Vejledning om Ernæringsmærket

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om Ernæringsmærket"

Transkript

1 Vejledning om Ernæringsmærket INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT..s. 2 Vejledningens formål og målgruppe ANVENDELSESOMRÅDE, 1.s. 3 Afgrænsning af bekendtgørelsens regulering Forhold til anden relevant lovgivning ERNÆRINGSMÆRKET, 2-3 s. 3 Definition og funktion Graduering af Ernæringsmærket Fødevaregrupper og kriterier BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF ERNÆRINGSMÆRKET, 4 6..s. 5 Hvilke fødevarer? Afgrænsning af fødevarer, der ikke kan anvende Ernæringsmærket Hvilket Ernæringsmærke kan påføres den enkelte fødevare? Hvor og hvordan benyttes Ernæringsmærket på en fødevares emballage? Andre relevante regler ANSVAR OG KONTROL, 7.. s.10 Kontrol af brugen af Ernæringsmærket STRAFFE- OG IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSER, s.12 Straf Ikrafttrædelse BILAG: OM BRUG AF ERNÆRINGSMÆRKET INDENFOR ORDNINGENS FORSKELLIGE PRODUKTGRUPPER.s.13 1

2 GENERELT Fødevarestyrelsens bekendtgørelse nr. 330 af 3. april 2007 om Ernæringsmærket, der trådte i kraft den 19. april 2007, er realiseringen af et bredt politisk ønske i Folketinget om at tilvejebringe et effektivt forbrugerredskab i forbindelse med indkøb af fødevarer. Ernæringsmærket skal skabe større gennemskuelighed for forbrugerne i forbindelse med valg af fødevarer. Forbrugerne har i hverdagen behov for nemt at kunne skelne de ernæringsrigtige fødevarer fra de mindre ernæringsrigtige. En del forbrugere har ikke tid til at læse varedeklarationer og har eventuelt svært ved at forstå disse oplysninger. Ernæringsmærket har til formål at gøre det lettere for forbrugerne at vælge de fødevarer, der indeholder mindre fedt, mættet fedt, sukker og salt, samt flere kostfibre. Ernæringsmærket skal ses som et supplement til den generelle ernæringsoplysning og de 8 kostråd. Forbrugeren kan bruge Ernæringsmærket som en vejledning i valget af fødevarer, idet der fortsat er behov for at følge de 8 kostråd og spise varieret. Ernæringsmærket skal understøtte en indsats i fødevareerhvervet, der går i retning af udvikling af produkter med et lavere indhold af fedt, mættet fedt, sukker og salt, samt et højere indhold af kostfibre. Ernæringsmærket er et frivilligt mærke, som fødevareproducenter og detailhandel, samt alle, der deltager i salg og markedsføring af fødevarer, kan benytte. Vejledningens formål og målgruppe Det er vejledningens formål at vejlede om anvendelsen af det frivillige Ernæringsmærke, der er etableret ved Fødevarestyrelsens bekendtgørelse nr. 330 af 3. april 2007 om Ernæringsmærket. Målgruppen for vejledningen er fødevareregionerne, fødevarevirksomheder, detailhandel, og andre virksomheder, der sælger og/eller markedsfører fødevarer. Bekendtgørelsen om Ernæringsmærket fastsætter de juridiske rammer for anvendelsen af Ernæringsmærket. Vejledningen uddyber og forklarer bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 330 af 3. april 2007, og indeholder en generel vejledning om, hvilke juridiske aspekter, der skal overvejes, når Ernæringsmærket benyttes. Hvis bekendtgørelsen eller vejledningen ikke giver svar på konkrete spørgsmål i forbindelse med anvendelsen af Ernæringsmærket, kan den lokale Fødevareregion kontaktes med henblik på individuel vejledning. 2

3 ANVENDELSESOMRÅDE, 1 Bekendtgørelse om Ernæringsmærket, bkg. nr. 330 af 3. april 2007 Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Denne bekendtgørelse vedrører den frivillige anvendelse af et mærke til ernæringsoplysning i forbindelse med markedsføring af fødevarer. Mærket benævnes Ernæringsmærket. Ad 1 Ernæringsmærket er frivilligt at bruge i forbindelse med markedsføring af fødevarer. Kriterier for anvendelsen fremgår af bekendtgørelsen om Ernæringsmærket. Bekendtgørelsen om Ernæringsmærket hverken indskrænker eller udvider anden lovgivning. Den gældende fødevarelovgivning skal altid overholdes i forbindelse med produktion og markedsføring af fødevarer. ERNÆRINGSMÆRKET, 2 3 Bekendtgørelse om Ernæringsmærket, bkg. nr. 330 af 3. april 2007 Kapitel 2 Ernæringsmærket 2. Ernæringsmærket oplyser grafisk om en fødevares ernæringsmæssige egenskaber. Stk. 2. Der er udformet tre varianter af Ernæringsmærket, der ud fra en overordnet ernæringsmæssig betragtning afspejler, om den pågældende fødevare bør indgå i kosten i større eller mindre omfang. Ernæringsmærket angiver, om der af den pågældende fødevare bør indtages: 1) Mest 2) Mindre 3) Mindst. Stk. 3. Ernæringsmærkets grafiske udformning fremgår af bilag Gradueringen af Ernæringsmærket bestemmes af specifikke kriterier fastsat for forskellige fødevaregrupper på baggrund af deres ernæringsmæssige karakteristika. Kriterierne fremgår af bilag 2. Ad 2 Definition og funktion 3

4 Ernæringsmærket er et mærke, der grafisk oplyser om en fødevares ernæringsmæssige egenskaber, primært vurderet udfra dens indhold af fedt, mættet fedt, sukker og salt (natrium) og kostfibre. I visse tilfælde er der inkluderet andre kriterier, der skønnes at have direkte eller indirekte ernæringsmæssig betydning. Det er ikke et sundhedsmærke, økologimærke, kvalitetsmærke mv., men alene et mærke, der oplyser om den enkelte fødevares ernæringsmæssige egenskaber. Mærket er simpelt udformet med ordet spis med en grafisk krone over ordet. Ordet spis skal forstås bredt, idet ernæringsmærkningsordningen også omfatter drikkevarer. Ved siden af står ordene: mest, mindre, mindst med et af ordene tydeligt fremhævet. Mærket kan anvendes enten i farver eller i sort/hvid. Fremhævelsen af henholdsvis mest, mindre, eller mindst i mærket indikerer, om den mærkede fødevare udfra en ernæringsmæssig betragtning bør indgå i kosten i større eller mindre omfang. Det er tilstræbt, at den information, der præsenteres, er enkel og let tilgængelig, for at så mange som muligt kan drage nytte af mærket. Forbrugerne får dermed hjælp til at træffe ernæringsrigtige valg, når de køber ind. Mærkningsordningen er frivillig og det er op til den enkelte fødevarevirksomhed at afgøre om og i hvilket omfang Ernæringsmærket ønskes anvendt på virksomhedens sortiment. Det vil sige, at en virksomhed der anvender Spis Mest Mærket på de fødevarer i produktsortimentet, som overholder kriterierne i kategori 1, ikke samtidigt bliver forpligtet til at anvende Ernæringsmærket på alle de fødevarer, der bliver produceret af virksomheden. Ernæringsmærket kan downloades til grafisk brug fra hjemmesiden Graduering af Ernæringsmærket Gradueringen af Ernæringsmærket i: mest, mindre, mindst er valgt for at imødekomme forbrugernes behov for at kunne orientere sig indenfor en bredere gruppe af fødevarer end den gruppe, der kan fremhæves mest positivt. Det er ikke hensigten, at Ernæringsmærket skal få forbrugerne til at udelukke bestemte fødevarer. Mærkningen skal bevidstgøre forbrugerne om, at det, udover at spise varieret, også er vigtigt at sammensætte kosten, så der spises mindre af de fødevarer, som har et forholdsvis højt indhold af fedt, mættet fedt, sukker og salt samt et lavt indhold af kostfibre. En række kriterier bestemmer, hvilken graduering af Ernæringsmærket en fødevare kvalificerer sig til. I den konkrete bedømmelse af en fødevare, placeres den først i én af 10 mulige fødevaregrupper, og dernæst vurderes fødevaren i forhold til de kriterier, der gælder for denne fødevaregruppe. For nærmere beskrivelse af produktgrupperne og kriterierne se bilag 1 til denne vejledning. 4

5 Ad 3 Fødevaregrupper og kriterier Der er defineret 10 fødevaregrupper med særskilte kriterier, som fremgår af bekendtgørelsens bilag 2. Fødevaregrupperne er dannet på baggrund af ernæringsfaglige overvejelser, og det er fundet hensigtsmæssigt at opstille særskilte kriterier for hver gruppe. Disse kriterier er udarbejdet af Fødevareinstituttet ved DTU på et ernæringsfagligt og videnskabeligt grundlag. Kriterierne for fødevaregrupperne relaterer sig til de relevante næringsstoffer: fedt, mættet fedt, sukker, kostfibre (sidstnævnte er alene vurderet relevant for bagværk, mel og gryn, og morgenmadsprodukter) og natrium (salt). Det er hensigten, at mærket skal give information om en fødevares samlede ernæringsmæssige status. For at en fødevare kan opnå at blive mærket i kategorierne, og, skal alle kriterier indenfor den relevante fødevaregruppe og kategori derfor være opfyldt, jf. 5 i bekendtgørelsen om Ernæringsmærket og til bilag 1 og 2 i Vejledning om Ernæringsmærket. Hvis fødevaren ikke kan henføres til én af de 10 opstillede fødevaregrupper, kan fødevaren ikke benytte Ernæringsmærket. Se bilag 1 i denne vejledning for nærmere information om brug af Ernæringsmærket indenfor de forskellige produktgrupper. Er den producent, der ønsker at bruge mærkningen, i tvivl om, hvilken af de 10 fødevaregrupper en given fødevare kan henføres til, eller om, hvorvidt en given fødevare kan benytte mærkningen, bør producenten henvende sig til den lokale fødevareregion. Fødevarestyrelsen vil, hvis det måtte vise sig at være relevant, og når der er tilstrækkelige erfaringer med ordningen, tage initiativ til en revision af bekendtgørelsens fødevaregrupper og kriterier. BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF ERNÆRINGSMÆRKET, 4-6 Bekendtgørelse om Ernæringsmærket, bkg. nr. 330 af 3. april 2007 Kapitel 3 Betingelser for anvendelse af Ernæringsmærket 4. Ernæringsmærket kan benyttes i markedsføringen af alle fødevarer, der er omfattet af de i bilag 2 angivne fødevaregrupper og som opfylder de i bilag 2 relevante kriterier, jf. 5. Stk. 2. Ernæringsmærket kan ikke anvendes på fødevarer med et alkoholindhold på over 1,2 volumen-pct. Ernæringsmærket kan endvidere ikke anvendes på kosttilskud samt fødevarer bestemt til særlig ernæring. 5. En fødevare kan kun påføres én af de tre varianter af Ernæringsmærket: SPIS mest, SPIS mindre eller SPIS mindst. Fødevarens ernæringsmæssige egenskaber set i forhold til de relevante 5

6 kriterier i bilag 2 bestemmer, hvilken variant af Ernæringsmærket, der kan anvendes i markedsføringen af fødevaren. Fødevaren skal opfylde samtlige kriterier for alle de næringsstoffer, der relaterer sig til den pågældende variant af Ernæringsmærket, jf. bilag Når Ernæringsmærket benyttes på en fødevares emballage, skal dette ske på forsiden. Ernæringsmærket kan enten benyttes i farver eller i sort/hvid, som vist i bilag 1. Stk. 2. Færdigpakkede fødevarer skal benytte Ernæringsmærket på emballagen, når Ernæringsmærket tillige ønskes benyttet i anden form for markedsføring i forbindelse med disse fødevarer. Stk. 3. Ernæringsmærket kan anvendes ved markedsføring af uemballeret frugt og grønt, kartofler samt fersk fisk. Ad 4 Hvilke fødevarer? Ordningen gælder for alle fødevarer, der er omfattet af de definerede fødevaregrupper i bekendtgørelsens bilag 2 og vejledningens bilag 2. Ernæringsmærket kan derfor ikke bruges på fødevarer, der ikke er omfattet af disse grupper. Eksempler på varer, som ikke kan anvende Ernæringsmærket er: kaffe, te, krydderier, og fødevarer med et alkoholindhold på over 1,2 volumen-pct. Fødevarer, der er omfattet af én af følgende bekendtgørelser, kan heller ikke benytte Ernæringsmærket: 1) Bekendtgørelse nr. 683 af 21. juli 2003 om kosttilskud. 2) Bekendtgørelse nr. 115 af 11. marts 2002 om fødevarer bestemt til særlig ernæring med senere ændringer. Herunder: Bekendtgørelse nr. 202 af 17. marts 1997 om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn med senere ændringer. Bekendtgørelse nr. 355 af 17. juni 1998 om forarbejdet børnemad til spædbørn og småbørn. Bekendtgørelse nr. 268 af 13. april 2000 om levnedsmidler til særlige medicinske formål. Bekendtgørelse nr. 786 af 20. oktober 1997 om slankekostprodukter. Ad 5 Hvilket Ernæringsmærke kan påføres den enkelte fødevare? En fødevare kategoriseres først under den relevante produktgruppe. Produktgrupperne er defineret i bekendtgørelsens bilag 2. Dernæst skal fødevaren vurderes i forhold til de kriterier, der vedrører produktgruppen. Kriterierne fremgår af tabeloversigten i bilag 2. Det er vigtigt her at være opmærksom på, at der i ordningen indgår en generel undtagelse for sødestoffer, der gælder uanset de kriterier, der er fastsat for den enkelte produktgruppe. Fødevarer med sødestoffer kan ikke mærkes med, uanset om de 6

7 opfylder de kriterier, der i øvrigt er opstillet for den produktkategori, som de kan henføres til. Fødevarer med sødestoffer kan således alene benytte mærkerne og. I bilag 1 til denne vejledning er det forklaret, hvorledes det fastlægges, hvilket mærke en given fødevare kan benytte. Ad 6 Hvor og hvordan benyttes Ernæringsmærket på en fødevares emballage? Det grafiske udtryk for Ernæringsmærket er lagt ud på Internettet på hvorfra virksomhederne kan hente mærket. Ernæringsmærket skal placeres på forsiden af en fødevares emballage. Ved tvivl om hvilken side der er forsiden, kan virksomhederne selv afgøre, hvilken side der typisk vil være den mest fremtrædende som følge af grafik, farver mv. Alternativt kan mærket placeres på flere sider af fødevaren. Ernæringsmærket kan påsættes varerne, som et selvstændigt mærkat. Det kan også trykkes direkte på de produktemballager eller etiketter, der benyttes i forvejen. Ernæringsmærket kan vælges i farver og i sort/hvid, som vist i bekendtgørelsens bilag 1. Ernæringsmærket skal fremstå tydeligt og have en læsbar størrelse. For nærmere teknisk information om mærket og dets anvendelse, henvises der til særskilt manual herom. Manualen findes på hjemmesiden Når Ernæringsmærket tillige ønskes benyttet i anden form for markedsføring, eksempelvis hyldemærkning eller reklamer i tv, er det en forudsætning, at de færdigpakkede fødevarer har Ernæringsmærket på emballagen. For ikke-færdigpakkede fødevarer kan Ernæringsmærket kun benyttes i markedsføringen af uforarbejdet frugt, grønsager og kartofler, og fersk fisk. I henhold til bekendtgørelsens bilag 2 kan fødevarer i de nævnte produktgrupper mærkes med Spis Mest Mærket, og en anvendelse af mærket udløser ikke krav om næringsdeklaration. Uforarbejdet frugt, grønt og kartofler, og fersk fisk kan markedsføres ved brug af Ernæringsmærket ved hyldemærkning, reklamer i tv mv., uden at mærket er påført fødevarerne eller fødevarernes emballage. Det er valgt ikke at åbne for anvendelsen af Ernæringsmærket for andre ikke-færdigpakkede fødevarer end uforarbejdet frugt, grønt og kartofler, samt fersk fisk, fordi der vil være stor risiko for, at der sker forvekslinger/fejlplaceringer. Der vil desuden ikke være krav om næringsdeklaration, da reglerne om næringsdeklaration ved anprisninger (herunder brug af Ernæringsmærket), kun omfatter færdigpakkede fødevarer. 7

8 Andre relevante regler En mærkning af fødevarer på emballagen, hvor det i ord/farver/grafik angives, at varerne har særlige ernæringsmæssige egenskaber med hensyn til næringsstoffer, er at sidestille med en ernæringsanprisning, der udløser et krav om næringsdeklaration. Anvendelsen af Ernæringsmærket svarer således til en frivillig ernæringsanprisning, der medfører, at en række juridiske krav skal overholdes. Næringsdeklaration Anprisning af et eller flere næringsstoffer i fødevarer herunder anvendelse af Ernæringsmærket - udløser krav om, at fødevarerne næringsdeklareres. Næringsdeklarationsbekendtgørelsen regulerer mærkning med næringsdeklaration af færdigpakkede fødevarer bestemt til salg til den endelige forbruger 1. Ved næringsdeklaration forstås en oplysning på emballagen, som vedrører fødevarens indhold af energi, protein, kulhydrat, sukkerarter, fedt, fedtsyrer, kostfibre, natrium/salt, samt vitaminer og mineraler. Der er her tale om en udtømmende liste over, hvad der i henhold til de gældende regler må omtales i en næringsdeklaration. Som udgangspunkt skal en næringsdeklaration mindst omfatte oplysninger om fødevarens totale indhold af energi, protein, kulhydrat og fedt - den korte næringsdeklaration. Anprisning af sukkerarter, mættede fedtsyrer, kostfibre eller natrium udløser krav om anvendelse af den lange næringsdeklaration, som yderligere omfatter oplysninger om sukkerarter, mættede fedtsyrer, kostfibre og natrium/salt 2. Eftersom ernæringsmærkningsordningen omfatter næringsstofferne: sukker, mættet fedt, kostfibre og natrium, skal den lange næringsdeklaration oplyses i forbindelse med at Ernæringsmærket benyttes i markedsføringen af en fødevare. Oplysningerne i næringsdeklarationen om indholdet af energi og næringsstoffer skal angives pr. 100 g eller 100 ml 3. Oplysningerne kan supplerende angives pr. portion, forudsat at antallet af portioner er angivet 4. Forsynes fødevaren med oplysning om energifordelingen, skal denne oplysning være adskilt fra den egentlige næringsdeklaration. De tolerancer, der er fastsat i Vejledning om næringsdeklaration af færdigpakkede levnedsmidler 5, finder ligeledes anvendelse ved kontrol af næringsdeklarationen af produkter, der er mærket med Ernæringsmærket. 1 Jf. 1 i bekendtgørelse nr. 198 af 20. marts 1992 om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede levnedsmidler. 2 Jf. 12, stk. 1 og 14 i bekendtgørelse nr. 198 af 20. marts 1992 om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede levnedsmidler. 3 Jf. 15 i bekendtgørelse nr. 198 af 20. marts 1992 om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede levnedsmidler. 4 Jf. 15, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 198 af 20. marts 1992 om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede levnedsmidler. 5 Vejledning nr af 30. september 1993 om næringsdeklaration af færdigpakkede levnedsmidler. 8

9 På EU-plan findes reglerne om næringsdeklaration i direktiv 90/496 af 24. september 1990 om næringsdeklaration af levnedsmidler. Europa Kommissionen arbejder på en revision af direktivet. I henhold til de 8 kostråd anbefales befolkningen at spise 600 gram frugt og grønt dagligt og gram fisk om ugen, fordi disse produktgruppers ernæringsmæssige sammensætning er af stor betydning for folkesundheden. Spis Mest Mærket kan uanset indhold af næringsstoffer anvendes på uforarbejdede kartofler, al uforarbejdet frugt og grønt 6, samt alle fisk og fiskeprodukter, hvor der ikke er tilsat andet fedtstof end fiskeolie. 7 Uforarbejdede kartofler, al uforarbejdet frugt og grønt, samt uforarbejdet fisk skal ikke næringsdeklareres, idet der er tale om en generisk anprisning. Det bemærkes, at forarbejdede fiskeprodukter også i de tilfælde, hvor der alene er tilsat olie, vil skulle næringsdeklareres med den lange næringsdeklaration. Ved anvendelsen af Ernæringsmærket på fersk kød og fjerkræ kan næringsdeklaration undlades. Producenten har dog fortsat ansvaret for, at produkterne overholder kriterierne for det anvendte Ernæringsmærke. Kriteriet for indhold af sukker omfatter alle sukkerarter. Eneste undtagelse er Spis Mest Mærket for produktgruppen Frugt og grønt, kartofler og kartoffelprodukter, her gælder kriteriet om 0 gram sukker pr. 100 gram tilsat sukker. Vildledning Når Ernæringsmærket benyttes i markedsføringen af en fødevare er det afgørende, at forbrugerne ikke bliver vildledt. De almindelige vildledningsbestemmelser, 14 i Fødevareloven 8 og artikel 16 i Fødevareforordningen 9, skal altid iagttages. Bestemmelserne er generalklausuler, der finder anvendelse, hvis et konkret forhold ikke er reguleret i anden lovgivning. Det følger af bestemmelserne, at der ikke må sælges fødevarer under omstændigheder, der er egnet til at vildlede forbrugerne. Ved bedømmelsen af, hvorvidt bestemmelserne er overtrådt, indgår såvel skriftlige som mundtlige oplysninger, tegninger og billeder på emballagen, samt i reklame for varen. Der er ikke krav om, at der i den konkrete indkøbssituation faktisk er sket en vildledning. Det afgørende er, om mærkningen eller markedsføringen efter en konkret vurdering er egnet til at vildlede. Når Ernæringsmærket benyttes i markedsføringen af en fødevare, må fremstillingen eller sammenhængen i øvrigt ikke vildlede forbrugerne. Nedenfor er opstillet 2 eksempler på vildledende anvendelse af Ernæringsmærket. 6 Må være renset, snittet, kølet samt frossent. 7 Undtagelse: Spis Mest Mærket kan ikke anvendes ved røget fisk. 8 Lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer med senere ændringer. 9 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed. 9

10 Eksempler på vildledende anvendelse af Ernæringsmærket: Benyttelse af et givet ernæringsmærke i en markedsføring af flere fødevarer, hvor kun nogle af fødevarerne lever op til kriterierne for pågældende Ernæringsmærke. Benyttelse af et givet ernæringsmærke som blikfang i en sammensætning af fødevarer, der ikke lever op til kriterierne for det pågældende Ernæringsmærke. I forhold til vildledningsbestemmelsen i fødevarelovens 14 kan der forekomme acceptable afvigelser mellem det deklarerede og det egentlige næringsstofindhold i en fødevare. Vejledning om næringsdeklaration af færdigpakkede levnedsmidler 10 indeholder blandt andet under punkt 6 en liste af faktorer, der har betydning for de afvigelser, der eventuelt måtte være i relation til det deklarerede indhold på en given fødevare. ANSVAR OG KONTROL, 7 Bekendtgørelse om Ernæringsmærket, bkg. nr. 330 af 3. april 2007 Kapitel 4 Ansvar og kontrol 7. Erhvervsdrivende, der anvender Ernæringsmærket i markedsføringen af fødevarer skal sikre, at anvendelsen af Ernæringsmærket sker i overensstemmelse med de i bilag 2 fastsatte specifikke kriterier. Stk. 2. Før Ernæringsmærket tages i brug i markedsføringen skal den ansvarlige for markedsføringen orientere den lokale fødevareregion, om hvilke fødevarer der tilsluttes ordningen. Ad 7 Kontrol af brugen af Ernæringsmærket Alle virksomheder, som behandler eller sælger fødevarer skal være autoriseret eller registreret af den lokale fødevareregion 11. Kontrollen med overholdelse af fødevarelovgivningen udøves af fødevareregionerne 12. Kontrollen med Ernæringsmærkningsordningen vil ligeledes blive varetaget af fødevareregionerne. Alle fødevarevirksomheder skal udarbejde, følge og vedligeholde et egenkontrolprogram. Egenkontrollen skal blandt andet sikre, at fødevarelovgivningen bliver overholdt. Virksomheder, der producerer, tilvirker eller forhandler fødevarer med supplerende mærkning, skal i egenkontrolprogrammet beskrive, hvordan reglerne sikres overholdt. 10 Vejledning nr af 30. september 1993 om næringsdeklaration af færdigpakkede levnedsmidler. 11 Jf. bekendtgørelse nr. 771 af 6. juli 2006 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder samt egenkontrol (autorisationsbekendtgørelsen). 12 Jf. lov nr. 524 af 24. juni 2005 om fødevarer (med senere ændringer). 10

11 Ernæringsmærkningsordningen er en supplerende frivillig mærkningsordning, og hvis en virksomhed vælger at anvende Ernæringsmærket, påhviler det virksomheden at sikre, at reglerne for mærkningsordningen bliver opfyldt og overholdt. Virksomheden skal blandt andet sikre, at produkterne er korrekt mærkede og ikke giver anledning til vildledning af forbrugerne. Før Ernæringsmærket anvendes i markedsføringen af en fødevare, skal den ansvarlige for markedsføringen informere den lokale fødevareregion om, hvilke fødevarer der mærkes med Ernæringsmærket. Der er ikke tale om en godkendelsesordning, men alene en praktisk foranstaltning med henblik på at skabe overblik over omfanget af ernæringsmærkede fødevarer. Virksomhederne opfordres at orientere den lokale fødevareregion om eventuel ophør af brugen af Ernæringsmærket. Kontrollen af Ernæringsmærkningsordningen vil ske som en del af regionernes ordinære kontrol af virksomhederne. Kontrollen føres hovedsagelig som kontrol af virksomhedernes egenkontrol, det vil sige som kontrol af, at virksomhederne har et egenkontrolprogram og at programmet følges. En vigtig faktor i denne sammenhæng er, at egenkontrolprogrammet beskriver hvilke og hvor mange prøver, virksomheden skal udtage til analyse, hvad prøverne skal analyseres for, samt hvordan virksomheden vil reagere på eventuelle afvigelser fra nærmere definerede analysegrænser. Den offentlige kontrol omfatter både, at dette er beskrevet i egenkontrolprogrammet, og at virksomheden kan dokumentere, at programmet følges. Kontrol med egenkontrol omfatter også kontrol af virksomhedens receptkontrol, det vil sige kontrol af, at virksomheden har procedurer for receptkontrol. Virksomheden skal kunne dokumentere at der gribes ind, hvis man opdager uregelmæssigheder. I den forbindelse kan den tilsynsførende sammenholde recepterne for de enkelte produkter med produkternes mærkning. Denne kontrol vil kunne afsløre eventuelle fejl og mangler ved mærkningen af produkter og er en del af kontrollen med vildledning i forbindelse med anprisninger og næringsdeklarationer 13. En del af receptkontrollen kan bestå i kontrol af, om virksomheden følger recepterne i produktionen. Det vil sige, kontrol med virksomheders egenkontrol med overensstemmelse mellem recepterne og produktionsregistreringerne. De fejl og mangler, regionen afslører ved receptkontrol vil kunne blive betragtet som vildledning af forbrugeren. Virksomheden kan dokumentere, at den følger recepterne, ved at dokumentere produktionen af hver batch (sammensætning), for eksempel med underskrift af blander/leder altså et certifikat på hver blanding, samt selvfølgelig gennem analytisk kontrol internt (eget laboratorium - kvalitetssikret) eller eksternt (privat laboratorium gerne akkrediteret eller i det mindste med kvalitetsstyring). Ofte vil virksomhedernes kunder i forvejen kræve garantier for korrekt sammensætning. 13 Jf. pkt. 3.8 i kontrolvejledningen. 11

12 Fødevareregionernes kontrol på virksomheden kan suppleres med analytisk kontrol i det omfang, regionerne skønner det nødvendigt. Den analytiske kontrol kan gennemføres ved en gennemgang af virksomhedens egen analytiske kontrol eller ved at regionerne udtager og analyserer prøver. Kontrollen af mærkningsordningen indgår som led i Fødevareregionernes ordinære kontrol. Afslutningsvis skal det bemærkes, at kontrol, der udføres af fødevareregionerne, er omfattet af kravet om offentliggørelse af kontrolresultater 14. Kontrol af virksomhedens overholdelse af reglerne for brug af Ernæringsmærket vil således fremgå af den kontrolrapport, som offentliggøres på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Yderligere oplysninger om fødevarekontrol og kontrollens gennemførelse kan læses i Kontrolvejledningen til Fødevareregionerne, der ligger på Fødevarestyrelsens hjemmeside under punktet Kontrol, Kontrollens værktøjer. Af ovenstående fremgår, at følgende forhold skal iagttages før Ernæringsmærket kan tages i brug: Det skal sikres, at de enkelte fødevarer lever op til alle kriterier for den relevante variant af Ernæringsmærket, som det fremgår af bilag 2 til ernæringsmærkningsbekendtgørelsen. Det skal sikres, at den ansvarlige for markedsføringen af fødevarerne orienterer den lokale fødevareregion om, hvilke fødevarer der tilsluttes ordningen forud for ibrugtagning af mærket. Det skal sikres, at anvendelsen af Ernæringsmærket ikke på nogen måde vildleder forbrugerne. Det skal sikres, at overholdelse af regelsættet for mærkningsordningen indgår som et element i virksomhedernes egenkontrolprogram. STRAFFE- OG IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSER, 8 9 Bekendtgørelse om Ernæringsmærket, bkg. nr. 330 af 3. april 2007 Kapitel 5 Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser 8. Med bøde straffes den, der overtræder 4-6 og 7, stk. 1 i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor eller 2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kap Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. april Jf. bekendtgørelse nr af 15/12/2003 om offentliggørelse af kontrolresultater. 12

13 Ad. 8-9 Straf Bestemmelser om tilsyn og påbud er fælles for alle bekendtgørelser udstedt i medfør af Fødevareloven og findes i bekendtgørelse nr af 16/12/1999 om fødevareregionerne. Vejledning hertil findes i den generelle kontrolvejledning. Kontrolvejledningen til Fødevareregionerne ligger på Fødevarestyrelsens hjemmeside under punktet Kontrol, Kontrollens værktøjer. Fødevareregionerne kan i medfør af Fødevareloven og egenkontrolbekendtgørelsen påbyde en virksomhed at etablere særlige kontrolprocedurer eller at revidere egenkontrolprogrammet, hvis der konstateres fejl eller mangler. Overtrædelser af de i ordningen fastsatte krav vil kunne straffes for eksempel med påbud og bøde. 15 Det er fundet nødvendigt at sikre, at Ernæringsmærket ikke misbruges i markedsføringen af fødevarer, der enten ikke lever op til bekendtgørelsens bestemmelser eller på anden vis uretmæssigt forbindes med Ernæringsmærket og dermed vildleder forbrugerne. Kun ved alvorlige og gentagne overtrædelser af ernæringsmærkningsbekendtgørelsen vil strafbestemmelsen blive taget i brug. Ikrafttrædelse Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. april Jf. 52 og 60 i Lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer. 13

14 BILAG 1 Om brug af Ernæringsmærket indenfor ordningens forskellige produktgrupper I det følgende præciseres kriterierne for Ernæringsmærkets 3 kategorier for hver af ordningens 10 produktgrupper, og hvorledes det indenfor produktgrupperne fastlægges, hvilket af de 3 forskellige mærker en given fødevare kan anvende. I bekendtgørelsens bilag 2 er kriterierne for anvendelsen af Spismærket inddelt i kategorierne 1, 2 og 3 svarende til henholdsvis, og. Generelt Produkter, der indeholder sødestoffer kan ikke mærkes med (kategori 1) selv om kriterierne for kategori 1 er opfyldt, jf. bekendtgørelsens bilag 2. Sødestoffer er defineret som stoffer, som uden i sig selv at være fødevarer, giver en fødevare en sød smag. Omfatter blandt andet aspartam, saccharin, xylitol mv. Fødevarer med sødende egenskaber som for eksempel roesukker og honning er ikke omfattet af definitionen. Mejeriprodukter undtagen ost Gruppen omfatter mælk, syrnede mælkeprodukter, drikkeyoghurt, kvark, fromage frais, creme fraiche, fløde, mælkedesserter mv. Der skelnes ikke mellem faste og flydende produkter. Hvilket Spismærke mejeriprodukter kan mærkes med, vurderes ud fra følgende kriterier: Næringsstoffer pr. 100 g Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Fedt Maks. 1,5 g Maks. 2,5 g Mere end 2,5 g Mættet fedt (fedtsyrer) Maks. 1 g Maks. 2 g Mere end 2 g Sukker Maks. 5 g Maks. 10 g Mere end 10 g Natrium Ikke tilsat Mejeriprodukter uden sødestoffer og natrium, der indeholder op til 1,5 g fedt pr. 100 g, hvoraf op til 1 g kan være mættet fedt, og op til 5 gram sukker kan mærkes med. Alle nævnte kriterier skal være opfyldt for at bruge Spis Mest Mærket. Mejeriprodukter, der indeholder op til 2,5 g fedt pr, 100 g, hvoraf op til 2 g kan være mættet fedt, og op til 10 g sukker pr. 100 g, kan mærkes med. Alle nævnte kriterier skal være opfyldt for at bruge Spis Mindre Mærket. 14

