Skærmlæsning. Jeppe Bundsgaard, førsteamanuensis Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skærmlæsning. Jeppe Bundsgaard, førsteamanuensis Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet"

Transkript

1 Skærmlæsning Jeppe Bundsgaard, førsteamanuensis Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet En ny udfordring... Faglig læsning har fået en stadig større plads i læseundervisningen i de senere år. Forskere og lærere er blevet opmærksom på at man læser forskelligt alt efter om man læser en fysikbog, en tekst i et leksikon eller en historisk beretning. Samtidig er der vokset en ny udfordring frem som ikke hører til et bestemt fag eller fagområde: Læsning på internettet. Da indholdet på internettet omfatter alle hidtil kendte genrer og en god del flere er læsning på internettet rigtig mange forskellige ting. Men der er også nogle træk ved læsning på internettet som går igen. Denne artikel handler om de læseformer som er nødvendige ved det man kan kalde surfesøgning på internettet. I artiklen præsenteres også undervisningskonceptet Dynamitbogen, som elever kan bruge til at skrive lærebøger til hinanden på internettet. Dynamitbogen er et eksempel på hvordan skærmlæsning kan læres funktionelt i autentiske situationer. Tre søgeformer på internettet Man kan helt overordnet skelne mellem tre måder at søge på nettet: Surfesøgning, registersøgning og fuldtekstsøgning. Fuldtekstsøgning foregår ved at skrive søgeord ind i fx Googles søgemaskine, som så søger efter søgeordene principielt på alle internettets sider. Registersøgning (fx på Yahoo. com eller SOL.no fra A til Å) foregår lidt som søgning i de gule sider eller i bibliotekets emneregister: Man klikker fra overkategori til underkategori indtil man kommer til en side som man vurderer indeholder det man vil vide noget om (jf. Bundsgaard og Kühn 2007). Dette kapitel handler om den tredje form for søgning: Surfesøgning og ofte er det den måde de to andre søgeformer ender i. Jeg kalder det surfesøgning fordi den består i at man surfer med et mål. Overblik og orientering Når man kommer til en hjemmeside, er det første man gør, at danne sig et hurtigt overblik over den multimodale eller «sammensatte» tekst (se Elise Seip Tønnessens og Anne Løvlands kapitler). Det svarer til at komme ind i et ukendt btikslokale: Hvad er det mon for en type forretning jeg står over for her? Er her rodet? Ser det for dyrt ud? Eller for billigt? Er det min stil? Hvordan dufter her? Kigger folk underligt på mig? osv. På samme måde former det første møde med den sammensatte tekst på hjemmesiden sig. Er det flot layout? Ser det professionelt ud? Er det seriøst nok til mit formål? Eller er det for seriøst? Er det velordnet og let at finde rundt? Osv. Denne første overblikslæsning består ofte af læsning af tegn der ikke er skriftlige. Man læser former, farver, struktur. Ligesom man kan vende om i døren til en butik, er overblikslæsningens formål først og fremmest: Skal jeg arbejde videre med denne side eller skal jeg bare se at komme videre. Det er læsning uden at læse med henblik på at vælge bort! 35

2 Det har vi vist ikke undervist eleverne så meget i tidligere? Når man har besluttet sig for at gå ind i en butik forsøger man at orientere sig. Hvis man ved hvad man skal i butikken, fx købe et par bukser i en tøjforretning, så vil man lede efter tegn i rummet der kan give et hint om hvor der er placeret bukser. Man vil kigge i loftet efter skilte, se på tøjet for at gætte sig til om bukser kunne høre til her osv. Man vil måske prøvende gå ned ad en gang eller tage en rulletrappe til en anden sal. Det man læser i et tøjbutikslokale, er ord, farver, strukturer og tøj. Man forsøger at gøre sig forestillinger om hvordan rumdesignerne har tænkt og organiseret. På samme måde er den første læsning af en hjemmeside orienteret mod mange former for tegn: Ord, links, billeder, farver, struktur. Det er læsning som så vidt muligt skal gå hurtigt og ikke fortabe sig i detaljer. Man skal hverken skrive referat eller resume efter sådan en orienteringslæsning faktisk skal man vide så lidt som muligt. Til gengæld skal man vide hvor man skal gå hen, dvs. hvor man skal klikke eller læse nærmere. Orienteringslæsestrategier En hjemmeside består oftest af nogle angivelser af hvem der er producent af hjemmesiden (logo, navn osv.), en eller flere menuer, et indholdsområde, samt evt. områder med reklamer. Se fx nrk.no i figur 1. Det er meget almindeligt at menuerne befinder sig ude i siderne af hjemmesiden (bemærk at menuer ikke altid er skriftlige, men også som her kan være billeder eller ikoner), mens indholdsområdet findes på midten af skærmen. Indimellem er indholdsområdet også formet som en menu hvor der måske er korte tekster der forklarer hvad man får hvis man klikker. Således vil nyheds-netsider (som nrk.no) ofte i sit indholdsområde henvise til historier, som man kan læse mere om ved at klikke på linket. På skærmen bevæger man sig ikke fysisk. Man klikker på links for at komme til nye sider. For at afgøre om man vil klikke på et link, skal man udføre en ganske speciel form for læsning. Man skal forestille sig hvad der står på den side linket går til, ud fra de oplysninger linket giver og ud fra den sammenhæng det står i. På NRK s side kan man fx klikke på Kultur. I denne sammenhæng står ordet på en tv-stations hjemmeside under overskriften Nyheter & sport, og derfor kan man forvente at man vil komme til en side med kulturnyheder og ikke til en side om hvad kultur er, eller til en side om alkohol-kulturen på en arbejdsplads. Når man vælger et link, læser man således både linkets tekst, ikon eller billede og man læser tegn i linkets nærhed for at gøre sig en forestilling om hvad man kan vente sig på den side man kommer til. Man kan sige at man læser en potentiel tekst. Når man læser en bog, vil den typiske læseform være fra øverste venstre til nederste højre hjørne. Det har i høj grad været bøger der har fungeret som prototype for læsning i skolen, selv om vi naturligvis også indimellem har undervist med aviser (og måske sågar kulørte blade). I dag vil langt det meste læsning foregå på en skærm eller i trykte medier der i stadig højere grad ligner en skærm. Skærmen virker lidt som et billede i den forstand at vi har det med at søge mod midten af skærmen. Derfor placerer producenterne af professionelle websites ofte deres vigtigste indhold midt på skærmen. Det er her man gerne vil have besøgende til at klikke. Men hvis ikke man kommer til siden for at følge producentens forslag, men for at finde oplysninger som man ved eller tror man kan finde på denne side, så vil man søge mod menuerne for at finde ud af hvor man skal gå hen ganske som man vil søge mod en butiksoversigt eller skilte i loftet for at finde frem til bukserne i tøjbutikken. Når man kommer frem til en tekst man kan bruge, vil man endelig nå til den læseform som vi har undervist i i skolen, nemlig den lineære læsning. Man kan således sige at der findes tre forskellige 36

3 måder at orienteringslæse på, dvs. tre måder at bevæge blikket over en side. I tabel 1 er de tre læsestrategier beskrevet. Tabel 1. Tre orienteringslæsestrategier Centrallæsning Hvor opmærksomheden orienteres mod midten af skærmen Periferilæsing Hvor opmærksomheden orienteres mod skærmens periferi Lineær læsning Hvor skærmen læses fra det øverste venstre hjørne mod nederste højre Hvis ikke man er god til at orientere sig på skærmen med alle tre læsestrategier, så vil man ikke være god til at bruge internettet. Man vil bruge for lang tid og måske aldrig finde frem til det man leder efter. Indholdslæsestrategier Når man er på tur i byen uden særlige mål, så foregår det ofte ret tilfældigt. Nogle kommer aldrig ind i nogen butik, andre slentrer mere eller mindre formålsløst rundt, nogen falder over deres længe savnede ønskebukser. Sådan er det også på internettet. Hvis ikke man har et projekt med sit ophold på en hjemmeside, så kan man læse lidt her eller der, måske klikke tilfældigt på et billede eller et link; nogle vil spilde tiden og andre vil finde en side de ikke vidste de savnede. Det kan være godt nok sådan at surfe rundt. Men man skal også beherske andre indholdslæsestrategier for at være god til at bruge internettet. Først og fremmest skal man være i stand til at formulere og forfølge et projekt med sin søgning, ganske som man skal vide om man er på udkig efter bukser eller mp3- afspillere når man går ind i en butik. Hvis man har et projekt, så er der basis for at læsningen på siden bliver målrettet og fokuseret. Første gang man kommer til en side overblikslæser man, som omtalt ovenfor. Når man klikker på et link der går internt på netsiden, vil man også overblikslæse, denne gang blot i indholdsområdet. Man vil se om teksten ser ud til at være af passende omfang, om eventuelle billeder viser det man ventede osv. Dette er endnu en fase hvor man vil overveje om man skal vælge bort siden og finde en anden. Når man har besluttet sig for at gå dybere ned i teksten, vil man ofte have brug for at finde det sted i teksten der indeholder de informationer man er ude efter. En sådan fokuslæsning kan finde sted på flere måder. Man kan scrolle nedad i teksten med musen, og fx kigge efter billeder og overskrifter. Man kan også bruge nogle af de tekniske hjælpemidler, fx «søg på denne side»- funktioner der mekanisk søger efter et eller flere ord man skriver i browserens søgefelt. Fokuslæsning drejer sig om så hurtigt og ubesværet som muligt at komme frem til det man søger, uden at skulle læse alt igennem. Når man har fundet den del af teksten man skal bruge, begynder læsestrategierne at ligne dem vi kender fra bøger og andre trykte medier. Vi skimmer og nærlæser. I tabel 2 er de 5 indholdslæsestrategier samlet i en oversigt. Tabel 2. Fem indholdslæsestrategier Fokuslæsning Hvor læseren læser strategisk efter det hun søger Overblikslæsning Hvor læseren danner sig et overblik over teksten foran sig Nærlæsning Hvor læseren læser teksten Skimning Hvor læseren læser teksten for at fornemme hvad den handler om Surfing Hvor læseren flyder med teksten og lader producenten bestemme ruten eller følger den vej hun fanges af i øjeblikket. Vurdering En af de største innovationer som internettet er medskaber af, er at hvem som helst og alle og enhver kan publicere indhold. Det er en innovation så omvæltende at vi stadig kun aner hvad den kommer til at betyde for os og vores fælles verden. Men det er også en udfordring for os alle og særlig for skolen. Indtil for få år siden var stort set alle tekster der fandt vej ind i skolen, validerede, sanktionerede og autoriserede af indtil flere personer og institutioner. Skrevet af forfattere med 37

4 anerkendte forudsætninger, vurderede af eksterne konsulenter, redigerede på forlag, evaluerede af læseudvalg og bibliotekslektører, og endelig udvalgt af lærere. I dag er alle disse led ofte skåret væk og tilbage står Google og andre internetaktører som ikke varetager lignende funktioner (selv om sider evalueres efter sofistikerede (og hemmelige) kriterier). Eleverne og vi voksne må derfor selv være i stand til at agere kritisk læser på højt niveau. Tre spørgsmål må styre denne læsning: Hvad er producentens forudsætninger? Hvad er producentens interesser? Og hvad er producentens mål? Der findes mange gode tekster på internettet som er skrevet af folk som ikke har formelle forudsætninger i form af uddannelse, men som har erhvervet dem ad andre veje. Forudsætninger kan opnås på mange måder. Men for at vide om en tekst er på tilstrækkeligt højt niveau og for at vide om den faktisk formidler sande, gode, vigtige, relevante oplysninger, må man selv vide noget, og man må være i stand til at vurdere sandsynligheden for at teksten er god nok til det formål man har med at læse den. Vi har alle interesser. Nogle vil gerne fremme et særligt religiøst eller politisk verdensbillede, andre vil gerne bidrage til en virksomheds indtjening osv. Producentens interesser er altså i én forstand langsigtede mål. Man kan godt læse en tekst af en person med en anden religiøs eller politisk overbevisning end én selv, men man skal være opmærksom på at man ikke nødvendigvis er enig i de fordomme der ligger til grund for tekstens udsagn. Målet er den konkrete handling som producenten ønsker at konsumenten af teksten skal udføre. Det kan være alt fra at stemme på en given kandidat, over at købe en bestemt vare til «blot» at være lidt mere informeret om den verden vi lever i. Hvis ikke vi er i stand til at forholde os til en producents forudsætninger, interesser og mål, risikerer vi at blive lette ofre for manipulation og demagogi. Eller vi risikerer at bringe forkerte oplysninger videre i vores liv og fællesskaber. Derfor skal eleverne kunne læse teksterne bag ved den tekst de sidder med. Det fordrer ganske komplicerede og omfattende kommunikationsanalytiske og -kritiske kompetencer. Rammerne for dette kapitel levner ikke plads til at gå i dybden med hvori sådanne kompetencer består, men de ligger i forlængelse af de sproglige analyser som man har været vant til at foretage inden for norskfaget (jf. Bundsgaard 2008). Og hvordan lærer man så det? Skoleelever skriver og læser mange tekster som ikke vedrører dem det mindste. De skal læse om fjerne lande, uforståelige forhold, uinteressante dyr, kedelige fiktive personer og meget mere. De skal læse for at skrive referat, resume, nøgleord osv. De skal læse for at svare på såkaldte forståelsesspørgsmål. Og de skal skrive om «hvad de har på hjerte» uden nødvendigvis at have noget på hjertet, eller de skal skrive diskuterende og argumenterende tekster om skriftlige oplæg og fænomener som de ikke har noget forhold til. Det kaldes stil, og den genre findes vist ikke andre steder end i skolen. Derfor kaldes det ofte en «skolsk» genre. Man kan lære at bevæge sig i en butik ved fx at få besked på at gå ned til bukserne og tælle hvor mange blå bukser der er. Hvilke mærker man kan købe og hvilke størrelser der findes. Der vil sikkert være nogle elever som synes opgaven er udfordrende, andre som løser opgaven fordi de har lært at gøre som læreren siger. Men de fleste vil nok kede sig, løse opgaven uden engagement, gætte, springe nogle af reolerne over osv. Hvis man forsøger at lære eleverne de mange komplekse læsestrategier gennem tilsvarende opgaver, så vil resultatet givetvis være det samme. Hvornår er det sjovt at skrive? Hvorfor skriver vi der er kommet ud af skolen, kunne man også spørge? For at kommunikere. Derfor er det mærkeligt at traditionel undervisning i skrivning har set helt bort fra det aspekt. Der er ærlig talt sjældent ret meget ved at skrive til en lærer, som ikke er særlig interesseret i hvad man skriver, men mere i om det er forkert, og hvordan det kan rettes og gives karakter. 38

5 Det bliver faktisk om ikke sjovt, så relevant at skrive når man skriver om noget man interesserer sig for, og ikke mindst når der er nogen der læser og interesserer sig for det man skriver. På samme måde er det sjovt at læse, når det gør en forskel om man læser. Hvis man kan give kommentarer og være med til at skabe en bedre tekst, eller hvis man selv kan bruge det man læser til at skrive noget væsentligt eller hvis man synes det er vigtigt eller spændende det man læser. Så er det sjovt at læse. Skolen er måske ikke til for sjov. Men nyere motivationsforskning viser at motivation er knyttet til om man oplever en meningsfuld sammenhæng. Har man et mål med det man gør, og oplever man at andre regner med at man kan opnå målet, så er man væsentlig bedre i stand til at udføre en given opgave. En måde at skabe en sådan motivation er derfor at skabe autentiske kommunikationssituationer. Autentiske kommunikationssituationer Dynamitbogen I skolen skal man skrive og læse for at lære. Men vejen til læring er ikke nødvendigvis uden slinger i valsen. Uden for skolen lærer vi en masse ting og vi lærer dem ofte lige når vi har brug for dem. Hvis man er ude at købe bukser og tager bukser ned fra reolerne på må og få, vil man enten blive træt af at prøve bukser, eller opdage og lære at et sindrigt system giver en indikation på om bukserne passer, så man ikke behøver at prøve dem alle. Læring er situeret (jf. Lave og Wenger 2003). Lave og Wenger har vist hvordan læring finder sted i vores daglige praksis når vi møder udfordringer som vi ikke umiddelbart kan løse. Vi lærer når vi har brug for det, og vores læring er tæt forbundet til den situation hvor den finder sted. Denne indsigt kan vi genbruge i skolens undervisning: Vi skal skabe situationer hvor eleverne får brug for at lære for at kunne løse en given opgave. Hvis en gruppe elever fx gerne vil skrive en bog til en 2. klasse, og sidder sammen med 2. klasseelever der forsøger at læse første udkast af bogen, så opdager de givetvis at elever i 2. klasse ikke kan læse ret svære tekster. Og så giver det pludselig mening at lære sig at skrive forståeligt til 2. klasseelever. En måde at skabe sådanne situationer med reelle modtagere på, er at bruge internettet. Jeg har sammen med Lisbet Kühn udviklet et undervisningskoncept vi kalder Dynamitbogen (en kort fyndig udgave af det længere navn Den dynamiske lærebog (Bundsgaard og Kühn 2007, Bundsgaard og Kjertmann 2004)). Dynamitbogen er en organisering hvor en gruppe elever skriver en hypertekst-lærebog på internettet til en anden gruppe elever. Det kan være 8. klasse der skriver om regnskovens dyr til 2. klasse eller 7. klasse der skriver om mobning til 4. klasse, eller 2. klasse der skriver om stjernehimlen til 9. klasse osv. Det vigtigste er at både producenterne og konsumenterne oplever det som vigtigt at skrive og læse, og at der er måder de kan kommunikere om deres Dynamitbog på. Deltagerne skal betyde noget for hinanden, for så vil de gøre deres bedste for at skabe gode tekster og reagere på dem. En sådan organisering er tilrettelagt på som i øjeblikket kun er tilgængelig for danske skoler, men den kan også etableres med Content Management Systemer (CMS). Med et CMS kan man bygge hjemmesider direkte på internettet. En Dynamitbog består af et arbejdsområde hvor eleverne kan arbejde sammen om at skrive og illustrere deres bog. Der kan fx være et forum til gensidig respons og diskussion og plads til at uploade tekster, billeder osv. som skal bruges i bogen. Selve bogen skrives på nettet som en hjemmeside. Hjemmesiden deles op i underområder så de forskellige grupper har ansvaret for deres del af Dynamitbogen. En 8. klasse kan fx skrive om regnskoven og dele opgaverne imellem sig så nogle skriver om planter, andre om pattedyr, nogle om insekter og andre om vejrforhold. En Dynamitbog ligner derfor på mange måder en wiki (og kan også laves som en wiki) hvor flere personer arbejder sammen om at skrive en tekst (læs mere om wikier i Linda Langrinds artikel). Dynamitbogen adskiller sig fra en typisk wiki ved at modtagergruppen er veldefineret og ved at der er organiseret samarbejde mellem producent og modtagere. På siden er der således også plads til at eleverne i såvel producent- som 39

6 modtagerklassen præsenterer sig for hinanden fx et område som kaldes Profiler, og et forum hvor eleverne kan kommunikere om Dynamitbøgerne. Når 8. klasse har skrevet en første udgave, er det tid for 2. klasse at afprøve bogen. Kan de forstå hvad der står? Er den spændende? Har de nogle spørgsmål efter endt læsning. Findes de to klasser på samme skole kan kommunikationen måske foregå ved møder ansigt- til-ansigt. Men ellers kan den foregå i forummet på hjemmesiden. Et Dynamitbogsforløb falder omtrentligt i disse trin: 1 Emnevalg og problemformulering klassen kan vælge at arbejde med samme eller flere emner eller delemner. 2 Informationssøgning. Herunder søgning på internettet, på biblioteket, interviews osv. På dynamitbogen.dk findes interaktive assistenter der understøtter arbejdet. 3 Overvejelser over modtagergruppens forudsætninger og interesser. Valg af genre og tiltaleform. 4 Samling af materiale og fornyet fokusering og problemformulering. Indledende struktur på hyperteksten. 5 Skrivning og gensidig responsgivning elev-elev-respons internt eller på tværs af klasserne og lærer-elevrespons. Løbende pub licering og opbygning af hypertekststrukturen. Det er ikke kun de producerende elever der arbejder med emnet. Det gør de modtagende elever også, så de har forforståelse og viden at læse og stille spørgsmål ud fra. Undervejs kommunikerer producerende og modtagende elever. De producerende beder om respons på tekster, de modtagende stiller spørgsmål til teksterne eller om ting de ønsker belyst. Hvis det materiale eleverne producerer, er opbygget som undervisningsmateriale, kan det være strukturerende for forløbet; er det opbygget som mere leksikalt materiale, kan det indgå løbende i et andet forløb. Målet er at de modtagende elever vænner sig til at bruge internettet til surfing i fagtekster, at de arbejder med skærmlæsning herunder beslutter sig for hvornår noget er relevant at skrive ud. At de bruger teksterne i deres eget projekt altså fx læser efter oplysninger, efter oplevelser, bredt efter forståelse af feltet osv. Desuden er det målet at de modtagende elever gennem arbejdet med tekster som en anden klasse har udarbejdet, får oplevelsen af at tekster, også dem der ser godt ud og er spændende at læse, har en afsender. Denne afsenderbevidsthed er afgørende at udvikle i et informationssamfund hvor tekster i stadig mindre grad er autoriseret og redigeret af gatekeepers. Parallelt hermed er det målet at den konkrete og fremmede modtager giver de producerende elever en modtagerbevidsthed. Denne modtagerbevidsthed forudsætter at man læser sin tekst som om man selv var modtageren: Hvis jeg var 8 år, ville jeg så kunne forstå denne tekst? Mangler jeg at forklare noget? Er det interessant? Er der noget som kunne undværes? Osv. Når de modtagende elever har arbejdet med teksterne og er gået på opdagelse efter svar på de spørgsmål de har stillet i forbindelse med læsningen, skal de formulere spørgsmål til de ældre elever. De ældre elever svarer på spørgsmålene evt. efter at have søgt svaret på internettet og i opslagsbøger m.m. De ældre elever indarbejder nu i det omfang det er relevant for materialet de svar og nye oplysninger, de har fundet efter deres kommunikation med de yngre elever. 40

7 Opsamling Internettet er ubetinget den største og mest betydningsfulde nyskabelse i kommunationssammenhæng siden bogtrykpressen. De muligheder internettet giver os for kommunikation, samarbejde og læring folder sig konstant ud foran vores øjne. En af mulighederne er at anvende internettet til at skabe autentisk kommunikation som giver eleverne en oplevelse af at deres arbejde er meningsfuldt, og som gør det muligt at forstå hvorfor de skal lære det de skal. Dynamitbogen er en sådan organisering. Arbejdet med Dynamitbogen er kendetegnet ved at: 1 Eleverne selv har væsentlig indflydelse på hvori opgaverne består, 2 opgaverne er konkrete og relevante, 3 kommunikationssituationen er autentisk, 4 de sociale relationer indgår som en integreret del af projektet, og 5 der er klare faglige mål som kan nås i den funktionelle sammenhæng. Gennem at producere og arbejde med en Dynamitbog får eleverne således en lang række anledninger til at arbejde med surfesøgning på nettet og derigennem får læreren serveret muligheden for fx at tage skærmlæsning op netop som eleverne står over for skærmlæsningens udfordringer. Jeg har i dette kapitel fokuseret på de generelle læsemæssige aspekter af surfesøgning. Opsamlende kan man sige at når man er god til at bruge surfesøgning til at finde frem til informationer (viden, forklaringer, holdninger, tanker osv.) på internettet, så kan man: Disse nye læsestrategier er ikke nogen man lærer en gang for alle. Fx bliver man bedre til at forestille sig hvad der er bag ved et link, ved at gøre sig erfaringer med mange forskellige hjemmesider. Brug af internettet og refleksion over gode læsestrategier bør derfor være en jævnlig praksis i alle fag. Litteratur Bundsgaard, Jeppe (2008): Kommunikationskritisk kompetence. I Jeppe Bundsgaard mfl. Kompetencer i dansk. København: Gyldendal. Bundsgaard, Jeppe og Kjeld Kjertmann (2004): Den dynamiske lærebog. Forskningsrapport i tilknytning til ITMF-Projekt 474. København: Danmarks Pædagogiske Universitet. Bundsgaard, Jeppe og Lisbet Kühn (2007): Danskfagets it-didaktik. København: Gyldendal. Lave, Jean og Etienne Wenger (2003): Situeret læring og andre tekster. København: Hans Reitzels Forlag. Nettsider 1 Danne sig overblik over en side 2 Orientere sig på siden med orienteringslæses trategierne 3 Læse links og forestille sig hvad der er bag ved 4 Vælge til og vælge bort 5 Læse menuer af links og vurdere om de er rel evante 6 Finde frem til tekst om det man søgte, med indholdslæsestrategierne 7 Vurdere hvad kvaliteten af det skrevne er. 8 Gennemskue producentens forudsætninger, interesser og mål. 41

Aabenraa 20. september 2012

Aabenraa 20. september 2012 Aabenraa 20. september 2012 Udvikling af informationskompetence Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Dagens program

Læs mere

Munkebjergkonferencen

Munkebjergkonferencen Munkebjergkonferencen 18. november 2010 Læsning i videnssamfundet Søgning på nettet en sag for læseundervisningen Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet

Læs mere

Workshop - Skoleteknilogi 24. august 2010 Bryd skolens vægge ned!

Workshop - Skoleteknilogi 24. august 2010 Bryd skolens vægge ned! Workshop - Skoleteknilogi 24. august 2010 Bryd skolens vægge ned! Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet Jeg kan stadig huske flere af mine klassekammeraters

Læs mere

Læsepolitik i Københavns Kommune

Læsepolitik i Københavns Kommune Læsepolitik i Københavns Kommune 11. november 2010 Læsning i fritiden Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet Udgangspunkt i børnenes/de unges fritid. F.eks.

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Dorthe Carlsen Udvikling og forskning UC Syddanmark Den digitale skole når læring går på nettet, 221110

Dorthe Carlsen Udvikling og forskning UC Syddanmark Den digitale skole når læring går på nettet, 221110 Dorthe Carlsen Udvikling og forskning UC Syddanmark Den digitale skole når læring går på nettet, 221110 Den digitale skole hvad er det? Tavlerne er digitaliserede, skriveredskaberne, bøgerne pædagogikken?

Læs mere

Ringkøbing-Skjern 5. september 2012

Ringkøbing-Skjern 5. september 2012 Ringkøbing-Skjern 5. september 2012 Workshop i it-læsning Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Dagens program

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Fagdidaktik med interaktive whiteboards

Fagdidaktik med interaktive whiteboards EMU Danmarks Undervisningsportal It-temaets artikelbase Fagdidaktik med interaktive whiteboards Af Jeppe Bundsgaard, lektor, ph.d., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet 15/10 2010

Læs mere

Digital dannelse og eleven som producent

Digital dannelse og eleven som producent Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Titel Digital dannelse og eleven som producent Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

Gør hjemmesiden synlig på søgemaskinerne

Gør hjemmesiden synlig på søgemaskinerne Gør hjemmesiden synlig på søgemaskinerne Der er mange måder at gøre jeres hjemmeside synlig i søgemaskinerne på. På dette kursus kommer vi omkring de fleste med fokus på, hvad I selv kan gøre for at komme

Læs mere

kaldes the Big6 efter de seks trin, denne tilgang består af: 1. Opgavedefinition 1. Definer problemet 2. Identificer informationsbehovet

kaldes the Big6 efter de seks trin, denne tilgang består af: 1. Opgavedefinition 1. Definer problemet 2. Identificer informationsbehovet Søgning er læsning Af Jeppe bundsgaard (adjunkt, ph.d., danmarks pædagogiske universitet, aarhus universitet) Faglig læsning og skrivning er på dagsordnen i disse år og med god grund, for læsning og skrivning

Læs mere

brug nettet / lær at søge effektivt

brug nettet / lær at søge effektivt brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter

Læs mere

It i dansk som fremmedsprog. Jeppe Bundsgaard Lektor, Insititut for Uddannelse og Pædagogik, AU

It i dansk som fremmedsprog. Jeppe Bundsgaard Lektor, Insititut for Uddannelse og Pædagogik, AU It i dansk som fremmedsprog Jeppe Bundsgaard Lektor, Insititut for Uddannelse og Pædagogik, AU Lærings- og træningsspil Behavioristisk læringsteori Operant betingning Stimuli Respons Forstærkning Rigtig

Læs mere

NETTET ER ET MULTIMEDIUM

NETTET ER ET MULTIMEDIUM At læse og skrive på nettet Af Jesper Hansen Nettet Du er højst sandsynligt vant til at bruge internettet i din dagligdag. Når du omtaler det som nettet, ved alle, at det er det net, som vi det meste af

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

MANUAL. Siteloom CMS

MANUAL. Siteloom CMS MANUAL Siteloom CMS www.hjerteforeningen.dk/cms Brugernavn: Password: 3. september, 2012 BASIS FUNKTIONER 1. Kalender... 4 1.a. Opret... 5 1.b. Rediger eller slet... 8 2. Sider... 10 2.a Opret side...

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

som producent Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Slides på www.jeppe.bundsgaard.

som producent Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Slides på www.jeppe.bundsgaard. Netværkskonference Produktion af læringsmaterialer & eleven som producent 3. september 2015 Titel og eleven Digital dannelse som producent Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Kom godt i gang med I-bogen

Kom godt i gang med I-bogen Kom godt i gang med I-bogen At åbne bogen Det allerførste, du skal gøre, for at kunne arbejde med i-bogen, er at aktivere den. Det gøres ved at oprette en konto på systime.dk og derefter aktivere bogen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Digital skriftsprogsudvikling

Digital skriftsprogsudvikling Digital skriftsprogsudvikling Meningsfuld og autentisk kommunikation Jeppe Bundsgaard Lektor i kommunikative kompetencer Hvad vil det sige at kunne læse og skrive? At læse og skrive er at kommunikere Vi

Læs mere

Dansk Skoleforening Sydslesvig. eleverne på nettet? Søgning, læsning og kritisk opmærksomhed

Dansk Skoleforening Sydslesvig. eleverne på nettet? Søgning, læsning og kritisk opmærksomhed Dansk Skoleforening Sydslesvig 28. september 2015 Titel klædt på Er du til at guide eleverne på nettet? Søgning, læsning og kritisk opmærksomhed Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe

Læs mere

Netværksmøde. 9. januar 2012. Faglig læsning på skærmen - nye udfordringer for elever og lærere

Netværksmøde. 9. januar 2012. Faglig læsning på skærmen - nye udfordringer for elever og lærere Netværksmøde 9. januar 2012 Faglig læsning på skærmen - nye udfordringer for elever og lærere Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet Informationskompetence

Læs mere

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv Dansklærernes dag 2015 14. april 2015 Titelproducent Eleven som et læringsperspektiv Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Indhold En meget central del af dansk handler om

Læs mere

Workshop Horsens. 29. marts 2012. Multimodalitet Læsning på skærm i undervisningen

Workshop Horsens. 29. marts 2012. Multimodalitet Læsning på skærm i undervisningen Workshop Horsens 29. marts 2012 Multimodalitet Læsning på skærm i undervisningen Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Multimodalitet og Informationskompetence

Læs mere

It-læsestrategi. It-læsekompetencer i fagene et udviklingsprojekt. 21.03.14 Birgitte Ladekjær Karin Guldbrand. Side 1 af 15

It-læsestrategi. It-læsekompetencer i fagene et udviklingsprojekt. 21.03.14 Birgitte Ladekjær Karin Guldbrand. Side 1 af 15 It-læsestrategi It-læsekompetencer i fagene et udviklingsprojekt 21.03.14 Birgitte Ladekjær Karin Guldbrand Side 1 af 15 Baggrund I folkeskolereformen og de nye mål understreges vigtigheden af at have

Læs mere

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

manual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline

manual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline manual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline Indhold Kom godt i gang med Redaktionen 3 Opret avis 4 Opret redaktioner 6 Tilknyt elever 7 Fordel elever

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

ipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning

ipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning 12052014AS ipad for let øvede modul 8 Underholdning på ipad Læsning I dette modul vil vi beskæftige os med nogle af de muligheder, der er for at læse på ipad'en. Aviser/dagblade Vi har i modul 2 vist,

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

YouYonder. så husker du det du lærer

YouYonder. så husker du det du lærer YouYonder så husker du det du lærer Lidt om kunsten at tage effektive noter Hvis du læser en artikel på internettet, ser en video, læser en bog eller hører et foredrag, så vil du kunne øge dit udbytte

Læs mere

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden.

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. VENSTRE kolonne indeholder flere elementer (se illustration

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6 LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio

Læs mere

Adwords i praksis annoncer på Google

Adwords i praksis annoncer på Google 3 timers kursus hos jer, hos Nielsens Bureau eller over internettet: Adwords i praksis annoncer på Google Adwords-annoncerne fra Google er en nem, hurtig og effektiv måde at gøre jeres produkter og ydelser

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

På nettet med BørneIntra

På nettet med BørneIntra På nettet med BørneIntra Din institution går på nettet sammen med de andre børneinstitutioner i kommunen. Til det formål bruger I et program der hedder BørneIntra. Med BørneIntra får din institution et

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Lærervejledning 8. klasse læseprøve fagtekst

Lærervejledning 8. klasse læseprøve fagtekst Lærervejledning 8. klasse læseprøve fagtekst 1/5 LÆRERVEJLEDNING 8. KLASSE LÆSEPRØVE FAGTEKST Kære dansklærer! Formålet med denne læseprøve er at teste elevernes evne til at læse sammensatte/ multimodale

Læs mere

Introduktion til den almen medicinske portefølje

Introduktion til den almen medicinske portefølje Introduktion til den almen medicinske portefølje Kære kollega. Alle nye speciallægeuddannelser er målstyret dvs. en række mål eller kompetencer skal opfyldes undervejs gennem uddannelsen. Til det formål

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

ENGRAMs ibook. Denne guide giver dig et fuldt indblik i, hvordan du studerer engelsk grammatik med ENGRAMs ibook til ipads.

ENGRAMs ibook. Denne guide giver dig et fuldt indblik i, hvordan du studerer engelsk grammatik med ENGRAMs ibook til ipads. ENGRAMs Denne guide giver dig et fuldt indblik i, hvordan du studerer engelsk grammatik med ENGRAMs til ipads. 1. Sådan henter du ENGRAMs Hvis du ikke allerede har hentet og installeret ENGRAMs, kan dette

Læs mere

Trin for trin guide til Google Analytics

Trin for trin guide til Google Analytics Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Avu-didaktik og pædagogisk ledelse. de lært det? Målbevidst undervisning

Avu-didaktik og pædagogisk ledelse. de lært det? Målbevidst undervisning Avu-didaktik og pædagogisk ledelse 4. august 2015 Titel Jeg har sagt det, men har de lært det? Målbevidst undervisning tendenser i ny forskning om uddannelse Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor,

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

Oftede Stillede Spørgsmål

Oftede Stillede Spørgsmål Oftede Stillede Spørgsmål Værd at vide om Shopbox Hvorfor bruge Shopbox? Mere end 3 millioner danskere bruger dagligt Facebook, Google og læser e-mail på nettet. Med Shopbox kan virksomheder drage fordel

Læs mere

Digitale veje i danskfaget

Digitale veje i danskfaget Digitale veje i danskfaget Birgi&e Therkildsen Danskfaglig konsulent for grundskole og læreruddannelse i Dansklærerforeningens Hus Er det undervisningen læremidlerne eleverne læreren der er/ skal være

Læs mere

srum Fritidsaktiviteter 04-12-2008: 1. Semester. Multimediedesigner Projektstart: 17/11-2008 Aflevering: 4/12-2008

srum Fritidsaktiviteter 04-12-2008: 1. Semester. Multimediedesigner Projektstart: 17/11-2008 Aflevering: 4/12-2008 Gruppe 9: Besir Redzepi, Jacob Pedersen, Garwun Jeffrey Lai og Sean Rørgren srum Fritidsaktiviteter 04-12-2008: 1. Semester. Multimediedesigner Projektstart: 17/11-2008 Aflevering: 4/12-2008 Indholdsfortegenelse

Læs mere

MANUAL. Siteloom CMS

MANUAL. Siteloom CMS MANUAL Siteloom CMS www.hjerteforeningen.dk/cms Brugernavn: Password: 3. oktober, 2013 BASIS FUNKTIONER 1. Kalender... 4 1.a. Opret... 5 1.b. Rediger eller slet... 9 2. Sider...12 2.a. Opret side...13

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Faglig læsning og skrivning

Faglig læsning og skrivning Forældreguide Faglig læsning og skrivning Mellemtrinnet på 36-42 dage. unger efter en drægtighedsperiode Sciurus vulgaris, der føder tre-syv bronzealderfund i bronze og guld. nationalklenodie et enestående

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Sådan beskytter du dit privatliv på Facebook - 1 - Grundlæggende oversigtsoplysninger - 2 - Deling fra Facebook - 3 - Applikationer og websites - 3 -

Sådan beskytter du dit privatliv på Facebook - 1 - Grundlæggende oversigtsoplysninger - 2 - Deling fra Facebook - 3 - Applikationer og websites - 3 - Sådan beskytter du dit privatliv på Facebook - 1 - Grundlæggende oversigtsoplysninger - 2 - Deling fra Facebook - 3 - Applikationer og websites - 3 - Blokeringslister - 4 - Kontrol af, hvordan du deler

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Grundforløbsprøve Projektbeskrivelse

Grundforløbsprøve Projektbeskrivelse Grundforløbsprøve Projektbeskrivelse Webintegrator Thomas á Rógvi 221191-2505 Indholdsfortegnelse Opgaven... 3 Tidsplan... 4 Målgruppe... 5 Layout... 6 Design... 7 Fonte... 7 Browser... 7 Bilag... 8 Det

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Sådan opdaterer og vedligeholder du din hjemmeside i Wordpress.

Sådan opdaterer og vedligeholder du din hjemmeside i Wordpress. Wordpress manual Sådan opdaterer og vedligeholder du din hjemmeside i Wordpress. Dette er en manual til de mest grundlæggende ting og funktioner i Wordpress, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Kursus af to ugers varighed med anvendelse af ca. 18 undervisningslektioner. I 12 lektioner løses opgaver og læses med hjælp fra klasselærer.

Kursus af to ugers varighed med anvendelse af ca. 18 undervisningslektioner. I 12 lektioner løses opgaver og læses med hjælp fra klasselærer. Fagligt læsekursus på 3. klassetrin med anvendelse af serien De små fagbøger fra Gyldendal Udarbejdet af skolebibliotekskonsulent Hans Christian Uth Varighed og materialer Kursus af to ugers varighed med

Læs mere

Vejledning til referencehåndteringssystemet. Forsvarets Bibliotekscenter Anita Elleby

Vejledning til referencehåndteringssystemet. Forsvarets Bibliotekscenter Anita Elleby Vejledning til referencehåndteringssystemet Forsvarets Bibliotekscenter Anita Elleby Jeg håber, at du vil få glæde af denne vejledning til referencehåndteringssystemet Zotero. Hvis du får problemer undervejs

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Introduktion til den almen medicinske portefølje

Introduktion til den almen medicinske portefølje Introduktion til den almen medicinske portefølje Kære kollega. Den nye almen medicinske speciallæge uddannelse er i lighed med alle andre nye speciallæge uddannelser er målstyret dvs. en række mål eller

Læs mere

1-1 Usability evaluering af den simple udgave

1-1 Usability evaluering af den simple udgave BILAG 1 s. 2 af 19 Bilag 1 1-1 Usability evaluering af den simple udgave...5 1-2 Heuristisk inspektion af den simple udgave...6 1-3 Usability evaluering af den avancerede udgave...8 1-4 Heuristisk inspektion

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE?

HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE? HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE? Workshop 2 Sørup Herregård 15. september 2011 Om stilladseret skriveundervisning Ved Sophie Holm Strøm http://sophiestroem.wordpress.com/ Hvad virker så? Stilladseret

Læs mere