BEBOERHØJSKOLEN SAMLET KURSUSOVERSIGT. TRIVSELSKURSER (for beboere/beboergrupper) BO BEDRE I DIN ALMENE BOLIG OPGANG MED FLERE KULTURER

Transkript

1 BEBOERHØJSKOLEN SAMLET KURSUSOVERSIGT FRIVILLIGKURSER (for aktive beboere) FRIVILLIG I DIT BOLIGOMRÅDE FRIVILLIG MED ETNISK BAGGRUND SKRIV BEDRE REFERATER DEN GRAFISKE VÆRKTØJSKASSE FÅ MERE UD AF JERES MØDER OP PÅ DE SKRÅ BRÆDDER PROJEKTARBEJDE FRA A TIL Z BESTYRELSESKURSER (for afdelingsbestyrelser) BESTYRELSEN SOM ARBEJDSTEAM FORNY DIT BEBOERDEMOKRATI LEDELSE AF FRIVILLIGE ILDSJÆLE LAV EN PARTNERSKABSAFTALE TRIVSELSKURSER (for beboere/beboergrupper) BO BEDRE I DIN ALMENE BOLIG OPGANG MED FLERE KULTURER TRYGHED I DIT BOLIGOMRÅDE BOLIGSOCIAL DRIFT (for ansatte og ledere i driften) BÆREDYGTIG BOLIGSOCIAL DRIFT FRA SKRALD TIL RESSOURCE FRA SERVICE TIL MEDSKABELSE BOLIGDRIFT OG KOMMUNIKATION HJÆLP TIL UDSATTE BEBOERE BOLIGSOCIAL LEDELSE (for styregrupper, ansatte, valgte) BOLIGSOCIAL FACILITATOR FRA PROJEKT TIL BOLIGDRIFT DET BOLIGSOCIALE REGNSKAB FORMIDLINGSKURSER (for valgte, ildsjæle og ansatte) KVALITETSLØFT AF BEBOERBLAD BEDRE BRUG AF SOCIALE MEDIER BLIV EN BEDRE BEBOERFOTOGRAF FORTÆL DE GODE HISTORIER LAV EN IMAGEKAMPAGNE BLIV BEBOERJOURNALIST BOLIGORGANISATION (for organisationsbestyrelser) VISION OG MÅL 2018 BOLIGSTRATEGISK HANDLEPLAN BLAD MED DEBAT & HOLDNINGER TVÆRKULTUREL INTEGRATION LAV EN ALMEN FRIVILLIGPOLITIK VIDEN OG VÆRKTØJER DER GØR EN BOLIGSOCIAL FORSKEL

2 FRIVILLIG I DIT BOLIGOMRÅDE ABCD-metoden Anerkendende tilgang Flere frivillige Projektarbejde Beboerinddragelse Inkluderende beboerdemokrati Bedre mødeformer Frivillige spiller en stadig større rolle for velfærdssamfundet og for udvikling af attraktive boligområder. Hver tredje dansker er frivillig. I boligområder spiller den frivillige indsats en vigtig rolle for udvikling af aktiviteter og for at sikre aktiv deltagelse i beboerdemokratiet, der har stor indflydelse på den lokale drift. Mange frivillige har behov for uddannelse, ny viden og flere individuelle kompetencer, så deres engagement i endnu højere grad end i dag kan skabe lokal udvikling og trivsel. På kurset arbejder du med at realisere dine og andres konkrete ideer ud fra ABCD-metoden, anerkendende tilgang og metoder til bebeboerinddragelse. Kurset giver en indføring i de frivilliges verden, og den personlige rejse du står over for som frivillig. Du får viden om, hvordan du kan gøre en forskel i dit boligområde, og hvordan du kan realisere dine drømme. Hvordan sætter du aktiviteter i gang, og hvordan får du andre til at engagere sig? I dit boligområde er der et beboerdemokrati, du bør deltage i og være med til at udvikle. Kurset giver dig viden og værktøjer til at gøre en forskel. MODUL 1: FRIVILLIGHED Udvikling af boligområder og lokalsamfund ABCD-metoden og anerkendende tilgang Frivilligundersøgelser i Danmark Case: Deltagernes egne frivillighistorier MODUL 2: BEBOERINDDRAGELSE Beboerinddragelse - fra tilskuer til deltager Forløb og processer der sætter ressourcer i spil Hvordan skabes netværk og engagement? Værktøj: Spørgeskema om beboernes ønsker MODUL 3: PROJEKTARBEJDE Projektarbejdets ABC Analyseværktøj: SWOT analysen Introduktion til projektudviklingsskema Udvikling af fælles projektideer MODUL 4: BEBOERDEMOKRATI Loven om almene boliger/beboerdemokratiet Demokratiets funktion og udfordringer Hvordan udvikler vi demokratiet? Udvikling af konkrete bolig-projektideer Frivillige, beboergrupper, aktive i beboerklubber, beboervalgte, boligsociale medarbejdere. 2-3 dage: FRIVILLIGKURSUS

3 FRIVILLIG MED ETNISK BAGGRUND Det danske velfærdssamfund Frivilligundersøgelser Frivillighistorier Den almene bolig Beboerdemokratiet Frivilligt arbejde Plads til alle Der er stadig for få nydanskere, som engagerer sig i det frivillige arbejde og i beboerdemokratiet. Det er et problem, fordi det er en forudsætning for at videregive viden om at bo alment og at opfange problemer og løse udfordringer i de flerkulturelle boligområder. Mange er uvidende om, hvad en almen bolig er, hvem der ejer boligerne, og hvem der bestemmer i boligområdet. Kurset klæder nydanskere bedre på til at forstå den almene sektor og at blive aktive i deres boligområde. Kursets målgruppe er nydanskere. På kurset kigger vi på udvikling af boligområder og lokalsamfund. Hvad er forskellen på den danske frivilligkultur og frivilligt arbejde i andre lande? Hvad samler folk på tværs af nationaliteter og kulturer? Hvad vil det sige at bo alment og engagere sig i beboerdemokratiet? Kan der skabes større ansvarsfølelse og mere beboerinddragelse? Kan aktive nydanskere have en rolle som brobyggere imellem flere kulturer? Hvad er erfaringer med etniske beboere i beboerdemokratiet, og hvad er barriererne for at flere nydanskere engagerer sig i demokratiet? MODUL 1: FRIVILLIG I DANMARK Frivillige borgere og velfærdssamfundet Hvor mange og hvem er frivillige i Danmark? Frivillig på flere sprog og med mange kulturer Case: Deltagernes egne frivillighistorier MODUL 2: BEBOERDEMOKRATIET Den almene sektors funktion og opbygning Hvordan fungerer demokratiet i boligområdet? Afdelingsmøder og afdelingsbestyrelser Case: Hvad kan vi bestemme lokalt? MODUL 3: NYDANSKERES SÆRLIGE BEHOV Ønsker og rammer for lokale aktiviteter? Kulturelle, sociale og religiøse behov? Pigeklubber, kvindeklubber og mandeklubber? Case: Er der nok plads til nydanskere i området? MODUL 4: NYDANSKERE MED I DEMOKRATIET Hvordan motiveres flere til at blive aktive? Er der behov for at oprette etniske udvalg? Hvilke aktiviteter kan nydanskere fremme? Hvordan engageres flere i beboerdemokratiet? Frivillige, beboergrupper, aktive i beboerklubber, beboervalgte, boligsociale medarbejdere. 2-3 dage: FRIVILLIGKURSUS

