Vejledning nr af 25. juli 2008 om fødevarehygiejne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning nr. 9440 af 25. juli 2008 om fødevarehygiejne"

Transkript

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR MIKROBIOLOGISK FØDEVARESIKKERHED, HYGIEJNE OG ZOONOSEBEKÆMPELSE Vejledning nr af 25. juli 2008 om fødevarehygiejne (som ændret ved vejledning nr af 24. marts 2010 om hygiejne ved selvbetjening af fødevarer) Fødevarestyrelsen, j.nr

2 Indholdsfortegnelse Afsnit I... 1 Indledning... 1 Hvem er vejledningen rettet til... 2 Opbygning af vejledningen... 2 Ikrafttræden... 2 Afsnit II... 2 Virksomhedernes ansvar... 2 Kapitel Egenkontrol (GMP og HACCP)... 2 Kapitel Branchekoder... 3 Afsnit III... 3 Definitioner... 3 Kapitel Særlige definitioner og begreber... 3 Fødevarer... 3 Markedsføring, salg eller levering... 4 Opbevaring, oplagring... 4 Håndtering... 4 Behandling... 4 Tilberedning, tilvirkning, fremstilling og produktion... 5 Forarbejdning... 5 Indpakning... 5 Emballering/emballage... 5 Definitioner om animalske fødevarer... 5 Dokumentation... 6 Kapitel Fleksibilitetsbegreber... 7 Afsnit IV... 8 Traditionelle metoder... 8 Afsnit V... 8 Stalddørssalg... 8 Afsnit VI Primærproduktion Kapitel Definition Kapitel Primærproduktion og primærprodukter Vegetabilske primærprodukter Animalske primærprodukter Mælk og colostrum Æg Fisk og levende muslinger m.m Honning Jagt Andre primærprodukter Aktiviteter forbundet med primærproduktion Primærprodukter i

3 Kapitel Hygiejnebestemmelser for primærproduktion Kapitel Supplerende krav for visse primærproducenter Kapitel Instruks til fødevareregionen om elitestatus for fjerkræbesætninger Afsnit VII Virksomheder i led efter primærproduktion Kapitel Lokaler og indretning Udendørsarealer Generelle hygiejniske foranstaltninger på virksomheden Nødvendige lokaler Omklædningsrum Kapitel Toiletter Personaletoiletter Brug af toiletter i privat beboelse Gæstetoiletter Mobile virksomheder Indretning af toiletter Kapitel Udstyr og inventar Opbevaring af udstyr og redskaber Temperaturkontrolanordninger Ventilation Belysning Kapitel Vaske Fødevarevask Vask til opvask Håndvaske Kapitel Valg af materialer Gulve Vægge Lofter Døre Kapitel Mulighed for brug af private køkkener Kapitel Mobile eller midlertidige lokaler og fødevareautomater Toiletter Håndvaske Indretning Fødevareautomater Kapitel Transport Temperatur Ved blandet transport ii

4 Adskillelse Rengøring Kapitel Særligt for bulktransport Søtransport af flydende olier og fedtstoffer Søtransport af råsukker Kapitel ATP ATP-materielkontrollen ATP-udvalget Virksomhedens ansvar Myndighedskontrol Kapitel Affald Almindeligt affald Beholdere og opbevaringsfaciliteter Specificeret risikomateriale (SRM) Kapitel Rengøring og desinfektion Kapitel Vand og is Drikkevand Dokumentation af vandanalyser Mikrobiologiske forureninger af vand inde på fødevarevirksomheder Rent vand (rent havvand eller ferskvand) Genanvendelse eller recirkulering af vand Behandling af vand Isværker Kapitel Personlig hygiejne Renlighed Vask af hænder Brug af handsker Beklædning Rygning Sygdom Underretning Eksempler på sygdomme Raskmelding Kapitel Uddannelse Generelt uddannelseskrav Særlige uddannelseskrav Kapitel Modtagekontrol og returvarer Modtagekontrol Returvarer Kapitel Temperaturbestemmelser Køleopbevaring og -transport iii

5 Brud på kølekæden ved udstilling, levering til den endelige forbruger mv Mærkning med opbevaringstemperatur Nedkøling Optøning Varmebehandling Varmholdelse Kapitel Instruks til fødevareregioner om transport til og fra indfrysningsvirksomhed Kapitel Selvbetjening af uindpakkede fødevarer ved fx buffeter og i supermarkeder Hygiejniske forholdsregler Egenkontrol Autorisation Særlige forhold På sygehuse og institutioner bør buffeter som udgangspunkt være betjent af personale på grund af den særlige smitterisiko Kapitel Holdbarhed for hakket kød og fars, samt hakket fisk, maskinsepareret fisk og fiskefars Hakket kød, kødfars og rå medisterpølse Hakket fiskekød, maskinsepareret fiskekød og fiskefars Kapitel Skadegørere Kapitel Ikke spiselige stoffer Farlige eller uspiselige stoffer Dyrefoder Kapitel Indpakning og emballering Genbrug af indpaknings- og emballagemateriale Kapitel Adgang til fødevarevirksomheder for kæle- og servicedyr mv Afsnit VIII Supplerende regler for animalske virksomheder Kapitel Detailhandel Detailhandel med levende toskallede bløddyr Detailhandel med fiskevarer Detailhandel med æg Kapitel Autorisationsnummer Kapitel Identifikationsmærker og sundhedsmærker for animalske fødevarer Afsnit IX Kød Kapitel Kontrolmærke, identifikations- og sundhedsmærke Kapitel Nationalt mærke Sundhedsmærke nødslagtede dyr Sundhedsmærke svin undersøgt for trikiner ved trikinoskopmetoden iv

6 Kapitel Trikinundersøgelse Kapitel Slagteri Fødevarekædeoplysninger Indretning Stald Andre lokaler og faciliteter Indsamling og transport af dyr Slagtehygiejne Rene slagtedyr Kødkontrol Kapitel Slagtning uden for slagteri Nødslagtning uden for slagteri Nødslagtning af vilde husdyr på primærbedriften Slagtning af opdrættede strudsefugle, parrettåede hovdyr samt bison på bedriften Slagtning af visse fjerkræ på bedriften Erhvervsmæssig assistance til hjemmeslagtning (slagtebusser o.l.) Kapitel Vildt Indlevering til vildthåndteringsvirksomhed eller levering direkte til forbruger eller vildtbutik Vildtdepoter Uddannede jægere Kapitel Opskæring af kød SRM håndtering Temperaturbestemmelser under håndtering Varm opskæring Kapitel Instruks for fødevareregionerne om tilladelse til transport af ikke fuldt kølet kød Kapitel Oplagring og transport Indretning Transport Kapitel Hakket kød, tilberedt kød og maskinsepareret kød Råvarer Maskinsepareret kød Mærkning Kapitel Kødprodukter Hakket kød og tilberedt kød som råvare til kødprodukter Afsnit X Muslinger m.m Kapitel Anvendelsesområde og definitioner Høst af muslinger m.m Konditionering af muslinger m.m v

7 Rensning af muslinger m.m Udsanding af muslinger m.m Kapitel Særlige bestemmelser for levende muslinger m.m Kapitel Registreringsdokumenter ved markedsføring af levende muslinger m.m Kapitel Udlægning af produktionsområder Kapitel Produktionsområder mikrobiologisk klassificering Kapitel Høst og håndtering efter høst Kapitel Ekspeditionscentre og renseanlæg Kapitel Sundhedsnormer for levende muslinger m.m. til direkte konsum Mikrobiologiske kriterier Algegifte Særlige bestemmelser for Pectinidae (kammuslinger) Kapitel Overvågning og klassificering af produktionsområder Overvågning af giftige alger og algegifte Åbning af produktionsområder og opdrætsanlæg Skærpet overvågning Forbud mod høst Genåbning af et produktionsområde eller et opdrætsanlæg Godkendelse af en fælles ordning for udtagning af prøver Alternative metoder til screening for algegifte Høst og behandling af kammuslinger Krav om uddannelse i at udtage vandprøver Midlertidig mikrobiologisk klassificering Varighed af klassificeringerne Vedligeholdelse af klassificeringerne Størrelse af de klassificerede produktionsområder og zoner Permanent mikrobiologisk klassificering Varighed af klassificeringerne Vedligeholdelse af klassificeringerne Intensive prøver Grænseværdier A, B og C klassificeringer Godkendelse af en fælles ordning for udtagning af prøver Overvågning af forurenende stoffer Godkendelse af en fælles ordning for udtagning af prøver Afsnit XI Fisk Kapitel Brug af vand og is på fiskeområdet Kapitel Temperaturkrav til fiskevarer Kapitel Holdbarhed og mikrobiologiske aspekter vi

8 Temperaturkrav om bord Temperaturkrav i land Kapitel Fisk og fiskevarer ombord på fiskefartøjer Indretning og drift om bord Frysefartøjer Fabriksfartøjer Tankkølefartøjer, der opbevarer fisk om bord Tankkølefartøjer generelt Træfartøjer, der fungerer som tankkølefartøjer Tankkølefartøjer, der opbevarer fisk om bord i mere end 24 timer Tankkølefartøjer, der opbevarer fisk ombord i mindre end 24 timer Kapitel Landing og losning Kapitel Fisk og fiskevarer indretning og drift i land Strygning af rogn hos akvakulturbrugere Kapitel Sundhedsnormer for fiskevarer Sensoriske bedømmelser Undersøgelse for parasitter Frysebehandling mod parasitter Om parasitter af betydning for fiskevarer Forekomst Forebyggende behandling Total flygtig nitrogen Bakteriologiske forureninger Histamin Symptomer på histaminforgiftning Giftige fisk og fiskevarer, herunder Rødkonk Fisk med voksestre Gempylidae Forhandling af escolar og oliefisk Tilberedning af escolar og oliefisk Hvad er forskellen på smørfisk og escolar og oliefisk? Mærkning af fisk fra Gempylidae-familien Afsnit XII Mælk og Colostrum Kapitel Primærproducenter og virksomheder i senere led Kapitel Automatiske malkesystemer Kapitel Colostrum Kapitel Definitioner Uforarbejdede produkter Forarbejdede produkter Forarbejdning Mejeriprodukter Konsummælk vii

