Tværfaglige projekter Udviklingsstøttende og katalyserende virksomhed?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tværfaglige projekter Udviklingsstøttende og katalyserende virksomhed?"

Transkript

1 Tværfaglige projekter Udviklingsstøttende og katalyserende virksomhed? - Oplæg til debat på V/ Lisbeth Hauge Jeppesen, den I Psykozone sættes fokus på udvikling og deltagelse i en refleksion over handlemuligheder eller umuligheder i tværfagligt samarbejde for udviklingsstøttende og -katalyserende virksomhed med om og omkring børn i skolen. Jeg vil i det følgende skitsere de idéer og overvejelser, som begrunder valget af hjemmesidens vinkling, afgrænsning og interessespørgsmål. Emnevalg og motivation Forandringer der efterspørger udvikling af praksis Forandring af børns vilkår og krav til deres udvikling Begrebsafklaring: Udviklingsstøtte og -katalyse Tværfagligt samarbejde Spørgsmål Litteratur Links Emnevalg og motivation Min interesse for udviklingsstøtte og katalyse udspringer af mine erfaringer fra praksis. Specielt har mine oplevelser som uuddannet støttepædagog sat mig på sporet. Denne interesse blev forstærket af mit møde med tværfagligt samarbejde i det psykosociale praksisfelt i min praktiktid i en PPR. Her fik jeg mulighed for at deltage i mange forskellige slags samarbejde på tværs af fag, hvorved jeg erfarede, at det tværfaglige samarbejde ikke er nogen let øvelse, og der opstår ofte konflikter i samarbejdet. Jeg vil på denne hjemmeside tage disse udfordringer op ved at undersøge de nye handlemuligheder eller umuligheder, der skabes for at støtte børns udvikling, således at problemerne i og med skolen løses, uden at børnene udpeges. Ud fra en undren over disse erfaringer opstod spørgsmålet: Hvordan kan eller er samarbejde knyttet til børnene og deres udvikling og udviklingsproblemer?

2 Forandringer der efterspørger udvikling af praksis Forandringer i samfundet forandrer praksis, hvorved der opstår behov for at kunne håndtere og kvalificere praksis, så medlemmerne bliver i stand til at leve en samfundsmæssig og formidlet tilværelse i den nye historiske kontekst. Anthony Giddens er optimistisk, idet han i sin bog: Modernitetens konsekvenser (1994) skriver, at den forandring eller transformation, der er sket i det moderne samfund betyder, at den enkelte ikke er underlagt det traditionelle samfunds sikkerheds skabende normværdifaste grundlag, men har fået ændrede handlemuligheder. I og med at traditionen aftraditionaliseres, skabes der nye muligheder for samfundets individer. Det moderne og foranderlige samfund, vi lever i, stiller store og forskellige krav til børn og unge. For at de skal kunne gebærde sig i samfundet og honorere dets krav om udvikling af komplekse sociale og personlige kompetencer, er det nødvendigt, at de får adækvat udviklingsstøtte og udviklingsmuligheder. Tværfagligt samarbejde kan ses som et udtryk for en mulighed for i fællesskab at håndtere og agere i en social og kulturel verden og som en fokusering på faglige og menneskelige krav, der stilles til den enkelte i et samfund i opbrud. De sidste 20 år har tværfagligt samarbejde fået en betydelig gennemslagskraft. Det er blevet et positivt dogme i modernitetstiltagene i den offentlige sektor, tværfaglighed er det trylleord, der skal åbne for de nye- og bedretilstande og bekæmpe det dårlige eksperterne og deres begrænsede faglighed (Johansen, 1988, s. 44). Kommunerne vil bringe de forskellige faggruppers ekspertise i samspil for derved at generere merviden, og regeringen vil have en handlingsplan for de svagest stillede børn og unge. I 1994 opstillede Regeringens Børneudvalg en plan med bl.a. ti konkrete initiativer for at forstærke indsatsen over for målgruppen. Erfaringerne blev samlet i 4 bøger, hvor Carsten Y. Hansen har skrevet om tværfagligt samarbejde. Han giver følgende opgavebeskrivelse for tværfagligt samarbejde: Endvidere er det opgaven at bringe den viden og de ressourcer i det professionelle system i samspil således at der sker en kvalificering af sagsarbejdet. (C.Y. Hansen, 1999, s. 241) Socialministeriets udmelding om tværfagligt samarbejde i forhold til de svagest stillede børn og unge (SIBU-programmet), har lagt op til en revurdering af skolens rolle med henblik på en større rummeliggørelse af normalsystemet. Der ønskes, at problemerne løses så tidligt som muligt, og inden det er blevet nødvendigt at gribe til segregerende foranstaltninger over for barnet. (Ibid.) Det er blevet nødvendigt at udvikle psykologens rolle i skoleregi som følge af den nye skolelov Ifølge denne skal fremtidens skole rumme alle børn, dvs. også de børn, der tidligere er blevet sendt videre med psykologens mellemkomst.

3 De nye skolelovsændringer er et svar på samfundsmæssige behov for individuel bevægelighed, erfaring fra tidligere skoleformer og politisk pres. Psykologers opgave er ofte at katalysere og støtte udviklingsprocesser. Dette arbejde har været fokuseret på det enkelte individ og hans eller hendes funktionelle genvordigheder. På skoleområdet har det betydet, at psykologens opgave ofte har været, at overtage skolens ansvar for de vanskelige elever. Problemer i og med skolen er således blevet løst ved, at børnene er blevet udpeget. De samfundsmæssige forandringer med økonomiske og politiske omstruktureringer har gjort det nødvendigt for psykologer at ændre dette fokus til, at se den enkeltes udvikling i samspil med andre individer og med de sammenhænge, hvor udviklingen foregår. Psykologers opmærksomhed er derfor ved at skifte til forebyggelse, miljøarbejde, det hele liv og tværsektorielt pædagogisk- psykologisk rådgivning og samarbejde. Der er således en stigende interesse for, hvordan man kan katalysere og støtte børnenes udvikling i / af egne netværk. Dette består udover børnene, af deres forældre og af en række professionelle voksne med forskellig faglig baggrund, position og funktion i forhold til børnenes udvikling. Der er således opstået behov for at udforske børns udvikling og udviklingsproblemer som tilknyttet samarbejdet i netværket og de sammenhænge, hvori de befinder sig. Psykologernes samarbejdspartnere fra andre fag er ligeledes blevet opmærksomme på samspillets støttende og udviklende værdier. Der er derfor mange professionelle fra forskellige fag, der tager efteruddannelser på det psykologiske område. Den samlede personalegruppe er således på forskellige måder og i forskellig grad socialiseret i en psykologisk tænkning om mennesket. Samtidig er sociale og tværfaglige projekter eller programmer ekspanderet enormt i den senere tid. Dette efterspørger udvikling af det tværfaglige samarbejde, planer og interventionsmodeller. Forandring af børns vilkår og krav til deres udvikling Også børnenes vilkår og kravene til deres udvikling og dermed målet for samarbejdet forandrer sig. For at forstå dette, er det nødvendigt at se på de samfundsændringer, der har skabt de nye behov og krav. Der er store variationer statistisk set, i forhold til tal der kan afspejle elevernes trivsel og interesse i skolen. Således har de frie grundskoler på landsplan siden 1990 haft en tilgang af elever på 12,6%, medens der lokalt i f.eks. Vinderup har været et fald på 10% og Karlebo har en stigning på 56% i perioden 90/91 99/00. I samme periode er folkeskolen gået frem med 0,4%. Samtidig siver stadig flere elever ud af folkeskolen, således er Årgang 90/91 i 9.klasse