4 SKRIV BEDRE REFERATER Skrive kort og klart Bestyrelses- og mødereferater Notatteknik Prioritere skæg fra snot Tegnsætning Sprog Omskrive svære ord At skrive et referat er ikke blot en sur pligt, men en vigtig opgave for bestyrelser, aktivitetsudvalg og projekter. Referatet er en opsamling af mødets diskussioner og beslutninger. De udgør et fælles arbejdsgrundlag, som deltagerne skal realisere imellem møderne. Referater kan også fungere som nyhedsbreve, så flere kan følge med og måske engagere sig? Det er i dag lovpligtigt, at afdelingsbestyrelsernes referater skal være tilgængelige for beboerne i almene boligområder. På kurset vil vi gennemgå referater fra afdelingsbestyrelsen og udvikle et eksempel på det gode bestyrelsesreferat og det gode mødereferat. Deltagerne får råd og tips om, hvordan de med få midler kan løfte kvaliteten af deres tekster og referater. På kurset vil deltagerne øve sig i at skrive referater. Du skal lære at stramme dit sprog op, rette stavefejl og sætte et par kommaer. Du skal trænes i at tage notater og i at få alle de relevante ting med i dit referat. Deltagerne vil arbejde med at forenkle det almene sprog, så det bliver nemmere at forstå for beboere med svage danskkundskaber. MODUL 1: FORMÅL MED REFERATER Hvorfor skrive referater? Formålet med forskellige referattyper Gode og dårlige referater Case: Deltagerne skriver referatøvelse MODUL 2: DET GODE REFERAT Det gode bestyrelses- og mødereferat Notatteknik - hvad er vigtigt at få med? Referatets opsætning i word Case: Deltagerne skriver referatøvelse MODUL 3: SPROG OG TEGNSÆTNING Sprogfejl du bør rette Minikursus i tegnsætning Omskrivning af de svære ord Case: Deltagerne skriver referatøvelse MODUL 4: VALG AF REFERAT-TYPER Mødenotatet Beslutningsreferatet Forhandlingsreferatet Tips og råd om referater Frivillige, beboergrupper, aktive i beboerklubber, beboervalgte, boligsociale medarbejdere. 2-3 dage: FRIVILLIGKURSUS

5 DEN GRAFISKE VÆRKTØJSKASSE Det gode layout Grafiske principper Brug af foto Nå dine målgrupper Layout og identifikation Illustrationer på nettet Budskaber Trykteknik Succes med nye initiativer, der kræver at beboere engagerer sig, kræver gode, interessante og kreative flyers og opslag. De skal have klare budskaber og skal tage udgangspunkt i målgruppens ønsker og drømme. Målgruppen skal fornemme, at initiativet er et godt bud på at gøre en forskel, og at det kommer på rette tid og sted. Derfor skal gode flyers og opslag laves med illustrationer og foto, der er med til at fortælle historie, skabe identitet og nærhed. På kurset fokuserer vi på de forskellige målgrupper i boligområdet og arbejder med at udvikle invitationer, opslag og foldere. Deltagerne vil få skærpet deres oplevelse af, hvad der er godt og dårligt layout og se deres invitationer i et mere kritisk lys i forhold til om det er noget, der kan engagere målgruppen. Hvordan finder vi inspiration og illustrationer på nettet? Kan vi gøre invitationerne mere interessante med egne foto? Du får kendskab til nogle af de vigtigste grafiske principper og værktøjer til en mere fokuseret kommunikation. Deltagerne får viden om, hvordan word og Publisher bruges til at skabe godt layout. MODUL 1: UDVÆLG DINE BUDSKABER Flyers og opslag uden saft og kraft Hvordan engagerer du dine målgrupper? Hvad kan vi lære af reklamebranchen? Case: Deltagerne arbejder med flyers MODUL 2: GRAFISKE PRINCIPPER Gennemgang af beboerblade og opslag Hvad kan vi lære af professionelle grafikere? Det grafiske univers og grafiske principper Case: Deltagerne arbejder med et opslag MODUL 3: FOTO OG ILLUSTRATIONER Brug foto og en god illustration Hvordan du kan bruge kamera og din mobil? Find illustrationer på internettet Case: Deltagerne arbejder med flyer og opslag MODUL 4: LAYOUT OG TRYK Dit layout skal passe til dine trykmuligheder Vurdering af foto og trykkvalit Layout og tryk på et eksternt trykkeri Hvordan udvikler vi egne trykfaciliteter? Frivillige, beboergrupper, aktive i klubber, beboervalgte, boligsociale medarbejdere. 2-3 dage: FRIVILLIGKURSUS

6 FÅ MERE UD AF JERES MØDER God og dårlig mødekultur Mødeforberedelse Mødeindkaldelse Den gode dagsorden Det effektive møde Den gode mødeleder Møder er udgangspunktet for drift, udvikling og dialog om god trivsel og udvikling af boligområdet. Lidt bedre og mere effektive møder vil kunne spare en masse mennesker for tid, penge og ressourcer. Gode og effektive møder forudsætter en gennemtænkt dagsorden, en vis mødeforberedelse og en god mødeledelse. På møder uden et godt informationsgrundlag, kører diskussionerne af sporet. God mødekultur er grundlaget for løsning af konflikter og for udvikling af boligområdet. På kurset sættes der fokus på den dårlige og den gode mødekultur og på deltageradfærd og møderutiner, der skaber negative møder. Deltagerne får kendskab til forberedelse, indkaldelse og gennemførelse af det gode møde. Vi ser på møderoller, mødeformer og mulighederne for at ændre mødekulturen. Deltagerne ser på brugen og betydningen af en forretningsorden og på, hvordan man kan gøre møder mere effektive og målrettede via dirigentrollen. Deltagerne lærer bl.a. om, hvordan rutiner omkring mødereferater kan være med til at strukturere møder og holde deltagerne til dagsordenen. MODUL 1: JERES MØDEKULTUR Møders formål og funktion Hvad sker der når møder ikke fungerer? Hvem har ansvar for forberedelse af mødet? Case: Sådan ønsker vi ikke at holde møder MODUL 2: GOD MØDEFORBEREDELSE Valg imellem forskellige mødetyper Mødeforberedelse - hvem skal deltage? Den gode dagsorden og mødeindkaldelse Case: Lav en dagsorden og forbered et møde MODUL 3: DET EFFEKTIVE MØDE Hvordan skal de fysiske mødefaciliteter være? Hvad er deltagernes roller og funktion? Referatet som styringsredskab for mødet Case: Hvad er god mødeskik? MODUL 4: DEN GODE MØDELEDER Den autoritære mødeleder Den motiverende mødeleder Den kommunikerende mødeleder Den inkluderende mødeleder Frivillige, beboergrupper, aktive i beboerklubber, beboervalgte, boligsociale medarbejdere. 2-3 dage: FRIVILLIGKURSUS

7 OP PÅ DE SKRÅ BRÆDDER Sæt din egen dagsorden Har du et budskab og en god idé Lav et indlæg Få andre til at lytte Lav et manuskript Hold et indlæg og en god tale Skal mennesker samarbejde om bedre trivsel og om udvikling af deres lokalområde, er det en fordel, hvis folk tør tage ordet til et møde eller i en forsamling. Men det kan være svært. Det kræver lidt overvindelse at springe ud, men det bliver hurtigt en vane. Personlig gennemslagskraft er noget man kan træne, og opnå i kraft af nye erfaringer. Gennemslagskraft handler bl.a. om at kunne se de aktuelle muligheder, at kunne foreslå noget, som folk kan gøre, og som andre tror på. På kurset trænes deltagerne i at tage ordet til et møde og i at holde et mindre indlæg. Deltagerne vil arbejde med forskellige teknikker, der kan give dem den personlige selvsikkerhed, der skal til for at tage ordet til et møde eller i en forsamling. Du skal lære at forberede en start og en afslutning, så du kan time dit indlæg på den rigtige måde. Deltagerne får kendskab til retoriske virkemidler, som f.eks. etos, patos og logos, der er nogle gamle regler, som talere bruger for at få tilhørere til at lytte. Kurset vil også fokusere på værktøjer og virkemidler i dialogen og debatten imellem mennesker. MODUL 1: SÆT DIN EGEN DAGSORDEN Om at gøre en forskel og at ville noget Barrierer der forhindrer dig i at tage ordet? Mødets psykologi og deltagernes roller? Øvelse: Forberedelse til at holde et indlæg MODUL 2: PERFORME PÅ ET MØDE Din rolle og funktion i samarbejdet Noget på hjertet - hvad skal du sige? Din personlige iscenesættelse? Øvelse: Tage ordet i en diskussion MODUL 3: LAV ET MANUSKRIPT Ord og retoriske virkemidler Etos, patos og logos Forskellige manuskriptformer Øvelse: Deltagerne holder mindre indlæg MODUL 4: STØRRE GENNEMSLAGSKRAFT Tips i styrkelse af din gennemslagskraft Være på forkant og tænke to skridt fremad Din personlig måde at gøre det på Øvelse: Deltagerne holder mindre indlæg Frivillige, beboergrupper, aktive i beboerklubber, beboervalgte, boligsociale medarbejdere. 2-3 dage: FRIVILLIGKURSUS

8 PROJEKTARBEJDE FRA A TIL Z Fra idé til projekt Fremtidsværksted SWOT-analyse Projektplan Projektorganisering Projektstyring Projektledelse Projektevaluering Projekter laves for at skabe noget nyt og unikt som ofte bryder med vante forestillinger, arbejdsgange eller rutiner. I projektværktøjskassen ligger der nogle analyseværktøjer, nogle udviklingsværktøjer, styringsværktøjer og evalueringsværktøjer. De anvendes på mange forskellige måder og kan med fordel bruges i det boligsociale udviklingsarbejde. Projektarbejde er en god og kreativ arbejdsform, når man skal inddrage frivillige i et lokalområde. På kurset vil du få viden om projektarbejde. Hvornår er det relevant at gøre en aktivitet til et projekt? Hvilke forskellige projekttyper kan du vælge imellem? Deltagerne vil få kendskab til fremtidsværkstedet, som kan bruges til både unge og voksne, når beboere og frivillige skal inddrages i lokale udviklingsprojekter. Du vil lære at anvende en SWOTanalyse, der kan give dig og dine samarbejdspartnere et hurtigt overblik over dit projekt. styrker, svagheder, muligheder og begrænsninger. Med en sådan analyse kan du udvikle en strategi for, hvad I skal gøre ved jeres udfordringer. MODUL 1: HVAD ER ET PROJEKT Hvad kan projektarbejde bruges til? Hvad kendetegner projekter? Deltagernes erfaringer med projektarbejde Øvelse: Projektskabelon - lav dit eget projekt MODUL 3: ANALYSE AF PROBLEMET Øvelse: SWOT analyse af lokale udfordringer Styrker, svagheder, trusler og muligheder Vurdering af analysens hovedtemaer Hovedtemaer vi skal arbejde videre med? MODUL 2: FREMTIDSVÆRKSTED Hvad kan et fremtidsværksted bruges til? Øvelse: Lav et fremtidsværksted Analyse af fremtidsværkstedet Hvordan kan vi lokalt bruge metoden? MODUL 4: PROJEKTORGANISERING Projektgruppe og projektstyring Roller, ansvar, kompetencer og ledelse Inddragelse af frivillige i projektet Hvordan evalueres projekter? Frivillige, beboergrupper, aktive i beboerklubber, beboervalgte, boligsociale medarbejdere. 2-3 dage: FRIVILLIGKURSUS

9 INSPIRATIONSKURSER INSPIRATIONSKURSER WORKSHOP WORKSHOP LÆRINGSKURSER TEMADAGE TEMADAGE UDVIKLINGSKURSER AFDELINGSKONFERENCER WORKSHOPS Frivillige Beboerdemokrater Ejendomsfunktionærer Boligsociale projektledere Boligsociale konsulenter konsulenter BESTYRELSEN SOM ARBEJDSTEAM Fornyelse Fornyelse af Optimering bestyrelsens af bestyrelsens af møder, bestyrelsesmøder Bestyrelsens møder, arbejdsform arbejdsform og forretningsorden Årsplan og forretningsorden Årsplanen Prioritering Prioritering Prioritering af bestyrelsens af bestyrelsens af arbejdsopgaver Fordeling Bedre Bedre fordeling af ansvar De fordeling af ledelse boligsociale af ledelse og ansvar og opgaver ansvar Den omfattende lovgivning om de almene boliger gør, at det for afdelingsbestyrelsesmedlemmer kan tage lang tid at sætte sig ind i beboerdemokratiets regler og boligernes administration. Konsekvenserne er ofte, at det bliver afdelingsformanden, der laver 80 % af arbejdet og tager alle beslutningerne. De øvrige bestyrelsesmedlemmer tager ikke nok ansvar. Bestyrelsen er ikke det team, den burde være, hvor medlemmerne fordeler roller og ansvar og løser opgaverne i fællesskab. Kurset sætter fokus på optimering og udvikling af bestyrelsens arbejde. Hvordan holdes velforberedte og effektive bestyrelsesmøder? Der arbejdes med bestyrelsens vision for boligområdet, bestyrelsens funktion, arbejdsopgaver og årsplan. Deltagerne ser på bestyrelsesmedlemmernes ansvar og personlige kompetencer med henblik på at udvikle et teamsamarbejde. Om nødvendigt formuleres en ny forretningsorden og nye retningslinier for bestyrelsens funktion og afdelingsformandens rolle. Kurset fokuserer også på, hvordan bestyrelsen integrerer de boligsociale opgaver i sit arbejde. MODUL 1: EVALUERING AF BESTYRELSEN Evaluering af bestyrelsens arbejde og funktion Mødeafvikling og samarbejdet i bestyrelsen Nødvendige kompetencer i enhver bestyrelse Bestyrelsens aktuelle udfordringer MODUL 2: BESTYRELSENS FUNKTION Aktiv konfliktløsning - undgå konflikter Hvordan skabes bedre møder og mere trivsel? Medlemmernes roller og forventninger? Case: Nye adfærdsregler for bestyrelsesmøder MODUL 3: BESTYRELSENS VISION OG OPGAVER Bestyrelsens vision for boligområdet Bestyrelsens årlige arbejdsopgaver Bestyrelsens opgaver i det boligsociale arbejde Case: Skitse til bestyrelsens årsplan MODUL 4: BESTYRELSEN SOM ARBEJDSTEAM Hvordan kan arbejdsopgaverne fordeles bedre? Forslag til bestyrelsens fremtidige arbejdsdeling Udvikling af bestyrelsens nye årsplan Case: Ændringer i forretningsordenen Frivillige, beboergrupper, aktive i beboerklubber, afdelingsbestyrelsen, boligsociale medarbejdere. 2-3 dage: BESTYRELSESKURSUS

10 FORNY DIT BEBOERDEMOKRATI Beboerdemokratiske erfaringer Inkluderende demokrati Flere frivillige Bedre afdelingsmøder Nye mødeformer Beboernetværk Projektarbejde Beboerdemokratiet er et enestående demokrati, hvor 1 mio. beboere bestemmer over deres boligers drift, vedligeholdelse og økonomi. Styrken ligger i, at demokratiet er reelt, men svagheden ligger i, at lovgivningen har skabt en formel og fastlåst frivilligkultur og funktion, som gør det svært at engagere beboere. Spørgsmålet er, hvordan de beboervalgte kan skabe en mere innovativ og eksperimenterende frivilligkultur, der appellerer til en mere fri udfoldelse af demokratiet? Kurset sætter fokus på den almene sektors tankegang, traditioner, drift og spilleregler. Hvad betyder loven for beboerdemokratiets møde- og organisationsformer, og hvordan kan der skabes fornyelse i de gamle rutiner? På kurset vil deltagerne arbejde med nye metoder til inddragelse, og de vil fokusere på, hvordan beboerdemokratiet gøres mere åbent og inkluderende. Kurset har desuden fokus på fornyelse af arbejdsformer, bedre afdelingsmøder og hvervning af frivillige. Deltagerne vil diskutere dilemmaer og barrierer, styrker og begrænsninger, samt beboerdemokratiets udviklingsmuligheder. MODUL 1: DEMOKRATIETS LOVGRUNDLAG Fra lejerforening til beboerdemokrati Beboerdemokratiet særlige rammer og funktion Demokratiets påvirkning af frivilligkulturen Case: Deltagernes erfaringer med demokratiet MODUL 2: EKSKLUSION OG INKLUSION Ekskluderende funktion og praksis? Den ekskluderende bestyrelse? Veje til mangfoldighed og inklusion Case: Principper for et inkluderende demokrati MODUL 3: BEBOERDEMOKRATIETS NYE RUM Kan afdelingsmøder arrangeres anderledes? Hvordan kan bestyrelsen ændre sin funktion? Beboerinddragelse og åbne beboernetværk? Case: Nye organisations- og arbejdsformer MODUL 4: INDDRAGELSE OG KOMMUNIKATION Kan beboerne få mere direkte ansvar? Hvordan udvikler vi beboerkommunikationen? Brug af hjemmeside og Facebook Case: Plan for fornyelse af demokratiet Frivillige, beboergrupper, aktive i beboerklubber, afdelingsbestyrelsen, boligsociale medarbejdere. 2-3 dage: BESTYRELSESKURSUS

11 LEDELSE AF FRIVILLIGE ILDSJÆLE Bæredygtig frivilligkultur Beboerdemokratiets styrker og svagheder Ledelseshistorier Udfordringer og dilemmaer Ledelsesstil Frivilliglederen Een ting er at blive frivillig. En anden ting er at kunne motivere andre til at blive frivillige og at påtage sig at lede frivillige. Da der ikke er løn eller særlige frynsegoder at lokke med handler det om et personligt lederskab med stor vægt på individuelle og fælles værdier, evne til at motivere, skabe energi, gejst og fremdrift. Også frivilliggrupper har behov for at de uformelle eller formelle ledere træder i karaktér. Der er behov for flere kompetente frivillige ledere. På kurset vil vi se på, hvad det er, der driver og motiverer frivillige. Hvad skal en god leder kunne, og hvad er det, der kendetegner en god frivilligleder? Vi vil se på lederens dilemmaer og udfordringer. Lederen som iscenesætter af sin egen person, sine værdier, handle- og tænkemønstre. Om betydningen af personlig gennemslagskraft og at kende egne og fælles mål og milepæle. Som leder er du igangsætter og trendsætter for den kultur, som du ønsker skal præge det frivillige arbejde og din bestyrelse. Deltagerne arbejder med forslag til, hvordan den almene frivilligkultur påvirkes og ændres. Modul 1: DEN ALMENE FRIVILLIGKULTUR Arbejderkultur og almen frivilligkultur Myter, modstand, mistillid og magtkampe Beboerdemokratiets styrker og svagheder Signalement af den almene frivilligkultur MODUL 2: HVAD ER DÅRLIG LEDELSESSTIL Hvad driver og motiverer frivillige? Hvad kendetegner den dårlige leder? Hvad skal en frivillig leder kunne? Case: Deltagernes egne ledelseshistorier MODUL 3: DEN GODE LEDELSESSTIL Anerkendende tilgang som metode Ledelse ud fra egne og fælles værdier Idealisme og engagement som drivkraft Case: Signalement af god ledelsesstil MODUL 4: DEN GODE FRIVILLIGLEDER Din rolle som coach og projektleder Dine udfordringer og dilemmaer om leder Frivilligkompetencer og udvikling af frivillige Case: Principper for god frivilligledelse Frivillige, beboergrupper, aktive i beboerklubber, beboervalgte, boligsociale medarbejdere. 2-3 dage: BESTYRELSESKURSUS

12 LAV EN PARTNERSKABSAFTALE Fordele ved partnerskaber Afdelingernes nuværende samarbejdsrelationer Årlige fællesaktiviteter Projektforankring Fælles budget Partnerskabsaftale Partnerskabsaftaler er aftaler imellem flere afdelingsbestyrelser og imellem bestyrelser og kommuner. Det kan være aftaler om fælles aktiviteter, f.eks. kulturelle udflugter, brug af hinandens beboerklubber, beboerhuse eller f.eks. et tryghedsnetværk. Partnerskabsaftaler er relevante som et led i en forankringsproces, hvor aktiviteter i helhedsplaner skal videreføres efter projektafslutning. En partnerskabsaftale bør indeholde aftaler om, hvor meget hver afdeling bidrager til et årligt fælles budget. HVAD KAN DU LÆRE? Kurset sætter fokus på de boligsociale projekter og de fælles aktiviteter. Hvilke er en succes og skal videreføres? Hvilke skal droppes? Hvad kræver det af ressourcer og økonomi at viderføre aktivieterne? Kurset går tæt på de enkelte afdelingers behov og ønsker, således at det fremtidige samarbejde bygger på reelle behov og bliver et løft i de eksisterende samarbejdsrelationer. Deltagernes vil gå ind og arbejde med en fælles tekst (udkast til en partnerskabsaftale). Teksten skal tages op til godkendelse i de relevante bestyrelser, således at deltagernes bagland til slut godkender partnerskabsaftalen. MODUL 1: HISTORIE OG RELATIONER Afdelingernes hidtidige samarbejdsrelationer Barrierer for det hidtidige samarbejde? Ulemper og fordele ved et tættere samarbejde Case: Principper for et fremtidigt samarbejde MODUL 2: MULIGE SAMARBEJDSTEMAER Projekter og aktiviteter der skal fortsætte? Hvad kræver det at videreføre projekterne? Hvordan kan ansvaret fordeles i samarbejdet? Case: Udvælgelse af samarbejdsemner MODUL 3: PARTNERSKABSAFTALE Samarbejdsemner og konkretisering af disse Skal aftalen indeholde økonomi og et budget? Hvad vil de fælles aktiviteter koste? Case: Skitse til partnerskabsaftale/budget MODUL 4: FÆRDIGGØRELSE AF AFTALE Diskussion af udkast til partnerskabsaftale Aftalens muligheder og udfordringer Fastlæggelse af fordelingsnøgle vedr. budget Case: Færdiggørelse af partnerskabsaftale Flere afdelingsbestyrelser, boligadministrationer, kommunale samarbejdspartnere, boligsociale medarbejdere. 2-3 dage: BESTYRELSESKURSUS

13 KVALITETSLØFT AF BEBOERBLAD Bladanalyse Videreudvikling af bladkoncept Design og layout Redigering Bladets indhold og struktur Bladets foto Bladets redaktion og organisation Mange beboerblade har en meget negativ tone og fungerer som bestyrelsens værktøj til at fortælle beboerne om, hvad der er lovligt og ulovligt. Sådanne blade gider beboerne ikke at læse. Gode beboerblade bør bruges til at skabe interesse for fælles tiltag og at påvirke beboernes adfærd og holdninger på en positiv måde. Beboerblade skal være positive og imødekommende og sætte et højt niveau for beboerdialogen. Bladet skal bruges til at fortælle de positive historier. Deltagerne vil arbejde med at udvikle boligområdets beboerblad. På kurset vil deltagerne stifte bekendtskab med bladanalyse, målgruppetænkning, og udvikling af bladkoncepter. Deltagerne kommer til at diskutere beboerbladets formål og rolle som værktøj til at skabe udvikling i boligområdet, og hvad denne rolle betyder for udformning af redaktionelle retningslinier og redaktionel praksis. Deltagerne vil få viden om, hvordan professionelle arbejder. med bladudvikling. På kurset vil du prøve kræfter med redigering. Du vil idéudvikle og få et bedre overblik over boligområdets mange positive historier. MODUL 1: FORMÅL MED ET BEBOERBLAD Hvorfor udgive et beboerblad? Bladerfaringer fra den almene sektor Opgør med bladet som opslagstavle Case: Bladvision - det vil vi bruge bladet til MODUL 2: BLADANALYSE Serviceeftersyn af eksisterende blad Bladets kvalitet - tone, redigering, prioritering Design, grafisk stil, layout, foto/illustrationer Case: Hvordan kan vi forbedre bladet? MODUL 3: BLADUDVIKLING Videreudvikling af bladkonceptet Skal redaktionen have redaktionelle beføjelser? Bladopbygning, struktur, layout og foto Case: Skitse til nyt bladkoncept MODUL 4: BLADETS ORGANISATION Bladets deadlines og produktionsfaser Bladets trykkvalitet og økonomi Redaktion, organisation og netværk Videreudvikling af bladkonceptet Bladredaktion, frivillige, beboervalgte, boligsociale medarbejdere. 2-3 dage: 4 fyraftensmøder: FORMIDLINGSKURSUS

14 BEDRE BRUG AF SOCIALE MEDIER Brug af Facebook og hjemmeside Videreudvikling Ny hjemmeside Nyt indhold og design Opdatering og vedligeholdelse Brugere Organisering De fleste boligområder har en hjemmeside og nogle Facebook-grupper. Hjemmesider kan være boligområdets åbne database med oplysninger om husorden, beboerklubber, beboeraktiviteter, referater fra bestyrelsesmøder og afdelingsmøder. Hjemmesiden er også boligområdets udstillingsvindue, der fortæller om et godt beboerfælleskab med mange fælles aktiviteter. Mange Facebook-grupper har en meget negativ tone og kun få gider at deltage. Der er plads til forbedringer. På kurset vil vi analysere den eksisterende hjemmeside. Fungerer den? Skal den opdateres og videreudvikles? Eller skal man i gang med version 2.0? Deltagerne arbejder både med udvikling af hjemmesiden og med nye Facebookgrupper. Ny hjemmeside laves i gratisprogrammet WordPress. På kurset er der brug for frivillige, der kan skrive korte tekster, tage nye foto, og af deltagere, der vil påtage sig at lære et cms-system at kende. Deltagerne får både støtte til at afklare det indholdsmæssige og får hjælp til det tekniske. Kurset er igangsættende og skal følges op af en projektmedarbejder. MODUL 1: DE ELEKTRONISKE MEDIER Styrker og svagheder ved boligområdets medier Hvad kan hjemmesiden og Facebook bruges til? Hvordan bruges medierne i dag? Boligområdets behov for egne medier? MODUL 2: INDHOLD PÅ NETMEDIERNE Facebook og hjemmesidens funktionalitet? Hvad skal der være af emner og indhold? Hvad skal ændres, opdateres, udvikles? Case: Videreudvikling af Facebook og hjemmeside MODUL 3: DESIGN OG OPBYGNING Skrive nye tekster og tage nye foto Udvikling og design af eksisterende hjemmeside Opbygning af ny hjemmeside (WordPress) Case: Skitse til ny hjemmesidestruktur MODUL 4: FACEBOOK OG HJEMMESIDE Fortsat arbejde med indhold og opdatering Aftaler om bruger- og redaktørrettigheder Udvikling af netværk og aftaler Case: Oplæring af superbrugere Bladredaktioner, webansvarlige, frivillige, beboervalgte, boligsociale medarbejdere. 2-3 dage: FORMIDLINGSKURSUS

15 BLIV EN BEDRE BEBOERFOTOGRAF Dit fotoudstyr Det Skriv den gode foto Arbejdsmetoder Scenograf Lysmester Instruktør historie Lær at vinkle Lær at redigere tekster Portrætfoto Reportagefoto Billedarkiv Billedbehandling Medier Lær at lave et interview Det gode layout Mini fotokursus og fotokrav Gode foto fortæller mere end ord. Derfor skal der tages flere foto, som kan dokumentere, at der også er et godt liv i de udsatte boligområder. Flere og bedre foto er uundværlige, hvis boligområdet udgiver et beboerblad, et nyhedsbrev, har en hjemmeside eller er på Facebook. Gode foto kan være med til at gøre en invitation eller et arrangement mere interessant at deltage i. Foto kan være med til at formidle et bedre image af området. HVAD KAN DU LÆRE? Mange hverdagsfoto har en rigtig dårlig kvalitet, fordi fotografen stort set ingen tanker gør sig om, hvordan man tager et godt foto. På kurset bliver deltagerne trænet i at se foto med professionelles øjne. Du vil forstå, hvorfor fotografen opfatter sig som scenograf, som en lysmester og som en instruktør. Deltagerne vil arbejde med boligområdets muligheder og bliver trænet i at lave en fotoreportage. Du vil lære om det gyldne snit og om, hvordan du forbereder dig til en fotoopgave. Du vil se en masse foto og blive skarpere på, hvordan du sorterer de dårlige foto fra og kun beholder dine kvalitetsfoto. MODUL 1: DIT FOTOUDSTYR Hvilket udstyr skal du bruge? Kameratyper: spejlrefleks og kompaktkameraet Foto i beboerblade og på hjemmesider Case: Deltagernes egne foto/ros-ris MODUL 2: DET GODE FOTO Foto fortæller mere end ord Fotografens rolle og arbejdsmetoder Scenograf - lysmester - instruktør Case: foto-reportage i boligområdet MODUL 3: FOTO I PRAKSIS Det gyldne snit, lys, komposition og baggrund Udvælg dine foto og gem dem i et billedarkiv Fotokvalitet til blad, hjemmeside, avis m.v. Case: Vurdering af foto MODUL 4: TIPS OG RÅD OM FOTO Elementær billedbehandling Det gode portrætfoto Forberedelse af fotoudstilling Case: fotoudstilling (deltagernes foto) Redaktion, fotoklub, frivillige, beboergrupper, aktive i beboerklubber, beboervalgte, boligsociale medarbejdere. 2-3 dage: FORMIDLINGSKURSUS

16 FORTÆL DE GODE HISTORIER Medieforståelse Journalistiske nyhedskriterier Pressekontakt Den gode historie Lav en pressemeddelelse Mediekampagne Det negative image er med til at trække ressourcesvage beboere til boligområdet, mens det gode image fastholdere ressourcestærke familier og tiltrækker flere. Derfor er det afgørende at få formidlet boligområdet positive historier. Men det kræver et godt kendskab til mediernes funktion og journalisters arbejdsform, således at boligområdet kan levere den vare som journalister har brug for. Alle boligområder har interessante historier at fortælle. På kurset vil deltagerne få en forståelse for, hvad det er for forhold og mekanismer, der påvirker boligområdet image. Vi ser på de fordomme der florerer og på de negative historier, der er skrevet om boligområdet. Deltagerne opstiller en liste over positive historier, der aldrig bliver fortalt. På kurset diskuteres, hvordan historierne kan fortælles i boligområdets medier og i de eksterne medier. Kursisterne vil få kendskab til mediernes arbejdsform, og hvordan de kan blive gode kilder. Kursisterne vil i løbet af kurset prøve kræfter med at skrive et faktablad og en pressemeddelelse. MODUL 1: MEDIERNES ARBEJDSBETINGELSER Journalisters baggrund og selvforståelse Journalistiske nyhedskriterier Hvad er en god historie? Case: Historier der aldrig bliver fortalt MODUL 2: LAV ET FAKTABLAD Hvad er jeres vigtigste budskaber? Hvordan bruges faktablade? Hvilke faktablade kan være relevante? Case: Skriv et faktablad MODUL 3: PRESSEKONTAKTENS ABC Kontakten med de lokale/regionale medier Hvordan bliver du en professionel kilde? Pressemeddelelsen og læserbrevet Case: Skriv en pressemeddelelse/et læserbrev MODUL 4: MEDIEKAMPAGNER Tips og råd om indlæg og læserbreve Pressekontakt, pressemøder og events Når medierne ringer til jer Case: En dårlig sag i medierne Frivillige, beboergrupper, aktive i beboerklubber, beboervalgte, boligsociale medarbejdere. 2-3 dage: FORMIDLINGSKURSUS

17 LAV EN IMAGEKAMPAGNE Myter og mediehistorier Imageanalyse Identitet og branding Image- og PR-strategi Imagekampagne Beboerambassadører Det dårlige image er med til at fastholde boligområderne i en negativ udvikling. Et negativt image betyder, at boligområdet tiltrækker ressourcesvage borgere, at der er mange, som flytter ind og ud, og at boligområdet årligt må regne med huslejetab. Det dårlige image kan også påvirke kvaliteten af leverandørernes arbejde. Omvendt fører det gode image til besparelser i driften, det tiltrækker kvalificeret arbejdskraft, skaber længere ventelister, bedre økonomi og større beboertilfredshed. På kurset vil deltagerne få en forståelse for, hvad det er for forhold og mekanismer, der påvirker imaget. Vi ser på boligområdets eksterne brand og den interne kommunikation, og vi kigger på værktøjer, der kan påvirke kommunikationen. På kurset vil deltagerne blive bekendt med en ekstern og intern imagestrategi. Deltagerne vil reflektere over, hvordan boligområdet kan udvikle sine egne medier og bruge de eksterne medier til et imageløft. På kurset tager deltagerne de første skridt til at udvikle en image- og udlejningskampagne, der bygger på aktive beboere som ambassadører for deres boligområde. MODUL 1: BOLIGOMRÅDETS IMAGE Erfaringer med at ændre det almene image Hvad er det gode og det dårlige image? Erfaringer med at ændre boligområdets image Case: Boligområdets image (SWOT-analyse) MODUL 2: DET GODE IMAGE Myter og historier der skal gøres op med Hvilke positive historier kan der fortælles? Centrale råd og tips om pressekontakt Case: Lav boligområdets udlejningsannoncer MODUL 3: BOLIGOMRÅDETS IMAGESTRATEGI Beboerbladet og den interne kommunikation Hvordan påvirker vi den interne kommunikation? Hvordan påvirkes den eksterne kommunikation? Case: Liste over de positive historier MODUL 4: IMAGE- OG UDLEJNINGSKAMPAGNE Beboerne som image-ambassadører Forbedring af blad, hjemmeside og nyhedsbreve Skitse til udlejnings-og imagekampagne Case: Pressemeddelelse om imagekampagne Frivillige, beboergrupper, aktive i beboerklubber, beboervalgte, boligsociale medarbejdere. 2-3 dage: 4 fyraftensmøder: FORMIDLINGSKURSUS

18 INSPIRATIONSKURSER WORKSHOP TEMADAGE AFDELINGSKONFERENCER INSPIRATIONSKURSER LÆRINGSKURSER UDVIKLINGSKURSER WORKSHOPS Frivillige Beboerdemokrater Ejendomsfunktionærer Boligsociale projektledere Boligsociale konsulenter BLIV BEBOERJOURNALIST Skriv den den gode historie Lær Lær at at vinkle vinkle en historie Lær at redigere at redigere tekster tekster Lær at lave et interview Foto-reportage Brug Det gode layout Mini foto fotokursus i formidlingen Der er i alle boligområder beboere, som har en god pen og som kan lide at skrive. I boligområder kan man bruge deres talenter og uddanne dem til at blive borger- og beboerjournalister. En beboerjournalist er en moderne historiefortæller, der har tilegnet sig nogle journalistiske værktøjer og arbejdsmetoder. Det kan være en person, der fortæller historier via fotografering eller det kan være en frivillig, der skriver korte historier og redigerer et blad eller en hjemmeside. Kurset giver dig viden om journalistiske arbejdsmetoder, og du lærer at vinkle en tekst. Du kommer til at arbejde med research og idéudvikling, så du bedre kan se de mange lokale historier. Kurset giver et indblik i de værktøjer der anvendes, når historier skal formidles. Du vil desuden blive bedre til at fotografere og forstå, hvordan du skriver ind i et fastlagt layout. Deltagerne trænes i at skrive mindre artikler og at finde de lokale beboercases. Du får praktisk erfaring med at lave et journalitisk interview. Kurset har også fokus på fotografens arbejdsmetoder, og du prøver kræfter med at lave en foto-reportage. MODUL 1: DEN GODE HISTORIE Journalistisk tænkning og metode Journalistiske nyhedskriterier Hvad kendetegner en god fortælling Case: Den gode historie MODUL 2: JOURNALISTISKE ARBEJDSMETODER Idé og research (journalistisk synopsis) Vinkling af en historie og en tekst At vinkle er at fokusere på budskaberne Case: Vinkling af en historie MODUL 3: DET GODE INTERVIEW Notatteknik Hvordan laves et interview? Hvordan forbereder du dig til et interview? Case: Lav et interview MODUL 4: ARTIKLER OG FOTOHISTORIER Lav en artikel med et interview Fotohistorier og korte billedtekster Reportage med foto og små historier Case: Lav en reportage Frivillige, beboergrupper, aktive i beboerklubber, beboervalgte, boligsociale medarbejdere. 2-3 dage: FORMIDLINGSKURSUS

19 BO BEDRE I DIN ALMENE BOLIG Din almene bolig Brug og vedligeholdelse Hvem ejer boligerne Hvem bestemmer Beboerdemokratiet Bliv en positiv ressource Hvem ejer fællesvaskeriet? Hvem sørger for at der bliver vasket trapper? Hvem betaler, når affald skal fjernes, og når hærværket skal repareres? Er det boligselskabet, eller er det beboeren? Svaret på dette spørgsmål påvirker den enkelte beboers adfærd, tanker og normer og måde at bo på. Hvorfor er reglerne som de er? Hvilke pligter og rettigheder (og ansvar) har den enkelte beboer? Hvordan kan beboeren blive en positiv ressource for dit boligområde? På kurset ser vi på de almene regler for at bo i en almen bolig. Vedligeholdelse af lejligheden, sortering af affald, miljøbevidsthed og sundhedsudfordringer. Vi kigger på den daglige brug af el og varme, vaskeri og brug af køkkenet. Hvordan undgås fugtskader, og hvordan sparer du på el og vand, der bliver stadig dyrere? Vi ser på beboerdemokratiet og hører om, hvordan afdelingsbestyrelsen arbejder. Hvilke opgaver har ejendomskontoret og administrationen? Hvem ejer boligerne, og hvem bestemmer hvad? Hvordan kan du som beboer blive en aktiv ressourcer for dit boligområde? MODUL 1: DIN ALMENE BOLIG Hvad er den almene boligform? Hvem ejer din bolig og dit boligselskab? Hvorfor er din husleje så høj? Case: Hvad betaler du til via din husleje? MODUL 2: DINE RETTIGHEDER OG PLIGTER Beboerdemokrati - hvad har du indflydelse på? Afdelingsmøder og afdelingens budget Beboeraktiviteter og frivilligt arbejde Case: Hvordan kan du blive en aktiv ressource? MODUL 3: BO BEDRE I DIN BOLIG Spar penge på varme, el og vand Bedre brug af køkkenet - bedre indeklima Dit ejendomskontor - hvad kan du få hjælp til? Case: Sådan undgår du huslejstigninger MODUL 4: FÆLLES HUSORDEN OG REGLER Afdelingens husorden - behov for ændringer? Hvis beboere ikke overholder husordenen? Hvad kunne du tænke dig af nye aktiviteter? Case: Hvordan skal vi bo sammen? Nydanskere, beboergrupper, beboervalgte, ejendomsfunktionærer, varmemester, administrationen, boligsociale medarbejdere. 2-3 dage: 4 fyraftensmøder: TRIVSELSKURSUS

20 OPGANG MED FLERE KULTURER Afdelingens husorden De uskrevne regler Grænser for børn og unge Nabohjælp Intro til nye indflyttere Ramadanen Hej-nabo-kampagne Når mange bor tæt, er der behov for, at alle tager hensyn og er opmærksomme på hinandens forskellige behov for ro, tryghed, boldspil, leg og samvær. Alle skal overholde husordenen. Men forskelle i kulturel baggrund kan betyde, at beboere ser forskelligt på tingene. Hvor mange sko og plasticposer må man stille på dørmåtten? Tager børnene nok hensyn til de ældre? Det gode naboskab handler om at tage hensyn til hinanden. Har vi et godt tværkulturelt naboskab? Hvordan kan det forbedres? På kurset vil deltagerne med udgangspunkt i den fælles husorden indgå i en dialog om, hvad godt naboskab er, og hvordan det kan fremmes i blokken og imellem blokkene. Hvordan byder man nye lejere velkommen i opgangen? Kender naboerne hinanden, og er der behov for nogle nabo-arrangementer? Er der behov for frivillige opgangsværter, opgangsmøder eller et blokråd? Deltagerne sætter fokus på husordenen og hvordan den - trods forskelligheder - overholdes. Hvordan skal det gode naboskab udvikles? Hvordan kan der blive plads til både et aktivt liv og til tryghed? Hvis ikke reglerne overholdes - hvad skal der så ske? MODUL 1: HVAD ER GODT NABOSKAB Dine nabodrømme - hvad er en god nabo? Hvad gør din gode nabo for dig? Hvorfor har naboer svært ved at kommunikere? Case: Deltagernes egne nabohistorier MODUL 2: PLADS TIL KULTUREL FORSKELLIGHED Kulturelle forskelle og deres betydning Hvordan fungerer en religiøs hverdag? Hvordan skabes det positive kulturmøde? Case: Plads til alle - men hvordan? MODUL 3: HVORDAN STYRKES NABOSKABET Har afdelingen nogle gode husordensregler? Hvilke regler bliver ikke overholdt? Hvorfor? Er der behov for en anderledes husorden? Case: Hvis reglerne ikke overholdes - hvad så? MODUL4: HANDLEPLAN FOR BEDRE NABOSKAB Introduktion af nye tilflyttere - hvordan? Opgangsmøder, blokråd og opgangsværter? Skal der laves en Hej-nabo-kampagne? Case: Handleplan for et bedre naboskab Beboere, beboervalgte, ejendomsfunktionærer, varmemester, administration, boligsociale medarbejdere. 2-3 dage: TRIVSELSKURSUS

21 INSPIRATIONSKURSER WORKSHOP TEMADAGE AFDELINGSKONFERENCER Frivillige Beboerdemokrater Ejendomsfunktionærer Boligsociale projektledere Boligsociale konsulenter TRYGHED I DIT BOLIGOMRÅDE Hvad er utryghed Utryghedshistorier Forebyggelse Tryghedsvandring SSP og politi Handleplan mod utryghed Tryghedskampagne og netværk Alle beboerundersøgelser viser, at manglende tryghed er det største problem for beboere i almene boligområder. Utryghed handler om mange ting: Oplevelse af indbrud, hærværk, kriminalitet, dårlig belysning, unge der samles i grupper, samt negativ medieomtale. Men utryghed kan forebygges via dialog og en målbevidst indsats. Hjælper video-overvågning? Kan kældre og boliger sikres bedre? Hvordan gøres udearealerne mindre utrygge? Hvad kan den enkelte beboer gøre for at skabe tryghed? På kurset vil deltagerne komme til at afdække de lokale tryghedsproblemer og diskutere, hvordan de sammen kan forebygge kriminalitet, hærværk og utryghed? Hvilke erfaringer er der fra andre boligområder. Hvilke tiltag virker? Hvordan kan beboerne samarbejde for at udvikle en tryghedskampagne? På kurset vil deltagerne foretage en tryghedsvandring og registrere hvilke ændringer ift. lys, områdebeplantning, opholdsarealer og flugtveje, der er behov for. Hvordan kan beboere og politi samarbejde for at undgå salg af hash og stoffer? Kan man smide kriminelle ud? Hvordan fører man en nul-tolerancepolitik? MODUL 1: TRYGHED I BOLIGOMRÅDET Hvad er utryghed - hvorfor forekommer det? Lokal statistik om hærværk, kriminalitet og vold Hvordan oplever beboerne utryghed? Case: Deltagernes egne utryghedshistorier MODUL 2: HVORDAN FOREBYGGES UTRYGHED Fysiske forhold der skaber utryghed Forebyggelse af hærværk, kriminalitet og vold Erfaringer fra andre bolig- og lokalområder Case: Tryghedsvandring i boligområdet MODUL 3: SAMARBEJDE MED SSP OG POLITI Forebyggende indsats i forhold til børn og unge Hvordan arbejder SSP med forebyggelse? Politiets arbejde med hash og kriminalitet Case: Beboerne/bestyrelsens rolle og opgaver MODUL 4: HANDLEPLAN IMOD UTRYGHED Fysiske ændringer af arealer og boliger Video-overvågning og teknisk sikkerhedsudstyr Tryghedskampagne - et aktivt og trygt naboskab Case: Tryghedshandleplan Beboere, frivillige, beboergrupper, beboervalgte, boligsociale medarbejdere. 2-3 dage: TRIVSELSKURSUS

22 BÆREDYGTIG BOLIGSOCIAL DRIFT Ejendomskontorets tid og ressourcer Bedre systemer og logistik Bedre service Renere arbejdsmiljø Større arbejdsglæde Større produktivitet Udviklingsplan I mange boligområder har de ansatte et slidsomt arbejde og et dårligt arbejdsmiljø. Men hvad er god beboerservice, og hvordan skal forholdet være imellem den kollektive og den individuelle beboerservice? Kan ejendomsfunktionærernes ressourcer bruges bedre? Og kan boligsociale udviklingsprojekter frigøre penge, tid og ressourcer til andre nyttige opgaver? Hvordan bliver de ansatte bedre til at tackle udfordringer, såsom vedligeholdelse, rengøring og beboerservice? På kurset vil deltagerne italesætte deres konkrete viden og erfaringer, og der vil blive sat fokus på at finde bedre løsninger til gensidig fordel for beboere og ansatte. Hvordan modtages nye beboere i administrationen og i boligområdet? Er beboermappen forståelig? Er den vedtagne husorden tilgængelig? Hvem trækker grænser og iværksætter konsekvenser, når beboere ikke lever op til reglerne? Hvordan skabes et større beboeransvar i forhold til husorden, rengøring, affald og vedligeholdelse? På kurset får dialogen frit løb og deltagerne får mulighed for at finde nye og mere bæredygtige løsninger. MODUL 1: HVORDAN LØSER VI OPGAVERNE Hvad er ejendomskontorets hovedopgaver? Bliver opgaverne løst på bedste mulige måde? Hvad bruger de ansatte flest timer på? Case: Oversigt: Sådan bruges arbejdstimerne MODUL 2: DE STØRSTE UDFORDRINGER Hvad fylder meget i de ansattes arbejde? Hvad bør ændres og evt. prioriteres væk? Hvordan kan arbejdet gøres smartere? Case: Ideer til ændringer og nye prioriteringer MODUL 3: BOLIGSOCIAL SERVICE Kan beboerne i højere grad indgå i driften? Hvilke arbejdsområder kan overgå til beboerne? Kan der skabes et bedre informationssystem? Case: Skitse til en udviklingsplan MODUL 4: BEDRE SYSTEMER OG LOGISTIK Hvad kan ændres på kort sigt? Hvad skal ændres på længere sigt? Hvad kan vi gøre anderledes i næste uge? Case: Udviklingsplan færdiggøres Frivillige, beboergrupper, aktive i beboerklubber, beboervalgte, boligsociale medarbejdere. 2-3 dage: 4 fyraftensmøder: 1-20 BOLIGSOCIALT DRIFTSKURSUS

23 FRA SKRALD TIL RESSOURCE Ny affaldsstrategi Nye budskaber Beboerinddragelse Børn og unge Justering af affaldssystemet Nye info-materialer Affaldskampagne I mange boligområder bruger ejendomsfunktionærerne mere end halvdelen af deres tid på affald. Det koster ressourcer og mange penge. God affaldssortering handler om individuelle holdninger og værdier, brugervenlige affaldssystemer og god kommunikation. Regeringens nye affaldsstrategi har en hel ny og positiv tilgang til affaldssortering. Kombineres strategien med ejendomsfunktionærernes viden, er der et nyt potentiale til at udvikle en bæredygtig affaldsstrategi. På kurset vil deltagerne arbejde med en analyse af styrker og svagheder i den lokale affaldshåndtering. Deltagerne vil diskutere, hvordan man kan optimere affaldssystemet, øge beboerinddragelsen og ændre budskaber og kommunikation i relation til regeringens nye affaldskoncept, hvor affald betragtes som en ressource. Der vil med udgangspunkt i de lokale erfaringer være fokus på om kulturforskelle fører til en forskellig affaldskultur og på, hvordan det er muligt at påvirke beboernes affaldsvaner og rutiner. Deltagerne vil diskutere, hvordan der skabes en ny, lokal og bæredygtig affaldsstrategi. MODUL 1: DEN LOKALE AFFALDSHÅNDTERING Analyse af affaldssystemets styrker og svagheder Ejendomsfunktionærernes arbejde med affald? Områdets affaldskommunikation? Case: Affald og de tværkulturelle udfordringer? MODUL 2: EN NY AFFALDSSTRATEGI Nytter det - hvorfor skal vi sortere affald? Ny affaldsstrategi - fra skrald til ressource Nye måder at inddrage og kommunikere på? Case: Formulering af enkle affaldsregler MODUL 3: BEDRE AFFALDSSORTERING Justering af det tekniske affaldssystem Ændrede i arbejdsformer og ny affaldsservice? Sådan vil vi påvirke adfærd og holdninger? Case: Hvordan skabes bedre beboerinddragelse MODUL 4: BÆREDYGTIG AFFALDSSTRATEGI Fysiske og tekniske ændringer? Affaldskommunikation på flere sprog? Hvordan bruges de etniske beboernetværk? Case: Skitse til en lokal affaldskampagne Ejendomsfunktionærer, varmemester, administration, beboervalgte, frivillige, beboergrupper, boligsociale medarbejdere. Øvrige deltagere? Intro- og inspirationskurser Projektleder/ansatte 2-3 dage: BOLIGSOCIALT DRIFTSKURSUS

24 FRA SERVICE TIL MEDSKABELSE Almen servicekultur Service kontra inddragelse Beboerne som medskabere Ny almen boligvision Rolleskift og deltagelse Kernedrift og frivilligt arbejde Overalt i samfundet er der igennem årtier skabt en servicekultur, hvor beboere mod at betale husleje serviceres af gårdmænd, varmemestre og af beboervalgte - uden at der stilles krav til beboerne om deltagelse. Derfor føler mange ikke noget ansvar for oprydning, deltagelse i arrangementer og i beboerdemokratiet. I fremtiden skal borgere og beboere spille en mere aktiv rolle i velfærdssamfundet og i deres boligområde. Beboerne skal inddrages mere i driften. Men hvordan? På kurset vil deltagerne ryste posen og gå ind i en dialog om, hvorvidt rollerne mellem beboere, beboergrupper, bestyrelser, børn og unge og ansatte kan ændres, så beboerne får et større ansvar for drift og vedligeholdelse. Kan de ansatte nøjes med at udføre kernedriften, mens beboere tage er sig af resten? Kan der etableres hønsehus, nyttehaver, bede med purløg og radiser og rosenbede, der passes af beboere? Kan beboere i nogle boligområde slå græsset? Deltagerne vil på kurset udvikle et eller flere forsøgsprojekter med øget beboerdeltagelse. Projekter, der skal gennemføres som samskabelsesprojekter. MODUL 1: DEN ALMENE SERVICEKULTUR Fra brugerdeltagelse til servicesamfund Dilemma imellem service og inddragelse? Kan øget inddragelse skabe en bedre boform? Case: Inddragelsens fordele og ulemper? MODUL 2: VISION OM STØRRE DELTAGELSE Kan samskabelse blive en ny almen boligvision? Kan man hæve kravene til samtlige beboere? Skal nogle beboergrupper friholdes? Case: Hvordan kan en ny boligvision se ud? MODUL 3: KERNEDRIFT OG INDDRAGELSE Hvad er ejendomskontorets kernedrift? Driftsopgaver beboerne selv kan løse? Serviceområder frivillige ikke kan overtage? Case: Ny fordeling af driftsopgaver MODUL 4: FORSØG MED ØGET DELTAGELSE Hvad kan ændres på kort sigt? Hvad kan ændres på længere sigt? Hvad kan vi gøre anderledes i næste uge? Case: Skitse til et eller flere forsøgsprojekter Ejendomsfunktionærer, varmemester, administration, beboervalgte, frivillige, beboergrupper, boligsociale medarbejdere. 2-3 dage: BOLIGSOCIALT DRIFTSKURSUS