Fx er andelen, der synes manglende tilgængelighed er et problem af stor betydning faldet fra 23 i 2 til 3 i 2. Faldet skal dog ses på baggrund af en vis stigning fra 29 til 2.

23 It-anvendelse i den offentlige sektor Data stillet til rådighed for virksomheder og borgere ud af 2 myndigheder stiller datasæt til rådighed for virksomheder og borgere Tabel 4. Hver anden myndighed 5 stiller datasæt til rådighed, så de kan genbruges af private virksomheder og borgere. Bland disse myndigheder stiller 55 data gratis til rådighed og 5 mod betaling. 4 anvender en kombination af gratis datasæt og betaling. Der er ikke markante forskelle mellem statslige og kommunale myndigheder på dette område. Rådighed af myndighedsdata for private virksomheder og borgere. 2 I alt Stat Kommuner I alt Under Mindst Stiller datasæt til rådighed af myndigheder, der stiller datasæt til rådighed Gratis Mod betaling Kombination Anm.: "Stiller institutionen datasæt til rådighed, så de kan genbruges af private virksomheder og borgere?" "Stilles disse datasæt gratis til rådighed eller mod betaling?" I alt omfatter stat, regioner og kommuner. Tre barrierer for adgang til datasæt Jura, økonomi og teknik omtrent samme betydning Tabel 5. Myndighederne blev spurgt hvilken betydning juridiske, økonomiske eller tekniske barrierer har for at stille datasæt til rådighed for virksomheder og borgere. Svarene vægter de tre barrierer til at have omtrent ligelig betydning. Juridiske barrierer er af stor eller nogen betydning for 6 af alle myndigheder. 58 angiver at økonomiske barrierer har stor eller nogen betydning. Endelig mener 56 at tekniske barrierer er af stor eller nogen betydning. Der er flere myndigheder der tillægger de juridiske barrierer stor betydning. Barrierer for borgere og virksomheders adgang til datasæt. 2 I alt Stat Kommuner Barrierens betydning Stor Nogen Stor Nogen Stor Nogen Juridiske barrierer Økonomiske barrierer Tekniske barrierer Anm.: "Hvilken betydning har følgende barrierer for at institutionen kan stille datasæt til rådighed for virksomheder og borgere?"tallene i tabellen er afrundede og kan derfor afvige fra de sammenlagte tal i tekstafsnittet. I alt omfatter stat, regioner og kommuner.

24 22 - It-anvendelse i den offentlige sektor 2 9. It-styring og -strategi 9. It-strategi It-strategi hos hovedparten Flere nævner it-tilgængelighed Open source og cloud computing nævnes ikke af alle brugere Open source og cloud computing i stigning Tabel 6. Flertallet af myndighederne, 63, har en ajourført it-strategi for brug eller anskaffelse af it (tabel 6). Det er stort set uændret fra 62 i 2. De mest udbredte elementer er it-sikkerhed, borger- og virksomhedsservice og it-infrastruktur og itarkitektur, som alle er indeholdt i langt de fleste it-strategier. 6 af myndighederne med it-strategi nævner it-tilgængelighed, dvs. udformning af it-løsninger (fx hjemmesider) så alle kan anvende dem. Grøn it nævnes af lidt færre, nemlig 48 Grøn it er også behandlet i kapitel 2, It og miljø. Open source er indeholdt i 46 af strategierne. Det svarer til 29 af alle myndigheder, hvilket er en del lavere end den andel, der bruger open source, nemlig 7 (se også kapitel ). 36 nævner udstilling af offentlige data, dvs. principper for 3. parts anvendelse af ikke-følsomme data. Endelig omfatter 26 af strategierne cloud computing. Det svarer til 7 af alle myndigheder, hvilket tilsvarende er en del lavere end de 38, som bruger cloud computing jf. kapitel. Selv om ikke alle brugere af open source og cloud computing nævner disse i it-strategien, optræder de to områder dog mere hyppigt end tidligere. Open source er således steget fra 36 i 2 til 46 i 2 og cloud computing er steget fra 2 til 26 Andelen af it-strategier, der nævner it-arkitektur er omvendt faldet fra 8 i 2 til 7 i 2. De øvrige områder er stort set uændrede. It-strategiens indhold. 2 I alt Stat Kommuner I alt Under Mindst Ajourført it-strategi af myndigheder med it-strategi It-sikkerhed Borger- og virksomhedsservice It-infrastruktur It-arkitektur It-tilgængelighed Grøn it Open source Udstilling af offentlige data Cloud computing Anm.: Ved it-strategi forstås en officiel, skriftlig plan indeholdende målsætninger og retningslinjer for myndighedens anskaffelse eller brug af it. It-strategien skal være ajourført inden for de seneste to år. I alt omfatter stat, regioner og kommuner. 2 It-infrastruktur: software, hardware og netværk. 3 It-arkitektur: Retningslinjer for opbygning af it-systemer. 4 It-tilgængelighed: Udformning af it-løsninger, så alle kan anvende dem uanset funktionsevne og teknologisk platform. 5 Grøn it: Miljøhensyn i forhold til it-anvendelse. 6 Udstilling af offentlige data: 3. parts anvendelse af ikke-følsomme data. 7 Cloud computing: abonnement på it-services som benyttes via internettet. It-sikkerhed i staten, service i kommunerne De statslige it-strategier rummer typisk lidt flere af de ovennævnte elementer end de kommunale. Det gælder især it-sikkerhed, it-arkitektur og grøn it. Omvendt nævner kommunerne borger- og virksomhedsservice hyppigere end de statslige myndigheder.

25 It-anvendelse i den offentlige sektor It-arkitektur Hver anden har retningslinjer for it-arkitekturen Tabel af myndighederne anvender retningslinjer for it-arkitekturen i 2 (tabel 7). Retningslinjer for it-arkitekturens understøttelse af opgaveløsningen er det mest udbredte element, og findes hos 78 af de myndigheder, der har retningslinjer for it-arkitektur. 63 anvender OIO-Kataloget over Offentlige It-Standarder, som anvendes i it-arkitektur-arbejdet og 38 anvender OIO Entreprise Arkitekturmetoder. Grundlæggende retningslinjer for it-arkitektur. 2 I alt Stat Kommuner I alt Under Mindst Har retningslinjer for it-arkitektur af myndigheder, der har retningslinjer for it-arkitektur Retningslinjer for it-arkitekturens understøttelse af opgaveløsningen OIO-Kataloget over Offentlige It-Standarder anvendes i it-arkitektur-arbejdet OIO Entreprise Arkitekturmetoder Anm.: Ved it-arkitektur forstås it-systemers opbygning og sammenhæng. I alt omfatter stat, regioner og kommuner. 2 Beskrevet på digitalisér.dk

26 24 - It-anvendelse i den offentlige sektor It-styring generelt Digitalisering bredere forankret end tidligere Hver tredje har strategi for udvikling af it-kompetencer Ledelsen går oftere ind som systemejer Figur 3. Udover selve it-strategien (se afsnit 9.), er der andre strategier, som påvirker styringen af it og digitalisering. Ét mål for digitaliseringens forankring bredt i organisationen er derfor, hvorvidt digitalisering indgår i andre strategier end it-strategien, fx service- eller effektiviseringsstrategier, resultatkontrakter m.m. Det er tilfældet hos 78 af alle myndigheder i 2 hvilket er en stigning fra 7 i 2 (figur 3). 42 af alle myndigheder har en strategi for outsourcing af it i 2, mod 48 i 2. Ved outsourcing forstås i denne sammenhæng hvilke it-opgaver, der løses eksternt. Endelig har 3 af alle myndigheder en strategi for udvikling af organisationens it-kompetencer, hvilket er omtrent uændret fra 2. Hos 82 er der en systemejer på mindst kontorchefniveau med overordnet fagligt ansvar for, at systemet understøtter opgavevaretagelsen. Det er stigning fra 72 i 2 og ligger også højere end de foregående år. It-styring generelt Mål for digitalisering i andre strategier Strategi for outsourcing af it Strategi for it-kompetencer Systemejer til alle fagsystemer Anm.: Se formuleringer af spørgsmål i tabel 8. Staten og små kommuner har mest fokus på outsourcing 53 af de statslige myndigheder har en strategi for outsourcing, hvilket er noget højere end kommunerne, hvor andelen er 3 Mål for digitalisering i andre strategier end it-strategien er mere udbredt blandt de større kommuner med mindst 4. indbyggere end i de mindre kommuner.

27 It-anvendelse i den offentlige sektor 2-25 Tabel 8. It-styring generelt. 2 I alt Stat Kommuner I alt Under Mindst Strategi for it-styring og digitalisering Mål for digitalisering i andre strategier Strategi for outsourcing Strategi for udvikling af it-kompetencer Ledelsens rolle i it-styringen Alle it-systemer til opgavevaretagelse har en systemejer med overordnet fagligt ansvar for opgaveunderstøttelsen I alt omfatter stat, regioner og kommuner. 2 Har myndigheden mål for digitalisering, der indgår i andre strategier end it-strategien (fx service- eller effektiviseringsstrategi, resultatkontrakt eller handlingsplan for myndigheden)?. 3 Findes der en strategi for, hvilke it-opgavetyper der skal løses internt/eksternt?. 4 Findes der en strategi for udvikling af organisationens kompetencer inden for it-styring, it-arkitektur og it-sikkerhed?. 5 For alle it-systemer, der anvendes i myndighedens opgavevaretagelse, findes en systemejer på mindst kontorchefniveau med overordnet fagligt ansvar for, at systemet understøtter opgavevaretagelsen?. 9.4 Styring af digitaliseringsprojekter Topledelsen indrages oftere i it-projekter Koordinerende ansvar hos topledelsen Figur 4. Topledelsen har en styrende rolle i de fleste myndigheders udvikling af it. Således havde topledelsen en formelt styrende rolle i ét eller flere digitaliseringsprojekter hos 76 af myndighederne i 2 hvilket er en mindre stigning i forhold til de sidste par år. Hos 7 af myndighederne havde ét medlem af topledelsen ansvar for koordineringen af myndighedens digitaliseringsprojekter; en stigning fra 64 i 2. Topledelsens rolle i digitaliseringsprojekter Topledelsen har en styrende rolle i ét eller flere digitaliseringsprojekter ¹ Ét medlem af topledelsen har ansvar for koordineringen af digitaliseringsprojekter ² Anm.: Ved topledelse forstås direktion o.l. Kontinuérlig, formelt styrende rolle i ét eller flere af de seneste to års digitaliseringsprojekter. 2 Ét medlem af topledelsen har ansvar for koordineringen af institutionens digitaliseringsprojekter.

Den offentlige sektors brug af it 2010

Den offentlige sektors brug af it 2010 Den offentlige sektors brug af it 21 Den offentlige sektors brug af it 21 Udgivet af Danmarks Statistik 7. marts 211 som e-publ ISBN 978-87-51-1924-1 ISSN 193-6485 Pdf-udgaven kan hentes gratis på Danmarks

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2008:10 27. februar 2008. Den offentlige sektors brug af it 2007. 1. Indledning

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2008:10 27. februar 2008. Den offentlige sektors brug af it 2007. 1. Indledning STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2008:0 27. februar 2008 Den offentlige sektors brug af it 2007 Resumé: Markant stigning i myndighedernes elektroniske kommunikation med borgere. Udbredelsen af

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2007:10 12. februar 2007. Den offentlige sektors brug af it 2006. 1. Indledning

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2007:10 12. februar 2007. Den offentlige sektors brug af it 2006. 1. Indledning STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2007:0 2. februar 2007 Den offentlige sektors brug af it 2006 Resumé: Fortsat stigning i myndighedernes elektroniske kommunikation herunder digitale blanketter

Læs mere

Danske virksomheders brug af it 2006

Danske virksomheders brug af it 2006 Bedes indsendt til Danmarks Statistik senest CVR-nr. Danske virksomheders brug af it 2006 Spørgsmålene skal besvares ud fra virksomhedens it-anvendelse i januar 2006, hvis intet andet fremgår. Generel

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Bilag 1 Vurdering af økonomiske konsekvenser af beslutningsforslag B 103 1. Indhold i beslutningsforslag B 103 Det overordnede

Læs mere

Genbrug af offentlig information i Danmark

Genbrug af offentlig information i Danmark Genbrug af offentlig information i Danmark epsiplus - Danmark 27. november 2008 Specialkonsulent Frederik Siegumfeldt It-strategisk kontor IT- og Telestyrelsen Videnskabsministeriet Public Sector Information

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

6. It-sikkerhed. 6.1. Introduktion

6. It-sikkerhed. 6.1. Introduktion It-sikkerhed 95 6. It-sikkerhed 6.1. Introduktion It-sikkerhedens betydning Kapitlets indhold Digitale signaturer It-sikkerhed i virksomheder Problemer med sikkerheden i netværk og computersystemer er

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

DOKUMENTBROKER Koncept

DOKUMENTBROKER Koncept DOKUMENTBROKER Koncept Copyright 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Hvad er DokumentBrokeren?...1 1.1 Formål...1 1.2 Fordele...1 1.3 Baggrund...2 2 Komponenter...3 2.1 Dataflet...4 2.2 Platform og teknologi...4

Læs mere

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Sikkerhed & Revision 2012 6. september 2012 Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen

Læs mere

NemHandel i den offentlige sektor

NemHandel i den offentlige sektor NemHandel i den offentlige sektor Ny lovgivning Helle Schade-Sørensen Chefkonsulent IT og Telestyrelsen De første erfaringer Jan Hansen Indkøbskonsulent Høje Taastrup Kommune NemHandel ny lovgivning Hvad

Læs mere

B 103 - Bilag 6 Offentligt

B 103 - Bilag 6 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

WHITEPAPER DokumentBroker

WHITEPAPER DokumentBroker WHITEPAPER DokumentBroker Copyright 2013 DokumentBrokeren er en selvstændig arkitekturkomponent, som uafhængigt af forretningsapplikation og kontorpakke, genererer dokumenter af forskellige typer og formater,

Læs mere

Digital ledelse muligheder og udfordringer

Digital ledelse muligheder og udfordringer www.pwc.dk Digital ledelse muligheder og udfordringer Inspirationsoplæg på DDB Strategidag 2016 1. juni 2016 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1. Mulighederne: Kort om fremtidens digitale udvikling Det

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Praktisk information. Er kommunen enig i strategiens vision om "nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service"?

Praktisk information. Er kommunen enig i strategiens vision om nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service? Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune Bilag 1 Strategi for digital forvaltning 2006-2009 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse 1 HØRSHOLM KOMMUNES IT-STRATEGI STRATEGI FOR DIGITAL FORVALTNING 2006-2009... 1 2 VISION... 1 3 PEJLEMÆRKER... 4

Læs mere

4. Virksomhedernes brug af it

4. Virksomhedernes brug af it Virksomhedernes brug af it 53 4. Virksomhedernes brug af it 4.1 Introduktion Virksomhederne er en afgørende drivkraft bag informationssamfundet Kapitlets indhold Figur 4.1 It-anvendelse har stor betydning

Læs mere

IT- og Telestyrelsens vurdering af ODF og OOXML

IT- og Telestyrelsens vurdering af ODF og OOXML Oktober 2011 IT- og Telestyrelsens vurdering af ODF og OOXML 1. Indledning I folketingssamling 2005/06 besluttede Folketinget, at regeringen med henblik på at fremme konkurrencen, skal sikre, at det offentliges

Læs mere

Grøn it - miljøvenlig it-anvendelse i befolkningen 2011.indd 1. Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø. Tlf. 39 17 39 17 Fax 39 17 39 99

Grøn it - miljøvenlig it-anvendelse i befolkningen 2011.indd 1. Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø. Tlf. 39 17 39 17 Fax 39 17 39 99 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 21 København Ø Tlf. 39 17 39 17 Fax 39 17 39 99 www.dst.dk dst@dst.dk Grøn it miljøvenlig it-anvendelse i befolkningen 211 Grøn it - miljøvenlig it-anvendelse i befolkningen

Læs mere

1B Status på e-fakturaområdet

1B Status på e-fakturaområdet Fakturahåndtering 1B Status på e-fakturaområdet Helle Schade-Sørensen IT-Telestyrelsen Status på efaktura Udfordringer og muligheder Helle Schade-Sørensen Dagens tekst De nye krav til elektronisk fakturering

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2008:22 11. september 2008. Befolkningens it-færdigheder 2007. 1. Indledning

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2008:22 11. september 2008. Befolkningens it-færdigheder 2007. 1. Indledning STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 8:22. september 8 Befolkningens it-færdigheder 7 Resumé: It-anvendelse falder med alderen, men med stor forskel på konkrete it-anvendelser. Fx er de yngste aldersgrupper

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 6. januar 2010. Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 6. januar 2010. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 6. januar 2010 1. Resume Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Århus Kommunes nuværende fælles IT-løsning til elektronisk sags- og

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

Digital signatur og XML. Karsten Munk, Videnskabsministeriet

Digital signatur og XML. Karsten Munk, Videnskabsministeriet Digital signatur og XML Karsten Munk, Videnskabsministeriet Indledning Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling tidligere IT- og Forskningsministeriet + universiteterne + innovationspolitikken

Læs mere

Muligheder og udfordringer for digital forvaltning. Digital forvaltning i Danmark

Muligheder og udfordringer for digital forvaltning. Digital forvaltning i Danmark Muligheder og udfordringer for digital forvaltning Digital forvaltning i Danmark Den offentlige sektors strategi 2004-06 Thomas Nielsen, Den Digitale Taskforce Ålborg, d. 2. juni 2004 Dagsorden Mange internationale

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Vejledning i informationssikkerhedspolitik. Februar 2015

Vejledning i informationssikkerhedspolitik. Februar 2015 Vejledning i informationssikkerhedspolitik Februar 2015 Udgivet februar 2015 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:

Læs mere

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Bilag 5: Kundens It-Miljø. Version 0.6 Bilag til dagsordenspunkt 9: Krav til kommunernes it-miljø.

Bilag 5: Kundens It-Miljø. Version 0.6 Bilag til dagsordenspunkt 9: Krav til kommunernes it-miljø. Bilag 5: Kundens It-Miljø Version 0.6 Bilag til dagsordenspunkt 9: Krav til kommunernes it-miljø. Senest opdateret d. 11. Oktober 2013 Indholdfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Kundens IT-miljø - Løsningen...3

Læs mere

Autencitetssikring. Vejledning til autenticitetssikringsniveau for den fællesoffentlige log-in-løsning. Side 1 af 12 19. september 2008. Version 1.0.

Autencitetssikring. Vejledning til autenticitetssikringsniveau for den fællesoffentlige log-in-løsning. Side 1 af 12 19. september 2008. Version 1.0. Side 1 af 12 19. september 2008 Autencitetssikring Vejledning til autenticitetssikringsniveau for den fællesoffentlige log-in-løsning Version 1.0. Denne vejledning introducerer problemstillingen omkring

Læs mere

UDKAST v.2. Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring)

UDKAST v.2. Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring) Sektorstandardiseringsudvalget for ehandel Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring) UDKAST v.2. Høring over vision, pejlemærker og forretningskrav til ehandel mellem den offentlige

Læs mere

Bilag 2A: IT-status i Ikast-Brande Kommune. Januar 2014

Bilag 2A: IT-status i Ikast-Brande Kommune. Januar 2014 Bilag 2A: Januar 2014 Side 1 af 5 1. Indledning... 3 2. Statusbeskrivelse... 3 3. IT infrastruktur og arkitektur... 4 3.1. Netværk - infrastruktur... 4 3.2. Servere og storage... 4 3.3. Sikkerhed... 4

Læs mere

5. Den offentlige sektors brug af it

5. Den offentlige sektors brug af it Den offentlige sektors brug af it 79 5. Den offentlige sektors brug af it 5.1 Introduktion Om statistikområdet Anvendte kilder Stigning i elektronisk kommunikation fra borgere og virksomheder Markant stigning

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- 1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Konkurrencestyrelsens vurdering af mulighederne for at øge konkurrencen på markedet for kontorsoftware

Konkurrencestyrelsens vurdering af mulighederne for at øge konkurrencen på markedet for kontorsoftware 25-09-2009 TIF 4/0106-0200-0010 /FIB Konkurrencestyrelsens vurdering af mulighederne for at øge konkurrencen på markedet for kontorsoftware IT- og Telestyrelsen har anmodet Konkurrencestyrelsen om en udtalelse

Læs mere

Præsentation af aftalerne på IT-konsulenter

Præsentation af aftalerne på IT-konsulenter Præsentation af aftalerne på IT-konsulenter 02.15 Teknologispecifikke it-kompentencer på timebasis 02.16 Teknologispecifik it-assistance i projektorganiseret form 02.18 It-løsninger og vedligehold 02.19

Læs mere

Principper for IT-arkitektur IT-Arkitektur principperne er en formulering af de generelle principper, der gælder for digitaliseringen i Odense Kommune. Principperne skal sikre, at digitaliseringen i Odense

Læs mere

Elektronisk samhandling i dansk offentlig sektor

Elektronisk samhandling i dansk offentlig sektor Elektronisk samhandling i dansk offentlig sektor v. Michael Bang Kjeldgaard IT- og Telestyrelsen Oslo 11. september 2008 Lessons learned Velfungerende ramme for koordinering Tilgang der matcher modenhedsniveau

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Movias forretningsmodel for Flextrafik skal kunne tilbyde løsninger, som understøtter kommunernes og regionernes behov.

Movias forretningsmodel for Flextrafik skal kunne tilbyde løsninger, som understøtter kommunernes og regionernes behov. Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. april 2013 Peter Henriksen 12 Digitaliseringsstrategi for Flextrafik Indstilling: Direktionen indstiller, At arbejdet med digitaliseringsstrategien

Læs mere

It redegørelse foråret 2014

It redegørelse foråret 2014 #BREVFLET# Click here to enter text. It redegørelse foråret 2014 Til Indtast til Kopi til Indtast Kopi til Fra Erik Balk Mouritsen Sagsnr./Dok.nr. 2014-16002/2014-113514 IT-afsnittet SK Skoleforvaltningen

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Beskrivelse af IT-projekter i Faaborg-Midtfyn Kommune. edagsorden. Fællessek, Inge Dam

Beskrivelse af IT-projekter i Faaborg-Midtfyn Kommune. edagsorden. Fællessek, Inge Dam Projekt nr. Projektets titel edagsorden Aftaleholder Fællessek, Inge Dam Projektleder Herunder mail og telefonnr. Dato 19. april 2011 Projektleder Morten Hougaard 72531035 Projektdeltager Jesper Rønnov

Læs mere

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14.

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. DHUV Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. marts 2011 2 Vejledende program 12.45 Baggrund for projektet og formål med dagen

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Guide til kravspecifikation

Guide til kravspecifikation Side 1 af 10 10. november 2008 Guide til kravspecifikation Version 1.0. Denne guide indeholder en række råd til brug i kravspecifikationer for IT systemer, der skal anvende NemLog-in løsningen. Hensigten

Læs mere

Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores

Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores It Revision & Rådgivning Det er en balancegang at have en effektiv it-drift og samtidig skulle sikre en høj it-sikkerhed og overholde lovgivningen. Men den hjælper vi vores kunder med. 2 Revision og rådgivning

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009 It-arkitekturprincipper Version 1.0, april 2009 Fælles it-arkitekturprincipper Som offentlig it-chef, projektleder eller professionel, der arbejder med digitalisering, skal du træffe mange valg i en hektisk

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel

Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel DEN FÆLLESOFFENTLIGE PROJEKTMODEL Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel Dato: 22.06.2015 Version: 1.0 1 Projektledelse af it-projekter Denne guide tager udgangspunkt i særlige forhold

Læs mere

Minikonference om Sag og Dokumentstandarder 15. juni 2011, Odense

Minikonference om Sag og Dokumentstandarder 15. juni 2011, Odense CPR Broker version 2.0 Minikonference om Sag og Dokumentstandarder 15. juni 2011, Odense Steen Deth, Chefarkitekt sde@gentofte.dk CPR data hvor svært (og interessant) kan det være? Kommune Borgerservice

Læs mere

Danske virksomheders brug af it 2007. Virksomheders brug af it. 2007. Bredbånd til internettet. Egen hjemmeside

Danske virksomheders brug af it 2007. Virksomheders brug af it. 2007. Bredbånd til internettet. Egen hjemmeside STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 7:7 9. november 7 Danske s brug af it 7 Resumé: Mangel på ansøgninger er et mere hyppigt problem end for høje lønkrav ved rekruttering af it-specialister. Hver

Læs mere

1. Indledning. 1.1 Status over informationssamfundet

1. Indledning. 1.1 Status over informationssamfundet Indledning 9 1. Indledning Danmark er blevet et informationssamfund Status over udviklingen Publikationens indhold Danmark kan i dag med god ret betegnes som et informationssamfund. Digital behandling

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Børn og Unge

Digitaliseringsstrategi Børn og Unge Digitaliseringsstrategi Børn og Unge Strategiens formål er at sikre en fokuseret og prioriteret digitalisering i Børn og Unge, der understøtter både den pædagogiske og den administrative praksis Digitalisering

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE INDKØBSPOLITIK. Esbjerg Kommunes INDKØBSPOLITIK 2015-2016

ESBJERG KOMMUNE INDKØBSPOLITIK. Esbjerg Kommunes INDKØBSPOLITIK 2015-2016 ESBJERG KOMMUNE INDKØBSPOLITIK Esbjerg Kommunes INDKØBSPOLITIK 2015-2016 INDKØBSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE Indholdsfortegnelse Grundlag for Indkøbspolitikken...3 Indkøbspolitikkens overordnede formål...4

Læs mere

Titel: Gribskov Kommune Kanal- og servicestrategi 2012-2015 Resumé:

Titel: Gribskov Kommune Kanal- og servicestrategi 2012-2015 Resumé: Evt. sorteringsnøgle: Placering:Digitaliseringsprogram (er flyttet til ny projektdb)» SPOR» Kanal- og servicestrategi» Titel: Gribskov Kommune Kanal- og servicestrategi 2012-2015 Resumé: Type: Dokument

Læs mere

IT-partner gennem 25 år

IT-partner gennem 25 år IT-partner gennem 25 år TOTAL IT-LEVERANDØR Hosting Økonomisystemer (ERP) Teknik Support Hardware Software 25 ÅRS ERFARING I EN BRANCHE I RIVENDE UDVIKLING MONTES blev grundlagt i en kælder i Hjørring

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal 1. KVARTAL APRIL 2015 Markant e-handelsvækst i 1. kvartal AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner igen i 2015

Læs mere

It-strategi for Danmarks Statistik. Torben Søborg, tus@dst.dk

It-strategi for Danmarks Statistik. Torben Søborg, tus@dst.dk It-strategi for Danmarks Statistik Torben Søborg, tus@dst.dk Agenda Danmarks Statistik en kort intro Forretningsmæssige mål og it-strategi Interessenters krav og forventninger Administrative byrder skal

Læs mere

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling MODEL TIL HÅNDTERING AF FREMTIDENS DIGITALE UDFORDRINGER. UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM SORØ OG RINGSTED KOMMUNE. EXECUTIVE SUMMARY Et paradigmeskift er et skift

Læs mere

Indstilling. Århus Kommunes IT-strategi. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 8. juni 2007 Århus Kommune. 1.

Indstilling. Århus Kommunes IT-strategi. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 8. juni 2007 Århus Kommune. 1. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 8. juni 2007 Århus Kommune IT- Organisationsafdelingen Borgmesterens Afdeling Århus Kommunes IT-strategi 1. Resume Vedlagt denne Byrådsindstilling

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Fællesoffentlige digitaliseringsstrategier

Fællesoffentlige digitaliseringsstrategier Fællesoffentlige digitaliseringsstrategier Rikke Hougaard Zeberg Vicedirektør, Digitaliseringsstyrelsen 3. Februar 2014 1 DIGITALISERING EN NØDVENDIG VISION Den brændende platform Danmarks konkurrenceevne

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

EffEKTIvISER hverdagen AMPAREX brugervenligt OG InTEGRERET SOfTWARE TIl OPTIKERE Kunde håndtering KASSe (POS) MArKedSføring

EffEKTIvISER hverdagen AMPAREX brugervenligt OG InTEGRERET SOfTWARE TIl OPTIKERE Kunde håndtering KASSe (POS) MArKedSføring Effektiviser hverdagen AMPAREX brugervenligt og integreret software til optikere dtering Kunde hån S) KASSE (PO øring Markedsf DU BEHØVER IKKE VÆRE PÅ KONTORET FOR AT SERVICERE DINE KUNDER AMPAREX s unikke

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

OIO står for Offentlig Information Online og er det offentliges fællesbetegnelse for it-arkitektur, it-standarder og digital forvaltning.

OIO står for Offentlig Information Online og er det offentliges fællesbetegnelse for it-arkitektur, it-standarder og digital forvaltning. 1 af 6 30-01-2009 12:42 Vejledning Brugervejledning for OIO-katalog over offentlige it-standarder Version 2.0 - April 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning OIO på nettet Standarder og standardisering Offentlig

Læs mere

Guide til integration med NemLog-in / Signering

Guide til integration med NemLog-in / Signering Guide til integration med NemLog-in / Signering Side 1 af 6 14. november 2013 TG Denne guide indeholder en kort beskrivelse af, hvorledes man som itsystemudbyder (myndighed eller it-leverandør) kan integrere

Læs mere

EKSPERTUDVALGET OM ÅBNE STANDARDER

EKSPERTUDVALGET OM ÅBNE STANDARDER 1. december 2008 Rapport om implementeringen af ODF og OOXML i offentlige myndigheder fra 1. januar 2008 Sekretariat: IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon 3545 0000 Telefax 3545

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Tjekliste. Til brug ved anskaffelse af nye systemer og/eller programmer

Tjekliste. Til brug ved anskaffelse af nye systemer og/eller programmer Tjekliste Til brug ved anskaffelse af nye systemer og/eller programmer I forbindelse med påtænkt anskaffelse af nyt program eller system udfyldes tjeklisten af leverandør. Team Digitalisering og Driftscenter

Læs mere

...et sagsbehandlingssystem udviklet af sagsbehandlere?

...et sagsbehandlingssystem udviklet af sagsbehandlere? ...et sagsbehandlingssystem udviklet af sagsbehandlere? Brugerne tager magten Sådan bliver it bedre og billigere SBSYS ER ET KOMPLET SAGSSTYRINGS- OG DOKUMENTHÅNDTERINGSSYSTEM (ESDH) TIL EN OFFENTLIG MYNDIGHED

Læs mere

Betydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner

Betydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner Betydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner Konference om fremtidens it for selvejende institutioner den 23. januar 2013 Rikke Hougaard Zeberg, vicedirektør

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år 73 % af alle danske virksomheder er kunder hos TDC Erhverv fordi de har en forretning, der skal køre Gennemført af

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Centerstrategi for. Digitalisering og IT. Odsherred kommune 2013

Centerstrategi for. Digitalisering og IT. Odsherred kommune 2013 Centerstrategi for Digitalisering og IT Odsherred kommune 2013 Strategi 2013 for Center for Digitalisering og IT Indhold Centrets overordnede udfordringer 2 Direktionens fire strategiske temaer 4 Indsats

Læs mere

Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS

Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS NOTAT Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS (Bilag til dagsordenspunkt 10, Arkitekturrapport for KITOS) Lars Nico Høgfeldt, Odense Kommune Generel indledning

Læs mere

A-kassernes digitaliseringsgrad

A-kassernes digitaliseringsgrad Januar 2015 Rapport - hovedresultater A-kassernes digitaliseringsgrad AK-Samvirke Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 3 2. Udviklingen i digitaliseringsgraden 5 3. Intern og ekstern digitalisering 8 3.1.

Læs mere