Workshop 3. Fra ord til handling: Om afkobling af regnvand set fra haveejernes synspunkt. Teknologisk Institut, mandag d

Transkript

1 Workshop 3. Fra ord til handling: Om afkobling af regnvand set fra haveejernes synspunkt. Teknologisk Institut, mandag d

2 Dagens program Velkomst ved Naturstyrelsen og Teknologisk Institut. Præsentation af dagsorden ved Manto. Borgersamarbejde om regnvandshåndtering på Lindevang ved Søren Hansen, Avedøre Spildevand. Om at nå borgerne, når de traditionelle kampagner ikke virker ved Birgitte Hoffmann, Lektor, Danmarks Tekniske Universitet. Summeøvelse. Indsigter fra feltarbejde & præsentation af personaer ved Manto. Frokost. Introduktion til gruppearbejde og brug af personaer ved Manto. Gruppearbejde og kaffe. Opsummering ved grupperne, afrunding og næste skridt.

3 Oplæg I: Borgersamarbejde om regnvandshåndtering ved Søren Hansen, Avedøre Spildevand.

4 Oplæg II: Om at nå borgerne når de traditionelle kampagner omkring regnvandshåndtering ikke virker ved Birgitte Hoffmann, DTU.

5 Summeøvelse

6 Et feltarbejde blandt haveejere

7 Metode Desk research i eksisterende kilder omkring vandafkobling. 11 kvalitative, dybdegående interviews med 17 haveejere i Region hovedstaden, Bornholms regionskommune og Region syddanmark. Interviews med haveejere der enten har afkoblet, er i gang med at afkoble eller overvejer at afkoble. En fokusgruppe med to haveejere, en kloakmester og en landskabsarkitekt.

8 Baggrund Vi ved allerede hvad eksperterne siger om regnvandshåndtering og borgere, men hvad mener og GØR haveejerne? Undersøgelser viser, at mange haveejere gerne vil afkoble deres regnvand, men få gør det. HVORFOR?

9 Formål Formålet med feltarbejdet er todelt og handler om: At afdække barrierer og muligheder forbundet med vandafkobling set med haveejernes øjne. At give input til, hvordan vi får haveejerne fra ord til handling.

10 Bias ved feltarbejdet Viser tendenser qua et kvalitativt datagrundlag. Stor forskel på om der er tale om individuelle afkoblingsprojekter, hvor haveejeren selv er projektleder på forløbet. Eller Større projekter der er centralt styrede af kommune/ vandforsyning med en personificeret projektleder.

11 Vandafkobling set med haveejernes øjne: Det er djævelsk upædagogisk, det der er præsenteret fra kommunen. Det er en jungle på trods af, at det burde være piece of cake. Det er jo bare noget vand, der skal i noget jord. Citat haveejer.

12 Vandafkobling set med haveejernes øjne: Hr. Jensen går jo død i det her inden han overhovedet er startet Citat haveejer.

13 En overordnet pointe fra feltarbejdet er.. At der er tale om et område, hvor diskursen er præget af eksperter, der taler til eksperter. Udfordringen er, at haveejerne (dem det egentlig handler om) er lysår bag eksperterne Der er behov for nye aktiviteter og handlinger, der udspringer af haveejernes oplevelser og erfaringer som er individuelle og mangfoldige.

14 Udfordringerne er

15 Udfordringerne handler grundlæggende om Tillid og tryghed: Eller om ikke at have tillid til myndighed eller fagpersoner. Information: Om manglen på samme. Mangfoldighed: Om haveejernes forskellighed og forskellige behov.

16 Udfordringerne handler grundlæggende om Faskineregime: Mangel på info om øvrige muligheder. Kommunalt selvstyre: Store lokale forskelle på service- og infoniveau samt muligheder og regler. Økonomi: Uigennemsigtig økonomi bag projekter.

17 Tillid og tryghed Vi stoler ikke på de anbefalinger og udregninger, der er lavet fra kommunen Citat haveejer. Særligt de yngre haveejere er ekstremt skeptiske. Generel utryghed i de individuelle projekter omkring ansvar i worst case scenarierne > mangel på tillid og tryghed kan afholde fra at afkoble. Gode erfaringer fra centralt styrede projekter, hvor der er en personificeret projektleder, der skaber tryghed.

18 Information Hvad nu hvis ens have sejler og det ikke har virket? Hvad koster det at koble sig på igen? Det er der ingen info om Citat haveejer. Haveejerne efterspørger generelt øget information - Fx gennem en fælles hjemmeside både på projekt-, kommune og nationalt niveau. Udpræget behov for differentierede informationsstrategier afhængig af haveejere. Personificeret information rammer bredt og rummer flere.

19 Mangfoldighed Peter laver en rund faskine, men skal svare på højde, bredde og længde. Ellers kan man ikke ansøge Citat haveejer. Det er nemt, når man er vant til det elektroniske, men det er klart at Fru Hansen på 80, kan have behov for alternativ rådgivning og hjælp Citat haveejer.

