GASTROENTEROLOGI 1. OVERORDNET DEFINITIONER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GASTROENTEROLOGI 1. OVERORDNET DEFINITIONER"

Transkript

1 GASTROENTEROLOGI 1. OVERORDNET DEFINITIONER ALARMSYMPTOMER/FUND Vægttab, anæmi, icterus, forhøjede leverenzymer, udfyldning, ascites, dysfagi, afføringsforstyrrelser BORBORYGMI Maverumlen CHOLASCOS Galde i peritonealhulen DIARE Afføringer > 200g/d (UAFHÆNGIG af konsistens, men ofte tynd) Alternativ definition: > 3 afføringer/d (Moderat obstipation: < 3 afføringer/d) Akut: < 2 ugers varighed Kronisk: > 4 ugers varighed DIARE PGA. INFLAMMATION OG/ELLER BLØDNING Diagnosticeres ved inspektion af blodig fæces, sigmoideoskopi eller paraklinik (Calprotectin) DYSPEPSI Bredt symptombillede præget af epigastriel smerte/trykken og kvalme Ofte relateret til måltid Klassiske reflukssymptomer som retrosternal svien og syreopløb i mund omfattes IKKE af dyspepsi-begrebet, idet dette sygdomskompleks peger mere specifik på oesophaguslidelse ICERUS Gulfarvning af elastin-holdige væv pga. bilirubin ophobning Ses først i sclera Ses ved P-bilirubin > 85 µm KITFARVET AFFØRING Hvidlig afføring ved gladevejsobstruktion/galdesten pga. manglende stercobilin MALASSIMILATION Specifik eller diffus Ufuldstændig absorption af kostens kulhydrat, protein, fedt, mineraler, sporstofer og/eller vitaminer 1. Luminal maldigestion: Pre-epithelial 2. Mucosal malabsorption: Epithelial og postepithelial VANDIG DIARE Tynd, UBLODIG, ikke-purulent afføring med normalt fedtindhold (Dvs. INGEN tegn på blødning, inflammation eller steatoré) VÆGTTAB Klinisk definition: >5% af legemesvægten METEORISME Pt. følelse af generende tarmluft STEATORE > 14g/d fedt i afføringen (Ofte allerede ved >7g/d) Store, fedtede, ildelugtende afføringer pga. malabsorption af fedt Ses ved pancreasinsuff (Primært kronisk pancreatitis) og reduceret tyndtarmsareal (Postoperativt)

2 2. SYMPTOMER & UDREDNING KARDINALSYMPTOMER ABDOMINALSMERTER 1. VISCERALE SMERTER Definition: Smerter udgået fra abdominalorganer (INGEN smertefibre i peritoneum viscerale) Patofysiologi: Stræk/inflammation/iskæmi Aktivering af C-fibre i organets muskulære lag Splanchniske nerver og ganglier Truncus symphaticus 2. neuron i dorsalhornet Tractus spinothalamicus Smertens karakter: Langsomt ledende C-fibre Dump, gnavende, uafgrænest smerter Smerte ofte lokaliseret til abdomens midtlinie Ofte ledsaget af autonome symptomer (Sveden, kvalme) Pt. VRIDER SIG (ift. parietale smerter) 2. PARIETALE SMERTER Definition: Smerte udløst fra peritoneum parietale Patofysiologi: Stræk/inflammation/iskæmi (F.eks. perforation af colon/ventriklen) Aktivering af A- og C- fibre i peritoneum parietale Somatiske nerver 2. neuron i dorsalhornet Tractus spinothalamicus Smertens karakter: Langsomt ledende C-fibre og hurtigt ledende A-fibre Skarpt afgrænsede smerter projiceret til huden (referred pain) som forværres ved bevægelse Pt. LIGGER STILLE Test: Slipømhed, perkussionsømhed, evt. indirekte ømhed 3. TUREVISE SMERTER Defintion: Pludselige smerter med intermitterende smertefrie intervaller Klassisk ved mekanisk ileus 4. ANFALDSVISE SMERTER Definition: Smerter i anfald, men med mindre udsving og tilstedeværelse af et basisniveau af smerter Klassisk ved galdesten og nyresten SMERTELOKALISATION SMERTEKARAKTER 1. Pludselig indsættende 2. Gradvist indsættende 3. Konstante (Inflammation) 4. Kolikagtige SMERTEINTENSITET Ekstrem svære: Iskæmi, akut pancreatitis, ulcus/colon perforation Svære: Obstruktion, akut cholecystitis og appedicitis Moderat: Ulcus pepticum, gastroenteritis, colon irritable og oesophagitis

3 KVALME OG OPKAST KVALME Opkastningstrang, ledsaget af autonome fænomener som bleghed, sveden, spyt, besvimelse og bradykardi OPKAST Den aktive opbringning af ventrikel og tarmindhold PATOFYSIOLOGI Brækcenter i formatio reticularis modtager indput fra følgende nerver: 1. N VIII: n. vestibucochlearis (Ligevægt) 2. N IX: n. glossopharyngeus (Svælg) 3. N X: n. vagus (Abdomen) 4. Cortex (Syn, smag, lugt) 5. Triggerzonenn i area postrema i bunden af 4. ventrikel (Stimuleres af toksiner, medikamina, kemoterapi, stårleterapi, uræmi, ketoacidose mm.) ÅRSAG 1. Stimulering af triggerzonen (Hyppigst) (Central trigger zone: CTZ) 2. Abdominalt udløst (Gastroenteritis, pylorusstenose) (Næsthyppigst) (N. vagus) ANAMNESE 1. Opkast af ufordøjet føde Akalasi, Zenkers divertikel 2. Morgenopkastning Alkoholisk gastritis, uræmi, graviditet 3. Opkastning kort efter måltid Ventrikellidelse 4. Opkastning 6 timer postprandialt Pylorusstenose 5. Samtidig hovedpine, høretab, svimmelhed, synsforstyrrelser eller styringsbesvær Neurologisk lidelse 6. Længerevarende Psykisk årsag (herunder bulimi) DIARE DEFINITION Afføringer > 200g/d (UAFHÆNDIG af konsistens, men ofte tynd) Alternativ definition: > 3 afføringer/d (Moderat obstipation: < 3 afføringer/d) Akut: < 2 ugers varighed Kronisk: > 4 ugers varighed NORMAL FYSIOLOGI Tyndtarmen absorberer normalt 7-8 L vand/d Colon absorberer normalt 1,5 L vand/d (Kapacitet: 4-5 L/d) Man indtager normalt 9 L vand/d og fæces indeholder normalt 0,1 l vand/d ÅRSAGER 1. OSMOTISK BETINGET (> 50 mosm (Ofte > 200 mosm)) Skyldes indtagelse af osmotisk aktive stoffer (F.eks. divalente ioner som Mg2+, SO42-, dissakarider eller polyethylenglycol som alle er IKKE- absorberbare) Vil OPHØRE ved faste Årsager: A. Laksantia (Mg(OH)2, MgSO4, mannitol, polyethylenglycol, laktulose) B. Antacida (Mg-holdige)

4 C. Kongenitte: Disakkeridase-mangel (Kongenit/infektiøst erhvervet) D. Erhvervet: Malassimilation (Pancreasinsuff, bakterial overvækst, coeliaki, giardiasis mm.) 2. SEKRETORISK BETINGET Skyldes ØGET sekretion af Cl og HCO3 samt nedsat absorption af Na Vil IKKE OPHØRE ved faste Årsager A. Laksantia (Antrakinoner, senna, aleo, bisakodyl) B. Andre farmaka (PGE, theophyllamin, kolinergika mm.) C. Toksiner (Ethanol, arsenik, koffein, bakterielle toksiner) D. Kongenit (Kloridoré, Na-diaré) E. Neoplasmer 3. EPITHELSKADE BETINGET Ofte krypthyperplasi og villusatrofi Sekretion bevares/øges mens absorptionen nedsættes Evt. passivt tab af væske og protein fra ulcereret epithel som ved IBD Årsager: A. Bakterier, parasitter (Shigella, E.coli, Salmonella, Campylobacter, Yersinia, TB, giardia mm.) B. Kemo/stråleterapi C. Immunologisk (IBD, GvH, coeliaki mm.) D. Iskæmisk (Akut mesenteriel trombose) AKUT DIARE DEFINITION < 2 ugers varighed ÆTIOLOGI 1. Ofte efter indtagelse af inficerede madvarer med præformerede toksiner 2. AB-induceret diaré (C. difficile, ses primært ved nosokomielle infektioner) 3. Forgiftning/medicin PARAKLINISKE MULIGHEDER 1. Blod D+R 2. Fæces D+R 3. Fæces: mikroskopi for parasitter INDIKATIONER FOR YDERELIGERE DIAGNOSTIK (ALARMSYMPTOMER) 1. Vægttab 2. Blødning 3. Varighed > 1uge 4. Feber > 39 grader 5. Påvirket almentilstand 6. Dehydrering 7. Alder > 40 år UDREDNING (Ved alarmsymptomer) Blodpr: Hgb, albumin, CRP, evt. F-calprotectin, evt. fæcesopsamling over 3 døgn

5 BEHANDLING 1. Rehydrering (p.o eller i.v.) 2. Evt. kortvarig motilitetshæmmende medikamina (Opiater, loperamid (Imodium) eller antikolinergika) ved flyrejser mm. Kontraindiceret ved feber, eller blodig/purulent diaré 3. Evt. empirisk AB ved svære rejsediaré ICTERUS DEFINITION Gulsot/jaundice = Gulfarvning af elastin-holdige væv pga. bilirubinophobning Ses først i sclera Ses ved P-bilirubin > 85 µm BILIRUBIN METABOLISMEN 1. RES: Hæm (Primært fra Hgb, men også cytokromer og myoglobin) biliverdin 2. I ALLE VÆV: Biliverdin Bilirubin 3. I BLODET: Bilirubin bindes reversibelt til albumin Bilirubin til leveren 4. I LEVEREN: Bilirubin konjugeret bilirubin (Via enzymet UGT: Glykoronyltransferase) Konjugeret bilirubin (Vandopl) Galde Tarmen 5. I TARMEN: Konjugeret bilirubin Urobillinoider (Giver fæces sin farve) NB Konjugeret bilirubin recirkuleres i RINGE omfang (Affaldsprodukt) NB Galdesaltene recirkuleres i RINGE omfang PATOGENESE PRÆHEPATISK: 1. ØGET DANNELSE ( UKONJUGET HYPERBILIRUBINÆMI) A. Hæmolyse B. Neonatalt: Pga. umoden (manglende konjugering) lever og reuptake af bilirubin i tarmen INTRAHEPATISK (HEPATOCELLULÆRT) 2. NEDSAT EVNE TIL AT KONJUGERE BILIRUBIN ( UKONJUGERET HYPERBILIRUBINÆMI) A. Gilberts syndrom (UGT opreguleres ikke ved øget behov behov som f.eks. ved feber og faste) (Relativ hyppig) B. Crigler Najjars sygdom (UGT genetisk defekt) (Sjælden) 3. NEDSAT TRANSPORT AF BILIRUBIN OVER GALDEKAPILLÆRMMEBRANEN ( KONJUGERET HYPERBILIRUBINÆMI) Alle akutte/kroniske leversygdomme Leveren bevarer konjugeringsevnen på trods af den primære leversygdom A. Cirrose B. Viral hepatitis C. Autoimmun hepatitis D. Toksisk hepatitis E. Mb. Wilson F. Sepsis G. Alfa-1-antitrypsinmangel H. Staselever

6 POSTHEPATISK (CHOLESTATISK): 4. OBSTRUKTION AF DE INTRA- ELLER EKSTRAHEPATISKE GALDEVEJE ( KONJUGERET HYPERBILIRUBINÆMI) 1. INTRAHEPATISK GALDEVEJSOBSTRUKTION (Normale galdeveje ved UL) A. Primær skleroserende cholangit B. Primær biliær cirrose C. Metastaser i leveren D. Toksisk/medikamenta/viral/alkoholisk hepatitis E. Staselever F. Sepsis/graviditet/parenteral ernæring 2. EKSTRAHEPATISK GALDEVEJSOBSTRUKTION (Dilaterede galdeveje ved UL) A. Galdesten B. Cancer (F.eks. Cancer capitis pancreatitis, cholangiocarcinom) C. Primær skleroserende cholangitis D. Cholangitis ÅRSAG TIL ICTERUS UD FRA ALDER NEONATAL Icterus efter 14 dage er patologisk (Særligt konjugeret) 1. Galdevejsatresi 2. Virale/bakterielle infektioner 3. Alfa-1-antitrypsin mangel BØRN/UNGE VOKSNE 1. Gilberts syndrom 2. Akut virushepatitis MIDALDRENDE 1. Cirrose 2. Kronisk virushepatitis 3. Galdesten 4. Medikamentel ÆLDRE 1. Malign sygdom 2. Galdesten 3. Hjerteinsuff.

7 CHOLESTASE DEFINITION Obstruktion af galdeveje Galde i blodet SYMPTOMER Hovedsymptom: Hudkløe (Pga. galdesalt i blodet) Kitfarvet fæces, mørk urin Komplikationer (Længerevarende cholestase): Xantelasmer, xantomer, osteopeni, steatoré, mangel på fedtopl. vitaminer (ADEK) PARAKLINIK HØJ bilirubin, HØJ BF, lidt HØJ ALAT DIFFERENTIERING MELLEM INTRA- OG EKSTRAHEPATISK CHOLESTASE INTRAHEPATISK: 10 mg fytomenadion Normalisering af INR ANAMNESE EKSTRAHEPATISK: 10 mg fytomenadion EJ normalisering af INR DISPOSITIONER Arvelige leversygdomme EKSPOSITIONER Smitsomme leversygdomme Rejseanamnese Vaccinationer Blodtransfusion Tatovering Piercing Seksualvaner Stofmisbrug TIDLIGERE Tidligere episoder lignende symptomer AKTUELLE Ikterus Farveændring af urin (Porterfarvet = mørkfarvet) og fæces (Kitfarvet) Hudkløe (Aflejring af bilirubin) Abdominalsmerter Ændret abdominalomfang (Ascites, vægttab) Ødemer Vægtændringer GI-blødning Ændringer i bevidsthedsniveau, hukommelse, psykiske lidelser (Hepatisk encephalopati) MEDICIN Inkl. naturmedicin ALKOHOL Type, antal

8 BLODPR ALAT (Alanin-aminotransferase) Mere leverspecifik end ASAT (Aspartat-aminotransferase) BILIRUBIN Konj./Ukonj. BF Enzym i galdekanaliculi samt fra knogler Fraktioneret BF skelner mellem BF fra de 2 forskellige kilder INR Nedsat pga. manglende koag. faktorer ALBUMIN Syntese-funktion. Først nedsat længere tids sygdom 1. HEPATITIS Primært forhøjet ALAT 2. KOLESTASE Primært forhøjet BF 5. KRONISK LEVERSVIGT Primært nedsat albumin BILLEDDIAGNOSTIK COLOSKOPI Information til pt 1. Information om proceduren (Kan være forbundet med smerte) og udrensningen (Kan være forbundet med kvalme) 2. Må ikke selv køre pga. medicinindgift 3. Meget lille risiko for perforation ERCP Endoskopisk retrograd cholangiopancreatografi Gold standard til diagnostik i galdeveje Procedure Inj. af kontrast i galdeveje/evt pancreasgangsystemet Rgt Fordel Samtidig mulighed for biopsi samt fjernelse af galdesten og anlæggelse af stent mm. Komplikationer 1. Akut pancreatitis (Pga. inj. af konstrast) 2. Cholangitis Anvendes derfor KUN ved samtidig behov for biospitagning eller behandling Diagnostik Skop: 11 mm Normale str. på ductus choledocus: 4-6 mm MRCP Magnetisk resonans cholangiopancreatografi Anvendes i første omgang i stedet for ERCP pga. færre komplikationer Procedure Kraftig T2 vægtet MR-scanning med fremstilling af væske i galdeveje og pancreassystemet EJ injektion af kontrast Sten Sorte EUL Endoskopisk UL

9 3. KIRURGI KIRURGISKE INSTRUMENTER EL-KIRURGI Funktion: Skæring, koagulation, fulguration 1. Monopolær Strøm fra pulspol til neutralplade (Minuspol) Neutralpladen placeres hvor der er god vaskulær gennemstrømning og så tæt på OP- stedet som muligt 2. Bipolær Strøm fra pulspo til minuspol mellem instrumentets to kæber Ej nødvendigt med neutralplade God til pt. med pacemaker eller EKG-apparat 3. Fulguration = SPRAY. Herunder argonplamsakoagulation Strøm fra monopolær elektrode til vævets overflade vha en gnist Argon er gundluftart der bærer ionerne ned på vævet og sørger for hurtigt overfladisk koagulation LAPAROSKOP TYPER Ofte anvendes 10 mm laparoskoper med 30 graders vinkling Andre størrelser: 2 mm og 5 mm med enten 0 eller 30 graders vinkling Stift/fleksibelt SUTUR MEKANISKE EGENSKABER Diameter: Metrikkaliberingssystemet: Angiver diameter i 1/10 af en mm: 1,0, 2,0, 3,0 4,0 (Hvor 4,0 er tyndest) Styrke Fleksibilitet Multifile er mere fleksible end monofile Kapillaritet Evne til at suge væske = Dårlig egenskab pga. bakterievækst Overflade Monofile: Glat overflade = Lav friktion. Anvendes ved fortløbende teknik Multifile: Mindre glat overflade = Højere friktion. Anvendes ved enkeltknudeteknik. Derfor coates mange multifile suturer med silikone, teflon mm SUTURTYPER Resorberbar Væv der ikke kræver kraftig støtte - F.eks. ved GI-anastomose Ikke-resorberbar Væv der KRÆVER kraftig støtte - F.eks. ved karanastomoser og hud SUTURNÅL Nålens krumning Nålens spids Rund, skærende, stump STAPLER

10 PRÆOPERATIV FORBEREDELSE 1. INFORMERE PT. OM OP INDIKATION OG PROCEDURE 2. INFORMERE PT. OM KOMPLIKATIONER Blødning, infektion, mulig stomi, blodtransfusion 3. SAMTYKKE 4. IV ADGANG 5. BLODPR 1. Hgb, L+D, CRP 2. Kreatinin, karbamid, Na, K 3. ALAT, bilirubin, BF, albumin, INR 4. BAS-test + forlig 6. AB Profylaktisk 7. ANTITROMBOTISK BEHANDLING Heparin 8. TED STRØMPER Undersøg for perifere pulse 8. DM GIK-drop (Glucose, insulin og K) 10. REGULERING AF ANTIKOAGULERENDE BEHANDLING Pausering af AK-behandling præoperativt 11. INFORMATION OMKRING FASTE 12. ANÆSTESITILSYN 13. PT MELDES PÅ OP POSTOPERATIV OVERVÅGNING OBSERVATIONER OG INFORMATION TIL PT 1. Vitale parametre: BT, P, RF, sat, BT, temp x 3 dagl 2. Bevidsthed: GCS 3. Smerter: VAS-score 4. Væskebalance: Væskeskema (Indtag, diurese), daglig vægt 5. Tarmfunktion inkl. kvalme og opkast 6. Cikatrice /sår 7. Dræn 8. Evt. stomi 9. Mobilisering 10. Ernæring 11. Søvn 12. TED-strømper 13. Information til pt om forløb af OP

11 MISTANKE OM KOMPLIKATIONER 1. BLODPR: Hgb, L+D, CRP, Na, K, ALAT, albumin, bilirubin, BF, INR/PP 2. A-PUNKTUR POSTOP FEBER PGA. 1. Naturlig respons pga. kirurgi 2. Sepsis 3. UVI 3. Pneumoni 4. Sårinfektion Spaltning og sårskift 5. Absces omkring sår UL-vejledt drænage 6. DVT 7. Resorptionsfeber 8. Transfusionsreaktion (Hvis transfusion er udført) ØVRIGE POSTOP KOMPLIKATIONER 1. AFLI (20-30%): Behandling: Amiodaron (Gives visse steder profylaktisk) 2. AMI 3. Neurologisk skade (Apopleksi 2-3%, Diffus forbigående cerebral påvirkning 40-50%) 4. Atelektase, pneumoni, pneumothorax, hæmothorax (10-20%) 5. Nyreinsuff. 6. Tarmsiskæmi, paralytisk ileus 7. Blødning 8. Sårruptur Resuturering 9. Anastomoselækage 10. Infektion 11. Sepsis 12. Hypotension 13. DVT og LE

12 4. RADIOLOGI STADIEINDDELING CT Kun PET-CT ved lungekræft, lymfom, livmoder og livermoderhalskræft, hovedhalskræft, modermærkekræft MR til rektalcancer Rgt af skelettet: Myelomatose TYNDTARM Tandtarmsindhældning, kapselendoskopi COLON Koloskopi, CT-koloskopi, colonindhældning, rgt med dobbeltkonstrast OOA Rgt med oversigt over abdomen 1. Fremmedlegemer 2. Intraabdominal fri luft (Perforation af ulcus, divertikel mm) 3. Ileus (Tyndtarms og tyktarmsileus) Procedure 2 optagelser rygleje 2 stående Rgt af thorax Evt optagelse i ve. sideleje (Mistanke om fri luft) Ileus: Se efter 1. Fri luft 2. Luftfordeling (Tynd/tyktarm) 3. Væskespejl 4. Dilatation Mekanisk tyndtarm 1. Dilateret tyndtarm (Lokaliseret i midten) (Se efter plicae - Streger hele vejen igennem) - (Sammenlign med vertebrae der er 3 cm høje) 2. Væskespejl i samme slynge i forskellig niveau (Klassisk for mekanisk ileus - Kan dog ikke altid ses) - (Desto længere tid tarmene har været dilaterede/obstruerede desto mere væske er absorberet til tarmlumen. Evt. String of pearls = Perler på snor) 3. Ingen luft i colon/rectum Mekanisk tyktarm 1. Dilateret tyktarm (Se efter haustrae) + Dilateret tyndtarm 2. Væskespejl i samme slynge i forskellige niveauer 3. Ingen luft i colon/rectum Paralytisk ileus 1. Let dilation af tyndtarm 2. Luft i hele colon inkl, rektum 3. Væskespejl i samme niveau

13 MIstanke om obstruktion - Årsag skal findes Kontrast drikkes ved undersøgelse af tyndtarm Kontrast hældes ind per rectum ved undersøgelse af colon Fri luft Ses bedst ved sideleje Kun ved store mængder luft/pt. stående i lang tid kan luft ses i ståede stilling MEST SENSITIVE US til fri luft: CT BILLEDDIAGNOTISK US VED MISTANKE OM: UROLOGI Hæmaturi: CT urografi Hydronefrose: UL Nyresten: Rgt OOU, Sten-CT Nyretraume UL med undersøgelse for fri væske Nyretumor CT urografi Akut uræmi: UL (Præ, renal eller postrenal) GI Galdesten UL Palp tumor i abdomen: UL/CT Pulserende udfyldning i midtabdomen UL/CT med kontrast Pancreatitis Akut: UL, Komplikationer: CT Forhøjet levertal og vægttab UL LUNGER Ryger med langvarig hoste Rgt af thorax