4 blevet reduceret med godt 18%, hvoraf halvdelen har fundet sted før 8. klassetrin. ( Folkeskolen i tal, Undervisningsministeriet, 2000) 1 En stigende gruppe falder ud af systemet. Fra 1985 til 1995 er der sket en stigning fra 6,7% til 10,5% af unge, som er uden for uddannelse og arbejdsmarked. (Politiken ) I større byer som Odense, Århus og København svigter danske forældre i stigende grad folkeskoler med mange tosprogede elever, og indvandrerforældre ønsker, at deres børn skal gå i en skole, hvor de bliver solidt forankret i deres egen religiøse og etniske baggrund. 3 Direkte adspurgt i en landsdækkende undersøgelse 4 vurderer lærerne, at én procent af skoleeleverne ikke hører hjemme i den normalklasse, hvor de befinder sig. I samme undersøgelse refereres til andre undersøgelser, der viser, at psykologer og børnepsykiatere vurderer, at helt op til 30-50% af børnene har problemer. Ifølge Per Schultz Jørgensen s undersøgelse (1993) : Risikobørn, hvem er de hvad gør vi? 5, vurderes 10 15% af børnene som risikobørn, heraf 4-5% i alvorlig fare hvis der ikke ydes en kraftig indsats for at støtte deres udvikling. Disse tal er relative, idet forskningen har svært ved at klarlægge, hvor mange risikobørn der er tale om og hvad det betyder for deres fremtidige muligheder, at de vokser op med psykosociale belastninger. Det er ikke muligt at lokalisere, hvilke belastninger der fører til hvad, og hvilke konsekvenser de får i det enkelte barns livsforløb. 6 Det er altså meget svært at sætte præcise tal på, hvem der har behov for udviklingsstøtte, og egentlig kan man jo sige, at det har alle børn da brug for, alle børn er potentielt at risk. Lars Dencik skriver i sin artikel: Modstandens pædagogik 1992, at forskningen viser, at de allerfleste børn, som vokser op under belastende forhold, alligevel hævder sig rimeligt som voksne. Faktisk betyder de aktuelle forhold et menneske lever under betydelig mere end det samme menneskes barndomshistorie. Forløbet er afhængigt af en række forhold, herunder ressourcer hos familien - og af, hvordan personen fungerede inden belastningerne satte ind. Derfor begyndte forskningen i sidste halvdel af 70'erne at fokusere på børns modstandsdygtighed Tallene er fra en undersøgelse foretaget af politiken foråret Men hvis man ser på regeringens flowmodel for Drop out i skole/uddannelsessystemet (Uddannelsesredegørelse Undervisningsministeriet) viser den også, at der sker en udvidelse af gruppen af unge, som får en eller anden type erhvervsuddannelse. Det skal bemærkes, at mange nye indsatser, som ligger inden for tiltaget UFA (Uddannelse for alle) og f.eks. åbne ungdomsuddannelser sigter mod at inddrage disse unge i samfundet igen. ( Mørch, 1998, s. 74) 3 Jens Holger Lauersen: Indvandrere dropper folkeskolen, Politiken, 11/2/2001, 1. sektion side 6 4 undersøgelse udført af Egelund og Kim Foss Hansen (1997) : Urolige elever i folkeskolens almindelige klasser, foranlediget af Frank Dahlgård (MF) i Folketingets forespørgsel 11/1/1995: Hvad agter undervisningsministeren at foretage sig for at skaffe bedre undervisningsbetingelser i folkeskolens normalklasser, herunder ro og almindelig god og social opførsel? 5 udarbejdet for det Tværministerielle Børneudvalg sammen med Bo Ertman, Niels Egelund, Dorrit Hermann 6 yderligere forskningsgennemgang : se Schultz Jørgensen et al, Den er fravalgt her da risikoforskningen ikke er mit fokuspunkt i denne sammenhæng.

5 Der arbejdes i stigende grad på at indkredse bestemte personlighedsmæssige forhold - eller bestemte samspil mellem barn og omgivelser. Her spørges der efter, hvilket overskud barnet har, hvilken håndstrækning det får, og hvad der så kommer ud af dette samspil i den fortsatte udviklingsproces. Det handler om en særlig robusthed, om netværkskontakter - og en indre tro på, at man repræsenterer noget, der er værdifuldt. Det billede man får afhænger således af hvordan, hvorfor og ikke mindst hvad man undersøger. Forskningen i social arv s grand old man Gustav Jonsson siger således i sin bog: Den sociale arvs onde cirkel kan den brydes? (1977), at undersøgelser af den sociale arv ofte bliver en sammenligning over en bank, hvorved det enkelte menneske eller familie forsvinder ud af biledet. Da man leder efter fejl, kommer man til at lede efter minuspoint og overser pluspoint, og så er det et spørgsmål om, hvordan man ser på de sorte punkter, f.eks. far drikker, mor har nervesammenbrud, bror på stoffer bliver lig med en alkoholiker, en nervepatient og en narkoman. Dette betyder, at vi tildeler disse mennesker den egenskab at være alkoholiker, at være nervesvækket, at være narkoman. Vi knytter egenskaber til personen ud fra denne persons adfærd. Det kan man kalde egenskabstænkning. Tillægges egenskaben den familie eller gruppe mennesket tilhører, kan man kalde det individ- / smågruppe- tænkning. Disse to måder at tænke på er forbundet med den måde, vi er vant til at betragte afvigende adfærd på, og derfor går det helt automatisk. Da disse mennesker /smågrupper findes i alle større befolkningsenheder, kan man vende pandekagen og sige, at de viser en sådan adfærd, fordi de lever i miljøer, der er afvigende. Derved flyttes tyngdepunktet fra menneskene til levevilkårene. Vi er i det store og hele ens, har samme behov af psykisk og fysisk art, men vi har ikke de samme muligheder for at tilfredsstille dem. Lars Dencik skriver i hans og Schultz Jørgensen et al s bog: Børn og familie i det postmoderne samfund (1999), at postmoderniseringsprocessen indebærer, at menneskers levevilkår bliver kendetegnet ved fortsatte forandringer på stadig flere livsområder. Derfor risikerer vi, at meget af det vi ved og kan bliver irrelevant i forhold til de nye livsvilkår og udfordringer, vi står over for. Man ved ikke meget mere om de opvoksende generationers fremtidige livs omstændigheder end, at det bliver anderledes end de aktuelle. Børn er derfor nødt til at udvikle andre livsformer og kompetencer end dem, der har præget forældregenerationen. Kompetence vil sige evne til at kunne handle inden for en social konteksts krav og udfordringer. 7 7 Udbredelsen af kompetencebegrebet som kodeord for menneskers kvaliteter er ikke mindst blevet opfundet inden for moderne virksomhedstænkning. I moderne arbejds- og organisationsteori og praksis bruges kompetenceudvikling ofte som mål, når det drejer sig om at opstille udviklingskrav for medarbejderne. Denne opmærksomhed på menneskers kompetence til at magte nye udfordringer skyldes ikke mindst indførslen af EDB. (Mørch, 1998, s. 119)

6 Alle mennesker, der lever i et samfund, gennemløber en socialiseringsproces, men ikke alle bliver lige velintegrerede. I statiske samfund bliver en person, der er socialiseret til samfundets normer og vurderinger, per definition en velintegreret borger. I et dynamisk samfund sker der nærmest det modsatte: en person som i høj grad er præget af de vurderinger og normer, der var gældende i opvæksten risikerer pga. forandringerne i samfundet at blive marginaliseret i stedet for integreret. 8 Den enkelte integreres i stadig flere og stærkere ikke-familiære aktiviteter, organisationer eller institutioner som repræsentant bare for sig selv. Det enkelte individ frisættes eller løftes ud af de sociale fællesskaber, som det traditionelt er indgået i. Giddens (1994) bruger termen disembeddedness om den voksende åbenhed i forhold til tidligere situationelle bindinger. Historisk set startede denne proces med industrialiseringen, der gav mennesker, især arbejderbefolkningen, muligheder for at frigøre sig fra forudgående sociale afhængighedsformer. Johan Asplund skriver i sin bog: Tid, rum, individ og kollektiv (1983), at de trådte ud af stands- og stændersamfundet og over i et nyt samfund. De trådte frem som individer, der i princippet kunne gøre, hvad de ville. Der opstod dog hurtigt nye industrielle afhængigheder,og dermed blev man bundet i nye former og deraf følgende problematikker, men samtidig blev man i højere grad aktører eller handlende med sit liv. Individualisering blev en udfordring og en mulighed for større dele af befolkningen. I det moderne samfund var opgaven at udvikle individet. Denne proces er især blevet varetaget af skolen, som gennem læringen etablerer individet. Individualiseringen følger de sociale klassers nedbrydning. I de senere år er der blevet sat spørgsmålstegn ved det konventionelle syn på børns socialisering. Denne opererer med, at børn bliver socialiseret og spørger efter, hvilken indflydelse forskellige socialiseringsagenter har på barnet. Der er derved også sat spørgsmålstegn ved de to pædagogiske hovedstrømninger pædagogisk realisme og pædagogisk idealisme (f.eks. reformpædagogikken. I den førstnævnte er man optaget af, at barnet formes udefra. Den indadgående bevægelse er her det centrale begreb. Den foretrukne metafor er leret, idet barnet betragtes som noget ler, der formes af pottemagerens (pædagogens) hånd. I den anden betragtes barnet som et unikt væsen, der skal have lov at udfolde sit væsen indefra. Det centrale greb er her den udadgående bevægelse. Den dominerende metafor er barnet som blomst, der nænsomt skal passes og plejes af pædagogen, der i mellemtiden er blevet gartner. Nyere observationer af børn i forskellige typer af udenomsfamiliære omsorgsinstitutioner i de nordiske lande viser 9, at børnene i de forskellige miljøer nærmest higer efter tilhørsforhold. 8 socialisering betegner den proces, hvorigennem et individ internaliserer de vurderinger og adfærdsmønstre, der er gældende i samfundet. (Dencik og Schultz Jørgensen, 1999, s. 21) 9 I den såkaldte BASUN-undersøgelse, der bygger på impiriske undersøgelser af 5-årige børns hverdagsliv gennemført i anden halvdel af 1980 erne i de fem nordiske lande. De udenomsfamiliære omsorgsinstitutioner var

7 Det giver sig udslag i de enkelte børns trang til at ville være med i børnegruppen, de observerer, hvordan andre børn opfører sig for herefter at opføre sig på samme måde, for at blive ligesom de andre, man betragter som deres referencegruppe. Det handler ikke så meget om at blive socialiseret som at socialisere sig. Barnet er aktiv medskaber af sin verden fra starten. 10 Børn søger først og fremmes at indgå i samvær med andre jævnaldrende børn. 11 Postmoderniseringsprocessen ser ud til at medføre at, de andre børns, de jævnaldrendes betydning for det enkelte barns socialiseringsforløb bliver større. Med opmærksomheden på kammeratskabsgruppen bliver der åbnet op for at organisere unge som kammerater og bruge kammeratfællesskabet som teknik til at udvikle kompetencen i både skole og fritidsaktivitet. Den ny barndomsforskning påstår ifølge Qvortrup (1999), at barndommen i sig selv er tilstrækkelig vigtig til at blive undersøgt i sin egen ret, dvs. uden henvisningstvang til barnets eget kommende voksenliv. 12 Perspektivskiftet indebærer, at barndom og voksendom undersøges i et dynamisk samfundsmæssigt perspektiv. Derved gøres det muligt at sammenligne generationer og undersøge, hvordan de forskellige aldersgrupper påvirkes forskelligt af de samfundsmæssige forandringer. Dette perspektiv åbner for at forstå barndom og ungdom som den enkeltes individuelle livsfase til at forstå det som en strukturel kategori som betegnelse for det samfundsmæssige rum, der er fælles for befolkningsgruppens børn/unge. Hvor man før kun talte om, at barnet udvikler sig, kan man nu se barnets udvikling i sammenhæng med barndommens udvikling i takt med samfundets udvikling. I vores moderne samfund med stigende uddannelsesmæssige krav, er det vigtigt, at tilegne sig viden fra mange forskellige områder. Ungdomstiden har siden 1960 erne også fungeret som en social transformator. Med andre ord fungerer ungdomslivet som en omformer af individernes sociale indlejrethed. (Mørch, 1994 b) Om den sociale (klassemæssige) bevægelighed kan forekomme, afhænger af barnets/ den unges evne til at bruge skolen/ungdomslivet, idet det er barnets/den unges uddannelsesmæssige præstationer, som er afgørende for, om individet bliver såkaldt upwardly mobile (Mørch, 1994 b, 1996) af forskellige typer: børnehaver, familiedagpleje (dagplejemødre ), børnehaveklasser osv. BASUN er en forkortelse af Barndom, Samfund og Udvikling i Norden. De medvirkende forskere var Ole Langsted og Dion Sommer, Danmark; Anja Riita Lahikainén og Harriet Strandell, Finland; Baldur Kristjánsson, Island; Agnes Andenæs og Hanne Haavind, Norge; Gunilla Dahlberg, Sverrige samt Dencik 1995 og David Stern, 1995; Tricia David, I de senere år er dette i stigende grad blevet genstand for opmærksomhed f.eks. Ivar Frønes i Norge (Frønes, 1991, 1994), Dion Sommer 1991, 1994, Harriet Strandell, 1994, Mørch 1985 ff 12 se fx Hardman, 1973, der som den første påpeger dette

8 Ungdomsperioden er blevet en meget krævende omstillings- og kvalificeringsperiode. Det er endvidere en langvarig proces, som starter tidligere og tidligere. Rent kvalificeringsmæssigt er det en livslang proces (Mørch, 1994b; 1996). Ifølge Sven Mørch s disputats: At forske i ungdom, et socialpsykologisk essay (1985), skal ungdom ikke defineres som en aldersperiode, men som et langvarigt afsnit i tilværelsen med flydende afgrænsning, hvor hovedformålet er personlig udvikling. Udviklingssiden af ungdommen bliver bestemt af sine to modsætninger, nemlig hvad barndom er, og af hvad voksenhed er. Ideelt er barndom afhængighed og voksenhed selvbestemmelse, mens selvstændighed er en almen bestemmelse. Beskrives vor tid som postmoderne, bliver både barndom og voksenhed udflydende og uklar ind over ungdommen. (som f.eks. Frønes og Ziehe gør). I tråd med dette fremhæver Nygren, at ungdomslivet samtidig med sin forlængelse også er blevet forkortet i den forstand, at der i takt med de stigende kvalifikationskrav følger en tidligere modenhed. (Nygren 1987). Kvalificeringssiden af ungdommen handler om en anden transport fra barn til voksen, fra forsørgelse til selvforsørgelse i en erhvervs eller kvalifikationsstruktur. Denne dimension befinder sig ifølge Mørch i et spændingsfelt mellem almen kvalificering og samfundsmæssig differentiering, som også har ulige og uklare historiske betingelser. Mørch betegner yderpunkterne som differentieret kvalificering og kvalificeret differentiering og dækker derved en historisk spænding mellem specialiserede stænder- og klassesamfund, og vor tids uklare forestillinger om kvalifikationskrav i erhverv og uddannelse, som skal være almen og eviggyldig. I dag er det nødvendigt for børn at udvikle brede kvalifikationer eller forudsætninger og personlige kompetencer. Man skal have noget at tilbyde andre i de sammenhænge, man deltager i. Begrebet kompetence bruges bredt til at pege på den efterspurgte viden for specielle konkrete udfordringer, man stilles over for. Giddens mener disse kompetencer kun kan udvikles og opretholdes på baggrund af basal tiltro til omgivelserne. Denne forudsætning er så væsentlig, at den optræder som en basal eller ontologisk præmis, det vil sige en helt fundamental forudsætning for at være til. Dette stiller krav til verden om at fungere tillidsvækkende for den enkelte. For ikke at miste selvidenditet og tiltro på sig selv, må individet have indflydelse socialt og i egne livssammenhænge. Sven Mørch der er eksponent for nyere ungdomsteorier slår fast, at ungdom ikke er en biologisk nødvendighed, men derimod en social og kulturelt konstitueret konstruktion, som varierer over tid. Ungdom er skabt som en historisk- og samfundsmæssig mulighed, som de unge kan bruge med de muligheder og begrænsninger, der er indeholdt heri. Ungdomsudviklingen er således forandret over tid. Det, der var normale muligheder for en ung før århundredskiftet, vil i dag give den unge alvorlige individuelle udviklingsproblemer

9 m.h.t. at fungere samfundsmæssigt. Socialhistorisk analyse af europæisk ungdom viser dels, at ungdom er noget der opstår, og dels at ungdom som en ny personlig funktionsmåde kan ses som et svar på nye krav til udvikling, som opstår med et dynamisk samfund (Mørch, 1990). Ungdom står dermed ikke til alle tider med de samme problemer eller udviklingsopgaver, men de står i bestemte historiske situationer. Mørch skriver i hans og Svend Laursens bog: At lære at være ung, modernitetens pædagogik (1998), om ungdomsgruppen som nyt fænomen. Unge blev efter 2. verdenskrig i stigende omfang både af de voksne og af sig selv oplevet som netop unge - som teenagere og derfor fik ret til at gøre noget selv, at udvikle deres egne sociale relationer og deres egne aktiviteter. Dette er en del af en generel udvikling af et ungdomsliv. 13 Et karakteristisk træk ved ungdomslivet, som det udformer sig i den vestlige verden er, at de handlerum som unge tilbydes: skolen, ungdomsklubber og kammeratgrupper, er adskilt fra de voksnes verden. Unge lever altså nærmest i en verden for sig selv, hvor voksne stort set kun optræder som formidlere af abstrakt viden, i stedet for som modeller for unge. De unge har ikke mulighed for at deltage i eller observere voksenverdenen som den konkret udformer sig, fordi de ikke inkluderes i denne. De unge skal altså opretholde en motivation til at tilegne sig færdigheder for et voksenliv, som de kun kan skimte konturerne af (Mørch, 1994). For at imødekomme disse nye behov, må man forsøge at etablere andre uddannelsesveje, at åbne uddannelsessystemet ud mod verden og derved støtte, at børnene udvikler deres eget trajectory eller spor i samfundet. (Mørch, 1998). Trajectory henviser oprindeligt til et projektils bane. Inspireret af Torsten Hägerstrands tidsgeografi introducerer Asplund (1985) trajectory som et begrebsligt værktøj til at beskrive individets bevægelser i tid og rum som begrundet i dette individs projekt. Dette bliver uddybet af Mørch: Unge skal skabe deres eget udviklingsforløb. Man kan sige, at unge skal skabe deres eget spor. Dermed menes der, at de skal lære at se sig selv i en bevægelse, hvor de ved at se fremad kan øjne nogle måske upræcise fremtidsperspektiver eller sigtepunkter, de kan sætte sig for at finde veje til. Måske kan de bruge veje, der findes i forvejen, måske kan de blive nødt til at træde nye spor for at komme i den rigtige retning, Ved at se bagud kan de se et mønster i deres bevægelse igennem livet, som de selv er med til at etablere. De kan se sig selv som agenter i deres eget liv. De unges projekt bliver at skabe sig selv ved at skabe deres egen livsbane. (Mørch, 1998, s. 49) 13 ungdomsforskningen er en del af den forskningsmæssige genre der tager udgangspunkt i ungdom i historisk perspektiv. Analogt forskes der i børn og deres barndom i historisk perspektiv. Klassikeren er Aries, 1973 og man kan desuden pege på Sommerville, 1982 og på en mere moderne bog som Elder Jr.et al, 1993: Children in time and place Development and historical insight, der netop bygger op et samarbejde mellem udviklingspsykologer og historikere. (Højholt 2000 in press)

10 Med trajectory begrebet kan ungdomstiden ses som en udrustningsperiode for en bagage, der skal vare langt ind i fremtiden. Dette betyder, at i de bestemte historiske situationer ungdommen står i, kan de institutioner, som skal passeres på vejen til fremtiden være ude af takt med både fremtid og nutid. Der er derfor til enhver tid behov for, at den historiske kontekst møder de ungdommelige subjekt på en tids relevant måde. (Stafseng, 1996) Begrebsafklaring Udviklingsstøtte og -katalyse Ola Stafseng fremhæver i sin disputats: Den historiske konstruksjon av moderne ungdom (1996), at der indenfor moderne udviklingspsykologi er to klassiske dilemmaer. Den første mellem læring og udvikling. Den anden mellem det ligeså problematiske forhold mellem individuel og samfundsmæssig udvikling. Disciplinerne eller forskningsfelterne delte ungdommen mellem sig omkring 1945, i den betydning at kvalificeringens problem blev pædagogikkens, og ungdomsudviklingen blev psykologiens (og til dels sociologiens) emne. Den dualisme i ungdomssynet som er kommet ud af dette, fremtræder i vor tid som tilbagevendende stridigheder om, det er omsorg eller kundskab som skal stå først i ungdomsuddanelsen. For at kunne belyse og undersøge tværfagligt samarbejde som mulig udviklingsstøttende virksomhed, er det nødvendigt at tage udgangspunkt i følgende antagelser som grundlag : For det første den antagelse, at udvikling og indlæring ikke kan adskilles, og for det andet den antagelse, at der er en relation mellem individuel udvikling og samfundsudvikling. Derved åbnes for en opmærksomhed på samspillet mellem barnet, de mennesker og det samfund som omgiver det, når man skal arbejde med eller vurdere børns udvikling. (Hedegård, 1994) I flere år har man i forskningssammenhænge interesseret sig for og forsøgt at analysere andre menneskers (specielt moderens) betydning for barnets udvikling. Denne forskning har handlet om de formelle aspekter ved barnets udvikling (Bruner, 1975; Nelson, 1973, 1974; Olson, 1980; McLane &Wertz, 1986) (jf. Hedegård, 1994). Der fokuseres dog stadig på en karakteristik af barnet - og ikke barnet i dets livssammenhæng. Ligeledes er forskning i tværfaglige projekter meget mangelfuld, så opmærksomheder og erfaringer, som udvikles i tværfaglige projekter, ofte ikke kommer udenfor den kreds, som er umiddelbart involveret. For at kunne undersøge tværfagligt samarbejde og dets betydning for børns udvikling, må man tage udgangspunkt i en idé om, hvad udviklingsstøtte er, og de forandringer som nødvendiggør, at vi forandrer vores praksis. I de følgende afsnit vil det derfor blive afklaret,

11 hvad udviklingsstøtte er, og hvilke forandringer som er baggrunden for dette specialeemnes aktualitet. De socialt og historisk bestemte omgangsformer videregives af andre børn og voksne gennem anvisninger, rettelser og inspiration i deres fælles virksomhed og derved gennem de krav de stiller til hinandens aktivitet. Som Vygotsky udtrykker det i sin bog: Om barnets psykiske udvikling, (1982): End ikke det lille barn kommer til verden som en Robinson Crusoe. Det udvikler sig ikke som en isoleret skabning, men kommer allerede meget tidligt ind i en verden af menneskelige relationer. Det manipulerer genstande, der er skabt af samfundet og formidler sit forhold til disse genstande ved hjælp af kontakt praktisk og sprogligt med andre mennesker (Vygotsky, 1982, s. 123) Han giver således et bud på et nyt syn på børn og deres udvikling og er en del af den psykologiske forskning og teori for børns udvikling, der er begyndt at interessere sig for samarbejdes betydning for børns udvikling. Denne nye interesse afspejles i grundsynet på børns udvikling. Vygotsky (1978) var sammen med A. R. Luria og A.N. Leontjew blandt de første psykologer, som med den kulturhistoriske skole gav et sammenhængende bud på, hvordan man kan overvinde de problemer, der er i forbindelsen med modstillingen mellem det ideelle og det materielle. Disse sovjetiske psykologer skabte i tyverne og tredverne grundlaget for virksomhedsteorien d.v.s. teorien om den menneskelige virksomhed, hvorigennem et individ realiserer sine forhold til omverdenen, og som tilfredsstiller et behov, der svarer til dem. Vygotsky s udgangspunkt var et opgør med de traditionelle psykologier, og hans alternativ til disse udgjorde, med udgangspunkt i den dialektiske materialisme, først og fremmest en understregning af den sociokulturelle samfundsmæssige ramme som udviklingsgrundlag for tænkning og sprog. Kulturen blev med andre ord opfattet som en væsentlig del af menneskets natur. Derved bliver det en opgave at skabe en psykologi på grundlag af den dialektiske materialismes ontologi og erkendelsesteori og den historiske materialismes menneskesyn. Før 1960 erne opfattede man børn som skrøbelige novicer, der var afhængige af omsorg, sårbare og udsatte i en farlig verden. Siden er dette faglige grundsyn skiftet således, at barnet i dag ses som født socialt og kompetent. Nu tales der om det relativt ressiliente barn og kompetencebarnet. Dette perspektivskifte vokset ud af flere erfaringer. Nyere undersøgelser og teoridannelser tager ikke udgangspunkt i det patologiske og problemorienterede. Herved har man demonstreret betydelige og indtil nu ubeskrevne kapaciteter hos børn i almindelighed og evne til at kompensere for tidlige udviklingsskader i særdeleshed, (Scarr & Dunn, 1987; Schaffer, 1993; jf. Dion Sommer, 1996, s. 28). Der er udtrykt skepsis overfor de almene teorier, man engang troede kunne forklare udviklingen

12 universelt med minimale hensyn til personlighedens, tænkningens og handlingens indlejring i tid og rum (f.eks. af Parke, 1989 og Elder et al., 1993) (Sommer, 1996, s. 191). Førhen var der en betydningsfuld forskning i tidlig deprivation (maternal deprivation). Denne er for mange opgivet som forklaring på fejludvikling. Nu er man blevet opmærksomme på, at barnets totale sociale virkelighed og dets erfaringer i denne virkelighed over lange tidsperioder må lægges til grund, før man kan drage pålidelige konklusioner om, hvordan det på længere sigt går børn. (Rutter, 1991) Der er således anerkendt, dels at der er grænser for børns fleksibilitet og tilpasningsevne, men potentialet til forandring er tilstede, dels at ressourcer hos børn i samspil med ressourcer i miljøet kan ændre udviklingens kurs. Støtteforanstaltningssystemets positive side kan karakteriseres som værende yderst veludbygget, ressourceindeholdende med brede støttekombinationsmuligheder for det enkelte barn, der henvises. Vygotsy s teori tager afsæt i de for dette specialeemne nødvendige antagelser (se introduktionen). For at afklare hvad katalyse og støtte af udviklingsprocesser er, har jeg derfor valgt at tage udgangspunkt i Vygotsky s grundsyn på børns udvikling og hans teori om samme. For at forstå de for mennesket psykiske processer, må man søge deres oprindelse i betingelserne for menneskers omgang med hinanden, i anvendelsen af genstande, redskaber og tegn, der er skabt i løbet af den sociale udviklingshistorie. Da der sker nydannelser, hvorved personlighedens struktur og funktion ændres, kan man se udviklingen som en dynamisk proces. Vygotsky gør op med den positivistiske naturvidenskabelige psykologi - refleksologien ligesom den amerikanske behaveorisme, som i forlængelse af det mekanisk materialistiske udgangspunkt postulerer, at menneskets psyke skal analyseres ud fra et grundlæggende toleddet S R skema d. v. s. stimulus reaktion. hvorved psyken forstås som et udtryk for den ensidige påvirkning fra omverdenen på det passive subjekt og den heraf følgende reaktion, som igen er bestemt af subjektets indre tilstand (tidligere indlæring og arvebiologisk konstitution). I stedet foreslår han, at denne formel erstattes med en mere kompleks: S X R, hvor S er stimulus eller målet, X er midlet ved hjælp af hvilken dette mål nås og R er aktiviteternes resultat. Et lignende udgangspunkt tager Leontjev (1983), der også mener, at der må indføres et tredje led mellem subjekt og objekt. Dette tredje led, som formidler mellem subjekt og objekt, kalder han for virksomhed. Det er dette led, formidlingen af forbindelsen mellem mennesket og omverdenen, og omverden og person, altså virksomheden, som vi mener, gør det begribeligt, at mennesket ikke blot er reaktivt, men også aktivt indvirkende på sin omverden.

13 Vygotsky har ikke et ekspliciteret virksomhedsbegreb i sin terminologi, men det ser ud til at figurere implicit i den måde, han alment beskriver den humanpsykologiske udvikling som et resultat af en interpersonel relation. Vygotsky tog udgangspunkt i, at de højere psykiske funktioner kan iagttages, -først som ydre handlinger og interpersonelle fænomener og derefter som intrapersonelle processer. Det indre opfattes altså som en rekonstruktion af ydre operationer og denne proces benævnes internalisering. Den pædagogiske situation kan i disse termer beskrives som et sådant interpersonelt fænomen mellem pædagog og elev, hvor hensigten er, at eleven internaliserer indholdet i interaktionen således, at det får karakter af at være intrapersonelt hos eleven. Det er barnets omgang med ældre personer, der behersker disse midler og metoder, der spiller den største rolle i udviklingsprocessen. Det er altså i omgangen med andre og gennem undervisning, at der sker en omstrukturering af de psykiske processer og det er i barnets samarbejde med andre vi får øje på dets potentialer. Undervisningen leder udviklingen. Ud fra denne teori opstod Vygotsky s kendte formulering: Zonen for nærmeste udvikling Han definerer denne zone på denne måde: It is the distance between the actuel developmental level as determined by independent problem solving and the level of potential development as determined through problem solving under adult guidance or in collaboration with more capable peers. (Vygotsky, 1978, s. 86) Metoden til at måle den er at sammenligne, hvad barnet kan sammen med en voksens medvirken og hvad det kan præstere alene. (Vygotsky 1982). Udviklingsstøtte skal derfor forstås som rettet imod, at give modtageren mulighed for omgang med ældre personer, at modtageren bliver i stand til at deltage i sociale netværk såvel som i et samfundsmæssigt liv. Det, man kan iagttage i udviklingens nærmeste zone, er ikke så meget barnets aktuelle færdigheder som dets udviklingspotentialer. Disse potentialer kommer kun til udfoldelse, når de understøttes af andre mennesker. I samarbejde er barnet stærkere og klogere; det hæver sig over det sædvanlige intellektuelle niveau, hvor det ellers er i stand til at løse opgaver selvstændigt, men der eksisterer dog mellem disse niveauer en bestemt, strengt lovmæssig distance, der er betinget af forskellen i dets niveau under selvstændigt udført arbejde og i samarbejde med andre (Vygotsky, (II), 1974, s. 287) Vygotskys arbejde koncentrerede sig overvejende om børns udvikling i den pædagogiske situation, men jeg ser ingen hindring for at anvende hans teori som beskrivelse af udviklingsprocesser generelt. Jeg mener m.a.o., at det potentielle udviklingsniveau ligeledes eksisterer for voksne, og at problemløsning i samarbejde med

14 jævnaldrende kan defineres, som det der f.eks. sker, når den enkelte person med udgangspunkt i egne problemer og forudsætninger samtaler med en anden og derved får sprog begrebsliggjort forhold, vedkommende ellers ikke er bevidst om og i stand til at formulere. I forhold til små børn har det ifølge Poulsen (1994) dog vist sig, at jævnaldrende-interaktion i leg kan føre fra fællesstyring til delvis selvstyring, men der kan ikke helt forekomme en zone for nærmeste udvikling, da der til en sådan kræves en ekspert novicefordeling. Udviklingsstøtte har to sider i følge Helle Andersen i Skolelivets socialpsykologi (1996): For det første en støtte til indlæring af færdigheder, udvikling af kritisk sans og refleksionsevne, evner til problemerkendelse og problemløsning, færdigheder til, indgå i aktiviteter i hjem, skole, arbejde og fritid. For det andet har udviklingsstøtten også en mere stationær eller tilpassende side. Der må i et vist omfang udvikles evner til at tilpasse sig mere traditionelle opfattelser. Fornyelse, forandring og udviklingsdynamik må følges med evner til en vis tilpasning til det eksisterende. Helle Andersen pointerer, at disse udviklingskrav er historisk under udvikling: Der er tale om en dynamisk fremadrettet proces, som stiller stadig nye krav til individerne udvikling, samtidig med at individerne på sin side bidrager til nye krav og forandringer (Andersen, 1996, s. 133). Tværfagligt samarbejde For psykologer bliver den tværfaglige tanke interessant ud fra et psykologisk behandlingsperspektiv, da enhver samarbejdspartner repræsenterer information og handlemuligheder i forhold til et problem. Det er de voksne (dvs. forældre, pædagoger, lærere, sundhedsplejersker, psykologer osv.), der er hovedaktørerne i barnets kultur integration. Disse voksne betegner Dion Sommer i hans bog : Barndomspsykologi, udvikling i en forandret verden, (1996) som barndomsskabere og udviklingsaktører, i og med at de har til opgave at skabe et liv for børn, hvor de kulturelt afstemte betingelser og krav, der netop har betydning for børn, kan formidles. Disse barndomsskabere skaber en række udviklingsrum- og arrangementer for børn, som barnet bevæger sig på tværs af og forholder sig forskelligt til. (Sommer 1996; Højholt 1993; Dencik 1987) En koordinering af disse kan skabe et helt nyt grundlag for både problembestemmelse og løsning. Den psykologiske praksis får derved en potentiel mulighed for at nå ud over terapirummet.

15 Derved åbnes der for at nå ud i de sammenhænge, hvor børn befinder sig; støtte dem på tværs af disse og få de mennesker, der udgør deres udviklingsbetingelser i tale om den konkrete udviklingsopgave. Behandlingshjælpen vil på denne måde kunne bringes ind i de sociale sammenhænge, hvor børn befinder sig i stedet for at trække afvigende børn ud til særlige behandlingsinstitutioner. (Højholt, 1990). Idet deltagerne i tværfagligt samarbejde kan have forskellige erkendelsesinteresser, værdier og normer, kan de have forskellige forestillinger om, hvad det fælles genstandsområde er, og dermed, hvad der skal arbejdes med. (Højholt, 1993). Flere steder i litteraturen omtales fællesskab om processen i det tværfaglige samarbejde. Jantsch (1972) lægger således stor vægt på, at deltagerne i tværfagligt samarbejde udvikler og stræber efter et fælles mål, hvilket Blæhr (1990a og b) også nævner og tilføjer, at der også er fællesskab om udviklingen af strategier for udførelsen af arbejdet (Blæhr, 1990,b). Til dette kan tilføjes, at fællesskabet ifølge Klein (1990) også kan omfatte fælles ansvar og fælles styring samt brug af en række arbejdsredskaber, der kan integrere de forskellige bidrag, som deltagerne yder (Ibid). I litteraturen fremhæves det således, at deltagerne i tværfagligt samarbejde foruden at være fælles om et bestemt genstandsområde også kan have et fællesskab om det epistemologiske grundlag for arbejdet og om processen forbundet med det. Et af de væsentlige forhold, som gør det relevant at undersøge tværfagligt samarbejde, er det såkaldte helhedssyn, som præger både socialpolitikken, forskning om området og praksis. Fokuseringen på at børns problemer ikke skal ses isoleret, men i et familiepolitisk og socialpolitisk helhedssyn, blev i høj grad udbredt med Bistandslovens ikrafttræden i 1976, og det blev fremhævet igen i 1990 af Graversen udvalget (Kildedal,1996). Idet helhed bl.a. betragtes som undgåelse af opsplitning og spredning i behandlingsarbejde (se fx Rhode, 1991), indebærer det, at flere parter og instanser tænker og arbejder sammen - at arbejdet bl.a. sker som tværsektorielt og tværfagligt samarbejde. Dette blev i 1994 bakket op i Det Tværministerielle Børneudvalgs Handleplan for de svagest stillede børn og unge, idet det direkte anbefales, at man som led i udviklingen af det sociale arbejde styrker det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde. (Kildedal 1996 og Hansen, C.Y.,1999) Fokus på denne hjemmeside bliver derfor det tværfaglige samarbejde med, om og omkring børnene i skolen. Dvs. der skal forsøges at medtænke børnene som aktører/subjekter/medspillere og ikke som genstand/objekter for det tværfaglige samarbejde.

16 Spørgsmål For at beskrive de aktuelle behov er det nødvendigt at inddrage både det samfundsmæssige - og det historiske perspektiv. Der rejser sig derfor flere spørgsmål i forhold til, hvordan man i tværfagligt samarbejde kan bidrage til en sådan udviklingsstøtte: Hvad er de aktuelle behov for katalyse og støtte af udviklingsprocesser? Hvilke handlemuligheder og handlinger er der grundlag for i forhold til at støtte udvikling i tværfagligt samarbejde? Hvad nødvendiggør at udviklingsprocesser katalyseres og understøttes i tværfagligt samarbejde? Hvad gør tværfagligt samarbejde til et organisatorisk svar på de udviklingskrav, den samfundsmæssige udvikling stiller? Er tværfagligt samarbejde ved at blive en ramme om de nye udviklingskrav? Hvordan kan man kvalificere udviklingsstøtte og katalyse i tværfagligt samarbejde? Er det muligt at afklare, hvordan tværfaglige samarbejde somme tider kan virke stik modsat hensigten, således at forsøget på at støtte børns udvikling på denne måde, i stedet fører til at børnene udpeges, og at dette endda bliver værre og værre des mere vi prøver. Hvis denne udvikling skal vendes, så tværfagligt samarbejde bliver en handlemulighed i stedet for en umulighed, er det vigtigt at blive ved med at spørge: Er tværfaglige projekter udviklingsstøttende og katalyserende virksomhed?

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur: 1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

-et værktøj du kan bruge

-et værktøj du kan bruge Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Legens betydning for læring

Legens betydning for læring University College Lillebælt Læreruddannelsen Odense Bente Holbech studienr: 272618 1 Legens betydning for læring Opgave i Psykologi Indledning Emnet leg og læring har jeg valgt, fordi jeg i min praktik

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder

Læs mere

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

INKLUSIONS- KOORDINATOR

INKLUSIONS- KOORDINATOR INKLUSIONS- KOORDINATOR Børne- og Ungdomsforvaltningens målsætning er at skabe de bedst mulige tilbud til alle børn og unge så de kan trives og udvikle sig personligt, socialt og fagligt. Dette gøres blandt

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og

Læs mere

BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE

BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Haderslev-reformen. Opvækst - udvikling. Dagpasning - skole. Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser.

Haderslev-reformen. Opvækst - udvikling. Dagpasning - skole. Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser. 1 Per Schultz Jørgensen, sept. 2010 Kort udgave Haderslev-reformen Opvækst - udvikling Dagpasning - skole Sundhed - fritid og Fremskudt indsats i børne-, junior- og ungeuniverser Udarbejdet for Børne-

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Pædagogiske principper

Pædagogiske principper Pædagogiske principper Dagtilbud Tilst er et dagtilbud i Århus Kommune. Dagtilbuddet er underlagt lov om social service (Bilag 1). Dagtilbuddet ligger i bydelen Tilst, som er en blanding af socialt boligbyggeri

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

WORKSHOP. Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner

WORKSHOP. Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner WORKSHOP Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner KIRSTEN ELISA PETERSEN, LEKTOR, PH.D. LARS LADEFOGED, PH.D.-STIPENDIAT KORNELIA KRAGLUND, VIDENSKABELIG

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Forebyggelse af negativ social arv - hos børn i alderen 3-6 år

Forebyggelse af negativ social arv - hos børn i alderen 3-6 år Indholdsfortegnelse: Indledning...2 Problemformulering...2 Afgrænsning...2 Metodebeskrivelse...2 Redegørelse...3 Definition af begrebet social arv...3 Definition af begrebet mønsterbrydere...4 Definition

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Rådgivning og støtte i videregående uddannelse

Rådgivning og støtte i videregående uddannelse Rådgivning og støtte i videregående uddannelse Anders Dræby Dette er en redigeret og forkortet version af et papir, som blev udarbejdet ved DPU i 2009 Det følgende omhandler faglige rammer og genstand

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte

Læs mere

Overgange i børns institutionsliv

Overgange i børns institutionsliv Overgange i børns institutionsliv Ny viden og teori Schoug Psykologi & Pædagogik 1 Præsentation Inge Schoug Larsen, psykolog Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Specialpædagogisk rådgivning og støtte i videregående uddannelse

Specialpædagogisk rådgivning og støtte i videregående uddannelse Specialpædagogisk rådgivning og støtte i videregående uddannelse Dette er en redigeret og forkortet version af redegørelse, som jeg udarbejdede ved DPU i 2009 Det følgende omhandler specialpædagogisk rådgivning

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 321 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Samråd i Social- Indenrigs- og Børneudvalget

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Børnepolitik Version 2

Børnepolitik Version 2 Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik

Læs mere

LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E

LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E OMDREJNINGSPUNKTET FOR OPLÆGGET Hvordan skaber vi gode læringsmiljøer (også) for børn i udsatte

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Rådgivning og støtte i videregående uddannelse

Rådgivning og støtte i videregående uddannelse Specialpædagogisk rådgivning og støtte i videregående uddannelse Anders Dræby, 2009 Rådgivning og støtte i videregående uddannelse Anders Dræby Dette er en redigeret og forkortet version af et papir, som

Læs mere

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive

Læs mere

Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor

Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor Lærere, pædagoger og forældre kan gennem et godt samarbejde påvirke og forstærke børns trivsel i begynderundervisningen. Det er der gode erfaringer med, og det kan alle

Læs mere

Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv. Ida Schwartz 2011

Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv. Ida Schwartz 2011 Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv Ida Schwartz 2011 Program 1. Grundforståelser i forældresamarbejde 2. Lovgivning Barnets Reform 3. Forældresamarbejde set ud fra børn og unges perspektiver

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere