Unikke Identifikatorer til digitale objekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unikke Identifikatorer til digitale objekter"

Transkript

1 Unikke Identifikatorer til digitale objekter Standard IT- og Telestyrelsen, København den 6. december 2006 Standardisering

2 Kolofon: Titel: Unikke Identifikatorer til digitale objekter Denne standard kan frit anvendes af alle. Citeres fra standarden i andre publikationer til offentligheden, skal angives korrekt kildehenvisning. Denne standard er udarbejdet af arbejdsgruppen vedrørende unikke identifikatorer til digitale objekter og godkendt på Datastandardiseringskomitéens møde d. 6 december Kontaktperson Chefkonsulent Palle Aagaard, IT og Telestyrelsen Mail-adresse: Telefon: URN: UUID: 44dce900-85d8-11db-b c9a66 Side 2 af 26

3 Forord... 4 Resume Universelle, unikke og vedvarende identifikatorer Baggrund Hvad udgør et digitalt objekt? Brug af identifikatorer Vedvarenhed også kaldet persistens Hovedtyper af digitale objekter Hvorledes skal et nationalt identifikatorsystem udformes Metadata og identifikatorer Beskrivelse af anbefalet identifikatorsystem Uniform Resource Name (URN) Universal Unique Identifier (UUID) Eksempel på generering af tidsbaseret UUID Anvendelsen af UUID som identifikatorer Standardregler for universel, unik og vedvarende identifikation Navngivning og tildeling Administrativt set-up og praksisregler Opmærkning af universel, unik og vedvarende identifikator Resolution og resolver teknikker Læs mere Bilag 1. Arbejdsgrundlag. Fælles identifikatorer for digitale objekter24 Bilag 2. UUID mere detaljeret Side 3 af 26

4 Forord I regi af Dansk Standard S-24 Information og Dokumentation udviklede en mindre arbejdsgruppe i starten af 2004 en indledende rapport om et fælles nationalt koncept for universelle, unikke og vedvarende identifikatorer til digitale objekter. (http://www.oio.dk/files/identifikatorer_til_digitale_objekter_-_ds24_okt_2003-tilpasset.doc) Et sådant identifikatorsystem skal anvendes til identifikation af digitale objekter, som kan være web-sider, netpublikationer, elektroniske dokumenter, billed-filer, data-filer, geo-data etc. Universelle, unikke og vedvarende identifikatorer vil gøre det lettere fx at henvise til og kommunikere om et givent digitalt objekt. Det vil også gøre det lettere at håndtere data om givne digitale objekter. Det påtænkte identifikatorsystem skal således i princippet kunne anvendes til al identificering af digitale objekter, er ikke begrænset til bestemte sektorer og kan således også anvendes i både den offentlige og private sektor. Dansk Standard S 24 (DS S24) tilsluttede sig som helhed den oprindelige arbejdsgruppes synspunkter, og den nationale XML-komité, i regi af Videnskabsministeriet, gav på sit august-møde 2004 også sin tilslutning til synspunkterne. XML-komiteen anbefalede, at der i første omgang via en workshop for en bredere kreds blev arbejdet videre med sagen. På en workshop den 18. november 2004 i IT- og Telestyrelsen blev således nedsat en bredere arbejdsgruppe med det formål at arbejde videre med et fælles nationalt koncept på området. Denne bredere arbejdsgruppe har arbejdet siden årsskiftet 2004/2005. Efter at have indkredset og indledende behandlet problemstillingerne i første halvår af 2005 har arbejdsgruppen efterfølgende, og som planlagt allerede fra arbejdets start, siden efteråret 2005 fået bistand af konsulenter fra firmaet Devoteam Fischer & Lorenz, der derefter fortsatte og videreudbyggede arbejdsgruppens hidtidige arbejde med rapporten Universelle, unikke og vedvarende identifikatorer for digitale objekter. 17. marts 2006 På baggrund af ovennævnte rapport har arbejdsgruppen udarbejdet sine anbefalinger; men har dog anbefalet anvendelsen af Uniform Ressource Names frem for extensible Ressource Identifier. Arbejdsgruppens medlemmer og gruppens arbejdsgrundlag kan ses i bilag 1. Det skal tilføjes, at arbejdsgruppen har lagt størst vægt på at få udformet et sæt af holdbare metoder til identificering af digitale objekter og i mindre grad har lagt vægt på forskellige helt konkrete anvendelser, som fx brug af resolvere til hjælp ved kulturarvens bevarelse. Dette fordi det undervejs i arbejdsgruppens arbejde blev skønnet, at fx resolveranvendelse i høj grad er et organisatorisk/administrativt anliggende, som i sin udmøntning kræver helt særlig forpligtende opbakning. Arbejdsgruppen er dog af den opfattelse, at de foreliggende anbefalinger kan indgå i et eventuelt fortsat arbejde/projekt vedrørende resolvere for internetpublicereret materiale. Arbejdsgruppen anbefaler tillige, at der i denne sammenhæng bliver oprettet et særligt helt overordnet namespace ( NID ) med tilhørende regelsæt. Side 4 af 26

5 Resume Denne standard anbefaler en universel, unik og vedvarende identifikation af digitale objekter. Et digitalt objekt er her information i form af talkoder. Det kan være digitale tekster, billeder, lyd, information, datafiler (fx XML-filer) etc. Herunder hører digitale repræsentationer af fysiske objekter, fx personer eller geografiske steder. En identifikator er en sekvens af tegn, der muliggør identificering. Flere muligheder for præsentation af identifikatorer er vurderet, og valget er faldet på URN (Uniform Ressource Names). URN er har som formål at virke som lokations-uafhængige identifikatorer af objekter. Der er allerede forskellige identifikatorsystemer i brug til forskellige typer af objekter (fx til digitale bøger), men der er ikke tradition for brug af fælles systemer for alle typer af digitale objekter. For de tilfælde hvor der ikke allerede anvendes et fælles system, anbefales brugen af Universal Unique IDentifier (UUID). Identifikatorer kan således fx se ud som: urn:uuid:6e8bc430-9c3a-11d c9a66 urn:oasis:member:a00024-x urn:isbn: x hvor eksemplerne uuid, isbn og oasis repræsenterer NID, og hvert af de efterstillede led repræsenterer NSS, der fastlægges af ejeren af namespacet (NID). Side 5 af 26

6 1. Universelle, unikke og vedvarende identifikatorer En identifikator opfattes her som en sekvens af tegn, der muliggør identificering; og en universel, unik og vedvarende identifikator i denne forbindelse er en blivende entydig reference til et digitalt objekt. Universel betyder, at identifikatoren er anvendelig til alle objekter indenfor alle domæner og emner. Unik betyder, at identifikatoren er entydig, eller der eksisterer kun en af slagsen. En given identifikator knyttes således kun til ét objekt. At identifikatoren er vedvarende betyder, at den er blivende, permanent eller persistent. Med andre ord når en given identifikator er knyttet til et objekt, er den gældende så længe, at objektet eksisterer. Tanken om et identifikatorsystem er ikke ny. Et identifikatorsystem, som vi kender i Danmark, er Det Centrale Personregister CPR. CPR-nummeret identificerer entydigt hvert individ i Danmark. Et andet eksempel på et identifikatorsystem er fra bøgernes verden, hvor man arbejder med International Standard Bog Nummer ISBN. ISBN nummeret er det, som gør det muligt til enhver tid entydigt at identificere en bestemt publikation. Et konkret problem inden for IT-verdenen er problematikken om unikke nøgler, der entydigt kan identificere fx filer, brugere eller transaktioner i et IT-system. Der eksisterer fx ikke en fælles standard for sådanne unikke nøgler eller identifikatorer. Når man udformer IT-systemer, har man ofte defineret sine egne unikke nøgler til brug for systemet. En unik nøgle i et givent IT-system vil således være unik i dette ene IT-system, men ikke nødvendigvis i andre systemer. Universelle, unikke og vedvarende identifikatorer tilbyder en standardmetode for unikke nøgler. Ved at bruge identifikatoren som unik nøgle vil nøglen være universel unik på tværs af IT-systemer. Et andet konkret problem på fx Internettet er, at der eksisterer mange digitale objekter, og antallet vokser. Lige nu er Uniform Resource Locator (URL) den mest udbredte identifikator brugt til at identificere digitale objekter på Internettet, og det betyder, at man linker ved hjælp af URL. URL er ikke egnet til livslang identifikation af et objekt, for URL giver udelukkende den nuværende placering for objektet eller en kopi af objektet. Objektet som URLen peger på, kan man uden videre ændre, flytte eller slette, og et objekt kan således i sin levetid have mange forskellige URLer. Det gør det umuligt at identificere digitale objekter unikt med mindre, at det fx som visse netpublikationer har et ISBN nummer. Det er derfor nødvendigt at have unikke, universelle og vedvarende identifikatorer (nøgler) for alle typer af digitale objekter. 2. Baggrund I de følgende afsnit præsenteres definitionen af, hvad et digitalt objekt er. Det er disse objekter, som den universelle, unikke og vedvarende identifikator skal gælde for. Side 6 af 26

7 2.1 Hvad udgør et digitalt objekt? Universelle, unikke og vedvarende identifikatorer kan knyttes til alle former for digitale objekter. Hvad er så et digitalt objekt i denne forbindelse? Der er mange forskellige måder at definere dette, f. eks. at det er elektronisk information, der kan lagres i en elektronisk fil. Informationsordbogen har denne definition: Informationsbærende genstand på digital form. Bruges oftest om genstande, som er tilgængelige via Internet. Genstandene kan fx være dokumenter, lydoptagelser, video eller 1 en kombination af sådanne former. I denne standard er følgende definition valgt: Information i form af talkoder Det kan være digitale tekster, billeder, lyd, information, datafiler (fx XML-filer) etc. Herunder hører digitale repræsentationer af fysisk objekter, fx geografiske steder. Man kan skelne mellem: a) Et enkeltstående statisk objekt b) Et objekt der består af to eller flere statiske objekter c) Et enkeltstående dynamisk objekt d) Et objekt der består af to eller flere dynamiske objekter Digitale objekter kan være statiske enkeltstående objekter, fx et dokument hvis egenskaber fastlægges en gang for alle. Et enkeltstående objekt er relativt nemt at håndtere, mens et dynamisk objekt og et objekt, der består af flere objekter, fx en hjemmeside, er sværere. Ved flere samhørende objekter skal man beslutte, om hvert af objekterne, der udgør et samlet objekt, skal tildeles hver en identifikator, og hvordan man i øvrigt vil angive, at de hører sammen. Ved et dynamisk objekt, forstået på den måde at præsentationen af informationen er baseret på kontinuert opdatering, skal man beslutte, hvor meget ændring der kan tolereres, før der er tale om et nyt objekt. Som eksempel kan anføres en internetpubliceret vejrudsigt, hvor vejrudsigten for et geografisk område skifter meget ofte. I et sådant tilfælde er det digitale objekt både at opfatte som selve vejrudsigten, der således bør identificeres selvstændigt, og hver af de enkelte opdateringer af indholdet, som kan have hver sin identifikator. Med andre ord er dynamiske objekter, objekter hvor indholdet ændrer sig over tid - og kan godt tilknyttes en unik identifikator. Med udgangspunkt i definitionen af et digitalt objekt er et objekt selv de mindste data-filer. Fx kan en netpublikation (der samlet set er ét digitalt objekt) bestå af flere sammenknyttede eller sammenlænkede filer eller kan være dannet ud fra felter i en database. Derfor kan der i teorien være knyttet flere identifikatorer til samme fil, der hver peger på et digitalt objekt. Ligeledes kan en hjemmeside bestå af flere enkelte objekter. Igen bør hjemmesiden have en identifikator for sig selv, og hvert objekt på hjemmesiden kan få en identifikator, hvis de skal/kan bruges i andre sammenhæng. Identifikatorerne bør i denne situation referere til hinanden enten via identifikatoren eller øvrige metadata tilknyttet identifikatoren eller objektet. 1 Online: Udgiverselskabet Informationsordbogen: Informationsordbogen - ordbog for informationshåndtering, bog og bibliotek [Set d. 2. november 2005] Side 7 af 26