14 SYGDOM AKS (AKUT KORONAR SYNDROM) LUNGESYGDOMME KUN SMERTE VIS PLEURA PARIETALE ER INVOLVERET: Pneumoni (Spredning til pleura) Pneumothorax Lungeemboli Penetrerede traumer ULCUS/REFLUKS APPENDICITIS GALDESTEN NYRESTEN AKUT PANKREATITIS AORTAANEURISME HYPPIG SMERTER Retrosternalt Ve. skulder TRYKKENDE SMERTE (TØNDEBÆLTE) Retrosternalt SKARP/STIKKENDE SMERTER FORVÆRRES VED HOSTE OG INSPIRATION Retrosternalt BRÆNDENDE/SVIENDE SMERTE LINDRES VED FØDEINDTAG Vicerale smerter: Periumbilikalt Parietale smerte: Hø. fossa iliaca LANGSOMT INDSÆTTENDE SMERTER LIGGER STILLE Under hø. kurvatur Udstråling til hø. skulder AKUTTE, TUREVISE SMERTER FORVÆRRES VED FØDEINDTAG Flanke AKUTTE, TUREVISE SMERTER UROLIG UDSTRÅLING TIL LYSKEN/GENITALIA EXTERNA Epigastriet Udstråling til ryggen KONSTANE SMERTER Brystsmerter Udstråling til mellem skulderblade LOKALISATION AF SMERTER SJÆLDEN Hals, kæbe, mave, ryg, hø. arm

15 STOMI Sygdom Generelt Funktion Anlæggelse Specielt STOMI DEFINTION Anlægglse af udførelsesgang fra tyk/ tyndtarm til bugvæggen FOREKOMST Ca med kolostomi og med ileostomi i DK ÆTIOLOGI 1. Cancerkirurgi 2. Divertikulitis 3. CU/MC Evt. afføringsinkontinens Evt. obstipation STOMITYPER 1. Enløbet (Endestomi) / Loopstomi (Toløbet med både til- og fraførende ben) 2. Akut/Elektiv 3. Midlertidig/Permanent STOMIPLACERING Ileostomi: Typisk i hø. fossa Kolostomi = Sigmoideostomi: Typisk ve. fossa Skal placeres fri af folder, ar og knoglefremspring og så pt. selv kan håndterer stomien STOMIFUNKTION ILEOSTOMI - Distale del af tarm everteres Tut = Vulst på 2-3 cm i højden - Uden vulst ses hudirritation pga. enzymer fra tarmen - Tømmes typisk 4-8 gange/d - Vandig afføring (Start: 1500 ml, Senere: 500 ml) (NB Dehydrering og elektrolytforstyrrelser) KOLOSTOMI = SIGMOIDEOSTOMI - Tømmes typisk 1-3 gange/d - Formet afføring - Delvis kontrol: Diætvejledning, aff.regulerende medicin og kolostomiprop - Fuld kontrol: Stomi skylles med 1 L postevand hver dag STOMISYGEPLEJERSKE Kontrolprogram FØR og EFTER OP ELEKTIVE PERMANENTE STOMIER RECTUMCANCER Permanent enløbet sigoideostomi Skyldes at cancer ofte er tæt lokaliseret til analkanalen og anastomose derfor ikke er muligt, eller fordi anastomose vurderes som ufunktionelt) CU EJ J-pouch: Permanent ileostomi MB EJ anastomose efter kolektomi: Permanent enløbet ileostomi Rectum affektion: Sigmoideostomi SVÆR INTRAKTABEL FÆKAL INKONTINENES Loop sigmoideostomi ELEKTIVE MIDLERTIDIGE STOMIER - Ofte oralt for anastomose hvor der er betydelig risiko for lækage - Nedsætter ikke risiko for lækage med pt. bliver mindre akut påvirket ved evt. lækage - Fjernes typisk efter 3 mdr RECTUMCANCER Midlertidig loop ileostomi Efter resektion med primær anastomose KOMPLIKATIONER 10-15% vil blive reopereret pga. komplikationer AKUTTE 1. Stomi-iskæmi (F.eks. ved for snæver åbning) SENE 1. Prolaps (Fremfald) 2. Retraktion 3. Parastomihernie (Hyppig) 4. Hudproblemer (Særligt ved ileostomi) 5. Stenose 6. Stomi-nær fistel NB Sjældent cancer udvikling i stomiområdet KONCENTATIONER I ILEOSTOMI (Eksamensopg) Na: 130 K: 10 Cl: 110 HCO3: 30 COLITIS ULCEROSA Midlertidig loop tyndtarmsstomi ved proktokolektomi med J- pouch Stomi lokaliseret oralt for terminale ileum (NB Mere produktiv stomi) AKUTTE STOMIER - Udføres når anastomose synes for risikabelt pga. akut påvirket tilstand, intraabdominal infektion mm. - Ofte lægges begge tarmender til huden mhp. senere anastomose i rolig fase HARTMANNS OPERATION Foretages i ve. del af colon PROCEDURE: Resektion af afficerede colon Rectum blindlukkes Orale colonende føres til hud som enløbet stomi

16 AKUT ABDOMEN Sygdom Patogenese/Symptomer/Fund Diagnose Behandling Specielt AKUT ABDOMEN DEFINITION Nyopståede smerter lokaliseret til abdomen i timer-uger Kan dække over ufarlig og alvorlig sygdom FOREKOMST 1.500/ / år i DK ÅRSAGER 1. GENERELT 1. Intraperitoneale 2. Urologiske 3. Gynækologiske 4. Torakale 5. Cerebrale 6. Andre medicinske sygdomme 7. Ukendte (50%) 2. SPECIFIKKE ÅRSAGER INFLAMMATION 1. Appendicitis acuta 2. Cholecystitis 3. Akut pancreatitis 4. Divertikulitis 5. Perforeret hulorgan (F.eks. ulcus) 6. Gastroenteritis STEN 1. Cholelithiasis 2. Nefrolithiasis ANDET 1. Ileus 2. Pneumoni (Basal) 3. AMI (Sjælden) 4. Vaskulære sygdomme (Tarmiskæmi) (Sjælden) 3. GYNÆKOLOGISKE ÅRSAGER 1. Ekstrauterin graviditet 2. Salpingitis/cystitis 3. Torkveret ovariecyste BØRN: 1. Appendicitis acuta 2. Mesenteriel adenit 3. Invagination HYPPIGSTE ÅRSAGER 1. Uspecifike abdominale smerter (34%) 2. Akut appendicitis (28%) 3. Akut cholecystitis (10%) SYMPTOMER 1. VISCERALE SMERTER Dårligt lokaliseret smerte Dybe, diffuse, midtlinien (Periumbilikalt/epigastrielt) Symphaticusaktivering: Kvalme, opkast, svedtendens, ændringer i BT og puls 2. PARIETALE SMERTER Vellokaliseret smerte Svarende til det innerverede peritoneale segment Eks. Appendicitis: Visceral smerter: Periumbilikalt Parietal smerte: Hø. fossa iliaca 3. REFERRED PAIN LEDSAGENDE SYMPTOMER 1. Vægttab, febrilia 2. Gastroinstestinal blødning 3. Diarre, kvalme, opkast 4. Obstipation 5. Dysfagi 6. Dyspnø 7. Dysuri, pollakisuri 8. Hæmaturi 9. Urinretention ANAMNESEN A. SMERTEANAMNESE 1. Debut 2. Lokalisation 3. Varighed 4. Karakter 5. Konstant/intermitterende 6. Intensitet: VAS 7. Udstråling 8. Smertevandring 9. Forværrende/lindrende faktorer 10.Tidl. lignende symptomer 11.Forsøgt behandlet 12.GI: Kvalme, opkast, afføring, flatus, feber B. ØVRIGE ORGANER: 1. CP: Brystsmerter, hjertebanken, hoste, opspyt 2. Urologisk, gynækologisk 3. Ekstremiteter: Hævelse, rødme, varme, lægømhed C. TIDL. SYGDOMME D. ALKOHOL E. TOBAK F. MEDICIN OBJ BT, puls, RF, sat, tp 1. ALMENTILSTAND: Akut/kronisk medtaget, dyspnø, ikterisk, cyanotisk, anæmisk, normohydreret, hud tør/varm 2. PALP. AF ABDOMEN: A. Smerte (Lokalisation, direkte/indirekte smerter, Peritonealreaktion: Perkussionsømhed, slipømhed, defense (Muskelværn), hosteømhed) B. Udspiling C. Tarmrejsning D. Udfyldninger/hernier E. Nyreloger F. Cikatricer G. Auskultation Tyst: Paralytisk ileus, peritonitis, pancreatitis Metallisk: Mekanisk ileus 2. RE 3. GYN US Hvis seksuel debut PARAKLINIK 1. BLODPR A. Hgb, L+D, CRP, trombocytter B. ASAT/ALAT, albumin, bilirubin, BF, INR C. Kreatinin, karbamid, Na, K, karbamid/kreatinin-ratio D. Amylase 2. BAS + FORLIG 3. A-PUNKTUR 4. URINSTIX U/S-HCG Udelukning af ekstrauterin graviditet 5. URIN D+R 6. BLOD D+R 7. FÆCES D+R BILLEDDIAGNOSTIK 1. UL 2. OOA 3. CT 4. TTP (Tyndtarmspassage) Rgt. til afklaring af tyndtarmsileustilstand hos tidl. opereret pt. 5. COLONINDHÆLDNING Rgt. til afklaring om obstruktion ved colonileus INITIEL BEHANDLING 1. Duodenalsonde 2. Iv adgang 3. KAD 4. Smertestillende HÆMODYNAMISK USTABIL 1. Ilt 2. Væske 3. Blodtransfusion INDEN OP 1. BAS + forlig 2. Profylaktisk AB 3. Faste 4. Anæstesitilsyn LAPAROSKOPI/LAPAROTOMI RESPIRATORGRÆNSER PaO2: < 8 kpa PaCO2: > 8 kpa RF: 4X8 (32)

