Indholdsfortegnelse. Forfatterliste 10. forord 11. Definition og afgrænsning 13 Historie 13 Perspektiv 15

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Forfatterliste 10. forord 11. Definition og afgrænsning 13 Historie 13 Perspektiv 15"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Forfatterliste 10 forord Miljø- og arbejdsmedicinens grundlag 13 Definition og afgrænsning 13 Historie 13 Perspektiv Risiko vurdering og risikohåndtering 17 Introduktion 17 Årsagsbegrebet 17 Risikovurdering 18 Trin 1: Risikoidentifikation 18 Trin 2: Dosis-responssammenhæng 20 Trin 3: Eksponeringskarakteristik 21 Trin 4: Risikoanalyse 22 Oplevelse af risiko 23 Kommunikation om risici Forebyggelse 28 Introduktion 28 Virkemidler på samfundsmæssigt niveau 29 Forbud 29 Godkendelse 30 Anmeldelse og mærkning af kemiske stoffer og produkter 30 Brugsanvisninger 31 Grænseværdier, arbejdsmiljø 31 Grænseværdier, levnedsmidler og drikkevand 32 Virkemidler knyttet til arbejdsprocesser 33 Substitution 33 Tekniske tiltag 33 Arbejdets organisering 34 Virkemidler knyttet til individet 34 Uddannelse 35 Helbredsovervågning 35 Ansættelsesundersøgelse 38 Eksempler på miljø- og arbejdsmedicinsk forebyggelse 38 Handleplaner til forebyggelse i arbejdsmiljøet 39 Individorienteret arbejdsmedicinsk forebyggelse TOKSIKOLOGI 41 Generel toksikologi 41 Dosis-effekt og dosis-respons 41 Interaktion 42 Individuel følsomhed 43 Toksikologiske mekanismer 43 Receptor-ligand-interaktion 43 Ændring i membranfunktion 43 Ændring i cellulær energiproduktion 44 Binding til cellulære makromolekyler 44 Oxidativt stress 44 Effekt på calciumhomeostasen 44 Ændring i immunfunktion 44 Nekrose og apoptose 44 Toksikokinetik 45 Optagelse 45 Fordeling 46 Metabolisme 47 Udskillelse 49 Individuel sårbarhed 49 Biomarkører og biologisk monitorering 50 Pesticider 50 Insektmidler 51 Fungicider 52 Herbicider 52 Gasningsmidler 53 Hormonforstyrrende stoffer 53 Metaller 55 Bly 55 Kviksølv 55 Cadmium 56

2 6 Indholdsfortegnelse 5. Vand og fødevarer 58 Introduktion 58 Vand 61 Mikrobiologiske aspekter 62 Kemiske aspekter 63 Fødevarer 64 Infektionsrisiko 64 Toksinproducerende mikroorganismer 65 Parasitter 66 Virus 67 Prioner 67 Overførsel af antibiotikaresistens i jord til bord-kæden 67 Mikrobiologiske aspekter af konventionel og økologisk fødevareproduktion 68 Kemiske aspekter 69 Lovgivning og organisation af den offentlige vand- og fødevarekontrol 71 Principper for styring af den mikrobiologiske kvalitet i produktionen af vand og levnedsmidler 72 Perspektiver Spildevand og affald 76 Introduktion 76 Spildevand 76 Bortskaffelse af spildevand 77 Spildevandsslam 78 Affald 78 Affaldstyper 79 Affaldsbortskaffelse 79 Kemikalieforurenet jord 82 Arbejdsmiljø ved håndtering af spildevand og affald Luftforurening 84 Introduktion 84 Helbredseffekter af luftforurening 85 Partikler 87 Kvælstofoxider 92 Svovldioxid 93 Kulmonoxid 93 Ozon 93 Aktuelle forhold i Danmark 95 Klimaforandringer Indeklima 97 Introduktion 97 Risikofaktorer i indeklimaet 97 Temperatur 97 Lys 97 Dampe og gasser 97 Partikler 98 Fugt 98 Mikroorganismer 98 Helbredseffekter af indeklimaet 98 Indeklimarelaterede symptomer 100 Indeklimarelaterede sygdomme 100 Bortskaffelse af forureninger i indeklimaet 101 Rengøring 101 Ventilation 102 Anbefalinger i forhold til indeklima 102 Forebyggelse og praktisk håndtering af indeklimasager Stråling 105 Introduktion 105 Ioniserende stråling 105 Enheder og begreber 105 Stråleskader 107 Naturlige og menneskeskabte strålekilder 109 Strålebeskyttelsesforanstaltninger 111 Ikke-ioniserende stråling 112 Baggrund 112 Ekstremt lavfrekvente elektromagnetiske felter (ELF) 113 Radiofrekvente elektromagnetiske felter (RF) 114 Optisk stråling Ulykker 118 Introduktion 118 Ulykkesanalyse 118 Sikkerhedskultur 119 Ulykkesforekomst 120 Arbejdsulykker 122 Trafikulykker 129 Hjemme- og fritidsulykker 132 Hjem og skole 132 Idrætsulykker 133 Voldsulykker 133

