Energirenovering, bæredygtighed og byggeri

Transkript

1 Energirenovering, bæredygtighed og byggeri Søren Dyck-Madsen

2 Potentialer

3 Energiforbrug i eks. bygninger Indsatser BR 2008 krav (55 kwh/m²/år, excl varmt vand)

4 Sunde sparepotentialer Kilde: SBi Energieffektivt byggeri - Baggrundsrapport

5 Indsatsmuligheder

6 Varme gnmsnit Varme BR 1995 Varme BR 2006 Varme Passiv Hus Varmt vand gnmsnit Varmt vand + solfang El - gennemsnit El - bedste apparater Anlæg og vedligehold Transport Kbh. Transport Vejle Energiforbrug for en voksen person

7 Nye bygninger er ikke et problem Nye bygninger er med lavenergiklasse 2020 ved at være i mål især på varmesiden i bygningsdriften Vi må derfor forvente, at bygningsreglementets krav fremover vil fokusere mere på bygningerne samlede bæredygtighed især materialeforbruget vil få større fokus Komponentkravene vil blive skærpet ved nybyggeri og renovering hvilket gør energiselskabernes energispareopgave vanskeligere Også nye bygningers samspil med energisystemet vil komme i fokus lavtemperaturvarme og fleksibilitet vil nok blive krav For nye bygninger er incitamentet klaret, og barriererne overvundet, så vi kan stille krav via BR

8 Renovering er udfordringen Der er ofte bedst økonomi i forbedringer af klimaskærm, når det sker samtidig med andre foranstaltninger Mulige øvrige fordele for indeklima, komfort, udseende m.v. kan være udløsende for en energiforbedring Uden tilskud ser det ud til at blive svært Bygningsrenoveringspuljen bør vedtages og fokusere på de større og dybe renoveringer, som energiselskaberne ikke kan få gennemført Tekniske renoveringer har bedst økonomi og kan ske ved inddragelse af installatører m.v. Der er nok behov for mere uddannelse af aktører

9 Incitamenter og barrierer for renovering

10 Incitamenter Kilde: Energieffektivt byggeri - Baggrundsrapport

11 Barrierer Kilde: Energieffektivt byggeri - Baggrundsrapport Hertil kan tilføjes: Vi gider ikke bøvlet, vi stoler ikke på rådgiverne og vi vil hellere bruge pengene på noget sjovere

12 Lavenergiklasse 2020 (og 2025)

13 Krav til fremtidens bygninger Energieffektive, både med hensyn til varme, varmt vand og el Godt termisk indeklima Bedre ventilation med varmegenvinding - tætheden bliver afgørende Mere dagslys også fra nord Individuel temperaturregulering i alle rum Fjernvarme og jordvarme med solfangere og varmelager vil blive de vigtigste opvarmningsformer Fleksible, så energi kun bruges, når den er rigelig og billig Lavtemperatur, så vedvarende energi bruges bedst muligt

14 Lavenergiklasse 2020 stiller krav Skærpelse af krav til transmissionstab af varme fra klimaskærm Samlet krav til maksimalt energiforbrug opbruges næsten af varmt vand og indeholder fortsat VE på bygningen og nu også nærved Skærpelse af komponentkrav ved nybyggeri Skærpelse af tæthedskrav ved nybyggeri Skærpelse af komponentkrav ved renovering Der kan fortsat skærpes på komponentkravene også for at drive innovationen i byggeri og kompontindustri Der mangler fortsat komponentkrav til f.eks. elevatorer og brandspjæld m.v.

15 BR 2025 vil få bæredygtighedskrav Tidligere bygningsreglementer fokuserede på varmetab og brandkrav Mht. varmetabet er vi med BR 2020 stort set i mål for nye bygninger Komponentkravene vil fortsat blive skærpet BR 2025 vil derfor fokusere på samlede bæredygtighedskrav Bæredygtighed og energiforbrug af materialer, vedligehold, indeklima m.v. vil blive fokusområder, da energiforbruget hertil overstiger energiforbrug i drift til varme og varmt vand Arkitektonisk kvalitet, fleksibilitetskrav og krav til opvarmning med lavtemperatur vil nok også få større betydning

16 Nye betalingsformer for el og varme Nye udfordringer for el- og fjernvarmesystemet = nye betalingsformer Der vil komme dynamiske tariffer = højere betaling for at få leveret el og fjernvarme når alle andre også vil have leveret og højere betaling jo højere maksimal effekt, man har brug for Der vil komme prisfleksible el-afgifter = lav el-pris, hvis man kan aftage el (og varme) når der er rigeligt og betydeligt højere el-priser, hvis man er nødt til at aftage i kogespidsen eller når vinden ikke blæser Prisen for fjernvarme kan afspejle værdien på tidspunktet Virksomheder eller andre aktører, som kan levere fleksibilitet / lager til energisystemet får en ekstra indtjeningsmulighed

17 Bygningsrenoveringsstrategien

18 Kommissoriet Skærpelse af energikrav i BR for gennemførelse af effektiviseringer ved vedligeholdelse og udskiftning af bygningsdele Overholdelse af BR Muligheder for anvendelse af ESCO-modeller Strategien skal fremme og effektivisere energirenoveringen af eksisterende bygninger Skal understøtte energiforligets andre tiltag herunder forøgelsen af energiselskabernes spareforpligtelse og energisparepakken. Alle dele af bygningsmassen skal med med fokus på forskellige reguleringsmæssige rammer

19 Indhold af bygningsstrategien Omfatter alle bygninger med vurderinger og forslag til initiativer på: Barrierer for energirenovering i lovgivning Uddannelse af rådgivende og udførende Fremtidssikre og kontrollere krav i BR Kvalitetssikring og bæredygtighed i byggematerialer Innovation og erhvervsudvikling i byggeriet Finansiering og værdisætning ved energirenovering Arkitektoniske og indeklimamæssige hensyn og forbedringer

20 Skal tage hensyn til følgende Energiselskabernes spareindsats og målretningen mod bygninger Mulighederne for tiltag, der sikrer, at målretning mod bygninger ikke gør indsatsen fra energiselskaberne mindre omkostningseffektiv Byggepolitikken generelt med forbedret produktivitet, mere konkurrence og færre fejl og mangler Sikre at energimærkningen bidrager bedst muligt Indpasse vedvarende energi i bygninger - direkte eller via fjernvarmen Strategiens forslag skal være omkostningsneutrale Ændring af afgifter og tariffer må ikke medtages

21 Nedsættelse af 6 arbejdsgrupper 1. Enfamilieshuse fritstående, kæde og rækkehuse og sommerhuse 2. Etageboliger og almene boliger lejer, ejer og andel 3. Offentlige bygninger - kommuner, regioner og stat 4. Erhvervsbygninger kontor, administration, handel og service og industri 5. Finansiering af energirenovering 6. Innovation og grøn erhvervsudvikling Grupperne skal udarbejde hver deres initiativkatalog

22 Initiativkatalog og strategi Det brede netværk holder tre møder: Opstart, midtvejskonference og afsluttende konference Slutkonferencen formål er at drøfte og prioritere netværksgruppernes og dermed det samlede netværks resultater På baggrund af netværkskataloget vil regeringen udarbejde den færdige energirenoveringsstrategi og forelægge den for parterne bag energiforliget inden udgangen af 2013

23 Nye virkemidler fra strategien? Svært at se, at bygningsrenoveringsstrategien tilfører nye virkemidler, som kan forbedre rammebetingelserne for energirenoveringer markant Uden egentlige tilskudsmuligheder, så bliver det bare svært Energiselskabernes forøgede energispareforpligtelse fokuserer på bygninger, men har nok ikke en nødvendig tilskudsstørrelse Kontaktomkostningerne ved bygningsindsats er fortsat høje de skal vendes om via tilskud og partnerskaber Rentabiliteten i egentlige energirenoveringer er fortsat lav Det bliver rigtig svært at komme med noget afgørende nyt

24 Energieffektivitetsdirektivet

25 Krav fra Energieffektivitetsdirektivet Artikel 3A i EED kræver, at alle lande laver en fremadrettet strategi for at mobilisere investeringer i nationale bygninger af alle typer i. Overblik over den nationale bygningsmasse ii. Identifikation af kosteffektive tilgang til renovering efter bygningstype og klimazone iii. Virkemidler til at stimulere kosteffektive dybe renoveringer eller opdelte dybe renoveringer iv. Fremadrettet perspektiv for at guide investeringer fra enkeltbygningsindustrien og finansielle institutioner personer,

26 Krav fra Energieffektivitetsdirektivet i. Et erfaringsbaseret overslag over forventede energibesparelser og øvrige fordele Første udgave af strategien skal offentliggøres senest den og opdateres hvert 3. år og skal fremsendes til Kommissionen som en del af den Nationale Energi Effektivitets Plan Det må forventes at Bygningsrenoveringsstrategien skal udgøre det danske bidrag til Artikel 3A Dette kræver nok justeringer af kommissoriet bl.a. i forhold til dybe renoveringer

27 Skrappere krav i bygninger er muligt Artikel 21A i EED åbner mulighed for at man i nationale bygningsreglementer må stille skrappere krav end minimumskrav via EU s ECOdesign direktiv Det betyder, at vi i det danske bygningsreglement godt må stille krav til f.eks. A-mærkede pumper, ventilationsanlæg, vinduer ved nybyggeri og renovering/udskiftning selv om dårligere produkter fortsat tillades på markedet af EU

28 Energiselskabernes spareforpligtelse

29 Evaluering af Energiselskabernes indsats Der blev i foråret 2012 fremlagt en evaluering af indsatsen Den gennemsnitlige omkostning var 38 øre pr. sparet kwh (1. år) Indsatsen i bygninger havde samlet lav additionalitet Stort set ingen additionalitet i almene boliger, da renoveringer udløses af andre forhold som mug og skimmel og betonskader Rimelig additionalitet for en-families huse især for tekniske forbedringer Samarbejdet mellem energiselskaber og håndværkere var i bedring

30 Energiselskabernes nye krav Energiforliget fastlagde, at energiselskabernes sparekrav skal øges med 75 % i 2013 og 2014 og med 100 % fra 2015 til 2020 Der er overførselsret fra år til år og der gennemføres for mange energibesparelser i 2012, så springet opblødes Indholdet af de nye krav forhandles for øjeblikket Konsekvens for standardværdikataloget kendes ikke Energiforliget krævede fokus på bygninger Om dette fokus kommer i virkeligheden er højst tvivlsomt

31 Bygningsrenoveringspuljen

32 Bygningsrenoveringspuljen Job-bolig ordningen blev vedtaget omlagt med Finansloven fra mio. kr. skulle afsættes målrettet til de dyre renoveringer i 2013 og 2014 Det var uvist om denne pulje kunne anvendes af energiselskabernes til deres målopfyldelse eller om den skulle være additionel Det var uvist om de almene boliger fik mulighed for at anvende puljen Forslag til udmøntning var klar, men oplægget til Finanslov skrotter puljen Vi håber på at Enhedslisten vil redde puljen

33 Forventede indsatsområder Udskiftning af vinduer, ruder og døre Øget isolering af tag Isolering af hulmur Udvendig efterisolering Installation af varmepumper og solfangere uden for fjernvarmeområder Efterisolering af sokkel, gulve og dæk Tilslutning til fjernvarme

34 Motivation

35 Energi og klima er ikke nok Der er behov for at kæde ønskede forbedringer på komfort, indeklima og sundhed sammen med energibesparelser En flottere arkitektur kan opnås med udvendig efterisolering Huse, som ikke er energiforbedrede bliver sværere at sælge, og de sælges til lavere pris Huse med meget dagslysindfald uden derved at få problemer med energieffektivitet og kuldenedfald m.v. vil få højere værdi

36 Et bedre indeklima som begrundelse At kunne holde varmen i en gavllejlighed kræver energibesparelser At reducere mug og skimmel kræver udvendig efterisolering til fjernelse af kuldebroer At kunne regulere sin temperatur individuelt med varmegenvinding kræver et varmebesparende individuelt anlæg som også reducerer støj fra gamle fælles ventilationsanlæg At have mindre støj udefra kræver energibesparende vinduer At have et bedre indeklima og komfort i almene boliger tiltrækker en bredere kreds af beboere og kan dermed sikre bedre blanding af stærke og svage beboere m.v.

37 Lokale jobs Der er masser af jobs i energirenoveringer Det kræver fælles forståelse for de mange fordele i lokalsamfund Forbedring af bygninger er en god investering, som skaber lokale jobs, som skaber lokal skattebetaling og lokale mulighed for bedre service m.v. Nogle lokalsamfund har forstået denne fortælling: Samsø, Sønderborg og Middelfart m.fl. Alle skal med kommune, lokale virksomheder, lokale håndværkere, energirådgivere, energiselskaber, pengeinstitutter Herved skabes en fælles forståelse af at indsatsen nytter noget

38 Økonomien Der er altid et element af usikkerhed jo mere det kan elimineres jo bedre er motivation Energirenovering betaler sig ikke altid her og nu, men der er store fordele ved at energirenovere optimalt, når indgreb alligevel foretages Prisen for varme og el vil komme til at svinge mere dyrt, når der er lidt og billigt, når der er meget Prisen for el og varme kan komme til at afhænge af behovet for effekt Bygninger skal energieffektiviseres for at bevare værdi og kvalitet Et bedre indeklima og større komfort har også en værdi det er bare ikke alle, som vil have råd til at betale

39 Indsatsområder for energibesparelser

40 Energibesparelser i etageboliger

41 Efterisolering Energirenovering med isolering, lufttæthed, ventilation med genanvendelse og lavt tab fra varmt vand er fortsat udgangspunktet Mulighed for arkitektonisk forbedring, for forbedring af bygningens indretning og for et bedre indeklima og mere dagslys m.v. Der skal isoleres optimalt, når man alligevel er i gang der går mindst 20 år før næste gang er relevant og det er dyrere at gøre det af to omgange Ved delvise energirenoveringer må man ikke låse en effektiv energirenovering af andre bygningsdele

42 Udvendig efterisolering

43 Ventilation En effektiv isoleringsevne kræver lufttætte bygninger Fælles mekanisk udsugning i etageejendomme er på vej væk Mekanisk ventilation med varmegenvinding bliver standard Individuelle anlæg til hver lejlighed kommer nærmere også til renovering Hjælp til styring af individuelle ventilationsanlæg med varmegenvinding skal oprettes det skal være simpelt og robust

44 Det varme vand Der er store tab ved cirkulation af det varme vand i store bygninger Målere på varmt vand reducerer forbruget Udskiftning til moderne vandrør, kortere rørføring og tyndere rør reducerer varmetab En god teknisk isolering af kedler og varme (og kolde) vandrør er vigtig Dynamisk styring af varmt vand er en mulighed Varmtvandsbaserede vaskemaskiner og opvaskemaskiner flytter forbrug fra el til fjernvarme og sparer meget el Varmevekslere kan sættes på afløb og optage varme fra spildevand

45 El-forbrug ved varmtvand-maskiner Vaskemaskine

46 Vinduer og solafskærmning Balancen mellem tilført varme og tabt varme skal gennemtænkes for sommer, vinter og forår/efterår vinduer mod nord bliver fremmet Sommer: Solen leverer rigeligt med varme til opvarmning og varmt vand løsningen vil være at undgå overophedning med solafskærmning Vinter: Solen leverer en smule varme, men det meste af opvarmningen skal ske med brug af energi via fjernvarme eller jordvarme løsningen vil være at have en tilstrækkelig god isolering af bygningen Forår og efterår: Solen leverer meget varme fra lav højde, når den skinner, intern varmeproduktion klarer næsten resten problemet er at styre tilførsel af varme fra en lavtstående sol, samt at få husets energisystem til at reagere hurtigt på sol on-off

47 Fjernvarmens rolle De fleste danske bygninger opvarmes i dag med fjernvarme Fjernvarmen har en rolle også i 2050 Fjernvarme skaber fleksibilitet Fjernvarmen kan opsamle lavtemperatur VE og bruge rigelig vind-el Fjernvarmetemperaturerne bliver nok lavere for at øge effektiviteten ved at bruge VE og rigelig vind-el Fjernvarmeprisen kan blive differentieret, så det er dyrere pr kwh om vinteren end om sommeren

48 Behov for fleksibilitet og Smart Grid Behov for udjævning af kogespids Svingende produktion fra vind Kapacitets problemer i el-nettet Optimering af fjernvarme efter maks. effekt

49 Fleksibilitet Minimering af det maksimale behov for el og varme vil reducere i de fremtidige energiomkostninger og gøre energisystemet billigere Interne systemer til udligning af varmeoverskud vil forhindre behov for køling f.eks. med faseskiftende materialer Styring med dims i køleskabe og frysere kan bruges til at standse køling i forbrugsspids og på sigt til at levere en smule overkøling til at tære på Hvis man kan flytte tidspunktet for forbruget fra en knap situation til en rigelig situation, så kan et moderat højere energiforbrug være OK

50 Jordvarme og VE-produktion Etableres jordvarmepumpe (efter isolering) bør den suppleres af solfanger og varmelager og have en kapacitet, så den faktisk kan opvarme lageret det lille tab af effektivitet opvejes af lagermuligheden VE (solceller) kan herefter etableres på bygningen VE på bygningen skal fastholde arkitekturen. Selv om bygningsintegrerede løsninger er lidt dyrere, kan de nok betale sig i det lange løb Energieffektivitet i en tid med stigende energipriser er en stigende salgsparameter og afgørende for om bygningens kvalitet er tilfredsstillende på længere sigt

51 Særligt om solceller Energibesparelser i form af solceller er meget rentable for private boliger og offentlige bygninger, som sparer el-prisen på 215 øre/kwh Det må forventes at solcelleejere skal betale for brug af el-nettet, og at de favorable virksomhedsordningsfradrag og tilskud fra energiselskaberne forsvinder Nettomålerordningen er ikke designet for almene etageboliger eller store fælles anlæg her er nok brug for en feed in ordning med fast pris for hver produceret kwh Og så forbedrer solceller jo ikke indeklimaet og bokvaliteten

52 Smart Grid ready

53 Smart grid og betydning for boliger Jordvarmepumper Fjernvarmen El-biler Dynamiske prissignaler Kilde: Dansk Energi Apparater

54 VE off-site eller on-site? On-site produktion af energi = besparelse? Kilde: Dansk Energi Off-site produktion af energi

55 Energirenovering, bæredygtighed og bygninger Tak for opmærksomheden Oplægget kan hentes på