17 AKUT GI-BLØDNING DEFINITION Akut blødning fra GI kanalen Præ-shock: 15-30% blødningstab Shock: 30-40% blødningstab NB Pt. med komorbiditet har mindre tolerance FOREKOMST 150/ / år i DK Dvs. 7500/år i DK ÅRSAGER Deles ved Treitz ligament (Flexura duodenojenunalis) ØVRE BLØDNING (75%) HÆMATEMESE OG/ELLER MELÆNA OESOPHAGUS, VENTRIKEL. DUODENUM (Oralt fra Treits ligament) 1. Ulcus (50%) 2. Hæmorragisk gastritis (20%) 3. Oesophagusvaricer (10%) 4. Mallory-Weiss-læsion (Opkastningslæsion på overgangen til ventriklen) (7%) 5. Hæmorragisk oesophagitis (pga. refluks) (6%) 6. Tumor (3%) ANDRE: 1. Dieulafoy (Forstørrede karmalformationer i submucosa, ofte i fundus eller corpus) (11%) 2. Vaskulære malformationer (Mb. Osler, Angiom) 3. Aortoduodenal fistel efter karprotese operation pga aortaaneurisme (NB Eneste øvre blødning der giver frisk blod per rectum) NEDRE BLØDNING (25%) FRISK BLOD JEJUNUM ANUS BLØDNING FRA TYNDTARM (<5%) 1. Meckles divertikel 2. Invagination BLØDNING FRA COLON/RECTUM (10-15%) 1. Hæmorider og analfissurer (Hyppigste årsag til mindre blødning fra rectum, hhv. 80% og 10%) 2. Divertikulose (45% af større nedre blødninger) 3. Inflamamtorisk tarmsygdom (10% af større nedre blødninger 4. CRC (10% af større nedre blødninger) inkl. polypper 5. Angiodysplasi (20% af større nedre blødninger) OKKULT BLØDNING (5-10%) Ofte pga. c. coli (I hø. side, da det først sent giver symptomer) eller ulcus SYMPTOMER & FUND GENERELT Fra upåvirket almen tilstand til svært blødningsshock SHOCK: Hud: Kold, bleg, klam, evt. perifer cyanose 1. Hypovolæmi 2. Perifer hypotension iskæmi + evt. multiorgansvigt 3. Metabolisk acidose 4. Kardiel arytmi 5. Oligouri 6. Mental konfusion ØVRE BLØDNING 1. Hæmatemese og/eller melæna 2. Sjældent: Hæmatokesi (10%) ved kraftige (>1L) øvre blødning (Aortoduodenal fistel karprotese pga. aortaaneurisme). Ofte større volumentab og større reblødningsrisiko end ved nedre GI-blødning, hvorfor udredning altid starter med gastroskopi og ikke coloskopi 3. Kredsløbspåvirkning 4. karbamid/kreatinin (Fordøjet af blod i GI-kanalen proteinmetabolismen) 5. Cirrose: Cirrosestigmata, hepato/splenomegali, vaskulære abnormiteter 6. RE: Ofte INGEN blod på handsken NEDRE BLØDNING 1. Ofte hæmatokesi, sjældenere mørke koagler (Ofte fra prox. colon) 2. Sjældent kredsløbspåvirkning: Ofte mindre volumentab og spontant blødningsophør (95%) (Modsat øvre) 3. Normal karbamid/kreatinin 4. RE: Blod på handsken ANAMNESE Målrettes mod de 2 alvorlige: ULCUS OG VARICER TIDLIGERE 1. Tidl. ulcus, varicer, cirrose, IBD, divertikulose, cancer 2. Kardiovaskulær sygdom (Dårligere tolerance af evt. shock). Inkl. AK-behandling 3. Nyresygdom (Uræmi Blødningstendens) 4. Andre sygdomme/op AKUTELLE 1. Forløb 2. Alkoholanamnese 3. NSAID/Steroid/ASA 4. Dyspepsisymptomer 5. Bevidsthedsløring/bevidsthedstab Tegn på stor blødning 6. Blodets udseende (Frisk rød, kaffegrums, koagler) 7. Kummesprøjt (Hæmorider) 8. Alder ved blødning per rectum UNG IBD ÆLDRE CRC OBJ 1. Palp. af abdomen 2. DRE Hud: Klam, kold, bleg Kapillærrespons Puls RF BT BLODPR ANÆMIUDREDNING: Hgb, S-jern, transferrin, ferritin, bilirubin, MCV, haptoglobin, B12, folat, LDH, EPO INFEKTION: CRP, L+D KOAGULATIONSPARAMETRE: INR, APTT, trombocytter, koag. faktorer NYREPÅVIRKNING Kreatinin, karbamid, Na, K BLODTRANSFUSION/OP: BAS-type + forlig ØVRE-GI-BLØDNING: Karbamid/kreatinin-ratio MISTANKE OM CIRROSEGENESE: ASAT/ALAT, bilirubin, albumin, BF, koag. faktorer (II, VII, X) EKG Vurdering af hjertepåvirkning ABC - STABILISER KREDSLØB VURDER BLØDNINGENS ALVOR I.V. ADGANG Gerne CVK KAD VÆSKE/BLOD I.V. Hæmodynamisk ustabil Isoton NaCl + Blod ILT 10-15L/min MEDCINISK BEHANDLING 1. Terlipressin (Varicer) 2. Cyklokapron (Ulcus) 3. PPI (Ulcus) MONITORERING 1. Vitale parametre 2. GCS 3. A-gas 4. Timediurese DIAGNOSTICER BLØDNINGSKILDE HÆMODYNATISK USTABIL AKUT gastroskopi (Uanset nedre/øvre blødningssymptomer (Inden for 6-12 timer) HÆMODYNAMISK STABIL AKUT gastroskopi (Uanset nedre/øvre blødningssymptomer (Inden for 24 timer) ALTID GASTOSKOPI INITIELT: 1. Ulcus er den hyppigst årsag til akut GI-blødning 2. Øvre blødning kræver ofte behandling hvorimod nedre GI-blødning ofte er selvlimiterende A. Manglende fund af blødning Coloskopi B. Forsat manglende fund af blødning CT arteriografi Skintigrafi Kapselendoskopi (Distal tyndtarm) LÆNGEREVARENDE BLØDNING: 1. Højrisiko pt: Coloskopi 2. Alle andre< 40 år får dog kun foretaget sigmoideoskopi evt. suppl. med anoskopi for at udelukke anal blødning (Normale forhold: Ej nødvendigt med coloskopi, idet risikoen for at overse malignitet over sigmoideoskopets rækkevidde er <1%) EVT. FORUDGÅET AF VENTRIKELSONDE MHP. ASPIRATION US er dd. obsolet Blev tidl. anvendt til at skelne ml. øvre og nedre blødning POS: Blødning fra ventrikel eller duodenum NEG: Kan IKKE udelukke øvre blødning 3. BEHANDLING AF BLØDNIGNSKILDE PRIMÆRT ENDOSKOPISK BEHANDLING Se under pågældende sygdomme ÅBEN KIRURGI: Ved behandlingssvigt DEFINITIONER HÆMATEMESE Blodig opkast. Enten frisk (rød) eller sort kaffegrums (= fordøjet) blod (Stor prognostisk forskel) HÆMATOKESI Frisk blod per rectum Tyder på nedre GI-blødning MELÆNA Karakteritisk sødlig lugt med tynd sort tjæreagtig konsistens pga. ventrikelsaftens påvirkning af blodet (Fordøjet blod) Tyder på øvre GI-blødning BLODSTRIBER Blodstriber på afføringen/blod i toilettet Ses ved sygdomme i rectum OKKULT BLØDNING Ikke-synlig (Mikroskopisk) blødning i fæces Med/uden abdominale symptomer

18 ILEUS DEFINTION Obstruktion/paralyse af tarm OPDELING MEKANISK PARALYSTISK Typisk postop MEKANISK ILEUS TYNDTARMSILEUS 1. Adhærencer (Hyppigst) 2. Incarcereret/stranguleret hernie 3. MC 4. Tumor (Sjældent) COLONILEUS 1. CRC 2. Volvulus (Tarmen har slynget om sig selv - Ofte i sigmoidem eller ceacum (HYPPIGSTE årsag til ileus i U-lande) 3. Divertikel 4. MC SYMPTOMER & FUND VED MEKANISK ILEUS 1. Turevise smerter (Korte) 2. Opkastning 3. Udspilning evt. tarmrejsning 4. Tarmstop 5. Manglende flatulens 6. Shock (Væskemangel) SMERTEANAMNESE Se ovenstående OBJ FUND VED PALP. AF ABDOMEN 1. Direkte/indirekte smerte 2. Evt. peritonealreaktion (Iskæmi af tarm) 3. Udspiling 4. Evt. tarmrejsning 5. Auskulatation: Metallisk: Mekanisk Tyst: Paralytisk RE Rectum er tom GYN US OOA (RGT) 1. Stående x 2 (Luft/væskespejl i forskellig niveau) 2. Liggende x 2 3. Rgt af thorax 4. Evt. ve. sideleje (Mistanke om perforation) Se ovenstående noter for uddybning TYNDTARMSPASSAGE/ COLONINDHÆLDNING MED VANDIG KONTRAST Find årsag til mekanisk ileus CRC Æbleskrogskonfiguration Divertikel Divertikler visualiseres Volvulus Næbkonfiguration CT AF ABDOMEN ILT IV-DROP 1. Væske 2. Profylaktisk AB NASOGASTRISK SONDE TIL SVAGT SUG 1. Aflastning for kvalme/opkast 2. Nedsat risiko for aspiration Pneumoni OPERATIONSKLARGØRING 1. Blodpr (BAS-test) 2. Anæstesitilsyn 3. Faste MONITORERING 1. BT, puls, RP, tp, sat 2. Sonde 3. KAD: Diurese SMERTESTILLENDE 1. Morfin/Fentanyl i.v. (Stigende dosis, startende med lav dosis) INDIKATION FOR AKUT KIRURGI 1. Peritoneal reaktion 2. Temperaturforhøjelse (Peritonitis pga. bakterier i peritonitis) 3. Fækulent aspirat EJ KIRURGI HVIS MANGELNDE INDIKATION 50% skyldes tyndtarmsileus med adhærencer: OP Flere adhærencer DIFF. DIAGNOSER Andre årsager til akut abdomen

19 PERITONITIS DEFINITION Peritoneal inflammation af forskellig genese PATOGENSE Bakteriel spredning til peritoneum Omentus majus vil forsøge at afgrænse infektionen Abces ÅRSAG PRIMÆR Uden perforation af MTK 1. Spontan bakteriel pertonitis pga. levercirrose 2. TB peritonitis Spredning: Hæmatogent, perkutant, vaginalt SEKUNDÆR (HYPPIGST) 1. Perforeret appendicitis 2. Perforeret cholecystitis 3. Perforeret diverticulitis 4. Perforeret ulcus 5. Perforeret gastroenteritis 6. Pancreatitis TERTIÆR Alvorlig persisterende eller recidiv efter kirurgisk intervention af sekundær peritonitis Kan være forårsaget af flg bakterier: 1. Candida albicans 2. Enterococcus 3. Staphylococcus SYMPTOMER PALP. AF ABDOMEN PERITONEALREAKTION 1. Direkte/indirekte 2. Perkussionsømhed 3. Slipømhed 4. Defense musculaire AUSKULTATION 1. Abces: Nat. tarmlyde, nor. tarmfunktion 2. Diffus peritonitis: Tyst pga. paralyse af tarmene UL/CT ASCITESPUNKTUR 1. D+R (Sensitivitet: 50%) 2. Neutrofil granulocyttal i aspirat >250/µL Ofte findes kun 1 bakteriestamme Ved fund af FLERE bakterier bør tarmperforation mistænkes PRIMÆR PERITONITIS AB I.v. Cefotaxim 2 g x 2 i 5 dage ALBUMIN 1. dag: 1,5 g/kg 3. dag: 1 g/kg EVT CIPROFLOXACIN Profylakse SEKUNDÆR PERITONITIS AKUT KIRURGI DIFF. DIAGNOSER Andre årsager til akut abdomen 1. Feber 2. Abdominelle smerter 3. Sepsis

20 APPENDICITIS ACUTA DEFINITION Akut inflammation i appendix vermiformis FOREKOMST Hyppigste årsag til akut abdomen i DK appendektomier/år i DK Debut: år 8% får appendicitis acuta i løbet af livet ÆTIOLOGI Formentlig pga. obstruktion af appendix pga fækulitter Andre mulige årsager: 1. Børneorm (Enterobius vermicularis) 2. Fremmedlegeme 3. Neoplasi 4. Lymfoid hyperplasi SYMPTOMER & FUND 1. Udvikles over timer: Smertevandring: Periumbilicalt Hø. fossa iliaca 2. Feber 3. Kvalme, opkast 4. Evt. sepsis STILLES OFTE VED ANAMNESE PALP AF ABDOMEN 1. Direkte ømhed (McBurneys punkt: 1/3 ml. spina iliaca ant. og umbilicus) 2. Indirekte ømhed (Rovsings tegn) 3. Slipømhed 4. Defense musculaire POS PSOAS TEST BLODPR / L+D / CRP (Mere sikker end leukocytter) U/S-HCG (Udeluk ekstrauterin graviditet) URINSTIX Diff. diagnostisk: Let hæmaturi pga. lejring af appendix ved hø. ureter CT Ved uklart symtombillede (Ældre) AKUT LAPAROSKOPISK APPENDEKTOMI AB BEHANDLING Præoperativt/postoperativt: 1. Ampicillin 2 g x 4 i 3 dage 2. Aminoglykosid 1,7-2 mg/kg x 3 i 3 dage 3. Metronidazol 500 mg x 3 i 3 dage SMERTESTILLENDE Kombination af Paracetamol og Ibuprofen LÆNGEREVARENDE SYMPTOMBILLEDE F.eks. 7 dage UL af abdomen mhp. periappendikulær absces Drænage og AB Elektiv appentektomi POSTOPERATIVT 1. Ofte udskrivelse og normal kost 1 døgn efter OP 2. 2 uger før fysisk aktivitet er tilladt dage fjernelse af hudsutur hos e.l. 4. Info om postop infektion, blødning og abscesdannelse DIFF. DIAGNOSER Andre årsager til akut abdomen UBEHANDLET FORLØB 1. Gangræn med perforation 2. Periappendikulær absces

21 HERNIER Sygdom Patogenese/Symptomer/Fund Diagnose Behandling Specielt HERNIER OPDELING KONGENITTE 1. Lat. inguinalhernie 2. Umbilikalhernie ERHVERVEDE (AKKVISITTE) 1. Med. inguinalhernie 2. Paraumbilikal hernie 3. Incisional hernie EKSTERNE (YDRE OG SYNLIGE) INTERNE (INDRE) ÆGTE HERNIE Fuldstændig beklædt med peritoneum på alle sider UÆGTE HERNIE Ej beklædt med peritoneum på alle sider REPONIBELT IRREPONIBELT A. INCARCERET Irreponeret hernie uden tarmpassage MED kompromitteret blodforsyning Tyndtarmsileus B. STRANGULERET Irreponeret hernie uden tarmpassage UDEN kompromitteret blodforsyning. TYPER AF HERNIER INGUINALHERNIE (HYPPIGSTE, 80-85%) (Uni: 80%, Bilat: 20%) 1. LATERAL = INDIREKTE = MEDFØDT (DRENGE) Forløb i inguinalkanalen Manglende tillukning af tunica vaginalis 2. MEDIAL = DIREKTE = ERHVERVET (MÆND) Gn. svaghed i posterior fascie af inguinalkanalen 3. FEMORALHERNIE (KVINDER) - IKKE DECIDERET INGUINALHERNIE Under lig. inguinale. Dog OVER ramus superior ossis pubis VENTRALHERNIE (10-15%) 1. UMBILIKAL (Børn) Inkomplet lukning af umbilikalringen 2. PARAUMBILIKAL (Voksne) Faktisk gn linea alba og ikke umbilicus. Ses ifm graviditet, overvægt, ascites. Ofte små (<1 cm), men kan blive 6-8 cm Stor risiko for inkarceration 3. SPIEGEL (Svagt sted i transversus abdominis aponeurosen) 4. INCISIONAL (Hernie ved cicatrice - Ses ved sårinfektion, sårruptur, fedme) 5. LINEA ALBA PARASTOMAL HERNIE Optræder hos 40-50% efter anlæggelse af stomi LUMBAL (SJÆLDEN) Defekt i trigonum lumbale (Distalt for costa 12) PERINEAL (SJÆLDNE, kun hos kvinder) Defekt i perinealmuskulaturen INTERNE HERNIER Se Internt hernie under Oesophagus ANAMNESE 1. Frembuling der forsvinder i liggende stilling 2. Reponibelt/Irreponibelt 3. Jag ved fysisk aktivtet/hoste 4. Tidl. OP (Sårinfektion, ruptur) INKARCERATION - ALARMSYMPTOMER 1. Kraftige lokale smerter 2. Diffuse abd smerter 3. Ileussymptomer US. AF HERNIE Stående og liggende stilling 1. Lokalisation 2. Størrelse 3. Konsistens (Fast: Inkarceration) 4. Farve 5. Ømhed (Øm: Inkarceration) 6. Reponibelt/irreponibelt 7. Auskultation Inkarceration: Ømt, fast, irreponielt Påvirket hud Ileus tegn 2. GENITALIA INGUINALHERNIE LAT. HERNIE < 1 år: Ej OP > 1 år: Herniotomi MED. HERNIE 1. Tensionsfri plastik med mech 2. Lap. herniotomi med mech UMBILIKALHERNIE Ofte spontan remission inden for første 3-5. leveår DIFF DIAGNOSER - INGUINALHERNIE MÆND 1. Torsio testis 2. Tortio appendix 3. Varicocele/Hydrocele/ Spermatocele 4. Epididymitis acuta 5. Orchitis 6. Absces 7. Hernie (Ej pellucuid) 8. Tumor 9. Hæmatom (Ej pellucuid) 10.Traume DRENGE 1. Hydrocele 2. Retentio testis VOKSNE KVINDER 1. A. femoralis aneurisme MÆND & KVINDER 1. Inguinal lymfadenopati KOMPLIKATIONER Mekanisk ileus

22 KRONISK DIARE Sygdom Patogenese/Symptomer/Fund Diagnose Behandling KRONISK DIARE DEFINITION Diare> 4 uger ÆTIOLOGI OG ANAMNESE Se under de enkelte sygdomme for udførlig udredning og behandling KRONISK STEATORE PANCREASINSUFFICIENS 1. Kronisk pancreatitis 2. Pancreascancer 3. Cystisk fibrose TYNDTARMSAREAL 1. Post kirurgi 2. Cøliaki 3. MC GALDEINSUFFICIENS 1. Galdesten 2. Bakteriel overvækst Enteropatisk kredsløb af galdesalte (Post kirurgi, MC) DIARE LEDSAGET AF INFLAMMATION OG/BLØDNING IBD 1. CU 2. MC CANCER INFLAMMATION 1. Divertikulitis 2. Stråleenteritis (Tidligere strålebehandling) 3. Iskæmisk colitis (Kendt med aterosklerose. Smerter efter mad) INFEKTION 1. C. difficile ( Pseudomembranøs colitis) (Kan give toksisk megacolon) 2. Amøbedysenteri 3. Tarm-TB 4. Whipples sygdom: Rejseanamnese skal medføre mistanke 5. Øvrige infektion (Ofte med akut diare) VANDIG DIARE COLON IRRITABLE (Hyppigst) MALASSIMILATION 1. Laktoseintolerans 2. Cøliaki BAKTERIEL OVERVÆKST Anamnese med diaré og oppustethed FØDEVAREALLERGI Kostanamnese MIKROSKOPISK COLITIS Hvis andre prøver er neg vil diagnosen stilles ved coloskopi og biopsi LAKSANTIAMISBRUG Anamnese Seponer ALKOHOLISME Anamnese Seponer KARCINOID SYNDROM Mistænk ved samtidig flushing, takykardi og svedtendens DM Ved udvilking af svær neuropati (Gastroparese) HYPERTHYREOIDISME Symptomanamnese LAV P-TSH ANAMNESE 1. Alarmsymptomer: Feber, vægttab, blodig afføring coloskopi 2. Ekspositioner (Rejseanamnese, AB hos e.l. (Pseudomemebranøs colitis) 3. Dispositioner (IBD, CRC, Stofskifte, DM, Allergi, aterosklerose) 4. Tidligere (Bestråling, IBD, CRC, Stofskifte, DM, Allergi, aterosklerose) 5. Aktuelle (Smerteanamnese, afføringsanamnese) 6. Ekstrainstestinale symptomer (Hud, øjne, led) 7. Medicinanamnese 8. Alkoholanamnese OBJ 1. Sværhedsgrad: Påvirket almentilstand, puls, BT, RF, ortostatisk hypotension, højde, vægt, nedsat hudtugor 2. Infektion Feber, glandelsvulst 3. RE: Analinspektion, blod, pus, udfyldning 4. Abdominale udfyldning: Tumor 5. IBD: Hud, led, øjne 6. DM: Tegn på neuropati AFFØRINGS-US 1. D+R: Bakterier/parasitter med blodig diare: Shigella, campylobacter, salmonella, C. dificile, E. coli, E. histolytica 2. Mikroskopi Orme, æg, cyster (Særligt ved rejseanamnese) 3. Fæces-calprotectin Påvisning af tarmspecifik inflammation: Skelner funktionelle lidelser fra IBD 4. F-fedt Fedtopsamling over 3 dage ved steatoré 5. F-elastase Nedsat ved kronsik pancreatitis Påviser nedsat exokrin pancreasfunktion 6. F-blod Detektion af okkut blødning BLODPR. 1. Hgb, L+D, CRP (Generelt) 2. Kreatinin, karbamid, Na, K (Dehydrering) 3. Orosomucoid (Tarminflammation) 4. ALAT/ASAT, bilirubin, albumin, INR, BF (Cholestase) 5. Hgb, MCV, jern, transferrin (Intestinal blødning) 6. TSH (Hyperthyreoidisme) 7. Anti-TG2 (Cøliaki) 8. MCH6 (Laktoseintolerance) MALABSORPTIONSTEST Se pågældende sygdom COLOSKOPI MED BIOPSI Ved mistanke om IBD/cancer SE UNDER DE ENKELTE SYGDOMME EVT. MOTILITETSHÆMMENDE FARMAKA Ioperamid (Imodium) EVT. KODEIN OG OPIUMSDRÅBER Kraftig anti-diaré midler

23 OESOPHAGUSLIDELSER Sygdom Patogenese/Symptomer/Fund Diagnose Behandling Specielt PYROSIS Halsbrand. Brændende/sviende smerte retrosternalt. Evt. udstråling mod halsen eller epigastriet og mellem skulderblade. > 45 år: Gastroskopi FØR PPI DYSFAGI Synkebesvær. Anfaldsvis: Akalasi/spastisk motilitetsforstyrrelse. Progredierende: Cancer/stenose REGURGITATION Sure opstød, dvs. opgylpning af surt/bitters smagende materiale ODYNOFAGI SYMPTOMKOMPLEKS Smertefuld synkning (Infektion, ætsning) GLOBULUS Fornemmelse af klump i halsen uden måltidsrelation RUMINATION Ubevidst oppresning af nyligt sunken mad op i munden igen ( Drøvtyggeri der adskilles fra regurgitation ved at det opbragte ikke er surt, men kan tygges og synkes igen) DYSPEPSI Vedvarende/recidiverende smerter/ubehag, der er lokaliseret til epigastriet. Smerterne/ubehaget kan ledsages af tidlig mæthedsfornemmelse, oppustethed, kvalme, opkastninger, sure opstød og halsbrand. Når sure opstød og halsbrand er hovedgenen, klassificeres tilstanden som gastrooesophageal reflukssygdom (GERD) RUCTUS Opbringning af luft efter måltider (Bøvs) OBJ US ANATOMI EVT. FUND 1. Hævede supraklaviculære lymfeknuder 2. Hæshed 3. Syrepåvirkning af tænder ANATOMI: 35 cm lang. Indre cirkulær + ydre long. muskellag. Øvre og nedre spinchter (UES og LES). LES er IKKE en anatomisk spinchter men arrangeret med indre muskelfibre der danner en vinkel ml. oesophagus og ventriklen (Hisske vinkel). Desuden ydre spinchter dannet af hø. crus af diaphragma. Flerlaget uforhornet pladeepithel. Dog enlaget cylinderepithel ved overgang til ventriklen (Z-linien) KAR: Arterier: Sidegrene fra aorta, sidegrene fra brokialarterier, a. gastrica sin. Vener: Kommunikerende submukøst og ydre veneplexus Porta-cava-anastomose Risiko for varicer NERVE: Plexus fra vagus LYMFE: Øvre: Halslymfeknuder Ductus thoracicus. Nedre: Direkte til ductus thoracicus og cisterna chyli

24 AKALASI-OESOPHAGI DEFINITION Alakasi = Manglende åbning Motilitetsforstyrrelse der viser sig med ukoordineret/nedsat peristaltik samtidig med at der under synkeprocessen ikke sker en åbning af LES pga. manglende relaksation Dilatation distalt i oesophagus FOREKOMST 30/år i DK Typisk yngre mænd: år ÆTIOLOGI Ukendt PATOFYSIOLOGI Motilitetsforstyrrelse i oesophagus pga. destruktion af plexus myentericus: Degeneration af de intramurale neuroner i corpus oesophagus og LES, særligt de inhibitoriske neuroner PATOLOGI Kronisk inflammtion i epithelet pga. mekanisk påvirkning af retentionen SYMPTOMER RGT. KONSTRAST US 1. Kontrast forbliver i oesophagus 2. Distal dilatation 3. Distal sphincter står kontraheret Spids konfiguration ENDOSKOPI For at udelukke andre sygdomme (Stenose, tumor) MANOMERTRI (= Trykmåling i LES) Verificering af diagnosen ved at vise aperistaltisk mønster i corpus oesophagi og forhøjet hviletryk i LES med mangelfuld relaksation ved synkning 4 PRINCIPPER DER ALLE SIGTER MOD AT REDUCERE TRYKKET I LES 1. INJ. AF BOTULINUMTOKSIN (BOTOX) Kort virkningstid Anvendes primært til inoperable 2. CA-ANTAGONIST Medicinsk relaksation af LES Indtil videre behandling kan gennemføres 3. BALLONDILATATION Udføres med ballondiameter på 3 cm 4. HELLERS OPERATION SVÆRE TILFÆLDE + SVIGT AF BALLONDILATATION Gennemskæring (myotomi) af LES. 90% succes UDEN refluksgener efter OP DIFF. DIAGNOSER 1. Cancer 2. Stenose 3. Spatiske tilstande i oesophagus 4. Divertikler i oesophagus 5. Systemiske sygdomme: Sklerodermi, Sjögrens syndrom, DM, alkoholisme, amyloidose, hypothyoidisme KOMPLIKATIONER Disponerer til pladeepeithelcellecarcinomer (Planocellulærkarcinom) ANDRE MINDRE HYPPIGE SYGDOMME MED OESOPHAGUSDYSMOTILITET: 1. Diffuse oesophageale spasmer (DES) (Ukoordinerede kontraktioner) 2. Hypertensiv LES (LES-hviletryk >45mmHg) 3. Hyperkontraktil oesophagus (Proptrækker-oesophagus) 1. Dysfagi 2. Opkastning af ufordøjet føderester Vægttab 3. Hopper for at få maden ned vha. tyngdekraften 4. Evt. aspirationspneumonier og lungeabcesser

25 GASTROEOSOPHAGEAL REFLUKSSYGDOM (GERD) SYNONYMER Oesophagitis / Gastrooesophageal Reflux Disease (GERD) / Non-erosiv-relux-diseace (NERD) / Reflukssygdom DEFINITION Tilstand med tilbagestrømning af ventrikelindhold til oesophagus (Normalt fysiologisk fænomen) Tilstanden opfattes som SYGDOM hvis generne er hyppige, vedvarende eller hvis der påvises syrerelaterede skader (Refluxoesophagitis) Der er således en glidende overgang mellem fysiologisk og patologisk refluks FOREKOMST Generelt befolkning: 40% har pyrosis mdrligt, 7 % dagligt GERD: 10% Alle aldersgrupper, men stigende forekomst og sværhedsgrad med alderen PATOFYSIOLOGI NORMALE FORHOLD: Den nedre oesophageale sphincter (LES) forhindrer normalt refluks af føde (tillader ructus og opkastning ved stimulering) PATOLOGISKE FORHOLD: 1 Nedsat tonus/ Øget forekomst af forbigående relaksationer i LES (Syre fra ventriklen) 2. Hiatushernie (LES ej spinchter-funktion) INDDELING 1. +MAKROSKOPISK INFLAMMATION: GERD 2. - MAKROSKOPISK INFLAMMATION: NERD (Non-erosiv Reflux Disease, dvs. NEG endoskopisk refluks) DISPONERENDE FAKTORER HOFFA 1. Hiatushernie 2. Overvægt 3. Fødeindtag før sengetid 4. Føderelateret: Chokolade, kaffe, stor portion, fed og krydret mad, alkohol/tobak (Nedsætter tonus i LES) 5. ASA/NSAID SYMPTOMER & FUND DYSPEPSI 1. Smerter i epigastriet 2. Pyrosis: Særlig postprandialt eller provokeret af foroverbøjning eller ovenstående fødereleterede fødevarer 3. Regurgitation: Evt. med astmalignende symptomer (Pga. aspirationer) 4. Kvalme/opkast 5. Oppustethed 6. Tidlig mæthedsfornemmelse DIAGNOSE Stilles klinisk Kan verificeres ved endoskopi (Se efter oesophagitis) eller 24-timers ph-måling VERIFICERING AF DIAGNOSE GASTRODUODENO-OESOPHAGOSKOPI INDIKATION 1. valg ved alle > 45 år med symptomer (Dyspepsi, globulus, dysfagi, anæmi/ hæmatemese/melæna, væggtab, thorakal smerte af ikke-kardiel karakter) PROCEDURE A. Påviser kun forandringer hos 50% (Oseophagitis (Erosion, ulceration, nekrose), striktur, Barretts oesophagus) B. Los Angeles A-D: Sværhedsgraden af slimhindeforandringer inddeles i 4 grader. Dog dårlig korrelation med sværhedsgraden og symptomer C. Bergsted 1-3: Sværhedsgraden af slimhindeforandringer D. Evt. biopsi af suspekte forandringer mht. malignitet og ballonbehandling ved stenoser E. Skopi af ventriklen og duodenum mhp. ulcus RESULTAT A. NORMAL SKOPI (Dvs. ikke tiltrådt komplikationer) og god effekt af PPI Ingen yderligere tiltag B. BARRETTS-læsioner Regelmæssig kontrol mhp. malign transformation 1. PH-/TRYKMÅLING Ved NEG skopi OG dårlig respons på PPI ELLER hvis kirurgi overvejes: timer ph-måling (Diagnostisk ved <4 ph >5,3% af tiden) Evt. som kombineret ph/trykmåling FORMÅL Symptomlindring, idet kun de færreste er i risiko for komplikationer < 45 år: Forsøg med empirisk PPI KONSERVATIVE ANTIREFLUKSPRINCIPPER (Til alle pt) 1. Vægttab 2. Kostmodifikation (Undgå fødeindtag inden sengetid, undgå føderelaterede disp. faktorer) 3. Sove med eleveret hovedgærde (Eller 2 bøger under sengen i hovedenden) 4. Undgå ASA/NSAID (Øget syreproduktion) 5. Undgå beta-2-agonister, Caantagonister mm. (Nedsætter tonus i LES) MEDICINSK 1. GERD: PPI x 1 dagl > 3 mdr Effekt på symptomer og erosioner hos næsten alle NB Rebound effekt ved seponering 2. NERD: Antacida. Effekt hos 50%. Evt. H2-blokker eller PPI (Effektivt hos resten) KIRURGISK (Sjældent indiceret. Hos unge) Klassisk benyttes Nissens fundoplikation: Fundus bringes til at omskede oesophagus (Forbering af lukkemekansimen) Fundus fikseres 80% langvarig syrekontrol DIFF. DIAGNOSER GI 1. C. oeosophasi/c. ventriculi 2. Ulcus 3. Akalasi (Her er problematikken dog spasme i LES) LUNGER 1. C. pulmonis med indvækst 2. Astma 3. Pneumoni KARDIELT 1. AMI 2. Aortaaneurisme 3. Aortadissektion 4. Perikarditis KOMPLIKATIONER OESOPHAGUS 1. Oesophagitis Erosion og ulceration/nekrose 2. Striktur (Ses hos 10% af længerevarende oesophagitis pga fibrosedannelse efter ulcus) 3. Barretts oesophagus (Ses hos 10% med længerevarende oesophagitis): Intestinal metaplasi med dannelse af enlaget, laksefarvet cylinderepithel (Istedet for normal flerlaget pladeepithel) i distale oesophagus prox. for Z- linien (Overgang mellem oesophagus og ventriklen). Disponerer betydeligt til adenokarcinom (0,5-1,3%) som jo netop udgår fra enlaget cylinderepithel VENTRIKLEN 1. Ulcus: Hvis GERD er pga. for meget mavesyre 2. Herniering af abdominalt indhold op i thorax

26 BARRETTS OESOPHAGUS (BE) DEFINITION Laksefarvede læsioner ved Z-linien pga metaplasi Normale flerlaget pladeepithel i oesophagus erstattes af enlaget cylinderepithel med cilier og bægerceller pga. syrebelastning FOREKOMST 10% af pt. med reflukssymptomer RISIKOFAKTORER 1. > 45 år 2. Mand 3. Kaukasisk race 4. Familiær disposition til gastrisk cancer 5. BMI >30 6. GERD: Kronisk refluks (>10 år) 7. Svære refluks (>3/dag) SYMPTOMER Asymptomatisk 1. Dyspepsi med pyrosis og regurgitation OESOPHAGOSKOPI Biopsi (Kvadrantbiopsi for hver 2 cm) PRAG KLASSIFIKATION C-værdi: Circumferentielle udstrækning (Højde med circumferentiel udstrækning) M-værdi: Maks. længde (tunge) fra Z-linien HUSK biopsier fra øer NON-DYSPLASKTISK BE (NDBE) PPI x 2 dagl (Normal dosis) Evt. Ablationsbehandling (Radiofrekvensbehandling) LOW GRADE BE PPI x 2 dagl (DOBBELT dosis) Evt. Ablationsbehandling (Radiofrekvensbehandling) HIGH GRADE BE (HYPPIGST) Oesophagus-cardia-resektion (Pga. hyppig forekomst af CIS) KOMORBID Radiofrekvensablation NB: Nissens fundoplikation kan anvendes mod refluksgener, men hæmmer ikke udvikling af Barrettforandringerne SCREENING Kun ved svær oesophagitis eller længerevarende reflusksymptomer FORLØB OG KONTROL Kontrol-endoskopi Afhænger af dysplasi-grad KOMPLIKATIONER Adenocarcinom

27 Ej fuldt afklaret EOSINOFIL OESOPHAGITIS (EoE) DEFINITION Klinisk/patologisk sygdom i oesophagus: 1. Dyspepsi med regurgitation og pyrosis 2. Biopsi med >15 eosinofile celler/high power field (400x) 3. Forsvinder ikke ved højdosis PPI i 6-8 uger 4. ph-måling i distale oesophagus er normal FOREKOMST Ses både hos børn og voksne Kvinde:Mand: 1:3 ÆTIOLOGI OG PATOGENESE Dog stærk association til allergisk sygdom Påvirkes af miljø- og genetiske faktorer og er associeret med Th-celle type II immunrespons SYMPTOMER 50% er pyrosis og regurgitation SAMTIDIGE SYGDOMME 1. Atopisk dermatitis 2. Allergisk rhinitis 3. Astma OESOPHAGO-GASTRO-DUODENOSKOPI 1. Biopsi min 4 steder i oesophagus (Eosinofilien kan være spredt) 2. Biopsi fra ventrikel og duodenum (Udelukkelse af eosinofil gastroenteritis) ALLERGIUDREDNING 1. Priktest 2. Specifik IgE Ofte reaktion på æg, soya og mælk Ukendt optimal behandlingstratgei MEDICIN 1. Prednisolon 2. PPI DIÆTBEHANDLING Six-food -Eliminationskost (Mælkeprodukter, soya, æg, hvede peanuts, fisk/skaldyr) (6 hyppigste fødevarer der forårsager EoE) STRIKTUR Endoskopisk dilatation af oesophagus FORLØB OG PROGNOSE God prognose EJ disponerende til BE eller adenocarcinom KOMPLIKATIONER 50% udvikler striktur STRICTURA OESOPHAGI ÅRSAG: 1. Kongenit 2. Erhvervet (Oesophagitis, akalasi, ulcus med ardannelse, carcinom) SYMPTOMER Dysfagi med/uden smerter BENIGN STRIKTUR Endoskopisk ballondilatation KOMPLIKATION TIL OP Perforation CARCINOM Resektion/Stentanlæggelse OESOPHAGUS DIVERTIKEL DEFINITION Udposning af et eller flere lag af oesophagusvæggen INDDELING EFTER ANATOMISK LOKALISATION 1. Pharyngooesophageal (Øvre) 2. Midtoesophagealt (Midt) 3. Epifrenisk (Nedre) EFTER DIVERTIKELTYPE 1. Pulsionsdivertikeler (Uægte divertikler) 2. Traktionsdivertikler (Ægte divertikler)

Akut abdomen. Klinisk tilstand med akut opstået abdominal smerte timer til få dages varighed.

Akut abdomen. Klinisk tilstand med akut opstået abdominal smerte timer til få dages varighed. Akut abdomen Klinisk tilstand med akut opstået abdominal smerte timer til få dages varighed. Børn og unge: Appendicitis acuta Mesenteriel adenit Ældre: Divertikelsygdomme Ileus Galdevejssygdomme Cancerrelaterede

Læs mere

Patient med akutte abdominalsmerter

Patient med akutte abdominalsmerter Akutte tilstande Patient med akutte abdominalsmerter Af Svend Schulze, Flemming Bendtsen og Merete Friis Hvorledes håndteres patienten med akutte abdominalsmerter? En ud af ti vil have tegn på en akut

Læs mere

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 Medicinske mave-tarmsygdomme Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 1 Ulcussygdom Hvad skal vi snakke om? Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme 2 3 Anatomi 4 Fysiologi Synkesmerter/-stop Ræben Hoste

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til Mave-tarm sygdomme for sekretærer Peter Fentz Haastrup Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Program Kl. 13.15 Velkomst Basal anatomi/fysiologi Case 1: Akutte mavesmerter Case 2: Kroniske

Læs mere

Sygdomslære Hånden på hjertet

Sygdomslære Hånden på hjertet Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose

Læs mere

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte

Læs mere

har dog symptomer i liggende stilling eller ved foroverbøjning eller har refluks ved anstrengelse.

har dog symptomer i liggende stilling eller ved foroverbøjning eller har refluks ved anstrengelse. Reflukssygdommen Mikael Støckel Overlæge dr. med. Gastroenheden, Kirurgisk sektion Herlev Hospital Baggrund Reflukssygdommen betegner de symptomer og komplikationer som er relateret til refluks af ventrikelindhold

Læs mere

Sklerodermi og tarmen. Lotte Fynne Neurogastroenterologisk Enhed Århus Sygehus

Sklerodermi og tarmen. Lotte Fynne Neurogastroenterologisk Enhed Århus Sygehus Sklerodermi og tarmen Lotte Fynne Neurogastroenterologisk Enhed Århus Sygehus Sklerodermi >90 % har tarmproblemer Næstefter huden det mest angrebne organ Angriber små kar og nerver Deponere bindevæv Tre

Læs mere

Smerter under graviditet 30-10-2009 LH 1

Smerter under graviditet 30-10-2009 LH 1 Smerter under graviditet 30-10-2009 LH 1 Smerter under graviditet Graviditetsrelateret Ikke graviditetsrelateret 30-10-2009 LH 2 Case 1 29-årig grav.1 Menostasi 9 uger + 6 dage Pletblødning Tiltagende

Læs mere

CT og oversigt over abdomen. Lektion 2. CT af abdomen

CT og oversigt over abdomen. Lektion 2. CT af abdomen CT og oversigt over abdomen. Lektion 2 CT af abdomen Systematisk gennemgang CT af abdomen ved akutte abdominale smerter CT scanningen består af 2-300 axiale billeder 2 Systematisk gennemgang CT af abdomen

Læs mere

CT og oversigt over abdomen

CT og oversigt over abdomen CT og oversigt over abdomen Akut abdomen Akutte abdominale smerter 1 Billeddiagnostiske muligheder Oversigt over abdomen Akut i. v. urografi Ultralydsundersøgelse af abdomen CT af abdomen 2 Billeddiagnostiske

Læs mere

CT og oversigt over abdomen

CT og oversigt over abdomen CT og oversigt over abdomen Billeddiagnostiske muligheder Oversigt over abdomen Akut abdomen Akutte abdominale smerter Akut i. v. urografi Ultralydsundersøgelse af abdomen CT af abdomen 1 2 Billeddiagnostiske

Læs mere

Cases A-kursus 2014. Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox

Cases A-kursus 2014. Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox Cases A-kursus 2014 Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox Case 1 67-årig mand Sigmoideum-opereret for 1½ måned siden Oplæg til CT: Kvalme, opkastninger og stomistop gennem 2 døgn

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014 Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

Ileus. Paralytisk ileus. Anders Tøttrup. Postoperativ paralyse

Ileus. Paralytisk ileus. Anders Tøttrup. Postoperativ paralyse Ileus Anders Tøttrup Der findes forskellige klinisk relevante inddelinger af. I dette kapitel er det valgt at foretage en primær inddeling i paralytisk og mekanisk, idet disse former behandlingsmæssigt

Læs mere

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Medfødte anomalier

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Patientinformation. Tarmslyng. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling

Patientinformation. Tarmslyng. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling Patientinformation Tarmslyng Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk Afdeling Tarmslyng Tarmslyng er en fællesbetegnelse for en akut tilstand med ophævet passage af luft og afføring gennem tarmsystemet. I tyndtarmen

Læs mere

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier) REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,

Læs mere

Refluks 1. Patientvejledning

Refluks 1. Patientvejledning 1 Hvad er refluks?, også kaldet halsbrand eller kronisk syreopløb, opstår, når mavesækkens kraftige saltsyre løber op i spiserøret. Nederst i spiserøret sidder en lukkemuskel, som normalt hindrer mavesyren

Læs mere

Ventriklens og duodenums sygdomme

Ventriklens og duodenums sygdomme Ventriklens og duodenums sygdomme Table of Contents Gastritis... 3 Akut gastritis... 3 Kronisk gastritis og helocobacter pylori- infektion... 4 Ulcus gastroduodenale... 5 Blødende gastroduodenalt ulcus...

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (version til ansøgning) 24-11-2015 Sagsnr. 4-1012-45/9 Reference DGO T 7222 7563 Specialevejledningen er udarbejdet som led

Læs mere

Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk

Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk afdelingskode (indberettet) x x x x x x x x x x x x x x x x 01.

Læs mere

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Senest opdateret 11. maj 2015 Fagområdet Kolorektal kirurgi under Dansk Kirurgisk Selskab fastlægger retningslinier for certificering og anbefaler kandidater

Læs mere

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.

Læs mere

FORORD TVÆRSNIT NYRETRAUME

FORORD TVÆRSNIT NYRETRAUME OVERSIGT: FORORD NYRE/URETERSTEN UROLOGISK LOMMEBOG. Hyppigste urologiske tilstande i vagten. Oplæg til udredning/behandling. UVI/UROSEPSIS HÆMATURI/BLÆRETAMPONADE SKIFT/ANLÆGGELSE AF BLÆRE/TOP:KATETER

Læs mere

d d m m å å t t m m Sygehuskode Afdelingskode

d d m m å å t t m m Sygehuskode Afdelingskode AKUT KIRURGI DATABASEN REGISTRERINGSSKEMA Gældende fra 15. april 2015 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes og indberettes? Alle patienter (alder +18 år) med akut øvre gastrointestinal blødning

Læs mere

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem ALMEN KIRURGI - 4 Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem Sygdomme i arterier Arteriosclerose Angina pectoris Sygdomme i arterier Arteriosclerose Arteriosclerose (åreforkalkning eller mere korrekt: åreforfedtning)

Læs mere

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle

Læs mere

OBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker.

OBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker. OBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker. På Hospice Søndergård er målet, at: Obstipation ved ankomsten på Hospice skal være løst indenfor

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og kirurgi

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og kirurgi REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 032-12 Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og

Læs mere

Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi

Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Baggrund I takt med en øget specialisering inden for kirurgien og et øget krav om kvalitet i behandlingen, er der

Læs mere

SPONDYLITIS. Ebbe Stender Hansen. Rygkirurgisk symposium 21/3 2011

SPONDYLITIS. Ebbe Stender Hansen. Rygkirurgisk symposium 21/3 2011 SPONDYLITIS Ebbe Stender Hansen Rygkirurgisk symposium 21/3 2011 Spondylitis infektion i Vertebrae Disci Paravertebralt Epiduralt M. psoas Patogenese 1 - bakteriæmi Sår, abcesser UVI Øvre luftveje Stiknarkomani

Læs mere

Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009

Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009 Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009 Indledning I forbindelse med sidste overenskomstforhandling blev parterne enige om at etablere hurtigere og mere smidige moderniseringer af

Læs mere

Sygdomslære - kirurgi 5. semester

Sygdomslære - kirurgi 5. semester Sygdomslære - kirurgi 5. semester 6 lektioner Gastroenterologi 1 Esophagus -symptomer Hyppige: Dysfagi: synkebesvær. Pyrosis: halsbrand. 40% af befolkningen mindst 1 gang om måneden. Ructus: opstød. Regurgitation:

Læs mere

Definition på kvalme:

Definition på kvalme: Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,

Læs mere

Atresia esophagi Diverticulum esophagi

Atresia esophagi Diverticulum esophagi Sygdomslære - kirurgi 5. semester Gastroenterologi 6 lektioner Esophagus -symptomer Hyppige: Dysfagi: synkebesvær. Pyrosis: halsbrand. 40% af befolkningen mindst 1 gang om måneden. Ructus: opstød. Regurgitation:

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato: SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

Lever-og pankreassygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 6, foråret 2011

Lever-og pankreassygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 6, foråret 2011 Lever-og pankreassygdomme Lukasz Damian Kamionka Modul 6, foråret 2011 1 Disposition Lever fysiologi Hepatitis Cirrose Pankreas fysiologi Pankreatit 2 3 Leverfysiologi Vores største organ/kirtel Funktion

Læs mere

Senfølger efter lungecancer

Senfølger efter lungecancer Senfølger efter lungecancer kirurgi Jesper Ravn Thoraxkirurgisk afdeling RT Senfølger efter lungecancer kirurgi Definition: Komplikation opstået efter udskrivelse Komplikation opstået efter 30 dage Ved

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

HALSBRAND OG SUR MAVE

HALSBRAND OG SUR MAVE Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller fedtrige måltider. Andre kender til mavesmerter, hvor lysten til kaffe og stærk mad forsvinder.

Læs mere

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Du bliver hvad du spiser....nej du bliver hvad du fordøjer.. Fordøjelses-besvær Ca. 1,5 mio danskere har symptomer fra deres fordøjelsessystem i løbet af 1 år Mere end ½ mio.

Læs mere

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig

Læs mere

Ultralyd. Oversigt. Oversigt. Oversigt. Uro-radiologi 23-11-2013. Normal (UL)-anatomi teknik Nyrer Ureter Blære

Ultralyd. Oversigt. Oversigt. Oversigt. Uro-radiologi 23-11-2013. Normal (UL)-anatomi teknik Nyrer Ureter Blære Oversigt Uro-radiologi Ultralyd Normal (UL)-anatomi teknik Nyrer Ureter Blære Arne Hørlyck Billeddiagnostisk afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby Oversigt Oversigt Patologi Nyrer Hydronefrose (-ureter)

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af akutte blødninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VI Akutte blødninger opstår oftest hos alvorligt syge og døende

Læs mere

DCCG Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm PERIOPERATIVT SKEMA

DCCG Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm PERIOPERATIVT SKEMA DCCG Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm PERIOPERATIVT SKEMA (vejledning i udfyldelse side 9) DCCG SKEMA II indtastningsbilag 1 PERIOPERATIVT SKEMA CPR Efternavn Fornavn Hvis patienten

Læs mere

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret Symptomer Bedøm hvordan du har haft det de sidste måneder efter denne skala og skriv det aktuelle tal ud for symptomet. Der hvor det er relevant må du gerne skrive årstal eller hvor længe du har haft symptomet.

Læs mere

UL abdomen -ikke. neonatal og ikke urogenitalt. Christina Kinnander Radiologisk Afdeling Herlev Hospital

UL abdomen -ikke. neonatal og ikke urogenitalt. Christina Kinnander Radiologisk Afdeling Herlev Hospital A-kursus i pædiatrisk radiologi Aalborg Sygehus 14. November 2012 UL abdomen -ikke neonatal og ikke urogenitalt Christina Kinnander Radiologisk Afdeling Herlev Hospital Modaliteter Røntgen CT UL MR Gennemlysning

Læs mere

Patientvejledning. Low FODMAP

Patientvejledning. Low FODMAP Patientvejledning Low FODMAP Hvad er irritabel tarm? Irritabel tarm (colon irritable) er en meget hyppig, ikke-livstruende mavetarmsygdom. Den kaldes også for irritabel tyktarm eller nervøs tyktarm, men

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

STANDARDICERET TIDSSTYRET PATIENTFORLØB. Uffe Holst

STANDARDICERET TIDSSTYRET PATIENTFORLØB. Uffe Holst STNDRDICERET TIDSSTYRET PTIENTFORLØB. Uffe Holst STP kirurgi. Visitation STP STP STP llergi/nafylaksi lmen utilpas Besvimelse* Bevidsthedssvækkelse* Blodsukkerafvigelse Diarre og opkast af formødet infektiøs

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier 10. januar 2011 PRODUKTRESUMÉ for Dulcolax, suppositorier 0. D.SP.NR. 1603 1. LÆGEMIDLETS NAVN Dulcolax 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Bisacodyl 10 mg Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor?

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor? Dias 1 Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer Overlæge Gitte Lam, Urologisk afdeling, Herlev Hospital Dias 2 Blærecancer epidemiologi Hyppigste maligne sygdom i urinvejene ASR: 10,1/100.000

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Alle kolorektalcancer resektater bør fotograferes Alle makroskopiske fund skal beskrives standardiseret Kvaliteten af resektionsplanerne skal vurderes i alle rectum- og colon cancerresektater

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Uddannelsesprogram/Logbog

Uddannelsesprogram/Logbog Uddannelsesprogram/Logbog for læger i blokstilling til almen medicin på kirurgisk afdeling, Nykøbing Falster Sygehus. 2009 1 Indledning: Funktionen på kirurgisk afdeling omfatter et præoperativt, operativt

Læs mere

Traumemodtagelse af børn Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN

Traumemodtagelse af børn Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN Indhold Statistik Skadesmekanisme Struktureret tilgang til traumemodtagelse Fysiologiske og anatomiske forskelle fra voksne Radiologi

Læs mere

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det

Læs mere

Rodpåvirkning Relevant anamnese Den kliniske undersøgelse Bevægepræferencer Henvisning til kirurgisk vurdering (akut)

Rodpåvirkning Relevant anamnese Den kliniske undersøgelse Bevægepræferencer Henvisning til kirurgisk vurdering (akut) KIROPRAKTIK 2014 Rodpåvirkning Relevant anamnese Den kliniske undersøgelse Bevægepræferencer Henvisning til kirurgisk vurdering (akut) RODPÅVIRKNINGER, HVORNÅR SER VI DEM? Stenose på degenerativ basis

Læs mere

Skrumpelever. En overset sygdom med dårlig prognose nye behandlingsmuligheder

Skrumpelever. En overset sygdom med dårlig prognose nye behandlingsmuligheder Skrumpelever En overset sygdom med dårlig prognose nye behandlingsmuligheder Troels Havelund Ove B Schaffalitzky de Muckadell Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme S OUH Skrumpelever Lægedag syd 2011

Læs mere

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI MAVESÆK Gaster ventriklen / ventriculus ligger ud for nederste brysthvirvler MAVESÆK ligger opad til venstre under diafragma MAVESÆK ligger i spatium

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Cytoreduktiv kirurgi (CRS) kombineret med hyperterm intraperitoneal kemoterapi (HIPEC) er en behandling af peritoneal karcinose med kurativ intention CRS+HIPEC bør udføres, såfremt komplet

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride operation

Patientvejledning. Hæmoride operation Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af

Læs mere

Region Hovedstaden September 2014

Region Hovedstaden September 2014 Region Hovedstaden September 2014 Varighed /tidligere episoder Bensmerter Smerteintensitet Røde flag Tidligere eller aktuel cancer Uforklaret vægttab Ingen ændring gn. 1 måned eller mere Traume Konstante

Læs mere

Uddannelsesvejledning for ophold på kirurgisk afdeling RAS for Bloklæger i almen medicin.

Uddannelsesvejledning for ophold på kirurgisk afdeling RAS for Bloklæger i almen medicin. Uddannelsesvejledning for ophold på kirurgisk afdeling RAS for Bloklæger i almen medicin. For at opnå de ovennævnte konkretiserede mål udformet i den elektroniske logbog anbefales følgende tiltag: Mål.,.

Læs mere

Tarmslyng. Gentofte Hospital. Mave-tarmkirurgisk afdeling D

Tarmslyng. Gentofte Hospital. Mave-tarmkirurgisk afdeling D Gentofte Hospital Mave-tarmkirurgisk afdeling D Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tarmslyng Hvad er tarmslyng? Tarmslyng er en fællesbetegnelse for en akut tilstand med ophævet passage af luft og afføring

Læs mere

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

Operation for kræft i mavesækken.

Operation for kræft i mavesækken. . INDLEDNING Velkommen til afsnit L1 på Mave- og Tarmkirurgi,. Vi behandler patienter, der får konstateret kræft i spiserøret eller mavesækken. Formålet med denne pjece er at besvare nogle af de mange

Læs mere

Titel: Perforation af tarm ved kirurgi

Titel: Perforation af tarm ved kirurgi Denne publikation er særligt rettet imod ledelse, læger og plejepersonale i kirurgiske afdelinger på sygehuse. Perforation af tarmen ved kirurgi 2012 Titel: Perforation af tarm ved kirurgi Patientombuddet,

Læs mere

Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år.

Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år. Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år. Undersøgelsen skal indeholde et generelt helbredstjek samt en gennemgang af eventuelle særlige symptomer,

Læs mere

Mavesmerter i Almen Praksis. Ved MD. Svend Kier

Mavesmerter i Almen Praksis. Ved MD. Svend Kier Mavesmerter i Almen Praksis. Ved MD. Svend Kier Mavesmerter - Målsætning kunne diagnosticere, behandle/visitere de lidelser der ligger bag de hyppigste mavetarmsymptomer, fx: hæmatemese, blødning per rectum,

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes

Læs mere

Icterus = Gulsot. v/ Peter Ehlert Nielsen Neonatalafd., OUH

Icterus = Gulsot. v/ Peter Ehlert Nielsen Neonatalafd., OUH Icterus = Gulsot v/ Peter Ehlert Nielsen Neonatalafd., OUH Gulsot (historie) Gulsot har været observeret hos nyfødte gennem mange hundrede år Begyndelsen af 1800-tallet: Dr John Burns: To slags gulsot.

Læs mere

Specialeuddannelsen Almen Medicin. Mavesmerter. Jon Eik Zwisler

Specialeuddannelsen Almen Medicin. Mavesmerter. Jon Eik Zwisler Specialeuddannelsen Almen Medicin Mavesmerter Jon Eik Zwisler 1 2 Mavesmerter i almen praksis Praktiserende læge Træffer beslutning om: Udredning? behandling? henvisning? Hvad er optimal, medicinsk behandling?

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

RADIOLOGI HJEMMESIDER RTG DEFINITION OPTIMALE FORHOLD VED RTG AF THORAX

RADIOLOGI HJEMMESIDER RTG DEFINITION OPTIMALE FORHOLD VED RTG AF THORAX RADIOLOGI HJEMMESIDER 1. www.drs.dk (Dansk Radiologisk Selskabs hjemmeside) 2. radiologymasterclass.co.dk 3. learningradiology.com 4. Radiologyassitant.nl. 5. sonoworld.com 6. ctisus.com 7. imaios.com

Læs mere

Akutte tilstande. Lever og galdeveje

Akutte tilstande. Lever og galdeveje Akutte tilstande Lever og galdeveje Akutte tilstande i lever og galdeveje Paracetamolforgiftning / Fulminant leversvigt Cholangitis Cirrosekomplikationer Paracetamolforgiftning Diagnose 95% anamnese og

Læs mere

Galdevejsobstruktion. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010

Galdevejsobstruktion. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdevejsobstruktion Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdegangsstenose kolestase Kolestase Obstruktiv Non-obstruktiv Kolestase - definition

Læs mere

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):

Læs mere

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

Frantz Rom Poulsen, afdelingslæge, PhD Neurokirurgisk afdeling U Odense Universitetshospital 10-10-2011 1

Frantz Rom Poulsen, afdelingslæge, PhD Neurokirurgisk afdeling U Odense Universitetshospital 10-10-2011 1 Frantz Rom Poulsen, afdelingslæge, PhD Neurokirurgisk afdeling U Odense Universitetshospital 10-10-2011 1 En bevist person er opmærksom på sin egen og omgivelsernes tilstedeværelse! Responderer med normal

Læs mere

Kredsløb. Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet

Kredsløb. Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet Kredsløb Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet Under dette foredrag skal du være klar til at gå online på din mobiltelefon, alternativt kan du anvende sms. Hotellets net hedder Munkebjerg

Læs mere

Center for TarmSvigt CTS

Center for TarmSvigt CTS Center for TarmSvigt CTS Tarmsvigt er en del af korttarmssyndromet (short bowel syndrom = SBS), som er et globalt malabsorptionssyndrom pga. en insufficient absorptiv kapacitet og/eller forstyrrelser af

Læs mere

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK

Læs mere