Væksthus Midtjylland : Idéudvikling Dit værktøj til at udvikle og beskrive de gode idéer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Væksthus Midtjylland : Idéudvikling Dit værktøj til at udvikle og beskrive de gode idéer"

Transkript

1 Væksthus Midtjylland : Idéudvikling Dit værktøj til at udvikle og beskrive de gode idéer

2 IDÉUDVIKLING 2. UDGAVE 2009 JAN HEIN NIELSEN

3 Forfatter: Jan Hein, Uphill. Ideudvikling -- dit værktøj til at udvikle og beskrive de gode idéer. 2. udgave, 2009 Tryk: AKA Print, Århus DTP: Buddig & Jugel Reklamebureau ISBN: Væksthus Midjylland Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne bog er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Denne bog og flere andre Væksthus Midjylland bøger kan købes på Væksthus Midtjylland Åbogade Århus N Tlf

4 Forord Forord Idéudvikling er en proces, der kan læres og forklares. Formålet med denne bog er at give hjælp og inspiration til denne proces og at udvikle en idé, fra den bliver skabt, til den gennemføres. Bogen er tænkt som et værktøj, der kan guide læseren i arbejdet med idéudvikling, og den giver læseren eksempler på, hvordan processen kan gribes an. Ejere og ledere af små og mellemstore virksomheder, nye som bestående, er målgruppen for bogen. Virksomheder, der som et led i deres virksomheds udvikling søger hjælp til at udvikle og implementere nye idéer, vil få stor hjælp af bogen. Bogen vil i lige så høj grad kunne bruges af undervisere, der arbejder med innovation og iværksætteri, da der er mange værktøjer, som understøtter det at finde den rette forretningsidé. Forfatteren, Jan Hein Nielsen har arbejdet professionelt med idéudvikling, innovation og projektledelse i de sidste 10 år. Træningen i at arbejde med idéudvikling fik han ved i begyndelsen at deltage på kurser hos idéudvikleren Ole Striim. Ole Striim har også været inspiration og kilde til flere af de mentale modeller og metoder i denne bog. I dag arbejder Jan Hein Nielsen udelukkende som proceskonsulent og facilitator af processer for udvikling og forandring i alle typer af organisationer og virksomheder. Han er ejer af virksomheden Uphill (www.uphill.dk) og er desuden partner i virksomheden Days like this I/S. Jan Hein Nielsen er tidligere formand for Dansk iværksætter Forening og direktør for Connect Denmark West. Den erfaring har sat ham i forbindelse med et meget stor antal af små og mellemstore virksomheder og de problemstillinger og muligheder, de står overfor. Virksomhedskonsulent Mogens Thomsen, Væksthus Midtjylland har igennem hele projektet være sparringspartner og redaktør på bogen. Værktøjer og andet opdateret materiale om idéudvikling kan hentes på Mogens Thomsen, redaktør Væksthus Midtjylland 3

5 Forord 4

6 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse FORORD... 3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 5 INDLEDNING... 8 INSITE APS GENNEMGÅENDE CASE... 9 IDÉERNES VERDEN TIDSPUNKTET Hvor kommer idéerne fra De tre B er Giv hjernen ro! Idéernes timing GRUNDLÆGGENDE BEHOV Markedet Produktivitet CASE INSITE APS: PERSPEKTIVERING IDÉUDVIKLINGENS FASER FIRE ADSKILTE FASER SUCCES ELLER FIASKO Skabe eller vurdere Divergent eller konvergent Kaos og Orden Diversitet Ledelse af processen CASE INSITE APS: NYE IDÉER KREATIVITET TIL IDÉSKABELSE SYV INTELLIGENSER ER I SPIL TÆNKE I NYE BANER SKAB NYE FLODER NYE OG FORANDREDE FORANDRING MØDER MODSTAND ER ALLE MENNESKER KREATIVE? STIMULERE KREATIVITET METODER OG TEKNIKKER TIL KREATIVITET Lejrbålet Tennisbolde Billy Billy Bob IDÉSKABELSE HVILKEN IDÉ ØNSKES? FOKUSSPØRGSMÅLET CASE InSite ApS: Behov og Idéudviklingsfaserne FINDE DET GODE FOKUSSPØRGSMÅL

7 Indholdsfortegnelse Behov Formål Opgave Selve fokusspørgsmålet METODER OG TEKNIKKER TIL IDÉSKABELSE Associationsmetoden Idébålet IDÉVURDERING MÅLE OG VEJE DE FIRE ELEMENTER Teknologi Individer Markedet Samfundet Helhed i vurderingen VURDERING OG TID Fremskrivning IDÉER ER VORES BØRN Samarbejde om idéen Kommunikere om idéen KILL YOUR DARLINGS Objektivitet Forskellighed DET DØDE HAV UDVÆLGELSE MELLEM ALLE IDÉER METODER OG TEKNIKKER TIL IDÉVURDERING Kommercialiseringsmodel SWOT Rollespil IDÉFORBEDRING IDÉFORBEDRING SOM PROCES Fordele ved idéforbedring METODER OG TEKNIKKER TIL IDÉFORBEDRING Omvendt brainstorming Cirkelmetode IDÉBESKRIVELSE INTERN BESKRIVELSE Kaordiske model EKSTERN BESKRIVELSE Idé Statement PROCESLEDELSE ROLLEN OG PROCESSEN IDÉUDVIKLING OG FORANDRING FRA INAKTIV TIL INTERAKTIV Interaktive og proaktive processer i idéudviklingen PROCESLEDEREN SOM FORMIDLER

8 Indholdsfortegnelse HVER SIN FASE SIN ROLLE DE VÆSENTLIGE ELEMENTER Samle de rigtige personer Skabe dialog Turde kaos Involvere deltagerne TJEKLISTE METODER EN OVERSIGT Lejrbålet Tennisbolde Billy Billy Bob Associationsmetoden Idébålet Kommercialseringsmodel SWOT Rollespil Omvendt brainstorming Cirkelmetode Kaordiske model Idé Statement STIKORDSREGISTER

9 Baggrund Indledning Innovation "Innovation forstås som evnen til at skabe fornyelse med et forretningsmæssigt sigte eller evnen til at skabe fornyelse for at fremme løsningen af opgaver i både den offentlige og private sektor." Kilde: Danmarks Erhvervsråd: Brugerdriven innovation i dansk erhvervsliv, marts 2004 Som ejer og udvikler af en virksomhed er det vigtigt at kunne holde virksomheden i konstant udvikling og bevægelse, da det marked og den omverden, som virksomheden befinder sig i, sjældent holder op med at be væge sig. Oftest er bevægelsen fremadrettet. Kunder, konkurrenter og det omgivende samfund vil konstant flytte deres opmærksomhed mod nye behov, nye produkter og nye måder at gøre tingene på eller stille nye krav til drift og administration af virksomhed. Der er talrige eksempler på virksomheder, der har flyttet produktionen til andre steder i verden pga. lavere produktionsomkostninger, eller på kunder der har efterspurgt nye typer af produkter pga. ændringer i teknologisk formåen. innovativ Hvis en ejer eller leder af en mindre eller mellemstor dansk virksomhed vil være med i ræset, så står han over for krav om konstant at være på forkant med nye idéer til at udvikle, producere og sælge sine produkter og ydelser. Han skal konstant være innovativ. Presset på virksomheden for at skulle skabe nye idéer kan være forskelligt fra virksomhed til virksomhed, alt efter hvilken branche den er i, og hvilket marked virksomheden er på. nye ideer Idéer der skal bringe virksomheden videre findes bl.a. inden for følgende områder: Forretningsidéer hvad er virksomhedens grundlag for at tjene penge på dette marked? Produktidéer hvordan laver vi vores produkt bedre og anderledes end andre virksomheder? Markedsføringsidéer hvordan markedsfører vi vores produkter eller ydelser med størst effekt? Produktivitetsidéer hvordan kommer vi til at arbejde hurtigere eller med større kvalitet og ved brug af færre ressourcer? 8

10 Baggrund Hvis studerende, virksomhedsejere og andre, der arbejde i eller med virksomheder som en naturlig ting vil tænke innovativt, vil det danske er hvervsliv, repræsenteret af de flere tusinde små og store virksomheder, stå stærkt på det fremtidige globale marked. indgang til ideerne InSite ApS Denne bog vil give dig en indgang til ideernes univers og præsenterer dig for en række værktøjer, der gør det muligt at udvikle og udnytte idéerne med ovenstående definition af innovation for øje. InSite ApS gennemgående case Bogen bruger en case-story som et gennemgående element, for på en enkel og konstruktiv måde at forklare hvordan man kan bruge idéudvikling i praksis. InSite ApS ejes og ledes af to partnere, Michael på 36 år, der er uddannet på Handelshøjskolen inden for økonomi og afsætning, og Peter på 34 år, der er uddannet på Ingeniørhøjskolen inden for informationsteknologi. software kundetilpasset Peter Michael Virksomheden startede de sammen for 5 år siden, og de har siden starten koncentreret sig om at tilbyde ydelser og software inden for e-business. ITprodukterne, som virksomheden leverer, har det tilfælles, at de arbejder som bindeled mellem kundens bestående IT-løsninger og internet. Virksomheden har igennem tiden oplevet, at det er et problem at tjene penge på specialsoftware, da de ofte bruger for meget tid og for mange penge på udviklingen af de forskellige typer software. Fra virksomhedens start var det vigtigt for Michael og Peter, at de kunne tilbyde kundetilpassede løsninger, men det er nu blevet en hæmsko, da det er dyrt i tid og penge at skulle tilbyde hver enkel kunde en 100 % tilpasset løsning. Peter, der er ansvarlig for produktion og udvikling, synes, det er et problem, at han skal løbe utrolig stærkt for at kunne følge med i serviceringen og udviklingen af de forskellige løsninger de har i dag. Michael, der har ansvaret for økonomien og for salg & markedsføring, synes, det er stort problem, at de afsætningsmæssigt ikke kan ramme en eller få målgrupper med rimeligt ensartede produkter. Han er sikker på, at de kunne omsætte mere, hvis de kunne målrette deres markedsføring noget mere. 9

11 Baggrund Peter og Michael har nu efter endnu et halvdårligt år besluttet, at deres fælles virksomhed står over for et valg: Enten skal de forsøge at ændre deres produkt, og dermed den måde deres virksomhed fungerer på markedet, eller også vil de forsøge at sælge virksomheden til en af de større konkurrenter. Bogen igennem vil vi følge Michael og Peter i deres arbejde på at komme videre med tankerne om et nyt produktkoncept. 10

12 Idéernes verden Idéernes verden En idé er et resultat af en tankeproces i vores hjerne, og den adskiller sig fra andre tanker ved at have en høj grad af nyhedsværdi i sig. nytænkning kende en idé Med nytænkning menes: den bryder et mønster, man er vant til at tænke i... man ser noget mere klart, end man tidligere har gjort... man opdager sammenhænge, som man ikke før havde set... man får oplevelse af at få en tanke som et lyn fra en klar himmel... Du vil ofte også kunne kende en idé ved, at den bærer på energi, og at den kalder på at blive udforsket og iværksat. Man kan måske sige, at idéer ikke kun fødes i vores hoveder, men også i vores hjerter. I alle tilfælde er det ofte sådan med idéer, at de også skaber et engagement og et brændstof i os, der kan få os til at kaste os over dem, lige efter de er skabt. De fleste kender den situation, hvor man bruger flere timer på at undersøge den idé, man lige fik. Det betyder, at de idéer man får har det med at være tidsrøvere, hvis man ikke forsøger at styre dem og sætte dem i venteposition. sortere Vores idéer lever ofte et trængt liv. På trods af at der dukker et stort antal idéer op, så er vores idéer blot en mindre del af vores tankeprocesser i løbet af en hel dag. Det betyder også, at der, i forhold til de rene idéer, vil være meget støj på linien, som man skal finde ud af at sortere fra for at kunne adskille dem fra alt det andet, der forgår i vores hoved. Hvis vi ikke gør det, vil idéerne ofte drukne mellem tanker om hvornår skal jeg få tid til at gennemgå mit kvartalsregnskab? og hvem skal inviteres med til min datters konfirmation?. Denne bog giver dig værktøjer, så du kan arbejde med udvikling af en idé som en bevidst proces. Udover den bevidste proces foregår der også en hel række ubevidste idéudviklingsprocesser, som man bruger og kan lære af. timing Tidspunktet Tidspunktet for hvornår man får idéer, er som tidligere nævnt ikke nødvendigvis bestemt af en større logik. De opstår efter principper, som ikke altid lader sig styre eller sætte ind i en tidsmæssig ramme, der passer i vores dagligdag. De kommer heller ikke efter en bestemt timing ud fra, hvornår man egentlig har behov for idéen. 11

13 Idéernes verden eksperiment Hvor kommer idéerne fra Prøv at lave et lille eksperiment, hvor du prøver at nedskrive hver eneste idé, du får i løbet af en almindelig dag. Nedskriv både idéer der popper op, når du mindst venter det, og idéer du skal lede efter lige på det tidspunkt, du har mest brug for dem. Det kan være idéer, du får, mens du kører bil eller spiser, eller det kan være idéer, der dukker frem, når du læser en avis eller ser fjernsyn. Det kan være idéer til, hvordan din have skal se ud fremover, hvordan du løser den specifikke salgsopgave på jobbet, eller hvordan man kunne løse problemstillingen med den ene strømpe, der altid bliver væk i vaskemaskinen. dagens idéer Du kan inddele din liste over dagens idéer i tre hovedkategorier: Hvornår fik jeg idéen? Hvor fik jeg idéen? Hvilket område idéen tilhører (f.eks. hjemmet, arbejde, fritid). Udover at få et billede af dagens idéer - og måske skrivekrampe over de mange, mange idéer man i virkeligheden får hver dag så vil du også op dage flere problemstillinger: Der er ikke nødvendigvis nogen tydelig tidsmæssig sammenhæng mellem, hvornår man har behov for en ny idé, og hvornår man så får lige den type idé, man har brug for. Og specielt ikke hvis man stiller krav om, at idéen skal have en vis kvalitet. Idéer kan heller ikke inddeles efter dagens normale cyklus, mellem at være hjemme, på arbejde og hjemme igen der vil være flere eksempler på, at idéer, der hører arbejdet til, kommer til en, når man er hjemme, og omvendt. Idéer forankrer sig ikke naturligt i ens hjerne og bevidsthed, uden at man gør noget aktivt ved det. Skal man lave eksperimentet som beskrevet ovenfor, vil man være nødt til at skrive idéerne ned lige på det sekund, hvor de opstår. Der er utallige eksempler på, at gode idéer ikke kommer videre, fordi man tror idéen var så god, at den ikke vil forsvinde igen. Men det gør de! en idé s kvalitet Man vil også se, at en idé s kvalitet kan afhænge af forskellige elementer man tillægger idéen. En idé kan være god, fordi den er billig at gennemføre, mens en anden idé kan være dyr at virkeliggøre, men som er god, fordi den har en speciel stor virkning. Man kan altså ikke bruge de samme kriterier til at bedømme alle idéers kvalitet, de vil variere efter idéerne formål og indhold. 12

14 Idéernes verden De tre B er De tre B er Når man taler om tidspunktet for, hvornår idéer ubevidst dukker op, så henvises der ofte til de tre store engelsksprogede B er: Bus, Bath and Bed (bussen, badet og sengen). Når man analyserer lidt på sammenhængen mellem de tre situationer, så er der et par elementer, der går igen: Ingen af dem kræver den store intellektuelle indsats af hjernen Der er en fysisk ro eller trivialitet til stede En tilstedeværelse i nuet og uden for sindets kontrol ubevidst idéudvikling Skal man samle det i en sætning, så er der i den ubevidste idéudvikling ofte en sammenhæng mellem tidspunktet for at få idéer og så den situation, hvor vi beskæftiger os med noget, der ikke kræver ret meget andet af os. Giv hjernen ro! Der er flere ting man kan lære af de ubevidste læreprocesser, der foregår i hjernen, når den får ro til det. Hjernen har en mulighed for at kunne fokusere på det, den helst vil. Hvis hjernen bliver mødt med en række krav og opgaver, så vil den bruge tid på dem og ikke begynde at lede efter kreative, idérige løsninger af sig selv. Omvendt betyder det også, at giver man hjernen fred, så vil den selv kunne finde ud af at løse problemer eller se nye muligheder. hjernen kobler fra dine bedste idéer Det samme går igen med ens fysiske gøren og laden. Befinder du dig i en situation, hvor det fysiske arbejde er forholdsvist rolig og har en udpræget triviel karakter, så kan du opleve, at hjernen kobler fra og går på opdagelse. Sammenhængen mellem den fysiske situation man befinder sig i, og hjernens arbejde er tydelig. Mange kender også det med at stoppe op, eller bevæge sig langsommere, hvis man får en idé eller tanke, mens man ellers går hastigt hen ad gaden. Idéernes timing Som en øvelse for hvornår idéer dukker op, kan du prøve at registrere de situationer, når du oplever at få dine bedste idéer det er helt sikkert værd at undersøge - og huske på! Ud fra de erfaringer, der er med den ubevidste idéudvikling, kan man i grove træk opdele tidspunkter og situationer på følgende måde: Om morgenen når man vågner her får man både nye idéer, men løser også større komplekse problemer, fordi man ser sammenhænge, man ellers havde svært ved at få øje på. 13

15 Idéernes verden I badet og i bilen her løser man ofte mindre problemer, som har noget med den dag, man skal i gang med. Når man slår græs, maler hus, stryger tøj og lign. her udvikler man ofte videre på projekter og problemstillinger. Når man ser fjernsyn her kommer man ofte på nye idéer, fordi man bliver inspireret af input fra et andet medie, hov... - sådan kunne jeg også gøre med..! typer af idéer mønster Ved at lave den form for øvelse vil du ikke alene kunne begynde at identificere et klart mønster for, hvornår du får idéerne, men vil også kunne be gynde at se et mere klart billede af, hvilke typer af idéer du får. Er det f.eks. en idé, der er fokuseret på et nyt resultat, som f.eks. et nyt produkt, eller er det en idé, der er mere procesorienteret, som løser problemstillinger og lader dig gennemskue problemstillinger, så du kan tage nye og bedre beslutninger. Man vil kunne udnytte et mønster til at kunne lade specifikke situationer være fokuseret på en type af idéudvikling. Man vil måske finde ud af, at ved at slå græs får man afløb for de løse ender, man løber rundt med til daglig på arbejdet og får taget nogle gode beslutninger til næste dags arbejde. Måske er det, når du sover, du kommer op med de nye banebrydende idéer. Derfor bør du altid have papir og kuglepen til at ligge på sengebordet for at kunne skrive ned. Et mønster fra ovenstående øvelse kan også bruges til at give information om, hvad der skal være tilstede, for at du kan idéudvikle, skal du f.eks. have ro omkring dig, eller skal du have input fra andre medier såsom tv, web, radio eller blade og bøger. grundlæggende behov Grundlæggende behov Behovet for idéudvikling i en virksomhed stammer ud fra to grundlæggende behov, der danner grundlaget for virksomhedens overlevelse og fortsatte udvikling. Den ene er behovet for at skabe sig en plads på markedet, og det andet er behovet for at bevare og øge produktiviteten. Markedet Ved at studere virksomhedernes produkter og afsætning er der to forskellige punkter, der går igen. Unikker produkter Unikke produkter: På hvert enkelt marked forsøger de forskellige virksomheder at adskille sig fra hinanden ved tilføre deres produkter og ydelser nye og anderledes elementer, så kunden automatisk vil kunne se og opleve en forskel. Når man på denne måde arbejder strategisk med at udvikle sine produkter, 14

16 Idéernes verden så kalder man det produktdiversifikation, og man taler om, at virksomheden arbejder innovativt med sine produkter. Specielle produktomgivelser Specielle produktomgivelser: Mange virksomheder forsøger også at adskille sig via den måde hvorpå de markedsfører produktet eller ydelsen på markedet. Det er her, man oplever mange farverige og sjove indslag i markedsføringen. Der findes utallige eksempler på foldere, reklameindslag, indpakninger, serviceaftaler og lignende, hvor det er måden, produktet markedsføres på, mere end selve produktet, der er nytænkt. De ovenstående to punkter er typisk de elementer, som virksomheden ønsker at arbejde med i markedsføringen, da man her kan adskille sig væsentligt fra konkurrenterne. Produktivitet Udfra et perspektiv om at blive mere effektiv til at producere er det også vigtigt at kunne få nye idéer. Med nye idéer inden for produktivitet menes der typisk nye måder, at virksomheden kan lære af sine arbejdsmetoder og løse logistiske og produktionstekniske problemer på. ny teknologi ny arbejdsmetode højere effektivitet Teknologi: Det kan være nye måder at udnytte det generelle teknologiske fremskridt på. Det kan f.eks. være at bruge en ny teknologi til at producere mere eller hurtigere. Der er her utallige eksempler på maskiner på værkstedet eller kontoret, der har gjort det muligt at producere en masse på forholdsvis kort tid. Metode: Den anden måde kan være at finde en ny arbejdsmetode, hvorpå man kan bruge eksisterende teknologi. Et eksempel er, hvordan vi ikke kun i dag bruger computeren på grund af dens overlegne regnekraft, som den egentlig var tænkt som, men også bruger den som vor tids skrivemaskine og kommunikationsmedie. For mange mennesker og virksomheder har IT-udviklingen haft den effekt, at vi i dag med hjælp fra computeren kan arbejde i en hastighed, som vi ikke kunne for år siden. I alle de tilfælde hvor man arbejder med at udvikle nye idéer inden for produktiviteten, er det en højere effektivitet, som virksomheden er på udkig efter. En effektivitet som gør dem i stand til at producere mere pr. dag eller time et spørgsmål om kvantitet. Eller en højere effektivt gør dem i stand til at producere det samme ved brug at færre kræfter og energi - work smarter, not harder. 15

17 Idéernes verden problemstilling Case InSite ApS: Perspektivering Peter og Michael deler i InSite ApS en problemstilling om, at de nu vil udvikle et softwareprodukt, der kan standardiseres til en bestemt målgruppe. De er også enige om, at softwaren ikke skal stå alene, men at der omkring produktet skal udformes et koncept af ydelser bestående af serviceaftaler, konsulentrådgivning og kundeuddannelse. I tilfældet med InSite ApS kommer de to perspektiver om markedet og produktiviteten i spil inden for følgende områder: Markedet: De vil udvikle et nyt produkt, der kan målrettes mod en eller få målgrupper. De vil skabe et anderledes koncept, der både består af et konkret produkt og af ydelser som service, rådgivning og uddannelse. Produktivitet: De vil skabe et standardprodukt, og dermed vil de minimere deres udviklingsressourcer i både tid og penge. De vil sælge til få kundegrupper, hvilket muliggør mere ensartet salgsmateriale. Dette øger deres viden om kunden og gør det dermed muligt at levere en højere kvalitet. 16

18 Idéudviklingens faser Idéudviklingens faser idéudviklingsprocessen adskilte faser Der er forskellige faser i idéudviklingsprocessen, som er vigtige at adskille for at kunne få idéer og for at kunne videreudvikle dem. Fire adskilte faser Den samlede idéudvikling er inddelt i fire adskilte faser: 1. Skabe idéer dvs. den del af processen, hvor man bevidst søger efter nye idéer 2. Vurdere idéer den del af processen, hvor man vurderer det materiale af idéer, man er kommet frem til, og vælger de bedste fra til videre udvikling. 3. Idéforbedring den del af processen, hvor man udvikler videre på de idéer man har udvalgt for at forbedre dem. 4. Beskrive og gennemføre idéer den del af processen, hvor idéen skal omsættes til den virkelighed, som virksomheden befinder sig i. Skabe idéen Vurdere idéen Forbedre idéen Beskrive idéen arbejde bevidst Det væsentlige er, at man som virksomhed vælger at arbejde bevidst med idéudviklingsprocessen, og at man på den måde adskiller faserne fra hinanden. Det gør, at den samlede proces bliver overskuelig og tilgængelig, og at man kan gå til hver enkelt fase med en god fornemmelse af, hvad man skal opnå af delresultater for at kunne gå videre til næste fase. Ved at arbejde bevidst med idéudvikling og opdele udviklingsprocessen i de forskellige faser, så vil man også opleve, at den lange række af spørgsmål, man kan stå med, finder sin plads i de forskellige faser og dermed bliver besvaret i den rigtige rækkefølge. fem punkter Succes eller fiasko Udover at opdele hele idéudviklingsprocessen i forskellige adskilte faser, er der yderligere fem punkter som grundlæggende kan gøre en forskel på, om hele processen for idéudviklingen bliver en fiasko eller en succes: 1. Skaber man idéer, eller vurderer man dem? 2. Skal processen åbne op til noget nyt, eller skal den lukke i og fokusere på et færdigt resultat? 3. Hvor meget kaos og hvor megen kontrol inviterer man ind i processen? 4. Hvordan sikrer man mangfoldighed og forskellighed? 5. Er der en ledelse af processen? 17

19 Idéudviklingens faser adskille processen 1. Skabe eller vurdere Det første punkt man skal tage højde for, når man går i gang med at udvikle idéer, er, at det kan være svært at adskille processen af at skabe og af at vurdere, som illustreret nedenfor. Problemet man som idéudvikler nemt ender op i er, at man ikke får adskilt de to processer i hver sin fase, hvor man i den ene fase udelukkende skaber idéer og i den anden fase udelukkende vurderer. Hver fase har sine helt bestemte kvaliteter og bør respekteres. få tid nok "Idédræbere" Man vil ofte opleve mindst to vanskelige situationer, hvor det at skabe og vurdere bliver blandet sammen. SKABE VURDERE SKABE VURDERE Brug den tid der skal til For det første er det vanskelige at lade skabelsesprocessen få tid nok. Ofte er det sværeste at undgå at vurdere idéerne for hurtigt. Mange er typisk rigtig gode til at skyde idéerne ned, inden de har lettet fra gulvet. Man gør det velmenende udfra at, det har vi prøvet før..., det bliver for dyrt... eller det kan ikke lade sig gøre... Denne form for pre-vurderinger er meget ofte ubevidst og tager sjældent udgangspunkt i en reel viden i forhold til den idé, man ikke engang kender det fulde omfang af. Mange gange er det udtryk for manglende overblik og indsigt i idéudviklingsprocessen, og de personer der skal gennemføre det. Idédræberne For det andet finder man i organisatoriske sammenhænge ofte idédræbere der går ind i idéudviklingsprocesser med den skjulte dagsorden bevidst at forsøge at slå nye idéer og tiltag ihjel. Ofte vil man kunne opleve at idédræberne er personer, der har en tilbageholdenhed for forandring. Det kan være begrundet i en form for angst for 18

20 Idéudviklingens faser ikke at kunne bevare deres egen position, magt eller økonomi i organisationen. Denne form for idévurdering kan umiddelbart virke konstruktiv, salig og intelligent, men har et udgangspunkt i en anden dagsorden end den, som idéudviklingsprocessen handler om. Man bør som ansvarlig for udviklingsprocessen gennemskue og fjerne den form for utidige indblanding i skabelsesprocessen, da man ellers skal være meget varsom med resultatet af idéudviklingen. Kvaliteten kan falde betydeligt ud fra en proces, der bliver skævvredet på grund af forvirring omkring skabelse eller vurdering. divergere konvergere 2. Divergent eller konvergent Det andet punkt handler om spørgsmålet: skal man åbne op eller samle sammen? I idéudviklingsprocessen vil man hurtigt opleve, at man pædagogisk arbejder på to forskellige måder. Den ene måde handler om at åbne processen dvs. udforske, undre, stille spørgsmål, skabe... dette kalder man at divergere. Den anden måde handler om at samle processen dvs. analysere, vurdere, besvare spørgsmål, beslutte... dette kalder man at konvergere. I en tegning vil de to måder se således ud: Divergere Konvergere Modellen kan man bruge til at vise, at begge faser er en del af helheden bag idéudviklingsprocessen. Man bør derfor ikke undlade at bruge tid på begge faser, når man vil udvikle nye idéer. Som det ses neden for er der en sammenhæng mellem de divergente og konvergente faser: Skabe idéen Vurdere idéen Forbedre idéen Beskrive idéen 19

21 Idéudviklingens faser Indsætter man de fire elementer i de divergente og konvergente faser, så vil billedet se således ud: Skabe idéen Vurdere idéen Forbedre idéen Beskrive idéen faldgruber For meget fokus på konvergens Der er to typiske faldgruber som man kan falde i, når man arbejder med divergente og konvergente faser. Den ene er, at man er så orienteret på at få løst problemet eller udnyttet den mulighed, der ligger foran virksomheden, at man glemmer eller springer over den divergente fase og kun fokuserer på den konvergente fase. Den konvergente har fokus på at samle de løse tråde, at være løsnings- og handlingsorienteret og at sætte mål op og være resultatorienteret. Her er der for meget fokus på den konvergente fase Problemet bliver desværre ofte, at bruger man for få kræfter på den divergente fase, så opnår man ikke den åbenhed i processens første fase, der kan gøre at virkelig nytænkning kommer på banen. Man vil opleve, at de idéer man vælger at arbejde videre med, ligner de løsninger, man tidligere har brugt, og ofte bliver det en cirkulær proces, hvor man i resultatet af idéudviklingsprocessen ender op kun et lille stykke fra det udgangspunkt, man havde, inden man begyndte. Den eneste måde at bryde en sådan ond cirkel, er ved at lade den divergente fase fylde så meget, at man giver sig selv og hinanden mulighed for at komme derud, hvor de virkelige nye og anderledes idéer findes. 20

22 Idéudviklingens faser For meget fokus på den divergente fase Den anden faldgrube er selvfølgelig den, at man fokuserer alt for meget på den divergente fase og bruger alle kræfter på konstant at kaste nye idéer og tanker op i luften uden rigtig at forholde dem til den virkelighed, de senere skal puttes ind i. Her er der for meget fokus på den divergente fase "skæve" fokusering Problemet med denne skæve fokusering bliver ofte, at man får det meget svært med at implementere de gode idéer, man har skabt. Man vil opleve, at idéudviklingen måske har været meget inspirerende, men efter et stykke tid begynder man at bruge de løsninger, som man gjorde før, simpelthen fordi de mange nye idéer mangler at blive opsamlet, vurderet og besluttet for at kunne bringes til anvendelse. I begge tilfælde ender man typisk med en følelse af spildt arbejde fordi de løsninger, man ønskede enten ikke er reel fornyende eller ikke kan omsættes i handling. balancere kaos og orden 3. Kaos og Orden Det tredje punkt handler om at balancere kaos og orden. Som en del af at bevæge sig i de divergente og konvergente faser bag idéudviklingsprocessen, vil man hurtigt erkende, at det også handler om at bevæge sig i tilstande af mere kaotisk eller mere struktureret karakter. På samme måde som divergente og konvergente processer hører sammen, og er en vigtig del af processen, så hører kaos og orden også sammen, for at idéudviklingsprocessen kan blive en helstøbt oplevelse, og den kan levere de resultater, man ønsker af den. Idealet i processen er at bevæge sig i et felt mellem kaos og orden, hvor kreativitet, læring og innovation er en naturlig tilstand. Kaos vil kunne give virksomheden en evne til at agere som et selvorganiserende, ikke-liniært system, der forstår at lære og udvikle sig. Orden vil kunne give virksomheden en evne til at identificere mønstre og processer for viden, læring og beslutninger. 21

23 Idéudviklingens faser Destruktivt kaos Kaos Kaorden det kreative og innovative felt Orden Dræbende kontrol Dee Hock, Birth of the Chaordic Age, 2000 Kaos Orden Kaos i denne sammenhæng betyder den tilstand, hvor man laver meget få restriktioner på menneskers bevægelsesfrihed. I processen vil det typisk betyde brug af udviklingsprocesser der åbner op, at bryde bestående mønstre og scenarier, igangsætte de fysiske og musiske intelligenser og med stor fokus på det kreative og lærende i processen. Orden betyder i denne sammenhæng derimod, at man indfører modeller for strukturer og rammer. Det vil typisk betyde et behov for skitser for planlægning, budgetter, analyseværktøjer og i det hele taget fokus på virkelighedens behov og krav. Den nemmeste måde at sikre, at både kaos og orden er i spil, er ved at holde øje med, at man i idéudviklingsprocessen ikke primært bevæger sig i yderpunkterne. Kommer man for langt ud af kaosaksen, så vil man blot opleve en forvirring og en uklarhed, der kan være direkte destruktiv og anarkistisk på at udvikle gode idéer. På samme måde er det uhensigtsmæssigt at bevæge sig i for lang grad ud af aksen af orden. Her vil man opleve en strukturering og bureaukratisering, der gør processen og resultaterne unødvendigt kontrollerende, og som derved vil virke dræbende på idéudviklingen. Skal man sammenholde tilstanden i kaos og orden, med modellen for divergente og konvergente processer, så vil der overvejende være behov for en kaotisk tilstand i den divergente fase, mens det konvergente fase vil have brug for en mere ordenspræget tilstand Kaos Orden 22

24 Idéudviklingens faser Det svære i at holde feltet mellem kaos og orden åbent er, at tendensen til at bevæge sig i kaos eller orden typisk ligger i vores individuelle tankemønstre og adfærd, som de mennesker vi er. kultur forskellighed Ofte kan den også identificeres tydeligt i den kultur, som kendetegner virksomheden. Er det en virksomhed der i sit virke bevæger sig i en bran che, der er præget af kreative og åbne tankegange, eller er det en mere lukket og systempræget omverden, man bevæger sig i. Det bliver derfor også en udfordring for virksomheden at vide, at man skal udfordre sig selv på at integrere enten kaos eller orden mere for at opnå en god kvalitet i idéudviklingsprocessen. 4. Diversitet Som det fjerde punkt så er et af de væsentlige udgangspunkter for at kunne opnå gode resultater med idéudvikling, at der er tilstrækkelig diversitet i processen. Dvs. at der er forskellighed til stede, så idéerne i deres skabelse eller vurdering bliver belyst ud fra så mange forskellige vinkler som overhovedet muligt. Den bedste og nemmeste måde at gøre det på, er ved at involvere så mange forskellige mennesker som muligt i den idéudviklingsproces, virksomheden står over for at skulle gennemføre. "stakeholders" For at sikre at det har relevans for både virksomheden og personerne involveret i idéudviklingen, kan man udvælge og invitere personer der primært er stakeholders i virksomheden og det emne, man ønsker idéudvikling omkring. Det kan være internt i virksomheden, at man sikrer deltagelse fra både ledelse og medarbejdere, men også på tværs af fagligheder og arbejdsområder, f.eks. både produktion, udvikling, salg og økonomi. Men også eksternt kan det være vigtigt at få personer med. Det kan være udvalgte kunder, specielle leverandører eller udliciterede stabsfunktioner som revisor eller bankrådgiver. 5. Ledelse af processen Endelig vil det være vigtigt, at man har en form for ledelse af den proces, man skal igennem. struktureret proces Ledelsen kan dels være en struktureret proces i form af forskellige metoder for idéudvikling, og dels kan det være en egentlig leder af processen. Det er vigtigt, fordi man i idéudviklingen ønsker at få de fire foregående elementer i spil som et udgangspunkt for succes med processen. 23

25 Idéudviklingens faser Fokus på selve processen i sig selv via strukturerede metoder og personlig ledelse kan sikre dette. I bogen her gives der flere eksempler på metoder til de forskellige faser, man går igennem i idéudviklingen, og i det sidste kapitel er der mere hjælp at hente til den person, der skal lede processen. produktkoncept Case InSite ApS: Nye idéer I InSite ApS er Peter og Michael nu blevet enige om, at de vil skal skabe nogle nye idéer til et produktkoncept inden for software. De besluttede sig for at tage en hel dag ud af kalenderen, hvor de satte sig ned og brainstormede på de muligheder, de hver især kunne se for nye produkter. De havde aftalt, at dagen skulle forløbe sådan, at de først brugte lidt tid hver for sig, for på den måde at få ro til at tænke igennem, hvad de nye idéer kunne være. Derefter skulle de mødes og fremlægge det for hinanden, og så efter frokost sammen beslutte hvilke idéer der skulle føres ud i livet. Lige før frokost mødes Peter og Michael så inde i deres fælles møderum for at fremlægge deres idéer for hinanden. en enkelt idé Michael er lidt ivrig efter at fremlægge, da han har lavet flere forskellige plancher, som han gerne vil vise Peter. Faktisk er det kun en enkelt idé som Michael har valgt at satse på, men han har til gengæld produceret udviklings- og salgsbudgetter for de første tre år. Han har også haft tid til at tænke på, hvordan emballagen til softwaren skulle se ud, og også hvordan de evt. kunne distribuere det. Michael er meget begejstret for idéen, specielt fordi han mener, de hurtigt vil kunne være på markedet med produktet. Peter nævner, at udover lidt tekniske problemer der måske kan være med den type software, så ligner produktet meget nogle af de idéer, de talte om da de startede virksomheden for fire år siden, og at idéen som produkt måske allerede var passé på markedet. otte ideer Peter valgte at fremlægge sine idéer ved at vise det til Michael direkte inde i computeren. Peter havde valgt at prøve at komme op med alle de idéer inde i hovedet, han kunne, og pludselig havde han fået en idé, han ville prøve at begynde at udvikle på i sine softwareudviklingsprogrammer. Det arbejde havde han fortsat, indtil han nu foran sig havde idéerne til otte forskellige softwareprogrammer. Han vidste egentlig ikke helt, hvordan han var kommet frem til de otte versioner, men de havde alle det tilfælles, at de teknologisk var bygget op på en helt ny måde, som han i alle tilfælde aldrig havde prøvet at gøre før, og det synes han var virkelig fornyende. 24

26 Idéudviklingens faser Michael sagde, at de så spændende ud, men at han ikke helt forstod de tekniske finesser i produkterne, og at han derfor kunne være i tvivl, om der kunne være kunder til disse programmer, og at han nok manglende at få at vide, hvornår de kunne være færdige til produktion og salg. ikke brugbare idéer Efter et par dage var både Peter og Michael enige om, at det var godt, at de var begyndt at arbejde med at udvikle nye idéer, men de var også enige om, at de idéer, de var kommet frem til, ikke var brugbare. Efter at have talt det igennem blev de enige om, at de skulle tage højde for flere ting: At de selv havde forskellige måde at tænke og fokusere deres arbejde på. Peter var meget udviklingsorienteret, mens Michael havde et overvejende resultatorienteret fokus. De var enige om, at begge dele fremover skulle være en del af deres idéudviklingsproces, så de lavede processen sammen, snarere end at gøre det hver for sig. Endelig ville de gerne involvere flere personer i deres idéudvikling for at opnå dels en forskellighed, og dels sikre at idéerne ville tage udgangspunkt i virkeligheden. invitere fire personer De besluttede sig til at invitere fire personer til den næste idéudvikling: Peters kone, der er meget kreativ. Den softwareudvikler de arbejder tættest sammen med. En kunde som bruger InSite ApS til flere opgaver. Deres bogholder/revisor. 25

27 Kreativitet til idéskabelse Kreativitet til idéskabelse kreativitet Før selve idéskabelsesprocessen går i gang, er det en stor fordel at fokusere på kreativiteten. Man vil ofte finde ud af, at jo mere kreativitet der er til stede, jo flere og jo bedre idéer kan man komme frem til. Men hvad er det, der gør, at man kan tale om kreativitet, som en evne mennesket besidder, og som kan findes frem ved givne lejligheder som i situationen forud for en idéskabelsesproces. intelligens Når man kigger efter i diverse danske og engelske ordbøger under kreativitet, så kan man samle deres forskellige udlægninger i, at kreativitet er ens evne og intelligens til at skabe nyt. Det er i alle tilfælde sikkert, at den intelligens, vi besidder som mennesker, skal forstås ud fra et dybere perspektiv end forståelsen af intelligens som kun værende en en-dimensionel målbar størrelse, der primært omhandler evnen til at forstå årsagssammenhænge og handle derefter. I forhold til idéudviklingsprocessen er det specielt vores kreativitet, der har en betydning for omfanget af den intelligens, der er tilstede i den divergente og udvidende del af processen. Det er i den fase, hvor vi gerne vil have en mere kaotisk tilstand. Syv intelligenser er i spil I dag er man også mere sikker på at vores intelligens bør vurderes ud fra en meget bredere sammensætning, end man hidtil har været vant til. Howard Gardner Intelligensen kan efter Howard Gardner opdeles i syv forskellige områder: 1. Musikalsk intelligens evnen til at kunne fastholde en rytme og en melodi. 2. Kropslig-kinæstetisk intelligens at kunne erkende sin egen krops udstrækning og kunne time de enkelte kropsdeles bevægelser. 3. Logisk-matematisk intelligens at kunne tænke i serier, klassificere grupper, benytte relationer. 4. Sproglig intelligens at kunne håndtere sprogets form og sprogets indhold. 5. Rumlig intelligens at kunne fastholde synsopfattelser og kunne genskabe billeder, f.eks. for at finde vej. 6. Interpersonel intelligens at kunne give opmærksomhed til og afgøre andre personers stemninger, temperament, motivation og intention. 7. Emotionel intelligens at have indsigt i eget følelsesliv, at kunne kontrollere egne handlinger. 26

28 Kreativitet til idéskabelse Den intelligens, som vi hver især indeholder, består af forskellige konstellationer af de syv intelligenser, men kreativitet kan indeholdes i hver enkelt af dem. kreative mennesker I vores omverden har vi flere kendte personligheder, som vi alle kender som kreative mennesker, til trods for at de beskæftiger sig med meget forskellige fag og dermed også med meget forskellige intelligenser. Nogle er kreative inden for musikken, som Wolfgang A. Mozart, der allerede som fireårig blev betegnet som vidunderbarn og havde den musiske intelligens evne til nærmest at se nodernes sammenhæng, der i et mønster kunne danne smuk musik. Andre er kreative inden for den matematiske verden som Albert Einstein, der som en af de første forstod atomernes væsentlighed og brugbarhed. Endelig er andre kreative inden for det fysiske område. Michael Laudrup har som et eksempel været en person, der utallige gange har vist sin evne til spille kreativ fodbold med både hjernen og fødderne i forening. skifte tankemønster vulkanø små bække Tænke i nye baner Kreativitet er evnen til at tænke i nye baner. Det vil sige, at man har evnen til skifte tankemønster. Som et billede på hvordan den menneskelige hjerne fungerer, kan man sammenligne hjernen ved fødslen med en helt ny vulkanø, der dukker op af havet. Ved dannelsen vil der dannes et naturligt bjerg i øens center som et resultat af den udslukte vulkan. Efterhånden som øen bliver ældre, vil der ned af bjergets sider danne sig små bække af vand, der løber fra bjerget, når sneen og isen på toppen be gynder at smelte. I begyndelsen vil bækkene finde sine egne baner ned af bjerget, inden den ender i udløbet ved havet. Omkring disse bække vil jorden blive frugtbar som følge af den rigelige vanding, den er udsat for. I løbet af årene der går, vil øens struktur forandre sig til slugter og sænk 27

29 Kreativitet til idéskabelse omfangsrige floder goldt område mønstre og systemer ninger, hvori vandet bevæger sig på øen. Efterhånden vil de små bække og åer forvandle sig til store dybe og omfangsrige floder, der griber om sig i forgreninger og floddeltaer, hvor floden mødes med havet. Øen kan flytte en masse vand fra bjergets top til havet på meget kort tid, fordi den har en struktur, der understøtter det. Men, skal den give vand til et goldt område på øen, der kunne vise sig at være meget frugtbar, vil den opleve store problemer med at ændre på sin struktur. Øens evne til at danne helt nye floder eller lave kraftfulde forandringer på det eksisterende flodsystem, er begrænset. I store træk fungerer vores hjerne på samme måde. De mønstre og systemer, vi igennem årene bliver vant til at tænke i, bliver de mønstre og systemer, vi umiddelbart vil forsøge at gøre brug af for at afsøge nye muligheder eller løse problemstillinger. Mange af os kender det i dagligdagen, hvor så banale ting som at skulle komme i tanke om andre bagere, end den vi plejer af handle hos. Eller det at finde en anden vej igennem byen end vi er vant til som også kan volde os problemer. I virksomheder bliver det nogle gange svært at skulle løse problemer på andre måder, end man altid har gjort, at skulle holde møder på en anden måde end man er vant til, eller at skulle opføre os anderledes over for hinanden end vi plejer. Ordene altid, vant og plejer bliver nemt ord, der præger den kultur, der bliver skabt i virksomheden, og dermed også styrer de processer for problemløsning og udforskning af nye muligheder, som man står over for. danne nye "floder" Kreativitet er her evnen til at tænke i nye baner og danne nye mønstre. I forhold til øen vil det sige at danne nye floder eller at forandre for greninger! For at skabe nye floder skal man bevidst tvinge vandet til at løbe i andre retninger, for at det omkringliggende land kan gøres frugtbart. Har man ikke prøvet at arbejde kreativt før, så kan det meget nemt opleves 28

30 Kreativitet til idéskabelse som svært og utrygt. Men gevinsten ved at forsøge, og blive ved at forsøge, er, at man får vandløb og små-pytter aflejret i hjernen, hvori vandet nemmere vil kunne flyde forstærket fremover. Dermed får man mulighed for at bruge alle sine intelligenser som menneske. Skab nye floder Der er ingen tvivl om, at kreativitet som en evne kan være en kraftig hjælp til at afsøge nye områder for udforskning af muligheder eller løsningen af komplekse problemstillinger. bryde tankemønstre Typisk er det svært at bryde bestående tankemønstre. Udfra eksemplet med øen, vil den naturlige problemløsningsmetode for mange mennesker være at løse problemet på samme måde, som vi plejer. Virker det ikke, så forøger vi blot indsatsen af det kendte. Med et eksempel kan man sige, at har man ondt i hovedet, så tager man en smertestillende pille virker det ikke, så tager man i stedet to. Måske skulle man her i stedet skifte sine tankemønstre ud for at finde en ny måde at løse problemet på måske ville en gåtur i det fri havde hjulpet lige så godt. De svære ord i at udøve kreativitet er ny og forandrede. Det er her, man skal arbejde for, at kreativitet bliver en evne, man besidder og kan bruge efter behov. åben over for input Nye og forandrede Det nye består primært i at være åben over for input der enten kommer udefra, dvs. input fra andre mennesker eller fra medier som f.eks. tv, aviser, bøger etc., og at udfordre plejer dvs. spørge sig selv er der andre måder, jeg kan gøre det her på, end jeg plejer at gøre? Nye betyder også at opsøge det, der er nyt for den enkelte. Det kunne være at søge råd og sparring fra mennesker og steder, hvor man normalt ikke ville søge det, eller som bogen her beskriver, begynde at arbejde bevidst med at frembringe nyt som et væsentligt element i virksomhedens arbejdsprocesser. forandre handlemåder Det forandrede handler mest om at acceptere, at fordi vores omverden forandrer sig med stor hastighed, så er vores tankegange og handlemåder også nødt til at forandre sig. At forandre tankegange og handlemåder er ofte det sværeste, fordi det opfattes som svært og unødvendigt. At skulle forandre sig giver nemt en følelse af at skulle give slip på noget, der er velkendt og trygt, for i stedet at give plads til noget der er ukendt og uklart endnu. 29

31 Kreativitet til idéskabelse Forandring møder modstand Der er mange eksempler på, at forandringer møder meget stor modstand i starten, og først opnår den forventede succes, når forandringen bliver det velkendte og trygge. nye tiltag i organisationen angst endeløse tiltag kvalitet frem for kvantitet Mange af os kender det fra nuværende eller tidligere arbejde, hvor nye tiltag i organisationen nemt kan få en svær fødsel på grund af modstanden mod at skulle omstille sig til f.eks. en ny teknologi, en ny chef eller en gruppe af nye mennesker, man skal samarbejde med. I begyndelsen bliver nye tiltag betragtet med en overvejende skepsis og med udsagn som: Hvorfor er det nødvendigt?, Vil det overhovedet virke hos os? og Hvorfor er der ikke nogen, der har spurgt os? Spørgsmålene er typisk et udtryk for en bestemt form for angst ved det nye, som man ikke ved noget om og dermed ikke kan overskue og har overblik over endnu. Det giver en følelse af mangel på at kunne kontrollere fremtiden, og det afføder ofte en meget menneskelig utryghed, som man vender til afvisning og affejning af de nye tiltag. Problemet, og det svære omkring forandring, er dog, at når forandringen bliver dagligdag, så venter der nye forandringer forude som en spiral af endeløse nye tiltag. Det er her, man skal lære at acceptere, at forandringer er en del af at være menneske, og at forandringer kan man samarbejde om og ikke nødvendigvis modarbejde. Kan man bringe denne lære med ind i sin virksomhed, og gøre til en naturlig del af kulturen, er det første skridt til at skabe en virksomhed med mulighed for innovation. Er alle mennesker kreative? Nogle mennesker får af en eller anden grund flere idéer end andre eller gør de?! Det er nok rigtigt, at nogle mennesker er mere idérige, hvis man måler på antallet af idéer, men som denne bog antyder, er det snarere kvaliteten af den enkelte idé og evnen til at gennemføre den, der er interessant altså at kvalitet frem for kvantitet holder, også når det handler om idéudvikling. Hvis det er kvaliteten, der tæller, skal det selvfølgelig nævnes, at det ikke er uinteressant at kunne få mange idéer, da der blandt et stort antal idéer nok også gemmer sig flere gode idéer end blandt et lavt antal. Idérigdom Idérigdom bliver ofte sammenlignet med kreativitet, og derefter går man ofte skridtet videre og primært sammenligner kreativitet med farver, følelser og fysisk udfoldelse. Det får mange mennesker til at mene, at de ikke er kreative, og dermed også sige at de ikke er gode til at få idéer. 30

32 Kreativitet til idéskabelse Der er flere interessante elementer i de udsagn: Disse mennesker får måske lige så mange idéer som alle andre, men de undertrykker eller vedkender sig dem ikke. Kreativitet handler både om at kunne se nye muligheder, men også om at kunne løse komplekse problemstillinger. Man kan lære og øve sig i at få idéer og være kreativ, hvilket bogen her giver flere eksempler på. viden og engagement Derudover er der ofte en klar sammenhæng mellem den viden og det engagement, man har inden for sit interesse- og arbejdsfelt, og den idé udfoldelse man kan udøve. Mange mennesker, der ikke mener, de er kreative og idérige, gør det ofte, fordi deres interesse- og arbejdsfelt ikke umiddelbart forbindes med det kreative felt (farver, følelser og fysisk udfoldelse). Alt tyder dog på, at det man ved noget om og interesserer sig for, vil man også kunne udvikle rigtig gode idéer inden for. Det modsatte er ofte tilfældet, hvis du ikke har viden og interesse for området. Arbejder man med idéudvikling, møder man mennesker, som ikke mener, de kan være kreative og få nye idéer, men som efter at være blevet bevidste om, hvad der stoppede dem, bliver rigtig gode idéudviklere inden for det felt, der interesserede dem. På den anden side kan man møde mennesker, der kan ryste den ene gode idé ud af ærmet efter den anden. Der findes simpelthen mennesker, som er skruet sammen på en måde, at de instinktivt forstår at skabe og udvikle gode idéer uanset interesse- og arbejdsområde. fysiske og mentale omgivelser Stimulere kreativitet Udover at være interesseret og engageret i sit arbejde, spiller forbindelsen mellem de fysiske og mentale omgivelser også en stor rolle. En sikker måde at blive kreativ på er at bevæge sig i både fysiske og mentale omgivelser, der virker inspirerende og kreative. I forhold til de fysiske omgivelser kan der være forskel på, hvad der virker inspirerende og kreativt stimulerende, alt efter hvem man er som menneske, men flere ting går igen: Lys og farver. God plads. Elementer der overrasker, f.eks. specielle ting på væggen og bordet eller legeredskaber i rummet. Opstilling af arbejdspladser der er anderledes f.eks. at sidde ved små caféborde eller i en cirkel. Det mentale rum Det mentale rum er uden tvivl det væsentligste, for at man som person og 31

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Kreativ nytænkning. Få nye ideer til innovation og forandring. Kreativitet på kommando. Hvem deltager? Bryd dine tankemønstre, og lær at få nye ideer

Kreativ nytænkning. Få nye ideer til innovation og forandring. Kreativitet på kommando. Hvem deltager? Bryd dine tankemønstre, og lær at få nye ideer Kreativ nytænkning Kreativ nytænkning Bryd dine tankemønstre, og lær at få nye ideer Få nye ideer til innovation og forandring Vi lever i en verden fuld af forandring. Hvis du har vanskeligt ved at bryde

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. Lean Ledelse Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret

Læs mere

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser Kathe Daewaell Grønning Positive Bekræftelser stress/depression Positive Bekræftelser stress/depression Chi Publishing 1 Positive Bekræftelser stress/depression Kathe Daewaell Grønning Tekst og foto: Kathe

Læs mere

Nå mere og arbejd mindre

Nå mere og arbejd mindre Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Nye veje. Kort om Hornstrup

Nye veje. Kort om Hornstrup Kort om Hornstrup Hornstrup Kursuscenter ved Vejle ejes og drives af Frie skolers Lærerforening og arbejder målrettet med læringsmiljø. Kursuscenteret har satset på innovativ kompetenceudvikling og har

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Bryd vanen, bøj fisken - og nå dine mål

Bryd vanen, bøj fisken - og nå dine mål Bryd vanen, bøj fisken - og nå dine mål Velfærdssamfundet i permanent undtagelsestilstand Det er ikke den stærkeste eller mest intelligente der overlever, men den der er mest forandringsvillig Charles

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

- lev livet grønnere, sjovere og smartere...

- lev livet grønnere, sjovere og smartere... Reklamer & kampagner V i ser dem i tv, biografer og busser. I aviser og blade. På internettet. Hver eneste dag og alle vegne fra bliver vi bombarderet med reklamer og kampagner for alle mulige varer og

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Workshop. Talent på mange niveauer med særlig plads til dem alle

Workshop. Talent på mange niveauer med særlig plads til dem alle Workshop Talent på mange niveauer med særlig plads til dem alle Workshoppen talent på HG 1. Hvem er jeg? 2. Hvorfor er jeg her? 3. Hvad vil jeg underholde om? 4. Hvem er I? Positiv Clearence Vælg ½ postkort.

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse!

Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse! Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse! 2 dages top-motiverende seminar samt personligt coachingforløb, der giver dig energi, glæde, effektive værktøjer og nye indsigter, der vil bane vejen til din

Læs mere

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops.

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops. FASE 4: IDÉ I skal nu bruge jeres viden fra opdagelsesrejsen og tematiseringen som brændstof til at få nye ideer, der giver jer svaret på jeres innovationsspørgsmål. I de foregående faser fik I med stor

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse danner grundlag for SFO-indsatsen i Vejle

Læs mere

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11 Innovation Metropol Dorrit Sørensen Tilgang Hvis eleverne skal lære at være innovative, skal vi nytænke hele vores måde at tænke viden,

Læs mere

Din personlighedsprofil som iværksætter

Din personlighedsprofil som iværksætter Din personlighedsprofil som iværksætter Stærke personlighedstræk: 6-9 krydser Medium stærkt personlighedstræk: 4-5 krydser Svage personlighedstræk: 1-3 krydser 9 Resultater 8 7 6 5 4 3 Producenten Administratoren

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

En professionel Networkers historie

En professionel Networkers historie En professionel Networkers historie Hele mit liv har jeg set, hvordan mine forældre har Networket som en naturlig del af deres hverdag - både privat og erhvervsmæssigt. For mig er det derfor kommet meget

Læs mere

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013 VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver 1 2 Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver Den der er Klar Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape Den der er forberedt, ved hvad man får karakter for, oplever at processen er god. Tændt

Læs mere

Forord til dansk udgave:

Forord til dansk udgave: RUSK op I DIN KREATIVITET 5 Forord til dansk udgave: Du behøver ikke at læse bogen fra ende til anden. Du kan anvende den som opslagsbog og udvælge afsnit og kaste dig over den beskrevne kreative teknik.

Læs mere

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn En af hovedopgaverne i projektet Fremtidsfabrikken Sydfyn er at udvikle og gennemføre tre uddannelsesforløb for henholdsvis kreative entreprenører, erhvervsrådgivere

Læs mere

SÅDAN SKABER DU NYE AKTIVITETER

SÅDAN SKABER DU NYE AKTIVITETER FØR DU STARTER SÅDAN SKABER DU NYE AKTIVITETER Brug denne model, når I skal udvikle nye aktiviteter. Gå igennem faserne step for step, så er I tættere på en succesfuld aktivitet. Start fra bunden. 4. ORANGE

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Sats & Tegn. Velkommen til. Sats & Tegn er et professionelt lille bureau med speciale indenfor det grafiske medie som udgangspunkt.

Sats & Tegn. Velkommen til. Sats & Tegn er et professionelt lille bureau med speciale indenfor det grafiske medie som udgangspunkt. Velkommen til Sats & Tegn Sats & Tegn er et professionelt lille bureau med speciale indenfor det grafiske medie som udgangspunkt. Med mere end 20 års erfaring, engagement og god service står vi klar til

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.

Læs mere

Innovation afhænger af vaner

Innovation afhænger af vaner Innovation afhænger af vaner - Bryd vanen og nå dine mål! 21. 22. september 2005 Det er ikke den stærkeste eller mest intelligente der overlever, men den der er mest forandringsvillig Charles Darwin Program

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen

Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen Vi mødes i fælles ånd, med ønsket om at hele os selv og andre. Indhold: Intro Fælles ramme og motivation Ansvar og organisering Konkret, hvad foregår

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Mindfulness gennem mental træning

Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mere fokus, mindre stress og endnu bedre resultater Giv din hjerne ro til at arbejde I en verden, hvor næsten alt drejer sig om ydeevne

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Golf og Lederudvikling!

Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Kan man lære om ledelse på en golfbane eller er det blot en undskyldning for en god dag væk fra kontoret? Ja, ja, ja meget endda! En forudsætning for at

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere