FLYVELEDERE og SIMULATORER implementeringen af en deltagerorienteret læringspraksis hos Naviair Flyvesikringstjenesten i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FLYVELEDERE og SIMULATORER implementeringen af en deltagerorienteret læringspraksis hos Naviair Flyvesikringstjenesten i Danmark"

Transkript

1 FLYVELEDERE og SIMULATORER implementeringen af en deltagerorienteret læringspraksis hos Naviair Flyvesikringstjenesten i Danmark Med landingsbanerne i Københavns Lufthavn som kulisse, foregår en massiv kompetenceudvikling blandt flyveledere, der er tilknyttet Naviair, det danske center for flyveledelse. Denne artikel handler om flyvelederuddannelse, men især om indførelsen af et særligt koncept for uddannelsen af flyvelederne, herunder den særlige form for pædagogiske tænkning og praksis, der knytter sig hertil, kaldet DUK Deltagerorienteret Undervisnings Koncept. Artiklen er skrevet på grundlag et års arbejde i perioden med at implementere DUK-konceptet hos Naviair i forbindelse med uddannelse af flyvelederaspiranter. Please, fasten your seatbelts Når man som passager i en flyvemaskine tager af sted på ferie, tænker de færreste sikkert på, at der udover piloten også er andre, som overvåger flyverens sikre vej fra A til B. På jorden i kontroltårnet eller i kontrolcentralen sidder flyvelederne og kontrollerer alle kommercielle flyvninger med det formål at tilsikre sikkerhed og effektivitet. Det foregår ved hjælp af en radar, der gør et muligt for flyvelederne at se, hvor og i hvilken højde de forskellige fly er. Piloten véd, når han navigerer i lufthavet, hvor han er rent geografisk og højdemæssigt, men ikke hvor han er i forhold til andre fly. Dette overblik har kun flyvelederne, og som sådan har de ansvaret for, ved hjælp af kurs, højde og fartkontrol, at sikre at flyene ikke kommer for tæt på hinanden. Flyvesikringstjenesten Naviair uddanner sine egne flyveledere. Den er beliggende i Kastrup med bl.a. kontrolcentralen, hvorfra flytrafikken over dansk luftrum kontrolleres. Uddannelsen til flyveleder består af en vekslen mellem teori og simulatortræning med hovedvægten på simulatortræningen. Her øver man sig i et luftrum, der til forveksling ligner virkeligheden, med radarblips, piloter, vind og vejr samt flyvere, der manøvrerer efter flyveledernes udstukne retningslinjer. Træning af flyveledere ved hjælp af simulatorer har været praksis igennem mange år. Det er forbundet med mange omkostninger at uddanne en flyveleder. Det koster hen ved ,- euro. Under hele uddannelsen bliver aspiranterne fulgt af en uddannet flyveleder og da uddannelsen varer 2 ½ år er det således en bekostelig affære, hvis en elev ikke lever op til målsætningerne, og uddannelsen derfor må afbrydes. Selvsagt er der en stærk motivationsfaktor for at gøre uddannelsen af flyveledere så optimal som muligt. I den proces er det afgørende med velkvalificerede instruktører. 1