15 Mejeriprodukter, der indeholder mere end 2,5 g fedt pr. 100 g, mere end 2 g mættet fedt pr. 100 g eller mere end 10 g sukker pr. 100 g kan alene mærkes med. Ost Gruppen omfatter alle former for oste hårde og bløde oste, frisk oste, smelteoste og dessertoste. Hvilket Spismærke ost kan mærkes med, vurderes ud fra følgende kriterier: Næringsstoffer pr. 100 g Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Fedt Maks. 17 g Maks. 20 g Mere end 20 g Mættet fedt (fedtsyrer) Maks. 11 g Maks. 14 g Mere end 14 g Ost, der indeholder op til 17 g fedt pr. 100 g, hvoraf op til 11 g kan være mættet fedt, kan mærkes med. Alle nævnte kriterier skal være opfyldt for at bruge Spis Mest Mærket. Ost, der indeholder op til 20 g fedt pr. 100 g, hvoraf op til 14 g kan være mættet fedt, kan mærkes med. Alle nævnte kriterier skal være opfyldt for at bruge Spis Mindre Mærket. Ost, der indeholder mere end 20 g pr. 100 g eller mere end 14 g mættet fedt pr. 100 g, kan alene mærkes med. Kød, fjerkræ, charcuterivarer o. lign. Gruppen omfatter fersk og forarbejdet kød og kødprodukter, fersk fjerkræ og fjerkræprodukter, charcuterivarer (dvs. kødpålæg, slagtervarer mv.), mayonnaisesalater, æg og fødevarer, der ikke udgør et måltid i sig selv, for eksempel frikadeller, kødboller, udskåret kylling mv. Hvilket Spismærke kød og fjerkræ kan mærkes med, vurderes ud fra følgende kriterier: Næringsstoffer pr. 100 g Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Fedt Maks. 10 g Maks. 20 g Mere end 20 g Mættet fedt (fedtsyrer) Maks. 4 g Maks. 7 g Mere end 7 g Kød og fjerkræ, der indeholder op til 10 g fedt pr. 100 g, hvoraf op til 4 g kan være mættet fedt, kan mærkes med. Alle nævnte kriterier skal være opfyldt for at bruge Spis Mest Mærket. 15

16 Kød og fjerkræ, der indeholder op til 20 g fedt pr. 100 g, hvoraf op til 7 g kan være mættet fedt, kan mærkes med. Alle nævnte kriterier skal være opfyldt for at bruge Spis Mindre Mærket. Kød og fjerkræ, der indeholder mere end 20 g fedt pr. 100 g eller mere end 7 g mættet fedt pr. 100 g, kan alene mærkes med. Fisk og fiskeprodukter Alle former for fisk hører til i denne gruppe. Ferske og frosne fisk, skaldyr, marinerede, røgede, gravede fisk og konserves fisk for eksempel makrel i tomat, tun i vand mv. Hvilket Spismærke fiskeprodukter, der indeholder andre fedtstoffer end fiskeolie, kan mærkes med, vurderes ud fra følgende kriterier: Næringsstoffer pr. 100 g Kategori 1 1 Kategori 2 Kategori 3 Fedt Maks. 10 g Maks. 20 g Mere end 20 g Mættet fedt (syrer) Maks. 4 g Maks. 7 g Mere end 7 g 1) indholdet af fisk skal være mindst 70% Alle fisk og fiskeprodukter kan mærkes med, hvis der ikke er anvendt anden fedtstof end fiskeolie, og hvis mindst 70% af produktet er fisk. Fiskeprodukter, hvor der er anvendt anden fedtstof end fiskeolie, kan mærkes med, hvis produktet indeholder op til 10 g fedt pr. 100 g, hvoraf op til 4 g kan være mættet fedt, og mindst 70% fisk. Alle nævnte kriterier for fiskeprodukter, hvor der er anvendt anden fedtstof end fiskeolie, skal være overholdt for at bruge Spis Mest Mærket. Undtagelse Røgede fisk kan uanset indholdet af fedt ikke mærkes med kategori 1. Fiskeprodukter, hvor der er anvendt anden fedtstof end fiskeolie, kan mærkes med, hvis produktet indeholder op til 20 g fedt pr. 100 g, hvoraf op til 7 g kan være mættet fedt. Alle nævnte kriterier for fiskeprodukter, hvor der er anvendt andet fedtstof end fiskeolie, skal være overholdt for at bruge Spis Mindre Mærket. Fiskeprodukter, hvor der er anvendt anden fedtstof end fiskeolie, kan mærkes med, hvis produktet indeholder mere end 20 g fedt pr 100 g eller mere end 7 g mættet fedt pr. 100 g. 16

17 Bagværk, mel, gryn, cerealier Gruppen omfatter brød, knækbrød, ris, pasta, mel, gryn, cerealier, morgenmadsprodukter, kiks, kager, müslibarer, frugttærter mv. Omfatter ikke kokosmel eller nødde- og mandelflager. Bagværk, mel, gryn og cerealier (undtagen morgenmadsprodukter) Hvilket Spismærke bagværk, mel, gryn og cerealier (undtagen morgenmadsprodukter) kan mærkes med, vurderes ud fra følgende kriterier: Næringsstoffer pr. 100 g Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Fedt Maks. 5 g eller naturligt indhold fra Maks. 10 g Mere end 10 g cerealier og frø. Mættet fedt (syrer) Maks. 1,5 g eller naturligt indhold fra Maks. 4 g Mere end 4 g cerealier og frø. Sukker Maks. 5 g Maks. 10 g Mere end 10 g Fibre Min. 6 g Min. 3 g Mindre end 3 g Natrium 1 Maks. 0,6 g 1) Mel og gryn hvor der er tilsat natrium kan ikke mærkes med. Bagværk, mel, gryn og cerealier, der indeholder op til 5 g fedt, hvoraf op til 1,5 g kan være mættet fedt, op til 5 g sukker, minimum 6 g kostfiber og op til 0,6 g natrium (1,5 g salt) alt sammen pr. 100 g - kan mærkes med. Alle nævnte kriterier skal være opfyldt for at bruge Spis Mest Mærket. Undtagelser Mel, gryn og cerealier, som ikke er tilsat fedt, er undtaget kriterierne for fedt og mættet fedt. Mel (blandinger) og gryn, hvor der er tilsat natrium, kan ikke mærkes med. Bagværk, mel, gryn og cerealier, der indeholder op til 10 g fedt, hvoraf op til 4 g kan være mættet fedt, op til 10 g sukker og mindst 3 g kostfiber - alt sammen pr. 100 g - kan mærkes med spis mindre. Alle nævnte kriterier skal være opfyldt for at bruge Spis Mindre Mærket. Undtagelse Ris og pasta (almindelig) mærkes med uanset indholdet af næringsstoffer. Bagværk, mel, gryn og cerealier, der indeholder mere end 10 g fedt, mere end 4 g mættet fedt, mere end 10 g sukker eller mindre end 3 g kostfiber alt sammen pr. 100 g kan alene mærkes med. 17

18 Morgenmadsprodukter Morgenmadsprodukter omfatter havregryn, müsli, cornflakes, ymerdrys o. lign. Hvilket Spismærke morgenmadsprodukter kan mærkes med, vurderes ud fra følgende kriterier: Næringsstoffer pr. 100 g Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Fedt Maks. 5 g eller naturligt indhold fra Maks. 10 g Mere end 10 g cerealier og frø. Mættet fedt (syrer) Maks. 1,5 g eller naturligt indhold fra Maks. 4 g Mere end 4 g cerealier og frø. Sukker Maks. 10 g Maks. 15 g Mere end 15 g Fibre Min. 6 g Min. 3 g Mindre end 3 g Natrium Maks. 0,4 g Morgenmadsprodukter, der indeholder op til 5 g fedt, hvoraf op til 1,5 g kan være mættet fedt, op til 10 g sukker, minimum 6 g kostfiber og op til 0,4 g natrium (1 g salt) alt sammen pr. 100 g - kan mærkes med. Alle nævnte kriterier skal være opfyldt for at bruge Spis Mest Mærket. Undtagelse Morgenmadsprodukter, der ikke er tilsat fedt, for eksempel havregryn, er undtaget kriterierne for fedt og mættet fedt. Morgenmadsprodukter, der indeholder op til 10 g fedt, hvoraf op til 4 g kan være mættet fedt, op til 15 g sukker og mindst 3 g kostfiber alt sammen pr. 100 g - kan mærkes med. Alle nævnte kriterier skal være opfyldt for at bruge Spis Mindre Mærket. Morgenmadsprodukter, der indeholder mere end 10 g fedt, mere end 4 g mættet fedt, mere end 15 g sukker eller mindre end 3 g kostfiber - alt sammen pr. 100 g - kan alene mærkes med. Frugt og grønt, kartofler og kartoffelprodukter Gruppen omfatter kartofler, alle frugter og grønsager, frisk og frosset, eller forarbejdet for eksempel frugtgrød, marmelade, syltetøj, kokosmel, nødde- og mandelflager. Hvilket Spismærke forarbejdet frugt og grønt kan mærkes med, vurderes ud fra følgende kriterier: Næringsstoffer pr. 100 g Kategori 1 Fedt Naturligt Kategori 2 Maks. 5 g Kategori 3 Mere end 5 g 18

19 Mættet fedt (syrer) indhold Maks. 4 g Mere end 4 g Sukker 0 1 g Maks. 10 g Mere end 10 g Natrium Maks. 0,1 2 g 1) Omfatter ikke det naturlige indhold af sukker i frugt, med undtagelse af tørrede frugt. 2) Gælder kun kartoffelprodukter ellers må der ikke tilsættes natrium (salt). Alt frisk frugt (undtagen tørrede frugter), grønsager og kartofler kan mærkes med, uanset indholdet af fedt og mættet fedt. Forarbejdet frugt og grønt uden tilsat fedt, tilsat sukker og natrium (salt) kan mærkes med spis mest. Forarbejdede kartofler uden tilsat fedt og sukker, der indeholder op til 0,1 g natrium (0,25 g salt) pr. 100 g kan mærkes med. Forarbejdet frugt, grønt og kartofler, der indeholder op til 5 g fedt, hvoraf op til 4 g kan være mættet fedt, og op til 10 g sukker alt sammen pr. 100 g - kan mærkes med. Alle nævnte kriterier skal være opfyldt for at bruge Spis Mindre Mærket. Forarbejdet frugt, grønt og kartofler, der indeholder mere end 5 g fedt, mere end 4 g mættet fedt eller mere end 10 g sukker alt sammen pr. 100 g - kan alene mærkes med. Undtagelse Tørrede frugter kan mærkes med uanset indholdet af næringsstoffer. Færdigretter Gruppen omfatter sammensatte produkter, der kan spises som et helt måltid, uden tilsætning af andre ingredienser (med undtagelse af vand), for eksempel suppe, pizza, tærte, lasagne og forårsrulle. Hvilket Spismærke en færdigret kan mærkes med vurderes ud fra følgende kriterier: Næringsstoffer pr. 100 g Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Fedt Maks. 5 g Maks. 10 g Mere end 10 g Mættet fedt (syrer) Maks. 1,5 g Maks. 4 g Mere end 4 g Sukker Maks. 5 g Maks. 10 g Mere end 10 g Natrium Maks. 0,5 g Vurdering af en færdigret, hvor der skal tilsættes vand (for eksempel pulversuppe) foretages på baggrund af indholdet af næringsstoffer i det spiseklare produkt. Færdigretter, der indeholder op til 5 g fedt, hvoraf op til 1,5 g kan være mættet fedt, op til 5 g sukker, op til 0,5 g natrium (salt 1,25 g) og mindst 30 g frugt og grønt (ekskl. kartofler) alt 19

20 sammen pr. 100 gram - kan mærkes med. Alle nævnte kriterier skal være opfyldt for at bruge Spis Mest Mærket. Færdigretter, der indeholder op til 10 g fedt, hvoraf op til 4 g kan være mættet fedt og op til 10 g sukker alt sammen pr. 100 g - kan mærkes med. Alle nævnte kriterier skal være opfyldt for at bruge Spis Mindre Mærket. Færdigretter, der indeholder mere end 10 g fedt, 4 g mættet fedt eller 10 g sukker alt sammen pr. 100 g - kan mærkes med. Fedtstoffer, saucer og dressinger Gruppen omfatter alle fedtstoffer olie, margarine, smør, blandingsprodukter og oliemargarine, og dressinger, saucer, mayonnaise og remoulade. Fedtstoffer (undtagen saucer og dressinger) Hvilket Spismærke fedtstoffer kan mærkes med, vurderes ud fra følgende kriterier: Næringsstoffer pr 100 g Kategori 1 Mættet fedt (syrer) Maks. 1,5 g Natrium Maks. 0,5 g Kategori 2 > 1,5 g og maks. 20% af totalt fedt Kategori 3 Mere end 20 % af totalt fedt Fedtstoffer (olie, plantemargarine, smør, smørbare blandingsprodukter o. lign.), der indeholder op til 1,5 g mættet fedt og op til 0,5 g natrium (1,25 g salt) alt sammen pr. 100 g - kan mærkes med. Alle nævnte kriterier for fedtstoffer skal være opfyldt for at bruge Spis Mest Mærket. Fedtstoffer, der indeholder mere end 1,5 g mættet fedt pr. 100 g, og hvor indholdet af mættet fedt maks. udgør 20% af det samlede fedtindhold, kan mærkes med. Alle nævnte kriterier skal være opfyldt for at bruge Spis Mindre Mærket. Fedtstoffer, hvor indholdet af mættet fedt udgør mere end 20% af det samlede fedtindhold, kan alene mærkes med. Saucer, dressinger mv. 20

21 Næringsstoffer pr 100 g Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Fedt Maks. 5 g Maks. 10 g Mere end 10 g Mættet fedt (syrer) > 1,5 g og maks. Mere end 20 % Maks. 1,5 g 20% af totalt af totalt fedt fedt Natrium Maks. 0,5 g Saucer og dressinger, der indeholder op til 5 g fedt, hvoraf op til 1,5 g kan være mættet fedt, og op til 0,5 g natrium (1,25 g salt) alt sammen pr. 100 g - kan mærkes med. Alle nævnte kriterier for saucer og dressinger skal være opfyldt for at bruge Spis Mest Mærket. Saucer og dressinger, der indeholder op til 10 g fedt, hvoraf op til 1,5 g kan være mættet fedt pr. 100 g, og hvor indholdet af mættet fedt maks. udgør 20% af det samlede fedtindhold, kan mærkes med. Alle nævnte kriterier for saucer og dressinger skal være opfyldt for at bruge Spis Mindre Mærket. Saucer og dressinger, der indeholder mere end 10 g fedt og hvor indholdet af mættet fedt udgør mere end 20% af det samlede fedtindhold, kan alene mærkes med. Drikkevarer Gruppen omfatter vand, juice, saft, sodavand, iste, cider o. lign. Gruppen omfatter ikke alkoholiske drikke med en alkohol volumenprocent over 1,2 og mejeriprodukter. Kaffe og te kan ikke anvende Ernæringsmærket. Hvilket Spismærke drikkevarer kan mærkes med, vurderes ud fra følgende kriterier: Næringsstoffer pr. 100 g Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Fedt 0 g Maks. 2,5 g Mere end 2,5 g Mættet fedt (syrer) 0 g Maks. 2 g Mere end 2 g Sukker 0 g Maks. 5 g Mere end 5 g Natrium Ikke tilsat Drikkevarer, der ikke indeholder fedt, sukker og natrium (salt) kan mærkes med. Alle nævnte kriterier skal være opfyldt for at bruge Spis Mest Mærket. Undtagelse Drikkevarer med sødestoffer kan ikke mærkes med også selvom kriterierne for kategori 1 er opfyldt. 21

22 Drikkevarer, der indeholder op til 2,5 g fedt, hvoraf op til 2 g kan være mættet fedt, og op til 5 g sukker alt sammen pr. 100 g - kan mærkes med. Alle nævnte kriterier skal være opfyldt for at bruge Spis Mindre Mærket. Drikkevarer, der indeholder mere end 2,5 g fedt, mere end 2 g mættet fedt eller mere end 5 g sukker kan alene mærkes med. Undtagelse Juice uden tilsat sukker kan mærkes med, uanset indholdet af næringsstoffer. Desserter, snacks og slik Gruppen omfatter slik, herunder chokolade, marcipan, honning og sirup, desserter såsom pandekager og is samt popcorn, chips, saltstænger, salte nødder mv. Hvilket Spismærke desserter, snacks og slik kan mærkes med vurderes ud fra følgende kriterier: Næringsstoffer pr. 100 g Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Fedt Maks. 5 g Maks. 10 g Mere end 10 g Mættet fedt (syrer) Maks. 1,5 g Maks. 4 g Mere end 4 g Sukker Maks. 5 g Maks. 10 g Mere end 10 g Natrium Maks. 0,5 g Desserter, snacks og slik, der indeholder op til 5 g fedt, hvoraf op til 1,5 g kan være mættet fedt, op til 5 g sukker og op til 0,5 g natrium (1,25 g salt) alt sammen pr. 100 g - kan mærkes med spis mest. Alle nævnte kriterier skal være opfyldt for at bruge Spis Mest Mærket. Desserter, snacks og slik, der indeholder op til 10 g fedt, hvoraf op til 4 g kan være mættet fedt, og op til 10 g sukker alt sammen pr. 100 g kan mærkes med. Alle nævnte kriterier skal være opfyldt for at bruge Spis Mindre Mærket. Desserter, snacks og slik, der enten indeholder mere end 10 g fedt, mere end 4 g mættet fedt eller mere end 10 g sukker alt sammen pr. 100 g - kan alene mærkes med. 22

23 23

24 Udkast 18. januar 2007 BILAG 2 Kriterier for anvendelse af Ernæringsmærket fordelt på produktgrupper Produktgruppe Fedt (g/100g) Mættet fedt (syrer) (g/100 g) Sukker (g/100 g) Kostfibre 2 (g/100 g) Natrium (mg/100 g) Kategori Mejeriprodukter undtagen ost < 1,5 2,5 > 2,5 < 1 2 > > 10 Ikke tilsat natrium Ost < > 20 < > 14 Ingen grænse Kød, fjerkræ, charcuterivarer o.lign. < > 20 < 4 7 > 7 Ingen grænse 3 Fisk og fiskeproduker 4 < 10 eller 20 > 20 < 4 7 > 7 Ingen grænse naturligt indhold fra fisk Bagværk (brød, kiks, kager), < 5 eller 10 > 10 < 1,5 eller 4 > 4 < 5 10 > 10 > 6 3 < mg mel, gryn, cerealier naturligt naturligt mel og gryn indhold fra cerealier og frø indhold fra cerealier og frø Ikke tilsat natrium morgenmadsprodukter < > mg Frugt og grønt, kartofler og naturligt 5 > 5 naturligt 4 > > 10 Ikke tilsat kartoffelprodukter 5 indhold fra indhold fra natrium forkogte kartofler frugt eller grønt frugt eller grønt 100 mg Færdigretter 6 < 5 10 > 10 1,5 4 > 4 < 5 10 > mg Fedtstoffer, saucer, dressinger < 5 10 > 10 < 1,5 > 1,5 og mv. 7 20% af totalfedt Drikkevarer 8 (ikke-alkoholiske på under 1,2 volumenprocent alkohol) > 20 % af totalfedt 500 mg 0 2,5 > 2,5 0 2 > > 5 Ikke tilsat natrium Desserter, snacks og slik < 5 10 > 10 < 1,5 4 > 4 < 5 10 > mg 1. Tilsat sukker, d.v.s. ikke medregnet naturligt forekommende sukker i frugt og grønt. 2. Fiberindhold kun relevant for bagværk- og cerealiegruppen. 3. I henhold til Bekendtgørelse 392 af 16 august 1985 om kvalitetsmæssige krav m.m. til kødprodukter er der for visse kødprodukter krav til saltindholdet. 4. Forarbejdede fiskeprodukter skal som minimum indeholde 70% fisk af hele produktet for at kunne mærkes med kategori Uforarbejdede produkter (må være rensede, snittede, kølede, frosne) mærkes med kategori 1. Tørret frugt og nødder mærkes med kategori 2 6. Frugt eller grønt skal udgøre mindst1/3 af hele retten (w/w) 7. Fedtstoffer (olie, plantemargariner, smør, smørbare blandingsprodukter o.lign.) er undtaget grænsen for totalfedt. 8. Juice uden tilsat sukker mærkes med kategori 2. 24

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Udgivet i revideret form af Forum for Fødevarereklamer, december 2013. Vejledning. Kodeks for fødevarereklamer til børn

Udgivet i revideret form af Forum for Fødevarereklamer, december 2013. Vejledning. Kodeks for fødevarereklamer til børn Udgivet i revideret form af Forum for Fødevarereklamer, december 2013 Vejledning Kodeks for fødevarereklamer til børn 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Er fødevaren omfattet?... 3 Hvad er et børnemedie?...

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA Fødevarestyrelsen hoering@fvst.dk og maola@fvst.dk Hellerup, den 28. marts 2014 AMJK e-mail: amjk@dsk.dk Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1) BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1) BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Udgivet af Forum for Fødevarereklamer i december 2007. Vejledning. Kodeks for fødevarereklamer til børn

Udgivet af Forum for Fødevarereklamer i december 2007. Vejledning. Kodeks for fødevarereklamer til børn Udgivet af Forum for Fødevarereklamer i december 2007 Vejledning Kodeks for fødevarereklamer til børn Indholdsfortegnelse Side Hvor er aldersgrænsen? 3 Hvordan er medier defineret? 3 Sponsorering i forbindelse

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Familie- og forbrugerministerens oplæg vedr. en ny ernæringsmærkning i Danmark

Familie- og forbrugerministerens oplæg vedr. en ny ernæringsmærkning i Danmark Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 312 Offentligt Den 30.august 2005 Familie- og forbrugerministerens oplæg vedr. en ny ernæringsmærkning i Danmark Indledning

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 18. marts 2010 Nye og gældende EU-regler for

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 24. januar 2013. Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1) 22. januar 2013. Nr. 38.

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 24. januar 2013. Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1) 22. januar 2013. Nr. 38. Lovtidende A 2013 Udgivet den 24. januar 2013 22. januar 2013. Nr. 38. Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1) I medfør af 11, stk. 1, 20, stk. 1, 23, 24, stk. 2, 45, stk. 3, 56, stk. 3 og 60,

Læs mere

U D K A S T Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1)

U D K A S T Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1) U D K A S T Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1) I medfør af 11, stk. 1, 20, stk. 1, 23, 24, stk. 2, 45, stk. 3, 56, stk. 3, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 250

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

Retsinformation. Bekendtgørelse om kosttilskud BEK nr 860 af 25/09/1996 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører. LOV Nr.

Retsinformation. Bekendtgørelse om kosttilskud BEK nr 860 af 25/09/1996 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører. LOV Nr. Bekendtgørelse om kosttilskud BEK nr 860 af 25/09/1996 (Gældende) LOV Nr. 310 af 06/06/1973 Lovgivning som forskriften vedrører BEK Nr. 482 af 06/06/1997 Senere ændringer til forskriften Oversigt Kapitel

Læs mere

M4 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/52/EF af 5. juli 2006 L 204 10 26.7.2006

M4 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/52/EF af 5. juli 2006 L 204 10 26.7.2006 1994L0035 DA 15.08.2006 004.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 94/35/EF af 30. juni 1994 om sødestoffer

Læs mere

Bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede fødevarer 1)

Bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede fødevarer 1) BEK nr 910 af 24/09/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2009-20-2301-00102 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på spisesteder m.v. 1)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på spisesteder m.v. 1) Lovtidende A Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på spisesteder m.v. 1) I medfør af 11, stk. 1, 20, stk. 1, 23, 24, stk. 2, 45, stk. 3, 56, stk. 3, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Danske saltlister. Mål for maks.. grænser september 2012 (g salt eller mg natrium per 100 g) 2,0 g salt eller 814 mg natrium

Danske saltlister. Mål for maks.. grænser september 2012 (g salt eller mg natrium per 100 g) 2,0 g salt eller 814 mg natrium (g salt mg natrium (g salt mg natrium 2012 (g salt mg natrium 1. Kødprodukter 1.1. Finhakket farser, varmebehandlet 1.1.1. Middagspølser 814 mg natrium 800 mg natrium Kogte pølser 600 mg natrium 1.1.2.

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

DIÆT UDEN FARVE- & KONSERVERINGSSTOFFER. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Dagafsnit, Lungeambulatoriet

DIÆT UDEN FARVE- & KONSERVERINGSSTOFFER. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Dagafsnit, Lungeambulatoriet DIÆT UDEN FARVE- & KONSERVERINGSSTOFFER Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Dagafsnit, Lungeambulatoriet DIÆT UDEN FARVE OG KONSERVERINGSSTOFFER Denne vejledning er til dig, der skal

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor --- I Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV af 30. juni 1994 om sødestoffer til brug i levnedsmidler (EFT

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

Vejledning til Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2015

Vejledning til Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2015 Vejledning til Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2015 Formålet med undersøgelsen Der er stor interesse for forbruget af økologiske varer i Danmark. Formålet med denne statistik er at afdække

Læs mere

Høring vedrørende udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket

Høring vedrørende udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket Se vedlagte høringsliste J.nr.: 2013-27-2301-001399 /MAOLA 24. januar 2014 Høring vedrørende udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket Kort om Nøglehulsmærket Nøglehulsmærket er et

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på spisesteder m.v. 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på spisesteder m.v. 1) BEK nr 206 af 26/02/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-0002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for lidt fisk, fuldkorn,

Læs mere

Europaudvalget 2005 2663 - beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2005 2663 - beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2005 2663 - beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt F i o I s t r æ d e 1 7 E P o s t b o k s 2 1 8 8 2663 - DeSK2eftIgelse m.v. - Bilag 4 T e l e f o n 7 7 4 1 7 7 4 1 a T e I e fa x 7 7

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Kostpolitik i Bakkehusene

Kostpolitik i Bakkehusene Kostpolitik i Bakkehusene Indledning og mål I den sammenhængende børnepolitik i Rebild Kommune, er sundhed en af grundværdierne. Børnenes sundhed, velvære og grundlæggende kost er først og fremmest et

Læs mere

Energimærkning. Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen. v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring

Energimærkning. Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen. v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring Energimærkning Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring Anbefalingerne Kalorier på menutavlen Energimærkning på mad eller drikke, der sælges i fastfoodkæder,

Læs mere

Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup. Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket

Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup. Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket Ref Susanne Kofoed Dato 28. marts 2014 Side 1 af 7 Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket Med henvisning til

Læs mere

Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater

Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater I medfør af 50, 56 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 15. maj 2014, 1 a i lov om frø, kartofler

Læs mere

Klage over afgørelse vedrørende Cassens Multivitaminjuice

Klage over afgørelse vedrørende Cassens Multivitaminjuice DK international Food A/S Niels Bohrsvej 45 8660 Skanderborg 23.09.2005 J.nr.: 2005-20-272-01525 / TEG Klage over afgørelse vedrørende Cassens Multivitaminjuice Afgørelse Fødevarestyrelsen ændrer herved

Læs mere

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Mette Christiansen Fødevarekontrollens Rejsehold, Kosttilskudsgruppen Fødevarestyrelsen Titel 1 Disposition Om Kosttilskudsgruppen Markedet Reglerne

Læs mere

Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012

Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012 Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen vedrørende ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August

Læs mere

Teknisk gennemgang 18. maj 2010

Teknisk gennemgang 18. maj 2010 Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0368 Bilag 3 Offentligt Teknisk gennemgang 18. maj 2010 (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger

Læs mere

KODEKS TIL BØRN FØDEVAREREKLAMER FOR INCL. VEJLEDNING

KODEKS TIL BØRN FØDEVAREREKLAMER FOR INCL. VEJLEDNING KODEKS FOR FØDEVAREREKLAMER TIL BØRN INCL. VEJLEDNING August 2008 KODEKS FOR FØDEVAREREKLAMER TIL BØRN MED TILHØRENDE VEJLEDNING 1 Kodeks for fødevarereklamer er udarbejdet af Forum for Fødevarereklamer,

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Velkommen til Nøglehulsberegneren

Velkommen til Nøglehulsberegneren Velkommen til Nøglehulsberegneren Her får du en kvikguide til, hvordan beregneren skal anvendes. Hvad kan jeg bruge Nøglehulsberegneren til? Med Nøglehulsberegneren, får du viden om den ernæringsmæssige

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

Bekendtgørelse om forhåndsgodkendelse indenfor fødevarelovgivningen 1

Bekendtgørelse om forhåndsgodkendelse indenfor fødevarelovgivningen 1 UDKAST Bekendtgørelse om forhåndsgodkendelse indenfor fødevarelovgivningen 1 I medfør af 45, 56 b, 58, 59 a, stk. 1 og 2 og 59 b, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 11. januar 2016, fastsættes

Læs mere

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle

Læs mere

Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose

Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose Indhold 1. Anprisninger vedr. reduceret indhold eller fravær af gluten... 2 1.1 Gluten og kornarter,

Læs mere

Velkommen til Nøglehulsberegneren

Velkommen til Nøglehulsberegneren Velkommen til Nøglehulsberegneren Her får du en kvikguide til, hvordan beregneren skal anvendes. Hvad kan jeg bruge Nøglehulsberegneren til? Ved at anvende Nøglehulsberegneren får du viden om den ernæringsmæssige

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Sunde mad og spisevaner

Sunde mad og spisevaner Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre

Læs mere

Kalium og fosfat. Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium og fosfat i blodet

Kalium og fosfat. Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium og fosfat i blodet Kalium og fosfat Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium og fosfat i blodet Forord Denne pjece indeholder gode råd til dig, som har for meget kalium og fosfat i blodet, og derfor bør være

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Politiken Test: Convenience Foods

Politiken Test: Convenience Foods Politiken Test: Convenience Foods Af Anette Kamuk, Udviklingskonsulent i VIFFOS og adjunkt på UCSJ Ernæring og Sundhed, Ankerhus Research Sheila Richie-Hansen, VIFFOS September 2008 Forbrugerne efterspørger

Læs mere

Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration af fødevarer

Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration af fødevarer 19. maj 2014 meps Deres sagsnr: 2014-27-33-00009/DWL Fødevarestyrelsen Dagny Løvoll Warming Cand.brom/Ernæring Sendt pr. e-mail til: dlw@fvst.dk & maola@fvst.dk Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1) BEK nr 913 af 04/07/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2013-27-2301-01287 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208 Dep. sagsnr. 14890 Den 9. juli 2009 FVM 676 NOTAT

Læs mere

VEJLEDNING OM ANPRISNINGSFORORDNINGEN (Forordning (EF) Nr. 1924/2006) UDKAST 22. april 2014

VEJLEDNING OM ANPRISNINGSFORORDNINGEN (Forordning (EF) Nr. 1924/2006) UDKAST 22. april 2014 VEJLEDNING OM ANPRISNINGSFORORDNINGEN (Forordning (EF) Nr. 1924/2006) UDKAST 22. april 2014 Indhold: 1. Indledning... 3 2. Definitioner... 3 3. Anvendelsesområde... 5 3.1 Reglerne gælder for alle kommercielle

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2012 - BØRNEHUSENE BULDERVANG MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK BØRNEHUSENE BULDERVANG Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt Vi spiser

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208/Dep. sagsnr. 14890 Den 25. september 2009 FVM 695 REVIDERET

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Vejledning om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. Kapitel 1 Indledning, baggrund, formål m.m.

Vejledning om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. Kapitel 1 Indledning, baggrund, formål m.m. Vejledning om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. Kapitel 1 Indledning, baggrund, formål m.m. 1.1. Indledning Den første bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket (bekendtgørelse nr.

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1) BEK nr 913 af 04/07/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2013-27-2301-01287 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere