5. Semester: Mik 1 Adaptationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "5. Semester: Mik 1 Adaptationer"

Transkript

1 5. Semester: Mik 1 Adaptationer Adaptation er anvendt i patologien for at beskrive ændringer, der opstår i celler eller væv som respons på længere stimuli af fysiologisk art eller skader Typer Definition Eksempel Kommentar Mikroskopi Atrofi Reduktion af cellestørrelse eller af organ Aldersatrofi Thymus, gonader hjerneatrofi Hypertrofi Øget cellestørrelse hjertemuskel Hyperplasi Øget antal celler Prostata/uterus Hypertrofi+ Både øget celletal og Blærevægsmuskel, hyperplasi cellestørrelse Gravid uterus Degeneration Aflejring Metaplasi Dysplasi Fedt, glykogen Amyloid Skift af epiteltype Skift af vævstype Celleforandringer: Cytologiske malignitetskritierier Fedtlever Amyloid i lever Cylinder epitel til pladeepitel Lungecarcinom (25) Carcinoma in situ på cervix (65 Nedsat brug, Alder Hormonelt iskæmisk Hjertemuskel kan ikke dele sig Fedt: intracellulært, amyloid : extracellulært Muskel til knoglevæv Mik 6 Mik 36 Mik 37 Mik 14 Mik 25, 65 Eksamensspørgsmål a) Nævn 5 former for patologisk adaptation Svar: 1. Hypertrofi 2. Hyperplasi 3. Atrofi 4. Metaplasi 5. Dysplasi, anføres i nogle lærebøger under neoplasi og i andre under adaptation 6. Degenerationer: f.eks. clowdy swelling, hydrop, fedt, glykogen 7. Hyperplasi + hypertrofi optræder ofte sammen Reidar Albrechtsen

2 MIK-adaptationer Atrophia fusca cordis, Mik-præp nr 6 Kendetegn: tværstribet muskulatur med centrale kerner. Lipofuscin pigment ofte lokaliseret omkr kernerne. Steatosis Hepatis Mik-præp nr 36 Amyloidosis Mik-præp nr. 37 Alkalisk kongorødt farvning Reidar Albrechtsen

3 Pladeepitelcell metaplasi Mik-præp nr. 14 Ex larynx, lunge, cervix Cylinderepitel omdannes til pladepeitel Carcinoma in situ cervicis, Mik-præp nr. 65 Reidar Albrechtsen

4 5. Semester: Mik 2. Celledød/Infarkt (Præp nr 3, 50, 22, 23, 41) Ved Infarkt forstås lokal nekrose (celledød) pga iskæmi Typer: Anæmiske (gebeter med anatomiske endearterier eks hjerte, hjerne, nyre milt, blege af udseende) og hæmorrhagiske (dobbelt blodforsyning (lunger, lever) eller veludviklede anastomoser (tarm og hjerne røde af udseende). Hertil kommer septisk infarkt (thromboemboli med bakterier som ved endocarditis). Gangræn celledød /infarkt vådt eller tørt. I de fleste gebeter ses infarkter som såkaldt koagulationsnekrose, i hjerne pga af manglende høj protein findes infarkt som liquefactions nekrose (bliver henflydende). Karakteristisk for begge typer af infarkter er at der efter nogle dage optræder en såkaldt hæmorrhagisk randzone mellem normal og infarceret væv Årsager: Infarkt opstår ved pludselig reduktion af blodforsyning til et givet gebet Arterie: obstruktion pga thrombe i relation til arteriosclerose eller nedsat perfusion eks shock Vene: tillukning af det venøse outflow PRÆP 3 og 50 eksempel på anæmiske blege infarkter Præp. 3: Frisk hjerteinfarkt (infarctus recens): Hjertemuskulatur (kendetegn:tværstribning + centrale kerner) Der ses myokardienekrose med ophævet tværstribning, karyolyse og kerneforandringer (karorrhexis og pyknose) af hjertemuskelcellerne og neutrofile granulocyter. I det omgivende vitale væv ses kernepolymorfi af muskelcellerne betinget af den øget belastning og anoxi. 24 timer senere optræder en såkaldt hæmorrhagisk, makroskopisk synlig randzone omkring infarktet pga af kraftig karproliferation Kommentarer: faktorer der reducerer coronar blod tilførsel. Nedsat diastolisk tryk, øget intraventrikulær tryk, coronar stenose pga a plaque, intimablødning, thrombose, vasokonstriktion. Valvulær aorta stenose, øget tryk i højre atrie. Opheler med ar Præp. 50: Anæmisk nyreinfarkt med hæmorragisk randzone Nyre (kendetegn: tubuli og glomeruli) Makroskopisk ses et trekantet blegt område med evt hæmorrhagisk randzone. Det infarcerede væv ses med utydelige kerner pga af karyolyse og karyorhexis og vævsstruktureren er delvis ophævet. I nogle præparater ses også den obstruerende trombe eller embolus. Parietaltromber ved hjerteinfarkt, andre arterielle embolier eller polyarterilis nodosa er ofte årsag til nyreinfarkter. Kommentarer: nyreinfarkt ofte pga af løsrevet thrombe fra hjerne, aorta eller renal arterie. Embolien sidder ofte i a. arcuata (mellem bark og marv). Infarktformen trekantet med bredest længst væk fra arterien. NB den yderste del af cortex uafficeret forsynes nemlig af kar fra kapsel. Ved opheling efter 1-2 mdr synker overfladen og danner et plateauformet ar. (NB ar i nyre kan forårsage blodtryksforhøjelse). Andre typer af ar i nyre ses som følger kornisk- glomerulonefritis, -pyelonefritis, benign nephrosclerose, senil skrumpenyre og som sagt multiple infarktar.

5 PRÆP 22 og 23 eksempel på hæmorrhagiske (røde) infarkter Præp. 22: Lungeinfarkt Organdiagnose: Lungevæv med alveoler, kar og bronchier. Der ses et hæmorrhagisk og nekrotisk lungevæv med karyolyse af cellerne. Forandringer er oftest beliggende perifer i lungen og strækker sig helt ud til pleura (der eventuel er fibrin belagt). I tilstødedende lungeafsnit ses alveoler med kronisk staseforandrigner med mange hæmosiderin positive makrofager. Karrene er blodfyldt og dilaterede og der ses embolus i en kar a. pulm. Kommentarer: dobbelt blodforsyning gør at der kommer blod ind i infarktområdet. Ofte løsrevet thrombe fra dybe vener i ben. Præp. 23: Septisk Lungeinfarkt Organdiagnose: Lungevæv med alveoler, kar og bronchier. Forandringerne ses principelt som i præparat Nr 22 med lungevæv med infarkt og embolus i a.pulmonalis forgrening. Flere steder forekommer absceslignende forandringer opstået som komplikation. Abscessen kan bryde igennem til pleura og afstedkomme empyem, en livstruende tilstand. Kommentarer: Bakterier allerede forekommende i lunge trænger ind i infarktområdet. Septiske infarkter i andre organer er derimod i regel forårsaget af eks thrombe med bakterie løsrevet fra eks hjertet ved endocarditis. Virulensen af bakterien bestemmer det septiske forløb. Præp 41 eksempel på kraftige betændelse om udløser Nekrose (celledød) Præp. 41: Pancreasnekrose (akut) Pancreasvæv opbygget af talrige kirtel i lobuli med Langerhanske øer. Der ses større udførelsesgange. Mange steder ses kraftig betændelse og nekroser. I nekroserne forekommer nedbrudt fedt med kalksæber (stearinpletter), som følge af frigjorte lipaser. Kommentarer: pancreatitis ofte relation til alkoholisme.