9 Kapitel Kriterier for mælk ved indsamling Kapitel Markedsføring af rå mælk Kapitel Indretning og drift Kapitel Traditionelle fødevarer Træhylder Modning i huler mv Kapitel Opbevaring og transport Temperaturkrav ved opbevaring af rå mælk Temperaturkrav ved opbevaring og transport af varmebehandlet mælk og mejeriprodukter Transport af valle, der skal anvendes til foder Kapitel Varmebehandling Lovgivning og dispensation Blåskimmelmodnet ost Hårde og faste oste med lang modnings- og lagringstid Dispensation fra pasteuriseringskravet Pasteurisering og UHT-behandling Tid og temperatur Begrænsning af forurening af produktet Proceskontrol Kapitel Kriterier for komælk inden forarbejdning Kriteriet for rå komælk Kriteriet for forarbejdet komælk Kapitel Identifikationsmærkning Afsnit XIII Æg og ægprodukter Kapitel Virksomheder, der håndterer æg Kapitel Æg til Sverige og Finland Kapitel Virksomheder, der forarbejder æg (ægproduktvirksomheder) Kapitel Virksomheder, der fremstiller ægholdige fødevarer Afsnit XIV Frølår og snegle Afsnit XV Animalsk fedt og grever Kapitel Forarbejdning Afsnit XVI Maver, blærer og tarme viii

10 Afsnit XVII Gelatine og kollagen Kapitel Indsamling af råvarer Kapitel Forarbejdning Bilag Lovgivning og vejledninger Forordninger og love Fødevareloven Fødevareforordningen Hygiejneforordningen fødevarer Kontrolforordningen Kontrolforordningen for animalske fødevarer Gennemførelsesforordningen Overgangsforordningen Mikrobiologiforordningen Trikinforordningen Salmonella garantier for Finland og Sverige TSE-forordningen Biproduktforordningen Gennemførelsesforordning til biproduktforordningen vedr. mælk Temperaturkontrolforordningen Fiskemærkningsforordningen Fusionsmarkedsordningen Bekendtgørelser Autorisationsbekendtgørelsen Hygiejnebekendtgørelsen Muslingebekendtgørelsen Uddannelsesbekendtgørelsen Bekendtgørelse om slagtning og aflivning Trikinbekendtgørelsen ATP-bekendtgørelsen ATP-bemyndigelsesbekendtgørelsen ATP-betalingsbekendtgørelsen Dybfrostbekendtgørelsen Bekendtgørelse om materialer og genstande Desinfektionsmiddelbekendtgørelsen Veterinærkontrolbekendtgørelsen Mærkningsbekendtgørelsen Drikkevandsbekendtgørelsen Rottebekendtgørelsen Foderstofbekendtgørelsen Klassificeringsbekendtgørelsen Vejledninger og cirkulærer Vejledning om mikrobiologiske kriterier Kimtalsvejledningen Mikrobiologivejledningen Vejledning om fødevarekædeoplysninger ix

11 Vejledning om SRM Cirkulære om SRM Egenkontrolvejledningen Mælkekontrovejledning Vejledning om kontrol med hygiejne i primærproduktionen Uddannelsesvejledningen Miljøstyrelsens vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Miljøstyrelsens vejledning om mikrobiologiske drikkevandsparametre Rottevejledningen Kommissionens vejledning til hygiejneforordningen Kommissionens vejledning til hygiejneforordningen for animalske fødevarer Bilag Definitioner Fødevarer Primærproduktion Primærprodukter Egenkontrol, GHP, GMP, HACCP, branchekoder Dokumentation Markedsføring, salg eller levering Detailhandel En gros Stalddørssalg Mobile virksomheder Slagteri Vildthåndteringsvirksomhed Slagtekrop Fersk kød Nødslagtning Hjemmeslagtning og assistance til hjemmeslagtning Muslinger m.m Giftige alger Høst af muslinger m.m Opdrætsanlæg for muslinger m.m Udsanding af muslinger m.m Konditionering af muslinger m.m Fiskevarer Mejeriprodukter Konsummælk Drikkevand Rent havvand Rent vand Opbevaring, oplagring Håndtering enhver aktivitet med fødevaren Håndtering, der ikke medfører ændring af fødevaren Indpakning Emballering/emballage Behandling håndtering, som medfører ændring af fødevaren Forarbejdning behandling, der resulterer i et forarbejdet produkt Forarbejdede produkter Uforarbejdede produkter x

12 Tilberedning, tilvirkning, fremstilling og produktion Håndtering med underordnede begreber Ordliste knyttet til håndtering Bilag Oversigt over toskallede bløddyr, pighuder og sækdyr Bilag Toskallede bløddyr m.m. Algegifte Forekomst af algegifte Toksikologi af algegifte Paralyserende algegift (PSP toksiner) Diarrégivende skaldyrsgift (DSP toksiner) Amnesifremkaldende skaldyrsgift (ASP toksiner) DSP relaterede toksiner Bilag Fiskevarer parasitter, bakterier, giftige fisk mv Parasitter Fiskeparasitter, der kan give sygdom hos mennesker Bændelorm - Cestoder Diphyllobothrium latum Diphyllobothrium dendriticum Ikter Trematoder Rundorme - Nematoder Anisakis spp Pseudoterranova decipiens Contracaecum osculatum Capillaria philippinensis Gnathostoma Acanthocephaler Kradsere Corynosoma strumosum og Corynosoma semerme Parasitter med betydning for kvalitet og æstetisk fremtræden af fisk og fiskevarer, men uden sundhedsmæssig betydning Mikrosporidier Coccidier Myxosporidier Monogener Cestoder Ikter Nematoder Krebsdyrparasitter Acantocephaler Bakterier Clostridium botulinum Vibrio-arter, som Vibrio parahæmolyticus, Vibrio vulnificus og Vibrio cholerae Listeria monocytogenes Salmonella Giftige fisk og fiskevarer, herunder Rødkonk A. Snegle. Rødkonk, Neptunea antiqua B. Giftige, tetrodotoksiske, fisk B.1 Tetraodontidae (Pufferfisk) B. 2 Canthigasteridae. Pindsvinefisk xi

13 B. 3. Diodontidae, Pindsvinefisk B. 4. Molidae, Klumpfisk C. Fisk der i de spiselige dele indeholder biotoksiner C.1 Ciguateratoksiske fisk C.2 Fisk med risiko for indhold af biogene aminer, fx histamin Coryphanidae Dolphinfish Adresser til hjemmesider om giftige fisk Pufferfish Pindsvinefisk Diodontidae pindsvinefisk Molidae Mola mola Lutjanidae Serranidae Sphyraenidae Dolphinfish eller Mahi Mahi Bilag Træning i smagsbedømmelse af fiskevarer vedr. histamin Lovgivning Metode ved smagsbedømmelse dag dag Gennemførelse af smagningen Bilag Temperaturer ved opbevaring og transport af fødevarer Krav til detailvirksomheder med salg og servering til forbruger Tegning med beskrivelse af transporttemperaturer Temperaturkrav Forskellige transport-scenarier med hakket kød som eksempel xii

14 Vejledning om fødevarehygiejne Afsnit I Indledning Denne vejledning handler om fødevarehygiejne ved håndtering og markedsføring af fødevarer. Reglerne om hygiejne står primært i EU forordningerne om fødevarehygiejne og kontrol med fødevarevirksomheder: Hygiejneforordningen fødevarer Fødevareforordningen Kontrolforordningen Kontrolforordningen for animalske fødevarer Gennemførelsesforordningen Overgangsforordningen Mikrobiologiforordningen Trikinforordningen Der er også en række bekendtgørelser med supplerende regler til forordningerne: Autorisationsbekendtgørelsen Hygiejnebekendtgørelsen Muslingebekendtgørelsen Uddannelsesbekendtgørelsen I vejledningens bilag om lovgivning er der en liste med de officielle titler på forordninger og bekendtgørelser på hygiejneområdet. Denne vejledning knytter sig først og fremmest til hygiejneforordningen, hygiejneforordningen for animalske fødevarer samt hygiejnebekendtgørelsen. Hygiejneforordningen gælder for ledere af fødevarevirksomheder i alle led i produktion, forarbejdning og distribution af fødevarer. Dvs. lige fra landmanden, der dyrker korn på marken, eller fiskeren der fanger fisk på havet, og over slagteriet eller mejeriet til supermarkedet eller kiosken på benzinstationen. Hygiejneforordningen gælder derimod ikke for private husholdninger. fødevarer stiller supplerende krav til ledere af virksomheder, der producerer animalske fødevarer, altså kød, mælk, æg, fisk og toskallede bløddyr. For disse virksomheder gælder altså både hygiejneforordningen og hygiejneforordningen for animalske fødevarer. fødevarer gælder primært engrosvirksomheder - med enkelte undtagelser. Fx gælder reglerne for toskallede bløddyr, fiskevarer og æg også i detailleddet, og nogle af reglerne for kød, toskallede bløddyr, fiskevarer, mælk og æg gælder også i primærproduktionen. Hygiejneforordningerne fastlægger mål for indretning og drift af virksomheder, og indeholder ikke mange detaljerede regler. Det overordnede mål er, at virksomhederne skal producere sikre fødevarer ved at indrette virksomhederne på en fornuftig måde og drive dem hygiejnisk. Det er op til virksomhedslederne at beslutte, hvordan den enkelte virksomhed skal indrettes og drives inden for rammerne af forordningerne. Der er altså lagt op til, at virksomhedslederne skal foretage skøn og agere ud fra dette. Side 1

15 Hvem er vejledningen rettet til Vejledningen er udarbejdet af Fødevarestyrelsen, og den retter sig først og fremmest til virksomhederne, som har ansvaret for at overholde hygiejnereglerne. Vejledningen indeholder en orientering om reglerne og deres indhold og giver anvisninger på, hvordan man fx kan overholde en bestemt regel. Vejledningen skal også være en hjælp til den lokale fødevareregion, som fører tilsyn med, at virksomhederne overholder hygiejnereglerne. Der er også instrukser i vejledningen, som er bindende for fødevareregionerne. Opbygning af vejledningen Vejledningen er opdelt i afsnit. De første afsnit handler om virksomhedernes ansvar og definitioner af udvalgte ord fra lovgivningen og vejledningen. Definitionerne er forklaret mere uddybende i vejledningens bilag om definitioner. De næste afsnit har særlig relevans for primærproducenter. Derefter følger afsnit med relevans for alle virksomheder i leddene efter primærproduktionen, dvs. detail- og engrosvirksomheder, produktionsvirksomheder, transportvirksomheder og handelsvirksomheder. Herefter kommer afsnit om de supplerende regler for virksomheder, der håndterer animalske fødevarer (kød, muslinger, fisk, mælk, æg). Bilagene indeholder lister over relevant lovgivning, definitioner, særlige forhold om muslinger og om fisk, samt temperaturkrav. Nogle steder i teksten er der en boks med en henvisning til den specifikke lovgivning, som teksten handler om. Ikrafttræden Denne vejledning træder i kraft den 8. august Samtidig ophæves vejledning nr af 1. juni 2007 om fødevarehygiejne. Afsnit II Virksomhedernes ansvar Hygiejneforordningen og hygiejneforordningen for animalske fødevarer gælder for fødevarevirksomheder. Det er lederen af fødevarevirksomheden, der er ansvarlig for, at reglerne bliver anvendt korrekt og bliver overholdt. Det er lederen af fødevarevirksomheden, som har ansvaret for fødevaresikkerheden og for indretning og drift. Det betyder, at lederen skal kunne dokumentere, at den valgte indretning og materialerne lever op til reglerne. Lederen skal også kunne dokumentere, at håndteringen og tilberedningen af fødevarerne lever op til kravene. Virksomhederne har ansvar for alle de aktiviteter, som er underlagt virksomhedens kontrol. Fødevarestyrelsen og fødevareregionerne fører kontrol med virksomhederne. Formålet med denne kontrol er at verificere, at virksomhederne lever op til deres ansvar. Kapitel 1 Egenkontrol (GMP og HACCP) Virksomhederne skal gennemføre egenkontrol. Egenkontrollen skal hjælpe virksomhedslederen til at dokumentere, at virksomheden overholder både hygiejnereglerne og al anden fødevarelovgivning. Man kan læse mere om egenkontrol i Fødevarestyrelsens Egenkontrolvejledning. Hygiejneforordningen, art. 4 og 5 Autorisationsbekendtgørelsen, 28 Side 2

16 Egenkontrolvejledningen Primærproducenter skal gennemføre en egenkontrol baseret på god hygiejnepraksis. God hygiejnepraksis forkortes GHP, eller på engelsk Good manufacturing practise, GMP. GMP vil blive brugt i denne vejledning, da det er den gængse betegnelse, også på dansk. Hygiejneforordningen, bilag I Fødevarevirksomheder i led efter primærproduktion skal basere egenkontrollen på HACCP-principperne. HACCP står for Hazard Analysis Critical Control Point, dvs. et system, hvor man gennemfører en analyse af sin virksomhed for at finde de risici, som er forbundet med virksomhedens aktiviteter, og eventuelt fastlægge kritiske kontrolpunkter, hvor man kan styre disse risici. Man kan læse mere om dette i Egenkontrolvejledningen. Kapitel 2 Branchekoder Som hjælp til at udarbejde og udføre egenkontrol kan lederen af en fødevarevirksomhed bruge de såkaldte branchekoder, som en række brancheorganisationer har udarbejdet. Branchekoder er den danske betegnelse for det, der i hygiejneforordningen kaldes retningslinjer for god hygiejnepraksis. Branchekoderne indeholder ud over en beskrivelse af god hygiejnepraksis også ofte en risikoanalyse og påvisning af kritiske kontrolpunkter i overensstemmelse med HACCP-principperne. Branchekoder kan også indeholde beskrivelse af den egenkontrol, der udføres for at sikre overholdelse af andre regler end hygiejnereglerne, fx mærkningsregler. Man kan læse mere om branchekoder i Fødevarestyrelsens Egenkontrolvejledning, og på Fødevarestyrelsens hjemmeside er der en liste over eksisterende branchekoder. Hygiejneforordningen, art. 7-9 Egenkontrolvejledningen Afsnit III Definitioner Dette afsnit beskriver en række definitioner af begreber både fra vejledningen og fra fødevareforordningen, hygiejneforordningerne, kontrolforordningerne og gennemførelsesforordningen. Alle definitionerne er samlet i vejledningens bilag om definitioner. Bilag om definitioner Kapitel 3 Særlige definitioner og begreber Fødevarer Ved fødevarer forstås alle stoffer eller produkter, som uanset om de er uforarbejdede eller helt eller delvis forarbejdede, er bestemt til eller med rimelighed må antages at skulle indtages af mennesker. Fødevareforordningen, art. 2 Side 3

17 Fødevarer omfatter alle typer fødevarer, herunder fx drikkevarer, tyggegummi og tilsætningsstoffer. Fødevarer omfatter vand, der tilsættes fødevarer. Vand er omfattet af definitionen af fødevarer fra det sted i processen, hvor det tilsættes fødevaren. Vand, der aftappes til salg, er omfattet af definitionen fra aftapningen. Markedsføring, salg eller levering Ved markedsføring forstås besiddelse af fødevarer med henblik på salg, herunder udbydelse til salg eller anden overførsel, som finder sted mod eller uden vederlag, herunder selve salget og distributionen og selve den overførsel, der sker på andre måder. Fødevareforordningen, art. 3, nr. 8 Lovgivningen bruger også ord som salg og levering. Disse ord er ikke nærmere defineret, men bruges med deres sædvanlige betydning om selve det at afsætte varer med eller uden betaling. Opbevaring, oplagring Opbevaring er det generelle ord, der beskriver en hvilken som helst tilstedeværelse af fødevarer. Der er tale om opbevaring, hvad enten varen blot ligger på lager, eller den er under behandling. Enhver fødevarevirksomhed, der har fødevarer i sin besiddelse, opbevarer altså fødevarer. Det kan være ved oplagring i et lager, under transport, ved opbevaring i salgsområdet i en detailbutik, ved tilberedning i et køkken osv. Oplagring betyder det samme som opbevaring, men vil normalt kun blive brugt ved opbevaring af fødevarer på et lager. Håndtering Håndtering er det generelle ord, der beskriver en hvilken som helst gerning med en fødevare, hvad enten det drejer sig om at flytte en fødevare eller forarbejde en råvare til en forarbejdet fødevare. Det er altså håndtering at flytte en vare rundt på et lager eller servere på en restaurant, og det er håndtering at fremstille yoghurt på et mejeri. Behandling Behandling beskriver den aktive gerning med fødevarer, der medfører en ændring af fødevaren. Behandling omfatter tilberedning og forarbejdning, men også andre processer som køling, frysning eller optøning. Behandling medfører ikke nødvendigvis et forarbejdet produkt. Der kan stadig være tale om et uforarbejdet produkt. Behandling dækker derimod ikke håndtering af fødevarer, hvor fødevaren ikke ændres, fx indpakning, emballering, transport osv. Det bemærkes, at behandling har en anden betydning i fødevareloven, hvor behandling bruges på samme måde som håndtering i denne vejledning. Fødevareloven, 2, stk. 3 Side 4

18 Tilberedning, tilvirkning, fremstilling og produktion Tilberedning, tilvirkning, fremstilling og produktion bruges nogle steder i forordningerne. Ordene er ikke nærmere defineret i forordningerne, og de vil derfor ikke blive benyttet i denne vejledning i tilfælde, hvor der er behov for definerede ord. Ordene vil dog blive anvendt i vejledningen. Tilberedning og tilvirkning af fødevarer benyttes fortrinsvis ved behandling i køkkener, fx restauranter, hospitalskøkkener osv., mens fremstilling og produktion generelt bruges ved beskrivelser af fremstilling af fødevarer eller andre produkter. Tilvirkning bruges i fødevareforordningen ved beskrivelse af hele det område, som fødevareforordningen gælder for: produktions-, tilvirknings- og distributionsled. Tilvirkning bruges i den nævnte sammenhæng i fødevareforordningen med samme betydning som ovenfor beskrevet for håndtering. Fødevareforordningen, art. 3, nr. 16 Forarbejdning Forarbejdning af fødevarer er enhver behandling, der fører til en væsentlig ændring af det oprindelige produkt, bl.a. ved varmebehandling, røgning, saltning, modning, tørring, marinering, ekstraktion, ekstrudering eller en kombination af disse processer. Forarbejdning fører til et forarbejdet produkt. Hygiejneforordningen, art. 2, stk. 1, litra m og o Hvis varmebehandling, røgning, saltning, modning osv. ikke resulterer i en væsentlig ændring af det oprindelige produkt, er resultatet ikke en forarbejdet fødevare. Modnet oksekød (fx 14 dage i kølerum) er stadig fersk oksekød. Det er altså ikke blevet til et kødprodukt, da det ikke er forarbejdet. Indpakning Indpakning betyder at anbringe en fødevare i en indpakning eller beholder i direkte berøring med fødevaren, samt selve denne indpakning eller beholder. Hygiejneforordningen, art. 2, stk. 1, litra j Indpakning kan være en tynd plastfolie, men det kan også være en konservesdåse eller en flaske. Det væsentlige er, at der er direkte kontakt med fødevaren. Emballering/emballage Emballering betyder at anbringe en eller flere indpakkede fødevarer i en ydre beholder. Emballagen er denne beholder. Hygiejneforordningen, art. 2, stk. 1, litra k Definitioner om animalske fødevarer I hygiejneforordningen for animalske fødevarer er der en række definitioner om animalske fødevarer. Der henvises til forordningens bilag I, hvor alle definitionerne er oplistet. Side 5

19 Enkelte af definitionerne skal dog nævnes her, da de giver anledning til særlige bemærkninger. Definitionen af slagtekrop i hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag I, pkt. 1.9, er forenklet i forhold til den definition, som var i de tidligere gældende regler for fersk kød af svin, kvæg, får, geder og hovdyr. Den nugældende definition skal gælde for alle typer slagtedyr, fx også fjerkræ. Den nugældende definition lyder:»slagtekrop«: et dyrs krop efter slagtning og slagtemæssig behandling. Denne definition specificerer ikke, om fx svinehoveder, tæer og haler hører til slagtekroppen eller ej. Det vurderes dog, at disse dele ikke hører til slagtekroppen og derfor er spiselige slagtebiprodukter. Definitionen af fersk kød i hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag I, pkt. 1.10, er oversat forkert, idet ordet lynfrysning er anvendt i stedet for dybfrysning, og der mangler ordet holdbarhedsforlængende. Den forkerte oversættelse lyder:»fersk kød«: kød, som med undtagelse af køling, frysning eller lynfrysning ikke har undergået nogen behandling, herunder kød, der er vakuumpakket eller pakket i kontrolleret atmosfære. Den rigtige ordlyd er:»fersk kød«: kød, som med undtagelse af køling, frysning eller dybfrysning, ikke har undergået nogen holdbarhedsforlængende behandling, herunder kød, der er vakuumpakket eller pakket i kontrolleret atmosfære. Definitionen af fiskevarer i hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag I, pkt. 3.1, er det overordnede begreb i forbindelse med fødevarer med fisk. Ferske fiskevarer er uforarbejdede fiskevarer (hele eller tilberedte) og omfatter kun kølede fiskevarer, ikke frosne fiskevarer:»fiskevarer«: alle saltvands- og ferskvandsdyr (bortset fra levende toskallede bløddyr, levende pighuder, levende sækdyr og levende havsnegle, samt alle pattedyr, krybdyr og frøer) hvad enten de er vildtlevende eller opdrættede, samt alle spiselige former, dele og produkter af disse dyr.»ferske fiskevarer«: uforarbejdede fiskevarer, hele eller tilberedte, herunder vakuumpakkede varer og varer pakket i modificeret atmosfære, som ikke har været underkastet anden behandling med henblik på at sikre deres holdbarhed end nedkøling.»tilberedte fiskevarer«: uforarbejdede fiskevarer, der er blevet behandlet på en sådan måde, at fisken ikke længere er intakt, f.eks. rensning, hovedskæring, udskæring, filetering og hakning. fødevarer, bilag I Dokumentation Det er op til virksomhedslederne at beslutte, hvordan den enkelte virksomhed skal indrettes og drives indenfor rammerne af forordningerne. I mange tilfælde lægges der op til, at virksomhederne skal dokumentere, at deres fødevarer ikke udgør nogen sundhedsfare. Fødevarestyrelsen kan ikke fastsætte konkrete retningslinjer for, hvad dokumentationen skal omfatte. Dokumentationskravet afhænger af hvilke lovgivningskrav, der er tale om. I nogle tilfælde kan der være tale om dokumentation i form af resultater af videnskabelige undersøgelser rekvireret af virksomheden, mens det i andre tilfælde kan være tilstrækkeligt med virksomhedens egne undersøgelser. Endelig kan der henvises til relevant videnskabelig litteratur. Side 6

20 Det er virksomheden, der ved hjælp af dokumentationen, skal overbevise fødevaremyndighederne om, at deres procedurer sikrer et højt forbrugerbeskyttelsesniveau med hensyn til fødevaresikkerhed. Kapitel 4 Fleksibilitetsbegreber I teksten i hygiejneforordningen og hygiejneforordningen for animalske fødevarer bruges der flere steder fleksible begreber som om nødvendigt, hvis det er relevant, passende og tilstrækkeligt. Som eksempler kan nævnes: Om nødvendigt skal køretøjer eller containere, der anvendes til transport af fødevarer, kunne virke på en sådan måde, at fødevarerne kan holdes ved en passende temperatur og temperaturen overvåges. Hygiejneforordningen, bilag II, kap. 4, pkt. 7 Råvarer og andre ingredienser, der opbevares på en fødevarevirksomhed, skal opbevares under passende forhold, som forhindrer skadelig nedbrydning og beskytter dem mod kontaminering. Hygiejneforordningen, bilag II, kap. 9, pkt. 2 Lederen af en fødevarevirksomhed, der håndterer fiskevarer, skal sikre, at følgende krav, hvor det er relevant, er opfyldt på virksomheden. fødevarer, bilag III, afsnit VIII Slagteriet skal have et tilstrækkeligt antal lokaler til det arbejde, der skal udføres. fødevarer, bilag III, kap. 2, pkt. 2a De fleksible begreber betyder henholdsvis, hvor det er nødvendigt, relevant, passende eller tilstrækkeligt til at opfylde forordningernes mål. Forordningernes mål er gennem en hygiejnisk produktion at opnå et højt beskyttelsesniveau for menneskers liv og sundhed og samtidig opnå fri bevægelighed for fødevarer inden for EU. Det er op til lederen af virksomheden at vurdere, hvorvidt et krav eller en handling er nødvendig, relevant, passende eller tilstrækkelig til at opfylde disse mål. Ved denne vurdering bør lederen af virksomheden tage den pågældende fødevare og brugen af den i betragtning. Virksomhedslederen skal basere sin handling og vurdering på HACCP principperne. Ofte vil der være hjælp at hente i branchekoderne for god hygiejne praksis, hvor der vil være indikationer af, hvad god praksis er i situationer, hvor forordningen bruger om nødvendigt, hvis det er relevant, passende og tilstrækkeligt. Side 7

21 Afsnit IV Traditionelle metoder Hvis man bruger traditionelle metoder ved håndtering af fødevarer, kan det enkelte land nationalt tillade afvigelser fra de normale indretnings- og driftsmæssige krav. Disse undtagelsesbestemmelser gælder i alle led i produktions-, forarbejdnings- og distributionsleddet. Hygiejneforordningen, art. 13 fødevarer, art. 10 Fødevarestyrelsen kan altså give tilladelse til de enkelte virksomheder til at benytte traditionelle metoder eller give generelle dispensationer for særlige traditionelle produktioner. Fødevarestyrelsen skal inden for et år efter meddelelse af en tilladelse orientere EU Kommissionen og de øvrige medlemsstater om tilladelsen. Gennemførelsesforordningen, art. 4 Undtagelserne gælder for traditionelle metoder ved produktion af traditionelle fødevarer, der er historisk anerkendte, produceret i henhold til en godkendt eller registreret teknisk specifikation eller produktionsmetode, eller beskyttet af en national, regional eller lokal lov. Indtil videre har Fødevarestyrelsen kendskab til tre traditionelle metoder: Modning af oste i gruber, huler, bunkers mv. Brug af træhylder til modning af oste. Røgning og saltning af kød af tamhovdyr (svin, kvæg, får og geder) for private. De virksomheder, der allerede har fået dispensation fra indretningskravene for at bruge disse traditionelle metoder, kan fortsætte produktionen. Fødevarestyrelsen vil sammen med fødevareregionerne og til dels i samarbejde med de konkrete virksomheder udarbejde informationsmateriale til Europa-Kommissionen og de øvrige medlemsstater. Virksomhederne skal kontakte fødevareregionen, hvis der er tvivl om, hvorvidt produktionen kan betragtes som en traditionel metode. Afsnit V Stalddørssalg Primærproducenter er i nogle tilfælde undtaget fra reglerne i hygiejneforordningerne. Det gælder for primærproducenters salg af mindre mængder af primærprodukter samt kød af fjerkræ, kaniner, opdrættet fjervildt og vildt. Der er til gengæld en række nationale regler, som skal overholdes for at sikre, at salget sker hygiejnisk forsvarligt. Hygiejneforordningen, art. 1, stk. 2 og 3 fødevarer, art. 1, stk. 3 og 4 Side 8

22 Primærproducenter må sælge mindre mængder primærprodukter, fx grøntsager, rå mælk, æg eller fisk, eller mindre mængder kød af fjerkræ, kaniner, opdrættet fjervildt eller vildt direkte til den endelige forbruger, når forbrugeren henter fødevaren hos primærproducenten. Fjerkræ, kaniner og opdrættet fjervildt må kun afsættes i form af ikke-udtagne, men evt. plukkede henholdsvis afhudede, hele dyr. Herudover må visse primærproducenter sælge mindre mængder af deres primærprodukter eller mindre mængder kød af vildt til butikker, som sælger direkte til den endelige forbruger: Landmænd, der dyrker vegetabilier, fx gulerødder, jordbær, æbler osv., må sælge disse til detailbutikker. Biavlere må sælge honning og propolis til detailbutikker. Jægere må sælge mindre mængder vildt til vildtbutikker, dvs. fiske- og vildthandlere, der er autoriseret til at modtage vildt. Man bruger udtrykket stalddørssalg, selvom salget også kan ske fra en bod ved vejkanten, fra rælingen af en fiskerbåd osv. Stalddørssalg dækker også over det ovennævnte salg af primærprodukter og vildt til detailbutikker. Primærproduktion og primærprodukter er beskrevet nærmere i vejledningens afsnit om primærproduktion. Afs. om primærproduktion Reglerne for registrering af primærproducenter, som ønsker at have stalddørssalg, står i autorisationsbekendtgørelsen. Autorisationsbekendtgørelsen, kap. 2 Reglerne for hygiejne og egenkontrol for primærproducenters stalddørssalg af primærprodukter står i hygiejnebekendtgørelsen. Hygiejnebekendtgørelsen, kap. 2 Reglerne for hygiejne og egenkontrol for primærproducenters salg af kød af fjerkræ, kaniner, opdrættet fjervildt eller vildt står i hygiejnebekendtgørelsen. Det fremgår, at primærproducenten skal sikre, at fødevarerne ved anvendelse på sædvanlig måde ikke er sundhedsskadelige eller af anden grund uegnede til menneskeføde. Kød af fjerkræ, kaniner, opdrættet fjervildt og vildt er ikke primærprodukter. Opdræt af fjerkræ, kaniner og opdrættet fjervildt samt nedlæggelse af vildt er primærproduktion, så disse aktiviteter skal opfylde reglerne om primærproduktion, jf. hygiejneforordningens bilag I. Slagtning af fjerkræ, kaniner og opdrættet fjervildt samt salget af kødet heraf samt af vildt vil oftest foregå fra den private bolig, så hygiejneforordningens bilag II, kap. III, kan give inspiration til, hvilke forhold primærproducenten skal tage i betragtning for at leve op til sit ansvar. Hygiejneforordningen, bilag I Hygiejneforordningen, bilag II, kap. III Hygiejnebekendtgørelsen, kap. 2 Stalddørssalg er nærmere beskrevet i Autorisationsvejledningen. Autorisationsvejledningen, kap. 5 Side 9

23 Afsnit VI Primærproduktion Kapitel 5 Definition Primærproduktion er produktion, opdræt eller dyrkning af primærprodukter, herunder høst, malkning og husdyrproduktion før slagtning. Begrebet omfatter også jagt og fiskeri samt indsamling af produkter i det fri. Fødevareforordningen, art. 3, nr. 17 Primærprodukter er produkter fra primærproduktionen, herunder jordbrugs- og husdyrbrugsprodukter, samt produkter fra jagt og fiskeri. Hygiejneforordningen, art. 2, stk. 1, litra b Primærproduktion er fødevarevirksomhed, og primærproducenter er ledere af fødevarevirksomheder. Primærproduktion skal registreres eller autoriseres hos fødevareregionen, Plantedirektoratet, Fiskeridirektoratet, Skov- og Naturstyrelsen eller Det centrale Husdyrbrugsregister. Fødevareforordningen, art. 3, nr. 2 og 3 Autorisationsbekendtgørelsen, 3 Primærproduktion til eget privat forbrug er ikke omfattet af hygiejnelovgivningen. Dvs. hvis man dyrker grøntsager til eget brug, fisker til eget forbrug eller opdrætter dyr, som man hjemmeslagter til forbrug i egen husholdning, er man ikke omfattet af reglerne i hygiejneforordningen, hygiejneforordningen for animalske fødevarer og hygiejnebekendtgørelsen. Man kan stadig være omfattet af anden fødevarelovgivning, fx er hjemmeslagtning omfattet af fødevareloven. Hvis man får erhvervsmæssig assistance til hjemmeslagtningen, er den virksomhed, der yder assistancen, omfattet af hygiejnelovgivningen. Se også vejledningens afsnit om erhvervsmæssig assistance til hjemmeslagtning (slagtebusser). Bemærk, at hvis man i sin have dyrker grøntsager eller frugt og markedsfører det til andre uden for egen husholdning, er man primærproducent og omfattet af fødevarelovgivningen. Dog kan man have et begrænset stalddørssalg af grøntsager og frugt uden at skulle være registreret hos fødevareregionen. Autorisationsbekendtgørelsen, 4 Hvis man fx som restaurant dyrker krydderurter, som anvendes i restaurantens køkken, skal virksomheden autorisation også omfatte denne primærproduktion. Kapitel 6 Primærproduktion og primærprodukter Primærproduktion beskriver aktiviteter på produktionsstedet eller i tilsvarende produktionsled. Nedenfor er der en række eksempler på primærproduktion og på hvilke aktiviteter, der er i primær- Side 10

24 produktionen. Eksemplerne skal være med til at afgrænse primærproduktionen i forhold til de efterfølgende led. Vegetabilske primærprodukter Dyrkning af vegetabilske produkter som korn, frugter, grøntsager og urter, transport indenfor og opbevaring på produktionsstedet, pakning samt transport til en anden virksomhed, er primærproduktion. Animalske primærprodukter Opdræt af dyr og aktiviteter forbundet med dette, samt transport af levende dyr til et slagteri eller til et andet produktionssted, er primærproduktion. Dyr kan i denne sammenhæng være fx svin, kvæg, får, heste, høns, ænder, strudse, kaniner, hjortedyr og snegle. Mælk og colostrum Malkning og opbevaring af mælk og colostrum på produktionsstedet er primærproduktion. Når rå mælk eller colostrum bliver indsamlet på produktionsstedet for at blive transporteret til en anden virksomhed, forlader det primærproduktionsleddet. Virksomheder, der indsamler rå mælk eller colostrum med henblik på opbevaring og markedsføring til videre forarbejdning, er altså ikke en del af primærproduktionsleddet. Æg Produktion, indsamling og opbevaring af æg på produktionsstedet, samt den transport af æg, der foregår indenfor produktionsstedets område. Transport til en anden virksomhed er ikke en del af primærproduktionen. Pakning af æg enten på produktionsstedet eller på en anden virksomhed er ikke omfattet af primærproduktion. Fisk og levende muslinger m.m. Fiskeri, håndtering af fisk og fiskevarer om bord samt transport til en anden virksomhed er primærproduktion. Det er dog en forudsætning, at håndteringen om bord ikke indebærer ændring af produkternes karakter. Transport til en anden virksomhed kan være til en virksomhed i land eller et fryse- eller fabriksfartøj. Produktion, opdræt og høst af fisk i akvakulturbrug og transport til en anden virksomhed er primærproduktion. Opdræt i akvakulturbrug og høst i naturen eller akvakulturbrug af muslinger m.m. samt transport af muslinger m.m. fra høststedet eller landingsstedet til et renseanlæg eller til et ekspeditionscenter er primærproduktion. Håndtering og opbevaring af fiskevarer om bord på fryse- og fabriksfartøjer betragtes ikke som primærproduktion. Honning Biavl og aktiviteter som fx indsamling, slyngning og indpakning af honning på produktionsstedet, også selvom bistaderne er placeret langt fra biavlerens lokaler, er primærproduktion. Side 11

25 Aktiviteter udenfor biavlerens lokaliteter, fx indpakning af honning i en honningcentral, er ikke primærproduktion. Jagt Jagt og udtagning af organer på vildtlevende vildt samt transport til en vildthåndteringsvirksomhed er primærproduktion. Vildtlevende vildt forlader primærproduktionsleddet, når jægeren leverer det til en vildthåndteringsvirksomhed eller en anden virksomhed. Det betyder, at jægere, der kun indsamler og opbevarer vildtlevende vildt inden den endelige transport til behandlingsvirksomheden eller en anden virksomhed, bliver betragtet som led i primærproduktionen. Vildtdepoter er ikke primærproduktion. Kapitlet om vildt Andre primærprodukter Indsamling af vilde svampe, bær, snegle og andre produkter fra naturen samt transport til en virksomhed er primærproduktion. Aktiviteter forbundet med primærproduktion I primærproduktionen bliver der ofte på produktionsstedet udført aktiviteter for at klargøre primærprodukterne til salg. Aktiviteterne må dog ikke medføre væsentlige ændringer af produktets karakter. Der kan være tale om aktiviteter på produktionsstedet som: Vask af rodfrugter, afskæring af blade på grøntsager, sortering af frugt mv. Slagtning, afblødning, rensning (fx udtagning af indvolde, afskæring af hoved eller finner), køling og indpakning af hele eller rensede fisk om bord på fiskefartøjer. Udtagning af organer på vildtlevende vildt. Strygning af rogn til konsum fra levende, bedøvede fisk, fx ørred. Slyngning og indpakning af honning. Filtrering og nedkøling af rå mælk. Disse aktiviteter er normale rutiner forbundet med primærproduktion og vurderes som hygiejnisk forsvarlige, hvis man overholder hygiejnereglerne for primærproduktion. Omvendt er der en række aktiviteter, som ikke kan betragtes som primærproduktion eller aktiviteter forbundet med primærproduktion. Det kan være aktiviteter, der forandrer produkternes karakter, fx skumning af mælk, presning af saft eller flåning af fisk, eller som medfører en risiko for forurening af produkterne, fx skylning og pakning af salat eller brug af gas til konservering af grøntsager. Primærprodukter Primærprodukter er fx: Vegetabilske produkter som uforarbejdet korn og uforarbejdede frugter, grøntsager, urter og svampe. Animalske produkter som rå mælk, æg og honning. Vildtfangede og opdrættede fisk, som ikke er væsentligt ændrede, dvs. kun afblødt og evt. renset, og hvis det foregår om bord på et fiskefartøj. Levende, toskallede bløddyr, fx muslinger. Vildtlevende vildt efter nedlæggelse og eventuelt efter udtagning af organer. Produkter indsamlet fra naturen, såsom svampe, bær, snegle mv. Side 12

26 Kød af husdyr, opdrættet vildt og vildtlevende vildt (vildt efter afhudning eller plukning eller efter opskæring) er ikke et primærprodukt. Saft presset af frugter, fx æbler, eller ost er ikke primærprodukter, selv om produktionen foregår på bedriften, hvor æblerne er dyrket, eller mælken er malket fra dyrene. Kapitel 7 Hygiejnebestemmelser for primærproduktion Hygiejneforordningen fastsætter en række hygiejneregler for primærproduktion og for aktiviteter i primærproduktionen. Hygiejneforordningen, bilag I For en række animalske fødevarer er der supplerende regler i hygiejneforordningen for animalske fødevarer samt i visse bekendtgørelser. Reglerne listes her: fødevarer, art. 3, stk. 1 Fødevarekædeoplysninger for slagtedyr. fødevarer, bilag II, afs. III Nødslagtning af slagtedyr uden for slagteriet. fødevarer, bilag III, afs. I, kap. VI Slagtning af fjerkræ på bedriften (fjerkræ til senere udtagning, gæs og ænder til produktion af foie gras, samt opdrættede vildtfugle, fx fasaner eller duer). fødevarer, bilag III, afs. II, kap. VI Slagtning af opdrættede klovbærende dyr (fx hjorte), strudse eller bison på bedriften. fødevarer, bilag III, afs. III, nr. 3 Vildt. fødevarer, bilag III, afs. IV Levende toskallede bløddyr, fx muslinger. fødevarer, bilag III, afs. VII, indledning, kap. I, kap. II, del A og B, kap. VIII-IX Muslingebekendtgørelsen Fiskevarer. fødevarer, bilag III, afs. VIII, ind- Side 13

27 ledning, kap. I, del I, A og B, del II, kap. III, A, kap. V, VII og VIII Mælk og colostrum. fødevarer, bilag III, afs. IX, kap. I Hygiejnebekendtgørelsen, 5 og 9. Æg. fødevarer, bilag III, afs. X, kap. I Formålet med reglerne er at beskytte primærprodukterne mod forurening, så de ikke udgør en risiko for menneskers sundhed. Reglerne går på at beskytte foder og fødevarer mod forurening ved at holde omgivelser, bygninger og udstyr rimeligt rene, ved at anvende vand af god kvalitet, samt ved at beskytte mod skadedyr. Primærproducenter skal gennemføre egenkontrol baseret på god hygiejnepraksis (GMP). Egenkontrollen er nærmere beskrevet i egenkontrolvejledningen. Primærproducenter kan benytte branchekoder ved etablering af egenkontrollen. Egenkontrolvejledningen Som led i egenkontrollen skal primærproducenter føre journaler. Der er tale om journaler, som primærproducenter sædvanligvis fører i forvejen, fx lister over anvendt medicin til dyr eller sprøjtemidler på markerne. Journalføringen er nærmere beskrevet i egenkontrolvejledningen. Egenkontrolvejledningen Mælkekontrolvejledningen Vejledning om kontrol med hygiejne i primærproduktionen Kapitel 8 Supplerende krav for visse primærproducenter For visse primærproducenter er der supplerende krav, som er beskrevet nærmere i andre afsnit af vejledningen. Det drejer sig om: Anvendelse af automatiske malkesystemer, som er beskrevet nærmere i afsnittet om mælk og colostrum. Strygning af rogn hos akvakulturbrugere, som er beskrevet nærmere i afsnittet om strygning af rogn hos akvakulturbrugeren i kapitlet om landing og losning. Kapitel 9 Instruks til fødevareregionen om elitestatus for fjerkræbesætninger Dette afsnit retter sig til fødevareregionen og handler om, hvordan fødevareregionen bør vurdere, om en fjerkræbesætning skal have elitestatus. Side 14

Vejledning nr. 9440 af 25. juli 2008 om fødevarehygiejne (som ændret ved vejledning nr. 9882 af 19. december 2008)

Vejledning nr. 9440 af 25. juli 2008 om fødevarehygiejne (som ændret ved vejledning nr. 9882 af 19. december 2008) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR MIKROBIOLOGISK FØDEVARESIKKERHED, HYGIEJNE OG ZOONOSEBEKÆMPELSE Vejledning nr. 9440 af 25. juli 2008 om fødevarehygiejne (som

Læs mere

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) KAPITEL VIII Personlig hygiejne 1. Alle, der arbejder på steder, hvor der håndteres

Læs mere

Hygiejnelovgivningen for fødevarer

Hygiejnelovgivningen for fødevarer Hygiejnelovgivningen for fødevarer Hygiejnelovgivningen for Toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle, (herefter: Muslinger m.m.) Thyra Bjergskov og Salima Benali Fødevarestyrelsen 28. august 2006

Læs mere

Vejledning nr. 9236 af 29. april 2014. fødevarehygiejne. (Hygiejnevejledningen)

Vejledning nr. 9236 af 29. april 2014. fødevarehygiejne. (Hygiejnevejledningen) Vejledning nr. 9236 af 29. april 2014 om fødevarehygiejne (Hygiejnevejledningen) Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-28-33-00013 1. Indledning... 14 1.1 Regler om fødevarehygiejne... 14 1.2 Regler om mikroorganismer

Læs mere

Vejledning af 2. april 2012 fødevarehygiejne

Vejledning af 2. april 2012 fødevarehygiejne Vejledning af 2. april 2012 om fødevarehygiejne Fødevarestyrelsen, j.nr. 2012-20-2301-00898 02.04.2012 Hygiejnevejledningen 2. april 2012 1. Indledning... 13 1.1 Regler om fødevarehygiejne... 13 1.2 Regler

Læs mere

Vejledning af 2. april 2012. fødevarehygiejne

Vejledning af 2. april 2012. fødevarehygiejne Vejledning af 2. april 2012 om fødevarehygiejne (kapitel 28 revideret 17. juli 2012) Fødevarestyrelsen, j.nr. 2012-20-2301-00898 02.04.2012 Hygiejnevejledningen 2. april 2012 (kapitel 28 revideret 17.

Læs mere

Bilag 3 Temperaturer ved opbevaring og transport af fødevarer

Bilag 3 Temperaturer ved opbevaring og transport af fødevarer Bilag 3 Temperaturer ved opbevaring og transport af fødevarer Dette bilag giver overblik over temperaturkravene i hygiejneforordningen for animalske fødevarer, i hygiejnebekendtgørelsen og i dybfrostbekendtgørelsen,

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal

Læs mere

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) Uddrag af lovstof EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) Kapitel II Artikel 5 Egenkontrol Risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter

Læs mere

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrollen Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrolområdet Lovgivning (ændringer) Nuværende krav Eksempler på hvad ændringerne betyder i praksis

Læs mere

Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger

Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger NOTAT 20.07.2007 Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger fødevarer Baggrund Fødevarevirksomheders ansvar for at overholde fødevarelovgivningen er bestemt

Læs mere

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer Publikationsliste Forside. Komplet printvenlig version Om fødevarer ved midlertidige og lejlighedsvise arrangementer Denne folder handler om tilberedning og salg af mad i forbindelse med midlertidige og

Læs mere

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere

Læs mere

EUROPA KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR SUNDHED OG FORBRUGERE. Vejledning i gennemførelsen af visse bestemmelser i. forordning (EF) nr.

EUROPA KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR SUNDHED OG FORBRUGERE. Vejledning i gennemførelsen af visse bestemmelser i. forordning (EF) nr. EUROPA KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR SUNDHED OG FORBRUGERE Bruxelles, den 16. februar 2009 Vejledning i gennemførelsen af visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 852/2004 om fødevarehygiejne Dette

Læs mere

Vejledning om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder 1

Vejledning om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder 1 Vejledning om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder 1 (Autorisationsvejledningen) 1 Vejledning nr. 9459 af 12. juli 2006 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder Indledning

Læs mere

Mærkning af kød. 15. september 2006 J.nr.: 2006-20-23-01575

Mærkning af kød. 15. september 2006 J.nr.: 2006-20-23-01575 NOTAT 15. september 2006 J.nr.: 2006-20-23-01575 Mærkning af kød Dette notat omhandler kun kød, dvs. fersk kød, hakket kød, tilberedt kød og kødprodukter. Når der enkelte steder i notatet anvendes udtrykket

Læs mere

Bekendtgørelse for Grønland om fødevarevirksomheder

Bekendtgørelse for Grønland om fødevarevirksomheder Bekendtgørelse nr. 655 af 19. juni 2006 Bekendtgørelse for Grønland om fødevarevirksomheder I medfør af 9, stk. 2, 10, stk. 1, 22, 27, stk. 2, 35, stk. 2, 36, 39, 44, stk. 1, 45, 46, stk. 2 og 3, 47, 48,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Rådets fælles holdning (5420/2/2003 C5-0009/2004 2000/0179(COD))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Rådets fælles holdning (5420/2/2003 C5-0009/2004 2000/0179(COD)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 13. februar 2004 PE 337.066/12-17 ÆNDRINGSFORSLAG 12-17 Udkast til indstilling ved andenbehandling (PE 337.066)

Læs mere

Levende toskallede bløddyr

Levende toskallede bløddyr Bilag 9 Levende toskallede bløddyr 1. Dette bilag finder anvendelse på levende toskallede bløddyr. Bortset fra bestemmelserne om rensning finder det også anvendelse på levende pighuder, sækdyr og havsnegle.

Læs mere

Fødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen

Fødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen Fødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen Fuldmægtig Per Rathmann Hansen Mejeriingeniør Kontoret for kontrolstyring 2. Kontor Ny kontrolstrategi

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden Indholdsfortegnelse Særskilt hæfte - del 1 Introduktion til egenkontrol Ordliste og definitioner Gældende program - del 2 Egenkontrol

Læs mere

B EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer

B EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer 2004R0853 DA 28.10.2008 004.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 853/2004 af 29. april 2004

Læs mere

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Oversigt (indholdsfortegnelse) BEK nr 1007 af 19/09/2014 Gældende (Autorisationsbekendtgørelsen) Offentliggørelsesdato: 20-09-2014 Fødevareministeriet Lovgivning forskriften vedrører LBK nr 467 af 15/05/2014 Ændrer i/ophæver BEK nr

Læs mere

Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker?

Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker? Hvad skal der til for at blive godkendt til levering af grøntsager til offentlige køkkener, restauranter og lokale butikker? Program Lovgivning Myndigheder - overordnet. Forskellige former for salg. Registrering.

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Kød af får og opdrættede rensdyr

Kød af får og opdrættede rensdyr Bilag 6 Kød af får og opdrættede rensdyr Kapitel I: Transport af levende dyr til slagteriet Fødevarevirksomheden, der transporterer levende dyr til slagteriet, skal sikre, at følgende krav er opfyldt:

Læs mere

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m.

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m. HÅNDTERING AF VILDT VILDTDEPOT Alle jagtvæsner, skovdistrikter eller jagtkonsortier skal være autoriseret som et vildtdepot, for at kunne sælge eller overdrage vildt til en vildtbehandlingsvirksomhed.

Læs mere

Sikre fisk - om fødevarehygiejne og egenkontrol

Sikre fisk - om fødevarehygiejne og egenkontrol Kapitel 4 side 37 Sikre fisk - om fødevarehygiejne og egenkontrol Fødevaresikkerhed handler om, at maden ikke må være sundhedsskadelig eller sygdomsfremkaldende. Fisk og skaldyr bør ligesom andre fødevarer

Læs mere

Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. 1)

Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. 1) Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. 1) I medfør af 28-30, 31, stk. 1, 34, stk. 2, 35, 36, stk. 2, 37, stk. 3, 48-49, 59 a - 59 b og 60, stk. 3, i lov om fødevarer,

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

Den udfyldte og underskrevne blanket sendes til (blanketten underskrives i skema 14):

Den udfyldte og underskrevne blanket sendes til (blanketten underskrives i skema 14): Ansøgning om autorisation eller anmeldelse til registrering af fødevarevirksomhed eller virksomhed, der håndterer fødevarekontaktmaterialer (autorisationsbekendtgørelsen) Den udfyldte og underskrevne blanket

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2012-29-221-01530/Dep. sagsnr. 18351 5. december 2012 FVM 104 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med mere

Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med mere Fødevarestyrelsen - Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med m... Side 1 af 11 Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med mere publikationsliste forside forside

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 9 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Automater 47.99.00.A Automater og automatvirksomheder, ikke-letfordærvelige fødevarer

Automater 47.99.00.A Automater og automatvirksomheder, ikke-letfordærvelige fødevarer Brancher og smiley-branchegrupper Detailvirksomheder På findsmiley.dk kan du søge på enten detail (salg til private) eller engros (salg til virksomheder). For hver gruppe kan du vælge mellem de smiley-branchegrupper,

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer m.v. i høring

Udkast til bekendtgørelse om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer m.v. i høring Fødevarestyrelsen INTERNATIONAL HANDEL 05.08.2013 J.nr.: 2013-30-2301-01256/EEP Udkast til bekendtgørelse om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer m.v. i høring Fødevarestyrelsen sender

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden Indholdsfortegnelse Gældende program - del 1 1. Egenkontrol for rejekoger 2. Egenkontrol for frysefartøjer Vejledende program - del 2 1. Egenkontrol

Læs mere

Markedsføring af sundhedsskadelige fødevarer er ikke tilladt, jf. art. 14 i fødevareforordningen (178/2002).

Markedsføring af sundhedsskadelige fødevarer er ikke tilladt, jf. art. 14 i fødevareforordningen (178/2002). Oversigt over de enkelte kategorier af strafbare forhold i lovforslag L 28/2006 fødevareloven Bødestørrelserne omtalt i denne oversigt finder anvendelse på overtrædelser begået efter den 21. februar 2007.

Læs mere

Den udfyldte og underskrevne blanket sendes til (blanketten underskrives i skema 14):

Den udfyldte og underskrevne blanket sendes til (blanketten underskrives i skema 14): Ansøgning om autorisation eller anmeldelse til registrering af fødevarevirksomhed eller virksomhed, der håndterer fødevarekontaktmaterialer (autorisationsbekendtgørelsen) Den udfyldte og underskrevne blanket

Læs mere

Kontrolinstruks for hygiejnescreening hos primærproducenter med frugt og grønt pakkerier

Kontrolinstruks for hygiejnescreening hos primærproducenter med frugt og grønt pakkerier Kontrolinstruks for hygiejnescreening hos primærproducenter med frugt og grønt pakkerier J.nr. 14-3410-000002 Instruksen træder i kraft marts 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Bilag 3. Fiskevarer. Kapitel II: Offentlig kontrol med fiskevarer Offentlig kontrol med fiskevarer skal mindst omfatte følgende:

Bilag 3. Fiskevarer. Kapitel II: Offentlig kontrol med fiskevarer Offentlig kontrol med fiskevarer skal mindst omfatte følgende: Bilag 3 Fiskevarer Kapitel I: Offentlig kontrol med produktion og markedsføring 1. Den offentlige kontrol med produktion og markedsføring af fiskevarer skal navnlig omfatte: a) Regelmæssig kontrol af hygiejneforholdene

Læs mere

Vejledning om kontrol med hygiejne i primærproduktionen

Vejledning om kontrol med hygiejne i primærproduktionen December 2006 Vejledning om kontrol med hygiejne i primærproduktionen (Til Fødevareregionerne) Afsnit I Formål, regelgrundlag og branchekode Formål Formålet med hygiejnekontrol er at sikre, - at gældende

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Elite-statistik. Fordeling af elite-smiley på branche. Pr.: 28-08-2015 * Kan ikke opnå elite-status, da kontrolfrekvensen er efter behov. Antal virks.

Elite-statistik. Fordeling af elite-smiley på branche. Pr.: 28-08-2015 * Kan ikke opnå elite-status, da kontrolfrekvensen er efter behov. Antal virks. Fordeling af elite-smiley på branche Elite-statistik Pr.: 28-08-2015 * Kan ikke opnå elite-status, da kontrolfrekvensen er efter behov Detail virks. Elite % Elite * Apoteker, materialister, helsekostforretninger

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2004R0854 DA 01.07.2013 009.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B C2 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 854/2004 af 29. april

Læs mere

Lovtidende A 2008 Udgivet den 19. februar 2008

Lovtidende A 2008 Udgivet den 19. februar 2008 Lovtidende A 2008 Udgivet den 19. februar 2008 13. februar 2008. Nr. 83. Bekendtgørelse for Grønland om muslinger m.m. I medfør af 9, stk. 2, 10, 12, 36, 46, stk. 2, 47, 50, stk. 2, 56, 57, stk. 1, 58,

Læs mere

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Eva Høy Engelund, ph. d. (food science) Miljø og Toksikologi, DHI ehe@dhigroup.com 4516 9096 18. Marts 2015, Odense Indhold Hvor findes reglerne,

Læs mere

Bilag med skematisk oversigt til svar på FLF spørgsmål 284

Bilag med skematisk oversigt til svar på FLF spørgsmål 284 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del, endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Fødevarestyrelsen 24.05.2012 J.nr.: 2012-34-261-02008/IDTH/KENL/TIFA Dep: Dok.nr.: 391552/JLMA

Læs mere

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode

Læs mere

Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol

Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Eksempler på fokusområder på en kvægbedrift eller bedrifter med andre drøvtyggere. Vær opmærksom på, at planteproduktion ofte

Læs mere

Bekendtgørelse om eksport af fødevarer 1)

Bekendtgørelse om eksport af fødevarer 1) BEK nr 722 af 26/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-30-31-00059 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater

Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater I medfør af 50, 56 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 15. maj 2014, 1 a i lov om frø, kartofler

Læs mere

19. april 2011: Bekendtgørelse nr. 331 af 15. april 2011 om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer

19. april 2011: Bekendtgørelse nr. 331 af 15. april 2011 om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer Fødevarestyrelsen KONTOR FOR INTERNATIONAL OMSÆTNING 19-04-2011 J.nr.: 2011-20-35-00739/EEP/AHX/SQUM 19. april 2011: Bekendtgørelse nr. 331 af 15. april 2011 om veterinærkontrol ved indførsel af animalske

Læs mere

Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE)

Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE) Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE) Når kreaturer bliver hjemmeslagtet, er det lovpligtigt at undersøge for kogalskab. Slagteaffald fra kreaturer, får og geder skal bortskaffes på en særlig måde. Folderen

Læs mere

B EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne. (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1)

B EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne. (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1) 2004R0852 DA 20.04.2009 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004

Læs mere

U D K A S T. Vejledning om hygiejneregler for ferske fiskevarer til og med første omsætningsled (forordning 852/2004, 853/2004 og 854/2004)

U D K A S T. Vejledning om hygiejneregler for ferske fiskevarer til og med første omsætningsled (forordning 852/2004, 853/2004 og 854/2004) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen og NaturErhvervstyrelsen Kontor/initialer: Foder og Fødevaresikkerhed/CSF/Center for Kontrol Sagsnr.: 2014-28-200-00024 Dato:

Læs mere

Bekendtgørelse om muslinger m.m. 1)

Bekendtgørelse om muslinger m.m. 1) Bekendtgørelse om muslinger m.m. 1) I medfør af 4, stk. 1, 5, 6, stk. 1, 32, 36, stk. 1, 37, 38, 47, stk. 2, 48, stk. 2, 49, 50, 51, 54, stk. 5, og 60, stk. 3, i lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer,

Læs mere

Notat om bestemmelser for behandling og omsætning af animalske biprodukter fra mejerier til husdyrbrug 1 til foder

Notat om bestemmelser for behandling og omsætning af animalske biprodukter fra mejerier til husdyrbrug 1 til foder Miljø- og Fødevareministeriet Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyresundhed/HEHE/EVAH Sagsnr.: 2014-14-114-00219 Dato: 15.01.2016 Notat om bestemmelser for behandling og omsætning af animalske

Læs mere

Bekendtgørelse for Grønland om fødevarevirksomheder

Bekendtgørelse for Grønland om fødevarevirksomheder BEK nr 396 af 24/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-28-31-00009 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

7 Hygiejne, temperaturer og holdbarhed

7 Hygiejne, temperaturer og holdbarhed 7 Hygiejne, temperaturer og holdbarhed Her kan du læse om Bakterier Fordærvelsesfloraen Sygdomsfremkaldende bakterier Skimmelvækst Parasitter og virus Holdbarhed Ansvar for den den mikrobiologiske holdbarhed

Læs mere

Bekendtgørelse om eksport af fødevarer 1)

Bekendtgørelse om eksport af fødevarer 1) Bekendtgørelse om eksport af fødevarer 1) I medfør af 29, 39, 40, stk. 1 og 2, 41, 49, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 15. maj 2014, fastsættes: Kapitel 1 Område og

Læs mere

Uddannelse i fødevarehygiejne

Uddannelse i fødevarehygiejne Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser JULI 2004 i redningsberedskabet Uddannelse i fødevarehygiejne Formål Formålet med uddannelsen er at give deltageren en sådan viden og sådanne færdigheder,

Læs mere

Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v.

Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v. Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v. Afsnit I Indledning Regler om egenkontrol Regler om egenkontrol findes i forordning om fødevarehygiejne 1 i daglig tale kaldet hygiejneforordningen,

Læs mere

Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1)

Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1) BEK nr 1355 af 27/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-29-30-00028 Senere ændringer

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA Fødevarestyrelsen hoering@fvst.dk og maola@fvst.dk Hellerup, den 28. marts 2014 AMJK e-mail: amjk@dsk.dk Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Læs mere

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet Foderfremstilling og fodring - på landbrug En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Oktober 2010 ISBN Tryk: 978-87-7083-938-9 ISBN Web:

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 6.4.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 98/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 294/2013 af 14. marts 2013 om ændring og berigtigelse af forordning (EU)

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 24. april 2014. Bekendtgørelse for Grønland om indførsel af sendinger af animalske produkter til eget forbrug

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 24. april 2014. Bekendtgørelse for Grønland om indførsel af sendinger af animalske produkter til eget forbrug Lovtidende A 2014 Udgivet den 24. april 2014 15. april 2014. Nr. 383. Bekendtgørelse for Grønland om indførsel af sendinger af animalske produkter til eget forbrug I medfør af 49, stk. 2, 58-60 og 69,

Læs mere

Bevarings- og kassationsbestemmelser for papirarkivalier fra Fødevarestyrelsen

Bevarings- og kassationsbestemmelser for papirarkivalier fra Fødevarestyrelsen Bevarings- og kassationsbestemmelser for papirarkivalier fra Fødevarestyrelsen I medfør af 5, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003 om offentlige arkivalier og offentlige

Læs mere

Risikoværktøjet Hvordan det startede. Nordisk Tilsynskonference BERGEN NORGE Om Fødevarestyrelsens risikoværktøj fredag d. 8.

Risikoværktøjet Hvordan det startede. Nordisk Tilsynskonference BERGEN NORGE Om Fødevarestyrelsens risikoværktøj fredag d. 8. Nordisk Tilsynskonference BERGEN NORGE Om Fødevarestyrelsens risikoværktøj fredag d. 8. februar 2013 1 Mejeriingeniør Per R. Hansen pha@fvst.dk Fødevarestyrelsen DANMARK KONTROLSTYRING 2 Risikoværktøjet

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares ved rumtemperatur.

Læs mere

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL 1 Dette eksempel kan bruges i forbindelse med indførsel af egenkontrol i mindre fødevarevirksomheder. Virksomheder, hvis aktiviteter er dækket af eksemplet, kan bruge dette som

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX SWD (2015) 79 [ ](2015) XXX ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE ILLUSTRATIV VEJLEDNING OM BETINGELSER OG KONTROL VEDRØRENDE IMPORT OG TRANSIT AF VISSE

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD)

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) I medfør af 4, stk. 1, 5, 9, 29-30, 33, 34, 35, 37, 44, stk. 1, 45, stk. 2, 47, 53,

Læs mere

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens

Læs mere

1.9.2006 J.nr.: 2006-20-23-01754/Plantedirektoratet/Fødevarestyrelsen 2. kontor og 4. kontor

1.9.2006 J.nr.: 2006-20-23-01754/Plantedirektoratet/Fødevarestyrelsen 2. kontor og 4. kontor NOTAT KONTOR FOR KONTROLSTYRING 1.9.2006 J.nr.: 2006-20-23-01754/Plantedirektoratet/Fødevarestyrelsen 2. kontor og 4. kontor Vejledning om kontrol af bi- og restprodukter fra fødevareproduktion, der anvendes

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1) BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder. Fødevarestyrelsen

Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder. Fødevarestyrelsen Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder Fødevarestyrelsen Juni 2009 Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder Indholdsfortegnelse Afsnit I 4 Indledning 4 Ikrafttræden 4 Definitioner 4 Undtaget

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1) BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

SANCO/4198/2001 Rev. 21 (PLSPV/2001/4198/4198R21-DA.doc)

SANCO/4198/2001 Rev. 21 (PLSPV/2001/4198/4198R21-DA.doc) DA SANCO/4198/2001 Rev. 21 (PLSPV/2001/4198/4198R21-DA.doc) DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den K(2005) endelig udg. Udkast til KOMMISSIONENS FORORDNING af om mikrobiologiske

Læs mere

Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer

Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer Fødevarestyrelsen 22. december 2005 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Område...4 3 Hvad er et mikrobiologisk kriterium...4 3.1 Mikrobiologiske

Læs mere

Bilag 1.a Svinebedrift, fokusliste foder- og hygiejnekontrol

Bilag 1.a Svinebedrift, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Bilag 1.a Svinebedrift, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Eksempler på fokusområder på en svinebedrift. Vær opmærksom på, at planteproduktion ofte også er en del af et svinebrug, brug derfor også fokusliste

Læs mere

Bekendtgørelse for Grønland om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol med animalske produkter til konsum

Bekendtgørelse for Grønland om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol med animalske produkter til konsum Bekendtgørelse nr. 656 af 19. juni 2006 Bekendtgørelse for Grønland om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol med animalske produkter til konsum I medfør af 44, stk. 1, 49,

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 12 6 Virksomheder der tilbereder fødevarer uden opvarmning og opbevarer dem på køl/frost indtil servering/salg. F.eks.

Læs mere

Til adressaterne på vedlagte liste Den 24. november 2005 J.nr.: PD 2203-10 IPH/ -SFG

Til adressaterne på vedlagte liste Den 24. november 2005 J.nr.: PD 2203-10 IPH/ -SFG Til adressaterne på vedlagte liste Den 24. november 2005 J.nr.: PD 2203-10 IPH/ -SFG Høring vedrørende dansk foderstoflovgivning, som ændres som følge af de nye forordninger hhv. om krav til foderstofhygiejne

Læs mere

Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder

Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder 27. april 2009J. nr. 2009-20-29-02647 ZADI Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder Indholdsfortegnelse Afsnit I 2 Indledning 2 Ikrafttræden 3 Definitioner 3 Afsnit II 4 Branchekoder 4 Udarbejdelse

Læs mere

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 2. maj 2007 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGET. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0090 Bilag 2 Offentligt

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 2. maj 2007 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGET. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0090 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0090 Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 2. maj 2007 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGET Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om ændring

Læs mere

Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder. Fødevarestyrelsen

Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder. Fødevarestyrelsen Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder Fødevarestyrelsen Februar 2012 Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder Indholdsfortegnelse Afsnit I 4 Indledning 4 Ikrafttræden 4 Definitioner

Læs mere

Fleksibilitetens bagside

Fleksibilitetens bagside Fleksibilitetens bagside Dóra Gunnarsdóttir Finland, Februar 2012 Nordisk tilsynskongres Oversigt Fleksibilitet i Island Fleksibilitet i lovgivningen Fordele / problemer Lösninger Islandske forhold / Fleksibilitet

Læs mere

(EUT L 338 af 22.12.2005, s. 1)

(EUT L 338 af 22.12.2005, s. 1) 2005R2073 DA 19.05.2010 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS FORORDNING (EF)Nr. 2073/2005 af 15. november 2005 om mikrobiologiske

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 25. april 2014

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 25. april 2014 Lovtidende A 2014 Udgivet den 25. april 2014 24. april 2014. Nr. 395. Bekendtgørelse for Grønland om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol med animalske produkter til konsum

Læs mere

Slutrapport for kampagnen PAH i røget kød og fisk samt grillet kød

Slutrapport for kampagnen PAH i røget kød og fisk samt grillet kød J. nr.: 2014-25-60-00039 27-11-2015 Slutrapport for kampagnen PAH i røget kød og fisk samt grillet kød INDLEDNING Hvorfor er PAH i fødevarer interessant? Fødevarer kan blive forurenet med PAH under røgning,

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 12. december 2014. Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1) 5. december 2014. Nr. 1312.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 12. december 2014. Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1) 5. december 2014. Nr. 1312. Lovtidende A 2014 Udgivet den 12. december 2014 5. december 2014. Nr. 1312. Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1) I medfør af 15, 16, 17, stk. 1, 18, 19, 49, stk. 1, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer,

Læs mere