4. Bestyrelsens beretning og udkast til handlingsplan for det kommende år

Transkript

1 Generalforsamling på Byens Skole, den 3. april Valg af dirigent og referent Forslag: Dirigent: Frode Frederiksen. Referent: Lone Stæhr. Godkendt af Generalforsamlingen. 2. Godkendelse af dagsorden Frode Frederiksen, dirigent: Dagsorden er foreslået ændret, så den følger forretningsordenen, der er baseret på skolens vedtægter. Der er yderligere forslag om at indsætte punkt 3a., hvor Max, som er byggeleder på skolens byggeri, fortæller om byggeprojektet. Godkendt af Generalforsamlingen. 3. Godkendelse af forretningsorden Torben Jensen, næstformand: Der fremlægges revideret udgave af forretningsordenen på basis af vedtægter godkendt af Undervisningsministeriet sidste år. Godkendt af Generalforsamlingen. 3a Orientering om byggeriet Max: Der skal bygges to etager på hovedhuset mod Høffdingsvej. En metalbygning med stålspær og betondæk. Tidsplanen forløber således, at murerne er i gang. I starten af maj kommer stålmontagen. Der skal løftes spær ind fra gaden. Det kræver at luftledninger tages midlertidigt ned. Der vil komme yderligere afspærring, og forældre og børn bedes respektere disse. Der vil være ugentlige byggemøder, hvor der koordineres med skolen af hensyn til larm, så der er mulighed for fortsat undervisning. Forældrene vil herudfra blive orienteret. Det indskærpes venligt overfor forældrene at sikkerhedsreglerne skal overholdes. Der er en midlertidig afspærring og der vil blive opsat skurvogne, så der henstilles venligt til at børnene ikke kravler på skure og flytter på indhegning. Byggeriet er som byggeprojekt simpelt, men sikkerheden er det vanskelige og forældre, børn og skole bedes hjælpe med til opretholde den. Det vides ikke præcist hvornår de nye lokaler kan tages i brug før i næste uge, hvor der kommer en konkret tidsplan fra bla. stålkonstruktøren. Byggeriet påregnes at være klar i juni juli, men dette afhænger også af vejret. Udførlig plan udsendes til forældrene via bestyrelse og skoleledelse. 4. Bestyrelsens beretning og udkast til handlingsplan for det kommende år Peter Spanggaard, formand: For at følge tråden fra de foregående år kan vi med glæde konstatere, at en flerårig indsats for at konsolidere skolens drift er lykkedes. Vi har støt stigende elevtal i takt med at der hvert år starter 2 BH klasser og økonomien er forbedret så skolen i dag har en positiv egenkapital. Det giver nye muligheder for fremtiden, men også en række udfordringer. Byggeriet

2 En af udfordringerne en behovet for mere plads. Der er derfor med udlejer indgået en aftale om at bygge 2 ekstra etager på fløjen mod Høffdingsvej. Byggeriet er nu, efter en række forsinkelser, i gang og er planlagt afsluttet så en etage er færdig til skolestarten i august. Spiseordningen En anden udfordring har været ændring af en af skolens grundpiller, spiseordningen. På grund af det stigende elevantal har det været nødvendigt at opdele spisningen i to hold, i øjeblikket er opdelingen aldersopdelt. I forbindelse med opdelingen er der indført at der kan vælges mellem 2 retter hver dag. Udendørsområderne I forbindelse med forældrearbejdsdagene har Udvalget for udendørsområderne gjort et stort arbejde med at få forbedret de områder der ikke berøres af byggeriet. Når dette er tilendebragt er der planer for en endelig indretning det sidste stykke, ligesom der, i forbindelse med byggeriet, indrettes udeområde på det flade tag af bygningen ud mod Høffdingsvej. Skolens værdier & fællesskaber Sammenhængende med at skolen bliver større er der fra lærer og forældreside stillet spørgsmålstegn ved hvordan skolen værdier og fællesskaber