Entrepreneurship in rural areas of Denmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Entrepreneurship in rural areas of Denmark"

Transkript

1 Business and social science, Aarhus Universitet Institut for Marketing og Organisation Bachelorafhandling HA 6. Semester Maj 2015 Forfatter: Stephan Bucka Asmussen Studienummer: Vejleder: Sabine Müller Antal tegn: Entrepreneurship in rural areas of Denmark -An investigation of how entrepreneurs are operating in the resource constrained area of southern Denmark

2 Executive summary The rural districts of Denmark are in the Danish media described as resource constrained areas, where negative population growth-rates, limited borrowing options, few job opportunities and a lower education level among the population, are some of the factors that makes these districts count as peripheral regions. The area around Tønder in Southern Denmark is characterized as such peripheral region, where the local development has become a critical political issue. The theory of this paper discusses how entrepreneurship can be an essential element in the development of rural areas. Based on the theoretical framework, the paper investigates whether entrepreneurs from the area around Tønder are living in an exposed region and how such a region can be characterized. Lastly, this paper investigates how individual entrepreneurs operate differently in this region. The analysis is based on the conducted interviews with three entrepreneurs and a business consultant, who is specialized in entrepreneurship in the district of Tønder. Through an inductive and deductive coding of the interviews, the main issues and topics for the analysis where found. The key findings of this paper shows that entrepreneurs from the peripheral region of Tønder all agrees upon, that their companies are placed in a exposed environment, where the key motivation for starting a business, depends on the personal relation to the region. The entrepreneurs are often born in the region or have friends or family that have settled down in the region. The peripheral region is demographically and economically characterized by few young people, few highly educated people, large entry barriers in the form of high capital requirements and low demand for entrepreneurship without any entry barriers. Further, the region in general does not display signs of specific resources that entrepreneurs could use as strategic advantages. The analysis furthermore identified significant differences in the challenges that the different entrepreneurs are facing, dependent on what type of business the entrepreneur are working in. Craftsmen are struggling with low demand because of the financial situation, and are forced to seek work opportunities outside the region. Service companies on the other hand are struggling with low human resources and locational challenges regarding infrastructure and the distance to other cities. However, the analysis also shows that there still is a lot of entrepreneurial activity in the exposed region. The entrepreneurial activities focuses on bricolage activity, where entrepreneurs reuse valueless resources, e.g. restoring old buildings and machinery instead of buying new. This type of resource utilization shows that entrepreneurs from the region around Tønder, are using their resources alternatively compared to entrepreneurs in other regions.

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Struktur af opgaven Kritik af opgavens kilder Afgrænsning Teori Definition af iværksætteri og en iværksætter Ressource teori Indsamling og brug af ressourcer Netværk Resource based view (RBV) Ressource teori i ressource fattige områder Bricolage Tilknytning til udkantområdet Teoretisk ramme Metode Videnskabsteori Kvalitativ metode Udvælgelse af cases Interviewes Spørgeguide Interview forløb Data behandling Gyldighed af data Analyse Er Tønder området et udsat område Den finansielle situation De menneskelige ressourcers situation De fysiske ressourcers situation Sammenligning af erhvervstyperne Del konklusion Motivation for at starte virksomhed i området... 27

4 4.2.1 Hvorfor ikke starte virksomhed i Tønder Økonomisk motivation for at være iværksætter Del konklusion: Motivation for at starte virksomhed i området Ressourcer med forretningsmæssige fordele (RBV) Tønder områdets specielle ressourcer og kompetencer Del konklusion RBV Bricolage- udnyttelse af tilstedeværende ressourcer Del konklusion Bricolage Unge iværksætter i Tønder området Del konklusion unge iværksættere i Tønder området Diskussion Diskussion af valgte teorier Konklusion Bibliografi... 42

5 1. Indledning Yderområderne af Danmark, også kaldet "Udkantsdanmark", har i gennem en længere periode været inde i negativ vækst. Medierne bliver områderne oftest refereret til, som "Danmarks rådne banan". Dette er fordi at disse områder er ret ressource fattige, hvilket delvis skyldes urbaniseringen. Arbejdspladser og offentlige virksomheder bliver nedlagt og skoler/uddannelsessteder flytter til større byer. Ser man på det økonomiske perspektiv, er mulighederne mindre for at låne penge til projekter, der er færre afsætningsmuligheder såvel som mindre uddannet arbejdskraft. Mediesiden TV2 nyheder melder også om flere tegn på, at de folk der bor i Udkantsdanmark er dårligere stillet, end dem fra storbyen. Der er flere arbejdspladser bedre økonomiske fordele og rigere muligheder for et social liv. Udvandringen til storbyerne medfører en skævridning af Danmark, hvilket fører til de økonomiske problemer i Udkantsdanmark(Madsen 2013). Undersøgelser viser yderligere, at der er meget få i udkantsområderne, der har en lang videregående uddannelse. De der vælger at få en lang videregående uddannelse, flytter oftest ikke tilbage til Udkantsdanmark(Juul, Rosenlund 2011). Dette medfører at der bliver dannet en kløft mellem landområderne og storbyerne, set ift. den arbejdskraft der er til rådighed. Ser man på den økonomiske del i Udkantsdanmark virker det til at både den private borger og virksomhederne er dårligere stillet. Huspriserne er faldet og mange har svært ved at få solgt deres huse, da bankerne/realkreditinstitutterne ikke vil låne penge til den private køber. Sunde virksomheder har også svært ved at låne penge til projekter eller udvidelser(nielsen 2014). Tænketanken Kraka bekræfter dette igennem deres undersøgelse, af bankers kreditgivning inden og efter finanskrisen. Her viser det sig at mindre virksomheder i yderområderne, fik godkendt deres lån i 5 ud af 10 gange. Hvor virksomheder i de mere urbane områder, med tilsvarende soliditet, fik godkendt deres lån i 8 ud af 10 gange(seerup 2014). En undersøgelse lavet af Kommunernes Landsforening(KL), fortæller at 76% af landets erhvervschefer har kendskab til gode iværksætter projekter i yderområderne, som er blevet afvist inden for de sidste to år. 57% af de samme erhvervschefer har kendskab til sunde virksomheder, der har fået afvist lån til udvidelse eller nye investeringer. Denne undersøgelse indikerer, at det ikke er nok med en sund økonomi, gode ideer og at udvise utrolig arbejdsomhed for at man kan få et lån i Udkantsdanmark(Kudahl 2014). Tønderkommune er en af de kommuner, der ligger i Udkantsdanmark og har mange af de før nævnte problemer. Fx har kommunen haft et fald i indbyggertallet på godt 6% 1 fra år 2008 til slutningen af år 2014(Statistikbanken 2014). Denne negative udvikling i Tønder området, har gjort at kommunen skal arbejde på at skabe regional udvikling. Dette skal ske for at opretholde de økonomiske og sociale forhold, som er med til at indbyggerne ikke vælger at flytte fra kommunen. 1 udregning af procentvise faldindbygger med tal fra statistikbanken: ( )/40367=5,84% 1

6 Iværksætteri har vist sig at være et vigtigt element i økonomisk udvikling af udkantsområder. Nye virksomheder skaber nye aktiviteter og arbejdspladser(van Praag, Versloot 2007). Iværksætter virksomheder skaber både flere nye arbejdspladser og har en større økonomisk udvikling for samfundet, end etablerede virksomheder der ekspander. Iværksætteri kan også have en positiv effekt på den sociale del af samfundet, da nye initiativer i et ressource fattigt område, ikke altid kun har økonomisk hensigt. Iværksættere kan også have sociale forhold til området, som gør at de vælger at starte virksomhed i et specifikt område(korsgaard, Müller 2015). Derfor vil iværksættere der er villige til at bevare området, ofte skabe muligheder og nye ideer for andre virksomheder. Dermed skabes der flere muligheder for regionalt vækst igennem iværksætteri(berglund, Johansson 2007). For Tønder kommune kan det være vigtigt, at skabe et godt miljø for iværksætteren, hvis de skal være med til at vende den negative vækst. Iværksætterne lever og tjener på de indbygger og omgivelser der er i området. Derfor er det vigtigt at forholdene for iværksætteren undersøges, således at negativ vækst i fx social indkomst, ikke kommer til at virke destruktivt på iværksætterens projekter(landström 2010). Ressourcer spiller en vigtig rolle ift. hvordan iværksætteren skal planlægge sit projekt. Når der er færre ressourcer af tage af, må iværksætteren være mere opfindsom og opnå mere ud af mindre(spinelli, Adams 2012). De materielle ressourcer som økonomisk kapital, jord, bygninger, maskiner og værktøj er med til at danne iværksætterens endelig slutprodukt(shepherd, Wiklund 2005). Derfor er det essentiel at disse ressourcer er til rådighed for iværksætterne. Det er typisk anset at jord og bygninger er billigere i yderområderne, derfor er det oplagt at lægge virksomheder/bygninger hvor det er billigere. Dog giver det økonomiske aspekt, hvor det er svært at låne til projekter i udkantsområderne, den hindring at det kan være svært at købe eller opnå materielle ressourcer. De immaterielle ressourcer som viden, uddannelse og arbejdsstyrken er også vigtige elementer for iværksætter projekter. Det er vigtigt at iværksætteren udnytter den "know how" der er oplært til at danne det perfekte produkt, såvel som den bedste service. Derfor er det vigtigt at arbejdsstyrken, netop har de kvalifikationer som iværksætteren mangler(shepherd, Wiklund 2005). Som de tidligere undersøgelser antyder, og som statistikken viser(region syddanmark 2014, Juul, Rosenlund 2011, Kudahl 2014, Nielsen 2014, Seerup 2014, Statistikbanken 2014) lider Tønder området af at der er færre materielle, såvel som immaterielle ressourcer set ift. de mere urbane områder af Danmark. Her tænkes der specielt på den økonomiske del, arbejdsstyrken som er lille og ikke har meget uddannelse og de færre afsætningsmuligheder i form af færre indbyggere, på forholdsvis stort areal. Men selvom om der er mange faktorer der peger på, at det ikke er hensigtsmæssigt at starte et iværksætterprojekt i Udkantsdanmark, så er der stadig en del nye iværksætter projekter i Tønder kommune hvert år(region syddanmark 2014). Opgaven vil derfor gerne ind og vurdere iværksæt- 2

7 terne fra Tønder området og se på om de agerer anderledes set ift. de andre forudsætninger og omgivelser. 1.1 Problemformulering På baggrund af statistikken og de undersøgelser der henvises til i indledningen, vil opgaven undersøge om iværksættere fra Tønder området agerer anderledes med deres projekter, i et mere ressource fattigt område. Da iværksættere kan være med til at skabe regional vækst, kan dette være baggrund for at politikere kan bruge resultatet af denne undersøgelse, til at gøre forholdene for de lokale iværksættere bedre. Selve undersøgelsen er yderst relevant for borgere og politikere i Tønder kommune, da den vil undersøge hvilke lokale ressourcer iværksætterne bruger og om de bruger ressourcerne på en mere effektiv måde end andre iværksættere. Endvidere er der det vigtigt at undersøge hvordan iværksætteri om brugen af ressourcer adskiller sig, så der er forskel på brugen af ressourcer i udkantsområderne og i de mere urbane områder. På den måde kan denne opgave være med til at starte, andre undersøgelser, af hvorfor og hvordan iværksættere kan opnå noget mere med færre ressourcer. Problemstillingen vil derfor lyde som følger: Hvordan agerer iværksættere fra Tønderområdet i et mere ressource fattigt område. Opgaven vil komme ind på motivationen for at starte virksomhed i Tønder området. Der skal undersøges om der er en speciel grund, til at man vælger at starte virksomhed i et område, som af medierne bliver kaldt et udsat område. Opgaven vil også undersøge om der forskel mellem erhvervene, og om alle iværksættere oplever at Tønder området er ressourcefattigt. Til sidst vil opgaven undersøge områdets ressourcer og om iværksætterne bruger ressourcerne på en anderledes måde. Derfor lyder underspørgsmålene som følger: - Hvad er motivationen for at starte virksomhed i et ressource fattigt område. - Bruges tilstedeværende ressourcer på en anderledes måde. - er der forskel mellem erhvervstyperne og bruger disse ressourcerne forskelligt. 3

8 1.2 Struktur af opgaven Figur 1 Struktur af opgaven (kilde: egen til virkning) Strukturen af denne opgave fungerer således, at der startes med en teorigennemgang af den teori der er relevant for resten af opgaven. Dernæst vil der blive redegjort, for den metode der er valgt til at indsamle empirien, som skal være med til at besvare opgaven. Analysen vil foregå ved at den 4

9 indsamlede empiri, vil blive analyseret ved hjælp den anvendte teori, for dermed at besvare opgavens problemstilling. I teoriafsnittet vil der være en gennemgang af den relevante teori om iværksætteri, iværksættere og brugen af ressourcer. Desuden vil der være teori der indeholder brugen af ressourcer i udkantsområder. baseret på den teoretiske ramme, vil der blive lavet en spørgeguide der skal bruges til at indsamle den nødvendige empiri. Empirien vil blive indsamlet igennem kvalitative interviews. Metodeafsnittet vil redegøre hvorfor og hvordan empirien er blevet indsamlet. Tilslut er formålet med selve analysen, at se om iværksættere fra udkantsområdet ved Tønder, agerer anderledes ift. andre iværksættere og anderledes ift. hvad teorien siger. Derved vil analysen være med til at kunne beeller afkræfte om iværksættere fra Tønderområdet agerer anderledes i et mere ressource fattigt område. 1.3 Kritik af opgavens kilder Alt den teori der er anvendt i opgaven, består af lærebøger og videnskabelige artikler fra diverse rapporter og tidsskrifter. Kilderne er fundet ved at bruge Aarhus Universitets søgemaskine og biblioteket på fuglsangsalle', hvilket må siges at gøre kilderne pålidelige, da de er indenfor relevant materiale til uddannelse og forskning. Samtidig har opgaven valgt at forholde sig kritisk til de artikler der er valgt, således at der kun er valgt artikler som er anerkendt i det videnskabelige samfund. Lærebøgerne er brugt til teori og metode delen, og de må siges at være relevante for opgaven. 1.4 Afgrænsning Definitionen af iværksætteri er meget bred og er oftest forskellig fra forsker til forsker. derfor kan iværksætteri forekomme i mange forskellige situationer og aspekter. I følge (Kuratko, Hodgetts 2003, Davidsson 2004) kan iværksætteren beskrives i forskellige faser. Derfor vælger opgaven at beskrive iværksætteri ud fra disse faser: 1. fase: Den potentielle iværksætter, er en person som har opdaget en potentiel mulighed. Dog vælger personen ikke at starte virksomhed. 2. fase: Iværksætteren der har samme forudsætninger som i 1. fase, som dog har til hensigt at starte virksomhed. Denne iværksætter er altså i ide fasen, hvor der stadig skal laves en handleplan og en forretningsplan for projektet. 3. fase: Iværksætteren der lige har startet virksomhed og ikke har været i gang længere end 3 måneder. Da iværksætteren kun har været i gang i en kortere periode, er alle processer og opgaver i virksomheden ikke optimeret. 5