8 Der er således flere situationer, hvor det er svært at afgrænse det digitale objekt. Dette er problemstillinger, som ikke kan afgøres endeligt, men som man må tage stilling til i det konkrete arbejde med universelle, unikke og vedvarende identifikatorer. Det afhænger i høj grad af den formodede anvendelse af objektet, hvilket bedst kan vurderes af ejeren af objektet. Man kan dog så vidt mulig gå ud fra, at ethvert objekt, der bliver stillet til rådighed offentligt, og som vil blive anvendt, citeret eller linket til af andre objekter, har brug for en identifikator. 2.2 Brug af identifikatorer Identifikatorer relaterer sig til forskellige objekter, og alle disse objekter påvirker kravet til identifikatoren. Ønsket er en identifikator, som holder hele objektets liv. En væsentlig egenskab ved et objekts identifikator skal derfor være, at når den en gang er blevet tilknyttet et objekt, forbliver den identifikator for dette objekt, og man kan ikke anvende den til identifikation af andre objekter. Præcis som et CPR-nummer, en nummerplade til bilen eller et ISBN-nummer. Der er fx brug for identifikatorer til 2 : Hjemmesider/portaler og dele deraf E-publikationer Læringsobjekter Sager Dokumenter Medieobjekter Datafiler, herunder digitale repræsentationer af fysiske objekter Metadatasæt Billeder Lyd Noder Musik Bøger Tidsskrifter Universel, unik og vedvarende identifikator i ESDH Et eksempel på en problemstilling er digitale objekter (typisk et dokument) i et Elektronisk Sags- og Dokumenthåndteringssystem (fremover ESDH system), som man ønsker at offentliggøre på en hjemmeside. I det øjeblik går objektet fra at være næsten usynligt uden for den pågældende organisation til at være offentligt tilgængeligt, og objektet vil få brug for at være identificeret ved en universel, unik og vedvarende identifikator. URLen, som vil identificere objektet, er ofte ikke tilstrækkeligt vedvarende. Objektet (typisk et dokument) kan også have behov for at blive unikt og vedvarende identificeret i det øjeblik, hvor en sagsbehandler i en organisation sender objektet til en anden organisation. Her kan objektet blive udvekslet frem og tilbage i flere versioner, og hver gang ønsker man at identificere objektet unikt, universelt og vedvarende. Hermed kan man bl.a. undgå at registrere det samme objekt flere gange. 2 Nogle af objekttyperne har allerede et default identifikatorsystem fx bøger (ISBN) og tidsskrifter (International Standard Serial Number, ISSN). Side 8 af 26

9 2.2.2 Udveksling af objekter I det hele taget kan en identifikator spille en rolle hver gang et digitalt objekt sendes fra et sted til et andet, idet det vil forenkle kommunikation vedrørende det digitale objekt. Hvis der ikke oprettes et fælles system, eller der skabes enighed om fælles retningslinier, så vil man typisk være henvist til, at hver ejer af et digitalt objekt opererer med sit lokalt definerede identifikatorsystem eller metadata. Når der ikke findes et universelt system en fælles standard er der risiko for, at forskellige digitale objekter påføres enslydende identifikatorer Skanning af gamle kort eller luftfotografier En identifikator kan også anvendes ved skanning af gamle kort eller luftfotos. Ved at tilføje en identifikator ved skanningen, kan man senere genfinde det digitale billede ved hjælp af en metadatabeskrivelse. Denne metadatabeskrivelse vil være indgangen til en katalog for kort eller luftfotos. I kataloget er det fysiske sted, som fx er fotograferet, repræsenteret vha. koordinater, og billedet er repræsenteret af metadata. Den universelle, unikke og vedvarende identifikator er således koblingen mellem de to dele, og kan således anvendes i forbindelse med søgning efter et specielt billede Internetpubliceret materiale I forbindelse med internetpubliceret materiale er URL den mest udbredte identifikator, selvom en URL i virkeligheden alene er en lokalisering. URL er er som nævnt tidligere ikke er egnet til livslang identifikation af et objekt, da URL en for et givent objekt kan ændre sig i objektets levetid. Objektet, som URLen peger på, kan man uden videre ændre, flytte eller slette, og et objekt kan således i sin levetid have mange forskellige URLer. Det er derfor nødvendigt også at have en unik identifikator tilknyttet internetpublicerede digitale objekter, idet disse identifikatorer kan anvendes i såkaldte resolvere (se afsnit 5), som sammenknytter objektets vedvarende identifikator med objektets øjeblikkelige placering (URL). Dette betyder, at med kendt identifikator vil et objekt altid kunne lokaliseres (genfindes). Det bør nævnes, at ovenstående betragtninger gælder, uanset om adgangen til objektet er frit tilgængeligt, eller adgangen er password-beskyttet. 2.3 Vedvarenhed også kaldet persistens At en identifikator er vedvarende, betyder i denne sammenhæng, at den vedvarende knyttes til et digitalt objekt. Når objektet bliver flyttet fra et sted til et andet, har man dermed stadig mulighed for at finde det vha. identifikatoren. Vedvarenhed handler således om: At identifikatoren og objektet skal være vedvarende forbundet, således at en vedvarende henvisning til objektet er sikret. Den vedvarende del af en identifikator viser en bestemt udnyttelse af at indføre dem. Dermed handler det ikke kun om at identificere objekter, men også om at håndtere lokalisering og at sikre adgangen til digitale objekter. Vedvarenhed vil være et spørgsmål om politikker og tilslutning til det valgte identifikatorsystem. Der skal være nogen (typisk en organisation), der ønsker at sikre, at et objekt vedvarende kan identificeres og findes. Den samme organisation skal være villige til at arbejde for at sikre vedvarenhed, dvs. opdatere sammenhængen mellem objektet og dets lokalisering fx under brug af såkaldt resolver (se afsnit 5). Med andre ord er en af forudsætningerne for vedvarenhed, fx at der Side 9 af 26

10 opbygges en organisation, at der fx anvendes resolver-teknikker, samt at dette set-up vedligeholdes/administreres. Vedvarenhed er fx især relevant for henvisninger til videnskabelig litteratur, rapporter, vejledninger mv. samt for at linke til netpublikationer. I forhold til netpublikationer er en universel, unik og vedvarende identifikator særlig interessant, da det ofte er et problem, at netpublikationer skifter URL og dermed bryder alle links til objektet. Et digitalt objekt forbliver i sin levetid næppe på samme lokation, og objektet flytter sandsynligvis også mellem forskellige systemer. Et objekt (i dette tilfælde et dokument) kan fx blive udvekslet mellem to ESDH systemer eller fra et ESDH system og til et Content Management System, CMS. Dokumentet kan måske flyttes fra et CMS til et andet CMS eller til offentliggørelse på Internettet. Figuren nedenfor illustrerer det digitale objekts potentielle vandring mellem systemer. Digitalt objekt Samarbejdende institutioner ESDH system Udveksling af information ESDH system CMS CMS Papir publika- publikati tion Arkiv system Internet Bibliotek 2.4 Hovedtyper af digitale objekter For at indkredse nogle problemstillinger vedrørende digitale objekter og tildeling af universel, unik og vedvarende identifikator, er det hensigtsmæssigt at skelne mellem to tænkte situationer. Det digitale objekt har værkshøjde Det digitale objekt har ikke værkshøjde Det bør nævnes, at værkshøjde -begrebet er taget fra ophavsretsloven og her udelukkende anvendes som praktisk term for at beskrive to forskellige håndteringssituationer vedrørende digitale objekter. Digitale objekter med værkshøjde vil være af en sådan karakter, at objektets ejer er parat til at investere væsentlig tid til håndtering og behandling af det digitale objekt. Det kan fx være elektroniske bøger, love, musik og billeder, hvor ejeren investerer en del ressourcer på frembringelsen samt distribution og evt. salg. Derfor vil digitale objekter med værkshøjde have en stor chance for at blive tildelt en identifikator og andre metadata, og der er en ligeledes chance for, Side 10 af 26