2 Optimering af undervisningen og læringen! Uddannelsen af instruktører er derfor vigtig. Således gennemgår hver flyveleder/flyvelederassistent et pædagogisk grundkursus efter to års virke, hvorefter hver instruktør skal have et brush-up kursus hvert tredje år. Gennemførelsen af såvel grundkursus som brush-up kursus er en forudsætning for at kunne fungere som instruktør. For at optimere uddannelsen af flyveledere anvendes simulatorer hyppigt i uddannelsen - tilpasset de forskellige udviklingstrin, som aspiranterne gennemgår. Uddannelse ses som en væsentlig faktor i Naviairs allervigtigste prioritet, nemlig sikkerhed i trafikafviklingen. Der stilles store krav ved optagelsen af kommende flyveledere, og hele det ovenfor beskrevne kompetenceudviklingssystem skal være med til at vedligeholde en høj kvalitet af flysikkerhed. Deltagerorienteret Undervisnings Koncept. SIMU-learning.com har igennem 14 år arbejdet sammen med Force Technology om et særligt koncept for den pædagogiske anvendelse af simulatorer. I dette samarbejde har SIMU-learning.com løst opgaver for bl.a. Venice Pilots, SAMTRA, South Africa (South Africa Maritime Training Academy), Caribbean Maritime Institute, Jamaica og Vikingline. På baggrund af dette gennemprøvede koncept indledte SIMU-learning.com et samarbejde med Naviair i Målene for samarbejdet i Naviair var en optimering af undervisningen og læringen og dermed et ønske om at sikre en højere gennemførelsesprocent i forbindelse med uddannelsen af nye flyveledere. I det efterfølgende vil vi udfolde tankerne bag konceptet Deltagerorienteret Undervisnings Koncept. Udviklingen af kompetencer kræver praktiseren! Teorierne om hvordan man lærer, er mange. De seneste årtiers forskning og det erfaringsmateriale der er oparbejdet fra det voksenpædagogiske felt, peger imidlertid på nogle mere og mere underbyggede antagelser: læring af kompetencer må involvere praktiseren og læring er en relationel, social aktivitet. Man lærer f.eks. sjældent nye sociale kompetencer i et lukket lønkammer eller håndteringen af landbrugsmaskiner i et kursuslokale. Læringen er noget den lærende gør, men det sker oftest i en eller anden udveksling og samspil med nogle omgivelser (mennesker, situationer, sammenhænge). Derfor er læring også en langt mere kompleks aktivitet, end tidligere tiders Påfyldningspædagogik har antaget. En kompleks aktivitet der imidlertid har tre helt grundlæggende, centrale aspekter: Vigtigheden af 1) fokuseringen på et ønsket mål (deltagerens mål), 2) en basal tillid (deltagerens tro på egne evner og tro på evt. hjælperes positive intentioner), samt 2

3 3) en fokuseret opmærksomhed på det der er, det der sker (og ikke på det der burde være/burde ske). DUK-konceptet bygger på denne forståelse, når læring skal tænkes ind i en undervisningssammenhæng. Således må instruktørarbejdet undervisningen følge deltagerens læreprocesser - og hele tiden have dem for øje. Det deltagerlogiske ligger netop i denne pointe, at undervisningen skal struktureres så den følger deltagerens logik, frem for instruktørens eller fagets logik. Når undervisningen hele tiden møder deltageren dér hvor han/hun er, og stimulerer og følger dennes læreprocesser tæt, så øges muligheden for at læringen bliver integreret i deltagerens forståelse frem for at være et meningsløst implantat. Den rigtige udfordring, den passende forstyrrelse, hjælpen der hjælper Denne tænkning er ikke af nyere dato. Den danske filosof Søren Kierkegaard skrev om det for over 150 år siden, og adskillige læringsteoretikere har fulgt i hans spor: Når man i sandhed vil hjælpe, så må man først og fremmest møde den anden, dér hvor han/hun er først og fremmest forstå dét den lærende forstår før man kan gøre sin mer-forståen gældende (frit citeret) 1. En del af læringsarbejdet indebærer så, at deltagerens forståelse udfordres og forstyrres, således at han/hun aktivt involverer sig i at skabe en ny og større forståelse/beherskelse. Dette aktive medarbejderskab er endnu en pointe i læringssynet bag DUK-konceptet. Den lærende som aktiv medarbejder Det er den der arbejder, der lærer. Læring kan være en leg, men er ofte slidsomt arbejde, indimellem forbundet med frustration, til tider med forskudt indfrielse af forventninger om fremskridt. Samtidig er læreprocessen forbundet med et vist vovemod, som førnævnte Søren Kierkegaard udtrykte det. At vove at miste fodfæste for en stund. At bevæge sig ud i usikkert land. Derfor betyder selve den psykologiske ramme om læringsarbejdet ufattelig meget for dets udfald. Man kan trække en hest til truget men ikke tvinge den til at drikke, er en gammel talemåde, som meget godt udtrykker et forhold, der også gælder læring. For at skabe meningsfuld læring må den lærende ville læringen, og kunne se nytten af den. Det er én af de indsigter læringsforskning peger på i dag 2. Derfor kan vigtigheden af motivation og fastholdelse af et aktivt medspil i læreprocessen ikke fremhæves nok. Dette må indtænkes i rollefordelingen, metodik og det samlede læringsmiljø. 1 Søren Kierkegaard Om at hjælpe (Synspunkter for min forfattervirksomhed, Paragraph 2,1843). 2 Se pjece om transfer fra Nationalt Center for Kompetenceudvikling,

4 Oplevelser og erfaringer Endnu en grundpille i læringssynet bag konceptet handler om refleksion. Betydningen af denne har været i fokus i et par årtiers pædagogiske strømninger. Der har været talt og skrevet herom i såvel den danske som den internationale litteratur. Ikke desto mindre er det vores opfattelse, at der stadig er plads til forbedring i den pædagogiske praksis på dette felt i mange undervisningsmiljøer. Der ligger meget guld og venter på at blive samlet op fra mange undervisningsaktiviteter, hvor arbejdet med refleksion for ofte bliver negligeret eller bliver af rituel karakter. Oplevelser bliver imidlertid først til erfaringer, når de bliver bearbejdet. Derfor er bl.a. simulatorernes mange og virkelighedsnære oplevelser oplagte at gøre til genstand for et grundigt refleksionsarbejde. Det er ofte hér, at en vigtig del af læringen sker. Dette læringssyn har ligget til grund for udviklingen af det koncept, som vi vil beskrive grundigere nedenfor. Læringssynet og den dertil knyttede praksis er også specifikt tænkt og udviklet ud fra SIMU- Learning.com s mangeårige erfaringer med at arbejde med organisatorisk læring. Her særligt spørgsmålet, hvordan sikrer vi størst mulig effekt af de uddannelses- og træningskoncepter, som anvendes. Det vil sige spørgsmålet om transfer. Høj transfer fra uddannelse til anvendelse - design af DUK konceptet En lang række uddannelses- og udviklingsprojekter lider under, at der er ringe organisatorisk effekt af de uddannelses- og træningsprogrammer, som iværksættes. Dette viser sig som en lav eller manglende transfer. Deltagerne kan godt udtrykke høj tilfredshed i evalueringen af de enkelte uddannelsesprogrammer, men tilfredshed siger ikke noget om effekten af læring. Da Naviair og SIMU-learning.com planlagde og udviklede DUK-konceptet, var vi derfor optaget af, at konceptet som udgangspunkt skulle fremme transfer. D.v.s. omsætning og anvendelse af det lærte i den arbejdsmæssige kontekst. Den seneste forskning om transfer mellem uddannelse og arbejde fremhæver en række faktorer, som er med til at fremme transfer. B. la.: at den lærende kan se meningen i det, der skal læres i forhold til arbejdssituationen at der er en realistisk målsætning i forhold til anvendelsen af det lærte at elementer fra arbejdspladsen indgår i uddannelsen og behandles med henblik på, hvordan det lærte kan bruges i konkrete sammenhænge at der fokuseres på de sociale relationer på arbejdspladsen støtte fra kolleger, ledelse mv. 3 3 Wahlgren

5 Transfer knytter sig i høj grad til værdiskabelse for organisationen. Det er derfor af vital betydning, at indtænke denne problemstilling i designet af projektet. Sagt meget kort: høj transfer er en forudsætning for at den investering, som organisationen foretager i projektet giver afkast. For at sikre denne værdiskabelse for organisationen designede vi konceptet som vist i nedenstående model. Design af DUK-projektet 5

6 Modellen viser de afgørende faser i projektdesignet. Her skal særligt fremhæves betydningen af research, udvælgelse af instruktører og uddannelsen af interne superinstruktører og vedvarende supervision. Fokus i researchfasen var: Hvad lykkes organisationen allerede med og hvor er der plads til forbedring og hvilke konkrete indsatsområder, skal der sættes ind overfor. Resultatet af denne research blev præsenteret for de vigtigste interessenter i projektet og blev til genstand for dialog, udforskning samt yderligere præcisering. Hensigten var også at gøre interessenterne til aktører. Udvælgelse og uddannelse af interne DUK-instruktører Udvælgelsen og uddannelsen af 18 interne DUK-instruktører havde til hensigt at sikre, at Naviair selv rådede over en kompetence i form af instruktører. Disse skulle være i stand til at uddanne, efteruddanne og supervisere de hen ved 300 lokalinstruktører (kaldet OJTÍ ere), der stod for den praktiske indøvelse i trafikken. Der blev lavet et internt stillingsopslag efter instruktøraspiranter med efterfølgende interviews og udvælgelse. Processen foregik i et samarbejde mellem interne chefinstruktører med dagligt kendskab til mulige kandidater, projektledelse og eksterne konsulenter. Foruden relevante erfaringer og kompetencer blev der lagt stor vægt på indstilling i rollen som normdanner i forhold til de kolleger, som instruktørerne arbejdede med til daglig. På den måde førtes DUK-principperne ud i det yderste led og projektet blev i princippet selvbærende og mindre afhængigt af eksterne konsulenter. Supervision som et bærende princip i DUK Supervision blev fra starten indtænkt på flere niveauer i projektet netop for at sikre en høj grad af transfer. Første niveau for supervision var i rollen som instruktør i relation til egne aspiranter. På andet niveau var det supervision i relation til rollen som supervisor af andre instruktører, samt supervision i rollen som facilitator og coach i forhold til at gennemføre trænings- og uddannelsesforløb for andre instruktører (OJTI ere). Supervision er afgørende for, at den enkelte instruktør sammen med den eksterne konsulent får mulighed for at reflektere over egen praksis og selv formulere mål for egen udvikling som instruktør. Endvidere gjorde supervisionen konsulenterne meget klogere på, hvilke muligheder og begrænsninger, der lå for at anvende DUK i den arbejdsmæssige kontekst. Både i forhold til mere overordnede spørgsmål (som f.eks. værdier i virksomhedskulturen), men også helt praktiske forhold så som muligheden for at gennemføre en debriefing mellem instruktør aspirant i gunstige fysiske omgivelser. Kunden som medbygger Man kan på den måde sige, at DUK-konceptet er designet således, at kunden er medbygger på den løbende udvikling og design af projektet. Grundtanken er at konceptet først bliver færdigt og kan fungere, når Naviair bygger videre på dét, der engang skal blive til et færdigt hus for at bruge en metafor. De eksterne konsulenter leverer fundamentet 6

7 læringssyn, teoretisk udgangspunkt og metodik. Sammen med Naviair bygger vi vægge, lægger gulve, sætter vinduer i og rejser taget og endelig tager vi sammen stilling til, hvilke tilbygninger, der evt. skal være. Rollen som eksterne konsulenter kunne vi passende kalde læringsarkitekter. Betydningen af en værdsættende og anerkendende tilgang DUK-konceptet tager udgangspunkt i en værdsættende og anerkendende tilgang til læring og udvikling. Det betyder at være respektfuld og anerkendende overfor de kompetencer, kultur og værdier, som er til stede i organisationen. Så i stedet for at være fejlfinderekspert-konsulenter starter vi med, som ovenfor nævnt, at observere den eksisterende praksis for debriefing ud fra et værdsættende syn. Hvad fungerer allerede godt, hvor er der plads til forbedring? I Naviair-projektet præsenterede vi vores observationer på en workshop, hvor en række af de vigtigste aktører var til stede. Hensigten med denne workshop var at gøre deltagerne til aktører i processen og få en feedback på de observationer, som vi havde gennemført. Den værdsættende og anerkendende pædagogik er et fundament i hele DUK-tilgangen til læring og er en grundsten i alle de interventioner, som DUK består i: uddannelse, supervision og også i selve debriefingen mellem instruktør og aspirant. De grundlæggende antagelser i denne tilgang kan i kort form formuleres således: Det, vi fokuserer på, bliver en større del af vores virkelighed Anerkendende pædagogik handler om at stille spørgsmål ud fra en overbevisning om, at andre aspiranter, kolleger har gode grunde til at gøre det, de gør, og at de har noget vigtigt og værdifuldt at bidrage med Anerkendende pædagogik sætter fokus på de konkrete handlinger, som kan bidrage til at forbedre læring og performance hos aspiranter, instruktører og kolleger Anerkendende pædagogik sætter fokus på aspirantens og instruktørens agenthed. Det vil sige de kloge handlinger og refleksioner, som vi hver især gør for at blive bedre, samtidig med at der er respekt for at arbejde med faglige/pædagogiske problemer og udfordringer. Nogle versioner af værdsættende og anerkendende pædagogik er desværre endt i en dogmatisk dyrkelse at det positive og en fornægtelse af problemer. Den grøft ønsker vi ikke at falde i. I DUK er udgangspunktet, at arbejde med problemer i relationer og den konkrete kontekst og eksternalisere dem, snarere end at gøre dem til internaliserede problemer hos den enkelte aspirant eller instruktør. Det handler ikke om, hvad aspiranten er, men hvad hun gør. Det betød i praksis en bevægelse væk fra lommepsykologiske mavefornemmelser hos den enkelte instruktør mod en professionel tilgang til praksis baseret på iagttagelser mere end vurdering. 7

8 En aspirant vil alt andet lige være mere villig og åben for at lære, også når der er store faglige udfordringer, hvis han eller hun kan se på sin professionelle praksis som en performance, hvor fokus netop er på de konkrete handlinger, i stedet for personen. Vi formulerede i den sammenhæng en bon mot, det hed vær hård ved problemet og blød ved personen. Instruktørrollen fra ekspert til facilitator I den deltagerlogiske tilgang, som DUK bygger på, er det afgørende, at den enkelte instruktør forlader rollen som ekspert, hvor hun skal instruere, give råd og korrigere den enkelte aspirant/medarbejder. I stedet er det målet, at hun påtager sig rollen som facilitator. Det vil sige en instruktør, som støtter og styrer læreprocesser i et samarbejde med aspiranten. Bl.a. hjælper aspiranten til at reflektere over træningen i simulatoren eller over en situation i trafikken. Derfor skal instruktøren i et samarbejde med aspiranten: etablere et trygt og understøttende læringsmiljø med passende udfordringer tilrettelægge og tilpasse simulatortræning og trafiksituationer i forhold til læreprocesserne hos den enkelte aspirant/medarbejder indtænke den sammenhæng hvori læringen efterfølgende skal anvendes gøre aspiranten til en aktør i læreprocessen med fokus på medleven og bearbejdning af oplevelser og erfaringer strukturere prebriefing og debriefing i forhold til mål og fokusområder i relation til aspirantens nærmeste udviklingszone og de afgørende dimensioner for professionel performance anvende en refleksiv spørgemetodik, der gør det muligt for aspiranten at opnå indsigt og udvikle sine kompetencer For instruktørerne opstilledes nogle enkle huskeregler for rollen som facilitator: Øv dig i at lytte det er vigtigere at høre aspirantens version af øvelsen end din egen Taletidsfordeling 80 % til aspirant og 20 % til dig som instruktør Tag pre- og debriefing alvorligt det betød at afsætte mere tid og at adskille debriefingen fysisk fra selve det sted, hvor arbejdsfunktionen foregik. Prebriefing og debriefing For at støtte instruktørerne i rollen som facilitator arbejdede vi med nedenstående koncept for prebriefing og debriefing. 0) Prebriefing mål og fokus for efterfølgende øvelse/trafiksituation. Målet med prebriefing er også at opnå en psykologisk kontrakt og dermed afstemme de gensidige forventninger, så begge parter er klar over kontekst og rolle 8

9 1) Simulatortræning tilpasning af passende udfordringer 2) Debriefing at fremme deltagernes bevidsthed og refleksion og bevæggrunde for handlinger og kvalificere deres handling. Vi tog her udgangspunkt i en refleksiv spørgemodel 4, hvor instruktøren skal bevæge sig gennem fire trin. Trin 1 er et afdækkende og afgrænsende trin, hvor instruktøren via åbne orienteringsspørgsmål hjælper aspiranten til at reflektere over, hvad der skete i træningen/situationen. Trin 2 fokuserer på at udforske relationer og sammenhænge. Her stiller instruktøren spørgsmål, der inviterer til at forstå og reflektere over effekter af handlinger, andre aktørers måde at se og opfatte situationen på. Trin 3 handler om at udfordre forestillinger og opfattelser og invitere ind til nye og andre måder at se tingene på. Her vil instruktøren typisk stille hypotetiske spørgsmål. Trin 4 er den afsluttende del af debriefingen, hvor instruktøren inviterer ind til at reflektere over, hvilken indsigt aspiranten har opnået og i hvilke situationer denne indsigt kan anvendes og på denne måde lave en syntese omkring hele læringsforløbet. Nedenstående model viser den spørgemetodik, som instruktørerne anvendte i forbindelse med pre- og debriefing. 4 Systemisk interviewmetodik 1997 af Karl Tomm 9

10 Relationen mellem instruktør og aspirant før og nu Før var det en udbredt praksis, at instruktøren alene formulerede mål for øvelser, selv stod for prebriefing og efter øvelsen gennemførte en relativ kort debriefing, som mest havde karakter af en bedømmelse af aspiranten. Taletidsfordelingen var lidt firkantet sagt 80 procent til instruktøren og 20 til aspiranten. Det skete ud fra den bedste hensigt, og det var en alment accepteret praksis. I modsætning hertil er hovedtanken i DUK, at når instruktør og aspirant sammen skal finde fælles mål og sammen uddrage læring af en øvelse, opnås den effekt, at aspiranten kommer i en kompetenceposition. I denne position vil hun føle, at hun direkte kan påvirke, hvad det er der skal læres, samt hvor hun er i forløbet. Dette medfører en stor involvering og ansvarstagen for egen læring. Hele DUK-konceptet bygger på samskabelse af en relation mellem aspirant og instruktør i øjenhøjde. Hermed lægges fundamentet for et læringsmiljø, hvor fejl og alternative løsningsforslag ikke bliver brugt som redskaber til at slå aspiranten i hovedet med, men derimod som situationer, ud af hvilke, der kan uddrages værdifuld læring. Tidsforbruget til simulatorøvelse var også tidligere en time, men disponeringen af tiden er nu ændret. Tidligere var det således, at aspiranten selv satte øvelsen i gang og instruktøren herefter indfandt sig på simulatoren efter 10 min. s tid. Tanken var at aspiranten kunne sætte sig ind i trafikken uden tanke på, at en instruktør sad bagved og måske foretog en bedømmelse af, hvilke dispositioner vedkommende foretog. Efter en times simulatorøvelse debriefede instruktøren aspiranten. Typisk foregik dette ved, at instruktøren stillede kritiske spørgsmål til aspirantens måde at afvikle trafikken på. Herefter gav instruktøren selv svarene på de stillede spørgsmål efterfulgt af løsningsforslag og gode råd. Der herskede en udbredt fejlfinderkultur, hvor instruktøren så det som sin vigtigste opgave at rette aspiranten, når vedkommende havde udført en uhensigtsmæssig handling. Instruktør-aspirant relationen var en ekspert-begynder relation, hvor instruktøren til en hver tid bestemte, hvilken læring, der kunne uddrages af en given situation. Dette betød, at aspiranten ikke altid var klar over, hvor vedkommende stod i forhold til målsætningerne for de enkelte faser af uddannelsen, og derfor hele tiden havde behov for at blive bedømt af instruktøren. Aspiranten havde heller ikke indflydelse på, hvilke fokusemner, der var relevante at træne. Resultaterne indtil videre Uddannelsen af flyveledere har traditionelt altid været behæftet med en meget stor dumpeprocent på simulatordelen. Den har således tidligere svinget mellem % af et hold. Efter de første 2 kurser med den nye tilgang er denne dumpeprocent på simulatordelen faldet til 0-17%. Der er selvsagt mange faktorer der kan indvirke på disse tal, men udover de faldende dumpeprocenter, er de oplevelser og erfaringer der gøres i instruktørarbejdet lovende. Der er sået en spire i forhold til at gøre læring til et samarbejde mellem instruktør og elev. 10

11 Fremtidige perspektiver Der er rigtig mange aspekter af en sådan ændring af den pædagogiske tænkning og læringsmiljøet, som den Naviair har iværksat. Og der er allerede opnået meget væsentlige resultater. Den fortsatte konsolidering af projektet er afhængig af en koordinering af mange initiativer på flere niveauer. Organisationskulturen og ledelsesinvolveringen er to meget væsentlige sider af realiseringen. DUK-projektet udfordrer traditionel læringstænkning, men er samtidig i god samklang med en række andre brydninger indenfor ledelsestænkning og organisationsudvikling. Chefkonsulenterne Gert Rosenkvist & Geert Allermand, begge SIMU-learning.com, og flyveledere Tom Laursen (projektleder) og Ulrik Leve, begge Flyvesikringstjenesten Naviair. For yderligere oplysninger kontakt og 11

I gik på grund. Vi afbryder hér. Vi mødes lige i debriefing-rummet om 5 minutter. Tag jer en kop kaffe i pausen.

I gik på grund. Vi afbryder hér. Vi mødes lige i debriefing-rummet om 5 minutter. Tag jer en kop kaffe i pausen. I gik på grund. Vi afbryder hér. Vi mødes lige i debriefing-rummet om 5 minutter. Tag jer en kop kaffe i pausen. Meldingen stammer ikke fra en nødsituation på det store hav, men den bryder en intens stemning,

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

IMPLEMENTERING I ORGANISATIONER Den Motiverende Samtale

IMPLEMENTERING I ORGANISATIONER Den Motiverende Samtale Eksempel på implementeringsproces med fokus på medarbejder, leder og organisationsniveau Medarbejder ½ dags kick off 2 dage undervisning ½ dags undervisning ½ dags undervisning Individuel feedback Individuel

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Generelt: Fysisk aktiv leg og bevægelse er fundamentale elementer i et barns udvikling. At skabe rum og motivation for alsidig fysisk aktiv leg er derfor noget

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Coachingguide Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Denne coachingguide er lavet til dig, der deltager i triaden fra din arbejdsplads i projekt Styrket indsats til

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Det brændende spørgsmål

Det brændende spørgsmål Det brændende spørgsmål Hvordan har vi trænet personalet på Kolding Sygehus, P3 i en dyb, rummelig og nærværende kommunikation med patienter, pårørende og kollegaer? Med det formål, at patienten, de pårørende

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Fra PUSH til PULL. Efterspørgselsdrevet uddannelsesplanlægning

Fra PUSH til PULL. Efterspørgselsdrevet uddannelsesplanlægning Fra PUSH til PULL Artiklen handler om, hvordan mellemledere og deres organisationer kan få et større udbytte af deres lederuddannelser. En vej til dette er, at uddannelserne i højere grad tager afsæt i

Læs mere

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Aktionslæringskonsulent uddannelse Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Familiecoaching i systemisk perspektiv

Familiecoaching i systemisk perspektiv Særligt tilrettelagt kursus eller uddannelsesforløb for fagprofessionelle, der arbejder med familier og plejefamilier. Vi udbyder både forløbet som en formelt kompetencegivende uddannelse (10 ECTS) i samarbejde

Læs mere

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Resultataftale Mobning

Resultataftale Mobning Resultataftale Mobning Sammenhæng Udgangspunkt for at vi eksplicit har beskæftiget os med emnet mobning er SdU kontrakter med Sydslesvig udvalget der bl.a. fokuserer på emnet Som et vigtig led i vores

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Projekttitel Socialt inkluderende praksisanalyse som metode til kollegial samtaleform om inklusion i klassen. Skole Skolen på Duevej

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Samskabelse i praksis. metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis

Samskabelse i praksis. metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis Samskabelse i praksis metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis Samskabelse i praksis Indhold Introduktion.........................................Side 3 Samskabelse i praksis.................................side

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

Coaching i organisationer. v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point

Coaching i organisationer. v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point Coaching i organisationer v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point Side 2 af 5 Coaching og samarbejde i organisationer ruster dig til læring og kompetenceudvikling

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Hvad er effekten af efteruddannelse

Hvad er effekten af efteruddannelse Hvad er effekten af efteruddannelse Kursus-og Udviklingsafdelingen tilbyder effektevaluering af rekvirerede uddannelsesforløb på arbejdspladsen. En kvantitativ undersøgelse af medarbejdernes kompetencer

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

IBC Innovationsfabrikken Salg. Bliv skarp på salg

IBC Innovationsfabrikken Salg. Bliv skarp på salg IBC Innovationsfabrikken Bliv skarp på salg Er du klar til at gå fra nul til hundrede og få værktøjer til at skabe resultater med dit salg? Bliv skarp på salget med forløb, der er målrettet dig. IBC Innovationsfabrikken

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis

Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis Dansk ImplementeringsNetværks Årskonference 20.5.2014 V. Torsten Conrad, Ph.d.-stipendiat

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

INDLEDNING. Baggrund. Formål. Opgaven. Strategien

INDLEDNING. Baggrund. Formål. Opgaven. Strategien Strategi for dagtilbudsområdet Brøndby Kommune 2015 INDLEDNING Baggrund Det er et landspolitisk og kommunalpolitisk mål, at der skabes viden om, hvordan man kan øge kvaliteten i dagtilbud, så børns trivsel

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

Evaluering i praksis. Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november. Ineva Innovativ Evaluering ineva.dk

Evaluering i praksis. Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november. Ineva Innovativ Evaluering ineva.dk Evaluering i praksis Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november Hvad skal vi sammen de næste 1,5 time? Formål: Få viden om evaluering i hverdagen Få præsenteret og afprøvet et helt

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse

Læs mere

KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 9

KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 9 KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 9 Seks dage fra 11. marts til 30. april 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Systemisk teori, -tænkning og -ledelse Procesdesign og -ledelse Det personlige

Læs mere

Effektiv eksekvering og implementering af strategi

Effektiv eksekvering og implementering af strategi Strategisk Ledelse Effektiv eksekvering og implementering af strategi Store tanker bliver ikke til virkelighed af sig selv det kræver strategisk ledelse. Din succes som leder afhænger af, at du kan skabe

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

MUS. Vejledning til dig som leder

MUS. Vejledning til dig som leder MUS Vejledning til dig som leder Den årlige MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling bruges kort sagt til at skabe tid og rum for din medarbejder til at være "enebarn". Et stykke tid, hvor man i modsætning til

Læs mere

Logbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015

Logbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015 Logbog -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering Efterår 2015 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Det Sociale Akademi Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Velkommen til Basisuddannelsen - på vej mod Recovery-orienteret

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod At gøre værdier SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod Værdier i klubarbejdet Fortæl om en succesoplevelse fra klubben - hvor det lykkes at udvikle

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

Lederen som facilitator af innovation og forandring

Lederen som facilitator af innovation og forandring Lederen som facilitator af innovation og forandring Styrk din facilitatorrolle Mange ledere faciliterer hver eneste dag, men de færreste har lært at benytte de grundlæggende teknikker, som skaber gode

Læs mere

Forankring af forandringer. Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark

Forankring af forandringer. Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark Forankring af forandringer Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark Forankring af forandringer Fra projekter og indsats til kultur Hvad kan vi lære af hinandens erfaringer og

Læs mere

Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse

Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Af Chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres af CAFA. Det beskrives, hvilke overvejelser og tilgange, CAFA har til undersøgelsens

Læs mere