Spørgsmål 1 Kan forvaltningen redegøre for, hvorfor er det ikke den enkeltes koordinerende sagsbehandler, som laver planerne?

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen NOTAT Til Susan Hedlund, MB Sagsnr Dokumentnr Kære Susan Hedlund Tak for din henvendelse af den 25. november, hvor du har stillet spørgsmål til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vedr. ventetid på rehabiliteringsproces, sagsnormering og samtaler for aktivitetsparate borgere samt den lave andel af revalidender i København. Spørgsmål 1 Kan forvaltningen redegøre for, hvorfor er det ikke den enkeltes koordinerende sagsbehandler, som laver planerne? I forlængelse af den politiske aftale om udsatte borgere er der foretaget en omorganisering på Jobcenter København Center for Jobindsats (JKI), som trådte i kraft medio september Den betyder bl.a., at der arbejdes hen imod, at rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes af borgerens personlige, koordinerende sagsbehandler (PKS). Indtil videre er 9 PKS blevet opkvalificeret til at udarbejde forberedende planer. Der er endnu et stykke vej til, at alle PKS mestrer denne opgave, da det kræver oplæring for at kunne udarbejde forberedende planer. Derfor arbejdes der p.t. med en model, hvor de PKS der er oplært, udarbejder forberedende planer, mens de medarbejdere, der er specialiserede i at udarbejde forbedrende planer, fortsat gør det samtidig med, at de oplærer de resterende PKS. JKI vurderer, at denne oplæringsfase vil være afsluttet i marts Spørgsmål 2 Kan forvaltningen be eller afkræfte at der lige nu er 6 mdr. ventetid på at få lavet den forberedende del til rehabiliteringsteamet og forsøger man at nedbringe denne ventetid? Et af målene med omorganiseringen på JKI er, at PKS kan vejlede borgeren i forhold til, om vedkommende er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, og i forlængelse heraf igangsætte arbejdet med en forberedende plan med henblik på at få borgeren hurtigst muligt på et rehabiliteringsteammøde. Direktionen Rådhus 1599 København V BW@bif.kk.dk

2 Dette er for at sikre en hurtigere og mere smidig proces for borgeren, frem for at borgeren oplever ventetider i forbindelse med, at en ny sagsbehandler skal forstå sagen og gennemføre samtale med borgeren. I forbindelse med omorganiseringen vurderer JKI, at det er ca borgere, der har ventet længere tid end 3 måneder, som har været praksis hidtil, på at få en samtale. JKIer opmærksom på problematikken og har derfor planlagt et særligt indkald til samtaler i uge 49 for at sikre, at de borgere, der venter på at få en afklaring, får én hurtigst muligt. Det bemærkes, at der er meget stor interesse blandt aktivitetsparate borgere på at få et ressourceforløb, og denne interesse er steget markant som følge af kontanthjælpsreformen. Spørgsmål 3 Kan forvaltningen be eller afkræfte, at der herefter er yderligere 4 mdr. ventetid på at få sagen forelagt rehabiliteringsteamet, altså i alt en ventetid på 10 mdr. Det er fastlagt af BIU, at servicemålet for sagsbehandlingstiden i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension og revalidering er højst 23 uger fra opstart af den forberedende plan, til der er udarbejdet en afgørelse på sagen. Som udvalget blev gjort opmærksom på den 28. november, er rettidigheden for 3. kvartal på 68 pct., mens den for oktober måned, som er den seneste måned, der er tal for, var på 74 pct. Til sammenligning var rettidigheden i 2. kvartal 2015 på 50 pct. Sagsbehandlingstiden frem til rehabiliteringsteammødet ligger på mellem 10 og 16 uger. Sagsbehandlingstiden fra rehabiliteringsteammødet og til borgeren får en afgørelse ligger mellem 3 og 4 uger. Derved vil nogle borgere opleve, at der går 4 mdr. fra opstart af planen, og til de kommer til et rehabiliteringsteammøde. Spørgsmål 4 Det virker som meget lang tid, fra man vurderer at det kan være at der skal gives et ressourceforløb til det bliver afgjort. Hvis forvaltningen kan bekræfte ovenstående er korrekt bedes forvaltningen redegøre for hvilke tiltag der skal til for at nedbringe ventetiden? Rettidigheden for at sagerne behandles indenfor de fastlagte 23 uger ligger, som nævnt, på knapt 70 pct. Der er løbende fokus på tiltag, der kan medvirke til, at rettidigheden kommer op på 90 pct.: Side 2 af 5

3 Forvaltningen har konkretiseret arbejdsgange for de forskellige faser i rehabiliteringsprocessen med henblik på at sikre, at den samlede sagsbehandlingstid på 23 uger overholdes Der foretages løbende vidensdeling fra teammødet og til de medarbejdere, der har udarbejdet forberedende planer med henblik på at sikre, at sagerne dokumenteres tilstrækkeligt Der er tilført midler til afholdelse af flere teammøder ifbm. med, at der i foråret blev registreret en stigning i ventetiden på at få et rehabiliteringsteammøde. Spørgsmål 5 Kan forvaltningen be eller afkræfte, at sagstallet lige nu omkring 250 sager pr. sagsbehandler på Lærkevej og at medarbejderne får at vide, at de ikke skal forberede sig til samtalerne, fordi det er spild af tid, hvis borgere ikke møder op. Det er en grundlæggende præmis for fordelingen af sager og samtaler på JKI blandt sagsbehandlerne, at der skal afholdes samtaler med alle borgere, så forvaltningen kan overholde BIU-beslutningen om, at der skal afholdes en samtale hver 3. måned pr. borger. Sagstallet varierer afhængig af målgruppe. P.t. har sagsbehandlerne for aktivitetsparate i gennemsnit sager. Andre medarbejdergrupper har lavere sagstal, fx virksomhedskonsulenter, sagsbehandlere med ressourceforløbsborgere, IPS (individuel placement support) samt sagsbehandlere i forsøgsprojektet Jobfirst. En forudsætning for rettidige samtaler afhænger af, at sagsbehandlerne først forbereder sig, når borgeren fremmøder. Det skyldes, at 35 pct. af borgerne ikke møder til den indkaldte samtale. Der er afsat ca. 10 min. til forberedelse. Arbejdsgangen betyder, at borgere kan forvente en ventetid på ca. 10 min., hvilket de er informeret om i indkaldelsesbrevet. Spørgsmål 6 Og at der kun er sat et kvarter af til hver samtale. Kan der efter forvaltningens opfattelse fortages en meningsgivende samtale med en borger som er aktivitetsparat på 15 min? Det er ikke korrekt. Der er som udgangspunkt afsat 25 min. til hver samtale udover de ti minutter til forberedelse. Der indkaldes 6 borgere pr. sagsbehandler fra kl I gennemsnit fremmøder 4 ud af de 6 indkaldte borgere. Det betyder, at sagsbehandlerne kan benytte den ledige tid, hvor borgerne ikke møder op, til at forberede de efterfølgende samtaler. Spørgsmål 7 Side 3 af 5

4 Er det korrekt forstået at der kun kan gives beskæftigelsesfremmende tilbud i 6 uger af 5 timers om året uden mulighed for forlængelse. Hvordan kan det være at der ikke er mulighed for forlængelse, hvis der er progression? Med aftalen om udsatte borgere fra november 2015 besluttede Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, at forvaltningen gennem en ekstra satsning på den første gruppe [borgere tættest på arbejdsmarkedet] i starten baner vej for, at samarbejdet imellem virksomheder og udsatte borgere bliver en succes, der kan bygges videre på. Aftalen om udsatte borgere opdeler borgerne i tre grupper: Gruppe 1: Borgere, der skal i forløb i en virksomhed eller et deltidsjob Borgerne i gruppe 1 vurderes at være tættest på arbejdsmarkedet. Gruppen udgør 25 pct. af den samlede andel af aktivitetsparate borgere i Borgerne får tilknyttet en virksomhedskonsulent og modtager derigennem et længere virksomhedsrettet forløb. Gruppe 2: Borgere, der skal i virksomhedsforberedende forløb Denne gruppe af borgere skal have et virksomhedsforberedende forløb. Borgerne visiteres til et 6-ugers forløb á 5 timer om ugen, uden mulighed for forlængelse. Dermed opfylder forvaltningen sin lovgivningsmæssige forpligtelse til at aktivere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i to uger om året. Gruppe 3. Borgere, der skal afklares til en af de særlige ordninger Denne gruppe af borgere profiterer ikke af den almindelige indsats i beskæftigelsessystemet og tilbydes et længere udviklings- og afklaringsforløb med henblik på, om de er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. I forlængelse af implementeringen af aftalen om udsatte borgere bemærkes det, at andelen af borgere i virksomhedsplaceringer og afgangen til job/uddannelse er steget markant, når der ses på niveauet i september 2015 sammenlignet med niveauet i september Således er andelen af borgere i virksomhedsplacering steget med 27 pct., mens afgangen til job/uddannelse er steget med 24 pct. Spørgsmål 8 Aktivitetsparate borgere har efter 6 mdr. på kontakthjælp ret til en koordinerende sagsbehandler og en helhedsorienteret og koordineret indsats bliver borgerne i Kommunen tilbudt dette? Kan forvaltningen be eller afkræfte, at på Lærkevej er der koordinerende sagsbehandlere som også skulle have 250 sager og hvis det er korrekt er det så mulighed at lave en koordineret og helhedsorienteret indsats? Side 4 af 5

5 Det er ikke korrekt, at aktivitetsparate borgere efter 6 mdr. har ret til en koordinerende sagsbehandler. Som fastsat i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, 18 a, stk. 2, skal kontanthjælpsmodtagere, allerede når de vurderes som aktivitetsparate, tilbydes en koordinerende sagsbehandler. Sagsbehandlerne på JKI på Lærkevej er borgerens personlig koordinerende sagsbehandler. Der er det seneste års tid arbejdet målrettet med at få rettidigheden for samtaler på Jobcenter København Center for Indsats op på 90 pct. Der er som led heri set nærmere på de opgaver, der ligger ud over afholdelsen af en samtale, og det er sikret, at der ved en sagsstamme på sager, også er tid til at håndtere de forskellige koordineringsopgaver, der knytter sig hertil. Spørgsmål 9 Det ses på tal fra jobindsats at København revaliderer meget lidt vil forvaltningen redegøre for hvorfor tallet er så lavt. København skal have yderligere 490 fuldtidspersoner i revalidering for at ligge på gennemsnittet for klyngen, hvilket vil være en fordobling af antallet på revalidering i Forvaltningen har i 2016 undersøgt, hvordan der arbejdes med revalidering på jobcentrene, og det har vist sig, at centrene har forskellige retningslinjer for arbejdet på området. I forlængelse heraf har forvaltningen iværksat initiativer for at øge anvendelsen af revalideringsordningen. Initiativerne omhandler: justering af arbejdsdelingen på revalideringsområdet øget ledelsesmæssigt fokus på det faglige samarbejde mellem centrene udarbejdelse af fælles retningslinjer for jobcentrene vedrørende revalideringsansøgninger. Det bemærkes dog, at såfremt der kommer flere i revalidering, vil der være behov for omprioritering af indsatsmidler. Med venlig hilsen Bjarne Winge Adm. direktør Side 5 af 5