10 4. fase: Iværksætteren der forsøger at etablere virksomheden. Iværksætteren vil være i denne fase fra ca. 3 måneder til 3-4 år. I denne fase har virksomheden ikke slået igennem endnu. Så det er i denne fase at iværksætteren skal kæmpe for at gøre produktet rentabelt og på etablere sig på markedet. 5. fase: Iværksætteren der har en etableret virksomhed. I den sidste fase vil det svare til at virksomheden er etableret og har været eksisteret længere end ca. 4 år. Opgaven vælger at indskrænke området der skal undersøges til Tønder kommune. Opgaven vil gerne undersøge iværksættere der har været igennem alle de forskellige faser af iværksætteri. Derfor skal opgaven afgrænses til at undersøge iværksættere fra 4. og 5. fase, som har valgt at starte virksomhed i Tønder området 2. Teori Dette afsnit vil kort forklare teorien om iværksætteri og om den enkelte iværksætter. Dernæst vil der komme en beskrivelse af iværksætterens brug og forhold til ressourcer, samt iværksætteren i et mere ressource begrænset område. Afsnittet skal forklare den teori der ligger bag tanken med opgaven, dvs. at undersøgelsen der senere bliver gennemført tager basi,s i den teori opgaven har valgt. 2.1 Definition af iværksætteri og en iværksætter Igennem det seneste århundrede, er der kommet mange forskellige forklaringer på hvad iværksætteri er. Forklaringen på hvad iværksætteri indebærer, er ikke helt så lige til. Der er ingen forskere, der specifikt kan hævde at deres forklaring af iværksætteri er den korrekte(davidsson 2004). Men hovedpunkterne af de forskellige forskeres forklaring, bringer ikke tegn på store forskelle i hvad iværksætteri indebærer. I år 1934 udgav Joseph Schumpeter bogen "The theory of Economic Development"(Landström 2010). Hans teori om iværksætteres indblanding i den økonomiske vækst, var vel anset. Et af hovedemnerne for økonomisk vækst, er at alle markeder vil være i balance og før eller siden vil gå i nul. Men Josephs teori siger at den innovation som iværksætteri tilføjer økonomien, er med til at bryde nul balancen i markedet(landström 2010). På den måde er iværksætteri med til at skabe udviklingen af nye industrier og markeder. Før i tiden anså man en iværksætter, som en person der igennem handel i et usikkert markedet, er villig til at købe til en fast pris og sælge videre til en uvis pris(rae 2007). Altså var iværksættere villige til at tage en risiko, for måske at kunne opnå succes. Nyere holdninger til iværksætteri, peger dog på de beskrivende ord som innovation, risiko, og søgningen af nye muligheder(davidsson 2004, Kuratko, Hodgetts 2003, Lambing, Kuehl 2000). Iværksætteri kan både være med til at skabe nye industrier, men kan også beskrives som mindre innovativt, hvor der måske kun udvikles nye produkter eller nye metoder til at yde en service 6

11 på(lambing, Kuehl 2000). I nyere tid opfattes iværksætteri meget med det innovative aspekt i at kreere en ny virksomhed. Dog er elementerne konstant søgning af nye muligheder og at tage risiko i meget usikre markeder, stadig med til at definere iværksætteri(kuratko, Hodgetts 2003). Den økonomiske vinkel spiller også en rolle, da nye virksomheder oftest bliver dannet for at skabe profit. Derfor ses iværksætteri oftest som en måde, hvor på der kan laves en forretningsmulighed, hvor der kan tjenes flere penge(lambing, Kuehl 2000). Iværksætteri forekommer dog også med en tilgang der ikke er så økonomisk betonet, men i højere grad finder sted på grund af passion for det enkelte iværksætteri(rae 2007). Definitionen på iværksætteri kan beskrives som, en form for proces hvor der opdages, vurderes og sker en udnyttelse af muligheder(shane 2003). Forståelsen for iværksætteri kan være svær at forklare, uden at man kommer ind på selve iværksætteren og dennes lyst til at starte virksomhed. Der opstår hele tiden nye muligheder, så det er op til iværksætterne at gøre disse muligheder til virkelighed(davidsson 2004). De personlige egenskaber for den enkelte iværksætter, spiller en stor rolle indenfor iværksætteri, da de er med til at drive den enkelte iværksætter mod succes. Dette ses også på den udvikling, som forskningen indenfor iværksætteri har været igennem. Før det tyvende århundrede var der fokus på hvordan iværksætteri påvirkede økonomien og hvordan man kunne forklare iværksætteri. Nyere forskning peger dog på, at der er mere fokus på hvem og hvad en iværksætter er(landström 2010). iværksætteren kan blandt andet beskrives ved følgende: selvsikker, risiko villig, behov for følelsen af at opnå mål og behov for kontrol(davidsson 2004, Kuratko, Hodgetts 2003, Landström 2010, Rae 2007). For yderligere at specificere hvad dette indebærer, så er iværksætteren ikke god til at have faste rammer, i form af fast arbejde. Iværksætteren har brug for at være i kontrol, have magt og have ansvar(rae 2007). Dette har noget at gøre med den selvtillid og overmod som iværksætteren udstråler. Fx vil der altid være en forhøjet tro på at et projekt nok skal blive en succes(landström 2010). Iværksættere bliver ofte karakteriseret som meget risiko villige, dermed ikke ment at de er gamblere. Risikoen består i at der er en ide, der kræver økonomisk risiko, i form af den uvished der er i et projekt. Her er iværksætteren villig til at påtage sig økonomisk usikkerhed, for forhåbentlig at kunne opnå en profit(landström 2010). I USA har det vist sig, at hver anden person har forsøgt at starte deres eget eventyr, i form af en virksomhed. Så selvom der er mange forsøg på at starte virksomhed, lykkedes det ikke for alle. Derfor er det ikke nok bare at være kreativ og have en god ide. Faktisk så viser det sig at flere store virksomheder ikke er startet på en god ide, men har haft en iværksætter med høje kompetencer, indenfor alle de egenskaber som en iværksætter kan have(lambing, Kuehl 2000). En anden vigtig egenskab for en iværksætter, er at de ikke altid tænker på profit. Selvfølgelig skal der være profit for at projekt kan overleve, men den egentlige faktor som driver iværksætteren er, at opnå et mål(landström 2010). Dette kan også ses ift. de timer en iværksætter ligger i sin virksomhed. Oftest vil fortjenesten set på alle de timer iværksætteren bruger, aldrig kunne betale sig 7

12 sammenlignet med en faststilling på 37 timer i ugen. Timelønnen målt ud på pr. time som iværksætteren bruger, er altså lavere end en fastansats(kuratko, Hodgetts 2003, Rae 2007). Andre punkter hvor iværksætteren også har meget stærke sider, er gode planlægnings evner, god organisering, godt overblik og i særdeleshed handlekraft(shane 2003). Disse egenskaber er med til at iværksætteren skaber en god bund for et udtænkt projekt. Egenskaberne er også med til at give stabilitet for virksomheden og gør den er i stand til at udnytte de chancerne der måtte komme. En stor forskel på en normal borger og en iværksætter er netop kynismen ved at tage chancen når den kommer. En normal borger der vil forsøge sig med et projekt, er mere tilbøjelig til at vente til usikkerheden ikke er så stor(landström 2010, Shane 2003). 2.2 Ressource teori Afsnittet vil komme med en kort forklaring på hvad ressourcer er og hvilken betydning det har for iværksætteren. Dette skal være med til at give læseren det billede, som opgaven har valgt at tage ift. begrebet ressourcer inden for iværksætteri. Ressourcer er en vigtig del af iværksætteri. Faktisk så ville en iværksætter, ikke kunne starte et projekt uden nogen form for ressourcer. Så hvis en iværksætter besidder de rigtige egenskaber såvel som en gylden mulighed, kan denne ikke udføres uden former for ressourcer. Iværksætteren er i sig selv en unik ressource, da ingen iværksættere er ens, vil den enkelte iværksætters tanker og innovative ideer, være en del af de ressourcer som virksomheden skal trække på(dollinger 2002). Oftest er det ikke nok at iværksætteren besidder de rigtige egenskaber, derfor vil der skulle tilføjes og bruges andre former for ressourcer. Disse ressourcer bliver oftest beskrevet som materielle og immaterielle ressourcer (Shepherd, Wiklund 2005). Materielle ressourcer består af fysiske ressourcer som jord, bygninger, maskiner og værktøj. Det kan dog også være finansielle midler som penge eller muligheden for at kunne optage lån. Penge er den ressource som ingen iværksættere kommer udenom. For selvom iværksætteren har formået at lave et produkt ud af næsten ingen omkostninger, vil der altid skulle bruges penge på et eller andet i opstartsfasen(dollinger 2002, Shepherd, Wiklund 2005). Ser man på et eksempel med landmand der producerer mælk. Så vil landmanden have brug for mange fysiske ressourcer i form af græsmarker, stalde til køerne, maskiner til at lave foder osv. På det økonomiske aspekt skal iværksætteren der vil starte denne form for landbrug, have gode finansielle muligheder i form af kapital og muligheden for at låne penge. Uden kapital ville det ikke være muligt, at anskaffe disse materielle ressourcer. Immaterielle ressourcer består af menneskelig kapital, uddannelsesniveau, viden, teknologi, udvikling og processer i virksomheden(dollinger 2002, Shepherd, Wiklund 2005, Spinelli, Adams 2012). De fleste iværksætterprojekter starter ofte meget småt, så det kun er iværksætteren og måske et par ansatte. Derfor er den viden som iværksætteren og de ansatte har, utrolig værdifuldt for virk- 8

13 somheden(spinelli, Adams 2012). Et eksempel hvor det er den menneskelige ressource der er den vigtigste, er et projekt hvor iværksætteren vil starte et konsulent firma. Her er det iværksætteren eller de ansattes viden indenfor et respektive område, der skal være den vigtigste ressource. Immaterielle ressourcer kan også være ansatte der er ufaglærte, hvis det fx ikke er nødvendig at de ansatte har speciel viden. I visse områder kan det være svært at anskaffe ansatte til specifikke erhverv, om det så gælder uddannede eller ufaglærte. Dette gør det svært for nogle iværksættere at udvide deres projekter, da de mangler den fornødne arbejdskraft(north, Smallbone 2000). Teknologi kan skabe et grundlag for noget nyt. Derfor kan iværksættere der har skabt noget nyt inden for teknologien, skabe et forretningsgrundlag på dette. Men sådan som teknologien udvikler sig, vil den nye teknologi ikke være en fordel over en længere periode. Hvis der dog skabes et patent grundlag, der gør at andre virksomheder ikke må efterligne den teknologi som iværksætteren bruger, kan fordelen forlænges(dollinger 2002). Den viden eller know-how som den menneskelige kapital indebærer, kan være svær at erstatte. Derfor kan viden anses som en uerstattelig ressource for iværksætteren. I modsætning til teknologi, som kan reproduceres, vil den viden som den enkelte ansat har, forlade virksomheden sammen med personen. 2.3 Indsamling og brug af ressourcer Tidligere er der beskrevet hvilke ressourcer der er relevante for iværksætteren, men også hvilke muligheder de forskellige ressourcer giver. Men for at forklare iværksætteri set med ressourcemæssige briller, vil det næste afsnit forklare hvordan ressourcerne bliver indsamlet og hvordan iværksætteren gør brug af ressourcer. Iværksætterne behøver ikke eje alle nødvendige ressourcer, men vil i modsætning til etablerede virksomheder, blot være i kontrol over de nødvendige ressourcer. Dermed for iværksætteren nogle fordele ved at skulle have mindre kapital til investeringer, færre faste omkostninger og mindre omkostninger hvis projektet må afsluttes. Alt i alt giver dette iværksætteren mindre risiko(spinelli, Adams 2012). Iværksættere har også tilbøjelighed til at tro, at der altid er mangel på ressourcer som penge og ansatte. Derfor arbejder de hårdere, for at indtjene penge til det de mangler. Så iværksættere for mere ud af mindre ressourcer, da de hele tiden forsøger at spare(spinelli, Adams 2012) Netværk Teorien om hvordan iværksætteren bruger sit netværk til indsamle ressourcer, kan være med til at bedømme om der kan skabes relationer, der gør det mere fordelagtigt for iværksætteren. Netværket er skabt igennem den sociale egenskab, som mange iværksættere har. Jo større netværk jo flere gange kan iværksætteren skaffe ressourcer til meget få, hvis nærmest ingen omkostnin- 9

14 ger(starr, Macmillan 1990). Jo større netværket er, jo flere muligheder har iværksætteren også for at skaffe nye kunder eller handelspartnere(davidsson 2004, Landström 2010). Netværket kan i opstartsfasen være med til at give en hjælpende hånd. dette sker ved at tilbyde arbejdskraft, låne penge, give specielle tilbud eller give anbefalinger til potentielle nye kunder. I de senere faser kan netværket også spille en meget vigtig rolle. Fx kan der laves handelspartnere med bedre indbyrdes tilbud, som strækker sig over en årrække. Det er bevist at vigtigheden ved et stort netværk, er med til at skabe succes(hanson, Blake 2009, Spinelli, Adams 2012). Iværksættere er gode til at bruge andres ressourcer. I de tidligere faser af iværksætteri, vil iværksætteren ikke altid være i besiddelse af alle de ressourcer som skal bruges. Derfor lånes penge, arbejdskraft og maskiner ved familie, venner og andre bekendte der kan hjælpe(spinelli, Adams 2012). Fx vil Landmanden fra tidligere, kunne spare omkostningerne til en ny maskine, ved at låne maskinen ved naboen. Eller spare en ny bygning, ved opbevare hans høst i hans fars ubrugte lade. På den måde tilegner iværksætteren sig kontrol over mange aktiver, uden at eje dem. Dette forklarer også, at de fleste iværksættere har et stort netværk de kan trække på(kuratko, Hodgetts 2003). Iværksætteres valg af hjælpere eller ansatte i opstartsfasen, kan vise sig at have en hvis betydning. Jo mere tilknytning der er til projektet, jo mere ihærdigt vil hjælpen være. Dvs. at familie og venner ofte vil gå et ekstra skridt for at hjælpe med projektet. Hvor andre tilfældige medarbejder ikke binder sig til projektet og kan vælge at hoppe fra på kritiske tidspunkter. Derfor er det vigtigt, at der er hvis sikkerhed og pålidelighed mellem iværksætteren og dem der hjælper(stathopoulou, Psaltopoulos & Skuras 2004). 2.4 Resource based view (RBV) Inden for teorien om iværksætteri, er der et emne der handler mere om den strategiske brug af ressourcer. Denne teori ser på om iværksætterne har en ressource i deres virksomhed, som kan give en strategisk fordel ift. konkurrenterne. Dermed vil forretningspotentialet være lagt over på den kerne ressource eller kompetence som virksomheden har. Teorien beskriver dog også, at visse ressourcer kan være en strategisk nødvendighed, for at man kan konkurrere på lige fod med alle andre parter på markedet. Yderligere beskriver teorien, at en ressource der giver en strategisk fordel på et givent tidspunkt, hurtigt kan ændre sig på grund af generel udvikling, ny teknologi eller ændring i efterspørgsel(dollinger 2002, Shepherd, Wiklund 2005). Når der tales om ressourcer inden for RBV, kan de deles ind i 4 grupper. Teorien er ikke kun gældende for iværksættere, men kan også til virksomheder. Der bruges en VRIO model, hvor ressourcerne holdes op imod om de er Value-Rarity-imtabillity-organization(Johnson et al 2014). Hvert punkt i denne model kan skabe strategiske fordele, men for at en ressource skal give en komplet strategisk fordel, skal den gerne kunne udfylde alle 4 kategorier i modellen. 10

15 Værdifulde ressourcer: Disse ressource vil kunne styrke virksomhedens kompetencer eller kunne minimere risiko og farer i det miljø virksomheden starter op i. Helt basalt kan det være alt fra menneskelige egenskaber til bygninger eller maskiner. Ressourcerne er oftest en nødvendighed for virksomheden, men kan i visse situationer også fungere som en strategisk fordel(dollinger 2002). Sjældne ressourcer: Disse ressourcer kan være med til at skabe en strategisk fordel for iværksætteren, da de ikke findes alle steder eller er meget svære at få fat i. Fx er oliefelter en sjælden ressource og kan derfor give en strategisk fordel. Det kunne også være højt uddannede inden for et specielt felt, hvor der måske ikke findes særlig mange, med de specifikke kompetencer(dollinger 2002). Ressourcer der er svære at kopier: Sjældne ressourcer vil oftest være med til give en strategisk fordel. Men hvis ressourcen ikke er svær at kopiere, eller det er nemt at anskaffe en anden ressource, der har næsten samme egenskaber, vil fordelen forsvinde(dollinger 2002). Ikke substituerbare ressourcer: Er en ressource der ikke kan byttes for en anden ressource, der enten er billigere eller lettere at fremskaffe(dollinger 2002). Så en ressource kan give en længere varende strategisk fordel, hvis alle 4 kriterier er opfyldt for den ressource som iværksætteren er i besiddelse af. For at vurdere om iværksætteren for en konkurrencemæssig fordel, er det ret essentiel at man analysere ressourcen. Hvis en iværksætter har en ressource der går ind under alle punkter fra RBV teorien, kan der opbygges et forretningsgrundlag på baggrund af denne ressource. For at komme med et kritik til den overstående teori, kan det være svært at holde denne teori op i mod markeder med et meget ustabilt miljø. Der hvor der sker mange forandringer, kræver det endnu mere af iværksætteren, til at tænke innovativt og bevare overblikket, da der hele tiden vil komme nye situationer, der skal tages stilling til(simon, Hitt & Ireland 2007). Men det kan også diskuteres om ikke alle iværksættere starter i et ustabilt miljø. For iværksætterne forsøger jo at starte noget nyt op fra bunden. Så der kan siges, at der er en decideret stabilitet hos de iværksættere der starter i et stabilt miljø. Alle iværksættere vil altså starte i et meget usikkert og ustabilt miljø. Men vælger man at tage den betragtning, at der kan være mere ustabilitet i udkantsområder, skal der igen tages en vurdering af, om miljøet omkring iværksætterne fra udkantsområderne er meget usikkert. Der kan være yderligere spørgsmål til om der faktisk er forskel mellem de forskellige erhvervstyper. For hvad der kan være et ustabilt miljø for en chokolade producent, behøver nødvendigvis ikke at være det for en murer. Så det er svært at beskrive miljøet i og omkring den enkelte iværksætter, og så bagefter generalisere på alle iværksættere fra udkantsområdet. 11

16 2.5 Ressource teori i ressource fattige områder Selve omfanget af ressource fattige områder, gælder de fysiske omgivelser som landskabet, naturlige ressourcer, infrastrukturen, men også det sociale miljø og politiske tiltag. Indenfor alle disse faktorer kan der være begrænsninger, der gør at selve iværksætter processen, ikke kan finde sted på lige fod med mere urbane områder(stathopoulou, Psaltopoulos & Skuras 2004). Derfor defineres iværksætteri i ressource fattige områder, som iværksætter processer i store tomme områder med lave befolkningstal, set ift. resten af landet(korsgaard, Müller 2015). De ressource fattige områder giver dog anledning til både muligheder og begrænsninger indenfor iværksætteri. Undersøgelser viser dog at der generelt set, er mindre iværksætteri i yderområderne set ift. de urbane områder(korsgaard, Müller 2015). Derfor er der forskellige teorier der forklarer nogle af grundende til, at iværksættere vælger at starte virksomheder i udsatte områder og hvordan de så vælger at bruge ressourcefattige områder til deres fordel Bricolage I ressource fattige områder, vil der ikke være nær så mange muligheder som i mere urbane områder(stathopoulou, Psaltopoulos & Skuras 2004). Spørgsmålet er så, skal de muligheder der er, så gribes an på en anden måde? Teorien fortæller at selve iværksætter processen i ressource fattige områder, ikke vil være meget anderledes end den generelle teori, dog skal mulighederne takles på en anden måde. De muligheder der er til stede, vil have en helt anden karakter på grund af de begrænsninger der er(stathopoulou, Psaltopoulos & Skuras 2004). Derfor er selve den proces som en iværksætter går igennem er næsten den samme, men for at opnå et resultat vil iværksætteren fra udkantsområderne, skulle tænke anderledes og mere innovativ end iværksætterne fra urbane områder. Det at der er begrænsninger i et område, kan være negativt for nogen, hvor det for andre kan vise sig at være en fordel. Teorien bricolage er et eksempel på hvordan iværksættere i yderområder kan få noget ud af ingenting. Bricolage teorien går ud på at der bruges ressourcer, som ikke har værdi eller bliver smidt væk af andre. Denne Iværksætter proces danner en unik service eller unik produkt, med de ressourcer der er ved hånden(baker, Nelson 2005). Dette er vel og mærke i meget ressource fattige områder. Via denne form for iværksætteri vil det være muligt at opnå værdiskabelse ud af næsten ingen ting. Et eksempel på dette, er firmaet DAKA der afskaffer døde dyr fra Landmænd og slagteriaffald fra slagterier, for at lave animalsk foder og andre produkter(daka 2015). Denne virksomhed har dannet en forretning koncept, der bruger ressourcer som er en byrde for andre virksomheder, da det er noget de skal af med. Denne form for udnyttelse af ressourcer, giver muligheder for iværksættere til at skaffe meget billige ressourcer, og jo færre omkostninger jo nemmere bliver det at lave en succesfuld virksomhed. 12

17 Teorien om bricolage vil i denne opgave, mere skulle bruges til at se på om de iværksætterne der bliver undersøgt, har brugt ressourcer som kan ligge inden for denne teori. Således at selve virksomheden ikke behøver at ligge op til det fulde bricolage koncept, men måske bruger nogle af virksomhedens ressourcer på samme måde, som de eksempler fra Ted Bakers undersøgelse(baker, Nelson 2005) Tilknytning til udkantområdet En undersøgelse af Steffen Korsgaard og Sabine Müller har vist at der findes to forskellige tilgange til iværksætteri i udkantsområderne. Enten startes der iværksætteri i udkantsområder på grund af de fordele der kan være i området, ellers så startes der virksomhed fordi der er en speciel tilknytning til området. Det teoretiske grundlag bag deres undersøgelse siger: 1. Det viser sig at visse iværksættere vælger at starte deres virksomhed i Udkantsdanmark, på grund af at de kan få de nødvendige ressourcer til en mere fordelagtig pris. Fx kan det være billigere kontor bygninger, billigere jord til dyrkning af planter eller billigere arbejdskraft. Iværksætterne kan også vælge området på grund af at der er nødvendige ressourcer, som kun findes i det bestemte område. Et eksempel kunne være en virksomheden der er baseret på at producere salt. Her vil det være nødvendigt at ligge virksomheden hvor der er en saltmine. Så iværksætterne vælger at starte virksomhed der hvor det er mest oplagt ift. de ressourcer de skal bruge(korsgaard, Müller 2015). 2. At iværksætteren har en form for tilknytning til området, som personen starter virksomhed i. Iværksættere der er vokset op i eller har familie i et bestemt område, kan have en speciel tilknytning til området. Derfor vælger de at etablere familie og virksomhed i området, da det er der de føler dem hjemme. Tilknytningen til området gør at iværksætteren gerne vil bevare området, så iværksætteren vil yde en ekstra indsats for at området ikke uddør. Fx vil iværksætteren være mere opsat på at anskaffe sig ressourcer ved folk fra området, i stedet for ressourcer der måske kunne være billigere andre steder, for på den måde at støtte erhvervslivet rundt omkring iværksætteren. Iværksætteren der har en tilknytning til et specifikt område, er oftest ikke så profit orienterede, men vælger at starte virksomheden for at gavne det miljø personen lever i. Iværksætteren er også mere tilbøjelig til at udfører arbejde der kan gavne samfundet og dermed også iværksætteren selv(korsgaard, Müller 2015). Denne teori ligger altså op til at der findes to forskellige tilgange til at iværksætterne vælger at starte virksomhed udkantsområderne. Teorien kan også være med til at give et billede af, hvordan den enkelte iværksætter vælger at bruge de ressourcer der er i området. 13

18 2.6 Teoretisk ramme Teorien fortæller at der i udkantsområder, forekommer mindre iværksætteri end i mere urbane områder. Den teoretiske ramme for iværksætteri udkantsområder, ligger an til at der kan forekomme andre former for iværksætteri, som ikke forekommer i de mere urbane områder. Derfor vil opgaven bruge teorien om iværksætternes tilknytning til området og RBV teorien til at undersøge hvorfor iværksættere vælger at starte virksomhed i udkantsområdet ved Tønder. RBV teorien skal bruges til at se om iværksætterne har ressourcer der giver dem specielle fordele. Og har iværksætterne det, kan teorien om tilknytning så gå ind og se på om iværksætteren har valgt området på grund af områdets ressourcer. Således skal de to teorier i samarbejde kunne svare på hvorfor iværksætteren vælger at starte virksomhed i Tønder området. Teorien om bricolage og RBV, skal bruges til at se om iværksættere der vælger at starte i udkantsområder, har en anden tilgang til ressourcer og om de evt. bruger ressourcerne på en anden måde. Derfor vil det være yderst interessant at undersøge om iværksætterne fra udkants området bruger andre metoder end de gør i mere urbane områder. Opgaven forventer lidt at der er flere iværksættere, der har ressourcer der kan være med til at give dem en strategisk fordel. Hvis der er ikke er fordele, så kan der undersøges om iværksætteren bruger former af teorien om bricolage. Teorierne er valgt for at kunne supplere hinanden og tilsammen vil de danne teoretiske ramme. På den skal de være med til at kunne besvare Undersøgelsesspørgsmålet om iværksættere fra udkantsområder agerer anderledes: Hvordan agerer iværksættere fra Tønderområdet i et mere ressource fattigt område. 3 Metode Dette afsnit er med til at forklare hvordan opgaven er blevet til, derved er metode delen med til at fortælle hvordan opgaven er kommet frem til dens resultater og konklusioner. Således at hvis der skal laves en replikation af opgaven kan man få samme resultat ved at følge metode gennemgangen. Afsnittet vil omhandle den videnskabelige tilgang, hvordan interviewguiden er blevet udformet og hvordan/hvilke informanter der er valgt. 3.1 Videnskabsteori Opgaven har valgt at bruge en socialkonstruktivistisk tilgang, til at besvare opgavens problemstillinger. Denne tilgang er valgt da individer som iværksættere oplever verden sammen med andre og det er igennem deres netværk, at de skaber den person de er. I den videnskabsteoretiske tilgang til socialkonstruktivisme, bliver virkeligheden beskrevet som at de sociale egenskaber og kræfter er med til at danne verdensbilledet for det enkelte individ(eriksson, Kovalainen 2008). Ydermere bliver det verdensbillede som det enkelte individ anskuer verdenen med, skabt igennem 14

19 det fællesskab som individet lever og færdes i. Derfor er det de sociale relationer som danner billedet, og det er også igennem de sociale relationer, at ændringer af verdensbilledet kan ske(holm 2011). Opgaven har valt at bruge denne tilgang til opgaven, da den forsøger at finde svar ved at udspørge og fortolke på individers opfattelse af verdenen. På den måde forsøger opgaven at gå ind og tolke på iværksætternes måde at agere på. Iværksættere kunne anskues med en mere videnskabelig og positivistisk tilgang, da det ikke er alle der kan blive iværksætter. Her skulle der så fokusere lidt mere på deres gener, egenskaber og attituder(holm 2011). Men da opgaven vil undersøge iværksætterens ageren i et mere ressourcefattigt område, vil den bruge en socialkonstruktivistisk tilgang. Dette skyldes at der igennem den brugte teori og de udførte interviews er blevet klart at iværksætteren både arbejder med fællesskabet af det samfund personen lever i, men også skal bruge mange ressourcer fra andre personer i samfundet. Iværksætterens egenskab til at kunne kommunikere, indsamle ressourcer og få solgt sit produkt er blandt de punkter der er værd undersøge, og dette gøres bedst med en socialkonstruktivistisk tilgang. 3.2 Kvalitativ metode Opgaven har valgt at tage en kvalitativ tilgang til indsamlingen af empirien. Dette stemmer godt overens, med at den kvalitative metode ligger sig opad den socialkonstruktivistiske tilgang. Til indsamlingen af empirien, har opgaven valgt at bruge semistruktureret interviews. Den kvalitative metode at undersøge på, er valgt fordi der vil undersøges hvordan den enkelte iværksætter fra udkantsområdet agerer i det miljø personen lever i. Derfor skal der bruges tanker, historier og ideer som ligger bagved den enkelte iværksætter. Da det ikke er muligt at kvantificere informantens personlige udtalelser, er det bedre at bruge den kvalitative metode, da den kan fører til mere dybde i informantens svar(eriksson, Kovalainen 2008). En af de styrker der kan være ved at bruge den kvalitative tilgang, er at der i interviewsituationen kan skabes et dybdegående perspektiv af hvordan det forholder sig, med den enkelte iværksætter. Et interview vil kunne belyse den enkeltes holdninger og historier, i modsætningen til den kvantitative metode, med spørgeskemaundersøgelser, hvor der kun kommer hurtige og overfladiske svar. Indenfor metodeteori er der meget skepsis, for at kvalitative undersøgelser kan være generaliserbare. Her er det mere den statiske verden, med kvantitative undersøgelser, der er det oplagte valg hvis der skal generaliseres. Den store teoretiker indenfor kvalitativ analyse, Steinar Kvale, er dog af den mening at kvalitative undersøgelser, kan være analytisk generaliserbare. Dermed kan analyse resultater lavet ud fra kvalitative interviews, godt være vejledende for nogle af de samme situationer eller tilfælde(kvale, Brinkmann 2009). En af grundene til at der ved interviews, kan skabes et endnu større grundlag for empiri, er at der kan kommes ind på relevante emner for undersøgelsen, uden at det var meningen. Ved hjælp af en induktiv tilgang under selve kodningen, skabes der grundlag for at man finder emner man ikke 15

20 troede der var relevante, og dette er næsten kun muligt under interviews hvor der også bliver diskuteret emner der er udenfor spørgeguiden. For at kunne svare bedst muligt på det undersøgelsesspørgsmål der er anvendt i opgaven, er det vigtigt at intervieweren går i dybden med de svar som fås ved iværksætterne. Intervieweren skal derfor forsøge at dreje interviewet således, at informanterne kommer med uddybende svar på de respektive emner for opgaven. Jeg har som opgavens hovedaktør fundet det meget vigtigt at det var mig selv der udførte interviewene, da jeg på den måde, kunne opfatte hvad den enkelte informant siger, og på den måde guide informanten hen på de områder der er relevante, ift. den teoretiske ramme for opgaven. Det har også været nødvendigt at bruge den kvalitative metode, da informanterne har været meget forskellige ift. uddannelse, erhverv, lysten til at snakke og forskellen i at komme med korte eller uddybende svar. Dette er endnu en grund til at fortrække den kvalitative metode, da det er vigtigt at behandle informanterne forskelligt, for på den måde at stille spørgsmål der netop drejer sig om den enkelte iværksætter. Det ville have været umuligt at lave en spørgeskema undersøgelse, der tog højde for alle de forskellige iværksættere, deres baggrund og deres forhold til ressourcer. Opgaven har valgt at bruge multiple case studier. Dette skyldes at opgaven vælger at vægte hver enkelt informant som et specifikt casestudie. Denne form for studie vælges når der skal laves lignende undersøgelser på forskellige informanter(neergaard 2010). Dermed kan hvert svar fra informanterne blive uddybet. Dette er specielt vigtigt med henblik på den senere analyse da svarene skal bruges til at underbygge analysen. Problemet med at informanterne kom med for korte og ukonkrete svar, var også tilfældet for nogle af interviewene. Derfor valgte intervieweren at spørge en ekstra gang eller lige dreje spørgsmålet en lille smule, for at få informanten til at tænke nærmere over svaret, for efterfølgende at komme med et mere uddybende svar. Casestudierne skal bruges til at indsamle så meget empiri om den enkelte iværksætters ageren i udkantsområdet omkring Tønder. Ved brug af forskellige cases, skal der dannes et detaljeret helhedsbillede, af den problemformulering opgaven har valgt. For ved hjælp af en analyse flere empiriske kilder, så kan der dannes et sammenhængende svar(eriksson, Kovalainen 2008). Casestudierne skal også bruges til at man senere hen under analysen, sammenligner casene og på den måde laver en cross case analyse(miles, Huberman 1994) for at se på hvor casene ligner hinanden eller hvor de er forskellige. 3.3 Udvælgelse af cases Opgaven har valgt at interviewe 3 forskellige iværksætter virksomheder, der alle laver noget forskelligt indenfor de 3 erhvervstyper, Primær erhverv, sekundær erhverv og tertiære erhverv. Dette er valgt for at kunne besvare problemformuleringen så bredt som muligt, da der gerne skulle kun- 16

21 ne perspektiveres til generel iværksætteri i udkantsområder. Der vil også gerne undersøges om der er forskel på de 3 erhvervstyper eller om iværksætterne alle har det på samme forudsætninger. Så derfor er der valgt en mere bred tilgang til iværksættere i stedet for at fokusere på et specielt erhverv. Der er benyttet en kriterieudvælgelse af de cases der er blevet valgt, for at undersøge, om der er samme kriterier for de forskellige erhvervstyper(neergaard 2010). Det er vigtigt at være åben overfor hvad hver informant kan tilbyde selve undersøgelsen. Der er stor forskel på hvordan hver af de 3 iværksættere oplever ressource situationen i Tønderområdet, derfor er det vigtigt at gribe hver case an på den måde at man ser på den specifikke situation, og ikke begynder at sammenligne informanter igennem interviewet. Så informanter skal behandles som deres helt egen case under interviewene og så er det først i analysen, at der skal sammenlignes mellem casene. Opgaven har på baggrund af de faser der er beskrevet i afgrænsningen, valgt at udarbejde interviews med iværksætter fra 4. fase og til dels i starten af 5. fase. Derfor vælges der at fokusere på virksomheder der har været i gang mellem 1/2 år og op til 5-6 år. Dette vælges da virksomhederne i dette tidsrum har været igennem de forskellige faser indenfor forholdsvis kort tid. Iværksætterne er hermed også interessante, når man ser på hvordan de har klaret sig med de ressourcer der har været til stede indenfor de sidste 5-6 år. Det kan diskuteres om det ikke ville være mere interessant, at koncentrere sig om virksomheder der er nystartet inden for året 2014, da de relaterer sig mere til hvordan ressource niveauet er på nuværende tidspunkt. Opgaven vurderer dog at udkantsområderne har været ramt siden finanskrisen, og derfor kan lidt ældre virksomheder også bruges. Iværksætteren fra starten 5. fase har også flere år at berette om, og derfor kan de også forklare om hvordan nye ressourcer eller metoder har kunne påvirke deres situation. Figur 2. Overblik og valgte cases: Iværksætteren Conni Jensen Marquard Bucka Christian Krogh Virksomheden Fruens vilje Murer og Fliseforretning Kroghs Grønt ved Marquard Bucka start August 2012 Maj Hvilken fase Er i slutningen af 4. fase og i gang med at lave udvidelser der gør at hendes koncept bevæger sig over til en mere Stadig i starten af 4. fase men på grund af at have virksomhed før, bevæger han sig hurtigere mod 5. fase. Er i starten af 5. fase. virksomheden er begyndt at lave overskud i 2014 og har derfor lige etableret sig som virksomhed. etableret virksomhed. Køn Kvinde + (manden hjælper mand Mand + (konen hjælper til) til) Alder 54 år 40 år 51 år sektor Tertiær erhverv Sekundær erhverv Primær erhverv Service ydelse Hvad laver Driver en lille gårdcafé Murer der specialiserer sig En grønsags producent, 17

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

www.pwc.com Finansiering v/ellen Marie Vestergaard Partner PwC Herning Business coach seminar Væksthus Midtjylland 24/2 2011

www.pwc.com Finansiering v/ellen Marie Vestergaard Partner PwC Herning Business coach seminar Væksthus Midtjylland 24/2 2011 www.pwc.com Finansiering v/ellen Marie Vestergaard Partner Herning Business coach seminar Indhold 1. Præsentation mv. 2. Forretningsplaner og krav til iværksætteren 3. Budgetter 4. Kreditvurdering af Mogens

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994

Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 To nye tilgange, til balancering af evner og ressourcer: - Koncentrere firmaets egne ressourcer om et sæt kernekompetencer. - Strategisk outsource andre aktiviteter.

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Sports journalism in the sporting landscape

Sports journalism in the sporting landscape Sports journalism in the sporting landscape - Blind spots of the journalists Foto: Bjørn Giesenbauer/Flickr Play the Game 2013 Aarhus, 30 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies/Play

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5

Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5 Notat SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Forretningsudvikling i landbruget Ansvarlig GUB Oprettet 22.12.2015 Projekt: 7483 forretningsudvikling i landbruget Side 1 af 5 Forretningsudvikling i

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Retail trade and repair work, except motor vehicles

Retail trade and repair work, except motor vehicles Antallet af ny-registrerede virksomheder har været let stigende gennem de sidste tre år. Figure 5.1 Number of new registrations and employees, 1992-1997 Den klare tendens i dette skema er, at antallet

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

"Jeg har ikke tid." "Jeg har ikke pengene."

Jeg har ikke tid. Jeg har ikke pengene. Lad ikke indvendinger skræmme dig. Se dem som en anmodning om hjælp til at se tingene i et nyt lys og din mulighed for at bringe dem ind i dette nye lys. En formel, der passer til alle indvendinger er

Læs mere

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Kosmos og Kaos en case om målrettet innovation

Kosmos og Kaos en case om målrettet innovation Kosmos og Kaos en case om målrettet innovation IKI 12.3.2009 Præsentation ved Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Opfindelser på opfordring Få de rigtige idéer og før dem ud i livet Case: Mælkeanalyse

Læs mere

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE TRIN 1 ANSØGNINGEN 1.1 Venligst beskriv de sociale problemstillinger og udfordringer, der er for børn i dit samfund og som du ønsker at løse. Beskriv problemets omfang.

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Internationalisering indhold og konsekvenser Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Forskning på SDU vedr. Born Global virksomheder 897 fremstillingsvirksomheder undersøgt:

Læs mere

Ny forskning: Business Regions i Danmark

Ny forskning: Business Regions i Danmark Ny forskning: Business Regions i Danmark Af Peter Kvistgaard, Ph.D., og John Hird, M.A., Aalborg Universitet Dansk Erhverv Konference om Greater Copenhagen, 9. november 2015 Seneste skud på stammen Et

Læs mere

ZA4726. Flash Eurobarometer 192 (Entrepeneurship) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA4726. Flash Eurobarometer 192 (Entrepeneurship) Country Specific Questionnaire Denmark ZA4726 Flash Eurobarometer 192 (Entrepeneurship) Country Specific Questionnaire Denmark Flash Eurobarometer 192 Entrepreneurship Final Questionnaire DEMOGRAPHICS D1. Køn (SPØRG IKKE - AFMÆRK DET KORREKTE)

Læs mere

Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår. Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen

Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår. Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen Agenda Semco Maritime forretningen Vækst via internationalisering Fremtidig vækststrategi Konsekvenser

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

ZA5439. Flash Eurobarometer 283 (Entrepreneurship in the EU and Beyond) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA5439. Flash Eurobarometer 283 (Entrepreneurship in the EU and Beyond) Country Specific Questionnaire Denmark ZA5439 Flash Eurobarometer 283 (Entrepreneurship in the EU and Beyond) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 283 ENTREPRENEURSHIP D1. Køn [SPØRG IKKE AFMÆRK DET KORREKTE] Mand... 1 Kvinde... 2 D2.

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse

Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse - vejen til attraktive eksportmarkeder og øget vækst Direktør Morten Basse Jensen, Offshoreenergy.dk - Renewables Underleverandørnetværk og konsortiedannelse,

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Aktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED

Aktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED Aktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED På hvilket trin i konkurrencen er dette dokument nyttigt? Her vil du finde en række aktiviteter,

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Thomas Bustrup, Direktør, DI

Thomas Bustrup, Direktør, DI Thomas Bustrup, Direktør, DI Agenda 1. 2. Det danske 3. Kamp om talenterne 4. Tendenser 5. Hvordan imødekommer vi udviklingen? 6. Hjælp til international rekruttering og mobilitet 2 Talent, not capital,

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Brugerdreven innovation Hvad vil det sige at inddrage brugerne? Kristina Risom Jespersen Aarhus Universitet 11/11/2008 Dansk Design Center Kick-off 1 11/11/2008 Dansk Design Center Kick-off 2 1 11/11/2008

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Et kommercielt whitepaper er således et stærkt marketingsværktøj, der kan støtte beslutningstagere i valget af den ene løsning frem for den anden.

Et kommercielt whitepaper er således et stærkt marketingsværktøj, der kan støtte beslutningstagere i valget af den ene løsning frem for den anden. Sådan skriver du et whitepaper Et whitepaper er et almindeligt brugt værktøj til at introducere tekniske innovationer og nye produkter. Men der er meget at tage stilling til, når man skal skrive et whitepaper.

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

MØDEBOOKING SKAF NYE KUNDER VIA TELEFONEN, SOCIALE. Lær at booke møder pr. telefon. Forstå hvordan sociale medier kan benyttes til at få nye kunder.

MØDEBOOKING SKAF NYE KUNDER VIA TELEFONEN, SOCIALE. Lær at booke møder pr. telefon. Forstå hvordan sociale medier kan benyttes til at få nye kunder. MØDEBOOKING SKAF NYE KUNDER VIA TELEFONEN, SOCIALE MEDIER OG E-MAIL Lær at booke møder pr. telefon. Forstå hvordan sociale medier kan benyttes til at få nye kunder. Booster salget i dit firma 2015 Leon

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Positiv psykologi. Positiv psykologi. Spontant aktive. Det videnskabelige studie af, hvad der gør personer og samfund i stand til at trives

Positiv psykologi. Positiv psykologi. Spontant aktive. Det videnskabelige studie af, hvad der gør personer og samfund i stand til at trives Positiv psykologi 1954 A. Maslow Motivation & Personality 1998 Positiv psykologi M. Seligman, formand APA M. Csikszentmihalyi Brugbar viden om, hvad der gør livet værd at leve Positiv psykologi Det videnskabelige

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Din personlighedsprofil som iværksætter

Din personlighedsprofil som iværksætter Din personlighedsprofil som iværksætter Stærke personlighedstræk: 6-9 krydser Medium stærkt personlighedstræk: 4-5 krydser Svage personlighedstræk: 1-3 krydser 9 Resultater 8 7 6 5 4 3 Producenten Administratoren

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM FORMÅL MED DAGENS PROGRAM Give en smagsprøve på CSR Vise hvordan CSR og business kan gå hånd i hånd Give inspiration til at arbejde videre med med CSR 1 Aarhus School of Business Aarhus University ONS

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

SPØRGSMÅL: KONTAKT: Esben Hørning Spangsege Tlf: 2989 5560 ehs@twins.net @spangsege

SPØRGSMÅL: KONTAKT: Esben Hørning Spangsege Tlf: 2989 5560 ehs@twins.net @spangsege SPØRGSMÅL: KONTAKT: Esben Hørning Spangsege Tlf: 2989 5560 ehs@twins.net @spangsege WORKSHOP 1 UDNYTTER DIN VIRKSOMHED DE DIGITALE MULIGHEDER? MMV Dagen, 20. januar 2016 TWITTER? #DANSKINDUSTRI @TWINS_SOLUTIONS

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

orretnings- dvikling Kursus i planlægning og implementering af vækstmuligheder

orretnings- dvikling Kursus i planlægning og implementering af vækstmuligheder orretnings- dvikling Kursus i planlægning og implementering af vækstmuligheder Akkrediteringsrådet Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet KURSUS 2 KURSUS Planlægning alene spænder ben for

Læs mere

I henhol til informationen givet i tryksagen Nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage fremsender undertegnede følgende forslag:

I henhol til informationen givet i tryksagen Nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage fremsender undertegnede følgende forslag: Page 1 of 2 Hansen, Gitte Fra: Brøndum, Jette Sendt: 19. oktober 2009 13:34 Til: 'chris@jorgensen.com' Cc: Brøndum, Jette Emne: VS: Testcenter til vindmøller Niels Christian Jørgensen: Forslag Opførelse

Læs mere

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder Smart City i et energimæssigt perspektiv Frank Elefsen, Teknologichef Teknologisk Institut Agenda Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer Muligheder Hvad er Smart City? Definition fra European

Læs mere