11 at ejeren vil sørge for at opdatere objektets lokation i (d)en resolverservice, som anvendes til at finde objektet. Digitale objekter i denne forbindelse uden værkshøjde er alle andre digitale objekter. Ejeren af objektet har oftest ikke en salgsmæssig interesse i objektet, og der er en mindre chance for, at objekterne ikke tildeles en identifikator og en endnu mindre chance for, at henvisninger til lokation opdateres. Det er endvidere karakteristisk, at digitale objekter med værkshøjde antalsmæssigt er relativt begrænset, hvorimod antallet af digitale objekter uden værkshøjde må betragtes som meget stort og derfor uden tradition for, at man vil investere væsentlig tid på håndteringen af disse. Ud fra et praktisk synspunkt er det således overkommeligt også at håndtere og bruge tid på digitale objekter med værkshøjde (for det gør man i forvejen), hvad angår tildeling af identifikatorer. Hvorimod den samme situation antageligvis ikke gør sig gældende for digitale objekter uden værkshøjde. Derfor må en universel, unik og vedvarende identifikator og det tilhørende administrative set-up indrettes med henblik på størst effektivitet. Der skal være mindst håndteringsmæssigt besvær ved at sammenknytte identifikatorer, digitale objekter og deres lokation. Dette vil sige, at tildeling af identifikatorer til digitale objekter skal foregå så automatisk som muligt og kun i de tilfælde, hvor det digitale objekt har værkshøjde, må der evt. være mere komplicerede arbejdsprocesser involveret. 2.5 Hvorledes skal et nationalt identifikatorsystem udformes For at udforme et nationalt identifikatorsystem er det nødvendigt at opstille en række krav, som systemet må opfylde. Det er minimumskrav, som et identifikatorsystem skal opfylde. Identifikatorerne skal: være universelt unikke. kun anvendes én gang, dvs. de må ikke duplikeres uanset antal identiteter og tid. både kunne tildeles lokalt af objektets ejer eller organisation og kunne tildeles automatisk maskingenereret. være vedvarende (stabile/blivende) uanset arbitrære forandringer i objektets attributter, fx navneskift eller skift fra en organisation til en anden 3. ikke nødvendigvis registreres centralt, da det er omkostningsfuldt økonomisk og administrativt. ikke nødvendigvis være betydningsbærende. kunne bruges af alle private og erhvervsliv. være omkostningsfrie eller meget billige. 3 Det er arbejdsgruppens opfattelse, at namespace for identifikatorer (se også senere) ikke bør organiseres på organisationsniveau, men bør organiseres funktionsstyret fx på fagligt domæne niveau. Side 11 af 26

12 2.6 Metadata og identifikatorer En identifikator vil ofte være at betragte som et metadata-element i forhold til et digitalt objekt. Tænkes på en tekst, som det digitale objekt, vil en identifikator tilknyttet teksten (informationsindholdet) kunne være ét metadata-element blandt flere metadata-elementer. Der findes mange forskellige metadata standarder/anbefalinger til forskellige formål, hvor disse formål har at gøre med fx typen af information (tekster, billeder, sager, sagsbehandlingsdokumenter, lyd, geo-data etc.) eller fx håndteringen af de digitale objekter. Der kan nævnes Dublin Core, FESD-datamodel, MoReq, DanMARC2 etc. Antallet af forskellige metadata anbefalinger, der anvendes, er meget høj og varierer fra fagligt domæne til fagligt domæne. Karakteristisk for de fleste metadata standarder/anbefalinger er, at disse også indeholder et element, der anvendes til identificering af den information, metadata-sættet beskriver. Fx knytter Dublin Core sig til tekster og har næsten udelukkende til formål at tilvejebringe mulighed for genfinding. Dublin Core har fx metadata-elementerne (kun en lille delmængde): Title Creator Subject Identifier Af disse metadata-elementer, er det Identifier, der indeholder (unik) identifikator, subject indeholder emnedata, som beskriver de emner, objektet (teksten) handler om etc. Et andet eksempel på en metadata-profil, hvor lignende forhold gør sig gældende, kan ses på side 17, hvor et lille udsnit af FESD-datamodellen er gengivet. Da andre metadata-elementer indeholder forskellig information om objekterne, er det således ikke nødvendigt, at en identifikator er betydningsbærende eller indeholde information i øvrigt. Nødvendig yderligere information kan/bør således tilknyttes via metadata standarder, som de nu engang er udformet til den type af information objektejeren har med at gøre. Det kan i forlængelse heraf også nævnes, at det næppe er muligt at udforme en betydningsbærende identifikator, som kan indeholde al nødvendig meta-information for alle informationstyper og domæner. Endelig skal tilføjes, at har objekt-ejeren at gøre med digitale objekter i form af netop tekster, dokumenter, billeder, lyd o.l., vil det næsten altid være nødvendigt at tilknytte yderligere metainformation til objekterne end blot en identifikator. 3. Beskrivelse af anbefalet identifikatorsystem Fra arbejdsgruppens start har det kendte og lidt ældre Uniform Ressource Names (URN) været en mulighed i forbindelse med præsentation af identifikatorer. Men undervejs i arbejdet blev arbejdsgruppen opmærksom på extensible Ressource Identifier (XRI) fra OASIS som en mere tidssvarende og mere udbygget metode. Arbejdsgruppen har studeret XRI i detalje, men XRI er dog mod forventning ikke blevet en vedtaget standard i OASIS regi, og en afgørelse af dette kan have lange og ukendte udsigter, hvorfor arbejdsgruppen ikke på nuværende tidspunkt kan anbefale XRI. Side 12 af 26

13 Derfor anbefaler arbejdsgruppen URN er, som er både kendte og afprøvede, også fordi XRI er kan opfattes som en videreudvikling af URN er. Dvs. hvis XRI på et tidspunkt vedtages som standard, kan URN beskrevne identifikatorer indeholdes i XRI er. 3.1 Uniform Resource Name (URN) URN er udviklet af The Internet Engineering Task Force (IETF) i erkendelse af de problemer, der er knyttet til at bruge de lokationsafhængige URLer som identifikatorer. IETF begyndte arbejdet med URN i 1996, og beskrivelsen af URN er dækket af flere RFC dokumenter. URN og URL udgør tilsammen sættet af en identifikator kendt som Uniform Resource Identifier URI. URN er en åben, ikke-proprietær standard, der tilbyder en identifikator uafhængig af placering. URN består af 3 dele: URN sekvensen URN:, der identificerer, at det er en URN. Namespace Identifier (NID), der identificerer den domæneansvarlige instans. Det er et unikt registreret navn for det valgte identifikatorsystem, som Namespace Specific String i URN syntaksen indeholder. Namespace Specific String (NSS), som identificerer det konkrete objekt, dvs. identifikatoren. <URN> := "urn:" <NID> ":" <NSS> NID tildeles af navnemyndigheden Internet Assigned Numbers Authority (IANA), og NSS varetages af den namespace ansvarlige for NID. Regler for benyttet syntax kan ses i RFC 2141 URN syntax. Det kan dog her nævnes, at URN samt NID benævnelserne ikke er casespecifikke, og at NSS regler bestemmes af den ansvarlige for NID. Af IANA Registry of URN Namespaces [RFC 2141 og RFC 3406 senest opdateret februar 2006] fremgår, at der p.t. findes 28 registrerede namespaces, der kan anvendes i forbindelse med URN er. Heraf fx UUID, ISBN og ISSN. Definitioner og mekanismer for dannelse af URN namespaces er beskrevet i RFC Dette dokument bygger på to nøgleprincipper. Tildeling af URN er en styret proces (dvs. en URN skal følge reglerne for det specifikke namespace), og rummet af URN namespaces er styret. I URN kan registrerede (NID) identifikatorer indsættes uafhængigt af hvilke identifikatorer, der er på tale. Der kan fx indsættes ISSN, ISBN, UUID eller andre nummersystemer som identifikator i URN. urn:ietf:rfc:3187 Brug af IETF Namespace urn:isbn: x Brug af bognummersystem namespace urn:uuid:6e8bc430-9c3a-11d c9a66 Brug af uuid (se senere) Det bør videre nævnes, at der eksisterer også et enkelt eksempel på et nationalt namespace, NZL, for New Zeeland. Side 13 af 26

14 Ønsker en organisation eller tilsvarende eget NID, kan dette muligvis opnås efter ansøgning. Der findes procedurer, som skal overholdes. Formelt set skal ansøgningen udformes som en RFC, som eventuelt kan bygge på en formular, der findes i den tidligere nævnte RFC Ansøgningen skal beskrive det ansøgte URN namespace formål, forslag til NID, struktur for NSS, henvisning til standarder og anden dokumentation samt overvejelser vedrørende tildeling af URN, resolution, valideringsregler etc. Ansøgningen behandles af IETF (the Internet Engineering Task Force), som lægger vægt på en række forhold, som omfatter såvel tekniske som politiske og organisatoriske aspekter. De tekniske aspekter omfatter blandt andet, at objekterne skal være tilgængelige via Internettet. De politiske og organisatoriske aspekter omfatter behovet for og fordelene ved at oprette det pågældende namespace samt ansøgerinstitutionens stabilitet og kompetence. Institutionen skal have en vis stabilitet, eller det skal være afklaret, hvordan det pågældende namespace kan sikres, hvis institutionen nedlægges. Institutionen skal tillige kunne sikre, at tildelingen af URN'er indenfor det pågældende domæne foregår korrekt, herunder at de ikke genbruges, og at persistens sikres. Det skal endelig tilføjes vedrørende URN er, at der ikke er defineret standard resolver-teknikker (teknikker til sammenhæng mellem identifikator og lokation fx URL) til denne syntaks, men der er eksperimenteret med software i praksis. Eksempelvis har Folketinget en demo-resolver, der er baseret på URN syntaksen 3.2 Universal Unique Identifier (UUID) UUID betyder Universal Unique Identifier 4. Man omtaler også identifikatoren som Globally Unique Identifier (GUID eller GUUID). UUID er en identifikator, der kan fungere som en del af den universelle, unikke og vedvarende identifikator for et digitalt objekt. UUID startede som en de facto standard og er i dag defineret i standarden ISO/IEC :2005 af International Telecommunication Union. 5 Herudover beskriver IETF dokumentet RFC 4122 UUID og teknikken bag. UUID er ikke en brugervendt identifikator, dvs. den er ikke læsbar for mennesker, men for maskiner. Der findes flere varianter/versioner af UUID - dvs. flere måder at generere en UUID på jf. Bilag 2. Et eksempel på en UUID i version 1 som hexadecimal streng er: e76af270-4c63-11da-8cd c9a66 Det skal nævnes, at alle versioner er mulige at anvende for at generere en UUID. Karakteristika for UUID er: En universel, unik identifikator Kræver ikke central registrering 4 Syntaksen for brug af UUIDen er beskrevet i: P. Leach, M. Mealling, and R. Salz, "A Universally Unique IDentifier (UUID) URN Namespace", RFC 4122, July 2005 [Online ftp://ftp.rfc-editor.org/in-notes/rfc4122.txt, set d. 11. November 2005] 5 Information technology Open Systems Interconnection Procedures for the operation of OSI Registration Authorities: Generation and registration of Universally Unique Identifiers (UUIDs) and their use as ASN.1 Object Identifier components. ISO/IEC :2005 Side 14 af 26