3 Indholdsfortegnelse Livsstil og sundhedsfremme 135 Introduktion 135 Tobak 135 Forbruget 136 Indholdsstoffer 136 Tobaksrelaterede sygdomme 136 Passiv rygning 137 Risikoreduktion ved rygeophør 137 Forebyggelse 138 Alkohol 138 Forbruget 139 Afhængighed og alkoholisme 140 Medicinske og sociale konsekvenser af alkoholforbrug 141 Forebyggelse 141 Fysisk aktivitet 142 Det fysiske aktivitetsniveau 142 Fysiologisk virkning af træning 143 Fysisk aktivitet og forebyggelse af sygdomme 144 Forebyggelse 145 Kost 146 Sukker 147 Frugt og grønt 147 Saltindtag og sundhed 148 Kost og forebyggelse 148 Sundhedsfremme på arbejdspladsen 149 Sygefravær 150 Arbejdsfastholdelse 151 Helbredsundersøgelser og sundhedssamtaler 151 Livsstil og sundhedsfremme på arbejdspladsen Miljø, arbejde og sygdom en introduktion 154 Definition 154 Hyppighed og diagnosemønster 154 Arbejdsmiljøapparatets opbygning 156 Arbejdstilsynet 156 De arbejdsmedicinske klinikker 157 Kommerciel rådgivning på arbejdsmiljøområdet 158 Virksomhedernes sikkerhedsorganisation 158 Øvrige instanser 158 Udredning af arbejdsbetingede sygdomme 159 Kriterier for arbejdsbetinget sygdom 159 Eksponeringsvurdering 159 Sygdomsanamnesen 162 Erhvervsrådgivning og forebyggelse 163 Anmeldelse og erstatning 164 Sagsgang i Arbejdstilsynet 165 Sagsgang i Arbejdsskadestyrelsen 166 Erstatning lungesygdomme 170 Arbejdsrelaterede lungesygdomme generelt 170 Akutte lungeskader 170 Definition 170 Epidemiologi og eksponering 170 Symptomer og kliniske fund 171 Årsagsvurdering 171 Prognose og erhvervsvejledning 172 Kronisk obstruktiv lunge-sygdom (KOL) og kronisk bronkitis 172 Definition 172 Epidemiologi og eksponering 173 Symptomer og kliniske fund 173 Årsagsvurdering 174 Prognose og erhvervsvejledning 174 Astma og astmalignende sygdom 174 Definition 174 Epidemiologi og eksponering 175 Symptomer og kliniske fund 178 Årsagsvurdering 181 Astmalignende sygdomme 182 Prognose og erhvervsvejledning 182 Rhinitis 183 Definition 183 Epidemiologi og eksponering 183 Symptomer og kliniske fund 183 Prognose og erhvervsvejledning 183 Allergisk alveolitis 183 Definition 184 Epidemiologi og eksponering 184 Symptomer og kliniske fund 185 Årsagsvurdering 185 Prognose og erhvervsvejledning 186 Toksisk pneumonitis 186 Definition 186 Epidemiologi og eksponering 187 Symptomer og kliniske fund 187

4 8 Indholdsfortegnelse Årsagsvurdering 187 Prognose og erhvervsvejledning 188 Pneumokonioser 188 Definition 188 Epidemiologi og eksponering 188 Symptomer og kliniske fund 191 Årsagsvurdering 192 Prognose og erhvervsvejledning 192 Anmeldelse og erstatning Hudsygdomme 194 Introduktion 194 Kontakteksem 194 Definition 194 Epidemiologi og eksponering 195 Symptomer og kliniske fund 196 Årsagsvurdering 197 Kontakturticaria 199 Prognose og erhvervsvejledning 200 Anmeldelse og erstatning 201 Forebyggelse Lidelser i bevægeapparatet 203 Introduktion 203 Epidemiologi 205 Kroniske nakke-skuldersmerter 205 Definition 205 Epidemiologi og eksponering 205 Symptomer og kliniske fund 206 Årsagsvurdering 206 Prognose og erhvervsvejledning 206 Anmeldelse og erstatning 206 Rotator cuff syndrom 206 Definition 206 Epidemiologi og eksponering 207 Symptomer og kliniske fund 207 Årsagsvurdering 208 Prognose og erhvervsvejledning 209 Anmeldelse og erstatning 210 Epikondylitis lateralis et medialis (tennis- og golfalbue) 210 Definition 210 Epidemiologi og eksponering 210 Symptomer og kliniske fund 211 Årsagsvurdering 211 Prognose og erhvervsvejledning 211 Anmeldelse og erstatning 211 Underarms- og håndledslidelser 211 Definition 211 Epidemiologi og eksponering 211 Symptomer og kliniske fund 212 Årsagsvurdering 212 Prognose og erhvervsvejledning 212 Anmeldelse og erstatning 212 Ondt i lænderyggen 213 Definition 213 Epidemiologi og eksponering 213 Symptomer og kliniske fund 214 Årsagsvurdering 214 Prognose og erhvervsvejledning 214 Anmeldelse og erstatning 215 Hofte- og knæartrose 215 Definition 215 Epidemiologi og eksponering 215 Symptomer og kliniske fund 215 Årsagsvurdering 216 Prognose og erhvervsvejledning 216 Anmeldelse og erstatning Stress og psykiske lidelser 217 Stressbegrebet 217 Den akutte stressreaktion 218 Epidemiologi 220 Psykosociale påvirkninger i arbejdslivet 220 Psykiske traumer og voldsomme begivenheder 221 Krav-kontrol-hypotesen 221 Indsats-belønnings-hypotesen (effortreward imbalance) 222 Organisatorisk uretfærdighed 223 Mobning og seksuel chikane 223 Stressrelaterede sygdomme 224 Posttraumatisk belastningsreaktion (posttraumatic stress disorder, PTSD) 224 Tilpasningsreaktion 225 Epidemiologi og eksponering 226 Depression 228 Udbrændthed (burnout) 230 Andre stressrelaterede sygdomme 230 Anmeldelse og erstatning Funktionelle lidelser i miljømedicin 233 Definition 233 Udvikling af miljøsyndromer 233

5 Indholdsfortegnelse 9 Frygten for det moderne 233 Eksperterne 234 Myndighederne 234 Diagnosers sociale og politiske funktion 235 Pressen 235 Epidemiologi 235 Symptomer og kliniske fund 236 Årsagsvurdering 239 Prognose og erhvervsvejledning 239 Anmeldelse og erstatning Kræftlidelser 242 Definition 242 Epidemiologi og eksponering 243 International Agency for Research on Cancer 246 EU s klassifikation af kræftfremkaldende stoffer 246 Arbejdstilsynets kræftliste 248 Arbejdsmiljøfaktorer i Danmark 249 Symptomer, kliniske fund og årsagsvurdering 252 Prognose og erhvervsvejledning 254 Anmeldelse og erstatning Frugtbarhed og svangerskab 255 Infertilitet 255 Definition 255 Epidemiologi og eksponering 255 Årsagsvurdering og prognose 258 Negative graviditetsudfald 258 Definition 258 Epidemiologi og eksponering 258 Symptomer, kliniske fund og årsagsvurdering 261 Kognitive forstyrrelser 262 Prognose og erhvervsvejledning 262 Anmeldelse og erstatning Neurologiske sygdomme 265 Introduktion 265 Toksisk encefalopati 266 Definition 266 Epidemiologi og eksponering 266 Symptomer og kliniske fund 266 Årsagsvurdering 268 Prognose og erhvervsvejledning 268 Anmeldelse og erstatning 269 Andre neurotoksiske lidelser 269 Nervekompressioner i overekstremiteten 269 Karpaltunnelsyndrom 269 Definition 269 Epidemiologi og eksponering 269 Symptomer og kliniske fund 270 Årsagsvurdering 270 Prognose og erhvervsvejledning 270 Anmeldelse og erstatning Vibrationsbetingede sygdomme 272 Definition 272 Hånd-arm-vibrationssyndromet 272 Epidemiologi og eksponering 272 Symptomer og kliniske fund 273 Årsagsvurdering 277 Prognose og erhvervsvejledning 277 Anmeldelse, erstatning og forebyggelse 277 Helkropsvibrationer Støjskader 279 Høreskade 279 Definition 279 Epidemiologi og eksponering 280 Symptomer og kliniske fund 281 Årsagsvurdering 281 Prognose og erhvervsvejledning 283 Anmeldelse og erstatning 284 Andre helbredseffekter af støj 285 Andre miljøårsager til hørenedsættelse 285 Infra- og ultralyd Smitsomme sygdomme 287 Introduktion 287 Epidemiologi og eksponering 287 Arbejdsbetingede infektioner under graviditeten 289 Årsagsvurdering 290 Overvågning og forebyggelse 290 Vaccination 291 stikordsregister 293

6 10 forfatterliste Forfatterliste Tove Agner Overlæge, lektor, dr.med. Dermatologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2400 København Johan Hviid Andersen Adjungeret professor, overlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning 7400 Herning Klaus Ejner Andersen Professor, overlæge, dr.med. Dermatologisk afdeling, Odense Universitetshospital 5000 Odense Jens Peter Bonde Professor, overlæge, dr.med. Arbejds- og miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital 2400 København Jesper Bælum Overlæge, dr.med. Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital 5000 Odense Per Fink Professor, overlæge, dr.med. Afdelingen for funktionelle lidelser, Aarhus Universitetshospital 8000 Århus Finn Gyntelberg Professor Emeritus, dr.med. Arbejds- og miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital 2400 København Henrik Kolstad Overlæge, lektor, ph.d. Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Universitetshospital 8000 Århus John Christian Larsen Konsulent Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet 2600 Glostrup Steffen Loft Professor, dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet 1014 København Harald Meyer Afdelingslæge, ph.d. Arbejds- og miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital 2400 København Sigurd Mikkelsen Overlæge, dr.med. Arbejds- og miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital 2400 København Kaare Mølbak Overlæge, dr.med. Statens Serum Institut 2300 København Jørgen H. Olsen Professor, overlæge, dr.med. Cancerregisteret 2300 København Kurt Rasmussen Overlæge, lektor, ph.d. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning 7400 Herning Tove Rønne Overlæge Sundhedsstyrelsen 2300 København Svend Sabroe Professor Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Aarhus Universitet 8000 Århus Vivi Schlünssen Lektor, ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Aarhus Universitet 8000 Århus David Sherson Overlæge, dr.med. Arbejdsmedicinsk Afdeling, Vejle Sygehus 7000 Vejle Torben Sigsgaard Professor, ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Aarhus Universitet 8000 København Susanne Wulff Svendsen Overlæge, lektor, ph.d. Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning Sygehus 7400 Herning Kåre Ulbak Chefkonsulent Strålehygiejnisk Institut, Sundhedsstyrelsen 2730 Herlev

7 forord 11 Forord Miljø- og arbejdsmedicin er skrevet for at imødekomme behovet for en samlet og aktuel lærebog i faget til de sundhedsfaglige uddannelser, først og fremmest medicinstudiet. Herudover henvender bogen sig til læger og andre, der beskæftiger sig med miljø og sundhed. Denne 3. udgave er blevet gennemgribende revideret, og stofmængden væsentligt forkortet i forhold til 2. udgaven, så den modsvarer fagets omfang. Bogens grundstruktur med en miljømedicinsk del, der tager udgangspunkt i eksponering, og en arbejdsmedicinsk del, der tager udgangspunkt i sygdom, er bibeholdt, men mange kapitler er helt omskrevet, andre udeladt og nye kapitler kommet til. Som noget nyt er der tilføjet Tjek din viden - lister efter hvert kapitel, hvilket gør det lettere at huske de vigtigste pointer. Bogen har desuden fået et æstetisk løft og præsenterer sig nu med nye og flere illustrationer og farvefotos. Miljø- og arbejdsmedicin er pensumdækkende på medicinstudiet i både Odense, Århus og København. Redaktørerne retter en stor tak til forfattere og forlagsredaktør Malene Hornum for en betydelig indsats ved denne bogs tilblivelse. Jens Peter Bonde, Kurt Rasmussen og Torben Sigsgaard (red.), 2010

8

9 1. Miljø- og arbejdsmedicinens grundlag 1 Jens Peter Bonde Miljø- og arbejdsmedicinen omhandler miljøets betydning for sundhedstilstanden. Fagets pers pektiv er sygdomsforebyggelse. Definition og afgrænsning Miljø- og arbejdsmedicinen vedrører miljøets og arbejdsmiljøets indvirkning på sundhedstilstanden, og arbejdsmedicinen beskæftiger sig tillige med sygdommes indvirkning på arbejdsevnen. Fagets samfundsmæssige perspektiv er at identificere sundhedsskadelige påvirkninger i miljø og arbejdsmiljø med henblik på rationel og målrettet sygdomsforebyggelse. Miljøog arbejdsmedicinen er primært afgrænset fra andre områder af samfundsmedicinen, som fx socialmedicin, ved de risikofaktorer, der er fagets genstand, dvs. henholdsvis kemiske, fysiske, biologiske og psykiske eksponeringer i menneskets omgivelser (figur 1.1). De arbejdsmæssige eksponeringer har i sammenligning med ekstern miljøeksponering generelt en højere intensitet (grad af påvirkning pr. tidsenhed), men en kortere varighed. Grundlæggende er der imidlertid tale om parallelle problemstillinger, som undersøges ved brug af de samme metoder. Udgangspunktet for arbejdsmedicinen og miljømedicinen er dog ofte forskelligt. I arbejdsmedicinen er udgangspunktet ofte personer med symptomer eller sygdomme, der mistænkes for at have relation til arbejdet. I miljømedicinen er udgangspunktet oftere en eksponering, som mistænkes for at kunne have sundhedsmæssige konsekvenser. Herudover indeholder arbejdsmedicinen flere elementer, som ikke indgår med særlig vægt i den øvrige del af miljømedicinen. Det drejer sig først og fremmest om studiet af sygdommes betydning for erhvervsevnen og de særlige forholdsregler på arbejdspladsen, som en kronisk sygdom kan afstedkomme. Også her kan man dog pege på paralleller til det øvrige miljømedicinske område, fx når det handler om at rådgive personer med atopisk luftvejslidelse om valg af bolig. Historie Den moderne miljø- og arbejdsmedicin har rødder mange tusind år tilbage i tiden. I antikkens Grækenland symboliserede gudinden Hygieia, datter af lægekunstens gud Asklepios, den forebyggende medicin, og hun har givet navn til faget hygiejne, forløberen for miljø- og arbejdsmedicinen. Fra Romertiden kendes lovgivning om levnedsmiddelkontrol og behandling af lig, og omfattende sanitære installationer som vand- og kloakledninger fra datidens bysamfund er fortsat bevaret nogle steder. Der skulle dog gå endnu mange århundreder, før en dybere forståelse af smittespredning ved

10 14 1. Miljø- og arbejds Medicinens grundlag 1 Samfundsmedicin Miljømedicin Arbejdsmedicin Public Health Figur 1.1 Sammenhængen mellem samfunds-, miljø- og arbejdsmedicin. fordi en del eller hele forklaringen på patientens sygdom kan findes her. Vi skal dog helt frem til industrialiseringens gennembrud i 1800-tallet, før nutidens arbejdsmedicin grundlægges med en pionerindsats af bl.a. den første engelske arbejdsmediciner, Charles Turner Thackrah ( ), hvis hovedværk The Effects of Arts, Trades and Professions on Health and Longevity fra 1831 førte til lovgivning rettet mod de forfærdende arbejdsforhold i de engelske industrivirksomheder og miner (The Factory Act, 1833 og The Mines Act, 1842). Også håndværksfag var risikofyldte. Hos pottemagerne så man fx forgiftninger pga. af bly i glasuren, og hattemagere blev syge af kviksølv. Noget senere forener den første amerikanske professor i arbejdsmedicin ved Harvard, Alice Hamilton ( ), en epokegørende forskningsindsats (bl.a. om benzen og andre organiske opløsningsmidlers ska- pest, kolera, tyfus og lignende sygdomme muliggjorde en effektiv forebyggelse. Sanitære forhold og smitsomme sygdomme forblev dominerende aspekter af hygiejnen helt frem til slutningen af det 20. århundrede, selvom den schweiziske læge Paracelcus ( ) langt tidligere formulerede, hvad der skulle blive det hidtil vigtigste paradigme i toksikologien nemlig at det er dosis, der bestemmer, om et kemisk stof er giftigt. Arbejdsmedicinen kom for alvor på banen med den italienske læge Bernadino Ramazzini ( ), som år 1700 udgav sit store værk De Morbis Artificum Diatriba (om kunstnernes og håndværkernes sygdomme). Her gives livagtige beskrivelser af arbejdsbetingede sygdomme inden for en række erhverv. Ramazzini regnes for grundlæggeren af arbejdsmedicinen og gjorde utrætteligt opmærksom på, at det var en uadskillelig del af god lægegerning at interessere sig for patientens arbejde, Figur 1.2 Alice Hamilton ( ) var den første professor i arbejdsmedicin ved Harvard Medical School i USA. Hun skabte respekt om sin person og sit fag ved at forene et stærkt socialt engagement og en indsats rettet mod elendige arbejdsforhold, med videnskabelig indsigt.

11 Perspektiv 15 devirkninger) med et aktivt virke for at forbedre arbejdsvilkårene, se figur 1.2. I det 20. århundrede har en række ofte tragiske miljø- og arbejdsmiljøsager været med til at skærpe opmærksomheden om de alvorlige sygdomsrisici, der kan være knyttet til miljøog arbejdsmiljøforhold. Asbest er fortsat den vigtigste arbejdsrelaterede årsag til kræft både her i landet og globalt, selvom store epidemiologiske undersøgelser allerede i 1950 erne og 60 erne dokumenterede sammenhængen mellem asbest og lungekræft. Asbestens historie er også historien om fortielser, svindel og passivitet fra myndigheder og andre ansvarliges side. I Wittenoom i det nordvestlige Australien førte udvinding af blå asbest (som er særligt karcinogent) til udslettelse af hele familier (figur 1.3). Andre eksempler på sager er knyttet til radium (New Jersey, USA: osteosarkom), methylkviksølv (Minamata Bay, Japan: cerebrale skader, svære misdannelser), benzen (Fordfabrikkerne, USA: leukæmi), dioxin (Seveso, Italien: hudlidelser), methylisocyanat (Bhopal, Indien: respirationsinsufficiens), dibromochlorpropan (Californien: sterilitet) og smog som følge af luftforurening (London). Ængstelse for den teknologiske udvikling og skepsis over for myndigheder og eksperter er således historisk velbegrundet. Disse eksempler på ansvarsforflygtigelse, svigt fra myndigheder og fejlvurderinger, er med til at komplicere den brede formidling af risikovurderinger af de konstant tilkommende nye eksponeringer. Perspektiv I det omfang, en sygdom er betinget af eksterne forhold, kan sygdommen forhindres, hvis man kan identificere et eller flere led i årsagskæden, og dernæst eliminere eller begrænse udsættelsen. Dette almene, samfundsmedicinske princip er bærende for miljømedicinen. Figur 1.3 Den fraflyttede by Wittenoom i det nordvestlige Australien står som et skræmmende symbol på uforsigtighed og bureaukratisk langsommelighed. Her blev blå asbest brudt og forarbejdet fra 1937 til 1965, og de kræftfremkaldende asbestfibre medførte de følgende år mere end dødsfald af mesoteliom og andre asbestrelaterede sygdomme blandt arbejdere og deres familiemedlemmer. I dag frarådes ophold i området. Mens kortlægning af sygdomsårsager i miljøet er en eksplicit opgave i miljømedicinen, indbefatter det næste trin i den sygdomspræventive proces også aktører uden for den miljømedicinske disciplin fx politiske og administrative organer. Målrettet forebyggelse forudsætter, at sygdomsårsagerne er tilstrækkeligt præcist fakta Den italienske læge Bernadino Ramazzini ( ), professor i arbejdsmedicin i Padua, regnes med udgivelsen af sit store værk, Arbejdets Sygdomme, i år 1700 for arbejdsmedicinens grundlægger. Han er kendt for sine budskaber: Tænk altid på arbejdet som en mulig årsag til sygdom og lad være at tro, at alle påvirkninger i arbejdet medfører sygdom. Arbejdet bør altid overvejes som en faktor i en sygdoms udvikling, men samtidig er det vigtigt realistisk at kunne vurdere påvirkninger af arbejdsmiljøet, herunder at kunne afkræfte en ubegrundet mistanke om arbejdsbetingede sygdomme. 1

12 16 1. Miljø- og arbejds Medicinens grundlag 1 Figur 1.4 Store havmøller ved Horns Rev. afgrænsede. Man antager, at kostforhold spiller en stor rolle for udvikling af gastrointestinal kræft, men risikofaktorerne er ikke tilstrækkeligt veldefinerede til, at man for alvor kan forebygge disse sygdomme. Omvendt er det ikke altid muligt i praksis at omsætte viden om sygdomsårsager til praktisk forebyggelse. Det mest oplagte eksempel på dette er den stadige vækst af lungekræft til trods for detaljeret kendskab til den vigtigste risikofaktor nemlig tobaksrygning. Derfor er det at omsætte viden om risikofaktorer til praktisk forebyggelse et område, som i stigende grad gøres til genstand for systematiske og videnskabelige undersøgelser, in casu adfærdsvidenskabelige undersøgelser af metoder, der skal få folk til at holde op med at ryge. Betydningen af præventiv medicin i de situationer, hvor sygdom er betinget af eksterne forhold og derfor i princippet kan forebygges sættes i relief ved, at en stadig større andel af sygelighed og dødelighed i befolkningen skyldes neoplastiske og degenerative sygdomme, som fortsat kun i begrænset omfang kan behandles radikalt med medicinske og kirurgiske indgreb. Samfundet, arbejdsvilkår og teknologier er nu som tidligere under hastig forandring (figur 1.4), og der opstår til stadighed nye og ofte vanskeligt forudsigelige problemstillinger om miljø, arbejdsmiljø og sundhed. Som eksempler fra de seneste år kan nævnes opdagelsen af særlige effekter knyttet til ultrafine partikler og dermed spørgsmålet om betydningen af menneskeskabte nanopartikler og mistanken om, at udbredte kemiske stoffer med hormonlignende virkninger kan have konsekvenser for fosterets udvikling ved ekstremt lave eksponeringsniveauer langt under eksisterende grænseværdier. Også psykosociale forhold, ukritisk massekommunikation om risici, stigende medikalisering, fremvæksten af forsikringsmedicin og klimaforandringer spiller en rolle i moderne miljø- og arbejdsmedicin. Litteratur Carson, R.: Silent Spring. London: Hamish Hamilton, Colborn, T.: Our Stolen Future. New York: Dutton, Hamilton, A.: Exploring the Dangerous Trades. Boston: Little Brown, Ramazzini, B. & Wright, W.C.: Diseases of workers. In: De Morbis Artificium Diatriba New York: Hafner, tjek din viden»» Hvad er miljø- og arbejdsmedicin?»» Gør rede for karakteristiske trin i fagets historiske udvikling.»» Nævn eksempler på alvorlige miljø- og arbejdsmedicinske sager.»» Anfør væsentlige nye arbejds- og miljømedicinske problemstillinger.

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Arbejds- og miljømedicin 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

Aktuelle udfordringer for ÅRHUSYGEHUS ARBEJDSMEDICINSKLINIK. Historik. Den overordnede arbejdsmedicinske opgave: Forebyggelse - hvordan?

Aktuelle udfordringer for ÅRHUSYGEHUS ARBEJDSMEDICINSKLINIK. Historik. Den overordnede arbejdsmedicinske opgave: Forebyggelse - hvordan? Aktuelle udfordringer for ARBEJDSMEDICINEN Arbejdsmiljøkonferencen Nyborg Strand 2007 Jens Peter Bonde ÅRHUSYGEHUS ARBEJDSMEDICINSKLINIK Den overordnede arbejdsmedicinske opgave: At forebygge arbejdsrelaterede

Læs mere

CISBO: Indeklima og sundhed i boliger 2013 - Hvordan arbejder myndighederne?

CISBO: Indeklima og sundhed i boliger 2013 - Hvordan arbejder myndighederne? CISBO: Indeklima og sundhed i boliger 2013 - Hvordan arbejder myndighederne? Lis Keiding og Jette Blands Enhed for Forebyggelse og Borgernære sundhedstilbud Indhold 1. Landskabet 2. Eksempler på områder

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region ØST

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region ØST Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region ØST September 2005 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Beskrivelse af det arbejdsmedicinske speciale 3 2. Præsentation

Læs mere

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger

Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger Arbejds- og miljømedicinsk årsmøde, 2007 Susanne Wulff Svendsen, afdelingslæge Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus Baggrund Hansen

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader 25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,

Læs mere

I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:

I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer: Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 40 O #271B&f170y3X Notat FC/LVP 27. januar 2005 Redegørelse for udviklingen på erhvervssygdomsområdet som følge af arbejdsskadereformen; ny erhvervssygdomsfortegnelse

Læs mere

Referat af DASAM bestyrelsesmøde, Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus d. 23.10. 2006

Referat af DASAM bestyrelsesmøde, Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus d. 23.10. 2006 Referat af DASAM bestyrelsesmøde, Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus d. 23.10. 2006 I mødet deltog: Jens Peter Bonde, Nanna Eller, Jesper Rasmussen, Sven Viskum, Annette Kærgaard, Vivi Schlünssen samt Ann

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljø

Fremtidens arbejdsmiljø Analyse Aaj 01-12-2005 Fremtidens arbejdsmiljø En ny plan fra Regeringen skal sikre opretholdelse af arbejdsstyrken, mindske sygefraværet og holde folk så længe som muligt på arbejdsmarkedet. Af Allan

Læs mere

Forskere og praktikere

Forskere og praktikere Forskere og praktikere Palle Ørbæk AMI 20-11-2006 Videnskab og praksis Videnskab Forenkling, perspektiv analyse, modeller, distance Forklaring, bagvedliggende årsager Almen gyldighed universelle løsninger

Læs mere

Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning

Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge Diagnosefordeling 2009 287 Bevægeapparat 33% 53 Hud 6% 36 Luftveje 4% 30 Nervesystem 3% Rådgivning af gravide Kræftlidelser Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Arbejdsmedicin Præsentation

Arbejdsmedicin Præsentation Arbejdsmedicin Præsentation Gert Thomsen Arbejdet med arbejdsmedicin siden 91 Overlæge her i Esbjerg siden 2001 Særlige interesser: Allergi og Astma Skulder-, arm-, håndbesvær Dagens emner Andre arbejdsbetingede

Læs mere

Samrådsspørgsmål B, stillet den 17. september 2015 efter ønske fra Christian Juhl (EL).

Samrådsspørgsmål B, stillet den 17. september 2015 efter ønske fra Christian Juhl (EL). Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 27 Offentligt T A L E Samråd om arbejdsmiljø og partikelforurening i Københavns Lufthavn i Beskæftigelsesudvalget den 20. oktober 2015

Læs mere

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Ane Marie Thulstrup Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Dansk Ramazzini Center Arbejdsmedicinens Fader Om Sygdom

Læs mere

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde

Læs mere

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014 Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre

Læs mere

Arbejdsmedicin - introduktion, organisation, lovgivning.

Arbejdsmedicin - introduktion, organisation, lovgivning. Arbejdsmedicin - introduktion, organisation, lovgivning. Arbejdsmedicin: Arbejdsmiljøets indvirkning på sundhedstilstanden Sygdommes indvirkning på arbejdsevnen Identificere sundhedsskadelige påvirkninger

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i Dansk Selskab for Arbejdsmedicin. Vejle Sygehus, d. 15. november 2002.

Referat af bestyrelsesmøde i Dansk Selskab for Arbejdsmedicin. Vejle Sygehus, d. 15. november 2002. Referat af bestyrelsesmøde i Dansk Selskab for Arbejdsmedicin Vejle Sygehus, d. 15. november 2002. Til stede: Niels Ebbehøj, David Sherson, Jane Frølund Thomsen, Sigve Christensen, Per Sabro, Gert Thomsen,

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Arbejdsmedicinens historie er mere end 300 år gammel

Arbejdsmedicinens historie er mere end 300 år gammel Arbejdsmedicinens historie er mere end 300 år gammel Johan Hviid Andersen er blevet udnævnt til professor, og FOA Herning har været til tiltrædelsesforelæsning. Professoren blev budt velkommen af cheflæge

Læs mere

Hvordan kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik i Odense hjælpe med at forebygge arbejdsskader blandt socialpædagoger?

Hvordan kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik i Odense hjælpe med at forebygge arbejdsskader blandt socialpædagoger? Hvordan kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik i Odense hjælpe med at forebygge arbejdsskader blandt socialpædagoger? Karen Brask, psykolog karen.brask@ouh.regionsyddanmark.dk Specialist i arbejds- og organisationspsykologi

Læs mere

Sundhedsmæssige aspekter ved asbest i private hjem

Sundhedsmæssige aspekter ved asbest i private hjem Sundhedsmæssige aspekter ved asbest i private hjem v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk A/B Steenstrups Allé 13 m.fl.,

Læs mere

Specialevejledning for arbejdsmedicin

Specialevejledning for arbejdsmedicin j.nr. 7-203-01-90/14 Specialevejledning for arbejdsmedicin Specialebeskrivelse Arbejdsmedicin omfatter diagnostik af arbejds- og miljø relaterede sygdomme hos personer og persongrupper samt rådgivning

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin Hoveduddannelsen Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland og Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune Videreuddannelsesregion Nord 2009 1.

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Miljømedicinske cases fra Forgiftningsrådgivningen Bispebjerg Hospital. Peter Jacobsen

Miljømedicinske cases fra Forgiftningsrådgivningen Bispebjerg Hospital. Peter Jacobsen Miljømedicinske cases fra Forgiftningsrådgivningen Bispebjerg Hospital Peter Jacobsen Log koncentration Sammenhæng mellem eksponering og antal eksponerede Ulykker/selvmord Arbejdsmiljø Generelle miljø

Læs mere

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Institut for Klinisk Medicin: Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Udarbejdet af Adjungeret lektor, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital Formål

Læs mere

Hvordan sikrer vi indeklimaet?

Hvordan sikrer vi indeklimaet? Hvordan sikrer vi indeklimaet? Torben Center f indeklima og sundhed i boliger, Realdania ATV Indeklima temadag, Vingsted 2011. Dødelighed DK 2005 Hele landet Kvinder Mænd Alle % Iskæmiske hjertesygdomme

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder:

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø og sundhed

Læs mere

Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning

Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Danske Elværkers Forenings Magnetfeltudvalg, marts 1998 1 Ikke statistisk sammenhæng mellem magnetfelter

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Søren Paaske Johnsen Forskningsoverlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian Fynbo Christiansen Kompetencecenterleder Afdelingslæge, klinisk lektor,

Læs mere

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Om Arbejdsmedicinsk klinik i Herning

Om Arbejdsmedicinsk klinik i Herning Om Arbejdsmedicinsk klinik i Herning 17. marts 2011 Johan Hviid Andersen, Professor, overlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk klinik Regionshospitalet Herning 2 Arbejdsmedicinske klinikker 1 Ambulatorium Skive

Læs mere

Sundhedseffekter af Partikelforurening

Sundhedseffekter af Partikelforurening Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns

Læs mere

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 6 Arbejdsmiljøorganisation: Arbejdsmiljøleder Jan Sørensen

Læs mere

Den arbejdsmedicinske Journal

Den arbejdsmedicinske Journal Lovgivning og formål Den arbejdsmedicinske journal Sundhedsstyrelsen har for bl.a. læger, fastsat regler, der nærmere beskriver kravene til journalføringspligtens indhold og omfang. Patientjournalen er

Læs mere

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Sundhedsmæssige effekter af partikler Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens

Læs mere

I m m u n o l o g i o g t r a n s p l a n t a t i o n

I m m u n o l o g i o g t r a n s p l a n t a t i o n I m m u n o l o g i o g t r a n s p l a n t a t i o n Auditoriet afsnit P2132 Rigshospitalet Mandag d. 12. april 2010 FØR TRANSPLANTATION 09.00 10.00 Recipientudredning og godkendelse Jesper Melchior Hansen

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Årsmøde DASAM 17. maj 2008. Konklusion og præmisser. Kviksølv: resultater. Kommunikation og formidling: en udfordring

Årsmøde DASAM 17. maj 2008. Konklusion og præmisser. Kviksølv: resultater. Kommunikation og formidling: en udfordring Årsmøde DASAM 17. maj 2008 Risikokommunikation i arbejdsmedicin Kurt Rasmussen Ledende overlæge, lektor, PhD Arbejdsmed. Klinik Herning Sygehus Kviksølv: resultater Ingen med sikker eller sandsynlig kviksølvforgiftning.

Læs mere

Fra museskader til stress

Fra museskader til stress Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Arbejds- og miljømedicin April 2014 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Arbejdsmedicin Redaktion Sundhedsstyrelsen

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Onsdag 17. september kl. 9.00 til 16.30

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Onsdag 17. september kl. 9.00 til 16.30 CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Konference for virksomheder, institutioner, organisationer og myndigheder med interesser på indeklimaområdet INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014 Onsdag 17.

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviter m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviter m.v. 1) BEK nr 1342 af 27/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20159000211 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole FOKUS PÅ PSYKISK ARBEJDSMILJØ Det er vigtigt at have en løbende og konstruktiv dialog omkring det psykiske arbejdsmiljø

Læs mere

Design, produktion og anvendelse af strukturer, produkter og systemer ved at kontrollere form og størrelse i nanometerskala. (2)

Design, produktion og anvendelse af strukturer, produkter og systemer ved at kontrollere form og størrelse i nanometerskala. (2) Forord Nanoteknologiens udvikling rummer store danske erhvervs- og samfundspotentialer inden for en lang række områder som miljø, bio-pharma, energi og katalyse, optik, elektronik, IKT, byggeri, plast,

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening - el-regningen i et nyt lys Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser:

Læs mere

Folkesundhed. en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix

Folkesundhed. en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix Folkesundhed Folkesundhed en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix Samfundslitteratur Britta Hørdam, Dorthe Overgaard,

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Tidlige tegn ved Psykose

Tidlige tegn ved Psykose Tidlige tegn ved Psykose Ulrik Haahr Overlæge Kompetencecenter for debuterende psykose. Psykiatrien Øst, Region Sjælland 06-03-2012 PsykInfo 29-02-2012 1 Tidlige tegn ved psykose Velkommen 06-03-2012 PsykInfo

Læs mere

Arbejdsmedicin Region Midtjylland. DASAMs Årsmøde Knudshoved April 2005

Arbejdsmedicin Region Midtjylland. DASAMs Årsmøde Knudshoved April 2005 Arbejdsmedicin Region Midtjylland DASAMs Årsmøde Knudshoved April 2005 Region Midtjylland 1.230.736 (23%) Sydlige Viborg Amt 165.730 (13%) Ringkøbing Amt 275.009 (22%) Århus Amt 654.426 (53%) Nordlige

Læs mere

Sundt Samarbejde: Sådan sender vi pressemeddelelser ud

Sundt Samarbejde: Sådan sender vi pressemeddelelser ud Sundt Samarbejde: Sådan sender vi pressemeddelelser ud I Sundt Samarbejde er princippet co-branding. Det betyder, at både Aarhus Universitet og Region Midtjylland fremstår som tydelige afsendere. For at

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

Hvordan finder vi ud af, om arbejdsmiljøet er farligt for den gravide og fostret?

Hvordan finder vi ud af, om arbejdsmiljøet er farligt for den gravide og fostret? Gravide og ammende Indledning: Denne branchevejledning sætter fokus på emner som: Hvad gør vi, når en medarbejder bliver gravid? Hvordan finder vi ud af, om arbejdsmiljøet er farligt for den gravide og

Læs mere

Et knæk sind bevis. Illustraion: Oscar Grønner

Et knæk sind bevis. Illustraion: Oscar Grønner Et knæk sind bevis Illustraion: Oscar Grønner 6 nr. 06 2015 ket er dårligt materiale Af Henning Due, journalist Psykiske arbejdsskader anerkendes markant sjældnere end andre arbejdsskader, selvom antallet

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2016. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Torsdag 28. januar kl. 9.00 til 17.00

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2016. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Torsdag 28. januar kl. 9.00 til 17.00 CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Konference for rådgivere i byggeriet, producenter, organisationer, myndigheder, videns- og forskningsinstitutioner og andre med interesse for indeklima og

Læs mere

12/11/2015. Mobning og depression, årsag og virkning? Kan mobning på arbejdspladsen medføre sygdom? MODENA projektet 2010-2014

12/11/2015. Mobning og depression, årsag og virkning? Kan mobning på arbejdspladsen medføre sygdom? MODENA projektet 2010-2014 Bispebjerg Mobning og depression, årsag og virkning? Navn oplægsholder Navn KUenhed Jens Peter Bonde Professor, overlæge, dr.med. Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling Bispebjerg Hospital Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS)

Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Alkylphenoler & alkylphenolethoxylater: Der skal laves nogle udtræk i Produktregisteret,

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2016. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Torsdag 28. januar kl. 9.00 til 17.00

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2016. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Torsdag 28. januar kl. 9.00 til 17.00 CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Konference for rådgivere i byggeriet, producenter, organisationer, myndigheder, videns- og forskningsinstitutioner og andre med interesse for indeklima og

Læs mere

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack.

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack. Protokolresumé: Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack. Forsøgsansvarlig: Forsøgskoordinerende: Klinisk ansvarlig: Biostatistiker: Ann

Læs mere

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,

Læs mere

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 7 Arbejdsmiljøorganisation: AMO Arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

Seminar om forsker-praktikersamarbejde i Region Sjælland. 16. november 2009

Seminar om forsker-praktikersamarbejde i Region Sjælland. 16. november 2009 Department of Public Health Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Seminar om forsker-praktikersamarbejde i Region Sjælland. 16. november 2009 Finn Diderichsen, Professor dr.med., viceinstitutleder

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

PORTEFØLJE for introduktionsuddannelse i ARBEJDS- og MILJØMEDICIN

PORTEFØLJE for introduktionsuddannelse i ARBEJDS- og MILJØMEDICIN Dette dokument indeholder både portefølje for introduktions- og hoveduddannelse PORTEFØLJE for introduktionsuddannelse i ARBEJDS- og MILJØMEDICIN Formålet med introduktionsuddannelsens portefølje er at

Læs mere