FORFATTEREN. Ungdommen skriver: Skrivekunst på universitetet og vindernovelle om provinsen

Transkript

1 FORFATTEREN Ungdommen skriver: Skrivekunst på universitetet og vindernovelle om provinsen

2 leder Kulturpolitik eller erhvervspolitik? Iøjeblikket er Danmark og Bulgarien de eneste europæiske lande, der slet ikke regulerer deres bogmarked. Alle andre steder er der nedsat bogmoms, faste bogpriser eller begge dele. Marianne Jelved har for længst sagt, at der ikke er råd til at sænke momsen, og kulturpolitikerne ønsker heller ikke at indføre faste bogpriser. Hvad kan man så gøre? Faste bogpriser ville have været en undtagelse fra konkurrencelovgivningen, og den er i alt væsentligt underlagt EU-regler. Men EU anerkender, at kulturpolitik er et nationalt anliggende, og derfor er det faktisk muligt at lade den nationale kulturpolitik veje tungere end den fælles erhvervspolitik. Dansk Forfatterforening har længe opfordret til at se på, om der er andre kulturpolitisk begrundede undtagelser, der kan tages i brug, fx retten til at lade forfatterforeningerne og Forlæggerforeningen forhandle standardkontrakter igen. Vi forestiller os ikke, at normalkontrakten skal genindføres, men derimod nye minimumsaftaler, som fastlægger mindstetakster for forfatterroyalties, arkhonorar til oversættere og honorarer for illustration. Det vil stadig stå enhver frit for at forhandle bedre aftaler hjem selv, men det vil sikre dem, der ikke står i en stærk forhandlingsposition. Et andet sted, man kunne tage fat, er i beskyttelsen af de nationale bogmarkeder. Bogbranchen er i høj grad en national branche, hvor forlag og boghandlere ejes af lokale selskaber eller fonde, ikke af internationale koncerner. For tiden oplever de nordiske markeder interesse fra digitale aktører som Apple, Amazon og Google. De har afsæt i computerteknologien, ikke i bogbranchen, og tilbyder distribution snarere end redaktion. For de internationale virksomheder er disse markeder små, men interessante, fordi de nordiske lande har en veludviklet digital infrastruktur. Litteraturpolitisk rejser det dog nogle væsentlige spørgsmål. Forfattere, oversættere og illustratorer betragtes som indholdsleverandører til de digitale platforme, som er afhængige af store mængder indhold for at være attraktive. Indholdet kvalitetsvurderes ikke, men vurderes alene ud fra, om det er gavnligt for forretningen, og vi har set sager, hvor Apple fx har nægtet at forhandle bøger med nøgenbilleder i. Der er desuden risiko for, at de internationale aktører kan gå ind med massiv prisdumping, indtil de har udkonkurreret de lokale aktører. Derefter kan priserne hæves igen, men den traditionelle struktur med nationale forlag og lokale boghandlere vil så være brudt sammen. Spørgsmålet er, hvordan vi beskytter forfattere og oversætteres interesser, og hvordan vi beskytter de nationale bogmarkeder mod monopoler. Til maj mødes de nordiske forfatter- og oversætterorganisationer i København for at drøfte bl.a. disse forhold. En del af diskussionen kommer til at handle om, hvordan vi får kulturpolitikerne til at tage højde for, at markedsspørgsmål ikke kun er erhvervspolitik, men også en del af kulturpolitikken. Foto: Thomas Thorendahl Jo Hermann, formand indhold DM i novelleskrivning for unge 4 Fem skarpe til Aino Roscher 7 Når lyrik møder musik: Interview 8 Egons klumme 10 Debat: Danskerne er ikke dumme 11 Regelrytteren 12 Ordkløveriet 13 Kæphesten: Hvorfor Metrolitteratur? 14 Kurser 15 Legater 17 Kalenderen 17 Bagsiden: Rasmus Hastrups bøger 20 Dina Gellert er født i Hun har i mange år arbejdet på animationsfilm i ind- og udland og siden 1993 som selvstændig illustrator og forfatter, primært på billedbøger, sangbøger og letlæsningsbøger. Privatfoto For fattig til at kaldes kunstner Det kan være svært for forfattere og andre kunstnere at opfylde SKAT s betingelser for at drive erhvervsmæssig virksomhed og opnå de dermed tilknyttede fradragsmuligheder. Endnu en dom har fastslået, at den skattemæssige betegnelse erhvervsmæssig virksomhed kræver, at den pågældende virksomhed drives med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste i forhold til [kunstnerens] arbejdsindsats. Højesterets dom 14. marts 2013 angår billedkunstneren Mogens Otto Nielsen, der er medlem af Billedkunstnernes Forbund, BKF. Han har nu Højesterets ord for, at hans kunstneriske virke ikke kan regnes for erhvervsmæssig virksomhed, da hans indtægt er for lav. Det fremgår således også af dommen at hans livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond skattemæssigt ikke betragtes som en indtægt ved kunstnerisk virksomhed og dermed ikke kan indgå i den økonomiske vurdering af, om der foreligger udsigt til rimelig fortjeneste ved virksomheden. Dommen indebærer dog ikke nogen ændring ift. skattemæssig praksis. AK Læs mere om sagen på Hædrede forfattere Det har været sæson for prisuddeling, og en række forfattere er blevet hædret for deres værker. Tillykke til: Ronnie Andersen, som har modtaget Kulturministeriets forfatterpris for børne- og ungdomsbøger for ungdomsromanen Komatøs. Per Petterson, som modtager Gyldendalprisen for sit samlede forfatterskab. Otto Dickmeiss, som modtager Kulturministeriets illustratorpris for Rævefælden. Jonas Wilmann, hvis novellesamling Frygt-filerne er udnævnt som Årets Bedste Horrorudgivelse. James Ellroy, som modtager Palle Rosenkrantz-prisen for romanen Den røde gudinde. Sune de Souza Schmidt-Madsen, som modtager Georg Brandes-prisen for den faglitterære bog En lille bog om Blixen. Pia Juul, som modtager Kritikerprisen for novellesamlingen Af sted, til stede. Jens Blendstrup, som har modtaget Dansk Forfatterforenings H. C. Andersen legat. Desuden har Statens Kunstfonds litterære tremandsudvalg præmieret fire værker fra efteråret 2012, nemlig: Peter Asmussens roman Det der er, Jens Smærup Sørensens roman Hjertet slår og slår, Ursula Andkjær Olsens digtsamling Mit 3. årtusindes hjerte og Thomas Bobergs rejseskildring I den næste by Kilde: BogMarkedet m.fl. Støtte til århusiansk litteratur Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje har givet arbejdslegater til fire forfattere: Brian P. Ørnbøl, Carsten René Nielsen, Bjørn Rasmussen og John Bang Jensen. Brian P. Ørnbøl har fået støtte til arbejdet med sin næste novellesamling Uden anden sammenhæng, Carsten René Nielsen vil arbejde på et projekt kaldet Tingenes natur, Bjørn Rasmussen har modtaget støtte til sin næste roman, og John Bang Jensen, som har skrevet både digtsamlinger og novellesamlinger, får støtte til et projekt med arbejdstitlen Her har jeg altid boet. Udover de fire Aarhus-forfattere har festivalen Lyd+Litteratur også modtaget støtte. Lyd+Litteratur festivalen udspiller sig i spændingsfeltet mellem litteratur, musik og lydkunst og foregår i Aarhus. Kilde: litteraturen.nu siden sidst Ros til biblioteker Kulturstyrelsen har fået Rambøll til at analysere brugertilfredshed på 179 biblioteker og 42 biblioteksvæsener brugere udfyldte spørgeskemaer i uge 6 i 2013, og analysen fortæller, at der er meget høj tilfredshed. 94 % er enige eller meget enige i at de får den hjælp, de har behov for, 91% er enige eller meget enige i at personalet er synligt og opmærksomt. Service og biblioteket som et rart sted at være er de mest markante årsager til den høje tilfredshed. Men selvom der lægges vægt på service, så fortæller 40 % af brugerne, at de har besøgt et såkaldt åbent bibliotek (bibliotek, der har åbent på skæve tidspunkter uden personale), og 74 % af disse brugere erklærer sig enige i, at de åbne biblioteker har fået dem til at bruge biblioteket mere. Og fordelen ved de åbne biblioteker beskrives først og fremmest som muligheden for at besøge biblioteket på tidspunkter, som passer brugeren (92 % er enige i dette), men hele 85 % siger også, at opstillingen af materialer er overskuelig. Kilde: Søndag Aften Rekordmange vil i fængsel Igen i år besøgte et rekordstort antal gæster krimimessen i Horsens Statsfængsel, som i år afholdtes d. 16. og 17. marts gæster dukkede op og beviste, at interessen for krimigenren stadig er sprællevende. Kilde: BogMarkedet m.fl. 2 FORFATTEREN FORFATTEREN

3 artikel artikel Et hold studerende fra faget Skrivekunst på Syddansk Universitet blev stillet en opgave af Forfatteren: De skulle skrive et personligt interview med et menneske fra bøgernes verden. De bedste interviews bliver bragt i Forfatteren, og den første kommer her. Jakob Schweppenhäuser mener, at samarbejdet med Morten Søndergaard gav ham en friere, mere vildtvoksende og mere organisk måde at tænke rytme på. Tusindpapegøjernes plapren Jakob Schweppenhäuser har taget plads i sin lænestol på sit kontor på Aarhus Universitet, hvor han er ph.d.-studerende. Lænestolen ligner et arvestykke med dens slidte, grønne velourflader og står i kontrast til MacBook en og de ergonomiske kontormøbler. Betydning er jo et nøgleord, siger Jakob Schweppenhäuser om, hvad der sker, når musik og poesi mødes i et værk. Han mener, at ord skaber betydning på en anden og mere direkte måde end toner. Musik peger ikke på samme måde på konkrete fænomener. I stedet kan man tale om, at musik kan referere til følelser, bevægelser og spændinger. Når de to betydningssystemer kombineres, ord og toner, kan de gensidigt berige hinanden. Selvom tonerne ikke i streng forstand referer til noget, når de står alene, kan de komme til at gøre det, hvis man kombinerer dem med ord, siger Jakob Schweppenhäuser. Uden for universitetet er han musiker og billedkunstner og udgav i 2007 i samarbejde med musiker Emil Thomsen og digter Morten Søndergaard CD en Hjertets abe sparker sig fri, der kombinerer elektronisk musik og lyrik, og som modtog P2s Lyt til nyt pris. Beriget betydning Albummets lyttere har også oplevet den Når musik og poesi kombineres, kan der opstå en præcisering af både musikkens og sprogets betydning, fortæller musiker Jakob Schweppenhäuser om sit musikalske samarbejde med digter Morten Søndergaard. Af Camilla F. B. Friis berigelse, ordene kan give musikken. På nummeret Konge over alting siger Morten Søndergaard: Tusindpapegøjerne plaprer inde bag skumringens gaze, og i baggrunden kan man samtidig høre en lyd, man ikke umiddelbart kan genkende. Jakob Schweppenhäuser fortæller, at en norsk skribent mente, at når Morten Søndergaard sagde tusindpapegøjerne, så blev lyden til tusindpapegøjernes plapren. Det havde man næppe tænkt, hvis man havde hørt lyden isoleret. Lyden har et meget stort betydningspotientale, men sproget snævrer det ind, præciserer det, og får det til at betyde lige præcis tusindpapegøjernes plapren Foto: Camilla F. B. Friis i det øjeblik. På den måde kan ordene præcisere musikkens betydning, siger Jakob Schweppenhäuser. Han mener, at der er noget tilsvarende på spil, når man vender spørgsmålet om og ser på, hvad tonerne gør ved ordene. Hvis ordene stod alene på en papirside, ville de ofte have en bredere betydning, end når de kombineres med musik. Musikken kan indsnævre ordenes betydningsmuligheder. Hvis man for eksempel lægger en mol-akkord under et ord, vil det straks trække ordets melankolske eller mørke sider frem. På den måde peger man på nogle bestemte betydningsnuancer, og der kan ligge en berigelse i den præcisering. Jakob Schweppenhäuser taler hurtigt. Ordene flyder fra ham i en massiv ordstrøm. Bag den lange forklaring om musik og sprogs betydning fornemmer man en stærk passion for projektet, både kunstnerisk og akademisk. Lydlandskab i dialog Jakob Schweppenhäuser og Emil Thomsen havde først lavet det, Jakob Schweppenhäuser betegner som en række lydlandskaber, men de havde en fornemmelse af, at der manglede noget at musikken ikke skulle stå alene. Fælles venner foreslog, at lydlandskaberne skulle sættes sammen med levende billeder. De to afprøvede også et samarbejde med en tredje musiker, men det var først, da Jakob Schweppenhäuser kom i kontakt med Morten Søndergaard, at det faldt på plads, hvad deres lydlandskaber skulle gå i dialog med. De tre spillede en koncert sammen, hvor Morten Søndergaard læste digte op fra sine tidligere værker, mens Jakob Schweppenhäuser og Emil Thomsen spillede. Det fungerede godt, og de blev enige om, at samarbejdet skulle fortsætte. Vi havde en forrygende oplevelse, og vi tænkte, at vi blev nødt til at lave en plade. Men da vi så traf den beslutning, kunne vi med det samme mærke, at der skulle ske noget mere. Så voksede vores ambitioner også. Det naturlige skridt videre var, at det skulle være musik og digte, der var tænkt ind i hinanden fra begyndelsen, og ikke noget, der var svejset sammen. Jakob Schweppenhäuser og Emil Vi underliggjorde menneskestemmen med forskellige filtre og effekter. Vi prøvede at afnaturalisere den for på den måde at dreje opmærksomheden væk fra indholdet til lyden af stemmen lyden af ordene. Andre forfatter/ musiker konstellationer Mouritz/Hørslev Projektet Pablo Llambias og Wazzabi Peter Laugesen og Singvogel Viggo Madsen og Basiru Suso Vi sidder bare her (Jørgen Leth, Mikael Simpson og Fridtjof Toksvig) Jomi Massage og Anne Lise Marstrand- Jørgensen Nicolaj Stochholm, Martin Hall og Søren E. Jensen Thomsen lyttede i den forbindelse til mange både internationale og danske kombinationer af musik og poesi, men de fandt ud af, at mange af udgivelserne led under et problem. Vi havde lyttet til forskellige kombinationer mellem musik og poesi, men uanset hvor vellykkede de var, så syntes vi, at man fik fornemmelsen af, at musikken i en vis udstrækning var underlægningsmusik, eller at musikken ledsagede digtene. Og det ville vi ikke, siger Jakob Schweppenhäuser. Ligestillet musik og lyrik Der opstod et ønske om at skabe et udtryk, hvor musik og poesi var jævnbyrdige. Derefter måtte de overveje, hvordan de kunstnerisk kunne nå det mål. Til formålet udviklede de en række strategier; for eksempel tog de fat i Morten Søndergaards stemme. Jakob Schweppenhäuser forklarer, at når en stemme lyder, som et menneske normalt taler, så fokuserer vi også på det stemmen siger. Lytterens opmærksomhed rettes hen mod ordenes indhold. Vi følte, at stemmen kom til at suge for meget opmærksomhed til sig, siger Jakob Schweppenhäuser. De brugte derfor computeren til at føre Morten Søndergaards stemme væk fra sin naturlige klang. Vi underliggjorde menneskestemmen med forskellige filtre og effekter. Vi prøvede at afnaturalisere den for på den måde at dreje opmærksomheden væk fra indholdet til lyden af stemmen lyden af ordene. Konge over alting Jakob Schweppenhäuser kan i høj grad følge de russiske formalister, som beskrev kunst som underliggørende. Dvs., kunst som en fremmedgørelse af vores måde at opfatte verden på. En anden strategi var derfor at underliggøre den rytme, Morten Søndergaard brugte, når han reciterede. Jakob Schweppenhäuser og Emil Thomsen markerede rytmen i oplæsningen med percussive, dvs. trommelignende, lyde. På den måde fik musikken en ny rytme. Der skete det interessante, at de trommerytmer, lad os bare kalde dem beats, der blev skabt, når trommelydene fulgte Mortens digtes rytme blev til en form for umetriske beats. Man kunne 4 FORFATTEREN FORFATTEREN

4 artikel Nummeret Konge over alting brugte vi som metafor på det digteren ikke måtte være. Digteren måtte ikke være konge over alting. For Jakob Schweppenhäuser, Emil Thomsen og Morten Søndergaard var det vigtigt at skabe et jævnbyrdigt forhold mellem musik og poesi. måske kalde det sproglige beats. Den sproglige rytme styrede altså til tider den musikalske rytme, siger Jakob Schweppenhäuser. Han læner sig fremover. Når han fortæller om beats, illustrerer han rytmen ved at slå sin højre hånd mod venstre håndflade. For at skabe et jævnbyrdigt forhold mellem musik og poesi klippede Jakob Schweppenhäuser og Emil Thomsen samtidig også Morten Søndergaards oplæsning op, så den kom til at passe til musikkens rytme. Sætningerne og ordene blev undertiden også føjet ind efter den musikalske rytme. På den måde metrificerede vi visse af digtene som egentlig gik på frie vers, siger Jakob Schweppenhäuser. I sidste ende blev det også et spørgsmål om at finde en balance mellem stemmen og musikken for at skabe et jævnbyrdigt forhold. Nogle gange ligger musikken under stemmen, men andre gange tager den fuldstændig over. På den måde tænkte vi det som en fortløbende slagudveksling. Måske en form for kamp, eller i hvert fald at styrkeforholdet hele tiden skiftede, men forhåbentligt i sidste ende blev omtrent jævnbyrdigt. Nummeret Konge over alting brugte vi som metafor på det, digteren ikke måtte være. Digteren måtte ikke være konge over alting. I digtet siger Morten Søndergaard netop konge over alting og betydningsløs, siger Jakob Schweppenhäuser. Han mener, at projektet har givet ham en friere og mere organisk måde at tænke rytme på, og netop ordet organisk bliver derfor vigtigt, når han taler om, hvad projektet har givet ham. For eksempel voksede en helt ny rytme ud af strategien med at lade musikken følge rytmen i Morten Søndergaards stemme. Elektronisk musik er ofte bygget op omkring en streng metrik med en matematisk præcis grundpuls. For os var det spændende at blive trukket ud af det skema og ind i denne friere rytme, som var mere vildtvoksende. Det er det, jeg mener med organisk: Mere uforudsigelig, mere spraglet. Foto: Morten Søndergaard/Jakob Schweppenhäuser Hvad sker der med dine digte, når de bliver fremført sammen med musik? Der sker en hel masse. For det første skal de jo på en vis måde konkurrere om pladsen. En tekst og et stykke musik kan farve hinanden. Da vi lavede Hjertets abe sparker sig fri, talte vi meget om dette forhold. Et stykke musik kan transportere en tekst frem, men musikken kan også modarbejde teksten og påvirke den, sådan at man måske hører andre kvaliteter af teksten end de rent betydningsmæssige. Pladen indeholder mange forskellige bud på dette. Det vigtigste for os var, at teksten aldrig kunne læne sig tilbage i musikken som i en behagelig lænestol eller hoppe af sted på bølgerne som en vellystig korkprop. Teksten skulle udfordres og være en del af musikken, bogstaveligt og lydligt talt. Det er ikke længere et digt, der er sat til musik. Det er ikke en Hjertets abe sparker sig fri (2007) er udgivet på Geiger Records og kan bl.a. bestilles på Husets Forlags hjemmeside. Man får desuden Hjertets abe sparker sig fri med hvis man køber Morten Søndergaards nye digtsamling Fordele og ulemper ved at udvikle vinger (2013) som e-bog, hvor teksterne fra pladen også indgår. Siden Hjertets abe sparker sig fri blev udgivet, har Morten Søndergaard også skrevet tekster til bandet Marybell Katastrophy, hvor Jakob Schweppenhäuser og Emil Thomsen også spiller, og Morten Søndergaard har indledt et samarbejde med Marybell Katastrophy s trommeslager Q. Interview Morten Søndergaard, der er aktuel med digtsamlingen Fordele og ulemper ved at udvikle vinger, fortæller om samarbejdet med Jakob Schweppenhäuser og Emil Thomsen og om at få sat sin poesi til musik: sangtekst, det er noget nyt, noget helt tredje. Den gamle betydning af lyrik ord skrevet til lyrens spil er jo stadig aktuel. Digte er en dans mellem lyd og betydning, eller for at sige det på en anden måde: Et digt er en skulptur af musik. Hvordan reagerer en lytter i forhold til en læser? Mange læsere læser op for sig selv indeni, så måske er læsning allerede en slags lytning. Jeg læser altid det op, jeg har skrevet for at lytte til, om teksten fungerer lydligt. Jeg tror, vi har meget forskellige lyttestrategier. Jeg lytter ikke selv meget efter tekster til musik. Jeg ved, at andre har det omvendt, for dem er teksten det vigtigste. Hjertets abe sparker sig fri kræver noget af sin lytter. Optimalt skal den aflyttes med hovedtelefoner i vægtløs tilstand om bord på et rumskib på vej mod de yderste egne af universet. Foto: hebrik brøndsted interview 5skarpe til Aino Roscher i anledningen af, at hun er blevet tildelt Dansk Oversætterforbunds Ærespris for kvaliteten af sine litterære oversættelser fra især nederlandsk. Af Anna Bridgwater Aino Roscher Hvordan blev du oversætter? Valgte du faget, eller valgte det dig? Ikke rigtigt nogen af delene. Jeg blev oversætter ved hjælp af tilfældigheder og en god portion flid, fedt og snyd. Jeg studerede nederlandsk på Københavns Universitet om dagen og arbejdede på NKT med at montere telefonstik om aftenen. Arbejdet var hårdt for hænderne, så jeg satte et stort stykke forebyggende plaster på hver finger og lod det sidde hele ugen. En af mine studiekammerater misforstod plastrene og syntes, det var skrækkelig synd for mig, at jeg kom så slemt til skade på mit arbejde, så hun skaffede mig et studenterjob som maskinskriver hos teksterne på TV-avisen i stedet. Da ny teknologi kom til, og mit job blev nedlagt i 1989, var TV2 lige begyndt at sende, og så lykkedes det mig at overtale et privat tekstningsfirma til at lære mig op som tekster, selv om mine engelskkundskaber var noget mangelfulde for nu at sige det pænt. Jeg har slidt en del ordbøger op på den konto. Den litterære oversættelse kom til i 1995, hvor Borgens Forlag henvendte sig til min lektor på universitetet i jagten på en nederlandskkyndig oversætter og blev henvist til mig. Hvornår er du allermest glad for dit fag? Når jeg får pakken med de ti frieksemplarer ind ad døren. Undertekster er jo en flygtig ting. Her står jeg med et fysisk bevis på mine anstrengelser i hånden. Det er altid en festdag. Og så det øjeblik, hvor jeg stiller en ny bog på konceptholderen og skal lige til at slå op på første side. Hvornår giver faget dig størst modstand? Det øjeblik, hvor jeg rent faktisk slår op på første side i den nye bog på konceptholderen. Jeg skal sætte mig ind i et nyt univers og en ny stil, og da jeg sjældent læser bøgerne på forhånd, fatter jeg ikke ret meget af, hvad der foregår, og er overbevist om, at jeg aldrig kommer igennem teksten. Hvad betyder prisen for dig? Den er et kæmpestort skulderklap. Man indstilles af en kollega og udvælges af kolleger blandt alle de indstillede. Hold da op! Og når jeg så ser på, hvem der har fået prisen før mig, og hvem der ikke har fået den endnu min rødmen vil ingen ende tage, og jeg bliver musestille. Hvilken personlig egenskab er den vigtigste for en oversætter? Grundighed og udholdenhed, så den sidste side bliver lige så god som den første. Kærlighed til sproget. Nysgerrighed og en ubændig trang til at forstå alt. Tvivl, så man ikke overser fejl eller tilføjer sine egne. Diplomatisk sans, når man mailer sine spørgsmål til forfatteren. Overbærenhed, når anmelderne roser forfatteren for det gode sprog. 6 FORFATTEREN FORFATTEREN

5 artikel 21 unge fortællinger om livet og alt det andet Dansk Forfatterforening afholdt i efteråret 2012 DM i novelleskrivning. Det resulterede i 20 vidt forskellige og læseværdige noveller, som alle fortjente at blive udråbt som vinder. De 20 noveller er nu samlet i en antologi. Vi bringer her en smagsprøve antologien med de øvrige noveller kan findes på danskforfatterforening.dk. Provinsen Af Emma Lauritsen Provinsen indbyggere. Byen har tre frisører, to autoværksteder, en brugs, som man så fornemt har navngivet Midtpunktet, tre genbrugsbutikker, en grillbar med fast inventar bestående af bumsede Brian-typer og tandløse alkoholikere i læderjakker, en café, hvor man kan købe softice, China Food og Cowboytoasts (og alt sammen lige dårligt), en tankstation, en iskiosk og to pizzeriaer, hvor det ikke er muligt at sætte en fod indenfor uden at blive mødt af sultne blikke fra fyrene bag disken. Det er på dette gudsforladte sted, at jeg er vokset op. I den mest dødssyge by, placeret på den mest dødssyge af alle Lars Tyndskids marker. Vi er omkring syv kilometer væk fra den nærmeste større by og totalt afskåret fra omverdenen. Et deprimerende sted. Forfaldne huse bag vildtvoksende ligusterhække og kilometervis af hede i alle retninger. Stanken af gylle hænger tungt over markerne, og lige meget hvor i byen man går hen, er man fulgt af den svage, men gennemtrængende dunst af lort. Igennem byens såkaldte centrum går en lige vej, der kun fører ét sted hen. Væk herfra. Jeg skutter mig i dynejakken og tager endnu et hvæs. Fylder lungerne med røgen og mærker, hvordan jeg bliver mere afslappet. Jeg kan stadig ikke helt fatte, at mine ben bærer mig igennem byen for sidste gang. Jeg går over vejen og mødes af lugten fra frituren, da jeg passerer caféen. Indehaveren, en lille mager kvinde på omkring de 50 med skæve øjne og sort hår, der er redt tilbage i en stram nakkeknude, er i fuld gang med at forklare en blegfed mand med et enormt blondt overskæg, at det, han vil bestille, er taget af menuen. Ribbstarj vi ikk har! Efter cirka tre forsøg på at forklare manden på dårligt dansk, at caféen ikke længere sælger ribbenssteg, mumler hun noget på kinesisk, vender sig om og forsvinder ud i baglokalet. Den blegfede står uforstående tilbage og skifter ansigtskulør til pink. Jeg fortsætter ned mod ét af pizzeriaerne. Kan se, at der sidder en gruppe unge derinde. Jonas VK, Helle, Kristian Søndergaard, Niller, Adam og så hende ved vinduet. En pige med lyse proptrækkerkrøller, blå øjne og tre lag mascara. Camilla. Vi plejede at være bedsteveninder. For bare et par måneder siden ville jeg have siddet derinde og spist pizza med dem. Jeg ville have grint, spillet smart og sladret. Men sådan er det ikke mere. Ved, at de har set mig. Jeg kan mærke det. Et velkendt ubehag gennemstrømmer min krop, men jeg tvinger mine fødder til at fortsætte forbi restauranten. Jeg ser lige ned i jorden, men kan mærke blikkene i ryggen. Føler mig nøgen. Jeg fortsætter rundt om hjørnet, hvor busstationen ligger. Sætter mig på bænken og ryger færdig. En voksen kvinde, der er lettere orange i huden, kommer ud af solcentret overfor. Klik-klak-lyden fra hendes stiletter giver en tom genlyd i den tavse gade. Jeg lukker øjnene og tænker tilbage på den sensommeraften for et par måneder siden. Vi havde været fulde. Æskestive. Det var til en halfest nogle kilometer væk. Fyrene kom på deres scootere, og nogle af dem havde piger med bagpå. De gemte bajere i buskene. Størstedelen af pigerne kom i stramme jeans og små toppe, der lige nøjagtigt ikke dækkede hele maven, så et stykke bart maveskind var synligt. Det var ellers ikke varmt længere. Camilla havde i ugevis inden festen fablet om, hvor lækker Adam var, at hun ville snave med ham og overvejede at miste sin mødom til ham. Vi havde brugt timer på at gøre os klar til festen. Vi gjorde os altid klar sammen, Camilla og jeg. Vi glattede hår, tog mascara og parfume på. Camilla foldede noget toiletpapir, som hun lagde i bh en, så det så ud, som om hun havde større bryster. Det virkede. Fyrene sværmede om hende som fluer om en hundelort. Jeg derimod havde tilbragt aftenen mere eller mindre alene i et hjørne, mens jeg ventede på, at Camilla ville med hjem. Vil du med ud til buskene og have en bajer? Jeg blev straks revet ud af mine tanker, så op og opdagede, at det var Adam, der spurgte. Ja, svarede jeg og blev samtidig lidt forbavset over mit svar. Vi sad længe udenfor, mens vi snakkede og drak. Han var virkelig sød, og det kildede en anelse i maven, når han så på mig. Du er virkelig ikke som de andre piger, sagde han. Hvordan det? spurgte jeg. Det ved jeg ikke. Du er bare anderledes. Han kiggede mig pludseligt dybt i øjnene, og jeg kiggede tilbage i hans. De var blå. Sådan sad vi lidt med blikket fæstnet på hinanden, indtil han lænede sig ind over mig og kyssede mig. Hans kolde, men bløde læber mødte mine, og et øjeblik mærkede jeg, hvordan det måtte føles at være lykkelig. Følelsen blev dog hurtigt erstattet af en anden. Jeg mærkede, hvordan jeg blev Forsiden af e-bogs antologien med de vindende noveller i DM i novelleskrivning. Billedet er taget af Anders Johansen, forfatter og BU-medlem. mere og mere utryg. Han kyssede mig igen og igen og hev mig helt ind til sig. Hans hænder var overalt, og jeg kunne mærke, hvordan min hud frøs til is under dem. Jeg ville sige stop, men i stedet gik jeg med til det. Jeg gik med om bag busken og lod ham tage mit tøj af mig. Da jeg endelig kunne få sagt, at han skulle stoppe, blev han ved. Jeg hulkede, men han var ligeglad. Bagefter sagde han ikke et ord til mig, og jeg sagde det ikke til nogen. Alligevel gik rygtet en uge senere om, at vi havde haft sex. Camilla blev rasende. Jeg havde jo taget hendes fyr. Der er efterhånden ingen, der vil snakke med mig nu. Siden den aften har det her sted været min forbandelse. Byen hader mig, så jeg hader den. En tåre triller ned ad min kind. Jeg tørrer den bort og skutter mig. Venter. Hvorfor kommer bussen ikke? Bus nr. 69 ruller langsomt ind på busstationen denne kolde efterårsdag, og jeg kan med det samme mærke lettelsen i kroppen. Jeg skodder smøgen, tøver lidt og går så beslutsomt hen mod bussen. Vægten af en mursten tages af mine skuldre for hvert skridt, jeg tager i bussens retning, og friheden fylder nu hver eneste lille del af min krop. For første gang siden den aften i sommer går jeg målrettet. Vi ved, at der er stor interesse for at skrive blandt unge, og nogle af Forfatterforeningens kommende medlemmer sidder lige nu og kæmper med at få styr på sproget og stoffet. Med DM i novelleskrivning håber vi, at vi har fundet frem til nogle af dem og givet dem et opmuntrende skulderklap. Jo Hermann, formand i Dansk Forfatterforening. artikel DM i novelleskrivning for unge 176 unge fra hele landet indsendte deres noveller til den første DM i novelleskrivning. Ud af de 176 blev 20 vindere udnævnt og inviteret til et intensivt kursus i Dansk Forfatterforenings lokaler i november Her blev de undervist og inspireret af blandt andre Mathilde Walter Clark, Charlotte Weitze og Simon Fruelund. De 20 meget forskellige bud på noveller plus en ekstra er nu samlet i en e-bogs antologi, som udgives af Dansk Forfatterforening i løbet af maj. Lige nu er DM i novelleskrivning 2013 ved at blive planlagt. 8 FORFATTEREN FORFATTEREN

6 interview mening & debat Jeg har altid været ret slem til at synes, at det jeg skriver, ikke er godt nok eller originalt nok. Men denne oplevelse har i den grad givet mig blod på tanden til at skrive mere Kort om Emma Lauritsen Emma går i 2.g på Herning Gymnasium på en matematisk/samfundsfaglig studieretning og arbejder i en Rema 1000 og i et privat firma. Derudover bruger hun tid med venner, familie og sin kæreste og med at skrive, når tiden er til det. Hvordan kom du i kontakt med DM i novelleskrivning? Min dansklærer stillede en opgave, hvor vi blandt andet kunne vælge at skrive en novelle til konkurrencen. Alternativet var at skrive noget i genren science fiction, og eftersom min fantasi inden for science fiction ikke rækker meget længere end til flyvende biler og Matrix, så måtte det jo blive konkurrencen. Desuden gik jeg jo nok også med et lille håb om at skrive en novelle, som ville være god nok til at komme med til København. Hvad har det betydet for dig? Selve det, at jeg fik lov til at komme til København som én af de 20 ud af alle 176 deltagere, har betydet en hel del for min selvtillid om det, jeg skriver. Jeg har altid været ret slem til at synes, at det jeg skriver, ikke er godt nok eller originalt nok. Men den oplevelse har i den grad givet mig blod på tanden til at skrive mere. Hvor længe har du skrevet fiktion? Jeg har altid haft en livlig fantasi. Jeg har igennem hele min folkeskoletid altid gjort meget ud af mine stile og en gang imellem skrevet små fortællinger i min fritid. Hvornår skriver du? Når jeg har en fortælling, jeg ikke kan lade være med at skrive. I og med at jeg ikke har og ikke tager mig meget tid til at få skrevet i hverdagen, så får jeg ikke skrevet, medmindre fortællingen nærmest fortæller sig selv. Fra jeg får idéen, og så til fortællingen er færdig, går jeg rundt og føler min tekst og så dukker der små scener og sætninger op sådan lidt efter lidt, som jeg skriver ned undervejs, indtil jeg har et klart billede, af hvordan den skal være. Så er det ellers bare med at få det hele til at hænge sammen. Jeg går på et skrivekursus hos Lene Rikke Bresson på gymnasiet en gang om ugen, hvor man får hjælp til det at skrive og lærer forskellige metoder til at strukturere sin skrivning. Hvor mange mennesker ved, at du skriver? Min nærmeste omgangskreds, min familie, venner og min kæreste. Førhen var det noget, jeg holdt meget privat, da jeg måske følte, at det var lidt nørdet. Sådan har jeg det ikke mere jeg er glad for at skrive og stolt af at kunne (i det ringe omfang jeg nu kan). Hvilke forfattere læser du selv? Det er det pinlige spørgsmål. Jeg ved, at jeg burde læse en masse, eftersom jeg elsker ord, og der er masser at lære af erfarne forfattere. Men jeg må desværre svare, at den del ikke har fået høj prioritet i min hverdag, efter jeg startede på gymnasiet. Jeg hører dog utrolig meget musik og henter meget inspiration der. Din novelle hedder Provinsen. Hvad er provinsen for dig? Jeg tænker altid på provinsen med blandede følelser. På den ene side så rummer den en hjemlighed, idyl, en masse nostalgi og en enorm charme, og på den anden side så finder jeg den deprimerende, forældet, rastløs og lukket. Jeg kommer selv fra en mindre by ved Herning, og jeg tror, at disse ord alle er nogle som man kan genkende i et eller andet omfang hvis man bor eller opholder sig i provinsen. Hvilken plads har skriveriet i dine fremtidsplaner, hvis du kunne vælge helt frit? Hvis jeg helt selv kunne bestemme, så vil jeg gerne være forfatter og kunne leve af det. Men jeg ser et godt alternativ i at lave journalistik, som jeg også finder meget interessant, eftersom det er svært at leve af at skrive fiktion i Danmark. Min ven debutanten Guldalderdigtning Min ven debutanten vil gerne vide, hvorfor der er to forfatterforeninger? Han vil nemlig gerne være medlem af en forening for forfattere, men det skal være rigtige forfattere. Jeg svarer, at han naturligvis skal melde sig ind i Dansk Forfatterforening, for den er ikke alene størst, bedst og billigst, men giver ham også gratis juridisk bistand, mange kurser, et godt fagblad og forrygende fester. Min ven ryster på hovedet og forklarer, at der efter hans mening er for mange dårlige forfattere i Dansk Forfatterforening. Nogle har ikke skrevet andet end kogebøger, og en rigtig forfatterforening bør da kun optage forfattere der laver rigtig kunst. Jeg svarer ham, at der ikke findes en fast definition på, hvad kunst er, og alene af den grund kan man ikke bruge det som adgangsbillet. Kunst er udtryk for individuel forskellighed, så det samler ikke, det adskiller, og som kriterium for medlemskab vil det uvægerligt føre til dannelse af små selvbekræftende grupper, der hver for sig anser sig for at være bedre end alle andre. Han spørger, om jeg har et eksempel på dette synspunkt, og det har jeg faktisk, for der var nemlig engang, da en gruppe af skønlitterære forfattere syntes, at Dansk Forfatterforening rummede alt for mange klamphuggere, så de dannede deres egen forening, hvor man kun kunne blive medlem, hvis ens bøger kunne godkendes af en optagelseskomite der skulle bedømme deres kunstneriske kvalitet. Det viste sig hurtigt, at det ikke duede. Udbrydernes litterære hovmod skaffede dem ikke nye medlemmer. I stedet fik de mange fjender. De svækkede da også hele forfatterstanden med deres splittelse og var vel ikke andet end en flok højrøvede egoister, der nassede på det arbejde, andre havde lavet. Det fleste af udbryderne meldte sig da også ind i Dansk Forfatterforening igen. Deres aktion havde imidlertid den gavnlige virkning, at Dansk Forfatterforening måtte gennemtænke kriterierne for medlemskab, og på en ekstraordinær generalforsamling i 1969 formulerede Tage Voss og Peter Seeberg de principper, der den dag i dag er gældende for medlemskab af Dansk Forfatterforening. De to forfattere forklarede, at når kolleger gør sig til dommere over kolleger, er der talrige muligheder for uenighed, misfornøjelse og endeløse diskussioner om, hvad der er god litteratur, og hvad der er dårlig. I stedet for at sortere blandt kolleger, måtte man finde noget der var fælles for alle forfattere, og det fandt de i forholdet til forlæggere og til ophavsretten. Der skulle foreningen lægge sine kræfter, og fremover burde det være sådan, at hvis en forfatter havde ophavsret til et litterært værk, kunne han eller hun blive medlem. Det synspunkt vandt gehør, og siden har det været Dansk Forfatterforenings fornemste opgave at arbejde for ordentlige forhold for alle, der har ophavsret til litterære værker, og man skelner ikke mellem genrer og bruger ikke begrebet kunst. Min ven debutanten Oversætter Ulla Lauridsen blev pikeret, da hun læste Egon Clausens klumme i Forfatteren Her tager hun til genmæle. Ulla Lauridsen er også blogger og skriver om oversættelse på betydning.wordpress.com. E gon Clausen skrev i sidste nummer af Forfatteren om, hvor dumme danskerne er, og jeg føler en vis trang til at forsvare både mig selv og de andre. Det fremgår ikke af teksten, om det nogensinde har stået ret meget bedre til med os, men det er dog tydeligt, at udbredelsen af internettet udgør et syndefald. I min uvidenhed og historieløshed kan jeg kun bruge erfaringerne fra mit eget liv, men da Egon Clausens klumme heller ikke er tynget af statistisk belæg, håber jeg, I vil bære over: Jeg holder ikke avis, men jeg skimmer flere netaviser og læser politisk opinion og analyse på websteder som Punditokraterne, Ugebrevet A4 og The Dish. Når et emne fanger min interesse, kan jeg gratis downloade og læse rapporter fra CEPOS, siger, at det da lyder meget godt, men han har brug for eksklusive fællesskaber, og han orker ikke at få et fagligt samvær spoleret af talentløse hattedamer af begge køn. Ja, siger jeg, men så skal du være velkommen i Dansk Forfatterforening. Der kan du sagtens danne eksklusive fællesskaber og være lige så højrøvet, du vil, du må bare acceptere, at der er medlemmer med helt andre præferencer end dine. I Dansk Forfatterforening er den brede medlemsskare nemlig med til at sikre den enkeltes eksklusivitet. Okay, siger han, så melder jeg mig ind, og sådan er det gået til, at vi har fået endnu et nyt medlem af Dansk Forfatterforening, og at denne klumme får en lykkelig slutning. Egon Clausen er journalist, forfatter og mangeårigt medlem af Dansk Forfatterforenings bestyrelse og Dansk Kunstnerråds forretningsudvalg. Hans seneste udgivelse er Regnebrættet, erindringer fra Ribe Egon skriver en kommentar i hvert nummer af Forfatteren. Den er udtryk for Egon Clausens egen holdning. Rockwoolfonden, Danmarks Statistik, Socialforskningsinstituttet osv. Hvis jeg spekulerer over, hvad der egentlig foregår i Egypten, kan jeg læse engelsksprogede blogs skrevet af unge egyptiske aktivister. Den slags kilder var utilgængelige for almindelige 10 FORFATTEREN FORFATTEREN

7 mening & debat fra foreningen mennesker for tyve år siden. I gamle dage gik massekommunikationen kun én vej, fra dem, der køber deres blæk i tønder, og ud til den almindelige dansker, også kaldet Maren i Kæret. I dag kan hun og jeg tage del i samfundsdebatten i kommentarsporene på samtlige netaviser, på Facebook og på et utal af store og små netmedier af enhver politisk observans, fra Modkraft til Liberator. Debatten er flyttet fra bodegaen og partiforeningen ud på nettet, og jeg synes overvejende, det er et demokratisk fremskridt, fordi folk nu mødes på tværs af geografiske afstande og traditionelle sociale skel. Jeg har desværre på fornemmelsen, at det lige præcis er det, der generer Egon Clausen ved den moderne medierevolution at dumme danskere som mig kan få et ord indført. Han siger i hvert fald tidligt i teksten, at der er så mange af de dumme danskere, at de har magten i landet. Ville Egon Clausen foretrække et teknokrati? Eller skal vi tilbage til de gode, gamle dage med oplyst enevælde? Han fortsætter senere i teksten: Den dumme dansker er nemlig offer for overtroen på at internettet på alle måder er bedre end ord på papir. Sådan er det ikke. Der er tale om to vidt forskellige systemer. I bøgernes verden er der et stort system af fagfolk, der bedømmer og ordner de trykte ord, så læserne kan vide, at noget har mere vægt end andet. Sådan er det ikke på nettet. Her er der ingen grænser og ingen hierarkier. Alt kan tillægges samme værdi (osv). Undskyld mig, mens jeg griner dumt. Har Egon Clausen aldrig læst en elendig bog eller en idiotisk kronik? De dumme venstrepolitikere, han ikke kan lide, skriver jo også bøger. Hvad med de fagfolk, der redigerer BT og The Sun? De udgør ikke ligefrem nogen garanti for kvalitet. Og så har jeg ikke engang nævnt Aller-koncernen, som også er sprængfuld af fagfolk. Lad os tage et andet eksempel: Hvor er Danmarks gamle, hæderkronede papirtidsskrift om litterær oversættelse? Det findes ikke. Kan vi deraf konkludere, at der aldrig har eksisteret nogen, der havde noget klogt at sige om oversættelse i kort form? Næppe. Det skyldes snarere, at der ikke har været økonomisk basis for et papirtidsskrift om så småt et fag i så småt et sprogområde. Nu har vi Babelfisken, som blev startet med ganske små eller ingen omkostninger som en blog på nettet. Det er fuldstændig stærblindt at kalde dét en følge af elektronisk analfabetisme som Egon Clausen gør, og jeg tvivler meget på, at Babelfisken vil skabe flere dummernikker som han påstår. Der er ikke tale om to vidt forskellige systemer. Den reelle forskel mellem papirmedier og internettet er, at internettet er mere tilgængeligt, både for afsender og modtager af kommunikationen. Alle kan være med. Det betyder, at afsenderen med den smalle kunst og den særegne viden kan komme i kontakt med sit rette publikum. Det betyder selvfølgelig også, at den lave kvalitet kommer ud, men, hånden på hjertet, den guldalder hvor alt på tryk var klogt og smukt, har jo aldrig eksisteret, og folk stemmer med deres museklik. At alt kan tillægges samme værdi betyder ikke, at danskerne er dumme nok til at gøre det. Kan man være FOR korrekt? Vi vil gerne formulere os korrekt, og i vores iver efter at undgå at trampe rundt i det sproglige spinatbed bringer vores velmente bestræbelser os somme tider i vanskeligheder. Denne gang vover vi pelsen og lægger ud med fænomenet hyperkorrekthed, hvor man af frygt for at sige eller skrive noget forkert som regel fordi det lyder forfladiget eller talesprogsagtigt kommer til at overkompensere ved at bruge en form, der forekommer finere og mere korrekt. Eksemplerne er hentet fra pronominernes/stedordenes verden, men hyperkorrekthed forekommer også andre steder i sproget. Overordnet er der en tilbøjelighed til at forbinde akkusativformerne (mig, dig, ham, hende, os, jer, dem/dem) med talesprog, mens nominativformerne (jeg, du, han, hun, vi, I, de/de) opfattes som pænere. Man ser derfor nu og da sætninger af typen hun sendte brevet til mor og jeg, til trods for at den korrekte form her er mig, da præpositionen til kræver akkusativ. Eliminerer man mor, bliver det endnu tydeligere, at hun sendte brevet til jeg er helt galt, så her vil de færreste formodentlig gøre indvendinger. Langt større uenighed opstår der imidlertid, når man bevæger sig ind i konstruktioner som: Illu: Bodil Molich Ønsker du at skrive godt dansk, men er du i tvivl om, hvad godt er, så skriv til Ordkløveriets sprogpanel. Her kan du få svar på alle mulige og umulige spørgsmål om sproget. I dette nummer af Forfatteren tager panelet fat i hyperkorrekthed. Af Ellen Boen og Louise Ardenfelt Ravnild 1) De/dem, der klogede sig, var irriterende. 2) Hun er bedre til at male end jeg/mig. Her kan sindene virkelig komme i kog, og selv de/dem, der så smigrende benævnes sikre sprogbrugere, kan fare i flæsket på hinanden. Med hensyn til eksempel 1 lyder argumentationen som regel, at subjektet skal stå i nominativ. Problemet er bare, at denne regel ikke forekommer vandtæt i alle eksemplerne. Prøv fx at udskifte med han/ ham i eksempel 1. Gør man det, vil nogle synes, at han, der klogede sig, var irriterende nu alligevel lyder en kende mærkværdigt. Og hvorfor nu det? Hvis det ene skal være i nominativ, skal det andet vel også? Ligeud ad landevejen er Han har stil. Men udvider man til Han med hængerøvsbukserne har stil, går det helt galt og ikke kun på grund af den tvivlsomme sandhedsværdi. De færreste vil formentlig insistere på, at han er korrekt, mens Ham med hængerøvsbukserne har stil er helt upåfaldende og forekommer rigtigt. Men han er jo stadig subjekt i sætningen, ikke? Eksempel 2 er endnu mere kontroversielt, og vi fremkalder muligvis et ramaskrig ved at forfægte, at det er helt i orden at bruge akkusativformen. Her er argumentationen vanligvis, at det er en ufuldstændig sætning, som rettelig burde lyde: Hun er bedre til at male, end jeg er. Hvor nominativformen uomtvisteligt er den eneste korrekte. Men er det dermed også korrekt at insistere på den, når verbet er skåret væk? Vi står jo fx ikke stejlt på, at kommaet før end også skal bevares. Tværtimod det fjerner vi gladelig, fordi sætningskonstruktionen nu er en anden. De officielle retskrivningskanaler har som følge af denne forvirring konkluderet, at så må begge former anses for korrekte. Umiddelbart måske meget praktisk, men unægtelig ikke den store hjælp til at opklare årsagen til forvirringen. Forklaringen skal findes i en konkurrerende regel, der overordnet lyder, at man ved trykstærke stavelser (her markeret med fed) bruger akkusativ, mens man ved tryksvage bruger nominativ. Heraf følger således sætninger som: Hun er bedre til at male, end jeg er, men hun er bedre til at male end mig. De klogede sig og var irriterende, men Dem, der klogede sig, var irriterende og Ham Kloge-Åge var irriterende. Han er fiks, men Ham dér er fiks. Er man i tvivl, kan en hjælp derfor være at prøve at udskifte pronomenet med et af de andre pronominer i forskellige former for at se, om noget klinger falsk. Send dine spørgsmål om sprog til Ordkløveriets panel på boen@webspeed.dk eller louise@ravnild.dk Regelrytteren: BT dømt for at krænke ophavsretten Ophavsretsindehaverne til bogen Helle i samtaler med Ninka har fået tilkendt en erstatning på kr., fordi dagbladet BT bragte for mange og for lange uddrag af bogen inden udgivelsen. Af Jacob Pedersen, Juridisk assistent i Dansk Forfatterforening Den 29. november 2012 blev der afsagt dom i sagen om BT s brug af uddrag fra bogen Helle i samtaler med Ninka, skrevet af Anne Wolden-Ræthinge (Ninka) og udgivet af Kastaniehøj Forlag ved Anja Desirée Lykkeberg (sagsøgerne). Uddragene blev brugt i avisen i forbindelse med en artikel om Helle Thorning Schmidt. De sagsøgte i sagen var BT s forhenværende chefredaktør Peter Brüchmann samt to journalister. Sagen kort Søndag 22. maj 2011, to dage før bogen skulle udgives, bragte BT en fire sides artikel om Helle Thorning Schmidt. Artiklen var avisens hovedartikel og indeholdt en række uddrag fra bogen. Visse af uddragene var sammensat af forskellige passager fra bogen, således at den oprindelige struktur var ændret i forhold til den, der bruges i bogen, uden at læseren blev informeret herom. Artiklen udgjorde ca. 15 % af avisens samlede artikelstof, ca. 6 % af bogen blev gengivet i artiklen og omkring 90 % af artiklen bestod af uddrag fra bogen. De enkelte uddrag kunne købes digitalt på BT s hjemmeside og var tilgængelige via infomedia.dk. Det sagde retten Retten fandt, at teksten i BT havde et sådant omfang og indhold, at det måtte anses for sandsynligt, at folk, når de læste teksten i BT, fik det indtryk, at de havde læst hovedindholdet af bogen, og derfor ikke behøvede at købe den. Retten fandt det derfor bevist, at sagsøgernes ophavsret var blevet krænket, idet citeringerne gik væsentligt ud over, hvad der er lovligt efter ophavsretslovens 22, som giver lov til at citere fra et offentliggjort værk i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Retten fandt også, at uddragene fra bogen blev sammenstillet på en sådan måde i avisen, at det måtte anses for en krænkelse af ophavsretslovens bestemmelse om, at et værk ikke må ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart (respektretten). Krænkende ændringer kan fx være forkortelser, beskæringer eller omskrivninger, hvor værket får en anden udformning end tiltænkt af ophavsmanden, mens brug på en krænkende måde eller i en krænkende sammenhæng f.eks. kan foreligge, hvis værket bruges i reklamer eller i politiske eller seksuelle kontekster. Retten fandt dog, at der var sket kreditering på tilstrækkelig vis - ophavsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver. Rettens afgørelse Ved vurderingen af størrelsen af det vederlag og den erstatning, der tilkom sagsøgerne efter ophavsretsloven, lagde retten vægt på, at bogen i sig selv havde en betydelig nyhedsværdi og dermed et betydeligt salgspotentiale. Retten lagde dog også vægt på de sagsøgtes oplysninger om, at bøger om danske politikere ikke før havde haft et salgspotentiale, der oversteg nogle tusinde eksemplarer. På baggrund af et af en revisor udarbejdet regneark over, hvor stort et dækningsbidrag bogen ville indbringe ved forskellige salgstal, og under hensyn til, at bogens salgspotentiale efter det oplyste for retten næppe ville overstige eksemplarer, fandt retten skønsmæssigt, at sagsøgerne havde krav på et samlet vederlag og en erstatning på kr. Retten fandt ikke grundlag for at tilkende sagsøgerne en yderligere godtgørelse for ikke-økonomisk skade, som det ellers er muligt efter ophavsretsloven, ligesom retten ikke fandt grundlag for at idømme de sagsøgte en bødestraf, da krænkelsen, efter rettens vurdering, ikke var sket forsætligt eller groft uagtsomt. 12 FORFATTEREN FORFATTEREN

8 kæphesten Digitale ord etro Litteratur startede i Italien og kom til Danmark i Kort fortalt er det en skrivekonkurrence, hvor de vindende tekster bliver gjort tilgængelige for metroens brugere. I Danmark skete det i første omgang ved, at vindernes tekster blev trykt i et oplag på eksemplarer, der blev lagt på metrostationerne, men i 2012 valgte folkene bag Metro Litteratur en anden løsning. En løsning, der var mere miljøvenlig, og som ville kunne distribueres i et uendeligt stort oplag man kontaktede nemlig Danmarks første og største internetboghandel SAXO.com med henblik på at udgive vinderbidragene digitalt. Hos SAXO.com havde vi netop lanceret udgivelsesplatformen SAXO Publish og var naturligvis interesserede i at få gennemtestet platformen og for alvor få den placeret på det digitale landkort. Desuden var det oplagt for os at springe til ved denne mulighed for at hjælpe unge, uprøvede forfattere til at nå ud til flere tusinde metropassagerer hver eneste dag. Både fordi det er interessant at følge unge talenter, men også fordi vi har et ønske om at udbrede den digitale læsning og gøre digital litteratur tilgængeligt for alle. Hvad der ydermere gjorde projektet interessant, var den måde, de digitale bøger skulle distribueres på. For at gøre det så nemt som muligt for læserne blev der knyttet en QR-kode til hver tekst, sådan at læserne blot skulle scanne en kode på en stander, der var 14 FORFATTEREN i etroen Siden starten af december 2012 har københavnere læsere kunnet læse gratis noveller og digte via QR-koder, som findes på standere på hovedstadens Metrostationer - og alle andre har kunnet hente de samme tekster ganske gratis på Metro-litteratur.dk og saxo.com, fortæller Kit A. Rasmussen og Pernille Gammeltoft Dolin. placeret på 12 forskellige metrostationer for at få adgang til teksten. Dermed var der tale om sekunder, fra man besluttede sig for, at man gerne ville læse en tekst, til man kunne have den på sin smartphone eller ipad. Dette ligger fuldstændig i tråd med Saxo.coms visioner for det digitale bogmarked. Bøgerne skal være nemme at finde, nemme at bestille og nemme at hente. Det gør, at overgangen fra den trykte til den digitale litteratur glider nemmere og det vil jo som regel være indholdet, og ikke formen, der skal have læserens opmærksomhed. Metro Litteratur har fokus på at få den gode litteratur ud til læserne, hvor de er, og med e-bøger er det oplagt at benytte sig af de små pauser i hverdagen, fx under transport, hvor man måske ellers ville have tjekket Facebook eller lignende. Når vi gør litteraturen tilgængelig på denne måde, håber vi at nå personer, der ellers ikke har haft mod på at kaste sig ud i at læse digitalt, måske fordi de ikke har haft lyst til at investere i en e-bogslæser. Men her bliver e-bøgerne tilgængelige på deres telefon. En anden forhåbning er, at vi måske endda har nået nogle personer, som almindeligvis slet ikke ville have læst, men som blev fristet af tilgængeligheden af bøgerne og derfor gav litteraturen en chance. Litteraturen ikke mindst den digitale litteratur skal være tilgængelig for alle, og et projekt som Metro Litteratur tilbyder god og gratis litteratur. Selvfølgelig mener vi ikke, at litteraturen altid skal være gratis, men det er en god måde at lokke læsere til. I anledning af Valentines dag gav vi vores kunder mulighed for kvit og frit at downloade den erotiske e-bog Blottet for dig, hvilket mere end 6000 gjorde! Det gratis har en særlig tiltrækningskraft, og vi kan på Saxo.coms bestsellerlister se, at en del forfattere eksperimenterer med at udgive små eller store gratis tekster, som smagsprøver til læsere, der derved får chancen for risikofrit at stifte bekendtskab med forfatterens arbejde. Dermed giver den digitale udvikling muligheder for både uprøvede og erfarne forfattere for at ramme et bredere publikum og at markedsføre sig selv. Metro Litteratur er et samarbejde mellem det italienske forlag Subway Letteratura og Københavns Metro. Det var en jury bestående af blandt andet forfatterne Jonas T. Bengtsson og Morten Søndergaard, der udvalgte de 13 vindere. SAXO.com har eksisteret siden 2001 og er med kunder Danmarks største netboghandel. SAXO.com sælger stadig flest papirbøger, men salget af e-bøger er inden for det seneste år steget med 170%. Kit A. Rasmussen(th) og Pernille Gammeltoft Dolin(tv). De er henholdsvis forfatter og content manager hos SAXO.com og cand.comm. og ansvarlig for SAXO Publish Våbentyper Primært for DOF Underviser: Gunnar Wedell van der Leeden, kaptajn i forsvaret 14. maj kl , Strandgade 6 Kursus Et kursus, der giver dig indblik i fagterminologien inden for håndvåben- og ammunitionstyper og brugen af disse relateret til oversættelse af krimier. Gunnar van der Leeden vil guide os igennem våbenområdet og hjælpe med at finde de rette ord på dansk. Gunnar van der Leeden er uddannet officer og er kaptajn ved Den Kongelige Livgarde. Han har gennem sin karriere som kamptropofficer i både ind- og udland, samt som privatperson et indgående kendskab til håndvåben og brugen af dem. Skriftlig tilmelding senest 10. april 2013 til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 300,- Stadig ledige pladser. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. (Skrive)Maskinværkstedet poetisk workshop Primært for L Underviser: Adam Drewes 26. maj kl Forfatterforeningen, Strandgade 6, st Kbh. K. Kursus Et poetisk eksperiment, hvor du får mulighed for at udfordre din digteriske praksis og samarbejde med andre digtere, både levende og døde, i en intensiv workshop, der giver fornyet kreativitet. Med et fælles udgangspunkt i en på forhånd given tekst modificerer, approprierer og oversætter vi hinandens versioner. Hver gennemskrivning er styret af en tidsramme, samt en manual, der beskriver, hvad du skal gøre med teksten. Du får nye redskaber til tekstudvikling og bliver inspireret af de andre deltagere, da vi overtager hinandens tekster, for til sidst at slette ethvert ejerskab. Strategierne bag (Skrive)Maskinværkstedet er udviklet i samarbejde med digteren Martin Glaz Serup, i forlængelse af et internationalt ph.d.-seminar om manualer, og afprøvet med stor succes i tidligere workshops for professionelle forfattere. Workshoppens titel kommer sig af, at vi arbejder med manualer, der fungerer som en slags maskine med input og output. Det output, der produceres af én digter bliver for sidemanden til det nye input. Dagen afsluttes med evaluering samt et teoretisk vue over strategiernes oprindelse og deres nutidige tilsynekomst inden for poesien (konceptuel poesi), billedkunsten (postproduktion) og de sociale medier (mashup). For at deltage kræver det, at du er indstillet på at arbejde koncentreret under en på forhånd fastsat ramme. Underviser er Adam Drewes, forfatter og tidligere Nordisk Mester i Poetry Slam. Uddannet fra Forfatterskolen og cand.mag. i litteraturvidenskab. Yderligere information: adam.menneske@ gmail.com Skriftlig tilmelding senest 17. april til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 500,- Stadig ledige pladser. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. fra foreningen Oversættelse i teori og praksis win-win eller no gain? Primært for DOF Underviser: Ida Klitgård 22. juni 14-18, Strandgade 6 Kursus På dette kursus bliver du introduceret til hovedbegreberne inden for moderne oversættelsesteori og får samtidig lejlighed til at omsætte relevante ideer og strategier til praksis i form af forskellige øvelser og eksempler inden for litterær oversættelse. Omdrejningspunktet bliver følgende spørgsmål: Kan oversættere bruge oversættelsesteori i det daglige arbejde, eller er der for langt mellem teori og praksis? Er oversættelsesteori mere relevant for læseren eller sprogforskeren end for oversætteren? Er det interessant for oversætterens arbejde at tale om metode? Underviser er Ida Klitgård, lektor, ph.d., dr.phil. på Roskilde Universitet. Tilmelding senest 1. maj 2013 til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 300,- Sidste betalingsfrist 1. maj. Ved afbud efter 1. maj refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. Tryk og farver Primært for ILL Underviser: Thomas Holm 14. og 15. september kl. 9-17, Strandgade 6 Kursus Kursus i farvekorrektion og forberedelse af materiale til tryk Flere og flere illustratorer scanner selv og laver selv repro men hvordan sender man filerne sikkert til tryk? Hvilke farveprofiler skal man bruge hvornår, og hvordan finder man rundt i den jungle af profiler, der ligger på nettet? På kurset gennemgår vi, hvordan man farvekorrigerer billeder med Photoshop, så du er i stand til at optimere billeder og scanninger, så de kan reproduceres korrekt på tryk uanset om der trykkes på ubestrøget eller bestrøget tryk. Vi gennemgår, hvordan farvestyring fungerer i teori og i praksis. Hvad der skal til, for at du kan bedømme farver på en skærm og på print, og hvad der skal til for at simulere tryk på en inkjet printer. Samt selvfølgelig, hvordan man klargør sine filer til tryk, både mht. eksport af PDF filer og konvertering til CMYK samt en gennemgang af hvilke ICC profiler, det giver mening at bruge. Thomas Holm er oprindelig fotograf, men har beskæftiget sig med farvestyring, farvekorrektion samt optimering af alle aspekter af grafisk workflow, lige fra fotografi/scanning, farvekorrektion, billedbehandling til opsætning af trykmaskiner og standardisering af trykproduktion i snart 20 år. Thomas arbejder til daglig som konsulent og underviser medarbejdere på trykkerier, reklamebureauer osv. Skriftlig tilmelding senest 26. juni til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 770,- Sidste betalingsfrist 26. juni. Ved afbud efter 26. juni refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. KURSER FORFATTEREN

9 fra foreningen KURSER KALENDER fra foreningen Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K. Evt. aflysning eller ændring af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside. Frister for ansøgning om manuskriptstøtte Som medlem af Dansk Forfatterforening har du mulighed for at søge om manuskriptstøtte. Dvs. hjælp til at komme videre med et manuskript, som du har fået afslag på. Der bevilliges 4-8 timer à 400 kr. til en konsulent (forfatter eller kritiker), som vil give dig mundtlig/skriftlig respons på dit manuskript. For at tilgodese ansøgningerne, både først og sidst på året, arbejder kursusudvalget med tre ansøgningsfrister: 1. maj, 1. august og 1. november. annonce E-bøger sådan gør du Onsdag 8. maj Kursuslokalerne oven på Nikolaj Kirke, Nikolaj Plads 10, 1067 København K Du er redaktør eller produktionsansvarlig på et forlag og skal have styr på alt det med e-bøger. Eller måske er du forfatter og overvejer at blive selvudgiver. Men du mangler den nødvendige, brede og systematiske viden om emnet. Her er kurset, der bringer dig videre. Kurset introducerer dig til både de grundlæggende og til videregående rutiner i forbindelse med e-bøger. Alt i alt får du den nødvendige viden til enten selv at stå for produktionen af e-bøger, eller til at kunne stille de rigtige krav og give kvalificeret sparring til den, der skal producere din næste e-bog. Bolette Rud Pallesen introducerer de forskellige formater for e-bøger og nogle af de hjælpeprogrammer, der kan bruges i konverteringsprocessen. Hun fokuserer primært på, hvad du skal være opmærksom på, når du ønsker at konvertere indholdet i en bog med ren tekst til e-bogsformater. Hun gennemgår også forskellige udgivelsesplatforme for e-bøger og afdækker, hvem der leverer hvad i de digitale distribution-og salgsled. Bolette Rud. Pallesen driver der siden efteråret 2010 har rådgivet om, udgivet og solgt e-bøger. David Walther Birk udvider perspektivet og inddrager konvertering og produktion af mere komplekse bøger med elementer som illustrationer, tabeller, skemaer, noter og hyperlinks. Han fortæller også om de nye muligheder med meget grafiske udgivelser som billedbøger, kogebøger og tegneserier, i det nye fixed-format-epub. Se mere på og SAXO satser i stor stil på at indtage en væsentlig rolle i salget af e-bøger i Danmark og henvender sig både til selvudgivere og professionelle. Hvad kan SAXO levere og på hvilke betingelser? Det fortæller projektleder hos SAXO Publish Pernille Gammeltoft Dolin om på kurset, og hun giver en status over det aktuelle marked og de indhøstede erfaringer. Se mere på Pris: kroner ex moms. 100 kroner i rabat til abonnenter på Bogmarkedet, 500 kroner i rabat til medlemmer af Dansk Forfatterforening. Prisen omfatter kaffe/te/frugt/ kage formiddag og eftermiddag samt lækker frokost i Restaurant Maven. Tilmelding: mail til kursus@bogmarkedet.dk Din ansøgning skal indeholde en kortfattet beskrivelse af manus, omfang af manus, kontakt med forlag, konsulentudtalelser og afslag. Indkreds gerne, hvori problemerne består, og hvad du ønsker, at en konsulent skal hjælpe dig på vej med. Ansøgning om manuskriptstøtte sendes til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk Alt om ophavsret! Du kan komme på venteliste til ophavsretskursus: danskforfatterforening.dk/kurser/kursusliste Brug QR-koder effektivt Fredag 17. maj Sted: København K (adresse oplyses senere.) Kursus om, hvordan du udvikler den rigtige mobil-strategi, laver QR-koder og bruger dem effektivt i markedsføringen 80 pct. af alle danskere har nu en smartphone, og halvdelen af alle Google søgninger kommer fra mobile enheder. Men statistikkerne viser, at hvis mobilsøgningen lander på et almindeligt website, forsvinder to ud af tre med det samme. QR-koder er et af de redskaber, der kan bringe dine kunder fra offline til online på få sekunder. Kom og hør om, hvordan du skaber gode, aktive forbindelser til dine kunder i det mobile univers. Kurset er målrettet bogbranchen og henvender sig til såvel ansatte på forlag, boghandlere, bibliotekarer og forfattere, der arbejder med markedsføring og inddragelse af brugere og kunder. Peter Schjødt fra youneed:us er en af Danmarks mest erfarne på området. Han har udviklet mere end 350 mobilkampagner for alle typer kunder, bl.a. LEGO, Spar Nord, Ticket To Heaven, Telenor, Ben&Jerry og mange andre virksomheder. På kurset vil Peter Schjødt forklare, hvad der skal til for at få succes på det mobile medie og med QR-koder. Det er nemlig ikke nok bare at bruge QR-koder. Peter Schjødt vurderer, at 80 pct. af alle virksomheder ikke bruger QR koder korrekt. På kurset vil Peter Schjødt komme rundt om emner som: Kommunikerer du konstruktivt med mobilbrugerne? Hvad skal en mobil-strategi indeholde? Sådan laver og anvender du QR-koder Ud af boksen gode ideer til at være i dialog. Du lærer kort sagt at udnytte mulighederne for at komme i lommen på dine læsere, kunder, lånere. Du får indblik i de rigtige strategier og praktiske råd til at komme i gang, så du bagefter selv kan arbejde videre med både QR-koder og andre mobile løsninger, tilpasset din målgruppe. Pris kroner ex moms. 100 kroner i rabat til abonnenter på Bogmarkedet. 500 kroner i rabat til medlemmer af Dansk Forfatterforening. Prisen omfatter morgenkaffe og -te + brød, frugt og vand. Tilmelding på kursus@bogmarkedet.dk Maj 7. F-tirsdagsmøde kl. 19. Alle er velkomne. 14. Kontraktkursus ved jurist Anne Koldbæk kl. 15. For alle medlemmer. 14. KURSUS: Våbentyper Primært for DOF-medlemmer. Kl DOF stambordsmøde kl. 20. Sted: Café Diamanten, Gammel Strand 15. Bestyrelsesmøde kl Seniorgruppen kl KURSUS: ophavsret for forfattere kl S-heldagsseminar 26. KURSUS: (Skrive) Maskinværkstedet poetisk workshop kl Primært for L Juni 11. DOF stambordsmøde kl. 20. Sted: Café Zalt, Kompagnistræde Bestyrelsesmøde kl Seniorgruppen kl Legatreception kl KURSUS: Oversættelse i teori og praksis win-win eller no gain? Primært for DOF- medlemmer Juli Sekretariatet holder lukket i juli andre arrangementer Fyraftensmøde i Aarhus Mandag 6. maj kl Cafe Hos Sofies forældre, Frederiksgade 74, kld., 8000 Aarhus. Tilmelding hos Kirsten Ahlburg k.ahlburg@mail1.stofanet.dk Jyllands Forfattere Søndag 5. maj kl Hald Hovedgaard Med fokus på bl.a. At udgive selv eller ikke at udgive selv? Projektleder Troels M. Krankér fra SAXO Publish fortæller om den digitale revolution i bogbranchen. Desuden er der den tilbagevendende æggerunde, hvor forfattere kan få hjælp til at komme videre, samt 10 minutters runden for nyudgivelser, også kaldet pralerunden. Kontakt Birgit Knudsen, hvis du vil være aktiv i en af runderne: birgit.k@home1.gvdnet. dk Faglitterært tirsdagsmøde Søren Kierkegaard i Forfatterforeningen Tirsdag 7. maj kl Strandgade 6 F-gruppen hylder fagbogsforfatteren Søren Kierkegaard i hans 200 års fødselsdagsmåned med foredrag af teolog og forfatter Jørgen I. Jensen, der fortæller om Kierkegaard og Grundtvig Kierkegaard og Mozart. Jørgen I Jensen har skrevet Det tredje øjeblik, der betegnes som et nybrud i udforskningen og skildringen af dansk åndsliv i det 19. århundrede. Jørgen I Jensen har inddraget en ny vinkel i sit arbejde: Kierkegaard og Mozart, som han har holdt foredrag om gennem de sidste år. Aftenens anden foredragsholder er forfatteren og konsulenten Kirstine Andersen, der fortæller om Kierkegaard og ledelse Kirstine Andersen vil kort præsentere sin bog, Kierkegaard og ledelse, der er gået hen og blevet en bestseller, og fortælle om modtagelsen af den. KA vil dernæst fortælle om sit arbejde med en ny bog om Kierkegaard med perspektiver til Karen Blixen og til hin Enkeltes arbejde med at træde i karakter som menneske. Alle er velkomne. Der kan købes vin, vand og øl. Forfatterforeningen StORDstrømmen Torsdag 9. maj kl Vandtårnet Hollandsgård 20, Nykøbing F Bent Vinn Nielsen læser op af sit nye essay til udstillingen Uden for myldretid og af romanen Et liv i almindelighed. Deltagerpris 40 kr. Om forfatterkontrakter bliv meget klogere Tirsdag 14. maj, kl Strandgade 6 Med udgangspunkt i typiske forlagskontrakter fortæller foreningens jurist, Anne Koldbæk, om hvad man skal passe på, og hvor man kan forhandle sig til bedre kontrakter. Hvis du har særlige emner, spørgsmål eller kontrakter, er du velkommen til at medbringe dem på kurset eller kontakte Anne forinden. Anne Koldbæk vil gerne sende materiale ud inden kurset, derfor tilmelding til ak@danskforfatterforening.dk Underskoven Torsdag 16. maj, 30. maj og den 13. juni kl Huset, Rådhusstræde 13, Kbh. K Du er lige velkommen, om du kommer for at læse op eller lytte. Drikkevarer kan købes i baren. Adgang gratis! Seniorgruppen Onsdag 22. maj kl Strandgade 6 En eftermiddag med Boum Pyndiah, etnolog, mølleekspert, foredragsholder. Boum Pyndiah er født og opvokset på Mauritius som nummer tretten i en søskendeflok på fjorten. Som 19-årig havnede han på forunderlig vis i Danmark, hvor han fik sin uddannelse. I dag er han ansat på Frilandsmuseet som mølleekspert og kulturhistorisk formidler. Kom og hør hans spændende beretning om Mauritius, Danmark og mere Hald for lyrikere juni Hald Hovedgard Det Danske Forfatter- og Oversættercenter inviterer i samarbejde med Dansk Forfatterforening, Lyrikgruppen, og Danske skønlitterære Forfattere til refugieuge for lyrikere. Hald Hovedgaard og de to forfatterforeninger er vært ved en fælles middag og et fagligt/socialt program torsdag aften. De otte pladser tildeles efter først-til-mølle-princippet, dog således, at der vil blive tilstræbt en ligelig fordeling af pladserne mellem medlemmer af de to forfatterforeninger. I øvrigt: Der har tidligere været mange afbud. Søg kun, hvis du kan bruge pladsen. 16 FORFATTEREN FORFATTEREN

10 fra foreningen KALENDER Ansøgninger om ophold på Hald i lyrikugen (se evt. her, hvad ansøgningen skal indeholde: dk/ansogning) sendes til Hald Hovedgaard, gerne pr. pqr@haldhovedgaard.dk. Spørgsmål besvares på Forfatterforeningen StORDstrømmen Torsdag 13. juni kl Vandtårnet Hollandsgård 20, Nykøbing F Michael Næsted Nielsen og Knud Heickendorff fortæller og læser op fra deres seneste værker. Deltagerpris 40 kr. Seniorgruppen Mandag 17. juni kl Strandgade 6 Vi slutter sæsonen af med et besøg af forfatteren Søren Sørensen, formand i samrådet for de Litterære Selskaber i Danmark, vinder af landbrugets lyrikpris Han kalder sit foredrag: Når der ingen stjerner er i natten med hovedvægt på Lars Huldén og Søren Sørensen samt udblik til andre seniorer i poesiens verden. Forfatterforeningen StORDstrømmen Lørdag 22. juni kl Richard Winthers Hus Marrebæksvej 6, Vindeby Kurt Johansson og hans bror Per-Oluf Johansson læser digte op i forbindelse med årets Richard Winther udstilling. Sommerseminar for forfattere og illustratorer af børnog ungdomslitteratur juli 2013 Biskops-Arnö, Sverige Gæsteforelæsninger, gruppe-workshops og diskussion. Der er plads til 27 forfattere fra hele Norden, og seminaret er gratis for deltagerne. Ansøgningsfrist 13. maj, ansøgerne får at vide i uge 21, om de er blevet optaget. Kontakt sekretariatet for yderligere oplysninger: danskforfatterforening@ danskforfatterforening.dk ILLU Bodil Molich Den Røde Sofa Den Røde Sofa er en tilbagevendende begivenhed, hvor forfattere, digtere, illustratorer og oversættere læser op og indvier publikum i deres nyeste udgivelser. Du kan nå at høre følgende gæster i Den Røde Sofa: 9. maj: Kristi Himmelfart 23. maj: Kim Leine Arrangementerne finder sted på Paludans Bogcafé, Fiolstræde, København K i tidsrummet Du kan læse mere om arrangementerne på Den Røde Sofa bliver venligst optaget af Den2Radio, og du kan derfor (gen) opleve tidligere programmer på deres hjemmeside: Hvis du har en god ide til et arrangement i Den Røde Sofa, er du velkommen til at kontakte koordinator Niels Holm- Svendsen: holmsvendsen@gmail.com Blog løs om lyrikkens vilkår Lyrikgruppen i Dansk Forfatterforening er begyndt at anmelde, og emnet er boghandlernes behandling af lyrikken. Der kigges på udbud og placering, og målet er opmærksomhed på lyrikkens kår. Lyrikere over hele Danmark kan være med til at anmelde deres lokale bogpusheres behandling af lyrik, og anmeldelserne bringes på bloggen PoesiPilot, der redigeres af Pia Valentin Sørensen og Karsten Bjarnholt. Bloggen kan læses på wordpress.com. Interesserede kan kontakte Karsten Bjarnholt på kbjarnholt@vip.cybercity. dk for at høre om kravene til anmeldelser. Modtager du nyhedsbrevet fra den faglitterære gruppe? Hvis ikke, send venligst en mail til Sekretariatet. Så kommer du med på listen. LEGATER Er dine værker på Bonanza? (Arkivpakke I) Forfattere der mener at have rettigheder til ophavsretligt beskyttede værker, frembringelser eller præsentationer fra før 2007, der er offentligt tilgængelige via DR s arkiv Bonanza ( opfordres til at henvende sig til Forfatterforeningens sekretariat på df@danskforfatterforening.dk senest 1.juni Læs mere her: Er dine værker på Ramasjang og DR K? (DR Arkiv Pakke IIb) Den 1. november 2009 gik DR i luften med to nye nichekanaler Ramasjang (DR Børnekanalen) og DR K (DR Historie- og kulturkanalen). Begge kanaler er i høj grad baseret på anvendelse af materiale fra DR s arkiver. Dansk Forfatterforening, Danske Skønlitterære Forfattere, Dansk Journalistforbund, DPA, DJBFA fik i den forbindelse en aftale på plads med DR om honorering i forbindelse med DR s udnyttelse af arkivmaterialet.aftalen vedrører litterære værker, monologer og sketch, der er bestilt af DR (ikke-præeksisterende). Forfattere, der mener at have rettigheder til ophavsretligt beskyttede værker omfattet af denne kategori opfordres til at henvende sig til Dansk Forfatterforenings sekretariat senest 1. juni 2013 på df@danskforfatterforening.dk mærket DR Arkiv Pakke IIb. Svend Grams mindelegat Legater gives til lovende tegnere, grafikere og illustratorer for udvikling af deres talenter, især ved forskningsprojekter, udviklingsarbejde, videreuddannelse, studier og studierejser. Ansøgning på max. 1 A4-side vedlagt arbejdsprøver og dokumentation afleveres senest 3. maj kl. 12. Se adresse m.m. på Legater fra Statens kunstråd og Statens Kunstfond. Se mere på Kunst.dk Følgende puljer har ansøgningsfrist 1. maj: Forfattercentrum: Arrangører af oplæsningsarrangementer kan søge om støtte til forfatterhonorar ved enkeltstående oplæsningsarrangementer. Dramatikpuljen: Støtte til styrkelse af dansk dramatik, nationalt og internationalt. Puljen kan søges af institutioner, dramatikere, forfattere og oversættere NYE MEDLEMMER Rettelse: Ved en beklagelig fejl i sidste nummer af Forfatteren blev Juliane Wammens senest udgivne titel anført som romanen Alt for tæt på, hvilket ikke er korrekt. Hendes seneste oversatte værk er derimod Amity Gaiges Forsvindinger, Lindhardt og Ringhof Joan Schmidt Skovduestien 10,2. th København NV Tlf.: jsc@schmidt.mail.dk web: Senest udgivne titel: Eventyr hun må være helt vild med at skrive dem! Books on Demand GmbH, 2013 Helle Juhl F Gl. Skartved 44, 6091 Bjert Tlf.: helle.juhl@tdcadsl.dk web: Senest udgivne titel: Da frøken Jensen blev moderne. En fortælling om kvinden bag kogebogen, Lindhardt & Ringhof 2012 Mia Degner L mia@kulturopa.dk web: com Senest udgivne titel: En lodret drøm, Gyldendal 2012 Juliane Wammen DOF Skt. Pauls Kirkeplads 6, 4. th Århus C Tlf.: jwammen@gmail.com Senest udgivne titel: Patrick Flanery: Forsoning, People s Press 2013 Sussi la Cour F, K Abel Cathrines Gade 33, 4.th Kbh. V agent@sussilacour.dk web: Senest udgivne titel: Kunsten at købe lingeri, Høst & søn 2006 Martin Frøsig Ill., BU Holger Danskes Vej 96, st. th Frederiksberg Tlf.: marfroe@hotmail.com Senest udgivne titel: Lille leksikon om Nordisk Mytologi, Høst & Søn 2003 Marianne Joensen Tlf.: marianne.joensen@ hotmail.com Senest udgivne titel: Kærlighed i indkøbskurven, Mellemgaard 2012 Martin Sundstrøm F Web: Senest udgivne titel: Man skal dø ung, Informations Forlag 2012 Annelise Kofoed-Hansen L Lille Kalbygård Kalbyvejen Aakirkeby Tlf.: k-h@dadlnet.dk web: Hansen.dk Senest udgivne titel: Isblomster, Siesta 2009 FORFATTEREN Forfatteren ISSN Nr , 72. årgang Udgives af Dansk Forfatterforening Ansvarshavende: Jo Hermann Redaktør: Anna Bridgwater tlf anna@bridgwater.dk Redaktionsudvalg: Anna Bridgwater, Anna Grue (S), Eva Gro Andersen (S) Tomas Lagerman Lundme (Ssuppleant), Susanne Bernstein (DOF), Lykke Strunk (F), Kaare Øster (F-suppleant), Niels Henningsen (BU), Lene Møller Jørgensen (BU), René Rasmussen (L), Bo Lille (L-suppleant), Sara Strand (webredaktør). Grafisk design: salomet grafik / Mette Salomonsen Forsideillustration: Dina Gellert Tryk: PE-Offset Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse. Eftertryk af illustrationer ikke tilladt. Deadline til dette nummer var 10. april. Udgivelsesdato 29. april. Materiale til næste nummer, som udkommer 10. juni 2013, skal være redaktionen i hænde senest 22. maj Forfatteren udkommer otte gange om året. Abonnement tegnes gennem Dansk Forfatterforening, pris kr Deadlines Nr. 04 Deadline 22. maj udgivelse 10. juni Nr. 05 Deadline 21. august udgivelse 9. september Nr. 06 Deadline 25. september udgivelse 14. oktober Nr. 07 Deadline 30. oktober udgivelse 11. november Nr. 08 Deadline 4. december udgivelse 16. december Dansk Forfatterforening Strandgade 6, stuen, 1401 København K Tlf.: Fax: Tlf. tid: Man-tors og Lukket fredag. danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk Formand: Jo Hermann formand@danskforfatterforening.dk Tlf Jurist: Anne Koldbæk ak@danskforfatterforening.dk Kontortid: Tirs.-tors.: og Juridisk assistent: Stud.jur. Jacob Lau Pedersen jura@danskforfatterforening.dk Bogholderi: Knud Finnerup bogholderi@danskforfatterforening.dk Medlemsadministration m.m.: Nena Wiinstedt, Emilie Andersen, Maria Ranjani Hughes Sekretariatsleder og webredaktør: Sara Strand: ss@danskforfatterforening.dk Kursussekretær: Mai Misfeldt Tlf.tid: Tors og kursus@danskforfatterforening.dk fra foreningen Bestyrelsen: Jo Hermann (fmd.), Morten Visby (næstform.), Lise Bidstrup (kasserer), Frank Egholm Andersen, Flemming Madsen Poulsen, Sally Altschuler, Egon Clausen, Lise Bostrup, Anne-Sofie Lunding- Sørensen, Martine Noring og Karsten Bjarnholt. Gruppernes styrelser: S-gruppen Anne-Sofie Lunding-Sørensen (fmd.), anne-sofie@mail.dk, Cecilie Rosdahl, Lotte Petri, Christine Tjalve, Tomas Lagermand Lundme, Anne Hjælmsø, Birte Kont. Suppleanter: Johan Ottosen, Amdi Silvesti, Harald Havsteen- Mikkelsen, Eva Gro Andersen BU-gruppen (børne- og ungdomslitteratur) Lise Bidstrup (fmd.), lisebidstrup@ stofanet.dk, Kåre Bluitgen, Birde Poulsen, Henrik Nilaus, Erik Christiansen, Nanna Gyldenkærne, Bodil Molich og Lene Møller Jørgensen. Suppleanter: Irma Clausen og Michele Simonsen. L-gruppen (lyrik) Karsten Bjarnholt (fmd.), Cindy Lynn Brown (næstfmd.), Birgit Keller, Bo Lillesøe, Knud Steffen Nielsen, Ole Bundgaard, Pia Valentin Sørensen, René Rasmussen. F-gruppen (faglitteratur) Frank Egholm Andersen (fmd.), egholm@postmesteren.dk., Birgit Knudsen (næstfmd. og kasserer), tlf Pia Deleuran og Kaare Øster (sekretærer). Lise Bostrup, Sigurd Kværndrup, Lykke Strunk. Suppleanter: Jørn Martin Steenhold, Søren Thaae. DOF (Dansk Oversætterforbund) Morten Visby (fmd.) mortenvisby@hotmail.com, Kim Lembek (næstfmd.), Bestyrelsesmedlemmer: Ellen Boen, Sanne Bertram, Rasmus Hastrup, Susanne Bernstein, Ulla Lauridsen. Suppleanter: Louise Ravnild, Sara Høyrup Kirsten Vesterager (kasserer). Morten Visby, Louise Ardenfelt Ravnild, Sanne Bertram, Ulla Lauridsen. Suppleanter: Rasmus Hastrup og Susanne Bernstein. Illustratorgruppen (sektion i BU-gruppen): Formand: Martine Noring Kvindelige forfattere i DFF Birte Kont, tlf , birtekont@ mail.tele.dk Seniorgruppen i DFF Formand: Henning Kirk, tlf , kirk@dadlnet.dk Næstformand: Ivar G. Jonsson, tlf , igj@mail.dk Haiku-gruppen Hanne Hansen, tlf , h.hanne@webspeed.dk 18 FORFATTEREN FORFATTEREN

11 bog poesibogen NN Foto: Lotte Jacobsen Rasmus Hastrup er født i 1971 og cand. mag. i engelsk og litteraturvidenskab. Han har arbejdet som litterær oversætter på fuld tid siden 2006 og har været medlem af DOF s bestyrelse siden Den vigtigste beslutning i mit liv med ord er? At holde fast i en tilværelse som oversætter gennem mange økonomisk trængte perioder; at beslutte, at lejlighedsvise finansielle kriser er mere spiselige end den harske, bitre ret, der udgøres af det såkaldt ordinære arbejdsmarked. Apropos ord: Jeg kunne i øvrigt godt tænke mig at udregne hvor mange ord, der er passeret ind gennem mine øjne i årenes løb. Nogle gange overvejer jeg at skifte fag, når? Det overvejer jeg ikke min kærlighed til sprog, ord og litteratur er simpelthen for stor. Den mest irriterende bog, jeg nogensinde har læst, er? Jeg har været så uheldig og klodset, at jeg tidligere har læst flere gyserromaner af Dean Koontz. Jeg holder meget af et godt gys, men den mand er vel nok den mest talentfattige forfatter, jeg har stiftet bekendtskab med. Den litterære genre, jeg mindst forstår, er? Selvhjælpsbøger. Jeg får ondt i milten, når man prøver at ophøje almindelig sund fornuft til axiomatisk livsvisdom, punktopstillet for maksimal aha-effekt. Den fiktive person, jeg minder mest om, er? En blanding af T.S. Garp og Bjørn fra Vi der valgte mælkevejen aldeles uperfekt, for let at friste, men jeg prøver faktisk at gøre det så godt, jeg kan. Verden ifølge Garp var i øvrigt den første voksenbog jeg læste. Jeg var 12, og fra da af vidste jeg, at jeg på en eller anden måde ville leve af og med litteratur. Den kollega, jeg helst vil gå på bar med, er? Jeg kunne begynde med at mødes med mine søde, sjove og kloge kolleger fra DOF s bestyrelse; senere skulle alle mulige andre herlige oversættere og litteraturfolk, deriblandt Oscar Wilde, Dorothy Parker og Charles Bukowski, støde til. Så skulle vi sprognørde og drikke cocktails og øl, til solen stod op. Hvis jeg kun måtte beholde én bog resten af mit liv, skulle det være? The Complete Short Stories af J.G. Ballard sider fra den mest originale litterære fantasi nogensinde. Den bog, jeg helst vil forære væk som gave, er? Det er en spændende kunst at finde den rigtige bog til den rigtige modtager. Mit forhold til e-bøger er? Præget af lettere perpleks gensidig respekt.