videreføres i den nye struktur. Der er løbende arbejdet med dette, for eksempel i form af et dialogmøde med deltagelse af skolens ledelse og lærere sammen med Bestyrelsen. Mødets tema var de mange fællesskaber som skolen, i en bred definition var sammensat af. Der vil også fremover løbende blive arbejdet de værdier og fællesskaber som skolen står for, aktivt afdækkes og udvikles. Vi er klar over at skolen bliver større, men det er stadig en Lilleskole. Tryghed, nærhed og en fortsat god balance mellem faglige ( boglige og kreative) og sociale aktiviteter skal fortsat være den centrale drivkraft for skolen. Endvidere har Bestyrelsen i Lilleskoleregi deltaget i et seminar hvor emnet Skolekultur & forældrekultur var til debat. Personale Den positive udvikling, vi har set, har kun kunnet finde sted gennem en stor indsats fra lærere, ledelse og det øvrige personale på skolen. Vi har i dag et arbejdsmarked, hvor det kan være sværere end tidligere at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. I den forbindelse er det glædeligt at se, at der stadig, til stillinger på Byens Skole, er kvalificerede ansøgere. Dette må betyde, at vi også uden for vores egen kreds har et godt ry som arbejdsplads, noget der også i høj grad afspejles i den tilsynsrapport som Københavns Kommune har udarbejdet for Generalforsamlingen: Hvad betyder det at være en Lilleskole? Peter Spanggaard, formand: Det handler om at prioritere både det sociale og det faglige og at kunne eksperimentere med undervisningsformer. Generalforsamlingen: Der må være en balance mellem rammer og vækst og fremhævelse af sociale aktiviteter, som opdelt lejrskole og spisning. Det villle være interessant at få uddybet denne balance. Peter Spanggaard, formand: For år tilbage kendte både små og store hinanden på skolen. Så delte man spisningen op. Denne kunne også opdeles på tværs af årgange. Det at have to spor, giver en kultur med mere ro, end i gamle dage, hvor der var en ny 7. klasse hvert år. Det er positivt at der kommer børn ind som kan nå at lære kulturen fra starten. Generalforsamlingen: Det er godt at vi drøfter det og afprøver forskellige ordninger. Det er godt at det løbende revideres, hvordan der kan være flere børn i stedet for at ignorere der bliver stadig flere børn. Peter Spanggaard, formand: Ja, skoleledelsen overvejer løbende hvordan hverdagen kan indrettes og prøver at være nytænkende og kreative i forhold til det stigende antal børn

3 Morten Svalgaard Nielsen, bestyrelsen: Værdier er et nyt emne, der ikke tidligere har været sat på dagsordenen. Der er mange forskellige holdninger og synspunkter fra de forskellige deltagere i det fællesskab, der udgør skolens daglige brugere. Samtidig er det i høj grad personalet på skolen der tegner fællesskabet, og det må vi have tillid til. Hvad der er skolens ånd er svært at definere. Hvornår der indgås kompromis kan være svært at sætte fingeren på. Der er nu nedsat et udvalg med både forældre, personale og bestyrelse. Udvalgets arbejde vil blive fremlagt. Generalforsamlingen: Nogle af os er nye på skolen. Umiddelbart er det svært at få fat i en forståelse af skolens ånd. Imidlertid fremstår Byens Skole som sympatisk. Det er derfor positivt at nedsætte et udvalg der skal italesætte skolens ånd. Verden forandrer sig. Det er markant på denne skole, at den etniske sammensætning er anderledes end det omgivende samfund. Er dette diskuteret tidligere på skolen? Torben Jensen, næstformand: Etniske minoriteter har ikke særlig interesse for skolen og vælger ofte andre privatskoler, men bestyrelsen og skolen diskuterer løbende, hvordan skolen kan afspejle det omgivende samfund med hensyn til den etniske sammensætning af eleverne. Henrik Andersen, skoleleder: Skolen understøtter fællesskaber. En afgørende faktor for etnicitet er ventelisten. Forældre foretager et valg mindst 5 år før deres børn skal starte i skolen. Samtidig er der betalingsordning, hvilket ikke alle forældre prioriterer. Vi vil gerne invitere alle ind. Imidlertid er det de ressourcestærke forældre der vælger skolen. Skal skolen så særbehandle positivt? Det vil giver en forfordeling for nogle. Skulle skolen så oprette en klasse X hvert år? Det ville ikke nødvendigvis være en hjælp for familierne. Skolepengene kan gøre familier til kastebold mellem kommunen og skolen, hvilket ikke er givtigt for nogen af parterne. Ser man nærmere på skolepengene, kan man ligeledes spørge, om der skal være brugerbetaling eller kollektiv betaling? Det er fordele og ulemper ved begge dele. Skolen vil gerne gå i dialog med kommunen og andre, så alle børn får chancen for at blive elever på skolen. Generalforsamlingen: Det er hørt, at mange vælger skolen netop pga. den sammensætning der p.t. er. Henrik Andersen, skoleleder: Ja, skolen er bevidst om, at nogle vælger os fordi vi laver god skole, men også fordi de fravælger den lokale kommuneskole. Uanset hvilke bevæggrunde forældre har for at indmelde deres børn, er det vigtigt at der er basis for sociale fællesskaber i skolen. Generalforsamlingen godkender Bestyrelsens beretning. 5. Skoleledelsens beretning 2008 Henrik Andersen, skoleleder: To spor Vi startede på at køre to spor pga. dårlig økonomi. Vi har løbende taget forældrene med på råd om det. Det er blevet taget vel imod. Det giver skolen mange fordele og udfordringer. Det er en unik mulighed for at gentænke visioner, værdier og mål. Et eksempel: Når vi nu er to klasser på et trin, hvordan kan vi så afvikle aktiviteter så det giver mening? Det er en kærkommen problematik, da det kan være vanskeligt at pille ved det bestående, uden at der er ændringer som kræver det. Til dialogen om fællesskab fra før: Hvad er det? Hvordan giver det mening? Hvad kan der komme ud af det? Det åbner for faglig udvikling og progression at stille disse spørgsmål. Det store fællesskab må der gives køb på. Fællesskaber er nu mere afdelingsorienterede, hvilket kan være positivt for især indskolingsbørn. Det giver i sig selv mulighed for relationer på kryds og tværs af afdelingerne. Udfordringen er: det store og lille fællesskab. Økonomi De sidste 3 år, har skolens økonomi været i stadig bedring. For første gang sidste år uden påtegninger fra Undervisningsministeriet. Det giver frihed til selv at vælge udviklingstiltag. Blandt andet strategier for udfordringer med økonomi: Indkøb og renovering p.t. Her er det vigtigt med planer, der lægges løbende på både kortere og længere sigt. Løn til personalet er nu kommet på dagsordenen, da det er vigtigt at kunne rekruttere og fastholde kompetente og udviklingsorienterede lærere, da lærere bliver en mangelvare på fremtidens arbejdsmarked.

4 Vedligeholdelse Om vedligeholdelse af fysiske rammer: Som noget nyt er der ekstern rengøring på skolen. Det er et valg, at der skal opprioriteres på hygiejnen. I mange år var der end ikke garderober på skolen. Det er der også nu. Det øgede fokus på vedligehold og hygiejne med højere standard kan fastholdes med en styrket økonomi. Her indgår også forældrearbejdet. Skolen er glad for at forældrene deltager. Mange er meget engagerede både med at bygge eksempelvis bålhytte, men også rengøring. Fortsæt endelig med det. Byggeri Byggeriet er sat i værk fordi der er to spor på skolen. Det giver nye muligheder med de kommende to, nye etager. Både forældre, bestyrelse og personale er med i beslutningerne om, hvordan de nye lokaler skal bruges, herudover er der brandtekniske krav som skal overholdes. Byggeriet giver gener mens det står på, men heldigvis gør håndværkerne hvad de kan for at hjælpe med til at skolen kan fortsætte nogenlunde upåvirket. Støv, støj og forstyrrelse kan dog ikke helt undgås. Skolen håber derfor, at forældrene bærer over, mens byggeriet står på. Skulle byggeriet, mod forventning, ikke blive færdigt til tiden, har ledelsen en plan B. Imidlertid ser det foreløbig ud til at den ene etage står klar til august, som planlagt. SFO og Klub Der har været en periode uden SFO-leder. Situationen var, at den daværende SFO-leder ikke kunne honorere de ønskede proportioner mellem klub og SFO. Der er behov for fokus på helhed og identitet, hvilket Jonas Vad, den nye klub og SFO-leder nu varetager. Jonas Vad har været mange år i Københavns Kommune og nogle år i Tingbjerg. Han har primært haft funktion inden for fritidsordninger. Efterfølgende har Jonas læst videre på Danmarks Pædagogiske Universitet. Medarbejderudvikling Medarbejderne er indstillet på og har lyst til at bidrage til udvikling. Vi arbejder med teamudvikling og teamsamarbejde i forhold til, hvordan vi kan løse de opgaver, vi står overfor. Det enkelte team er bedst til de børn der er i deres afdeling, fordi de er tættest på børnene der. Der arbejdes med kompleksitetshåndtering og anerkendende kollegial coaching indenfor personalegruppen. Det handler blandt andet om, at respektere, at andre tænker anderledes, end en selv. Dette forsøges spredt ud i skolen som organisation, gennem ambassadører i samarbejdet med børn og forældre, så den anerkendende kultur bliver bærende for Byens Skole. Ambassadørerne kaldes K-lærerere. Vi har diskuteret K-lærerrollen, der traditionelt er koordinerende, men nu er mere gruppelederorienteret. Vi får stadigt større teams, så der er flere udfordringer og vi arbejder med kompetencetilegnelse. Målsætningen er en stadig udvikling af faglige kompetencer. Der er fokus på efteruddannelse af lærere og pædagoger, i øjeblikket med fokus på de naturfaglige fag. Tak til personalet for deres forandrings- og udviklingsparathed. Spisning - 2 retter, 2 hold og 2 kokke Spisningen er en del af fællesskabet på Byens Skole og derfor noget alle børn og voksne deltager i. Det lyder måske negativt at der er to hold. Imidlertid handler det mere om støjniveau end pladsmangel. Både børn og voksne har haft stresssymptomer, så derfor og på grund af fremtiden, med to spor gennem hele skolen, har vi delt os. Samtidig ansatte vi Nikolaj, vores sidst tilkomne kok. Det var dyrt, men det betyder høj kvalitet, både for den mad vi spiser og de oplevelser, og dermed læringsperspektiver, børnene har i køkkenet. Vi har fortsat fokus på spise- og arbejdsmiljø i køkkenet og arbejder videre med skabe de bedst mulige rammer for fællesspisningen. Om skolen overordnet: Vi ønsker og har glade og nysgerrige børn hver dag, der er trygge i de forpligtende fællesskaber, som udgør deres hverdag på skolen. Skolens tilsyn, skrev ved seneste inspektion om børnenes trivsel: Konklusion: På baggrund af det oplevede, det tilsendte materiale og hjemmesiden kan jeg konkludere, at undervisningen på Byens Skole bestemt står mål med, hvad der opnås i folkeskolen. Eleverne opleves som efterrettelige og engagerede med ønske om at lære noget. Jeg vil gerne gentage, at jeg oplevede en god dialog mellem først og fremmest elever og lærere, men også de voksne indbyrdes. Lærerne virkede velforberedte, engagerede, dygtige og kompetente. Tilsynsrapporten findes på skolens hjemmeside, hvis nogen ønsker at kigge nærmere på den.

5 Generalforsamlingen: Forandringer giver udfordringer med kommunikation og engagement, som kan frygtes faldende. Giver større afdelinger ikke længere kommunikationsveje? Henrik Andersen, skoleleder: Vi vil gerne mere fællesskab på tværs af klasserne. Der er masser af tilbud her, der ikke har skolen som kerne. Skolen beder forældrene styrke fællesskabet i stedet for at fokusere på egne børns aktiviteter. Det er vigtigt at klassernes forældre har dialoger om alkoholpolitik, fester og mange andre ting, før det bliver et krav fra børnene, så de i fællesskab har en afklarethed, der kan støtte deres børn i retning af en sund udvikling. Og om kommunikation: Skolen er blevet mere professionel. Der er basiskommunikation i form af ugebreve på både papir og . Ligeledes er der referatet fra generalforsamlingen. Skolen ønsker at komme så meget i dialog med forældrene, som muligt. Generalforsamlingen: Tak for beretningen. Kan skoleledelsen hjælpe med rammer for sociale fællesskaber i og på tværs af klasserne og afdelingerne? Henrik Andersen, skoleleder: Det er dejligt hvis forældrene spiller deres erfaringer ind. Det kan være svært også at have forældrevinklen med, for os, der er personalet på skolen. Rene Henriksen, viceinspektør: vi arbejder på at afstanden mellem skole og familier ikke skal blive større. Vi og lærerne kender fortsat jer og jeres børn, selvom skolen bliver større. Der er ingen hindring for at I kontakter os med spørgsmål. Vi arbejder på at nærværet mellem familier og skole bevares. Generalforsamlingen: Der er flere klasser som holder årlig fester med deres børn. Det har gjort at forældrene fortsat har en nær dialog. Forældrerengøring er hyggeligt og en god mulighed for at møde børns venner, deres forældre og andre. Generalforsamlingen: Er der en alkoholpolitik for børnene? Henrik Andersen, skoleleder: Ja, alkohol i alle former er forbudt på skolen. Som støtte til dette beder skolen alle forældre tage stilling og vedtage politikker udenfor skolens regi. Generalforsamlingen: Har der tidligere været alkoholkonsulenter inviteret til skolen for at debattere emnet med eleverne? Henrik Andersen, skoleleder og Frode Frederiksen, dirigent: Jo, der kan inviteres konsulenter og vi anbefaler at forældrene tager det op i god tid, så emnet er holdningsbearbejdet og sat på regelsæt, også udenfor skolens rammer, inden eleverne begynder at nyde alkoholiske drikkevarer. Det kræver fælles retningslinier at skabe trygge rammer for eleverne, så de kan udvikle fornuftige vaner omkring alkohol. Disse retningslinier skal primært komme fra en samlet forældregruppe, da skolens holdning er udifferentieret: Totalt alkoholforbud for eleverne på skolen. Generalforsamlingen godkender skolelederens beretning. 6. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse Søren Jensen, revisor: Der uddeles uddrag af skolens regnskab til Generalforsamlingen. Det fulde regnskab kan hentes på skolens kontor. Det indberettede regnskab lever op til de krav, der stilles af Undervisningsministeriet. Regnskabet er nøje gennemgået med Bestyrelsen og ledelsen. Bestyrelsen er godt inde i stoffet og følger økonomi og forvaltningen af skolen nøje. Om regnskabets konklusion: Regnskabet følger nøje reglerne og der er ingen bemærkninger fra revisionens side. Regnskabet indeholder blandt andet en beskrivelse af gode principper for regnskabsføring og økonomi. Skolens anvendelse af midler er sund. Resultatet for 2007 er et overskud på kr. Den negative egenkapital siden 2001 er nu vendt til et positivt resultat. Elevtallet har været stigende over 3 år, hvilket er vigtigt for tilskuddene fra Undervisningsministeriet. Der er 33,01 medarbejdere mod 29 året før.

6 Resultatopgørelsen viser udgifter for 17,9 mio. kr. mod 15 mio. kr. sidste år. Disse er primært brugt på undervisning, hvor løn er den største post, men dette harmonerer med det øgede personaleantal. Huslejen er relativt høj og stiger med byggeriet, men det giver plads til flere børn, hvilket øger skolens offentlige tilskud. Det bemærkes, at skolen kan bryste sig af betydeligt lavere rengøringsudgifter end andre skoler, grundet forældrearbejdet. Det er et godt bidrag fra forældrene til skolens økonomi. Samlet set, er det godt med et overskud. Det er ikke meget i forhold til aktiviteten (læs: forretningen), dog er formålet ikke at tjene penge, men at drive en god skole, så i det perspektiv er skolen en god forretning. Ledelsen har herudover månedsopdelte budgetter, hvilket tyder på vilje til kontrol med økonomien. Om aktiver og passiver: De finansielle anlægsaktiver: kr. forøget med i De likvide beholdninger viser en styrkelse af skolens økonomi på kr., så der er 2 mio. i banken. Tilskud fra det offentlige er indbetalt til skolen i december. Passiverne viser 3,4 mio. kr. i gæld og kr. i formue. I den forbindelse er der en påtegning, som siger, at der påhviler skolen en forpligtelse i forbindelse med huslejekontrakten, der løber til februar 2028, på 60 mio. kr., men det er rimeligt at udlejer har sikkerhed for at skolen forsat bruger bygningerne. Regnskabet er sendt til Undervisningsministeriet. Herunder er der indberettet om forbrug af offentlige midler. Skolen lever op til sin målsætning. Revisionen siger god for at skolens økonomi bliver forvaltet til fulde efter de krav der stilles. Forældrene kan være trygge ved skolen. Heidi gør det godt som administrator af skolens økonomi. Revisionen bemærker ud fra sine erfaringer fra andre skoler, at Byens Skole økonomisk gør det bedre end mange andre skoler. 7. Ledelsen fremlægger det af Bestyrelsen godkendte budget for det kommende år Rene Henriksen, viceinspektør: Budgettet fremlægges med de nedenfor viste illustrationer. Indtægter i 1000 kr. Skolepenge 6195 Andre indtægter 62 Statstilskud 13609

7 Udgifter i 1000 kr. Andre udgifter 45 Uv. Materialer 674 Spiseordning 888 Lejrskole 235 Administration 890 HRM 58 Kurser 179 Løn til uv Anskaffelser 372 Ejendomsudgifter 4372 Løn SFO 3114 Der budgetteres med et overskud på kr for det kommende skoleår. I budgettet arbejdes der med en udgiftsnøgle for undervisningsmaterialer pr. barn. Det er en hensigtsmæssig fordelingsnøgle for hver afdeling til ture, bøger og kopier. Der er et overskud på kr. i indeværende år, når udgifter og indtægter gøres op. Det hænger sammen med at der kun er en klasse som skal starte i den nye afdeling ved afslutning af den første del af byggeriet. Generalforsamlingen: Formålet med skolen er ikke at genere overskud. Der skal ikke ligge et stort overskud, men det er fint at der er buffer til uforudsete udgifter. Rene Henriksen, viceinspektør: En lærerløn forventes at være inkl. pension pr. år. Dog kan der ikke altid forudses orlov, fratrældelser mv. Peter Spanggaard, formand: Huslejen er høj og vores tilskud svarer til, hvad 80% af en folkeskole kostede for 3 år siden. Vores problem er en helt anden husleje end perifære skoler i provinsen, der måske evt. ejer deres ejendomme og har gjort det i mange år. Inden jul fik vi ny beregning af tilskud fra Undervisningsministeriet, så man kan end ikke regne med Ministeriet i forhold til budgetlægning. Torben Jensen, næstformand: Man kan spørge sig selv, hvorfor vi så ikke flytter skolen, men der er ingen oplagte alternativer. Vi har tidligere undersøgt både Grønttorv og Carlsbergområdet.

8 Generalforsamlingen: Det er fint at der bruges penge på materialer. Vi har set at der skal fokuseres på faget Natur/teknik, men vi har ikke set en fast bog til faget, hvilket giver manglende aktive valg for faget. som forældre mangler man noget at tale med barnet ud fra, og der opfordres derfor til en fast undervisningsbog om naturteknik. Alec Karlson, lærer: Jeg anvender mest kopier. Frode Frederiksen, dirigent: Jeg har set bøger til faget. Generalforsamlingen: Hvad nu, hvis der bliver mulighed for at flytte om 10 år? Er man ikke bundet længe af kontrakten og bruges der ikke for få penge på efteruddannelser? Rene Henriksen, viceinspektør: Nej, det er ok, som det er, da en del kurser sættes op i internt regi. Vi kan ikke bruge mere end kr. pr. medarbejder, selvom det var kurser i eksternt regi. Selv for diplomuddannelser er ret store, endda. Med hensyn til kontrakten. Der har været 3 i viceinspektørens tid. Skolen betalte ingen husleje i slutningen af 2002 start 2003 (en besparelse på 2 x kr.) til gengæld for en ny kontrakt med 15 års forlængelse af bindingsperioden. Skolen betaler ikke for byggeriet og huslejen pr. barn er mindre nu end på de tidligere kontrakter. Mulighederne med andre ejendomme er undersøgt, og der er gentagne eksempler på kun at kunne finde dårligere faciliteter. Derfor har skolen valgt at blive og gøre det så godt som muligt på Høffdingsvej. Generalforsamlingen: Man har vel sikret sig, at der ikke kommer huslejestigning, så det er sikret at skolen kan drives fremover. Rene Henriksen, viceinspektør: Ja, det har man. Generalforsamlingen godkender budgettet for det kommende år. 8. Valg af medlemmer og supleanter til Bestyrelsen Torben Jensen, næstformand: En tak til Peter, vores afgående formand. Det har været berigende at side i bestyrelse med dig. Den afgående bestyrelses afgang og genopstilling til Bestyrelsen: Peter Spanggaard afgår, så der skal vælges 1 nyt medlem i stedet for ham. Morten Svalgaard Nielsen og Torben Jensen er ikke på valg. Svend Andersen, Niels Løppentien og Lone Stæhr ønsker genvalg Charlotte Hornauers afløser skal vælges. Følgende personer ønsker valg til Bestyrelsen: Svend Andersen

9 Niels Løppentien Lone Stæhr Michael Hess, søløve og en løve, Teena Klinge Per Rasmussen Ulrik Gramstrup Følgende personer blev valgt ind eller fortsætter i Skolebestyrelsen 2008/2009: Morten Svalgaard Nielsen Torben Jensen Svend Andersen med 19 stemmer Niels Løppentien med 22 stemmer Lone Stæhr med 22 stemmer Michael Hess med 18 stemmer Teena Klinge med 13 stemmer Per Rasmussen blev ikke valgt ind med 9 stemmer Ulrik Gramstrup blev ikke valgt ind med 12 stemmer Bestyrelsen holder konstituerende møde efter Generalforsamlingen. 9. Valg af tilsynsførende Bestyrelsen indstiller igen Københavns kommune, da det er gratis og samtidig sender et troværdigt signal overfor Undervisningsministeriet. Alle kan vælges: en præst, en skoleinspektør i princippet alle der er uvildige, men det er måske mere praktisk at det en relevant instans som kommunen, der varetager opgaven for mange institutioner og der for har viden om tilsyn. Udfordringen ved at vælge en tilsynsførende fra et andet segment er, at de ikke har noget at sammenligne med i forhold til folkeskolen, derfor er det mere hensigtsmæssigt at den der udøver tilsynet kender folkeskolen som vi skal sammenlignes med, og så kan Bestyrelsen bruge pengene for et betalt tilsyn bedre på andet. Generalforsamlingen godkender Københavns Kommune som tilsyn. 10. Valg af revisor Punktet udgår, da Bestyrelsen vælger revisor ifølge forretningsorden. 11. Indkomne forslag Ingen, så punktet udgår 12. Eventuelt Peter Spanggaard, afgående formand: Tak til ledelse og lærere fra Bestyrelsen. Det er vemodigt at forlade Bestyrelsen efterr 27 år, 5 egne børn og 2 plejebørn, der også har været elever på Bestyrelsen. Vi har i øjeblikket en ledelse og nogle lærere der gør det godt. Det er også godt med kampvalg til Generalforsamlingen Pas godt på Bestyrelsen. Det er også jeres skole. Det er ikke som at købe en fladskærm. At have børn her på Bestyrelsen er at melde sig ind i et fællesskab som man aktivt vælger at ville deltage i. Der er masser af

10 muligheder, som for eksempel udvalg: Byggeudvalg, forældrearbejde, værdiudvalg og udeudvalg. Forældrene opfordres til at komme og være med.