Indholdsfortegnelse. Forfatterliste 10. forord 11. Definition og afgrænsning 13 Historie 13 Perspektiv 15
|
|
- Leif Petersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indholdsfortegnelse Forfatterliste 10 forord Miljø- og arbejdsmedicinens grundlag 13 Definition og afgrænsning 13 Historie 13 Perspektiv Risiko vurdering og risikohåndtering 17 Introduktion 17 Årsagsbegrebet 17 Risikovurdering 18 Trin 1: Risikoidentifikation 18 Trin 2: Dosis-responssammenhæng 20 Trin 3: Eksponeringskarakteristik 21 Trin 4: Risikoanalyse 22 Oplevelse af risiko 23 Kommunikation om risici Forebyggelse 28 Introduktion 28 Virkemidler på samfundsmæssigt niveau 29 Forbud 29 Godkendelse 30 Anmeldelse og mærkning af kemiske stoffer og produkter 30 Brugsanvisninger 31 Grænseværdier, arbejdsmiljø 31 Grænseværdier, levnedsmidler og drikkevand 32 Virkemidler knyttet til arbejdsprocesser 33 Substitution 33 Tekniske tiltag 33 Arbejdets organisering 34 Virkemidler knyttet til individet 34 Uddannelse 35 Helbredsovervågning 35 Ansættelsesundersøgelse 38 Eksempler på miljø- og arbejdsmedicinsk forebyggelse 38 Handleplaner til forebyggelse i arbejdsmiljøet 39 Individorienteret arbejdsmedicinsk forebyggelse TOKSIKOLOGI 41 Generel toksikologi 41 Dosis-effekt og dosis-respons 41 Interaktion 42 Individuel følsomhed 43 Toksikologiske mekanismer 43 Receptor-ligand-interaktion 43 Ændring i membranfunktion 43 Ændring i cellulær energiproduktion 44 Binding til cellulære makromolekyler 44 Oxidativt stress 44 Effekt på calciumhomeostasen 44 Ændring i immunfunktion 44 Nekrose og apoptose 44 Toksikokinetik 45 Optagelse 45 Fordeling 46 Metabolisme 47 Udskillelse 49 Individuel sårbarhed 49 Biomarkører og biologisk monitorering 50 Pesticider 50 Insektmidler 51 Fungicider 52 Herbicider 52 Gasningsmidler 53 Hormonforstyrrende stoffer 53 Metaller 55 Bly 55 Kviksølv 55 Cadmium 56
2 6 Indholdsfortegnelse 5. Vand og fødevarer 58 Introduktion 58 Vand 61 Mikrobiologiske aspekter 62 Kemiske aspekter 63 Fødevarer 64 Infektionsrisiko 64 Toksinproducerende mikroorganismer 65 Parasitter 66 Virus 67 Prioner 67 Overførsel af antibiotikaresistens i jord til bord-kæden 67 Mikrobiologiske aspekter af konventionel og økologisk fødevareproduktion 68 Kemiske aspekter 69 Lovgivning og organisation af den offentlige vand- og fødevarekontrol 71 Principper for styring af den mikrobiologiske kvalitet i produktionen af vand og levnedsmidler 72 Perspektiver Spildevand og affald 76 Introduktion 76 Spildevand 76 Bortskaffelse af spildevand 77 Spildevandsslam 78 Affald 78 Affaldstyper 79 Affaldsbortskaffelse 79 Kemikalieforurenet jord 82 Arbejdsmiljø ved håndtering af spildevand og affald Luftforurening 84 Introduktion 84 Helbredseffekter af luftforurening 85 Partikler 87 Kvælstofoxider 92 Svovldioxid 93 Kulmonoxid 93 Ozon 93 Aktuelle forhold i Danmark 95 Klimaforandringer Indeklima 97 Introduktion 97 Risikofaktorer i indeklimaet 97 Temperatur 97 Lys 97 Dampe og gasser 97 Partikler 98 Fugt 98 Mikroorganismer 98 Helbredseffekter af indeklimaet 98 Indeklimarelaterede symptomer 100 Indeklimarelaterede sygdomme 100 Bortskaffelse af forureninger i indeklimaet 101 Rengøring 101 Ventilation 102 Anbefalinger i forhold til indeklima 102 Forebyggelse og praktisk håndtering af indeklimasager Stråling 105 Introduktion 105 Ioniserende stråling 105 Enheder og begreber 105 Stråleskader 107 Naturlige og menneskeskabte strålekilder 109 Strålebeskyttelsesforanstaltninger 111 Ikke-ioniserende stråling 112 Baggrund 112 Ekstremt lavfrekvente elektromagnetiske felter (ELF) 113 Radiofrekvente elektromagnetiske felter (RF) 114 Optisk stråling Ulykker 118 Introduktion 118 Ulykkesanalyse 118 Sikkerhedskultur 119 Ulykkesforekomst 120 Arbejdsulykker 122 Trafikulykker 129 Hjemme- og fritidsulykker 132 Hjem og skole 132 Idrætsulykker 133 Voldsulykker 133
3 Indholdsfortegnelse Livsstil og sundhedsfremme 135 Introduktion 135 Tobak 135 Forbruget 136 Indholdsstoffer 136 Tobaksrelaterede sygdomme 136 Passiv rygning 137 Risikoreduktion ved rygeophør 137 Forebyggelse 138 Alkohol 138 Forbruget 139 Afhængighed og alkoholisme 140 Medicinske og sociale konsekvenser af alkoholforbrug 141 Forebyggelse 141 Fysisk aktivitet 142 Det fysiske aktivitetsniveau 142 Fysiologisk virkning af træning 143 Fysisk aktivitet og forebyggelse af sygdomme 144 Forebyggelse 145 Kost 146 Sukker 147 Frugt og grønt 147 Saltindtag og sundhed 148 Kost og forebyggelse 148 Sundhedsfremme på arbejdspladsen 149 Sygefravær 150 Arbejdsfastholdelse 151 Helbredsundersøgelser og sundhedssamtaler 151 Livsstil og sundhedsfremme på arbejdspladsen Miljø, arbejde og sygdom en introduktion 154 Definition 154 Hyppighed og diagnosemønster 154 Arbejdsmiljøapparatets opbygning 156 Arbejdstilsynet 156 De arbejdsmedicinske klinikker 157 Kommerciel rådgivning på arbejdsmiljøområdet 158 Virksomhedernes sikkerhedsorganisation 158 Øvrige instanser 158 Udredning af arbejdsbetingede sygdomme 159 Kriterier for arbejdsbetinget sygdom 159 Eksponeringsvurdering 159 Sygdomsanamnesen 162 Erhvervsrådgivning og forebyggelse 163 Anmeldelse og erstatning 164 Sagsgang i Arbejdstilsynet 165 Sagsgang i Arbejdsskadestyrelsen 166 Erstatning lungesygdomme 170 Arbejdsrelaterede lungesygdomme generelt 170 Akutte lungeskader 170 Definition 170 Epidemiologi og eksponering 170 Symptomer og kliniske fund 171 Årsagsvurdering 171 Prognose og erhvervsvejledning 172 Kronisk obstruktiv lunge-sygdom (KOL) og kronisk bronkitis 172 Definition 172 Epidemiologi og eksponering 173 Symptomer og kliniske fund 173 Årsagsvurdering 174 Prognose og erhvervsvejledning 174 Astma og astmalignende sygdom 174 Definition 174 Epidemiologi og eksponering 175 Symptomer og kliniske fund 178 Årsagsvurdering 181 Astmalignende sygdomme 182 Prognose og erhvervsvejledning 182 Rhinitis 183 Definition 183 Epidemiologi og eksponering 183 Symptomer og kliniske fund 183 Prognose og erhvervsvejledning 183 Allergisk alveolitis 183 Definition 184 Epidemiologi og eksponering 184 Symptomer og kliniske fund 185 Årsagsvurdering 185 Prognose og erhvervsvejledning 186 Toksisk pneumonitis 186 Definition 186 Epidemiologi og eksponering 187 Symptomer og kliniske fund 187
4 8 Indholdsfortegnelse Årsagsvurdering 187 Prognose og erhvervsvejledning 188 Pneumokonioser 188 Definition 188 Epidemiologi og eksponering 188 Symptomer og kliniske fund 191 Årsagsvurdering 192 Prognose og erhvervsvejledning 192 Anmeldelse og erstatning Hudsygdomme 194 Introduktion 194 Kontakteksem 194 Definition 194 Epidemiologi og eksponering 195 Symptomer og kliniske fund 196 Årsagsvurdering 197 Kontakturticaria 199 Prognose og erhvervsvejledning 200 Anmeldelse og erstatning 201 Forebyggelse Lidelser i bevægeapparatet 203 Introduktion 203 Epidemiologi 205 Kroniske nakke-skuldersmerter 205 Definition 205 Epidemiologi og eksponering 205 Symptomer og kliniske fund 206 Årsagsvurdering 206 Prognose og erhvervsvejledning 206 Anmeldelse og erstatning 206 Rotator cuff syndrom 206 Definition 206 Epidemiologi og eksponering 207 Symptomer og kliniske fund 207 Årsagsvurdering 208 Prognose og erhvervsvejledning 209 Anmeldelse og erstatning 210 Epikondylitis lateralis et medialis (tennis- og golfalbue) 210 Definition 210 Epidemiologi og eksponering 210 Symptomer og kliniske fund 211 Årsagsvurdering 211 Prognose og erhvervsvejledning 211 Anmeldelse og erstatning 211 Underarms- og håndledslidelser 211 Definition 211 Epidemiologi og eksponering 211 Symptomer og kliniske fund 212 Årsagsvurdering 212 Prognose og erhvervsvejledning 212 Anmeldelse og erstatning 212 Ondt i lænderyggen 213 Definition 213 Epidemiologi og eksponering 213 Symptomer og kliniske fund 214 Årsagsvurdering 214 Prognose og erhvervsvejledning 214 Anmeldelse og erstatning 215 Hofte- og knæartrose 215 Definition 215 Epidemiologi og eksponering 215 Symptomer og kliniske fund 215 Årsagsvurdering 216 Prognose og erhvervsvejledning 216 Anmeldelse og erstatning Stress og psykiske lidelser 217 Stressbegrebet 217 Den akutte stressreaktion 218 Epidemiologi 220 Psykosociale påvirkninger i arbejdslivet 220 Psykiske traumer og voldsomme begivenheder 221 Krav-kontrol-hypotesen 221 Indsats-belønnings-hypotesen (effortreward imbalance) 222 Organisatorisk uretfærdighed 223 Mobning og seksuel chikane 223 Stressrelaterede sygdomme 224 Posttraumatisk belastningsreaktion (posttraumatic stress disorder, PTSD) 224 Tilpasningsreaktion 225 Epidemiologi og eksponering 226 Depression 228 Udbrændthed (burnout) 230 Andre stressrelaterede sygdomme 230 Anmeldelse og erstatning Funktionelle lidelser i miljømedicin 233 Definition 233 Udvikling af miljøsyndromer 233
5 Indholdsfortegnelse 9 Frygten for det moderne 233 Eksperterne 234 Myndighederne 234 Diagnosers sociale og politiske funktion 235 Pressen 235 Epidemiologi 235 Symptomer og kliniske fund 236 Årsagsvurdering 239 Prognose og erhvervsvejledning 239 Anmeldelse og erstatning Kræftlidelser 242 Definition 242 Epidemiologi og eksponering 243 International Agency for Research on Cancer 246 EU s klassifikation af kræftfremkaldende stoffer 246 Arbejdstilsynets kræftliste 248 Arbejdsmiljøfaktorer i Danmark 249 Symptomer, kliniske fund og årsagsvurdering 252 Prognose og erhvervsvejledning 254 Anmeldelse og erstatning Frugtbarhed og svangerskab 255 Infertilitet 255 Definition 255 Epidemiologi og eksponering 255 Årsagsvurdering og prognose 258 Negative graviditetsudfald 258 Definition 258 Epidemiologi og eksponering 258 Symptomer, kliniske fund og årsagsvurdering 261 Kognitive forstyrrelser 262 Prognose og erhvervsvejledning 262 Anmeldelse og erstatning Neurologiske sygdomme 265 Introduktion 265 Toksisk encefalopati 266 Definition 266 Epidemiologi og eksponering 266 Symptomer og kliniske fund 266 Årsagsvurdering 268 Prognose og erhvervsvejledning 268 Anmeldelse og erstatning 269 Andre neurotoksiske lidelser 269 Nervekompressioner i overekstremiteten 269 Karpaltunnelsyndrom 269 Definition 269 Epidemiologi og eksponering 269 Symptomer og kliniske fund 270 Årsagsvurdering 270 Prognose og erhvervsvejledning 270 Anmeldelse og erstatning Vibrationsbetingede sygdomme 272 Definition 272 Hånd-arm-vibrationssyndromet 272 Epidemiologi og eksponering 272 Symptomer og kliniske fund 273 Årsagsvurdering 277 Prognose og erhvervsvejledning 277 Anmeldelse, erstatning og forebyggelse 277 Helkropsvibrationer Støjskader 279 Høreskade 279 Definition 279 Epidemiologi og eksponering 280 Symptomer og kliniske fund 281 Årsagsvurdering 281 Prognose og erhvervsvejledning 283 Anmeldelse og erstatning 284 Andre helbredseffekter af støj 285 Andre miljøårsager til hørenedsættelse 285 Infra- og ultralyd Smitsomme sygdomme 287 Introduktion 287 Epidemiologi og eksponering 287 Arbejdsbetingede infektioner under graviditeten 289 Årsagsvurdering 290 Overvågning og forebyggelse 290 Vaccination 291 stikordsregister 293
6 10 forfatterliste Forfatterliste Tove Agner Overlæge, lektor, dr.med. Dermatologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2400 København Johan Hviid Andersen Adjungeret professor, overlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning 7400 Herning Klaus Ejner Andersen Professor, overlæge, dr.med. Dermatologisk afdeling, Odense Universitetshospital 5000 Odense Jens Peter Bonde Professor, overlæge, dr.med. Arbejds- og miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital 2400 København Jesper Bælum Overlæge, dr.med. Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital 5000 Odense Per Fink Professor, overlæge, dr.med. Afdelingen for funktionelle lidelser, Aarhus Universitetshospital 8000 Århus Finn Gyntelberg Professor Emeritus, dr.med. Arbejds- og miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital 2400 København Henrik Kolstad Overlæge, lektor, ph.d. Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Universitetshospital 8000 Århus John Christian Larsen Konsulent Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet 2600 Glostrup Steffen Loft Professor, dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet 1014 København Harald Meyer Afdelingslæge, ph.d. Arbejds- og miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital 2400 København Sigurd Mikkelsen Overlæge, dr.med. Arbejds- og miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital 2400 København Kaare Mølbak Overlæge, dr.med. Statens Serum Institut 2300 København Jørgen H. Olsen Professor, overlæge, dr.med. Cancerregisteret 2300 København Kurt Rasmussen Overlæge, lektor, ph.d. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning 7400 Herning Tove Rønne Overlæge Sundhedsstyrelsen 2300 København Svend Sabroe Professor Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Aarhus Universitet 8000 Århus Vivi Schlünssen Lektor, ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Aarhus Universitet 8000 Århus David Sherson Overlæge, dr.med. Arbejdsmedicinsk Afdeling, Vejle Sygehus 7000 Vejle Torben Sigsgaard Professor, ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Aarhus Universitet 8000 København Susanne Wulff Svendsen Overlæge, lektor, ph.d. Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning Sygehus 7400 Herning Kåre Ulbak Chefkonsulent Strålehygiejnisk Institut, Sundhedsstyrelsen 2730 Herlev
7 forord 11 Forord Miljø- og arbejdsmedicin er skrevet for at imødekomme behovet for en samlet og aktuel lærebog i faget til de sundhedsfaglige uddannelser, først og fremmest medicinstudiet. Herudover henvender bogen sig til læger og andre, der beskæftiger sig med miljø og sundhed. Denne 3. udgave er blevet gennemgribende revideret, og stofmængden væsentligt forkortet i forhold til 2. udgaven, så den modsvarer fagets omfang. Bogens grundstruktur med en miljømedicinsk del, der tager udgangspunkt i eksponering, og en arbejdsmedicinsk del, der tager udgangspunkt i sygdom, er bibeholdt, men mange kapitler er helt omskrevet, andre udeladt og nye kapitler kommet til. Som noget nyt er der tilføjet Tjek din viden - lister efter hvert kapitel, hvilket gør det lettere at huske de vigtigste pointer. Bogen har desuden fået et æstetisk løft og præsenterer sig nu med nye og flere illustrationer og farvefotos. Miljø- og arbejdsmedicin er pensumdækkende på medicinstudiet i både Odense, Århus og København. Redaktørerne retter en stor tak til forfattere og forlagsredaktør Malene Hornum for en betydelig indsats ved denne bogs tilblivelse. Jens Peter Bonde, Kurt Rasmussen og Torben Sigsgaard (red.), 2010
8
9 1. Miljø- og arbejdsmedicinens grundlag 1 Jens Peter Bonde Miljø- og arbejdsmedicinen omhandler miljøets betydning for sundhedstilstanden. Fagets pers pektiv er sygdomsforebyggelse. Definition og afgrænsning Miljø- og arbejdsmedicinen vedrører miljøets og arbejdsmiljøets indvirkning på sundhedstilstanden, og arbejdsmedicinen beskæftiger sig tillige med sygdommes indvirkning på arbejdsevnen. Fagets samfundsmæssige perspektiv er at identificere sundhedsskadelige påvirkninger i miljø og arbejdsmiljø med henblik på rationel og målrettet sygdomsforebyggelse. Miljøog arbejdsmedicinen er primært afgrænset fra andre områder af samfundsmedicinen, som fx socialmedicin, ved de risikofaktorer, der er fagets genstand, dvs. henholdsvis kemiske, fysiske, biologiske og psykiske eksponeringer i menneskets omgivelser (figur 1.1). De arbejdsmæssige eksponeringer har i sammenligning med ekstern miljøeksponering generelt en højere intensitet (grad af påvirkning pr. tidsenhed), men en kortere varighed. Grundlæggende er der imidlertid tale om parallelle problemstillinger, som undersøges ved brug af de samme metoder. Udgangspunktet for arbejdsmedicinen og miljømedicinen er dog ofte forskelligt. I arbejdsmedicinen er udgangspunktet ofte personer med symptomer eller sygdomme, der mistænkes for at have relation til arbejdet. I miljømedicinen er udgangspunktet oftere en eksponering, som mistænkes for at kunne have sundhedsmæssige konsekvenser. Herudover indeholder arbejdsmedicinen flere elementer, som ikke indgår med særlig vægt i den øvrige del af miljømedicinen. Det drejer sig først og fremmest om studiet af sygdommes betydning for erhvervsevnen og de særlige forholdsregler på arbejdspladsen, som en kronisk sygdom kan afstedkomme. Også her kan man dog pege på paralleller til det øvrige miljømedicinske område, fx når det handler om at rådgive personer med atopisk luftvejslidelse om valg af bolig. Historie Den moderne miljø- og arbejdsmedicin har rødder mange tusind år tilbage i tiden. I antikkens Grækenland symboliserede gudinden Hygieia, datter af lægekunstens gud Asklepios, den forebyggende medicin, og hun har givet navn til faget hygiejne, forløberen for miljø- og arbejdsmedicinen. Fra Romertiden kendes lovgivning om levnedsmiddelkontrol og behandling af lig, og omfattende sanitære installationer som vand- og kloakledninger fra datidens bysamfund er fortsat bevaret nogle steder. Der skulle dog gå endnu mange århundreder, før en dybere forståelse af smittespredning ved
10 14 1. Miljø- og arbejds Medicinens grundlag 1 Samfundsmedicin Miljømedicin Arbejdsmedicin Public Health Figur 1.1 Sammenhængen mellem samfunds-, miljø- og arbejdsmedicin. fordi en del eller hele forklaringen på patientens sygdom kan findes her. Vi skal dog helt frem til industrialiseringens gennembrud i 1800-tallet, før nutidens arbejdsmedicin grundlægges med en pionerindsats af bl.a. den første engelske arbejdsmediciner, Charles Turner Thackrah ( ), hvis hovedværk The Effects of Arts, Trades and Professions on Health and Longevity fra 1831 førte til lovgivning rettet mod de forfærdende arbejdsforhold i de engelske industrivirksomheder og miner (The Factory Act, 1833 og The Mines Act, 1842). Også håndværksfag var risikofyldte. Hos pottemagerne så man fx forgiftninger pga. af bly i glasuren, og hattemagere blev syge af kviksølv. Noget senere forener den første amerikanske professor i arbejdsmedicin ved Harvard, Alice Hamilton ( ), en epokegørende forskningsindsats (bl.a. om benzen og andre organiske opløsningsmidlers ska- pest, kolera, tyfus og lignende sygdomme muliggjorde en effektiv forebyggelse. Sanitære forhold og smitsomme sygdomme forblev dominerende aspekter af hygiejnen helt frem til slutningen af det 20. århundrede, selvom den schweiziske læge Paracelcus ( ) langt tidligere formulerede, hvad der skulle blive det hidtil vigtigste paradigme i toksikologien nemlig at det er dosis, der bestemmer, om et kemisk stof er giftigt. Arbejdsmedicinen kom for alvor på banen med den italienske læge Bernadino Ramazzini ( ), som år 1700 udgav sit store værk De Morbis Artificum Diatriba (om kunstnernes og håndværkernes sygdomme). Her gives livagtige beskrivelser af arbejdsbetingede sygdomme inden for en række erhverv. Ramazzini regnes for grundlæggeren af arbejdsmedicinen og gjorde utrætteligt opmærksom på, at det var en uadskillelig del af god lægegerning at interessere sig for patientens arbejde, Figur 1.2 Alice Hamilton ( ) var den første professor i arbejdsmedicin ved Harvard Medical School i USA. Hun skabte respekt om sin person og sit fag ved at forene et stærkt socialt engagement og en indsats rettet mod elendige arbejdsforhold, med videnskabelig indsigt.
11 Perspektiv 15 devirkninger) med et aktivt virke for at forbedre arbejdsvilkårene, se figur 1.2. I det 20. århundrede har en række ofte tragiske miljø- og arbejdsmiljøsager været med til at skærpe opmærksomheden om de alvorlige sygdomsrisici, der kan være knyttet til miljøog arbejdsmiljøforhold. Asbest er fortsat den vigtigste arbejdsrelaterede årsag til kræft både her i landet og globalt, selvom store epidemiologiske undersøgelser allerede i 1950 erne og 60 erne dokumenterede sammenhængen mellem asbest og lungekræft. Asbestens historie er også historien om fortielser, svindel og passivitet fra myndigheder og andre ansvarliges side. I Wittenoom i det nordvestlige Australien førte udvinding af blå asbest (som er særligt karcinogent) til udslettelse af hele familier (figur 1.3). Andre eksempler på sager er knyttet til radium (New Jersey, USA: osteosarkom), methylkviksølv (Minamata Bay, Japan: cerebrale skader, svære misdannelser), benzen (Fordfabrikkerne, USA: leukæmi), dioxin (Seveso, Italien: hudlidelser), methylisocyanat (Bhopal, Indien: respirationsinsufficiens), dibromochlorpropan (Californien: sterilitet) og smog som følge af luftforurening (London). Ængstelse for den teknologiske udvikling og skepsis over for myndigheder og eksperter er således historisk velbegrundet. Disse eksempler på ansvarsforflygtigelse, svigt fra myndigheder og fejlvurderinger, er med til at komplicere den brede formidling af risikovurderinger af de konstant tilkommende nye eksponeringer. Perspektiv I det omfang, en sygdom er betinget af eksterne forhold, kan sygdommen forhindres, hvis man kan identificere et eller flere led i årsagskæden, og dernæst eliminere eller begrænse udsættelsen. Dette almene, samfundsmedicinske princip er bærende for miljømedicinen. Figur 1.3 Den fraflyttede by Wittenoom i det nordvestlige Australien står som et skræmmende symbol på uforsigtighed og bureaukratisk langsommelighed. Her blev blå asbest brudt og forarbejdet fra 1937 til 1965, og de kræftfremkaldende asbestfibre medførte de følgende år mere end dødsfald af mesoteliom og andre asbestrelaterede sygdomme blandt arbejdere og deres familiemedlemmer. I dag frarådes ophold i området. Mens kortlægning af sygdomsårsager i miljøet er en eksplicit opgave i miljømedicinen, indbefatter det næste trin i den sygdomspræventive proces også aktører uden for den miljømedicinske disciplin fx politiske og administrative organer. Målrettet forebyggelse forudsætter, at sygdomsårsagerne er tilstrækkeligt præcist fakta Den italienske læge Bernadino Ramazzini ( ), professor i arbejdsmedicin i Padua, regnes med udgivelsen af sit store værk, Arbejdets Sygdomme, i år 1700 for arbejdsmedicinens grundlægger. Han er kendt for sine budskaber: Tænk altid på arbejdet som en mulig årsag til sygdom og lad være at tro, at alle påvirkninger i arbejdet medfører sygdom. Arbejdet bør altid overvejes som en faktor i en sygdoms udvikling, men samtidig er det vigtigt realistisk at kunne vurdere påvirkninger af arbejdsmiljøet, herunder at kunne afkræfte en ubegrundet mistanke om arbejdsbetingede sygdomme. 1
12 16 1. Miljø- og arbejds Medicinens grundlag 1 Figur 1.4 Store havmøller ved Horns Rev. afgrænsede. Man antager, at kostforhold spiller en stor rolle for udvikling af gastrointestinal kræft, men risikofaktorerne er ikke tilstrækkeligt veldefinerede til, at man for alvor kan forebygge disse sygdomme. Omvendt er det ikke altid muligt i praksis at omsætte viden om sygdomsårsager til praktisk forebyggelse. Det mest oplagte eksempel på dette er den stadige vækst af lungekræft til trods for detaljeret kendskab til den vigtigste risikofaktor nemlig tobaksrygning. Derfor er det at omsætte viden om risikofaktorer til praktisk forebyggelse et område, som i stigende grad gøres til genstand for systematiske og videnskabelige undersøgelser, in casu adfærdsvidenskabelige undersøgelser af metoder, der skal få folk til at holde op med at ryge. Betydningen af præventiv medicin i de situationer, hvor sygdom er betinget af eksterne forhold og derfor i princippet kan forebygges sættes i relief ved, at en stadig større andel af sygelighed og dødelighed i befolkningen skyldes neoplastiske og degenerative sygdomme, som fortsat kun i begrænset omfang kan behandles radikalt med medicinske og kirurgiske indgreb. Samfundet, arbejdsvilkår og teknologier er nu som tidligere under hastig forandring (figur 1.4), og der opstår til stadighed nye og ofte vanskeligt forudsigelige problemstillinger om miljø, arbejdsmiljø og sundhed. Som eksempler fra de seneste år kan nævnes opdagelsen af særlige effekter knyttet til ultrafine partikler og dermed spørgsmålet om betydningen af menneskeskabte nanopartikler og mistanken om, at udbredte kemiske stoffer med hormonlignende virkninger kan have konsekvenser for fosterets udvikling ved ekstremt lave eksponeringsniveauer langt under eksisterende grænseværdier. Også psykosociale forhold, ukritisk massekommunikation om risici, stigende medikalisering, fremvæksten af forsikringsmedicin og klimaforandringer spiller en rolle i moderne miljø- og arbejdsmedicin. Litteratur Carson, R.: Silent Spring. London: Hamish Hamilton, Colborn, T.: Our Stolen Future. New York: Dutton, Hamilton, A.: Exploring the Dangerous Trades. Boston: Little Brown, Ramazzini, B. & Wright, W.C.: Diseases of workers. In: De Morbis Artificium Diatriba New York: Hafner, tjek din viden»» Hvad er miljø- og arbejdsmedicin?»» Gør rede for karakteristiske trin i fagets historiske udvikling.»» Nævn eksempler på alvorlige miljø- og arbejdsmedicinske sager.»» Anfør væsentlige nye arbejds- og miljømedicinske problemstillinger.
Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen
Læs mereSpecialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009
Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Arbejds- og miljømedicin 1 1 Generelle overvejelser
Læs mereBrandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013
Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende
Læs mereArbejds- og Miljømedicin
Arbejds- og Miljømedicin Overlæge, klinisk lektor Jesper Bælum Arbejds- og miljømedicinsk Klinik Odense Universitetshospital 1-11-2018 De gamle dage 2 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik -og et berømt (berygtet)
Læs mereFaglig profil Arbejdsmedicin
Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige
Læs mereDagens Program Mandag den 4. april 2016
Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens
Læs mereDansk Byggeris Arbejdsmiljøkonference 2018
Dansk Byggeris Arbejdsmiljøkonference 2018 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Lars Brandt ledende overlæge ph.d Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Odense Universitetshospital Arbejdsmedicinske klinikker
Læs mereAktuelle udfordringer for ÅRHUSYGEHUS ARBEJDSMEDICINSKLINIK. Historik. Den overordnede arbejdsmedicinske opgave: Forebyggelse - hvordan?
Aktuelle udfordringer for ARBEJDSMEDICINEN Arbejdsmiljøkonferencen Nyborg Strand 2007 Jens Peter Bonde ÅRHUSYGEHUS ARBEJDSMEDICINSKLINIK Den overordnede arbejdsmedicinske opgave: At forebygge arbejdsrelaterede
Læs mereCISBO: Indeklima og sundhed i boliger 2013 - Hvordan arbejder myndighederne?
CISBO: Indeklima og sundhed i boliger 2013 - Hvordan arbejder myndighederne? Lis Keiding og Jette Blands Enhed for Forebyggelse og Borgernære sundhedstilbud Indhold 1. Landskabet 2. Eksempler på områder
Læs mereArbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader
25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,
Læs mereHvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem
Hvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem Yun Ladegaard, Cand. Psych. Projektleder Institut for Psykologi Arbejds- & Organisationspsykologi 16-01-2017
Læs merePsykiske arbejdsskader i det danske arbejdsskadesystem
Psykiske arbejdsskader i det danske arbejdsskadesystem Yun Ladegaard, Cand. Psych. Projektleder & Ph.d. studerende Institut for Psykologi Arbejds- & Organisationspsykologi 25-01-2017 2 Projekt Arbejdsskadesystem
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereKronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?
Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL
Læs mereForskere og praktikere
Forskere og praktikere Palle Ørbæk AMI 20-11-2006 Videnskab og praksis Videnskab Forenkling, perspektiv analyse, modeller, distance Forklaring, bagvedliggende årsager Almen gyldighed universelle løsninger
Læs mereSynliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger
Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger Arbejds- og miljømedicinsk årsmøde, 2007 Susanne Wulff Svendsen, afdelingslæge Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus Baggrund Hansen
Læs mereARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET
ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk
Læs mereSundhedsproblemer ved støvudsættelse
Sundhedsproblemer ved støvudsættelse, Læge Harald Meyer, Overlæge Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling 1 Dagsorden Hvem er vi? Støv typer, grænseværdier og eksponeringer Hvilke sygdomme ser vi hyppigst?
Læs mereLivsstilssygdomme skyldes ikke kun adfærd
Livsstilssygdomme skyldes ikke kun adfærd Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvilke er livsstilssygdommene? Dias 2 Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme
Læs mereArbejdsmedicin Præsentation
Arbejdsmedicin Præsentation Gert Thomsen Arbejdet med arbejdsmedicin siden 91 Overlæge her i Esbjerg siden 2001 Særlige interesser: Allergi og Astma Skulder-, arm-, håndbesvær Dagens emner Andre arbejdsbetingede
Læs mereI foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 40 O #271B&f170y3X Notat FC/LVP 27. januar 2005 Redegørelse for udviklingen på erhvervssygdomsområdet som følge af arbejdsskadereformen; ny erhvervssygdomsfortegnelse
Læs mereHelbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup.
Populærvidenskabelig artikel, projekt nr. 22-2011-09 Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup. Charlotte Brauer 1, Karina Lauenborg Møller 2, Lau Caspar Thygesen 2, Sigurd Mikkelsen
Læs mereStress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med?
Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stort fællesmøde med almen praksis Christiansminde 19. april 2016 Lars Brandt
Læs mereIndkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.
Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk
Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet
Læs mereTemadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning
Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge Diagnosefordeling 2009 287 Bevægeapparat 33% 53 Hud 6% 36 Luftveje 4% 30 Nervesystem 3% Rådgivning af gravide Kræftlidelser Arbejdsmedicinsk
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region ØST
Uddannelsesprogram for introduktionsstilling Arbejds- og miljømedicin Region ØST September 2005 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Beskrivelse af det arbejdsmedicinske speciale 3 2. Præsentation
Læs mereTidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014
Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre
Læs mereReferat af DASAM bestyrelsesmøde, Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus d. 23.10. 2006
Referat af DASAM bestyrelsesmøde, Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus d. 23.10. 2006 I mødet deltog: Jens Peter Bonde, Nanna Eller, Jesper Rasmussen, Sven Viskum, Annette Kærgaard, Vivi Schlünssen samt Ann
Læs mereSammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning
Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning PER HEDEMANN JENSEN 1 Risiko Risiko er et udtryk for sandsynlighed for en uønsket hændelse. Sandsynligheden eller hyppigheden udtrykkes ved antallet
Læs mereFremtidens arbejdsmiljø
Analyse Aaj 01-12-2005 Fremtidens arbejdsmiljø En ny plan fra Regeringen skal sikre opretholdelse af arbejdsstyrken, mindske sygefraværet og holde folk så længe som muligt på arbejdsmarkedet. Af Allan
Læs mereArbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen
Arbejdsmedicin Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin Trine Rønde Kristensen Historie: 1873 Danmarks første Fabrikslov og Arbejdstilsynet 1977 Arbejdsmiljøloven 1983: Arbejdsmedicin selvstændigt
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereDet er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU
Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag
Læs mereOvervågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle
Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle
Læs mereArbejdsmedicin - introduktion, organisation, lovgivning.
Arbejdsmedicin - introduktion, organisation, lovgivning. Arbejdsmedicin: Arbejdsmiljøets indvirkning på sundhedstilstanden Sygdommes indvirkning på arbejdsevnen Identificere sundhedsskadelige påvirkninger
Læs mereGraviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik
Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde
Læs mereSamrådsspørgsmål B, stillet den 17. september 2015 efter ønske fra Christian Juhl (EL).
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 27 Offentligt T A L E Samråd om arbejdsmiljø og partikelforurening i Københavns Lufthavn i Beskæftigelsesudvalget den 20. oktober 2015
Læs mere06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.
Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mere1. Indledning. Hvad er folkesundhed?
1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret
Læs mereModulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg
Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske
Læs mereBekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)
Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december
Læs mereDansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom
Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Ane Marie Thulstrup Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Dansk Ramazzini Center Arbejdsmedicinens Fader Om Sygdom
Læs mereMiljømedicinske cases fra Forgiftningsrådgivningen Bispebjerg Hospital. Peter Jacobsen
Miljømedicinske cases fra Forgiftningsrådgivningen Bispebjerg Hospital Peter Jacobsen Log koncentration Sammenhæng mellem eksponering og antal eksponerede Ulykker/selvmord Arbejdsmiljø Generelle miljø
Læs mereAggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet
Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Søren Paaske Johnsen Forskningsoverlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian Fynbo Christiansen Kompetencecenterleder Afdelingslæge, klinisk lektor,
Læs mereVi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning
Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol
Læs mereSundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab
Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab Eigtveds Pakhus København 9 december, 2010 Torben Jørgensen Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Professor Institut for
Læs mereSpecialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Arbejdsmedicin
Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Arbejdsmedicin Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 7. januar 2015 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning
Læs mereArbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø
Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer
Læs mereANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE
SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker
Læs mereArbejdsmiljø- og sundhedspolitik
Arbejdsmiljø- og sundhedspolitik Odder Kommune vil være en sikker, sund og udviklende arbejdsplads Det er en arbejdsplads: 1. Som har et arbejdsmiljø, som lever op til kravene til arbejdsmiljøcertificering
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereSundhedsmæssige aspekter ved asbest i private hjem
Sundhedsmæssige aspekter ved asbest i private hjem v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk A/B Steenstrups Allé 13 m.fl.,
Læs mereFaglig profil Arbejds- og miljømedicin
Faglig profil Arbejds- og miljømedicin Generelt om specialet Specialet arbejds- og miljømedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse. Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område,
Læs mereValgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2015, første kvartal, 15 ECTS
Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2015, første kvartal, 15 ECTS De studerende har mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø
Læs mereValgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder:
Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø og sundhed
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereForebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr
Institut for Klinisk Medicin: Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Udarbejdet af Adjungeret lektor, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital Formål
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereVi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning
Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol
Læs mereUddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland
Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin Hoveduddannelsen Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland og Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune Videreuddannelsesregion Nord 2009 1.
Læs mereReferat af bestyrelsesmøde i Dansk Selskab for Arbejdsmedicin. Vejle Sygehus, d. 15. november 2002.
Referat af bestyrelsesmøde i Dansk Selskab for Arbejdsmedicin Vejle Sygehus, d. 15. november 2002. Til stede: Niels Ebbehøj, David Sherson, Jane Frølund Thomsen, Sigve Christensen, Per Sabro, Gert Thomsen,
Læs mereVision for Arbejds- og Miljømedicin
DASAM, 11. oktober 2013 Vision for Arbejds- og Miljømedicin Den overordnede vision: Arbejds- og Miljømedicin skal bidrage til at forebygge arbejds- og miljørelaterede sygdomme samt være med til at sikre,
Læs mereFornyet fokus på kemisk arbejdsmiljø
P r æ s e n t a t i Lars Andrup forskningschef 25. Oktober 2018 Fornyet fokus på kemisk arbejdsmiljø Forskning & Forebyggelse De næste 14 minutter Opvarmning Hvorfor er forskning og undersøgelser vigtige?
Læs mereHVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?
42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på
Læs merePsychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn
Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn, Department of pediatrics Phd Klinisk psykolog Definitioner Kronisk sygdom er en lægeligt konstateret lidelse med en varighed på 6 måneder
Læs mereARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD
Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.
Læs mereProjektet styr på støvet - et udviklingsprojekt om forebyggelse af udsættelse for kvartsstøv i nedrivningsbranchen
Projektet styr på støvet - et udviklingsprojekt om forebyggelse af udsættelse for kvartsstøv i nedrivningsbranchen Hans Jørgen Limborg, TeamArbejdsliv Anders Kabel, TeamArbejdsliv Pete Kines, Nationalt
Læs mereNanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.
Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning
Læs mereSpecialevejledning for Klinisk farmakologi
Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner
Læs mereArbejdsskadesystemet i Danmark - Retsgrundlag og praksis. Sundhedsjura november Vibeke Röhling
Arbejdsskadesystemet i Danmark - Retsgrundlag og praksis Sundhedsjura - 22. november 2017 - Vibeke Röhling Om arbejdsskadesystemet i Danmark Anmeldelse af arbejdsskader Hvem skal anmelde? Hvordan skal
Læs mereSundhedseffekter af Partikelforurening
Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns
Læs mereForebyggelses- og sundhedsfremmepolitik
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8
Læs mereReferat af DASAM bestyrelsesmøde Bestyrelsesmødet blev afholdt på Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital.
Referat af DASAM bestyrelsesmøde 28.08.08 Bestyrelsesmødet blev afholdt på Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital. Der henvises til dagsordenens punkter ved indkaldelse. Ad formalia: Der var afbud
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereHvordan kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik i Odense hjælpe med at forebygge arbejdsskader blandt socialpædagoger?
Hvordan kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik i Odense hjælpe med at forebygge arbejdsskader blandt socialpædagoger? Karen Brask, psykolog karen.brask@ouh.regionsyddanmark.dk Specialist i arbejds- og organisationspsykologi
Læs mereSundhedsmæssige effekter af partikler
Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereLis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen
3.Møde i PCB - netværket Onsdag 26. november 2014 Baggrunden for, og praktisk brug af Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier for PCB i indeluften Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen
Læs mereDen arbejdsmedicinske Journal
Lovgivning og formål Den arbejdsmedicinske journal Sundhedsstyrelsen har for bl.a. læger, fastsat regler, der nærmere beskriver kravene til journalføringspligtens indhold og omfang. Patientjournalen er
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse Arbejdsskade - om varigt mén - KOL - fradrag - konkurrerende årsager
KEN nr 9977 af 12/10/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. oktober 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-5015-04741 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereBio-psyko-sociale Sygdomsmodel
Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Bio-psyko-sociale Sygdomsmodel Dagens undervisning Forstå og anvende den bio-psyko-sociale sygdomsmodel Forstå sociale forholds indflydelse
Læs mereFra museskader til stress
Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og
Læs mereHvordan sikrer vi indeklimaet?
Hvordan sikrer vi indeklimaet? Torben Center f indeklima og sundhed i boliger, Realdania ATV Indeklima temadag, Vingsted 2011. Dødelighed DK 2005 Hele landet Kvinder Mænd Alle % Iskæmiske hjertesygdomme
Læs mereBetydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning
Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik
Læs mereSundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima
Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima De kommunale udfordringer med PCB Kommunernes Landsforening den 21. juni 2011 Henrik L. Hansen, ledende embedslæge, kontorchef Indeklima og sundhed Indeklima
Læs mereSpecialevejledning for arbejdsmedicin
j.nr. 7-203-01-90/14 Specialevejledning for arbejdsmedicin Specialebeskrivelse Arbejdsmedicin omfatter diagnostik af arbejds- og miljø relaterede sygdomme hos personer og persongrupper samt rådgivning
Læs mereUniversiteter og forskning
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereMagnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning
Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Danske Elværkers Forenings Magnetfeltudvalg, marts 1998 1 Ikke statistisk sammenhæng mellem magnetfelter
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereSpeciallæge i arbejdsmedicin Arbejdsmedicinsk Afdeling Holbæk Sygehus. Introduktion
Speciallæge i arbejdsmedicin Arbejdsmedicinsk Afdeling Holbæk Sygehus Introduktion Mit valg Intet valg Introduktion Dansk Byggeris Arbejdsmiljøkonference 2019 Introduktion Baggrund UV stråling og risiko
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereArbejdsmedicinens historie er mere end 300 år gammel
Arbejdsmedicinens historie er mere end 300 år gammel Johan Hviid Andersen er blevet udnævnt til professor, og FOA Herning har været til tiltrædelsesforelæsning. Professoren blev budt velkommen af cheflæge
Læs mereTrivselsrådgiver uddannelsen
Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereEksempel på individuel tilrettelagt interviewguide
Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?
Læs mereBehandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis
Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse
Læs mere12/11/2015. Mobning og depression, årsag og virkning? Kan mobning på arbejdspladsen medføre sygdom? MODENA projektet 2010-2014
Bispebjerg Mobning og depression, årsag og virkning? Navn oplægsholder Navn KUenhed Jens Peter Bonde Professor, overlæge, dr.med. Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling Bispebjerg Hospital Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereSUNDHEDSCOACHING SKABER
SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale
Læs mereindustriens hus 23. november 2016, kl til kl.16.30
16 Kemi og arbejdsmiljø reach og kemikalielovgivningens betydning for arbejdsmiljøet industriens hus 23. november 2016, kl.09.00 til kl.16.30 For både virksomheder og medarbejdere har det stor betydning,
Læs mere