20 Mangfoldighed Haveejernes behov, ønsker og muligheder er ekstremt mangfoldige og kalder i alle henseender på varieret og personificeret sagsbehandling. Der er stor forskel på generationernes tilgang til vandafkobling. Eftersom meget klares bedst via hjemmeside, er særligt de ældre generationer ladt i stikken.

21 Faskineregime Folk tror, at vand enten skal i en kloak eller i en faskine Citat haveejer. Der eksisterer et faskineregime og mangler rådgivning og vejledning om alle de andre muligheder, der er for vandafkobling. Haveejernes haveopfattelser determinerer den løsning, de vælger, men de skal have et godt beslutningsgrundlag før de kan vælge.

22 Kommunalt selvstyre Kommunen skal være mere proaktiv. Der må være penge at hente for kommunen, fordi afledning er billigere end at lave kloaksystemet om Citat haveejer. Der er stor forskel på, hvordan kommunerne forvalter deres ansvar i forbindelse med borgernes vandafkobling. Forskellige kommunale regler, gør det udfordrende for fagpersoner, at rådgive haveejerne korrekt. Generelt bedst erfaringer fra de kommuner der har afprøvet totalafkoblingsprojekter for hele områder/veje.

23 Økonomi Kloakmesteren vidste slet ikke, at man kunne få refusion fra kommunen Citat haveejer. Udfordringerne går på: Fagpersonerne er ikke klædt godt nok på i forhold til lokale refusionsforhold. At der mangler økonomisk gulerod for at etablere de større projekter = mere refusion. Manglende viden om at projekterne er økonomisk skalerbare afhængig af hvilken løsning, man vælger. Direkte adspurgt om, hvad der vil få flere til at afkoble, svarer ALLE interviewpersoner: mere refusion.

24 Mulighederne er

25 Mulighederne handler grundlæggende om Holdningsændring: Fra udfordring til ressource Motivation: Af forskellige gatekeepers Personificeret projektledelse: Haveejerne vil gerne rådgives af et menneske Administration: Forsimpling af administration og sagsbehandling Gulerod eller pisk?

26 Holdningsændring Regnvand skal ses som en ressource ikke som et problem Citat haveejer. Jeg synes generelt det er en god ide, at lave nedsivning, fordi at mine børn og børnebørn vil opleve der ikke er rent vand, og det vil jeg gerne være med til at ændre Citat haveejer.

27 Holdningsændring Redefinere regnvand til at være en ressource ved at vise muligheder for genanvendelse som det er sket med skrald. Hvordan? Gennem de gode historier (regnvand til bilvask, vanding, toiletskyl etc.), forsøgshaver og ambassadører, bred markedsføring og PR > komme i nyheder, lokalaviser, landsdækkende aviser og magasiner. Der skal spilles på borgernes interesse for miljø og bæredygtighed. Det skal gøres trendy at afkoble!

28 Holdningsændring Hvem initierer denne holdningsændring? Hvis der skal ske en holdningsændring i forhold til ansvar, er det kommunernes/statens ansvar, den genererer ikke sig selv. Haveejerne ser grundlæggende ikke sig selv som ansvarlige.

29 Motivation af gatekeepers Man skal have fat i Danmarks mænd! De synes, det er sjovt at grave huller, nedlægge rør og sætte vandtønder op Citat haveejer. Gladsaxe kommune har lavet et rigtigt kort på hjemmesiden, hvor man kan søge på sin adresse, se afstande til hus, vej, nabo og nærliggende sø. Der var ingen tvivl om, hvor man kunne lægge en faskine Citat haveejer.

30 Motivation af gatekeepers Motivation af forskellige gatekeepers, som fx: De svære: kommunerne Mellemleddene: grundejerforeningerne De skæve: mændene De faglige: anlægsgartnere, kloakmestrene og havearkitekter.

31 Motivation hvordan? Kommunerne: Vise de gode eksempler fra andre kommuner med fokus på hvad de har gjort, hvad har det krævet. Videndeling mellem kommunerne. Grundejerforeningerne: Etabler direkte kontakt til grundejerforeningsforeningerne og få dem motiveret og klædt på til at møde og påvirke haveejerne.

32 Motivation hvordan? Mændene: Engager mændene qua deres interesse for rør og maskiner og få dem ud i forsøgshaver og pilotprojekter: Så kan jeg gå og hygge mig med det og måske få naboen ind og hjælpe og så kan vi gøre det i hans have næste weekend Citat haveejer. Fagpersonerne: afhold orienteringsmøder for fagfolkene, hvor de kan blive klædt bedre på til at motivere haveejere til vandafkobling, når de alligevel er i berøring med haveejernes haver.

33 Personificeret projektledelse Man skal være ihærdig som borger, for at få det gennemført, når der er så mange uklare svar Citat haveejer.

34 Personificeret projektledelse De haveejere der har oplevet et optimalt og gnidningsfrit forløb, er de haveejere der har været del af et større, centralt styret forløb. Særligt de ældre generationer, synes det har været en fordel at være med i et centralt styret forløb og havde ikke lavet vandafkobling ellers. Der er behov for en personificeret projektledelse (translatører) og rådgivning fra kommunalt hold, hvis flere haveejere skal afkoble regnvand via individuelle projekter.

35 Administration Det kræver en omstrukturering rent administrativt i kommunen, det er ikke nok bare at henvise til en hjemmeside Citat haveejer. Vi havde ikke søgt om nedsivning først, vi gjorde det og søgte om tilladelse bagefter. Vi gik bare den anden vej Citat haveejer.

36 Administration One-stop-shop hos kommune/vandforsyning, hvor alle henvendelser vedr. vandafkobling placeres. National hjemmeside for vandafkobling skal ikke hedde LAR og skal være for haveejere IKKE eksperter. Haveejerne er ikke fagpersoner, men synes at retningslinjer og regler er skrevet til fagpersoner. LAR skal gøres populistisk

37 Gulerod eller pisk? Stort set alle interviewede svarer, at der er behov for mere gulerod, hvis flere haveejere skal motiveres til afkobling. Særligt +50 interviewpersonerne svarer at mere pisk i form af lovgivning er nødvendig, hvis mange skal motiveres. Gruppen af unge interviewede står helt af over for pisk og finder det yderst demotiverende.

38 Præsentation af personaer

39 Introduktion til personaer Generelt om personaer: Arketype der ikke findes i virkeligheden. Udledt på baggrund af det samlede datamateriale. Bruges til at vise materialets mangfoldighed. Bruges til at personliggøre materialet. Specifikt om de tre personaer: Generelt overrepræsentation af mænd, fordi området helt tydeligt er domineret af mænd.

40 Bent & Hanne, ægtepar år. Motivation: Færdigpakket løsning Let for haveejerne Central projektleder Fællesskabet med de andre Bæredygtighed er ofte sekundært Karakteristika: Autoritetstro God tid til at overvåge Detaljeorienterede Delvist IT forskrækkede Handlingslammet Efterspørger personificeret rådgivning.

41 Bent & Hanne, ægtepar år. Opfattelse af haven: Brugshave i nydelsesforstand Ej problem med opgravning Positive overfor blomsterbede (æstetik). Ansvar: Kommunen eller de andre Ej individuelt ansvar Gulerod frem for pisk

42 Niels, mand i 40 & 50 erne Motivation Problemløser: En konkret udfordring, der skal løses. De andre naboer og deres erfaringer Belønning fra kommune/stat Karakteristika: Autoritetstro: følger alle regler og retningslinjer nøje Positiv Selvhandlende/selvagerende Tænder på rør, gravearbejde og gør det selv projekter med nabo/gutter.

43 Niels, mand i 40 & 50 erne Opfattelse af haven: Brugshave Fodbold og leg Brug for plads på plæne til leg og bold ingen interesse for store blomsterbede. Ansvar: Kommunen har et overordnet ansvar for at oplyse og informere borgerne om vandafkobling Den enkelte haveejer har ansvar for at sikre vandafkobling på egen grund. Fællesskabet man gør det for fællesskabet. Pæn pisk

44 Anders, mand i 30 erne Motivation: Problemorienteret: Undgå vand i kælder Miljøbevidsthed Karakteristika: Analytisk, gennemtænker scenarier Analyse af kontekst og derigennem placering af ansvar hos kommunen Skeptisk Anti-autoritetstro Civil ulydighed går i gang inden tilladelser er på plads

45 Anders, mand i 30 erne Opfattelse af haven: Fodboldbane Små haver som fungerer som udvidede stuer i sommerhalvåret Ikke megen plads til udgravninger. Ansvar: Kommunen/staten har det overordnede ansvar. % fællesskab individuelle projekter på haveejernes egne initiativer. Gulerod tænder helt af på pisk.

46 Frokost

47 Introduktion til gruppearbejdet Tre stationer med hver deres persona: 1: Bent & Hanne 2: Niels 3: Anders. I er blevet inddelt i tre grupper: Gruppe 1, 2 & 3 Hver gruppe får 2 x 45 minutter til at komme forbi to stationer/personaer Manto & Birgitte Hoffmann, DTU faciliterer de tre stationer Fælles opsamling efter gruppearbejdet.

48 Diskussionsspørgsmål i gruppearbejdet 1. Hvordan påvirker vi personaernes (Bent & Hanne, Niels og Anders ) holdning til vandafkobling? 2. Hvilke konkrete og skæve ideer til kommunikationsstrategier og aktiviteter, kan være med til at få personaerne til at afkoble deres regnvand?

49 Opsamling ved grupperne og næste skridt

50 Tak for i dag