15 Kan bruges af alle Kan genereres uden Internetforbindelse On-demand generering af UUID kan ske fuldt ud automatisk Ikke performancekrævende at generere Næsten ingen omkostninger forbundet Kan ikke resolves alene og har derfor brug for syntaks som URN. Set i forhold til kravene til en identifikator (jf. tidligere), så opfylder UUID dem alle Eksempel på generering af tidsbaseret UUID En UUID kan blive genereret lokalt på ens computer og vil være universel unik. Det der sikrer, at en tidsbaseret UUID er universel unik, er kombinationen af: Hardware adressen (MAC adressen) Tidsstemplet Tilfældighedsprincipper Hardwareadressen kommer fra det første netværkskort hos den vært (host), som genererer UUIDen. Eftersom denne adresse for hvert netværkskort er tildelt af én global autoritet, er den garanteret at være unik. Det er vigtigt at understrege, at metoden til at generere UUID ikke er bundet til det fysiske netværkskort. Så det er ikke et problem for UUID, hvis netværkskortet ikke fungerer korrekt. Med kombinationen af de tre listede elementer, er det meget usandsynligt, at to digitale objekter bliver tildelt den samme UUID. Som et eksempel kan man forestille sig, at den samme person på samme netværkskort i præcis samme sekund opretter to objekter, der får tildelt en UUID. Her vil tilfældighedsprincipperne sikre, at UUIDen er unik. Et problem med UUID, som eksperter har identificeret, er lande, der bruger sommertid/vintertid. Problemet er dog meget lille, og det er ikke vurderet som havende en reel betydning for identifikatoren. UUID bliver automatisk generet af computeren, og det betyder, at der ikke skal være en central administrativ enhed, som skal tildele identifikatoren. Der er ydermere frit tilgængelige UUID generatorer på Internettet 6, og man vil kunne lave en webservice, der kan stille UUID til rådighed. På den måde er det også sikret, at man kan tildele fx databaseposter en UUID. Opsummeret er fordelen ved at anvende UUID, at det er en gratis løsning, som er tilgængelig for alle og kan tilmed fungere automatisk uden behov for administrative ressourcer. Identifikatoren har også den fordel, at den ikke kun henvender sig til en type af digitale objekter, men kan bruges til mange forskellige. 6 Fx kan man finde en på hjemmesiden for International Telecommunication Union [Online: set d. 5. januar 2006] Side 15 af 26

16 3.2.2 Anvendelsen af UUID som identifikatorer UUID er en kendt teknik, som bliver anvendt i flere sammenhænge. Flere dokumenthåndteringssystemer anvender også UUID som universel, unik identifikator. Derfor er det tydeligt, at tendensen i Danmark fremover er at bruge UUID mere og mere. Et eksempel på anvendelsen af UUID er således, at i forbindelse med databaseposter (som indeholder metadata, dvs. beskriver digitale objekter etc.) vil der altid være behov for automatisk generering af identifikatorer eller nøgler. Sådanne identifikatorer knyttes typisk til hvert sæt af samhørende data/metadata (entiteter). De mest udbredte relationsdatabasesystemer tilbyder endvidere UUID-metoden til at generere identifikatorer eller nøgler. Da digitale objekter i meget høj grad opbevares eller håndteres af databasesystemer, fx knyttet til ESDH eller CMS, er det hensigtsmæssigt at bibeholde identifikatoreren, der allerede i databasen automatisk tilknyttes det digitale objekt. I et ESDH system, hvor databasen lagrer oplysninger/metadata om et dokument, udgør disse oplysninger/metadata en post i databasen, og til denne post er knyttet en identifikator/nøgle. Nedenstående er en forkortet metadataprofil knyttet til et dokument taget fra FESDstandardiseringen: DokumentID DokumentTitel DokumentUdarbejdetAf DokumentDato DokumentID kan således udfyldes med en identifikator/nøgle baseret på UUID, og den konkrete identifikator følger det pågældende dokument fra fødsel til død. For en internetpubliceret tekst (digitalt objekt) baseret på et CMS, gør sig lignende forhold gældende. De enkelte tekstdele er ofte felter i en post, og til sådan en post knyttes også en identifikator. Side 16 af 26

17 4. Standardregler for universel, unik og vedvarende identifikation Standardreglerne for identificering med universelle, unikke og vedvarende identifikatorer tager udgangspunkt i livscyklusen for identifikatoren nedenfor. Livscyklusen er iterativ, dvs. når et objekt får en identifikator, så er det første skridt Navngivning. Cyklussen slutter ikke nødvendigvis ved Vedligeholdelse, men fortsætter, idet objektet kan blive til en ny version og for nogen dermed et nyt objekt. Så skal den nye versions identifikator navngives osv. 4.1 Navngivning og tildeling Alle digitale objekter bør tildeles en identifikator. Praksis for tildeling, herunder praksis i forbindelse med versionering, afgøres af objektejeren under hensyntagen til gældende regler for domænet, hvor objektet håndteres. En identifikator kan tildeles et digitalt objekt af objektets ejer eller af den, som udfører opgaven for objektejeren. Andre kan tildele objektet en identifikator, hvis objektet ikke har en i forvejen. Til indpakning eller præsentation af identifikatoren anvendes URN jf. tidlige afsnit. Hvad angår NID og NSS i URN identifikatorstrengen, kan ejeren af det digitale objekt selv beslutte, hvilken der skal anvendes - fx UUID, ISBN eller andet kendt system registreret hos IANA Registry of URN Namespaces. Dog anbefales brug af en version af UUID, såfremt der ikke allerede findes et de facto identifikatorsystem for den pågældende type af digitale objekter, eller andre forhold/analyser tilsiger, at UUID ikke er den optimale løsning. En version af UUID kan anvendes som unikke nøgler i forbindelse med poster i databaser. UUID kan således indgå i analysearbejdet i forbindelse med oprettelse af nye databaser, eller når der alligevel sker omlægning af gamle systemer. Brugen af UUID (eller andre unikke identifikatorsystemer) er først og fremmest relevant i forbindelse med digitale objekter, der udveksles mellem systemer eller offentliggøres. Side 17 af 26

18 Der kan anvendes flere identifikatorer knyttet til samme digitale objekt, hvis det er identifikatorer fra forskellige namespaces (NID). Det betyder, at samme digitale objekt fx kan identificeres ved både UUID og et andet identifikatorsystem. Én universel, unik og vedvarende identifikator kan kun anvendes til ét objekt, og det må aldrig bruges til at identificere et andet objekt. Det anbefales, at kopier af et digitalt objekt (dvs. forskellige lokaliseringer af objektet) har samme identifikator som original-objektet. Dette gælder på det tidspunkt, hvor man skaber original objektet og objekt kopier.* * Med kopi forstås nøjagtig kopi af originalen (indholdsmæssigt som formatmæssigt). Sådanne kopier opfattes som helt identiske, hvorfor de også skal have samme identifikator, idet fx sammenligninger af (og referencer til) digitale objekter ellers bliver meningsløs. 4.2 Administrativt set-up og praksisregler Objektet skal som udgangspunkt have tildelt en identifikator i det system, hvor objektet er skabt. Samtidig kan man registrere andre metadata om objektet. I de tilfælde, hvor ophavsmanden ikke ønsker at offentliggøre objektet, så er der i princippet kun behov for at tildele objektet fx en UUID eller en anden universel, unik og vedvarende identifikator. I det øjeblik man ønsker at offentliggøre, fx udveksle objektet med andre interne eller eksterne systemer, så er der behov for URN syntaksen. Arbejdsgruppen vil pege på følgende udgangspunkter for et administrativt set-up: Hvad den universelle, unikke og vedvarende identifikator skal identificere Identifikatoren skal identificere digitale objekter, jf. definition og beskrivelser i tidligere afsnit. Identifikatorer kan tildeles såvel dynamiske som statiske objekter. Hvem tildeler den universelle, unikke og vedvarende identifikator Det digitale objekt skal så vidt muligt tildeles en identifikator af den person eller organisation, der har skabt det, med mindre der er fastlagt regler gennem lovgivningen. Hvordan man genererer en universel, unik og vedvarende identifikator Ønsker man at anvende UUID, så kan enhver pc genere en UUID. Umiddelbart kræver det et udviklingsværktøj installeret på pc en. Endvidere findes forskellige UUID generatorer på nettet Hvorledes håndteres kopier og versionering Først og fremmest skal konstateres, at nøjagtige kopier ikke er nye versioner. Kopier af et digitalt objekt bibeholder det originale objekts identifikator (jf. ovenstående anbefalinger). Forskellige versioner af ellers samme objekt tildeles forskellige identifikatorer. Kriterier for, hvornår et objekt befinder sig i en ny version, afgøres af objekt-ejeren. I visse tilfælde kan fx ændringen af blot en karakter i det digitale objekt give anledning til, at der er tale om en ny version. Er det digitale objekt derimod fx en mange sider stor elektronisk rapport, kan det være hensigtsmæssigt/praktisk, at der er mere brede rammer for, hvornår der foreligger en ny version Opmærkning af universel, unik og vedvarende identifikator Der findes i princippet to forskellige måder at tilknytte identifikatorer til digitale objekter. Tilknytningen kan foregå ved, at identifikatoren indgår i en metadatabeskrivelse evt. er metadatabeskrivelsen - af det digitale objekt; en metadatabeskrivelse der som selvstændig fil Side 18 af 26

19 følger det digitale objekt fra vugge til grav. Den principielt anden måde at tilknytte en identifikator til et digital objekt på, er ved at inkorporere identifikatoren i det digitale objekt, hvorved identifikatoren så automatisk følger det digitale objekt fra vugge til grav metoden kan også kaldes indlejring. Disse to metoder kan også udtrykkes som følger: Følgefil (tilknytningsfil (metadata) med identifikator som følger det digitale objekt) Indlejring (identifikator opmærket i det digitale objekt eller er del af det digitale objekt) I ESDH-verdenen forgår tilknytning på den først beskrevne måde, idet metadata om dokumenter etc. registreres i en database med permanent henvisning til dokument mv. Denne metode er nødvendiggjort af vanskelighederne især historisk ved at indlejre metadata i fx tekstbehandlingsdokumenter. Databaseposter har typisk allerede identifikatorer /nøgler inkorporeret i databaseposten parallelt til muligheder vedrørende XML. Denne situation ligner det, der kendes fra XHTML og HTML verdenen hvis de digitale objekter udtrykkes ved hjælp af disse idet disse opmærkningsmetoder giver mulighed for indlejring af metadata og dermed også identifikatorer. I det hele taget må det betragtes som hensigtsmæssigt at identifikatorer og andre metadata er indlejret i de digitale objekter. Det gør det lettere at bevare sammenknytning mellem objekt og identifikator, og da digitale objekter skabt med de nævnte kendte (åbne standarder) opmærkningssprog er åbent maskinlæsbare (fx for høsterobotter), er det også lettere at registrere (fx for søgemaskiner) og dermed udnytte sammenhæng mellem identifikator og digitalt objekt. I det følgende gives en kort gennemgang af nogle muligheder for indlejring af metadata/identifikatorer, hvis det digitale objekter er formuleret med kendte opmærkningssprog. Såfremt der ønskes en XML-opmærkning af identifikatoren fx i forbindelse med udveksling af data, kan en opmærkning se ud som følger for en instans: <identifier> urn:nid:nss </identifier> Eller som konkret default eksempel: <identifier> urn:uuid:6e8bc430-9c3a-11d c9a66 </identifier> I forskellige sammenhænge kan der være særlige måder at udtrykke identifikatorer på. I Dublin Core sammenhæng dvs. metadata især knyttet til tekst-ressourcer udtrykkes identifikatorer i det tilhørende Dublin Core namespace (ved angivelse af prefix dc). Dvs. ovennævnte eksempler vil som instans se ud som følger for en netpublikation med ISBN-nummer: Side 19 af 26

20 <dc:identifier> urn:isbn: x </dc:identifier> En tilsvarende HTML eller XHTML indlejring vil kunne have følgende udseende også udtrykt i et Dublin Core namespace: <META NAME= DC.Identifier CONTENT= urn:isbn: x > På tilsvarende måde udtrykker FESD-standardiseringen identifikatorer ved UniqueIdentifier af typen fesd:uniqueidentifiertype (således også i eget namespace), hvilket fører til følgende instans eksempel for udveksling af ESDH-data under anvendelse af UUID: <UniqueIdentifier> urn:uuid:6e9bc430-9c3b-11d c9a54 </UniqueIdentifier> Side 20 af 26

21 5. Resolution og resolver teknikker En central problemstilling er sammenknytning af identifikatorer og de tilhørende digitale objekter. For at løse denne problemstilling anvendes ofte teknikker, som går under betegnelsen resolvere. I princippet er resolvere simple registre, der sammenknytter identifikator og det digitale objekts lokation. URL er, som man ofte bruger til både at navngive og lokalisere objekter på internettet, er modtagelig overfor organisatoriske ændringer og dermed ikke vedvarende. Et digitalt objekt kan i sin livscyklus have mange URL er. Identifikator og lokalisering er her adskilt, og derfor er der behov for en teknik, som lokaliserer ressourcen via dens identifikator. Denne teknik betegnes på engelsk resolution. I internet-publiceringssammenhæng anvendes til tider sådanne resolvere for at sammenknytte identifikator (fx URN) og URL for objektet. Vedligeholdes/opdateres sammenhængende oplysninger om identifikator og lokation (URN og URL) vil et givent digitalt objekt i princippet altid kunne genfindes (genfinding ved søgning kræver dog typisk også andre registrerede metadata end identifikator knyttet til det digitale objekt, idet søgeren sjældent kender den tilknyttede identifikator). Manuel vedligeholdelse/opdatering er vanskelig under dynamiske forhold. Man kan således ønske, at man kunne kræve af resolver-miljøet, at det automatisk opdaterer links til objekternes placering. Altså at det udfører en slags udvidet linktjek, hvor den udover at tjekke linket, også kan finde objektets nye placering og registrere det. Sådan mulighed findes ikke i almindeligt kendte resolvere. Sammenhængen mellem identifikator og lokalisering afhænger således i stedet af mennesker og deres ønske om at sikre, at man altid kan finde objektets fysiske placering. Det fører tilbage til diskussionen om objekter med og uden værkshøjde eller med andre ord om objektet har så stor værdi, at man vil ofre ressourcer på manuel vedligeholdelse/opdatering. Der er flere projekter, som arbejder med resolvere. Se bl.a. rapporten Universelle, unikke og vedvarende identifikatorer for digitale objekter. 17 marts 2006 for en beskrivelse af nationale og internationale projekter. I den forbindelse skal især fremhæves Folketingets administration, som har ønsket at publicere Folketingets dokumenter bredere end blot gennem hjemmesiden og dermed stille information til rådighed for informationsforbrugerne gennem andre kanaler end internetsider. Man har derfor valgt at gennemføre et pilotprojekt, der afdækker mulighederne for og omfanget af den indsats, der skal investeres i at publicere dokumenter ved brug af URN navngivning. Folketingets administration har derfor fået udviklet en datatransformationsprocedure, der flytter data ud i en database på websiden, en simpel URN vedtagelse og en webside, der kan opløse URN referencen til et dokument (dvs. en resolver) og vise det med sammenhængende URI links til relaterede dokumenter (resultat). Resolver teknikker i tilknytning til URN er er således ikke ukendt nationalt set. Hvad angår en eventuel fælles central resolver eller et system af resolvere, kan de foreliggende anbefalinger indgå i et eventuelt fortsat arbejde/projekt vedrørende sådanne resolvere og internetpublicereret materiale. I det kommende arbejde/projekt bør indgå konkret stillingtagen til nødvendige resolvermetadata samt administrative og organisatoriske procedurer i forbindelse med Side 21 af 26

22 vedligehold af lokaliseringsoplysninger og resolvermetadata; ligesom interfaces og tilgængelighedsforhold bør behandles. Det skal endelig tilføjes, at i forbindelse med et fortsat arbejde/projekt anbefales det, at der i denne sammenhæng bliver oprettet et særligt helt overordnet dansk namespace ( NID ) med et regelsæt baseret på disse anbefalinger, og som fx er målrettet resolveranvendelse. Side 22 af 26

23 6. Læs mere 1. Universelle, unikke og vedvarende identifikatorer for digitale objekter. 17 marts Devoteam Fisher & Lorenz [http://www.oio.dk/dataudveksling/fora?o=e578246f33d9e637dd4c844fffbec123] URN 2. RFC 2141 URN Syntax R. Moats, 1997 [http://www.ietf.org/rfc/rfc2141.txt Set 16 oktober 2006] 3. RFC 2611 URN Namespace Definition Mechanisms L. Daigle m. fl., June 1999 [http://www.ietf.org/rfc/rfc2611.txt Set 16 oktober 2006] 4. RFC 3406 Uniform Resource Names (URN) Namespace Definition Mechanisms L. Daigle m.fl. October 2002 [http://www.ietf.org/rfc/rfc3406.txt Set 16 oktober 2006] UUID 5. Information technology Open Systems Interconnection Procedures for the operation of OSI Registration Authorities: Generation and registration of Universally Unique Identifiers (UUIDs) and their use as ASN.1 Object Identifier components. ISO/IEC : P. Leach, M. Mealling, and R. Salz, "A Universally Unique IDentifier (UUID) URN Namespace", RFC 4122, July 2005 [Online ftp://ftp.rfc-editor.org/in-notes/rfc4122.txt, set d.16 oktober 2006] 7. UUID-generator kan man finde på hjemmesiden for International Telecommunication Union [Online: set d.16 oktober 2006] URI og IRI 8. T. Berners-Lee, R. Fielding, and L. Masinter, "Uniform Resource Identifier (URI): Generic Syntax", STD 66, January 2005 [Online set d. 9. november 2005] 9. M. Duerst and M. Suignard, "Internationalized Resource Identifiers (IRIs)", January 2005 [Online set d.16 oktober 2006] 10. Naming and addressing: URIs, URLs. W3C [http://www.w3.org/addressing/ set 16 oktober 2006] Side 23 af 26

24 Bilag 1. Arbejdsgrundlag. Fælles identifikatorer for digitale objekter I regi af Dansk Standard S 24 har en arbejdsgruppe [i 2004] udviklet nogle indledende tanker og ideer om et fælles nationalt koncept for unikke identifikatorer til digitale objekter som hovedregel til digital information. Det påtænkte identifikatorsystem skal anvendes til identifikation af digitale objekter, som kan være web-sider, netpublikationer, elektroniske dokumenter, billed-filer, geo-data etc. Unikke identifikatorer vil gøre det lettere fx at henvise til og kommunikere om et givent digitalt objekt. Unik identificering vil også fx gøre det lettere at håndtere data om givne digitale objekter. På en workshop d.18 november 2004 i IT- og Telestyrelsen er nedsat denne arbejdsgruppe for identifikatorer med det formål at arbejde videre med et fælles nationalt koncept på området. Arbejdsgruppen for identifikatorer skal tage udgangspunkt i notatet fra DS S 24 arbejdsgruppen samt konklusioner på workshoppen d.18. november 2004, og arbejdsgruppen skal orientere sig om kendt internationalt arbejde på området. Formålet med arbejdsgruppen for identifikatorer er at udarbejde et konkret forslag til og regelsæt for hvorledes et nationalt koncept for fælles unikke identifikatorer til digitale objekter kan udmøntes. Arbejdsgruppen skal bl.a. beskæftige sig med og beskrive følgende: Formål med de fælles identifikator, herunder hvad udgør et digitalt objekt, som kan tildeles en fælles national identifikator, og hvilke hovedtyper findes af digitale objekter. Syntaks og semantik. Hvorledes skal et nationalt fælles identifikatorsystem udformes samt tilhørende regler for syntaks-mæssig beskrivelse og stabilitet over tid. I denne forbindelse skal der tages stilling til muligheder for anvendelse af URN er, og der skal tages stilling til sameksistens af forskellige identifikatorsystemer. Administrativt set-up. Hvorledes skal tildeling af identifikatorer til digitale objekter foregå, herunder stillingtagen til namespace es, administrativt set-up og evt. central administration/overvågning samt mulighed for web-service ved den praktiske håndtering. Det er i denne forbindelse også ønskeligt med estimater for eventuelle omkostninger i forhold til det, der foreslås. Praksisregler og vejledning herunder beskrivelsen af mindst én use-case. Forholdet til og muligheden for persistens ( persistent identifiers ) med tilhørende teknikker fx resolver-teknikker. Internationale tiltag på området. Forhold til aflevering til rigsarkivet samt pligtaflevering afdækkes. Side 24 af 26

0.9 19-09-2012 DAVAR Omdøbt til SagDokumentFormat. Attention er skilt ud i et selvstændigt format, AttentionFormat.

0.9 19-09-2012 DAVAR Omdøbt til SagDokumentFormat. Attention er skilt ud i et selvstændigt format, AttentionFormat. Specifikation 19. september 2012 DAVAR J.nr. 2012-6211-281 Sagdokumentformat Versionshistorik Version Dato Initialer Noter 0.7 15-06-2012 DAVAR Høringsversion. Indsat MeddelelseAttention. 0.9 19-09-2012

Læs mere

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL Guideline OIOUBL UUID UBL 2.0 UUID G32 Version 1.1 Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL UUID Version 1.1 Side 1 Kolofon Kontakt: IT- & Telestyrelsen E-mail:

Læs mere

Anbefaling til unik Id-nøgle

Anbefaling til unik Id-nøgle Anbefaling til unik Id-nøgle 1 / 15 Kolofon: OIO Referencemodel for tværgående brugerstyring Denne anbefaling kan frit anvendes af alle. Citeres fra anbefalingen i andre publikationer til offentligheden

Læs mere

Anvendelsesvejledning for entydig identifikation af målesteder i naturgas distribution ved hjælp af EAN-systemet.

Anvendelsesvejledning for entydig identifikation af målesteder i naturgas distribution ved hjælp af EAN-systemet. Anvendelsesvejledning for entydig identifikation af målesteder i naturgas distribution ved hjælp af EAN-systemet. Version: 1.0, maj 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrund... 2 2. Mål... 2 3. Definition

Læs mere

Guideline. EAN-systemet

Guideline. EAN-systemet Guideline Hammershusgade 17 DK-2100 København Ø Tel: 39 27 85 27 Fax: 39 27 85 10 www.ean.dk for anvendelsen af EAN-systemet til entydig identifikation af målepunkter i EL-forsyningssektoren samt EAN-13

Læs mere

Generelt Internationalisering

Generelt Internationalisering Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Side 1 af 7 Generelt Digital Konvergens samarbejdet, har i sit hidtidige arbejde fokuseret på at implementere vindende, digitale standarder, der

Læs mere

B 103 - Bilag 6 Offentligt

B 103 - Bilag 6 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes

Læs mere

OIOUBL Guideline. OIOUBL Guideline

OIOUBL Guideline. OIOUBL Guideline OIOUBL Guideline OIOUBL Guideline OIOUBL Datatyper UBL 2.0 Datatypes G29 Version 1.3 Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 Kolofon Kontakt: Digitaliseringsstyrelsen E-mail:

Læs mere

Vejledning for metadatabasen

Vejledning for metadatabasen Vejledning for metadatabasen Version 1.0, d. 20. juni 2011 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 LOG IND... 4 ABONNERE PÅ RETTELSER OG ÆNDRINGER I DATASÆT VIA GEORSS... 4 SØGNING EFTER METADATA I METADATABASEN...

Læs mere

arkiver, biblioteker og museer på internettet

arkiver, biblioteker og museer på internettet ABM standard arbejdsgruppen nedsat af Statens Arkiver, Styrelsen for Bibliotek og Medier og Kulturarvsstyrelsen Titel : Specifikationer for fælles præsentation af data fra arkiver, biblioteker og museer

Læs mere

Anvendelse af dobbelthistorik i GD2

Anvendelse af dobbelthistorik i GD2 Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi GD2 - Adresseprogrammet Anvendelse af dobbelthistorik i GD2 Implementerings regler og eksempler på dobbelthistorik MBBL- REF: Version:

Læs mere

PHP Quick Teknisk Ordbog

PHP Quick Teknisk Ordbog PHP Quick Teknisk Ordbog Af Daniel Pedersen PHP Quick Teknisk Ordbog 1 Indhold De mest brugte tekniske udtryk benyttet inden for web udvikling. Du vil kunne slå de enkelte ord op og læse om hvad de betyder,

Læs mere

Indhold. 1. Adgang og afslutning

Indhold. 1. Adgang og afslutning 1 Indhold 1. Adgang og afslutning 2. Menupunkter 3. Tekst 4. Billeder 5. Video 6. Lyd 7. Bannere 8. Bokse 9. Dokumenter 10. Links 11. Iframe 12. Markedspladsen 13. Nyheder 14. Job 15. Kalender 16. Selvbetjeningsbjælken

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere

Danhost Webshop. Bliv fundet på Google

Danhost Webshop. Bliv fundet på Google Danhost Webshop Bliv fundet på Google SEO - Søgemaskineoptimering Når du arbejder med SEO, er det med henblik på, at din hjemmeside eller webshop skal dukke op i søgeresultaterne på f.eks. Google når en

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT Koordinator: Dato: Revision: Revision dato:

Læs mere

Bringe taksonomier i spil

Bringe taksonomier i spil Bringe taksonomier i spil Frans la Cour Hvem er jeg? Frans la Cour 3 år hos ensight a/s Systemdesign Projektledelse og implementering Undervisning Med udgangspunkt i Veritys værktøjer Vise nogle af de

Læs mere

OIO standardservice til Journalnotat. Generel servicevejledning. KMD Sag Version 1.0 01-09-2013. KMD A/S Side 1 af 15. September 2013 Version 1.

OIO standardservice til Journalnotat. Generel servicevejledning. KMD Sag Version 1.0 01-09-2013. KMD A/S Side 1 af 15. September 2013 Version 1. OIO standardservice til Journalnotat Generel servicevejledning KMD Sag Version 1.0 01-09-2013 KMD A/S Side 1 af 15 Generel servicevejledning til OIO Journalnotat Ekstern standardservice Opdateret 01.09.2013

Læs mere

Vejledning i skabelse og test af metadata

Vejledning i skabelse og test af metadata Side 1 af 5 Tilbage til statslige vejledninger Tilbage til vejledninger for kommunale myndigheder Vejledning i skabelse og test af metadata Indhold på denne side: 1. Om metadata 1.1 Opmærkning 2. Skabelse

Læs mere

Leverancebeskrivelse - Bilag 1

Leverancebeskrivelse - Bilag 1 Leverancebeskrivelse - Bilag 1 Miniudbud iht. rammeaftale 02.18 om Borgerskab og Service Juli 2008 Dato: 17-07-2008 Kontor: Udviklingsenhed J.nr.: I4148 Sagsbeh.: CHS Fil-navn: Leverancebeskrivelse bilag

Læs mere

Digitale Videnssystemer: Notater

Digitale Videnssystemer: Notater Digitale Videnssystemer: Notater Sigfred Hyveled Nielsen IVA / Københavns Universitet 3. Semester Denne tekst er skrevet af Sigfred Nielsen, og stillet til rådighed under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-DelPåSammeVilkår

Læs mere

Høringssvar vedr. Serviceinterface for Person

Høringssvar vedr. Serviceinterface for Person Høringssvar vedr. Serviceinterface for Person 1. Indledning... 3 1.1 Arkitekturmæssige overvejelser... 3 2. Konkrete ændringsforslag... 5 2.1 Variable attributnavne... 5 2.2 Registeroplysninger fra akkreditiv...

Læs mere

OIOUBL Guideline. OIOUBL Guideline

OIOUBL Guideline. OIOUBL Guideline OIOUBL Guideline OIOUBL Guideline OIOUBL Dokument Reference UBL 2.0 Document Reference G21 Version 1.3 Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 Kolofon Kontakt: Digitaliseringsstyrelsen

Læs mere

Retningsliner for etwinning værktøjer

Retningsliner for etwinning værktøjer Retningsliner for etwinning værktøjer Registrer til etwinning Trin 1: Deltagerens data Trin 2: Twinning præferencer Trin 3: Skole data Trin 4: Skole profil TwinFinder Automatisk søgning Gem søgning Avanceret

Læs mere

Pligtaflevering af dansk materiale, offentliggjort på Internettet fra 1. juli 2005

Pligtaflevering af dansk materiale, offentliggjort på Internettet fra 1. juli 2005 Pligtaflevering af dansk materiale, offentliggjort på Internettet fra 1. juli 2005 Fra 1. juli 2005 er materiale, som offentliggøres i elektroniske kommunikationsnetværk (Internettet) omfattet af afleveringspligt.

Læs mere

IT Support Guide. Indledning. Program: Microsoft Office Outlook 2007. Publikationsnr.: 281208.01.03. Udgivet af: Michael Spelling 2008

IT Support Guide. Indledning. Program: Microsoft Office Outlook 2007. Publikationsnr.: 281208.01.03. Udgivet af: Michael Spelling 2008 IT Support Guide Denne guide er hentet på www.spelling.dk Microsoft Office Outlook 2007 Program sprogver.: Guide emne: ENG (US) Opsætning af POP3 e mail accounts Publikationsnr.: 281208.01.03 Udgivet af:

Læs mere

ABM standard arbejdsgruppen nedsat af Statens Arkiver, Biblioteksstyrelsen og Kulturarvsstyrelsen

ABM standard arbejdsgruppen nedsat af Statens Arkiver, Biblioteksstyrelsen og Kulturarvsstyrelsen nedsat af Statens Arkiver, Biblioteksstyrelsen og Kulturarvsstyrelsen Titel : Fælles ABM indholds- og transportformat Dato : 2009-08-28 Status : Gældende ABM-specifikation Sekretariat: Publicering: Kulturarvsstyrelsen

Læs mere

Kom godt i gang med ImageDB programmet fra PetriSoft

Kom godt i gang med ImageDB programmet fra PetriSoft Kom godt i gang med ImageDB programmet fra PetriSoft Kort om ImageDB: ImageDB er et Windows (98/NT/2000/Me/Xp/Vista/Windows7) program, hvor du kan registrere alle dine film, musik, bøger, billeder, fotos,

Læs mere

Brugervejledning Digital Post for administratorer

Brugervejledning Digital Post for administratorer Brugervejledning Digital Post for administratorer 1. Login Login til administrationsmodulet i Digital Post sker via Admin -knappen på forsiden. I login-billedet tastes det opgivne brugernavn og adgangskode

Læs mere

OIO står for Offentlig Information Online og er det offentliges fællesbetegnelse for it-arkitektur, it-standarder og digital forvaltning.

OIO står for Offentlig Information Online og er det offentliges fællesbetegnelse for it-arkitektur, it-standarder og digital forvaltning. 1 af 6 30-01-2009 12:42 Vejledning Brugervejledning for OIO-katalog over offentlige it-standarder Version 2.0 - April 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning OIO på nettet Standarder og standardisering Offentlig

Læs mere

Artikel af Kirsten Villadsen Kristmar i: Rapporter til 19. Nordiske Arkivdage år 2000

Artikel af Kirsten Villadsen Kristmar i: Rapporter til 19. Nordiske Arkivdage år 2000 Praksis Artikel af Kirsten Villadsen Kristmar i: Rapporter til 19. Nordiske Arkivdage år 2000 Denne artikel indeholder en præsentation af Statens Arkiver, Danmarks nuværende praksis for indsamling af elektroniske

Læs mere

Automatisk og obligatorisk tilslutning. Hvis du blev tilmeldt Digital Post inden 1. november 2014. Mulighed for fritagelse

Automatisk og obligatorisk tilslutning. Hvis du blev tilmeldt Digital Post inden 1. november 2014. Mulighed for fritagelse Automatisk og obligatorisk tilslutning 1. november 2014 blev det lovpligtig at være tilsluttet Digital Post fra det offentlige. Denne dato skete der derfor en automatisk og obligatorisk tilslutning for

Læs mere

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL Guideline OIOUBL Udvidelse UBL 2.0 Extension G33 Version 1.2 Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL Udvidelse Version 1.2 Side 1 Kolofon Kontakt: IT- & Telestyrelsen

Læs mere

DOKUMENTBROKER Koncept

DOKUMENTBROKER Koncept DOKUMENTBROKER Koncept Copyright 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Hvad er DokumentBrokeren?...1 1.1 Formål...1 1.2 Fordele...1 1.3 Baggrund...2 2 Komponenter...3 2.1 Dataflet...4 2.2 Platform og teknologi...4

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Bilag 1 Vurdering af økonomiske konsekvenser af beslutningsforslag B 103 1. Indhold i beslutningsforslag B 103 Det overordnede

Læs mere

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø Høringssvar vedr. FESD GIS-integrationsmodel version 2.0 Geodata Danmark har

Læs mere

Når du udstiller dine data

Når du udstiller dine data Når du udstiller dine data Juridisk vejledning i at sætte Offentlige Data I Spil Version 1.0, november 2010 > Når du udstiller dine data Juridisk vejledning i at sætte Offentlige Data I Spil Udgivet af:

Læs mere

Vejledning til SLS webservice Statistik

Vejledning til SLS webservice Statistik Side 1 af 12 Vejledning til SLS webservice Statistik Indholdsfortegnelse Ændringslog... 1 Formålet med webservicen... 2 Forretningsmæssig beskrivelse... 2 Wsdl-dokumenter... 2 OIOXML-skemaer... 3 Inputstruktur

Læs mere

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9 Vejledning i brug af Tingbogsudtrækket Version 1.0 af 1. juli 2009 Indhold Indledning... 1 Planer i Tingbogen... 2 Planer i PlansystemDK... 3 Sammenhæng mellem Tingbogen og PlansystemDK... 3 Datastruktur...

Læs mere

Arbejdsgruppen vedrørende Beskyttelse af Personer i forbindelse med Behandling af Personoplysninger. Henstilling 1/99

Arbejdsgruppen vedrørende Beskyttelse af Personer i forbindelse med Behandling af Personoplysninger. Henstilling 1/99 5093/98/DA/endelig udg. WP 17 Arbejdsgruppen vedrørende Beskyttelse af Personer i forbindelse med Behandling af Personoplysninger Henstilling 1/99 om usynlig og elektronisk behandling af personoplysninger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Systembeskrivelse kapitel 8 Administrationsdatabase

Indholdsfortegnelse. Systembeskrivelse kapitel 8 Administrationsdatabase Indholdsfortegnelse 5. Administrationsdatabase... 2 5.1 Metadata... 2 5.2 Administrationsdata... 3 5.2.1 Indstillingsmuligheder... 3 5.2.2 Webside... 4 5.2.3 Klikafgift (Udgået)... 4 5.2.4 Modtageboks...

Læs mere

Guide til integration med NemLog-in / Brugeradministration

Guide til integration med NemLog-in / Brugeradministration Guide til integration med NemLog-in / Brugeradministration Side 1 af 9 21. januar 2013 TG Denne guide indeholder en kort beskrivelse af, hvorledes man som itsystemudbyder (myndighed eller it-leverandør)

Læs mere

BYFORNYELSE. IT i byfornyelsen elektronisk borgerinddragelse

BYFORNYELSE. IT i byfornyelsen elektronisk borgerinddragelse BYFORNYELSE IT i byfornyelsen elektronisk borgerinddragelse Socialministeriet 2007 Udarbejdet af Laura Larvig Andersen og Jonas Bjørn Whitehorn, Kvarterløft Nørrebro Park, Københavns Kommune Omslagsfoto

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

Kursusbeskrivelse. Forarbejde. Oprettelse af en Access-database

Kursusbeskrivelse. Forarbejde. Oprettelse af en Access-database Kursusbeskrivelse Oprettelse af en Access-database Som eksempel på en Access-database oprettes en simpelt system til administration af kurser. Access-databasen skal indeholde: et instruktørkartotek et

Læs mere

STEDBEVIDST UDVIKLING. Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen

STEDBEVIDST UDVIKLING. Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen STEDBEVIDST UDVIKLING Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen - bevidst om at bruge stedet som indgang til digital forvaltning - bevidst om hvordan vi sikrer, at det giver mening at bruge stedet - bevidst

Læs mere

Att: Mads Ellehammer:

Att: Mads Ellehammer: KL Att: Mads Ellehammer: 27. august 2008 FESD-standardiseringsgruppen har nu færdigbehandlet de indkomne svar til høringen, som løb fra den 22. marts 2008 til 23. maj 2008, og ønsker med dette brev at

Læs mere

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer 10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer Indledning 10 Vigtigste Ranking Faktorer Agilitor Der findes en lang række faktorer, der har indflydelse på din websites position i Google på forskellige søgeord. Faktisk

Læs mere

UDSNIT 8. februar 2008

UDSNIT 8. februar 2008 UDSNIT 8. februar 2008 Dette udsnit indeholder indeholder en introduktion til hvad begrebet brugerstyring dækker over Kolofon: OIO Referencemodel for tværgående brugerstyring Dette baggrundsdokument kan

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2013 Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden mens man

Læs mere

Reducér tiden med Taxon

Reducér tiden med Taxon Vores manuelle processer er minimeret med 75%, og vi er gået fra 4 til 1 medarbejder til åbning, sortering og distribution af ca. 40.000 breve årligt Jon Badstue Pedersen - Afdelingsleder, HR og digitalisering

Læs mere

FORCE Inspect Online Manual v. 1.02. FORCE Inspect Online Manual. 1 af 18

FORCE Inspect Online Manual v. 1.02. FORCE Inspect Online Manual. 1 af 18 FORCE Inspect Online Manual 1 af 18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 FORCE Inspect Online Manual... 3 Generelt... 3 Login... 3 Main... 4 Intro sektion... 4 Links sektion... 4 News sektion...

Læs mere

Velkommen til REX onlinehjælp

Velkommen til REX onlinehjælp Velkommen til REX onlinehjælp I REX onlinehjælp kan du finde information om følgende emner: Indhold Enkel søgning...3 Hvordan kan du bruge søgefeltet?...3 Søg efter sætninger...3 Søg efter specifikke ord

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Kontakthierarkier i. Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder

Kontakthierarkier i. Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder Kontakthierarkier i digital post Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder i digital post. Version: 3.0 Udarbejdet: november 2011 Udarbejdet

Læs mere

Vejledning om avanceret afhentning. i Digital Post på Virk.dk.

Vejledning om avanceret afhentning. i Digital Post på Virk.dk. Vejledning om avanceret afhentning og sortering i Digital Post på Virk.dk. Denne vejledning beskriver, hvordan virksomheder, foreninger m.v. med et CVR-nummer kan modtage Digital Post, herunder hvordan

Læs mere

ADK 1.0 KRAVSPECIFIKATION

ADK 1.0 KRAVSPECIFIKATION ADK 1.0 KRAVSPECIFIKATION Dokumentets versioner (revisionshistorie) Version Dato Ansvarlig Beskrivelse 0.1 17-06-2014 MST Oprettelse af krav 0.2 18-05-2014 MST Tilretning af tabeller 0.3 18.06.2014 PKR

Læs mere

OPBYGNING AF INSTRUMENTER. Online Designeren Record ID Felttyper Validering og variabelnavne

OPBYGNING AF INSTRUMENTER. Online Designeren Record ID Felttyper Validering og variabelnavne OPBYGNING AF INSTRUMENTER Online Designeren Record ID Felttyper Validering og variabelnavne Online Designer Online designeren er det primære værktøj til at opbygge skemaet til dataindsamling. I REDCap

Læs mere

Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit.

Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit. Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit. XML (eng. extensible Markup Language) XML er en måde at strukturere data på i tekstform. På samme måde som

Læs mere

Specifikationsdokument for LDAP API

Specifikationsdokument for LDAP API Nets DanID A/S Lautrupbjerg 10 DK 2750 Ballerup T +45 87 42 45 00 F +45 70 20 66 29 info@danid.dk www.nets-danid.dk CVR-nr. 30808460 Specifikationsdokument for LDAP API DanID A/S 5. juni 2014 Side 1-15

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Artikel til Vejforum 2011 Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune, troels.andersen@fredericia.dk CykelScore er et helt nyt kampagnekoncept til

Læs mere

GeoEnviron Web-løsninger

GeoEnviron Web-løsninger 2012 Troels Kreipke 01-01-2012 Indhold Generelt... 3 Web-løsninger... 3 XML-firewall... 4 GeoEnviron_WebService... 4 Installation af web-løsninger uden brug af GeoEnviron_WebService... 5 GeoEnviron_WebService...

Læs mere

Brugervejledning til oprettelse af metadata

Brugervejledning til oprettelse af metadata Brugervejledning til oprettelse af metadata Når man vælger opret metadata og har valgt template kommer man ind på en side, der ser ud som nedenfor. 1 2 3 4 5 6 1. Layout: Når der skal oprettes metadata

Læs mere

Daglig brug af JitBesked 2.0

Daglig brug af JitBesked 2.0 Daglig brug af JitBesked 2.0 Indholdsfortegnelse Oprettelse af personer (modtagere)...3 Afsendelse af besked...4 Valg af flere modtagere...5 Valg af flere personer der ligger i rækkefølge...5 Valg af flere

Læs mere

Samspillet mellem databaser og kort styres af GeoCAD programmet GeoDB.

Samspillet mellem databaser og kort styres af GeoCAD programmet GeoDB. GeoCad modul GeoDB I GeoCAD er det muligt at koble relationsdatabase til GeoEDIT. Her igennem er det muligt at lagre forskellige oplysninger i databasen og koble disse oplysninger til objekter i kortet.

Læs mere

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL Guideline OIOUBL Kontakt UBL 2.0 Contact G34 Version 1.2 Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OUOUBL Kontakt Version 1.2 Side 1 Kolofon Kontakt: IT- & Telestyrelsen

Læs mere

Web-baseret metadata redigeringsmodul

Web-baseret metadata redigeringsmodul Kravspecifikation Geodata Danmark Geodatacentret I/S Energivej 3 4180 Sorø Tlf. 5786 0400 Fax. 5786 0414 GIS Danmark A/S Birkemosevej 7 6000 Kolding Tlf. 7399 1100 Fax. 7399 11199 Web www.geodata.dk Web-baseret

Læs mere

Karens vejledning til WordPress, september 2014 1

Karens vejledning til WordPress, september 2014 1 Karens vejledning til WordPress, september 2014 1 Karens WordPress vejledning september 2014 INDHOLD Hvad er WordPress 1 Generelt om WordPress 2 Frontend og backend 2 Skrive en blog-tekst (indlæg/post)

Læs mere

BAAN IVc. Brugervejledning til BAAN Data Navigator

BAAN IVc. Brugervejledning til BAAN Data Navigator BAAN IVc Brugervejledning til BAAN Data Navigator En udgivelse af: Baan Development B.V. P.O.Box 143 3770 AC Barneveld Holland Trykt i Holland Baan Development B.V. 1997. Alle rettigheder forbeholdes.

Læs mere

Her er nogle tip til, hvordan du kommer i gang med almindelige opgaver. Kom godt i gangserien

Her er nogle tip til, hvordan du kommer i gang med almindelige opgaver. Kom godt i gangserien Her er nogle tip til, hvordan du kommer i gang med almindelige opgaver. Kom godt i gangserien 2 Microsoft Dynamics CRM 2013 og Microsoft Dynamics CRM Online Fall '13 Først skal du vælge det rigtige arbejdsområdet

Læs mere

Bilag 2: Kravspecifikation - Side 1

Bilag 2: Kravspecifikation - Side 1 Bilag 2: Kravspecifikation - Side 1 Use-Cases Syddjurs Kommune betragter den tværgående sundhedsplatform som en del af en større infrastruktur, hvor data flyder mellem forskellige elementer. Dette dokument

Læs mere

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Vejledning i anvendelsen af skabeloner til brug for udvælgelse, herunder prækvalifikation i byggeriet Marts 2013 Byggeriets Evaluerings Center SOLIDARISK

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Gem dine dokumenter i BON s Content Management System (CMS)

Gem dine dokumenter i BON s Content Management System (CMS) 24. august 2007 Gem dine dokumenter i BON s Content Management System (CMS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 2 2. Se indholdet i dit Content Management System... 3 3. Tilgå dokumenterne i My Content

Læs mere

Installation af Oracle 10g Release 2 database

Installation af Oracle 10g Release 2 database Installation af Oracle 10g Release 2 database Oracle 10g database indeholder databasesoftware, enterprise manager, SQL*Plus m.m., HTML DB (i dag kendt som Application Express) og tilhørende HTTP Server

Læs mere

Hurtigt, nemt og bekvemt. Ønsker du, som mange andre, at få nye kompetencer. og være opdateret om mulighederne i de produkter

Hurtigt, nemt og bekvemt. Ønsker du, som mange andre, at få nye kompetencer. og være opdateret om mulighederne i de produkter Indhold Hvad er et webinar?... 2 Hvordan foregår det?... 3 Deltag via tablet... 9 Forskellige former for interaktion... 11 Hvilket udstyr skal jeg bruge?... 12 Hvad skal jeg ellers bruge?... 13 Kan man

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Metode & struktur for egenskabsdata Onsdag 30. maj 2012 Byggecentrum i Ballerup Høringsworkshop Agenda Velkomst Præsentation af projektet Pause Debat Afrunding Løbende

Læs mere

Vejledning til redigering via iserasuaat.gl/typo3 - både frontend og backend

Vejledning til redigering via iserasuaat.gl/typo3 - både frontend og backend Iserasuaat.gl Vejledning til redigering via iserasuaat.gl/typo3 - både frontend og backend Indhold Om kategorier en central del af Iserasuaat... 2 Frontend redigering... 3 Fanen Generelt... 4 Linke til

Læs mere

Brugervejledning Optagelse.dk. Oprettelse af udbud til de videregående uddannelser

Brugervejledning Optagelse.dk. Oprettelse af udbud til de videregående uddannelser Brugervejledning Optagelse.dk Oprettelse af udbud til de videregående uddannelser Brugervejledning Optagelse.dk Oprettelse af udbud til de videregående uddannelser Forfatter: Ulrik Sølgaard-Nielsen Styrelsen

Læs mere

Det skal understreges, at kassation af dokumenter er en mulighed, og ikke en pligt for kommunerne.

Det skal understreges, at kassation af dokumenter er en mulighed, og ikke en pligt for kommunerne. KL notat 26-06-2014/FLN Beslutning om kassation i ESDH-systemer med tjekliste Notatet er til brug for den kommunale myndigheds beslutning, om den vil gøre brug af muligheden for kassation fra ESDH eller

Læs mere

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System ViKoSys Virksomheds Kontakt System 1 Hvad er det? Virksomheds Kontakt System er udviklet som et hjælpeværkstøj til iværksættere og andre virksomheder som gerne vil have et værktøj hvor de kan finde og

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Dokumentlivscyklus. IntraTeam Erfa-gruppemøde Nordea - 10 januar 2013

Dokumentlivscyklus. IntraTeam Erfa-gruppemøde Nordea - 10 januar 2013 Dokumentlivscyklus IntraTeam Erfa-gruppemøde Nordea - 10 januar 2013 Lars Fastrup 14+ års erfaring som softwareudvikler og arkitekt 5+ år som selvstændig IT konsulent med fokus på Microsoft SharePoint

Læs mere

IT Support Guide. Opsætning af netværksinformationer i printere

IT Support Guide. Opsætning af netværksinformationer i printere IT Support Guide Denne guide er hentet på www.spelling.dk Program: Hardware / Software Program sprog version: Guide emne: Opsætning af netværksinformationer i printere Publikationsnr.: 040109.02.01 Udgivet

Læs mere

Autencitetssikring. Vejledning til autenticitetssikringsniveau for den fællesoffentlige log-in-løsning. Side 1 af 12 19. september 2008. Version 1.0.

Autencitetssikring. Vejledning til autenticitetssikringsniveau for den fællesoffentlige log-in-løsning. Side 1 af 12 19. september 2008. Version 1.0. Side 1 af 12 19. september 2008 Autencitetssikring Vejledning til autenticitetssikringsniveau for den fællesoffentlige log-in-løsning Version 1.0. Denne vejledning introducerer problemstillingen omkring

Læs mere

Retningslinier for indhold på den online studyguide Sidst opdateret: 24. november 2011

Retningslinier for indhold på den online studyguide Sidst opdateret: 24. november 2011 Retningslinier for indhold på den online studyguide Sidst opdateret: 24. november 2011 Indhold Bachelorbeskrivelsen (Full Degree Undergraduate)... 3... 3... 3 Fagligt indhold... 3 Kombinations- & kandidatmuligheder...

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

Velkommen som DIS-Danmark medlem

Velkommen som DIS-Danmark medlem Velkommen som DIS-Danmark medlem 3. udgave april 2013 DIS-Danmark Indholdsfortegnelse Velkommen som medlem i DIS-Danmark... 4 Hvad er DIS-Danmark?... 4 Generelt... 4 Lokalforeningerne... 4 Medlemsbladet

Læs mere

Publikationskategorier og definitioner

Publikationskategorier og definitioner Publikationskategorier og definitioner Forskning En forskningspublikation formidler ny viden og er kendetegnet ved først og fremmest at være henvendt til fagfæller. Formidling En formidlingspublikation

Læs mere

CCS Identifikation R5, juni 2015

CCS Identifikation R5, juni 2015 CCS Identifikation R5, juni 2015 Kolofon 2015-06-10 < Forrige side CCS Identifikation Produktblad 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23 42 37 bips@bips.dk bips.dk

Læs mere

Digital Signatur Infrastrukturen til digital signatur

Digital Signatur Infrastrukturen til digital signatur Digital Signatur Infrastrukturen til digital signatur IT- og Telestyrelsen December 2002 Resumé: I fremtiden vil borgere og myndigheder ofte have brug for at kunne kommunikere nemt og sikkert med hinanden

Læs mere

DKAL Snitflader REST Register

DKAL Snitflader REST Register DKAL Snitflader REST Register 1 Indholdsfortegnelse A2.1 INTRODUKTION 3 A2.1.1 HENVISNINGER 3 A2.1.2 LÆSEVEJLEDNING 4 A2.1.2.1 SÅDAN LÆSES EN REST GRAF 4 A2.1.2.2 SÅDAN LÆSES EN RESSOURCE OG EN TYPE 4

Læs mere

Indberetning til eindkomst via SFTP. Folder: J:\Kunder\eIndkomst Projektdokumentation\SFTP\Vejledninger\EC SFTP_eIndkomst 2008-01-22.

Indberetning til eindkomst via SFTP. Folder: J:\Kunder\eIndkomst Projektdokumentation\SFTP\Vejledninger\EC SFTP_eIndkomst 2008-01-22. Indberetning til eindkomst via SFTP Forfatter: IBM Emne: Indberetning til eindkomst via SFTP Side 1 af 9 Dokumenthistorik Revisionshistorik Dato for denne revision: 22.01.2007 Dato for næste revision:

Læs mere

Rapport om snitflader til publiceringsagent i Gentofte Kommune

Rapport om snitflader til publiceringsagent i Gentofte Kommune Rapport om snitflader til publiceringsagent i Gentofte Kommune Connecting Business & Technology Devoteam Fischer & Lorenz A/S 2004 Dette dokument er udarbejdet for af Devoteam Fischer & Lorenz A/S. har

Læs mere

HVAD DU BØR VIDE OM ELEKTRONISKE PUBLIKATIONER PÅ NETTET. Nye regler for net-publikationers tilgængelighed

HVAD DU BØR VIDE OM ELEKTRONISKE PUBLIKATIONER PÅ NETTET. Nye regler for net-publikationers tilgængelighed HVAD DU BØR VIDE OM ELEKTRONISKE PUBLIKATIONER PÅ NETTET Nye regler for net-publikationers tilgængelighed Net-publikationer skal være tilgængelige Mere end 600.000 danskere har ét eller flere handicap,

Læs mere

OIOREST webservice design. Guideline til design af REST-baserede webservices. Udgivet af: IT- & Telestyrelsen

OIOREST webservice design. Guideline til design af REST-baserede webservices. Udgivet af: IT- & Telestyrelsen > OIOREST webservice design. Guideline til design af REST-baserede webservices. Udgivet af: IT- & Telestyrelsen Publikationen kan også hentes på IT- & Telestyrelsens Hjemmeside: http://www.itst.dk ISBN

Læs mere

Digital post Snitflader Bilag B - Afsendelse og modtagelse af meddelelser via S/MIME Version 6.3

Digital post Snitflader Bilag B - Afsendelse og modtagelse af meddelelser via S/MIME Version 6.3 Digital post Snitflader Bilag B - Afsendelse og modtagelse af meddelelser via S/MIME Version 6.3 1 Indholdsfortegnelse B.1. INTRODUKTION... 4 B.1.1. HENVISNINGER... 4 B.1.2. INTEGRATION MED EKSISTERENDE

Læs mere

Digital Signatur OCES en fælles offentlig certifikat-standard

Digital Signatur OCES en fælles offentlig certifikat-standard Digital Signatur OCES en fælles offentlig certifikat-standard IT- og Telestyrelsen December 2002 Resumé Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har udarbejdet en ny fælles offentlig standard

Læs mere