6 MIRRAX _BILLEDER Mik-3 Acut myocardieinfarkt myocardiemuskulatur med total nekrose af fiber og ophævet tværstribning, + granulocyter=akut (recet) anæmisk infarkt 0-7 dage, subrecens (nekrose+granulationsvæv+arvæv 4-14 dage, vetus (arvæv) dage. komplikationer: død, insufficiens (musculær og impuls-betinget), perforation, mural thrombe, emboli, aneurisme, (meget hyppig) Mi-50 Nyre infarkt Nyreinfarkt, (anæmisk)vævet næsten strukturløst med skygger af glomeruli. årsag: arteriosclerose med lukning af a.renalisgren, eller emboli. opheling giver ar med skrumpet område. multiple ar efter infarkter kan give hypertension (meget hyppig) Mik-22 hæmorrhagisk Lungeinfarkt Hæmrorrhagisk infarkt med embolus til ve. i billeder. Blod i alveoler og nekrose af alveolesepta.

7 Mik-23 hæmorrhagisk lungeinkarkt med absces Hæmrorrhagisk infarkt Blod i alveoler og nekrose af alveolesepta. De blå områder lidt til ve. for midten repræsenterer store mængder granulocyter. Til højre i billedet findes lungevæv med kronisk stase (hjertfejlsceller i alveoler+stase af kar i alveolesepta). Meget hyppig) Mik-41, Acut Pancreatitis Acut necrotiserende pancreatitis, med svær destruktion af vævet pga af betændelse. Samtidig frigøres såvel proteaser som lipaser forårsagende stor ødelæggelse af kirtelvævet. Nedbrydning af omkringliggende fedtvæv, afstedkommer såkaldte stearin-pletter, hvor simple fedtsyrer sammen med Ca- ioner aflejer kalksæber. ( sjælden)

8 5. Semester: Mik 3. Akut inflammation (Præp nr 16,17,32,46,47) Terminologi: akut (skarp) modsat kronisk (tid), -itis tilføjes til lokalisationsområde (eks. appendix bliver til appendicitis ) Ved akut Inflammation forstås et hurtigt udløst respons fra organismen pga celleskader og som heler op efter få dage. Formål : formålet for inflammation er at eliminere eller neutralisere årsagen til påførte skader og reparere efterfølgende vævsødelæggelse. NB : celler der karakteriserer akut inflammation: neutrofile granulocytter Ved kronisk inflammation: lymfocytter, plasmaceller og makrofager Komponenter af inflammation: Vaskulær response Kardilation(histamine (venoler), serotonin, PGE 1+2d, PGD 2, NO. Øget permeabilitet (histamine, serotonin, PAF, C3a og C5a Emigration af leucoytter fra blodbane til væv Cellulær response Humoral response Vigtige plasma-deriverede mediatorer ved akut inflammation Kinin-, komplement-, clotting- og fibrinolytisk- systemer Karakteristik af akut inflammation: Calor, dolor, rubor, tumor (varme, smerte, rødme, svulst) Absces: Ansamling af pus i et ikke præformeret hulrum (eks. Byld) Phlegmone: diffus udbredelse af betændelse i vævet (eks. Appendicitis) Gradering af akut inflammation på serøse hulheder (pleura = pleuritis, peritoneum =peritonitis). Fibrinøs (fibrin aflejring) Sero-fibrinøs Purulent (empyem) hæmorrhagisk type (ofte forårsaget af tumor) NB Transudat klart, lavt celleindhold lavt protein, Exudat uklar, viskøst, granulocytter, høj protein Resultat af akut inflammation Resolution Suppuration, absces Transition til kronisk inflammation Vævstab, ulcus, fibrose Exempler på akut inflammation: Bronchopneumoni, appendicitis acuta, abces i hud, bakteriel meningitis, tonsillitis osv Reidar Albrechtsen

9 Mikroskopiske præparater med akut inflammation Præp. 16: Præp. 17: Præp. 32: Præp. 46: Præp. 47: Lungevæv med bronchopneumoni (lobulær) Organdiagnose: Lungevæv med alveoler og bronchier og kar. Fokale nodulære forandringer med akut inflam. (granulocyter) omkring små bronchier og tilgrænsende alveoler. Ofte ses reaktiv ødem og stase af lungevævet. Flere steder ses nekrose af små bronchier. Vigtigst er at processen aldrig heler helt op da bronchiegrenen er ødelagt og der efterlades små ar og dermed reduktion af lungekapaciteten. Forudgående bronchitis hos børn og ældre. Årsag mange forskellige bakt. Stafylokok, pneumokok. Lobær (fibrinøs) pneumoni Organdiagnose: Lungevæv med alveoler og kar og bronchier. Diffuse forandringer medindragende alle alveoler i en lungelap. Alveolerummene er udfyldt af et eosinofilt fibrinagtigt materiale med få betændelsesceller (makrofager). Alveolevæggene selv er normale. Der ses ikke nekroser i modsætning til forandringerne ved bronchopneumoni (Præp. 16) og forandringen heler i mange tilfælde fuldstændigt op. Klassisk 4 stadier = kongestion-, rød hepatisation- og grå hepatisation og resolutions-stadie. Hyppigst forårsaget af pneumokokker Appendicitis phlegmonosa Tarmvæg opbygget i mucosa/tele submucosa/tunica muscularis. Ofte lymfoid væv i tele submucosa. Tarmvæggen ses med betydelige akutte betændelsesforandringer med mange granulocyter. Der er flere steder ulcerationer af slimhinden og betændelsesreaktionen forløber gennem alle væggens lag. Undertiden ses fæcolith i tarmlumen Akut pyelonefritis Kendetegnet ved glomeruli og tubuli Små absesser indeholdende neutrofile granulocyter ses overvejende i nyremarven i relation til tubuli som er destruereret lokalt. Betændelses kan også ses i pelvis slimhinden Stor absces i nyreparenkymet som resultat af akut pylonefritis Supplerende undervisningsmateriale Indgang til databaser på nettet med makro/mikroskopiske præparater (database med et meget stort antal præp) (her er mulighed for virtuel mikroskopi) Reidar Albrechtsen

10 Mik- 16 Bronchopneumoni Mik-17 Lobær Pneumoni Mik-32 Appendicitis acuta phlegmonosa Reidar Albrechtsen

11 Mik- 46 Akut pyelonefritis Mik-47 Absces i nyre Reidar Albrechtsen

12 5. Semester: Mik 3. Akut inflammation (Præp nr 16,17,32,46,47) Terminologi: akut (skarp) modsat kronisk (tid), -itis tilføjes til lokalisationsområde (eks. appendix bliver til appendicitis ) Ved akut Inflammation forstås et hurtigt udløst respons fra organismen pga celleskader og som heler op efter få dage. Formål : formålet for inflammation er at eliminere eller neutralisere årsagen til påførte skader og reparere efterfølgende vævsødelæggelse,mere simpelt er af få fjernet bakterierne ved phagocytosecc. NB : celler der karakteriserer akut inflammation: neutrofile granulocytter Ved kronisk inflammation: lymfocytter, plasmaceller og makrofager Komponenter af inflammation: Vaskulær response Kardilation(histamine (venoler), serotonin, PGE 1+2d, PGD 2, NO. Øget permeabilitet (histamine, serotonin, PAF, C3a og C5a Emigration af leucoytter fra blodbane til væv Cellulær response Humoral response Ødem Transudate (til forskel fra et exudat) Øget hydrostatisk tryk ved arterioledilation, increased permeabilitet, reduceret osmotisk tryk ved nedsættelse af protein i blodbanen Leucocyt vandring fra kar til væv Margination, activation, rolling (selectins), firm adhesions, transmigration and chemotaxis (active migration imod en kemisk gradient) Hvilke signal udløses ved chemotaxis Release of G proteins. DAG and IP 3, calcium ions, calcium-ediated assembly of microfilaments Bakterier coates med opsonin (immunglobulin G, C3b fragment, collectins as mannose binding protein fra transudatet som gør dem mere modtagelige Vigtige plasma-deriverede mediatorer ved akut inflammation Kinin-, komplement-, clotting- og fibrinolytisk- systemer Karakteristik af akut inflammation: Calor, dolor, rubor, tumor (varme, smerte, rødme, svulst) Absces: Ansamling af pus i et ikke præformeret hulrum (eks. Byld) Phlegmone: diffus udbredelse af betændelse i vævet (eks. Appendicitis) Gradering af akut inflammation på serøse hulheder (pleura = pleuritis, peritoneum =peritonitis). Fibrinøs (fibrin aflejring) Sero-fibrinøs Purulent (empyem) hæmorrhagisk type (ofte forårsaget af tumor) NB Transudat klart, lavt celleindhold lavt protein, Exudat uklar, viskøst, granulocytter, høj protein

13 Resultat af akut inflammation Resolution Suppuration, absces Transition til kronisk inflammation Vævstab, ulcus, fibrose Exempler på akut inflammation: Bronchopneumoni, appendicitis acuta, abces i hud, bakteriel meningitis, tonsillitis osv

14 5. Semester: Mik 4. Kronisk inflammation (Præp nr 29,61,93,4,5 ) Kronisk inflammation er ofte en kontinuation af en akut inflammation hvor tilgrundliggende agens ikke er fjernet. Nonhelende eller persisterende akut inflammation (peptisk ulcus) Persisterende infektion forårsaget af patogener der ikke kan elimineres (viral hepatitis, tuberkelbakterier) Kontinuert udsættelse for toksisk påvirkning (rygning; bronchitis chronica) Fremmedlegeme som ikke fjernes (fremmedlegemegranulom) Autoimmune sygdomme med endogen antigen som provokerer hele tiden Transplantations afstødning hvor fremmede antigener inducerer kronisk inflammation med B og T lymfocytter Sygdomme af ukendt årsag eks Morbus Chrohn og Colitis Ulcerosa NB : Celler der karakteriserer kronisk inflammation: lymfocytter, plasmaceller og makrofager (fælles kaldes disse celler mononuklære celler i modsætning til granulocyter som har segmenterede kerner). Makrofager kommer enten lokalt fra vævet eller fra blodbanens monocyter baseret på samme stimuli som hidkalder granulocytterne, imidlertid noget senere (24-48 timer). Ofte neovaskularisering og proliferation af fibroblaster Makrofagens rolle (clean up=fagocytose,recruitment,stimulation, remodelering) Makrofagen kan syntetisere en række vigtige faktorer Il-1 og Il-2 Chemokiner (attrakter andre makrofager og lymfocyter) Free oxygen radikaler, som dræber bakterier og celler FGF og PDGF væksthormoner, stimulerer vækst især fibroblaster og angioblaster Proteaser, fjerner ødelagte vævsdele Arachidonsyre metabolitter, som forøger inflammationen Exempler på kronisk inflammation: Kronisk bronchitis, kronisk salpingitis, kronisk ulcus duodeni/ventriculi, kronisk hepatitis og colitis ulcerosa NB: ved kronisk inflammation ses meget ofte substanstab af væv og ved flere af den type sygdomme finder der en ikke ubetydelig regeneration og opheling sted, ofte med fibrosedannelse. DVS: at man i den kroniske inflammation både finder akutte forandringer som kan være stimuli for at processen er kronisk samtidig med at der via granulationsvævsdannelse også foregår en opheling og evt ardannelse sted af vævet (ex kronisk ulcus). NB: Granulationsvæv forekommer også hvor der er sket vævstab som f.eks. efter infarkter hvor det det døde væv fjernes, erstattes af granulationsvæv (3-5 dage efter nekrosen) som herefter mere langsomt går over i fibrøst bindevæv, ar (tager cirka 1-2 mdr).

15 Mikroskopiske præparater med kronisk inflammation (nr 93, 29, 61, 4,5) Præparater med opheling Præp. 93: Granulationsvæv Vævet er opbygget som løst bindevæv med mange retikulære fibriller. Flere steder er der forekomst af betændelsesceller af forskellig type, ofte makrofager og granulocyter. Der ses kraftig angiogenese med proliferation af endothelceller og pericytter. Ofte forekommer der blødning i vævet. Nr 29: Nr 61: Præp. 4: Præp. 5: Ulcus chronicum ventriculi Organdiagnose: ventrikel med slimhinde og underliggende muskellag Overfladepitelet stopper brat gående over i ulcus. Dette kan opdeles i følgende lag. 1. Blod+fibrin. 2. nekrotisk granulationsvæv. 3. vitalt granulationsvæv. 4. Fibrøst bindevæv, som delvis erstatter det muskulære lag udfor ulcus. Husk sår på tarm/ventrikel kun omfattende lamina mucosa kaldes erosion (heler op på få timer). kronisk sår afficerer også under l.muscularis mucosa og dybere lag (tela submucosa og l. muscularis),blødning, perforation, penetration, stenosis, cancer Salpingitis chronica Organdiagnose: tuba uterina Karakteriseret som et tubulært hulorgan. Lumen er smal ved isthmus, ved ampullen større og med en papillifer, fliget slimhinde beklædt med et enkeltlaget epitel (samme type som findes på corpusendometriets overfladen). Glat muskulatur ses anordnet koncentrisk omkring lumen. Tuba er peritonealbeklædt. Simple cyster på peritonealsiden betegnes som para-ovarielle cyster. Ved kroniske betændelsestilstande ses sammenvoksninger af slimhinde med heraffølgende opdeling af lumen i flere små lumina. Betændelsesforandringer med lymfocytter/plasmaceller-/granulocytter især i mucosa er karakteristisk. Ingen blodansamlinger/ ingen villi chorii til sammenligning med næste præp.62,63,70. Årsager: forskellige bakterieformer el lign. chlamydia osv Komplikat: extrauterin graviditet,sterilitet, absces. Myokardieinfarkt 7 10 dage gammelt Hjertemuskulatur (tværstribning + centrale kerner). Nekrose og betændelsesinfiltration nu overvejende med lymfocyter og markrofager. Der ses granulationsvæv i periferien af infarktet samtidig med at det strækker sig ind i den nekrotiske væv i form af cellulært karrigt ødematøst bindevæv. Van Gieson Hansen farvede hjerte med ophelet infarkt Hjertemuskulatur (tværstribning + centrale kerner). Følge af myokardieinfarkt med opheling og arvævsdannelse. Fibrosen ses rød med mellemliggende rester af gult farvet, intakt myokardievæv. Ingen betændelse.

16 Mik-93 Granulationsvæv Mik-29 Ulcus chronicum ventriculi

17 Mik 61 Salpingitis chronica Mik- 4-5 Myocardieinfarkt i begyndende opheling (infarctus subrecens) 4 5 bindevæv: rødt, hjertemuskel brunt

18 5. Semester: Mik 5. Granulomatøs inflammation (Præp nr 18,19,78,92 ) Granulomatøs kronisk inflammation opstår hvor det skadelige agens (bakterie eller fremmedlegeme) ikke kan fjernes ved den akutte inflammation, men resterer i makrofagen Exempler på granulomatøs inflammation: Tuberkulose (infektiøs type), Boecks sarcoid (noninfektiøs type), fremmedlegeme granulom (fremmedlegeme fx træsplint eller suturmateriale som er uopløselig og ikke nedbrydelig), Terminologi: Granulom er en rundagtig ansamling af epiteloide makrofager (makrofager med lidt større cytoplasma og som samler sig ligesom et epitel) og lymfocytter. Makroskopisk danner de små knuder i vævet. Der er ofte tilstedeværelse af kæmpeceller og plasmaceller, undertiden også eosinofile leucocytter. Ved tuberkulose dannes granulomer ved en T celle-medieret hypersensitivitet. De aktiverede makrofager secernerer chemokiner som tiltrækker nye makrofager og lymfocyter. Makrofager transformeres til epitheloide celler som er immobile i vævet. Interferon-gamma medvirker til kæmpecelledannelsen, der er karakteriseret ved at være store celler med mange kærner. Processen resulterer i central nekrose (caseøs=osteagtig) hvor alt væv er totalt destrueret (dvs ingen celler). Hvad er en kæmpecelle En kæmpecelle er en celle større end um i diameter med flere eller mange kerner. Ved tuberkulose og Mb. Boeck ses kerner anordnet ringformet i periferien af cellen eller hestoskoformet (kaldet Langhansk kæmpecelle). Ved fremmedlegeme kæmpeceller ses kernerne spredt i cytoplasmaet. Langerhansk celle er til forskel for Langhansk kæmpecelle en vigtig makrofag i huden. I normalt væv findes kæmpeceller eks. som osteoclaster, trofoblaster og megakaryocyter. Kæmpeceller kan også optræde ved neoplasier især ved ondartede svulster. Ofte ses såkaldte tumorkæmpeceller med bizarre kerneformer, eks ved osteogent sarkom og hepatocellulært karcinom. Tuberkulose Tuberkelbakterier er grampositiv, syrefast stave. De prolifererer langsomt i makrofager. Påvises med Ziel Nielsen farvning. Mantoux er først positiv 2-4 uger efter primær infektion og vedvarer for livet. Primær tuberkulose Første gang man smittes optræder det såkaldte Ghon s komplex, hvorved man forstår udvikling af et granulom subpleuralt (ofte i nederste del af overlappen) samtidig med et granulom i hilus lymfeknuder. Følger efter den primære infektion: a) I over 90% opheles processen, men efterlader ar hvor der med tiden aflejres kalk (som kan ses på røntgen), tuberkelbaciller kan persistere b) ved nedsat resistens (sult, sukkersyge, pt i behandling med immunsuppressiva osv) eller kraftig virulens kan den primære infektion videreudvikle sig til en langsom progredierende kronisk inflammation hvor granulomerne bliver større og større og evt kan resultere i cavernedannelse eller meget sjældent kan infektionen gå over i c) den såkaldte akut rapidt forløbende miliære type, med et stort antal små granulomer, der kan sprede sig via blodbanen til andre organer. Sekundær tuberkulose Ved sekundær infektion eller opblussen af tuberkulose vil granulomerne oftest sidde i apikale dele af overlappen, opheling vil i regel ske med kavernedannelse med kraftig fibrosedannelse..

19 Mikroskopiske præparater med granulomatøs inflammation (Præp nr 18,19,78,92 ) Præp. 18: Miliær lungetuberkulose Organdiagnose: Lungevæv med alveoler, bronchier og kar. Flere små karakteristiske granulomer med centrale caseøs nekroser omgivet af epiteloidceller og flere kæmpeceller af Langhansk type (perifert symmetrisk anordnet kerner i antal fra 6-12 i fælles cytoplasma). Ødem og stase af lungevævet forekommer ofte. Præp. 19: Fibrocaseøs tuberculose Organdiagnose: Lungevæv med alveoler, kar og bronchier. Større granulomer med centrale caseøs nekroser omgivet af epiteloidceller, lymfocyter og flere kæmpeceller af Langhansk type. Ofte kraftig reaktiv fibrose i tilstødende områder. Resterende lungevæv er ofte svært forandret med aktivt kubisk formet alveoleepitel. Præp. 78: Lymfeknude med Boecks sarcoidose Organdiagnose: Lymfoidt væv med kapsel og follikler med kimcentre. Overalt i lymfeknuden ses granulomer opbygget af epitheloide histiocyter med rigeligt eosinofilt cytoplasma. Der forekommer ingen caseøse nekroser i relation til granulomerne. Præp. 92: Fremmedlegemegranulom. Organdiagnose tarm. Mange steder i tarmvæggen forekommer rester af suturmateriale. I relation hertil ses kæmpeceller med mange kerner i cytoplasmet. Flere findes suturmaterialet inde i kæmpecellerne (fagocytose). Spørgsmål: under hvilke former kan makrofager optræde under granulomatøs betændelse (som epiteloide celler og kæmpeceller)

20 Mik-granulomatøs inflammation Mik-18 miliær tuberculose Tuberkulomer=granulomer Langehans kæmpeceller Mik-92 fremmedlegeme i hud

21 5. Semester: Mik 6. Kardiovaskulære sygdomme (Præp nr 10, 9,20,21, 11,1 2 ) Arteriosclerosis universalis begrebet: Ordet henfører til hårdhed af arterier (hvilket mest ofte skyldes kalkaflejringer i intima-laget)som skyldes forskellige årsager herunder også aldring og hypertension. Inddeles i : Sygdommen atherosclerosis, som er karakteriseret ved atheromer (plaque), som er de forandringer der optræder i intima-laget i aorta og større arterier samt hjerte og hjernens kar. Arteriolosclerosis er en anden form for arteriosclerosis universalis der omfatter arterioler især i nyrer (ofte i forbindelse med hypertension) deles i hyalin (diabetes og benign hypertension) og hyperplastisk type (malign hypertension). Mønckeberg s media sclerose findes som kalkaflejringer i media i muskulære arterier eks. A. tibialis, men hører alligevel med under begrebet arteriosclerosis universalis, og har ingen patologisk betydning. Atherosclerosis sive Ateromatosis : Synonymt med plaquedannelse. Atheroslcerosis er en langsom progredierende sygdom lokaliseret til intima-laget især i aorta, dens forgreninger navnlig a. iliacae, og a. carotis interna samt i hjerne og hjerne. Mikroskopisk ses initialt ophobning af lipid (intracellulært i makrofager og extracellulært som små cigarformede huller i præparatet), ofte med en sammensætning som ses i blodet. Plaque ses især ved karafgange og optræder allerede omkr midten af 30års alderen især med aorta abdominalis som prædikationssted (ex ved afgang af truncus coeliacus, mesenterica sup og inf og aa renales). Plaque ses som makroskopisk gullige eleverede aflange områder (omkr 1-5 mm) på indsiden af karret og betegnes den gule plaque. Lipidophobningen initierer aktivering af fibroblastproliferation omkring plaquen og desuden kan der forekommer angiogenese i media således at plaqueområdet i intima invaderes af kar. Der kan ses kroniske betændelsesceller. Ved tilstedeværelse af øget bindevæv bliver plaquen mere fast og hvidlig, og betegnes nu den hvide plaque. I plaquen udfældes cholesterol krystaller og samtidig kommer det også udfældning af kalk, hvilket gør karvæggen endnu mere uelastisk. Dvs at plaquen på det stadie udgør fysiologisk set et nedsat funktionelt områder af karvæggen, forstyrrer eks pulsbølgen, ændrer den normale transport at væske som udsiver fra blodet til intima og ikke mindst med sin rumopfyldning medvirker til at reducere karrets åbning. I almindelighed ses forskellige komplikationer først efter 50 års alderen. Den komplicerende plaque Plaquen kan okkludere karret helt eller delvis (især coronararterier) Beskadigelse af endotelet over plaquen og dannelse af thrombe med efterfølgende mulighed for infarkt (coronarkar i hjerte) eller emboli (fra aorta med infarkter af tarm, hjerne, gangræn af ben til følge) Karindvæksten ind i intima kan briste ind i ateromet, blødning kan i sig selv være karokkluderende, men samtidig resultere i at der også danne en thrombe på endotelet. Aneurismedannelse ( oftest i aorta) hvor svaghed af karret resulterer i udposning (udvidelse) af karret. Aneurismet kan gå i stykker (rupturere) med fatal blødning retroperitoneal Kommentar: Uanset de mange teorier til arteriosclerosis, (øget lipid i blodet, ændringer af karrets endotel, dannelser af microthromber, mulighed inflammation af karvæggen eller mutagene påvirkninger på de intimale celler (som både kan optage lipid og danne lipid), er det lipidophobningen i intima som er det afgørende for sygdommens videre forløb og dens komplikationer (hypoxi og infarkt). Thrombe: En thrombe er en intravital koagulation hvor der aflejres forskellige lag af blodets bestanddele, omfattende fibrin, thrombocyter (hvidt lag) og erythrocytter (rødt lag), evt leucocytter. Thromben bliver derved fast og sprød og stribet (Zahnske striber) som kan ses på overfladen. Thromben adskiller sig således fra et koagel som er en størkning af blod (efter udtagelse eller ved død). Koaglet ses rødt eller hvidt efter dets sammensætning og er meget elastisk. Husk findes både i arterie og venesystemet.

22 Virchows triade (faktorer betydende for at der kan dannes thrombe) Ændringer i kar væggen: beskadigelse af endotelet, Ændringer af blodstrømmen : højt tryk, atherosclerosis, infektion (phlebitis), trauma/kirurgi Ændringer af blodets sammensætning: hyperkoagulering, (eks mangel af antithrombin III, polycytæmia ) Mikroskopiske præparater med Kardiovaskulære sygdomme (Præp nr10, 9,20,21, 11,1 2 ) Præp. 9: Atherosclerosis (aortae) Forandringen findes i karvæggens intima. I den fortykkede intima ses akkumulation af lipid og lancetformede kolesterolkrystaller (udvasket i præparatet). I omfanget ses en fibrøs kappe af bindevæv (indeholder også basalmembranmateriale). Ovenliggende endothel ses evt beskadiget med thrombedannelse. Vasa vasorum vokser ind i intima. Adventitia kendes på tilstedeværelse af fedtceller, bindevæv og små kar (ingen inflammation her i modsætning til syphilis i 3.stadie hvor der kan forekommer infiltrater of lymfocytter). Præp. 10: Atherosclerosis a. coronariae Nær hjertemuskulaturen ses en forandret muskulær coronararterie med aterom med fortykket intima, fibrose og fokale forkalkninger. Læg mærke til at mediamuskulaturen er betydelig atrofieret. Præp. 20: Lungeødem Organdiagnose: Lungevæv med alveoler, kar. Lungevævet ses med alveoler som er fyldt med ødemvæske der ses som en eosinofil-farvet substants. Der er relativ få celler i alveolerne. Oftest opstår forandringen som følge af inkompenseret morbus cordis, ikke mindst under akutte forhold som eks ved myokardieinfarkt. Blodet stases i lungerne og bliver presset som et transudat over i alveolerne. Nitrøse gasser kan også forårsage lungeødem ofte med et frit interval på nogle timer. Præp. 21: Kronisk lungestase Organdiagnose: Lungevæv med alveoler, kar og bronchier. Lungevævet med alveoler fyldt ud med makrofag-lignende celler hjertefejlsceller) heraf mange med blodpigment (hæmosiderin). Der er endvidere kraftig stase af karrene. Ofte ses øget bindevæv af lungevævet. Forandringen kan lede til forhøjet pulmonal tryk og heraf følgende cor pulmonale. Præp. 11 og 12: Thrombe Lagvis fibrin, thrombocyttter og erythrocytter i en delvis organiseret struktur. Afgrænsningen mellem det komponenter er de såkaldte Zanske striber man ser makroskopisk karakteristisk for thromben og mangler i koaglet.

23 Mik-9 Atherosclerosis (elastisk artierie eks aortaa) Mik-10 Atherosclerosis a coron. cordis lancetformet hulrum=cholesterolkrystaller Mik- 20: Lungeødem Alveoler kan indeholde Transudat væske erythroytter Hjertefejlsceller Diagnose Ødema pulm Akut stase Kronisk stase Makrofager med bloddpigment granulocytter bronchopneumoni Erythrocytter= akut stase

24 Mik- 21: Kronisk stase med hjertefejlsceller Mik- 11 Thrombe (lagdelt opbygning) Mik- 12 Thrombe i organisation

25 5. Semester: Mik 7 Neoplasia (Præp nr 15,85,51,65,66) Neoplasia: betyder ny vækst. En celle er neoplastisk, når dens proliferation unddrager sig den normale vækstregulation. Klassificeres som benign eller malign. Godartede tumorer karakteriseret ved tydelig afgrænsning til omgivelserne og langsom vækst, maligne ved invasiv vækst og metastasering. Maligne tumorer deles i carcinomer (epiteliale) og sarkomer ( fra fedt, fibroblaster, muskelceller, knogleceller). Desuden fra blod og knoglemarv (leucæmier), fra nervevæv (ex astrocytom og glioblastom) og fra kimceller (germ cell tumor ex seminoma). Hamartoma forstås en benign tumorlignende dannelse hvori indgår samme type vævselementer som hvorfra den udgår, men med en ændret sammensætning (eks i lunge tumordannelse med meget brusk). Choristoma er en benign tumorlignende dannelse som er sammensat af væv som normalt ikke ses på det sted hvorfra den udgår (eks hjernevæv i næsehulen). Celleforandringer Dysplasia er abnorm vækst og differentiering (eks i cervixdysplasi i let moderat svær og carcinoma in situ) Anaplasia forstås tumorceller der mangler differentiering. Mikroskopiske præparater med Neoplasi (Præp nr15,85,51,65,66 ) Præp. 15: Præp.: 85 Papillloma laryngis Der ses pladeepitel som hviler på en fingerlignende (papillifer) bindevævsoverflade. Epitelet er højt differentieret og ses som et normalt pladeepitel. Condylomer ses med sammet op - bygning som papillomet. Lipoma Normalt fedt omgivet af en tynd bindevævskapsel. Fedtcellerne er uden tegn på cytologiske malignitetskriteriet. Ofte varierende mængder kar i tumor. Præp. 51: Adenoma renis Organdiagnose kendetegnet ved glomeruli og tubuli. I barkområdet ses et rundagtig tumor sammensat af celler der efterligner tubuli. Undertiden kan tumorcellerne ses som såkaldte clear cells. Præp. 65: Carcinoma in situ cervicis uteri Præparat ses opbygget af bindevæv med glat muskulatur og beklædt med et uforhornet flerlaget pladeepitel som går i et enlaget cervix epitel. I overganszonen ses cytologiske ændringer af plaepitelet med hypercellularitet, ophævet polaritet, forstørre kerner med hyperkromasi og et øget antal mitoser. Disse forandringer betegnes som cytologiske malignitetskritierier. Der forekommer ingen områder med tegn på invasiv vækst. Præp. 66: Carcinoma cervicis uteri Samme opbygning som præp nr 65 bestående af bindevæv med glat muskulatur og beklædt på den ene side med et uforhornet flerlaget pladeepitel som går i et enlaget cervix epitel. NB ingen hudappendices (hår, talg- eller svedkirtler). I bindevævet ses øer af epitelial væv med celler med cytologiske malignitetskriteriet. Disse øer invaderer flere steder kar eller perineuralt.

26 Mik-15 papilloma laryngis (benign) pladeepitel uden dysplasi Mik-85 lipoma Mik-51 Adenoma renis fedtceller (udvasket cytoplasma) Veldifferentierede adenomaceller

27 Mik-65 Carcinoma in situ epitel med c.in situ normalt uforhornet pladepitel

28 5. Semester: Mik 8 Neoplasia (Præp nr 24,2515,85,51,65,66) Neoplasia: betyder ny vækst. En celle er neoplastisk, når dens proliferation unddrager sig den normale vækstregulation. Anaplasia: Pleomorfism,hyperchromasi,atypiske mitoser, høj kerne/cytoplasma ratio Spredningsformer af maligne tumorer: Direkte invasiv vækst til nærtliggende væv. Indvækst til lymfekar og lymfeknuder, til blodkar, og omkring nerver. Spredning til serøse hulheder og herfra videre spredning til andre organer. Kanikulær spredning fra eks den ene lung til den anden via bronkietræet. Metastasering til hjerne, lunge lever og knoglemarv. Mikroskopiske præparater med Neoplasi (Præp nr 24,25,33,34,91 ) Præp. 24: Småcellet lungekarcinom Lungevæv med udbredt spredning af småcellet karcinom opbygget af enkelt beliggende kraftige kernefarvet celler. Tilstødende lungevæv delvis ødelagt. Præp. 25 Planocellulært lungekarcinom Lungevæv med udbredt spredning af tumorvæv opbygget som epitheliale øer ofte med central forhorning (kraftig rød farvning). Udgang fra bronchievæggen ses. Præp.33: Tubulært adenom i colon (colon polyp) Colonslimhinder dannende mindre rundagtig dannelse (polyp) opbygget af kirtler og bindevæv. Præp. 34: Colon karcinom Colonvæg med normal slimhinde i den ene ende med overgang til et områder med ulceration af slimhinden og betændelse. Mange steder er tumorvæv opbygget af kirtellignende strukturer som vokser ned og igennem tunika muscularis. Præp. 91: Fibrosarcom Der ses snit fra hud med øget bindevæv i dermis. Tumor er opbygget af bindevævsceller liggende tæt op til hinanden og ofte orienteret i paliasader. Der ses flere steder mitoser af tumorcellerne.

29 Mik-24 småcellet karcinom i lungen Brusk er en hjælp til at stille diagnosen:lunge Mik-25 planocellulært karcinom i lungen Mik-33 Tubulært adenom

30 Mik-34 colon carcinom tumorvækst gennem tunica mucosa Mik-91 Fibrosarkom Tumorceller med mitose

Almen patologi præparater

Almen patologi præparater Almen patologi præparater Adaptive forandringer 6, 36, 37, 14, 25 Celledød / Infarkt 3, 50, 22, 23, 41 Akut inflammation 16, 17, 32, 46, 47 Kronisk inflammation og heling 29, 61, 93, 4, 5 Granulomatøs

Læs mere

Præp. Væv + pato Beskrivelse Billede

Præp. Væv + pato Beskrivelse Billede Præp. Væv + pato Beskrivelse Billede 3 Infarctus recens myocardii 4 Infarctus subrecens myocardii (i opheling) 5 Fibrosis myocardii Akut myocardieinfarkt,friskt. Snit af myocardium, bestående af tætliggende

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE

Eksamensopgavesæt KLADDE Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 4. semester, odontologi Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning. Eksaminator

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens

Læs mere

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs)

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs) STØTTEVÆV få celler meget grundsubstans spredt beliggende formet (fibriller) amorf bindevæv amorf grundsubstans er blød + fibriller bruskvæv amorf grundsubstans er relativt fast + fibriller benvæv (knoglevæv)

Læs mere

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,

Læs mere

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Februar 2012 Trachea er et ca. 10 cm langt, stift, åbentstående rør, der strækker sig fra larynx til bifurkaturen. a. Beskriv kort lagene i tracheas væg. b. Beskriv kort

Læs mere

Standardbesvarelse. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011

Standardbesvarelse. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011 Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet

Læs mere

Introduktion til makroskopisk patologisk anatomi

Introduktion til makroskopisk patologisk anatomi Introduktion til makroskopisk patologisk anatomi OBDUKTIONSPROCEDURE Først sikker identifikation af vedkommende. Dette foretages ved sammenligning af journaldata med påhæftet tåseddel. Begynder med åbning

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10. EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt

Læs mere

Absces Lokaliseret, purulent inflammation i ikke-præformet hulrum.

Absces Lokaliseret, purulent inflammation i ikke-præformet hulrum. ALMEN PATOLOGI DEFINITIONSLISTE Absces Lokaliseret, purulent inflammation i ikke-præformet hulrum. Adaptation (cellulær) Reversible ændringer hvormed cellerne tilpasser sig mikromiljøet. 5 typer: 1. Atrofi:

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

9. Mandag Celle og vævslære del 3

9. Mandag Celle og vævslære del 3 9. Mandag Celle og vævslære del 3 Sidst så vi på epitelvæv/dækvæv, herunder kirtelvæv, der kunne fungere enkelcelle som eksokrine bæger celler på epitelvæv, eller samlinger af kirtelceller i indre kirtler,

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003

EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,

Læs mere

CIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang

CIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN KLASSIFIKATION Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN klassifikation Ved diagnostik af vævsprøver fra livmoderhalsen med forstadier til kræft i pladeepitelet anvendes på verdensplan 2 klassifikationssystemer

Læs mere

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Medfødte anomalier

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

STØTTEVÆV - almen histologi

STØTTEVÆV - almen histologi STØTTEVÆV - almen histologi Meddelelser onsdag 25.sep 2013 Kranieorientering kl 8.00 for første hold - jvf kalender 'Diagnostisk prøve' afholdes 2. oktober i Aud. 1 Nervevæv 2013.pdf med link til youtube

Læs mere

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Pensumafgræsning (August 2015) 1 Introduktion til patologi Forelæsningsnoter (Underwood, 6. udgave, kapitel 1, 2 og 3) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og

Læs mere

Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital

Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Serøse væskerv Cytologisk årsmøde 2010 Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Serøse væskerv Pleura Peritoneum Perikardium Pleura Peritoneum Perikardium Pleura: tynd hinde

Læs mere

Eksamensopgavesæt STANDARD SVAR

Eksamensopgavesæt STANDARD SVAR Eksamensopgavesæt STANDARD SVAR Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som

Læs mere

Core Curriculum i anatomi (5. semester)

Core Curriculum i anatomi (5. semester) Core Curriculum i anatomi (5. semester) Definitioner i Patologi Patologi Organkursus 4 1. Lymfatisk væv I & II - Mikroskopi 1.1 Lymfeknuder A 1.2 Milten A 1.3 Tonsiller A 1.4 Appendix C 1.5 MALT A 1.6

Læs mere

Immunologi. AMU kursus

Immunologi. AMU kursus Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Kredsløbet gennem hjertet. Hjertet. Hjerteklapper. Bindevævsstrukturer i hjertet

Kredsløbet gennem hjertet. Hjertet. Hjerteklapper. Bindevævsstrukturer i hjertet Hjertet Kredsløbet gennem hjertet 12x9x6 cm 300 g Højre atrie + ventrikel Venstre atrie + ventrikel Blodforsyning via coronarkarene Inn. af det autonome nervesystem Parasympaticus frekvensen Sympaticus

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1, 2 og 3) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Ikke neoplastiske celleforandringer Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Normale celler, LUS UST 45 år, rutine

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

Morten Kindt. Overlæge Røntgenafdelingen Vejle Sygehus

Morten Kindt. Overlæge Røntgenafdelingen Vejle Sygehus Morten Kindt Overlæge Røntgenafdelingen Vejle Sygehus Røntgen af thorax Denne lektion Tekniske krav til billedet. Stående billede/ryglejebillede Normal anatomi Denne lektion Pneumonier Atelektaser Stase

Læs mere

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom A gentle revolution in IBD therapy INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer

Læs mere

Røntgen af thorax. Morten Kindt. Se godt på billedet i 30 sekunder

Røntgen af thorax. Morten Kindt. Se godt på billedet i 30 sekunder Morten Kindt Overlæge Billeddiagnostisk afdeling 1 Se godt på billedet i 30 sekunder 58 årig mand. Mangeårig tobaksforbrug. Kronisk bronchitis. Daglig expectoration. Nu feber 38.2 Røntgen af thorax 4 Afstemning

Læs mere

TS-kursus i hæmatopatologi. Knoglemarvens cellularitet. Knoglemarvens cellularitet. Normalfordeling (procent) Normalfordeling (procent)

TS-kursus i hæmatopatologi. Knoglemarvens cellularitet. Knoglemarvens cellularitet. Normalfordeling (procent) Normalfordeling (procent) TS-kursus i hæmatopatologi 11:10 11:40 Knoglemarvundesøgelse. Redskaber, beskrivelse, normale fund og reaktive forandringer i blod og knoglemarv 11:45 12:45 Myeloproliferativ neoplasi + cases 15 min KAFFE

Læs mere

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem ALMEN KIRURGI - 4 Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem Sygdomme i arterier Arteriosclerose Angina pectoris Sygdomme i arterier Arteriosclerose Arteriosclerose (åreforkalkning eller mere korrekt: åreforfedtning)

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI MAVESÆK Gaster ventriklen / ventriculus ligger ud for nederste brysthvirvler MAVESÆK ligger opad til venstre under diafragma MAVESÆK ligger i spatium

Læs mere

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 13.12.2012 Medicinstuderende

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 13.12.2012 Medicinstuderende Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 13.12.2012 Medicinstuderende Opgavesættet består af 80 multiple choice opgaver. Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne.

Læs mere

Principper for sårbehandling og sårtyper

Principper for sårbehandling og sårtyper Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling

Læs mere

Forandringer i pladeepitelet

Forandringer i pladeepitelet Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder

Læs mere

Forandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi

Forandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi Forandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi Endocervix Endometriet WHO-klassifikation endocervikalt cylinderepitel Histologiske prøver Dysplastisk endocervikalt

Læs mere

A-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen

A-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen A-kursus: Lever Tumorer Alastair Hansen Klassifikation Benigne: Fokal Nodulær Hyperplasi (FNH) Von Meyenburg komplex Galdegangs adenom Hepatocellulær adenom Præmaligne : Dysplastiske levercelle noduli

Læs mere

Leverbiopsiens vigtigste elementer

Leverbiopsiens vigtigste elementer Leverbiopsiens vigtigste elementer Tjekliste i diagnostik af ikkeneoplastiske leversygdomme 1. Arkitektur - Bevaret lobulær opbygning - Lobulær fibrøs opsplitning (let, mod., svær) - Lobulært kollaps -

Læs mere

Lymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar

Lymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Lymfesystemet Lymfesystemet Lymfesystemet En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Hovedfunktioner: En dl del af immunforsvaret. Filtrering af bakterier og virus i knuderne Dræner/transport

Læs mere

AN-Mik 2 De lymfoide væv og organers histologi Modul b10 E08

AN-Mik 2 De lymfoide væv og organers histologi Modul b10 E08 AN-Mik 2 - De lymfoide væv og organers histologi (Kap 16 s. 435-458, Geneser) Den histologiske opbygning gennemgås af de lymfoide væv og organer samt thymus embryologi. Herefter mikroskoperes præparater

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 17.06.2013

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 17.06.2013 Eksamensopgavesæt Kladde Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende Mandag den 17.06.2013 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) 21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,

Læs mere

Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR. Fredag den 18. december 2015

Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR. Fredag den 18. december 2015 Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 18. december 2015 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

Thomas Feld Biologi 05-12-2007

Thomas Feld Biologi 05-12-2007 1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta

Læs mere

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende STANDARDSVAR Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning.

Læs mere

Forord. Patologi kan anvendes af studerende ved de videregående

Forord. Patologi kan anvendes af studerende ved de videregående Forord Patologi er af generel betydning for vores forståelse af, viden om og kendskab til sygelige tilstande i menneskekroppen og dermed afgørende for målrettet behandling af den enkelte patient. Specialet

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1 og 2) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Onsdag den 8. januar 2014 Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Onsdag den 8. januar 2014 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

KLINISKE UNDERSØGELSER

KLINISKE UNDERSØGELSER CASE 2 Side 1 af 9 En 5-årig pige indlægges pga. tiltagende bleghed, appetitløshed og usædvanlig mange blå mærker. SYGEHISTORIE Barnet udviklede sig normalt og var sund og rask indtil for 3 uger siden,

Læs mere

Kodevejledning til forandringer i placenta, fosterhinder og navlestreng (T88)

Kodevejledning til forandringer i placenta, fosterhinder og navlestreng (T88) Kodevejledning til forandringer i placenta, fosterhinder og navlestreng (T88) Alle patoanatomiske koder (SNOMED-koder) overføres fra alle danske patologiafdelinger til den landsdækkende patologidatabase

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Normale celler og prøvens egnethed Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske klassifikationer

Læs mere

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Forårseksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 11. april

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet

Læs mere

Peter Kofoeds Patologi kompendium

Peter Kofoeds Patologi kompendium Opdateret af Manan: 16. januar 2004 PATOLOGI KOMPENDIE Følger opbygningen i E. Rubin Essential Pathology third edition. Kompendiet er skrevet ved førstegangslæsning af bogen. Der er både tastefejl og måske

Læs mere

Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim

Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2011 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.01.2011

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.01.2011 Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.02011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER.

SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Opgave Svar 1 E 2 D 3 C 4 B 5 C 6 H 7 H

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

CT og oversigt over abdomen. Lektion 2. CT af abdomen

CT og oversigt over abdomen. Lektion 2. CT af abdomen CT og oversigt over abdomen. Lektion 2 CT af abdomen Systematisk gennemgang CT af abdomen ved akutte abdominale smerter CT scanningen består af 2-300 axiale billeder 2 Systematisk gennemgang CT af abdomen

Læs mere

Colons non-neoplastiske sygdomme

Colons non-neoplastiske sygdomme Colons non-neoplastiske sygdomme Teoretisk specialespecifikt kursus i Fordøjelseskanalens patologi Lene Riis Herlev Hospital Sygdomsgrupper Inflammatoriske tilstande Kronisk inflammatorisk tarmsygdom Mikroskopisk

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

Noter i patologisk anatomi

Noter i patologisk anatomi Hjertet 2 serielle kredsløb. 1/200 af kropsvægten. Sulcus coronarius 9-10 cm. Sulcuc apex 9-10 cm. Vægtykkelse hø. Vent. 4-5 mm. Ve. Vent. 12-15 mm. Forsynes af RCA, LAD og CX. Minutvol. Ca. 5 L. i hvile.

Læs mere

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1.

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1. Figur 1 Nethinden B rterie Vene Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Formand for Øjenforeningen Behandling af diabetisk øjensygdom

Læs mere

Sommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1/14 Sommereksamen 2011 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 06.

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi fredag d. 15.10.2010

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi fredag d. 15.10.2010 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi fredag d. 15.10.2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet

Læs mere

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet SARKOIDOSE Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Lungeambulatoriet HVAD ER SARKOIDOSE? Sarkoidose hedder også Boecks sygdom, opkaldt efter en norsk lungelæge. Der findes ikke noget dansk navn

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Low-Grade Squamous Intraepithelial Lesion (LSIL) Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Lektion 21 Nyre, de øvre urinveje, binyrer 1. På hvilket niveau ligger nyrerne? Ved liggende stilling: Ved stående stilling: T12-L2 (venstre nyre lidt

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid 1 Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

Papillomvirus. Genital infektion med HPV. Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Humant papillomvirus

Papillomvirus. Genital infektion med HPV. Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere