Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. NOVANA-rapportering Indikatorrapport. Miljøtilstand i Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. NOVANA-rapportering Indikatorrapport. Miljøtilstand i Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord 2004"

Transkript

1 Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø NOVANA-rapportering Indikatorrapport Miljøtilstand i Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord 24 Maj 25

2 NOVANA-rapportering Indikatorrapport Miljøtilstand i Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord 24 Datablad Udgiver: Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Damstrædet Ringkøbing Sagsbehandlere: Flemming Gertz Jane Irene Grooss Jens Würgler Hansen Jette Poulsen Nielsen Jørgen Lissner Martha Laursen Forside: Ringkøbing Fjord Udgivelsestidspunkt: Maj 25 Sidetal: 6 + bilag

3 FORORD RINGKØBING FJORD INTRODUKTION NÆRINGSSTOFFER DIN og TN DIP og TP DSi N/P Potentiel N- g P- begrænsning PLANTEPLANKTON Klorofyl a og biomasse Primærproduktion Sigtdybde ZOOPLANKTON Biomasse ILTFORHOLD Iltforhold ved bunden BUNDVEGETATION Blomsterplanternes dybdegrænse Blomsterplanternes dækningsgrad BUNDFAUNA Individtæthed Biomasse Artsantal TUNGMETALLER Indhold i sandmusling MILJØFARLIGE STOFFER Indhold i sandmusling NISSUM FJORD INTRODUKTION NÆRINGSSTOFFER DIN og TN DIP og TP DSi N/P PLANTEPLANKTON Klorofyl a og biomasse Sigtdybde ZOOPLANKTON ILTFORHOLD Iltforhold ved bunden BUNDVEGETATION Blomsterplanternes dybdegrænse Blomsterplanternes dækningsgrad BUNDFAUNA... 53

4 Individtæthed Biomasse Artsantal MÅLSÆTNINGSOPFYLDELSE RINGKØBING FJORD NISSUM FJORD BILAG 1 PRØVETAGNINGSPROGRAMMET RINGKØBING FJORD NISSUM FJORD BILAG 2 MÅLINGER I 24 OG TESTS FOR UDVIKLINGSTENDENSER RINGKØBING FJORD NISSUM FJORD... 68

5 Forord Rapporten præsenterer resultaterne af den marine overvågning i to vestjyske fjorde, Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord. Overvågningen er en del af det nationale overvågningsprogram, NOVANA, som amterne har indgået aftale med staten om at udføre. Formålet med rapporteringen er at give et overblik over tilstand og udvikling i det marine miljø med fokus på den biologiske tilstand, effekter af N og P belastning, samt på forekomst og effekter af miljøfremmede stoffer og forholde tilstanden til målet. Årets rapport adskiller sig fra tidligere års rapporter, idet de første 2 afsnit er bygget op som en indikatorrapportering af målte parametre i hhv. Ringkøbing og Nissum fjorde med ovennævnte formål. Tredje afsnit sætter fokus på udvalgte parametre, som i år omhandler aspekter af hydrografi og næringsstoffer samt af plankton i Ringkøbing Fjord. 1

6 1. Ringkøbing Fjord 1.1. Introduktion Ringkøbing Fjord er landets største lagunefjord. Den har en udstrækning fra nord til syd på ca. 3 km og fra øst til vest på 1-12 km. Kystlinien er ca. 11 km, og fjordens areal er ca. 29 km 2. Fjorden er lavvandet med en gennemsnitsdybde på 1,9 m. Dybeste sted er 5,1 m ved Stauning Dyb. Dybdeintervallet -,5 m udgør ca. 25% af det samlede areal, og dybdeintervallet 2,5-3,5 m udgør ca. 33% af det samlede areal. Udvekslingen af fjordvand med vand fra Vesterhavet er styret ved slusen i Hvide Sande. Vandstanden i fjorden, der ikke må overstige 25 cm (DVR), og saltholdigheden, der skal ligge mellem 8 og 15, er de bestemmende faktorer for udvekslingen, og i sommerhalvåret er også risikoen for iltsvind betydende for styringen (saline bundlag vil hurtigt generere iltsvind). Fjordens nordlige del, Nordre Dyb, står i forbindelse med Vesterhavet gennem slusen ved Hvide Sande og den sydlige del af fjorden, Søndre Dyb, gennem Stauning Dyb. Søndre Dyb er præget af Skjern Å-udløbet og her observeres oftest den laveste salinitet. Fjordens vandvolumen er ca. 56 mio. m 3. Fjorden tilføres årligt ferskvand svarende til 3-4 gange dens volumen. Saliniteten i Vesterhavet er ca. 33, mens den i Ringkøbing Fjord har varieret afhængig af slusepraksis. I 1961 og frem til 1987 prioriterede man en konstant salinitet og den årlige middelsalinitet lå på 5-7. I 1987 indførtes en ændret slusepraksis med det formål at øge vandskiftet i fjorden og dermed forbedre fjordens tilstand. Saliniteten skulle søges holdt mellem 8 og 15 med en årsmiddel på 1. Den ønskede saltholdighed blev aldrig opnået på grund af nedskridninger langs brinken i kanalen mellem slusen og Vesterhavet. Sommersaltholdigheden er siden øget og har de seneste år ligget i eller tæt ved det målsatte interval. I 1995 blev den nuværende slusepraksis sat i kraft. DHI og VKI udførte undersøgelser, der dokumenterede, at det var muligt at opnå en saltholdighed mellem 8 og 15 (maj til september på ) under hensyntagen til en række krav. Den øgede saltholdighed førte til et markant skift i fjordens økologiske balance. I forbindelse med vedtagelse af regionplantillæg i maj 25, blev det besluttet at følge en handleplan til nedbringelse af næringsstoftilførslerne til fjorden med godt 2 ton (35% af 21 niveauet) frem mod 215. År Kvælstofreduktion 25-3 % 3-35 % 35% Der foretages målinger af salt, ilt, temperatur, næringsstoffer, klorofyl, primærproduktion, og miljøfarlige stoffer Endvidere foretages undersøgelser af fytoplankton, zooplankton, bundvegetation og bunddyr. Se det nærmere program i bilag 1. 2

7 Figur Kort over Ringkøbing Fjord med målestationer 3

8 1.2. Næringsstoffer DIN og TN Relevans: DIN er summen af koncentrationerne af næringsstofferne nitrit + nitrat-n og ammoniak + ammonium- N, der betegnes samlet som opløst uorganisk kvælstof (DIN). TN er vandets samlede indhold af kvælstof, dvs. summen af partikulært organisk bundet kvælstof (såvel levende som dødt) og DIN. Vinterkoncentrationerne repræsenterer den del af året, hvor den biologiske aktivitet og omsætning er lavest. De kan derfor betragtes som en basistilstand for et givet fjordområde og udgangspunkt for den kommende vækstsæson. Vinterens vandskifte med Vesterhavet har dog også indflydelse på koncentrationen. Begge indikatorer kan anvendes til at vurdere den samlede næringsstofbelastning til fjorden fra diffuse og punktkilder og skal ses i lyset af at kvælstof er et næringsstof som har stor betydning for artsantal og artssammensætning af systemets plante- og dyregrupper. Illustration: DIN og TP for 24 præsenteres midlet for hver af årets måneder og er afbildet i Figur Mængden af næringsstoffer i vandet har i Ringkøbing Fjord ændret sig efter 1996, hvor effekten af koloniseringen med sandmuslinger for alvor begyndte at kunne ses. Det betyder, at det er relevant at sammenligne årets månedsmidler med situationen før og efter Gennemsnitlige månedsmidler for perioderne og er derfor indført på graferne. I sommermånederne er den uorganiske fraktion meget lille, og hovedparten af kvælstoffet er indbygget i organisk stof. Det ses at DIN i vinterperioden har ligget tæt op af langtidsmidlerne for , hvorimod DIN i sommerperioden (maj - september) ligesom i 23 har været usædvanlig lave. Udviklingstendenserne er analyseret statistisk med Kendall -Tau test for perioderne december - januar og maj - september. Der har kunnet konstateres et signifikant fald i vinterkoncentrationerne for perioden (Kendall - Tau, p <,141) som indikerer at kvælstoftilførslen til fjorden er mindsket indenfor denne årrække. TN har i første halvdel af året ligget noget under langtidsmidlerne for 97-3 men har i anden halvdel af året ligget tæt opad langtidsmidlerne. Der er ingen signifikant udvikling i Total-N i perioden , ej heller for perioden St. 1 DIN 3 25 St. 1 Total Kvælstof 15 2 µg/l 1 5 µg/l Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec år 24 Middel Middel s Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec år 24 Middel Middel s Middel 97-3 Middel s Middel 97-3 Middel s 4

9 µg/l St. 1 DIN vintermiddel Min. Middel Max. langtids µg/l St. 1 Total fosfor, vintermiddel Min. Middel Max. langtids Figur Kvælstof på St. 1. Øverst: DIN (opløst uorganisk kvælstof) som månedsmiddel i 24 og TN (total kvælstof) som månedsmiddel 24. I begge figurer er ilagt kurver af middelværdier af månedsmidler fra tidligere perioder (for perioden 97-3 endvidere med ± standardafvigelse). Nederst: Vintermidler for DIN og TN for perioden med angivelse af minimum og maksimum værdier. I begge grafer er ilagt kurver af middelværdier af vintermidler fra tidligere perioder. Mål: Målsætningen for Ringkøbing Fjord er at opnå en god økologisk tilstand ved at reducere næringsstoftilførslerne og sikre stabil saltholdighed i fjorden. Der skal være et alsidigt plante- og dyreliv kun svagt påvirket af kulturbetingede faktorer, som næringsstoffer og miljøfarlige stoffer. Der skal endvidere være et udbredt plantedække til mindst 1,5-2 meters dybde, en gennemsnitlig sommersigtdybde på mindst 1,5 2 meter og der må kun undtagelsesvis forekomme masseopblomstringer af mikroalger og makroalger, som søsalat eller trådalger. Ringkjøbing Amt har udarbejdet en handleplan til nedbringelse af næringsstof tilførslerne til fjorden hvor kvælstoftilførslen i forhold til 21 niveau skal være reduceret med 35% i 215. Endvidere må tilførslen af fosfor ikke øges i forhold til 21 niveau. Der er ikke fastsat præcise mål for koncentrationen af uorganisk kvælstof eller total-kvælstof i Ringkøbing Fjord. 5

10 DIP og TP Relevans: DIP (Dissolved Inorganic Phosphorus) er koncentrationen af næringsstoffet PO 4 -P (orto-fosfat), som er uorganisk fosfor der umiddelbar kan optages af primærproducenter. Total-fosfor (TP) er vandets samlede indhold af fosfor, dvs. summen af partikulært bundet fosfor (såvel levende som dødt) og DIP. Fluxene af orto-fosfat mellem vandsøjlen og den interne pulje i sedimentet spiller specielt i sommermånederne en afgørende rolle. Ringkøbing Fjord er en lavvandet fjord med en relativ stor pulje af fosfat i sedimentet, hvorfor udvekslingen mellem sediment og vandsøjle har stor betydning for koncentrationen i vandsøjlen. Undersøgelsen Modelberegninger af den fremtidige vandkvalitet i Ringkøbing Fjord (DHI 23, publikationer) peger imidlertid også på, at partikulært oxideret jern i vandsøjlen har en overordentlig stor betydning for koncentrationen af orto-fosfat. Ortofosfat bindes til disse jernpartikler, men bindingen er ikke stærkere end, at det adsorbere fosfat let kan frigives ved lave fosfatkoncentrationer. Ydermere har væksten af søsalat formodentligt været i stand til at optage fluxe af orto-fosfat fra sedimentet, inden orto-fosfaten når højere op i vandsøjlen, da søsalat hovedsageligt befinder sig ved bunden. Dette komplicerer sammenhængen yderligere mellem målt fosfat og den mængde, der reelt er til rådighed for biomassen. Vinterkoncentrationerne repræsenterer den del af året, hvor den biologiske aktivitet og omsætning er lavest. De kan derfor betragtes som en basistilstand for et givet marint område og udgangspunkt for den kommende vækstsæson. Især kvælstof og fosfor men undertiden også silikat og uorganisk kulstof er begrænsende for den hastighed hvormed planteplanktonet kan vokse. Ofte er kvælstof og fosfor skiftevis begrænsende for plankton produktionen og fosfor koncentrationen er derfor en vigtig parameter for de biologiske forhold, men som nævnt ovenfor er der nødvendigvis ikke en relation mellem orto-fosfat koncentrationen og primærproducenternes mulighed for at opbygge biomasse. Total P derimod viser hvor meget fosfor der findes i systemet, og høje TP værdier er som regel forbundet med at der har været eller stadig tilføres unaturligt høje mængder af fosfor fra oplandet. Illustration: Indholdet af orto-fosfat lå i sommermånederne i 24 under 1 µg/l (figur 1.2.2), hvilket indikerer at primærproducenterne stort set har opbrugt de opløste fosfat puljer. Koncentration er sommeren igennem lav og tæt på den nedre grænse hvor primærproducenterne i stand til at foretage nettooptag fra vandmasserne. I denne periode er primærproducenternes mulighed for vækst derfor baseret på de rater hvormed orto-fosfat frigives fra de stoffer og organismer, der enten har adsorberet eller optaget fosfatet. Total-P i fjordvandet har udvist et signifikant fald set over perioden (Kendall - Tau, p <,384). Dette kan henføres til indvandringen af sandmuslingernes da saltholdigheden blev hævet og den efterfølgende høje bortfiltrering af fosforholdige partikler fra vandmasserne. Sommer TP i fjordvandet har dog udvist en stigende tendens de sidste fire år (data ikke vist), hvilket også er observeret for klorofyl og planteplanktonbiomasse. Årsagen til stigende biomasser, hvis ikke det er en tilfældighed, skal måske søges i at der er blevet mere nanoplankton, som filtreres mindre effektivt end større arter eller forekomsten af enkelte, kortvarige algeopblomstringer evt. under lagdelingshændelser, hvor vandmassen ikke filtreres effektivt af sandmuslingerne. 6

11 St. 1 Ortho-fosfat St. 1 Total Fosfor µg/l Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec år 24 Middel Middel s µg/l Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec år 24 Middel Middel s Middel s Middel 97-3 Middel 97-3 Middel s St. 1 Ortho-fosfat, vintermiddel St. 1 Total fosfor, vintermiddel µg/l Min. Middel Max. langtids µg/l Min. Middel Max. langtids Figur Fosfor på St. 1. Øverst: DIP (orto-fosfat) som månedsmidler i 24 og b) TP (total fosfor) som månedsmidler i 24. I begge figurer er ilagt kurver af middelværdier af månedsmidler fra tidligere perioder (for perioden 97-3 endvidere med ± standardafvigelse). Nederst: Vintermidler for DIP og TP for perioden med angivelse af minimum og maximum værdier. I begge grafer er ilagt kurver af middelværdier af vintermidler fra tidligere perioder. Mål: Målsætningen for Ringkøbing Fjord er at opnå en god økologisk tilstand ved at reducere næringsstoftilførslerne og sikre stabil saltholdighed i fjorden. Der skal være et alsidigt plante- og dyreliv kun svagt påvirket af kulturbetingede faktorer, som næringsstoffer og miljøfarlige stoffer. Der skal endvidere være et udbredt plantedække til mindst 1,5-2 meters dybde, en gennemsnitlig sommersigtdybde på mindst 1,5-2 meter og der må kun undtagelsesvis forekomme masseopblomstringer af mikroalger og makroalger, som søsalat eller trådalger. Ringkjøbing Amt har udarbejdet en handleplan til nedbringelse af næringsstof tilførslerne til fjorden hvor kvælstoftilførslen i forhold til 21 niveau skal være reduceret med 35% i 215. Endvidere må tilførslen af fosfor ikke øges i forhold til 21 niveau. Der er ikke fastsat præcise mål for koncentrationen af uorganisk fosfor eller total-fosfor i Ringkøbing Fjord. I 22 og 24 var vintermidlerne af total-fosfor større end i 21. 7

12 DSi Relevans: DSi (Dissolved Silicon) er betegnelsen for opløst silicium (SiO 2 (OH) SiO(OH) Si(OH) 4 ), hvor forholdet mellem de tre forbindelser i marine vandmasser er ph afhængig. DSi er et essentielt stof for kiselalger, idet de opbygger deres skaller heraf. Da kiselalger periodevis udgør en væsentlig del af fjordens planktonalger, er koncentrationen af DSi af stor betydning for den potentielle primærproduktion. Vinterkoncentrationerne repræsenterer den del af året, hvor den biologiske aktivitet og omsætning er lavest men er også en periode hvor silicium frigives ved nedbrydning af nedsunkne kiselskaller samtidig med nyt tilføres fra oplandet. Illustration: I 24 var indholdet af DSi med undtagelse af juli under normalen i sommerperioden (1.2.3a). Dette er korreleret med forekomst af en betydeligt større biomasse af kiselalger i 24 i forhold de øvrige år efter saltholdigheden blev hævet. Især træder kiselalgeopblomstringen i sept. nov. tydeligt igennem. Koncentrationen af DSi var begrænsende for biomasseproduktion i 4 dage i løbet af 24. Sommermiddelkoncentrationen er signifikant faldende for perioden 1989 til 24 (Kendall - Tau, p <,4), mens sommermidler efter 1996 har været stabile (Kendall - Tau, p,61)(figur 1.2.3b). St. 1 Silicium St. 1 Silicium, sommermiddel µg/l Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec år 24 Middel s Middel 89-3 Middel s µg/l Min. Middel Max. langtids Figur a) Silicium på St. 1 som månedsmiddel i 24. I figuren er ilagt kurver af middelværdier af månedsmidler fra ± standardafvigelse. b) Sommermidler af silicium for perioden med minimum og maximum værdier angivet for de enkelte år. Mål: Målsætningen for Ringkøbing Fjord er at opnå en god økologisk tilstand ved at reducere næringsstoftilførslerne og sikre stabil saltholdighed i fjorden. Der skal være et alsidigt plante- og dyreliv kun svagt påvirket af kulturbetingede faktorer, som næringsstoffer og miljøfarlige stoffer. Der skal endvidere være et udbredt plantedække til mindst 1,5-2 meters dybde, en gennemsnitlig sommersigtdybde på mindst 1,5 2 meter og der må kun undtagelsesvis forekomme masseopblomstringer af mikroalger og makroalger, som søsalat eller trådalger. Ringkjøbing Amt har udarbejdet en handleplan til nedbringelse af næringsstof tilførslerne til fjorden hvor kvælstoftilførslen i forhold til 21 niveau skal være reduceret med 35% i 215. Endvidere må tilførslen af fosfor ikke øges i forhold til 21 niveau. Der er fastsættes ikke mål for DSi som normalt tilføres i naturlige koncentrationer bestemt af oplandets geologiske beskaffenhed. Eutrofiering med kvælstof og fosfor indvirker dog på fytoplanktonets væksthastighed og kan påvirke hvorvidt DSi vil begrænse planktonproduktionen. Typisk vil andre algegrupper dog tage over, såfremt kiselalgeopblomstringer resulterer i at DSi opbruges. 8

13 N/P Relevans: DIN/DIP forholdet er betydende for planktonalgernes vækst. Forholdet skal ideelt på vægt-basis være 7 (iflg. Redfield), for at primærproduktionen kan foregå uden begrænsning af hverken DIN eller DIP. Er forholdet < 7 er DIN potentielt begrænsende for primærproduktionen, men er forholdet > 7 da er DIP potentielt begrænsende. Det skal dog bemærkes, at DIN og DIP også kan være begrænsende selvom DIN/DIP = 7, nemlig hvis koncentrationerne er meget lave. For lavvandede fjorde med hyppige resuspensionshændelser såsom Ringkøbing Fjord må det dog antages, at parameteren har lav relevans da fosfatudveksling med suspenderet stof og bunden må antages at spille en meget stor rolle for planteplanktonets produktionsmuligheder og som ikke direkte afspejler sig i vandsøjlens orto-fosfat koncentration og dermed i N/P forholdet. Datasættet for DIN/DIP-analyserne er baseret på vintermidlerne. Det skyldes, at vinterkoncentrationerne repræsenterer den del af året, hvor den biologiske aktivitet og omsætning er lavest. De kan dog ikke betragtes som en basistilstand for et givet fjordområde og udgangspunkt for den kommende vækstsæson da især orto-fosfat indgår i komplicerede ligevægte med partikulært stof, jern der blandt andet afhænger af iltforhold og resuspensionshændelser. Målte orto-fosfat koncentrationer er derfor mindre grad et udtryk for fosfortilgængelighed i forhold til rater hvormed orto-fosfat optages og frigives. Illustration: N/P forholdet har været signifikant faldende på St. 1 både for hele perioden (Kendall - Tau, p <,117) og for perioden (Kendall - Tau, p <,17). Det indikerer at uorganisk fosfor er begrænsende men uden ratebestemmelser af regeneration af både uorganisk P og N kan det ikke konkluderes at systemet er P begrænset. N/P-forhold Ringkøbing Fjord Index index st index st Figur N/P forhold i Ringkøbing Fjord (St. 1 og St. 1) ) for perioden (St. 1) og (St. 1). Mål: Målsætningen for Ringkøbing Fjord er at opnå en god økologisk tilstand ved at reducere næringsstoftilførslerne og sikre stabil saltholdighed i fjorden. Der skal være et alsidigt plante- og dyreliv kun svagt påvirket af kulturbetingede faktorer, som næringsstoffer og miljøfarlige stoffer. Der skal endvidere være et udbredt plantedække til mindst 1,5-2 meters dybde, en gennemsnitlig sommersigtdybde på mindst 1,5 2 meter og der må kun undtagelsesvis forekomme masseopblomstringer af mikroalger og makroalger, som søsalat eller trådalger. Ringkjøbing Amt har 9

14 udarbejdet en handleplan til nedbringelse af næringsstof tilførslerne til fjorden hvor kvælstoftilførslen i forhold til 21 niveau skal være reduceret med 35% i 215. Endvidere må tilførslen af fosfor ikke øges i forhold til 21 niveau. Der er ikke fastsat numerisk målsætning for DIN/DIP for Ringkøbing Fjord. 1

15 Potentiel N- g P- begrænsning Relevans: Fra forår til efterår er det normalt, at vandets indhold af opløste uorganiske næringssalte bliver så lavt, at planktonalgernes vækst kan begrænses af mangel på næringssalte. DIN/DIP forholdet skal ideelt på vægt-basis være 7 (iflg. Redfield), for at primærproduktionen kan foregå uden begrænsning af hverken DIN eller DIP. Er forholdet < 7 er DIN potentielt begrænsende for primærproduktionen, men er forholdet > 7 da er DIP potentielt begrænsende. Det skal dog bemærkes, at DIN og DIP også kan være begrænsende - selvom DIN/DIP = 7, nemlig hvis koncentrationerne er meget lave. De vedtagne grænseværdier for potentiel næringssaltbegrænsning er 28 µg N/l (DIN) og 6,2 µg P/l (DIP). For lavvandede fjorde med hyppige resuspensionshændelser såsom Ringkøbing Fjord må det dog antages, at parameteren har lav relevans da fosfatudveksling med suspenderet stof og bunden må antages at spille en meget stor rolle for planteplanktonets produktionsmuligheder og som ikke direkte afspejler sig i vandsøjlens orto-fosfat koncentration. Illustration: Efter saltholdigheden blev hævet i fjorden har planteplankton biomassen ligget betydeligt under niveauet fra før sandmuslinger koloniserede fjorden. Den intensive filtrering har bevirket at potentialet for fytoplanktonbiomassen ikke realiseres, og det er således ikke længere tilgængeligheden af næringssalte og lys der bestemmer den øvre grænse af fytoplanktonbiomassen i fjorden. Så længe dette er tilfældet er det svært at afgøre om N henholdsvis P begrænser. Forholdet mellem Total-N og Total-P på vægtbasis var i vinter 24 ca. 18 og indikerer at der generelt er overskud af kvælstof i systemet mens forholdet om sommeren var 8,7 som indikerer et mere svagt overskud. Det er dog de rater hvormed uorganisk N og P regenereres der i virkeligheden har betydning for hvorvidt systemet er begrænset af en eller begge makronæringsstoffer. Kvælstof-begrænsning 24 Fosfor-begrænsning jan 12-feb 12-mar 12-apr 12-maj 12-jun 12-jul 12-aug 12-sep 12-okt 12-nov 12-dec 1-jan 1-feb 1-mar 1-apr 1-maj 1-jun 1-jul 1-aug 1-sep 1-okt 1-nov 1-dec 1-jan Tilgængelig kvælstof grænseværdi Tilgængelig fosfor grænseværdi 11

16 3 St. 1. Antal dage med Kvælstofbegrænsning 3 St. 1. Antal dage med fosforbegrænsning dag e dage Figur Opløst uorganisk fosfor og kvælstof på st. 1. a) i 24 med angivelse af niveauet for potentiel begrænsning. B) antal dage med kvælstof- og fosforbegrænsning fra 1989 til 24. Mål: Målsætningen for Ringkøbing Fjord er at opnå en god økologisk tilstand ved at reducere næringsstoftilførslerne og sikre stabil saltholdighed i fjorden. Der skal være et alsidigt plante- og dyreliv kun svagt påvirket af kulturbetingede faktorer, som næringsstoffer og miljøfarlige stoffer. Der skal endvidere være et udbredt plantedække til mindst 1,5-2 meters dybde, en gennemsnitlig sommersigtdybde på mindst 1,5 2 meter og der må kun undtagelsesvis forekomme masseopblomstringer af mikroalger og makroalger, som søsalat eller trådalger. Ringkjøbing Amt har udarbejdet en handleplan til nedbringelse af næringsstof tilførslerne til fjorden hvor kvælstoftilførslen i forhold til 21 niveau skal være reduceret med 35% i 215. Endvidere må tilførslen af fosfor ikke øges i forhold til 21 niveau. Der er ikke fastsat numerisk målsætning for potentiel N- hhv. P-begrænsning i Ringkøbing Fjord. På baggrund af total-n og total-p vurderes Ringkjøbing Amts basismålsætning om et naturligt og alsidigt plante- og dyreliv, som er upåvirket eller kun svagt påvirket af næringsstoffer ikke at være opfyldt. Perioderne med potentiel næringssaltbegrænsning er relativt kortvarige, hvilket skyldes den høje tilførsel af næringssalte til fjorden fra det omgivende agerland. 12

17 1.3. Planteplankton Klorofyl a og biomasse Der er indsamlet planktonprøver og målt klorofyl a på station 1 i Ringkøbing Fjord 25 gange i 24. Relevans Planteplankton er små mikroskopiske planteorganismer der svæver i vandfasen. De er havets vigtigste primærproducenter og fødegrundlag for dyreplankton, bakterier og bundlevende organismer. Klorofyl a er det kvantitativt vigtigste pigment i planteplankton og har som funktion at optage lysets energi og udnytte det til at omforme vand, kuldioxid og uorganiske næringsstoffer til organisk stof. Indholdet af klorofyl a i planteplankton kan anvendes som et udtryk for dets biomasse om end forholdet mellem klorofyl a og biomasse varierer afhængig af bl.a. lysintensitet, algernes sammensætning og vækstrater. Væksten af planteplankton er primært styret af mængden af tilgængelige næringsstoffer i vandet og af lystilførslen, mængden af planteplankton er desuden bestemt af græsningstrykket. Høj biomasse af plankton vil betyde forringet lysnedtrængning gennem vandsøjlen og dermed dårlige lysforhold for de bundlevende planter. Illustration µg C/l Planteplankton Ringkøbing Fjord 24 Mesodinium rubrum Nanoflagellater + grønalger A-furealger Kiselalger j f m a m j j a s o n d Fig Planteplanktonbiomassen 24 i µg C/l på st. 1. µg C l Fytoplankton biomasse, st Blågrønalger Kiselalger Grønalger Furealger Nanoflagellater+øvrige Fig Årsbiomasserne af fytoplankton på st. 1 fra 1989 til St. 1 Klorofyl 8 6 µg/l 4 2 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec år 24 Middel Min. Middel 97-3 Max. Fig Månedsmidler 24 af klorofyl a indhold på st. 1 i forhold til langtidsmidler for perioden og

18 Fytoplanktonbiomassen var i 24 domineret af kiselalger, der udgjorde 68 % af den samlede biomasse. Forårsopblomstring i marts/april var relativt stor og bestod af en blanding af kiselalger, furealger, nanoflagellater og Mesodinium rubrum. I løbet af sommeren var biomasserne lave, under langtidsmidlen for perioden De største biomasser blev registreret sidst på året (september november), hvor en langvarig opblomstring af de store centriske kiselalger af slægten Coscinudiscus gav biomasser på over 4 µg C/l. De høje biomasser ses også som høje klorofylværdier, mere end dobbelt så store som langtidsmidlen for perioden Den markante opblomstring gav sig udslag i at sigtdybden var lav, vandets indhold af silisium opbrugt og total fosfor koncentrationerne var markant højere end normalen i de tre måneder opblomstringen varede. Til trods for de høje biomasser var primærproduktionen i samme periode lav. Biomassen af fytoplankton blev i 1997 reduceret til 4 % af niveauet i 1995 som følge af sandmuslingernes effektive filtrering af vandsøjlen. Sandmuslinger koloniserede fjorden i løbet af 1996 efter at saltholdigheden var blevet øget i sensommeren Sandmuslingernes filtrering har bevirket, at biomassen af fytoplankton de seneste år har ligget på et niveau, som er noget lavere end de fleste andre eutrofierede fjordsystemer. Den tidsvægtede årsbiomasse forblev i 24 på et lavt niveau, men var det højeste i perioden efter sandmuslingernes indvandring, højere end En statistisk analyse (Kendall-Tau) viser et signifikant fald i biomassen fra 1989 til 24. På baggrund af det markante skift i planktonsamfundet i midten af 199 erne kan det dog diskuteres, om det giver mening at lave den statistiske analyse for hele perioden. En Kendall-Tau analyse for perioden viser at biomassen statistisk set er uændret i det tidsrum. Det skal dog bemærkes, at en analyse for perioden viser en signifikant stigning i biomassen (p <,11). Mål Målsætningerne for Ringkøbing Fjord er, at der skal være et alsidigt plante- og dyreliv upåvirket eller kun svagt påvirket af kulturbetingede faktorer som næringsstoffer og miljøfarlige stoffer. Der skal være en sommermiddelsigtdybde på mindst 1,5-2 meters dybde og der må kun undtagelsesvis forekomme masseopblomstringer af mikroalger eller makroalger, som søsalat eller trådalger. En lav tæthed af planteplankton er en af de vigtigste faktorer for opretholdelse af en god sigtdybde. Med det nuværende økologiske system i fjorden er planteplanktonbiomasserne i fjorden lave. Dette skyldes dog ikke at næringsstofindholdet i vandet er lavt, men udelukkende at fjordens bestand af sandmuslinger øver et meget stort græsningstryk på planktonbiomassen Primærproduktion Relevans: Måling af primærproduktion (PP) har til formål at kvantificere hvor meget organisk stof der dannes i systemet per tid. Et andet formål med primærproduktionsmålinger er at beregne primærproduktionsindekset (PPI) som er tæt koblet til næringsstatus for fytoplanktonpopulationen og som kan indikere i hvilken grad primærproduktionen er næringssaltbegrænset. I et system som Ringkøbing Fjord er primærproduktion parameteren nok af tvivlsom værdi in relation til potentiel produktion da fjorden nærmere er planteplanktonbegrænset end næringssaltbegrænset. Klimatisk inducerede resuspensionshændelser er igen af stor betydning idet de dikterer mulighederne for kortvarige perioder med lagdeling hvor sandmuslinger ikke kan filtrere hele vandmassen og dermed giver mulighed for hastig ekspansion af planteplankton biomassen. 14

19 Illustration: Primærproduktionen var i 24 højest i juli-august og var i de fleste af årets måneder over standardafvigelsen af langtidsmånedsmidlerne for perioden (fig a), og på samme niveau som i perioden med de ekstremt høje biomasser (fig b). Fra marts til oktober var produktionen generelt langt over niveauet for perioden Den høje PP i 24 er korreleret med øgede planteplankton biomasser og klorofyl indhold i 24 som dog primært kan henføres til en kiselalgeopblomstring i oktober - november. Det skal bemærkes, at flere amter i 24 har bemærket betydeligt afvigende PP værdier der ikke umiddelbar virker logisk hvis der for eksempel sammenlignes med planteplanktonbiomasserne. Der har derfor været slået tvivl om analysernes kvalitet og laboratoriet er blevet bedt om en udtalelse som dog endnu ikke foreligger. Primærproduktionen set over hele perioden (199-24) har været signifikant faldende og kan henføres til den kraftige filtration fra sandmuslingerne efter saltholdigheden i fjorden blev hævet (Kendall - Tau, p < 4). Trods de høje værdier i 24 har der ikke været nogen bestemt tendens i udviklingen siden 1997, og det er derfor svært at fortolke årsagen til variationen mellem årene. Fortolkningen kompliceres også af, at en lang række faktorer påvirker produktionen f.eks. biomassen af fytoplankton (og dermed græsningstrykket), tilførslen af næringsstoffer, mængden af lys og temperaturen. mg C/m2/dg St. 1 Primær Produktion Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec år 24 Middel Middel s Middel s Middel 97-3 mg C/m2/dg St. 1 Primær Produktion, sommermiddel Figur Produktion af fytoplankton på st. 1 i Ringkøbing Fjord: a) tidsvægtede månedsmidler i 24 og langtidsmåneds-midler med angivelse af standardafvigelse fra og b) tidsvægtede sommermidler fra Mål: Målsætningen for Ringkøbing Fjord er at opnå en god økologisk tilstand ved at reducere næringsstoftilførslerne og sikre stabil saltholdighed i fjorden. Der skal være et alsidigt plante- og dyreliv kun svagt påvirket af kulturbetingede faktorer, som næringsstoffer og miljøfarlige stoffer. Der skal endvidere være et udbredt plantedække til mindst 1,5-2 meters dybde, en gennemsnitlig sommersigtdybde på mindst 1,5-2 meter og der må kun undtagelsesvis forekomme masseopblomstringer af mikroalger og makroalger, som søsalat eller trådalger. Ringkjøbing Amt har udarbejdet en handleplan til nedbringelse af næringsstof tilførslerne til fjorden hvor kvælstoftilførslen i forhold til 21 niveau skal være reduceret med 35% i 215. Endvidere må tilførslen af fosfor ikke øges i forhold til 21 niveau. Der er ikke fastsat numerisk målsætning for primærproduktion i Ringkøbing Fjord. Faldet i PP siden saltholdigheden blev øget i midten af halvfemserne kan udelukkende henføres til sandmuslingernes høje filtration og er som sådan ikke et sundhedstegn. På baggrund af total-n og total-p vurderes 15

20 Ringkjøbing Amts basismålsætning om et naturligt og alsidigt plante- og dyreliv, som er upåvirket eller kun svagt påvirket af næringsstoffer ikke at være opfyldt. Perioderne med potentiel næringssaltbegrænsning er relativt kortvarige, hvilket skyldes den høje tilførsel af næringssalte til fjorden fra det omgivende agerland. 16

21 Sigtdybde Relevans: Sigtdybden er et mål for vandets gennemsigtighed og er afhængig af mængden af suspenderede partikler og opløste stoffer i vandet. De suspenderede partikler består af både organiske og mineralske partikler samt levende planktonalger og dyr. Det er karakteristisk, at en stor del af det suspenderede stof overalt i fjorden består af partikler hvirvlet op fra bunden ved bølgepåvirkning. Sigtdybden er øget siden slusepraksis blev ændret i I 1996 blev sigtdybden markant bedre, da effekten af koloniseringen af sandmuslinger begyndte at slå igennem. Før 1996 var det resuspenderet materiale og planktonbiomassen, der var årsag til forringet sigtdybde, mens det efter 1996 hovedsageligt er resuspenderet materiale, idet planktonmængden er reduceret markant i forhold til perioden før Sedimentet har en vis sedimentationstid, efter det er resuspenderet, og dermed kræves en vis periode med stille vejr før sigtdybden stiger. Sigtdybden i Ringkøbing Fjord er efter 1996 derfor hovedsageligt en funktion af vindpåvirkningen og sedimentationstiden, og i mindre omfang en funktion af mængden af planktonbiomasse. Derfor kan sigtdybden ikke umiddelbar relateres til for eksempel næringssaltbelastning. Illustration: Sigtdybden i 24 var karakteriseret ved at sommersigtdybden generelt var lavere end i perioden I årets første måneder var marts karakteristisk ved normal sigtdybde (figur 1.3.2a). I maj faldt sigtdybden til under normalen og forblev der helt frem til november måned bortset fra juli og august. Den lave sigtdybde i november er korreleret med en meget stor kiselalgebiomasse i denne måned. Sommersigtdybden er signifikant faldende for perioden 1997 til 24 (Kendall - Tau, p <,141). Mest markant er faldet siden 21 med et fald fra 2 meter til 1,6 meter i 22 og 1,5 meter i 23. For nogle år skyldes dette et delvist sammentræf af kraftig vind samme dag eller dagen før, at moniteringen fandt sted. Dette forklarer dog ikke i sig selv fra den forringede sommersigtdybde, som er karakteristisk ved at målinger af de høje sommersigtdybder er blevet færre fra 21 til 24. På figur 1.3.2b ses, at der er målt samme max. som de forgående år. Max. målingen er imidlertid sket i foråret, mens de maksimale sigtdybder sidst på sommeren ikke har været større end 2 meter og i august endog under 1,5 m. Dette skal ses i lyset af at planteplanktonbiomassen har været stigende i sommerperioden gennem de seneste 4 år. meter 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 St. 1 Sigtdybde Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec år 24 Middel Middel s Middel 97-3 Middel s meter 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 St. 1 Sigtdybde, sommermiddel Min. Middel Max. langtids Figur a) Sigtdybde på st. 1 i 24. I figuren er ilagt kurver af middelværdier af månedsmidler fra samt ± standardafvigelse. B) Sommermidler af sigtdybde for perioden

22 Mål: Målsætningen for Ringkøbing Fjord er at opnå en god økologisk tilstand ved at reducere næringsstoftilførslerne og sikre stabil saltholdighed i fjorden. Der skal være et alsidigt plante- og dyreliv kun svagt påvirket af kulturbetingede faktorer, som næringsstoffer og miljøfarlige stoffer. Der skal endvidere være et udbredt plantedække til mindst 1,5-2 meters dybde, en gennemsnitlig sommersigtdybde på mindst 1,5-2 meter og der må kun undtagelsesvis forekomme masseopblomstringer af mikroalger og makroalger, som søsalat eller trådalger. Ringkjøbing Amt har udarbejdet en handleplan til nedbringelse af næringsstof tilførslerne til fjorden hvor kvælstoftilførslen i forhold til 21 niveau skal være reduceret med 35% i 215. Endvidere må tilførslen af fosfor ikke øges i forhold til 21 niveau. Målsætning om udbredt bundplantedække med dybdegrænse større end 2 meter er endnu ikke nået. Men bundvegetationen er i fremgang, formentlig godt hjulpet på vej af sandmuslingernes filtration, der har øget sigtdybden betragteligt siden saltholdigheden blev hævet. Det er ikke usandsynligt at en mere udbredt bundvegetation vil reducere resuspension i blæsende perioder og dermed forstærke samspillet mellem vandets klarhed og mulighederne for bundplanternes fortsatte ekspansion. En væsentlig reduktion af næringsstof tilførslen til fjorden er dog stadig påkrævet, idet den gunstige udvikling i fjorden er baseret på at sandmuslingerne holder planteplankton biomassen på et meget lavere niveau end de tilgængelige næringssalte tillader. 18

23 1.4. Zooplankton Der indsamles prøver til bestemmelse af zooplankton 25 gange om året på station 1 i Ringkøbing Fjord Biomasse Relevans Zooplankton er små en- og flercellede dyr og bakterier, der lever i vandsøjlen. I Ringkøbing Fjord bestemmes biomasse af pelagiske bakterier, protozooplankton, og mesozooplankton. Protozooplankton består af heterotrofe flagellater og ciliater. Mesozooplankton består af meroplankton, der udgøres af fritsvømmende larve- velige- og naupliestadier af bundlevende dyr som børstorme, snegle og muslinger og af holoplankton, der har alle deres livsstadier i vandfasen, som vandlopper, dafnier og hjuldyr. Holo- og mesozooplankton betegnes tilsammen dyreplankton. Sammensætning og biomasse af zooplankton kan bruges til at få et indtryk af et muligt græsningstryk på planteplanktonet og til at beregne den tilgængelige fødemængde til de næste led i fødekæden/fødenettet. Illustration µg C/l Heterotroft plankton Ringkøbing Fjord 24 Dyreplankton Ciliater Furealger nanoflagellater Pelagiske bakterier j f m a m j j a s o n d Fig Biomassen af zooplankton og bakterier på st.1, Ringkøbing Fjord 24 µg C l Biomasse af zooplankton og bakterier, st Bakterier Protozoer Holoplankton Meroplankton Fig Årsmidler af zooplankton- og bakteriebiomassen på st. 1, Ringkøbing Fjord Meroplankton blev først oparbejdet fra 1991 og bakterier fra Det heterotrofe plankton var i 24, som i tidligere år, domineret af dyreplankton, der på årsbasis udgjorde 78 % af den totale heterotrofe biomasse. Den største dyregruppe var vandlopper, der alene udgjorde 68 % af den samlede årlige biomasse. I marts og april var biomassen domineret af børsteorme og børsteormelarver, der var den mest betydende gruppe af meroplankton. Muslingelarver udgjorde kun en lille del af meroplanktonet med relativt få larver i juli og august måneder. Fra maj til midt i oktober var biomassen domineret af vandlopper, i maj af Eurytemora affinis, men fra juni ændrede vandloppesamfundet sig til et samfund domineret af Arcartia tonsa og nauplier af vandlopper. Dette fortsatte indtil september, hvor Oithona similis blev den dominerende art sammen med vandloppenauplier. I årets sidste måneder dominerede bakterierne biomassen. 19

24 Biomasse og artssammensætning af det heterotrofe plankton var i 24 af omtrent samme størrelse og sammensætning som i alle år siden 1997, hvor indvandring af sandmuslinger radikalt ændrede planktonsamfundet i fjorden. Den heterotrofe biomasse i 24 var lidt lavere end i 23. Mål Der er ikke opstillet specifikke målsætninger for zooplanktonbiomassen i Ringkøbing Fjord. Biomassen af det heterotrofe plankton faldt med 8 % fra 1989 til 1997 på grund af de ændringer i planktonsamfundet, der fulgte af det øgede græsningstryk fra de nyindvandrede sandmuslinger. Biomassen er dog stadig på niveau med, eller endog lidt højere end, hvad der registreres i andre eutrofe kystnære danske farvande. 2

25 1.5. Iltforhold Iltforhold ved bunden Relevans Iltsvind ved bunden opstår når iltforbruget er større end ilttilførslen. Iltforbruget er primært styret af temperaturen og mængden af nedbrydeligt organisk materiale. Ilttilførslen er styret af mængden af iltrigt vand som tilføres bunden. Iltsvind defineres ved et iltindhold i vandet på mindre end 4 mg/l. Ved aftagende iltindhold mindskes mulighederne for dyrs og planters overlevelse. Iltsvind optræder ofte ved bunden og ved længerevarende kraftigt iltsvind (< 2 mg/l) vil stort set alt liv ved havbunden dø. Illustration mg/l Ringkøbing Vanddybder - 1 m 1-2 m 2-3 m 3-4 m > 4 m 15 mg/l Hvide Sande mg/l mg/l Kilometer 8 Skjern Å mg/l Figur Kort over Ringkøbing Fjord med angivelse af stationer, hvor der er målt ilt. 21

26 I de lavvandede vestjyske slusefjorde optræder iltsvind ved bunden primært i forbindelse med indslusning af saltvand fra Vesterhavet, idet der generes tynde saline bundlag. Disse bundlag vil kunne optræde i kortere eller længere perioder afhængig af vindens opblanding og vil begrænse ilttilførslen til bunden. Nedenstående figurer viser iltindholdet ved bunden på 5 stationer i Ringkøbing Fjord i relation til langtidsmiddel, der inkluderer 99% fraktiler. mg/l St. 1 Iltindhold v. bunden jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 99% fraktil 8-3 Middel % fraktil 8-3 år 24 mg/l St. 7 Iltindhold v. bunden jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 99% fraktil 89-3 Middel % fraktil 89-3 år 24 mg/l St. 5 Iltindhold v. bunden jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 99% fraktil 8-3 Middel % fraktil 8-3 år 24 mg/l St. 1 Iltindhold v. bunden jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 99% fraktil 98-3 Middel % fraktil 98-3 år 24 mg/l St. 9 Iltindhold v. bunden jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 99% fraktil 94-3 Middel % fraktil 94-3 år 24 Figur Iltindhold ved bund på 5 stationer i Ringkøbing Fjord. År 24 er faktiske målinger i relation til langtidsmiddel, der inkluderer 99% fraktiler. Målinger er foretaget 3 cm over bunden og det må antages at iltindholdet i situationer med lagdeling som oftest vil falde yderligere umiddelbart over fjordbunden. Der blev målt iltsvind 1 gang på st. 1 ved Ringkøbing, 2 gange på st. 7 i Nordre Dyb, 2 gange på st. 9 i Søndre Dyb og endeligt 6 gange på st. 5 i Stauning Dyb, hvoraf de 3 målinger i Stauning Dyb var kraftigt Iltsvind (<2 mg/l). Der er ikke på nogle af stationerne målt iltsvind flere på hinanden følgende gange, hvilket indikerer at iltsvindene dels er af kortere varighed pga. vandmasserne opblanding og dels at iltsvindet, der kan være af begrænset udbredelse, kan have flyttet sig til et andet område i fjorden. 22

27 Endvidere viser målingerne at hyppigheden hvormed der måles ikke er tilstrækkelig stor til at dække den frekvens hvormed iltsvindene optræder. Iltsvindene optræder hyppigst på st. 5, hvilket skyldes at de salte bundlag som hovedregel føres til den dybeste del af fjorden. Iltsvindenes areal fremgår ikke af opgørelserne, men de er oftest af lokal karakter 23

28 1.6. Bundvegetation Blomsterplanternes dybdegrænse Relevans Blomsterplanter er et vigtig element i de fleste danske fjordes økosystemer. Den økologiske balance i fjorden afhænger af de mange store områder med blomsterplanter. Derfor er blomsterplanternes udbredelse en vigtig parameter, når man skal vurdere fjordens tilstand. I Ringkøbing Fjord forekommer der flere forskellige arter af blomsterplanter, og da det er deres samlede udbredelse der er vigtig behandles de her under et. Dybdeudbredelsen siger noget om, hvor stor udbredelsen er; men er også en indikator for hvor meget lys der når til bunden. Lysmængden, der når til bunden, er dels påvirket af mængden af resuspension og dels et udtryk for hvor meget planktonalgerne skygger og dermed et udtryk for hvor stor næringssaltbelastningen er. Dermed er dybdegrænsen en direkte indikator for miljøtilstanden. Illustration I figur er afbilledet blomsterplanternes gennemsnitlige dybdegrænse på undersøgte transekter i perioden 1986 til 24 samt dybdegrænsen som funktion af sommersigtdybden. meter 2,5 2 1,5 1,5 Blomsterplanternes dybdegrænse gennemsnitlig dybdegrænse for blomsterplanter +2xstd - 2*std Dybdegrænse i meter 2 1,5 1,5 Blomsterplanternes dybdegrænse contra sigtdybde ,5 1 1,5 2 2,5 Sigtdybde i meter Figur a) Blomsterplanternes gennemsnitlige dybdegrænse (gns. af transekter) i årene og og b) den gennemsnitlige dybdegrænse for blomsterplanterne afbildet som funktion af sommersigtdybden for årene og Der var en statistisk signifikant stigning i dybdegrænsen fra,7-,8 m i perioden før 1996, til mellem 1,2 m og 1,5 m i perioden efter. Dette tilskrives den øgede sigtdybde som følge af koloniseringen med sandmuslinger. Der kan konstateres en statistisk signifikant (pearson p<,1) sammenhæng mellem sommersigtdybde og dybdegrænsen for blomsterplanter. Mål Målsætningen i amtets regionplan er, at der skal være et udbredt plantedække til mindst 1,5-2 m s dybde. Den gennemsnitlige dybdegrænse på transekterne var i 24 knap 1,5 m. I 2 lå dybdegrænsen også lige omkring 1,5 m, men den har ligget under de andre år. Vegetationen var generel meget sparsom, og dybdegrænsen varierer derfor en del fra år til år. Blomsterplanterne er først begyndt at sprede sig til de dybere områder igen fra 1997 efter sigtdybden blev væsentlig bedre. Det kan forventes at det vil tage endnu nogle år inden vegetationen har koloniseret og stabiliseret sig i disse områder tilpasset de nye sigtdybdeforhold og dermed inden dybdegrænsen har tilpasset sig de nye sigtdybdeforhold. Se endvidere under næste afsnit Blomsterplanternes dækningsgrad. 24

29 Blomsterplanternes dækningsgrad Relevans Dækningsgraden af blomsterplanter, der er et udtryk for hvor mange procent af det undersøgte område, der er bevokset med blomsterplanter, er sammen med dybdegrænsen et udtryk for denne habitattypes størrelse. Se i øvrigt under dybdegrænse. I Ringkøbing Fjord forekommer der flere forskellige arter af blomsterplanter, og da det er deres samlede udbredelse, der er vigtig behandles de her under et. Eutrofieringsbetingede alger trives ved mange næringsstoffer i vandet. Derfor er det også en indikator for næringsstofbelastningen i området. Samtidig kan større mængder direkte påvirke blomsterplanterne. Illustration På figur ses gennemsnittet af vegetationens dækningsgrad på undersøgte transekter fra kystlinien ud til yderste registrerede blomsterplante for perioderne og Dækningsgraderne er ifølge anbefalinger til NOVANA-paradigmet arcsin transformerede og statistik og fraktiler er udregnet på de transformerede tal, hvorefter de er tilbagetransformerede. Endvidere ses den gennemsnitlige dækningsgrad af de eutrofieringsbetingede løstliggende alger på vegetationstransekterne. 75% fraktiler er angivet for dækningsgrader i % Blomsterplanternes gns. dækningsgrad Statistik udført på arc sin transformerede data procent Middel dækning af løse eutrofieringsbetingede alger på transekterne gns 75 % fraktil 25% fraktil Figur a) Blomsterplanternes gennemsnitlige dækningsgrad (gns. af transekter) i årene og (midler og fraktiler er beregnet t på arcsin transformerede data, hvorefter de er tilbagetransformerede) samt dækningsgraden af de eutrofieringsbetingede løst liggende alger på vegetationstransekterne 1998 til 24, som i denne periode alt overvejende er søsalat. Der ses et drastisk fald i vegetationens udbredelse fra 1995 til 1998, som er statistisk signifikant. Den højere saltholdighed har betydet tilbagegang for planterne, som var tilpasset den lavere saltholdighed, og plantedækket er i dag meget lille. I perioden nåede sommersaltholdigheden ikke op på det målsatte niveau, som stimulerede planteudbredelsen ved den øgede saltholdighed. Sommersaltholdigheden har været på eller tæt på det målsatte niveau fra 21, og der har siden været en generel fremgang for vegetationen på de fleste af undersøgelsestransekterne. På de lave områder i den vestlige del af fjorden er vegetationen dog meget sparsom og flere steder manglende. Til gengæld er især ålegræs i den vestlige del af fjorden så småt ved at brede sig på de lidt dybere områder fra ca.,9 m s dybde. Det er næsten udelukkende søsalat (Ulva lactuca), der udgør de eutrofieringsbetingede løst liggende alger. Søsalaten forekommer mest i de dybe områder uden for vegetationen og i opskyl på strandene. Fra 1997 begyndte søsalat at vokse i fjorden. Søsalat blev i 1997 fundet enkelte steder, men i 1998 og 1999 blev mængden øget betydelig. Som konsekvens af en nedgang i tætheden af planteplankton, 25

30 efter ændring af slusepraksis, blev mere næring og lys tilgængelig, og dette har givet mulighed for vækst af søsalat. Før 1997 var de eutrofieringsbetingede løst liggende alger andre arter end søsalat (Ectocarpus siliculosus og Cladophora spp.) og de forekom oftest i vegetationsbælterne. Dækningen af søsalat på vegetationstransekterne var i 24 større end de andre år. Der er rimelig store mængder søsalat i fjorden, og forekomsten på transekterne vil være afhængig af vind- og vejrforhold op til undersøgelsesdagen for de respektive transekter, da søsalaten flyttes rundt i fjorden med bølger og strøm. Dermed er det svært at vurdere, om det er et reelt udtryk for mere søsalat i fjorden. I 24 blev der flere steder observeret sammenskyllet søsalat i nærheden af vandkanten i så store mængder, at det gav anledning til mælkehvidt vand forårsaget af udfældning af frit svovl efter lokalt iltsvind under søsalaten, se billede. Sammenskyllet søsalat, der gav anledning til mælkehvidt vand forårsaget af udfældning af frit svovl efter lokalt iltsvind under søsalaten (PT Luftfoto). Mål Målsætningen i amtets regionplan er, at der skal være et udbredt plantedække til mindst 1,5-2 m s dybde og, at der kun undtagelsesvis må forekomme masseopblomstringer af mikroalger eller makroalger som søsalat og trådalger. Den gennemsnitlige dybdegrænse på transekterne var i 24 knap 1,5 m og dermed igen på niveau med dybdegrænsen i 2 efter 3 år med en lidt lavere dybdegrænse.. Vegetationens dækningsgrad er trods fremgang de seneste 3 år stadig så lille og lavere end tidligere, at målsætningen om et udbredt plantedække kan siges ikke at være opfyldt. Det kan forventes at det vil tage endnu nogle år inden vegetationen har koloniseret og stabiliseret sig efter ændringen i saltholdighed i midten af 199 erne. Se endvidere under forrige afsnit Blomsterplanternes dybdegrænse. Mængden af søsalat i fjorden er for stor til at målsætningen kan siges at være opfyldt i forhold til masseopblomstringer af makroalger. Det gælder også mængden af epifytter (algerpåvækst på planterne). 26

31 1.7. Bundfauna I Ringkøbing Fjord blev der i maj 24 indsamlet bundfaunaprøver på 5 stationer. Stationerne er valgt, så de dækker hele fjorden og afspejler dens dybdefordeling Individtæthed Relevans Individtætheden af bundfaunaen afspejler de fysiske forhold og de fødemæssige betingelser på lokaliteten. Hvis lokaliteten f.eks. er meget udsat for resuspension eller iltsvind vil det typisk påvirke individtætheden i negativ retning. Eutrofiering vil generelt øge individtætheden, dels fordi den organiske belastning og dermed fødetilgængeligheden er stor, og dels fordi væksten af små hurtigtvoksende individer og dermed en stor individtæthed favoriseres. Eutrofiering kan dog også påvirke individtætheden negativt, hvis den organiske belastning udløser længerevarende iltsvind. Illustration 2 Udvikling i individtæthed antal pr. m Havbørsteorme Bløddyr Krebsdyr Øvrige Fig Udvikling i individtæthed for hver hovedgruppe af bundfaunaen i Ringkøbing Fjord siden Der har været store fluktuationer i individtætheden gennem årene både inden for de enkelte grupper og bunddyrene som helhed (fig ). En ændring af slusepraksis ved Hvide Sande i sommeren 1995 førte til en øget saltholdighed i Ringkøbing Fjord. Den højere saltholdighed bevirkede en stigning i individtætheden i perioden , hvorefter individtætheden faldt inden for alle hovedgrupper. De senere år er individtætheden atter steget og er i 24 på sit højeste niveau siden 1989, når der ses bort fra stigningen i tilknytning til ændringen af slusepraksis. Tabel Individtæthed for hovedgrupper af forekommende arter i Ringkøbing Fjord forår 24. Havbørsteorme Polychaeta Bløddyr Mollusca Krebsdyr Crustacea Øvrige Total Individtæthed (antal m -2 )

32 Dominerende arter 24 Hediste diversicolor Mya arenaria Heteromastus filiformis Marenzelleria viridis Tubifex costatus Cyathura carinata Tharyx marioni Corophium volutator Streblospio shrubsolii Hydrobia sp Indivitæthed (antal pr. m 2 ) Fig Dominerende arter af bunddyr i Ringkøbing Fjord forår 24 opgjort efter individtæthed. Individtætheden og sammensætningen af bundfaunaen i 24 mindede meget om forholdene i 23. På gruppeniveau dominerede havbørsteormene/polychaeta individtætheden i 24 lige som de foregående år (tabel 1.7.1). Havbørsteormene, Hediste diversicolor, Heteromastus filiformis og Marenzelleria viridis, udgjorde sammen med sandmuslingen, Mya arenaria, de mest talrige bunddyr i Ringkøbing Fjord i 24 (fig ). Individtætheden af sandmuslingen steg for femte år i træk til det højeste niveau siden De mest iøjnefaldende forskelle i forhold til 23 var et dramatisk fald i individtætheden af havbørsteormen, Alkamaria romijni, tilbage til niveauet fra 21 og 22 og knap en fordobling af individtætheden af slikkrebs, Corophium volutator, og saddelbørsteormen, Tubifex costatus (data ikke vist). Mål Der er ikke nogen målsætning specifikt for individtætheden af bundfaunaen i Ringkøbing Fjord. Der er dog en generel målsætning om, at der skal være et varieret plante- og dyreliv, som er tilpasset saltholdigheden i fjorden. 28

33 Biomasse Relevans Lige som individtætheden afspejler også biomassen af bundfaunaen de fysiske forhold og de fødemæssige betingelser på lokaliteten. Biomassen vil dog ofte være mindre påvirket af f.eks. resuspension og iltsvind end individtætheden, idet større individer og dermed individer med en stor biomasse såsom muslinger ofte vil være mere modstandsdygtige over for resuspension og iltsvind end små individer. Eutrofiering vil generelt øge biomassen, fordi den organiske belastning og dermed fødetilgængeligheden er stor. Eutrofiering kan dog også påvirke biomassen negativt, hvis den organiske belastning udløser længerevarende iltsvind. Illustration 3 Udvikling i biomasse g tørvægt pr. m Havbørsteorme Bløddyr Krebsdyr Øvrige Fig Udvikling i biomassen for hver hovedgruppe af bundfaunaen i Ringkøbing Fjord siden Lige som for individtætheden har der for biomassen været store fluktuationer gennem årene både inden for de enkelte grupper og for bunddyrene som helhed (fig ). Biomassen steg markant i forbindelse med ændringen af slusepraksis sommeren 1995, eftersom den øgede saltholdig muliggjorde en kolonisering med sandmuslinger, som har domineret biomassen siden Biomassen af sandmusling steg fra på trods af et fald i individtætheden, eftersom tilvæksten i de tilbageværende muslinger mere end kompenserede for tilbagegangen i antallet af muslinger. Fra 1999 til 2 kunne tilvæksten inden for bestanden ikke længere kompensere for det fortsatte fald i individtætheden, hvilket førte til et betragteligt fald i biomassen. En tilgang af nye sandmuslinger om foråret kombineret med en tilvækst i den bestående bestand bevirkede en markant stigning i biomassen fra 21 til 24 i overensstemmelse med at sommersaltholdigheden i disse år har været over de målsatte 12 og dermed givet gode muligheder for forsat kolonisering og overlevelse af muslingerne. 29

34 Tabel Biomassen for hovedgrupper af forekommende arter i Ringkøbing Fjord forår 24. Havbørsteorme Polychaeta Bløddyr Mollusca Krebsdyr Crustacea Øvrige Total Biomasse (g tørvægt m -2 ) ,4,4 288 Dominerende arter 24 Mya arenaria Hediste diversicolor Marenzelleria viridis Macoma balthica Heteromastus filiformis Cyathura carinata Hydrobia sp. Pygio elegans Corophium volutator Neanthes succinea 272! Biomasse (g tørvægt pr. m 2 ) Fig Dominerende arter af bunddyr i Ringkøbing Fjord forår 24 opgjort efter biomasse. På gruppeniveau dominerede bløddyrene/mollusca biomassen lige som i de foregående år (tabel 1.7.2). Sandmuslingen udgjorde langt den største del (94%) af bunddyrenes samlede biomasse (fig ). Den resterende biomasse var domineret af havbørsteormene, Hediste diversicolor og Marenzelleria viridis. Østersømuslingen, Macoma balthica, lå også højt i biomasseranglisten. Dog kun fordi det enkelte individ vejer relativt meget, eftersom der kun blev registreret ganske få individer i prøvematerialet. Biomassen og dens artsmæssige sammensætning i 24 var overordnet på det nærmeste identisk med forholdene i 23. Mål Der er ikke nogen målsætning specifikt for biomassen af bundfaunaen i Ringkøbing Fjord. Der er dog en generel målsætning om, at der skal være et varieret plante- og dyreliv, som er tilpasset saltholdigheden i fjorden. 3

35 Artsantal Relevans Artsantallet af bundfaunaen afspejler i en vis udstrækning diversiteten af biotoper på lokaliteten. Artsantallet i sig selv siger dog ikke nødvendigvis noget om miljøtilstanden på lokaliteten, idet der f.eks. typisk er færre arter på en brak end på en fersk eller en marin lokalitet. Artsantallet er derfor mest informativt, hvis det fortolkes på baggrund af en tidslig udvikling og i sammenhæng med f.eks. individtætheden og biomassen af bundfaunen. Illustration Udvikling i artsantal fra 1999 til Artsantal Fig Udviklingen i artsantal for bundfaunaen i Ringkøbing Fjord siden I 24 blev der registreret 19 arter af bunddyr i Ringkøbing Fjord mod 2 arter i 23 (fig ). Siden 2 har der kun været mindre svingninger i artsantallet, som er relativt lavt om end typisk for en lavvandet brakvandsfjord med varierende saltholdighed. Størstedelen af arterne genfindes hvert år, således blev alle arter fra 23 på nær tre genfundet i 24. Variationen i artssammensætningen fra år til år forekommer oftest blandt arter med færrest individer og kan derfor lige så vel skyldes tilfældigheder forbundet med indsamling og sortering af prøver som reelle ændringer i artssammensætningen. Således blev der for 4 arter i 24 fundet max. 3 individer i det samlede prøvemateriale. Endelig kan artsopgørelsen i 24 godt være påvirket lidt af, at oparbejdningen blev foretaget af en ny konsulent. Dette kunne f.eks. være forklaringen på, at der i 24 blev konstateret en ny art af havbørsteorm, Tharyx marioni, i rimelig stort antal, men årsagen kan naturligvis også være indvandring. Mål Der er ikke nogen målsætning specifikt for artsantallet af bundfaunaen i Ringkøbing Fjord. Der er dog en generel målsætning om, at der skal være et varieret plante- og dyreliv, som er tilpasset saltholdigheden i fjorden. 31

36 1.8. Tungmetaller Indhold i sandmusling Relevans Metaller har altid forekommet naturligt i miljøet. Havet tilføres imidlertid også store mængder metaller på grund af den menneskelige aktivitet, fx via forskellige diffuse kilder såsom luft, ferskvandstilstrømning, samt fra forurenet sediment i forbindelse med klapning, skibe og via spildevand. Følgende tungmetaller indgår i basisprogrammet for muslinger: Zink, kobber, nikkel, bly, cadmium og kviksølv. De undersøgte metaller indgår i OSPAR og HELCOM som stoffer, der kræver overvågning med henblik på en evt. regulering. De undersøgte tungmetaller har alle i forhøjede koncentrationer en negativ effekt på havets plante- og dyreliv. Der er her undersøgt for indholdet i sandmusling. De grænseværdier der er sammenlignet med er for blåmuslinger, hvorfor en direkte sammenligning kan være vanskelig. Det er alligevel gjort, da der ikke findes grænseværdier for sandmuslinger. Illustration På figur ses indholdet af Zink, Kobber, Kviksølv, Cadmium, Nikkel og Bly i sandmusling fra st. RFMS1 i den nordvestlige del af fjorden i perioden På figuren er angivet relevante øvre norske grænseværdier for indhold i blåmuslinger til klassifikation af områder som ubetydelig lidt forurenet - STFI, moderat forurenet - STFII, markant forurenet STFIII. Derudover findes også klasserne stærkt forurenet STFIV og meget stærkt forurenet STF V i det norske system. Zink Kobber*2 Kviksølv*1 Cadmium*1 Nikkel*1 Bly*1 Se figurtekst* Kobber STFII*2 ** Nikkel og Bly STFI*1** 35 mg/kg ts Figur Tungmetalindhold i sandmusling på st. RFMS samt referenceværdier for blåmusling. *Øvre grænseværdier for blåmuslinger, der indikerer at området er ubetydelig lidt forurenet (STFI), moderat forurenet (STFII) og markant forurenet(stfiii). Værdien på 2 angiver: STF I - Zink, Kviksølv*1 og Cadmium*1; STF II -Nikkel*1 og Bly*1; STF III Kobber*2. ** Grænseværdi for indhold i blåmusling, der indikerer at området er ubetydeligt lidt forurenet. Det ses, at zink-, kviksølv-, cadmium- og blyværdierne alle lå i det interval (STFI), der i det norske STF system for blåmuslinger svarer til ubetydelig lidt forurenet område. Cadmium-, kviksølv og bly værdierne i 24 og evt. andre år lå dog over baggrundsværdier ifølge OSPAR (OSPAR 1998) på hhv.,5-,8;,4-,8 og,8-1,4 mg/kg TS. Nikkel- og kobberværdierne lå i 24 i det norske STFIII interval for blåmuslinger svarende til markant forurenet område. Nikkel- og kobberværdierne lå også i dette interval i 22 og kobberværdien i 23 lå i det norske STFIV interval for blåmuslinger, hvilket karakteriserer området som stærkt forurenet. 32

37 Målinger af nikkel- og kobberkoncentrationer i Skjern Å ved Gjalbæk Bro 2 til 22 viser overskridelse af foreslået vandkvalitetskrav, se figur ug/l 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, Målinger i Skjern Å (Gjaldbæk Bro) Kobber VKK Cu Nikkel VKK Ni Figur Kobber- og nikkelkoncentrationer i Skjern Å sammen med foreslået vandkvalitetskrav. De foreslåede vandkvalitetskrav er overskredet for den viste periode. Skjern Å bidrager årligt med baggrund i målingerne med ca. 1,5 ton Cu og 5 ton Ni., hvilket groft skønnet svarer til 5-1% af sedimentets pulje og ca. 1 gange mere end den samlede muslingebestand indeholder. Det kan tyde på, at der både kan være effekter på plante og dyrelivet i Skjern Å og Ringkøbing Fjord af forhøjede nikkel- og kobberværdier. Mål Amtets målsætning for området i regionplanen er, at der skal være et plante og dyreliv, upåvirket eller kun svagt påvirket af tungmetaller. Denne målsætning vurderes ikke at være opfyldt i forhold til kobber- og nikkelkoncentrationerne i sandmusling Miljøfarlige stoffer Indhold i sandmusling Relevans I NOVANA programmet måles i muslinger en række organiske aromatiske klorforbindelser (PCB er, HCH er og DDT er), der er persistente, tungt nedbrydelige stoffer, tungtopløselige i vand men let opløselige i fedt; PAH er fra forbrænding eller olierelateret; organotinforbindelser, der anvendes bl.a. som biocider til skibsmaling og træbeskyttelse samt bromerede flammehæmmere (BDE er), der anvendes i mange bl.a. elektriske produkter. Stofferne er generelt ikke naturligt forekommende i miljøet, hvorfor baggrundskoncentrationen sættes til. Det er alle stoffer, der har eller er mistænkt for markante påvirkninger af plante og dyrelivet så som giftpåvirkninger, kræftfremkaldende, påvirkninger af reproduktionen, immunforsvaret og hormonsystemet, og flere af stofferne ophobes i fødekæden. Illustration 33

38 På figur ses koncentrationen af TBT, sum af PAH er, sum af 7 PCB er, sum af HCH er og sum af DDT er i sandmusling fra st. RFMS1 i den nordvestlige del af fjorden i perioden På figuren er angivet grænseværdi for TBT for sandsynlige effekter i miljøet samt relevante øvre norske grænseværdier for indhold i blåmuslinger til klassifikation af områder som ubetydelig lidt forurenet STFI. Derudover findes også klasserne moderat forurenet - STFII, markant forurenet STFIII, stærkt forurenet STFIV og meget stærkt forurenet STF V i det norske system. TBT sum PAH'er/ 1 Sum PCB'er Sum HCH*1 Sum DDT'er STFI-sum HCH*1 STFI-sum PAH/1 og sum PCB og sumddt*5 TBT grænseværdi for sandsynlige effekter ug/kgvådvægt Figur Koncentrationen af TBT, sum af PAH er, sum af 7 PCB er, sum af HCH er og sum af DDT er i sandmusling fra st. RFMS1 i den nordvestlige del af fjorden i perioden samt grænseværdi for TBT for sandsynlige effekter i miljøet og relevante øvre norske grænseværdier for indhold i blåmuslinger til klassifikation af områder som ubetydelig lidt forurenet STFI. For koncentrationer under detektionsgrænsen er benyttet værdien ½ detektionsgrænse i fald stoffet har været målt i målbar koncentration 1 af de 7 år. Hvis det slet ikke er målt i koncentrationer over detektionsgrænsen er værdien benyttet. Alle stofgrupperne undtaget DDT har været målt i væsentlig større koncentrationer nogle af de forgående år end i 24. I 24 ligger alle målte stofgrupper undtaget TBT i det interval (STFI), der i det norske STF system for blåmuslinger svarer til ubetydelig lidt forurenet område. TBT lå omkring den grænseværdi, hvor det er sandsynligt, at der er effekter i miljøet. De målte stoffer (9 stk.) af brommerede flammehæmmere lå alle under detektionsgrænsen. 24 er første gang de er med i måleprogrammet. Mål På baggrund af TBT-koncentrationerne i 24 vurderes Ringkjøbing Amts delmålsætning om et naturligt og alsidigt plante- og dyreliv, som er upåvirket eller kun svagt påvirket miljøfremmede stoffer, sandsynligvis ikke at være opfyldt mht. miljøfremmede stoffer. Flere af de andre målte stofgrupper kan de forgående år også have været et problem i forhold til denne målsætning. 34

39 2. Nissum Fjord 2.1. Introduktion Nissum Fjord er en lagunefjord med en udstrækning fra NNV til SSØ på ca. 18 km og med en maksimal brede på 7 km. Vandudveksling med Vesterhavet er kontrolleret gennem slusen i Thorsminde. Fjordens vandvolumen er ca. 84 mio. m 3 og fjorde tilføres årligt ferskvand svarende til 8-9 gange dens volumen. Fjorden består af tre delområder Bøvling/Yder Fjord, Mellem Fjord og Felsted Kog på hhv. 4 km 2, 21 km 2 og 16 km 2. Hvert af disse delområder indeholder et centralt område, hvor vanddybden er op til 2-2,5 m, og derudover områder med mindre vanddybde. Fjordens middelvanddybde er 1, m. Fjordens nordlige del står i forbindelse med Vesterhavet gennem slusen ved Thorsminde og til Mellem Fjord, som er i forbindelse med Felsted Kog i den sydligste del af fjorden. I Felsted Kog har Storåen sit udløb, og fjordområdet har derfor en meget stor direkte ferskvands-og næringsstoftilførsel. Saliniteten stiger trinvist fra Felsted Kog til Yder Fjord. I Nissum Fjord afhænger saliniteten dels af ferskvandsafstrømningen og dels af slusepraksis. Der er, i modsætning til slusen ved Ringkøbing Fjord, ingen bestemmelse for, hvorledes slusen skal regulere saliniteten i fjorden, men derimod kun for reguleringen af vandstanden. Amtet har dog i Regionplanen opstillet mål for saltholdigheden. Saliniteten varierer mest i Bøvling Fjord, fra 1 til 33, afhængig af afstrømning og indslusning. I Mellem Fjord og Felsted Kog bliver den maksimale salinitet trinvist mindre, og vandmassen kan i perioder i Felsted Kog være helt fersk. Saliniteten udviser en markant årstidsvariation. I vinter- og forårsperioden, hvor ferskvandstilførslen er størst, er saliniteten nær nul. Om sommeren, hvor der i højere grad er mulighed for indslusning af saltvand fra Vesterhavet, er salinitet højest. De hydrografiske forhold i fjorden er i høj grad præget af en stor vindeksponering. Fjorden er generelt opblandet vertikalt, men ved indslusning af vand fra Vesterhavet vil der, primært i Bøvling Fjord, dannes et højsalint bundlag. I dette bundlag vil ilten, afhængig af tykkelsen af laget, hurtigt kunne blive opbrugt med derved følgende problemer. Bundlaget vil blive opblandet, afhængig af vindens styrke og varighed, samt styrken af lagdelingen De sedimentære forhold er præget af, at fjorden er et relativt aflukket vandområde. Der foregår dermed en sedimentation af de fineste partikler på relativt lavt vand (2-2,5 m), hvorved der er basis for resuspension selv ved lave vindstyrker. Den vestlige del af fjorden ligger fortrinsvis mere i læ for de fremherskende vestenvinde, hvilket betyder, at sedimentet generelt har en mindre kornstørrelse i den vestlige del end i den østlige del, der er mere eksponeret for bølger. Der foretages målinger af salt, ilt, temperatur, næringsstoffer, klorofyl, primærproduktion. Endvidere foretages undersøgelser af fytoplankton, bundvegetation og bunddyr. Se det nærmere program i bilag 1. 35

40 Figur Kort over Nissum Fjord med målestationer 36

Notat vedr. fosfors betydning for miljøtilstanden i Ringkøbing Fjord

Notat vedr. fosfors betydning for miljøtilstanden i Ringkøbing Fjord 27. oktober 2011 Notat vedr. fosfors betydning for miljøtilstanden i Ringkøbing Fjord Sammenfatning Styring af slusen, som har øget saltholdighed i fjorden og dermed muliggjort filtrering fra sandmuslinger

Læs mere

Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord

Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord Stormflodsbarriere konference, Holstebro torsdag den 23. maj 2019 Cathrine Bøgh Pedersen, Ringkøbing Fjord åbning i dag m sluse gamle åbning 2 / Miljøstyrelsen

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI

Læs mere

KYSTVANDE 2004. Indikatorrapport

KYSTVANDE 2004. Indikatorrapport KYSTVANDE 24 Indikatorrapport Vandmiljø i Vejle Amt Titel: Kystvande 24 Indikatorrapport Udgiver: Vejle Amt Teknik og Miljø Hav- og Kystafdelingen Damhaven 12, 71 Vejle Tlf.: 75 83 53 33 Udarbejdet af:

Læs mere

Fosfors påvirkning af vandmiljøet

Fosfors påvirkning af vandmiljøet Fosfors påvirkning af vandmiljøet Søer - 40 min pause Fjorde 20 min Diplomuddannelse modul IV. 31. marts 2009 Flemming Gertz, Landscentret Påvirkning - søer Påvirkning 27 overvågningssøer 1989-2003 Indløbs

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Referencetilstand - udfordringer

Referencetilstand - udfordringer Referencetilstand - udfordringer Fjorde og havet Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord, Limfjorden og Vesterhavet Martha Laursen, By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Ringkøbing Disposition Kvalitetselementerne

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet Sammenfatning 31 søer indgår i overvågningsprogrammet for søer Amterne varetager drift af programmet Det åbne land bidrager med flest næringsstoffer til søerne Stor vandtilførsel og dermed korte opholdstider

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES

SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES HVAD ER GOD ØKOLOGISK TILSTAND? Jf. Vandrammedirektivet: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet? Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?

Læs mere

Udvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder

Udvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder Udvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. december 2017 Forfatter. Karen

Læs mere

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,

Læs mere

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Har de sidste 25 års indsats været en succes eller en fiasko?, Kvælstoftilførsler, landbaserede 140000 20000 120000 18000 Tons N år -1 100000 80000 60000

Læs mere

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage

Læs mere

Målet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det?

Målet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det? Målet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det? Målsætningen om et godt vandmiljø kan man ikke anfægte men - det er nødvendigt anvende andre indikatorer til at supplere erstatte Xxx? ålegræssets dybdegrænse

Læs mere

F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R A T O R I U M

F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R A T O R I U M yngby Sø 215 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 215. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -

Læs mere

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger

Læs mere

Modo finem justificat?

Modo finem justificat? Modo finem justificat? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Vandrammedirektivet sætter rammerne Definerer hvad der forstås ved økologisk tilstand med hovedvægt på biologiske kvalitetselementer

Læs mere

)DJOLJ UDSSRUW IUD '08 QU 129$1$ 0DULQH RPUnGHU 7LOVWDQG RJ XGYLNOLQJ L PLOM RJ QDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJ UHG %LODJ Bilag-1

)DJOLJ UDSSRUW IUD '08 QU 129$1$ 0DULQH RPUnGHU 7LOVWDQG RJ XGYLNOLQJ L PLOM RJ QDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJ UHG %LODJ Bilag-1 )DJOLJUDSSRUWIUD'08QU 129$1$ 0DULQHRPUnGHU 7LOVWDQGRJXGYLNOLQJLPLOM RJQDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJUHG %LODJ Bilag-1 %LODJ %HVNULYHOVHDIDQYHQGWHLQGHNVRJNRUUHNWLRQHUIRU NOLPDWLVNHYDULDWLRQHU 1 ULQJVVWRINRQFHQWUDWLRQHUNORURI\ORJVLJWG\EGH

Læs mere

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig

Læs mere

Bilag 1 Beskrivelse af anvendte indeks og korrektioner for klimatiske variationer

Bilag 1 Beskrivelse af anvendte indeks og korrektioner for klimatiske variationer Bilag 1 Beskrivelse af anvendte indeks og korrektioner for klimatiske variationer Næringsstofkoncentrationer Tresidet variansanalyse for stations-, måneds- og årsvariation Koncentrationer af næringsstoffer

Læs mere

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet Sammenfatning Jensen, J.P., Søndergaard, M., Jeppensen, E., Bjerring Olsen, R., Landkildehus, F., Lauridsen, T.L., Sortkjær, L. & Poulsen, A.M. (2): Søer 1999. NOVA 23. Danmarks Miljøundersøgelser. 18

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning

Læs mere

Algevækst og næringsstoffer omkring Hjarnø Havbrug

Algevækst og næringsstoffer omkring Hjarnø Havbrug NOTAT Projekt Blandet rådgivning Hjarnø Havbrug Projektnummer 1319 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Hjarnø Havbrug A/S Algevækst og næringsstoffer omkring Hjarnø Havbrug Britt Pedersen,

Læs mere

Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde)

Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde) Eutrofieringsmodeller Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde) Plan & Miljø Empiriske modeller Empiri = erfaring På baggrund af data opstilles model (oftest linær)

Læs mere

Iltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense

Iltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense INHOL/MIHJE/BIVIN, 21. august 2008 Notat Iltforhold 1. juli - 21. august 2008 Sammenfatning af periodens iltsvind Der er i øjeblikket udbredt iltsvind i Sydlige Lillebælt og det dybe Ærøbassin i Det Sydfynske

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Marine områder 2004 Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Marine områder 2004 Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Bilag Marine områder Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten Faglig rapport fra DMU, nr. 551 2005 Gunni Ærtebjerg, m.fl. Bilag 1 Bilag 2 Beskrivelse

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Henrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI

Henrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI Erfaringer med innsjørestaurering i Danmark og perspektiver for Årungen og Østensjøvann Foto Svein Skøien Henrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI # 1 Ændringer i biologiske indikatorer over

Læs mere

Udviklingen af de tre indikatorer over tid Indikator Nordsøen Østersøen

Udviklingen af de tre indikatorer over tid Indikator Nordsøen Østersøen Vurderingsark Vurdering: Kriterie Title Hovedbudskab D4C1 Diversiteten (artssammensætning og deres relative tæthed) af de trofiske niveauer påvirkes ikke negativt som følge af menneskeskabte belastninger.

Læs mere

Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi

Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi Version: 1 Sidst revideret: januar 2013 Emne: vandkemi (vandløb, sø, marin) Dato: Jan. 2013 Filer: Periode: Kørsel af program: Input data: Aggregeringsniveau: (Navn

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg

Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 Bilag 15 Offentligt Målrettet kvælstofregulering Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg DHI Miljø- og Fødevareudvalget - 23. februar 2016 Høring

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA Plantekongres 2011, 11.-13. januar 2011, Herning Kongrescenter Session N10. Nyt overvågningsprogram for miljø og natur Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA 2011-15 Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Miljøtilstanden i Køge Bugt

Miljøtilstanden i Køge Bugt Miljøtilstanden i Køge Bugt Der er ikke mange dyre og plantearter der er tilpasset livet i brakvand, og endnu færre arter kan tåle de store udsving i saltholdighed, som er karakteristisk for Køge Bugt.

Læs mere

Danmarks Havstrategi. Miljømålsrapport

Danmarks Havstrategi. Miljømålsrapport Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 413 Offentligt < &? Danmarks Havstrategi Miljømålsrapport Miljøministeriet Naturstyrelsen Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Indledning 4 1.1 Introduktion 4 1.2 God

Læs mere

Er miljømålene i Vandrammedirektivet mulige at nå?

Er miljømålene i Vandrammedirektivet mulige at nå? Er miljømålene i Vandrammedirektivet mulige at nå? Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU Vandmiljøplanerne I, II og III Reduktionsmål i vandmiljøplanerne Kilder Kvælstof (tons) Fosfor (tons) Baseline

Læs mere

Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder

Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU, Aarhus Universitet Vandrammedirektivet Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Makroalger og blomsterplanter

Læs mere

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense. N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Iltrapport Notat Iltforhold 24. august 18. september 2009 Sammenfatning af periodens iltsvind

Iltrapport Notat Iltforhold 24. august 18. september 2009 Sammenfatning af periodens iltsvind MIHJE/BIVIN, 18. september 2009 Notat Iltforhold 24. august 18. september 2009 Sammenfatning af periodens iltsvind Der er fortsat udbredt iltsvind (under 4 mg/l) i det sydlige Lillebælt og i bassinerne

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord 22. juni 2015 Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord Generelt om beregningsmetoder Det beregnede kvælstofreduktionsbehov som fremgår af forslag til vandområdeplaner, som

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Rapport: Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Birgir Enni, Hávardur Enni, Eilif Gaard og Petur Hovgaard Indledning Hensigten med dette projekt var: i) At fremskaffe den nødvendige

Læs mere

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Lugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen

Lugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017 Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen

Læs mere

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet Konference i Fællessalen på Christiansborg, 8. april 2011 Gylle og natur Problemer og løsninger Hvordan overlever både natur og landbrug? Af biolog Anja Härle Eberhardt, DOF De undersøiske enge er væk

Læs mere

F A. Rørhinde. Pølsetang Båndtang. Strengtang. Blæretang. Krølhårstang. Savtang Ålegræs. Savtang. - på blød bund

F A. Rørhinde. Pølsetang Båndtang. Strengtang. Blæretang. Krølhårstang. Savtang Ålegræs. Savtang. - på blød bund 18 Det er planteplankton, der udgør det biologiske grundlag for havets fødekæder. Planteplanktonet forsyner havet med organisk stof og energi som alle andre havlevende organismer nyder godt af. Det er

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Furesø Kommune. Furesø Effekt af ilttilførsel

Furesø Kommune. Furesø Effekt af ilttilførsel Furesø Kommune Furesø 2007-2008 Effekt af ilttilførsel Furesø Kommune Furesø 2007-2008 Effekt af ilttilførsel Ref 840 6052 Dato 2009-05-25 Udarbejdet af INGT Kontrolleret af LISC Godkendt af OG Rambøll

Læs mere

Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet

Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. august 216 Jacob Carstensen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 21

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

Varmere klima giver mere iltsvind

Varmere klima giver mere iltsvind Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

Bilag til. Marine områder Miljøtilstand og udvikling

Bilag til. Marine områder Miljøtilstand og udvikling Bilag til Marine områder - Miljøtilstand og udvikling Bilag 1 Beskrivelse af anvendte indeks og korrektioner for klimatiske variationer, næringsstofkoncentrationer Tresidet variansanalyse for stations-,

Læs mere

Kohæsive sedimenters effekt på biologi

Kohæsive sedimenters effekt på biologi Kohæsive sedimenters effekt på biologi Og biologiens effekt på sedimentprocesser Anne Lise Middelboe DHI ami@dhigroup.com Spildt sediment påvirker flora og fauna gennem: - Øget koncentrationer af suspenderet

Læs mere

Limfjordens økosystem en fjord i balance

Limfjordens økosystem en fjord i balance Limfjordens økosystem en fjord i balance Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Hvordan virker næringsstoffer i Limfjorden? Kvælstof i en fjord betydning af opholdstid CO 2 CO 2 Kvælstof Kvælstof

Læs mere

MARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann. Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt

MARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann. Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt AARHUS DECEMBER 2015 MARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann UNI VERSITET ET GODT HAVMILJØ HVAD

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke

Læs mere

Habitatvurdering af Ringkøbingfjord mht. N og P i forbindelse med VVM vurdering af Mejericluster Vestjylland

Habitatvurdering af Ringkøbingfjord mht. N og P i forbindelse med VVM vurdering af Mejericluster Vestjylland Arla Foods a.m.b.a Att: Birgitte Koch og Helle Nielsen 12. december 2012 Habitatvurdering af Ringkøbingfjord mht. N og P i forbindelse med VVM vurdering af Mejericluster Vestjylland I forbindelse med VVM

Læs mere

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof

Læs mere

Optimering af okkerrenseeffekten i vinterperioden

Optimering af okkerrenseeffekten i vinterperioden Optimering af okkerrenseeffekten i vinterperioden Et projektet udført af DHI - Institut for Vand og Miljø Gustav Wieds Vej 10 8000 Aarhus C Finansieret af Skov- og Naturstyrelsen Optimering af okkerrenseeffekten

Læs mere

Grøn Vækst baggrund og konsekvenser

Grøn Vækst baggrund og konsekvenser Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001 Iltsvind i de danske farvande Iltrapport oktober 2001 DMU's Afdeling for Havmiljø udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober måned.

Læs mere

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Bilag 1 Normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk tilstand og økologisk potentiale 1. Generel definition for vandløb, søer, overgangsvande

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

TEKNISK RAPPORT ÅRHUS BUGT. Tilstand og udvikling Afrapportering ifølge NOVA 2003 ÅRHUS AMT

TEKNISK RAPPORT ÅRHUS BUGT. Tilstand og udvikling Afrapportering ifølge NOVA 2003 ÅRHUS AMT TEKNISK RAPPORT ÅRHUS BUGT Tilstand og udvikling 23 Afrapportering ifølge NOVA 23 MAJ 24 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Titel: Udgiver: Århus Bugt Tilstand og udvikling 23 Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé

Læs mere

Kvælstofs rolle i vandmiljøet i Kattegat

Kvælstofs rolle i vandmiljøet i Kattegat Kvælstofs rolle i vandmiljøet i Kattegat Thomas Hellström Vækstkonference i fødevareerhvervet 23. februar 2012 Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug Problemer i Kattegat og Østersøen Forekomst af giftige

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Ændringer i NOVANA 2011-2015 Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 11. oktober 2012 Susanne Boutrup DCE Antal sider:

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark & kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal

Læs mere