Den politiske presse En analyse af danske avisers politiske orientering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den politiske presse En analyse af danske avisers politiske orientering"

Transkript

1

2 JOURNALISTICA // 27 Den politiske presse En analyse af danske avisers politiske orientering AF STIG HJARVARD Nyere medie- og presseteorier er generelt enige om, at i takt med at mediesystemet bliver mere kommercielt, får avisernes tilknytning til partier eller politiske grundholdninger en stadig mindre betydning. I det omfang, at nyhedsmedier udøver politisk indflydelse sker det alene i kraft af deres rolle som en uafhængig nyhedsinstitution, der via journalistiske valg påvirker den politiske dagsorden. Udviklingen i det danske avismarked modsiger imidlertid disse antagelser: Her ser vi på én og samme tid en vækst i en kommerciel og politisk neutral presse og en udvikling i den publicistiske presse, hvor der lægges betydelig vægt på politiske holdninger og værdier. Såvel pressehistoriske udredninger som nyere teoretiske bidrag til forståelsen af pressens politiske rolle synes at være enige om, at pressen i den vestlige verden bliver mindre og mindre præget af politiske anskuelser og anknytninger til politiske partier. I USA begyndte afviklingen af the partisan press allerede i 1800-tallet, og kommercialisering og professionalisering af avisdrift og journalistik banede vejen for en massepresse præget af nyhedsorientering og objektivitet som journalistisk ideal (Schudson, 1978). I de nordiske lande begyndte løsrivelsen af aviserne fra de politiske partier ved begyndelsen af 1900-tallet, men det var i realiteten først efter 2. verdenskrig, at partipressen for alvor blev afviklet, og omnibuspressen en presse for alle blev det dominerende træk ved det samlede pressesystem (Høyer, 2005; Thomsen, 1981). Fælles træk ved denne udvikling var en øget uafhængighed

3 28 // JOURNALISTICA af de politiske partier, en adskillelse af news fra views, en større markedsorientering og efterfølgende markedskoncentration, hvor den tidligere eksterne pluralisme mellem aviser af forskellig politisk observans blev erstattet af en intern pluralisme. Som konsekvens skulle den enkelte avis i højere grad repræsentere forskellige synspunkter på opinionssiderne, og samtidig udvikledes en journalistisk professionalisme båret af idealerne om at rapportere upartisk og kritisk undersøge magtudøvelsen i samfundet, dvs. udøve rollen som fjerde statsmagt. Nyere teoretiske bidrag har udviklet vores forståelse af forholdet mellem pressen og det politiske system, men generelt synes de at bekræfte den nævnte historiske udviklingstendens. Timothy E. Cook (1998) argumenterer således for, at nyhedsmedierne har opnået en stor uafhængighed vis-à-vis de politiske institutioner (parlament, partier osv.), men frem for at se dette som et udtryk for en afpolitisering af nyhedsmedierne har de i stedet indtaget en ny politisk rolle i samfundet. Nyhedsmedierne er selv blevet en slags politisk institution, og journalister kan betragtes som politiske aktører, fordi de nu udfylder en vigtig politisk funktion: De formidler ikke alene politisk relevant information, men bidrager dagligt til konstruktionen af den politiske dagsorden. I konsekvens heraf må de andre politiske aktører og institutioner i et vist omfang indrette sig efter de normer og rutiner, der kendetegner nyhedsmedierne. Paradokset er ifølge Cook, at nyhedsmediernes politiske indflydelse er et resultat af deres adskillelse fra de politiske institutioner: [ ] the political role of newspersons is that their political influence may emerge not in spite of, but because of, their principled adherence to norms of objectivity, deference to factuality and authority, and a let-the-chips-fall-werethey-may distance from the political and social consequence of their coverage (Cook, 1998: 85). Ud fra dette synspunkt er det netop pressens apolitiske karakter, der giver den politisk indflydelse, ikke mindst ved at nyhedsværdier bliver en vigtig faktor i den politiske dagsordenssætning. I en dansk sammenhæng har Cooks tilgang inspireret studier hos ek-

4 JOURNALISTICA // 29 sempelvis Lund (2002) og Pedersen et al. (2000). Cooks argument er et vigtigt korrektiv til den opfattelse, at partipressens afvikling nødvendigvis skulle være synonym med en tilsvarende reduktion i pressens politiske betydning. Selv den mest objektive journalistik kan få politiske konsekvenser, og professionelle journalistiske normer kan blive indoptaget som et vigtigt hensyn i de politiske institutioners virkemåde. Ikke desto mindre bekræfter Cooks tilgang opfattelsen af, at nyhedsmedierne generelt set er blevet afpolitiseret, i den forstand at de alene styres af professionelle og kommercielle motiver. Det kan muligvis forklares ved, at han alene beskæftiger sig med nyhedsmedier i USA, der generelt har været drevet ud fra kommercielle snarere end politiske motiver. Nyere udviklingstendenser i USA modsiger dog delvist denne antagelse, hvor Fox News er et tydeligt eksempel på, at også meget kommercielle nyhedsmedier kan praktisere en holdningspræget journalistik og tiltrække sit publikum i kraft af politiske præferencer (Lyengar and Hahn, 2007). Analyser viser også, at tilsyneladende neutrale og mainstream aviser i USA kan udvise en systematisk politisk drejning af nyhederne (Kahn & Kenny, 2002). Daniel Hallin & Paolo Mancini s (2004) konstruktion af regionale modeller, for hvordan forholdet mellem medier og politik har udviklet sig over tid, er en frugtbar måde at skabe en overordnet forklaringsramme som afsæt for at udforske nationale forskelle. Deres tre regionale modeller, den polariserede pluralisme model for Sydeuropa, den demokratisk korporative model for Nordvesteuropa og den liberale model for Nordamerika og Storbritannien, vidner om, at vi bør se nærmere på de specifikke relationer mellem det politiske system og mediesystemet for at kunne forstå de nationale karakteristika for pressen. De nordiske lande er prototypiske for den demokratisk korporative model, og her er der nogle afgørende forskelle sammenlignet med de to andre modeller, hvoraf vi her primært skal fokusere på spørgsmålet om politisk parallelisme mellem pressen og det politiske system, dvs. hvorvidt nyhedsmedier grupperer sig i forhold til skillelinjer mellem de politiske partier og ideologier. I den polariserede pluralistiske model finder man typisk en stærk politisk parallelisme og en mindre grad af journalistisk professionalisme, hvor det modsatte er tilfældet i den liberale model.

5 30 // JOURNALISTICA I Sydeuropa finder man med andre ord en stærkere politisk stillingtagen i journalistikken end man typisk finder i USA, hvor nyhedsjournalistikkens professionalisme er mere i højsædet. Tilsvarende er den polariserede pluralisme model kendetegnet ved en mere eliteorienteret avispresse og stærkere statslig påvirkning af mediesystemet, hvorimod den liberale model på et tidligt tidspunkt var præget af en massepresse og ringe statslig regulering af mediesystemet. På denne måde er den polariserede pluralisme model og liberale model hinandens modsætninger. Sammenlignet med disse træk udgør de nordiske lande en afvigelse: I den demokratisk korporative model finder man på én og samme tid en tidlig massepresse, en udvikling af journalistisk professionalisme, en høj grad af statslig regulering af mediesystemet og en vis grad af politisk parallelisme. Ifølge logikken fra de to andre modeller skulle alle disse træk ikke kunne være til stede på samme tid, da de forstås som modstridende faktorer: En massepresse og journalistisk professionalisme burde i princippet ikke sameksistere med politisk parallelisme og større statslig regulering af mediesystemet. Med andre ord udgør de nordiske landes pressesystem ikke kun en slags mellemting mellem de to andre modeller, men også en anomali. Selvom Hallin & Mancini giver en systematisk og komparativ gennemgang af regionale forskelle mellem mediesystemer og politiske systemer, finder de, at udviklingen som helhed skubber det europæiske mediesystem i retning af den liberale model. Set i dette lys, vil de regionale forskelle ikke være vedvarende regionale særtræk, men successivt blive af historisk interesse som følge af, at kommercialiseringen præger de to andre regioner i den liberale models billede: Commercialization, in the first place, is clearly shifting European media systems away from the world of politics to the world of commerce. This changes the social function of journalism, as the journalist s main objective is no longer to disseminate ideas and create social consensus around them, but to produce entertainment and information that can be sold to individual consumers. (Hallin & Mancini, 2004: 277).

6 JOURNALISTICA // 31 Der er ingen tvivl om, at kommercialisering af pressen er en generel udviklingstendens i de fleste lande, men det behøver ikke nødvendigvis eller entydigt presse udviklingen i retning af den liberale model, som Hallin & Mancini antager. Desuden er idéen om, at kommercialisering uundgåeligt vil formindske avisernes politiske parallelisme baseret på en liberal pressemodel, der ikke fanger de specifikke og sammensatte relationer mellem politiske institutioner og medier i andre lande. Grundlæggende set er problemet hos dem, at deres teoretiske ramme placerer den liberale model og den polariserede pluralistiske model som hver sin yderpol, og andre pressesystemer skal så placeres og forklares inden for denne overordnede modsætning. Den samtidige tilstedeværelse af politisk parallelisme og journalistisk professionalisme behøver imidlertid ikke være en anomali, men kan udmærket forklares logisk ud fra den historiske og aktuelle politiske og mediemæssige kontekst. Kommercialisering og professionalisering fører ikke nødvendigvis til den politiske parallelismes forsvinden; specifikke kendetegn ved mediesystemet og det politiske system kan resultere i andre udviklingstendenser end den liberale model tilsiger. For den danske presses udvikling vil vi argumentere for, at der på én og samme tid foregår en ekspansion af politisk neutrale aviser, fortrinsvis trafikomdelte gratisaviser, og en udvikling i den publicistiske presse, fortrinsvis de betalte morgen- og frokostaviser, hvor der lægges betydelig vægt på politiske holdninger og værdier. Det danske pressesystem bevæger sig ikke entydigt i den retning, som den liberale model foreskriver; der er snarere tale om, at under givne politiske betingelser kan kommercialisering både understøtte fremvæksten af politisk neutrale aviser og fastholde og uddybe den politiske stillingtagen i andre aviser. Snarere end at se denne udvikling som et fortsat paradoks ved det danske (og nordiske) pressesystem, skal man forstå den som en funktionel differentiering, hvor forskellige avistyper under indtryk af såvel den politiske som den mediemæssige udvikling kommer til at varetage forskellige funktioner, der tidligere var indeholdt i stort set alle aviser. I det følgende skal vi belyse den politiske parallelisme i danske aviser for på den baggrund at revurdere såvel den danske dags-

7 32 // JOURNALISTICA presses udvikling som ovennævnte teorier om pressens politiske rolle, hvilket munder ud i en ny model for pressesystemets historiske forandring. Politisk parallelisme mellem mediesystem og politiske institutioner kan belyses på flere måder, og vi skal her skelne mellem tre niveauer for politisk parallelisme. For det første et organisatorisk niveau, hvor den politiske parallelisme viser sig i formelle, organisatoriske bånd eller personlige netværk mellem det politiske system og medierne. For det andet et indholdsmæssigt niveau, hvor den politiske parallelisme afspejler sig i avisernes indhold i forskellige genrer som leder, debatstof, nyheder, analyser m.fl. For det tredje et modtagerniveau, hvor den politiske parallelisme er synlig i form af systematiske politiske præferencer hos publikum for den ene eller anden avis som følge af deres opfattelse af avisens politiske ståsted. Partipressens gradvise forsvinden i løbet af det 20. århundrede har på afgørende vis svækket den politiske parallelisme mellem avis og enkeltpartier på det organisatoriske niveau. Praktisk talt alle aviser er i dag uafhængige af partipolitiske interesser, og i stedet bekender nogle aviser sig til en politisk hovedstrømning, sådan at eksempelvis Jyllands-Posten er et uafhængigt liberalt dagblad, og at Politiken og Ekstra Bladet ledes som uafhængige radikalt-socialliberale blade og organer for dansk frisind (citater fra avisernes hjemmesider ). Andre aviser og ikke mindst gratisaviserne indtager ikke en sådan politisk orientering. Hvordan denne bredere politiske orientering nærmere finder organisatoriske udtryk vil ikke blive behandlet nærmere her, men i stedet vil vi koncentrere os om den politiske parallelisme i indholdet og på modtagersiden. Politisk polarisering Gennem det sidste årti har det danske politiske system undergået en polarisering. Hvor den Christiansborgpolitiske scene tidligere har været kendetegnet ved mindretalsregeringer, der har søgt parlamentarisk støtte hen over midten, er dansk politik i dag domineret af to politiske blokke, henholdsvis en centrum-venstre blok og en højreblok. De to blokke har først og fremmest været delt på de værdipolitiske områder som f.eks. flygtninge og ind-

8 JOURNALISTICA // 33 vandrere, Irakkrig, miljø og voldskriminalitet, hvorimod de traditionelle økonomiske og fordelingspolitiske områder i mindre grad har kaldt på blokpolitisk konfrontation. Den nye blokpolitik har resulteret i en opdeling af den landsdækkende presse i et regerings-oppositionspresse mønster, hvor eksempelvis Jyllands- Posten og Berlingske Tidende har støttet regeringens politik, og Politiken og Information har støttet oppositionens politik. Aviserne har naturligvis ikke fungeret som talerør for enkeltpartier eller politikere som i partipressens dage, men de har på lederplads og i den journalistiske dækning fremmet synspunkter og dagsordener, der har været sympatiske over for hver sin blok. For at illustrere denne nye blokpolitiske parallelisme på det indholdsmæssige plan vil vi fokusere på to tilfælde, hvor aviserne tog meget aktivt del i den politiske meningsdannelse, henholdsvis invasionen af Irak i 2003 og krisen omkring Muhammedkarikaturerne i Som bekendt blev invasionen af Irak støttet af Danmark både politisk og militært, men den politiske beslutning om at deltage i krigen delte det politiske system. En analyse af danske mediers dækning af invasionen i Irak dokumenterede blandt andet, hvordan de enkelte aviser afspejlede forskellige politiske holdninger, selvom hovedparten af nyhedsdækningen beroede på samme kilder og især koalitionens kilder (Hjarvard, Kristensen og Ørsten, 2004). De politiske forskelle kom ikke overraskende til udtryk på lederplads i aviserne, hvor eksempelvis Jyllands-Posten gav stærk støtte til invasionen, og Politiken var ganske kritisk. Den politiske tendens på de enkelte avisers lederplads var tillige synlig i opinionsstoffet (læserbreve, debatindlæg m.m.), sådan at man fandt langt flere indlæg, der støttede invasionen i Jyllands- Posten og mere kritik i Politiken og Information. Endelig og mest afgørende i forhold til argumentet om den fortsatte politiske parallelisme så man, at avisens holdning på lederplads afspejlede sig i avisernes journalistiske dækning. Analysen af det journalistiske stof, som aviserne havde valgt at prioritere som forsidestof, viste, at udvalget og vinklingen af historierne i Jyllands-Posten var mere fordelagtigt for regeringens position, hvorimod Politiken og Information var langt mere kritiske i de journalistiske forsidehistorier (figur 1).

9 34 // JOURNALISTICA Tilstedeværelsen af en politisk parallelisme var også tydelig under krisen omkring karikaturtegningerne af Muhammed i , og den kan i sig selv betragtes som et resultat af den politiske rolle, som aviser og redaktører har tiltaget sig i dele af pressen (Hjarvard, 2006). Hverken Jyllands-Postens publicering af tegningerne eller reaktionerne hos andre politiske aktører blandt flygtninge og indvandrere kan forstås uden at inddrage den politiske sammenhæng, som Jyllands-Posten og andre aviser allerede indgik i før publiceringen af tegningerne. Da Jyllands-Postens kulturredaktør besluttede at offentliggøre de 12 tegninger og erklære, at også muslimer må finde sig i hån, spot og latterliggørelse (JP, ) var det ikke en isoleret handling fra en kulturredaktør, der handlede ude af trit med avisens øvrige redaktionelle policy. Tværtimod havde Jyllands-Posten og andre aviser, der støttede højreblokken i dansk politik, gennem flere år publiceret mange kritiske nyhedshistorier om flygtninge og indvandrere i Danmark, og ledere og opinionssider havde været præget af stærk kritik af eksempelvis islamisk fundamentalisme (Hervik, Figur 1 Danske avisers dækning af invasionen af Irak i Fordeling i procent Neutral/andet Opbakkende Kritisk 100% 80% 60% 40% 20% 0% Politiken Jyllands-Posten Information Den overordnede politiske tendens i det journalistiske forsidestof i tre danske aviser: Politiken, Jyllands-Posten og Information. Stikprøve fra marts og april I alt 134 journalistiske enheder indgik i analysen, hvoraf 95 er artikler og 39 er større henvisninger. Kilde: Hjarvard, Kristensen og Ørsten (2004: 95).

10 JOURNALISTICA // ). Tegningerne lå i forlængelse af denne redaktionelle linje, og de blev bevidst produceret med henblik på at videreføre denne linje; der var således ikke tale om, at avisen rapporterede om nogle allerede eksisterende kontroversielle tegninger. Jyllands-Posten inviterede tegnere til at afbilde Muhammed, og som følge af denne handlings åbenlyse politiske karakter, var to af tegningerne en satire over Jyllands-Postens intention med disse Muhammed-tegninger, hvor en af tegningerne indeholdt en tekst med arabiske bogstaver, der sagde: Jyllands-Postens skribenter er reaktionære og provokerende. Denne kritik af Jyllands-Postens handling i selve tegningerne blev dog overset i den efterfølgende politiske tumult. Man må tilsvarende forstå reaktionerne på tegningerne i denne blokpolitiske kontekst, hvor både aviser og politiske aktører for en stor dels vedkommende allerede havde indtaget deres faste pladser. For en række flygtninge- og indvandrergrupper og deres politiske støtter blev Jyllands-Postens publicering af tegningerne set som endnu et led i en vedvarende politisk kampagne mod muslimer. Regeringen og statsministeren støttede generelt Jyllands-Posten position, om end den kom under betydeligt pres fra traditionelle støtter i industrien, i takt med at den internationale krise forværredes, og boykot af danske produkter greb om sig. Avisernes stillingtagen på lederplads og journalistiske prioriteringer fulgte regerings-oppositionsmønsteret. En analyse foretaget af dagbladet Information af tre større dagblades forsider gennem 24 dage under denne krise viste, at Jyllands-Postens forsider lagde betydelig mere vægt på spørgsmålet om ytringsfrihed, hvorimod Politiken kontinuerligt bragte kritiske artikler om regeringens håndtering af krisen. Hverken Jyllands- Posten eller Berlingske Tidende prioriterede dette emne i nær samme omfang (Information, 2006). En politisk opdeling af avislæserne Hvis vi dernæst fokuserer på avisernes læsere, finder vi også dér en politiske parallelisme i det danske pressesystem. I figur 2 og 3 er de landsdækkende avisers læsere grupperet i forhold til deres politiske orientering (målt i forhold til læserens stemmeafgivning

11 36 // JOURNALISTICA ved sidste folketingsvalg). I såvel 1997 og 2006 er der en systematisk sammenhæng mellem læserens politiske synspunkter og de enkelte avisers overordnede redaktionelle policy. Figur 2 giver et indtryk af situationen før der blev introduceret gratisaviser i Danmark, og figur 3 giver mulighed for at vurdere, hvordan situationen så ud efter et par af gratisavisernes tilkomst. MetroXpress og Urban udmærker sig ved at have en læserskare, der i høj grad afspejler befolkningens generelle politiske sammensætning; der er en ganske svag venstreorientering i deres læserprofil, hvilket formodentlig skyldes, at de som trafikomdelte aviser i storbyområder fortrinsvis læses af lønarbejdere. Betalingsaviserne har ikke Figur 2 Avislæsning og politisk holdning i Procent af læsere Andet Højrefløj Centrum Venstrefløj 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Total Børsen Berlingske Tidende Jyllands-Posten Weekendavisen B.T. Kristeligt Dagblad Ekstra Bladet Politiken Information Aktuelt Stemmeafgivning ved seneste folketingsvalg. Alle danskere fra 18 år og opefter i året Højrefløj: Venstre, Konservative og Fremskridtspartiet/Dansk Folkeparti. Centrum: Radikale Venstre, Kristeligt Folkeparti og CD. Venstrefløj: Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Minoritetspartiet. Andet: Stemte ikke, husker ikke, vil ikke fortælle om stemmeafgivning eller ikke gammel nok på tidspunktet til at kunne stemme. Total: Gennemsnit af hele befolkningen. Kilde: Index Danmark / TNS Gallup. N=

12 JOURNALISTICA // 37 bevæget sig i retning af gratisavisernes læserprofil, men fastholdt deres politiske læsergrundlag som enten højrefløjsaviser eller centrum-venstre aviser. Eftersom den danske befolkning som helhed bevægede sig mod højre i denne periode, ser man i visse tilfælde en mindre forskydning i denne retning. Flere gratisaviser blev som bekendt introduceret i 2006, men tal for disses politiske profil var ikke tilgængelige i skrivende stund. Sammenhængen mellem politisk holdning og hvilken avis, man læser, siger imidlertid ikke direkte noget om, hvordan læserne opfatter den pågældende avis s politiske orientering. For nærmere at belyse dette har vi foretaget en spørgeskemaunder- Figur 3 Avislæsning og politisk holdning i Procent af læsere Andet Højrefløj Centrum Venstrefløj 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Total Børsen Berlingske Tidende Jyllands-Posten B.T Weekendavisen Ekstra Bladet Metro Urban Kristeligt Dagblad Politiken Information Stemmeafgivning ved seneste folketingsvalg. Alle danskere fra 18 år og opefter i året Højrefløj: Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Centrum: Radikale Venstre, Kristendemokraterne og CD. Venstrefløj: Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Minoritetspartiet. Andre: Stemte ikke, husker ikke, vil ikke fortælle om stemmeafgivning eller ikke gammel nok på tidspunktet til at kunne stemme. Total: Gennemsnit af hele befolkningen. Kilde: Index Danmark / TNS Gallup. N=

13 38 // JOURNALISTICA søgelse blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, hvor de er blevet bedt om at vurdere den politiske tendens i en række landsdækkende avisers forskellige stofområder. Konkret er de adspurgt om den politiske tendens i avisens ledere, i sammensætningen af debatstoffet og i det journalistiske stof. De har kunnet angive den politiske tendens på en fempunktsskala over det politiske spektrum: venstreorienteret, moderat venstreorienteret, centrum, moderat højreorienteret og højreorienteret. De har tillige kunnet angive, at der ingen bestemt politisk tendens er i henholdsvis ledere, debatstof og journalistisk stof, ligesom muligheden for at svare ved ikke har foreligget. For at få et samlet indtryk af læsernes vurdering af den politiske tendens er det nødvendigt at sammenholde alle disse svarmuligheder. Den mest simple form for vurdering er, om mange eller få siger, at der ingen bestemt politisk tendens er i stoffet, men en høj grad af ved ikke -besvarelser kan ligeledes ses som indikator for, at læserne ikke anser den politiske tendens for udtalt; i hvert fald har den ikke en karakter, der gør dem i stand til at vurdere den. En tilkendegivelse af, at den politiske tendens er enten højreorienteret eller venstreorienteret giver en klar indikation af en holdningsmæssig tendens, mens en placering af avisen som præget af Figur 4 Læsernes vurdering af den politiske holdning i Jyllands-Postens journalistik. N=218. Gennemført af Zapera i september % 40% 30% 20% 10% Moderat venstreorienteret 0% Ingen Venstreorienteret bestemt politisk tendens i det journalistiske stof Centrum Moderat højreorienteret Højreorienteret Ved ikke

14 JOURNALISTICA // 39 en centrumtendens kan såvel være et udtryk for, at læseren finder en klar politisk tendens, som en afspejling af, at læseren vurderer, at avisen alt i alt fordeler den politiske sol og vind lige. Der er tale om en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse (CAWI) gennemført i perioden september 2007 af analysebureauet Zapera med i alt respondenter, og resultaterne er vejet i forhold til køn, alder, geografisk placering og politisk stemmeafgivning ved sidste valg. I de følgende resultater inddrages alene vurderinger blandt personer, der inden for den sidste uge har læst i den pågældende avis. Sammenligner vi først en enkelt betalingsavis, Jyllands-Posten, med en enkelt gratisavis, 24timer, og ser på læsernes vurdering af, om der er en politisk tendens i det journalistiske stof, finder vi markante forskelle. I Jyllands-Postens tilfælde finder kun 4,7% af læserne, at der ingen bestemt politisk tendens er i det journalistiske stof. 22,1% ved ikke, om der er en sådan politisk tendens, mens de øvrige angiver en placering på den politiske højre-venstreskala. Her finder 41%, at Jyllands-Posten er moderat højreorienteret i sin journalistik, 12,1% finder, at den er højreorienteret, og 13,1% finder, at journalistikken er præget af en centrumtendens. Yderst få finder, at Jyllands-Postens journalistik befinder sig til venstre for midten. Ser vi dernæst på gratisavisen 24timer, der i øvrigt udgives af samme bladhus, ser vi en helt anden vurdering af det journalistiske stof. Her finder 13,3%, at der ikke er nogen bestemt politisk tendens, og hele 47% svarer ved ikke. De resterende placerer avisens journalistik som entydigt præget af en politisk midtertendens. Mange læsere ser således en tydelig politisk tendens i Jyllands-Postens journalistik, mens 24 timers journalistik altovervejende fremstår som apolitisk eller midtsøgende. Forskellene mellem Jyllands-Posten og 24timer viser sig at afspejle en generel forskel mellem betalingsaviser og gratisaviser. Betalingsaviserne har nogenlunde samme lave svarprocent som Jyllands-Posten, når det gælder svarene ingen bestemt politisk tendens og ved ikke, mens de øvrige gratisaviser ligger på nogenlunde samme niveau som 24timer, når det gælder disse spørgsmål. Generelt gælder det, at læserne har lettere ved at vurdere den politiske holdning på lederplads og sværest ved at vurdere tilstedeværelsen af en politisk tendens i debatstoffet. Ande-

15 40 // JOURNALISTICA Figur 5 Læsernes vurdering af den politiske holdning i 24 timers journalistik. N=236. Gennemført af Zapera i september % 40% 30% 20% 10% Moderat venstreorienteret 0% Ingen Venstreorienteret bestemt politisk tendens i det journalistiske stof Centrum Moderat højreorienteret Højreorienteret Ved ikke Tabel 1 Læsernes vurdering af politisk tendens i avisers ledere, debatstof og journalistiske stof. Procentandel af den pågældende avis læsere, der finder, at der ingen bestemt politisk tendens er i det pågældende stofområde. N=1003. Gennemført af Zapera i september Lederen Debatstoffet Journalistikken Børsen 3,9 4,3 9,2 Berlingske Tidende 0,4 3,3 3,8 Jyllands-Posten 2,6 5,1 4,7 Kristeligt Dagblad 18,4 32,8 25,0 B.T. 8,1 4,7 8,4 Nyhedsavisen 7,6 8,2 10,1 Urban 10,3 13,9 24timer 8,4 13,3 MetroXpress 11,5 13,3 Ekstra Bladet 8,7 8,2 6,6 Politiken 0,0 6,3 2,4 Information 2,8 9,0 6,6

16 JOURNALISTICA // 41 len af ved ikke i vurderingen af den politiske tendens i det journalistiske stof placerer sig midt imellem de to andre stofkategorier (tabel 1-2). Ser vi videre på, hvordan læserne af de pågældende aviser indplacerer avisens ledere, debatstof og journalistiske stof på en politisk højre-venstreskala, viser der sig markante forskelle (figur 6-8). Læserne vurderer generelt, at der er en klar parallel mellem de holdninger, der kommer til udtryk på lederplads, i debatstoffet og i det journalistiske stof. Aviser som Information og Politiken vurderes til at være præget af en moderat venstreorientering, hvorimod aviser som Børsen, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten er præget af en moderat højreorientering i alle stoftyper. Gratisaviserne placeres omkring en centrumtendens, men da der samtidig er omkring halvdelen af deres læsere, som ikke finder sig i stand til at svare på den politiske tendens, skal centrumtendensen, som nogle udpeger, nok snarere tolkes som en måde at an- Tabel 2 Læsernes vurdering af politisk tendens i avisers ledere, debatstof og journalistiske stof. Procentandel af den pågældende avis læsere, der svarer ved ikke. N=1003. Gennemført af Zapera i september Lederen Debatstoffet Journalistikken Børsen 9,5 27,6 10,3 Berlingske Tidende 8,1 17,7 10,2 Jyllands-Posten 18,5 21,9 22,1 Kristeligt Dagblad 5,8 9,2 5,8 B.T. 29,7 42,9 34,4 Nyhedsavisen 40,4 49,7 39,9 Urban 57,0 49,6 24timer 57,9 47,0 MetroXpress 55,7 47,3 Ekstra Bladet 27,5 36,3 31,3 Politiken 7,8 17,9 10,0 Information 9,3 9,3 9,3

17 42 // JOURNALISTICA Figur 6 Læsernes vurdering af den politiske tendens på avisens lederplads (MetroXpress, 24timer og Urban har ikke ledere i traditionel forstand). N=1003. Gennemført af Zapera i september Figur 7 Læsernes vurdering af den politiske tendens i debatstoffet. N=1003. Gennemført af Zapera i september give manglende eller varieret politisk tendens end som et udtryk for en meget markant artikulering af et politisk centrumsynspunkt. Formiddagsaviserne Ekstra Bladet og B.T. placerer sig lidt til henholdsvis venstre og højre for centrum, og som helhed pe-

18 JOURNALISTICA // 43 Figur 8 Læsernes vurdering af den politiske tendens i det journalistiske stof. N=1003. Gennemført af Zapera i september ger vurderingerne af deres politiske ståsted og andelen af ved ikke -besvarelser på, at de, hvad angår politisk tendens for læserne, udgør en mellemting mellem morgenavisernes tydelige politiske tendens og gratisavisernes mangel på samme. Nu kunne man indvende, at den tydelige overensstemmelse mellem læsernes vurdering af politisk holdning i leder, debatstof og journalistisk stof skyldes, at nogle af respondenterne ikke evner at skelne klart mellem disse stofområder eller ikke formår at skelne mellem en politisk tendens eller simpel vinkling af en journalistisk historie. Men en sådan fortolkning er der næppe belæg for. En tidligere undersøgelse blandt et repræsentativt udvalg af danskerne peger på, at de udmærket formår at skelne mellem de forskellige måder, som holdninger kan sætte sig igennem på, også når det gælder det journalistiske stof (figur 9). Adspurgt, om nyhedsstoffet er påvirket af avisens eller journalistens holdninger, svarer ganske få, at det ikke er tilfældet, og ganske få ved ikke, om det er tilfældet. Knap 45% af befolkningen vurderer, at nyhedsartiklerne i det store og hele er saglige, men præget af en journalistisk vinkel, mens godt 35% vurderer, at nyhedsartiklerne undertiden er præget af avisens holdninger til emnet. Endelig siger godt 8%, at nyhedsartiklerne er undertiden præget af

19 44 // JOURNALISTICA Figur 9 Vurderinger af nyhedsartiklers mulige holdning 50% 40% 30% 20% 10% 0% Nyhedsartiklerne er slet ikke påvirket af avisens eller journalisternes holdninger Nyhedsartiklerne er i det store og hele saglige, men præget af en journalistisk vinkel Nyhedsartiklerne er undertiden præget af avisens holdninger til emnet Nyhedsartiklerne er undertiden præget af en bestemt partipolitisk grundholdning Ved ikke Svar på spørgsmålet: Avisernes nyhedsartikler fortæller om, hvad der sker i samfundet. Vurderer du, at nyhederne er påvirket af journalistens eller avisens holdning? (f.eks. i valget eller vinklingen af nyheder, brugen af billeder m.m.). Respondenterne er blevet bedt om, at svaret skal tage udgangspunkt i den avis, man har læst mest i den seneste måned. N= 912. Gennemført af Zapera i januar en bestemt partipolitisk grundholdning, hvad der turde være et ganske stærkt udsagn, der går på tværs af enhver opfattelse af journalistisk upartiskhed. Meget tyder altså på, at der er delte meninger om, hvorvidt journalistikken er båret af journalistiske, bredere holdningsmæssige eller politiske synspunkter; men der er ikke noget, som peger i retning af, at avislæserne ikke kan forholde sig kritisk evaluerende til journalistikkens politiske tendens. Som helhed peger disse resultater på, at der for betalingsaviserne eksisterer en betydelig grad af politisk parallelisme, såvel i den objektive læseradfærd (læsning af avis følger politisk holdning) som i den subjektive vurdering af avisens indhold (ledere, debatstof og journalistik opfattes som politisk tonet). Endvidere peger svarene på, at den journalistiske institutions ideal om adskillelse af nyheder fra holdning, af news fra views, blandt en del

20 JOURNALISTICA // 45 af befolkningen ikke vurderes at være realiseret og som adfærden viser at den heller ikke i alle tilfælde er ønsket. For nogle læsere er valget af avis netop bestemt af den pågældende avis holdning i såvel ledere, debatstof som journalistik. Et opdelt pressesystem Trods kommercialisering af avismarkedet og nyhedsmedierne generelt, eksisterer der fortsat en politisk parallelisme mellem dele af pressen (betalingsaviserne) og de politiske institutioner. Parallelismen viser sig i mindre grad på det organisatoriske niveau, selvom nogle aviser fortsat har som erklæret målsætning, at de vil fremme bestemte politiske orienteringer såsom socialliberale eller liberale grundholdninger. Parallelismen er til gengæld synlig i avisernes redaktionelle indhold, herunder både eksplicitte ledertilkendegivelser, opinionsstof i øvrigt og i det journalistiske stof. Læserskarens politiske sammensætning udviser tilsvarende en fortsat politisk parallelisme, når det gælder betalingsaviserne, og det samme er tilfældet med læsernes opfattelse af de enkelte avisers politisk orientering. Den fortsatte politiske parallelisme er i øvrigt ikke begrænset til Danmark. Nylige studier af norsk presse har peget på en tilsvarende tendens; et studie af avisdækningen af lokalvalg i Norge dokumenterer en vis grad af politisk parallelisme i nyhedsjournalistikken (Allern, 2007), og et studie af den norske avis VG s behandling af partilederstriden i Arbejderpartiet mellem Thorbjørn Jagland og Jens Stoltenberg peger ligeledes på en politisk bias i rapporteringen (Halse, 2006). Den samtidige eksistens af politiske parallelisme og kommercialisering udfordrer den teoretiske ramme og de modeller, som Cook (1998) og Hallin & Mancini (2004) har fremsat; de er muligvis mere dækkende for udviklingen i USA og Sydeuropa, men behæftet med betydelige mangler i beskrivelsen af den danske og nordiske udvikling. For at forstå den danske udvikling nærmere, skal vi derfor afslutningsvis skitsere nogle centrale kendetegn ved pressesystemet og placere den aktuelle udvikling i et historisk perspektiv. Den øgede kommercialisering af den danske presse har flere komponenter. Den mest åbenbare forandring i de senere år har

21 46 // JOURNALISTICA været gratisavisernes fremkomst og succes, der har gjort dem til landets mest læste aviser. De arbejder som rent kommercielle foretagender, hvor de gamle betalingsaviser prøver at kombinere kommercielle og publicistiske motiver. En anden vigtig faktor har været forandring i ejerskabsforhold, hvor flere aviser er kommet på udenlandske hænder. Salget af Det Berlingske Officin til først norske Orkla og dernæst britiske Mecom Group har lagt øget kommercielt pres på denne avisgruppe, samtidig med at MetroXpress og Nyhedsavisen har øget den udenlandske styring af pressen. Hensynet til interne danske forhold, herunder den politiske proces og meningsdannelse, er derfor alt andet lige mindre udtalt i det nuværende pressesystem sammenlignet med tidligere. Som reaktion på den øgede kommercielle udfordring har de politisk set meget forskellige aviser Jyllands-Posten og Politiken slået sig sammen i et fælles selskab, JP/Politikens Hus. Der er naturligvis tale om et fornuftsægteskab, der skal sikre stordriftsfordele i den øgede konkurrence, men man har samtidig skabt et fælles selskab, hvormed man håber at kunne forsvare eksistensen af en presse, der ikke er rent kommerciel, men kombinerer publicistiske og forretningsmæssige interesser. Den kommercielle faktor ser ud til at have en anden indflydelse på gratisaviserne end på betalingsaviserne. I gratisavisernes tilfælde ser vi en type nyhedsmedier, der satser på nyheder og forbrugerstof. Opinionsstoffet er særdeles begrænset: Der er enten ingen ledere eller også er holdningsindlæg skrevet af enkeltpersoner udefra, ofte kendisser. Læserbreve har en lav prioritet, og selvom nogle gratisaviser har blogs på internettet, er der kun få meningstilkendegivelser i den trykte udgave. Som følge af et kommercielt pres er der yderst sjældent basis for større journalistisk research, og i stedet er der en udbredt brug af nyhedsbureauer til at producere korte nyhedshistorier. Betalingsaviserne tenderer til at gå i den modsatte retning og opprioriterer baggrund, analyse, kommentar, opinion etc. Der er visse undtagelser i dette mønster, hvor eksempelvis Nyhedsavisen har lidt mere opinionsstof og plads til større journalistisk research. De gamle tabloidaviser Ekstra Bladet og B.T. ser ud til at have sværest ved at finde en ny position i det ændrede pressesystem og prøver på forskellige måder at tilpasse deres hidtidige blandede underhold-

22 JOURNALISTICA // 47 nings-, menings- og nyhedsudbud til klarere målgrupper end hidtil. Som helhed har udviklingen skabt et opbrud i det pressesystem, som har været dominerende i Danmark siden efterkrigstiden. I anden halvdel af det 20. århundrede udgjorde de danske aviser et integreret pressesystem. Det var integreret, fordi stort set alle aviser var baseret på halvvejs publicistiske, halvvejs kommercielle interesser, udgav såvel nyheder som opinion og kombinerede det populære med det seriøse. Sagt på en anden måde, var aviserne orienteret mod en mainstream: Tabloidaviser var naturligvis underholdningsorienterede, men bragte ikke desto mindre en del politiske nyheder og debat. Morgenaviserne bragte seriøst nyhedsstof og politisk debat, men bortset fra enkelte og ganske små aviser, havde de samtidig et bredt og populært indhold; de var seriøse aviser med en populær tone. Danmark har hverken haft ekstremt tabloide aviser eller stærkt elitære aviser, sådan som man finder det i eksempelvis England og Tyskland. Pressesystemets integration af det populære med det politiske, af nyheder med opinion og af kommerciel interesse med publicistisk ambition skal givetvis ses i sammenhæng med velfærdsstatens opbygning og konsolidering i samme periode. Det var et pressesystem, der slog bro mellem sociale klasser, mellem politiske holdninger og mellem markedskræfter og offentlig interesse. I det nye pressesystem, der er under udvikling, ser vi to distinkte avistyper: på den ene side den rent kommercielle avis, der leverer nyheder til forbrugeren. Her er gratisavisen prototypen. På den anden side en halvt kommerciel, halvt publicistisk avis, der forsøger at omforme den gamle avistype til en ny virkelighed, hvor den ikke længere er dominerende. Her er betalingsavisen prototypen. De gamle tabloidaviser har ikke nogen klar plads i dette system, hvorfor de også har de største problemer med at fastholde læserne. Som nyere analyser måske overraskende har påvist, konkurrerer gratisaviserne ikke i synderligt omfang direkte med betalingsaviserne (Wadbring, 2007a; Bakker, 2007). De betalte aviser oplever vigende læsertal, men denne udvikling er et meget langsigtet fænomen, der satte ind meget før gratisaviserne dukkede op. Og som Bakker (2007) viser i en omfattende international komparativ undersøgelse, finder man i Norge no-

23 48 // JOURNALISTICA genlunde samme tilbagegang for betalingsaviser som i mange andre lande, selvom gratisaviser endnu ikke præger markedet. Det er i den sammenhæng værd at notere, at de mindre og opinionsorienterede aviser som Information, Kristeligt Dagblad og Børsen ikke oplever tilbagegang i læsertal, men tværtimod har opnået en mindre vækst i de senere år. Forholdet mellem gratisaviser og betalingsaviser ser således snarere ud til at dreje sig om markedsdeling og komplementaritet end om substitution; gratisaviser har skaffet nye avislæsere og flere dobbeltavislæsere og derved blandt andet stoppet faldet i avislæsningen. Den nye pressestruktur kan kaldes det opdelte pressesystem, fordi det består af to forskellige typer af aviser: Gratisaviser og betalingsaviser tjener hver især en forskellig funktion, har forskelligt indhold, henvender sig til et delvist forskelligt publikum, udgives med forskellig interesse og finansieres med forskellige forretningsmodeller. Med andre ord har det danske pressesystem undergået en funktionel differentiering på avismarkedet. Betragter vi udviklingen ud fra Hallin & Mancini s (2004) optik, afspejler især gratisavisernes fremvækst et skridt i retning af den liberale pressemodel. De er båret af en rent kommerciel interesse og orienteret mod et nyhedsideal, der lægger vægt på politisk neutralitet eller upartiskhed. I lyset af den fortsatte politiske parallelisme i dele af pressen, må vi imidlertid tage en række forbehold over for deres fortolkning af udviklingen, hvoraf vi her skal koncentrere os om to begrænsninger ved deres modeller. For det første behøver den politiske parallelisme ikke være i uoverensstemmelse med det kommercielle imperativ, da en politisk profil og en publicistisk funktion også kan have kommerciel værdi. Så længe der er dele af befolkningen, der ønsker at tage del i den mere politiske del af meningsdannelsen, vil interesse for politisk orientering kunne omsættes til købekraft. Nogle aviser kan desuden bruge den politiske segmentering af avislæserne til at optræde som politiske aktører. Under partipressen var avisen et talerør for det politiske parti og dets fremtrædende politikere; i dag kan avisen og dens redaktører og fremtrædende meningsmagere (politiske redaktører og kommentatorer tilknyttet avisen) takket være den manglende organisatoriske forbindelse til et parti artikulere politiske synspunkter på vegne af sine læsere og

24 JOURNALISTICA // 49 på denne måde spille en mere uafhængig politisk rolle vis-à-vis de traditionelle politiske aktører, partierne og de folkevalgte. På denne måde har Flemming Rose på Jyllands-Posten, Erik Meier Carlsen på B.T. og Tøger Seidenfaden på Politiken gennem flere år haft en platform til at påvirke den politiske meningsdannelse, hvor de har haft større politisk frihed end tilfældet ville have været i partipressens dage. For det andet er den politiske parallelisme ikke nødvendigvis i modstrid med journalistisk professionalisme. Betalingsaviserne har generelt et større udvalg af egenproducerede nyhedshistorier og kvalitetsjournalistik i form af interviews, analyser, baggrund m.m. sammenlignet med hovedparten af gratisaviserne, og de betalte avisers fortsatte eksistens vil givetvis bero på deres evne til også at levere et professionelt journalistisk produkt af høj kvalitet, da et politisk interesseret publikum typisk også vil efterspørge dette. En avis politiske grundholdning vil undertiden komme i konflikt med den journalistiske professionalisme, når det gælder vurdering af nyhedsværdi og vinkling af historier, men det vil i praksis oftere blive et spørgsmål om at afbalancere forskellige hensyn med hinanden, end det vil resultere i en direkte og åbenlys konfrontation. Avisens politiske grundholdning vil sjældent være eksplicit artikuleret i den daglige redaktionelle proces, men snarere være en del af de ansattes tavse viden om gældende normer i virksomheden. Der vil imidlertid også være grænser for, hvor langt en avis kan gå med at bedrive holdningsbaseret journalistik. Men set i lyset af ovennævnte undersøgelse af avislæsernes egne opfattelser af, hvorvidt avisjournalistikken er påvirket af politiske holdninger, kan man have den hypotese, at læsernes rammer for, hvor langt man kan gå, er bredere, end man typisk vil finde blandt journalisterne. Hvis vi sætter de igangværende forandringer ind i et længere historisk perspektiv, kan vi iagttage nogle lighedspunkter med et ældre pressesystem. Pressestrukturen i perioden fra 1870 og frem til 2. verdenskrig var grundlæggende set et klassebaseret system. Partipressen, der kulminerede med firebladssystemet i de fleste større byer, repræsenterede de fire partiers sociale grundpiller: bønder (Venstre), husmænd (Radikale Venstre), arbejdere (Socialdemokratiet) og godsejere/industri (Konservative). I Køben-

25 50 // JOURNALISTICA Figur 10 Den historiske udvikling af pressesystemet i Danmark Klassebaserede pressesystem: Opdeling efter partiog klasseskel: bønder, husmænd, arbejdere, godsejere/industri Kommerciel presse Populærpressen i København: Nyheder og underholdning Primært kommerciel Politisk presse Partipressen: Firebladssystemet i større byer Opinions- og nyhedsstof Primært publicistisk Integrerede pressesystem: Den kombinerede populære og politiske presse Omnibuspressen: Tabloid- og morgenaviser Nyheder og opinion Kommerciel og publicistisk Opdelte pressesystem: Opdeling efter politiske holdninger og udgivers interesse: kommerciel eller publicistisk Gratisaviser: Nyheds- og servicepresse Intet eller personligt opinionsstof Rent kommerciel Betalingsaviser: Nyheder og baggrund Politiske kommentarer og holdningspræget journalistik Kommerciel og publicistisk havn var billedet lidt mere sammensat, men også her fulgte opdelingen af aviser grundlæggende klasseforskelle. Den københavnske populærpresse, der omkring århundredeskiftet var lige så udbredt som de politiske aviser i hovedstaden, var kommerciel og leverede nyheder og underholdning til arbejdere og almue. Danmarks største avisentreprenør på dette tidspunkt, Jens Christian Ferslew, havde også organiseret sin kommercielle presse efter klasseforskelle, idet han udgav aviser til henholdsvis eliten, middelklassen og folket. Det opdelte pressesystem, vi ser etableret i disse år, er ligeledes opdelt i en kommerciel presse og en mere politisk presse, der prøver at kombinere et kommercielt og publicistisk sigte. I et vist omfang vil dette system formodentlig også blive præget af en stærkere opdeling i forhold til social klasse sammenlignet med det integrerede pressesystem. Ingela Wadbring (2007b) har på

26 JOURNALISTICA // 51 baggrund af svenske data påvist, at valget mellem at læse en betalingsavis eller en gratisavis også er præget af klasseforskelle. På den ene side kan læsning af gratisaviser kompensere for vigende læsning af betalingsaviser blandt lavindkomstgrupper. På den anden side vil gratisaviser primært forsyne lavindkomstgrupperne i samfundet med nyheder og forbrugsstof; de vil i mindre grad skabe en kontaktflade til samfundets politiske diskussion og opinionsdannelse. Der er naturligvis også betydelige forskelle mellem det nye og det klassebaserede pressesystem, og ikke mindst er den politiske parallelisme mindre formelt organiseret i dag sammenlignet med tidligere. Der er således ikke tale om en tilbagevenden til et gammelt pressesystem, men den historiske sammenligning kan tjene til at forstå den igangværende udvikling lidt bedre, end hvis vi alene sammenligner med det integrerede pressesystem, vi har vænnet os til gennem det sidste halve århundrede, og som derfor fremstår med en grad af naturlighed, der forhindrer kritisk analyse. Den igangværende udvikling er præget af kommercialisering, men det vil ikke nødvendigvis føre til en rent liberal pressemodel i Danmark. Det nærmere samspil mellem presse og politik, mellem journalistisk professionalisme, publicistiske ambitioner og kommercielle interesser kan resultere i mere sammensatte presseforhold end eksisterende teorier foreskriver. Ikke mindst er der behov for en mere nuanceret beskrivelse af pressens politiske rolle, end teorier med afsæt i en amerikansk medievirkelighed angiver. Partipressen er død, men rygterne om den politiske presses død er stærkt overdrevne. R E F E R E N C E R Allern, Sigurd (2007). From Party Press to Independent Observers? An Analysis of Election Campaing Coverage Prior to the General Elections of 1981 and 2005 in Two Norwegian Newspapers, pp , Nordicom Review Vol. 29, No. 2. Bakker, Piet (2007). The impact of free daily newspapers on the circulation of paid newspapers, Paper presented to the ICA Conference in San Francisco, May 25-29, 2007.

27 52 // JOURNALISTICA Cock, Timothy E. (1998). Governing with the News. The News Media as a Political Institution. Chicago: University of Chicago Press. Hallin, Daniel & Paolo Mancini (2004). Comparing Media Systems. Three Models of Media and Politics, Cambridge: Cambridge University Press. Halse, Rolf E. S. (2006). Politisk slagside i uavhengig presse?, pp i Sosiologisk Årbok 2006, 1-2. Hervik, Peter (2002). Mediernes muslimer. En antropologisk undersøgelse af mediernes dækning af religioner i Danmark. København: Nævnet for etnisk ligestilling. Hjarvard, Stig, Kristensen, Nete Nørgaard and Ørsten, Mark (2004). Mediernes dækning af invasionen af Irak København: Modinet. Hjarvard, Stig (2006): Medier og religion i mediernes offentlighed, pp i Lisbet Christoffersen (ed.): Gudebilleder. København: Tiderne Skifter. Høyer, Svennik (2005). The Rise and Fall of the Scandinavian Party Press i Høyer, S. & Pöttker, H. (eds.): Diffusion of the News Paradigm Göteborg: Nordicom. Information (2006). Har Muhammed-sagen genoplivet partipressen?, af Jacob Sejer Pedersen and Maria Skov. Dagbladet Information, 3. marts, Kahn, Kim Fridkin & Kenny, Patrick J. (2002). The Slant of the News: How Editorial Endorsements Influence Campaign Coverage and Citizens Views of Candidates, pp , American Political Science Review, vol. 6, no. 2. Lund, Anker Brink (2002). Den redigerende magt. Nyhedsinstitutionens politiske indflydelse. Århus: Århus Universitetsforlag. Lyengar, Shanto & Hahn, Kyo S. (2007). Red Media, Blue Media. Evidence of Ideological Polarization in Media Use. Paper presented to the ICA Conference in San Francisco, May 25-29, Pedersen, Ove Kaj et al. (red.) (2000). Politisk journalistik. Århus: CFJE/Ajour. Schudson, Michael (1978). Discovering the News. New York: Basic Books. Thomsen, Niels (1981). Politics and the Development of Mass Communication i Allart, E (ed.): Nordic Democracy, Copenhagen: Det danske selskab. Wadbring, Ingela (2007a). Konsekvenser av dagliga gratistidningar på marknaden svenska erfarenheter, pp , MedieKultur no.

Den politiske presse En analyse af danske avisers politiske orientering

Den politiske presse En analyse af danske avisers politiske orientering JOURNALISTICA 5 2007 // 27 Den politiske presse En analyse af danske avisers politiske orientering AF STIG HJARVARD Nyere medie- og presseteorier er generelt enige om, at i takt med at mediesystemet bliver

Læs mere

samfundsfagsnyt Stig Hjarvard: Danmarks nye pressesystem Finn Madsen: USA som militærmagt Temadag om Afghanistan 170» maj 2008

samfundsfagsnyt Stig Hjarvard: Danmarks nye pressesystem Finn Madsen: USA som militærmagt Temadag om Afghanistan 170» maj 2008 170» maj 2008 samfundsfagsnyt Stig Hjarvard: Danmarks nye pressesystem Finn Madsen: USA som militærmagt Temadag om Afghanistan foreningen af lærere i samfundsfag Deadline: Blad nr. 171: 15. august 2008

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Tænk-selv -øvelser i Index Danmark/Gallup.

Tænk-selv -øvelser i Index Danmark/Gallup. Tænk-selv -øvelser i Index Danmark/Gallup. Bemærk! Alle øvelserne beregnes med udgangspunkt i tallene for 2005 (med mindre andet står angivet i selve opgaven)! Øvelse A) MetroXpress og de unge. Hvor mange

Læs mere

Danskerne må give op før pensionsalderen

Danskerne må give op før pensionsalderen Danskerne må give op før pensionsalderen De fleste under 45 år regner ikke med at kunne arbejde så længe, som det bliver nødvendigt, hvis efterlønnen afskaffes. Det viser undersøgelse foretaget for Ugebrevet

Læs mere

Danskerne ønsker valg om sundhed

Danskerne ønsker valg om sundhed Danskerne ønsker valg om sundhed Sundhedsvæsenet er det vigtigste tema for vælgerne, når de skal stemme ved det kommende folketingsvalg. Derefter følger skattepolitik og beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

DECEMBER 2008 (2HF083-DAA) Tema: Nyheder. H æfte 1

DECEMBER 2008 (2HF083-DAA) Tema: Nyheder. H æfte 1 DECEMBER 2008 (2HF083-DAA) Tema: Nyheder H æfte 1 Prøvemateriale Hæfte 1 Side Tema.......................................................... 4 Opgaveformuleringer..........................................

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

Ikke-etniske danskere i politik

Ikke-etniske danskere i politik 1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de

Læs mere

Bilag 5: Spørgeskemaundersøgelse, mediebrugere

Bilag 5: Spørgeskemaundersøgelse, mediebrugere ilag 5: Spørgeskemaundersøgelse, mediebrugere V1 Køn: Mand 49,19% 100,00% 40,83% 49,80% 53,82% 54,71% 45,18% 51,67% C CG CG C Kvinde 50,81% 100,00% 59,17% 50,20% 46,18% 45,29% 54,82% 48,33% DEFH EF TOTL

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

GRATISAVISERNE SOM EN POLITISK RESSOURCE

GRATISAVISERNE SOM EN POLITISK RESSOURCE GRATISAVISERNE SOM EN POLITISK RESSOURCE Abstract Selvom gratisaviserne i løbet af en ganske kort årrække er blevet nogle af landets mest læste aviser, er den danske forskning i denne avistype stadig uhyre

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

Når politik bliver underholdning

Når politik bliver underholdning JOURNALISTICA 2 2006 // 27 Når politik bliver underholdning AF LAURITS HARMER LASSEN OG SØREN KJELLBERG ISHØY Artiklen kortlægger dækningen af det amerikanske præsidentvalg 2004 i de to største amerikanske

Læs mere

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE Debatoplæg til Public service-udvalgets temamøde den 10. september 2015 S I D E 2 AF 6 R A T I O N A L E T F O R P U B L I C S E R V I C E I D E T 2 1.

Læs mere

HVORDAN SKRIVER VI LÆSERBREVE I MEDIERNE? v/ Jakob Esmann Arbejdslivskonferencen 2015, Helsingør

HVORDAN SKRIVER VI LÆSERBREVE I MEDIERNE? v/ Jakob Esmann Arbejdslivskonferencen 2015, Helsingør HVORDAN SKRIVER VI LÆSERBREVE I MEDIERNE? v/ Jakob Esmann Arbejdslivskonferencen 2015, Helsingør DAGENS PROGRAM 14.00-14.50: Introduktion til læserbreve 14.50-15.00: Pause 15.00-15.45: Skriveværksted I

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015 t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater To ud af tre vælgere mener, at dobbeltmandater gør det stort set umuligt at passe det politiske arbejde ordentligt, mens kun hver sjette ser det som en styrke.

Læs mere

Regnskabsmeddelelse 2010

Regnskabsmeddelelse 2010 Regnskabsmeddelelse 2010 Historisk godt år for JP/Politikens Hus JP/Politikens Hus fik i 2010 et overskud på 267,1 mio. kroner før skat. Det er en fremgang på 197,5 mio. kroner i forhold til året før.

Læs mere

Udarbejdet af: Rikke Brams Sørensen, Tine Goll, Christina Rudkjøbing og Morten Lyebalk

Udarbejdet af: Rikke Brams Sørensen, Tine Goll, Christina Rudkjøbing og Morten Lyebalk Udarbejdet af: Rikke Brams Sørensen, Tine Goll, Christina Rudkjøbing og Morten Lyebalk Modul 2, Journalistik, Roskilde Universitetscenter Foråret 2006 Vejleder: Ida Schultz Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3

Læs mere

SF er vælgernes reservehold

SF er vælgernes reservehold SF er vælgernes reservehold Hvis vælgerne skulle på et andet parti end deres foretrukne, ville flest 14 procent - vælge SF. Alle SF s potentielle r kommer fra partier i rød blok (R, S og EL). 12 procent

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget

Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget Århus Seminar 2010: Spor 1, Workshop 3 Helene Helboe Pedersen DAGSORDEN 1. Hvorfor er emnet spændende? 2. Hvorfor kan partiinterne

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. POLITIKERNES HOLDNING

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN EU-OPSTILLING 2013 EU opstilling 2013 Undersøgelse af EU opstilling for Enhedslisten Udarbejde af:

Læs mere

Rockjournalister er folk, som ikke kan skrive, der interviewer folk, som ikke kan tale, for folk som ikke kan læse.

Rockjournalister er folk, som ikke kan skrive, der interviewer folk, som ikke kan tale, for folk som ikke kan læse. Rockjournalister er folk, som ikke kan skrive, der interviewer folk, som ikke kan tale, for folk som ikke kan læse. Frank Zappa 190 191 De trykte medier Dagblade Dagbladene, eller det man i daglig tale

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Kodebog, Forespørgselsdebatter Agenda Setting, Party Competition and Public Policy Andre variable end indholdskoder

Kodebog, Forespørgselsdebatter Agenda Setting, Party Competition and Public Policy Andre variable end indholdskoder Kodebog, Forespørgselsdebatter Agenda Setting, Party Competition and Public Policy Andre variable end indholdskoder Var 1: Identifikationsnummer. Hvert spørgsmål har et præcist nummer i den samlede database.

Læs mere

Valgdækningen på Odenseredaktionen

Valgdækningen på Odenseredaktionen Valgdækningen på Odenseredaktionen - gennemgang af Odenseredaktionens dækning af byrådsvalget i Odense 2005 af Benjamin Miller Hjort og Peter Hansen Petersen Det er tilladt at citere fra denne undersøgelse,

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Op mod hver anden dansker flere kvinder end mænd - mener, at børnefamilier skal have ret til at gå på deltid, mens de har børn under seks år. På spørgsmålet

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer.

Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer. Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer. Baggrund Mit speciale tager overordnet udgangspunkt i, at medier og politikerne selv tilsyneladende har en idé om, at udseende betyder noget. I hvert

Læs mere

Markedsanalyse II. Kvantitativ metode

Markedsanalyse II. Kvantitativ metode SYDDANSK UNIVERSITET HD 2. DEL AFSÆTNINGSØKONOMI Obligatorisk opgave i faget Markedsanalyse II. Kvantitativ metode Foråret 2005 Til den obligatoriske opgave i Markedsanalyse II hører en opgave, et spørgeskema

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er storfavorit til at vinde næste valg. 42 procent af vælgerne - og hver femte VKO vælger - tror mest på Thorning, mens kun 29

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING Brugerundersøgelse Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 33 92 33 02 Adoptionsnævnet 2010 1. udgave Publikationen kan hentes

Læs mere

Staten finansierer eller delfinansierer public service-radio og fjernsyn og dagblade gennem forskellige ordninger.

Staten finansierer eller delfinansierer public service-radio og fjernsyn og dagblade gennem forskellige ordninger. Danske Dagblades Forening DDF synspunkter på dagbladenes 0-moms Ebbe Dal, 14. maj 2008 En vigtig forudsætning for at opretholde og udvikle den samfundsprofil, som kendetegner Danmark, er bl.a. at skabe

Læs mere

Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti

Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er tre gange så positive over for besparelser, hvis de tror, forslaget kommer fra det parti, de selv stemmer på. Det viser svar

Læs mere

Færre vil give en hånd til Afrika

Færre vil give en hånd til Afrika Færre vil give en hånd til Afrika Næsten hver tredje synes Danmark giver for meget i ulandsbistand i 2005 var det kun hver sjette. Skepsissen skyldes mistillid til støttens virkning og hensynet til den

Læs mere

Internettet og sociale medier bringer danskerne længere omkring i nyhedsuniverset

Internettet og sociale medier bringer danskerne længere omkring i nyhedsuniverset Reuters Digital News Report 2015 Kim Schrøder, kimsc@ruc.dk, 4098 5378 Internettet og sociale medier bringer danskerne længere omkring i nyhedsuniverset Notat om hovedresultater for med særligt henblik

Læs mere

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Interne retningslinjer for Facebook

Interne retningslinjer for Facebook Interne retningslinjer for Facebook Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Typer af indhold... 3 5.1 Statusopdateringer... 3 5.2 Billede- /videoopslag... 3 5.3 Linkdelinger... 3 3. Behandling af sager...

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i? Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

Jagten på The Missing Link

Jagten på The Missing Link Jagten på The Missing Link ictnorcom 27. august 2009 Halvfuldt eller halvtomt Does IT matter? IT is everything! Jan Horsager Jan Horsager Journalist fra DJH i 1993 Dansk VVS Dagbladet Børsen Koncerninformation

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

P57317 - OPEC - 2BOELGE - NY VERSION

P57317 - OPEC - 2BOELGE - NY VERSION P - OPEC - BOELGE - NY VERSION SKEMA Velkomment til Københavns Universitets Valgpanel. at deltage i valgpanelet bidrager du til et stort forskningsprojekt om valgkampe og folketingsvalg finansieret af

Læs mere

Ni ud af ti danskere er dybt bekymrede for Islamisk Stat

Ni ud af ti danskere er dybt bekymrede for Islamisk Stat Ni ud af ti danskere er dybt bekymrede for Islamisk Stat Islamisk Stats fremfærd i Irak er den katastrofe/konflikt danskerne anser for at være mest alvorlig. Herefter følger ebolas udbredelse i Afrika

Læs mere

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Hvilken værdi skaber offentlige-private innovationspartnerskaber? Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Udgangspunkterne

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Dansk Folkeparti står foran en krise

Dansk Folkeparti står foran en krise Dansk Folkeparti står foran en krise To ud af tre vælgere - og over halvdelen af Venstres vælgere - ønsker mindre til Dansk Folkeparti. Kun inden for ældreplitik vurderer flertallet at DF har positiv.

Læs mere

Arbejdsplan for 2015. Indledning

Arbejdsplan for 2015. Indledning Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG SURVEY MED FOLKETINGSPOLITIKERNE. September 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG SURVEY MED FOLKETINGSPOLITIKERNE. September 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2016 Institution HF og VUC Nordsjælland Helsingør Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf-e Samfundsfag

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Ekstern lektor ved Syddansk Universitet ( Cand.negot.studiet & Center for Kulturstudier)

Ekstern lektor ved Syddansk Universitet ( Cand.negot.studiet & Center for Kulturstudier) Lektor Kommunikation, Journalistik og Social Forandring Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Magt, Medier og Kommunikation Postaddresse: Universitetsvej 1 40.3 DK4000 Roskilde

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi Kommunikationsstrategi November 2014 Byggesocietetet ønsker løbende at udvikle og styrke kommunikationen internt og eksternt. Vi vil overfor vores interessenter fremstå som en åben og demokratisk landsorganisation,

Læs mere

Gallup til BT om. den royale familie. Gallup til BT om. TNS Dato: 31. maj 2013 Projekt: 59328

Gallup til BT om. den royale familie. Gallup til BT om. TNS Dato: 31. maj 2013 Projekt: 59328 den royale familie den royale familie Feltperiode: Den 29.-31. maj 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Klimabarometeret. Oktober 2010

Klimabarometeret. Oktober 2010 Klimabarometeret Oktober 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Krise skaber modstand mod frihandel

Krise skaber modstand mod frihandel Krise skaber modstand mod frihandel 42 % ønsker at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet og 58 % går ind for statslån til danske virksomheder. Som forbrugere har det betydning

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

AKTUEL GRAF. Partiernes medlemstal 2010. CVAP Aktuel Graf Serien www.cvap.polsci.ku.dk. Partiernes medlemstal 2010

AKTUEL GRAF. Partiernes medlemstal 2010. CVAP Aktuel Graf Serien www.cvap.polsci.ku.dk. Partiernes medlemstal 2010 C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Partiernes medlemstal 2010 AKTUEL GRAF Partiernes medlemstal 2010 Karina

Læs mere

Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater

Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater 1 Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater 2 Baggrunden for projektet Kvalitativ frem for kvantitativ metode. Udgangspunkt i, hvordan valgkampen opleves med vælgernes

Læs mere

survey, december 1999

survey, december 1999 www.folketinget.dk survey, december 1999 Indhold Indledning...3 Demografisk profil...5 Brug af www.folketinget.dk...7 Generel internetbrug...10 Hvad søger brugerne af www.folketinget.dk efter?...12 Folketinget.dk's

Læs mere

Høring om den fremtidige mediestøtte

Høring om den fremtidige mediestøtte Institution Gade By Att. Navn 9. marts 2011 Høring om den fremtidige mediestøtte Udvalget om den fremtidige offentlige mediestøtte er for øjeblikket i gang med at udarbejdet et grundlag for regeringens

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Partiernes krise er aflyst!

Partiernes krise er aflyst! De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere