Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Europæiske Menneskerettighedskonvention"

Transkript

1 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Art udgave Kommenteret af Peer Lorenzen, Jonas Christoffersen, Nina Holst-Christensen, Peter Vedel Kessing, Sten Schaumburg-Müller og Jens Vedsted-Hansen Jurist- og Økonomforbundets Forlag

2 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

3 Peer Lorenzen, Jonas Christoffersen Nina Holst-Christensen Peter Vedel Kessing Sten Schaumburg-Müller Jens Vedsted-Hansen Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer (art 1-9) 3. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2011

4 Peer Lorenzen, Jonas Christoffersen, Nina Holst-Christensen, Peter Vedel Kessing, Sten Schaumburg-Müller, Jens Vedsted-Hansen Den Europæiske Menneskerettighedskonvention bd udgave, 1. oplag 2011 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Omslag: Bo Helsted Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Jysk Bogbind, Holstebro Printed in Denmark 2011 ISBN (samlet) ISBN (bd. 1) ISBN (bd 2) Udgivet med støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond Jurist- og Økonomforbundets Forlag Lyngbyvej 17 Postboks København Ø Telefon: Telefax:

5 Indholdsfortegnelse EMRK Indholdsfortegnelse Forord... XIX Forkortelser... XXI Introduktion EMRK-traktatkomplekset Klagesystemet efter EMRK Det oprindelige system og den historiske udvikling Revisionen af klagesystemet ved P Revisionen af klagesystemet ved P14 og P14 bis Yderligere reformtiltag EMD s valg, sammensætning og organisation Klagebetingelser Sagsbehandlingen Almindelige begreber Territorium og jurisdiktion Pligt- og rettighedssubjekter Processuelle og materielle rettigheder Absolutte og relative rettigheder Positive og negative forpligtelser Positive og negative aspekter af rettigheder Demokrati Samtykke og afkald Overlappende konventionsbestemmelser Fortolkning Wienerkonventionen om traktatretten Særlig fortolkning som menneskerettighedskonvention Praktiske og effektive rettigheder Dynamisk fortolkning (»living instrument«) Komparativ fortolkning Præjudikatsvirkningen af EMD s praksis Forarbejders betydning for fortolkningen Særligt om undtagelsesbestemmelserne V

6 EMRK Indholdsfortegnelse 5. EMD s prøvelse Subsidiaritetsprincippet (»staternes skønsmargin«) Subsidiaritetsprincippets anvendelsesområde Prøvelse af faktum Prøvelse af national ret (hjemmelsgrundlag) National implementering Inkorporering af traktatkomplekset Ex officio anvendelse af traktatbestemmelser Betydningen af EMD s praksis Opfyldelse Forholdet til internationale organisationer navnlig EU EMD s kontrol med EU-retten EUD s kontrol med EMRK Charteret om grundlæggende rettigheder Samspillet mellem EUD og EMD EU s tiltræden af EMRK Informationssøgning Klagevejledninger Traktattekst mv Praksis fra Strasbourg Litteratur Biblioteker og informationstjenester Præambel [1] Verdenserklæringen om menneskerettigheder [2] Europarådets formål [3] Demokratisk styreform [4] Retsstatsprincippet Artikel [1] Generelt om bestemmelsen [2] De Høje kontraherende parter (pligtsubjekt) Hvornår skal et brud på EMRK henregnes til en deltagerstat Handlinger udført af offentlige organer Deltagerstaters ansvar i forhold til handlinger udført af private ikke-statslige aktører Deltagerstater ansvar i forhold til internationale organisationer En deltagerstats ansvar i forhold til andre staters ansvar VI

7 EMRK Indholdsfortegnelse [3] Skal sikre enhver (rettighedssubjekt) [4] Under statens jurisdiktion (EMRK s anvendelsesområde) Territorium, ekstraterritorial virkning og ekstraterritorial anvendelse EMRK s ekstraterritoriale virkning EMRK s ekstraterritoriale anvendelse Overblik over konventionorganernes praksis og de grundlæggende kriterier for vurderingen af EMRK s ekstraterritoriale anvendelse Situationer hvor EMRK finder anvendelse ekstraterritorialt [5] De rettigheder og friheder som er nævnt i denne konventions afsnit I Artikel [1] Generelt om bestemmelsen Retten til liv er en grundlæggende værdi i et demokratisk samfund Faktum og bevisvurdering [2] Forpligtelsen til at beskytte ethvert menneskes ret til liv ved lov Hvem er omfattet af beskyttelsen? Beskyttelse af det ufødte barn, abort og svangerskab Ret til at dø og euthanasi Drab begået af statslige aktører som ikke sker i forbindelse med legitim magtanvendelse omfattet af stk Tvungne forsvindinger Statens positive forpligtelser til at beskytte retten til liv Generelt om positive forpligtelser i relation til art Dødsfald i arresthuse, fængsler mv som følge af manglende lægebehandling eller selvmord Sundheds- og socialydelser Beskyttelse mod overgreb fra private ikke-statslige aktører Beskyttelse mod farlige omgivelser, mv Forpligtelsen til at efterforske og retsforfølge brud på art I hvilke situationer skal der gennemføres en undersøgelse Kravene til den undersøgelse der skal gennemføres VII

8 EMRK Indholdsfortegnelse [3] Dødsstraf og udsendelse til dødsstraf Dødsstraf Udsendelse mv til et land, hvor der er risiko for at miste livet, herunder at blive idømt dødsstraf [4] Staters magtanvendelse og undtagelserne til retten til liv Generelt om magtanvendelse og retten til liv Planlægning og kontrol af magtanvendelse med henblik på at beskytte retten til liv Magtanvendelse må ikke gå ud over det absolut nødvendige 148 [5] Selvforsvar og forsvar af andre [6] Iværksættelse af lovlig anholdelse eller forhindring af flugt efter lovlig tilbageholdelse [7] Lovligt at undertrykke optøjer eller opstand [8] Særligt om retten til liv under væbnet konflikt EMRK s anvendelse under væbnet konflikt Retten til liv under ikke-international væbnet konflikt Finder EMRK anvendelse under ikke-international væbnet konflikt? Væbnet magt mod personer, der tager direkte del i kamphandlinger Væbnet magt mod personer, der ikke længere deltager i kamphandlinger Væbnet magt mod civile Planlægning og gennemførelse af militære operationer Forpligtelse til at undersøge om der er sårede civile Forsvindinger og pligten til at eftersøge forsvundne personer Forpligtelse til at lede efter ueksploderet ammunition Uafhængig og effektiv undersøgelse af dødsfald under ikke-international væbnet konflikt Forpligtelse til ikke at overføre personer til tortur og dødsstraf Artikel [1] Generelt om bestemmelsen [2] Ingen Forbuddet mod tortur, mv er absolut VIII

9 EMRK Indholdsfortegnelse [3] Tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling Definitionen af tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling Sondringen mellem tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling Definitionen af tortur Umenneskelig og nedværdigende behandling Bevisbedømmelse og bevisbyrde Undersøgelse og retsforfølgning af tortur, mv Effektiv officiel undersøgelse af torturpåstande Retsforfølgning af myndighedspersoner ansvarlige for tortur Anholdelse og politidetention Anholdelse, håndjern og kropsvisitering Demonstrationer Mishandling i politidetention Forhold i politidetention Domstolsbehandling og strafudmåling Nedværdigende behandling under retssagen Straffesager mod mindreårige Strafudmåling og dødsstraf Isolationsfængsling og særligt sikrede afdelinger Isolationsfængsling Særligt sikrede afdelinger»maximum security institutions« Arresthuse og fængsler Mishandling af indsatte i arresthuse og fængsler Forhold i arresthuse og fængsler Sundhedsfagligt tilsyn og behandling Indsatte med særlige fysiske eller psykiske beskyttelsesbehov Spisevægring og tvangsmæssig fodring Beskyttelse af indsatte mod overgreb fra andre indsatte Psykiatriske sygehuse og anstalter Forsvindinger Behandling af udlændinge i asylcentre mv Udlevering, udvisning og udsendelse til lande hvor der er risiko for tortur mv Ekstraterritorial virkning af art IX

10 EMRK Indholdsfortegnelse Det generelle kriterium for beskyttelse mod udsendelse Bevismæssige og processuelle spørgsmål Udsendelse af asylansøgere Udlevering til strafforfølgning eller -fuldbyrdelse Udsendelse af udlændinge med helbredsproblemer Betydningen af kriminelle forhold og terrormistanke Nationale domstoles anvendelse af materiale som kan være fremkommet ved tortur mv Tilståelser og forklaringer fremtvunget ved tortur Andet afledt bevismateriale fremtvunget ved tortur mv Statens positive forpligtelse til at beskytte mod tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling begået af ikke-statslige aktører Manglende retlig beskyttelse i lovgivning og retspraksis Manglende faktisk indgriben og beskyttelse fra offentlige myndigheder, herunder sager om diskrimination Artikel 3 som minimumsstandard for offentlige myndigheders behandling af individer? [4] Begreberne»behandling og straf« Artikel [1] Forbud mod at holde personer i slaveri eller trældom [2] Forbud mod at pålægge andre tvangs- eller pligtarbejde [3] Afgrænsning af udtrykket»tvangs- eller pligtarbejde« [4] Undtagelse ved arbejde under frihedsberøvelse [5] Undtagelse ved arbejde under betinget løsladelse [6] Undtagelse for militærnægtere [7] Undtagelse ved tjenester, der pålægges i nødstilstand eller ulykker [8] Undtagelse ved normale borgerpligter Artikel [1] Frihed og personlig sikkerhed Formål Positive forpligtelser Dobbelt hjemmelskrav X

11 EMRK Indholdsfortegnelse 4. Proportionalitet Efterforskningspligt Samtykke [2] Personlig sikkerhed [3] Berøves friheden Anvendelsesområde Opholdspligt mv Tilbageholdelse ved indrejse Institutionsanbringelser Privates frihedsberøvelse Underforståede undtagelser (»implied limitations«) Strafafsonere [4] Undtagelser til forbudet mod frihedsberøvelse Præventive frihedsberøvelser Ændring af grundlaget for en frihedsberøvelse Proportionalitetsprincippet [5] Den ved lov foreskrevne fremgangsmåde Ulovlig efter national ret Foreskrevne fremgangsmåde Prøvelse [6] Efter domfældelse Ulovlig domfældelse Kausalitet Præventive eller sikkerhedsmæssige frihedsberøvelser Afsoningsforhold [7] Kompetent domstol Formelle krav Gensidig anerkendelse [8] En domstols påbud [9] Opfyldelsen af en forpligtelse [10] Mistanke om begået forbrydelse Fremstilling for en dommer Led i strafferetlig forfølgning Domstolsprøvelse og umiddelbar løsladelse Særligt om hjemmel [11] Begrundet mistanke [12] Forhindre forbrydelse [13] Forhindre flugt [14] Mindreårige [15] Tilsyn med opdragelse XI

12 EMRK Indholdsfortegnelse [16] Fremstilling for en dommer [17] Særlige persongrupper [18] Spredning af smitsomme sygdomme [19] Sindsyge Definition i national ret Lægelig vurdering Inden eller med henblik på lægelig vurdering Varighed og vilkår Frifundne, psykisk syge Effektive retsmidler [20] Alkoholikere [21] Narkomaner [22] Vagabonder [23] Udlændinge [24] Hindre uretmæssig indrejse Vilkår og varighed Transitzone Særligt om børn [25] Skridt til udvisning eller udlevering Ikke krav om nødvendighed Sagen fremmes med fornøden omhu Processuel garant ud over art 5, stk Ekstraterritoriale virkninger [26] Enhver, der anholdes [27] Snarest muligt og på et sprog, som han forstår [28] Underrettning om grunde til anholdelse og sigtelse [29] Anholdelse eller frihedsberøvelse efter stk 1, litra c Er grundene til frihedsberøvelse relevante Er grundene til frihedsberøvelse tilstrækkelige Den nationale sagsbehandling og begrundelse [30] Ufortøvet [31] Stilles for en dommer eller anden øvrighedsperson [32] Pådømt inden for en rimelig frist eller løsladt [33] Løsladelsen kan gøres betinget af sikkerhed for, at den pågældende giver møde under rettergangen [34] Enhver der berøves friheden har ret til at indbringe sagen for en domstol [35] Hurtigt træffe afgørelse om lovligheden af frihedsberøvelsen XII

13 EMRK Indholdsfortegnelse [36] Erstatning Adgang til erstatning Tab EMD s prøvelse Artikel [1] Bestemmelsens generelle rækkevidde Indledning Bestemmelsens indhold og struktur Derogation og undtagelsesadgang Forholdet til CPR Fortolkningsprincipper Forholdet til art Afkald på beskyttelsen (»waiver«) [2] Enhver har ret til en rettergang Retten til domstolsprøvelse (»Access to court«) Personelle begrænsninger Økonomiske hindringer Processuelle begrænsninger Andre begrænsninger Andre spørgsmål vedrørende»retten til en domstol« Myndighederne nægter at opfylde dom eller gør det for sent Lovindgreb i verserende retssager Anmeldelser om strafbare forhold [3] Retten til en retfærdig rettergang Rækkevidden af begrebet Begrebet»retssikkerhed«(»legal certainty«) Parternes ligestilling i processen (»equality of arms«) Tilstedeværelse ved retsmøder mv Adgang til retsbøgerne og sagens øvrige dokumenter Adgang til kontradiktion Adgang til at afhøre vidner og eksperter eller foretage bevis-førelse i øvrigt Andet Andre rettigheder der følger af begrebet»fair trial« Ret til at være til stede i retsmøder og udtale sig Ret til aktindsigt og kontradiktion Grænserne for, hvilke beviser der kan tillades XIII

14 EMRK Indholdsfortegnelse 4.4. Tiltaltes bevisførelse må ikke begrænses uden saglig begrundelse Tiltalte må ikke tvinges til at udlevere oplysninger til skade for sig selv (»selvinkriminering«) Bevisbyrderegler skal respektere uskyldsformodningsreglen Retsafgørelser skal indeholde fornøden begrundelse Lovindgreb i verserende retssager Anvendelse af»agents provocateurs« Andre situationer Situationer hvor art 6 ikke er fundet krænket Tiltalte identificeres med forsvareren Ansvar for andre staters krænkelse af fundamentale retsprincipper [4] Offentlig rettergang Indledning Helhedsbedømmelse Mundtlig forhanding Afkald på offentlighedskravet Adgang til retsmøde [5] Rettergang inden rimelig tid Indledning Fristberegningen Begyndelsestidspunktet Afslutningstidspunktet Om behandlingstiden har været rimelig Sagens karakter og betydning Sagens kompleksitet Klagerens adfærd Myndighedernes adfærd Standarden for en rimelig behandlingstid fastlægges selvstændigt af EMD Sammenfatning Dansk praksis [6] Uafhængig og upartisk domstol Begrebet»domstol (»tribunal«) Krav om fuld domstolsprøvelse i sager omfattet af art 6, der afgøres administrativt i første instans XIV

15 EMRK Indholdsfortegnelse 3. Begrebet»uafhængighed« Indledning Fremgangsmåden ved udnævnelsen af organets medlemmer Organets sammensætning Udnævnelsesperiodens længde Uafsættelighed Beskyttelse mod indgreb i funktionsudøvelsen Inhabilitetsbegrebet (»upartisk«) Kriterierne Den subjektive test Den objektive test [7] Domstol oprettet ved lov [8] Når der skal træffes afgørelse [9] Strid om borgerlige rettigheder og forpligtelser Indledning Reel tvist Rettighed efter national ret Rettigheden/forpligtelsen skal være af»civil character« Art 6 anset for anvendelig Sagsområder, hvor art 6 ikke finder anvendelse Retstvistens udfald skal være afgørende for rettigheden [10] Anklage for en forbrydelse [11] Hvilke sager hører til strafferetsplejen i konventionens forstand Disciplinærsager Mindre forseelser, herunder»afkriminaliserede«forseelser Pønalt begrundede skatteforhøjelser Andre sagstyper Art 6 finder anvendelse Art 6 finder ikke anvendelse [12] Dommen skal afsiges i et offentligt møde [13] Offentligheden kan udelukkes [14] Af hensyn til sædeligheden [15] Af hensyn til den offentlige orden [16] Af hensyn til den nationale sikkerhed [17] Kravet om at hensynene skal vedrøre»et demokratisk samfund« [18] Fortolkningen af ordet»når« [19] Hensynet til mindreårige eller til beskyttelse af parternes privatliv 563 [20] Andre særlige omstændigheder [21] Udtrykket enhver i art 6, stk XV

16 EMRK Indholdsfortegnelse [22] Generelt om»uskyldsformodningsreglen« [23] Hvad retten til at blive anset for uskyldig nærmere indebærer Tilkendegivelser om skyldspørgsmålet Tilkendegivelser fra rettens side Subjektive tilkendegivelser fra anklagemyndigheden og andre procesdeltagere Udtalelser fra personer uden for retsvæsenet Bestemmelsens rækkevidde i tilfælde hvor en straffesag ikke er verserende Principper for bevisbedømmelsen Objektivt ansvar Selvinkriminering Andre spørgsmål [24] Udtrykket enhver i art 6, stk [25] Anklaget for en lovovertrædelse [26] Ret til underretning snarest muligt [27] Underretning på et sprog anklagede forstår [28] Sigtelsens indhold og årsag [29] Tid til at forberede forsvar [30] Lejlighed til at forberede forsvar [31] Forsvar med bistand eller personligt [32] Retshjælp [33] Retten til vidneførsel Retten til vidneførelse mv Praksis Lighedsprincippet med hensyn til vidneførsel Umiddelbarhedsprincippet og afvigelser herfra Forklaringer til politiet Indenretlige forklaringer Sædelighedsforbrydelser Sammenfatning Dansk praksis Særligt om anonyme vidner Pådømmelse ved en dommer, der har overværet hele bevisførelsen [34] Vederlagsfri bistand af tolk Artikel [1] Indledning [2] Strafbart forhold XVI

17 EMRK Indholdsfortegnelse [3] Forbrydelse efter national ret [4] Forbrydelse efter international ret [5] Ikke strengere straf end hjemlet på gerningstidspunktet [6] Straf med hjemmel i folkeretlige retsprincipper Artikel [1] Bestemmelsens rækkevidde Beskyttelsessfære og personkreds Andre relevante bestemmelser [2] Beskyttelsesforpligtelsens karakter Negative og positive forpligtelser Horisontal virkning Mulig ekstraterritorial virkning [3] Respekt for privatliv Privatliv som bredt begreb Personlig integritet Fysiske overgreb Tvangsforanstaltninger Personligt omdømme Selvbestemmelse Overvågning og registrering Indsamling og registrering af oplysninger Videregivelse og udveksling af oplysninger Korrektheden af registerdata Personlig identitet og afstamning Biologisk afstamning Navn, civilstand og etnicitet Adgang til registerdata Intimsfære og seksualitet Livets begyndelse og afslutning Abort Kunstig befrugtning Selvmord og euthanasi Miljøspørgsmål [4] Respekt for familieliv Begreberne familie og familieliv Anerkendelse af faderskab Forældremyndighed og samvær mellem forældre og børn Tvangsmæssig anbringelse af børn uden for hjemmet Strafafsonere og andre frihedsberøvede XVII

18 EMRK Indholdsfortegnelse 6. Udvisningssager Opholdstilladelse til familiemedlemmer [5] Respekt for hjemmet Bolig og privatliv Ransagning af boliger og erhvervslokaler Ret til en bolig? Destruktion af boliger [6] Respekt for korrespondance Korrespondance og anden kommunikation Indgreb som led i efterforskning Strafafsonere og andre frihedsberøvede Kontrol af korrespondance i andre tilfælde [7] Legitimering af indgreb efter art 8, stk [8] Legalitetskravet [9] Nødvendighedskravet [10] Relevante hensyn bag indgreb Artikel [1] Indledning [2] Tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed Den indre frihed Ikke alle udtryk for en indre overbevisning er omfattet Hvornår religion Statens forpligtelse til neutralitet Positive forpligtelser [3] Skifte religion eller tro [4] Sammen med andre [5] Udøve sin religion eller tro [6] Gudstjeneste [7] Undervisning [8] Andagt [9] Overholdelse af religiøse skikke [10] Stk [11] Begrænsninger [12] Foreskrevet ved lov [13] Nødvendigt i et demokratisk samfund [14] Relevante hensyn Domsregister... i Stikordregister... lxxxi XVIII

19 Forord EMRK Forord Den eksplosive udvikling i EMD s praksis er tiltaget siden 2. udgave udkom i 2003 (bind 1) og 2004 (bind 2). Behovet for at ajourføre kommentaren er tilsvarende markant, og arbejdsbyrden forbundet dermed er ikke blevet mindre. Det gælder ikke mindst, fordi betydelige dele af denne tredje udgave er gennemskrevet fra bunden. Det er som i 2. udgave besluttet at udgive kommentaren i to bind, men i modsætning til 2. udgave udgives begge bind samtidig. Der er af hensyn til brugervenlighed indsat fælles indholdsfortegnelser og stikordsregister i begge bind. En nyskabelse i 3. udgave er, at afgørelser refereret på dansk i EU-ret og Menneskeret (EUM) er markeret med»*«, ligesom en henvisning til det relevante sted i EUM er medtaget i domsregisteret. Dette skulle giver brugerne lettere adgang til uddybende oplysninger om centrale, nyere afgørelser. Forfatterkollegiet består denne gang af dommer ved Menneskerettighedsdomstolen, fhv. højesteretsdommer Peer Lorenzen, direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen, kommitteret i Justitsministeriet Nina Holst-Christensen, seniorforsker i Institut for Menneskerettigheder Peter Vedel Kessing samt professorer ved Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen og Steen Schaumburg-Müller. Lars Adam Rehof og Tyge Trier, der var med i forfatterkollegiet i 2. udgaven, har indvilget i, at vi i denne 3. udgave kan anvende, revidere og bygge videre på de afsnit, som de var forfattere til. Dette er sket i begrænset omfang. Revisionsarbejdet er på ny foregået således, at bidragene fra de forskellige forfattere er blevet drøftet på fællesmøder, hvilket forhåbentlig har bidraget til at skabe en rimelig grad af ensartethed trods den forfatterindividualitet, som utvivlsomt gør sig gældende, ligesom der gerne skulle være en rimelig grad af konsensus bag indholdet. Det må imidlertid understreges, at ansvaret for kommentarerne til de enkelte artikler påhviler vedkommende forfatter alene. Arbejdet er fordelt mellem forfatterne som følger: Peer Lorenzen: præambel, art 6 (undtagen selvinkriminering), art 7, art 15-16, art 19-33, art 35-40, art 42-45, art 47-51, P7 art 2-4, XIX

20 EMRK Forord Jonas Christoffersen: introduktion, art 4, art 5, stk 1 og 5, art 6 (kun selvinkriminering), art 13, art 17-18, art 41 og art 46, Nina Holst-Christensen: art 11, art og P4 art 1-2, Peter Vedel Kessing: art 1-3 (undtagen art 3, afsnit 11), art 5, stk 2-4, art 34, P6 og P13, Jens Vedsted-Hansen: art 3 (kun afsnit 11), art 8, art 12, P1 art 1-2, P4 art 3-4, P7 art 1, og Sten Schaumburg-Müller: art 9-10, art 14, P1 art 3, P7 art 5 og P12. Kommentarens sigte er som angivet i forordet til første udgave at skabe en praktisk betonet håndbog ikke en videnskabelig afhandling. Der henvises i øvrigt til forordet til tidligere udgaver. Forfatterkollegiet vil gerne takke studentermedhjælperne Signe Riisager Raskmark, Ingeborg Bock Grønløkke, Ida Wigand Justesen, Nicoline Elverdam-Mattsson og Katrine Bindesbøll Holm Johansen. Forlaget ved Vivi Antonsen har udvist en betydelig tålmodighed, som vi takker for. Endelig takker vi Margot og Thorvald Dreyers Fond for støtten til studenterbistand. Skæringsdatoen for inddragelse af retspraksis mv er sat til 31. december 2010 og kun enkelte, væsentlige afgørelser efter dette tidspunkt er medtaget. København, juni 2011 Peer Lorenzen Peter Vedel Kessing Jonas Christoffersen Jens Vedsted-Hansen Nina Holst-Christensen Sten Schaumburg-Müller XX

21 Forkortelser EMRK Forkortelser 1. Instrumenter (traktater mv) 1.1. Globale instrumenter FN Konvention om Civile og Politiske Rettigheder FN Flygtningekonvention FN Konvention om Afskaffelse af alle Former for Diskrimination mod Kvinder FN Konvention om Afskaffelse af alle Former for Racediskrimination FN Konvention om Tortur og anden Grusom, Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling FN Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder FM Menneskeretskomite Verdenserklæringen om Menneskerettigheder 1.2. Regionale instrumenter Den Amerikanske Menneskeretskonvention De Europæiske Fængselsregler Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Første protokol til EMRK Fjerde protokol til EMRK Sjette protokol til EMRK Syvende protokol til EMRK Elvte protokol til EMRK Tolvte protokol til EMRK Trettende protokol til EMRK Fjortende protokol til EMRK Den Europæiske Socialpagt EUF-Traktaten EU-Traktaten CPR FK KDK RDK TK ØSKR FNMK VM AMRK EFR EMRK P1 P4 P6 P7 P11 P12 P13 P14 ESP TEUF TEU XXI

22 EMRK Forkortelser 2. Institutioner 2.1. Globale institutioner og organisationer Forenede Nationer Security Council Den Internationale Domstol ILO (International Labour Organisation) 2.2. Regionale institutioner Committee for the Prevention of Torture Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Den Europæiske Menneskerettighedskommission Den Europæiske Union Kommissionen for den Europæiske Union EU-Domstolen Europa-Parlamentet Europarådet FN SC ICJ ILO CPT EMD EMK EU EUK EUD EP ER 3. Love Danmarks Riges Grundlov Lov om Rettens Pleje Straffeloven grl rpl strfl 4. Tidsskrifter og afgørelsessamlinger EU-ret og Menneskeret Juristen Ugeskrift for Retsvæsen (litterære afdeling angivet med B) Tidsskrift for Rettsvitenskap EUM JUR U TfR XXII

23 Introduktion EMRK Introduktion 1. EMRK-traktatkomplekset Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK, ETS 5 og UNTS ) blev åbnet for undertegnelse af Europarådets (ER) medlemsstater i Rom 4. november 1950 og ratificeret af Danmark den 31. marts 1953 ganske få måneder før ikrafttrædelsen af den danske grundlovsrevision af Konventionen trådte i kraft i september Konventionen blev til på baggrund af erfaringerne fra den anden verdenskrig og Folkeforbundets arbejde med mindretalsspørgsmål i Europa i mellemkrigstiden. Det fremgår af præamblen til EMRK, at ikke mindst FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder (The Universal Declaration), vedtaget af FN s Generalforsamling ved Res 217 A (III) den 10. december 1948, udgjorde en væsentlig inspirationskilde i forbindelse med udarbejdelse af udkastet til konventionsteksten. ER s Statut fra 1949 fastslog, at kun europæiske stater, der bekender sig til demokrati og beskyttelse af individets menneskerettigheder, kan blive medlemmer af rådet, se LTC bkg nr 40 af 13. september Europarådet blev oprettet den 5. maj De officielle sprog er engelsk og fransk. Pr 11. maj 2011 havde ER 47 medlemsstater. ER beskæftiger sig først og fremmest med de ikke-økonomiske aspekter af europæisk integration og udgør som sådan et supplement til Den Europæiske Union. Bortset fra de særlige forhold vedrørende EMRK er ER en typisk interguvernemental organisation. ER s organer er en Ministerkomité bestående af medlemsstaternes udenrigsministre og deres faste repræsentanter ved ER (stedfortræderne). Formandskabet går på skift hvert halve år. Ministerkomitéen, som er ER s ETS-nummeret henviser til den enkelte konventions eller protokols kronologiske nummer i ER s traktatserie, European Treaty Series. EMRK med tilhørende protokoller er registreret under følgende ETS-nr: 5, 9, 44, 45, 46, 55, 114, 117, 118, 140,146, 155, 177, 187, 194 og 204. ETS er den regionale pendant til FNs tilsvarende traktatserie, United Nations Treaty Series, UNTS. 1

24 besluttende organ, har etableret et betydeligt antal fagministerkonferencer og styrings- og ekspertkomitéer (embedsmandskomitéer), der dækker organisationens væsentligste arbejdsområder. ERs Parlamentariske Forsamling, som i det væsentligste kun har rådgivende beføjelser, består af parlamentarikere fra medlemslandenes nationale parlamenter. En række stater, som ikke er medlemmer af ER, har opnået observatørstatus i den parlamentariske forsamling (Canada, Israel og Mexico, Vatikanstaten, Japan og USA). ER s sekretariat betjener ekspertkomitéerne, konferencer, udarbejder konventionsudkast og varetager opgaver, som følger af ER s konventioner. EMRK indeholder stort set kun såkaldte»civile og politiske rettigheder«, dvs. beskyttelse af borgernes fysiske integritet, bevægelsesfrihed og privatsfære, krav om en retfærdig og hurtig rettergang for uafhængige domstole, forbud mod usaglig forskelsbehandling (diskrimination), ytrings-, forsamlings- og religionsfrihed samt rettigheder i forbindelse med valg, undervisning og sprog. EMRK indeholder derimod stort set ingen såkaldte»økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder«. En del af de sidstnævnte rettigheder er medtaget i ER s Europæiske Socialpagt (European Social Charter, ETS 35) fra 1961 med senere tillægs- og ændringsprotokoller (ETS 128, ETS 142). Med ETS 158, som trådte i kraft 1. juli 1998, blev der etableret en håndhævelsesmekanisme i tilknytning til Socialpagten. Danmark har undertegnet men ikke ratificeret. Sondringen mellem forskellige kategorier af rettigheder er vanskelig at opretholde i praksis. EMD har i mange tilfælde anerkendt økonomiske, sociale og kulturelt aspekter af rettigheder i EMRK. Se fx Ida Elisabeth Koch: Beskyttelse af socio-økonomiske rettigheder under EMRK; Menneskerettighedsdomstolen 50 års samspil med dansk ret og politik (2009), s 397. Vedtagelsen af EMRK gjorde det muligt at opstille mere præcise rammer for den europæiske menneskeretsbeskyttelse og betød, at ratifikation af EMRK på længere sigt blev gjort til en egentlig betingelse for medlemskab af ER. EMRK er efter vedtagelsen og ikrafttræden af P11 i 1988 disponeret i en Præambel samt art 1 vedrørende konventionens anvendelsesområde. Derefter følger Afsnit I, som indeholder de i konventionen indeholdte materielle regler (art 2-14) og visse regler vedrørende fortolkning og derogation (art 15-18). Afsnit II (art 19-51) regulerer sammensætning af og sagsbehandlingen for EMD. Afsnit III (art 52-59) indeholder bl a en bestemmelse om ER s generalsekretærs adgang til at anmode medlemsstaterne om redegørelser for den generelle implementering af konventionskomplekset (art 52) samt sædvanlige regler om forbehold, ratifikation, opsigelse mv. De til EMRK knyttede proto- 2

25 koller berører enten Afsnit I i form af tillæg hertil eller Afsnit II-III i form af ændringer. Konventionen er flere gange ændret ved vedtagelse af protokoller, dels såkaldte ændringsprotokoller (på engelsk»protocol amending...«), dels såkaldte tillægsprotokoller (på engelsk»additional protocol«). Disse protokoller udgør, når de er vedtaget og trådt i kraft, en integreret del af konventionen og gælder med samme kraft som selve konventionen. Der tales undertiden om»konventionskomplekset«, når der henvises til EMRK med tilhørende protokoller, for derved at betegne det samlede korpus af forpligtelser, den enkelte stat har påtaget sig. Ændringsprotokoller indeholder typisk regler vedrørende procesformen og ændrer dermed de processuelle regler, hvorimod tillægsprotokollerne indeholder supplerende materielle rettigheder. Ændringsprotokollerne optages redaktionelt som traktatændringer og optrykkes derefter ikke som særskilte protokoller. Tillægsprotokollerne optrykkes fortsat som selvstændige tillæg til konventionen. Ændringer af procesformen er vedtaget ved følgende protokoller: P2 (ETS 44) trådte i kraft den 21. september P2 giver Domstolen mulighed for at afgive vejledende udtalelser og udgør derved en processuel tilføjelse til konventionen. P2 har ikke spillet nogen væsentlig rolle i praksis og findes nu i art 47. P3 (ETS 45) trådte i kraft den 21. september 1970 og ændrede konventionens procesregler i art 29, 30 og 34. P3 er ophævet med virkning fra 1. november 1998, hvor P11 trådte i kraft. P5 (ETS 55) trådte i kraft den 20. december 1971 og ændrede konventionens procesregler i art 22 og 40, men er erstattet af P11, som trådte i kraft den 1. november P8 (ETS 118) trådte i kraft den 1. januar 1990 og gav EMK mulighed for at oprette kamre eller kommiteer. P8 er ophævet med virkning fra 1. november 1998, hvor P11 trådte i kraft. P9 (ETS 140) angik procesformen og trådte i kraft 1. oktober P9 er ophævet med virkning fra 1. november 1998, hvor P11 trådte i kraft. P10 (ETS 146) angik som P9 procesformen. P10 blev åbnet for undertegnelse den 25. marts 1992 men blev aldrig ratificeret af et tilstrækkeligt antal stater og har ikke længere nogen relevans efter ikrafttrædelsen af P11. P11 (ETS 155) trådte i kraft den 1. november 1998 og afløste en række ændringsprotokoller, herunder P9 og P10. Med P11 blev EMK nedlagt og den nye EMD oprettet (se afsnit 2.2 nedenfor). 3

26 P14 bis (ETS 204) åbnedes for undertegnelse den 27. maj 2009 i et forsøg på at indføre en midlertidig løsning indtil ændringen af EMRK ved P14. P14 bis trådte i kraft den 1. oktober 2009 (se afsnit 2.3). P14 (ETS 194) åbnede for undertegnelse den 13. maj 2004 og trådte i kraft den 1. juni Med P14 har man ønsket at reformere klagesystemet og ændre visse dele af procesformen (se afsnit 2.3). Yderligere rettigheder er tilføjet ved: TP1 (ETS 9), der blev åbnet for undertegnelse i marts 1952 og trådte i kraft i maj Protokollen blev ikke med det samme indarbejdet i konventionen, fordi der mellem de oprindelige medlemmer af ER var uenighed om, hvorvidt beskyttelse af ejendomsretten, herunder navnlig kravet om erstatning, kunne betegnes som en menneskeret. Derfor udskiltes denne bestemmelse til optagelse i den første tillægsprotokol (som art 1). Art 2 vedrører retten til uddannelse, og art 3 angår valgret mv. TP4 (ETS 46) trådte i kraft den 2. maj 1968 og tilføjer i art 1 et forbud mod gældsfængsel, mens art 2 angår bevægelsesfriheden. TP6 (ETS 114) trådte i kraft den 1. marts 1985 og vedrører afskaffelsen af dødsstraf i fredstid. TP7 (ETS 117) trådte i kraft den 1. november Art 1 angiver særlige procesregler for udsendelse af udlændinge, art 2 vedrører retten til at få prøvet skyldspørgsmålet eller strafudmålingen i en straffesag ved en højere domstol, art 3 vedrører erstatning til uskyldigt dømte, art 4 forbyder straf for samme forhold flere gange, og art 5 fastslår ligestilling i privatretlige forhold mellem ægtefæller, TP12 (ETS 177) trådte i kraft 1. april 2005 og indfører et generelt forbud mod diskrimination knyttet til rettigheder i national ret. Danmark har ikke tiltrådt P12. TP13 (ETS 187) trådte i kraft d. 1. juli P13 vedrører afskaffelse af dødsstraf også i krigstid. P13 er en videreudvikling af P6, men erstatter ikke P6. Det forhold, at konventionsbeskyttelsen på regelniveauet udvikler sig ved»knopskydning«i form af nye tillægsprotokoller og ikke ved jævnlige revisioner og konsolideringer af traktatteksten, kan give anledning til bemærkninger. Det kan fremhæves, at det samlede traktatkompleks derved let bliver uoverskueligt, og at det muliggør, at stater kan vælge mellem forskellige traktatforpligtelser. Dertil kommer, at der i et vist omfang er adgang til at tage forbehold i overensstemmelse med art 19 samt art i Wienertraktatrets- 4

27 konventionen (LTC bkg nr 34 af 29. april 1980) og EMRK art 57. EMRK art 57 fastsætter, at der kan tages specificerede forbehold over for enkelte traktatbestemmelser. Modsynspunktet er, at de politiske realiteter ikke tillader anden fremgangsmåde. Det er ikke muligt at revidere traktaten med jævne mellemrum, dels fordi det er en kompliceret folke- og statsretlig procedure, hvor ændringer af selve EMRK (i form af ændringsprotokoller) kræver énstemmighed blandt medlemsstaterne, dels fordi der består en risiko for, at opnåede resultater ikke nødvendigvis kan fastholdes. Nogle stater kan have interesse i at udhule allerede etablerede retspositioner, hvilket en traktatrevision ville give dem en»legitim«lejlighed til. Systemet med tillægsprotokoller, der kun kræver et vist antal ratifikationer, for at ikrafttræden kan ske, er endvidere en måde at skabe landvindinger på, da tillæg af nye rettigheder netop ikke kræver énstemmighed, men alligevel lægger et politisk pres på alle medlemsstater om at ratificere. Der er ikke yderligere tillægsprotokoller under udarbejdelse. 2. Klagesystemet efter EMRK 2.1. Det oprindelige system og den historiske udvikling Det epokegørende ved EMRK er ikke omfanget og karakteren af de rettigheder, som efter konventionen og dens protokoller tilsikres borgerne. Disse genfindes i mange andre menneskeretskonventioner, fx FN-konventionen om borgerlige og politiske rettigheder (CPR), og ofte indeholder andre konventioner mv rettigheder, som er videregående eller ikke har noget sidestykke i EMRK, jf om den nævnte FN-konvention betænkning 1407/2001 s 191f. Det, der adskiller EMRK fra andre konventioner, er etableringen af et effektivt håndhævelsessystem i form af en domstol, der kan træffe bindende afgørelser for medlemsstaterne på grundlag af klager fra enkeltpersoner, der mener sig krænket i deres konventionsmæssige rettigheder. Håndhævelsessystemet bestod ved EMRK s ikrafttræden af tre organer: En kommission (EMK), en domstol (EMD) og Ministerkomitéen. Ved P11 blev EMK nedlagt. Ministerkomitteen overvåger fortsat implementeringen af EMD s domme. Systemet fungerede hensigtsmæssigt i en lang årrække, hvor antallet af indkommende sager lå på et overkommeligt niveau, men allerede i midten af 1980 erne oversteg antallet af nye sager langt antallet af afgjorte sager. Trods en betydelig kapacitetsforøgelse som følge af oprettelsen af den nye fuldtidsdomstol i 1998 og siden som følge navnlig af omlægningen af interne proce- 5

28 durer er sagsmængden voldsomt stigende. Detaljerede oplysninger findes i EMD s Annual Reports, der er tilgængelige via EMD s hjemmeside. Se også Jonas Christoffersen og Michael Rask Mdsen (red.): The European Court of Human Rights between law and politics (Oxford University Press, 2011). En væsentlig årsag til denne udvikling var det stadigt voksende antal stater, der tilsluttede sig konventionssystemet ikke mindst i tiden efter det kommunistiske systems sammenbrud i Østeuropa, hvor Europarådet besluttede at optage de tidligere østeuropæiske lande. I perioden blev antallet af parter til EMRK fordoblet fra 22 til 44 og alene i perioden blev antallet af medlemsstater forøget fra 22 til 30. I dag er 47 stater bundet af EMRK, og EU forventes at tiltræde inden for en kortere årrække (se afsnit 7 nedenfor). Udviklingen har medført, at sagsbehandlingstiderne ved konventionsorganerne er vokset uacceptabelt. Det er således ikke ualmindeligt, at der kan gå 4-6 år fra klagens indgivelse og indtil domsafsigelsen. Dette var baggrunden for, at håndhævelsessystemet blev reformeret ved P11, der trådte i kraft 1. november 1998, jf afsnit 2.2. I endnu et forsøg på at reformere Domstolen og give den bedre muligheder for at kunne behandle det stigende antal sager, blev P14 udformet (se nærmere afsnit 2.3. nedenfor) Revisionen af klagesystemet ved P11 Overvejelserne om at reformere konventionens håndhævelsessystem tog deres begyndelse allerede i 1982 og koncentrerede sig relativt hurtigt om det hensigtsmæssige i at sammenlægge EMK og EMD. Om baggrunden for P11, se nærmere»explanatory Report to Protocol nr 11 to the European Convention on Human Rights«. På baggrund af det stærkt stigende sagstal og de voksende sagsrestancer besluttede ER s regeringschefer på et møde i Wien den 9. oktober 1993 at fusionere EMK ind i den nye EMD. Sigtet med oprettelsen af én instans var at styrke effektiviteten og højne kvaliteten. En 11. Protokol til EMRK blev herefter udarbejdet og åbnet for undertegnelse den 11. maj Den trådte i kraft 1. november 1998 et år efter at samtlige medlemsstater havde ratificeret den. Den»gamle«EMD ophørte samtidig med at eksistere, og de sager, den havde under behandling, blev overført til den nye domstol. EMK fortsatte som en overgangsordning frem til 31. oktober 1999 og behandlede i denne periode de sager, som den forud for 1. november 1998 havde antaget til realitetsbehandling. Den vigtigste nyskabelse i P11 var oprettelsen af en ny domstol, der virker på fuld tid, i stedet for det tidligere system med to organer, EMK og den»gamle«emd, der alene var i funktion i et antal sessioner i løbet af året. Øn- 6

29 sket om i et vist omfang at bevare et to-instans system er dog tilgodeset i form af en»intern appel«, idet domme afsagt af et kammer (7 dommere) kan tillades indbragt for et Storkammer (17 dommere). En anden vigtig ændring er, at den individuelle klageret blev gjort obligatorisk. P11 har alene haft til formål at effektivisere håndhævelsessystemet og har ikke tilsigtet nogen ændring af anvendelsesområdet for eller fortolkningen af konventionens materielle bestemmelser. Med ikrafttrædelsen af P11 er Ministerkomitéens funktioner i forbindelse med håndhævelsen af konventionen blevet begrænset til at overvåge, at de afsagte domme opfyldes, jf art 46, og til at indhente udtalelser om fortolkningen af konventionen og dens protokoller, jf art 47. Trods betydelige effektivitetsstigninger medførte sagsudviklingen, at det ikke har været muligt at opfylde denne målsætning. Det blev erkendt, at P11 var utilstrækkelig, hvorfor klagesystemet blev reformeret ved P Revisionen af klagesystemet ved P14 og P14 bis På en Ministerkonference afholdt i Rom den november 2000 i anledning af konventionens 50-års-dag vedtoges en resolution, der opfordrede Ministerkomitéen til bl a at sikre EMD s effektivitet. Det førte til vedtagelsen af P14, som indførte en ny procedure for håndhævelsessystemet. P14 s ikrafttræden blev væsentligt forsinket af Ruslands undladelse af at ratificere protokollen, der blev åbnet for undertegnelse 13. maj 2004 og først trådte i kraft 1. juni Ruslands vilje til at ratificere P14 var længe omgærdet af usikkerhed, hvorfor en midlertidig løsning blev vedtaget med P14 bis, som indeholdt visse ændringer, som de enkelte stater kunne tiltræde, uden at en samlet ændring af EMRK var påkrævet. P14 bis har mistet sin betydning med ikrafttræden af P14. Hovedelementerne i P14 er følgende: Dommerne vælges for 9 år uden mulighed for genudnævnelse (art 23), En enkelt dommer kan afvise en sag eller slette den fra domstolens sagsliste, såfremt sådan beslutning kan træffes uden videre undersøgelse (»without further examination«) (art 27), En komite på tre dommere kan afvise sager, hvis en sådan beslutning kan træffes uden yderligere undersøgelse, ligesom domme kan afsiges, hvis spørgsmålet allerede er afgjort i domstolens faste retspraksis (art 28), Domstolen skal afvise en klage, såfremt klageren ikke har lidt væsentlig skade (»not suffered a significant disadvantage«), medmindre generelle hensyn til menneskerettighedssbeskyttelsen fordrer prøvelse, og forudsat 7

30 at sagen har været tilstrækkeligt prøvet (»duly considered«) på nationalt plan (art 35, stk 3) og EU kan tiltræde EMRK (art 59, stk 2) Yderligere reformtiltag Mens Ruslands ratifikation af P14 endnu var uvis tog det svejsiske formandskab for Europarådet initiativ til at holdelse af (endnu) en konference om EMRK s og EMD s fremtid. Selv om Rusland ratificerede P14 inden afholdelsen af konferencen, vedtog Ministerkomiteen i februar 2010 den såkaldte Interlaken-erklæring, som identificeret en række initiativer med henblik på at sikre EMD s fremtidige effektivitet. Hovedpunkterne i Interlaken erklæringen er følgende Overveje nye processuelle regler eller praksisser med henblik på at sikre en hurtig behandling af navnlig velfunderede klager (pkt a) Sikre en effektiv implementering af EMRK på nationalt plan (pkt b) Domstolens kortsigtede implementering af en effektiv filtreringsmekanisme og ministerkomiteens overvejelser om en filtreringsmekanisme i domstolen ud over enkeltdommerproceduren (pkt c) Sikring af en effektiv behandling af gentagne klager over samme forhold (pkt d) Sikring af domstolens legitimitet i forbindelse med udpegning af dommere samt domstolens ensartede praksis, herunder ved afvisning af sager efter det nye admisibilitetskriterium (pkt e) Sikring af en effektiv overvågning af implementering af domstolens domme (pkt f) Overvejelse af en simplificeret proces for ændring af konventionen fremover (pkt g) Reformtiltag drøftedes videre på en regeringskonference i Izmir i Tyrkiet april 2011 (efter redaktionens afslutning), 2.5. EMD s valg, sammensætning og organisation EMD består af en dommer valgt for hver af de nu 47 stater, der har ratificeret EMRK. En dommer behøver ikke at være statsborger i det land, for hvilket han eller hun er valgt. Dommerne skal være uafhængige og upartiske i deres virksomhed. De skal»nyde den højeste moralske anseelse«og enten besidde de kvalifikationer, der kræves for udnævnelse til høje juridiske embeder, eller være retskyn- 8

31 dige af anerkendt sagkundskab, jf art 21. Dommerne har en bred erhvervsmæssig baggrund. Dommerne er valgt af ER s Parlamentariske Forsamling blandt tre kandidater for hvert land foreslået af de kontraherende stater, hvilket i praksis vil sige de respektive landes regeringer. Der er ikke fastsat bindende regler for regeringernes udvælgelse af kandidater, men ER s parlamentariske forsamling har vedtaget en resolution derom. Se Resolution 1646 (2009), Nomination of candidates and election of judges to the European Court of Human Rights. Se tidligere Resolution 1649 (2004). Et udvalg under den Parlamentariske Forsamling vælger dommerne på baggrund den enkelte stats indstilling af tre kandidater, der skal opstilles i alfabetisk rækkefølge, ligesom der skal være kønsbalance i indstillingerne, som skal ledesages af et cv. Udvalget interviewer kandidaterne. Resolutionen anbefaler, at indstillingen foretages på baggrund af offentligt stillingsopslag, og at udvælgelsesproceduren beskrives i indstillingen. Der lægges vægt på, at kandidaterne som minimum behersker ét af EMD s arbejdssprog i skrift og tale og har passivt kendskab til det andet. Der bør ikke indstilles dommere, hvis udnævnelse må forudses at nødvendiggøre udpegningen af ad hoc dommere i tilfælde af inhabilitet eller lignende. Resolutionen anbefaler kraftigt (»strongly urges«) regeringerne at følge en passende udnævnelsesprocedure, der sikrer, at EMD s troværdighed og autoritet ikke modvirkes af tilfældige og politiserede udvælgelsesprocedurer, ligesom det anbefales, at udvælgelsesorganet er kønsafbalanceret. EMD har i rådgivende udtalelse af 18/ fastslået, at Malta kunne indstille tre mænd med henvisning til fraværet på grund af landets størrelse af egnede kvindelige kandidater. I Danmark har regeringen i 2007 besluttet at foretage offentligt opslag af stillingen som dansk dommer, men regeringen har afvist at lade Dommerudnævnelsesrådet foretage indstillingen. Domstolsudvalget overvejede, om stillingerne som dommer ved Menneskerettighedsdomstolen samt dommer og generaladvokat ved (da) EF-domstolen burde omfattes af Dommerudnævnelsesrådets kompetence. Udvalget fandt dog, at en stillingtagen til spørgsmålet faldt uden for udvalgets kommissorium, jf Domstolsudvalgets betænkning 1996/1319 s 249. Valgperioden var 6 år indtil ikrafttræden af P14, men er nu 9 år uden adgang til genvalg, der har givet anledning til adskillige betænkeligheder af hensyn til uafhængigheden. Domstolen ledes af en præsident, to vicepræsidenter, der tillige fungerer som præsident for en sektion, og yderligere tre sektionspræsidenter. De vælges alle af plenarforsamlingen, jf EMRK art 25. Dommerne er fordelt på 9

Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder (1950)

Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder (1950) Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder (1950) (Ændret ved 3., 5., 8. og 11. Tillægsprotokol) Under henvisning til Verdenserklæringen om Menneskerettigheder,

Læs mere

Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder (1950)

Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder (1950) Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder (1950) (Ændret ved 3., 5., 8. og 11. Tillægsprotokol) Under henvisning til Verdenserklæringen om Menneskerettigheder,

Læs mere

De høje kontraherende parter skal sikre enhver person under deres jurisdiktion de rettigheder og friheder, som er nævnt i denne konventions afsnit I.

De høje kontraherende parter skal sikre enhver person under deres jurisdiktion de rettigheder og friheder, som er nævnt i denne konventions afsnit I. Pligt til at respektere menneskerettighederne Art. 1. De høje kontraherende parter skal sikre enhver person under deres jurisdiktion de rettigheder og friheder, som er nævnt i denne konventions afsnit

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, jfr. lovbekg. nr. 750 af d. 19.10.1998, som er ændret ved 10 i Lov nr. 538 af 08.06.2006 (Politi- og domstolsreform)

Læs mere

Lov om tjenesteydelser i det indre marked

Lov om tjenesteydelser i det indre marked Lov om tjenesteydelser i det indre marked Med kommentarer af Katrine Mulvad Thomsen Sigrid Floor Toft Thor Iversen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Lov om tjenesteydelser i det indre marked med kommentarer

Læs mere

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag STRAFFE SAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen Jurist- og Økonomforbundets Forlag STRAFFESAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG Jurist- og Økonomforbundets Forlag København 2011 STRAFFESAGENS

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

Konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som ændret ved 11. tillægsprotokol

Konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som ændret ved 11. tillægsprotokol Danish version/version danoise Oversættelse Konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som ændret ved 11. tillægsprotokol med tillægsprotokollerne 1, 4, 6, 7,

Læs mere

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 6 Offentligt (Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Præambel Medlemsstaterne af Europarådet og medlemslandene

Læs mere

Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73

Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73 Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73 Denne afhandling er af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet antaget til forsvar for den juridiske doktorgrad. Aarhus, den 7.

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 12/1998 Den 4. november 1998 J.nr. G 2199

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 12/1998 Den 4. november 1998 J.nr. G 2199 RM 12/1998: Indberetningsordning vedrørende afgørelser om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt domme med vurdering af sagsbehandlingstiden. 1. Indledning Ved lov nr. 285 af 29. April 1992 blev

Læs mere

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 141 Offentligt (01) Dato: Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Peter Bartholin Sagsnr.: 2014-733-0113 Dok.: 1043439 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Vedrørende Kommissionens

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention P a g e 1 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Præambel De underskrivende regeringer, der er medlemmer af Europarådet; i betragtning af, at De forenede nationers Plenarforsamling den 10. december

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ændret ved 11. og 14. tillægsprotokol med tillægsprotokollerne 1, 4, 6, 7, 12 og 13 Konventionsteksten omfatter de

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 1

Børns rettigheder. - Bilag 1 Børns rettigheder - Bilag 1 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION

DEN EUROPÆISKE UNION Europaudvalget 2010 COD (2010) 0801 Offentligt DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET RÅDET Bruxelles, den 22. januar 2010 (OR. en) 2010/0801 (COD) PE-CONS 1/10 DROIPEN 6 COPEN 22 CODEC 41 RETSAKTER OG

Læs mere

Konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som

Konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som Konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som ændret ved 11. og 14. tillægsprotokol med tillægsprotokollerne 1, 4, 6, 7, 12 og 13 Danish version/version danoise

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(96)43 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 1: BEKÆMPELSE AF RACISME, FREMMEDHAD, ANTISEMITISME OG INTOLERANCE VEDTAGET

Læs mere

RETSSYSTEMET OG JURIDISK METODE

RETSSYSTEMET OG JURIDISK METODE PETER BLUME RETSSYSTEMET OG JURIDISK METODE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Retssystemet og juridisk metode Peter Blume Retssystemet og juridisk metode Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2011 Peter

Læs mere

Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (* 1)

Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (* 1) Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget REU alm. del - Bilag 283 Offentlig Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2005-3060/10-0001 Dok.: DBI20349 N O T A T om aftaler mellem USA

Læs mere

Mindreåriges retsstilling i relation til behandling

Mindreåriges retsstilling i relation til behandling CAROLINE ADOLPHSEN Mindreåriges retsstilling i relation til behandling Jurist- og Økonomforbundets Forlag Mindreåriges retsstilling i relation til behandling Caroline Adolphsen Mindreåriges retsstilling

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning

Forslag til folketingsbeslutning Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen

Læs mere

ANDREAS LAURSEN INTERNATIONALE FORBRYDELSER I DANSK RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

ANDREAS LAURSEN INTERNATIONALE FORBRYDELSER I DANSK RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG ANDREAS LAURSEN INTERNATIONALE FORBRYDELSER I DANSK RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Til verdens dejligste børn Annika og Benedict Andreas Laursen Internationale forbrydelser i dansk ret Jurist-

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

H ELLE B ØDKER M ADSEN. Privatisering. og patientrettigheder. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

H ELLE B ØDKER M ADSEN. Privatisering. og patientrettigheder. Jurist- og Økonomforbundets Forlag H ELLE B ØDKER M ADSEN Privatisering og patientrettigheder Jurist- og Økonomforbundets Forlag Helle Bødker Madsen Privatisering og patientrettigheder Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2010 Privatisering

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

H Ø R I N G S S V A R V E D R. Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N

H Ø R I N G S S V A R V E D R. Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N Justitsministeriet strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 M O B I L 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en fælles international fortolkning eller ændring af FN s statsløsekonvention

Forslag til folketingsbeslutning om en fælles international fortolkning eller ændring af FN s statsløsekonvention Beslutningsforslag nr. B 25 Folketinget 2011-12 Fremsat den 21. december 2011 af Tom Behnke (KF), Benedikte Kiær (KF), Mike Legarth (KF), Kristian Jensen (V), Jan E. Jørgensen (V) og Karsten Lauritzen

Læs mere

FNs børnekonvention i forkortet version

FNs børnekonvention i forkortet version FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse

Læs mere

Militær Straffelov og Retsplejelov Militær Disciplinarlov

Militær Straffelov og Retsplejelov Militær Disciplinarlov Militær Straffelov og Retsplejelov Militær Disciplinarlov med kommentarer This page intentionally left blank Nils Black Militær Straffelov og Retsplejelov Militær Disciplinarlov med kommentarer Jurist-

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2012/13/EU

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2012/13/EU 1.6.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 142/1 I (Lovgivningsmæssige retsakter) DIREKTIVER EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2012/13/EU af 22. maj 2012 om ret til information under straffesager EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

Aftaleloven. med kommentarer. 5. reviderede udgave

Aftaleloven. med kommentarer. 5. reviderede udgave Aftaleloven med kommentarer 5. reviderede udgave This page intentionally left blank Lennart Lynge Andersen Aftaleloven med kommentarer 5. reviderede udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2008 Aftaleloven

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0392 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0392 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0392 Offentligt DA EN EN EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.7.2010 KOM(2010) 392 endelig 2010/0215 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ret til

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE Nyt Juridisk Forlag Menneskerettigheder i socialt arbejde Nell Rasmussen Menneskerettigheder i socialt arbejde Nyt Juridisk Forlag 2013

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder:

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder: Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 HSC@ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Retssager. Civilprocessens grundbegreber

Retssager. Civilprocessens grundbegreber Retssager Civilprocessens grundbegreber Erik Werlauff Retssager Civilprocessens grundbegreber Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2011 Erik Werlauff Retssager Civilprocessens grundbegreber 1. udgave, 1.

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Carsten Willemoes Jørgensen Toldskyldens opståen og ophør Den EU-retlige regulering af pligten til at betale told Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Toldskyldens

Læs mere

FOR JURIDISK RÅDGIVNING

FOR JURIDISK RÅDGIVNING M A R I E J U L L S Ø R EN S EN GOD SKIK FOR JURIDISK RÅDGIVNING En retlig standard JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG God skik for juridisk rådgivning en retlig standard Marie Jull Sørensen God skik for

Læs mere

Børneloven. med kommentarer

Børneloven. med kommentarer Børneloven med kommentarer This page intentionally left blank Lone Birgitte Christensen & Jonna Waage Børneloven med kommentarer Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006 Børneloven med kommentarer 1. udgave,

Læs mere

Erik Werlauff. Kontrakter. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Erik Werlauff. Kontrakter. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Erik Werlauff Kontrakter Jurist- og Økonomforbundets Forlag Kontrakter Erik Werlauff Kontrakter 3. reviderede udgave af Bjørn Saltorps»Kontrakter«Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2013 Erik Werlauff Kontrakter

Læs mere

DEN GRØNLANDSKE KRIMINALRETSPLEJE

DEN GRØNLANDSKE KRIMINALRETSPLEJE DEN GRØNLANDSKE KRIMINALRETSPLEJE Thomas Trier Hansen JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Den Grønlandske kriminalretspleje Thomas Trier Hansen Den Grønlandske kriminalretspleje Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG. Christian Ejlers Forlag

Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG. Christian Ejlers Forlag Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG Christian Ejlers Forlag København 2007 STRAFFESAGENS GANG 4. udgave, 1. oplag Omslag: Mette og Eric Mourier Sats: Morten Lehmkuhl, Christian Ejlers Forlag Tryk

Læs mere

HANS JØRGEN ENGBO PETER SCHARFF SMITH FÆNGSLER. og menneskerettigheder JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

HANS JØRGEN ENGBO PETER SCHARFF SMITH FÆNGSLER. og menneskerettigheder JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG HANS JØRGEN ENGBO PETER SCHARFF SMITH FÆNGSLER og menneskerettigheder JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Fængsler og menneskerettigheder Hans Jørgen Engbo og Peter Scharff Smith Fængsler og menneskerettigheder

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 61 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Subsidiaritetstjek af forslag om

Læs mere

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Integrationsministeriet chc@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K P H O N E 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E C T 3 2 6 9 8 9 7 9 C E L L 3 2 6 9 8 9 7

Læs mere

ERHVERVS STRAFFE RETTEN

ERHVERVS STRAFFE RETTEN Hovedlinjer i VAGN GREVE & LARS BO LANGSTED ERHVERVS STRAFFE RETTEN 7. udgave JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Hovedlinjer i erhvervsstrafferetten Vagn Greve & Lars Bo Langsted Hovedlinjer i erhvervsstrafferetten

Læs mere

VEDTÆGTER OG EJERAFTALER

VEDTÆGTER OG EJERAFTALER Peer Schaumburg-Müller & Erik Werlauff VEDTÆGTER OG EJERAFTALER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Vedtægter og ejeraftaler Peer Schaumburg-Müller & Erik Werlauff Vedtægter og ejeraftaler med tjeklister

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 Sagsbehandlingstiden i straffesager. Klager fra sigtede over lang sagsbehandlingstid

Læs mere

Retlige rammer for et indre detailbetalingsmarked

Retlige rammer for et indre detailbetalingsmarked I denne bog redegøres der for disse nye initiativer fra såvel et europæisk som et dansk perspektiv med det formål at give læseren et indblik i omfanget af de bestræbelser, som etableringen af et indre

Læs mere

Europarådets konvention

Europarådets konvention 1 Europarådets konvention til beskyttelse af MENNESKE- RETTIGHEDER og grundlæggende FRIHEDS- RETTIGHEDER www.visdomsnettet.dk 2 Europarådets konvention til beskyttelse af MENNESKERETTIGHEDER og grundlæggende

Læs mere

Ægtefælleskiftet i civilprocessuel belysning

Ægtefælleskiftet i civilprocessuel belysning Ægtefælleskiftet i civilprocessuel belysning This page intentionally left blank Julie Skat Rørdam Ægtefælleskiftet i civilprocessuel belysning Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 Ægtefælleskiftet i

Læs mere

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed Februar 2009 Indhold 1. Indledning 12 1.1 Baggrund

Læs mere

EU s Charter om Grundlæggende Rettigheder

EU s Charter om Grundlæggende Rettigheder EU s Charter om Grundlæggende Rettigheder Med kommentarer af Jonas Christoffersen Jurist- og Økonomforbundets Forlag EU s Charter om Grundlæggende Rettigheder med kommentarer Jonas Christoffersen EU s

Læs mere

Notat om internationale regler og retningslinjer for udsendelse af afviste asylansøgere og andre uden lovligt ophold i Danmark.

Notat om internationale regler og retningslinjer for udsendelse af afviste asylansøgere og andre uden lovligt ophold i Danmark. Notat om internationale regler og retningslinjer for udsendelse af afviste asylansøgere og andre uden lovligt ophold i Danmark. Udarbejdet af Dorte Smed, december 2008. Indledende bemærkninger Det er almindeligt

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV. om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV. om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.11.2013 COM(2013) 822 final 2013/0408 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkt eller tiltalt

Læs mere

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET Maj 2008 - 2-1. Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret tilrettelægges i samarbejde

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012 (Lukkede døre) HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012 Sag 139/2012 Anklagemyndigheden mod T I tidligere instanser er afsagt kendelse af. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Børge Dahl,

Læs mere

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2007 Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2007 Sådan klager du til Den Europæiske

Læs mere

21.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 373/37

21.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 373/37 21.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 373/37 RÅDETS DIREKTIV 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering

Læs mere

Etniske minoritetskvinders sociale rettigheder. Arbejdsmarked, seksualitet og uddannelse

Etniske minoritetskvinders sociale rettigheder. Arbejdsmarked, seksualitet og uddannelse Etniske minoritetskvinders sociale rettigheder Arbejdsmarked, seksualitet og uddannelse This page intentionally left blank Stine Jørgensen Etniske minoritetskvinders sociale rettigheder Arbejdsmarked,

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV

NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV STUDIER I GLOBAL POLITIK OG SIKKERHED NEDRUSTNING I ET FOLKERETLIGT PERSPEKTIV JOHN KIERULF JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Nedrustning i et folkeretligt perspektiv John Kierulf Nedrustning i et folkeretligt

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

FINANS SELSKABSRET. Lennart Lynge Andersen & Peer Schaumburg-Müller. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

FINANS SELSKABSRET. Lennart Lynge Andersen & Peer Schaumburg-Müller. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Lennart Lynge Andersen & Peer Schaumburg-Müller FINANS SELSKABSRET Samspillet mellem SELSKABSRET og KAPITALMARKEdsret Jurist- og Økonomforbundets Forlag Lennart Lynge Andersen og Peer Schaumburg-Müller

Læs mere

Sociale medier i ansættelsesretten

Sociale medier i ansættelsesretten Kia Dollerschell Christoffer Lambert-Züberlein Sociale medier i ansættelsesretten Jurist- og Økonomforbundets Forlag Sociale medier i ansættelsesretten Kia Dollerschell Sociale medier i ansættelsesretten

Læs mere

EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering

EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering SANNE NEVE DAMGAARD EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering Jurist- og Økonomforbundets Forlag EU-selskabs- og skatterettens betydning

Læs mere

This page intentionally left blank

This page intentionally left blank Kontrakter This page intentionally left blank Bjørn Saltorp & Erik Werlauff Kontrakter 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Kontrakter 2. udgave, 1. oplag 2009 by Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 Sag 358/2011 Anklagemyndigheden (rigsadvokaten) mod A, B, C og D (advokat beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt kendelse af byret den

Læs mere

PENSIONSREFORM DE RETLIGE GRÆNSER OG MULIGHEDER BERETTIGEDE FORVENTNINGER GENERATIONSFORDELING DEMOKRATI HELLE KRUNKE

PENSIONSREFORM DE RETLIGE GRÆNSER OG MULIGHEDER BERETTIGEDE FORVENTNINGER GENERATIONSFORDELING DEMOKRATI HELLE KRUNKE HELLE KRUNKE PENSIONSREFORM DE RETLIGE GRÆNSER OG MULIGHEDER BERETTIGEDE FORVENTNINGER GENERATIONSFORDELING DEMOKRATI JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Pensionsreform. De retlige grænser og muligheder

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Bilag 521 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Bilag 521 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Bilag 521 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 17. juni 2009 Kontor: Det Internationale Kontor Dok.: KBU40346 G R U N D N O T A T vedrørende forslag til Rådets

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011 Sag 364/2010 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jacob Kiil, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Århus, 4. afdeling, den 13.

Læs mere

Frivillig tillægsprotokol til Konventionen om Barnets Rettigheder om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi

Frivillig tillægsprotokol til Konventionen om Barnets Rettigheder om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi Frivillig tillægsprotokol til Konventionen om Barnets Rettigheder om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi DE FORENEDE NATIONER 2000 Frivillig tillægsprotokol til Konventionen om Barnets

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK

Læs mere

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige DI Den 7. april 2014 LHNI Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Sagsnr.: Mellemstatsligt: Gælder kun for borgere og virksomheder når Folketinget har tiltrådt

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling

KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling 10. juni EM 2015/xx Bilag KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling Præambel Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference, der er blevet sammenkaldt i Geneve

Læs mere

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,

Læs mere

BØRN. i familie- og socialretten. nell rasmussen jane røhl

BØRN. i familie- og socialretten. nell rasmussen jane røhl BØRN i familie- og socialretten nell rasmussen jane røhl Børn i familie- og socialretten Nell Rasmussen og Jane Røhl Børn i familie- og socialretten Nyt Juridisk Forlag 2014 Nell Rasmussen og Jane Røhl

Læs mere

Praktisk voldgiftsret

Praktisk voldgiftsret Praktisk voldgiftsret MED FOKUS PÅ VOLDGIFTSINSTITUTTET Steffen Pihlblad Christian Lundblad Claus Søgaard-Christensen Håkun Djurhuus Praktisk voldgiftsret med fokus på Voldgiftsinstituttet Steffen Pihlblad,

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS CHARTER OM GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER

DEN EUROPÆISKE UNIONS CHARTER OM GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER DEN EUROPÆISKE UNIONS CHARTER OM GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER PRÆAMBEL De europæiske folk har med skabelsen af en stadig snævrere sammenslutning besluttet at dele en fredelig fremtid, der bygger på fælles

Læs mere